IndiensPortalens Fag/Fysik

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle


Velkommen til Fysik på IndiensPortalen[redigér]

Her kan du læse om fysiks historie i Indien og indiske fysikere. Du får også en oversigt over fysik emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Fysiks historie i Indien[redigér]

Fysiks historie i Indien. Nøgleord som partikelfysik, optik og lyd, eksperiment overfor intuition. En oversigtsartikel med god referenceliste: http://archive.is/20121216122637/india_resource.tripod.com/physics.htm


History of Indian Science and Technology - et interessant resumé (vel 8 A-4 sider) af Rajiv Malhotra og Jay Patel af et 20 binds indisk bogprojekt http://www.indianscience.org/


Teknologiske opdagelser og deres anvendelse i Indien. Nøgleord som sociale betingelser og teknologiske fremskridt, metalurgi, sociale behov og teknologisk anvendelse, videnskabelig rationalisme og teknologisk effektivitet. Artikel med god referenceliste: http://web.archive.org/20010805060625/india_resource.tripod.com/technology.htm


Tidslinje om menneskets udvikling, en verdensoversigt: http://www.pkaj.dk/tidsskala.asp


Aryabhata, India's first satellite, was successfully launched into a near earth orbit on 19 April 1975, from a USSR cosmodrome. http://indianspacestation.com/space-alphabet/82-aryabhata.html Why the name Aryabhata? Look here: http://www.mapsofindia.com/who-is-who/science-technology/aryabhatta.html


Development of Philosophical Thought and Scientific Method in ancient India: http://web.archive.org/20010805061727/india_resource.tripod.com/scienceh.htm


Philosophical development from Upanishadic Metaphysics to Scientific Realism http://web.archive.org/20010805032807/india_resource.tripod.com/upanishad.html


Indiske fysikere[redigér]

Bhabha, Dr. Homi J. (1910-1966) discovered the 'Cascade' theory of cosmic ray showers.


Bose, Sir. Jagdish Chandra (1858-1937) anvendte fysik til botanisk forskning. Hans crescograf kunne påvise planters vækst med en milliontedel af en milimeter pr. sekund. Læs om ham her: http://www.photonics.cusat.edu/Indian_scientists1.html


Bose, Satyendranath (1894-1974) arbejdede bl.a. med kvanteteori. Læs om ham på: http://www.photonics.cusat.edu/Indian_scientists1.html


Chandrasekhar, Subramanyan (1910 Lahore -1995) Indisk astrofysiker. Nobel Prize 1983 "for his theoretical studies of the physical processes of importance to the structure and evolution of the stars". Søg Physics, alfabetisk, Chandrasekhar og få adgang til bl.a. links om Chandra X-ray Observatory http://nobelprizes.com/ Læs hans beretning om sit liv her: http://nobelprize.org/physics/laureates/1983/chandrasekhar-autobio.html


Raman, Sir Chandrasekhara Venkata (1888-1970) Nobel Pris i 1930 "for his work on the scattering of light and for the discovery of the effect named after him". Søg Physics, alfabetisk, Raman og få adgang til links om bl. a. Raman spektroskopi, Renishaw Raman. Raman arbejdede med optik og akustik. Læs om ham på: http://nobelprizes.com/ http://www.nobel.se/physics/laureates/1930/raman-bio.html Læs hans nobel pris forelæsning her: http://nobelprize.org/physics/laureates/1930/raman-lecture.html


Saha, Meghnad (1893-1956) arbejdede med kernefysik. Læs om ham: http://www.photonics.cusat.edu/Indian_scientists1.html


Fysik emner[redigér]

Her kan du læse om emner inden for indisk fysik og få inspiration.

Kort[redigér]

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper fx science her: http://www.mapsofindia.com/


GO Atlas til overbygningen og gymnasiet red. Niels Kjeldsen og Ove Pedersen. Bog og e-bog. Geografforlaget 2010. Gennemillustreret og med temaer. 147 s.

Tænk engang: Planeten Jorden er 4,5 milliarder år gammel. I centrum 6.375 km inde er der en Fast Kerne. Ovenpå ligger den Ydre Flydende Kerne 5.155 km inde fra hvor du er. Derpå 2.900 km inde kommer den Nedre Kappe. Ovenpå den - 650 km nede - begynder den Øvre Kappe. Derpå begynder Jordskorpen 150 km nede, og det er den, vi oplever toppen af som kontinenter og oceaner. Bogens fysiske kort har udgangspunkt i Danmark, Norden, Europa, øvrige verdensdele og Verden under et med en række emner s. 88-113. Kortene ledsages af en lang række tematiske kort. Indien s. 50-51. Beregnet fra 7. klasse og op, se flere detaljer her: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5405


Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.

Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38 Del 3 Register s. 1-109 http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas


Blandede emner[redigér]

Lær at se og læse auraen af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.

Vi er alle omgivet af et afslørende energifelt kaldet auraen. Alt, hvad der har en atomstruktur, vil have en aura, et energifelt, som omgiver det. Nu kan du lære at se auraen både omkring dig selv og andre, og du kan lære at bedømme et menneskes fysiske, følelsesmæssige og psykiske tilstand ud fra auraens størrelse og farver.

