IndiensPortalens Fag/Naturgeografi

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle


Velkommen til Geografi/Naturgeografi på IndiensPortalen![redigér]

Her kan du læse om Indiens geografis historie og indiske geografer. Du får også en oversigt over naturgeografi emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Indiens geografis historie[redigér]

Tidsoversigt

Se tidslinjen her for menneskets opståen: http://www.pkaj.dk/tidsskala.asp


På denne side kan du finde flot illustreret information om de tektoniske pladers bevægelse på grænsen mellem Kina og Indien. Scroll ned ad siden til du finder Indien i overskriften: http://www.shangri-la-river-expeditions.com/wchinageo/wchinageo.html


Fossiler viser livets historie: http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/G/GeoEras.html


Tema: I abens fodspor på Videnskab.dk: http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_i_abens_fodspor

Fra menneskeabe til menneske. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fra_menneskeabe_til_menneske

Mennnsket erobrede verden på rekordtid. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: Kort over verden, hvor generne viser vej - kortet er baseret på mtDNA: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/mennesket_erobrede_verden_pa_rekordtid

Civilisationer opstår. Om landbrugets opståen. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/civilisationer_opstar

Fremtiden: Udvikler vi os stadig? Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fremtiden_udvikler_vi_os_stadig


Naturgeografi - jorden og mennesket (Gym) red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag 2007. 355 s.

Naturgeografi - jorden og mennesket tager afsæt i de naturvidenskabelige arbejdsmetoder og afspejler fagets seneste forskningsresultater. Forfattergruppen er forskere fra universiteterne, DMI, GEUS og Århus Amts Grundvandsafdeling m.fl.

Naturgeografi - jorden og mennesket indeholder kapitler om: • Kort - GIS og "remote sensing" • Jordens og livets historie • Pladetektonik - Jordens opbygning og udvikling • Landskabet - landskaber, kyster mm. • Klima- klimaændringerne • Havet - havstrømme • Vand - kredsløbet: vand, kulstof og kvælstof • Ressourcer - mineralske- og olieressourcer • Energi - forbrug, produktion og teknologi • Erhverv - erhvervsudviklingen • Befolkning-Urbanisering • Planlægning - planer, reformer • Globalisering og "global change"

http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4300

Scroll ned ad siden og læs anmeldelser.

Se Indholdsoversigt og henvisninger specielt med vægt på Indien, under undervisningsforslag


Teknologiske opdagelser og deres anvendelse i Indien på engelsk. Nøgleord som sociale betingelser og teknologiske fremskridt, metalurgi, sociale behov og teknologisk anvendelse, videnskabelig rationalisme og teknologisk effektivitet. Artikel med god referenceliste: http://web.archive.org/20010805060625/india_resource.tripod.com/technology.htm


Indiske geografer[redigér]

Gadgil, Sulochana, metereolog. Læs om hendes overvejelser over vejrforudsigelser (2002): http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_monsoon_frameset.htm


Geografi/naturgeografi emner[redigér]

Kort og blandede emner[redigér]

GO Atlas til overbygningen og gymnasiet red. Niels Kjeldsen og Ove Pedersen. Bog og e-bog. Geografforlaget 2010. Gennemillustreret og med temaer. 147 s.

Tænk engang: Planeten Jorden er 4,5 milliarder år gammel. I centrum 6.375 km inde er der en Fast Kerne. Ovenpå ligger den Ydre Flydende Kerne 5.155 km inde fra hvor du er. Derpå 2.900 km inde kommer den Nedre Kappe. Ovenpå den - 650 km nede - begynder den Øvre Kappe. Derpå begynder Jordskorpen 150 km nede, og det er den, vi oplever toppen af som kontinenter og oceaner.

Bogens fysiske kort har udgangspunkt i Danmark, Norden, Europa, øvrige verdensdele og Verden under et med en række emner s. 88-113. Kortene ledsages af en lang række tematiske kort. Indien s. 50-51. Beregnet fra 7. klasse og op, se flere detaljer her: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5405


Få overblik over Indien set fra luften på Google Earth: http://earth.google.com/


Verdenskort og landebeskrivelser - vær opmærksom på, at leksikon.org selv angiver: "Leksikonet er ikke neutralt, for neutraliteten findes ikke": http://www.leksikon.org/art.php?n=3849


Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her: http://www.mapsofindia.com/


Delstaten Vestbengalen skifter navn til Paschim Banga, der betyder Vestbengalen på sproget bengali (2011).


Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.

Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38 Del 3 Register s. 1-109 http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas


Det ældst kendte kort over Indien er fremstillet af astronomen og geografen Claudius Ptolemeus/Klavdios Ptolemaios (90-150) levede i Alexandria i Egypten. Ptolemeus` store værk Geografike hyfegesis består af flere kort og ca. 8000 stednavne, bl.a. Indien og det indiske hav, som Ptolemeus opfattede som en kæmpe lukket sø. Kortet er det første, der angiver længde- og breddegrader.Værket blev oversat til latin som Cosmographia i 1409 og var uhyre udbredt. Scroll ned ad siden og find side 32 med gengivelse af de to kort: http://viden.jp.dk/binaries/an/8162.pdf


Billeder fra Indiens byer kan du finde på Google Images ved at skrive byens navn i søgeboksen http://search.msn.com/images/results.aspx?q=www.google.%20com&FORM=BIRE


Current Science i Indien, find artikler på engelsk fra de forskellige videnskabsformer her i bladets alfabetiske oversigt, hvis du har god tid: http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/articles.php?letter=A


CIA Factbook om Indien, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html


Alle tiders geografi - Grundbog til gymnasiet og HF af Christian Friis Bach, Axel Bredsdorff, Ole B. Clausen, Karsten Duus, Keld Hilding, Erik Johansen, Jesper Ranfelt, Elsebeth Sandern, Per Werge og Agnes Witzke. Geograf Forlaget. 2. udgave 2003. Rigt illustreret og med faktabokse. 250 s.

Alle tiders geografi imødekommer kravene til en moderne geografiundervisning, idet den sammentænker bog, netdel og statistik med projektorienteret og tværfaglig undervisning. Alle tiders geografi er udbygget med en nettjeneste, hvor der til de enkelte kapitler er relevante links, supplerende statistik, artikler m.m. Hjemmesiden www.alletidersgeografi.dk hører under Gymnasieabonnement. Indholdskapitler: Miljø, Klima, Befolkning, Erhverv, Landbrug, Industri, Service, Transport, Energi, Ulande, Fødevarer, Vand, Landskab, Jordskælv og vulkaner. Stikordsregister s. 274-276. http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4239


Xplore Geografi 9 Elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2013. Bog og ebog. Gennemillustreret, med tegninger, kort og elevopgaver. Især 9. -10. klasse. 128 sider.

Bogen forbereder eleverne grundigt til afgangsprøven gennem et højt fagligt niveau. Systemet er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og har fokus på faglig læsning, evaluering, aktiviteter og integration af digitale læremidler.

Emner Globalisering s. 4-23 Den globale verden – om globalisering, kulturmøde og international handel. Energi s. 24-43 Energi skal der til – om energiomdannelse, energikilder og energibehov. Økonomi og erhverv s. 44-55 Din fremtid i Danmark – om økonomi, erhverv og planlægning. Jordens udvikling s. 56-75 Jordens udvikling – om Jordens og livets udvikling. Klimaændringer s. 76-101 Jorden holder vejret – om årsager til og konsekvenser af klimaændringer. Bæredygtighed s. 102-127 Bæredygtighed – om forurening, produktion, forbrug og genbrug. S. 128 Stikord.

Fællesemner og tværfagligt samarbejde i Xplore Geografi 9 er de tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi: Energi, Jordens udvikling og Bæredygtighed. Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb som beskrevet i Fælles Mål 2009. Find selv andre indiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/59415 (s) biologi, fysik og kemi


Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.

Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige.

Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128.

Tværfagligt samarbejde i Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig "Æblet", "Kommunikation" og "Cyklus". Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. Find selv indiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444 (S) almen studieforberedelse, biologi, fysik og kemi


Xplore serien Geografi 7 - elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.

Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her: http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=5338

De 3 fællesemner i bogen er: "Jordens vejr", "Det er bare vand" og "Den livgivende jord". De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.


Geotoper 1,2,3. Geografforlaget 2005 og senere oplag. Gennemillustrerede. Til systemet hører den integrerede nettjeneste: GeotopNet. GeotopNet er en del af Geografforlagets nettjenester under GrundskoleAbonnement.


Geotoper 1 Elevbog med henvisning til Indien. Målgruppe 7. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen og Jørgen Steen fjerde oplag 2010. 48 s.


Geotoper 2 Elevbog med mange henvisninger til Indien. Målgruppe 8. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Jørgen Steen & Ivan Jacobsen. Fjerde oplag 2008. 67 s.


Geotoper 3 Elevbog, ingen direkte henvisninger til Indien. Målgruppe 9. klasse. Redaktører Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Ivan Jacobsen og Jørgen Steen. Fjerde oplag 2009. 61 s. http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=4244 Se bl.a. indholdsfortegnelser under naturgeografi undervisningsforslag


Kaare Øster: Indien - et land i Sydasien. Geografforlaget 2006. I serien GO-GLOBAL Bog og Net. 7.-10. klasse. Gennemillustreret bog med kapitlerne:

s. 4-5 Velkommen til Indien; s. 6-13 En del af Asien; s. 14-19 Jordens og havets råstoffer; s. 20-23 Landet rundt; s. 24-25 Fra tager til giver; s. 26-29 Der er penge i turister, men …, s. 30-33 Folk og sprog; s. 34-37 Uddannelser - i skole eller …! s. 38-41 Netværk til verden; s. 42-43 Sund, sundere, sundest …; s. 44-46 Indien - en del af Sydasien; s. 47 Fakta om lande; s. 48 Stikord. På hjemmesiden er der flere ideer til opgaver her: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4254 Læs den flotte anmeldelse i Folkeskolen her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45954


Naturgeografi – Jorden og mennesket – Elevbog (Gym) red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag 2007. 355 s.

Naturgeografi - jorden og mennesket tager afsæt i de naturvidenskabelige arbejdsmetoder og afspejler fagets seneste forskningsresultater. Forfattergruppen er forskere fra universiteterne, DMI, GEUS og Århus Amts Grundvandsafdeling m.fl.

Naturgeografi - jorden og mennesket indeholder kapitler om: • Kort - GIS og "remote sensing" • Jordens og livets historie • Pladetektonik - Jordens opbygning og udvikling • Landskabet - landskaber, kyster mm. • Klima- klimaændringerne • Havet - havstrømme • Vand - kredsløbet: vand, kulstof og kvælstof • Ressourcer - mineralske- og olieressourcer • Energi - forbrug, produktion og teknologi • Erhverv - erhvervsudviklingen • Befolkning-Urbanisering • Planlægning - planer, reformer • Globalisering og "global change"

http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4300

Scroll ned ad siden og læs anmeldelser Se Indholdsoversigt og henvisninger specielt med vægt på Indien under undervisningsforslag


Turen går til Nordindien af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag.

Indhold: Indisk overload s. 5, Bag om Nordindien 6-23 ( Nordindien i dag s. 6, En tur i storcentret 8, Hijras - transvestitter på indisk 10-11, Indiens 850 mio. Hinduer 12-13, Indisk på 1000 sprog 14-15, Et kulinarisk landkort 16-17, Stormogulernes fald 18-19, Vigtige årstal 20-21, Turisme som naturbeskyttelse 22-23). Hovedstaden Delhi s. 25-41, Ørkenstaten Rajasthan 43-67, Madhya Pradesh, Mahatma Gandhis Gujarat og det nordlige Maharashtra 69-81, Gangessletten 83-95, Det vestlige Himalaya 97- 115, Millionbyen Kolkata (Calcutta) og Vestbengalen 117-131, Orissa 133-139, Te-markernes Darjeeling, Sikkim og Assam 141-147. Praktiske oplysninger 149-161, Aktiv ferie 162-163, Hindi Miniparlør 164-165. Register 166-167. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Nordindien(9788756789240).aspx (S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, religion og samfundsfag


Turen går til Sydindien af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag.

