Brug et regneark:3-Beregninger
I andet kapitel stod der noget om hvordan man fylder forskellige oplysninger i regnearkets celler. Som navnet antyder, bruges et regneark til at lave beregninger, og det handler dette kapitel om. Og det er her man for alvor får brug for systemet med cellernes adresser - dette system er forklaret i første kapitel.
= indleder en formel
[redigér]Hvis man skriver noget i en celle i regnearket der starter med et lighedstegn (=), går programmet ud fra at resten af det indtastede er en formel; en slags "forskrift" på hvordan en beregning skal udføres. Sådan en formel skal være skrevet korrekt, så hvis du under dine egne eksperimenter med at taste ting ind i cellerne har forsøgt dig med noget der begynder med =, har du nok oplevet at få en fejlmeddelelse, eller at programmet skriver "Fejl" eller noget lignende i den pågældende celle.
Et lille eksempel
[redigér]| A | B | C | |
|---|---|---|---|
| 1 | |||
| 2 | 47 | ||
| 3 | 28 | ||
| 4 | |||
| 5 | =B2+B3 | ||
| 6 |
I eksemplet til højre er der skrevet to tal i cellerne B2 og B3; det er bare almindelige tal der er tastet ind i de to celler.
I celle B5 står der noget der indledes med et lighedstegn, altså en formel. Denne formel er et ganske simpelt regnestykke; den eneste pudsighed er, at der i stedet for almindelige tal står to adresser på celler andre steder i regnearket. Regnestykket går ud på at finde summen af celle B2 og B3 - eller, mere præcist: finde summen af indholdet af disse to celler.
Hvis du afprøver eksemplet i dit eget regnearksprogram, så hold godt øje med skærmen når du har skrevet =B2+B3 i celle B5, så du ser hvad der sker i det øjeblik du trykker på "Enter"-tasten: Regnestykket forsvinder, og i stedet vises summen af de tallene i celle B2 og B3. Med de viste tal kommer der således til at stå 75.
Lav om på noget og alting regnes om
[redigér]Regnestykket er ikke "forsvundet" eller "glemt", så snart beregningen er udført: Man kan vende tilbage til celle B2 eller B3 med celle-markøren og skrive et nyt tal: Så vil det tal der vises i celle B5 ændres til summen af de tal der nu står i B2 og B3.
Som oftest har regnearksprogrammer en linie oven over selve skemaet med cellerne, som viser den eventuelle formel der "ligger bag" det der står i den celle i skemaet som cellemarkøren står på.
Pas derfor på når du vil ændre på tallene, at du ikke kommer til at skrive et tal ind i en celle hvor der i forvejen stod en formel, for så "forsvinder" formlen! Den kan dog "reddes" igen ved hjælp af en fortrydelses-funktion i programmet - hvis man vel at mærke opdager fejlen i tide.
De fire regnearter og potenser
[redigér]Som vist i eksemplet, bruges plus-tegnet (+) til lægge tal sammen, men regnearket kan naturligvis mere end at addere. I så godt som alle regnearksprogrammer gælder:
- Tegnet + for addition (at "lægge sammen"), f.eks. =B2+B3, som lægger tallene i celle B2 og B3 sammen
- Tegnet - for subtraktion (at "trække fra"), f.eks. =B2-B3, som trækker tallet i celle B3 fra tallet i celle B2
- Tegnet * for multiplikation (at "gange"), f.eks. =B2*B3, som beregner tallet i celle B3 gange tallet i celle B2
- Tegnet / for division (at "dele"), f.eks. =B2/B3, som dividerer tallet i celle B2 med tallet i celle B3
- Tegnet ^ for potensopløftning, f.eks. =B2^B3, udfører beregningen B2B3, dvs. opløfter tallet i celle B2 til den potens der står i celle B3.
Længere regnestykker
[redigér]Man kan udmærket lave flere regneoperationer i samme formel - det gøres med en formel som f.eks. =F3+F8*C3. Hvis celle F3 indeholder tallet 2, F8 indeholder tallet 3 og C3 indeholder 4, så bliver formlen til regnestykket 2 + 3 * 4
Men nu bliver regnestykket tvetydigt - man kan enten starte med at lægge 2 og 3 sammen (5), og så gange med 4 med resultatet 20. Eller man kan starte med at finde 3 gange 4 = 12, og derefter lægge det til 2 og få resultatet 14.
For at undgå den slags tvetydighed, foreskriver matematikken at man skal "gange" før man lægger sammen - og langt de fleste regneark følger denne matematiske regel. Generelt gælder, at:
- Først udføres potensopløftning
- Derefter alle de beregninger hvor der skal ganges eller divideres
- og til sidst behandles plus'er (additioner) og minusser (subtraktioner) i formlen.
Brug af parenteser
[redigér]I formler med mere end et enkelt regnetegn kan man bruge parenteser til at fortælle hvilken rækkefølge de enkelte "mellemregninger" skal udføres - uanset matematikkens regler. For eksempel:
- I formlen =F3+F8*C3 beregenes først F8*C3, og derefter lægges F3 til.
- I formlen =(F3+F8)*C3 bliver tallene i cellerne F3 og F8 lagt sammen før hele summen "ganges" med det tal der står i celle C3.
Hvis man er i tvivl om hvilken rækkefølge tingene bliver beregnet i ifølge den matematiske regel, så brug hellere et par parenteser for meget end ét for lidt - det er de færreste regeark man støder imod grænserne for hvor mange parenteser der kan være i en formel. Husk blot, at der altid skal være lige mange venstre- og højre-parentser i en formel - ellers får man en fejlmeddelelse.
Andre beregninger
[redigér]Regnearksprogrammer byder ofte også på en række forskellige matematiske funktioner som logaritmer, trigonometriske funktioner og andre ting: Man skriver typisk funktionens navn, efterfulgt af en parentes med det tal, celle eller regneudtryk funktionen skal udføres på, f.eks. =COS(F3) eller =LOG(B4)*B5.
Dette er et af de områder hvor der kan være forskelle fra det ene regnearksprogram til det andet mht. hvilke funktioner der findes, hvile navne de har i formlerne, og hvordan de bruges. Se efter i hjælpen til dit program for at se hvordan det skal gøres.
Næste kapitel
[redigér]Det næste kapitel handler om at stille en beregning op så det ser pænt og overskueligt ud.