Indholdsoversigt: Kp. 1 Hvad er auraen? s 9-32 (s.13 Figur Menneskets aura, s. 14 Figur med glorie, s. 15 Auraudstrålinger, s. 17 Figur De finere legemer som del af auraen, s. 18 Figur Energiudstrålinger fra den fysiske krop, s. 20-30 Auraens kendetegn punktvis, s. 23 Figur Energiudveksling gennem gensidigt påvirkede auraer, s. 29 Figur Påvirkning af svage og stærke auraer, s. 30-32 Øvelse At skubbe og trække i auraen).

Kp. 2 At føle auraen s. 33-46 (s. 36-40 Øvelse no. 1 At føle og opleve dine finere energier, s. 37 Figur Chakrasystemet, s. 39 At føle og opleve fine energier, 40-45 Øvelse no. 2 At sende og føle energimønstre, s. 42 Figur At sende og føle fine energimønstre, s. 45-46 Øvelse no. 3 At opdage indtrængen i auraen).

Kp. 3 Lær at se auraen s. 47-70 (s. 49 Figur Øjets dele, s. 51 Øjenkort øvelser, s. 53 Figur Spiralkort, s. 55 Figur Farve-renhedskort, s. 57 Figur Efterbillede på et blankt kort, s. 59 Figur Kontrasterende lysskiftkort, s. 61 Figur Kontrastfokuseringsøvelsen, s. 63 Figur Øjenbevægelseskort, s. 64 De bedste betingelser for at se auraen, s. 67 Figur Hånd, s. 69 Figur At se andres aura).

Kp. 4 Måling af aurafeltet s. 71-94 (s. 73 Figur Almindelige ønskekviste, s. 75-77 Figur Hvordan laver man en ønskekvist?, s.79 Figur Ønskekvist lavet af kobberrør, s. 81 Figur At måle en andens aura, s. 83 Pendulets kraft, s. 87 Figur Alminelige pendultyper, s. 90 Figur Programmering af pendulets svingninger, s. 94 Figur At måle auraen med et pendul).

Kp. 5 Hvad betyder auraens farver? s. 95-119 (s. 99 Farvernes betydning, s. 100 Figur Forekomsten af farver i auraen, s. 101 Regnbuens farver, s. 104 Andre farver i auren, s. 108 Om at bestemme auraens primære farver, s. 110 Figur Anvendelse af ønskekvist og pendul til at bestemme auraens farver, s. 111 Eksempel på farvehjul til auralæsning med ønskekvist, s. 112 Eksempel på farvekort til auralæsning med pendul, s. 113 At se og fortolke helbredet i auraen, s. 115 Figur Strålende energilinjer, s. 116 Figur Helbredsproblemer i auraen).

Kp. 6 At styrke og beskytte auraen s. 121-155 (s. 123 Figur En svækket og uafbalanceret auras udseende, s. 126 Figur Effekten af krystaller på aurafeltet, s. 127 Teknik no. 1 At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 128 Figur At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 130 Teknik no. 2 Energiåndedrætsteknik, s. 133 Teknik no. 3 Den rensende hvirvelstrøm, s. 134 Figur At skabe den rensende hvirvel, s. 135 Teknik no. 4 Midtersøjleøvelsen, s. 136 Figur Midtersøjleøvelsen, s. 140 Figur Variationer af midtersøjleøvelsen, s. 143 Eksempler på mantraer, s. 144 Figur Anvendelse af sanskrit-lyden OM til at styrke auraen, s. 148 Den gyldne bryllupsdragt, s. 150 Figur De 12 chakraer hos den moderne discipel og indviede.

s. 157-158 Bogliste. s. 159 læs at gøre det!

PS. OM Mani Padme Hum = Oh (OM), du Juvel (mani) i Loturblomsten (padme). http://www.detukendtes.dk/lær_at_se_og_læse_auraen_-p-11238.html

(S) billedkunst, biologi, psykologi, religion og samfundsfag.


Current Science i Indien, find artikler på engelsk fra de forskellige videnskabsformer her i bladets alfabetiske oversigt, hvis du har god tid: http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/articles.php?letter=A


Xplore Fysik/kemi 7 – Elevbog v. Søren Storm og Eva Totzki. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Opgaver og mange illustrationer.128 s. Xplore Fysik/kemi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere fysik/kemi kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: • En motiverende indledning med målbeskrivelse • En central fordybelsesdel med det faglige stof • En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering

De otte kapitler i Xplore Fysik/kemi 7 er: 1. Cirkus Elektrikus - statisk elektricitet 2. Jordens vejr 3. En verden af atomer 4. En strøm af elektroner 5. Ud i verdensrummet 6. Det er bare vand 7. Den livgivende jord 8. Sikkerhed Tryk i højre spalte, så kan du bladre i bogen her: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5357

Se fysik undervisningsforslag – kan også bruges i samarbejde med astronomi, biologi, kemi og naturgeografi.


