IndiensPortalens Fag/Almen studieforberedelse og Tværfag

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag


Velkommen!

På denne side kan du finde forslag om Indien eller inderne til Almen studieforberedelse og Tværfag. Forslagene knytter sig ofte til emner i Ministeriet for Undervisnings Vejledning til faget almen studieforberedelse.

Specielt til lærere: IndiensPortalens forslag til undervisning bygger på åben vidensdeling mellem lærere. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor Indien eller indere er inddraget, så vær venlig at lægge det ind. Derefter kan andre lærere henvende sig direkte til dig pr. e-mail med tak og eventuelle nye forslag. Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.


Indholdsfortegnelse

Tværfag[redigér]

Vær opmærksom på denne hjemmeside, hvor du kan få så mange informationer om Indien og anvende til TVÆRFAG. Welcome to Culturopedia.com a virtual encyclopaedia and a credible resource on India’s Art, Culture and Heritage. National Symbols, Architecture, Dance, Theatre, Music, Crafts, Painting, Cinema, Literature, Religions and Festivals, India Quiz etc.

http://www.culturopedia.com

Og se i øvrigt ned ad denne side med så mange tværfaglige ideer også efter at AT er nedlagt august 2017.

Undervisningsforslag[redigér]

Vidensmønstre - tværfaglig reflektion i AT af Rangvid, Benoni, Svane og Ølsgaard. Elevgrundbog. Systime 2012. Rigt illustreret. 153 s.

Eleverne får et nødvendigt og overskueligt begrebsapparat til selvstændig, tværfaglig overvejelse over den viden, de opnår i arbejdet med de konkrete sager, der behandles i AT-forløbene og anden undervisning. Bogen indleder med a. En præsentation af bogen s. 11, b. Giver en indkredsning af viden og videnskab s. 15 c. Videnskabens fællestræk og videnskabsteoriens mest elementære byggesten: Normer s. 21, d. forskellige former for Begrundelser s. 25, e. og Teorier s. 33. I bogens hoveddel bliver det tværfaglige begrebsapparat præsenteret ved modsætningspar og ledsaget af små opgaver og rigelige eksempler. 1. Teoretisk - praktisk s. 41 (AT- eksempel Perspektivmaleri). 2. Diakron - synkron s. 53 (AT-eksempel Det ideelle demokrati?). 3. Empirisk - formel s. 67 (AT-eksempel Det gode argument). 4. Kvantitativ - kvalitativ s. 81 (AT-eksempel Overvågningssamfundet). 5. Eksperimentel - observationel s. 95 (AT-eksempel Grauballemanden). 6. Kausal - intentionel s. 109 (AT-eksempel videnskab og religion). 7. Idiografisk - nomotetisk s. 125 (AT-eksempel manhattan-projektet). 8. Faktuel - normativ (AT-eksempel Global opvarmning). Billedliste s. 149, Stikordsregister s. 151. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/almen-studieforberedelse/vidensmonstre.html (S) alle gymnasiefag og specielt filosofi


Græsborg, Anne Bornerup og Jørgensen, Mette Møller: Diskursanalyse i dansk – Sprog, magt og identitet. Systime og Dansklærerforeningens forlag 2014. Bog og iBog. Illustreret og med opgaver. 167 s.

Indholdsoversigt – kun overskrifterne: Indledning til læreren s. 6-7. Ord, der skaber, hvad de nævner – hvad er diskursanalyse? s. 8-11. Om diskursanalyse – introduktion til begreber s. 12-35. Hvornår kan man bruge diskursanalyse i dansk? s. 36-48. Diskursetik og spin: Har man ansvar for diskursen? s. 49-56. Temaafsnit s. 57-164 ( Temaafsnit: National identitet s. 57-86. Temaafsnit: Prostitutionsdebatten i Danmark s. 87-120. Temaafsnit: Sundhed og identitet s. 121-164). Litteraturliste s. 165, Stikordsregister s. 166, Billedliste s. 167.

https://shop.systime.dk/dk/forlag/dansklaererforenings-forlag-systime/diskursanalyse-i-dansk-sprog-magt-og-identitet-25344.html


Ny skriftlighed – en brugsbog af Marlene Ballebye, Sidse Selsing og Søren Drejer, Systime 2013. Bog og ibog. Illustreret og med opgaver i dansk og på tværs af fag. 89 s.

Denne bog præsenterer skriftlig progression gennem en række større og mindre skriveøvelser – lige til at tage frem og bruge i den daglige undervisning. Der er små kreative kom-i-gang-øvelser, skriv-om-øvelser og journalistiske småopgaver – også med levende billeder – og eleverne skal altid bruge deres faglighed for at løse opgaverne. Der er længere øvelser, der klæder eleverne på til de store skriftlige opgaver i gymnasiet og hf (SSO, SRP og AT-synopsis). Øvelserne er enkle og overskuelige og rigtig mange af dem er simpelthen sjove. Øvelserne er skrevet så de er henvendt direkte til eleverne. De fleste øvelser har en forankring i faget dansk, men bogen tilbyder også øvelser, der kan anvendes i andre fag. Ideen bag bogen er dels, at man lærer at skrive godt ved målrettede, trinvist opbyggede øvelser, dels at man lærer (bedre) af at skrive. Bogen tilgodeser på den måde det øgede fokus på udvikling af den generelle skrivekompetence – også i fag uden skriftlig dimension – den såkaldte ny skriftlighed. Indholdsoversigt: Forord 4-6. Teoretisk baggrund 7-9. 1. Danskfaglige skriveøvelser 10-47. 2. Øvelser i andre fag end dansk 48-67. 3. flerfaglige skriveøvelser 68-75. 4. skriveøvelser og AT, SRP, SSO 76-88. Billedliste 89. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/dansk/ny-skriftlighed-en-brugsbog.html


Relevante bøger med emner du kan sammenligne med indiske forhold[redigér]

Liv & magt - bioetik og videnskabsteori af Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen. Systime 1. udgave 2012 (Bog, ebog, ibog). Illustreret, opgaver og arbejdsspørgsmål. 135 s.

Liv & Magt er en tværfaglig lærebog, der fra en bioetisk synsvinkel sætter videnskabens resultater til debat. Bogen berører en række fundamentale spørgsmål om mennesket og naturen, vores syn på magt og teknologi og vores frygt og håb for fremtiden.

Indholdsoversigt:

Forord s. 6. Introduktion s. 7-12 (1. Det nye menneske – om menneskelig forbedring 8, videnskabsteoretiske overvejelser 9, Bioetiske overvejelser 10-11, Videre læsning 12).

Bioetik og videnskabsteori s. 13-68 (2. Hvor går grænsen? – bioetiske problemstillinger 14, Etik på tværs 15, Hvad beskæftiger bioetikken sig med? 15, Bioetikkens historiske rødder 16, Helsinki-deklarationen 17, Bioetikken i dag 18, Kan og Bør 18, Livssyn 20, Den etiske diskussion 21, Når man ændrer sine principper 21, Det etiske fællesskab 22-27, Natursynets betydning for etikken 28, Fire etiske positioner 28-41, Videre læsning 42.

3. Videnskabens rolle – videnskabsteoretiske problemstillinger 43-68, Hvad er videnskab? 43-44, Naturvidenskab 45-49, Hvad er god videnskab? 50-53, Videnskaben kan tage fejl 54-56, Risiko 57-59, Objektivitet 60-63, Tværfaglighed 64-66, Den offentlige debat 67, Videre læsning 67).

6 Cases s. 69-130 (4. Når livet vælges fra – om fosterdiagnostik 70-81, Hvad er fosterdiagnostik? 72-73, Fosterets moralske status 74, Er fosterdiagnostik et neutralt tilbud? 75-76, Hvad er det gode liv? 77, Hvad er det normale? Hvad er sygdom? 77-78, Risikovurdering 79, Arbejdsspørgsmål 80, Videre læsning 80.

5. Menneske og teknologi – om cyborgs 82-90, Naturvidenskabens tilgang til mennesket 85, Humanistens tilgang til mennesket 85, BMI-implantater 86-89, Arbejdsspørgsmål 90, Videre læsning 90. 6. Det mindste og det største – om nanoteknologi 91-99, Hvad er nanoteknologi? 91-92, Ansvarsetisk vurdering 93-94, Hvem tager vi stilling til? 93-94, Pligt- og nytteetiske perspektiver 95, Risikovurderingen 96, Håndtering af usikkerhed 97-98, Arbejdsspørgsmål 99, Videre læsning 99.

7. De nye dyr – om genmodificerede dyr 100-109, Jagten på det perfekte dyr 100, Landbrugsdyr 101, Forsøgsdyr 102, Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål 103, Risici 104-106, Dyrets integritet 107-108, Arbejdsspørgsmål 109, Videre læsning 109.

8. Liv og død – om stamceller 110-119, Hvad er stamceller? 11, Nytte- og pligtetiske overvejelser 113, Fosterets moraslke status 114-116, Når videnskab bliver sport 117, Videnskabligt hype 117, Risikovurderingen 118, Arbejdsspørgsmål 118, Videre læsning 118-119.

9. De nye planter – om genmodifcerede planter 120-130, Genmodificerede planter 120-121, Den tekniske forklaring 122, Hvad kan de nye planter? 123, Europa og GM-planter 123, Risiko 124-125, Genspredning 126, Nytte 126, Forskellige forventninger 127, naturlighed 128, Arbejdsspørgsmål 129, Videre læsning 130). Stikordsregister 131-133. Copyrightlilste 134.

Liv & Magt er skrevet af Ulrik Becker Nissen og Mickey Gjerris. Begge er lektorer i bioetik ved henholdsvis Aarhus og Københavns Universitetet og har mange års erfaring med undervisning, formidling og forskning i bioetiske problemstillinger. http://www.systime.dk/liv-og-magt.html

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, religion og samfunds-og kulturfag


AT 2018 Alternativer – ideer til forandring og fornyelse[redigér]

AT-2018: Opgave Du skal vælge opgave A eller opgave B.

Opgave A Du skal undersøge et problem, hvor det centrale er, at et eksisterende alternativ til den fremherskende praksis ikke er slået bredt igennem. Du skal gøre rede for både den fremherskende praksis og alternativet samt udarbejde og vurdere et forslag til en innovativ løsning af problemet. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor det centrale er forskellen mellem en fremherskende opfattelse eller praksis og et alternativ. Du skal vurdere, i hvilken grad alternativet har ført til eller kan føre til ændringer og diskutere konsekvenserne af alternativet. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

https://www.emu.dk/modul/2018-alternativer-–-ideer-til-forandring-og-fornyelse-begynd-her

Her er et eksempel på et fag:

Hvorfor er vi blevet dem, vi er i dag? Og hvad vil forme vores fremtid? Årets emne for gymnasieelevernes opgave i Almen Studieforberedelse (AT) er nu blevet offentliggjort. Det handler om "alternativer - idéer til forandring og fornyelse." Man kan næppe komme uden om religion, når talen falder på de begivenheder, forandringer og nybrud, der har formet os. Kender du nogen, der skal skrive AT-opgave i religionsfaget? Så hjælper vi på vej med 3 gode idéer til emner og materialer om religion. Gå også på opdagelse i religion.dk's uddannelsesunivers her. God læse- og skrivelyst! Venlig hilsen, Inge Haandsbæk Jensen, Redaktør, kristendom.dk og religion.dk

https://www.religion.dk/undervisning?utm_source=Religion%20%28Tirsdag%29&utm_medium=email&utm_campaign=F%C3%A5%20inspiration%20til%20%C3%A5rets%20AT-opgave&csid=628114


Kasternes kamp. Da Sanjay Jatav skulle giftes, besluttede han sig for at hente sin brud hos svigerfamilien på hesteryg; en almindelig tradition blandt mellem- og højtstående kaster i landsbyerne. Men Jatav er kasteløs eller dalit, og derfor brød fanden løs. Men ’Jeg besluttede mig for, at jeg Sanjay Jatav, ville skrive historie’, fortæller den 28-årige i sin landsby i Indiens mest folkerige stat, Uttar Pradesh. (citat frra Weekendavisen 16. maj 2019 Udland s. 14, af Nanna Muus Steffensen).


Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: Hvad svarer du, når livet kalder? Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum. Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s.

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn. Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark. Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen. Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14). Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17, A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20, B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23, C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24, D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29 E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, F. Afsked. s. 32). Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fattigdom, s. 39, B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43, C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45, D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51). Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53, A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55, B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57, C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58, D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62, E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62, F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67). Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69, A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73, B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77, C. Afsked med drømmen. s. 78), Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82, A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85, B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88, C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90, D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94, F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96, G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100). Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104, A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105, B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational & Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113, C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114, D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118). Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120, A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122, B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125, C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130, D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133, E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139, F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143). Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149, A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151, B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154, C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155, D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158, E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161, F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163). Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168, A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175, C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179, D. Konkurrenter. s. 180, E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190, H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193, I. En moden beslutning. s. 195, J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198, K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202). Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209). Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom. https://littlebighelp.com/about-us/


AT 2017 "Menneskets forhold til naturen"[redigér]

AT-2017 Begynd her! Find inspiration fra fagredaktørerne til 2017´s emne i AT: "Menneskets forhold til naturen". Læs også om hovedområdernes metoder. Desuden kommer links til elevside plus eksterne sites med materiale. Efter emnet er meldt ud, arbejder vi på højtryk! Opgaveformuleringer. Om materialet. Materialet på EMU-siden er til inspiration. http://www.emu.dk/modul/2017-begynd-her Materialet er ikke en del af ministeriets officielle ressourcerum.

Du skal vælge mellem opgave A eller opgave B.

Opgave A

Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor menneskets forhold til naturen er centralt. Du skal udarbejde og vurdere et forslag til en innovativ løsning af problemet. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B

Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor menneskets forhold til naturen er centralt. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Se fx under Portalens fag Biologi, naturgeografi fx bambus - bambusplanter kan også bruges til fx musikfløjter, religion fx hinduisme og jainisme.

Se Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s. Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

Se Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

Se Gangar og Mølhave: Jainernes livskunst, ikke at skade noget levende væsen (planter og dyr).

Se også under emnerne nedenunder, fx AT emnet: Mad og mennesker.


AT 2016 Grænser[redigér]

Du skal vælge opgave A eller opgave B.

Opgave A

Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor en eller flere grænser eller manglen på grænser er det centrale i sagen. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B

Du skal undersøge en sag, hvor en eller flere grænser eller manglen på grænser udgør et problem for noget eller nogen. Du skal udarbejde og vurdere et forslag til en innovativ løsning af problemet. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Overordnede problemstillinger:

Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende og beskyttende, inkluderende og ekskluderende. Det fører nogle gange til tryghed, andre gange til konflikter og utryghed. Når grænser sættes eller overskrides, udfordres og inspireres vi til at finde innovative løsningsmuligheder.

Grænser som skillelinjer mellem suveræne stater udfordres af nationale, religiøse, kulturelle og etniske forskelle. Kamp om naturens ressourcer har gennem historien medført grænsekonflikter. Staters territoriale grænser kan flyttes eller fastlægges i forbindelse med krige eller ved folkeafstemninger, og globaliseringens dynamik udfordrer de nuværende grænser.

Kyster, bjerge, floder, ørken- og sumpområder udgør naturgeografiske grænser for planter, dyr og mennesker. Ved ændringer i klimatiske og geologiske forhold flyttes grænserne.

Når vi taler sammen, er sproget kulturbærende og grænsesættende. Gennem sproget danner vi grupper med hver vores identitet. I samværet mellem mennesker sætter skrevne og uskrevne regler grænser for adfærd. Det er adfærdsregulering, der bunder i kulturel, etisk, religiøs og social grænsesætning. For nogle mennesker er det vanskeligt at holde sig inden for grænserne. Men grænserne har gennem historien været og er stadig under forandring. Hvad der var tilladt i går, er forbudt i morgen – eller omvendt.

Når kunstnere afprøver grænser, er det for at frembringe kunstneriske udtryk med henblik på at skabe ny erkendelse. For mange kunstnere er udfordringen, provokationen og det grænseoverskridende en del af værkets identitet som debatskabende kunst. Publikum engageres til selv at prøve grænser af i forhold til smag, dannelse og politisk og kulturelt ståsted.

Teknologi udvider grænserne for menneskets fysiske formåen og naturens ydeevne. At sprænge grænser for fysisk formåen er ofte et vigtigt incitament inden for idræt og sport. Vi kan endnu ikke leve under vand, svævende i atmosfæren eller i rummet. Men naturvidenskaben og teknologien udvikler teknikker, der rykker grænserne for vores levemuligheder.

Inden for informationsteknologi flytter regnekraft og dataoverførselshastighed grænser for kommunikation og handlemuligheder. I matematik udvikles nye begreber, som bryder med de grænser, man troede logikken satte.

Der er grænser for, hvad vi kan tåle. Indførelse af grænseværdier skyldes ønsket om at beskytte levende organismer mod skadelige biologiske, fysiske og kemiske påvirkninger. Grænseværdier fremkommer på baggrund af naturvidenskabelige observationer og statistiske undersøgelser, men værdierne fastsættes politisk.

Forskning har gennem tiderne brudt grænser for vores erkendelse og gør det fortsat. Udvikling og vækst afhænger af grænseoverskridende ideer og udvikling af nye virksomheder. Innovation er en central kilde til vækst for både samfund og økonomi. Konsekvenserne af denne udvikling giver anledning til debat om grænser for vækst. Se evt. på EMU, STX, Almen Studieforberedelse http://www.emu.dk/modul/2016-gr%C3%A6nser-begynd-her

Materialeforslag, se også under de forskellige fag på IndiensPortalen, der er så meget materiale til emnet der

Se fx lige nedenunder på AT 2015.


70-året for Indiens Selvstændighed tirsdag den 15. august 2017 Opsplitningen i 1947 af den britiske koloni i to nationer – Indien overvejende for hinduer og Pakistan for muslimer – var en af de største tragedier efter anden Verdenskrig, der udløste en 10-12 millioner på folkevandring på kryds og tværs af de nye grænser, millioner af mennesker på begge sider blev slået ihjel. Ja, virkeliggørelsen af Mahatma Gandhis vision blev vædet i blod. Men Indien er også en succes, en meget stor. Det er verdens største demokrati med uafhængige domstole, en levende presse, et spraglet kulturliv og erhvervsvirksomheder i verdensklasse. Pakistans årsdag var allerede mandag. forskellen skyldes, at den britiske vicekonge i 1947 ellers ikke kunne deltage i begge ceremonier.

Narendra Modi-regeringen har haft politisk styrke til at gennemføre en lang række vigtige reformer. Han har fået hundreder af millioner af indere ind i banksystemerne. Pengeombytningen omkring årsskiftet var et dristigt og vigtigt led i den proces. Senest har han også kunnet bruge sin stærke politiske base til at gennemføre en national moms, som har været diskuteret i årtier. Den vil i den grad ændre det økonomiske landskab – og give staten nogle flere muskler til at rulle de store nødvendige infrastruktur projekter ud. I sine tre år som premierminister har Modi rejst verden rundt og hentet enorme investeringer over hele kloden fra Kina og Japan til Rusland og USA. De vil forvandle Indiens infrastruktur radikalt i de kommende år. Indien kan allerede se frem til 75-årsdagen som en af verdens førende økonomier med en større global berøringsflade end nogensinde. (oplysninger bl.a. hentet fra bl.a. JyllandsPostens korrespondent Jan Lund, Global, 15. aug. 2017).


Migranter Indien er landet med flest migranter i udlandet 2017 16,4 millioner. Globalt set drejer det sig om de hårdt tjente penge, som skal sendes sikkert hjem, hurtigt og for de lavest muligeg omkostninger. (Artikel Migranter er guld værd for verdensøkonomien, artikel i JP Erhverv s. 12 global 27. juni 2018).


Rohingya er et etnisk muslimsk folkeslag, der i århundreder har levet i grænselandet mellem Myanmar/Burma, Bangladesh og Indien. i lys lue brød en krise ud i august 2017 i den nordlige del af Myanmar. Der lever i forvejen cirka en million i Bangladesh og betydeligt mindre i Pakistan og Indien. Indien har besluttet at deportere omkring 50.000 fra den nordøstlige delstat Assam, men har hidtil ikke magtet at gennemføre beslutningen. (Artikel i JP mandag 2. juli 2018, s. 11 International, Militærfolk bag rohingyaovergreb …). Migranter Indien er landet med flest migranter i udlandet 2017 16,4 millioner. Globalt set drejer det sig om de hårdt tjente penge, som skal sendes sikkert hjem, hurtigt og for de lavest muligeg omkostninger. (Artikel Migranter er guld værd for verdensøkonomien, artikel i JP Erhverv s. 12 global 27. juni 2018).


Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.


Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom. Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina: Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester). Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76. De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …) Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110. Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …) Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.) Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156. De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.) ’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.) Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186. Ensomhedskulturer s. 158-166. Modkulturer s. 168-176. At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212 Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.) Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.) Referencer s. 213-218. Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

Film: Kunsten at være alene Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene. Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Roberts,Gregory David: Bjergets skygge. Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s. I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende! Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast. Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama.

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer: s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92. Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner. Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing. Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed. Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand. Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi. Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar. Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen. Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134. Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri. Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde. Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde. Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen. Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189. Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?” Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag. Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå. Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276. Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse. Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s. Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris. Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed. Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige. kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa. Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger. Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355. Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve. Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart. Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier. Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op. Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel. kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig. Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447. Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne. Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!” Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der. Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet. Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite. Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film. Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade. Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset. Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484. Kp. 42 s. 450-459 ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål. Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet. Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen. Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524. Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier. Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel. Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet. Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen. Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576. Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger. Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante. Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach. Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle. Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen. Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624. Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig. Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen. Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder. Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel. Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666. Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind. Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City. Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen. Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op. Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham. Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707. Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud. Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson. Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn. Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet.

Del 13 s. 709-745. Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode. Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat. Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet. Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum. Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer. Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803. Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen. Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig. Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker. Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter. Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os. Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ. Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856 Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav. Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger. Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret. Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til etmøde på sit firmakontor. Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ. Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang. Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):

Lin Shantaram s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay. Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven. Achmed s. 589, Tauregs fætter. Ahmed s. 545, med Abdullah. Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon. Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen. Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger. Anahita s. 154, Farzads mor. Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter. Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant. Anushka s. 36, performancekunstner. Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad. Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s. Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller. Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel. Billy Bhasu s. 11, er bud. Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist. Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter. Concannon se under Fergus Concannon. Cycle Killers s. 55. Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen. Deepak s. 196 kom med et ur. Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon. Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George. Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel. Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset. Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita. Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag. Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva. Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay. Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven. Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad. Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96. Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis. Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden. Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter. Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen. Hussein s. 55, Abdullahs ven. Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter. Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai. I Sanjay Gandhi National Park. Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers. Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge. Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning. Jamal s. 10, One Man Show. Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør. Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område. Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk. Keki s. 154, onkel til Farzad. Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus. Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation. Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen. Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger. Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere. Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen. Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt. Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras. Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand. Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt. Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin. Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone. Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen. Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning. Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla. Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død. Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe. Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler. Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene. Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum. Salman s. 407, Sanjays ven. Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død. Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen. Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68. Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet. Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss. Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel. Sita s. 121, Johnny Cigars kone. Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel. Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne. Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler. Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller. Sunita bliver Divyas navn i slummen. Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s. Taj s. 34, skulpturkunstner. Tall Tony s.545, med Abdullah. Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet. Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen. Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog. Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning. Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven. Trickey s. 199, ung gadeslagsbror. Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale. Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør. Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer. Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Wilson s. 23, den blåklædte advokat. Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas. Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s. Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer. Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’,

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


Grænsen mellem Pakistan og Indien Læs fx om forholdene i Grønne, Tore: Farvel Tibet – På sporet af et tabt land. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet. Se flere detaljer under faget Dansk, G for Grønne.

Hvis din skole har IndiensPortalens DVD, så kan du læse om de tre dokumentarfilm, du kan se på: 1. Mumbai Mosaik 2003 (2 x 30 min.), især velegnet til at give ideer til emnet Grænser 2. Kurveflettere og murstensarbejdere (10 min.) og 3. Indisk klassisk dans (12 min.). Tryk og se her: https://da.wikibooks.org/wiki/IndiensPortalens_Baggrund



AT 2015 Kommunikation – muligheder og begrænsninger[redigér]

Du skal vælge opgave A eller opgave B.

Opgave A

Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor kommunikation spiller en central rolle. I din undersøgelse af sagen skal du belyse samspillet mellem kommunikationens formål, indhold og form samt vurdere kommunikationens muligheder og begrænsninger. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B

Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor kommunikation spiller en central rolle. Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Overordnede problemstillinger

Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab via et medie til en modtager, der afkoder og tilegner sig budskabet. Det er også kommunikation, når systemer udveksler informationer. Kommunikation har mange former som fx verbale, nonverbale, bevidste, ubevidste, analoge, digitale, biologiske og kemiske. Kommunikation foregår inden for menneskelige fællesskaber, men i høj grad også i tekniske systemer og i naturens verden. Kommunikation rummer altid risiko for fejl og misforståelser.

Talesprog er et centralt medie for kommunikation. Gennem tale afsendes lyde, der af modtageren kan fortolkes og forstås som et bestemt budskab. Med kroppen kan man signalere glæde, styrke, vrede, smerte, engagement og lyst – kropssprog. Gennem skriftsprog kan man sprede og bevare budskaber. Den teknologiske udvikling af elektroniske medier eksempelvis telefon, radio og tv gør det muligt at sende budskaber til mange over lange afstande og med høj hastighed. Internettet har forstærket processen og åbner for nye former for flervejskommunikation.

Kultur- og generationskløfter kan opstå som følge af forskellige sprog og kommunikationstraditioner. For at kommunikere effektivt er det ikke nok at kunne sproget; man skal også kende til kulturen. I den politiske kommunikation foregår der en kamp om at sætte dagsordenen. Reklamer forsøger at skabe, stimulere og manipulere vores behov. Politikere markedsfører deres budskaber bl.a. ved hjælp af spin. Kunstnere fortolker verden og udtrykker sig gennem eksempelvis ord, musik, dans, drama og billeder, hvilket kan udfordre etablerede forestillinger, provokere modtageren og på den måde give nye erkendelser. Næsten alle kan komme til orde i det digitaliserede samfund. Kommunikationsstrømmen kan opleves som uendelig og stressende. Aldrig er der blevet kommunikeret så meget, aldrig har der været så meget spam og støj. Ytringer kan være nedsættende, og det skaber et dilemma mellem ytringsfrihed og indgreb, der begrænser krænkende udtalelser.

I levende organismer foregår kommunikation især gennem udveksling af elektriske signaler og kemiske signalstoffer. Nogle gange går den biologiske kommunikation galt, hvilket kan medføre kræft og andre sygdomme. Dyr, mennesker og planter kommunikerer med artsfæller og andre arter gennem adfærd. Kommunikationen sker med lyd, gennem synet og med kemiske stoffer. I et automatiseret samfund er det nødvendigt, at tekniske systemer kan kommunikere med hinanden uden menneskelig indgriben. Det sker ved hjælp af symbolsprog og koder. Denne kommunikation udvikles med hastige skridt med anvendelse af digitalisering, og med nanoteknologi dukker nye muligheder op.

Materialeforslag - se også under IndiensPortalens andre relevante fag:

Find fx et emne i en indisk avis eller tidsskrift her https://da.wikibooks.org/wiki/IndiensPortalens_Indiske_medier

Dalai Lamas besøg i Danmark i februar 2015 har vakt debat med danske politikere om, hvorfor de ikke vil møde ham. Læs debatten i aviser, fx JyllandsPosten lørdag den 24. januar 2015 Ballade om Dalai Lamas besøg. Læs i The Economist 20. december 2014 nekrologen om den tibetanske aktivist og lærer Tashi Tsering, der døde den 5. dec. 85 år gammel. Hans liv var et eksempel på det undertrykkende regime, som Dalai Lama repræsenterede. Det holdt i århundreder den tibetanske befolkning i armod. Se desuden på siden Religion og på Samfundsfag under Tibet https://da.wikibooks.org/w/index.php?title=IndiensPortalens_Fag/Samfunds-_og_kulturfag&action=edit&section=28

Flakkende fugle af Rabindranath Tagore, digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s. Se Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og samfundsfag (fx no. 60).

Sandet i Sarasvati af Petri Tolppanen og Jussi Kaakinen. Forlaget Turbine 2013. Illustreret graphic novel, 72 s. Se billedkunst, dansk og naturgeografi

Iqbal Farooq og den jyske forbandelse af Manu Sareen. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s. Se billedkunst, dansk, religion og samfundsfag

Joseph Anton - erindringer af Salman Rushdie. Selvbiografi. Gyldendal 2012. 660 s. Se Almen studieforberedelse, dansk, psykologi, religion og samfundsfag, Storby Mumbai.

Bag det evigt smukke af Kathrine Boo. Reportagebog. Gads Forlag 2012. På bogens hjemmeside kan man også trykke på film og se et par klip fra slumbyen. 297 s. Se Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby Mumbai, dansk og samfundsfag

Bollywoodfilm - En introduktion af Katrine Brøndsted. Forlaget Alt i Ord 2012. Illustreret. 178 s. Se Almen studieforberedelse og Tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, mediefag og samfundsfag

Se under IndiensPortalens DVD filmoversigt, film no. 3 Indisk klassisk dans, læs her https://da.wikibooks.org/wiki/IndiensPortalens_Baggrund#IndiensPortalens_DVD_filmoversigt


AT 2014 - Mad og mennesker[redigér]

Overordnede problemstillinger

Behov

Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og udfoldelse, jo mere mad har vi brug for. Vi spiser også for at få de nødvendige stoffer til at opbygge en sund krop.

Mangel og overflod

Maden er ikke uden videre tilgængelig for os, hverken hvad angår mængde eller kvalitet. I stenalderen gik jægere og samlere på jagt, senere dyrkede bønder jorden lokalt, og selvforsyning fra den nære natur var i begge tilfælde princippet. Med etableringen af højt udviklede kulturer blev det som noget nyt muligt at producere og distribuere mad til mennesker, der ikke selv dyrkede fødevarer. Maden blev en handelsvare og solgt på et marked.

I dag er produktion og distribution af fødevarer en global aktivitet. Forskelle i adgang til fødevarer er en del af global social ulighed og skaber spændinger. I vores del af verden er produktionen af mad så omfattende, at affaldshåndtering og madspild opfattes som store samfundsproblemer. I andre dele af verden er der hungersnød samtidig med, at der også her er et stort tab af mad bl.a. på grund af opbevaringsproblemer.

Naturgrundlag og teknologi

Madlavning er i alle kulturer et værdsat håndværk med fokus på tradition og kvalitet. Med industrialiseringen er produktionen af fødevarer blevet underlagt krav om effektivitet, standardisering og vækst. Det sker fx med anvendelse af matematiske optimeringsmetoder.

Landbrug og fiskeri drives efter industrielle principper og presser stadig mere ud af naturgrundlaget. Fødevareindustrien har raffineret sit produktudbud, så man både kan få billige discountvarer og fødevarer af høj kvalitet. Den udvikler stadigt mere effektive og højteknologiske metoder bl.a. med inddragelse af kemisk forskning og gensplejsning. Men samtidig belaster fødevareproduktionen naturgrundlaget lokalt og globalt med stigende forurening og forbrug af ressourcer.

Politik og holdninger

Fødevarer gøres til genstand for omfattende politiske diskussioner og beslutninger, fx i EU. Samtidig har moderne fremstilling af fødevarer affødt stærke reaktioner. Landbrugets og fødevareindustriens organisationer diskuterer med fortalere for bæredygtigt landbrug, økologi og mad med fokus på særlige kvaliteter og æstetisk oplevelse. Valg af mad kan definere identitet og selvforståelse – fx kan mad spille en rolle i dannelse af religiøs eller national identitet.

Kultur og fortællinger

Mad er mere end tilfredsstillelse af et biologisk behov og mere end produktion og distribution af fødevarer. Mad drejer sig også om god smag – både sanselige smagsoplevelser, moderigtige måltider og kulturelle konventioner. I mange kulturer indtages maden i et socialt fællesskab, måltidet. Måltidet indgår i sociale praksisser, i traditioner og ritualer, og fællesskabet omkring måltidet er med til at definere en kultur. Iscenesættelsen af måltidet kan forstås som en fortælling i sig selv. Måltidet og maden giver talrige associationer. Kunst og litteratur rummer mange fortællinger om maden og måltidet, religionerne ligeså. Skønt måltidet i vores del af verden er kommet under pres som ramme for fællesskaber, fylder fortællinger om maden i bl.a. kogebøger og på tv alligevel mere og mere. Madlavning er blevet en æstetisk kunstart, der skal give en total sanseoplevelse – og som kan sælges på oplevelsen mere end på tilfredsstillelsen af biologiske behov.

Opgave: Du skal vælge opgave A eller opgave B

Opgave A

Du skal undersøge en sag, hvor mad er omdrejningspunktet. Du skal diskutere, hvilken betydning forholdet mellem mad og mennesker har for din sag.

Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B

Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor relationen mellem mad og mennesker spiller en central rolle. Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes.

Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng.

Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

http://www.emu.dk/modul/2014-0


Emne- og materialeforslag

Scroll ned ad denne side og se endvidere under de forskellige fag her på portalen, om der er materiale du kan bruge.

Avisartikler om et emne kan du forhåbentlig finde på EMU's SkoDa Infomedia -din skole har adgangslogin http://skoda.emu.dk/


Indisk madlavning:

Hinduer spiser ikke kød fra køer.

Muslimer spiser ikke kød fra grise.

Så fisk, får og fjerkræ er indernes foretrukne kød.

Læs kort om det her http://da.wikipedia.org/wiki/Indisk_madlavning På denne hjemmeside alletiders kogebog får du rigtig mange opskrifter på indisk mad: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/land/land-2.php?id=94


Jainer er vegetarer, der fx ikke må spise kartofler, gulerødder og andre rodfrugter. Læs i Jainernes livskunst – ikke at skade noget levende væsen af Gangar og Mølhave, ebog Systime 2006, se fx 2.2 Bryllupsmiddagen s. 13-14. 2.3 Seks måder at få en frugt på s. 15-16. En husmors hverdag s 37, hjemme igen s 42-43 , 3.4 Jain køkkenet s. 44-45. 3.5 Opskrifter s. 46-51. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Se fx jainisme cd’en med to korte dokumentarfilm: Vandring mod evigheden og Livets udfordring. Du kan evt. kontakte filmenes producent birthe.molhave@skolekom.dk



YOGI I ØSTERLEN af Mikael Bergstand. Roman. Forlaget Modtryk 2015. Papirbog, e-bog og lydbog, 378 s.

Romanen er en fritstående fortsættelse af DELHIS SMUKKESTE HÆNDER og TÅGE OVER DARJEELING, som handler om Göran Borg og hans møde med Indien og ikke mindst om venskabet mellem Göran og den glade og optimistiske Yogi. Hvor de to første bøger i serien mest foregår i Indien, er vi i denne tredje og afsluttende bog om de to venner i Sverige i store dele af bogen. Göran (jeg-personen) drager til tilbage til Sverige efter at have deltaget i Yogis storslåede indiske bryllup. Göran er arbejdsløs og drikker for meget. Men så dukker Yogi overraskende op, og sammen begiver de sig til Pomonadalen i Østerlen. Yogi morer sig over de mærkværdige svenskere, deres traditioner og særheder, og han bliver snart mægtig populær takket være sit store hjerte og åbne sind. Huset, de bor i, fyldes af alle slags mennesker, og den lokale avis skriver begejstret om den karismatiske ¬indiske guru. Men ikke alle på egnen bryder sig om indisk visdom, tedrikning og yogasessioner.

Indholdsoversigt og relevante lokaliteter:

Kp. 1 s. 7-10 ’Look, sir! He is coming now! I Tamil Nadu i Sydindien. Kp. 2 s. 11-16 Efter den kaotiske start på brylluppet. Kp. 3 s. 17-23 Da Lakshmi Krishnamurti fik øje på sin kommende svigermor … Kp. 4 s. 24-28 Da Karin Arnell Torstensson, minkæreste … I Malmø i Sverige. Kp. 5 s. 29-33 Næste dag blev jeg vækket kl. 8.30 af energiske bankelyde på min dør. I Tamil Nadu. Kp. 6 s. 34-39 Jeg blev dybt rørt over Yogis tilbud. I Madurai, Tamil Nadu. Kp. 7 s. 40-44 Selvom mrs. Thakur holdt forbløffende lav profil under esten af sit besøg i Madurai … I Varanasi. Kp. 8 s. 45-50 Ved den tidlige morgenmad dagen efter mødtes vi atter med Erik (Pettersson) og hans svenske gruppe … Kp. 9 s.51-56 Fire timer senere sparkede Ganges gang i Yogis tarmsystem. Kp. 10 s. 57-62 Jeg er ikke blind for mine egne fejl, hverken de fysiske eller de psykiske. Kp. 11 s. 63-66 Der findes nok ikke noget andet sted i Indien, hvor grænsen mellem magi og armod er så flydende som i Varanasi. Kp. 12 s. 67-71 De danske og svenske turister var der allerede, da vi trådte ind i restauranten. Kp. 13 s. 72-76 ’Det her er verdens allerberømteste af alle berømte symboler på den paradisiske kærligheds kraft’. I Agra, Taj Mahal. Kp. 14 s. 77-83 Det, der udmærker en fortryllelse … I Delhis Sundar Nagar middelklassekvarter. Kp. 15 s. 84-88 ’Så tager I en dyb indånding og presser håndfladerne sammen’. I Malmø. Kp. 16 s. 89-94 Min mor hedder Ingrid Borg og er fireogfirs år gammel. Kp. 17 s. 95-99 Hun var en del af et større selskab … kp. 18 s. 100-103 Bullen på Storgata er mit stamværtshus. Kp. 19 s. 104-108 Først troede jeg, hun tog gas på mig. Kp. 20 s. 109-112 Selvfølgelig kan man tale om skæbnens ironi … Kp. 21 s. 113-119 Efter en sen brunch bestående af en mikroovnsoptøet lasagne … Kp. 22 s. 120-126 Den følgende morgen vågnede jeg klokken halv seks. Kp. 23 s. 127-132 ’Göran’, sagde jeg spagt. Kp. 24 s. 133-137 Et menneske, der afslutter et sms-spørgsmål med tre udråbstegn … Kp. 25 s. 138-142 Det kræver selvransagelse … Kp. 26 s. 143-149 Den såkaldte pause fra Karin forsøgte jeg at fylde ud … Kp. 27 s. 150-156 ’Jeg er her da for at se dig, selvfølgelig! … Kp. 28 s. 157-161 Dermed havde min ven (Yogi) fået en ny, typisk malmøsk yndlingsret … kp. 29 s. 162-166 Den dejlige forårsvarme så ud til at være forsvndet for en tid … Kp. 30 s. 167-173 Selvom Yogi i starten protesterede mod mit billede af mig selv som en elendig sælger ... Kp. 31 s. 174-179 Efter en hel del protester og en tog- og busrejse gennem det halve Skåne … I Østerlen. Kp. 32 s. 180-185 Selvom Yogi var helt klar over den fare … Kp. 33 s. 186-192 Og sådan gik det til, da Yogi ved hjælp af en smule hæderlig fusk … Kp. 34 s. 193-199 Selvom den næste dags havearbejde krævede sit … I Pomonadalen i Østerlen. Kp. 35 s. 200-206 ’Men hvad med mig? … Kp. 36 s. 207-213 Den næste morgen vågnede jeg til tonerne af indisk tempelmusik. Kp. 37 s. 214-219 Da Yogi fik at vide, at der var syv km. til Kivik … Kp. 38 s. 220-226 Da vi efter den dramatiske oplevelse med tyrene slog os ned … Kp. 39 s. 227-232 Det var Lisette, den grædende vandrerske, der dukkede op … Kp. 40 s. 233-240 En uge efter at Yogi havde forladt Pomonadalen … Kp. 41 s. 241-246 De tre følgende dage fik jeg … Kp. 42 s. 247-252 Nogle ville nok påstå, at jeg var alkoholiker … Kp. 43 s. 253-258 Efter kaffen gik vi i samlet trop gennem Pomonadalen ned til havet for at bade. Kp. 44 s. 259-263 Jeg ved ikke præcis, hvor længe jeg var væk … Kp. 45 s. 264-268 Max passede på ikke at komme til at blotte sig mere den eftermiddag. Kp. 46 s. 269-274 Med et usikkert smil trådte Jana ind ad døren. Kp. 47 s. 275-280 Mine børns besøg havde helbredende effekt … Kp. 48 s. 281-286 For gæsterne i Gugges have … Kp. 49 s. 287-292 Først næste eftermiddag, efter elleve timers søvn … Kp. 50 s. 293-298 Det der med at tilfredsstille forskellige individers forskellige behov … Kp. 51 s. 299- 304 Ingrid Persson var ikke blot en rutineret reporter. Kp. 52 s. 305-308 ’Han er en rigtig bedrøvelig figur, ham Evert,’ … Kp. 53 s. 309-316 Yogis store behov for at være til trøst … Kp. 54 s. 317-322 Selvom jeg havde særet så meget sammen med Yogi … Kp. 55 s. 323-326 Som indledning til en samtale … Kp. 56 s. 327-332 Opmuntret af såvel Greta Aske og Yogendra … Kp. 57 s. 333-337 Da mit raseri var klinget af … Kp. 58 s. 338-342 Dagen efter mit telefonopkald til Karin … Kp. 59 s. 343-347 Yogi reagerede lynhurtigt … Kp. 60 s. 348-351 Pontus var blevet fundet! Kp. 61 s. 352-358 Allerede klokken ni den følgende morgen … Kp. 62 s. 359-362 Karin A.T. tog sin forklædning af. Kp. 63 s. 363-367 Ved en af mine første sessioner som patient … TRE MÅNEDER SENERE s. 369-378 Af et indisk bryllup at være var det yderst spartansk. I Delhi.