Indhold: En trafikprop af oplevelser s. 5, Bag om Sydindien s.6-23 (Sydindien i dag s.6, Verdensborger og tjenestefolk 8, Middag hos the Ramanans 10, Bollywood og det magiske knus 12, Løgkupler og hinduidoler 14, Verdens største sammenskudsgilde 16, Imperiets juvel 18, Vigtige årstal 20, Fra navlen og ned 22). Mumbai (Bombay) finanscentrum, film- og kulturmødested s.25-53, Goa strandliv og portugisiske efterkommere 55-77, Det sydlige Karnataka med Indiens IT-hovedstad og et Maharajapalads 79-89, Keralas kyst og the Backwaters, havde oprindelig matriarkat og var gennem årtusinder verdens handelscentrum for krydderier 91-113, De sydlige hill stations, theplantager og vilde tigere 115-127, Tamil Nadu med farverige templer, Trankebar med Fort Dansborg var dansk handelskoloni i 1620-1845 129-147. Praktiske oplysninger 149-161. Aktiv ferie 162-163. Miniparlør 164-165.Register 166-167. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Sydindien(9788756789219).aspx (S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, religion, samfundsfag og Storby Mumbai


Journal of Earth System Science - Earth and Planetary Sciences, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/jess/index_body.html Vælg Current issue, Special issues eller se oversigten Back issues fra 2000-2011, eller tidligere fra 1978. Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Journal of Biosciences, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/jbiosci/index.html Vælg og tryk på Current issue, Special issues eller se oversigten All online issues fra 1998-2011, Eller tryk på Online issues fra 1979-1997. Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Current Science bliver udgivet af Indian Academy of Science. Current Science har denne forside: http://cs-test.ias.ac.in/cs/index.php Arkivet har denne forside, der tydeligt angiver årgang: http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/volumes.php Måske kommer artiklen på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen. http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/volindex.html

vol. 37 er fra 1968, vol 60 er fra 1991, vol. 70 fra 1996, vol. 75 fra 1998 http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/60/vol60contents.html http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/75/vol75contents.html Når du har valgt volumne, skal du scrolle ned ad siden og finde artiklen og bede om en pdf udgave, vil det måske tage lang tid at oploade den (18 minutter, hvor jeg lavede andre ting på pc'en, og så pludselig var den flotte artikel der!).


Indiens Delstater og Unions territorier[redigér]

Delstater:

Navn Indbyggertal Hovedstad Største by

1 Andhra Pradesh 76.210.007 Hyderabad Hyderabad,

2 Arunachal Pradesh 1.091.120 Itanagar Itanagar,

3 Assam 26.655.528 Dispur Guwahati,

4 Bihar 99.200.000 Patna Patna,

5 Chhattisgarh 20.795.956 Raipur Raipur,

6 Goa 1.400.000 Panaji Vasco da Gama,

7 Gujarat 50.671.017 Gandhinagar Ahmedabad,

8 Haryana 21.082.989 Chandigarh Faridabad,

9 Himachal Pradesh 65.077.900 Shimla Shimla,

10 Kashmir 10.143.700 Jammu (vinter) Srinagar (sommer),

11 Jharkhand 26.909.428 Ranchi Jamshedpur,

12 Karnataka 52.850.562 Bangalore Bangalore,

13 Kerala 31.841.374 Thiruvananthapuram,

14 Madhya Pradesh 60.385.118 Bhopal Indore,

15 Maharashtra 96.752.247 Mumbai Mumbai,

16 Manipur 2.388.634 Imphal Imphal,

17 Meghalaya 2.306.069 Shillong Shillong,

18 Mizoram 888.573 Aizawl Aizawl,

19 Nagaland 1.988.636 Kohima Dimapur,

20 Orissa 36.706.920 Bhubaneswar

21 Punjab 24.289.296 Chandigarh Ludhiana,

22 Rajasthan 56.473.122 Jaipur Jaipur,

23 Sikkim 540.493 Gangtok Gangtok,

24 Tamil Nadu 66.396.000 Chennai Chennai,

25 Telangana 35.193.978 Hyderabad Hyderabad,

26 Tripura 3.199.203 Agartala Agartala,

27 Uttar Pradesh 190.891.000 Lucknow Kanpur,

28 Uttarakhand 8.479.562 Dehradun Dehradun,

29 West Bengal 80.221.171 Kolkata Kolkata,

Unionsterritorier:

Navn Indbyggertal Hovedstad Største by

A Andamanerne og Nicobarerne 356.152 Port Blair Port Blair,


B Chandigarh 900.635 Chandigarh,

C Dadra og Nagar Haveli 220.451 Silvassa,

D Daman og Diu 220.451 Daman,

E Lakshadweep 60.595 Kavaratti Andrott,

F Delhi 13.782.976 Delhi,

G Puducherry 973.829 Puducherry.


emner alfabetisk[redigér]

Atomkraft[redigér]

Læs undervejs i den fine redegørelse om Indien og radioaktivitet her: http://www.akraft.dk/radioakt.htm (S) kemi, geografi og biologi


Thorium som erstatning for uran, læs artikel 9.april 2011 i videnskab.dk: http://videnskab.dk/teknologi/thorium-fremtidens-atomkraft


Befolkning[redigér]

Du kan se resultaterne af den sidste folketælling i 2001 her - også tal for slumbeboere. Derudover findes omfattende demografisk materiale om Indien og de indiske delstater fra tællingen i 1991 i undermenuen India at a Glance. Prøv dig frem, og find de oplysninger, du har brug for: http://www.censusindia.net/


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. ISBN 87 89159 578. Levevilkår s. 65-126.


Verdens største byer: no. 8 Mumbai med 18,5 mio,no. 10 new Delhi med 16,3 mio. indbyggere.


Biodiversitet[redigér]

Traditional Knowledge Systems for Biodiversity Conservation by Deep Narayan Pandey, læs artiklen her: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_pande_conserve_frameset.htm


En kritisk artikel af Agarwal fra 2002 om indisk lovgivning om biodiversitet: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_a_bill_frameset.htm

Tigeren har kæmpet sig tilbage. WWF = Verdens Naturfonden har talt tigere i 18 delstater i et område, der dækker 300.000 kvadratkilometer (ca. 7 gange Danmarks areal). I 2006 blev bestanden gjort op til 1.411 individer. I 2014 er det tal steget til 2.226. (Ritzau 21.1.2015).


Bæredygtig energi[redigér]

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.

I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter. Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF). Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale: http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=6987


Cyklon[redigér]

Cyklonen Fani buldrede ind mod Indiens østkyst. 1.2 mio. er evakueret, hvor to personer meldes omkommet. Cyklonen var en kategori 5-storm med vindstød på op til 205 kilometer i timen, altså en orkan (orkan når vindstød kommer over 117 kilometer i timen.. Cyklonens hærgen ramte tydeligt bl.a. den hellige by Puri i staten Odisha. (Kilde:JP International 4. maj 2019 s. 12, citat fra AP).


Mindst 33 dræbt i voldsom cyklon i det sydlige Indien. Cyklonen har fået navnet Gaja. Den har forårsaget store ødelæggelser og sendt omkring 82.000 mennesker på flugt. Fredag den 16. nov. 2018 gik den i land ved den indiske stat Tamil Nadu med vindstød på omkring 90 km. i timen og kraftigt nedbør. Den har forårsaget store ødelæggelse på bygninger, boliger og veje. 30.000 elmaster og mere end 100.000 træer er blevet rykket op. De mange tusinde evakuserede har siden fredag opholdt sig i mere end 400 statsdrevne lejre. (AP).

Dansk ulandsbistand/Kolonitid[redigér]

Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

Indholdsoversigt: En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11. Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne, for en sådan er der ikke i bogen.)

Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31 (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75 (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111 (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).

Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163 (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207 (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245 (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).

Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273 (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297 (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333 (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357 (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387 (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


Bogen "Den rige mus og den fattige elefant" er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006 Om 45 års dansk ulandsbistand til Indien, fra 1959-2005, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.

Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77. Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232.Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385.Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende. http://hovedland.dk/bog/den_rige_mus_og_den_fattige_elefant.htm Læs fx. den fine anmeldelse fra JyllandsPosten 26. sept. 2006, der bl.a. fremhæver kapitlernes blanding af faglige, personlige og historiske bidrag.


Dyr og fugle[redigér]

Krokodiller


The Statue of Unity is a colossal statue of Indian statesman and independence activist Sardar Vallabhbhai Patel (1875–1950) who was the first Home minister of India and the chief adherent of Mahatma Gandhi during the non-violent Indian Independence movement; highly respected for his leadership in uniting the 562 princely states of India to form the single large Union of India. It is located in the state of Gujarat, India. It is the world's tallest statue with a height of 182 metres (597 ft). It is located on a river island facing the Sardar Sarovar Dam on river Narmada in Kevadiya colony, 100 kilometres (62 mi) southeast of the city of Vadodara. The project was first announced in 2010 and the construction of statue started in October 2013 by Larsen & Toubro, who received the contract for ₹2,989 crore (US$420 million). It was designed by Indian sculptor Ram V. Sutar, and was inaugurated by Indian Prime Minister Narendra Modi on 31 October 2018, the 143rd anniversary of Patel's birth. https://en.wikipedia.org/wiki/Statue_of_Unity Miljømyndigheder har indledt en massedeportation af 300 krokodiller for at bane vej for en vandfly-service for gæster til verdens højeste statue, Statue of Unity. Krokodillerne – de største er omkring tre meter lange – bliver lokket ind i metalkister og på lastbiler flyttet til den vestlige Gujarat-delstat. Ordren til flytningen kommer fra de centrale myndigheder af sikkerhedsmæssige grunde, efter at turisttilstrømningen til det ret øde område er taget til. Statuen har kostet 2,5 mia. kr.


Næsehorn

TV DR 2 Onsdag 24. juli kl. 14.30-15.20: Det indiske næsehorn - en gigant i rustning. Japansk naturprogram fra 2015.


Tyrkerduen

Fra sit oprindelige udbredelsesområde i Indien begyndte duen at omkring år 1500 en ekspansion vestpå. I 1938 blev den første gang fundet i Danmark, og det første ynglefund var fra 1950. Den sarte due med en tynd sort stribe på halsen og røde øjne holder mest til i byer, hvor konkurrencen fra andre fugle er mindre. (Artikel i JP Århus fredag 18. januar 2019 s. 9 af Morten D.D. Hansen).


Det gamle DSB-areal ved færgeleje i Gedser får fra marts besøg af den smukke røde karmindompap, der kommer hele vejen fra Indien for at yngle her, hvor der er masser af buske og siv. Når ungerne er store nok går vejen tilbage til Indien. (Jyl.P. Rejser/Danmark s. 26, 31. marts 2018).


Sri Lanka


TV DR 2 Mandag den 14.maj 2018 kl. 19.00-19.50 Det vilde Sri Lanka(G) (2:3) Østrigsk naturserie. Allerede i oldtiden forvandlede Sri Lankas herskere ved hjælp af et stort netværk af vandreservoirer de tørre sletter til et frodigt landskab, der den dag i dag er med til at opretholde et dyreliv, der kan måle sig med Serengeti i Tanzania. Et af de mest frygtede rovdyr, leoparden, ligger her i Sri Lanka i toppen af fødekæden.

TV DR 2 Mandag den 14. maj 2018 kl. 19.50-20.45 Det vilde Sri Lanka(3:3) Østrigsk naturserie.


Energi[redigér]

TERI – The Energy and Resources Institute, New Delhi giver på sin hjemmeside: Indisk energisektor: overblik, organisering, nøgle problemer (energi generelt fx energipolitik, vand, elektricitet, kul, olie, gas og vedvarende energiformer, samt energidata). Tryk på menupunktet Research for at få et overblik og på publications: http://www.teriin.org


Floder[redigér]

TV DR 2 Mandag 22. okt. 2018 kl. 19.55-20.45 Rejsen ad de hellige floder - Ganges (2) Engelsk rejseserie.


TV DR 2 Tirsdag 9. okt. 2018 Kl. 19.15-20.00 Indusflodens skatte (1:3) Engelsk dok. serie, kom med til Det indiske subkontinent, hvor Indusfloden, der løber gennem landskabet, i tusindvis af år har været kilden til overlevelse,

TV DR 2 Onsdag 10. okt. Kl. 19.15-20.00 Indusflodens skatte (2:3) Engelsk dok. serie,

TV DR 2 Torsdag 11. okt. Kl. 19.15-20.00 Indusflodens skatte (3:3) Engelsk dok. serie.


Jordskælv og flodbølger (Tsunami)[redigér]

Sandet i Sarasvati af Petri Tolppanen og Jussi Kaakinen. Forlaget Turbine 2013. Illustreret graphic novel, 72 s.

1. Vand og sand s. 3-27: Indien, Mumbai 8-16. Bahamaøerne, Eleuthera 17. Bandra, Mumbai 18-25. Sydfinland 26-27.

2. Sand og is s. 28-45: Grønland, Nugssuaq forskningsstation 28-34. Lothal, Indien 35-37. Alberta, Canada 38-45.

3. Is og vand s. 46-68: Ishavet, Nordpolen 47-64. Ruslands Nordkyst 65-66. Finlands Sydkyst 66. Karis sommerhus, Nordfinland 67-68.

Epilog s. 69-72: Europabugten 70-72.

http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/ungdomsboeger/ungdomsboeger/sandet-i-sarasvati/ Læs den fine anmeldelse i Politiken ’Finsk tegneserie tager på jagt efter Atlantis’ her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1906654/finsk-tegneserie-tager-paa-jagt-efter-atlantis/ Se billedkunst og dansk


Læs en artikel af Agrawal her om jordskælv og modstandsstrukturer imod det i Himalayabjergene: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_quake_frameset.htm


Jordskælv og tsunami ved Sumatra i Det indiske Ocean dec. 2004 http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004#Detaljer_om_Indien

De forsvundne pagoder

Ved den indiske kyst lidt syd for Chennai/Madras i nærheden af byen Mamallapuram ligger et Shiva tempel, som blev opbygget af sandsten i 700-tallet. Legenden fortæller at der engang var syv pagoder, og de var så betagende, at de gjorde guderne misundelige. Guderne lod derfor byen oversvømme, og i dag er der kun den ene pagode tilbage.