International School of Photonics at Cochin University of Science and Technology i delstaten Kerala har en flot hjemmeside. Se her, hvad de indiske studerende får af hjælpemidler til fysik:

Light sources - A general introduction, find det du har brug for her: http://www.photonics.cusat.edu/links_light.html

Spectroscopy, find det du har brug for her: http://www.photonics.cusat.edu/links_spectroscopy.html

Spectral data base, find det du har brug for her: http://www.photonics.cusat.edu/links_spectral%20data.html

Useful scientific data and resources, find det du har brug for her: http://www.photonics.cusat.edu/links_Data.html


Pramana - Journal of Physics, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/pramana/index.htm# Tryk på contents, vælg Current issue, Special issues eller se oversigten Back issues fra 2000-2011, Eller tryk på Online Archive fra 1973. Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Sadhana - Proceedings in Engineering Sciences, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/sadhana/index.html Vælg Current issue, Special issues eller se oversigten Back issues fra 2000-2011, eller tidligere fra 1978.Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Bulletin of Materials Science, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/matersci/index.html Vælg og tryk på Contents fra 2000-2011, Eller tryk på Issues prior fra 1979-1999. Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Current Science bliver udgivet af Indian Academy of Science. Current Science har denne forside: http://cs-test.ias.ac.in/cs/index.php Arkivet har denne forside, der tydeligt angiver årgang: http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/volumes.php Måske kommer artiklen på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen. http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/volindex.html vol. 37 er fra 1968, vol 60 er fra 1991, vol. 70 fra 1996, vol. 75 fra 1998 http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/60/vol60contents.html http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/75/vol75contents.html Når du har valgt volumne, skal du scrolle ned ad siden og finde artiklen og bede om en pdf udgave, vil det måske tage lang tid at oploade den (18 minutter, hvor jeg lavede andre ting på pc'en, og så pludselig var den flotte artikel der!).


Emner i alfabetisk rækkefølge[redigér]

Astronomi og fysik[redigér]

Stolte indere har skudt en satellit i kredsløb i Rummet ned. Indiens regerings premierminister Narendra Modi oplyser at denne begivenhed beviser, at Indien er en supermagt i Rummet. I en tale til nationen, få uger før det indiske valg begynder, sagde Modi, at Indien har sluttet sig til USA, Rusland og Kina ved at udføre denne bedrift. en raket blev onsdag affyret fra testcentret Odisha i det østlige Indien. Den ramte og nedskød en satellit i kredsløb 300 kilometer over Jorden. Et stolt øjeblik for Indien, sagde Modi. (AFP, citat i JP International s. 10, torsdag 28. marts 2019).


Stjernedrømme - kosmologi fra Babylon til det ydre rum af Malene Flagga. Nyt Teknisk Forlag 2007. llustreret og med historiske 'Vidste du'-bokse.192 s.

Nattehimlens mysterier har siden civilisationernes morgen været afgørende, når naturfilosoffer, astronomer og kosmologer drog på tankemæssige opdagelsesrejser i deres søgen efter at forstå det kosmos, der omgiver os. Græske filosoffer skaber de himmelske kugleskaller. Vores søgen efter at forstå Universet og vores plads i det har ført til viden om atomer, kvante-mekanik, tyngdekraft, relativitetsteorien og teorier om Big Bang, ormehuller og på et tidspunkt … måske … stjernerejser?

Del I Den geometriske kosmologi: kapitel 1-6 s 7-43. Del II Den nye kosmologi: kapitel 7-16 s 45-110. Del III Den moderne kosmologi: kapitel 17-27 s. 111-186. Billedfortegnelse og referencer s 187. Stikord s. 188-192. Kp. 6 Indisk matematiker (Aryabhata år 500) indfører trigonometri, heliocentri og ellipser s 41-43. 'Vidste du'-bokse med Indien, indere s 14, 18, 28, 57, 78, 82, 110, 132, 148. http://nyttf.dk/?pagetype=book&vareid=64016-1 Uddrag af anmeldelse i Gymnasieskolen3-08 - et godt indblik i, hvordan fysikkens verdensbillede har udviklet sig … fyldt med inspiration … jeg vil helt sikkert fiske i den, næste gang jeg skal planlægge et nyt forløb i såvel AT som fysik. (S) astronomi, matematik, filosofi og klassiske fag/oldtidskundskab


Bæredygtig energi[redigér]

TV DR 2 Torsdag 30. august 2018 kl. 10.15-10.40 Indiens elektriske drømme. Engelsk dokumentar fra 2014.

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.

I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter. Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF). Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale: http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=6987

Vindmøller 17/2. 2017 Ref. Ritzau/Finans Den spanske vindmølleproducent Gamesa, der konkurrerer med bl.a. Vestas, har vundet en stor ordre på det indiske marked. I alt er der tale om en samlet kapacitet på 278 megawatt (MW), der udgøres af 99 styk G114-2,0 MW-møller og 40 styk G97-2,0 MW-møller. Ved alle syv projekter skal Gamesa stå for levering, installation og idriftsættelse af møllerne. De første møller skal efter planen snurre mellem marts og oktober i år.


Bølger[redigér]

Læs Emersons illustrerede artikel (1998) om Jagadis Chandra Boses bidrag til elektromagnetisk bølge forskning: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_emers_bose_frameset.htm


Scroll ned ad siden og find overskriften om indernes traditionelle opfattelse af optik og lyd, læs her: http://archive.is/20121216122637/india_resource.tripod.com/physics.htm


Kemiske Horisonter[redigér]

Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. Og Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s.

