Demografi

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Demografi er græsk og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. δημογραφία, sammensat af δήμος, démos = «folk», γραφή, graphé = «(be)skrive»). Demografi eller befolkningslære er videnskaben om et givet områdes befolkningsforhold, dets størrelse, sammensætning og udvikling, samt de forhold og egenskaber, der har indflydelse på det. Demografi adskiller sig derfor fra slægtsforskningen, som skildrer enkeltindividers indbyrdes slægtsmæssige forbindelser, og biografien, der belyser det enkelte individs tilværelse og levevilkår.

Historisk baggrund[redigér]

"Befolkning er den Kreds af Mennesker, der lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund. Kendskab til Størrelsen af et Lands B. og Forandringerne i Folkemængden (B.’s Bevægelser) har Bet. for Bedømmelsen af et Lands økonomiske Tilstand og politiske Magtstilling, og Udfindelsen af de Love, der styrer de nævnte Bevægelser, er en betydningsfuld videnskabelig Opgave."
"Bl. de Oplysninger, der udledes af Folketællinger og af de Beregninger, der erstatter manglende Tællinger, skal først behandles B.’s Størrelse. Den absolutte Mængde Indbyggere i et Land giver ganske vist ingen Oplysning om B.’s økonomiske Tilstand ell. Landets aandelige Udvikling; derimod giver den et ret tilforladeligt Billede af dets politiske Bet. og militære Magtstilling."

Således blev befolkningslæren beskrevet i Salmonsens Konversationsleksikon i 1915 og begrundede derved videnskabens betydning. Selve tanken, at undersøge befolkningens forhold, størrelse og sammensætning og årsagerne hertil, er imidlertid lang ældre. Allerede i middelalderen var der folk, som beskrev befolkningsforhold, men det var først under kameralismen i 1700-tallet, at befolkningens størrelse og dens trivsel blev gjort til genstand for offentlige drøftelser. Udgangspunktet for disse drøftelser og overvejelser var den tanke, at en stor folkemængde var grundlaget for et lands trivsel i økonomisk henseende, og at fremgang i befolkningstal derfor var et ubetinget gode.

I Danmark var Frederik Christopher Lütken, Otto Diderik Lütken og Erich Pontoppidan talsmænd for denne opfattelse. Vanskeligheden var, at man endnu helt frem til 1769 ikke havde noget sikkert kendskab til befolkningens aktuelle størrelse.[1] Derimod var man allerede fra 1735 begyndt at indhente oplysninger om antallet af fødte og døde fra kirkebøgerne.

I 1769 gennemførtes den første folketælling i Danmark, denne fulgtes op af en ny i 1787 og en tredje i 1801, men først fra 1834 begyndte man at foretage jævnlige folketællinger[2]. Udfaldet af de to første folketællinger offentliggjortes på dansk blandt andet i Gregers Begtrups Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark (1803-1812), og her fandt også den første spæde bearbejdelse af oplysningerne sted, idet han ikke blot anførte indbyggertal for amterne og købstæderne, men tillige efter befolkningens næringsveje i hovedtræk, ligesom han skønnede over befolkningens udvikling frem til 1801[3].

Fra midten af 1800-tallet, da folketællingerne skete regelmæssigt og forholdsvis hurtigt begyndte at blive offentliggjorte, skete tillige snart en bearbejdelse, idet man satte fødsler og dødsfald i forhold til befolkningens størrelse, beregnede befolkningens fordelingstætheder efter område, vækstprocenter pr. år og så fremdeles. Dermed var skridtet i virkeligheden taget til moderne demografiske undersøgelser, men fremgangsmåderne er blevet stadig mere udviklede med tiden og indsigten i de sammenhænge, der kan siges at gælde, tilsvarende vokset.

Befolkningens egenskaber[redigér]

Enhver befolkning har forskellige egenskaber. I hovedtræk kan skelnes mellem medførte egenskaber, tillærte egenskaber og socialt-statistiske egenskaber.

Til en persons medførte eller biologiske egenskaber henregnes:

  1. fødselstidspunkt (alder)
  2. køn
  3. race
  4. fødested
  5. forældre
  6. plads i børneflok
  7. etnicitet/nationalitet

Fælles for disse egenskaber er, at de er medfødte og derfor ikke egne valg.