Liste over de vigtigste personer:

Göran/Gora Borg - jeg-personen, 54 år, arbejdsløs journalist og drikker for meget. Er medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Yogi og hr. Krishnamurti. Skilt fra Mia, som han har børnene Linda og John Alexander. Yogi/Yogendra Singh Thakur - tekstileksportør fra Delhi og medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Göran og hr. Krishnamurti. Alice – Hannas mor. Ann-Margrete – job- og livscoach i Malmø. Bengt Torstensson – Karins lillebror fra Uddevalla og ingeniør. Berit – narkosesygeplejerske på Jönköping Hospital. Conny – mand i sauna. Erik Pettersson – Rejseleder og Görans barndomsven. Evert Andersson – sur landmand, der blev skilt fra Birgitte for mange år siden. Gert-Inge – Ingrid Borgs 79-årige kæreste. Greta Ask – rengøringsdame i Gert-Inges hus i Pomonadalen og søster til Evert Andersson. Gugge – ældre dame, der bor i kunstnerbindingsværksgård i Rörum. Hanna – lægestuderende fra Uppsala og kæreste med Görans søn John. Ingrid Borg – Görans 84 år gamle mor. Jana – roma-harmonikaspiller fra Rumænien. John Alexander Borg – Görans søn, der læser til læge og er kæreste med Hanna. Karin Arnell Torstensson (KAT) – er kognitiv adfærdsterapeut, fraskilt og har søn og barnebarn. Keeran – autorickshawfører og fætter til brudgommen Yogi. Lakshmi Krishnamurti – fra Tamil Nadu bliver gift med Yogi fra Delhi. Lavanya – mrs. Thakurs tjenestepige i Delhi. Linda Borg – Görans 21 årige datter. Lisette – på vandretur i Østerlen med kæresten Markus. Madam Mistry - hendes navn er et lokalt familienavn. Hun er spåkone. Martin – Hannas far. Max Ranstad – rationaliseringskonsulent og gift med Mia. Mia – Görans ekskone. Fysioterapeut og har et helsecenter med 2 andre. Gift nu med Max. Neepa – Yogis yngre søster. Shanker – kok hos mrs. Thakur i Delhi. Trine - leder af den danske rejsegruppe i Varanasi, som svenske Erik hænger ved.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771464078

Anmeldelser: Romanen er yderst velskrevet og meget levende. Specielt indiske Yogi er en helt fantastisk figur, hans ro og visdom lægger en herlig humoristisk linje, og giver den udviklende historie et skønt medspil... Så er du til en anderledes udviklingsroman, iblandet lidt feelgood og en stor portion humor, ja så er dette afgjort en roman, du ikke kan komme udenom. Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★

... en rigtig hyggebog om menneskelig udvikling... Politiken

Bergstrands lune humor og evne til kærligt at udstille både svenske vatnisser og gakkede indiske guruer går igen i dette tredje bind om den kedelige Göran Berg, som leder efter lidt farve. Litteratursiden.dk

Hyggeligt, lunt og sjovt som i de to første bind. Bogblogger.dk

Bergstrands bøger om Göran og Yogi er fornøjelig læsning... Sproget er humoristisk og letlæseligt, og det er svært ikke at sidde og klukke af grin når man læser bogen. Lektørudtalelse

Se Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet AT 2014 Mad og mennesker, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


Bhopal-gas-tragedien 1984 scroll ned ad siden og find den.

Der er også detaljer om romanen Indra Sinha: Dyrets folk. Forlaget Klim 2011. 396 s. om gas ulykken og de problemer, den gav befolkningen.

Under faget KEMI kan du finde et undervisningsforslag om ulykken med yderligere materialeforslag.

(S) Biologi, dansk og kemi.


Diabetes:

I millionbyer som New Delhi og Mumbai er en af fem overvægtig, og med 65 millioner diabetikere bliver Indien kun overgået af Kina. (24. jan . 2014 Jyllands-Posten Global s. 14) The International Diabetes Federation mener, at der er sket mere end en fordobling på lidt over 10 år, idet antallet af diabetikere er steget fra 19 mio. mennesker i 1995 til 40,9 mio. mennesker i 2007. Det kan forventes at der sker en stigning til 69,9 mio. mennesker i 2025. Man mener for tiden at 11 % af bybefolkningen og 3% af landbefolkningen over 15 år har diabetes. Det er med andre ord alvorlige tal.

Diabetes er en sygdom med mange følgesygdomme, og en ubehandlet diabetes kan på sigt medføre døden, særligt fordi diabetes patienter og patienter med hjertesygdomme er den gruppe, som har det sværest. Mange studier viser at den indiske befolknings diabetes sygdomme hovedsagelig skyldes en livsstil med mindre fysisk aktivitet, overvægt, stress og en kost, som især i byområder er præget af for fed mad, for mange kalorier og for meget sukker. Men livsstilen spreder sig også til landområderne, fordi sukker er tilgængeligt i maden og i drikkene. Den mest almindelige diabetes form er Type 2 diabetes. http://danskindisk.dk/User_files/d138fceda43b5512ed10d86487e80d20.pdf

Middelklasssen i Indien fokuserer mere på livsstil end materielle goder. Sundhed er blevet et statussymbol. Der er en markant vækst i indere fra middelklassen, der går i fitnesscenter for at forhindre overvægt og dermed følgende livsstilssygdomme. Den offentliggjorte rapport fra World Economic Forum, Collaborating for Healthy Living: From Bottlenecks to Solutions, at 93% af middelklassen i Indien erklærede sig parate til at bruge mindst 5% af lønnen på en sundere livsstil. 24. jan. 2014: Uddrag af artikel af Keld Louie Pedersen, Jyllands-Posten Global s. 14 Davos 2014.


Læs denne redegørelse fra Danmarks Udenrigsministerium om dele af Indiens 5-års plan fra 2010

Kvartalsrapport - Indiens fødevaresektor september 2010

Resumé: Højere væksttal og fortsat høj inflation i indisk økonomi. Monsunen har i år understøttet produktionen i landbrugssektoren, der kæmper med betydelige strukturelle udfordringer for at kunne indfri sit potentiale. Fortsat tøven i regeringen over for beslutningen om at slippe organiseret detailhandel med fødevarer løs i Indien, hvor højesteret har pålagt landbrugsministeren at fordele korn fra de enorme kornlagre til landets fattigste, og bestræbelserne på at opgradere forarbejdningssektoren skrider langsomt frem. Fortsat optimisme på begge sider i forhandlingerne om en frihandelsaftale med EU, hvor enkelte store udeståender forventes at skulle løses på politisk niveau. Indisk frustration over EU sundhedskrav for import af fødevarer og fortsat betydelige begrænsninger i markedsadgangen for fødevarer til Indien.

Fødevareforsyning (2010) Et højaktuelt politisk spørgsmål er distribution af korn til Indiens fattigste. Ca. ¼ af Indiens enorme kornlagre opbevares i det fri, og en stor del (foreløbig 67.000 tons) rådner op. De offentlige midler, der har været afsat til at forbedre opbevaring og distribution i de sidste to femårsplaner har ikke forbedret situationen mærkbart. I august pålagde højesteret regeringen at distribuere kornet gratis til Indiens fattigste. Implementeringen af denne beslutning bliver en stor udfordring logistisk og administrativt, og landbrugsminister Sharad Pawar, der også er ansvarlig for fødevareforsyning, har offentligt meddelt, at beslutningen ikke er praktisk gennemførlig.

Højesteret har hertil fyndigt svaret, at beslutningen ikke var en anbefaling men en ordre, og her står sagen så nu. Mens de forfatningsmæssige implikationer af denne situation er noget uklare, er det politiske fokus på sagen uønsket af regeringen, ... og premierminister Singh kom på et pressemøde den 7. september sin landbrugsminister til undsætning med en – i indisk sammenhæng - opsigtsvækkende erklæring om, at højesteret bør afholde sig fra at træffe politiske beslutninger. .... Flere politiske kommentatorer sætter spørgsmålstegn ved det økonomisk fornuftige i at uddele korn gratis, og peger endvidere på, at fejlernæring og proteinmangel er et større problem end sult i Indien.... Note: Ifølge en nylig undersøgelse er 51 % af alle kvinder og 74 % af små børn anæmiske (har blodmangel), mens 47 % af alle børn under tre år er undervægtige.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby. http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

Landbrugssektoren (2010) Væksten i sektoren er dog stadig beskeden sammenholdt med industri- og service-sektorerne,...Årsagen er ifølge ICRIER5’s direktør Rajiv Kumar overvældende offentlig kontrol i sektoren i forhold til handel, prisfastsættelse, jordfordeling, forskning og teknologiudvikling, samt brug af nye afgrøder. Resultatet er ifølge Kumar, en usikkerhed i forhold til sektorens udviklingsmuligheder, der afholder private investorer fra at engagere sig i sektoren.

Fødevaresikkerhed (2010)

Af og til dukker forlydender om manipulation af fødevarer op i medierne. Brug af oxytoxin, kobbersulfat, voks mv. i frugt og grønt for at fremme hurtig modning, og få varerne til at fremstå friske er angiveligt udbredt i produkter, der bringes til markederne i hovedstaden Delhi, men en egentlig fødevarekontrol foregår helt sporadisk.

2010 I juli udsendte Asean Development Bank (AEB) en rapport, hvoraf det fremgik, at middelklassen udgøres af ca. 275 mio. mennesker. ... Langt den overvejende del af Indiens økonomi er uorganiseret. Det anslås at der betales skat af omkring 2 % af befolkningens samlede indkomst, og AEB’s tal er taget ud fra de officielle opgørelser.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

Læs om 2011 rapporten her: http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2011_-_Indien.pdf

Økologi og fødevaresikkerheden i Indien?

04. november 2011 af: John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Indien, som nationalt set er selvforsynende med fødevarer, men samtidig er ca. 230 millioner mennesker underernærede, hvoraf de 175 millioner lever i landdistrikterne. Herved topper Indien listen over underernærede mennesker i verden. Indien er et land af småbønder, hvor over 80 % procent af bedrifterne er på mindre end to hektar. http://www.okologi.dk/klummer-okologi-og-erhverv/oekologi-forskning/2011/nov/viden-og-forskning-488.aspx

Indiske statslige støtteordninger er medvirkende til, at der er underskud på de statslige finanser. Inflationstakten har siden 2011 været på 9,88 pct.


Mega Food Parks i Indien

Mega Food Park Scheme is the flagship program of the Ministry of Food Processing Industries, Government of India. http://www.yourarticlelibrary.com/government/mega-food-park-scheme-of-the-government-of-india/5562/


Press Information august 2012: Agriculture and Food Processing Industries Minister, Shri Sharad Pawar inaugurated the Srini mega food park at Chittoor in Andhra Pradesh yesterday. This is the first mega food park in the country. http://pib.nic.in/newsite/erelease.aspx?relid=85271

Cabinet approves 12 mega food parks. Published: 08th August 2013 By IANS - NEW DELHI The Cabinet Committee on Economic Affairs (CCEA) Thursday approved the setting up of 12 new mega food processing parks at a cost of Rs.1,714 crore, a statement said.

According to the statement, the projects have to be completed in 30 months from the date of final approval. The move would help in development of adequate infrastructure in the supply chain for the food processing sector which would result in reduction of wastage of agri produce and give remunerative price to the farmers.

Each mega food park will have 30-40 industries and will generate about 40,000 direct and indirect jobs, said the statement.

http://www.newindianexpress.com/nation/Cabinet-approves-12-mega-food-parks/2013/08/08/article1724874.ece

Se her: International Mega Food Park Ltd.’s hjemmeside. Tryk på de forskellige links og se, hvad projektet består i. http://www.imfpl.com/


AMBITIØS LOV GIVER INDIEN RET TIL MAD 18.10.2013 af Jonas Pröschold En ny lov gør mad til en lovsikret rettighed i Indien. Loven er i sig selv banebrydende, men der er stadig mange udfordringer, der skal overkommes før loven kan blive en realitet. Den nye indiske lov kommer til at sikre billige fødevarer til 74 pct. af Indiens befolkning, og forventes at gavne både støttemodtagere og landmænd. Efter mange års kamp fra kampagnegrupper og organisationer er det endelig lykkedes at få vedtaget en lov, som sikrer, at billige fødevarer bliver en rettighed i Indien.

Loven omfatter 74 pct. af Indiens befolkning, der vil få statsstøtte til køb af op til fem kilo ris, hvede eller hirse om måneden. Det indiske Overhus godkendte loven i sidste måned, og det er derfor kun et spørgsmål om tid, før den bliver til virkelighed. ”Loven skal senest være trådt i kraft 9. september næste år (dvs. 2015), men det er op til de enkelte starte at rulle loven ud. De første stater er allerede i gang med at finde frem til de mennesker, der er kvalificeret til at få glæde af loven,” siger Raj Kishore Mishra, som er rådgiver for fødevarekommisæren i den indiske stat Orissa.

Kampen er ikke slut endnu.

Selvom den nye fødevarelov er blevet beskrevet som banebrydende af flere iagttagere, er kampen for ret til mad dog ikke slut. I landet hvor halvdelen af alle børn er fejlernærede, er der nemlig stadig plads til udvide loven, så alle munde bliver mætte. http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/ambitioes-lov-giver-indien-ret-til-mad


Statistik

FN’s hjemmeside på dansk om statistik (vist nok tal fra 2006) over nogle emner som fx Landbrug og arealbrug, permanent dyrket mark 60% af totalt landareal. Fattigdom her viser tallene at 37,2 % af inderne er ekstremt fattige – men ifølge den nationale fattigdomsgrænse er det 27,5% - og at 29, 4 % lever i slum. Underernæret befolkning 17,5%. http://www.globalis.dk/Lande/Indien/(show)/indicators


AT 2013 Kampen for det gode liv[redigér]

Opgaven : Du skal vælge en sag, hvor en kamp for det gode liv står i centrum. Du skal undersøge og diskutere både den opfattelse af det gode liv, der ligger bag, og kampens midler i forhold til målet.

Du skal udarbejde en problemformulering og en synopsis, hvor den valgte kamp for det gode liv belyses gennem anvendelse af viden og metoder fra to fag. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Baggrund

Kampen for det gode liv foregår overalt, men opfattelsen af hvad det gode liv er, har ændret sig gennem tiderne og er forskellig fra kultur til kultur. Det gode liv afhænger af naturgrundlaget, sociale relationer og kulturelle muligheder, og det gode liv fortolkes og fremstilles bl.a. i fiktion, kunst og faglitteratur. Mange konflikter og værdikampe udspringer af forskelle i synet på det gode liv. Kampen for det gode liv er ofte drivkraft i både teknologi- og samfundsudvikling. Kampen indbefatter et ideal, en modstander og en vej. Under dette ligger der grundlæggende forestillinger om, hvad det gode liv er.

Kampen kan have forskellige mål som f.eks. menneskerettigheder eller adgangen til ressourcer. Kampen kan være vendt mod naturen, mod vaner og holdninger, mod magthavere - eller man kan være sin egen modstander.

Kampen for det gode liv kan kæmpes på mange måder af grupper eller individer. Midlerne kan være teknologi og videnskabelig udvikling, opdragelse og uddannelse, kunst og erkendelse eller italesættelse af store fortællinger.


Du kan så søge på de relevante fag på IndiensPortalens fag. Se under de relevante fags emner og undervisningsforslag. Der vil du kunne finde relevant materiale.

Scroll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge. Hvad med Gandhi eller Jainisme?


TV DR 2 Onsdag den 5. juni kl. 19.10-20.00: Strisserne i Delhi (1:2) Engelsk Dok. serie. Byen Delhi vokser eksplosivt, og i 2016 steg antallet af forbrydelser med 20%. Der er kun 8500 politibetjente til at holde lov og orden blandt 18 mio. indbyggere. Politiet forbereder sig på Holi-festivalen, hvor druk og kriminalitet stiger proportionelt. Ni dage inden festivalen må betjenten Arvind efterforske et brutalt mord på en 64-årig mand. Han er belvet cræbt med sværd under en parkeringsstrid. Men både politiet og retssystemet har få ressourcer at gøre godt med. TV DR 2 Torsdag 6. juni kl. 10.30-11.15 Strisserne i Delhi (1:2 G).

TV DR 2 Torsdag den 6. juni kl. 19.10-20.00: Strisserne i Delhi (2:2) Engelsk Dok. serie. Fredag 7. juni kl. 10.30-11.20 (2:2 G).


Rushdie, Salman: Det Gyldne Hus. Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord. Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder. 1. Del s. 9-149. Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14. Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20. Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30. Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44. Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51. Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69. Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86. Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92. Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96. Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106. Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117. Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121. Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147. 2. Del s. 151-328. Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156. Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177. Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186. Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182. Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212. Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217. Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235. Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245. Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258. Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268. Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274. Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295. Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308. Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301. Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326. 3. Del s. 329-405. Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332. Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351. Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372. Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379. Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387. Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396. Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404. Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.

Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


Arundhati Roy: Ministeriet for den ypperste lykke. Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren: Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller.

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7. Indhold s. 9 Citat: Hvad plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) . Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102). Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140). Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143). Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157). Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158). Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164, Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207, Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230). Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332). Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425). Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461). Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462). Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470). Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver: »Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner – Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.


Bhante Gunaratana: Klassisk Mindfulness. Forlaget Don Max 2013. Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte. Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161) Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren: Bhante Henepola Gunaratana, der er født i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5 Forord s. 7-8. Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20). Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34). Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38). Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51). Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71). Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77). Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89. Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99). Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110). Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131). Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138). Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149). Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168). Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181. Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196). Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204. Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229). Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234). Om forfatteren s. 235-237. Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord: Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166. Anicca på pali = forgængelighed s. 166. Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168. Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166. Metta på pali = kærlig velvilje s. 205. Samadhi i buddhismen ("fiksere, fastgøre") = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86 Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.


Karmaboy – kometen og den onde numsekløe af Jacob Riising. Børne-ungdomsroman 7-11 år. Forlaget Carlsen 2015. Illustreret af Claus Bigum og ofte med fodnoter. 148 s. Niller er en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej. En komet, der ikke bekymrer andre end ham. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans idé om en parkeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogen kunder. Men Niller er ikke ligeglad, for det er der, han har levet alle sine 11 år, og det er der, han har hygget sig allermest, når der var torvedage. Men Niller er også en dreng, der ikke tør så meget, lige indtil hans bedste ven Tykke losser ham bagi og siger, at han skal være superhelten Karmaboy. Men kan gode gerninger stoppe en komet? (parentsen giver starten på et kapitel uden overskrift – og eventuelt en kommentar)

Indholdsoversigt:

S. 8 Installationsguide. S. 9 Advarsel! S. 11-14 Kp. 1 Er som titlen antyder, det allerførste kapitel og dermed starten på historien. S. 15-18 Kp. 2 Selvom dette kapitel indeholder en hel del bogstaver, og du derfor sikkert helst vil springe det over, så er det altså ret vigtigt for resten af historien (Dansk Rumagentur forudsiger kometnedfald på Skovlunde Bytorv s. 16). S. 19-21 Kp. 3 (Preben Elkjær, fodboldspiller ved bl.a. EM 1984 og vennen Tykke). S. 22-24 Kp. 4 Jeg sætter lige historien på pause for at fortælle lidt mere om Niller og Tykke … mest om Tykke. S. 25-27 Kp. 5 Til nye læsere kan jeg fortælle, at Niller sidder på lokum med dårlig mave på grund af en vildfaren komet, og på den anden side af toiletdøren sidder drengen Tykke. S. 28-35 Kp. 10 Ja, jeg sprang lige fem kapitler over, for nu skal vi sgu have gang i historien. (Mahatma Gandhi https://da.wikipedia.org/wiki/Mahatma_Gandhi og karma https://da.wikipedia.org/wiki/Karma). S. 36 Kp. 11 Som er bogens korteste. (psoriasis: Psoriasis er en hudsygdom, der viser sig ved røde, skællende pletter, hyppigst på albuer og knæ, i hårbunden og undertiden udbredt på huden. Der kan tillige være ledgener, mens egentlig Psoriasisgigt forekommer sjældent. Psoriasis er for langt de fleste en fredelig hudsygdom, og den smitter ikke fra én person til en anden). S. 37-41 Kp. 12 (Niller var flad). S. 42-46 Kp. 13 (Niller smed sig på sin seng. – Niller bliver superhelten Karmaboy). S. 47-48 Kp. 14 Sådan laver Nillers far pølser. S. 49-50 Kp. 15 (”It’s karmatime!” råbte Karmaboy). S. 51 Kp. 16 (I modsætning til for eksempel kapitel 15). S. 52-54 Kp. 17 (Det tog det meste af en formiddg at lave plakaten). S. 55-57 Kp. 18 (Niller tændte sin mobil, som han plejede, efter skole). S. 58-59 Kp. 19 (Måske du netop nu er blevet grebet af den dårlige stemning …). S. 60-64 Kp. 20 (Karmaboy var i fuld gang …). S. 65-67 Kp. 21 (Else havde netop lukket butikken …). S. 68-74 Kp. 22 (Efter en Elkjærpølse og to brød …). S. 75-83 Kp. 23 (Alle butikker var tomme, …). S. 84-87 Kp. 24 (Karmaboy bremsede op i tekøkkenet.). S. 88-91 Kp. 25 (”Vi skal ind og trykke på den røde knap!”…). S. 92-93 Kp. 26 (”Nå, min ven, …). S. 94-98 Kp. 27 (Else havde brugt det sidste døgns tid …). S. 99-101 Kp. 28 Egentlig bare en forlængelse af det foregående kapitel, men jeg syntes, det føltes mindre tungt, hvis jeg delte det op i to. På den måde kan du også blære dig med at have læst en bog med mange kapitler. S. 102-103 Kp. 29 (Erkan var nu så glad for sin rolle som sultan …). S. 104-107 Kp. 30 (Borgmester Otto von Holstein stod …). S. 108-111 Kp. 31 (Borgmesterens palæ …). S. 112-115 Kp. 32 (Køkkenet var større …). S. 116-117 Kp. 33 (Det var, som om borgmesterens reception …). S. 118-121 Kp. 34 (Karmaboys hjerte slog hurtigere, …). S. 122-123 Kp. 35 (Det tog borgmesteren kostbar tid …). S. 124-125 Kp. 36 (Dette kapitel er mest af alt tænkt som …). S. 126-127 Kp. 37 Hvis du først har åbnet din bog nu, kommer her et kort resume: En dreng ved navn Niller har netop trykket på en rød knap for at affyre et missil mod en komet, som er på vej ude fra verdensrummet. Hvis du synes, det lyder som en idiotisk bog, vil jeg opfordre dig til at holde din kæft og skrive en, som er bedre, selv. S. 128-135 Kp. 38 (”VAAAAAAAGTTT!”, brølede den lille dame …). S. 136-139 Kp. 39 (Flokken fra Skovlunde Bytorv gik i tavshed …). S. 140-141 Kp. 40 Mest bare en service til læseren. S. 142-144 Kp. 41 (Karmaboy stod med Else i den ene hånd …). S. 145-147 Efterord (Skovlunde Bytorv var bestemt ikke, hvad det havde været …).

Personoversigt alfabetisk:

Borgmester Otto von Holstein og hans kone Tove. Elses Helseforretning. Erkan fra Tyrkiet ejer Sultan Pizza. Kopi-Kaj sælger fx printerblæk. Niller = Karmaboy. Slagterfar med forretning på Skovlunde torv. Tykke skolekammerat med Niller. Skolens sundhedsplejerske.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=4977&item=33779

Se Almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


New Delhi-Boraas - Den utrolige historie om inderen som cyklede til kærligheden i Sverige af Per J. Andersson. Roman. Gads Forlag 2014. Illustrationer s. 299-310. 310 s.

Pikej bliver født kasteløs og fattig i en landsby i det østlige Indien. Sædvanen tro tilkaldes en astrolog for at forudsige barnets fremtid: Han vil blive gift med en udenlandsk pige, som både er musikalsk, ejer jungle og er født i tyrens tegn. Profetien følger ham gennem livet, men sult, fattigdom og modgang får ham indimellem til at tvivle. Pikej kommer på kunstskole i New Delhi og tjener penge ved at tegne turisterne på Connaught Place. Da han en aften som sædvanlig står ved sit staffeli, kommer en ung, blond kvinde hen til ham. Lotta fra Borås. En betagende kærlighedshistorie begynder. Chancen for, at de to elskende får hinanden at se igen, når først Lotta er rejst hjem, er minimal. Men en dag i januar 1977, med længslen efter Lotta værkende i kroppen, begiver han sig af sted på en brugt cykel. Trods trængsler og tilbageslag tramper han stædigt mod vest. Mod Borås. En utrolig, men sand historie om kærlighedens styrke. Pikej og Lotta bor stadig i Borås, hvor hun er musiklærer, og han er tegnelærer.

Indholdsoversigt: Omslagets indersider viser et kort over turen.

1. Profetien s. 7-76 (Lige siden jeg blev født s. 9-11, Hans fulde navn er Jagat Ananda s. 13-16, Før Pikej begyndte i skolen s. 17-18, Lotta har ønsket sig at komme til Indien s. 19-20, Hans mor var den eneste s. 21-26, Kondh-folket og de andre stammer s. 27-33, Der er lavet masser af tv-serier s. 33-37, Boligen de flyttede til s. 38-43, Store og små myg summede s. 44-46, Blandt byens urørlige børn s. 47-49, Pikejs far trampede løs i pedalerne s. 50-53, Pikejs klasse fik tildelt en jordlod s. 54-59, Lottas længsel tog til s. 60-61, Indiens første premierminister s. 62-69, Hans eksamen i Chendipada s. 70-76).

2. Forvandlingen s. 77-89 (Sensommer, gærede nedfaldsfrugter s. 79-83, Da Lotta blev 18 s. 84-85, Da dagens sidste time var forbi s. 86-93, han begyndte at betale s. 94-103, Gæster fra Indiens Coffee House s. 104-109, Efter et sommerjob s. 110, Indien havde problemer s. 111-118, Lotta var ikke typen s. 119-120, De penge Pikej tjente s. 121-134, Han opsøgte en psykolog s. 135-137, Foråret 1975 var turbulent s. 138-144, Jeg tager til Østen s. 145-146, Det var en kold decembernat s. 147-148,Lottas mor havde sagt s. 149-150, Ved springvandet s. 152-159, Det var vinter i Delhi s. 160-162, Pikej og Lotta lå på bambusmåtten s. 163-171, I løbet af nætterne i Delhi s. 172-174, En dag tog Lotta så toget s. 175-177, Pikej vendte tilbage s. 178-181, Med sin kunst s. 182-184, Hvis der kom svenskere s. 185-187, Han var overbevist om s. 188-189).

3. Den lange rejse s. 191-269 (New Delhi-Panipat, Kurukshetra – Ludhiana – Amritsar (igen) – Kabul (endelig) s. 203-215, Kabul – Sheykhabad – Ghazni – Daman – Kandahar s. 215-218. Kandahar på et rygsækhotel s. 219-222, Kandahar s. 223-227, Delaram – Herat – Islam Qala s. 228-230, Islam Qala – Taybad – Farhadgerd – Mashad – Boynurd – Azadshahr – Sari s. 231-235, Sari – Amol – Teheran s. 236-238, Teheran – Qasvin s. 239-241, Qasvin – Zanjan – Tabriz s. 242-245, Tabriz – Marand – Dogubayazit – Erzerum – Ankara – Istanbul s. 246-252, Istanbul – Wien s. 253-256, Wien – Passau s. 257-260, Passau – München – Hamburg – Puttgarden - Rødby – København s. 262-265. Helsingborg – Göteborg – Borås s. 266-267, Han står i receptionen s. 268-269).

4. Hjemkomsten s. 271-298 (Lejligheden på Ulvens Gata s. 273-274, Der findes en mand s. 275-277, Han synes Sverige er et mærkeligt land s, 278-281, I løbet af sin første tid i Sverige s. 282-288, Gården i Kroksjöås s. 289-295, En bidende kold decembermorgen s. 279-278).

Forfatteren Per J. Andersson (f. 1962) er svensk journalist, en af grundlæggerne af rejsemagasinet Vagabond og forfatter til flere bøger om Indien. http://gad.dk/new-delhi-bor%C3%A5s

Du kan læse anmeldelser nederst på gad.dk siden om bogen.

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag (under Kampen for det gode liv), Billedkunst, Dansk, idræt og psykologi.


AT 2012- Katastrofen - årsager og konsekvenser[redigér]

Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle.


Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe, dens årsager og/eller konsekvenser belyses. Som et led i din fremstilling af den valgte sag skal du gøre rede for din brug af begrebet katastrofe og begrunde dit valg af materiale.


Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde.: http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF12/120208%20Almen%20studieforberedelse%20(AT)%20opgave%202012.ashx


A. Emneforslag Bhopal gas tragedien 1984

Scroll ned ad siden og find Bhopal gas tragedien 1984


B. Emneforslag Jordskælv og tsunami ved Sumatra i Det indiske Ocean dec. 2004

http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004#Detaljer_om_Indien Generelt: http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004 Læs detaljeret på engelsk om den geologiske side af udbruddet her: http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami

Læs om de menneskelige og andre omkostninger ved udbruddet The earthquake and resulting tsunami in the Indian Ocean on December 26th, 2004 had a devastating effect on India. http://academic.evergreen.edu/g/grossmaz/cramerbd/

12.500 mennesker døde i Indien under tsunamien ifølge Times of India: http://articles.timesofindia.indiatimes.com/2004-12-29/india/27167594_1_tsunami-toll-nicobar-islands

Fokus kan være på naturkatastrofers påvirkning af folks religiøse forestillingsverden, dels for lokalbefolkningen (muslimer, hinduer m.fl.) dels for turisterne, der vel overvejende er kristne. Kulturmøder, turisters opførsel derude. Pladetektonik, tsunamidannelse, tsunamivarsling. Genopbygning, håb? http://en.wikipedia.org/wiki/2004_Indian_Ocean_earthquake_and_tsunami (pas på med de stadige opdateringer af denne side) (S) geografi, religion og samfundsfag


De forsvundne pagoder

Ved den indiske kyst lidt syd for Chennai/Madras i nærheden af byen Mamallapuram ligger et Shiva tempel, som blev opbygget af sandsten i 700-tallet. Legenden fortæller at der engang var syv pagoder, og de var så betagende, at de gjorde guderne misundelige. Guderne lod derfor byen oversvømme, og i dag er der kun den ene pagode tilbage.

Lige før den store tsunami ramte området i 2004, trak vandet sig tilbage, og mange nysgerrige tog ned til stranden for at undersøge fænomenet. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de havde set en lang række store sten dukke op af havet inden flodbølgen oversvømmede dem igen.

Nu har et hold af geologer og arkæologer fra det nationale institut for oceanografi i Indien undersøgt havområdet. 800 meter fra kysten har de fundet en 10 meter lang mur og rester af trappesten og andre bearbejdede sten. Ifølge lederen af instituttets marin-arkæologiske afdeling Rajiv Nigam var det svært at identificere strukturerne, da de var dækket af tætte bevoksninger, men de var tydeligvis en del af et større bygningskompleks. Lige efter tsunamien dukkede bl.a. en stor granitfigur af en løve op. Den mener man har ligget begravet i over 1000 år. Desuden var der rester af et havneanlæg. Så myten om de forsvundne templer er ikke kun en myte (Times of India 19. marts 2017).


C. Emneforslag: Gujarat, Indien (januar 2001)

Gujarat, det vestlige Indien - flere end 20.000 døde og 160.000 såret efter skælv målt til 7,9. Læs pdf artiklen fra dec. 2002 om jordskælvet 7,9 på Richterskalaen fra Weekendavisen her: http://www.lenebennike.com/Tema/jordskaelv.pdf

Europa-Parlamentets beslutning om jordskælvet i Indien, vedtaget 15. februar 2001, læs den her: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P5-TA-2001-0105+0+DOC+XML+V0//DA Artikel fra feb. 2002 Desperationen hænger stadig over Gujarat: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/194764:Den-tredje-verden--Desperationen-haenger-stadig-over-Gujarat

Læs om delstaten Gujarat i Den store Danske encyklopaedi her: http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Gujarat (S) geografi og samfundsfag


D. Emneforslag: Terrorangrebet i Mumbai 26-29.nov.2008

19. dec. 2014 en pakistansk domstol har afgjort at den angivelige bagmand til terrorangrebet i Mumbai i 2008 kan slippes ud i friheden. Lederen af Lashkar-e-Taiba, Zaki-ur Rehman Lakhvi kan løslades mod en kaution på 5.000 dollars. Hans advokat Abbasi siger, at summen vil blive betalt. Afgørelsen kom den 17. dec. 2014 to dage efter en Taleban massakre i den pakistanske by Peshawar, hvor 148 mennesker – mest elever - blev dræbt på en skole.


Halshug - Historien om en terrorplan. Første mission kostede 166 livet i Mumbai i Indien. Næste mål var København af Kaare Sørensen. Forlaget People’s Press 2013. Journalistisk dokumentarbog med enkelte fotos. 348 s. Beskrivelse: David Coleman Headley var hjernen bag mordet på 166 mennesker under terrorangrebet i Mumbai den 26. november 2008. Næste plan var hævn for Muhammedtegningerne. Et terroranslag mod Jyllands-Postens redaktionslokaler på Kongens Nytorv.

I denne bog fortæller journalist Kaare Sørensen den fulde historie om angrebet mod Danmark, der blev afværget i sidste øjeblik. Med unik adgang til tusindvis af private mails fra et lukket chatforum samt alle tilgængelige akter i retssagen mod Headley rekonstruerer bogen i uhyggelige detaljer planlægningen af angrebet. Og det dokumenteres, at hævnen mod Danmark blev støttet hele vejen til tops i al-Qaeda. Men bogen er først og fremmest et fascinerende og forfærdende psykologisk drama om det rodløse og splittede, men determinerede menneske bag komplottet mod Mumbai og København.

David Headley, alias Daood Sayed Gilani – født med et klart blåt højre og et dyb-brunt venstreøje – voksede op hos sin pakistanske far, inden han som teenager rejste til USA og smagte det frie liv på godt og ondt. Han gik snart fra den ene narkosag til den anden, indtil han efter 11. september fik tilbud om strafnedsættelse mod at lade sig hverve af myndighederne og tage til Pakistan for at samle oplysninger om militante islamister. Headley takkede ja, rejste – og skiftede side.

Indholdsoversigt: Introduktion s. 7-8.

Del 1 Mumbai s. 9-151 (Kp. 1 En begyndelse, Mumbai Indien, fredag den 12. april 2008, kl. 3 om natten s. 11-14. Kp. 2 Tænd ilden, min bror, Mumbai onsdag 26. nov. 2008 s. 15-43. Kp. 3 De retfærdiges hær. Pakistan, febr. 2002 s. 44-66. Kp. 4 I kontrolrummet. Mumbai, torsdag 27. nov. 2008 s. 67-82. Kp. 5 Brænd Danmark ned. Lahore, Pakistan i begyndelsen af dec. 2008 s. 83-104. Kp. 6 Prinsen. Militærakademiet Cadet College Hasan Abdal lidt udenfor Pakistans hovedstad Islamabad 1974 s. 105-135. Kp. 7 En drøm om profeten. Chicago dec. 2008 s. 136-151).