Find indiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler: http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx

Til bøgerne er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Herunder ses listen med emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne. Arsen i grundvand (kemi, fysik, biologi, samfundsfag, historie og matematik) Det globale drivhus (fysik, matematik, kemi, biologi og samfundsfag) Fjedre og svingninger (fysik og matematik) Fotogrammetri (matematik, fysik, naturgeografi og historie) Kapillarpumper og mikrostrømninger (fysik og matematik) Nitrogenoxider og luftforurening (kemi, biologi, matematik og fysik) Ray tracing og computergrafik (fysik, matematik, datalogi og historie) Tømning af vandreservoir (fysik og matematik) DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygn. 101A, 2800 Kgs. Lyngby, tlf 45 25 10 21 dtu@dtu.dk Se Almen studieforberedelse med kapiteloverskrifter (S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag


Fysik som videnskab[redigér]

Philosophy and Physical Science, scroll ned ad siden og læs kort om det i det traditionelle Indien: http://archive.is/20121216122637/india_resource.tripod.com/physics.htm


Development of Philosophical Thought and Scientific Method in Ancient India, læs en artikel om det her: http://web.archive.org/20010805061727/india_resource.tripod.com/scienceh.htm


Globalisering med relevans for fysik[redigér]

Camilla Mehlsen og Filip Lau: Globalisterne - de gør din verden mindre. Gyldendal 2007. 213 sider.

En inspirerende, systematisk og samtidig konkret beskrivelse af hvordan verden gennem globalisering påvirker Danmark og Danmark påvirker verden. Kapitlerne har underafsnit. Her bliver henvist til underafsnit, hvor Indien bliver omtalt. 1. Brobyggerne: s. 20-26 om containere og deres betydning; s. 29 om standarder; s. 38-39 om internationale standarders betydning; 3. Idealisterne: s. 153-154 Grøn er Kinas nye røde - energiproblemer; http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702052404/globalisterne


Kernekraft - atombombe og kraftværker[redigér]

Verdens Atommagter – Antal atomvåben ( 5. febr. 2018 Oversigt fra artikel af Jørgen Ullerup i JP International s. 15) USA: 6.800, Rusland: 7.000, Frankrig: 300, Kina: 270, Storbritannien: 215, Pakistan: 140, Indien: 130, Israel: 80, Nordkorea: 20.


Læs undervejs i den fine redegørelse om Indien og radioaktivitet her: http://www.akraft.dk/radioakt.htm (S) kemi, geografi og biologi


Thorium som erstatning for uran, læs artikel 9.april 2011 i videnskab.dk: http://videnskab.dk/teknologi/thorium-fremtidens-atomkraft


Kædereaktion - historien om atombombens tilblivelse af Hubert Mania. Informations Forlag 2012. 332 s.

Historien om den mest destruktive kraft i verden begyndte i revolutionsåret 1789, da Martin Heinrich Klaproth, en apoteker i Berlin, opdagede grundstoffet uran. Hundrede år senere opdagede Henri Becquerel en mystisk stråling, der udgik fra stoffet. Denne stråling betegnede Marie Curie ‘radioaktivitet'.

I de følgende år bidrog Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr og mange andre med forskning og ideer, som bragte atombomben nærmere sin fødsel. De sidste og afgørende landvindinger blev gjort under Anden Verdenskrig i et nervepirrende kapløb mellem Tyskland og USA. Hvem skulle først få atombomben?Hubert Manias bog er et stykke videnskabshistorie formidlet, så alle kan være med.

Indhold: kp. 1 Radioaktivitet 7-32, kp. 2 Atomkerne 33-61, kp. 3 Proton 63-93, kp. 4 Neutron 95-119, kp. 5 Transuraner 121-145, kp. 6 Kernespaltning 147-171, kp. 7 Våbenkapløb 173-198, kp. 8 Plutonium 199-221, kp. 9 Kædereaktion 223-246, kp. 10 Fat Man 247-267, kp. 11 Kritisk masse 269-282, kp. 12 Trinity 283-307. Tak 309, Litteraturliste 311-320, Links 321-322, Personregister 323-332. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-321-4 Uddrag af den fine anmeldelse i Jyllands-Posten: " … en litterær præstation om atombombens skabelseshistorie … Atombombens skabelseshistorie har den tyske forfatter Hubert Mania sat sig for at fremstille i såkaldt storytelling-perspektiv. Det er der kommet en fascinerende og efter stoffets komplekse karakter relativ tilgængelig bog ud af … Mellem den famlende begyndelse og den voldsomme finale fortæller Hubert Mania medrivende og så spændende som en kriminalroman om udforskningen af den radioaktive verden …" (S) kemi, historie, samfundsfag og teknologi


Historisk kan det vises, at atombomberne blev udviklet, før der blev oprettet kernekraftværker:

USA: 1. bombe 1945. 1. atomkraftværk 1956. 2012: 104 reaktorer. Rusland: 1. bombe aug. 1949. 1. atomkraftværk 1954. 2012: 33 reaktorer. Storbritannien: 1. atombombe i 1952. 1. kernekraftværk startede 1956. 2012: 17 reaktorer. Kina: 1. atombomber i 1964, Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer. Atomkraftværkerne kom i gang 1991. 2012: 15 reaktorer. Israel: 1. atombombe? Israel har ikke atomkraftværker. Indiens 1. atombombe maj 1974 stammede fra en forskningsreaktor. Indiens første atomkraftværk startede samme år og kunne derfor ikke have nået at levere materiale til atombomber. 2012: 20 reaktorer. Frankrigs 1. atombombe detoneret før 1. kommercielle kernekraftværk blev igangsat. Frankrig havde specielle grafitreaktorer til produktion af våbenmateriale. 2012: 58 reaktorer. Læs mere her om Kerneenergi og atombomber http://www.akraft.dk/bomber.htm


Læs her i Arbejderen en artikel om Indien og atombomber fra 11 maj 2010: http://arbejderen.dk/artikel/2010-05-11/11-maj-1998-indien-tester-atombombe