Til en persons tillærte eller kulturelle egenskaber henregnes:

  1. temperament
  2. sprog
  3. tro
  4. verdensanskuelse/politisk overbevisning
  5. uddannelse
  6. levevej
  7. ægtestand og antal børn

Fælles for disse egenskaber er, at de afspejler personens egne valg.

Til en persons socialt-statistiske egenskaber henregnes:

  1. indkomstniveau
  2. stand (social stilling)
  3. tilhørsforhold efter inddelingen barn/erhvervsaktiv/pensionist

Fælles for disse egenskaber er, at de tillægges personen af andre og til dels afspejler valgte klasseinddelinger.

Befolkningsundersøgelser opsamler som regel en større eller mindre gruppe af personer (fx i en by, en egn eller et land) og sammenfatter de individuelle egenskaber i større eller mindre grupper (efter hvor stor en andel af befolkningen, der har en given egenskab, fx er af et givet køn).

Demografiske begreber[redigér]

En befolkningspyramide er en grafisk fremstilling af en given befolknings fordeling på alder og køn, undertiden tillige ægtestand. Betegnelsen skyldes, at en stabil aldersopdelt befolkning vil have flere yngre en ældre, idet der hvert år dør en større eller mindre andel af en årgang, hvorfor antallet i de højere år til stadighed mindskes
Alderspyramide fra byen Bern i 2007.

Med henblik på at beskrive befolkningsforholdene anvendes bestemte udtryk:

  • fødselsraten er det årlige antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere.
  • frugtbarheden eller fertilitetsraten er det årlige antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder (i almindelighed fra 15 til 49 år, undertiden fra 15 til 44 år).
  • aldersopdelte fertilitetsrater angiver det årlige antal af levendefødte pr. 1.000 kvinder i en given aldersgruppe (som regel etårig eller femårig)
  • dødeligheden er det årlige antal døde pr. 1.000 indbyggere[4].
  • spædbørnsdødelighed er antallet af nyfødte børn pr. år, der dør inden for deres første leveår af 1.000 levendefødte.
  • Børnedødelighed er udtryk for den andel af levendefødte børn i en fødselsårgang, der dør før deres fyldte 5. år.
  • den forventede levetid (eller forventet levealder) angiver det antal år, et nyfødt barn født et givet tidspunkt vil kunne forvente at leve givet den hidtidige aldersfordeling for døde.
  • den samlede frugtbarhed eller totale fertilitetsrate angiver summen af antallet af levendefødte børn, som 1000 kvinder kan forvente at føde i deres fødedygtige alder givet den hidtidige aldersfordeling for kvinder, der føder børn. Eller sagt med andre ord: For hver aldersklasse (20 år, 21 år, 22 år osv.) opgøres hvor mange børn, 1000 kvinder med den pågældende alder har sat i verden. Disse frugtbarhedskvotienter udtrykker frugtbarheden på de pågældende alderstrin, og den samlede frugtbarhed angiver summen af disse frugtbarhedskvotienter for alle aldre inden for de fødedygtige alderstrin forudsat, at ingen af kvinderne dør før udløbet af den fødedygtige alder[5].
  • bruttoreproduktionstallet eller bruttoreproduktionsraten angiver antallet af døtre, der skal fødes af 1000 kvinder for at opfylde den aldersspecifikke frugtbarhedsrate (det vil sige, at de ikke dør inden de bliver 50 år gamle og at de i hver alder føder netop samme antal piger, som i det pågældende kalenderår rent faktisk blev født pr. 1000 kvinder i den alder)[6].
  • nettoreproduktionstallet eller nettoreproduktionsraten angiver antallet af nyfødte døtre pr. moder under hensyn til kvinders dødelighed, det vil sige det antal piger, som 1000 kvinder vil føde forudsat, at de er udsat for den frugtbarhed og dødelighed, der gælder i det pågældende kalenderår. Sagt med andre ord: Udgangspunktet er 1000 kvinder født samme tid. Heraf dør en del i overensstemmelse med den fundne dødelighed. Derved kan beregnes hvor mange kvinder af de oprindeligt 1000, der er i live inden for ethvert alderstrin inden for den fødedygtige alder. Videre forudsættes, at de tilbageværende kvinder føder netop så mange døtre, som blev født for det pågældende alderstrin. Samtlige alderstrins forventede pigefødsler summeres for at opnå nettoreproduktionsraten.[6]
  • indbyggertal angiver antallet af indbygger inden for et nærmere afgrænset område (enten administrativt afgrænset, fx et sogn, en kommune, et herred, et amt, et stift eller en stat, eller topografisk afgrænset, fx en landsby, en by, en købstad eller en ø).
  • befolkningstæthed angiver antallet af indbyggere pr. arealenhed (som regel pr. km²).
  • vandring eller migration angiver flytning af bopæl fra et sted til et andet over en administrativ grænse. Der kan skelnes mellem indre vandringer (flytninger inden for samme land) og ydre vandringer (flytninger mellem ulige lande). Er der tale om indre vandringer, skelnes mellem tilvandring og fravandring. Er der tale om ydre vandringer, skelnes mellem indvandring (immigration) og udvandring (emigration).
  • erhvervsfrekvens angiver den del af befolkningen, der er sysselsat og har egen indkomst.
  • erhvervsfordeling angiver en given befolknings erhvervsmæssige fordeling efter hovederhvervsgrupper. Der anvendes forskellige opdelinger til sådanne erhvervsfordelingsbeskrivelser.
  • en husstand angiver bofællesskab i en familie (enlige, ægtepar uden børn, ægtepar med børn, ægtepar med børn og andre tilknyttet familien)