Del 2 København s. 153-328 (Kp. 8 I Danmark, Kbh. søn. 18. januar 2009 s. 155-170. Kp. 9 Kvinderne. USA 2001 s. 171-181. Kp. 10 Hvorfor denne snak om død? Pakistan jan. 2009 s. 182-199. Kp. 11 Brigade 313, Waziristan, Pakistan på grænsen til Afghanistan febr. 2009 s. 200-212. Kp. 12 Testamentet. Lahore, Pakistan, tirs. 3. marts 2009 s. 213-223. Kp. 13 Halshug dem, Det nordlige Pakistan maj 2009 s. 224-233. Kp. 14 De europæiske celler, Derby England juli 2009 s. 234-250. Kp. 15 Mistanken, Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, Georgia, USA, ons. 5. Aug. 2009 s. 251-255. Kp. 16 En desperat mand, Chicago, lør. 22.aug. 2009 s. 256-274. Kp. 17 Man skal ofre alt, Kbh. Fre. 2. okt. 2009 s. 275-303. Kp. 18 Fra Stockholm, Järfälla nær Stockholm, Natten til 24. dec. 2010 s. 304-314. Kp. 19 Sandheden, Den føderale domstol, Chicago, man. 23. maj 2011 s. 315-328.

Efterskrift s. 329-336. Noter om Halshug s. 337-346. Tak s. 347-348.

Læs anmeldelsen her http://www.god-bog.dk/2013/12/28/halshug/

Og den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten af Hans Mortensen i Kultur tirsdag den 29. okt. 2013 s. 22.

Tahawwur Hussain Rana; born January 12, 1961) is a Pakistani Canadian resident of Chicago, USA who is an immigration service businessman and a former military physician. In 2011, he was convicted of providing support to the militant group Lashkar-e-Taiba and of allegedly plotting an attack on the Danish newspaper Jyllands-Posten.[ He was however not found guilty of involvement in the 2008 Mumbai attacks, a charge for which he was originally detained. Expressing disappointment at the verdict the Government of India stated that National Investigative Agency would charge Rana in a court in Delhi. On January 17, 2013 he was sentenced to 14 years in prison.

http://en.wikipedia.org/wiki/Tahawwur_Hussain_Rana http://www.artpeople.dk/boeger/halshug (S) Almen studieforberedelse AT Katastrofen, dansk, historie, psykologi og samfundsfag


Terrorangrebet i Mumbai: luksushoteller, en busstation, en restaurant, en biograf, et jødisk center og et hospital. Læs Politikens artikel fra 27. nov. 2008 her med mange links på dansk: http://politiken.dk/udland/ECE604478/journalist-taj-mahal-er-vores-world-trade-center/

Læs detaljeret om angrebet på engelsk på avisen The Telegraph fra 27. nov. 2008 her med mange link artikler: http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/india/3529804/Bombay-terror-attacks-Why-the Taj-Mahal-Hotel-was-chosen.html

Og se og læs BBC News 27. nov.2008 her: http://news.bbc.co.uk/2/hi/7751160.stm Mumbai police declare Taj Mahal hotel siege over, læs i avisen the Guardian 29. nov. 2008 her: http://www.guardian.co.uk/world/2008/nov/29/mumbai-tajmahalhotel-terror-siege-india Knap en måned efter at et terrorangreb i den indiske finansmetropol Mumbai kostede over 170 mennesker livet, genåbner de to luksushoteller, som i dagevis blev holdt besat af terroristerne, her i weekenden, læs her: http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-19235878:taj-mahal-%C3%A5ben-igen-efter-terror.html?rss

2008 Mumbai Attacks, læs her en opsamlings artikel: http://en.wikipedia.org/wiki/Mumbai_attacks

21. nov. 2012 blev den pakistanske terroristleder henrettet i Maharashtra.

24. jan 2013 David Headley (52 år gammel)er blevet idømt fængsel i 35 år. Efter aktionen i Mumbai i Indien var han også flere gange på visit i København, hvor han forberedte et angreb på Jyllands-Posten som hævn for avisens trykning af en række muhammedtegninger. David Headley har forklaret, at Tahawwur Rana (52 år gammel) hjalp ham med at planlægge angrebene både mod Mumbai og Jyllands-Posten. Rana fik 14 års fængsel for sin medvirken. Fordi Headley har sladret om sine terrorkontakter, undgik han livstid/dødsstraf. I Indien er man ikke tilfredse med dommen. Læs en artikel her: http://politiken.dk/indland/ECE1878103/jp-terrorist-faar-35-aars-faengsel/

Læs om Mumbai/Bombay under Storby Mumbai

(S) engelsk, erhvervsøkonomi, religion og samfundsfag


AT 2011 - At være på – muligheder og problemer[redigér]

"Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor selviscenesættelse og/eller overvågning med brug af moderne teknologi spiller en væsentlig rolle."

Se opgave her: http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF11/110203_almen_studieforberedelse.ashx

Materialeforslag:

Fogtdal, Peter H.: Det store glidefald. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce. Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager? DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer. Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren: Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på). Indholdsoversigt: Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8. Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332). Efterskrift s. 334.

Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:

Abe s. 11, Ahimsa [ikke-vold] s. 115, Amar, Harjits ældste søn s. 113, Ashram s. 12, Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22, Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44, Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242, Ayush [guide på delfinbåden] s. 285, Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66, Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12, Bhajan [salme] s.22, bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32, Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43, Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24, Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’] s. 22, Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49, Chai wallah [te handler] s. 66, Chandra [Månegud] s. 22, Dalai Lama s. 24, Darshan [ = få et syn] s. 28, Devotee [= dedikeret] s. 22, Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115, Enigma [ = gåde] s. 31, Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65, Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: "Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91 Goa s. 284, Haiku digt [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43, Hanuman [Abeguden] s. 24, Harjit, shik chauffør s. 12, Holy Abode of Peace s. 17, Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161, Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24, Khan, mr. s. 21, Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169. Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171. Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210, Klement [Nicks far] s. 75, Krishna [se under avatar] s. 22, Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154, Kundalini [Livskraft) s. 116, Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25, Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69, Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32, Meditation s. 22, Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. "Nama" betyder at bøje, "as" betyder jeg, og "te" betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,. Nick [= Nikplay Locke-Anderson s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79, Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24, OM [Altets begyndelse] s. 25, Paul Newman hypnotisør s. 77, Prema [kærlighed] s. 115, Profeten = Muhammed s. 63, Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22, Rajneesh i Oregon s. 274, Rawan, mr s. 302. Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22, Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39, Sadhu [en asket] s. 164 Samadhi øen s. 297, Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306, Seva dal [vagter] s. 49, Shanti [Indre fred] s. 115, Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265, Sharda, Harjits kone s. 108, Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274 Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166, Shiva s. 13, Singh, mr. i smykkeforretning s. 91, Stine [Nicks mor] s.75 Sumit, mr. fra Delhi s. 36, Varanasi s. 11, Vishnu [sanskrit "Gennemtrængeren", "den der har forskellige former". En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35, Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68. Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.


A. Klimaovervågning: Gletchere i Himalayabjergene i Tibet smelter, læs fx kort her om de forventede konsekvenser: http://www.drivhus.dk/korthyt-99/kortn54.html


B. Selviscenesættelse. Brug fx Londonstani af Gautam Malkani. Borgen 2007. 413 s. Til diskussion om mobiltelefoner og deres betydning. Læs om bogen under Dansk.


C. Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale.

Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

Del 4. Mindfulness i ledelse, s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje.

Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring,

Appendiks, s. 251-263. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning.

Stikordsregister (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202. Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146.

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013. http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion og samfund-og kulturfag.


Se også under andre relevante fag, de kan have brugbare materialehenvisninger.

Scroll ned ad siden og se under emnet Massemedier og meningsdannelse, hvor der er mere materiale.


D. Jagten på den talende hund. En krimi roman af Morten Dürr og Bo Skjoldborg. En sjov historie for 9 - år og op, oplæsning fra 6 år. Forlaget Plot 2015. Bog og ebog. 234 s.

Kurt og Mikkel går i 6. klasse og kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem. Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade. Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund, som tilhører en rig indisk gangster. En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem. Da får de både lejemordere og den smukke dyreven Ellen på nakken. Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut

Bogen har en fin indholdsoversigt s. 5-6, så her følger stikord med navne første gang de nævnes i bogen.

s. 7 Kurt og Mikkel 11 år gamle, s. 13 Cuniculus = kanin, s. 14 Jafar er indisk klassekammerat med Kurt og Mikkel, hans far Chandi er gangster fra New Delhi, s. 15 Bhu og Bhirma er indiske lejemordere (s. 137 = Buddha og Bang), s. 16 Fisher den talende hanhund, s. 20 Loki er Mikkels kunstmalerfar, s. 23 Ellen er Mikkels kusine, s. 26 Chopin – komponist og klavervirtuos, s. 29-30 Kurts økologiske far og mor, s. 33 Rolls-Royce bil, s. 35 Gry-an-go-lahn = Grønagerskolen, s. 41 Louise er klassens lærerinde i dansk, s. 46 Sølvfasaner, s. 52 Johnny, s. 65 Stony er drengen Per fra 10 x, s. 70 Terry fra Tintin, s. 73 Kurts far John, s. 82 Askepot, s. 105 Hubert Lycowitz er operasanger, s. 106 Fifi er hans talende chihuahua hun-hund, s. 113 Erling er musiklærer, s. 116 Politimand Per Hansen, s. 122 Linda Skov er vikar i husgerning, s. 123 Thorbjørn er matematiklærer, s. 124 Camille og Frida er elever i 4 x, s. 173 Den umådeligt rige araber, s. 226 Calcuttas slum, s. 230 Bombay.

http://www.forlagetplot.dk/

Læs den flotte anmeldelse I Weekendavisen 1. april 2015 Dyre-krimi-bandit-eksplosion.

(S) Se almen studieforberedelse emne AT 2011 At være på, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


AT 2010 Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914[redigér]

Opgaven:

Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud i tidsrummet 1851-1914. Du skal undersøge dets fremkomst og belyse, i hvilken forstand der var tale om et gennembrud. Du skal diskutere, hvilke forudsætninger eller konsekvenser dette gennembrud havde eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse. Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie kan kun indgå som humanistisk fag.

Se opgaven og læs mere her: http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF10/Proever%20og%20eksamen/Tidligere%20skriftlige%20opgavesaet%20stx%20og%20hf/100218_opgaven_at_2010.ashx

Se FAQ om opgaven: vejledning, film og øvrige ressourcerum her: http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF10/Fagenes%20sider/AT/100202_faq_at.ashx

Materialeforslag:

Uddrag af Indiens historie til inspiration: 1853 Vestlig teknik tages i brug for at forbedre infra-strukturen. Jernbaner anlægges, telegrafen bliver introduceret, veje forbedret, og floderne bliver besejlet med dampskibe.

1857-1858 Sepoy-oprøret er et resultat af en ophobet frustration i den indiske befolkning over den engelske indflydelse og magtudøvelse. Rygtet gik, at engelske patroner, som soldaterne skulle bide i, inden geværet var ladt, var indsmurte i fedt fra grise og køer. Det gjorde dem urene for både muslimske og hinduistiske indiske soldater i engelsk tjeneste. Oprøret blev slået ned.

1858 Den engelske dronning Victoria bliver "kejserinde af Indien". Den engelske regering overtog magten fra Det Østindiske Handelskompagni under indtryk af oprøret. Indien styres nu af en engelsk vicekonge med en hær og en civil administration. Engelsk bliver indført som undervisningssprog og erstatter persisk i administrationen. Den engelske regering forpligter sig til at lede landets udvikling frem mod en moderne civilisation og demokrati. Landet får dog ingen ensartet administration, idet det består af 362 fyrstestater (maharaja-dømmer) og en række distrikter. Sepoy-oprøret betragtes i Indien som det første nationale oprør.

1875 Arya Samaj-bevægelsen bliver grundlagt af swami Dayananda Sarasvati og indleder et folkeoplysnings arbejde, der fører til masseomvendelser. Den søger en ren arisk hinduisme uden kastevæsen.

o. 1880 Guru Ramakrishna Paramahamsa formulerer på baggrund af mystiske oplevelser af Gud sin lære om, at "hver religion er kun en sti, som leder til Gud". Alle religioner er lige gode og fører til samme mål, derfor skal man søge Gud i kærlighed.

1885 Nationalkongressen dannes og består mest af middelklasse indere som tjenestemænd og advokater, som havde vestlig uddannelse og vestlige idealer, men ikke adgang til de højeste poster i riget. De havde lært begrebet nationalisme at kende fra Vesten og begyndte at se på det indiske subkontinent som ET LAND. Deres ideal var et sækulariseret samfund med religionsfrihed.

1893 Swami Vivekananda deltager i "Religionernes Verdensparlament i USA og taler her for, "Indien skal lære Vesten religion og filosofi, mens Vesten skal lære Indien videnskab og teknik". I Indien opbygger han sammen med andre munke Ramakrishna Missionen, der bygger på guruen Ramakrishna Paramahamsas lære.

1895 Films historie begynder i Indien, med at Auguste and Louis Lumières 'billeder i bevægelse' bliver vist i Bombay/Mumbai i juli 1895.

o. 1900 Nyhinduistiske digtere, religionsfilosoffer og munke fortsætter det to-sidede arbejde for dels at opbygge en indisk nation, dels verdensmissionen. Et eksempel er digteren Robindranath Tagore, der grundlægger en international højskole.

1905 Aurobindo Ghose og B.G. Tilak udvikler en revolutionær nationalisme helt gennemsyret af hinduisme.

1906 Den muslimske Liga dannes ved en splittelse af Nationalkongressen. Deres baggrund og interesser var for forskellige. Den muslimske middelklasse var væsentlig mindre end hinduernes, og muslimerne havde ikke vesterlandske uddannelser, fordi de nærede mistro til dem. Der finder fra 1920´erne fra tid til anden blodige sammenstød sted mellem hinduer og muslimer.

1909 New Delhi bygges og bliver hovedstad, i stedet for Calcutta.

1912 begynder arbejdet med den første indiske film i fuld længde, Raja Harishchandra.

Se også under relevante fag, de kan have brugbare materialehenvisninger.


AT 2009 - Opdagelser, rejser og ny viden[redigér]

Opgave:

Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser.

Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres. http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/Laaste%20mapper/PDF09/Eksamen/Eksamensopgaver/Stx/090116_opgave_almenstudeforberedelse09.ashx

Læs mere her: http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/Laaste%20mapper/PDF09/Eksamen/Fra%20fagkonsulenter/090122_faq_at_2009.ashx


Materialeforslag:


A. Kætteren af Carlo A. Martigli. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12 til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se nedenunder, hvis du vil læse den samlet)? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed.

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

Indholdsoversigt:

Kp. 1 Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. Kp. 2 Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. Kp. 3 Rom marts måned 1497 s. 24-33. Kp. 4 Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. Kp. 5 Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. Kp. 6 Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. Kp. 7 Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. Kp. 8 Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. Kp. 9 Firenze april 1497 Pest s. 63-68. Kp. 10 Den følgende aften s. 69-72. Kp. 11 Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. Kp. 12 Minder og genopvågnen s. 79-83. Kp. 13 Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. Kp. 14 Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. Kp. 15 Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. Kp. 16 Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. Kp. 17 Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. Kp. 18 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. Kp. 19 Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. Kp. 20 Rom 16. juni 1497 s. 140-149. Kp. 21 Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. Kp. 22 Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166. Kp. 23 Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). Kp. 24 Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. Kp. 25 Rom 5. august 1497 s. 187-193. Kp. 26 Rom 20. august 1497 s. 194-203. Kp. 27 Rom 30. august 1497 s. 203-209. Kp. 28 Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. Kp. 29 Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. Kp. 30 Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. Kp. 31 Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. Kp. 32 Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. Kp. 33 Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. Kp. 34 Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. Kp. 35 Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. Kp. 36 Rom 16. nov. 1497 s. 274-281. Kp. 37 Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. Kp. 38' Da de nåede s. 290-297. Kp. 39 Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. Kp. 40 Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). Kp. 41 Rom 20. nov 1497 s. 313-320. Kp. 42 Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). Kp. 43 Når Yuehan ikke s. 330-334. Kp. 44 Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. Kp. 45 Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. Kp. 46 De sidste dage i år 1497 s. 351-359. Kp. 47 I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. Kp. 48 Det er ham i den hvide tunika s. 368-375. Kp. 49 Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. Kp. 50 I marts 1498 s. 383-396. Kp. 51 De små flammer s. 391-396. Kp. 52 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. Kp. 53 14. april 1498 s. 403-413.

Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423. Epilog s. 424-427. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). Tak s. 448.

Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv: S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa. S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa. S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø. S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden : Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her: http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter: http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus? fra samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter. http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.


B. Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2. Buddhas Øjne, 3. Tronranersken af José Frèches. Borgen 2006. Kapitler, hvor indiske personer (fx Buddhabadra, Lovens Dolk, Vilde Sky) eller indiske steder, er kursiverede. Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina. Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted. Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

Buddhas Øjne, bind 2, 394 s. I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance. Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver "De Himmelske Tvillinger" født. Indholdsoversigt. Kort s. 6-7. Kp. 22 Rappe Pensels bopæl, Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, Kina s. 9-33. Kp. 23 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 7. april 656 s. 34-53. Kp. 24 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 54-86. Kp. 25 Gobiørkenen s. 87-116. Kp. 26 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 15. sept. 656 s. 117-141. Kp. 27 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 142-167. Kp. 28 Samye klostret, Tibet s. 168-187. Kp. 29 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 12. april 657 s. 188-208. Kp. 30 I omegnen af Den Blå Flods kilder, Kina, s. 209-222. Kp. 31 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 223-238. Kp. 32 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 28. okt. 657, s. 239-262. Kp. 33 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 5. dec. 657, s. 263-281. Kp. 34 På vejen til Samye, i bjergene i Sneens Land, Tibet, s. 282-319. Kp. 35 General Zhangs palads, Chang An, Kina, s. 320-337. Kp. 36 Eneste Dharma Klostret, Peshawar, Indien, s. 338-366. Kp. 37 I bjergene i Sneens Land, Tibet s. 367-391. De vigtigste personer s. 393-394. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219 Læs den flotte anmeldelse "Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt." her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815

Tronranersken, bind 3, 382 s. I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen - Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara.Indholdsoversigt: Kort s. 6-7. Kp. 38 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 19. juni 658 s. 9-31. Kp. 39 Turfan oasen, manikæernes illegale værksted s. 32-55. Kp. 40 Klostret til Påskønnelse af de kejserlige Velgerninger, Luoyang, s. 56-71. Kp. 41 Kejserpaladset i Luoyang (Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina), første okt. 658, s. 72-87. Kp. 42 Kastellet i Palmyra s. 88-108. Kp. 43 I de tibetanske bjerge s. 109-135. Kp. 44 I en bjerghule (sydvest for nuværende Xinjiang) s. 136-153. Kp. 45 Kashgar-oasen, på Silkevejen s. 154-181. Kp. 46 Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, Kina, s. 182-204. Kp. 47 Vestporten i Chang An, s.205-228. Kp. 48 Hundens fængsel i Chang An, s. 229-248. Kp. 49 Kejserpaladset i Chang An, 20. februar 659, s. 249-276. Kp. 50 Paladset i Pæontræernes Park, Luoyang, 5. marts 659, s. 277-293. Kp. 51 Kejserpaladset i Chang An, s. 294-308. Kp. 52 Taishan-bjerget i Shandong, første april 659, s. 309-322. Kp. 53 Kejserpaladset i Chang An, s. 323-338. Kp. 54 Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, s. 339-351. Kp. 55 Klostret til Påskønnelse af de kejserlige Velgerninger, Luoyang, s. 352-368. Efterskrift s. 369-379. De vigtigste personer s. 381-382. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218 Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816 Franske José Frèches er uddannet i statskundskab og som konservator. Han har tidligere været rådgiver for Jacques Chirac. (S) dansk, historie, religion og samfundsfag


Silk Road Foundation udgiver bladet The Silk Road, der handler om de historiske veje gennem Asien fra Kina og Indien til Arabien og Europa. De formidlede varer, kontakter og kultur. 2 numre om året fra 2003-2009, fra 2010 1 nummer om året. Artiklerne kan downloades frit. Få oversigten og en kort introduktion til numrene her: http://www.silkroadfoundation.org/toc/newsletter.html


C. Shobha Nihalani: Kærlighedens blå safir. EC Edition 2008, 266 sider Shobha Nihalani er journalist og forfatter, indisk født og bosiddende i Hong Kong. Hun har i flere år skrevet artikler til førende aviser og magasiner og har skrevet og udgivet noveller. Romanen Kærlighedens blå safir "Karmic Blues", som EC Edition udgav for nylig er Shobha Nihalanis debutroman. Den handler om en ung kvinde, Neelam, der bryder ud af et arrangeret ægteskab for at søge den sande kærlighed. I sin søgen rejser hun på pilgrimsrejse til det nordlige Indien. Romanen er et eksempel på bhakti spiritualitet. Læs interview med forfatterinden her: http://www.ec-edition.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=66&itemid=66


D. Historiens fantastiske byer af John Julius Norwich (red), Nyt Nordisk Forlag, 2009 Hvis din litteratur inddrager disse byer kan du få en interessant viden om dem her: Agra – Byen ved Taj Mahal s. 168-171 New Delhi - symbol i sten s. 246-249 http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/product.php?id_product=635


E. Gandhi, Mahatma - scroll ned ad denne side og find materialet under hans navn. Analyser og diskuter, hvilken betydning hans rejser til og ophold i England og Syd Afrika havde for ham og Indien.


F. Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

Indholdsoversigt: En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11. Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne, for en sådan er der ikke i bogen.)

Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31 (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75 (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111 (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).

Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163 (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207 (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245 (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).

Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273 (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297 (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333 (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357 (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387 (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.

Se også under relevante fag, de kan have brugbare materialehenvisninger.


G. Manu Sareen: Iqbal Farooq i krise. Carlsen 2018. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 151 s. 10. og sidste bind om Iqbal Farooq og hans bindegale familie. Ved et uheld havner alle i Nordkorea, hvor onkel Rafig kommer til at stjæle en kuffert med koden til alle Nordkoreas atombomber. En kuffert som han kommer til at sælge til somalierne fra Congo-kiosken. Panik, kaos og en hel opgang på spanden. Indholdsoversigt s. 9-16 Jeg stod og gloede på skiltet …(Psykolog Manu født i Punjab i Indien s. 12-13). Kp. 1 Fars nedtur s. 17-35 (Mohammed s. 17. Den pakistanske familieged er kidnappet s. 17. Lærer Jeppe Mønsted s. 17. Baba Ganus grønthandler s. 18.Mister Kahanga s. 19. Alle fra opgangen s. 19. Hr. Wibrandt s. 22. Onkel Rafiq s. 27. Christian Visvander s. 24). Kp. 2 Mors ædeflip s. 36-51 (Tariq s. 36. Samosa s. 36. Onkel Rafiq s. 39. Far Nassem s. 41. Rejsebrev s. 42. Mor Nasrin s. 43. Tjailand s. 43. Hr. Wibrandt s. 48). Kp. 3 Jeppes psykoklip s. 52-63 (Hr. Wibrandt s. 52. Sololie s. 55. Mohammed er skaldet s. 56. Jeppe Mønsted s. 59. Fåreklipper naufall i Pakistan s. 61). Kp. 4 Kong Kong Kim Air s. 64-74 (Lufthavnsterminalen s. 64. Et gammelt propelfly s. 66. Safariferie s. 67. Stewardessen s. 69). Kp. 5 Vores oh så store leder Kim Youngboy s. 75-85 (Ingen sikkerhedsseler s. 75. Stor sort limousine s. 77. Guide Kim Wilde s. 77. Nordkorea s. 78. Kim Youngboy s. 79. Paladset I hovedstaden s. 83. Drengen ved klaveret s. 84). Kp. 6 Vores land er jeres land og vil være det til evig tid s. 86-97 (I var fra Danmark s. 86. Fem soldater om hr. Wibrandt s. 87. Stort rundt middagsbord s. 89. I kommer i arbejdslejr i tre år s. 92. Tjener Kim er sydkoreaner Gangnam Man s. 93. I en celle med uniformer på s. 95). Kp. 7 Den store plan s. 98-110 (Gangnam Man har en flugtplan s. 98. Onkel har fyldt tasken med æbler s. 101. Gangnam kører bilen s. 104. Hr. Wibrandt i cockpittet s. 106). Kp. 8 Hjemme igen s. 111-122 (En faldskærm s. 111. Hr. Wibrandts fornavn s. 115. Flyet lander på Amager s. 119. Mor sover med tomme kageæsker s. 119. Nordkoreansk TV melder, at fremmede agenter har stjålet landets atomkoder s. 121). Kp. 9 Narko Evaristti og Abdi Krim s. 123-136 (Christian Visvander Arun Burundi Jakobsen og mister Katanga s. 123. Sjokos mor s. 124. Onkel bliver klippet af Mohammed s. 124. Musiklærer Kasper Bjørkøre s. 125. Onkel solgte tasken for 800 kr s. 128. Pengeskabet s. 131. Narko kommer s. 132. En sort limousine s. 135). Kp. 10 Sidste kapitel nogensinde s. 137-148 (Kim Wilde om tasken s. 137. Penalhuset s. 138. Et brag i hr. Wibrandts lejlighed s. 140. Kim Wilde og tre soldater i opgangen s. 141. Alle i opgangen kommer til Iqbals familie s. 145. Mor Nasrin er gravid s. 148). Epilog s. 149-150 (Hvordan er det at få en lille søster? s. 149. Hr. Wibrandts kæreste s. 149. Manu roser Iqbal s. 150).

Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? s. 151.

https://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-i-krise

Se den fine anmeldelse af Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen s. 7 no. 15 13. april 2018

Se fagene AT 2009 Opdagelser, rejser og ny viden, Billedkunst og design, dansk, samfunds- og kulturfag.


H. Ubbesen, Thomas: Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år. Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser. Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13). 2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17). 3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25. 5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33). 6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34. 7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61). 8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67). 9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70). 10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74). 11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82. Kystbyen Samsun s. 82). 12. 1977: s. 84. Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88). 13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101). 14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111). 15. 2017: s. 111. Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127). 16. 1977: s. 129. Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135). 17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140. Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147). 18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152. 19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154. 20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157. 21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161). 22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200). 24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203. 25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219). 26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223. 27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226. 28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233). 29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238). 30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248). 31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255). 32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258. 33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269). 34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276). 35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278. 36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283). 37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288. 38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300). 39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305). 40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309). 41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311. 42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314. 43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag



AT 2008 - Fremtiden – visioner og forudsigelser[redigér]

Opgave A: Du skal inden for emnet "Fremtiden – visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder.

Opgave B: Du skal inden for emnet ”Fremtiden – visioner og forudsigelser” udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/Opgaver/ATopgave%20til%20afsluttende.ashx

Og om FAQ, læs her: http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/Opgaver/FAQ%20om%20AT.ashx


Materialeforslag:

A. Artikel på dansk Bygningen af den Nye Silkevej: Eurasien i det 21. Århundrede, en tale holdt af Jonathan Tennenbaum på ICLC's og Schiller Instituttets konference i Eltville, Tyskland, den 11. December 1994. http://www.schillerinstitut.dk/th1-silke.html


B. Samuel P. Huntington: CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. Mod en ny verdensorden. People’s Press 2006, på dansk 2006, 504 sider. Første engelske udgave fra1996. Scroll ned ad denne side til 'Globalisering' og se yderligere indholdsoversigt og stikordsregister. Se også under relevante fag, de kan have brugbare materialehenvisninger.


C. Indien - Verdens næste stormagt af Thomas Sehested. L&R Business 2010. Illustreret. 229 s.

Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229.

Stikordsregister 15/8 1947 Indiens Uafhængighedsdag s. 163. 26/11 2008 terrorangreb i Mumbai s. 31

a-kraft s. 115-116, 135-136 Adidas firma s. 69-70 Advani, Lal K. (1927), leder af BJP, s. 182-183, 220ahimsa = ikke-vold s. 158, 160, 189-190. Ahmedabad = Amdavad, hovedstad i delstaten Gujarat s. 191 Akbar (1543 - 1605), mogulkejser s. 168, 194 alkohol, se spiritus Ambassador-bil s. 97-99 Andamanerne s. 221 Ambedkar, Bhimrao Ramji (1891-1956) skrev Indiens forfatning, kasteløs, blev officielt buddhist 1956, s. 172, 182 Andra Pradesh s. 75, 223 arbejdskraft, arbejdskultur s. 45, 53-55, 77, 81, 85, kultur 118-124, 139 arier (arya = ædel), indvandrer i Indien ca 2000-1500 f.v.t., s. 196-197 aviser s. 60 Aurangzeb (1658-1707), mogulkejser, s. 78, 167-168 Australien s. 150 Ayodhya, by i delstaten Uttar Pradesh, s. 191-193, 203 Ayurveda medicin 127

Babri-moske(fra 1527) i Ayodhya, s. 193 Babur (1483-1530) mogulkejser, s. 193 Bahadur Shah 2 (1775-1862), sidste mogulkejser s. 210 Bangalore, se Bengaluru Bangladesh (fra 1947-1971 Øst Pakistan) s. 162-163, 168-169 banksystem s. 139 basar, se enkeltmandsvirksomhed Bengaluru = Bangalore i delstaten Karnataka, s. 43, 46-49, 51-56, 117 betel s. 59, 81 Bharat = Indien på hindi s. 17 Bharatiya Janata Party (BJP)fra 1980, hindunationalistisk parti, s. 132, 136, 178-181, India Shining-slogan 179-180, 184-185, regerende 1998-2004 s. 194-203, 220-222. Bharti Enterprises s. 61 bhumiputra = sønner af folket s. 42 Big Bazaar s. 61-62 bil s. 68-69, 71, 91-93, 96-100, Tata Nano 99, 154 bindi = prik i panden s. 206-207 Biyani, Kishore, stifter af Big Bazaar s. 61 BJP, se Bharatiya Janata Party. Bhofors sagen s. 177 Bollywood film, s. 223 Bose, Netaji Subhas Chandra (1897-1945), repr. Væbnet opstand mod Storbritannien, s. 166, 170-173, 182Bombay, se Mumbai Brasilien s. 23 buddhisme s. 158, 212, 218 bureaukrati s. 29, 77, 1137, 186-187 Burma s. 150 by s. 41 skema. børnebegrænsning s. 174

Calcutta, se Kolkata Carlsberg s. 74-75, 77 Chapatti = ugæret brød s. 40 Chennai = Madras, hovedstad i delstaten Tamil Nadu s. 43, 96, 177, 223 Chettinad i delstaten Tamil Nadu s. 34-35 Churchill s. 169 Cochin, se Kochi. Commonwealth Games 2010 communalisme =fælles overfor de andre s. 202-203 computerindustri s. 46-50

dabba = dåse s. 39-41 Daman by, Union Territory, geografisk i delstaten Gujarat, s. 142 dansk forretning i Indien s. 51-56, 74-75, 82-88 danske kolonier, alle solgt til Storbritannien i 1845, s. 10-11, 144-145 Delhi, unionsterritorium, se omslag. Delstaters grænser s. 205 Demokrati s. 147, 149, kp. 157-187 dhal = linser s. 40 dhoti = lændeklæde s. 159, 173 diabetes s. 51-57 Diu, Union Territory, geografisk i delstaten Gujarat, s. 142 dowry = kvindes medgift ved bryllup, s. 204 Dronning Victoria II(1809-1901), kejserinde af Indien 1.maj 1876, s. 210-211

eksport s. 76 elektricitet s. 112-116 engelsk sprog s. 148 enkeltmandsvirksomhed/mom and pop-shops s. 59, 61, 64, 76, 78-79 erhverv s. 46, 139 skema. Europæiske kolonier s. 141-147

familiemønster s. 37-38, 60, 92 fastfood s. 70 fattigdom s. 73 skema, 146 Fiji s. 152 fiskeri s. 68 folketælling s. 24-26 forbrug s. 17-19, 68-69 forretningsklima s. 29-33, 77, 83-88 Frankrig s. 143-144Frederiksnagore, se Serampore. Frokost s. 38-41, 46

Gandhi slægtstavle s. 179 Gandhi, Indira (1917-84), Kongrespartiet, premierminister fra 1966-77, 1980-84, dræbt af en sikh, s. 157, 173, 183 Gandhi, Mohandas Karamchand, Mahatma (2. oktober 1869 - 30. januar 1948 ) leder af Kongrespartiet under Indiens frihedskamp fra Storbritannien, dræbt af en hindu nationalist, s. 129-130, 157-160, 162, 172-73, 182 Gandhi, Rajiv (1944-1991) Kongrespartiet, premierminister 1984-1989. Dræbt af tamil selvmorder, s. 157, 173, 176, 178, 179, 183 Gandhi, Rahul (1970), Kongrespartiet s. 176, 178-79, 183-185 Gandhi, Sonia (1946), leder af kongrespartiet 1997, s. 179, Ganesh, guddom s. 29, 59, 224 GMO-afgrøder s. 66 Goa, delstat s. 142 Godhra-angrebet 2002 s. 191-192 og 202-203 (Se JyllandsPosten 2. marts 2011 dødsdomme for togbrand) grøn revolution 1960'erne og 1970'erne s. 65 Gujarat, delstat s.78, 142, 191-192, 202-203, 220 gæstearbejdere i Mellemøsten s. 95

henna bemaling s. 188-189 hindi med devanagari skrift s. 148, 167 hindunationalisme, organisering: Sang Parivar = De Associerede Familier er paraplyorganisation for Rashtriya Swayamsevak Sangh = Korpset af Nationale Frivillige (RSS) 1925; Vishwa Hindu Parishad = Hinduernes Verdensråd (VHP) 1964; Bharatiya Janata Party = Det Indiske Folkeparti (BJP) 1980, s. 72, 160, 161-165, 167, rel.vold og Babri-moske i Ayodhya s. 191-193, 194-203, skema 195, 209-211, 218, 220-222 hinduisme s. 89, 112, 158, 167, 197-203 hindutva = at være indisk (formuleret 1923 i pjece af Vinayak Damodar Savarkar ) s. 198-199 historisk møde med europæerne s. 141-147 Holland s. 143 Hyderabad, hovedstad i delstaten Andra Pradesh s. 43-45, 63 Høyrup, Ellen, besøgte Gandhi i 1929 s. 159

IBM s. 43 Id-kort s. 24-26 identitet s. 217 indbyggertal, se omslag, s. 15, 17, 24-26 indere udenfor Indien s. 149-150, 152-153 Indian Youth Congress, Kongrespartiets ungdomsafdeling s. 184 Indisk økonomi s. 17, 19-23, indkøbscenter og supermarked s. 38, 59, 61-65 Infosys s. 26, 43, 80-81 infrastruktur s. 108-109, 116-117 islam, muslim s. 72, 78, 112, 160, 161-165, 167, rel. vold og moske i Ayodhya 191-193, 194-203, 215, 224 Italien s. 177 ITC virksomhed s. 66-67

Jaguar bil s. 18, 99 jainisme s. 212, 218 Japan s. 30, 68, 171-172 jati = erhvervskaster s. 216-217 Jinnah, Mohammed Ali (1876-1948), leder af Muslimsk Liga parti, grundlægger af Pakistan s. 161-162

Kaar Sevaka - hindu aktivister s. 192 Kashmir s. 163-65 kaste s. 55, 213-217 Kerala delstat s. 67, 73, 161 Kina s. 16-17, 21-23, 164 King, Martin Luther s. 160 Kipling, Rudyard (1865-1936) forfatter, nobelpris 1907, s. 140 klima s. 20 Kochi = Cochin i delstaten Kerala s. 43 Kohzikode = Calicut i Kerala s. 141-142 Kolkata = Calcutta i delstaten Vestbengalen s. 32, 43, 49 Kollywood films s. 223 kommunistisk parti s. 131, 133, 161, 181 Kongrespartiet s. 45, 129, 130, 132, 134, 136, 157, 160-162, 173-174, 176, 179, 'Aam Admi = den almindelige mand s. 180-185, 211 Korea s. 68 korruption s. 53, 177 kricket s. 33, 69 krige, 1962 Kina s, 164, 1999 Pakistan 164-165 Krishnan, Chinni, i 1980 ophav til 'poserevolutionen' The Sachet Revolution s. 76 kristendom s. 194-196, 197, 198-199, 224, 209 krydderier s. 72, 142 Kumbh Mela, hindu pilgrimsfest s. 89 kvinder s. 73, 204 Kyi, Aung San Suu s. 160

Lakshmi, gudinde s. 29 landbrug og landbefolkning s. 43-45, 62-68, 75-76 Landrover s. 18, 99 Larsen og Toubro (L&T) i Mumbai 1938 s. 82, 118-119 Licence Raj = tilladelseskongedømme s. 186-187 LLT = De tamilske Tigere s. 176, 177, 179 Lucknow, hovedstad i delstaten Uttar Pradesh s. 136 luftfart s. 100-105 lydniveau i byer s. 112

mad s. 40, 72, 138 Madhya Pradesh s. 66 Maharashtra delstat s. 43, 74 Madras, se Chennai mafia s. 42 Malaysia s. 69, 150 Mandela, Nelson s. 160 Marathi-riget, grundlagt i 1600-tallet s. 42 Maximum Retail Price (MRP) s. 48 Mayawati (1956), leder af hindupartiet Bhujan Samaj Party, Chief Minister i U ttar Pradesh fra 2007, s. 133, 183 McDonald s. 72 medarbejdere s. 45, 53, 85-88 metro-tog s. 107-108 Microsoft s. 43, 45, 80 middelklasse s. 37, 60, 72, 75, 92 mobilmaster s. 83 Modi, Narendra (1950), Chief Minister i Gujarat, s. 203, 220 Mogulriget ca. 1500-1750, s. 42, 78, 139-140, 167, 193 Mothercare s. 71 Multipurpose National Identity Card (MNIC) s. 25 Mumbai (navneskifte 1996) = Bombay, hovedstad i delstaten Maharashtra s. 3, 30-33, 45, 73, 109, 117, 142, 223 Muslimske Liga, politisk parti, ønskede Indien i delt 1944, s. 161, 162 månelanding 2009, s. 117

Naidu, Chandrababu (1950), Chief Minister i Andra Pradesh 1955-2004 s. 44-45 Nationaldag 2. okt. =Mahatma Gandhis fødselsdag. Naxalitter, kommunister s. 219 Nehru, Jawaharlal (1889-1964 ) Kongrespartiet, premierminister fra 1946-1964, s. 130, 146, 172-173, 182 New Delhi s. 21, 23, 43, 73, 108 Nicobarerne s. 11, 145 Nike s. 69 Nilekani, Nandan, stifter af Infosys s. 26 Nirula-kæde s. 72 Novo Nordisk s. 51-56

offentlig prioritering s. 116-117 outsourcing s. 33, 49-50

Pakistan, 1947-1971 delt i Vest- og Østpakistan, s.162-165, 167-169, Bangladesh selvstændigt s. 169 parsisme, se også Tata, s. 215, Parlamentet består af Rajya Sabha Staternes Råd og Lok Sabha Folkets Hus s. 133-134, 136 Patil, Pratibha (1934), præsident fra 2007 s. 73 pengeseddel og sprog s. 151 pilgrim s. 89, 135, 208 Politiske partier s. 132-136 Pondicherry, se Puducherry. Portugal s. 141-143 Prisdannelse s. 48 Puducherry = Pondicherry, et unionsterritorium s. 144 Pune, i delstaten Maharashtra s. 96 Punjab delstat s. 65, 174-175, 219

Race Course Road 7 i Delhi, premierministerbolig s. 133 Raju, Ramalinga, stifter af Satayam s. 49-50 Ram - hindu krigsgud, tempel i Ayodhya 1992 s. 192-193 Ramayana, hinduskrift o. 400 f.v.t.-200 e.v.t., som TV-serie 1986, s. 192 Rambøll-koncernen s. 82-88 Rao, P.V. Narasimha (1921-2004), kongrespartiet, premierminister fra 1991-1996, s. 130-31 Reebok s. 69 Reliance Fresh s. 62-63 ris s. 40 rickshaw s. 154-155 RSS se hindunationalisme rumprogram s. 49, 117 Rushdie, Salman s. 18, 42, 165 Rusland/Sovjetunionen s. 130, 170, 173, 235 røgelsespind s. 156-157

Sabarimala templet i Kerala s. 208 sabzi = grøntsager s. 40 Sang Parivar = De Associerede Familier, se hindunationalisme SAS s. 33 Satayam, outsourcingvirksomhed s. 49-50 satyagraha = troskab mod sandheden s. 158 sekularisme s. 211-213 Sen, Amartya (1933), nobelpristager i økonomi 1998, s. 149, 200 Sepoy-oprøret 1857-1858, s. 209-210 Serampore= Frederiksnagore, i delstaten Vestbengalen, grundlagt 1755 s. 10 Shiv Sena højreekstremistisk hindu parti i Maharashtra fra 1966, s. 42 Shivaji, Chhatrapati (1627-1680) s. 42-43 sikhisme s. 175, 212, 218 Singapore s. 69, 150 Singh, Manmohan (1938), finansminister 1991-1996, fra 2004 premierminister s. 131-132, 134, 181-183 sodavand s. 63, 70-72 Spencer, supermarked s. 62 spiritus s. 73-74, 143 sprog s. 148, 151, 167 Sri Lanka s. 176, 177 stammefolk s. 221 statsstøtte s. 137 Storbritannien s. 71, 139-141, 145-149, afskaffer slaveri i 1830erne s. 150, 158-159, 163, 166, 169, 208 storpolitisk placering s. 16, 138-140, styrker og svagheder 147 stål s. 18, 124-125 sufisme, se også islam, s. 165 supermarked, se indkøbscenter Sverige s. 127 swadeshi = selvforsyning s. 129-130 swaraj = hjemmestyre s. 158 Sydafrika s. 150, 158 sygdom s. 56-57

Taiwan s. 171 Tamil Nadu, delstat s. 34, 133-134, 176, 219 Taj Mahal Hotel fra 1903 s. 125 Tarangambadi = Trankebar s. 10-11, 144 Tata, Jamshedji (1839-1904), parser, grundlagde Tata-firmaet 1868 Tata-koncernen s. 91-93, 99, 124-125 Tata, Ratan (1939) s. 92 terrorangreb i Mumbai 26/11 2008 s. 31, 190 Thackeray, Bal (1926), leder af Shiv Sena, s. 42 tog s. 38, 100. 105-106, 111, 190, 191 Tollywood film s. 223 trafik s. 80, 93-96 Trankebar, se Tarangambadi Tyskland s. 16, 170

uddannelse s. 21 'Unity in Diversity' s. 211 urdu, sprog, se s. 151, 167 USA s. 16, 69, 152 Uttar Pradesh, delstat 166 mio. indbyggere s. 132-133

Vajpayee, A.B. (1924), BJP, premierminister 1996, 1998-2004, s. 183, 220 varna = stand s. 214 vaskemaskine s. 68 Verdenskrige I s. 169, 2 s. 169-173 Vestbengalen, delstat, s. 10, 145, 161, 218-219 VHP, se hindunationalisme vin s. 15, 74 vold s. 190-194, rel. vold Godhra-angrebet 2002 s. 191-192 og 202-203 værdikamp s. 207-223 Walmart s. 59, 61 'White Man's Burden' s. 140

Økonomi, britisk økonomisk traditionalisering af Indien - 1947, indisk selvforsyningsideal til 1947, planøkonomi med vækst i 1950-1980'erne på 2-3% 1947-1991, liberalisering 1991-2004, begrænset liberalisering 2004-2009, s. 127-132, historisk perspektiv s. 138-147 øl s. 73-75 Østafrika s. 150 (S) erhvervsøkonomi og samfundsfag


D. Porten til fremtiden – visioner og kreativitet når horisonten er 10-15 år af Rolf Jensen og Mika Aaltonen. Forlaget Tiderne Skifter 2012. 207 s.