Scroll ned ad siden og find overskriften 'Particle Physics' om indernes traditionelle atomteorier, læs her: http://archive.is/20121216122637/india_resource.tripod.com/physics.htm


Girijavallabhan, Prof. C.P.'s artikel om "Indian influence on the Development of Quantum Mechanics". Læs den her: http://www.photonics.cusat.edu/ArticleCollection.html


Mekanik[redigér]

Scroll ned ad siden og find overskriften 'Laws of Motion' om indernes traditionelle opfattelse af bevægelse, læs her: http://archive.is/20121216122637/india_resource.tripod.com/physics.htm


Politik/samfund, naturvidenskab og teknologi[redigér]

Scroll ned ad siden og find overskriften 'The Social Milieu' om indiske fysikeres traditionelle rolle og betydning, læs her: http://archive.is/20121216122637/india_resource.tripod.com/physics.htm


Læs her om 'Technological discoveries and applications in India' http://web.archive.org/20010805060625/india_resource.tripod.com/technology.htm


Raketter og satellitter[redigér]

5. nov. 2013 sendte Indien en rumsonde Mangalyaan (det betyder Marsfartøj) til planeten Mars. Mars ligger mere end 200 millioner km væk fra Jorden. Rejsen tager ca. 300 dage. Mars-sonden skal efter ankomsten i oktober 2014 kredse i en elliptisk bane med en højde på mellem 370 og 80.000 kilometer over Mars' overflade. Læs om rumsondens detaljer her: http://ing.dk/artikel/indien-kaemper-komme-til-mars-kina-135416


19. april 2012 Indien prøveskyder raket, der kan nå Kina og Europa, læs mere og se video her på DR.dk: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/04/19/061728.htm


2009 Den indiske rumfartsorganisation, Isro (India Space Research Organisation), mistede sent fredag pludselig kontakten med sin Chandrayaan-1-månesonde. Indien erklærede søndag rumsondens mission for overstået og erkendte, at den er gået tabt.

Chandrayaan-1 blev opsendt den 22. oktober sidste år med en indisk PSLV-raket og befinder sig i kredsløb omkring Månen. Den var planlagt til at fungere i to år. I sidste måned fik et af dens videnskabelige instrumenter problemer. Læs mere her http://ing.dk/artikel/computerfejl-indisk-manesonde-gaet-tabt-101937


Aryabhata, India's first satellite, was successfully launched into a near earth orbit on 19 April 1975, from a USSR cosmodrome. http://indianspacestation.com/space-alphabet/82-aryabhata.html Why the name Aryabhata? Look here: http://www.mapsofindia.com/who-is-who/science-technology/aryabhatta.html


Skibsophugning[redigér]

To et halvt år efter at Mærsk-gruppen sendte de første skibe til ophugning i indiske Alang, er der sket så store fremskridt på flere værfter, at de enten er på højde med eller overgår deres mere velrenommerede konkurrenter i Kina og Tyrkiet med hensyn til bæredygtighed. I 2016 ankom de to første Mærsk-skibe til Shree Ram-værftet og siden yderligere 4 til to naboværfter i Alang. Der er fortsat usikkerhed om vandforurening og uløste problemer med adgang til akut lægehjælp. Omkring 85% af verdens handelsflåde bliver ophugget i Indien, Bangladesh eller Pakistan. (JP Erhverv 19. febr. 2018, artikel af Niklas Krigslund).


Xplore Natur/teknik, samt Geografi[redigér]

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne.

Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, geografi, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære.

Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, geografi og teknologi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.

Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.

Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Indien på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Xplore Geografi 9 Elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2013. Bog og ebog. Gennemillustreret, med tegninger, kort og elevopgaver. Især 9. -10. klasse. 128 sider.

Bogen forbereder eleverne grundigt til afgangsprøven gennem et højt fagligt niveau. Systemet er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og har fokus på faglig læsning, evaluering, aktiviteter og integration af digitale læremidler.

Emner Globalisering s. 4-23 Den globale verden – om globalisering, kulturmøde og international handel. Energi s. 24-43 Energi skal der til – om energiomdannelse, energikilder og energibehov. Økonomi og erhverv s. 44-55 Din fremtid i Danmark – om økonomi, erhverv og planlægning. Jordens udvikling s. 56-75 Jordens udvikling – om Jordens og livets udvikling. Klimaændringer s. 76-101 Jorden holder vejret – om årsager til og konsekvenser af klimaændringer. Bæredygtighed s. 102-127 Bæredygtighed – om forurening, produktion, forbrug og genbrug. S. 128 Stikord.

Fællesemner og tværfagligt samarbejde i Xplore Geografi 9 er de tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi: Energi, Jordens udvikling og Bæredygtighed. Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb som beskrevet i Fælles Mål 2009. Find selv andre indiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/59415 (s) biologi, fysik, kemi og naturgeografi


Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.

Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige.

Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128.

Tværfagligt samarbejde i Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig "Æblet", "Kommunikation" og "Cyklus". Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. Find selv indiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444 (S) geografi, almen studieforberedelse, biologi og kemi


Andre bøger af interesse for fysik[redigér]

Holst, Tore E. H.: Turen går til Indien. Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27. (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41, Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43). Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69). Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83). Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102). Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149). Kp. 8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168). Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175). Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200). Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220). Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.