Lige før den store tsunami ramte området i 2004, trak vandet sig tilbage, og mange nysgerrige tog ned til stranden for at undersøge fænomenet. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de havde set en lang række store sten dukke op af havet inden flodbølgen oversvømmede dem igen.

Nu har et hold af geologer og arkæologer fra det nationale institut for oceanografi i Indien undersøgt havområdet. 800 meter fra kysten har de fundet en 10 meter lang mur og rester af trappesten og andre bearbejdede sten. Ifølge lederen af instituttets marin-arkæologiske afdeling Rajiv Nigam var det svært at identificere strukturerne, da de var dækket af tætte bevoksninger, men de var tydeligvis en del af et større bygningskompleks. Lige efter tsunamien dukkede bl.a. en stor granitfigur af en løve op. Den mener man har ligget begravet i over 1000 år. Desuden var der rester af et havneanlæg. Så myten om de forsvundne templer er ikke kun en myte (Times of India 19. marts 2017).


Generelt: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004


Læs detaljeret på engelsk om den geologiske side af udbruddet her: http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami


Læs om de menneskelige og andre omkostninger ved udbruddet The earthquake and resulting tsunami in the Indian Ocean on December 26th, 2004 had a devastating effect on India. http://academic.evergreen.edu/g/grossmaz/cramerbd/


12.500 mennesker døde i Indien under tsunamien ifølge Times of India: http://articles.timesofindia.indiatimes.com/2004-12-29/india/27167594_1_tsunami-toll-nicobar-islands


Fokus kan være på naturkatastrofers påvirkning af folks religiøse forestillingsverden, dels for lokalbefolkningen (muslimer, hinduer m.fl.) dels for turisterne, der vel overvejende er kristne. Kulturmøder, turisters opførsel derude. Pladetektonik, tsunamidannelse, tsunamivarsling. Genopbygning, håb? http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami (pas på med de stadige opdateringer af denne side) (S) geografi, religion og samfundsfag


Gujarat, Indien (januar 2001) Gujarat, det vestlige Indien - flere end 20.000 døde og 160.000 såret efter skælv målt til 7,9. Læs pdf artiklen fra dec. 2002 om jordskælvet 7,9 på Richterskalaen fra Weekendavisen her: http://www.lenebennike.com/Tema/jordskaelv.pdf Europa-Parlamentets beslutning om jordskælvet i Indien, vedtaget 15. februar 2001, læs den her: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P5-TA-2001-0105+0+DOC+XML+V0//DA Artikel fra feb. 2002 Desperationen hænger stadig over Gujarat: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/194764:Den-tredje-verden--Desperationen-haenger-stadig-over-Gujarat Læs om delstaten Gujarat i Den store Danske encyklopaedi her: http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Gujarat (S) geografi og samfundsfag


Livet efter Tsunamien i 2004 – online dokumentar fra 2008 af Poul Madsen for folkekirkens Nødhjælp, Se, lyt og læs her: http://www.noedhjaelp.dk/extra/flash/slideshow/2008-12-tsunami/


Klima[redigér]

Klima og vejrudsigten for den kommende uge i forskellige dele af Indien, få den her fra DMI: http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr_asien.htm


Kloden og klimaet er et tema på hjemmesiden viden.jp.dk, hvor du kan finde artikler om klima og Indien, skriv Indien i søgeboksen og derunder: søg kun i Kloden og klimaet: http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/klimaet/


Klimaforandringer rammer også din asiatiske nabo - En rejse fra nord til syd i Indien og ved den Bengalske Bugt i Bangladesh af Jette Hagensen og Tina Læbel. Det Økologiske Råd, november 2011, illustreret undervisningshæfte, 32 s. (gym)

Sætter fokus på klimaforandringer i Indien og Bangladesh. Monsunen bliver kraftigere og mere ustabil, det mærker bønderne på landet allerede, for nogle får det fatale konsekvenser. I byerne vokser middelklassen, og Indiens efterspørgsel efter energi forventes at blive fem-doblet inden 2050. Den indiske regering forsøger at imødegå klimaforandringer, men det er en kæmpe udfordring at balancere en udvikling, der både skal være skabe social og økonomisk vækst og samtidig reducere CO2-udledninger. Forfatterne har rejst i Indien og talt med bønder, forskere, miljø- og udviklingsorganisationer og erhvervslivet og sætter fokus på nogle af de tiltag, som de og regeringen har taget, f.eks. dyrkning af tørris, bæredygtigt byggeri, energieffektivitet, klimatilpasning m.m. Download det gratis her: http://www.winkas.dk/wkwebshop/varedetaljer.asp?shopid=851152&funique=206


Læs som den indiske regerings tiltag overfor klimaforandringer på denne officelle side med adgang til en del artikler: http://envfor.nic.in/cc/cop8/moefbk.htm


Klimaforandring i Indien - læs på The Energy and Resources Institutes hjemmeside. Tryk på menupunktet Research for at få et overblik og på publications: http://www.teriin.org/medier/index.html


Klimatopmøde i Sydafrika fra den 28. november til den 9. december. Det såkaldte COP 17 møde. Verdens tre største CO2-forurenere, Kina, USA og Indien, stritter imod juridisk bindende mål, selv om de har været med til at vedtage målsætningen om at holde Jordens opvarmning under to grader læs her: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/09/201936.htm De 194 deltagende nationer i COP17 klimakonferencen i Durban i Sydafrika er blevet enige om en køreplan, der kan sikre indgåelsen af en global aftale i 2015. Den skal træde i kraft i 2020 http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/11/045548.htm


Klimatopmødet i København fra 7. til 18. dec 2009 COP15 Along with 15,000 delegates, more than 100 world leaders including US President Barack Obama, Indian Prime Minister Manmohan Singh and Chinese premier Wen Jiabao attended the 12-day summit. Læs om det i danske aviser og i indiske aviser, Gå til IndiensPortalens Indiske medier


Climate Action har en fin hjemmeside om klimaforandringer og konsekvenserne for Indien og det øvrige Sydasien: http://www.can-sa.net/


Monsoon – læs en artikel her om vejrforudsigelser: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_monsoon_frameset.htm


Centres on the Periphery: Coping with Climatic and Institutional Change by Anil Gupta, læs artiklen her: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_gupta_change_frameset.htm


Kul[redigér]

Rederiet Norden har sikret sig en aftale på 10 år med det indiske energiselskab Sembcorp Energy India. Det danske tørlastrederi skal forsyne selskabets kraftværker med kul. (Shippingwatch, i JP Erhverv 4. febr. 2019 s. 2)



Landbrug[redigér]

Ved World Economic Forum i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018 deltager Chetna Sinha – 58 år og cand. oecon. – har siden hun forlod universiteteti Mumbai , været social aktivist. Først i kampen for at udrydde analfabetisme i Indiens landdistrikter. Siden som grundlægger af Mann Deshi Mahila Sahkari Bank, der arbejder med mikrofinansiering af kvinder i landområder, der vil være iværksættere. Har endvidere grundlagt Mann Deshi fonden, der arbejder for at udrydde finansiel analfabetisme blandt kvindelige iværksættere.

Premierminister Narendra Modis globale ambitioner bragte ham i juni 2017 til Washington, hvor han blev modtaget i Det Hvide Hus af præsident Donald Trump. Premierminister Narendra Modi (valgt i 2014) vil positionere Indien som en ledende global aktør og stormagt. Udfordringerne er mange, men Indien er godt på vej. I dag er Indien verdens største demokrati og verdens største våbenimportør. Indiens økonomi er verdens syvende største – eller fjerde største målt på købekraft. I 2018 står Indien på tærsklen til at blive en økonomisk sværvægter ifølge Verdensbanken. Der føres en transaktionsbaseret udenrigspolitik, hvor relationerne til stormagterne balanceres. På den konto har Modi haft succes med at lave store økonomiske og militære aftaler med såvel Washington, Beijing, Tokyo, Canberra, Tel Aviv som Moskva. Under klimatopmødet i Paris i 2015 spillede Delhi fx ind med ambitiøse nationale målsætninger, og der ydes bidrag til flere af FN’s fredsbevarende operationer. Indien påtager sig også større ansvar for katastrofehjælp, såsom efter jordskælvet i Nepal og jordskredet i Sri Lanka. Samtidig har Modi fokus på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder for at skabe jobs og bæredygtig økonomisk udvikling. Alligevel kæmper Indien med at blive integreret i det globale handelssystem. De økonomiske politisk er præget af protektionisme, særligt over for landbruget, som beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Danmark har et værdifællesskab med Indien, og såvel udenrigspolitisk som erhvervsmæssigt har vi en strategisk interesse i, at Indien udvikler sig til en ledende global aktør. (Uddrag af Danmarks ambassadør i Indien Peter Taksøe-Jensens artikel i JyllandsPostens Debat 23. januar 2018).

Kort før jul 2017 stødte Indien og USA sammen ved ministerkonferencen i WTO Verdenshandelsorganisationen i Geneve i Schweiz. Som så mange gange før var det på grund af Indiens krav om at kunne fortsætte de omfattende støtteopkøb af landsbrugsvarer til landets statslige stødpudelagre. Skiftende indiske regeringer står fast på, at det gælder fødevaresikkerheden for de 1,34 mia. indere. USA og Europa mener, at der er tale om landbrugsstøtte.


Læs denne redegørelse fra Danmarks Udenrigsministerium om dele af Indiens 5-års plan fra 2010

Kvartalsrapport - Indiens fødevaresektor september 2010

Resumé: Højere væksttal og fortsat høj inflation i indisk økonomi. Monsunen har i år understøttet produktionen i landbrugssektoren, der kæmper med betydelige strukturelle udfordringer for at kunne indfri sit potentiale. Fortsat tøven i regeringen over for beslutningen om at slippe organiseret detailhandel med fødevarer løs i Indien, hvor højesteret har pålagt landbrugsministeren at fordele korn fra de enorme kornlagre til landets fattigste, og bestræbelserne på at opgradere forarbejdningssektoren skrider langsomt frem. Fortsat optimisme på begge sider i forhandlingerne om en frihandelsaftale med EU, hvor enkelte store udeståender forventes at skulle løses på politisk niveau. Indisk frustration over EU sundhedskrav for import af fødevarer og fortsat betydelige begrænsninger i markedsadgangen for fødevarer til Indien.

Fødevareforsyning (2010) Et højaktuelt politisk spørgsmål er distribution af korn til Indiens fattigste. Ca. ¼ af Indiens enorme kornlagre opbevares i det fri, og en stor del (foreløbig 67.000 tons) rådner op. De offentlige midler, der har været afsat til at forbedre opbevaring og distribution i de sidste to femårsplaner har ikke forbedret situationen mærkbart. I august pålagde højesteret regeringen at distribuere kornet gratis til Indiens fattigste. Implementeringen af denne beslutning bliver en stor udfordring logistisk og administrativt, og landbrugsminister Sharad Pawar, der også er ansvarlig for fødevareforsyning, har offentligt meddelt, at beslutningen ikke er praktisk gennemførlig.

Højesteret har hertil fyndigt svaret, at beslutningen ikke var en anbefaling men en ordre, og her står sagen så nu. Mens de forfatningsmæssige implikationer af denne situation er noget uklare, er det politiske fokus på sagen uønsket af regeringen, ... og premierminister Singh kom på et pressemøde den 7. september sin landbrugsminister til undsætning med en – i indisk sammenhæng - opsigtsvækkende erklæring om, at højesteret bør afholde sig fra at træffe politiske beslutninger. .... Flere politiske kommentatorer sætter spørgsmålstegn ved det økonomisk fornuftige i at uddele korn gratis, og peger endvidere på, at fejlernæring og proteinmangel er et større problem end sult i Indien.... Note: Ifølge en nylig undersøgelse er 51 % af alle kvinder og 74 % af små børn anæmiske (har blodmangel), mens 47 % af alle børn under tre år er undervægtige.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby. http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

Landbrugssektoren (2010) Væksten i sektoren er dog stadig beskeden sammenholdt med industri- og service-sektorerne,...Årsagen er ifølge ICRIER5’s direktør Rajiv Kumar overvældende offentlig kontrol i sektoren i forhold til handel, prisfastsættelse, jordfordeling, forskning og teknologiudvikling, samt brug af nye afgrøder. Resultatet er ifølge Kumar, en usikkerhed i forhold til sektorens udviklingsmuligheder, der afholder private investorer fra at engagere sig i sektoren.

Fødevaresikkerhed (2010)

Af og til dukker forlydender om manipulation af fødevarer op i medierne. Brug af oxytoxin, kobbersulfat, voks mv. i frugt og grønt for at fremme hurtig modning, og få varerne til at fremstå friske er angiveligt udbredt i produkter, der bringes til markederne i hovedstaden Delhi, men en egentlig fødevarekontrol foregår helt sporadisk.

2010 I juli udsendte Asean Development Bank (AEB) en rapport, hvoraf det fremgik, at middelklassen udgøres af ca. 275 mio. mennesker. ... Langt den overvejende del af Indiens økonomi er uorganiseret. Det anslås at der betales skat af omkring 2 % af befolkningens samlede indkomst, og AEB’s tal er taget ud fra de officielle opgørelser.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf


Økologi og fødevaresikkerheden i Indien?