Porten til fremtiden er både langsigtet og global. I konklusionen tegnes et fascinerende billede af de nye relationer mellem de gamle økonomier i Vesten og de nye i Østen – det bliver ikke som vi tror. Bogen er skrevet af Danmarks internationalt kendte fremtidsforsker Rolf Jensen – forfatter til den dagsordensættende bestseller The Dream Society (oversat til 10 sprog) – og finske Mika Aaltonen, kendt internationalt for sit arbejde som fremtidsforsker og for sin fortid som professionel fodboldspiller i italienske Inter. Indholdsoversigt: Indledning 7-9. Lille brugsvejledning 10. 1. Danske udfordringer 11-16. 2. Nutidens og fremtidens materielle verden 17-48. 3 Fra arbejde til leg 49-75. 4. Værdiernes verden 77-119. 5. Fremtidens ledelse 77-119. 6. Læring i fremtiden 139-161. 7. System af systemer 163-181. 8 Konklusion 183-198. Litteratur 199-207. http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=604 (S) erhvervsøkonomi og samfundsfag


E. Det kreative samfund – Hvordan Vesten vinder fremtiden af Lars Tvede. Gyldendal Business 2013. Nogle illustrationer. 548 s.

Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.

... Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre. Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser.

Indholdsfortegnelse:

Indledning: Kreativitet set fra rummet s. 7-13.

DEL I: Nøglen til civilisation s. 15-65 (1. Mysteriet om neandertalerne s. 19, 2. Civilisation og tæmning s. 39, 3. Principperne bag spontan fremgang s. 50).

DEL II: Fra de første civilisationer til Vesten s. 67-126 (4. De første civilisationer s. 71, 5. Europas genstart s. 91, 6. Det store take-off s. 101).

DEL III: Vestens civiliseringsproces s. 127-177 (7. Krig, fred og frihed s. 131, 8. Civilisation, mentaliteter og kulturer s. 155).

DEL IV: Konsekvenser af Vestens kreativitet s. 179-313 ( 9. Mangfoldighed og crowdsourcing s. 183, 10. Kreativitet og ressourceparadokset s. 199, 11. Videnskab og teknologi s. 230, 12. Miljø, vækst og teknologi s. 262, 13. Det dynamiske samfund s. 306).

DEL V: Vestens tilsanding s. 315-436 (14. Civilisationers forfald s. 319, 15. Teknologiforskrækkelse, panikmageri og irrationalitet s. 332, 16. De ustoppelige stater s.355, 17. Gæld, brandbeskatning og stagnation s. 375, 18. Forsørgermentalitet, illusioner og taberfabrikker s. 389, 19. Underminering af demokrati og videnskab s. 411).

DEL VI: Det kreative samfund s. 437-524 (20. De tre scenarier s. 441, 21. Idé nr. 1: Luk staterne op s. 466, 22. Idé nr. 2: byg på selvregulering, incitamenter og åbenhed s. 475, 23. Idé nr. 3: Målret uddannelse og arbejde til kreativitet s. 486, 24. Idé nr. 4: Fjern forhindringerne s. 496, 25. Idé nr. 5: Skab varig tillid s. 511. 26. Den mulige fremtid s. 517). Noter til hvert kapitel s. 525-548.

Lars Tvede er forfatter og serieiværksætter inden for bl.a. informationsteknologi. Han er uddannet ingeniør og civiløkonom og har arbejdet som hedge fund manager og fondsforvalter. Trendbogen The Guru Guide to Marketing regner ham for en af verdens førende tænkere inden for marketing, og hans virksomheder har vundet adskillige teknologi- og innovationspriser. Tvede har tidligere udgivet stærkt anmelderroste bøger … www.larstvede.com

http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702140675.aspx

Læs fx. Anmeldelse af Kai Sørlander i Weekendavisen Bøger 17. januar 2014.

(S) almen studieforberedelse, historie og samfundsfag.


AT 2007 Vejledende opgave: Krig, medier og teknologi[redigér]

Materialeforslag:

A. Krudt og dets historie, http://en.wikipedia.org/wiki/Gunpowder

B. Se artikel 24.juni 1999 Indien og Pakistan fører krig på Internet Af Karim Pedersen, læs her: http://www.comon.dk/art/142071/indien-og-pakistan-foerer-krig-paa-internet

Se også under relevante fag, de kan have brugbare materialehenvisninger.


Ansigt til ansigt med inderne[redigér]

Holst, Tore E. H.: Turen går til Indien. Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27. (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41, Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43). Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69). Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83). Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102). Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149). Kp. 8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168). Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175). Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200). Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220). Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.



TV DR 1 Mandag 28. maj 2018 kl. 05.40-06.10 Vagn i Indien (2:7) Dan. dok.-serie. Frem til lørdag 2. juni kl. 05.30-06.30 (7:7).

TV DR 2 Mandag 28. maj 2018 kl. 16.00-17.00 Indiens grænseløse jernbaner (1:3) Dansk dok.serie Frem til torsdag 31. maj kl 16.00-17.00 (3:3).


Paul Merton i Indien - Delhi (1:5) (8593620)

https://www.dr.dk/tv/oversigt/

DR2 7. sept. 2015 kl. 18.30 Rejseserie fra BBC. Den britiske skuespiller og tv-vært Paul Merton er denne gang på rejse i det enorme land med de store kontraster. En rundrejse, der bringer ham fra Delhis overfyldte gader til den barske skønhed i de indiske landdistrikter, fra det forrevne landskab i nord til sydens trykkende varme. Som altid rejser Paul uden for alfarvej og får på den måde præsenteret ukendte sider af dette globale økonomiske kraftcenter. Paul Merton i Indien - Punjab (2:5) (8560392) 8. sept,

Paul Merton i Indien - Kolkata (3:5) ( 8537064) 9. sept,

Paul Merton i Indien – Bangalore (4:5) (8431836) 10. sept.


Egeberg, Lerberg og Thiedecke: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006. http://www.pantheon.dk/

Ansigt til ansigt med inderne er titlen på en undervisningsbog med korte introduktioner og mange tekster til samarbejde mellem fagene historie, samfundsfag og religion. Kp. 1. Religion og samfund i det gamle Indien (s. 7-72). Vær opmærksom på, at kapitlet også indeholder tekster fra moderne tid. Kp. 2. Indien i kolonitiden (73-116). Kort om portugiserne og danskerne, fra s. 83 om englænderne i Indien. Kp. 3. Det moderne Indien (117-186). Kapitlet indeholder overskrifterne: Indiens historie i store træk fra 1947 til 2006; Demokrati, politik og religion; Sociale og økonomiske forhold; Indiens fremtid: U-land eller supermagt? Læs anmeldelsen her: http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-595

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'.


Den anden bred af Camilla Stockmarr. Roman. Samleren 2014. 165 s.

Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Som følge af en terminal diagnose for kræft ved han, at hans dage er talte. Mødet med Varanasis virvar af religiøsitet og spiritualitet, med pilgrimme, der bader i samme flod, som ligbålene blusser ved, af liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Hans skepsis over for det alternative blev grundlagt i barndommen, som søn af spirituelt søgende forældre, men den sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, han tør heller ikke lade være.

Indholdsoversigt:

S. 5-7 Som barn fik jeg engang en knude. S. 8-15 Her forleden sagde Steven. S. 16-24 Der var ingen logisk grund til at tage til Indien. S. 25-33 Hotellet lå ikke i nærheden af floden. S. 34-39 Dagen efter tjekkede jeg ud af hotellet. S. 40-48 Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. S. 49-52 Dagen efter flyttede jeg ind. S. 54-58 Det var ikke sådan, at vi blev venner med det samme. S. 59-65 Min far bebrejdede mig ofte. S. 66-73 Han må have bemærket. S. 74-80 Dengang jeg var dreng. S. 81-87 Da lægerne konstaterede. S. 88-91 Kan du huske, dengang vi var i Mexico. S. 92-97 Som dreng drømte jeg engang, at jeg var en ulv. S. 98-103 For nogle dage siden, da jeg sammen med Steven gik. S.104-109 Den aften da jeg kom hjem. S. 110-113 Om aftenen leger børnene i store flokke. S. 114-117 For nogle år siden tog et par af mine venner til Indien. S. 118-123 I takt med at Kumb Melaen i Allahabad slutter. S. 124-129 Standing babas telt er simpelt. S. 130-135 Flere af nagababaerne demonstrerer. S. 136-146 Jeg kommer aldrig til at opleve Shivaratri. S. 147-152 Da jeg kommer hjem. S. 153-160 Om eftermiddagen går vi, efter Nefers ønske. S. 161-165 Engang hvor jeg stablede brænde sammen med min far.

Forfatteren:

Camilla Stockmarr, født 1966, ingen formel uddannelse men masser af udlandsophold og rejser, lever i København med sin mand og tre børn. Hun debuterede med novellesamlingen I det skjulte og har siden udsendt romanerne Noras tredje alder (2004) og Udflytterne (2012). Camilla Stockmarr fik i 2012 Kunstfondens tre-årige arbejdsstipendie.

http://camillastockmarr.dk

Læs også anmeldelser fx disse

Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed. - Kristeligt Dagblad

Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord - Fyens Stiftstidende

Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt. - Weekendavisen

http://www.rosinante.dk/Books/9788763833905.aspx

(S) biologi, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


Bhopal gas tragedien 1984[redigér]

Se et undervisningsforslag i kemi og andre fag: Bhopal

A gas leak at US-based Union Carbide's pesticide plant in Bhopal, India, is cited as one of the chemical industry's greatest tragedies. On December 3, 1984, methyl isocyanate gas leaked from the facility during the early hours of the morning while local residents slept. Around 2,000 people died immediately, with another 8,000 dying later. The initial investigation suggested that large volumes of water had entered the chemical tank, which caused a chemical reaction and led to the leak. The incident highlighted the problem of urbanization and having a plant located near a densely populated area. In 2001, Union Carbide became a wholly owned subsidiary of US giant Dow Chemical. http://www.icis.com/Articles/2008/10/06/9160653/a-guide-to-major-chemical-disasters-worldwide.html

Bhopal Court Decision. Læs meget mere her. Siden har mange stikord i venstre side: http://www.bhopal.com/bhopal-court-decision

Current Science bliver udgivet af Indian Academy of Science. Læs den rigt illustrede og med fakta bokse-artikel: The Bhopal gas tragedy: an environmental disaster by S. Shriramachari. I bladet Current Science vol. 86 s. 905-920, 2004. The multi-disciplinary study of histopathology and toxicology of Bhopal gas tragedy resolved several issues: I bladet Current Science vol. 86 s. 905-920, 2004. The multi-disciplinary study of histopathology and toxicology of Bhopal gas tragedy resolved several issues: http://www.currentscience.ac.in/php/toc.php?vol=086&issue=07 find artiklen og tryk på PDF. Det tager ca 6 minutter at downloade artiklen (Prøv om denne direkte adgang virker http://www.currentscience.ac.in/Downloads/download_pdf.php?titleid86_07_0905_0920_0


Indra Sinha: Dyrets folk. Roman. Forlaget Klim 2011. 396 s.

Med en succesfuld baggrund i reklamebranchen er Indra Sinha (blev født i Indien i 1950 og tilbragte sin barndom og ungdom i Bombay og de bjergrige Western Ghats) slået igennem som skønlitterær forfatter i England og USA, særligt med romanen Dyrets folk (2011), der som den eneste af Indras romaner er oversat til dansk. 'Dyrets folk' vandt Commonwealth Writer's Prize og blev shortlistet til Man Booker Prize. Romanen tager udgangspunkt i verdens største industrielle katastrofe, giftudslippet i den indiske by Bhopal, hvor flere hundrede tusinde mennesker blev udsat for giftige kemikalier og gasser. Romanen følger en forældreløs 19-årig dreng, der er født få dage før industriulykken. Drengens rygrad er så ødelagt, at han må kravle på alle fire og derfor får tilnavnet 'Dyret'. Bogen er delt i bånd, svarende til kapitler: 1. side 9-10, 2. 11-27, 3. 28-49, 4. 50-65, 5. 66-71, 6. 72-87, 7. 88-96, 8. 97-118, 9. 119-136, 10. 137-145, 11. 146-164, 12. 165-190, 13. 191-207, 14. 208-224, 15. 225-246, 16. 247-260, 17. 261-277, 18. 278-286, 19. 287-302, 20. 303-321, 21. 322-336, 22. 337-346, 23. 347-361. Liste over hindiord s. 363-369. http://klim.dk/bog/Dyrets_folk.htm From Indra Sinha's website: Animal's People is dedicated to our friend Sunil Kumar, who died in July 2006, aged 34. It had been dedicated to him from the moment I began sriting it five years ago. He didn't live to see it published. Some of the stories Sunil told me about his life found their way into the novel, however the character of Animal is entirely fictional, as are his antics. Following reports in the BBC and elsewhere that the book chronicles Sunil's life, I want to make it clear that it doesn't - although Animal's ability to live on 4 rupees a day (£0.05, €0.07, $0.10) and his sense of humour were certainly inherited from Sunil. http://kitabkhana.blogspot.com/2007/08/ever-been-to-khaufpur.html

The Bhopal gas tragedy On midnight 2-3 December, 1984 over 40 tonnes of highly poisonous methyl isocyanate (MIC) gas leaked out of the American pesticide factory that took place in 1984 resulted in more than 22000 deaths till now (2007) and various genetic diseases among newly born till day. Læs om Bhopal ulykken 3. dec. 1984 her: http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/december/3/newsid_2698000/2698709.stm Og her 3. dec. 2005 http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/december/3/newsid_2698000/2698709.stm 7. juni 2010 Times of India artikel: Bhopal Gas Tragedy - 8 found guilty, get bailed: http://articles.timesofindia.indiatimes.com/2010-06-07/india/28298851_1_bhopal-gas-tragedy-toxic-gas-leak-indian-court specielt til biologi og kemi Læs den rigt illustrede og med fakta bokse-artikel: The Bhopal gas tragedy: an environmental disaster by S. Shriramachari. I bladet current Science s. 905-920, 2004. The multi-disciplinary study of histopathology and toxicology of Bhopal gas tragedy resolved several issues. http://www.currentscience.ac.in/Downloads/download_pdf.php?titleid=id_086_07_0905_0920_0


Gifttragedie hjemsøger OL 2012. Boykot af næste års olympiske lege i London diskuteres i Indien, fordi en OL-sponsor vækker mindelser om en gammel ulykke med dødelig udgang. Læs artiklen i Jyllands-Posten 9. dec. 2011. (S) biologi, dansk og kemi, husk også at se forslag til mange andre fag på kemi Bhopal


Buddhisme, især tibetansk (vajrayana)[redigér]

Buddhismen - Klassiske og nutidige kilder af Charlotte Bie og Merete Munk. Pantheon 2007. Illustreret. 112 s. http://www.pantheon.dk/bog.php?page=24


Tibet – blandt melædere og åndemanere, af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/ 1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet. Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet. At rejse i Tibet er også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

Indholdsoversigt

Forord s. 7.

1. En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21 (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

2. Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41 (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

3. Buddha Sakyamuni s. 43-49 (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

4. Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98 (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

5. Padmasambhava s. 99-107 (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

6. Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988 (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

7. Milarepa s. 135-141 (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

8. Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239 (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

9. Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256 (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag


Goleman, Daniel: Det Godes Kraft. Dalai Lamas vision for verden. Gyldendal 015. 298 s.

Noternes sidetal står her efter hvert kapitel med en /.

Indledning ved Dalai Lama s. 7-9. Del I: En Verdensborger s. 11-36 (Kp. 1 Lad os genfinde fremtiden s. 13-36/269-271).

Del II: At vende blikket indad s. 37-101 (Kp. 2 Emotionel hygiejne s. 39-69/271-275. Kp. 3 Godhedsrevolutionen s. 61-80/275-279. Kp. 4 Videnskabens ven s. 81-101/279-284).

Del III: At vende blikket udad s. 103-229 ( Kp. 5 En kraftfuld medfølelse s. 105-123/284-285. Kp. 6 Samfundsøkonomi, der faktisk tager hensyn til mennesker s. 114-145/285-288. Kp. 7 Vis omsorg for de trængende s. 146-167/288-291. Kp. 8 Helbred planeten s. 168-186/291-293. Kp. 9 Dialogens århundrede s. 187-213/293-294. Kp. 10 Giv hjertet en uddannelse s. 214-229/294-295).

Del IV: At kigge både bagud og fremad s. 231-264 (Kp. 11 Et langsigtet perspektiv s. 233-250/295-297. Kp. 12 Gør noget nu s. 251-264/297-298).

Tak s. 265-268.

Forfatteren Daniel Goleman har mødt Dalai Lama mange gange gennem årene og talt med ham om hans vision for verden. Det er der kommet en bog ud af, hvor Dalai Lama deler sine bekymringer og sit håb for fremtiden. Bogen udgives i forbindelse med Dalai Lamas 80-årsfødselsdag. Dalai Lama er oprigtigt bekymret over vores planets udvikling, og han bekymrer sig for hvert enkelt menneskes velbefindende. Hans vision er at styrke menneskets medfølende side. Vi skal udøve selvkontrol og emotionel hygiejne, som han kalder det – vi skal rydde op i sindet for at give plads til medfølelse. Han argumenterer for en medfølende magt, der kan slå ned på korruption osv.. Dalai Lama har udtalt, at hans tillid til den kinesiske regering er formindsket, men at han stadig har tillid til det kinesiske folk. Dalai Lama er en mongolsk titel, der betyder "visdommens hav". For sit arbejde for Tibet, for udbredelsen af global fred, interreligiøs harmoni og sin indsats for miljøet har han modtaget en lang række priser, inklusive Nobels fredspris i 1989.

Daniel Jay Goleman (født 7. marts 1946) er en amerikansk forfatter, psykolog og videnskabsjournalist. Goleman’s work as a science journalist has been recognized with many awards, including the Washburn Award for science journalism, a Lifetime Career Award from the American Psychological Association, and he was made a Fellow of the American Association for the Advancement of Science in recognition of his communicating science to the general public. http://www.danielgoleman.info/biography/

http://www.gyldendal.dk/det-godes-kraft-id990216903

Læs anmeldelsen i Kristeligt Dagblad her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/boeger/verden-bliver-bedre-hvis-vi-giver-plads-til-medfoelelsen

(S) Almen studieforberedelse, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


Dødebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den tibetanske Dødebog ved Erik Meier Carlsen. Borgen 2010. Illustrationer. 238 s.

Indhold: Introduktion til Erik Meier Carlsens oversættelse 7, Oversætterens forord 9, Dødebogen - gaven fra Tibet 17, Dødebogen og Tibets buddhisme 49, Dødebogens indhold 64, Den Store Udfrielse ved at Høre i Bardo'en 91, forklaringen på, hvordan de vrede guddomme viser sig i Dharmata's bardo 124, en forklaring på Tilblivelsens Bardo 143, Bardo'ens Hovedvers 173, Selv-udfrielsen ved Nøgen Seen 201, Ordliste 231, Litteraturliste 237. Den tibetanske Dødebog anses som et af verdenslitteraturens hovedværker og foreligger med denne udgave i en ny dansk, kommenteret oversættelse med en autentisk gengivelse af den tibetanske tradition og tænkning. "Alle søger efter et lykkeligt liv. Men normalt er der ikke nogen, som søger efter en lykkelig død. Det er imidlertid ikke muligt at få det ene uden det andet. Den praksis, Bardo Thödol beskriver, får mennesker til at indse, at de to hører sammen som en helhed, hvilket bringer både en selv og andre lykke og giver os tillid til den sidste del af vejen, i dette liv og i dem, der kommer." http://www.borgen.dk/product.asp?product=3228 "Lige siden Baardo Thödol blev udgivet første gang, har den været min konstante ledsager, og jeg skylder den ikke bare mange stimulerende ideer og opdagelser, men også mange grundlæggende indsigter": C.G. Jung.


Dalai Lama - Autoriseret Biografi af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s. Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329. http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4972&item=27835 Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her: http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659


Tanker for det nye Årtusinde af Hans Hellighed Dalai Lama. Aschehoug 2. udgave, 4. oplag, 2004. 239 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 5-6. Første Del - Etikkens grundlag s. 11, Anden Del - Etik og Individet s. 87, Tredje Del - Etik og Samfundet s. 165. I denne bog giver han sit bud på en række etiske værktøjer, der giver det enkelte individ overskud til at forbedre menneskelige relationer og samfundet omkring os.


Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 2-3, Tidslinje over Tibets historie fra 600 til 2005. Ordforklaring s. 252-265. Navneregister s. 270-274. Læs Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands Posten her: http://bog.guide.dk/Biografi/Erik%20Meier%20Carlsen/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Filosofi/Erik_Meier_Carlsen_Tilstedev%C3%A6relsen_1184316


Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk her: http://www.tibetexpress.net/en


Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som "Kalon Tripa" eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel.


Strid om den 14. Dalai Lamas reinkarnation. Han skriver, at Kinas Kommunistiske Parti ikke har ret til at udvælge og anerkende reinkarnationer, som det skete med 11. Panchen Lama i 1995. Læs fx artiklen i JP International 26. sept. 2011.


Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk her: http://www.tibetexpress.net/en


Dalai Lama udtalte i 10/3, 2009: China makes hell on Earth for Tibetans. Læs artiklen her: http://edition.cnn.com/2009/WORLD/asiapcf/03/10/india.dalai/


Buddha og Kristus - Refleksioner og spiritualitet i grænselandet mellem øst og vest af Notto R. Thelle. Forlaget ALFA, 2007. 166 s. Indholdsoversigt: Oversætterens forord 7. Præludium 9, Kære Siddhartha I 9, Kære Siddhartha II 12, Jeg har ventet dig 14, Dårernes paradis 19, Kære læser! 30. Historiske strejftog i Øst og Vest 32, Øst er øst og Vest er vest? 32, At erobre Østen 32, Aleksander den Store og Indiens vise 33, Thomasevangeliet og Østens visdom 36, Fælles skæbner, forskellig trøst 46, Buddha som kristen helgen 50, Kors og lotus 53, Vor Buddha er verdens skaber 61, Religionsdebat på Ceylon i kolonimagtens skygge 67, Japans religionsfrihed under nationalismens banner 73, …mere end Indien … 78, Missionærernes omvendelse 86, Var Jesus buddhist? 89, Østen i Vesten i Østen i Vesten 103, Østen findes ikke 106, Men hvad med kvinderne? 111. Postludium 115, Sørlandsk daoisme 115, Det er helt zen 122, Zen og zen, fru Blom 126, Tomheden - en samtale mellem Buddha, Beckett og Jesus 129, Energi, indsigt og relation 142 Litteratur 159. Fra forordet: "Thelles bog er en øjenåbner, der rummer en rigdom af fortællinger, fiktive breve, samtaler og refleksioner … Overalt er bogen båret af en kunstnerisk vilje til samtale og form. http://forlagetalfa.dk/alfa_detail.asp?ID=2077 Og læs her: http://www.religionsmoede.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=221:buddha-og-kristus&catid=6:inspiration-undervisning "Sjældent indsigtsfuld bog om dialogmulighederne mellem buddhisme og kristendom." Johannes Værge, Weekendavisen.

Læs fx Kristeligt Dagblads kronik 17.1.2003: "Tidens Tro - Buddhismen er en falsk ven, som burde få kirken til at tage til genmæle."

Lederen for tibetanske buddhister, Dalai Lama, hævder i et interview med hjemmesiden http://hhdl.dharmakara.net/hhdlquotes2.html, at der er et stort fællesskab mellem buddhisme og kristendom, læs artiklen fra 2006 i Kristeligt Dagblad her: http://www.kristendom.dk/artikel/267999:--Buddha-og-Jesus-som-bodisattva?all=1

Vajrayana/tibetansk buddhisme får du en kort introduktion til på engelsk her: http://www.culturopedia.com/Religions/tibetan.html

Og den tibetanske buddhistiske Dharmakara hjemmeside her: http://www.dharmakara.net/

(S) dansk, engelsk, historie, filosofi, historie, psykologi, religion og samfundsfag


Emerging India[redigér]

En undervisningsbog, der er velegnet til samarbejde mellem fagene engelsk, erhvervsøkonomi, religion og samfundsfag:

Ruth Flensted, Bente Sibbernsen og Bodil Toft: Emerging India. Forlaget Økonom, 2004, 216 sider med mange illustrationer. Desuden: Cd 1 Tips and Tricks for the teacher + cd 2 Websites and Mind Maps. Engelske sagprosatekster efter år 2000 med danske gloser i margen. Hvert kapitel har en introduktion på engelsk. S. 9- 28 India at a Glance; s. 29-40 Population - Issues and Dilemmas; s. 41-55 Religion; s. 56-78 Women - Marriage, Dowry and Work; s. 79-91 Educational Issues; s. 92-108 Children and Young People - from the Bottom to the Top Social Ladder; s. 109-128 India's Transformation; s. 129-134 How to Do Business in India; s. 135-148 An Emerging Market; s. s. 149-164 Globalisation. S. 165-213 er opgaver til kapitlerne. Råd: sæt en post-it mærkat på opgavesiden, så du nemt kan finde opgaverne til det kapitel, du arbejder med. De tilknyttede CD'er rummer masser af ekstra baggrundsviden og ideer til arbejdet. http://www.oeknom.dk/Eng_EmergingIndia.html

Emerging India er anmeldt i Anglo Files 143, February 2007, www.anglofiles.dk

Filmforslag: Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, læs om indholdet af filmen her: IndiensPortalens DVD


Gandhi, Mahatma[redigér]

Zac O'Yeah: Gandhi - en biografi. People's Press 2010. illustreret, 461 s. Mohandas Karamchand Gandhi dedikerede sit liv til den ikke-voldelige kamp for et selvstændigt Indien. Læs introduktionen videre her http://www.artpeople.dk/boeger/gandhi-en-biografi Læs anmeldelser her 23.dec. 2010 Weekendavisen og Jyllands-Posten 8.dec. 2010.

Her kan du høre Mahatma Gandhi selv tale: My Spiritual Message, London 1931 http://www.fredsakademiet.dk/tid/1900/1931/tid3110.htm

Indisk hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk, vælg menupunktet 'Read Gandhi'. Scroll under 'index' og find dit emne, fx democracy: www.gandhiserve.com

På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi: www.mahatma.org.in

Artikler om Gandhis betydning for det indiske samfund, scroll ned ad siden og find den/dem du har brug for: http://www.infinityfoundation.com/mandala/society_essays_frameset.htm

Gandhi, Mahatma: Mine forsøg med sandheden. Fredsakademiet, bd 1 og 2, 2008. Her kan du læse den komplette selvbiografi af Mahatma Gandhi. Bøgerne er oversat til dansk, annoteret og illustreret af Holger Terp: http://www.fredsakademiet.dk/

Gandhi, Mahatma: To af Gandhis Taler ved Det Runde Bords Konference. Pjece udgivet af Indiens Venner 1932. Genudgivet af Fredsakademiet 2008, s15 sider samt et efterskrift. Oversat, scanning, illustrationer, noter og efterord ved Holger Terp. Fredsakademiet har udgivet pjecen som led i dokumentationen af fredssagens historie. Pjecen fører beskrivelsen af Indernes ikkevoldelige modstand mod den britiske imperialisme frem til begyndelsen af 1930'erne. Det skal bemærkes, at 1) I pjecen oversættes civil ulydighed til borgerlig ulydighed; da alle borgere pr. definition er civile, er dette en interessant ny eller gammel om man vil, anvendelse af begrebet på dansk. 2) På rundbordskonferencen taler Gandhi om årsagerne til terrorisme. Det er i Danmark meget lidt kendt, at Gandhi beskæftigede sig med menet terrorisme. 3) Et ukendt fotografi af Gandhi er dukket op. Læs de to taler her: http://www.fredsakademiet.dk/library/taler.pdf

Gandhi, Gopalkrishna: Gandhi's Autobiography: The Story of Translators' Experiments with the Text being the observations of Gopalkrishna Gandhi. Governor of West Bengal on the occasion of the release of the late Kshitish Ray's hitherto unpublished Bengali translation of Mahatma Gandhi's autobiography. School of Cultural Texts and Records Jadavpur University 1. October, 2008. The Danish Peace Academy, 2008. - 20 pp. Direct link http://www.fredsakademiet.dk/library/autobiography%20-%20translators%20experiments.pdf

Gandhi, Mahatma cd-rom in the Danish Peace Academy. Mahatma Gandhi cd-rom contains basic public domain documentation about the life of Mahatma Gandhi (1869-1948) up towards the end of World War One is now published in the Danish Peace Academy. http://www.fredsakademiet.dk/faquk.htm Download 34 basic public domain Mahatma Gandhi pdf documents as an ISO-file 358 KB. Right click with the mouse on the link above, chose save destination as, burn a CD-rom, print or read and study. The download takes about 1/2 hour. Direct link: ftp://ftp.fredsakademiet.dk/fredsakademiet.dk/gandhi.iso

E.S. Reddy and Holger Terp (edit): Friends of Gandhi. Correspondence of Mahatma Gandhi with Esther Færing (Menon), Anne Marie Petersen and Ellen Hørup. Published by National Gandhi Museum, New Delhi; Gandhi-Informations-Zentrum, Berlin, The Danish Peace Academy, Copenhagen, 2006, 288 pgs. Læs den her: http://www.fredsakademiet.dk/library/nordic/friends.pdf

Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way. Bladet India Perspectives har i sit samlede januar-marts nummer 2008 koncentreret sig om Mahatma Gandhi. Du kan læse og downloade det gennemillustrerede blad. Tryk på menupunktet øverst 'Publications' og tryk på India Perspective'. Bladet er på 137 sider og delt op i 8 sektioner; når man har set en sektion, trykker man igen på India Perspective i venstre menuoversigt, så kan man vælge den næste sektion, man ønsker at se: I. s. 1-13 Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way af Sonia Gandhi, II. s. 14- 31 Satyagraha, Gandhi's Concept of Non-Violence af Savita Singh. III. s. 32- 43 In Memoriam: Mahatma Gandhi af Jyoti Solapurkar. IV. s. 44-51 Mahatma Gandhi's South Africa Experience - Unique Model for Transformation af Ela Gandhi. V. s. 52- 59 The Epic Salt March af Tara Gandhi Bhattacharjee + s. 60-67 Nonviolence in a Violent World af Dr. Sushil Mittal. VI. s. 68-82 Mahatma Gandhi, the Reader, the Writer af Prof. Satendra Nandan + s. 83- 91 Gandhi Smriti - "A Moment in the Conscience of Mankind" af Savita Singh. VII. s. 92-96 Gandhi and Swaraj af Lord Bhikhu Parekh + s. 97 India Bequeaths its Culture in Colombia, "El Espectador" + s. 98-99 Gandhi the Modern af Marc Epstein, L'Express + s. 100-101 The "Avant Garde" Gandhi, interview med Jacques Attali, L'Express + s. 102-106 What I have learnt from Mahatma Gandhi af Prof. Tsuyoshi Nara, Japan + s. 107-109 Gandhi - Symbol of Peace, excerpts from an address by Anand Satyanand, New Zealand + s. 110-111 We have much to learn from Mahatma Gandhi af Francesco Rutelli, italien. VIII. s. 112- 115 Gandhi - One of the Greatest Heroes of 20th Century, interview med Rajmohan Gandhi i Le Nouvel Observateur + s. 116-117 We can learn a lot from Gandhi af Wim Deetman, Holland + s. 118-121 Gandhi's Spirit Lives On af Noeleen Heyzer + s. 122-124 Following in Gandhi's Wake af Ratu Joni Madraiwiwi, Fiji Islands + s. 125-136 Gandhi's impact on American Civil rights Movement af Michael J. Nojeim, Ph. d., USA. http://www.meaindia.nic.in/ Forslag til engelsk indsendt og kommenteret af Kirsten Kjeldgaard, kk@aalborg-stu.dk Kommentar: Et kort forløb med fokus på Gandhi som religiøs personlighed og på hans politiske holdninger. Desuden også en kritisk gennemgang af filmen og af Gandhi som politisk personlighed. Tekster: Metha: Mahatma Gandhi and his Apostles. Ch. 1. Penguin Books 1977. Orwell, George: Reflections on Gandhi. In: The Collected Essays, Journalism and Letters of George Orwell. Vol IV, p. 523 – 531. Penguin Books 1970. Rushdie, Salman: Attenborough’s Gandhi. In: Imaginary Homelands. P. 102 – 106. Granta Books 1992 Filmforslag: Gandhi, instrueret af Attenborough. Gandhi afsnittet i Mumbai Mosaik 2003 i IndiensPortalens DVD. Samarbejdsmulighed fx historie, samfundsfag og religion Del-forslag indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk Kommentar: Jain-asketer kom i Gandhis forældres hjem og fik afgørende betydning for hans liv. Fredspolitik er en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme, der har inspireret Mahatma Gandhi. Tekster: Man kan tage udgangspunkt i Mahatma Gandhis og jainernes grundlæggende ikke-volds tanker, se fx afsnit 2.8 og 6.5 i Gangar og Mølhave: Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen.1. udgave 2005 (eBog) http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Filmforslag: "Livets udfordring" (15 min). Filmen ligger på CD i bogen Gangar og Mølhave: Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen. Forlaget systime. Lån bogen på biblioteket eller kontakt birthe.molhave@skolekom.dk Giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man bl.a. besøger Gandhis bolig i Mumbai, der nu er museum.

Samarbejdsmulighed med engelsk, dansk, filosofi, historie, religion og samfundsfag.