Ubbesen, Thomas: Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år. Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser. Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13). 2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17). 3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25. 5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33). 6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34. 7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61). 8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67). 9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70). 10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74). 11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82. Kystbyen Samsun s. 82). 12. 1977: s. 84. Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88). 13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101). 14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111). 15. 2017: s. 111. Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127). 16. 1977: s. 129. Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135). 17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140. Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147). 18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152. 19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154. 20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157. 21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161). 22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200). 24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203. 25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219). 26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223. 27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226. 28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233). 29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238). 30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248). 31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255). 32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258. 33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269). 34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276). 35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278. 36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283). 37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288. 38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300). 39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305). 40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309). 41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311. 42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314. 43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ."

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt: s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.



Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

Indholdsoversigt:

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm. Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt. Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed. Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske. Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København. Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger. Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København. Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice. Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge. Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen. Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé. Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt. Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel. Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far. s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


To år, otte måneder og otte og tyve nætter af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2016. 312 s.

Kapitlerne har ikke nummer, kun overskrift.

Jinni el. Djinni (pl.: jinn, anvendes på dansk både i ental og flertalsform) (arabisk: jinni, جن") er den danske betegnelse for et arabisk sagnvæsen, som optræder både i den præislamiske religion og i islam. Navnet hentyder til noget som er skjult, usynligt, fjernt eller udskilt. https://da.wikipedia.org/wiki/Jinn

s. 7 el Sueno de la razón .. maleri af Francisco de Goya. s. 9 Man ”tror”ikke på eventyr. Kp. 1 Ibn Rushds børn s. 11-26. Skønt der er skrevet meget om djinnerne, vides kun lidt om disse væsener, der er skabt af ild uden røg. Kp. 2 Hr. Geronimo s. 27-63. 800 og flere år senere… Kp. 3 Filofoffernes inkohærens s. 65-74. 101 dage efter det store uvejr begyndte Ibn Rushd … Kp. 4 Mærkværdigheden s. 75-133. Natraj Hero kommer naaching hen ad gaden ligesom danseguden Shiva … Kp. 5 Zumurrud den Store og hans tre drabanter s. 135-158. Storifritten Zumurrud Shah, på hvis hoved der sad en gylden krone … Kp. 6 Dunia forelsker sig, igen s. 159-198. første gang Dunia så Geronimo Manezes, svævede han liggende … Kp. 7 Inde i den kinesiske æske s. 199-224. Befandt sig, ligesom rektangulære lag af hud, mange andre æsker, der forsvandt ned i midten af det indelukkede rum … Kp. 8 I hvilket tidevandet begynder at vende s. 225-274. Et par ord om os selv. Kp. 9 Fedronningen s. 275-302. I livets vugge, mellem Tigris og Eufrat, hvor landet Nod, det vil sige Vandringens Land, engang lå øst for Paradis, var det ayyaren Omar … Kp. 10 Epilog s. 303-311. Vi spekulerer somme tider uroligt over begrebet heltemod, især efter så lang tids forløb. Hvis hovedpersonerne i denne beretning var blevet spurgt, hvem ville de da have valgt? Om forfatteren. Salman Rushdie har skrevet 11 romaner før denne … s. 311-312.

Personliste (sidetal viser normalt første gang personen omtales): s. 14 Dunia betyder verden, pige på ca. 16 år s. 16. Djinn uden øreflipper, fødet mange børn med Ibn Rushd, Lynprinsessen i 1100-tallet, s. 87. s. 15 Ibn Rushd (= Averroës s. 44) filosof og dommer i Sevilla, blev vanæret i 1195, Aristoteles kommentator flytter til landsbyen Lucena s. 15, tilbage til hoffet i Cordoba som hoflæge s. 22. s. 15 Abu Yusuf Yaqub, almohade-kalif i Cordoba, Al-Mansur den sejrrige s. 22. s. 18 Ghazali, perser fra Tus ca. 1000-tallet skrev bogen Filosoffernes Inkohærens. Møder djinni Zumurrud Shah s. 137. s. 18 Ibn Sina. s. 18 Al-Farabi. s. 21 Shahrazad/Sheherazade, 1001 nats fortæller, hendes søster hed Dunyazad. s. 22 Alfonso VIII, den kristne konge af Castilien, taber ved Alarcos ved floden Guadiana til Abu Yusuf Yaqub. s. 30 Hr. Geronimo, ca. 60 år, gartner på Manhattan, New York. Født Raphael Hieronymus Manezes i Bandra, Bombay, som uægte søn af Jeremiah D’Niza/ Pater Jerry, katolsk præst og stenografen Magda Manezes s. 37, beslutter at blive gartner med lokaler på Grenwich Avenue s. 46. s. 36 Frk. Alexandra Bliss Farina, Geronimos arbejdsgiver. s. 39 Onkel Charles Duniza, arkitekt og homoseksuel. s. 41 Bento V. Elfenbein, celeber ejendomsinvestor på Long Island ved New York. s. 47 Ella Elfenbein Manezes, datter af Bento, blev gift med hr. Geronimo, der er 14 år ældre end hende. s. 51 Hr. Sanford Bliss, foderkonge, bor i den 1001 acres store ejendom La Incoerenza (= værdier skiftes). s. 52 Alexandra Bliss Farina, bliver som 19-årig milliardær-arving efter forældrene. Harvard studine med mange sprog, men studerede pessimisme, Filosofidamen. s. 77 Natraj Hero. s. 78 Jimmy Jinendra Kapoor, ung tegner og forfatter in spe, s. 85 reddet af en fe fra Peristan (=Feernes Rige). s. 90 Rosa Fast, borgmester i New York, af jødisk-ukrainsk familie, hun adopterer den lille pige Storm Doe. s. 95 Hugo Casterbridge, britisk komponist i London af jødisk-iberisk indvandrefamilie. s. 100 Seth Oldville, 50 år gammel investeringsfondsmagnat, ateistisk jøde. s. 100 Teresa Saca Cuartos, en arrig kælling, men rig arving. s. 101 Daniel ’Mac’ Aroni, finanstitanen. s. 101 Cindy Sachs, gift med Seth Oldville, mange børn. s. 107 Giacomo Donizetti, restauratør og levemand, født i Venedig af en sort jødekvinde og italiensk katolsk far. s. 121 Søster C.C. Allbee, Bagdad-bygningens ejendomsinspektør, hvor Geronimo bor til leje. s. 123 Blue Yasmeen, kunstnerinde på øverste etage af Bagdadejndommen i Manhattan. s. 132 Zumurrud Shah den Store, kæmpestor djinni, i Peristan (=Feernes Rige) s. 140. s. 141 Zabardast (= Ærefrygtindgydende) troldmand. s. 141 Strålende Rubin, makker med Zumurrud. s. 141 Ra’im Bloddrikker, makker med Zumurrud. s. 179 Oliver Oldcastle, godsforvalteren på La Incoerenza. s. 185 Yusuf Ifrit, prædikant. s. 196 Omar ayyaren (= spion). s. 203 Hr. Airagaira Sahib, redaktør på et bogforlag. s. 209 Stille John, grovsmed.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/to-r-otte-mneder-og-otteogtyve-ntter-40169/andet-9788702183801