04. november 2011 af: John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Indien, som nationalt set er selvforsynende med fødevarer, men samtidig er ca. 230 millioner mennesker underernærede, hvoraf de 175 millioner lever i landdistrikterne. Herved topper Indien listen over underernærede mennesker i verden. Indien er et land af småbønder, hvor over 80 % procent af bedrifterne er på mindre end to hektar. http://www.okologi.dk/klummer-okologi-og-erhverv/oekologi-forskning/2011/nov/viden-og-forskning-488.aspx

Indiske statslige støtteordninger er medvirkende til, at der er underskud på de statslige finanser. Inflationstakten har siden 2011 været på 9,88 pct.


Mega Food Parks i Indien

Mega Food Park Scheme is the flagship program of the Ministry of Food Processing Industries, Government of India. http://www.yourarticlelibrary.com/government/mega-food-park-scheme-of-the-government-of-india/5562/


Press Information august 2012: Agriculture and Food Processing Industries Minister, Shri Sharad Pawar inaugurated the Srini mega food park at Chittoor in Andhra Pradesh yesterday. This is the first mega food park in the country. http://pib.nic.in/newsite/erelease.aspx?relid=85271

Cabinet approves 12 mega food parks. Published: 08th August 2013 By IANS - NEW DELHI The Cabinet Committee on Economic Affairs (CCEA) Thursday approved the setting up of 12 new mega food processing parks at a cost of Rs.1,714 crore, a statement said.

According to the statement, the projects have to be completed in 30 months from the date of final approval. The move would help in development of adequate infrastructure in the supply chain for the food processing sector which would result in reduction of wastage of agri produce and give remunerative price to the farmers.

Each mega food park will have 30-40 industries and will generate about 40,000 direct and indirect jobs, said the statement.

http://www.newindianexpress.com/nation/Cabinet-approves-12-mega-food-parks/2013/08/08/article1724874.ece

Se her: International Mega Food Park Ltd.’s hjemmeside. Tryk på de forskellige links og se, hvad projektet består i. http://www.imfpl.com/


Agriculture

History of agricultural research in India by Anwesha Borthakur and Pardeep Singh http://www.currentscience.ac.in/Volumes/105/05/0587.pdf


'Landbrug og fødevarer' http://www.lf.dk/ har disse mange oplysninger om landbrug i Indien og dansk eksport der til, når du i søgefeltet skriver: landbrug og Indien. (S) biologi, erhvervsøkonomi og samfundsfag


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. ISBN 87 89159 578. Kapitel 5. Landbrugslandet indien s. 45-64.


Læs en kritisk artikel (1997) om den britiske kolonimagts indflydelse på indisk landbrug: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_crops_frameset.htm


Vær opmærksom på dokumantarfilmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) fra 2003. Den kommer bl.a. ind på risdyrkning og forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. Den ligger på IndiensPortalens DVD. Spørg om din skole har den. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk


Meteor[redigér]

The Meteor Mystery Behind Lonar Lake (Artikel fra 2014). 52,000 years ago, a meteor crashed in Maharashtra. Today, Lonar Lake is the stuff of sci-fi. Surface area 1.13 km2, Average depth 150 meters. Lonar Lake is the Earth’s largest and only hyper-velocity impact crater in basaltic rock. Photo: Aditya Laghale/ Wikimedia Commons (bit.ly/1jxQJMa). Recent Argon-argon dating suggests that the crater is much older; it could be 570 000 ± 47 000 years old. This greater age is in line with the degree of erosion processes of crater rims. Lonar is one of Maharashtra’s best-kept secrets. Home to the Earth’s only hyper-velocity impact crater in basaltic rock, Lonar is named after the demon, Lonasura, and is ringed by fascinating temples, including one with erotic sculptures reminiscent of Khajuraho.

When a meteor crashed into the earth at an estimated speed of 90,000kmph, weighing 2 million tonnes. It gouged a hole that was 1.8km wide and 150m deep. Over time, the jungle took over, and a perennial stream transformed the base into a tranquil, green locale. The slopes are covered with tree-savannah, housing teak (Tectona grandis), Wrightia tinctoria, Butea monosperma, and Helicteres isora. Shrub-savannah with Acacia nilotica and Ziziphus spp. covers the crater wall. Along the lake shore, non-native Prosopis juliflora is spreading. The northeastern alluvial terrace, along the dhara river fan, is used for agriculture. Millet, maize, lady's finger, banana and papaya are the main cultivated crops.

The water of the lake contains various salts or sodas, and during dry weather when evaporation reduces the water level, large quantities of soda are collected. Two small streams, named Purna and Penganga, drain into the lake, and a well of sweet water is located on the southern side, close to the water's edge As a result of the studies, the geological features of the Lonar crater have been divided into five distinguishable zones, exhibiting distinct geomorphic characteristics. The five zones are: 1. The outermost ejecta blanket 2. The crater rim 3. The slopes of the crater 4. The crater basin, excluding lake 5. The crater lake

The forest itself is a haven for birdwatchers, with several species of migratory and local birds such as shelduck, black-winged stilts, brahminy ducks, red-wattled lapwings, blue jays, bayaweavers, hoopoes, barn owls, golden oriole, larks, tailorbirds, parakeet and peafowl. Gazelle, langur, bats, mongoose, barking deer and chinkara also inhabit the forest, along with snakes, scorpions, monitor lizards and brilliantly coloured insects and amphibians.

It’s at the lake that sci-fi meets religion meets Indian folklore. Take a walk around the temples, each with a legend attached to its name: the partially submerged Shankar Ganesha temple, noteworthy for its rectangular Shiva idol; the Ram Gaya temple, named for Lord Rama’s departure; and the Kamalja Devi temple, which doesn't see much of a crowd, comes to life during Navratri. Your tiny pilgrimage ends with Gomukh, also known as Dhara or Sita Nahani temple (Sita is said to have bathed here), accessible only by an arduous climb. The architecture is unremarkable, but the temple houses a kund into which flows the mysterious, perennial freshwater spring that feeds the lake below. The most significant temple, however, sits in the town. The Daitya Sudan temple is dedicated to Lord Vishnu, slayer of the demon Lonasura (who also lent his name to the village). Locals claim that the crater was the demon’s den and that the lake’s murky water results from its spilled blood. The temple itself is reminiscent of Khajuraho, with erotic sculptures of copulating couples and ravaging beasts.

https://en.wikipedia.org/wiki/Lonar_crater_lake

http://www.natgeotraveller.in/web-exclusive/web-exclusive-month/the-meteor-mystery-behind-lonar-lake/

(S) Astronomi, biologi, naturgeografi og religion


Miljø og ressourcer[redigér]

The Energy and Resources Institutes hjemmeside har A new curing chamber for large cardamom, se og læs her: http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&task=details&sid=2


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har An enterprise based approach to conservation: The case of Biligiri Rangaswamy Temple wildlife sanctuary, se og læs her: http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&task=details&sid=10


I Indien er der et stigende antal kulfyrede kraftværker. Årlige vækstrater på næsten 8 procent og et storstilet regeringsprojekt, der skal bringe elektricitet til 100 millioner fattige indere, øger efterspørgslen. Således forventes det indiske kulforbrug at stige med omkring 4 procent om året frem mod 2022. (International Energy Agency, 18. Dec. 2017).


Ubbesen, Thomas: Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år. Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser. Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13). 2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17). 3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25. 5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33). 6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34. 7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61). 8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67). 9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70). 10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74). 11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82. Kystbyen Samsun s. 82). 12. 1977: s. 84. Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88). 13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101). 14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111). 15. 2017: s. 111. Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127). 16. 1977: s. 129. Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135). 17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140. Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147). 18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152. 19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154. 20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157. 21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161). 22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200). 24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203. 25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219). 26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223. 27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226. 28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233). 29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238). 30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248). 31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255). 32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258. 33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269). 34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276). 35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278. 36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283). 37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288. 38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300). 39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305). 40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309). 41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311. 42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314. 43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. ISBN 87 89159 578. Kapitel 11. Rent vand - en truet ressource? s. 129-138. Kapitel 12. Når skoven fældes s. 139-144. Kapitel 13. Den frugtbare jord - er der jord nok? s. 145-151. Kapitel 14. Storbyproblemer s. 152-160. Kapitel 15. på vej mod en bæredygtig udvikling? s. 161-164.


Mineraler[redigér]

Metalteknologi i Indiens middelalder. Læs en oversigtsartikel (o. 2002) om emnet: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_crafts_frameset.htm


Diamanter - læs en beretning om diamanters 'histoire' på CBS News: http://www.cbsnews.com/stories/2002/05/08/60II/main508408.shtml


Læs en artikel (o. 2002) om jern i Kumaom – historisk og i dag: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_iron_frameset.htm


Og en opfølgende artikel (2002) af Agrawal og Goyal om Kumaon Jern Værkerne, hvor Britisk og traditionel teknologi diskuteres: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_kumaon_frameset.htm


Læs en artikel (2003) om kobber teknologi i Himalayabjergene – historisk og i dag: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_copper_frameset.htm Læs en artikel (o. 2001) om zinkproduktion - historisk og til i dag: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_zinc_frameset.htm


Monsunregn[redigér]

Søndag 19. aug. 2018 Enorme vandmasser dækker dele af det sydlige Indien efter monsunregnen. Tusindvis af borgere ventede lørdag på at blive evakuerede. I den seneste uge har omkring 170 mistet livet i delstaten Kerala, der er delvis dækket af vand. I følge myndighederne er flere end 300.000 personer blevet flyttet til regeringens hjælpelejre. Den indiske premierminister Narendra Modi mødtes lørdag med topembedsmænd i regeringen og lovede 70. mio. dollars.


2017 Monsunsæsonen gik i gang den 27. okt. og ventes at vare til begyndelsen af december. Allerede den første uge faldt omkring tre fjerdedele af den forventede samlede mængde regn. Søndag 5. november er mindst 12 personer dræbt, efter at voldsom monsunregn har oversvømmet dele af den indiske delstat Tamil Nadu i løbet af den seneste uge. Vandmasserne har fået 10.000 til at søge ly i 105 midlertidige lejre. Det oplyser regeringen. Derudover er skoler i delstatens hovedstad Chennai (Madras), og andre kystbyer lukket på grund af de massive mængder regn. Samtidig er flere tusinde fiskere blevet på land lørdag, fordi bølgerne er flere meter høje.


Mumbai/Bombay[redigér]

Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for geografi. 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på risdyrkning og forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens geografiske profil, indvandring fra landet, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. (Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund Spørg om din skole har den. Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk


Du kan blive informeret interaktivt om Mumbais landskab, der ligger i en jordskælvszone, klima og de 7 oprindelige øer. Vælg menupunktet 'Geography' på: http://theory.tifr.res.in/bombay/

Læs mere om Mumbai: Gå til IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai


Natur[redigér]

TV DR 2 Mandag 9. april 2018 Kl. 19.55-20.45 Det gådefulde Indien (1:3) Mandag 16. april kl. 19.55-20.45 (2:3) Engelsk naturserie om det kæmpestore land med så forskelligartede landskaber. Bjergmasser med isklædte tinder, tætbevoksede jungler, ørkener og kæmpemæssige floder. Hemmeligheden bag Indiens righoldige natur og dyreliv er netop de mange forskellige slags landskaber, og det er denne righoldighed af livsbetingelser, der giver liv til verdens største mangfoldighed af dyr og planter.


Arundhati Roy: Ministeriet for den ypperste lykke. Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren: Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller.

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7. Indhold s. 9 Citat: Hvad plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) . Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102). Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140). Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143). Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157). Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158). Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164, Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207, Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230). Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332). Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425). Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461). Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462). Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470). Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver: »Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner – Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.


Politik og teknologi[redigér]

Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. ISBN 87 89159 578. Afsnittet: Den økonomiske udvikling - fra svedjebrug til cyberspace s. 9-64. Politik s. 165-223.


Science and technology - en generel officiel side om Indiens politik og tiltag indenfor naturvidenskab og teknologi. Læs om Science and Technology Policy 2003. Websiden giver også adresser til forsknings institutioner: http://dst.gov.in/stsysindia/stp2003.htm#c6


Sejlads[redigér]

Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3 af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s. Bogen handler om de danske tropekolonier fra 1618 og til idag.

Forord s. 4. Kp. 1: Trankebar ved et tilfælde s. 6-61. underafsnit: Trankebar i tal s. 6, Trankebar ved et tilfælde s. 8, Dronningen af Trankebar s. 14, Guvernørboligen s. 21, Religiøs rollemodel s. 27, Havet er blevet farligere s.30, Kære Inge s. 39, En Bestseller i Trankebar s. 41, Når nødhjælpen skaber en ny katastrofe s. 46, Manden med paraplyen s. 55, Fremtidsturisme skal redde Trankebars fortid s. 57.

Kp. 2: Ghana: Guld, elfenben og slaver s. 62-174. Kp. 3: Vestindien i Caraibien: Det hvide guld og den sorte samvittighed s. 118-174. Kildelister s. 175. Trankebar med Fort Dansborg var under dansk styre fra 1620-1845. Læs den fine anmeldelse i folkeskolen.dk her: http://www.folkeskolen.dk/50025/danske-tropekolonier

Læs om Galathea 3 ekspeditionen og tryk på Trankebar på kortet her: http://www.galathea3.dk/dk

Se og læs her: http://galathea3.emu.dk/ Se forslag til undervisningsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser her: http://galathea3.emu.dk/forloeb/index.html Bogen egner sig til emnearbejde i geografi, historie, religion og samfundsfag.