Globalisering - forudsætninger og konsekvenser[redigér]

Materialeforslag: A. Samuel P. Huntingtons Civilisationernes sammenstød? Et essay i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49. Læs det på dansk her: http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ Essayet er udgivet i bogform, udgivet af Informations forlag, 2006, 64 sider. Læs uddrag af Martin Krasniks forord til det her: http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-143-4 Huntingtons artikel blev udvidet og uddybet på fornem vis i bogen: Samuel P. Huntington: CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. Mod en ny verdensorden. People’s Press 2006, på dansk 2006, 504 sider. Første engelske udgave fra1996. Noteapparat og særdeles brugbart stikordsregister ’Hinduistiske civilisation’ og ’Indien’. Vær opmærksom på, at i denne oversigt er sider med Indien, hinduisme eller hinduistisk civilisation sat i parentes. I En verden af civilisationer Kapitel 1: Den nye tidsalder i international politik 35 Indledning: Flag og kulturel identitet 35 En multipolær og multicivilisatorisk verden 37 Andre verdener? 47 (52) At sammenligne verdener: Realisme, forenkling og forudsigelser 57 (60-61) Kapitel 2: Civilisationerne før og nu 63 Civilisationers karaktertræk 63 (63, 66-67, 69-70) Relationer mellem civilisationer 74 (75, 77, 80) Kapitel 3: En universel civilisation? Modernisering og vestliggørelse 85 Universel civilisation: Hvad betyder det? 85 (94, 96) Universel civilisation og dens kilder 98 Vesten og moderniseringen 101 (102,104, 105, 107) Reaktioner på Vesten og moderniseringen 109 (109, 114) II Forandringer i magtbalancen mellem civilisationer Kapitel 4: Vesten på retur: Magt, kultur og indigenisering 119 Vesten på retur 119 (124-129 også tabeller, 130-132) Indigenisering: De ikke-vestlige kulturers genopdukken 133 (136, 138) La revanche de Dieu (Gud vender tilbage) 138 (141,144) Kapitel 5: Økonomi, demografi og udfordrercivilisationer 148 (148) Asiens styrke og selvbevidsthed 149 (149-157) Den Islamiske Genkomst 158 Nye udfordringer 173 III Den nye orden mellem civilisationer Kapitel 6: Kulturbevidsthedens ændring af international politik 177 At finde sin plads: identitetens politik 177 (182) Kultur og økonomisk samarbejde 184 (186, 190) Civilisationernes opbygning 191 (194) Splittede lande: Mislykkede civilisationsskift 196 (216) Kapitel 7: Kernestater, koncentriske cirkler og civilisationernes orden 219 Civilisationer og orden 219 (219) Samhørighed i Vesten 222 Rusland og dets nære udland 230 Storkina og dets økonomiske interesser 236 (236-245) Islam: Bevidsthed uden sammenhængskraft 245 IV Sammenstødene mellem civilisationer Kapitel 8: Vesten og resten: Konflikter mellem civilisationer 255 Vestlig universalisme 255 (255, 257) Våbenspredning 259 (259, 261-264) Menneskerettigheder og demokrati 268 (270, 272-273) Indvandring 276 Kapitel 9: Civilisationernes globale politik 288 Kernestater og brudlinjekonflikter 288 Islam og Vesten 291 Asien, Kina og Amerika 303 (303-331) Civilisationer og kernestater. Nye alliancer 331 (331-340 med figur) Kapitel 10: Fra overgangskrige til brudlinjekrige 341 Overgangskrige: Afghanistan og Golfen 341 Hvad kendetegner en brudlinjekrig? 349 (350) Udbredelse: Islams blodige grænser 353 (354-355, 358) Årsager: Historie, demografi, politik 359 (366) Kapitel 11: Dynamikken i brudlinjekrige 368 Identitet: Civilisationsbevidsthedens fremkomst 368 Solidaritet i civilisationer: Beslægtede lande og diaspora 376 (380) At bremse brudlinjekrige 403 V Civilisationernes fremtid Kapitel 12: Vesten, civilisationerne og Civilisation 417 Er Vesten ved at forny sig? 417 Vesten i verden 426 Civilisationskrige og verdensorden 432 (433) Civilisationernes fællestræk 440 (441-442) Noter 447 ”Jeg er en realist”; Interview med Samuel P. Huntington ved Noa Redington 479-492: Interview fra 2006: s. 479 Om ytringsfrihed og den islamiske civilisation; menneskerettigheder i de 6-8 civilisationers perspektiv; s. 486 ”religionen sætter normer og de moralske standarder, som understøtter hele samfundet, og som er rettesnoren for, hvordan man lever sit liv.”

B. Camilla Mehlsen og Filip Lau: Globalisterne - de gør din verden mindre. Gyldendal 2007. 213 sider.

En inspirerende, systematisk og samtidig konkret beskrivelse af hvordan verden gennem globalisering påvirker Danmark og Danmark påvirker verden. Kapitlerne har underafsnit. Her bliver henvist til underafsnit, hvor Indien bliver omtalt. 1. Brobyggerne: s. 20-26 om containere og deres betydning; s. 29 om standarder; s. 36 Risikohåndtering; s. 38-39 om internationale standarders betydning; s. 70-73 Det kloge boom; s.74-75 Outsourcing ikke et nulsums-spil. 2. Smagsdommerne: s. 105-108 Dansk design er international målestok - Mumbai/Milano; s.120-121 Film og tv produceret udelukkende til dig - og af dig - Bollywood vil lære Vesten. 3. Idealisterne: s. 153-154 Grøn er Kinas nye røde - energiproblemer; s. 162-164 Asiaterne kommer, om biotek; 174-175 Sats på 'brain gain' 4. Globalisterne: kapitlet afrunder problemstillingen

C. Kaare Øster: Indien - et land i Sydasien. Geografforlaget 2006. I serien GO-GLOBAL Bog og Net. 7.-10. klasse. Gennemillustreret bog med kapitlerne: s. 4-5. Velkommen til Indien; s. 6-13 En del af Asien; s. 14-19 Jordens og havets råstoffer; s. 20-23 Landet rundt; s. 24-25 Fra tager til giver; s. 26-29 Der er penge i turister, men; s. 30-33 Folk og sprog; s. 34-37 Uddannelser - i skole eller s. 38-41 Netværk til verden; s. 42-43 Sund, sundere, sundest s. 44-46 Indien - en del af Sydasien; s. 47 Fakta om lande; s. 48 Stikord. Hjemmesiden har kapitlerne som menupunkter, så man nemt kan finde rundt. Læs den flotte anmeldelse i Folkeskolen her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45954

D. Elisabeth Plum mfl. Kulturel intelligens. Børsens Forlag 2007, s. 20-32, 51-52, 213-215, 218-219.

Eksempel på oplæg til en dobbelttime i religionsfaget i et AT-forløb: Vær opmærksom på, at dine kammerater ikke har læst de afsnit, du holder et kort foredrag om, så forbered dig på at give dine kammerater en klar forståelse af indholdet af dit foredragsafsnit. Lektie: Alle forbereder i Kulturel Intelligens s. 20-22 midt; s. 32 midt "For at kunne kommunikere" (efter /…/) + s. 51-52 Forskel mellem Cultural Intelligence og Kulturel Intelligens

  • metaplan = overført, løftet til noget mere abstrakt.
  • essens = væsen, afgrænset substans.

Foredrag 1. s. 22-25. Interkulturelt engagement. Foredrag 2. s. 25-28 Kulturforståelse. Foredrag 3. s. 28-32 Interkulturel kommunikation. Foredrag 4. s. 213-215, 218-219 Neutrale/emotionelle osv.

E. Tina Abrahamsen: Doing Business with Indians. En analyse af indernes primære adfærd i en handelsrelateret kontekst. Artikel i Religion, Tidsskrift for Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF, 2007, no. 3, s. 11-22.

F. "Islam - Konfrontation eller dialog?" af Jens M. Steffensen og Ole Bjørn Petersen. Systime 2006, 186 sider, 160 kr. Stikordsregister. Website: www.islamtekster.systime.dk

Kp. 1 Vesten og den muslimske verden s. 11-19, Kp. 2 Forholdet til andre kulturer/religioner s. 21-30, Kp. 3 Muhammed, Koranen og Sharia s. 31-54, Kp. 4 Islams reaktion på den moderne verden s. 55-82, Kp. 5 Globalisering og globaliseret islam s. 83-94, Kp. 6 Tekster s. 95-174. Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-748

G. Globalisering og udvikling, Teorier og perspektiver for u-landene af John Degnbol-Martinussen. Mellemfolkeligt Samvirke 2002. 20 figurer og stikordsregister/indeks med mange henvisninger til Indien.197 s. Oversigt over figurer s. 7, Anvendte forkortelser s. 8-9, Forord 10-11, kp. 1: Indledning s. 12-19, kp. 2: Imperialismens to ansigter: et historisk perspektiv s. 20-29, kp. 3: Økonomisk og social udvikling s. 30- 53, kp. 4: Globalisering og marginalisering s. 54-68, kp. 5: Transnationale selskabers rolle i u-landene s. 69-83, kp. 6: Internationale institutioner og nye ’spilleregler’ s. 84-99, kp. 7: Staten under pres s. 100- 127, kp. 8: Økonomiske resultater og strategier for fremtiden s. 128-151, kp. 9 Befolkning og miljø i globalt perspektiv s. 152-164, kp. 10: Modstand mod globalisering s. 165- 180. Indeks s. 181-188, Forslag til videre læsning s. 189-195, Internetadresser på udvalgte organisationer m.v. 196-197. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=4220 Læs den detaljerede anmeldelse her: http://www.fagboginfo.dk/kensex/kensexzc.htm

H. Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s. Se erhvervsøkonomi, samfundsfag og teknologi Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Indien/inder: Del 1 Fremtidens Asien – Her og Nu. Singapore – miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22, 26. Uddannelsesboomet s. 36; s. 41-42. Bilerne kommer s. 45; s. 45-47, 49, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 52-53 Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-59, 61-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64. Sport som industri s. 70; s. 70, 72. Del 2 Asiatiske identiteter. Asien går efter guldet s. 79; s. 81-82. Konfucius’ lære s. 84. Guanxi [= netværk] s. 91; s. 99. Religionernes frisind s. 101; s. 106-109. Kvinder på arbejde s. 110; s. 111-113. Paradokset i Japan s. 119. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 134-140. Del 3 Teknologiens kontinent. Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-146, 148-149. Tog der flyver s. 150; s. 153-154.Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 166-168. Del 4 Vokseværk – Velkommen til Asiens århundrede. Chongqing er verdens største by s.179. Megabyerne s. 185; s. 185-186, 191. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 197. Miljøet s. 199; s. 200, 203-204 Bhopal og Union Carbides fabrik, 205. Energi uden grænser s. 210; s. 210-214, 219-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222, 224-225, 228. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 232. Danmark og Asien s. 241; s. 243, 245, 248-249. http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description ”ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.” Se anmeldelse på LitteraturNu her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1001

Og anmeldelsen ’Asiaterne kommer’ i JyllandsPosten 10/10, 2007. Samarbejdsmulighed med billedkunst og design, erhvervsøkonomi, fysik, matematik, mediefag, religion, samfundsfag og teknik

I. Elefanten og Dragen - Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre af Robyn Meredith. Gyldendal Business 2009. 304 s.

"Efter at have ligget i dvale i flere hundrede år er Kina og Indien ved at genoptage deres historiske roller i den globale økonomi,"citat fra anmeldelse i Nordea Invest Nyheder sept. 2009.Elefanten og dragen leverer økonomiske analyser og personlige skildringer, samt forklaringer på hvordan outsourcing, offshoring og frihandel påvirker både Indien og Kina, og hvilke essentielle faktorer vestlige virksomheder er nødt til at forholde sig til. Meredith giver en grundlæggende forståelse af forskelle og ligheder de to lande imellem. Indhold: Indledning: Tektonisk økonomi s. 7-13. Kp 1 Hvor Mao møder middelklassen s. 14-43. Kp. 2 Fra spinderokken til fiberoptiske kabler s. 43-67. Kp. 3 "Made by America in China" s. 68-89. Kp. 4Internettets krydderivej s. 90-116. Kp. 5 Det fragmenterede samlebånd s. 117-140. Kp. 6 Indiens kulturrevolution s. 141-182. Kp. 7 En revolution er et middagsselskab 183-207. Kp. 8 Geopolitik blandet med olie og vand s. 208-242. Kp. 9 En katalysator for konkurrenceevne s. 243-275. Efterskrift s. 276-278. Tak s. 279-281. Noter s. 282-296. Index s. 297-304. http://www.gyldendalbusiness.dk/Products/9788702076004.aspx (S) erhvervsøkonomi og samfundsfag

J. International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejde, Morten Winther Bülow og Tommy Brems Knudsen (red.). Systime. 1. udgave 2011 (Bog, ebog og ibog). 247 s.

Bogen er skrevet til undervisningen i samfundsfag i gymnasiet og HF, men kan også bruges i andre undervisningssammenhænge. De 12 kapitler i denne grundbog er skrevet af nogle af de fremmeste forskere og formidlere inden for studiet af international politik. Sproget er let og vedkommende, og koblingen af korte introduktioner og mere empiriske tematekster gør det lettere at koble teori og virkelighed i en spændende undervisning. De teoretiske perspektiver bliver sat i spil i belysningerne af emnerne:

Teorier, begreber og spørgsmål. Af Tonny Brems Knudsen og Morten Winther Bülow. Det internationale samfund og spørgsmålet om verdensorden. Af Georg Sørensen. International politisk økonomi - globalisering, udvikling og krise. Af Jørgen Dige Pedersen. USA - en global supermagt i en regionaliseret verden. Af Derek Beach. Kina som stormagt. Af Clemens Stubbe Østergaard. De nye stormagter. Af Mette Skak. Den Europæiske Union i international politik. Af Knud Erik Jørgensen. Sikkerhed, krig og konfliktløsning. Af Mette Skak. Mellemøsten: Regionale konfliktmønstre. Af Morten Valbjørn. Civilisationer og religion i international politik. Af Tina Magaard. Demokratisering, menneskerettigheder og problemet med svage stater. Af Georg Sørensen. Danmark i verden - udenrigs- og sikkerhedspolitik. Af Rasmus Brun Pedersen. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=International+politik+nu

K. Identitet og vold af Amartya Sen. Informations Forlag 2007. 184 s.

Medierne viser hver dag billeder af vold og brutalitet fra alle egne af verden. Ofte antages det, at denne vold udspringer af sammenstød mellem kulturer, religioner eller civilisationer, som Samuel P. Huntington argumenterede for i Civisationernes sammenstød – en antagelse som nobelpristageren i økonomi, Amartya Sen, vender sig imod. Identitet og vold rammer lige ned i den meget aktuelle diskussion om, hvordan samfund med medlemmer fra forskellige kulturer skal komme overens uden voldelige sammenstød – en problemstilling der i lyset af den stigende ufred i verden er uhyre vigtig. Med imponerende klarsyn og i et let tilgængeligt sprog analyserer Sen denne komplicerede problemstilling og formår på forbilledlig vis at begrebsliggøre den på en ny og frugtbar måde. Sens hovedtese går i alt sin enkelthed ud på at mennesket ikke bare bygger sin identitet op omkring en enkelt komponent, fx religion. Mennesket definerer sig selv og hinanden ud fra et hav af forskellige identiteter, hvis rangorden afgøres af den sammenhæng, man indgår i på et givent tidspunkt. Selvom man ofte vil definere sig selv som f.eks. jagerpilot, bliver den identitet knapt så afgørende, hvis man også er vegetar, og er blevet inviteret til æd-til-du-dør kødgilde på Restaurant Slagtehuset. Identitet er altså et sammensat og komplekst fænomen. Indholdsoversigt: Prolog 7-10. Forord 11-15. Oversætterens forord 17-18. 1 Illusionernes vold 19-31. 2 At få identitet til at give mening 33-50. 3 Civilisatorisk indespærring 51-65. 4 Religiøse tilhørsforhold og muslimsk historie 67-86. 5 Vesten og Anti-Vesten 87-101. 6 Kultur og fangenskab 103-116. 7 Globalisering og ørenlyd 117-139. 8 Multikulturalisme og frihed 141-157. 9 Frihed til at tænke 159-171. Noter 173-184. Amartya Sen er indiskfødt professor i økonomi ved Harvard University, vandt nobelprisen i økonomi 1998. Identitet og vold er hans første bog på dansk. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-161-6 Tag dén, Mr. Huntington – Amartya Sen IDENTITET OG VOLD, anmeldelse af Malthe Ibsen Sørensen. Den indiske nobelprismodtager i økonomi Amartya Sen byder på skarp kritik af såvel forestillingen om en enkelt og bestemmende identitet som Huntingtons tese om ”civilisationernes sammenstød”. Og det er på tide! Læs anmeldelsen på Litteratur Nu her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=929

(S) almen studieforberedelse, historie, psykologi, religion, samfundsfag

L. Øst, Vest af Salman Rushdie. 9 Noveller. Gyldendal 2012. 191 s. ØST, VEST er ni meget forskellige noveller af Salman Rushdie, der skildrer Østen og Vesten og de ikke altid lige gnidningsfri møder mellem d em. Alligevel viser novellerne, hvordan ligheder, forskelle og misforståelser kan forenes på en munter, overstadig og sørgelig måde - uden at værdierne går tabt. Her er blandt andet den fantastiske historie om Profetens hår, dén om rickshaw-føreren, der drømmer om at blive filmstjerne i Bombay, og dén om Hamlets nar, der bliver fanget i en intrige på liv og død. Desuden dén om en ung pakistansk kvinde, der er på vej til England for at træffe sin mand, som hun ikke kender; og dén om den ældre indiske kvinde i London, som må vælge mellem hjemmet og kærligheden. Indholdsoversigt: Øst: Gode råd er sjældnere end rubiner 9-20. Den gratis radio 21-34. Profetens hår 35-56. Vest: Yorick 59-78. Auktionen over de røde sko 79-94. Christopher Columbus og Dronning Isabella fuldbyrder deres forhold 95-106. ØST, VEST: sfærernes harmoni 109-129. Chekov og Zulu 131-153. Pagten 155-188. Tak: 189-191. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702010756/oest-vest

(S) dansk

M. Europa på vej af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s. Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner & beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224. http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html Tema 7 inddrager Indien. Sammenlign Europas udvikling efter 2. Verdenskrig med Indiens selvstændighed i 1947 og senere udvikling.

(S) erhvervsøkonomi, historie og samfundsfag

N. Rushdie, Salman: Joseph Anton - erindringer. Selvbiografi. Gyldendal 2012. 660 s.

Den 14. februar 1989, valentinsdag, bliver Salman Rushdie ringet op og en BBC-journalist fortæller ham, at han er blevet ”dømt til døden” af ayatollah Khomeini. Det er første gang, han hører ordet fatwa. Hans forbrydelse? Han har skrevet en roman med titlen De sataniske vers, som beskyldes for at være ”mod islam, Profeten og Koranen”. Sådan begynder den utrolige historie om en forfatter, der tvinges under jorden og må flytte fra hus til hus under stadig bevogtning. Politiet beder ham vælge et dæknavn. Han tænker på forfattere, som han holder af, og på forskellige kombinationer af deres navne; så kommer det til ham: Conrad og Tjekhov – Joseph Anton. Indholdsoversigt: Prolog: Den første solsort 11-26. I. En omvendt faustisk pagt 27-102. II. ”Manuskript kan ikke brænde” 103-145. III. år nul 147-233. IV. Den fælde at ville elskes 235-294. V. ”Been Down So Long It Looks Like Up to Me” 295-352. VI.Hvorfor det er umuligt at fotografere Pampassen 353-430. VII En vognladning møg 431-498. VIII Hr. Formiddag og hr. Eftermiddag 499-583. IX Hans milleniumillusion 585-633. X. På Halcyon Hotel 635-657. Tak 659-660. http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/biografier-erindringer/9788702115192/joseph-anton Læs den flotte anmeldelse i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1756790/rushdies-erindringer-om-fatwaen-er-et-gribende-dokument/

(S) dansk, psykologi, religion og samfundsfag, Storby Mumbai.

O. De sataniske vers af Salman Rushdie. Roman. Gyldendalpaperback 1998 (sidehenvisningerne her henviser til 1990-udgaven). 582 s.

To indiske skuespillere, den forgudede Bollywoodstjerne Gibreel Farishta, og Saladin Chamcha, manden med de tusind stemmer, falder bogstaveligt talt ned fra himlen på den engelske kyst. For Gibreel er det et første besøg i England, for Saladin er det en hjemkomst – tror han. Der er nemlig sket mærkelige ting, mens de to mænd faldt mod jorden fra en eksploderende jumbojet. Den ene har fået glorie, mens den anden antager en mere og mere uhyggelig lighed med djævelen. Gibreel og Saladin er udvalgt til hovedpersoner i den evige kamp mellem godt og ondt. Men hvem er egentlig hvem? Kontroversiel roman om racesammenstød og religionsstiftelse. Er det muligt at læse bogen uden at forholde sig til Rushdie-sagen, til fatwaen, dødsdommen mod forfatteren udstedt i 1989? En immigrationsroman om immigrationens muligheder, dvs. at skabe hybride og nye oplevelser og eksistenser, det som i romanen er resultatet af en sammenblanding af lidt af det ene og lidt af det andet.

Men siden De Sataniske Vers stiller kritiske spørgsmål til alle slags skråsikre "sandheder", beskriver den også immigrationens umuligheder, dvs. den beskrivelse af immigrantens forgæves forsøg på at integrere sig, eller til og med assimilere. Dette forsøg er forgæves, fordi immigranten altid vil blive set på som næsten den samme, men ikke helt. "Romanen tager afstand fra enhver form for fanatisme, ikke kun den religiøse. Den kritiserer enhver form for intolerance. Men den anerkender menneskets ret til at tro og det behov, der eksisterer hos den ikke-troende for at erstatte kærligheden til Gud med en anden form for åndeligt indhold i tilværelsen. De Sataniske Vers er en bog, der tager læseren med på en hæsblæsende rejse ind i et univers af al slags hybriditet, alle former for sammenblanding. Et rodet univers, der på mange måder kan ses på som et billede på det rod, der kendetegner vores globale verden. Indholdsoversigt: I. Englen Gibreel 11-99. 1. 13-20. 2. 21-42. 3. 43-85. 4. 86-99. II. Mahound 101-139. 1. 103-139. III. Ellowen Deeowen 141-218. 1. 143-156. 2. 157- 171. 3. 172-186. 4. 187-204. 5. 205-218. IV. Aisha 219-257. 1. 221-257. V. En Synlig men Uset By 259-381. 1. 261-315. 2. 316-381. VI. Tilbage til Djahilia 383-421. 1. 385- 421. VII. Englen Azraeel 423-499. 1. 425-448. 2. 449-479. 3. 480-499. VIII. Det Arabiske hav Deler Sig 501-537. 1. 503-537. IX. En forunderlig Lampe 539-580. 1. 541-580. Ordforklaringer 579-582. http://www.g.dk/bog/de-sataniske-vers-salman-rushdie_9788700291584 Læs om bogen på Litteratursiden her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/balladen-om-de-sataniske-vers

(S) dansk, religion og samfundsfag

P. Billeder på Integration – Kulturmøder, samfundsforandringer og projektmetoder af Margit Anne Petersen & Stine Simonsen Puri. Bog og ibog. Systime 2012. Illustreret og med opgaver. 180 s. Udgivelsen kombinerer fortællinger, billeder og statistikker for at give et nuanceret billede af, hvad integration er, og hvordan den foregår. Bogen indeholder Cases, der gør integrationsdebatten konkret og nærværende, Arbejdsopgaver, der giver mulighed for at omsætte den gennemgåede teori i praksis, så elever og studerende er rustet til selv at tage på feltarbejde. En historisk gennemgang af immigrationen i Danmark. Hvert kapitel introducerer til en ny samfundsvidenskabelig metode (deltagerobservation, brug af kamera og video, interviews, spørgeskemaer og statistik) og giver grundige definitioner af faglige begreber. Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Hvad er integration? 7-41. Kp. 2. Integration i samfundet 43-85. Kp. 3. Integration i hjemmet 87-120. Kp. 4. Integration på arbejdsmarkedet 121-161. Kp. 5. Danskere og integration 163-175. Kildemateriale 176. Copyrightliste 177-178. Stikordsregister 179-180. Der er en del indiske eksempler i bogen. http://www.systime.dk/integration-i-danmark.html

(S) psykologi, religion og samfundsfag

Aware of the World – Globalization, Welfare and China by Ewa Schlünssen and Jan Schlünssen. Systime 2009. Illustrated. 176 p. Bogen er på engelsk. Globalisering, velfærd og Kina er emner, der dagligt berøres i medierne. I denne bog udgør disse emner bogens tre kapitler. Omdrejningspunktet for teksterne er mennesket, dets anliggender, livsstil og problemer i en verden i stadig forandring. Tekstudvalget inkluderer også artikler med et mere samfundsøkonomisk fokus. Materialet indeholder indledende teoriafsnit til alle kapitler samt varierede øvelser og aktiviteter. Udgivelsen kan anvendes såvel særfagligt i faget engelsk som tværfagligt. Indholdsoversigt: Globalisation 7-63. Indian ’slave’ children found making low-cost clothes destined for Gap 13-20. Welfare 65-105. Suicide rates and happiness level 94. China 107-170. Credits 171-174. Anvendelse af materialet (in Danish) s. 175-176. http://www.systime.dk/aware-of-the-world.html

(S) engelsk, erhvervsøkonomi og samfundsfag


Indien siden selvstændigheden i 1947[redigér]

Forbundsrepublikken Indien består af 28 delstater og 7 unionsterritorier.

https://da.wikipedia.org/wiki/Indiens_delstater_og_territorier


Indien - Verdens næste stormagt af Thomas Sehested. L&R Business 2010. Illustreret. 229 s. Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien.

Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229. Detaljeret stikordsregister, scroll op og se AT 2008

(S) erhvervsøkonomi og samfundsfag


Jhumpa Lahiri: Lavlandet. Roman. Batzer & Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig. De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse. Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord. Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død. Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer. Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister.

I Del s. 9-74. Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter). Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club. Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig. Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster). Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen… Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA). II Del s. 75-123. Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta). Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island). Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan. Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971). III Del s. 125-174. Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge). Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja. Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang. IV Del s. 175-255. Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA). Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent … Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket … Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse. Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River. Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit. Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne. V Del s. 257-326. Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke). Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal. Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island). Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut. VI Del s. 327-393. Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien). Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede. Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt. VII Del s. 395-470. Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te. Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta). Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island). Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det. Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene. Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata). VIII s. 471-488. Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge. Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta). Tak s. 489.

Delvist navneregister: Bela er Gauris nyfødte datter. Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge. Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far. Deepa er tjenestepige hos Bijoli. Drew, økologisk landmand på Rhode Island. Elise Silva, Rhode Island. Emily Grant, psykolog. Gauri f. 1948 og læser filosofi. Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år. Lorna, kandidatstuderende i Californien. Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan. Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island. Otto Weiss, professor og tysk jøde. Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire. Subhash Mitra optaget på universitet i 1964. Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden Jhumpa Lahiris Litteraturpriser 1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen "Tolken" 2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen "Tolken" 2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for "Lavlandet" 2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama.

Anmeldelser af ”Lavlandet” Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske. «Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine« Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)


De Små Tings Gud af Arundhati Roy. Slægtsroman. Rosinante 2011. 330 sider.

Arundhati Roys slægtsroman fra det moderne Indien om livsglæde og tragik, patos og humor, politik og erotik – et stensikkert Must Read. DE SMÅ TINGS GUD er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos. Vi er i 1960’ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger. Indholdsoversigt: Kp. 1. Paradise Pickles & Preserves 11-41. Kp. 2. Pappachis natsværmer 43-91. Kp. 3. Stor Mand Laltain, Lille Mand Mombatti 92-97. Kp. 4. Abhilash Talkies 98-125. Kp. 5. Guds Eget Land 126-136. Kp. 6.Cochin-kænguruer 137-154. Kp. 7. Wisdom-stilehæfter155-163. Kp. 8. Velkommen hjem, vores Sophie Mol 164-184. Kp. 9. Fru Pillai, Fru Eapen, Fru Rajagopalan 185-190. Kp. 10. Floden i båden 191-211. Kp. 11. De Små Tings Gud 212-223. Kp. 12 Kochu Thomban 224-232. Kp. 13. Pessimisten og optimisten 233-260. Kp. 14. Arbejde er kamp 261-280. Kp. 15. Overfarten 281-282. Kp. 16. Få timer senere 283-286. Kp. 17. Cochins Havneterminal 287-295. Kp. 18. Historiehuset 296-303. Kp. 19. At redde Ammu 304-312. Kp. 20. Madras Mail 313-320. kp. 21. Ting Kan Ændre Sig På en Dag 321-329. Ps. På bagsiden står det er tvillingepiger, men Esthappen er en dreng, så tvillingerne er to-æggede: Tvillingedatter Rahel (f. 1962, arkitektstud., skilt fra Larry McCashin USA, tilbage i Ayemenem 1993) Tvillingesøn Esthappen (f. 1962, bor hos sin far Baba i Calcutta fra 1969. Returneret til Ayemenem 1993) ↑ Datter Ammu (f.1942, gift 1960, mor og skilt i 1962, dør 1973) + Baba (f.1935, alkoholiker, nu i Australien) Søn Chacko (f.1938, skilt fra Margaret Rochamma, England, datter Sophie Mol (1960-1969),nu i Canada) ↑ Mormor Soshamma ’Mamachi’ + ’Pappachi’ Benaan John Ipe, (har henkogningsfabrik fra 1960) (embedsmand i Delhi, pens.1958, død før 1967) - hans yngste søster Navomi Ipe (f. 1910 kaldt Baby Kochamma, katolik; tjenestepige Kochu Maria) ↑ Oldemor Aleyooty Ammachi + E. John Ipe (f. 1869, præst ved den syrisk-kristne kirke Mar Thoma i Ayemenem. Velsignet af Antiokias Partiark i 1876 ”Lille Velsignede”). For DE SMÅ TINGS GUD blev Arundhati Roy (f. 1959) tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. http://www.rosinante.dk/Books/9788763813877.aspx Læs en fin anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/de-smaa-tings-gud-af-arundhati-roy

(S) dansk og historie


Tåge over Darjeeling af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.

Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19. Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199. Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268. Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Je g talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten: I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet. ... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


En hårfin balance af Mistry, Rohinton. Roman. Forlaget Cicero 1999, 2. udgave 2010. 590 s.

Romanen skildrer et grusomt kastesamfund i Indien 1975-76. Premierministeren hedder Indira Gandhi, og situationen i landet er kommet fuldstændig ud af kontrol. På papiret er Indien et demokrati, men millioner af mennesker lever under feudallignende forhold, og de urørlige går over på den anden side af gaden af frygt for, at deres skygge skal falde på en højkastehindu. Fire menneskers liv væves på grund af bolignød sammen. De to skræddere - onkel den altid optimistiske Ishvar Darji og hans unge nevø, Omprakash (Om) - den unge studerende Maneck og den unge enke Dina, lejlighedens indehaver. Sammen lever og arbejder de i Dinas lille lejlighed, og her finder de gennem et lykkeligt år en glæde i hinanden i et ellers skrækkeligt håbløst samfund præget af undertrykkelse, vold, mishandling, tvangssterilisation o.m.a. Ikke læsning for sarte sjæle - men en fantastisk bog.

Indholdsoversigt: Prolog: 1975 s. 9-18, Del I Byen ved Havet 19-72: Dina Dalal gav sig 21-31, Nusswan giftede sig 32-40, Jeg skal giftes 41-48, Dina og Rustam fejrede 49-54, På årsdagen 55-61, I modstrid med 62-72. Del II For at Drømme kan vokse 73-92: Kontorerne i Au Revoir Exports 75-92. Del III En landsby ved en Flod 93-158: Skrædderne havde været skomagere 95-113, Muzaffar skrædderværksted 114-119, Ishvars og narayans læretid 120-128, Ashraf ville ikke høre 129-135, Radha og Narayan fik en søn 136-145, jeg vil samle en hel hær 146-148, Det var aften da 149-158. Del IV Småproblemer 159-186: Spejl, barberkniv, barberkost 161-168, Rationeringsembedsmanden 169-186. Del V Bjerge 187-241: Da Maneck Kohlah var færdig 189-213, Frontier Mail 214-221, Seksogtredive timer efter 222-241. Del VI Dage i Cirkus, Nætter i Slum 243-276: Opbudet af røde dobbeltdækkerbusser 245-257, Dina demonstrerede 258-276. Del VII På Farten 277-302: Efter optrinnet med hygiejnebindene 279-302. VIII Forskønnelse 303-332: I løbet af en uges tid 305-316, De skulle have været her 317-327, En time før solopgang 328-332. Del IX Den lov der nu er 333-359: En kvinde gjorde tegn 333-340, Velkommen 341-351, Det var Manecks idé 352-359. Del X Sejle under ét flag 361-388: Lastvognen kørte 363-385, Lær mig at bruge dem 386-388. Del XI En lys Fremtid formørkes 389-415: Efter at trygheden 391-409, Lyde fra verandaen 410-415. Del XII Skæbnebestemmelse 417-442: De gik mekanisk 419-430, Dina blev vækket 431-442. Del XIII Bryllup, Om og Sanyaer 443-466: Da killingerne 445-456, Ishvar stirrede på manden 457-466. Del XIV Tilbage til ensomheden 467-491: Støv og stoffibre 469-471, Midt på formiddagen 472-477, Maneck holdt sig 478-488, Tiden gik langsomt 489-491. Del XV Familieplanlægning 493-522: En mager, skægget skikkelse 495-522. Del XVI Cirklen sluttes 523-553: Det første Zenobia 525-535, Det vrimlede 536-549, Undskyld, jeg kommer for sent 550-553. Epilog 1989 s. 555-591: Det var morgen 557-561, Aban Kohlah 562-576, Regnen forfulgte 577-589, Under træet 590-591. Rohinton Mistry (f. 1972 i Mumbai, parser) modtog for denne i alle henseender store roman The Commonwealth Writers-prisen, The Giller Prize og den danske ALOA-pris. En hårfin Balance blev ligeledes shortlistet til den prestigefyldte engelske litteraturpris, Booker-prisen. http://www.cicero.dk/Books/9788777143007.aspx http://cicero-favorit.dk/favoritterne/en-harfin-balance/ ’Kan en indisk forfatter skabe romanpersoner, som vi vestlige læsere kan identificere os med? Min skepsis blev gjort til skamme, da jeg opslugt pløjede mig igennem de 590 sider. En rigtig murstensroman til en god læseferie,’ citat fra http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/en-haarfin-balance-af-rohinton-mistry

Bag det evigt smukke af Kathrine Boo. Reportagebog. Gads Forlag 2012. På bogens hjemmeside kan man også trykke på film og se et par klip fra slumbyen. 297 s. Asha er dronning af slummen, teenageren Abdul lever af at videresælge de riges affald – og sammen er de to af hovedpersonerne i en sand og inspirerende historie fra et af Indiens utallige slumkvarterer. Bag det evigt smukke illustrerer, hvordan ambitioner og håb for fremtiden kan blomstre i selv de mest udpinte, mudrede og stinkende omgivelser – og om, hvor galt det kan gå, når tragedien rammer. Indholdsoversigt: Prolog: Mellem roser, 17. juli, 2008, Mumbai, 9-24. Del 1: Underborgere 25-99. Annawadi 27-41. Asha 42-52. Sunil 58-78. Manju 79-99. Del II: Om det at brænde 101-169. Spøgelseshuset 103-116. Hullet, hun kaldte et vindue 117-132. Hidsighedsanfaldet 133-152. Mesteren 153-169. Del III: Lidt vildskab 171-214. Marquee-effekten 173-190. Papegøjer fanges og sælges 191-205. En god nats søvn 206-214. Del IV: Opad og væk 215-288. Ni nætter med dans 217-230. Noget skinnende 231-241. Retssagen 242-255. Is 256-264. sort og hvidt 265-276. En skole, et hospital, en cricketbane 277-288. Forfatterens efterskrift 289-297. Forfatterens tak 298-299. Om forfatteren 300. http://gad.dk/Bag%20det%20evigt%20smukke Hjemmesiden har også uddrag af de fine anmeldelser.

(S) Storby Mumbai, dansk og samfundsfag

Jorden under hendes fødder af Salman Rushdie. Roman. Gyldendalpaperback 2011. 736 s.

Jorden under hendes fødder er historien om kærligheden mellem musikeren Ormus Cama og sangerinden Vina Apsara. Vi følger dem fra halvtredsernes Bombay, hvor de sammen opdager rock'n'roll, over tressernes London, hvor Ormus arbejder som discjockey, til halvfjerdsernes USA, hvor deres band, VTO, med ét bliver en forrygende succes. Som musikere følges de, men som elskende skilles og mødes de igen og igen. Men - præcis som i et eventyr - eller i en popsang - overvinder kærligheden alt. Indholdsoversigt: Kp. 1 Biavleren 7-31. Kp. 2 Melodier og tavshed 32-72. Kp. 3 Trakiske sagn 73-109. Kp. 4 Musikkens opfindelse 110-144. Kp. 5 Gedesange 145-188. Kp. 6 Desorientering 189-239. Kp. 7 Større end kærligheden 240-263. Kp. 8 Det afgørende øjeblik 264-315. Kp. 9 Membran 316-350. Kp. 10 Heksens årstid 351-397. Kp. 11 Højere kærlighed 398-438. Kp. 12 Forvandler 439-473. Kp. 13 I Slaraffenland 474-521. Kp. 14 hele katastrofen 522-576. Kp. 15 Under hendes fødder 577-609. Kp. 16 Vina Divina 610-654. Kp. 17 Mirakel 655-707. Kp. 18 Dies Irae 708-736. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702115413/jorden-under-hendes-foedder - I romanen viser han for alvor sin kærlighed til populærkulturen og rocken. En Orfeusmyte. Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/sw9119.asp

(S) Storby Mumbai, dansk og musik

Rushdie, Salman: Midnatsbørn. Roman. Forlaget Gyldendal 2001. 502 s.