Læs fx den 6 stjernede anmeldelse af Lars Ole Sauerberg i JyllandsPosten, Kultur s. 15 fredag 24. juni 2016.

(S) Biologi, dansk, filosofi, fysik, kemi, psykologi og religion.


FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for fysik. Du kan låne den på biblioteket - men spørg først om din skole allerede har den:

'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på murstenbrænding og desuden forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse.

'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv, forureningsproblemer til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. (Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk


Blade på engelsk[redigér]

Det populært videnskabelige blad New Scientist har gennem årene bragt mange artikler om Indien eller af indiske forskere. Skriv 'India' i søgeboxen, og der kommer en række resumeer af artikler frem. Find årgang og nummer af bladet på den artikel, der interesserer dig. Lån bladet på biblioteket eller hvis der er en abonnent på din skole: http://www.newscientist.com

Det videnskabelige blad Scientific American har gennem årene bragt mange artikler om Indien eller af indiske forskere. Skriv 'India' i søgeboxen, og der kommer en række resumeer af artikler frem. Find årgang og nummer af bladet på den artikel, der interesserer dig. Lån bladet på biblioteket eller hvis der er en abonnent på din skole: http://www.sciam.com/search/


Undervisningsforslag i fysik[redigér]

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk fysik. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk fysik eller indiske fysikere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.

Atomlære og menneskesyn i oldtiden[redigér]

Del-Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Om Demokrits atomlære har man hævdet, at den er inspireret fra Indien. På Demokrits tid var den indiske filosofi jainisme ved at blive udbredt. Udover en verdensopfattelse, der bygger på en atomteori, har den også et individualistisk menneskesyn.

Tekster:

Demokrit baggrund og tekster i Mejer, Jørgen: Oldtidens filosoffer - fra Parmenides til Demokrit. S. 117- 142. Hans Reitzels Forlag. København 1995.

'Sjæl og stof', s. 21-22, samt jainisme bagrundsstof, interviews og essays i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Læs om jainernes atomteori: http://www.angelfire.com/co/jainism/6substns.html

(S) filosofi og klassiske fag.


Bæredygtig energi[redigér]

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.

I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter. Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF).

Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale: http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=6987 Undervisningsforslag: I mange af opgaverne kan man undersøge emnet i Indien, hvis ikke opgaven allerede har fokus på det.


Xplore Fysik/kemi 7 – Elevbog[redigér]

v. Søren Storm og Eva Totzki. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Opgaver og mange illustrationer. 128 s. Xplore Fysik/kemi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere fysik/kemi kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: • En motiverende indledning med målbeskrivelse • En central fordybelsesdel med det faglige stof • En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering

De otte kapitler i Xplore Fysik/kemi 7 er:

1. Cirkus Elektrikus - statisk elektricitet s. 4-15


2. Jordens vejr – lufttryk og vanddamp s. 16-31 Vindatlas over Indien, brochure udarbejdet i samarbejde med Risø.dk, læs på engelsk og se her: http://www.cwet.tn.nic.in/Docu/Indian_wind_atlas_brochure.pdf

Monsunregn i Indien varer normalt fra juni til oktober, læs fx her på dansk: Generelt: http://da.wikipedia.org/wiki/Monsun

DMI http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr_asien.htm og søg fx Mumbai, scroll ned ad siden og se den årlige regnmængde.

Ritzaus Bureau i JyllandsPosten 2010: http://jp.dk/udland/asien/article2162163.ece På engelsk her: http://commons.wikimedia.org/wiki/Indian_monsoon

Hvor tyk/høj kan en monsunsky blive?