TV DR 2 mandag 11. dec. kl. 19.55 Rejsen ad de hellige floder - Ganges(1). Engelsk rejseserie. TV DR 2 Mandag 22. okt. 2018 kl. 19.55-20.45 Rejsen ad de hellige floder - Ganges (2) Engelsk rejseserie.



Artikel (2003) om traditionel søfartskendskab hos indbyggerne på Andaman og Nicobar øerne: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_islands_frameset.htm Skibsbygningstraditioner i Indien – læs en artikel her: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_ships_frameset.htm


Skove[redigér]

Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. ISBN 87 89159 578. Kapitel 12. Når skove fældes s. 139-144.


Joint forest management - læs på The Energy and Resources Institutes hjemmeside. Tryk på menupunktet Research for at få et overblik og på publications: http://www.teriin.org


Statistik[redigér]

Census of India, Indiens officielle statistiske opslagsværk på nettet: http://www.censusindia.net/


Tibet[redigér]

Rinpoche, Chökyi Nyima: ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed. Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019) Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag. I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9 Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt. s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt. I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40). II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72). III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år. Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.

Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen: 1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha. Du kan betale via bankoverførsel. Angiv "Kloster i Nepal" som meddelelse. Reg nr.: 6845 Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT).

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Farvel Tibet – På sporet af et tabt land af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Om forfatteren: Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

Indhold. Kort s. 4.

1.Del

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38. 2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65. 3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85. 4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100. 5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133. 6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145 7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171 8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226. 10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244. 11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken & den poetiske rebel s. 245-252. 12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278. 13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284. 14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297. 15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301. Ordforklaring s. 302-303. Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

Stikordsregister: s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42. Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236. Afganistan s. 163, 185, 186. Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22. Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.33-36, 191. Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165. Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169. Ali, by s. 42, 55, 57, 58. Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129. Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166. Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.201-202. Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54. Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55. Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164. Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236. Bairagarh, indisk landsby s. 23. Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130. Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284. Bibelen s. 64, 274. Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248. Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223. Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240. Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297. Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274. Brahmaputra-floden s. 30. Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209. Buddhisme, buddhist og klostre s. 37-38, 42-43, 56, 59-60, 71, 76, 88, 89, 107, 108-109, 110, 111-112, 121, 124, 127, 131-132, 134, 136, 142-143, 161, 168-169, 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289. Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193. Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218. Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298. Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60. Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33. Chandigarh, indisk storby s. 33, 35. Chemu kloster I Himalaya s. 216. Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246. Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298. Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101. Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148. Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47. Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121. Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193. Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299. Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s. 4, 38, 66, 123. Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59. Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273. Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297. Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45. Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252. Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89. Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60. Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247. Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150. Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259. Dras-floden i Ladakh s. 119. Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. 60-61. Dzongri La i Sikkim, s. 207-208. Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216. Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65. Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185. Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271. Fluer s. 37, 231. Fotula-passet 4108 m. højt s. 166. Frank, hollænder s. 65. Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254. Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284. Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218. Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275. Ganges, hellig indisk flod s. 56. Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204. Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254. Gansu, kinesisk provins s. 140. Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231. Gilgit, by i pakistan s. 162. Goecha La-pas i Himalaya s.272. Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297. Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136. Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202. Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229. Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103. Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259. Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25. Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, 30, 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257. Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19. Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229. Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27. Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217. Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252. Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286. Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202. Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296. Indus-floden s. 30, 169, 171, 250. Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39. Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56. Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193. Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, 279-284. Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228. Javed, Husams søn s. 187-188. Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96. Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227. Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210. Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146. Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102. Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172. Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63. Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, 173-174, 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201. Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285. Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284. Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94. Keylong, lille by i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133. Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144. Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142. Khumbu-regionen i Nepal s. 43. Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41. Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166. Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191. Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, 90, 91, 94-95, 98, 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, 258, 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298. Kinnuar dalen s. 10. Kirong ved Tibet s. 45. Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254. Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61. Kungfu, -film s. 9. Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44. Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175. Lama, se under Dalai Lama. Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169. Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172. Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, 287-289, 298-299. Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95. Lobsang i Kathmandu s. 242-244. Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123. Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135. Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221. Manali, indisk by s. 4, 37, 123. Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99. Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61. Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209. Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278. Markha dalen i Ladakh s. 171. Mastiff hund s. 14. McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299. Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216. Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253. Migou kloster i Himalaya s. 216. Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. 137-140. Minapin, lille by i Pakistan s. 162. Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32. Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45. Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288. Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120. Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196. Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259. Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, 56, 57-62, 65, 229, 256. Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194. Mustang området i Nepal s. 94. Myg s. 9, 82. Myre s. 18. Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209. Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30. Namika La-passet s. 165. Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31. Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284. Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, 229, 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284. Nishat i Kashmir s. 195. Nyalam flække i Tibet s. 25. Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248. Old Tingri by i Tibet s. 259. Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40. Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163. Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196. Pal Lhama s. 70. Pamirbjergene s. 215. Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, 261-262, 263. Pangi dalen s. 32, 36. Paranthas, fladt hvedebrød s. 9. Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160. Pashupatinath hindutempel s. 228, 236. Pemba, guide i Sikkim s. 204. Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158. Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44. Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120. Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, 97-99, 100, 134-135, 259. Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87. Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295. Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270. Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272. Puja, rituel tilbedelse s. 167-168. Puntsog, lama, s. 119- 120. Qinghai, kinesisk provins s. 140. Rafiabad område i Kashmir s. 180. Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158. Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196. Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274. Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215. Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276. Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, 28, 31, 66. Sadhu, hellig hindumand s. 9, 228-229, 231-232, F. s. 234, 236. Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176. Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280. Sangyip-fængslet i Tibet s. 251. Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256. Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231. Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24. Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219. Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292. Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281. Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33. Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128. Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279. Sichuan, kinesisk provins s. 140. Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, 207, 210, 234, 273. Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160. Singh, Kishen s. 46-47. Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46. Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256. Snemand, afskyelig se s. 215-220. Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175. Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132. Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166. Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Stupa, buddhistisk monument, s. 101, 110, 167, 232, 235, 262, 277. Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284. Suru dalen, muslimsk s. 152. Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191. Tadsjikistan s. 41, 64, 215. Takla Makan-ørkenen s. 41. Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247. Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123. Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100. Tashilhunpo klostret I Tibet s. 261, 270, 271. TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141. Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298. Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, 248-252. Tenzing, tibetaner som den første på Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219. Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240. Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211. Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, 258, 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299. Tisa, indisk landsby s. 16, 22. Tong La passet i Tibet s. 256. TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238. Tsango-floden i Tibet s. 45. Tsarap-floden i Indien s. 109, 123. Tsejong, munk, s. 88-89. Tsering i TRCO i Kathmandu, s. 238-240. Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, 136-137, 141-145, 269. Tshoka, landsby i Sikkim s. 205. Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249. Uighur, fra Xinjiang s. 42, 99. Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218. Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96. Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96. Yamdrok Tso sø I Tibet s. 277. Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298. Yarkand i Kina s. 112, 121, 165. Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47. Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220. Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286. Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204. Yvonne s. 65, 82-83. Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120. Zani s. 146. Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270. Zoji La-passet s. 175. Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, religion og samfundsfag.


Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i.

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9. Kort over Himalaya s. 10-11. Forord af Lars Gundersen s. 12. Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235. Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Tibet til alle sider. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer). Kort over Tibet s. 146. Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Udvikling[redigér]

UNDPs hjemmeside viser verdens landes udvikling, i 2009 var Indien no. 119 på listen, http://hdr.undp.org/en/statistics/ vælg Indien og se detaljer her: http://hdrstats.undp.org/en/countries/profiles/IND.html


2019 Tre indiske øer i Andamanerne og Nicobarerne har fået nye navne. De har tidligere haft britiske koloninavne, men nu er de opkaldt efter den indiske frihedskæmper, Ross nu Subhash Chander Bose øen, Neil nu Shareed, der betyder martyr og Havelock Island nu Swaraj, der betyder uafhængig.


Vand[redigér]

Fredag 18.januar til søndag 20. januar 2019 var statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen for et erhvervsfremstød i Indien med industrigiganter som Vestas, Grundfos, Danfoss og Haldor Topsøe til erhvervsmessen i Vibrant Gujarat. Han mødtes også med Indiens premierminister Narendra Modi, og han skal i New Delhi både indvie den nybyggede danske ambassadebygning og åbne det nyetablerede danske kulturinstitut. Danske virksomheder har løsninger på en række af Indiens udfordringer indenfor vandforsyning, vedvarende energi, spildevands- og affaldssortering og infrastruktur. Luftforureningen skyldes udledning fra millioner af køretøjer, intensiv brug af fossile brændsler og bøndernes markafbrændinger. Eksporten fra Danmark var i 2017 på 3,1 mia. kr. Problemerne med Indien har gennem mange år været sagen om våbensmugleren Niels Holck, som Danmark ikke vil udlevere, men nu ser den ud til at være overstået. (JP 17. januar 2019 Global s. 16. Artikel af Rikke Mandrup Fogh, analytiker EKF Danmarks Eksportkredit).


Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ."

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt: s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

Fx Torsdag 25. august 2016 s. 10 i JyllandsPosten Mindst 300 omkommet ved oversvømmelser i den østlige og centrale del af Indien. Flere end 6 mio. indere er påvirket af vandet. Det er voldsom monsunregn, der har fået floder til at gå over deres bredder bl.a. Ganges og dens mange bifloder. Vandet har oversvømmet landsbyer, skyllet afgrøder væk, ødelagt veje og knækket strøm- og telefonmaster.


Læs i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. ISBN 87 89159 578. Kapitel 11. Rent vand - en truet ressource?


Indiske traditionelle vandingssystemer læs artiklen (2002), der bygger på Needhams iagttagelser. http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_needham_frameset.htm


Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

Indholdsoversigt:

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm. Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt. Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed. Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske. Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København. Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger. Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København. Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice. Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge. Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen. Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé. Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt. Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel. Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far. s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


Vindmøller[redigér]

Den tysk/spanske mølleproducent Siemens Gamesa har rundet 5 GW installeret kapacitet i Indien og der dermed den andenstørste mølleproducent i landet målt på installeret kapacitet (energiwatch 16.4.2018).


Økologi og litteratur[redigér]

Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s. Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, bl.a.: Redaktørernes introduktion s. 7-12Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85.Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker: http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/


Xplore Biologi, samt Natur og Teknik[redigér]

Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5351 [16]

Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte. Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser:

En motiverende indledning med målbeskrivelse En central fordybelsesdel med det faglige stof En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering Se undervisningsforslag


Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen.

Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære.

Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og teknologi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere. Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.

Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Indien på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Andre bøger af interesse for naturgeografi[redigér]

Holst, Tore E. H.: Turen går til Indien. Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27. (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41, Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43). Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69). Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83). Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102). Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149). Kp. 8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168). Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175). Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200). Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220). Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom. Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina: Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester). Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76. De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …) Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110. Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …) Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.) Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156. De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.) ’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.) Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186. Ensomhedskulturer s. 158-166. Modkulturer s. 168-176. At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212 Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.) Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.) Referencer s. 213-218. Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

Film: Kunsten at være alene Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene. Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Jhumpa Lahiri: Lavlandet. Roman. Batzer & Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig. De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse. Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord. Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død. Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer. Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister.

I Del s. 9-74. Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter). Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club. Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig. Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster). Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen… Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA). II Del s. 75-123. Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta). Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island). Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan. Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971). III Del s. 125-174. Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge). Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja. Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang. IV Del s. 175-255. Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA). Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent … Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket … Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse. Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River. Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit. Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne. V Del s. 257-326. Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke). Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal. Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island). Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut. VI Del s. 327-393. Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien). Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede. Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt. VII Del s. 395-470. Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te. Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta). Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island). Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det. Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene. Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata). VIII s. 471-488. Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge. Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta). Tak s. 489.

Delvist navneregister: Bela er Gauris nyfødte datter. Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge. Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far. Deepa er tjenestepige hos Bijoli. Drew, økologisk landmand på Rhode Island. Elise Silva, Rhode Island. Emily Grant, psykolog. Gauri f. 1948 og læser filosofi. Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år. Lorna, kandidatstuderende i Californien. Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan. Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island. Otto Weiss, professor og tysk jøde. Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire. Subhash Mitra optaget på universitet i 1964. Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden Jhumpa Lahiris Litteraturpriser 1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen "Tolken" 2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen "Tolken" 2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for "Lavlandet" 2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama.

Anmeldelser af ”Lavlandet” Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske. «Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine« Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)


Magisk Karma af Alexandra Potter. Roman. Forlaget NB Books 2015. 391 s. Mød Ruby Miller, en forfatter, der får ”til deres dages ende” til at gå i opfyldelse, indtil hun opdager, at hendes forlovede er en løgnagtig bedrager, og hun mister troen på kærlighed. Så da Rubys søster inviterer hende på strandferie til Goa for at glemme alt om ham, hopper hun på et fly … og ind i et usædvanligt eventyr. Stjålne tasker, en søster, der er stukket af, og en smuk amerikansk fremmed skubber Ruby ud på en magisk, mystik tur tværs over Indien. Blandt fæstninger, spåmænd og en hvirvelvind af bryllupper afdækker hun fascinerende historier om kærlighed, først mistet og siden fundet. Men efterhånden som mysterierne uddybes, og hemmeligheder bliver afsløret, bliver Rubys liv vendt på hovedet. Hun startede en rejse for at finde sin søster, men ender med at finde sig selv … og kærligheden … igen.