På et magisk tidspunkt, præcis på slaget tolv den 15. august 1947, bliver Saleem Sinai født. I samme sekund frigør Indien sig fra Englands herredømme. I den første time efter landets (gen-)fødsel kommer 1001 midnatsbørn til verden, og under sin mildt sagt brogede opvækst er Saleem i telepatisk kontakt med dem alle. Han fortæller om sin familie og sit eget eventyrlige liv - set i lyset af Indiens voldsomme historie. Indholdsoversigt: Første Bog 7-131. Det gennemhullede lagen 9-24. Merkurokrom 25-39. Ram-Spytbakken 40-55. Under gulvtæppet 56-70. En offentlig proklamation 71-85. Mangehovede uhyrer 86-100. Methwold 101-116. Tiktak 117-131. Anden Bog 133-371. Fiskerens pegende finger 135-152. Slanger og stiger 153-166. Ulykke i en snavsetøjskiste 167-184. All-India Radio 185-199. Kærlighed i Bombay 200-212. Min tiårs fødselsdag 213-227. I Pioneer-Cafeen 228-243. Alfa og Omega 244-258. The Kolynos Kid 259-273. Orlogskaptajn Sabarmatis stav 274-289. Åbenbaringer 290-306. Peberfades vigtige bevægelser 307-319. Tømning og ørken 320-332. Jamila Sangfugl 333-353. Hvordan Saleem opnåede renhed 354-371. Tredje Bog 373-502. Buddhaen 375-390. I Sundarban-junglen 391-405. Sam og tigeren 406-416. Moskeens skygge 417-438. Et bryllup 439-456. midnat 457-479. Abrakadabra 480-502. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788700246720/midnatsboern Citat fra Ekstra Bladet:”Midnatsbørn er fræk og dyb, kras og sød, vemodig og boblende. Der er et kapitel til hver dag (29) i en hel måned, der er 502 sider livsglæde og munterhed og læsefryd.” Læs også anmeldelse på Litteraturtursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/midnatsboern-af-salman-rushdie

(S) Storby Mumbai, dansk og historie


Indiens historie efter 1739[redigér]

TV DR2 – 6 onsdage Imperiets sensommer (Indian Summers) - om England i Indien

1. Onsdag 30. sept. 2015, kl. 20.00-21.30 Engelsk dramaserie produceret 2015. 1932 Inderne drømmer om selvstændighed, men briterne har ingen planer om at rejse hjem. Det enorme land regeres af nogle få tusinde britiske embedsmænd. Hver sommer rejser den britiske herskende klasse og fester sommeren lang i byen Simla for foden af Himalaya for at slippe væk fra varmen. Men der er uro i Paradis, og samtidig har en gådefuld attentatmand forsøgt at myrde Ralph Whelan, vicekongens rådgiver. En journalist skaber nye problemer for Ralph, da han forsøger at finde frem til sandheden bag attentatforsøget.

2. Onsdag den 7. oktober 2015, 20:00-21.30

3 Onsdag den 14. oktober 2015, 20:00-21.30

4 Onsdag den 21. oktober 2015, 20:00-21.30

5 Onsdag den 28. oktober 2015, 20:00-21.30

6 Onsdag den 4. november 2015, 20:00-21.30


Indien – Den Nye Stormagt af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale.

Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:

Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56.

Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112.

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.

Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160.

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?

Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210.

Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner, uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.

Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film.

Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv.

Indeks s. 301-304.

Den engelskfaglige vinkel: Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

Den samfundsfaglige vinkel: Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.

Hver tekst suppleres med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her: http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag



Indiens historie efter 1739 - fra britisk koloni til verdens største demokrati af Niels Brimnes. Systime 2007/2012. Gennemillustreret og med faktabokse.179/192 s.

Kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering: Ved indgangen til 1700-tallet var Indien blandt de mest udviklede og velstående områder i verden. Den dominerende statsdannelse var Mogulriget, en af samtidens mest imponerende og avancerede.I løbet af århundredet ændredes situationen imidlertid dramatisk, og ved indgangen til 1800-tallet var Indien i al væsentlighed under britisk kontrol. Indien blev imperiets juvel, verdens største koloni og på mange måder symbolet på imperialismens verdensorden. Indien var et af de steder, hvor europæerne selv mente at løfte den hvide mands byrde.

Ved indgangen til 1900-tallet indtog Indien en fremtrædende plads i afkoloniseringen. Uafhængighedskampen blev en af de første og mest spektakulære med Gandhi som den helt centrale skikkelse.Som en af de første kolonier fik Indien selvstændighed i 1947 og trådte ind i kredsen af suveræne stater som verdens største demokrati. I modsætning til de fleste andre nationer i de tidligere koloniområder har det indiske demokrati vist sig levedygtigt, og det har kun været sat ud af kraft i en kort periode i 1970'erne. Samtidig har Indien gennem hele 1900-tallet været et af verdens fattigste lande, og endnu i dag er der flere fattige mennesker i Indien end noget andet sted på jorden.Ved indgangen til dette århundrede og i lyset af globaliseringen har landet imidlertid oplevet en betydelig økonomisk vækst. Væksten kommer langt fra alle til gode men giver dog håb om, at også Indiens mange fattige på et tidspunkt går en bedre fremtid i møde. Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler. Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-97. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12/13 tekster s. 115-174/188, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175/189. 2. udgave rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games 2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven. http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html

(S) dansk, historie og samfundsfag


Flakkende fugle af Rabindranath Tagore, digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s.

Rabindranath Tagores Flakkende fugle er sit eget univers, som man langsomt må forsøge at synke ned i. Her griber filosofien tiden let om livet og indbyder til en langsom og nærværende dans. Tagore indånder altet i sin poesi. Han arbejder med naturen og skønheden i en særlig form for evighed. Hans eftertanke og sælsomme billeder er præget af en dyb kærlighed til livets skabelse og rytme. Fx. Digt no. 36: VANDFALDET synger: Jeg finder min sang, når jeg finder min frihed.

Rabindranath Tagore blev født i 1861 og døde som 80-årig i 1941 og var både fatter, komponist, filosof, maler og musiker. Han vandt i 1913 Nobelprisen i litteratur som den første asiat. Han kom oprindelig fra Kolkata (tidligere Calcutta), som er hovedstaden i Vestengalen og begyndte allerede som otte-årig at skrive digte. Han udgav sine første større samling af digte i 1877 og begyndte som 16-årig at skrive sine første noveller og dramaer. Senere i livet støttede han den indiske kamp for uafhængighed og blev venner med Mahatma Gandhi. Flakkende fugle udkom første gang i 1916. http://www.loeves.dk/forlag/udgivelser.php

På netudgaven er der også en kort dokumentar med Tagore. http://netudgaven.dk/2013/10/flakkende-fugle/

(S) Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og samfundsfag (fx no. 60)


Rediscovering India: the British Legacy – læs om dette i power point af Arindam bandyopadhyay on May 27, 2009: http://www.slideshare.net/arindamb59/british-legacy-of-india-part-1-1498544


Bhakti af Anne Marie Ejrnæs. Dobbeltbiografisk roman. Forlaget Gyldendal 2011. 258 s.

Bhakti er sanskrit og bliver brugt om tilbederens hellige kærlighed. Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet. Erna Ørnsholt (1882-?) ender som Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehrus (1889-1964) husbestyrerinde og engageret teosof. Erna er guvernante på Knuthenborg for børnene til lensgreve Eggert Knuth og hans hustru Sylvia. Sylvia er datter af socialistlederen Louis Pio (1841-1894) og som han erklæret socialist. Mariane modelleret over missionæren Anne Marie Petersen (1878-1951). Hun bliver leder af en skole for forældreløse piger, men da hun ser, at mange indere udstødes af familien, hvis de bliver døbt, opgiver hun at missionere og får som mål at kristeliggøre hinduismen og hinduisere kristendommen. Undervejs bliver hun god ven med og politisk rådgiver for Mahatma Gandhi (1869-1948). De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702117189/bhakti Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/bhakti-af-anne-marie-ejrnaes Læs anmeldelse i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1469422/kvindeskaebneroman-er--rig-men-indforstaaet/ Indholdsoversigten kan du se under 'dansk'

(S) dansk, historie, psykologi, religion og samfundsfag


Indiske film[redigér]

Materialeforslag:

Bollywoodfilm - En introduktion af Katrine Brøndsted. Forlaget Alt i Ord 2012. Illustreret. 178 s.

Bollywoodfilm - en introduktion er den første bog om bollywoodfilm på dansk. Den er en blid introduktion, en guide samt en kærlighedserklæring til indisk film og især til bollywoodfilm. Bogen her beskriver blandt andet den særlige masala-genre og giver et indblik i en unik underholdningsindustri fyldt med dansescener, økonomisk kaos, nepotisme, genialiteter og skamløs kopiering. Velkommen til Bollywood. Indhold a-b, Introduktion 1-3, kp.1Bollywoodfilm over hele kloden 5- 8, kp.2 En knivspids masala 9-17, kp.3 Sang og dans sælger 19-23, kp.4 Far er ikke vred, far er skuffet - familie, tradition og lårkort nederdel 25-31, kp.5 Fjender og fædreland 33-36, kp.6 Kys, spedalskhed, censur og religion 37-47, kp. 7 Genrekonventioner - pladderromantiske eskapismefilm og suspension of disbelief 49-58, kp.8 Det gør ondt i virkeligheden 59-62, kp.9 Regionale forskelle og sydindisk vanvid 63-66, kp.10 Hindifilmens udvikling 67-70, kp.11 De indiske indier - parallelle film 71-74, kp.12 Økonomisk kaos og bandlysninger 75-81, kp.13 Helte og heltinder 83-95, kp.14 Tradition for genindspilninger 97-109, kp.15 Det internationale Bollywood 111-124, Udvalgte helte og heltinder 126-141, Udvalgte film 142-144, Litteraturliste 145-155, Noter 156-172, Stikordsregister s. 173-178. http://alt-i-ord.dk/?q=forlaget Forfatteren Katrine Brøndsted tilbyder foredrag. De tilpasses tilhørernes niveau og tilbydes både på dansk og engelsk. Du kan kontakte forlaget Alt i Ord og booke Katrines foredrag på tlf: 53 38 24 89 eller e-mail: mathias@alt-i-ord.dk.Katrine kan kontaktes direkte på katrinebroendsted@gmail.com

(S) dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, mediefag og samfundsfag


Islam og Indien[redigér]

Ifølge Adherents.com var der i 2001 138 millioner muslimer i Indien, dvs. 13.43%

Islam og Indien kan du også finde oplysninger om her: http://www.culturopedia.com/Religions/islam.html http://www.culturopedia.com/Religions/muslims.html


Klassisk og Moderne Islam – Grundbog til islam af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner: 1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper. S. 11-61, tekster s. 62-86. 2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164. 3. del ser på islam i Danmark. Her er der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209. Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006. Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215. http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html "Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam. Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


Al-Bukhari: Hadith-samling – uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.

Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næstefter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere. Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70. http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


Sirat Rasul Allah – uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767). Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var. Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html Læs fx artiklen i Politiken Det muslimske Indien vil ud af fortiden. Fremtrædende enkeltpersoner overstråler fattigdommen hos det muslimske mindretal, der blev efterladt ved landets deling i 1947. AF RANDEEP RAMESH, THE GUARDIAN, MUMBAI her: http://politiken.dk/udland/ECE143374/det-muslimske-indien-vil-ud-af-fortiden/

Læs fx artiklen i Jyllands-Posten fra 28.11.08: Baggrund: Indiens undertrykte muslimer Dybe frustrationer over forskelsbehandling har fået muslimerne til at gribe til våben af Tor Tolstrup, JP's seniorkorrespondent.

(S) religion og samfundsfag


Islamisme – en orientalsk totalitarisme af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013. 312 s.

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt: Forord s. 7-11 Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27 (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45 (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74 (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93 (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128 (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150 (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den islamiske civilisation som projekt s. 151-179 (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154, Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216 (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269 (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt "Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på." Uffe Østergård i Information, oktober 2013. http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse: "Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden" Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014. http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/ Citat fra anmeldelse: “Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau". Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse: “... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." Kasper Støvring, Berlingske Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag


Israel – en stat i Mellemøsten[redigér]

Israel – en stat i Mellemøsten af Henrik Wiwe Mortensen. Systime 2011. Gennemillustreret og detaljeret stikordsregister. 199 s. http://www.systime.dk/mellemosten.html

Bogen belyser baggrunden for konflikten mellem jøder og palæstinensere og giver et godt grundlag for at forstå den aktuelle konflikt i Mellemøsten i dag. Hovedvægt ligger på udviklingen i konflikten efter Israels oprettelse i 1948 og tager afsæt i den stigende jødiske indvandring til Palæstina i begyndelsen af 1900-tallet, der er grundlaget for den nuværende konflikt … Et fokus i bogen er også stormagternes interesser og indflydelse i Mellemøsten, da deres indblanding i høj grad har forstærket konfliktens omfang. Vægten er lagt på amerikanske interesser i regionen, men udviklingen i Mellemøsten ses også i lyset af Englands rolle i mellemkrigstiden og Sovjetunionens indflydelse under den kolde krig. Hvordan har Indien forholdt sig til Israel-Palæstina problematikken? Vær opmærksom på, at Indien 12. okt. 2010 blev valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år. Hvordan forholdt Indien sig til Palæstinas ansøgning om optagelse som stat i FN sept. 2011?

(S) historie, religion og samfundsfag


Jainisme[redigér]

Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Cd med dokumentarfilmene om jainisme:

Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. instruktør Birthe Mølhave. Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) biologi, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


Kemiske Horisonter[redigér]

Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s . Kapiteloverskrifter Bæredygtig kemi i fremtiden 8-25, Kemisk design af lægemidler 26-45, Nanoteknologi – på vej mod en ny industriel revolution 46-59, Livets kemi under lup 60-73, Metalloproteiners kemi 74-91, Kemi og bioteknologi på nanoskala- og enkeltmolekyleniveau 92-105, Brint og brændselsceller 106-121, Brintpiller som energilager 122-139, Spektroskopisk analyse – løsning af et strukturelt puslespil 140-155, Ordliste 156-160. Find indiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler: http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Herunder ses listen med emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne.

Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s.

Kapiteloverskrifter Biobrændsel – et varmt alternativ 8-23, Biometics – naturens nøgle til kemiske reaktioner 24-41, Ioniske væsker – fremtidens designeropløsningsmidler? 42-57, Molekylesier – de vises sten 58- 71, Computerkemi – en opdagelsesrejse in silico 72-87, Industriel organisk kemi 88- 113, Naturens medicin – lægemidler via organisk kemi 114-133, Solceller – et strålende svar på den indlysende udfordring 134-147, Kan man filme en kemisk reaktion? 148-161, Ledende polymerer som kunstige muskler 162-180, Ordliste 180-182. Find indiske eksempler til emnerne. Man kan se en kapiteloversigt og downloade hele bogen her: http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Herunder ses listen med emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne. Alignment af DNA- og proteinsekvenser (biologi, matematik og datalogi) Arsen i grundvand (kemi, fysik, biologi, samfundsfag, historie og matematik) Det globale drivhus (fysik, matematik, kemi, biologi og samfundsfag) Fjedre og svingninger (fysik og matematik) Fotogrammetri (matematik, fysik, naturgeografi og historie) Kapillarpumper og mikrostrømninger (fysik og matematik) Kemiske stoffers miljøpåvirkning (kemi, matematik og biologi) Kinetik og koblede systemer (kemi og matematik) Knudeteori og DNA (matematik og biologi) Kovalente Bindinger (kemi og matematik) Nitrogenoxider og luftforurening (kemi, biologi, matematik og fysik) Ray tracing og computergrafik (fysik, matematik, datalogi og historie) Rekonstruktion af fylogenetiske træer (biologi og matematik) Tømning af vandreservoir (fysik og matematik) DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygn. 101A, 2800 Kgs. Lyngby, tlf 45 25 10 21 dtu@dtu.dk

(S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag


Lykke[redigér]

Materialeforslag

Yogananda, Paramahansa: Hvordan du kan være lykkelig hele tiden, 143 s. Sphinx Forlag, 2009 http://www.detukendtes.dk Paramahansa Yogananda (1983-1952) kom som den første yogamester fra Indien og tog permanent ophold i Vesten. Han introducerede Mahatma Gandhi til Kriya Yoga, hans mest avancerede meditationsteknik til selvrealisering. Rejste i 1920 til USA, holdt foredrag, var på besøg hos præsidenten i Det hvide Hus og skrev bøger, musik og poesi Han grundlagde to ikke-sekteriske almennyttige organisationer Self-Realization Fellowship (SRF) i USA og Yogoda Satsanga Society (YSS) i Indien.

(s) filosofi, psykologi, religion og samfundskundskab


Er udødelighed lykke? Læs et svar her:

Grimus af Salman Rushdie. Hans debut roman. Gyldendal 2014. 340 s.

Efter at have drukket en eliksir, der gør ham udødelig, tilbringer den unge indianer Flaksende Ørn de næste syv hundrede år med at sejle på verdenshavene. Men det evige liv, der i lang tid var en velsignelse, forvandler sig langsomt til en byrde. Denne verdens ensformighed er udmattende, og han beslutter sig for at rejse til den bjergrige Kalveøen for at genvinde sin dødelighed. Her møder han andre udødelige, der alle er besatte af deres stilstand, og Flaksende Ørn begiver sig ud for at bestige øens højeste bjerg, hvorfra den mystiske og nedbrydende Grimuseffekt springer. Gennem en række ekspeditioner og møder på øen, står Flaksende Ørn pludselig ansigt til ansigt med øens skaber for til sidst at optrævle det mysterium, der er hans egen menneskelighed. GRIMUS er Salman Rushdies bemærkelsesværdige debutroman fra 1975, som her for første gang foreligger i dansk oversættelse.

Bogen har en detaljeret indholdsfortegnelse. Her er kun de tre hovedoverskrifter angivet: Første Del: Nutider s. 15-135, kp. 1-30. Anden Del: Fortider s. 137-265, kp. 31-53. Tredje Del: Grimus s. 267-340, kp. 54-55.

Læs fx Lars Ole Sauerbergs anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur s. 20, 24. aug. 2014 Forceret debut.

http://www.gyldendal.dk/grimus-id20103

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag (emnet Lykke), Dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


Massemedier og meningsdannelse[redigér]

Bladtegnere i et globalt minefelt af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s. Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt. Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 12 Delhi 158-173. Om Indien iøvrigt s. 31, 35-38, 40-42, 106, 111, 115, 151-152, 175, 196, 269. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&%20satire/Samfund/Kunst%20&%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181

(S) billedkunst, dansk, filosofi, historie, religion og samfundsfag


Medier NU - massemedier og meningsdannelse af Rune Valentin Gregersen. Systime 2011. Bog, eBog og iBog. Rigt illustreret og med figur bokse. 183 s.

MedierNU er en aktuel og appetitlig introduktion til medier, magt og politisk meningsdannelse. Bogen er rettet mod samfundsfag på A-niveau, men er interessant for alle, der ønsker en introduktion til emnet. MedierNU består af kernetekster og tematekster, hvor temateksterne eksemplificerer den teori, der bliver gennemgået i kerneteksterne. Bogen gennemgår fx teorier om meningsdannelse og mediesociologi. Med afsæt heri behandles mediernes historiske udvikling og nyeste tendenser i det danske mediebillede, fx reality-tv. Indhold: Det globale mediebillede, Teorier om medier og meningsdannelse, Nyhedsmediernes historie, Tendenser og brudflader i moderne dansk reality-tv, Medierne og demokrati, Medier i krig, Medierne og den politiske kommunikation, Medierne i valgkampe, Mediesociologi, Stikord s. 182-183. For at kunne sammenligne danske forhold med indiske se fx og læs indiske aviser under indiske medier. http://www.systime.dk/mediernu.html

Materialeforslag til Indien: Som eksempel 1 fx 'Indiens røde bølge' artikel om de maoistiske naxalitter, der bl.a. saboterer jernbanelinjer. Find artiklen i Weekendavisen 28. januar 2011 på SKODA's Infomedia. Se billeder og læs her om Action Aid India http://www.actionaid.org/india/what-we-do

Eksempel 2 fx 'Sms-system letter indernes klagevej' artikel af Rama Lakshmi i JyllandsPosten 11. nov. 2011.

Som eksempel 3 fx 74-årige aktivist Anna Hazares sultestrejke (a la Mahatma Gandhi) med massedemonstrationer for at a) Få et uafhængigt organ for korruptionsbekæmpelse, b) Etablering af en ombudsmand i alle Indiens 29 delstater, c) Ophængning af et dokument med befolkningens rettigheder på samtlige offentlige kontorer. Læs artiklen 'Indisk aktivist får lov til at sulte' i JyllandsPosten19.aug. 2011, 'Indisk aktivist har afsluttet sin sultestrejke' JyllandsPosten 29. aug. 2011, og artiklen af Ole Nyeng 'Slumdogs og milliardærer' Weekendavisen 11. nov. 2011. Find artiklerne på SkoDa's Infomedia.27. dec. 2011 Villagers from social crusader Anna Hazare's native place Ralegan Siddhi observed a token fast on Tuesday to show their solidarity with their leader's three-day fast in Mumbai to demand a strong Lokpal bill.Læs yderligere nyheder om sagen her: http://timesofindia.indiatimes.com/topic/Anna-Hazare/news

(S) billedkunst, dansk, mediefag, samfundsfag


Medier i dansk - selviscenesættelse - samfundsengagement af Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning. systime 2011. Undervisningsbog med mange illustrationer og opgaver. 176 s.

Lægger op til et kreativt og kritisk arbejde med selvfremstilling og politisk engagement på tværs af tv, film, reklamer og internet. s. 73 Case Story - indsæt her fx lederen af den indiske anti-korruptions bevægelse Anna Hazare: Læs artikel om Korruption i Jyllands-Posten, Newton afdeling, økonomi 11.dec. 2011 s.8-10. Se i øvrigt mere materiale lige ovenover. Under bogens afsnit om dokumentarfilmtyper s. 105 Jørgen Leth og Lars von Trier: De fem benspænd. Læs mere om bogen her, også hvordan du skaffer din skole DVDer med filmene: http://www.systime.dk/medier-i-dansk.html

(S) dansk, mediefag og samfundsfag.


Matematiske horisonter[redigér]

Den gyldne tidsaler for hinduerne og araberne. Artikel af Af: Vagn Lundsgaard Hansen, professor, DTU Matematik fra 2009. Matematikkens histoire: De indiske bidrag til matematikken fik først virkelig betydning i Europa, da islamiske lærde sammenfattede dem med de græske bidrag. http://videnskab.dk/kultur-samfund/den-gyldne-tidsalder-hinduerne-og-araberne

Matematiske horisonter er skrevet af forskere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet. Bogen er foræret til elever og lærere på landets gymnasier og tekniske skoler. Bogen er en matematikbog og viser med moderne eksempler og opgaver, hvor vigtig matematik er i samfundet og i vores hverdag. Indholdsoversigt: Matematik i støbeskeen 1 s. 8 Evolutionens matematik s. 22 Matematik i støbeskeen 2 s. 36 Matematik i Indien indtil 1500-tallet s. 37-41 Brand! s. 50 Hvordan virker en colaautomat? s. 62 Wavelets s. 80 Europæisk matematik fra renæssancen til 1900-tallet s. 88 Da de hemmelige koder blev offentlige s. 104 Matematik i medicinudviklingen s. 114 Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? s. 132 Kvinder og matematik s. 140 Matematik i det tyvende århundrede s. 154 Fejlrettende koder s. 162 Øl og fladskærme s. 174 Matematkken i computerens verden s. 188 Operationsanalyse - the sciende of the better s. 202 Logik, computere og kunstig intelligens s. 218 Matematisk modellering af klima og energi s. 234 Mission til Mars s. 246 Når matematikken tager form s. 268 Omsæt eksempler i kapitlerne til Indien. http://www.imm.dtu.dk/Om_IMM/Informationsmateriale/MatematiskeHorisonter.aspx Du kan downloade hele bogen her (ca. 11 MB). http://www.imm.dtu.dk/Nyheder/Nyheder_IMM.aspx?guid=%7B06733555-15D9-4BAE-872C-83B520DA919F%7D

(S) datalogi, matematik.


Menneskeudstilling[redigér]

MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s.

Fra 1870'erne til 1910'erne var der mindst 50 udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Danmark. Folk der blev betragtet som vilde og uciviliserede. Der var afrikaner-udstilling, beduiner-udstilling, inder-udstilling, kineser-udstilling osv. Udstillingerne var ikke bare underholdning, også videnskabsfolk var yderst interesserede og studerede flittigt de udstillede mennesker. Udstillingerne var nemlig tæt forbundet med tidens raceforskning og raceopfattelse. Udstillingerne er et vindue til datidens strenge seksualmoral, racevidenskab, jagten på den perfekte hvide race og fastholdelsen af andre folkeslag som mindreværdige. Indere, foto eller omtale: Forsiden, 22-23, 24-25, 28, 29-30, 31, 32, 35, 40-41, 43, 63, 85-88, 115-118, 152-154, 156, 178, 183-186, 197, 199-201, 219, 225, 240, 253, 254, 256-257. http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=548 Læs evt. artikel i Weekendavisen 4. nov. 2011 'Folkeopdragelse' af Anne Knudsen.

(S) billedkunst, biologi, historie, psykologi og samfundsfag

Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation. Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516. Indien, indere, brahman s. 102, 108, 113, 118, 125, 126, 139-142, 144, 151, 161, 162, 176, 178, 182-183, 196-199, 200-201, 206, 238, 240, 241, 271, 290, 292-293, 323, 324, 330, 337, 340, 344, 345, 372, 395, 459-460, 495.Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376. http://unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-id%C3%A9historie/ Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem: 'Antropologiens idéhistorie' i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&kat=27

(S) biologi, filosofi, historie, oldtidskundskab, religion og samfundsfag


Mumbai/Bombay - Storbystudium[redigér]

Bysociologi af Malte Warburg Sørensen og Mads Strarup. Fagbog. Systime 2015. Bog og iBog. Gennemillustreret, med opgaver og stikordsregister. 206 s.

Bysociologi retter sig primært mod samfundsfag, hvor fagets kernestof bliver undersøgt med byen og dens indbyggere som den overordnede ramme. Temaerne er 1. Blik på Byen. 2. Urbanisering og byernes historiske udvikling. 3. Den universelle velfærdsstats byggerier. 4. Livet i byen – identitet, livsstil og fællesskab. 5. Når magten er på spil i byen. 6. Når traditionelle grænser overskrides. 7. Ghettoer, ulighed og gentrificering. 8. Den cyklende by – fortid, nutid og fremtid. 9. Megaevents som byudvikling. 10. Studieturen går til. Stikordsregister s. 200-203.

https://shop.systime.dk/dk/forlag/systime/bysociologi.html

(S) Almen studieforberedelse under emnet Mumbai/Bombay, Storbyprojekt Mumbai og samfundsfag


Oplevelsesøkonomi – forundring – forandring – forvandling af Jan Halberg Madsen. Fagbog. Systime 2015. Bog og ibog. 2. udgave. Rigt illustreret. 158 s.

Bogen behandler dominerende teorier og værktøjer i alle led af værdikæden og belyser oplevelsesøkonomiens potentialer og mangfoldighed med eksempler og cases fra forskellige brancher – nationalt og internationalt. Teorierne behandles ud fra en praksisnær tilgang med cases og eksempler som bl.a. Fårup Sommerland, Disney, Autostadt, Læsø Salt, Astrid Lindgren Verden, Rainforest Café og Britain’s got talent. Desuden behandler bogen oplevelsesøkonomiske aspekter ifm. herregårde, sport- og musikevents, gastronomi og lystfiskeri – find selv eksempler fra Indien, fx fra Storbyen Mumbai. 2. udgaven har selvstændige kapitler om autenticitet, oplevelsesrum og events samt et nyt afsnit om oplevelsens psykologiske struktur.

Indholdsoversigt: 1. Introduktion. 2. Oplevelsesøkonomiens grundtrin. 3. Forbrugeren i oplevelsesøkonomien. 4. Design af oplevelser. 5. Autenticitet. 6. Oplevelsesrummet. 7. Events. 8. Konceptudvikling og innovation. Litteraturliste. Stikordsregister s. 156-158.

Udgivelsen henvender sig til alle med interesse for oplevelsesøkonomi. Velegnet til studerende på korte videregående uddannelser (KVU) og kan anvendes på gymnasieniveau.

https://shop.systime.dk/dk/oplevelsesokonomi-2-udgave.html


Vær opmærksom på, at IndiensPortalens forslag til storbystudium har et hovedmenupunkt for sig selv: Mumbai/Bombay med mange former for materiale. Millionbyen er Indiens finanscentrum, en multikulturel by med eksempler på mange former for arkitektur, og så er den kendt for sin filmby Bollywood.

Filmforslag: "Mumbai Mosaik 2003" (2 x 30 min.) på IndiensPortalens DVD.

Samarbejdsmulighed med ca 20 forskellige fag.


Gå til IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai


Olympiske Lege og Commonwealth Games[redigér]

I 1900 deltog Indien for første gang i Olympiske Lege. The National Olympic Committee of India blev dannet og anerkendt I 1927. Ved sommer OL i 1928 kom Indien på en delt 24. plads med en guldmedalje i hockey. Læs lidt her http://da.wikipedia.org/wiki/Indien_ved_Sommer-OL_1928

Læs om de moderne Olympiske Leges baggrund i Den moralske stedfortræder - og andre historier om idræt og politik af Jørn Hansen. Syddansk Universitetsforlag 2008. 182 s.

Bogen stiller skarpt på forbindelsen mellem idræt og politik og betoner det umulige i at adskille sport og politik i internationale relationer. Idræt/sport - skråstregen henviser til den hidsige danske diskussion i slutningen af 1800-årene om hvilket ord eller begreb, man skulle bruge om legemsøvelserne. Den engelske sport med konkurrence og 'højere-hurtigere-længere' over for den ægte danske gymnastik eller idræt, som defineredes som led i bøndernes kamp for demokrati. Hitlers olympiske lege i 1936 er det mest fremhævede eksempel på en kynisk udnyttelse af sporten i en politisk sags tjeneste. Forord og indledning s. 9-12. Idræt som politik - det borgerlige samfund og industrisamfundet s. 13-45. Idræt og politik - idrætten mellem masserne og lerderne s. 47-102. Systemernes kamp - idræt og politik under den kolde krig s. 103-140. Idræt og politik i en kommerciel global verden s. 141-167: Kp. 9 Markedskræfter, idræt og politik - frem mod OL i Beijing, Kp. 10 Den moralske stedfortræder. Idræt og politik mellem diktatur og demokrati - en afrunding. Litteratur og kilder s. 169-178. Personindex s. 179-182. I afsnittet side 27-30 er Indien omtalt. Jørn Hansen er forskningsleder ved Syddansk Universitets Institut for Idræt. En spændende, indsigtsfuld og væsentlig bog om et stort emne. Der er masser af stof til diskussioner og overvejelser. http://www.universitypress.dk/shop/den-moralske-stedfortraeder-1539p.html Læs den fine anmeldelse på historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/den_moralske.htm Eller Idrættens Analyseinstituts anmeldelse: http://www.idan.dk/Boganmeldelser/Bog34MoralskeStedfortraeder.aspx?/Home/Boganmeldelser.aspx?currentstart=25&ResultPrPage=5&Kortvisning=False

Få en forklaring om Indien her: Indien er til OL-grin I forgårs løftede Abhinav Bindra sin luftriffel og skød sig ind i verdenshistorien ved OL i Beijing 2008. Han vandt ikke bare guld ved OL; han var den første inder nogensinde, der ene mand har vundet en olympisk guldmedalje. http://avisen.dk/indien-er-til-ol-grin_96535.aspx Læs om Abhinav Bindra her: http://www.abhinavbindra.com/ Gifttragedie hjemsøger OL 2012. Boykot af næste års olympiske lege i London diskuteres i Indien, fordi en OL-sponsor vækker mindelser om en gammel ulykke med dødelig udgang i Bhopal. Læs artiklen i Jyllands-Posten 9. dec. 2011. Søg den på SkoDa's Infomedia Scroll op og se ovenfor under emnet Bhopal.

Inderne satser i stedet på Commonwealth Games.

Legene blev arrangeret for første gang i 1930 under navnet British Empire Games. Indien deltog for første gang i 1934. De skiftede i 1978 navn til Commonwealth Games og er et multisportsarrangement for deltagere fra landene i Commonwwealth of Nations. Commonwealth Games har mange lighedstrek medDe Olympiske Lege; de holdes hvert fjerde år og har en lignende åbningsceremoni. Derudover dyrkes mange af de samme idrætsgrene, men man går særlig op i de konkurrencer, som har lange traditioner i Commonwealth. I 2010 fandt Legene sted i New Delhi, Indien. I 2014 i Glasgow i Skotland Deres motto er Humanity - equality - Destiny. Sammenlign og diskuter forskellen til De Olympiske Leges motto. Læs her på engelsk om Commonwealth Games: http://en.wikipedia.org/wiki/Commonwealth_Games

Specielt om Indien her: The Republic of India joined the Commonwealth during 1947 on attaining independence and have been to fourteen Commonwealth Games, their first Games being in the second edition in 1934. It is The National Olympic Committee of India that is responsible for organising India's participation in both the Commonwealth Games and Commonwealth Youth Games. India underpinned its status as an emerging power in world sport with an outstanding 69 medal haul in Manchester in 2002, 50 in Melbourne in 2006 and an incredible 101 medals when they hosted the XIX Commonwealth Games in Delhi between 3rd - 14th October 2010. Of these medals won on home soil, 39 were gold, 26 silver and 36 bronze. The Indian city of Pune hosted the Commonwealth Youth Games in 2008. http://www.thecgf.com/countries/intro.asp

(S) idræt, historie, klassiske fag, tryk og se et specielt forslag til oldtidskundskab, og samfundsfag


Ondskab og etik[redigér]

Materialeforslag

Tag udgangspunkt i undervisningsbogen Ondskab og etik af Birgitte Berner og Marianne Olsen. Forlaget systime 2011, med stikordsregister. 156 s.

Bogen tematiserer ondskab i meget bred forstand, dvs. alt fra hån, spot og latterliggørelse over jalousi, misundelse, intolerance, had og racisme til psykisk vold, fysisk lemlæstelse og mord. Bogens område er den europæiske kulturkreds. se her: http://www.systime.dk/ondskab-og-etik.html Teoretisk gennemgang s. 7-39, skønlitterære og historiske tekster med arbejdsopgaver s. 40 -148. 1. Anvend og diskuter først teorierne. 2. Inddrag derefter hinduisme, buddhisme, jainisme, islam og kommunisme og indisk skønliteratur i debatten om emnet ondskab i indisk kultur. Læs kort på U-landsnyt.dks hjemmeside http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-11-08/analyse-terrorister-rammer-indien-et-foelsomt-sted. Og læs i aviserne om fx naxalitter.

August 2011 fastfrøs den indiske regering de diplomatiske forbindelser med Danmark som følge af en dom ved Østre Landsret om, at Niels Holck (Kim Davy), der deltog i en nedkastning af våben fra et fly til en oprørsbevægelse i Vest Bengalen i 1995, ikke kan udleveres til Indien, fordi retten mente, at der ikke er sikkerhed for, at han ville blive udsat for tortur i det indiske fængsel. I 2010 indgik justitsminister Lars Barfoed (K) en aftale med Indien om, at Niels Holck kunne udleveres, hvis Danmark fik garanti for, at han ikke kunne idømmes dødsstraf, fik en fair rettergang, og at han skulle afsone i Danmark. Læs artiklen i Indian Express her: http://www.indianexpress.com/news/india-lodges-protest-with-denmark;-summons-its-envoy/814305

Idealisten af Carsten Norton. Ekstra Bladets Forlag 2013. E-bog, ePub. 40 s. Barfodsrøver, fanatiker og terrorist. Niels Holck er blevet kaldt lidt af hvert, siden han første gang ryddede danske avisforsider i begyndelsen af 1980’erne. Men hvem er manden med det karakteristiske blik, og hvordan endte han med at blive hovedpersonen i den mest spektakulære våbennedkastning siden Anden Verdenskrig? IDEALISTEN fortæller historien om den kompromisløse dansker, der allerede som teenager besluttede at vie sit liv til kampen mod fattigdom, og samtidig hele den utrolige beretning om nedkastningen af fire tons våben over Indien.

Derudover giver den journalistiske fortælling et unikt indblik i både udleveringssagen mod Niels Holck og det diplomatiske efterspil mellem Danmark og Indien, hvor hovedpersonen spiller en rolle, der aldrig før er beskrevet. I singlen kan man ud over Niels Holck selv således også bl.a. møde den engelske våbenhandler Peter Bleach og den mystiske danske forretningsmand “PH”, der begge var centrale aktører i våbennedkastningen. Om forfatteren: Carsten Norton (f. 1972), cand.mag. fra Københavns Universitet og journalist på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Fast boganmelder i Go’Morgen Danmark på TV2. Ekstra Bladets Forlag, Tlf: 33470707, Mail: info@jppol.dk http://www.saxo.com/dk/idealisten_carsten-norton_epub_9788740010558

(s) filosofi, historie, psykologi, religion og samfundskundskab


Islamisme – en orientalsk totalitarisme af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013. 312 s.

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt: Forord s. 7-11 Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27 (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45 (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74 (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93 (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128 (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150 (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den islamiske civilisation som projekt s. 151-179 (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154, Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216 (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269 (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt "Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på." Uffe Østergård i Information, oktober 2013. http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse: "Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden" Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014. http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/ Citat fra anmeldelse: “Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau". Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse: “... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." Kasper Støvring, Berlingske Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag


Pakistan og Indien[redigér]

Idéen om oprettelse af Pakistan som et separat nationalhjem for muslimerne i Britisk Indien opstod i 1930'erne og blev gennemtvunget af Den Muslimske Liga under Muhammad Ali Jinnahs ledelse ved delingen af Indien i 1947. Pakistan blev dannet i 1947, da det sammen med området, der nu er Bangladesh, blev skilt ud fra Britisk Indien. Navnet Pakistan betyder «det rene land», og det var meningen, at det skulle være en ren muslimsk stat.

Delingen førte til nogle af de mest omfattende folkevandringer i nyere tid, da hinduer og sikher flygtede fra Pakistan til Indien, og muslimer den modsatte vej. Det er anslået, at det involverede flere end 10 mio. mennesker, og i kølvandet på delingen fulgte omfattende massakrer på begge sider med op mod 1 mio. dræbte. Alligevel blev mange muslimer i Indien,og mange hinduer blev i Pakistan.

Samme år opstod voldsomme kampe langs grænsen mellem Vestpakistan og Indien samt i Kashmir, der havde muslimsk flertal, men hvis hindufyrste foretrak at slutte sig til Indien. Det resulterede i den første af tre krige mellem de to lande og en deling af Kashmir, som ingen af landene nogensinde har anerkendt. Pakistan og Indien kom igen i krig i 1965 og 1971. Øst-Pakistan løsrev sig i 1971 og dannede efter en blodig borgerkrig, Bangladeshkrigen, den selvstændige stat Bangladesh. Pakistans grænselande er Iran, Afghanistan, Kina og Indien. Sydkysten udgøres af det Arabiske Hav.

I 1992 hævdede Pakistan at det var langt fremme med udvikling af atomvåben. Spændingen steg yderligere i maj 98, da Indien gennemførte en serie atomprøvesprængninger, hvilket provokerede Pakistan til at gennemføre en tilsvarende serie sprængninger.

Indien hævder desuden, at den Kashmir-baserede pakistanske terrorgruppe Lashkar-e-Taiba har stået bag flere terroraktioner i Indien. Siden 2003 har der imidlertid været reelle fredsforhandlinger i gang mellem ærkerivalerne – optimismen er bl.a. symboliseret ved åbningen i 2005 af en direkte busrute mellem landene.

