Spring til indhold

Byudviklingen i Danmark

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Danmarks bebyggelse gennem tiderne
Version 3.0

Forord

[redigér]

Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens Danmarks Natur bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om Urbaniseringsprosessen i Norden, især bind 3 om "Industrialiseringens første fase", blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet "byområde" og hvor det norske bidrag "By" - "Tettsted" - "Urbanisering" af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte "stationsbyprojekt" under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, "Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940" bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, "De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940" af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, "Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940" af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fx Jørgen Jensens fremstillinger af Danmarks oldtid været brudstykkevise forelæggelser af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på wikipedia og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. På lignende måde har det været nødvendigt at skelne mellem flere ulige faser i bondesamfundets udvikling. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad manglede i Jørgen Jensens 4-bindsværk om Danmarks Oldtid.

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere landsdækkende geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde i forhold til, hvad der var ønskeligt. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk, og stort bedre er det heller ikke for den førindustrielle tid.

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de "kulturer", som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammebenævnelser.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

Indholdsfortegnelse

[redigér]

1. Danmarks forhistoriske bebyggelse

1 Stednavneforskningen
2 Bygdebegrebet
3 Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse
4 Digevoldingsagre
5 Højryggede agre
6 Danmarks forhistoriske vejnet
7 Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie

2. Danmarks førindustrielle bebyggelse

1 Landsbyer i Danmark
2 Enestegårde i Danmark
3 Herregårde i Danmark
4 Vandmøller i Danmark
5 Vindmøller i Danmark
6 Landevejskroer i Danmark
7 Færgegårde i Danmark
8 Fiskerlejer i Danmark
9 Ladepladser i Danmark
10 Skudehandelspladser i Danmark
11 Skipperbyer i Danmark
12 Købstæder i Danmark
13 Klostre i Danmark
14 Sankt Jørgensgårde i Danmark
15 Handelspladser i Danmark

3. Urbaniseringen i Danmark

1 Fiskeribyer i Danmark
2 Landbrugsbyer i Danmark
3 Statshusmandsbrug i Danmark
4 Vejbyer i Danmark
5 Stationsbyer i Danmark
6 Forstæder i Danmark
7 Satellitbyer i Danmark
8 Sovebyer i Danmark
9 Fritidsbebyggelse

Bilag

1 Bybegrebet i Danmark
2 Befolkningsudviklingen i Danmark
3 Oplandscentre og deres rangorden
4 Handels- og serviceoplande