Indholdsoversigt: s. 5 til AC. Kp. 1 s. 7-15 (At være forfatter. Hvor spændende s. 8. Heathcliff min gravhund s. 8.Lillesøster Amy 22 år og arkæolog, i Goa i Indien s. 10. Jeg-personen Ruby Miller 32 år, kærlighedsdetektiv-forfatter s. 12. Sam s. 14). Kp. 2 s. 16-24 (Amerikanske Diana er min agent s. 16). Kp. 3 s. 25-32 (Nabo fru Flannegan s. 25, postkort fra Goa s. 29). Kp. 4 s. 33-42 (I Goa s. 33, i tuk-tuk s. 38, en bindi = en dekoration i panden s. 40). Kp. 5 s. 43-53 (Rising Lotus Yoga Retreat s. 42, sarong = stofstykke viklet om lænden som ‘nederdel’ til kvinder og mænd s. 49, Shine yogalæreren s. 51). Kp. 6 s. 54-64 (Morgenmaden er et festmåltid s. 54, fællessnak Amy og Ruby s. 55, namaste = lyset i min sjæl ærer lyset i din sjæl s. 60). Kp. 7 s. 65-73 (Morgenmad s. 65, Ayurvedic Center massage s. 65). Kp. 8 s. 74-82 (I Goas lufthavn s. 74, Amy forelsket i Shine s. 78). Kp. 9 s. 83-94 (Jeg skal ikke med fly til London s. 85, Buddha s. 88, Rajasthan s. 92). Kp. 10 s. 95-106 (På togstationen s. 95, eksprestog til Delhi s. 98, en amerikaner s. 103, togrejse 31 timer s. 105). Kp. 11 s. 107-116 (Neglemanicure s. 107, Vijay s. 112). Kp. 12 s. 117-123 (Chai = te s. 117). Kp. 13 s. 124-135 (Groggy ankomst til Delhi s. 124, amerikaneren Jack s. 130). Kp. 14 s. 136-143 (Jack på Delhi banegård s. 136, taxachaufføren Rocky s. 142). Kp. 15. s. 144-155 (På politistationen og det britiske konsulat s. 144, Athithi Devo Bhava = gæsten er gud s. 145, mobiltelefon s. 148, sms fra Amy i Rajasthan bryllupssæson s. 150). Kp. 16 s. 156-166 (Email fra hotellet i Delhi s. 156, mod Udaipur med Jack og Rocky s. 156, frokost i Agra s. 160, Taj Mahal s. 165). Kp. 17 s. 167-179 (Taj Mahal fra 1631 s. 167, Jack er arkitekt s. 171, blondinen Cindy s. 174). Kp. 18 s. 180-188 (Tante Rød-trusser s. 182, overnatning i Agra s. 185). Kp. 19 s. 189-195 (Koldt brusebad s. 189, Rocky foran hoveddøren s. 192). Kp. 20 s. 196-202 (Ruby og Rocky spiser ude i byen s. 196, Rocky er håndlæser s. 198). Kp. 21 s. 203-208 (Ruby skal lære at spise indisk mad s. 204, Jack er sammen med Cindy s. 208). Kp. 22 s. 209-219 (Hvad laver jeg? S. 209, Diana agenten ringer s. 211, møder Jack og Cindy s. 216, Amy på elefant i Jaipur s. 219). Kp. 23 s. 220-231 (Ruby på indkøb s. 224). Kp. 24 s. 232-238 (Jaipur s. 232, Henna i ansigtet s. 236). Kp. 25 s. 239-246 (Sen ankomst til Pushkar hellig by s. 239, Jack og Ruby går tur s. 240). Kp. 26 s. 247-254 (Kaffe latte s. 247, Billy har hørt om Amy s. 247, Facebook s. 252). Kp. 27 s. 255-263 (Billy viser rundt s. 255, puja = rituel tilbedelse s. 256, Billy forærer Ruby telefonoplader s. 260). Kp. 28 s. 264-272 (I Udaipur skal Amy hente sin sari s. 264, taxaen punkterer s. 266, overnatning i ørkenen hos Mohan s. 270). Kp. 29 s. 273-278 (Tur på kamel s. 273). Kp. 30 s. 279-287 (Lejrbål, Mohan fortæller om livshjulet s. 279, om Jacks liv s. 282, nat i teltet s. 283). Kp. 31 s. 288-299 (Drømme s. 288, hvem kan køre? s. 292, Ruby i fru Guptas forretning i Udaipur s. 297). Kp. 32 s. 300-306 (Vi finder Amy s. 300, Jack og Ruby deler værelse s. 304). Kp. 33 s. 307-314 (Receptionisten Suhana s. 307, Vijay s. 311, tøjet s. 312). Kp. 34 s. 315-324 (Prins- og prinsessetøj s. 315, på bryllupsrunde s. 319, Cindy s. 321). Kp. 35 s. 325-334 (Kom til bryllup s. 325, saptapade = de syv skridt s. 327, Billy s. 329, på hotellets tag s. 331, kærlighed s. 332). Kp. 36 s. 335-339 (I seng sammen s. 335, rubin-ringen s. 336, Amy ringer s. 339). Kp.37 s. 340-353 (Bustur til Jodhpur s. 341, møde med Amy s. 342, Shine s. 344, Aisha s. 345, vi må hjælpe dem s. 351). Kp. 38 s. 354-362 (Ruby går tur i Jodhpur s. 354, et specielt ritual Kumb Vivah s. 359). Kp. 39 s. 363-372 (Rejsen til London s. 363, en historie s. 366). Kp. 40 s. 373-380 (Fire uger senere i London s. 373, Shine bliver accepteret s. 374, til lykke med bogen s. 375, pungen s. 379). Kp. 41 s. 381-389 (På vej til Diana s. 381, Jack s. 384). s. 391 Tak. Gør dig klar til et eventyr for livet med denne magiske romantiske komedie. http://www.nbbooks.dk/?page_id=237

Anmelderkommentarer: ”Fantastisk sjov” Elle; ”En rørende, sjov kærlighedshistorie” Company; ”Feel good-roman fuld af uventede drejninger” OK! ”Denne bog er noget særligt. Den er ægte, sjov og magisk og tager dig med på en hvirvelvind af et eventyr gennem Indien … Den er perfekt ferielæsning hele året rundt.” onemorepage.co.uk; (S) dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Tåge over Darjeeling af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.  Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. han køber en theplantage i Darjeeling. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19. Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199. Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268. Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Je g talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten: I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet. ... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Undervisningsforslag i geografi/naturgeografi[redigér]

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk geografi/naturgeografi. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk geografi eller indiske geografer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.

Alle tiders Geografi[redigér]

(Gym)

Alle tiders geografi - Grundbog til gymnasiet og HF af Christian Friis Bach, Axel Bredsdorff, Ole B. Clausen, Karsten Duus, Keld Hilding, Erik Johansen, Jesper Ranfelt, Elsebeth Sandern, Per Werge og Agnes Witzke. Geograf Forlaget. 2. udgave 2003. Rigt illustreret og med faktabokse. 250 s. Alle tiders geografi imødekommer kravene til en moderne geografiundervisning, idet den sammentænker bog, netdel og statistik med projektorienteret og tværfaglig undervisning. Alle tiders geografi er udbygget med en nettjeneste, hvor der til de enkelte kapitler er relevante links, supplerende statistik, artikler m.m. Hjemmesiden www.alletidersgeografi.dk hører under Gymnasieabonnement.

Indholdskapitler: Miljø, Klima, Befolkning, Erhverv, Landbrug, Industri, Service, Transport, Energi, Ulande, Fødevarer, Vand, Landskab, Jordskælv og vulkaner. Stikordsregister s. 274-276. http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4239 (kopier og søg på Google)


Bæredygtig energi[redigér]

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s. I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter.

Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF). Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale: http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=6987 Undervisningsforslag: I mange af opgaverne kan man undersøge emnet i Indien, hvis ikke opgaven allerede har fokus på det.


Geotoper 1,2,3.[redigér]

Geografforlaget 2005 og senere oplag. Gennemillustrerede. Til systemet hører den integrerede nettjeneste: GeotopNet. GeotopNet er en del af Geografforlagets nettjenester under GrundskoleAbonnement. Geotoper er et system til grundskolens undervisning i geografi i 7. til 9. klasse, som består af elevbøger, lærerhåndbøger, elevhæfter samt hjemmeside. Geotoper tager udgangspunkt i fagets slutmål og det geofaglige kernestof. Systemet vandt i 2006 prisen for bedste undervisningsmateriale.

Geografisystemet har titlen Geotoper, fordi det tager sit udgangspunkt i de geotoper - det vil sige de geografiske livsrum - som vi alle er en del af. Hermed understreges, at det fundamentale i faget geografi er, at det skal udvikle en rumlig bevidsthed hos eleverne. http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=4244

Geotoper 1 Elevbog med henvisning til Indien. Målgruppe 7. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen og Jørgen Steen fjerde oplag 2010. 48 s.

1. Vi arbejder med geografi. 2. Energi. 3. Den rige verden. 4. Verdens befolkning. 5. Klima. 6. Hvad har du lært?

Geotoper 2 Elevbog med mange henvisninger til Indien. Målgruppe 8. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Jørgen Steen & Ivan Jacobsen. Fjerde oplag 2008. 67 s.

1. Vand 2. Folk og steder i Danmark 3. Den fattige verden 4. Kortlære 5. Danske naturlandskaber 6. Hvad har du lært?

Geotoper 3 Elevbog, ingen direkte henvisninger til Indien. Målgruppe 9. klasse. Redaktører Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Ivan Jacobsen og Jørgen Steen. Fjerde oplag 2009. 61 s.

1. Naturgenopretning 2. Globalisering 3. Pres på Europa 4. Geologi og mineraler 5. Det geologiske kredsløb 6. Menneskeskabte naturkatastrofer 7. Kina 8. Klimaændringer 9. Aluminium og genbrug 10. Analyse af et land 11. Hvor er vi?


Indien – en geografisk gennemgang[redigér]

(Gym)

Forløb indsendt og kommenteret af Knud Stelzner, e-mail knud.stelzner@fc.odder-gym.dk

Kommentar:

11 Lektioner med spørgsmål hovedsageligt baseret på: Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997. Bogen kan downloades gratis på: http://danida.netboghandel.dk/PUBL.asp?page=publ&objno=110725602

Lektioner:


1. Befolkning og levevilkår:

Arbejdsspørgsmål til Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 28-35.

I må arbejde sammen i grupper på max. 3. Sørg for at holde styr på notater, da de skal indgå som en del af rapport som afleveres senere. Vi skal bl.a. følge temaet op på internettet.

En karakteristik af Indiens befolkningsforhold

I skal gøre rede for væsentlige forhold der er afgørende for folks levevilkår i Indien. Dvs. I skal forklare betydningen af de forhold og data, I omtaler. I skal henvise til figurer.

Belys følgende punkter:

· Befolkningens fordeling og tæthed (tabel s. 30). · Befolkningens vækst (figur s. 31). · Udviklingen i fødsel og død (figur s. 31), hvordan måler man statistisk fødsel og død? · Forklar udviklingen i dødelighed. Herunder også børnedødeligheden. · Forklar udviklingen i fødselsniveau. Hvilken befolkningspolitik fra staten, - hvordan har de virket? · Befolkningens sammensætning efter alder og køn.

Lektie: Supplerende læsning i geo-grundbogen om befolkningspyramider: · Mænd, kvinder og børn. · Land og by. Nedenfor en oversigt over demografiske komponenter, der er statistiske målemetoder til at beskrive befolkningsforhold:

Demografiske komponenter: Fødsler

• Fødselsrate (Summarisk fertilitetskvotient, fødselshyppighed): Det årlige antal levendefødte børn pr. 1.000 indbyggere. • Aldersbetinget fertilitetskvotient: Det årlige antal levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i en bestemt alder, et- eller fem års aldersklasser. • Samlet fertilitet: Det totale antal levendefødte børn, som 1.000 kvinder forventes at ville føde, hvis de alle gennemlever deres fertile alder, 15-49 år, og i øvrigt føder i overensstemmelse med beregningstidspunktets alders-betingede fertilitetskvotienter. Angives også som det antal børn én kvinde (i gennemsnit) føder i løbet af sin fødedygtige alder. • Nettoreproduktionstallet: Antal piger som en generation på 1.000 kvinder vil føde. Dette beregnes ud fra den eksisterende aldersbetingede fertilitetskvotient og dødelighed. En samlet fertilitet på 2.050 vil sikre et konstant folketal, fordi der globalt set fødes 105 drengebørn for hver l 00 piger. En kønsproportion, hvor én kvinde får én datter, giver basis for et konstant folketal.

Demografiske komponenter: Dødsfald

• Dødsrate (summarisk dødskvotient, dødshyppighed): Det årlige antal døde pr. 1.000 indb. • Aldersbetinget dødelighed: Det årlige antal døde i en given aldersklasse pr. 1.000 indb. • Spædbørnsdødeligheden: Det årlige antal døde under ét år pr. 1.000 levendefødte. • Middel-levetiden: Det antal år, som nyfødte gennemsnitlig har tilbage at leve i under forudsætning af, at dødeligheden fremover forbliver som på opgørelsestidspunktet.