Siden grundlæggelsen i 1947 har Pakistan været præget af militære og autoritære styrer, som har tilsidesat landets demokratiske forfatning, en vedvarende konfrontation med Indien, radikaliserede muslimer, ukontrollable grænseregioner og senest det tvetydige engagement i konflikten i Afghanistan.


Mandag den 26. maj 2014 blev Indiens nye premierminister Narendra Modi taget i ed. Pakistans premierminister Nawaz Sharif deltog. Det ses som et forsøg på at genoprette de anstrengte diplomatiske forbindelser mellem arvefjenderne (AFP).


19. dec. 2014 en pakistansk domstol har afgjort at den angivelige bagmand til terrorangrebet i Mumbai i 2008 kan slippes ud i friheden. Lederen af Lashkar-e-Taiba, Zaki-ur Rehman Lakhvi kan løslades mod en kaution på 5.000 dollars. Hans advokat Abbasi siger, at summen vil blive betalt. Afgørelsen kom den 17. dec. 2014 to dage efter en Taleban massakre i den pakistanske by Peshawar, hvor 148 mennesker – mest elever - blev dræbt på en skole.


Andre steder, andre drømme af Daniyal Mueenuddin. Forlaget Klim 2013. 270 s.

De otte indbyrdes forbundne fortællinger i 'Andre steder, andre drømme' bevæger sig fra de luksuriøse paladser i Pakistans byer til provinsens forarmede landsbyer, idet liv og skæbner i en rig godsejers familie og tjenerstab sammenvæves til et portræt af et feudalt samfund i opbrud.

Gennem stærkt sansede portrætter af disse mennesker formår Daniyal Mueenuddin at skildre livet i et samfund, der vil være både fremmedartet og ukendt for de fleste danske læsere.

'Andre steder, andre drømme' blev tildelt 'Commonwealth Writer’s Prize' 2010 for bedste skønlitterære debutbog. Hans fortællinger har været trykt i bl.a. the New Yorker udvalgt af Salman Rushdie.

Indhold

Elektrikeren Nawabdin s. 9-26, Saleema s. 27-61, Skaffedyret s. 62-100, Historien om en brændende pige s. 101-116. Andre steder s. 117-150, Vor Frue s. 151-179, Lily s. 180-240, En forkælet mand s. 241-270.

http://klim.dk/bog/Andre_steder_andre_droemme.htm

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag


Verdens farligste land? - Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme og demokrati af Jochen Hippler. Forlaget Ellekær 2013. 279 s.

Lige siden statsdannelsen i 1947 har Pakistan været et problematisk land. Den politiske og religiøst inspirede vold er markant i Pakistan. Tidligere ministerpræsident Benazir Bhutto, der blev myrdet under valgkampen i 2007, er det mest prominente offer for volden i Pakistan i de seneste år, men der er mange forskellige konfrontationer i Pakistan, som finder deres udløsning i vold.

Pakistan kan ligne en failed state – en mislykket stat med atomvåben vel at mærke. Men er Pakistan ”verdens farligste land”? Det er det spørgsmål, den tyske Pakistan-kender Jochen Hippler har sat sig for at besvare i denne bog, der omfatter områdets historie tilbage til de ældste civilisationer, landets befolkning og dets økonomi samt de mangeartede problemer, der truer Pakistans demokratiske udvikling.

Indhold:

Pakistan i krise s. 9

Historien – fra Indus-civilisationen til i dag s. 21- 114 ( Den førislamiske tid s. 22, Muslimsk herredømme i Indien s. 32, Britisk koloniherredømme s. 43, Pakistan – fra grundlæggelsen i 1947 til i dag s. 50, Teorien om ”to nationer” s. 50, Grundlæggelsesfasen 1947 til 1958 s. 55, Sekulært militærherredømme 1958 til 1971 s. 60, Zulfikar Ali Bhuttos regeringstid 1971 til 1977 s. 67, Zia ul-Haqs islamistiske militærdiktatur1977 til 1988 s. 71, Spinkelt demokrati 1988 til 1999 s. 79, Nyt militærherredømme 1999 til 2008 s. 91, Valget i 2008 og overgangen til demokrati s. 106).

Landet – Pakistans samfund og dets regioner s. 115-166 ( Økonomi og samfund s. 115, Økonomi s. 116, Social struktur s. 121, Urbanisering s. 125, Etnisk og sproglig mangfoldighed s. 128, Religion: konfessioner, retninger og anskuelsesmåder s. 131, Menneskerettigheder og kvindens stilling s. 138, Provinser og regioner s. 144, Punjab s. 144, Sindh s. 148, Megabyen Karachi s. 150, Baluchistan s. 152, Nordvestprovinsen s. 155, Stammeområderne s. 158, Den nordlige del s. 160).

Krisen – militærherredømme, vold og islam s. 167- 250 (Pakistans militær: middel til krigsførelse og samfundsmæssigt magtcentrum s. 168, Det strategiske miljø s. 168, Stridskræfternes størrelse og udrustning s. 171, Krigene s. 173, Den pakistanske hær som samfundsmæssig institution s. 180, Militæret som politisk magtfaktor s. 187, Vold, borgerkrige og terrorisme s. 197, Konfessionelle konflikter s. 199, Latent borgerkrig i Karachi s. 200, Opstand i Baluchistan s. 203, Borgerkrig i Nordvestprovinsen s. 206, Selvmordsattentater s. 215, Virkningen af de lokale konflikter på det samlede Pakistan s. 217, Islam, ekstremisme og sekulær politik s. 221, Religiøse partier mellem religion og politik: JUI og JI s. 221, Religiøs ekstremisme, vold og terrorisme s. 231, Sekulær politik og instrumentalisering af religionen s. 240, ”Religiøs” politik og sekulære kræfter s. 241).

Pakistan efter 2008 (aktualisering til den danske udgave) s. 251-269 (Valget i maj 2013 s. 265).

Oversætters efterord s. 269, Appendiks s. 275, Noter s. 277, Illustrationsfortegnelse s. 278, Forkortelsesliste s. 279

http://www.ellekar.dk/Bog_17.html

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag


Religion og samfund i Indien[redigér]

Staten Indien er et sekulariseret demokrati med religionsfrihed og kastesystemet, der var religiøst begrundet, er officielt afskaffet. I 2005 var Indiens præsident muslim og premierministeren sikh, mens folkeflertallet var hinduer. Indernes hverdag er præget af religionerne på mange forskellige måder. Kan man fx komme sammen med sin nabo, hvis man har helt forskellige spiseregler? Hvem gifter man sig med? Er særlige erhverv knyttet til en særlig religion eller sekt? Stemmer man på politikere med samme religiøse overbevisning som en selv?

Filmforslag: "Mumbai Mosaik 2003" (2 x 30 min.) og "Kurveflettere og murstensarbejdere" (12 min) på IndiensPortalens DVD.

Del-forslag

til materiale indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk


Begrænset adgang til et af verdens mest kendte turistmål. En tidsgrænse på tre timer blev indført ved Taj Mahal fra 1. april 2018. tiltaget skal forebygge uheld og ulykker. Det 17 hektar store område med mausoleet bygget af stormogulen Shah Jahan til minde om sin hustru Mumtaz Mahal, moske og meget andet kan tage lang tid at opleve. Ifølge D. N. Dimri talsmand for Archaeological Survey of India (ASI) kommer der op mod 50.000 besøgende på de travleste dage. Området har siden 1983 været en del af Unescos verdensarv, og i 2007 blev Taj Mahal en del af listen over verdens syv nye vidundere. Taj Mahal ligger i den indiske delstat Uttar Pradesh tæt ved byen Agra i den nordlige del af landet. De hvide marmor bygninger står på den sydlige bred af floden Yamuna. (JP Rejser s. 36 lørdag 14. april af Morten Kammersgaard).


The Caste System and the Stages of Life in Hinduism. Fin illustreret side: http://www.friesian.com/caste.htm Hobsons artikel om det indiske kastesystem og det britiske koloniherredømme: http://www.infinityfoundation.com/mandala/h_es/h_es_hobso_caste_frameset.htm Hinduers syn på kvinder - læs Pandeys oversigtsartikel her: http://www.infinityfoundation.com/mandala/h_es/h_es_pande_women_frameset.htm


Hinduismen af Allan Poulsen. Grundbog med tekstsamling. Systime 2012. Illustreret og med ’Test dig selv’-opgaver efter hvert kapitel. 192 s.

Indholdsfortegnelse: Brugervejledning 5-6. 1. Introduktion og overblik 7-21. 2. Hinduismens historie og hellige bøger 22-28. 3. Filosofien om karma og genfødsel 29-34. 4. Bhagavadgita. Tre veje til frelse 35-39. 5. Guderne og deres ’familier’ 40-50. Ramayana 51-55. 7. Tilbedelsen af guderne 56-60. 8. Indien som helligt land og Benares som hellig by 61-67. 9. Yoga og meditation 68-73. 10. Guruer og ashrams 74-77. 11. Mahatma Gandhi 78-84. 12. Kalender, fester og højtider 85-90. 13. Dharma. Hvordan man lever som hindu 91-99. 14. Kastesystemet 100-108. 15. Hinduismen i Indien i dag 109-114. 16. Hinduismen i verden og i Danmark 115-118. 17. Kritik og debat 119- 120. Tekster (36 ialt) s. 121-185. Forslag til videre læsning 186-187. Litteraturliste 188-190. Billedliste 191. Stikordsregister 192. http://www.systime.dk/hinduisme.html

Samarbejdsmulighed med erhvervsøkonomi, filosofi, historie, mediefag, religion, samfundsfag, sprogfag og teknologifag.


Seksualitet[redigér]

Voldtægter Statistikker viser, at der i Indien finder en voldtægt sted hver 20. minut.

I de seneste år har der været en række opsigtvækkende gruppevoldtægter i Indien. Børn og udenlandske turister er blandt de ofre for voldtægter, der har præget Indien de seneste år.

23. jan 2014: Indisk politi har torsdag anholdt mindst 12 mænd i en angivelig gruppevoldtægt i det østlige Indien. Ifølge politiet skete gruppevoldtægten efter ordre fra lokalrådet i kvindens landsby, der består af byens ældre. Kvinden på 20 år blev udsat for det seksuelle overfald i mandags i Birbham-distriktet, der ligger i delstaten Vestbengalen. Ifølge politiet havde kvinden et forhold til en mand fra et andet lokalsamfund. Kvinden og hendes ven blev bundet fast til to træer og idømt hver en bøde på 25.000 rupier (cirka 2200 danske kroner, red.) for affæren, siger vicepolitikommissær Prasanta Chowdhury. Kvinden, der nu er indlagt på hospitalet, siger til journalister, at hendes familie ikke var i stand til at betale en bøde på, hvad der svarer til omkring 2200 danske kroner. Ud over de 12 mænd er lederen af landsbyens lokalråd blevet anholdt.

Fredag 10. januar bliver en 18-årig tysk kvinde, frivillig NGO-hjælper, overfaldet og voldtaget af en mand samme sovekupe i West Coast Express toget fra Mangalore til Chennai i det sydlige Indien. Hun frygtede for sit liv, turde ikke skrige og kalde på hjælp. Mandag den 13. jan. meldte hun ledsaget af en ledende embedsmand fra Jernbanepolitiet overfaldet. Ved en konfrontation hos politiet identificerede hun manden. Manden blev straks anholdt, han er løsarbejder fra forbundsstaten Bihar.

Tirsdag den 14. januar 2014: En 51-årig dansk kvinde blev tirsdag udsat for trusler, tyveri og gruppevoldtægt i den indiske hovedstad New Delhi. Efter at have besøgt et af byens museer var kvinden faret vild på vej hjem til sit hotel i et populært backpacker-område, og hun henvendte sig til gruppen af mænd i nærheden af New Delhi Railway Station. Kvinden ønskede ikke læggeundersøgelse i Indien, men blev straks fløjet til København. De seks er anholdt. Der er tale om otte hjemløse, der holdt til ved banegården. Voldtægten af den danske turist gik verdenspressen rundt. Læs mere her: http://politiken.dk/udland/ECE2182351/dansk-kvinde-har-vaeret-udsat-for-gruppevoldtaegt-i-indien/

2. januar 2014 Indisk 16-årige pige brændt ihjel efter gruppevoldtægter i Kolkata/Calcutta i Vest-Bengalen. I følge politiet blev der sat ild til hende 23 dec. da hun var alene hjemme, og på sygehuset døde hun den 1. januar. Branden blev stiftet af to bekendte af dem, der havde begået voldtægt på hende den 26. oktober. Voldtægten skete i nærheden af, hvor hun boede i Madhyagram. Da hun havde meldt det til politiet, blev hun på ny overfaldet og seksuelt misbrugt.


På Kvindernes Internationale Kampdag Søndag d. 8. marts kl. 22.10 viste DR TV 1 Indiens døtre, en times dokumentarfilm om voldtægt i Indien - filmen er selvfølgelig forbudt at vise i Indien. Dokumentaren er produceret af Mette Heide og instrueret af Leslee Udwin.

Massevoldtægten der rystede verden

Dokumentaren 'Indiens døtre' er historien om massevoldtægt og drab på den 23-årige medicinstuderende Jyoti Singh i Delhi i 2012. Historien igangsatte store protester og en debat om kvinderettigheder, som ikke før var blevet diskuteret i den indiske offentlighed. Indien er et af de lande i verden, hvor flest kvinder bliver voldtaget. Før i tiden holdte forældre sådanne overgreb skjult, fordi de var bange for, at deres datter ikke kunne blive gift, hvis historien kom offentligt frem. Men med Jyoti Singhs død er voldtægt ikke længere kun et skamfuldt anliggende for kvinder. Det er også blevet et politisk emne. 23-årige Jyoti Singh var på vej hjem i bus en tidlig aften efter et biografbesøg med en ven. De overfaldes af seks mænd bevæbnet med jernstænger. Jyoti massevoldtages og maltrakteres for til sidst at blive smidt nøgen på gaden. 13 dage senere dør hun af sine kvæstelser. For første gang i en dokumentarfilm fortæller Jyotis forældre og en af voldtægtsmændene om, hvad der skete, og hvorfor disse brutale voldtægter finder sted i Indien.

28 timers interview med dødsdømt voldtægtsmand

Dokumentaren viser uddrag fra i alt 28 timers dybdegående interview med en af de dødsdømte voldtægtsmænd, Mukesh Singh. Han indrømmer at have kørt bussen under voldtægten, men nægter sig skyldig i selve agten. Dokumentaren går tæt på de værdier og det verdenssyn, han repræsenterer. Dokumentaren, som er samproduktion med BBC, vises samme dag i England, Indien, Sverige, Schweiz, Norge og Canada.

Udvalgte citater fra 'Indiens døtre':

ML Sharma, forsvarsadvokat: "I vores kultur er der ikke plads til en kvinde."

Mukesh Singh, voldtægtsmand: "En pige er langt mere ansvarlig for en voldtægt, end en dreng."

Leslee Udwin, instruktør, om at interviewe Mukesh Singh: "De frygtindgydende detaljer om voldtægten gjorde, at jeg forventede monstre. Men overraskende nok kunne virkeligheden ikke være længere fra min formodning. De var almindelige, tilsyneladende normale og ikke bemærkelsesværdige mænd men med rigide og tillærte holdninger om kvinder… samfundet er ansvarlig for disse mænd og deres handlinger."

Far til Jyoti: "Jyoti er blevet et symbol. Hendes død har tændt en fakkel, som kaster lys - ikke kun over det her land, men over hele verden. Men på samme tid har hun rejst spørgsmålet: Hvilken betydning har 'en kvinde'? Hvordan ser samfundet på hende?"

Leslee Udwin, der har instrueret dokumentarfilmen ’Indiens døtre’, er blevet bedt om at forlade Indien og sidder nu i Delhi og venter på et fly onsdag den 4. marts 2015. Filmen er blevet forbudt at vise i Indien, fordi dokumentarfilmen kan lede til uro i landet. Ifølge Reuters siger det indiske politi, at en af gerningsmændene kommer med bemærkninger, der er nedladende over for kvinder, hvilket kan skabe et ramaskrig i befolkningen.

Det danske produktionsselskab Plus Pictures har været med til at lave dokumentaren, og co-producer Mette Heide fortæller, at situationen i Indien ikke vil få nogen betydning for visningen af filmen i andre lande. Mette Heide fortæller, at fængslet, hvor interviewet med gerningsmanden har fundet sted, har godkendt interviewet, og at myndighederne efterfølgende har haft materialet til gennemsyn. Derfor kalder hun situationen for beklagelig.

Hun mener, at der nu er gået politik i sagen, og at de indiske myndigheders håndtering ikke kun handler om at undgå uro i Indien, men også om at fjerne fokus fra et mere udpræget og rystende kvindesyn i det indiske samfund. Sagen er politisk. Filmen giver et rystende indblik i indernes holdning til kvinder. Det er ikke kun voldtægtsmanden, men også to forsvarsadvokater, der giver udtryk for, at kvinder ikke er noget værd, siger hun.

https://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2015/02/27/092747.htm


Sagen fra 2012, der gjorde indiske kvinder oprørte:

16. december 2012: En 23-årig kvindelig studerende bliver gruppevoldtaget i en bus. Hun havde været i biografen med sin ven. Kvinden bliver mishandlet , blandt andet havde mændene også stukket et jernrør op i hendes underliv under den grusomme handling. Også hendes ven blev slået og begge blev sluttelig kastet ud af bussen. 26. december 2012: Voldtægtsofferet bliver fløjet til et hospital i Singapore, da hendes tilstand er kritisk. Hun dør 29. december af sine kvæstelser. Og ifølge dommeren havde de fire »begået mord på en hjælpeløs person«. Uden foran retssalen stod protestgrupper klar og råbte »hæng dem, hæng dem«, skriver AP.

11. marts 2013: Den hovedmistænkte - buschaufføren - bliver fundet død i sin fængselscelle. Han begik formentlig selvmord.

Loven er nu strammet

Den indiske regering har nu strammet loven, så man nu risikerer dødsstraf for forbrydelsen.

13. sept. 2013 De fire voldtægtsmænd blev alle dømt til døden.

Læs mere detaljeret her: http://politiken.dk/udland/ECE2071889/indiske-maend-kendt-skyldige-i-doedelig-gruppevoldtaegt-af-23-aarig/ og http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/09/13/0913133246.htm

Et par andre eksempler, der kom i medierne i 2013:

20. april 2013: En fem-årig indisk pige voldtages og torteres. Ifølge lægerne var hendes tilstand efter overgrebet stabil, men hun har brug for en kirurgisk operation. En 22-årig mand arresteres i sagen. 26. april 2013: En amerikansk velgørenhedsarbejder voldtages. Politiet i det østlige Indien anholder en 40-årig mand lokal forretningsmand, der formodes at stå bag voldtægten. 30. april 2013: En fireårig pige dør af hjertestop, efter at hun blev voldtaget to uger forinden. 4. juni 2013: En 30-årig amerikansk turist udsættes for en gruppevoldtægt af en lastbilchauffør og to medgerningsmænd i den nordlige delstat Himachal Pradesh i Indien. 20. juli 2013: Seks mænd, der var anholdt og anklaget i en sag om røveri og gruppevoldtægt af en kvindelig schweizisk turist i Indien, idømmes livsvarig fængsel. Efter overgrebet blev den 39-årige schweiziske kvinde bragt til hospitalet. 22. august 2013: En kvindelig fotograf bliver voldtaget af en gruppe mænd, da hun sammen med en kollega tager billeder i en nedlagt tøjfabrik i Mumbai. Kvinden bliver efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine kvæstelser. læs fx her http://ekstrabladet.dk/112/article2194529.ece?track=lokalavisen

Dødsstraf i Indien: Tirsdag den 21. jan. 2014 ophævede Indiens Højesteret 15 dødsstraffe i en afgørelse, som bliver hyldet af menneskerettighedsgrupper. De 15 personer fik ændret straffen til livsvarigt fængsel. Indien har over 400 personer siddende på dødsgangen, men der er kun genneført 3 henrettelser i det seneste årti. (Reuters).

Opgaveforslag: sammenlign med voldtægtsstatistikker for Europa, USA, Kina, Pakistan eller andre lande.

Materialeforslag:

Delhis smukkeste hænder af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2012. 364 s. En desillusioneret midaldrende svensk mand tager til det eksotiske og anderledes Indien for at vende om på sit liv - Mødet med Indien bliver både overrumplende og humoristisk. Kapiteloversigt: 12. januar 2012 s 7-10. 12. januar 2009: 1. s 13-15. 2. s 16-22. 3. s 23-27. 4. s 28-34. 5. s 35-40. 6. s 41-44. 7. s 45-50. 8. s 51-54. 9. s 55-59. 10. s 60-65. 11. s 66-70. 12. s 71-74. 13. s 75-80. 14. s 81-85. 15. s 86-91. 16. s 92-96. 17. s 97-100. 18. s 101-104. 19. s 105-108. 20. s 109-115. 21. s. 166-120. 22. s 121-124. 23. s 125-130. 24. s 131-135. 25. s 136-140. 26. s 141-144. 27. s 145-150. 28. s 151-153. 29. s 154-159. 30. s 160-167. 31. s 168-174. 32. s 175-180. 33. s 181-188. 34. s 189-192. 35. s 193-199. 36. s 200-204. 37. s 205-208. 38. s 209-214. 39. s 215-220. 40. s 221-225. 41. s 226-230. 42. s 231-236. 43. s 237-240. 44. s 241-244. 45. s 245-248. 46. s 249-271. 50. s 272-274. 51. s 275-281. 52. s 282-287. 53. s 288-293. 54. s 294-299. 55. s 300-305. 56. s 306-310. 57. s 311-316. 58. s 317-321. 59. s. 322-326. 60. s 327-331. 61. s 332-336. 62. s 337-340. 63. s 341-344. 64. s 345-349. 65. s 350-353. 66. s 354-357. 12. januar 2010 s 361-364. http://www.modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788770537544 http://www.modtryk.dk/index.phtml?forfatterid=0247 Læs anmeldelse på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/delhis-smukkeste-haender-af-mikael-bergstrand

(S) dansk


Bogen om homoseksualitet "Den forbandede kærlighed" af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007. Se undervisningsforslag på bogens hjemmeside under menupunktet Bogen i undervisningen. Der er lærervejledning og tre undermenupunkter (I, II, III): I. Arbejde med en fortælling med arbejdsopgaver. Det indiske eksempel er no 6: Alexander ændrede alt. II. Arbejde med et tema 1. Tema: Fra homoseksualitetens historie 2. Tema: Familieliv – idealer, normer og muligheder 3. Tema: Religion 4. Tema: Seksualitet og seksualisering 5. Tema: At springe ud 6. Tema: Diskrimination og racisme, danskhed og anderledeshed 7. Tema: Kultur, køn og roller III. Kulturtema - kloden rundt Hjemmesideadressen er: http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1


En strøm af ord af James A. Levine. Roman. Politikens Forlag 2009. 190 s. James A. Levine er professor i medicin og anerkendt for sine videnskabelige studier. I samarbejde med FN har han fokuseret på forholdene for kvinder og børn i 3. verdens lande, og i den forbindelse rejste han til Indien, hvor han mødte en ung prostitueret pige, som inspirerede ham til at skrive En strøm af ord, der er hans debutroman. I bogen fortæller 15-årige Batuk Hostorine (i 2004) om sit liv; hvordan hun af familien blev solgt som prostitueret, da hun var 9 år gammel. Kort indholdsoversigt: Den blå notesbog s. 7-61/99. Riskornet s. 62-99 Her slutter den blå notesbog. Nummererede ark brevpapir fra Royal Imperial Hotel i Mumbai s. 100-164. Almindeligt hvidt papir s. 165-177. Den sølvøjede Leopard s. 178-186. Det følgende er teksten fra tre papirark, der var foldet sammen og lagt ind i den blå notesbog (2004) s. 187-190. Alle underafsnit kan ses her, tryk på dansk undervisning http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/En_stroem_af_ord(9788756791533).aspx Læs kort mere her: http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=113 Læs anmeldelse fra Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE712769/brutal-fortaelling-fra-bombays-slum/

(S) Storby Mumbai, dansk, psykologi og samfundsfag


KAMA SUTRA af WULFFMORGENTHALER og medforfatter Marie Louise Tüxen. Politikens Forlag 2013. Gennemillustreret vittig tegneseriebog. 144 s.

Wulffmorgenthalers opdatering af den 2000 år gamle indiske elskovslære Kama Sutra. Med stillinger og tips, der passer til vore tids erotiske liv. Ligesom den oprindelige Kama Sutra indeholder bogen 64 elskovsstillinger. Wulffmorgenthalers Kama Sutra er en satirisk guide til erotik, dating, samliv i hverdagen - og når dit parforhold har eksisteret i mange år.

Indholdsoversigt: 1. afsnit: Nye forhold s. 5-25 (Stilling 1-13. Tips s. 15, 19, 25). 2. afsnit: Ikke i forhold s. 27-49 (Stilling 14-24. De største elskere gennem tiderne s. 29, 37. Tips s. 33, 39, 47). 3. afsnit: De seriøst gifte og længerevarende forhold s. 51-67 (Stilling 25-31. Tips s. 57, 61, 63. Digtet: Den skønne kontrakt s. 66-67). 4. afsnit: De digitale s. 69-87 (Stilling 32-38. De største elskere s. 73, 87. Tips: Kom ud s. 78-83). 5. afsnit: Nu hygger vi – med de gamle og dyrene s. 89-109 ( Stillling 39-48. Tips s. 91, 99. De største elskere s. 93, 103. Masturbation s. 107-109). 6. afsnit: tændt af en kendt s. 111-127 (Stilling 49-57. De største elskere s. 119. tips s. 121, 123. Sexpyramide for kvinder og mænd s. 126-127). 7. afsnit: Par i anskaffelsesfasen s. 129-143 (Stilling 58-64. Tips s. 133, 1135. Ægte kærlighed s. 142. Første erotiske hulemalerier 100.000 f.v.t.).

Forfattere: WUMO er en sammentrækning af navnene på den kreative duo Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. .Mest kendt er de nok for den daglige humorstribe i dagbladet Politiken. Ved siden af samarbejdet optræder Wulff som stand-up-komiker, mens Morgenthaler instruerer spillefilm. http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Wulffmorgenthaler__Kama_Sutra(9788740010503).aspx

(S) almen studieforberedelse, biologi, dansk, psykologi og samfunds- og kulturfag.


Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/ Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm

I lyset af bøgerne kan man fx diskutere seksualitetens betydning i Indien og Danmark i fortid og nutid.

Samarbejdsmulighed med biologi, dansk, klassiske fag/oldtidskundskab, psykologi, religion og samfundsfag.


Selvbiografi - livsbeskrivelse[redigér]

Arbejdsforslag:

Hvordan beskriver forfatterne deres liv i Indien? Har deres forskellige baggrund nogen betydning for beskrivelserne?

Sammenlign fx Gandhis og Kiplings oplevelser og beskrivelser af Sydafrika, hvor Kipling var på årlige vinterferier fra 1898-1908. M.K.Gandhi boede i i Sydafrika 1893-1915. Overvej og diskuter, hvordan man selv ville beskrive sit liv som 20-årig, som 40-årig, som 70-årig?


Gandhi, M.K. An Autobiography or The Story of my Experiments with Truth, 1927, 420 pages. The story of Gandhi's life (1869-1948) written by himself. It is a detailed record of his young life in Gujarat in India (1869-1888), his education in London (1888-1891), years in South Africa (1893-1915) and later struggle for an independent India. http://www.holybooks.com/gandhi-autobiography-story-experiments-truth/

Download the book free of charge here:http://www.holybooks.com/wp-content/uploads/M.-K.-Gandhi-An-Autobiography-or-The-Story-of-my-Experiments-with-Truth.pdf Læs om Gandhis liv her:http://en.wikipedia.org/wiki/Mohandas_Karamchand_Gandhi


Rudyard Kipling: Lidt om mig selv. Oversat fra engelsk af Kai Friis Møller. Forlag Rosenkilde & Bahnhof 2011. 220 s.

Det er forfatteren Rudyard Kipling (1865-1936) vi kan takke for børnebogen Kim. Hvem kender ikke at lege 'Kims leg'? Samtidig klæber et anderledes broget eftermægle til ham. I politisk øjemed er han uløseligt forbundet med den imperialistiske parole i hans digt »The White Mans Burden« omkring den hvide mands civilisatoriske ansvar i forhold til andre racer. Han er til dato den yngste forfatter, der har modtaget Nobelprisen i litteratur (som 41-årig i 1907).

I personen Kipling kombineres det hjertevindende med det dybt kontroversielle; magiske børnefortællinger møder anglocentrisk patronisering. Selvsagt er hans selvbiografi, som han skrev som 70-årig, en fascinerende læseoplevelse. Kipling skrev biografien kort før sin død i 1936, en ligefrem skildring af hans liv fra barndommen i Bombay til positionen som international kendt forfatter. Det er beretningen om en anden tid og et anden indstilling til tingene, et interessant og berigende tidsbillede på engelsk imperialisme og ironisk nok derigennem en erindring om ikke at se sort og hvidt på verden. Kipling kan både som lyriker og prosaist være en eminent forfatter med et greb om både sprog og komposition, der kan måle sig med de allerfleste. Indhold: Kp. 1 En meget ung person 1865-1878 s. 7, Kp. 2 Skolen før dens blomstring 1878-1882 s. 25, Kp. 3 Syv strenge år s. 41, Kp. 4 Interregnum s. 75, Kp. 5 Finansudvalget s. 101, Kp. 6 Sydafrika s. 137, Kp. 7 Ens helt eget hus s. 163, Kp. 8 Arbejdsredskaber s. 189, Noter (ord- og navneforklaring) s. 215-220, suppler med Onkel Crom rektor Cormell Price s. 25 Spørgsmål man kan stille: Diskuter, hvordan journalister arbejder og skriver. I hvor høj grad præger det Kiplings bog, at han gennem mange år også var journalist? Skal litteratur dømmes ud fra forfatteren? Og skal datidens mennesker i det hele taget dømmes med nutidens øjne? Hvordan opnår man et nuanceret perspektiv, der formår at skildre forfattere som Kipling som andet og mere end repræsentanter for vores dårlige samvittighed? http://www.rbforlag.dk/?page_id=3354 Læs Politikens fine anmeldelse her: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1456255/junglebogens-far-fortaeller-om-sit-usaedvanlige-liv/ Du kan læse Kiplings berømte børneroman Kim online på engelsk her: http://www.online-literature.com/kipling/kim/

(S) dansk, engelsk og Storby Bombay


Roberts, Gregory David: Shantaram. Selvbiografisk roman. NB Books 2009, 2. udgave, 853 s. I sin ungdom fik australske Gregory en 19 års dom for røveri, men det lykkedes ham at flygte, og under falsk identitet ankom han til Bombays slum. Bogen beskriver otte års oplevelser i Bombay/Mumbais kriminelle underverden. Bogen er International Bestseller. http://nbbooks.dk/index.php/1172589 Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/shantaram-af-gregory-david-roberts og her: http://nbbooks.dk/index.php/1352759

Se indholdsfortegnelse, stikordsregister og undervisningsforslag dansk og erhvervsøkonomi (S) dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, Storby Mumbai



Botton, Alain de: Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for, at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende), at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer. Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme.

Indholdsfortegnelse – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

Kp. I Visdom uden doktrin s. 9-19 (5). Kp. II Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 (6) ii. Undskyldninger s. 53-57 (3) iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 (5)). Kp. III Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 (8) ii. En moralsk atmosfære 86-90 (3) iii. Rollemodeller s. 91-97 (5)). Kp. IV Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 (7) ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 (6) iii. Åndelige øvelser s. 142-158 (3) iv. Undervisning i visdom s. 159-162). Kp. V Ømhed s. 165-177 (4). Kp. VI Pessimisme s. 179-193 (7). Kp. VII Perspektiv s. 195-202 (3). Kp. VIII Kunst s. 204-245 (11). Kp. IX Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. (4)). Kp. X Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 (6) ii Auguste Comte s. 300-309 (3) iii Konklusion s. 310-312 (3)). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. Indeks s. 316-318.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


Skibsophugning i Indien[redigér]

Med salget af den tidligere storebæltsfærge "Kong Frederik IX" blev der i danske medier i foråret 2005 sat ekstra fokus på skibsophugningen, som den foregår i fx Indien. Der blev gjort opmærksom på behovet for ren skibsophugning og økonomer kunne tilføje, at den kunne blive en stor industri i Europa og særdeles rentabel, nu da mange enkeltskrogede skibe stod foran ophugning. Forslag indsendt af Kirsten Kjeldgaard kk@aalborg-stu.dk (dansk) og Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk

Materiale:

Green Peace om skibsophugning i Indien: http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2005/skrot-komplot-aktion-paa-konge/ Avisartikler (se også indiske avisers behandling af emnet), radioudsendelser m.v. Samarbejdsmuligheder og perspektivforslag: Biologi - De skadelige stoffer og deres virkninger på mennesker. Dansk - massekommunkation om skibsophugning med arbejdsspørgsmål (tryk på dansk for at se); Andre sprogfag kan anvende disse spørgsmål. Erhvervsøkonomi - Erhvervsetik; Eemshaven projektet i Holland (12. juli 2005) om ren skibsophugning. Filosofi: Etik og Menneskerettigheder i forbindelse med skibsophugning. Geografi - De økologiske skader på naturen Kemi - De skadelige stoffer og deres virkninger. Mediefag: Lav en drejebog til et 5-10 minutters indslag om ophugning af skibe i Indien til TV avisen/til en ungdomsudsendelse. Religion: Etik og Menneskerettigheder i forbindelse med skibsophugning. Desuden kan der arbejdes med menneskesyn med særligt fokus på hinduisme og kastesystemet. Samfundsfag: Politiske aspekter i at eksportere farlig skrot fra et land til et andet. Teknologi/teknikfag: Hvilke problemer rejser det at ophugge et skib på en ren måde?


Sprog og kommunikation[redigér]

Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation af Anna Maria Lassen. Systime 2012 bog og ibog. Illustreret og med modeller, figurer samt fine opgaver. 208 s. Bogen undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen. Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer. Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser. Indholdsoversigt: Forord 5, 1. Sprogets oprindelse 6-37. 2. Sproghandlinger og sprogspil (bl.a. Høflighed og Face-begrebet s. 59 f.) 38-66. 3. Kommunikation og medier 67-101. 4. Sprog og betydning 102-130. 5. Argumentation og retorik (bl.a. oversigt over retoriske stilfigurer s. 151-154) 131-165. 6. Sprog og psykologi bl.a. girafsprog og ulvesprog 166-191. 7. Arbejdstekster: Magtens sprog, Parforhold, Politiske sprogspil 192-202. Litteraturliste 202-204. Billedliste 205-206. Stikordsregister 207-208. http://www.systime.dk/sprog-i-brug-8.html Lav et hindi-sanskrit sprogtræ, se s. 36. Find selv eksempler på indiske sproghandlinger og kommunikation i bl.a. aviser tryk Indiske medier og bøger som fx Alvorlige mænd af Manu Joseph. Roman. Thanning og Appel 2011

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundskundskab


Storbystudium[redigér]

- se ovenfor: Mumbai/Bombay.


Tibet og Indien[redigér]

Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927 Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Farvel Tibet – På sporet af et tabt land af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Om forfatteren: Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

Indhold. Kort s. 4.

1.Del

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38. 2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65. 3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85. 4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100. 5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133. 6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145 7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171 8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226. 10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244. 11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken & den poetiske rebel s. 245-252. 12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278. 13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284. 14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297. 15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301. Ordforklaring s. 302-303. Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

Stikordsregister: s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42. Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236. Afganistan s. 163, 185, 186. Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22. Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.33-36, 191. Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165. Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169. Ali, by s. 42, 55, 57, 58. Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129. Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166. Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.201-202. Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54. Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55. Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164. Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236. Bairagarh, indisk landsby s. 23. Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130. Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284. Bibelen s. 64, 274. Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248. Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223. Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240. Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297. Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274. Brahmaputra-floden s. 30. Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209. Buddhisme, buddhist og klostre s. 37-38, 42-43, 56, 59-60, 71, 76, 88, 89, 107, 108-109, 110, 111-112, 121, 124, 127, 131-132, 134, 136, 142-143, 161, 168-169, 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289. Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193. Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218. Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298. Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60. Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33. Chandigarh, indisk storby s. 33, 35. Chemu kloster I Himalaya s. 216. Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246. Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298. Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101. Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148. Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47. Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121. Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193. Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299. Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s. 4, 38, 66, 123. Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59. Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273. Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297. Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45. Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252. Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89. Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60. Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247. Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150. Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259. Dras-floden i Ladakh s. 119. Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. 60-61. Dzongri La i Sikkim, s. 207-208. Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216. Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65. Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185. Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271. Fluer s. 37, 231. Fotula-passet 4108 m. højt s. 166. Frank, hollænder s. 65. Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254. Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284. Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218. Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275. Ganges, hellig indisk flod s. 56. Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204. Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254. Gansu, kinesisk provins s. 140. Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231. Gilgit, by i pakistan s. 162. Goecha La-pas i Himalaya s.272. Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297. Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136. Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202. Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229. Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103. Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259. Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25. Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, 30, 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257. Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19. Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229. Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27. Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217. Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252. Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286. Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202. Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296. Indus-floden s. 30, 169, 171, 250. Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39. Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56. Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193. Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, 279-284. Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228. Javed, Husams søn s. 187-188. Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96. Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227. Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210. Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146. Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102. Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172. Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63. Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, 173-174, 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201. Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285. Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284. Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94. Keylong, lille by i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133. Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144. Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142. Khumbu-regionen i Nepal s. 43. Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41. Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166. Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191. Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, 90, 91, 94-95, 98, 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, 258, 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298. Kinnuar dalen s. 10. Kirong ved Tibet s. 45. Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254. Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61. Kungfu, -film s. 9. Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44. Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175. Lama, se under Dalai Lama. Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169. Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172. Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, 287-289, 298-299. Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95. Lobsang i Kathmandu s. 242-244. Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123. Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135. Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221. Manali, indisk by s. 4, 37, 123. Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99. Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61. Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209. Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278. Markha dalen i Ladakh s. 171. Mastiff hund s. 14. McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299. Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216. Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253. Migou kloster i Himalaya s. 216. Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. 137-140. Minapin, lille by i Pakistan s. 162. Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32. Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45. Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288. Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120. Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196. Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259. Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, 56, 57-62, 65, 229, 256. Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194. Mustang området i Nepal s. 94. Myg s. 9, 82. Myre s. 18. Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209. Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30. Namika La-passet s. 165. Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31. Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284. Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, 229, 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284. Nishat i Kashmir s. 195. Nyalam flække i Tibet s. 25. Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248. Old Tingri by i Tibet s. 259. Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40. Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163. Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196. Pal Lhama s. 70. Pamirbjergene s. 215. Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, 261-262, 263. Pangi dalen s. 32, 36. Paranthas, fladt hvedebrød s. 9. Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160. Pashupatinath hindutempel s. 228, 236. Pemba, guide i Sikkim s. 204. Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158. Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44. Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120. Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, 97-99, 100, 134-135, 259. Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87. Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295. Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270. Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272. Puja, rituel tilbedelse s. 167-168. Puntsog, lama, s. 119- 120. Qinghai, kinesisk provins s. 140. Rafiabad område i Kashmir s. 180. Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158. Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196. Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274. Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215. Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276. Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, 28, 31, 66. Sadhu, hellig hindumand s. 9, 228-229, 231-232, F. s. 234, 236. Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176. Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280. Sangyip-fængslet i Tibet s. 251. Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256. Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231. Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24. Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219. Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292. Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281. Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33. Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128. Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279. Sichuan, kinesisk provins s. 140. Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, 207, 210, 234, 273. Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160. Singh, Kishen s. 46-47. Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46. Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256. Snemand, afskyelig se s. 215-220. Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175. Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132. Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166. Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Stupa, buddhistisk monument, s. 101, 110, 167, 232, 235, 262, 277. Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284. Suru dalen, muslimsk s. 152. Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191. Tadsjikistan s. 41, 64, 215. Takla Makan-ørkenen s. 41. Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247. Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123. Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100. Tashilhunpo klostret I Tibet s. 261, 270, 271. TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141. Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298. Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, 248-252. Tenzing, tibetaner som den første på Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219. Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240. Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211. Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, 258, 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299. Tisa, indisk landsby s. 16, 22. Tong La passet i Tibet s. 256. TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238. Tsango-floden i Tibet s. 45. Tsarap-floden i Indien s. 109, 123. Tsejong, munk, s. 88-89. Tsering i TRCO i Kathmandu, s. 238-240. Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, 136-137, 141-145, 269. Tshoka, landsby i Sikkim s. 205. Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249. Uighur, fra Xinjiang s. 42, 99. Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218. Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96. Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96. Yamdrok Tso sø I Tibet s. 277. Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298. Yarkand i Kina s. 112, 121, 165. Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47. Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220. Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286. Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204. Yvonne s. 65, 82-83. Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120. Zani s. 146. Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270. Zoji La-passet s. 175. Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.