Emner[redigér]

Man kan skelne mellem den del af befolkningslæren, der skildrer en given befolknings(gruppes) tilstand, og den del, der skildrer forandringer i befolkningsforholdene. Ofte vil befolkningsundersøgelser omfatte såvel tilstandsbeskrivelser som forandringer heri. Undersøgelser af de befolkningsmæssige forandringer kan atter inddeles i undersøgelser af afsluttede tidsrum (fx måned, år, årti, århundrede) og tidsserier eller flere efter hinanden følgende tidsrum.

Tilstandsbeskrivelser[redigér]

En tilstandsbeskrivelse er en beskrivelse af en given befolknings størrelse og sammensætning på et givet tidspunkt. Sådanne beskrivelser omfatter først og fremmest antallet af indbyggere i et givet område, men det er ligeledes af stor betydning for forståelsen af befolkningens udvikling at kende dens sammensætning, hvorved de vigtigste kendetegn er fordelingen på køn, alder, ægtestand og familietilhørsforhold (husstand). Ved hjælp af disse kendetegn er det muligt at vurdere befolkningens mulighed for børneavl, sandsynligheden for dødsfald med mere.

Tilstandsbeskrivelsen kan tillige rumme andre træk, der kendetegner en befolkning, blandt andet dens erhvervsmæssige fordeling, trostilknytning, indkomstmæssige forhold og lignende, som alle bidrager til forståelsen af de vilkår, en given befolkning lever under.

I mange lande består befolkningen af forskellige racer og etniske grupper, hvor det kan være vigtigt at kende oplysninger om disse baggrundstræk for de enkelte grupper for derved at kunne bedømme udviklingen for de enkelte befolkningsdele hver for sig. Til trods for, at befolkningen i reglen er nogenlunde ensartet i disse henseender, kan uligheder med hensyn til race og etnicitet bidrage til at skabe modsætninger mellem ulige befolkningsgrupper og derved undergrave de fælles værdinormer, der holder samfundet sammmen.

Ligeledes kan en given befolkning beskrives med hensyn til dens fordeling inden for det område, den omfatter. Hovedvægten lægges her på befolkningens fordeling mellem bymæssige bebyggelser og landlige områder og dermed urbaniseringsgraden (andelen af befolkningen, der i byerne). Men desuden kan det være af betydning at kende en given befolknings fordeling på mindre områder så som sogne, kommuner, herreder, amter med mere. Denne fordeling afspejler altid i nogen grad levevilkårene, idet befolkningen som hovedregel vil bosætte sig i rimelig nærhed af sin arbejdsplads. Er der forskel på den kommune, hvor en person bor, og den kommune, hvor vedkommende arbejder, tales om pendling. Pendling bruges blandt andet som udtryk for et givet steds betydning som arbejdssted for omgivelserne.