2. Befolkning og levevilkår: Arbejdsspørgsmål til Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 41-44. Desuden den kulturelle baggrund: s. 7-13 og 35-41. I fortsætter arbejdet i grupper på max. 3. Sørg for at holde styr på notater da de skal indgå som en del af rapport som afleveres senere.

Befolkningens beskæftigelse

Registreret dvs. i følge officiel statistik fra 1990'erne udgør erhvervsaktive ca. 38% (DK: 55%), noter værdier fra teksten nedenfor:

lønmodtagere: underbeskæftigede: arbejdsløse: kvinder, erhvervsaktiv andel: Hvad forstås ved underbeskæftigelse?

Den ikke-registrerede arbejdskraft arbejder i den uformelle sektor. - Hvem arbejder i den uformelle sektor og hvilke job har de? Kastevæsnet i by og på land: forklar forskelle.

Fordeling af arbejdsstyrke (midt 1990'erne) i følge officiel statistik i procent, noter værdier fra teksten nedenfor:

Landbrug (= primære erhverv): (DK til sammenligning:5) heraf landarbejdere: heraf bønder: Industri (= sekundære erhverv): (DK:27) Service (= tertiære erhverv): (DK:68)

Hvorfor er industrien ikke vokset i betydning? De mange tilflyttere til byerne: hvad laver de for at overleve?


3. Befolkning og levevilkår:

Arbejdsspørgsmål til Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 45-50. I fortsætter arbejdet i grupper på max. 3. Sørg for at holde styr på notater, da de skal indgå som en del af rapport som afleveres senere.

Ulighed og fattigdom

FN måler indeks for menneskelig udvikling. - Hvad indgår? Hvad kan komponenterne i menneskelig udvikling fortælle om folks levevilkår?

Tabel 4 s. 45: Delstaterne er rangordnet efter indeks for menneskelig udvikling, med den bedste øverst. Brug kortet forrest i bogen og atlas.

Hvilke er de tre rigeste delstater efter gennemsnitlig indkomst pr. indbygger? Hvad hedder deres største byer? Hvorfor har de ikke det højeste indeks; hvad trækker dem nedad på listen? Hvordan er naturforholdene i de tre delstater der det laveste indeks for menneskelig udvikling? Brug oplysninger fra atlas.

Figur 8 s. 47: I hvilke delstater bor der flest fattige. Hvilke naturforhold præger disse delstater? Brug oplysninger fra atlas.

Sociale klasser angives i procent af hele befolkningen; bogens beregningsgrundlag er 850 mio. i alt. Angiv hvor mange mennesker det ca. vil svare til i dag med et befolkningsgrundlag på 1 mia.

- middelklassen: ca. % - svarer til ca. mennesker år 2000? - under fattigdomsgrænsen: ca. % - svarer til ca. mennesker år 2000? - i absolut fattigdom: ca. % - svarer til ca. mennesker år 2000?

Hvordan defineres fattigdomsgrænsen? Hvad forstås ved absolut fattigdom? Forklar den fattige befolkningsgruppes politiske indflydelse? Hvordan kan der ske udvikling af menneskelige ressourcer?

Sundhed og uddannelse

Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 50-55:

Fattigdom og sygdom - de største problemer? Fattigdom og uddannelse - de største problemer?


4, 5, 6. Befolkning og levevilkår Kilder: Boelsmand, A og Stelzner, K: Rajasthaner-bogen. Geografforlaget 1994. Geografi, Geografforlaget 1992, Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997. Internettet, samt oplysninger og indtryk fra film.

Opgave: En beskrivelse og forklaring af befolkningsforhold og levevilkår i Indien med perspektiver for fremtiden dokumenteret vha. nyeste statistiske data og aktuelle begivenheder i landet. Case-study ud fra Rajasthani Location i Delhi, samt aktuelle avisartikler. Tidsplan: arbejde i IT-lokale: 3 lektioner med aflevering senest: xx.

Vejledning:

A. Befolkning og levevilkår:

Oversigt over forholdene ud fra teksten i Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, jf. spørgsmålene til teksten (Befolkning og levevilkår 1-3). Opdatering vha. IT. I skal finde og udvælge nyeste oplysninger om Indien så det er muligt at opstille en sammenligning mellem udvalgte lande som fx nabolande og Danmark.

Befolkningsforholdene kan fx belyses ud fra følgende statistiske mål: fødselsrate, samlet fertilitet, dødsrate, befolkningspyramide, spædbørnsdødelighed, middellevetid og vækstrate. Find i det mindste data om de understregede; befolkningspyramider fra mindst to lande. Evt. andre statistiske mål for befolkningsforhold og levevilkår. Se oversigt over demografiske komponenter Befolkning og levevilkår 1. Kommentarer til data. Herunder sammenligning med oplysningerne i Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997.

B. Aktuelt:

Aktuelt om landet, - find relevante oplysninger om befolkning og levevilkår, om kultur, kaste og religion eller miljø. Aflever mindst én udvalgt side eller udsnit af tekster med kort referat på dansk af indholdet og problemstillinger.

C. Case study: Rajasthani Tribes in Delhi:

Kilde: Boelsmand, A og Stelzner, K: Rajasthaner-bogen, s. 4-10. Geografforlaget 1994. Ud fra interviewet med Patasi og Sharma skal I belyse Bhat-stammefolkenes levevilkår i Delhi. Underspørgsmål: Hvem er de; hvor kommer de fra; hvorfor er de flyttet; hvordan lever og klarer de sig i storbyen; hvordan går det med stammens kultur og identitet i storbyen? Alt sammen eksemplificeret og dokumenteret ved Patasi og hendes familie og rajasthaner- slumlandsbyen i Delhi. Kommenter deres levevilkår vha. en kort tekst til mindst to af billederne (side 4-10).

IT-Kilder: Husk altid kildeangivelser!

Befolkning, demografi

Hovedtal, søg India og vælg år http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php

Census, maps: befolkningsdata, delstater, kort. Uddybende og mere detaljeret end ovenfor: http://www.mapsofindia.com/census/index.html

Maps of India med mange temaer, delstater, kort: http://www.mapsofindia.com/

Oversigt, hovedtal - med mulighed for sammenligning ved at vælge lande: http://www.census.gov/ipc/www/idbsum.html

Generelt Fakta-oplysninger om geografi, befolkning, regering, økonomi mv.: http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/in.html

Kort introduktion til landet og befolkningen. Afsnit om kastesystemet, kvindernes stilling i det indiske samfund og landets historie: http://www.leksikon.org/art.php?n=2917&t=1

Aktuelt

Indiske aviser:

http://www.india-today.com/

http://www.timesofindia.com/

Supplerende søgning Mange nyttige link til materiale om ulande: http://www.ge.gymfag.dk/


7. Klima, levevilkår og miljø

Arbejdsopgave med opsamling af svar:

Kilder:

Christensen, O. og Laugesen H.: Indien. Systime 1987, s. 35-39: 3 sider tekst om Indien, klima og landskab, kort over Indien, hydrotermfigurer fra Jodhpur og Calcutta som kan findes på kortet, kort over sommermonsunens ankomst. Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997. Afsnit 3: Klima, miljø og ressourcer, s. 56-65. Geografi. Geografforlaget 1992: monsunvinde.

Opgaven er at belyse og forklare: Klimatiske forhold og miljøproblemer ved udnyttelsen af jorden

a. Underspørgsmål: Karakteriser klimaet i de to områder af Indien som karakteriseres ud fra Jodhpurs og Calcuttas klimadata.

b. Besvar desuden følgende spørgsmål om klima og miljø:

Hvornår omtrent kommer sommer-monsunen med regn til Calcutta - og til Jodhpur? Hvorfor regner det mest i Calcutta? Hvordan falder regnen, når det endeligt regner? Forklar vintertørken, som forekommer i det meste af Indien. Hvordan er vandbalancen*? Hvilken betydning? Hvad er den naturlige plantevækst omkring Calcutta og Jodhpur? Hvilke problemer eller faremomenter kan der være ved opdyrkning af jorden i de to områder? - hvor er problemerne størst, - forklar! Hvor er de frodigste områder i Indien, - og hvorfor?

  • Vandbalance – en note:

Den afgørende faktor for vegetationens tæthed er vandbalancen. Altså om der er nedbørsoverskud eller -underskud i området Det kan afgøres ved at se på en teoretisk værdi for området, nemlig den potentielle fordampning(PF). PF er kun afhængig af de meteorologiske forhold, solindstråling, luftfugtighed og vindforhold, og udtrykker den maksimale vandmængde, der kan fordampe fra en tæt grøn vegetation med rigelig vand til rådighed. PF måles ligesom nedbøren i mm.

Den aktuelle fordampning (AF), den fordamp- ning, der virkeligt finder sted, er foruden de meteorologiske forhold afhængig af lokale forhold som jordfugtighed og vegetationstype. AF kan højst blive lige så stor som PF.

Ved nedbørsoverskud, hvor nedbøren er større end PF, bliver AF = PF, og vegetationen opnår maksimal frodighed, dvs. skov eller regnskov, hvor kun temperatur forholdene bestemmer artsrigdommen.

Ved nedbørsunderskud udtyndes vegetationen pga. vandmangel i kortere eller længere tid. Noget af underskuddet kan planterne evt. hente i et overskud af jordvand fra en foregående fugtigere periode. I sin yderste konsekvens bliver nedbørs- underskuddet så stor at praktisk talt intet kan vokse på stedet, og der bliver ørken.

Nedbørsbehovet for løvskov i temperede områder ligger omkring 600 mm jævnt fordelt over året. I de to næste klimazoner, subtroperne og troperne, vokser indstrålingen og samme vegetationstæthed kræver mere nedbør pga. voksende PF. Regnskov i troperne kræver således ca. 1500 mm jævnt fordelt.


8. Klima, levevilkår og miljø - stigningsregn og föhn-vinde

Orografisk nedbør eller stigningsregn forekommer når vinde tvinges op over bjerge. Det sker når der er højtryk på den side af bjergene og lavtryk på den anden. Der vil så være en trykfor­skel, en trykgradient der trækker vinde fra højtryk mod lavtryk. Vinde tvinges op over bjergene og skaber vidt forskelligt vejr på de to sider af bjergene. Hvis dette vejr-fænomen ofte finder sted, vil det påvirke menneskenes levevilkår på de to sider afgørende.

Forsøg at beregne dette fænomen i den nordlige del af Indien.

Opgave:

Kilde: I skal bruge Geografi. Geografforlaget 1992, side 69 fig. 17 til aflæsning af værdier; vurder og aflæs værdier til nærmeste 0,5 enhed. Desuden Nedbør side 70-71 og fig. 21b. Nord for Indien ligger Tarim Bækkenet i Tibet, 1000 m.o.h. Om vinteren præges området her af et koldt, termisk højtryk ved jorden. Mod syd ude over Det Indiske Ocean er der lavtryk. Hvorfor det?

Vinde vil derfor ofte blæse fra højtrykket inde i Asien ud mod lavtrykket over havet. Vi skal beregne ændringerne i luftmassers karakter på denne tur:

Tarim Bækken: udgangsforholdene er temperaturen, T= -10°C og relativ fugtighed, RF=75% Luftmassen skal op over Himalaya på 7000 m.o.h.

a. På luvsiden (vindsiden): Find dugpunktstemperatur Td= °C og skybasis højde= m.o.h.

b. På toppen af bjergene i 7000 m.o.h.: Find T= °C og absolut fugtighed, AF= g pr. m3

c. Gangessletten der ligger 200 m.o.h.: Find T= °C og RF= %

Vinden der blæser ned over læsiden på bjergene kaldes en föhnvind. Beskriv vejret på Gangessletten om vinteren, hvilken betydning for mennesker og levevilkår. Bemærkninger til og vurdering af de teoretiske beregninger.


9. Den økonomiske udvikling - industrien

Spørgsmål til teksten: I behøver ikke at følge min rækkefølge, der kan gå på tværs af tekstens rækkefølge, men check, at I har besvaret spørgsmålene.

Kilder:

Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997 s. 91-98, suppleret med Christensen, O. og Laugesen, H.:Indien. Systime 1987, s. 56: et kort over vigtige industriområder. Geografi. Geografforlaget 1992: erhvervsudvikling, hovederhverv, BNP/BFI/BNI. Noter definitionerne på primære, sekundære og tertiære erhverv samt BNP/BFI/BNI. Dette stof er baggrundsviden til industri-afsnittet.

a. Spredningseffekten af tørke er mindsket? Forklar hvorfor?

b. Industribrancher. Belys vha. data fra teksten de forskellige industribranchers betydning og udvikling. Hvordan og hvorfor hænger branchernes udvikling sammen med landets økonomiske udvikling?

c. Fremhæv væsentlige forhold, der forklarer industriens succes.


10. Den økonomiske udvikling - handel og økonomi

Spørgsmål til teksten: I behøver ikke at følge min rækkefølge, der kan gå på tværs af tekstens rækkefølge, men check, at I har besvaret spørgsmålene.