3. En verden af atomer – grundstoffer, atomer og molekyler s. 32-49 til afsnittet Kemiske reaktioner, læs fx. Om krudt i Den Store Danske Encyklopaedi: http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Spr%C3%A6ngstoffer_og_nervegasser/krudthttp://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Spr%C3%A6ngstoffer_og_nervegasser/fyrv%C3%A6rkeri

Vær opmærksom på, at grækerne mente, at de indiske jainer havde en atomlære før 450 f.v.t., læs s. 21-23 i Jainernes Livskunst: http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen.html

Ghee bruges fx ved alterlys i hinduismen. Ghee stammer fra asien, og er lavet ved at varme smør op ved lidt over kogepunktet. Fx 120 grader. Det gør at vandet i smørret fordamper og mælkeproteinerne bliver brunede. Det giver ghee en smag der er lidt karamel eller nøddeagtig. Mælkeproteinerne filtreres fra efter bruningen, så det kan også tåle høje temperaturer. Læs på dansk på Wikipaedia om Ghee: http://da.wikipedia.org/wiki/Ghee

Ghee bruges fx ved alterlys i hinduismen, læs på engelsk her: http://www.ancientorganics.com/articles.htm


4. En strøm af elektroner – dynamisk elektricitet s. 50-61 Vindmøller – hvordan bliver vind til strøm?

Vind med Møller - er en undervisningsside på engelsk, der er udviklet til børn fra 5. klasse og opefter. Vind med Møller kan dog bruges af alle, der er interesserede i at lære om vindkraft på en hurtigt og sjov måde. Tryk på Besøg Vind med Møller (engelsk) Når du kommer ind på siden skal du bare logge ind som gæst. http://guidedtour.windpower.org/da/viden/vind_med_moeller.html

Og så her: http://www.hvordan.dk/hvordan-virker-en-vindmoelle

Fortsæt her og læs artikel fra 2008 på Business.dk: Danske vindmøller giver luft til indisk vækst: http://www.business.dk/transport/danske-vindmoeller-giver-luft-til-indisk-vaekst

Læs artikel fra Børsen okt. 2009: Nye indiske vindmøllespillere tager form: http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/167329/nye_indiske_vindmoelle-spillere_tager_form.html


5. Ud i verdensrummet – astronomi s. 62-83: Tycho Brahe Planetariums hjemmeside har artikler om indisk astronomi. Vær opmærksom på, at artiklerne er opstillet kronologisk, så de nyeste oplysninger står på sidste side: http://www.tycho.dk/article/search/?SectionIDOverride=4&SearchText=Indien&Submit=S%F8g

Læs artikel fra Politiken feb. 2011: rumskrot kan stoppe kommunikation på jorden: http://i.pol.dk/videnskab/article1186098.ece


6. Det er bare vand – tilstandsformer, grundvand, overfaldespænding, saltvand s. 84-103

Læs om banyan træet (Ficus benghalensis, eller Ficus indica)i Den Store Danske encyklopaedi her: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Fagales_(rakleblomstrede)/banyan

Læs om Banyan træet her, scroll ned ad siden og find det: http://hval.dk/web/bruger/soer4868/indien/landskab_og_natur/

Salts betydning i Indien, se Mahatma Gandhi og Saltmarchen 1930, læs her: http://thenagain.info/webchron/India/SaltMarch.html

Risdyrkning - EF-Tidende 16/01/2001 s. 0151 – 0156 – gå lidt ned ad siden og få oplysninger om risdyrkning: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52000AC1200:DA:HTML

Læs artikel fra Ingeniøren nov. 2009 om en Simpel såmaskine banker metanudslip fra risdyrkning i bund: http://ing.dk/artikel/104175-simpel-saamaskine-banker-metanudslip-fra-risdyrkning-i-bund


7. Den livgivende jord – fotosyntese, respiration og carbonkredsløb s. 104-121 Læs om bambus og dens rensende egenskaber, CO 2 og kan fx rense spildevand, læs her: http://www.pemo-bambus.dk/files/pemo_A2.pdf


8. Sikkerhed – sikkerhedsudstyr i fysik/kemilokalet s. 122-125 Grundstoffernes periodesystem s. 126-127 Stikord s. 128

Tryk i højre spalte, så kan du bladre i bogen her http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5357

Kan også bruges i samarbejde med astronomi, biologi, kemi og naturgeografi.


Xplore serien Geografi 7 - elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s. Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her: http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=5338

De 3 fællesemner i bogen er: "Jordens vejr", "Det er bare vand" og "Den livgivende jord". De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.


Vindmøller[redigér]

Vind med Møller - er en undervisningsside på engelsk, der er udviklet til børn fra 5. klasse og opefter. Vind med Møller kan dog bruges af alle, der er interesserede i at lære om vindkraft på en hurtigt og sjov måde. Vind med Møller er produceret af Vindmølleindustrien med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning og Miljøministeriet. Webstedet er udviklet, så det også kan bruges til undervisning, og indeholder derfor også en række praktiske opgaver (f.eks. byg din egen mølle af papir) og en lærervejledning (f.eks. brug papirmøllen til at lære om fysikken bag vindkraft). Tryk på Besøg Vind med Møller (engelsk) Når du kommer ind på siden skal du bare logge ind som gæst. http://guidedtour.windpower.org/da/viden/vind_med_moeller.html

Se også forslaget Xplore Fysik/kemi 7 – Elevbog ovenfor emne no. 4


Xplore[redigér]

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne.

Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, geografi, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære.

Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og teknologi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.

Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.

Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Indien på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle