Byudviklingen i Danmark
|
Forord
[redigér]Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens Danmarks Natur bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om Urbaniseringsprosessen i Norden, især bind 3 om "Industrialiseringens første fase", blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet "byområde" og hvor det norske bidrag "By" - "Tettsted" - "Urbanisering" af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.
Omtrent samtidig indledtes det såkaldte "stationsbyprojekt" under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, "Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940" bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, "De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940" af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, "Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940" af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.
Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fremstillingerne været brudstykkevise fremstillinger af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.
Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på wikipedia og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet opgives, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.
Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.
PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.
Sven H. Nielsen
Pärnu, 25. juli 2018
Indholdsfortegnelse
[redigér]1. Danmarks forhistoriske bebyggelse
- 1 Stednavneforskningen
- 2 Bygdebegrebet
- 3 Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse
- 4 Digevoldingsagre
- 5 Højryggede agre
- 6 Danmarks forhistoriske vejnet
- 7 Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie
2. Danmarks førindustrielle bebyggelse
- 1 Landsbyer i Danmark
- 2 Enestegårde i Danmark
- 3 Herregårde i Danmark
- 4 Vandmøller i Danmark
- 5 Vindmøller i Danmark
- 6 Landevejskroer i Danmark
- 7 Færgegårde i Danmark
- 8 Fiskerlejer i Danmark
- 9 Ladepladser i Danmark
- 10 Skudehandelspladser i Danmark
- 11 Skipperbyer i Danmark
- 12 Købstæder i Danmark
- 13 Klostre i Danmark
- 14 Sankt Jørgensgårde i Danmark
- 15 Handelspladser i Danmark
- 1 Fiskeribyer i Danmark
- 2 Landbrugsbyer i Danmark
- 3 Statshusmandsbrug i Danmark
- 4 Vejbyer i Danmark
- 5 Stationsbyer i Danmark
- 6 Forstæder i Danmark
- 7 Satellitbyer i Danmark
- 8 Sovebyer i Danmark
- 9 Fritidsbebyggelse
Bilag