Handel-kilde:

Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 98-105 Henvis til fig. eller brug data fra teksten:

a. Belys handelens udvikling, eksport og import.

b. Sammensætningen af varer, i eksport og import, herunder bl.a. opdeling i råvarer og forarbejdede varer; kommentarer: er det godt eller skidt ud fra en økonomisk betragtning?

c. Handelspartnere.

Økonomi – kilde:

Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997, s. 98-101, 72-78.

a. Belys udviklingen ud fra fig. 9 og 10 (s. 72-73).

b. Belys væsentlige forhold i forbindelse med omlægningen af Indiens økonomi i begyndelsen af 1990'erne.

c. Forklar den indiske udviklingsmodel. Hvem bærer og nyder godt af den økonomiske vækst - og hvem bliver ladt i stikken?


11. Den økonomiske udvikling - afrunding

Status og perspektiver for Indiens udvikling: hvilke fremmende eller hæmmende faktorer gør sig gældende? Brug figurer i besvarelsen. Afleveres efter lektionen. Herunder kan I fx se på følgende:

a. Hvorledes er spredningseffekten af den økonomiske udvikling i det indiske samfund?

b. Betydningen af befolkningsforhold og miljøforhold.

c. Problemstillinger, årsager og konsekvenser.

Indiens BNP i fig. 9 og 10

Fig 10 Indiens nationalprodukt fordelt på hovedsektorer 1950-1995

Tabel 10. Indiens vigtigste importvarer og deres andel af den samlede importværdi 1994/95 (pct.)

Tabel 11. Indiens vigtigste importvarer og deres andel af den samlede importindtjening 1994/95 (pct.)

Kilde til figurer og tabeller: Martinussen, John D.: Indien, En politisk og økonomisk oversigt. Danida 1997.

(S) engelsk, historie, religion og samfundsfag.


Indien - et land i Sydasien[redigér]

(Gr og Gym)

Forslag indsendt af redaktør Lennie Boesen på lb@geografforlaget.dk , som man kan sende kommentarer og forslag til GO Global – Bog & net til.

Kaare Øster: Indien - et land i Sydasien. Geografforlaget 2006. I serien GO-GLOBAL Bog og Net.

Gennemillustreret bog med kapitlerne: s. 45. Velkommen til Indien; s. 6-13 En del af Asien; s. 14-19 Jordens og havets råstoffer; s. 20-23 Landet rundt; s. 24-25 Fra tager til giver; s. 26-29 Der er penge i turister, men, s. 30-33 Folk og sprog; s. 34-37 Uddannelser - i skole eller …! s. 38-41 Netværk til verden; s. 42-43 Sund, sundere, sundest …; s. 44-46 Indien - en del af Sydasien; s. 47 Fakta om lande; s. 48 Stikord. Hjemmesiden har kapitlerne som menupunkter, så man nemt kan finde rundt. Der kan du finde flere ideer til opgaver som:

Hvilke navne og geografiske fakta bør jeg kende fra Indien?

Hvilken viden om Indien og Sydasien kan fortælle noget alment geografisk, det vil sige noget som ikke kun gælder for dette område, men som også gælder mange andre steder i verden, om

Landskab og byer

Vejr, klima og plantevækst

Befolkningsforhold (udvikling, etnisk sammensætning, aldersfordeling m.m.)

Trafikforhold

Energiforsyning Erhverv (minedrift, land- og skovbrug, industri, turisme)

Handel med udlandet (import, eksport, handelsbalance)?

Hvilke geografiske færdigheder, som for eksempel at kunne:

- beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt - anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål - finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier - indsamle og bearbejde data samt fremstille grafiske afbildninger

kan jeg bruge, når jeg finder oplysninger om Indien og det øvrige Sydasien? Læs den flotte anmeldelse i Folkeskolen her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45954


Jordens Klima[redigér]

(Gr og Gym)

Marts 2004 har Jyllands-Posten, støttet af Danida, sat fokus på jordens klima, herunder Indien. Opgaver til avisens artikler kan findes på nettet, projektets hjemmeside er www.klimaet.dk


Jordskælv og tsunami ved Sumatra[redigér]

Jordskælv og tsunami ved Sumatra i Det indiske Ocean dec. 2004 http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004#Detaljer_om_Indien Generelt: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004

Læs detaljeret på engelsk om den geologiske side af udbruddet her: http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami

Læs om de menneskelige og andre omkostninger ved udbruddet The earthquake and resulting tsunami in the Indian Ocean on December 26th, 2004 had a devastating effect on India. http://academic.evergreen.edu/g/grossmaz/cramerbd/

12.500 mennesker døde i Indien under tsunamien ifølge Times of India: http://articles.timesofindia.indiatimes.com/2004-12-29/india/27167594_1_tsunami-toll-nicobar-islands

Fokus kan være på naturkatastrofers påvirkning af folks religiøse forestillingsverden, dels for lokalbefolkningen (muslimer, hinduer m.fl.) dels for turisterne, der vel overvejende er kristne. Kulturmøder, turisters opførsel derude. Pladetektonik, tsunamidannelse, tsunamivarsling. Genopbygning, håb? http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami (pas på med de stadige opdateringer af denne side) (S) geografi, religion og samfundsfag. Almen studieforberedelse og Tværfag AT 2012


Naturgeografi – Jorden og mennesket – Elevbog[redigér]

(Gym)

red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag 2007. 355 s. + net-hjemmeside til bogen. Grundbogen Naturgeografi - jorden og mennesket er tæt integreret med nettjenesten af samme navn, der hører under Gymnasieabonnement. Naturgeografi styrker elevernes selvstændige projektarbejde. En høj grad af visualisering benyttes til indlæring af informationer fra grundbogens tekster og figurer.

For hvert kapitel i grundbogen vil der på nettet være en række bidrag til at visualisere temaerne fx animationer, kommenterede videoer med links, ekstra figurer og billeder, supplerende læsning, opgaveeksempler, feltarbejdsopgaver, "mind maps" over problemstillinger i det pågældende kapitel samt kommentering af de bedste links. Eleverne kan fremover ved behandling af en række problemstillinger benytte kombinationer af oplysningerne i bog og på net. Naturgeografi dækker hele faget og kan benyttes til både til C-niveau, B-niveau - og samt som inspiration til almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb samt geografi i HF.

Naturgeografi - jorden og mennesket tager afsæt i de naturvidenskabelige arbejdsmetoder og afspejler fagets seneste forskningsresultater. Forfattergruppen er forskere fra universiteterne, DMI, GEUS og Århus Amts Grundvandsafdeling m.fl.

Indholdsoversigt: henvisninger specielt med vægt på Indien 1. Kort - GIS og "remote sensing" s. 7-26. s. 9 Kortets historie; s. 10 fig. 1.4 Hekataios’ kort ca. 500 f.v.t.; s. 11 1.7 Claudius Clavus verdenskort 1486; 1.9 Abraham Ortelius’ verdenskort 1595; s. 13-14 Kortprojektioner; s. 14-16 Koordinatsystemer; s. 17-23 Produktion af kort - flyfoto og satellitbilleder.

2. Jordens og livets historie s. 27-62. s. 30-31 fig. 2.1 Oversigt over Jordens og livets udvikling; s. 41 fig. 2.10 Jordens geografi i Palæozoikum – bemærk Kinas placering; sammenlign med s. 47 fig. 2.18 Jordens geografi i Mesozoikum og Kænozoikum, hvor Indien flytter sig; s. 51-53 Jordens og livets udvikling i Kænozoikum 65-0 mio. år, hvor Indien presser Himalaya bjergkæden op; s. 58-61 Kvartær: de seneste 1,8 mio. år.

3. Pladetektonik - Jordens opbygning og udvikling s. 63-102. s. 65 Kontinentskorpen 80 km. under Himalaya; s. 66 fig. 3.3 Jordens litosfæreplader og beliggenheden af pladegrænser; s. 67-68 fig 3.5 Jordskorpens udformning; s. 68-74 Jordskælv; s. 84-88 Pladetektonik; s. 88-91 Opbrydning af kontinenter.s. 92-97 Bjergarter og mineraler.

4. Landskabet - danske landskaber, kyster mm. s. 103-144.

5. Klima- klimaændringerne s. 145-184. s. 147 fig. 5.2 Atmosfæren; s. 152 fig. 5.10 Jordens bane omkring solen; s. 154-157 Atmosfærens cirkulation; s. 157-171 Klimazoner; s. 172-174 Kulstoffets kredsløb; s. 174-177 Istider; s. 177-178 Klimaet i Holocæn; s. 180-184 Jordens klimavariationer.

6. Havet – havstrømme s. 185-198. s. 188-190 Bølger, tsunamier; s. 194- 196 Havstrømme; s. 194 fig. 6.14 Overfladehavstrømme; s. 198 Dybhavsstrømme.

7. Vand - kredsløbet: vand, kulstof og kvælstof s. 199-216. s. 200 fig. 7.1 Områder på jorden med vandmangel.

8. Ressourcer - mineralske- og olieressourcer s. 217-240 s. 220-223 Dannelse af olie og gas; s. 227 fig. 8.15 Påviste oliereserver i 2004; s. 227-230 Kul; s. 232-236 Metalliske råstoffer.

9. Energi - forbrug, produktion og teknologi s. 241-256. s. 242 fig. 9.1 Regionale forskelle i energiforbrug; s. 245 Kerneenergi; s. 247 Vandkraft; s. 249- 250 Vindenergi; s. 252 Bioenergi.

10. Erhverv – erhvervsudviklingen s. 257-292. s. 261-264 Erhvervsudviklingen internationalt; s. 264-268 Udviklingsteorier; s. 286-292 Rige og fattige lande.

11. Befolkning i en globaliseret verden s. 293-318. s. 294 fig. 11.1 Jordens befolkningsvækst; s. 296-300 Demografi – fra beskrivelse til forklaring; s. 305-309 Befolkningspolitik; s. 309-318 Migration (egl. vandring).

12. Byer og urbanisering s. 319-338. s. 320-323 Byer og urbanisering; s. 328-329 Hvad er det specifikt bymæssige? S. 335 fig. 12.24 Bymodeller for byer i den tredje verden; s. 336-338 Urbanisering i udviklingslandene.

13. Planlægning og udvikling i Danmark s. 339-348.

14. Stikord og billedtekster s. 349-355.

Scroll ned ad siden og læs anmeldelser her: http://www.geografforlaget.dk/butik/undervisning.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4300 Se orientering om net-hjemmesiden: http://www.geografforlaget.dk/go-net/gymnasiet.aspx


Xplore[redigér]

Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s. Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige.

Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128. tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig "Æblet", "Kommunikation" og "Cyklus".

Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. Find selv indiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444 (S) almen studieforberedelse, biologi, fysik og kemi


Xplore serien Geografi 7 - elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s. Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her: http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=5338 De 3 fællesemner i bogen er: "Jordens vejr", "Det er bare vand" og "Den livgivende jord". De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.


Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5351 Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: • En motiverende indledning med målbeskrivelse • En central fordybelsesdel med det faglige stof • En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering De syv kapitler i Xplore Biologi 7 og her med Indiensrelevante forslag og evt. links:

1. Dyrenes verden s. 4-27. Den Store Danske har en kort artikel om indiske dyr, som du kan finde inspiration i: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Plante-_og_dyregeografi/Dyregeografi/Indien_(Dyreliv) Backpackers online med dansk tekst fortæller om forskellige dyr i Indien og Nepal. Se her http://www.backpackers-online.dk/magasinet/artikler/vis_artikel.asp?ID=52 Se Google billeder af dyr i Indien http://www.google.dk/images?hl=da&biw=1360&bih=751&q=indiske+dyr&um=1&ie=UTF-8&source=univ&ei=3rQATZjGC8-N4gbag4X0Ag&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=1&ved=0CCQQsAQwAA

2. Jordens vejr s. 28-45. Undersøg Indiens klimazoner og plantebælter.

3. Forandringer i kroppen s. 46-59

4. Seje planter med stærke rødder s. 60-73. Undersøg banyantræs og lotusplantens livsbetingelser, samt deres rolle i indisk kultur. En dreng fra Herning har samlet nogle korte oplysninger fra lærebøger før 2000 om Indiske dyr og planter. Her kan du se et Banyantræ: http://hval.dk/web/bruger/soer4868/indien/landskab_og_natur/

5. Tiltrækning i naturen s. 74-87. Hvordan formerer banyantræet og lotusblomsten sig?

6. Det er bare vand s. 88-107. Undersøg betingelserne i Gangesfloden, Indiens hellige flod.

7. Den livgivende jord s. 108-127. Rigtig mange indere er vegetarer og må ikke slå dyr ihjel, fordi det giver dårlig karma. Det har interessante konsekvenser for det indiske landskab, som man kan se, når man opholder sig ude på landet. Stikord s. 128. (S) biologi


Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger.

I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen.

Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære.

Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og teknologi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere. Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.

Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40.

Find eksempler fra Indien på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Økologi[redigér]

(Gr og Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I hvor høj grad er levende væseners liv afhængige af hinanden? Indbyrdes afhængighed har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster: Du kan finde interviews og essays, se fx bogens kapitel 2, især afsnit 2.4., der belyser emnet i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.

Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature. http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) engelsk, filosofi og religion


Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle