Kvinders frugtbarhed

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

I nyere tid (siden begyndelsen af 1900-tallet) har man i demografiske undersøgelser anvendt begrebet frugtbarhed som udtryk for befolkningens evne til at holde sig ved lige med afkom. Dette udtryk adskiller sig fra fødselsrate derved, at udgangspunktet for vurderingen er antallet af kvinder i den fødedygtige alder, der lægges til grund (modsat den samlede befolkning, der er udgangspunktet for fødselsraten).

Frugtbarhedsmål[redigér]

Frugtbarheden kan måles på ulige måder:

  • frugtbarheden eller fertilitetsraten er det årlige antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder (i almindelighed fra 15 til 49 år, undertiden fra 15 til 44 år).
  • aldersopdelte fertilitetsrater angiver det årlige antal af levendefødte pr. 1.000 kvinder i en given aldersgruppe (som regel etårig eller femårig)
  • den samlede frugtbarhed eller totale fertilitetsrate angiver summen af antallet af levendefødte børn, som 1000 kvinder kan forvente at føde i deres fødedygtige alder givet den hidtidige aldersfordeling for kvinder, der føder børn. Eller sagt med andre ord: for hver aldersklasse (20 år, 21 år, 22 år osv.) opgøres hvor mange børn, 1000 kvinder med den pågældende alder har sat i verden. Disse frugtbarhedskvotienter udtrykker frugtbarheden på de pågældende alderstrin, og den samlede frugtbarhed angiver summen af disse frugtbarhedskvotienter for alle aldre inden for de fødedygtige alderstrin forudsat, at ingen af kvinderne dør før udløbet af den fødedygtige alder[1].
  • bruttoreproduktionstallet eller bruttoreproduktionsraten angiver antallet af døtre, der skal fødes af 1000 kvinder for at opfylde den aldersspecifikke frugtbarhedsrate (det vil sige, at de ikke dør inden de bliver 50 år gamle og at de i hver alder føder netop samme antal piger, som i det pågældende kalenderår rent faktisk blev født pr. 1000 kvinder i den alder)[2].
  • nettoreproduktionstallet eller nettoreproduktionsraten angiver antallet af nyfødte døtre pr. moder under hensyn til kvinders dødelighed, det vil sige det antal piger, som 1000 kvinder vil føde forudsat, at de er udsat for den frugtbarhed og dødelighed, der gælder i det pågældende kalenderår. Sagt med andre ord: Udgangspunktet er 1000 kvinder født samme tid. Heraf dør en del i overensstemmelse med den fundne dødelighed. Derved kan beregnes hvor mange kvinder af de oprindeligt 1000, der er i live inden for ethvert alderstrin inden for den fødedygtige alder. Videre forudsættes, at de tilbageværende kvinder føder netop så mange døtre, som blev født for det pågældende alderstrin. Samtlige alderstrins forventede pigefødsler summeres for at opnå nettoreproduktionsraten[2].

Litteratur[redigér]

Noter[redigér]

  1. Hjortkjær og Kjeldgaard, s. 76
  2. 2,0 2,1 Hjortkjær og Kjeldgaard, s. 77