I nyere tid (fra slutningen af 1700-tallet) kendes disse oplysninger gennem folketællinger og nutidens folkeregistre. For tiden forud må oplysninger om befolkningens størrelse og sammensætning rekonstrueres ud fra samtidige kilder, blandt andet kirkebogsoplysninger om antallet af fødte og døde, samt viede og de oplysninger, der kan udledes om aldersfordelingen for de pågældende personer. Selv om disse oplysninger aldrig kan blive helt dækkende med hensyn til tidligere forhold, kan de betragtes som en mere eller mindre repræsentativ stikprøve, der kan sammenlignes med senere tider og derved anvendes ved bedømmelsen af forandringer i en given befolknings forhold.

Nedenfor eksempler på emner, der kan gøres til genstand for tilstandsbeskrivelser:

Tilstandsbeskrivelser Mængde Relation
samlet antal personer antal personer i alt -
kønsfordeling antal mænd andel mænd
antal kvinder andel kvinder
aldersfordeling antal med given alder andel i aldersgruppe
næringsvejsfordeling antal med given næringsvej andel af befolkningen med næringsvej
fordeling efter ægteskabelig stilling antal gifte andel gifte
antal ugifte andel ugifte
antal forhenværende gifte (enker, enkemænd) andel forhenværende gifte (enker, enkemænd)
fødested antal født et givet sted (by, sogn, kommune, herred, amt) andel født et givet sted (by, sogn, kommune, herred, amt)
etnisk herkomst antal født et givet sted (land, verdensdel) andel født et givet sted (land, verdensdel)
tro antal tilhørende en given trosretning andel tilhørende en given trosretning
husstandsstørrelse antal husstande af en given størrelse (antal medlemmer) andel husstande af en given størrelse
urbaniseringsgrad antal personer bosatte i købstæder/forstæder/byer/landdistrikter andel personer fordelt efter bosætningssted
geografisk fordeling antal i et givet område (by/sogn/kommune/landsdel/land) befolkningstæthed (antal personer pr. arealenhed)
bolig-arbejdsstedsforhold antal udpendlere (til et givet sted) andel udpendlere (til et givet sted)
antal indpendlere (fra et givet sted) andel indpendlere (fra et givet sted)

Udviklingsbeskrivelser[redigér]

Der er fire forhold, som spiller ind på en given befolknings udvikling:

  • fødsler
  • dødsfald
  • tilflytning (indvandring)
  • fraflytning (udvandring)

Forskellen mellem fødsler og dødsfald i et givet tidsrum betegnes fødselsoverskuddet henholdsvis fødselsunderskuddet eller den naturlige tilvækst. Forskellem mellem tilflytning og fraflytning i et givet tidsrum betegnes vandringsoverskuddet henholdsvis vandringsunderskuddet.

I formel udtrykkes befolkningsudviklingen almindeligvis:

P2 = P1 + (B – D) + (Mi – Mo)

idet P1 angiver befolkningens størrelse ved udgangstidspunktet, P2 angiver befolkningens størrelse ved sluttidspunktet, B angiver fødsler, D angiver døde, Mi angiver tilvandrede (indvandrede) og Mo fravandrede (udvandrede) i den mellemliggende tid.

Hver af disse forhold beror igen på befolkningens sammensætning, således om kvinderne er i den fødedygtige alder eller ej, men desuden deres nøjere alder, idet der er en sammenhæng også mellem fertilitet (evne og vilje til at bringe børn til verden) og kvindealder inden for den fødedygtige alder. Tilsvarende beror dødsfaldene på befolkningens alderssammensætning: i ældre tid var især omfanget af dødfødte, spædbørnsdødelighed og børnedødelighed af stor betydning.

Kendetegnende er det, at de bagved virkende forhold ændres med tiden som følge af bedre levevilkår, sundhedsvæsen og forandret livsstil. Det er derfor en betydelig del af demografiens opgave at belyse disse forandringer og deres årsager.

Nedenfor eksempler på emner for undersøgelser for afsluttede tidsrum:

Tidsrumsundersøgelser Mængde Absolut relation Relativ relation
Fødsler antal fødte i alt i tidsrum antal fødte pr. tidsenhed (fx år) andel fødte i tidsrum eller pr. tidsenhed
Døde antal døde i alt i tidsrum antal døde pr. tidsenhed (fx år) andel døde i tidsrum eller pr. tidsenhed
Dødfødte antal dødfødte i alt i tidsrum antal dødfødte pr. tidsenhed (fx år) andel dødfødte i tidsrum eller pr. tidsenhed
Fødselsoverskud/-underskud antal fødte flere/færre i tidsrum fødselsoverskud/-underskud pr. tidsenhed (fx år) -
Tilflyttere antal tilflyttede i alt i tidsrum antal tilflyttere pr. tidsenhed (fx år) -
Fraflyttere antal fraflyttere i alt i tidsrum antal fraflyttere pr. tidsenhed (fx år) -
Flyttebalance antal til-/fraflyttede i tidsrum antal til-/fraflyttere pr. tidsenhed (fx år) -

Tidsserier kan undersøge alle de ovennævnte forhold over kortere eller længere tidsrum, hvorved der kan fremkomme tidsbestemte forandringer. Mest kendt er den demografiske transition, hvor først dødeligheden og siden fødselshyppigheden faldt fra et forholdsvis højt niveau til et langt lavere niveau (set i forhold til befolkningens størrelse). Et andet velkendt eksempel på forandring over tid er skiftet fra altovervejende fødevarefremskaffende næringsveje (landbrug, fiskeri) til et næringsliv med overvejende fremstilling- og forarbejdningsnæringer (håndværk, industri, byggeri og anlæg) og siden til tjenesteydende næringsveje (embedsvæsen, samfærdsel, handel med mere). Et tredje eksempel er urbaniseringsprocessen, hvor en stigende andel af befolkningen er bosat i bymæssige bebyggelser. Et fjerde eksempel er den udadgående bølge for storbyers befolkningstyngdepunkt. Alle disse skift er i Danmark sket i tiden fra landboreformerne til indgangen til det 21. århundrede.

Endelig kan demografien inddeles i beskrivende og forklarende eller analyserende undersøgelser. Også her gælder det, at de beskrivende led ofte tjener som grundlag for analyserne. Som eksempler på emner for sådanne undersøgelser kan nævnes fx fertilitet (antal fødte i forhold til kvinder i fødedygtig alder), kvinders alder ved barnefødsler for første, andet, etc. barn, køns- og aldersfordelingen for døde/tilflyttere/fraflyttere.

Demografiske love[redigér]

Det må understreges, at der ikke findes egentlige demografiske love således, som dette kendes fra naturvidenskaberne, men derimod nok særegne træk i den måde, en given befolkning er sammensat eller udvikler sig på. Når demografer udtaler sig om denne eller hin sammenhæng, er det altid udtryk for empirisk konstaterede forhold – ikke for lovmæssigheder. Tværtimod vil de fleste sammenhænge forandre sig mere eller mindre over tid.

Demografiske spørgsmål[redigér]

Det ligger i sagens natur, at ethvert spørgsmål, der er forbundet med befolkningsforhold, kan regnes som hørende ind under demografien. Man kan imidlertid i hovedsagen skelne mellem fem slags spørgsmål, som demografien beskæftiger sig med:

  1. rekonstruktion af historiske befolkningsdata. Efter som egentlige folketællinger først har fundet sted siden 1700-tallet[7], må alle forsøg på at danne sig indtryk af befolkningens størrelse og sammensætning tidligere ske ved rekonstruktioner, det vil sige ved indsamling af oplysninger fra andre kilder (fx kirkebøger og skattemandtal), og på grundlag heraf foretage skøn og beregninger. Ej heller er der altid sikkerhed for, at de oplysninger, som er blevet indsamlede ved folketællinger, er fejlfri[8]. Denne virksomhed indbefatter derfor tillige skøn over og vurderinger af de anvendte kilders brugbarhed (dækningsgrad, indholdsmæssige troværdighed).
  2. bestemmelse af ydre forholds indflydelse på befolkningsudviklingen. Til sådanne ydre forhold, hvis virkninger undersøges, henregnes blandt andet krige, sygdomsepidemier, hungersnød (misvækst), men tillige styrets tiltag, den tekniske og den teknologiske udvikling.
  3. demografiske analyser. Hertil regnes sammenstillingen af ulige demografiske størrelse med henblik på at belyse indbyrdes sammenhænge (fx forholdet mellem kvinder af ulige alder og antallet af deres fødte børn).
  4. befolkningsfremskrivninger. Med udgangspunkt i de sammenhænge, der er fundet under det forrige punkt, kan der foretages beregninger over befolkningsudviklingen i fremtiden forudsat, at de samme sammenhænge også fremover gør sig gældende.
  5. befolkningsudviklingsteori. Herunder regnes overvejelser over hvilke forhold, der indvirker på befolkningsudviklingen, og hvilke afledte virkninger, denne har. Mest kendt blandt sådanne teorier er problemstillingen om "overbefolkning", men andre ord om sammenhænge mellem den i et givet område bosatte befolkning og områdets evne til at brødføde befolkningen. Overvejelser herom blev først fremsat 1798 af Thomas Malthus i dennes teori om, at befolkningen altid vil vokse indtil, at den befinder sig på grænsen for et områdes evne til at brødføde befolkningen, hvorfor befolkningen altid vil leve på grænsen til armod og hungersnød. Skønt befolkningen siden er mangedoblet og jordbruget har vist sig i stand til at yde stadigt større udbytter, ligger det i teoridannelsen, at der må være en grænse for vækst, som vil vise sig før eller siden.

Kilder[redigér]

Grundlaget for befolkningsundersøgelser er mangefoldigt og vil bero på den enkelte undersøgelses formål. Man kan dog i hovedsagen skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede kilder (de sidstnævnte udgør i sig selv demografiske undersøgelser, selvom de kun har til formål at sammenfatte et oplysningsmateriale i en mere overskuelig form). Til de ubearbejdede kilder kan henregnes:

  1. folketællinger, det vil sige registreringer over befolkningens sammensætning på et givet sted og til en given tid. Sådanne folketællinger foretages med mere eller mindre regelmæssige mellemrum og vil oftest indeholde oplysninger om den tilstedeværende og/eller hjemmehørende befolkning, herunder de pågældende indvåneres navn, køn, alder, fødested, stilling i familien, næringsvej, trosretning, undertiden tillige om arbejdsstedets beliggenhed, indkomstforhold, sidste opholdssted inden tilflytning (for tilflytteres vedkommende) og andet.
  2. kirkebøger, det vil sige registreringer over et sogns kirkelige handlinger, der i større eller mindre grad falder sammen med demografiske forhold: dåb (svarende til fødsler), begravelser (svarende til dødsfald), til- og fraflytninger, konfirmationer, vielser, alt sædvanligvis med oplysninger om de berørte personers navn og bopæl. Ældre kirkebøger fra før 1814 kan tillige indeholde oplysninger om dødes liv og levned, hvilke oplysninger ligeledes kan bearbejdes i forbindelse med demografiske undersøgelser.
  3. skattemandtal, det vil sige registreringer af personer i et givet område, der var (eller ikke var) skyldige at udrede betalinger (skatter) til riget.
  4. jordebøger, det vil sige registreringer af ejere og/eller brugere af faste ejendomme.

Litteratur[redigér]

  • Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): Atlas over Danmark. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961)
  • Gregers Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, Bd. 1-7 (Kjøbenhavn 1803-1812)
  • Hans Chr. Johansen: Befolkningsforhold og familiestruktur i det 18. århundrede; University Press, 1975
  • Hans Chr. Johansen: "Historisk demografi – Metoder til studiet af dagliglivet hos ældre tiders befolkning" (Fortid og Nutid, bind XXVI (1975), s. 68-85)
  • Christian Wichmann Matthiessen: "Danske byers vækst" (Atlas over Danmark. serie II, bind 4; København 1985)
  • P. C. Matthiesen: Some aspects of the Demographic Transition in Denmark; København 1970
  • Erik Oxenbøll: Dansk økonomisk tænkning 1700-1770; Akademisk Forlag 1977; ISBN 87-500-1767-5
  • Paul G. Ørberg: "at skrive i mandtal" (kronik i Skalk nr. 6, 1975, s. 18-26)

Eksterne henvisninger[redigér]

Noter[redigér]

  1. Oxenbøll, s. 59-61
  2. Ørberg, s. 18-26
  3. fx Begtrup 1803, s. 4-12
  4. Jensen 1908, s. 271ff
  5. Hjortkjær og Kjeldgaard, s. 76
  6. 6,0 6,1 Hjortkjær og Kjeldgaard, s. 77
  7. Ørberg, s. 18
  8. Ørberg, s. 25f