At Vække Det Lysende Sind – Tibetansk Meditation til Indre Fred og Glæde af Tenzin Wangyal Rinpoche. Forlaget Sommer 2014. Med CD indlagt. 122 s.

I At Vække Det Lysende Sind vejleder meditationsmesteren Tenzin Wangyal Rinpoche dig i at tage indre tilflugt i stedet for at søge efter støtte udenfor dig selv. Ved at bruge hjerteinstruktionerne fra Dawa Gyaltsen, en tibetansk meditationsmester fra 700-tallet som drivkraft til en dyb praksis, åbner Tenzin Wangyal Rinpoche dine øjne for de skjulte gaver, der er gemt i dine dagligdags oplevelser. De meditationer, der bogen og den tilhørende CD angiver, er en direkte måde at møde livets udfordringer på. Hvis du fuldt ud inddrager denne praksis i din hverdag, vil det hjælpe dig til at åbne op og omforme det, du opfatter som begrænsninger, til ubegrænsede muligheder. Den vil hjælpe dig med at opløse tvivlen på dig selv og din dømmen af dig selv, og få øje på visdommen og lyset, der er inde i dig hvert eneste øjeblik. At vække det lysende sind giver læserne instruktioner til meditationer og praksis, der hjælper dig med at få øje på det naturlige sinds guldgrube.

Indholdsoversigt

Forord af Rinpoche s. VII-X (den tibetanske Bön dozgchenmester Dawa Gyaltsen centrale instruktioner består af fem linjer. De konstituerer en enkel, elegant og fuldkommen vej til oplysning.

Vision er sind

Sindet er tomt

Tomhed er klart lys

Klart lys er forening

Forening er stor lyksalighed

Introduktion s. XI-XIV (At bruge denne bog og CD s. XIII-XIV: Dette er den traditionelle buddhistiske måde at udvikle vejen på: at læse eller høre belæringerne – brug Cd’en til det, reflektere over det, du har læst eller hørt, og så bringe det, du har forstået, direkte ind i din meditationspraksis s. XIII)

Kp. 1 At finde Tilflugt gennem De Tre Døre s. 1-29. (Krop - roen, Tale - stilheden, Sind - rummeligheden bliver kaldt De Tre Døre s. 1. At finde indre tilflugt gennem roen i kroppen s. 5-6. At finde indre tilflugt gennem stilheden i talen s. 7-14. Kilden til alle positive kvaliteter s. 14-15. At vende smerten til at blive vejen s. 15-20. Remedier til smerte: Tre ’’piller’’ til indre tilflugt s. 20-28. tre piller om dagen: At forstærke vanen med at vende sig indad s. 28-29).

Kp. 2 Indre Tilflugt og at opdage Det Hellige Selv s. 31-41. (Indre tilflugt 3 vers: Krop, Tale, Sind s. 32. Første tilflugt: Tomhedens krop s. 32-35. Anden tilflugt: Lysets krop s. 35-38. Den tredje tilflugt: Lyksalighedens krop s. 38-41).

Kp. 3 Gaven Indre Tilflugt s. 43-52. (Åbenhedens gave: Tomhedens krop s. 44-45. At overvinde frygt med sørste tilflugt s. 45-47. Opmærksomhedens gave: Lysets krop s. 47-48. At overvinde håb med anden tilflugt s. 48-50. Varmens gave: Den store lyksagligheds krop s. 51. At komme over lidelse med tredje tilflugt s. 51-52).

Kp. 4 Vision er Sind s. 53-69. (De fem linjer fra s. VIII s. 53-57. Guidet meditationspraksis med Vision er sind s. 58-59. Når der ikke er nogen umiddelbar udfordring s. 59-66. ’’Vision er Sinds’’ uformelle praksis s. 66-67. Konkulsion: ’’Vision er Sind’’ s. 67-69).

Kp. 5 Sindet er Tomt s. 71-81. (At komme til at kende dig selv s. 72-77. Guidet meditation til ’’Sindet er Tomt’’ s. 77-78. Den uformelle praksis til ’’Sindet er Tomt’’ s. 78-80. Afslutningsvis: ’’Sindet er Tomt’’ s. 80-81).

Kp. 6 Tomhed er Klart Lys s.83-93. (Meditationspraksis for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 88-89. Uformel praksis til ’’tomhed er Klart Lys’’ s. 89-91. Konklusion for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 91. Hvil, opløs, fortsæt: Instruktioner til at bevare opmærksomhed s. 92-93).

Kp. 7 Klart Lys er Forening s. 95-100. (Meditationen til ’’Klart Lys er Forening’’ s. 98-99. Den uformelle praksis til ’’Klart Lys er Forening’’. S. 99-100).

Kp. 8 Forening er Stor Lyksalighed s. 101-108. (Meditationspraksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 104-106. Den uformelle praksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 106-107. Konklusion for ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 107-108).

Kp. 9 Det Naturlige Sinds Guldgrube s. 109-114.

Efterord s. 115, Appendiks s. 117 (Indre Tilflugt: Krop, Tale, Sind, Dedikation), Tak s. 119-120, Om forfatteren s. 121-122, Indhold på CD s. 122.

Stikordsregister til sanskrit og tibetanske ord og personer i bogen:

Bön = Tibets førbuddhistiske religion med buddhisme. Den oprindelige, skriftløse religion i Tibet var præget af shamanisme og kultiske fester knyttet til årets gang i naturen og menneskelivet, s. 5, 9, 12, 13 37, 86, 119. Læs mere her http://www.religion.dk/leksikon/b%C3%B6n

Chakra = Hjul på sanskrit, kroppen indeholder 7 store energicentre s. 32. Læs mere på http://netspirit.dk/new/?page=22

Dawa Gyaltsen (levede i 700-tallet) var den 24. dzogchenmester i linjen Zhang Zhung Nyen Gyü. Denne bog bygger bl.a. på hans meditationsinstruktioner, s. VII, VIII, IX, XIV, 53, 54, 55, 72, 73, 74, 75, 80, 81, 84, 89, 95, 96, 102, 103, 106, 109, 115.

Dzogchen = ’’Den store, naturlige fuldkommenhed’. Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet, s. VII, VIII, 5, 12, 15, 37, 39, 43, 61, 76, 81, 83, 110, 111. Læs mere her http://da.wikipedia.org/wiki/Dzogchen http://www.information.dk/155209 http://www.vaekstcenteret.dk/jes_bertelsen.asp

Dzogchenmestre s. VII, 23, 89.

Mandala = Mandala er en sammensætning af sanskrit ordene ”manda” – som betyder essens, og ”usffix la” som betyder ”container” eller ”beholder”. Altså kan man tolke ordet mandala som: En container man har ejerskab over, som indeholder essensen. Almindeligvis ser man dog mandala oversat til 'hellig cirkel'. En cirkel har ingen hjørner – og cirklen i sig selv har en utrolig masse hellige betydninger i forskellige religioner. En cirkel repræsenterer også uendeligheden, det uafbrydelige, det konstante og det ”hele” – helheden! Og helheden findes i dig selv. Den er et af de ældste religiøse symboler, kendt allerede fra palæolitisk tid, dvs. ældste stenalderperiode. Mandalaen er kendt i mange kulturer, blandt andet hos pueblo-indianerne, i hinduismen og den tibetanske buddhisme, fx de fem dhyanibuddhaer, s. 32, 33, 117. Læs fx mere her http://netspirit.dk/new/?page=843

Ngo trö = at blive vist sit eget ansigt, udpegende instruktioner s. 72.

Rigpa = naturlig opmærksomhed s. 76. Samsara = Samsara oversættes ofte fra sanskrit med ”hjulet”, der består af fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel. Samsara er det buddhistiske livshjul – dvs. eksistensens cyklus, der repræsenterer sjælens vandring igennem forskellige tilværelsesformer. Samsara er derfor den forgængelige verden. Den cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam. Selve ordet Samsara betyder noget i retning af ”kontinuerlig tilblivelse”, men der skal tages højde for, at det er vanskeligt at oversætte fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara består af en lang kæde af død og genfødsler, s. 112. Læs mere her: http://www.visdomsnettet.dk/o-2585/

Shardza Tashi Gyaltsen (1859–1935) was born in the Kham region of Tibet. An unusually gifted child, he became a monk at age nine. At thirty-four he retired to a mountain hermitage where he passed the rest of his life in retreat, meditating, writing, and teaching students from both Buddhist and Bonpo backgrounds, s. 71.

Zhang Zhung = et kongerige i syd-vest Tibet fra ca. 500 f.v.t.–625. Zhang Zhung Nyen Gyü eller Zhang Zungs mundtlige tradition s. VII, 72, 119. http://forlagetsommer.dk/

Du kan også lytte til Tenzin Wangyal Rinpoche på dette link:

http://forlagetsommer.dk/tenzin-wangyal-speaks/

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, psykologi, religion og samfundsfag


Den 22. Febr. 2015 er det 75 år siden, at Tenzin Gyatso (f. 1935) i 1940 blev indsat som den 14. Dalai Lama på tronen i Potala-paladset i Lhasa. Dalai Lama tihører Gelug-sekten af Tibetansk Buddhisme. Af familie, venner og hof bliver han kaldt Kundun, hvilket betyder "tilstedeværelsen". Dalai Lama blev født i landsbyen Tagtser, i den Tibetanske provins Amdo, i året 1935. En delegation, ledet af Keutsang Rinpoche, finder i 1937 det lille barn, som ved udpegelse af den 13. Dalai Lamas (død 1933) personlige genstande, bekræfter, at han er den nye inkarnation. Læs fx om Dalai Lama her: http://hhdl.dharmakara.net/


Dalai Lamas besøg i Danmark i februar 2015 har vakt debat med danske politikere om, hvorfor de ikke vil møde ham. Læs debatten i aviser, fx JyllandsPosten lørdag den 24. januar 2015 Ballade om Dalai Lamas besøg.


Læs i The Economist 20. december 2014 nekrologen om den tibetanske aktivist og lærer Tashi Tsering, der døde den 5. dec. 85 år gammel. Hans liv var et eksempel på det undertrykkende regime, som Dalai Lama repræsenterede. Det holdt i århundreder den tibetanske befolkning i armod.


Strid om den 14. Dalai Lamas reinkarnation. Han skriver, at Kinas Kommunistiske Parti ikke har ret til at udvælge og anerkende reinkarnationer, som det skete med 11. Panchen Lama i 1995. Læs fx artiklen i JP International 26. sept. 2011.


Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk her: http://www.tibetexpress.net/en


Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som "Kalon Tripa" eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. Læs på engelsk her: http://articles.cnn.com/keyword/dalai-lama


Dalai Lama udtalte i 10/3, 2009: China makes hell on Earth for Tibetans. Læs artiklen her: http://edition.cnn.com/2009/WORLD/asiapcf/03/10/india.dalai/


Dalai Lama/Lhamo Dhondrub (f.1935 Takster, Tibet) fik i 1989 Nobels Fredspris. Religious and political leader of the Tibetan people. Residens i Dharamsala, Indien. Søg Peace, alfabetisk, Dalai Lama og få adgang til links her: http://www.almaz.com/nobel/nobel.html


Tibet Awareness Site læs om den politiske og kulturelle situation her set fra et tibetansk buddhistisk synspunkt: http://tibet.dharmakara.net/


Vajrayana/tibetansk buddhisme får du en kort introduktion til på engelsk her: http://www.culturopedia.com/Religions/tibetan.html


Den tibetanske buddhistiske Dharmakara hjemmeside her: http://www.dharmakara.net/


Vajrayana/tibetansk buddhisme korte tekster både nye og traditionelle. Scroll ned ad siden og find det du har brug for: http://www.sacred-texts.com/bud/tib/index.htm


Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i.

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9. Kort over Himalaya s. 10-11. Forord af Lars Gundersen s. 12. Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235. Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Tibet til alle sider. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer). Kort over Tibet s. 146. Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme – interviews og beretninger af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002. Gennemillustreret. 83 s.

Bogen trækker en linje fra de første kvinder omkring Buddha over de store, kvindelige tibetanske mystikere Yeshe Tsogyal, Machig Lapdron og Jetsun Lochen, frem til nonner i eksilklostre i og omkring Dharamsala i Nordindien i dag.

Fin indholdsoversigt, her giver jeg kun de overordnede kapitler:

Forord s. 6. I kp. Historisk baggrund – kvinders liv og mulighder s. 7-19. II kp. Et traditionelt nonnekloster i Nordindien s. 20-33. III kp. Nonners uddannelse i et moderne kloster i Nordindien s. 34-47. IV kp. Tre kvindelige mystikere – beretninger s. 49-67. V kp. Tenzin Ppalmo i Dongyu Gatsal Ling Nonnekloster s. 68-88. Stikordsregister s. 81. Litteratur, internet mm. S. 82-83.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


Tibetansk medicin og psykiatri af Grethe Sørvig. Bogans Forlag 2005. Mange illustrationer. 197 s.

Forfatteren forholder sig loyalt til den tibetanske medicinske tradition, som hun søger at formidle i denne bog. Bogen indeholder en introduktion til sygdomslære og den tibetanske medicins og psykiatris diagnoseformer, arbejdsmetoder og resultater, og indeholder også selvhealende metoder i flg. tibetansk medicin, samt kapitler om tibetansk eksorcisme, psykologi og astrologi.

Fin indholdsoversigt med mange underafsnit til hvert kapitel. Jeg nævner kun kapitlerne her:

Forord s. 7. Tak s. 8. Kp. 1 Tibets historie s. 9-28. Kp. 2 Tibetansk medicins terminologi og grundprincipper s. 29-39. Kp. 3 De tre væskers funktioner i den sunde organisme s. 40-44. Kp. 4 Diagnoseformer s. 45-60. Kp. 5 Medicinske ingredienser s. 61-69. Kp. 6 Klassificering af fødevarer s. 70-83. Kp. 7 Cancer og HIV/AIDS – behandling og forskning s. 84-87. Sammenfatning (Gyud-zhi: rodtantraet kp. 6) s. 88-94. Kp. 9 Tibetansk psykiatri s. 95-135. Kp. 10 Buddhistisk psykologi s. 136-141. Kp. 11 Andre terapiformer s. 142-160. Kp. 12 Kalachkra Tantra og forbindelsen mellem tibetansk medicin og astrologi s. 161-173. Ordliste s. 175-190. Bibliografi s. 191-197. http://hovedland.dk/bogan/tibetansk_medicin_og_psykiatri.htm http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


De Fem ‘Tibetanere’ eller den gamle hemmelighed om ungdommens kilde af Peter Kelder, Bog 1. Forlaget Sphinx 1992, 2. udgave 2012. Illustationer. 78 s.

Følg med til det skjulte kloster dybt inde i Tibet, og få del i hemmeligheden om evig ungdom og sundhed - nemlig de fem overleverede tibetanske øvelser - lette at udføre, men stærke nok til at forandre dit liv for altid.

Indholdsoversigt:

Advarende forord s. 2.

Udgiverens forord s. 7-9 (Bogen blev oprindelig udgivet i 1939 Eye of Revelation. Aurafelt = et usynligt energifelt om kroppen s. 8, Kroppens 7 centrale energicentre, der svarer til de 7 endokrine kirtler, som producerer de hormoner, der regulerer alle vores legemsfunktioner – modsat exokrine kirtler fx svedkirtler og galde - Hypofyse dvs. en kirtel med indre sektion af hormoner afgørende for bl.a. legemsvæksten, kønsmodning og stofskiftet s. 8 ).

Indledning af Chris Griscom s. 10-13 (foryngende energiriter s. 11, Prana – er sanskrit ordet for livskraft. I yoga, indisk medicin og krigskunst refererer begrebet til en kosmisk energi, som man mener kommer fra solen og forbinder universets elementer. Som det universelle princip for energi eller kraft, ansvarlig for legemets liv, varme og bevarelse, er prana den totale sum af al energy, som manifesterer sig i universet. Denne livsenergi, prana, er levende påkaldt og beskrevet i Vedaerne. I Ayurveda, tantra og Tibetansk medicin er "praṇā vāyu" den grundlæggende vāyu (vind, luft) som alle andre vāyus stammer fra,forklaring hentet på Wikipaedia, s. 12).

Et fænomen og et fantom – om forfatteren s. 14.

1. Del: Shangri-La-horisonten bag horisonten s. 15-25. (Bl.a. mødet med oberst Bradford, Indien, Klostret, 7 chakraer, syv hormonkirtler i kroppens endokrine system og stimulere kirtlens hormonudskillelse. Gennemgang af chakraerne. Riter = øvelser s. 24. Billedillustraion s. 25. Maulawiyah = de hvirvlende dervisher s. 28. Drejninger maksimum 12 gange). Energi-riterne s. 26-45. (Rite nummer 1 s. 26-28 Illustration s. 27. Rite nummer 2 s. 29-31 Illustration s. 30. Rite nummer 3 s. 32-34 Illustration s. 33. Rite nummer 4 s. 35-37 Illustration s. 36. Rite nummer 5 s. 38-40 Illustration s. 39). Spørgsmål og svar s. 41-45.

2. Del: Fremskridt I ‘Himalaya-klubben’ s. 47-49. Et skridt videre s. 49-53 (Rite nummer 6 Illustration s. 50)

3. Del: Vitalitet og ernæring s. 54-58.

4. Del: Stemmens energi s. 59-62. Miraklet fortsætter s, 62-64 (Ret ryggen s. 62). Kan det virkelig passse? Uddrag af breve s. 65-68. Fascination og praktisk øvelse af dr. Birgit Petrick-Sedlmeier s. 69-71 Bekræftelser styrer energien s. 72-77 af Maruschi A. Magyarosi og Volker Karrer s. 72-77. Opreet din egen ’Himalaya-klub’ af volker Karrer s. 78.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-974p.html (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


De Fem ’Tibetanere’ Bog 2 – opfølgeren til De Fem ’ Tibetanere’ af Peter Kelser – Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Sphinx forlag 1999, 9. oplag 2012. Illustreret. 304 s.

De fem tibetanske yoga-øvelsers historie og baggrund samt deres anvendelse i dagligdagens praksis. Lær også her om den sjette tibetaner, og læs bag om historien: hvem var Peter Kelder, hvorfor virker øvelserne osv.

Erstatningsøvelser og skåneøvelser, for folk med dårlig rygge samt ældre der gerne vil, men ikke kan udføre dem som vist i bog 1.

Indholdsoversigt: Forord s. 9-11 (Mantra eller mantram (Sanskrit) er ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Mantraer benyttes specielt om bestemte stykker af Vedaerne, der anvendes som påkaldelser, citat fra Wikipaedia, s. 10). Forlæggerens indledning s. 13-18 (hvert kapitel er skrevet af en ekspert på det pågældende område s. 15). Kp. 1 På jagt efter ungdommens kilde af Harry R. Lynn s. 19-27. Kp. 2 Vesteuropæere på jagt efter Tibets magi og mystik af Richard Leviton s. 29-49 (Gonpa = munke-universitet s. 33, naljorpa = tiggerpilgrim s. 38, tumo-vejrtrækning s. 40, lung-gom = trncegang s. 42, Mahasiddha = særdeles dygtige undervisningsmestre og Nath Siddha s. 47, rinpoche = æret lærer s. 48, chakraer = roterende hjul, energifelter i kroppen s. 48 se også kp. 4). Kp. 3 Sande historier om helbredelse og foryngelse af laura Faye Taxel s. 51-82 (Første del: Læserne melder tilbage om fantastiske resultater s. 59-68. Anden del: Et medicinsk perspektiv s. 69-82). Kp. 4 De fem ’Tibetaneres’ hemmelige energier af Richard Leviton s. 83-118 ( Skema med chakra (roterende hjul) – placering – kirtler s. 91, kinesisk lægekunst baseret på Qi = livskraftenergien og akupunktur s. 98-101, Qigong = kampsportsøvelser s. 101- illustration s. 102 – 105). Tillæg A: Hvordan man starter sin egen Himalaya-klub s. 265-266, Tillæg B: Folk er blevet helbredt ved at arbejde med De Fem ’Tibetanere’ fortæller Laura Faye Taxel s. 267-277, Tillæg C: Forskellige traditioner inden for Hatha yoga: Hvordan man finder den undervisning, der passer en? af Linda Johnsen s. 279-293, Tillæg D: Hvordan finder man den rigtige lærer i Hatha yoga af Sandra Anderson s. 295-297. Bibliografi til kp. 2, kp. 4, kp. 6, kp. 7, tillæg C s. 299-304.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-2824p.html

Den Intelligente Krop Hørkær 7-9, 1 sal 2730 Herlev +45 44 92 73 49 info@denintelligentekrop.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


Tibet – blandt melædere og åndemanere, af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/ 1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet. Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet. At rejse i Tibet er også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

Indholdsoversigt

Forord s. 7.

1. En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21 (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

2. Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41 (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

3. Buddha Sakyamuni s. 43-49 (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

4. Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98 (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

5. Padmasambhava s. 99-107 (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

6. Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988 (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

7. Milarepa s. 135-141 (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

8. Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239 (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

9. Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256 (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag

Den 22. Febr. 2015 er det 75 år siden, at Tenzin Gyatso (f. 1935) i 1940 blev indsat som den 14. Dalai Lama på tronen i Potala-paladset i Lhasa. Dalai Lama tihører Gelug-sekten af Tibetansk Buddhisme. Af familie, venner og hof bliver han kaldt Kundun, hvilket betyder "tilstedeværelsen". Dalai Lama blev født i landsbyen Tagtser, i den Tibetanske provins Amdo, i året 1935. En delegation, ledet af Keutsang Rinpoche, finder i 1937 det lille barn, som ved udpegelse af den 13. Dalai Lamas (død 1933) personlige genstande, bekræfter, at han er den nye inkarnation.


Valg i Indien[redigér]

Verdenshistoriens hidtil største demokratiske valg finder sted i Indien fra 11.april til 19. maj 2019, hvor 900 mio. indere kan stemme. Landet er delt op i 7 valgkredse. Den store kamp står mellem premierminister Modi, der leder det højreorienterede hindunationalistiske BJP parti (Bharatya Janata Parti) og hovedrivalen Rahul Gandhi, der leder det venstreorienterede Kongresparti og er arving til Nehru/Gandhi-dynastiet. (Flot oversigtskort og detaljer i JP International 11. april 2019 s. 14).


Verdenskulturhistorie – Vesten sammenlignet med Indien. Samarbejde mellem mange fag.[redigér]

Verden i nyeste tid ca. 1960- postmodernisme, kold krig til krigen mod terror. Moderniteten ca. 1775- ca. 1960 selvidentitet og industriel civilisation. Romantikken ca. 1775-1914 Følelse, åndelighed og den nationale idé Oplysningstiden ca. 1650-1830 bekender sig først og fremmest til den menneskelige fornuft Renæssance ca 1400-1650 genfødsel tilbage til antikkens rødder Middelalderen 476-1500 mellemtiden, hvor det katolske kristne verdensbillede skaber et sammenhængende Europa. Antikken ca. 800 f.v.t. til år 476 e.v.t.

Om litteraturhistorie se nederst i denne oversigt.

Verden i fremtiden[redigér]

FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Verden i nyeste tid ca. 1960- postmodernisme, kold krig til krigen mod terror[redigér]

Materialeforslag:

Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. Forlaget Systime 2. udgave 2011. Illustreret og med oversigter. Bogens website på www.nyestetid.systime.dk har supplerende undervisningsmateriale til bogens emner. 201 s.

Bogen beskræftiger sig med de konflikter, der karakteriserer verdenshistorien siden slutningen af 1980'erne: 1. Den nye Verdensorden 7-13, 2. Den Den Kolde Krig og Murens fald 15-35, 3. Udvidelsen i EU og de ændrede spilleregler for samarbejdet 37-58, 4. Konflikten om Det hellige land 59-82, 5. Fra Golfkrig til Irak-krig 83-106, 6. International islamistisk terror 107-126, 7. Kina - det 21. århundredes supermagt? 127-146, 8. Globalisering 147-168, 9. Den globale folkevandring 169-184, 10. Menneskerettigheder 185-200. Bogen på grund af det brede udvalg af historiske emner er det oplagt også at bruge bogen i tværfagligt arbejde. 2. udgaven er opdateret med en beskrivelse af finanskrisen og dens betydning for EU-samarbejdet samt en analyse af drabet på Osama bin Laden og hvilken indflydelse det vil få for den internationale islamiske terrorisme. Find selv andre eksempler fra Indien. http://www.systime.dk/verden-i-nyeste-tid-fra-kold-krig-til-krigen-mod-terror-1.html

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi, sprogfag, historie, geografi, religion og samfundsfag


World in Motion 2.0 – Science – Fiction – Technology af Lars Ulrik Tambjerg-Ravn. Anthology. Systime 2012. Illustrated and with Tasks. 190 p. Table of Contents: Living Online 7-43. Here’s Looking at You 45-66. Genes and Destiny 69-109. Automation for the People 111-143. Where To Now? 145-184. Credits 186-190. Find examples from India. http://www.systime.dk/world-in-motion-2-0-science-fiction-technology.html

(S) engelsk undervisningsforslag

Læs her om verdens værste SPAM-land i 2012, Indien med 16, 1%, læs artiklen af Karim Petersen her: http://www.comon.dk/art/221202/indien-er-verdens-vaerste-spam-land

Se også ovenover under disse emner: Indien siden selvstændigheden i 1947 og Indiens historie efter 1739

Modernitet ca. 1775-ca. 1960 selvidentitet og industriel civilisation[redigér]

Materialeforslag:

Modernitetens verden - Tiden, videnskab, historien og kunsten. Redigeret af Ole Høiris og Thomas Ledet. Aarhus Universitetsforlag 2009. Gennemillustreret. 671 s.

Det modernes gennembrud i 1800- og 1900-tallet betød, at mennesket nu skulle stå helt og aldeles på egne ben. Familien, naturen, historien, Gud og nationen var pludselig ikke længere en fast ramme om menneskelivet. Nu måtte den enkelte finde svarene og skabe meningen i en verden, hvor menneskelivet var reduceret til et element i et meningsløst univers underkastet ubrydelige naturlove. Bogen er også særdeles anvendelig som leksikon med de fyldige emneregister s. 651-659 og personregister s. 660-668, samt verdenskort over de europæiske kolonier 1814 på omslagets inderside forrest og over kolonier i 1914 på omslagets inderside bagerst. I 37 artikler på ca. 10-20 sider stiller forskere på Aarhus Universitet skarpt på centrale aspekter af modernitetens verden. Indholdsoversigt: Indledning 11-29, Tiden 30-166, Videnskab 168-366, Historien 368-506, Kunst 508-650, Billedoplysninger 669-671. http://da.unipress.dk/udgivelser/m/modernitetens-verden/ Citat fra Tom Hermansens anmeldelse i Jyllands-Posten "Og sådan kunne man fortsætte opremsningen fra en bog, man bliver klog af at læse. Denne bogserie er et fremragende bevis på forskningens berettigelse."

(S) arabisk, billedkunst, biologi, dansk, datalogi, engelsk, filosofi, fysik, geografi, historie, kemi, klassiske fag, matematik, mediefag, psykologi, religion, russisk, samfundsfag, tysk og teknikfag.


Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling - en introduktion til komparative historiske analyser af Jørgen Møller. Hans Reitzels Forlag 2012. 225 s.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande? Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger. Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Se henvisningerne til Indien Kina i stikordsregister s. 251-255. http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741255095.aspx

(S) erhvervsøkonomi, filosofi, historie og samfundsfag


Skakspillerne og andre noveller af Munchi Premchand. Forlaget Klim 2013.151 s. http://klim.dk/bog/Skakspillerne_-_og_andre_noveller.htm

Munchi Premchand (1880-1936) er en af Indiens vigtigste forfattere, og han sammenlignes af og til med Tolstoj eller Charles Dickens.

Bogens ti noveller er omhyggeligt udvalgt for at give danske læsere en smagsprøve på Premchands geniale vid og evne til at leve sig ind i andre menneskers sorger og glæder. Novellen 'Skakspillerne' blev ydermere berømt, idet Indiens største filminstruktør Satyajit Ray i 1977 lavede en film baseret på denne novelle.

Bogen giver desuden en introduktion til devanagari-skriften, det gamle sanskrit-alfabet, som hindi skrives med. Og novellernes indiske gloser er gengivet med devanagari og en transskription foruden ordforklaringer før hver novelle.

Indhold: Forord 9. Devanagari 11-15. Mit møde med Premchands litteratur 17-22. Novellerne: 1. Ligklædet (1936) 23-33. 2. Beruselsen (1934) 35-45. 3. Min storebror (1934) 47-58. 4. Datter af en fin familie (1910) 59-69. 5. En thakurs brønd (1932) 71-76. 6. Vinternatten (1930) 77-85. 7. To okser (1931) 87-101. 8. Femmandsrådet (1916) 103-117. 9. Forløsningen (1931) 119-130. 10. Skakspillerne (1924) 131-144. Noter 145. Konsulterede værker 146. Ordliste 147-150. Om oversætteren Triloki Nath Sharma 151.

Selvom hindi regnes for verdens fjerde største sprog, findes kun ganske lidt hindi-litteratur oversat til dansk, og dette hovedsageligt via engelsk. Denne novellesamling er måske noget af det første, der foreligger på dansk oversat direkte fra hindi.

Premchand er født i Nordindien i 1880, hvor de fleste af Indiens mange fyrstestater var en del af Imperiet under britisk overherredømme, levede han sit 56 år korte liv i turbulente tider. Han var selv aktiv i den tidlige uafhængigheds bevægelse, og med sin litteratur var han med til at åbne folks øjne for en del af de uretfærdigheder, mange gamle indiske traditioner havde påført samfundet, og altid skildrede han dette med en stor indlevelse, varme og humor.

(S) dansk, historie og samfundsfag


Falkenstjerne Dansk Litteratur bd. 3 fra Tom Kristensen til Nutiden (5. udgave). Af Mogens Bjerring-Hansen, Anders Bollerup, Laurits Gregersen og Peter Boile Nielsen. Forlaget SYSTIME 2013 (Bog) Illustreret, fin indholdsoversigt s. 5-7, noter med tekstoplysninger og ordforklaringer.s. 500-527. 528 s.

Bogen præsenterer en række af de væsentligste bidrag i kernestoffet i dansk litteratur og rummer desuden tekster, der kan indgå i et sproghistorisk forløb. I antologien er mange af grundpillerne i nyere dansk litteratur og kultur repræsenterede - Hans Kirk, Knud Sønderby, Hans Scherfig, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Peter Høeg, Michael Strunge for at nævne nogle få. Tekstsamlingen henvender sig til ungdomsuddannelser såvel som voksenuddannelser og videregående uddannelser, men også til den interesserede litteraturlæser i almindelighed. Denne 5. udgave rummer mange nye billeder og en række nye tekster af bl.a. Kjell Askildsen, Tor Ulven, Kerstin Ekman, Per Petterson og Kim Leine. http://www.systime.dk/falkenstjerne-bd-3.html

Sammenlign dansk litteratur i 1900-tallet og til nutiden med indisk og diskuter ligheder og forskelle.

Romantikken ca. 1775-1914 Følelse, åndelighed og den nationale idé[redigér]

Materialeforslag:

Romantikkens Verden - Natur, menneske, samfund, kunst og kultur redigeret af Ole Høiris og Thomas Ledet. Aarhus Universitetsforlag 2009. Gennemillustreret. 640 s.

Romantikken formulerede et særligt verdenssyn, der åbnede for en dyrkelse af folkelig fortid, den nationale idé, for melankolsk livsførelse, splittelse og higen efter helhed og harmoni og åndelighed. Den var en kritisk reaktion mod oplysningstidens materialistiske rationalisme og modernitetens fremvoksende industrialisering. Bogen er også særdeles anvendelig som leksikon med de fyldige emneregister s. 626-629 og personregister s. 630-636, samt tidens verdenskort på omslagets indersider. I mere end 40 artikler stiller forskere på Aarhus Universitet skarpt på centrale aspekter af perioden. Indholdsoversigt: Indledning 11-29, Naturen 33-151, Mennesket 152-255, Samfund 256-369, Kunst og kultur 370-520, Kunstneren 522-625. Billedoplysninger 637-639. http://da.unipress.dk/udgivelser/r/romantikkens-verden/ Læs anmeldelsesuddrag her: Jakob Ladegaard StandArt: "Bogen … giver ikke alene et nuanceret billede af en afgørende epoke i Vestens historie, den er tilmed smukt produceret med et væld af farvebilleder og et, ja, lækkert layout. Det er i en romantisk forstand et fragmentarisk værk, der frem for at lukke indre modsigelser og spændinger ude, lader læseren opdage en tid og et verdenssyn fra forskellige og ofte overraskende vinkler. Antologien er af den grund at betragte som et regulært straffespark for enhver underviser eller romantik-interesseret med tværfaglige ambitioner. Grundet de generelt velskrevne og fint formidlede artikler, gælder dette ikke blot på universitetsniveau, men også på f.eks. ungdomsunddannelser. Desuden er bogen et befriende modspil til vor tids nationalistiske definiton af romantikken." Finn Windfeldt Hansen lektørudtalelse: "Bogen favner med sin detailrigdom og inviterer i øvrigt bredt. Omslag, udstyr og layout er i fuld overensstemmelse hermed, og resultatet er da også blevet, at man står med en bog, der næsten synes uomgængelig. Det er formidling, når det er bedst: solid faglig forankring gjort tilgængelig for såvel lærd og læg. En stor og flot udgivelse, der nærmest fremstår encyklopædisk i sigte og indhold, og som udover udtalte faglige kvaliteter også er skrevet med blik for formidling af emnet."

(S) Billedkunst, biologi, dansk, engelsk, filosofi, fysik, geografi, historie, idræt, kemi, musik, religion, russisk, samfundsfag og tysk.

Oplysningstiden ca. 1650-1830 bekender sig først og fremmest til den menneskelige fornuft[redigér]

Materialeforslag:

Oplysningens verden - Idé, historie, videnskab og kunst. Redigeret af Ole Højris og Thomas Ledet. I serien Verdensbøger. Aarhus Universitetsforlag 2007. Rigt illustrere. 600 s. Se Almen studieforberedelse og Tværfag (samarbejde mellem rigtig mange fag) Bogen er også særdeles anvendelig som leksikon med de fyldige emneregister s. 583-589 (se Indien) og personregister s. 590-598. 38 Fagfolk fra alle fakulteter på Aarhus Universitet bidrager med artikler i læsbart sprog af en længde på ca. 10-20 sider hver. Indholdsoversigt 7-10. Indledning 11-26, Prolog 29-42. Oplysningens tid og idé 45-121. Naturvidenskab 125-266. Samfundsteori og -Praksis 268-435. Kunst og dannelse 436-564. Epilog 567-582.

'Feudalismens økonomi i Europa kulminerede, den industrielle revolution med dampmaskinen satte i gang, og europæerne systematiserede global arbejdsdeling og handel med totalt herredømme til søs og magtfulde kolonier rundt om i verden. Nu var verden og livet ikke længere styret af Gud, men af fornuftige love, som mennesket kunne erkende og udnytte, og de menneskelige fællesskaber baserede sig på frie og lige menneskers indgåelse af en fornuftig kontrakt. Denne verdsliggjorte verdensopfattelse med dens udvikling af en empirisk erkendelsestradition har sammen med det globale udsyn været et helt specielt europæisk fænomen. Måske finder vi heri det egentlige grundlag for Europas politiske og økonomiske verdensherredømme, som derefter udviklede sig, og for den videnskabsopfattelse, som stadig er globalt dominerende. Dette var perioden, hvor de eksperimentelle videnskaber blev grundlagt, og hvor varetagelsen af dem blev lagt ind i det, der blev til det moderne universitet.' Se her og læs også de flotte anmeldelser: http://unipress.dk/udgivelser/o/oplysningens-verden/

(S) astronomi, billedkunst, biologi, dans, dansk, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, fransk, fysik, historie, idræt, italiensk, kemi, klassiske fag/oldtidskundskab, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturforståelse, teknologi og tysk. Scroll op og se emnet Indiens Historie efter 1739


1732 oprettes Dansk Asiatisk Kompagni, der blev nedlagt i 1844, læs her om handlen med Indien: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/asiatisk-kompagni/


Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3 af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s.

Bogen handler om de danske tropekolonier fra 1618 og til idag. Forord s. 4. Kp. 1: Trankebar ved et tilfælde s. 6-61. underafsnit: Trankebar i tal s. 6, Trankebar ved et tilfælde s. 8, Dronningen af Trankebar s. 14, Guvernørboligen s. 21, Religiøs rollemodel s. 27, Havet er blevet farligere s.30, Kære Inge s. 39, En Bestseller i Trankebar s. 41, Når nødhjælpen skaber en ny katastrofe s. 46, Manden med paraplyen s. 55, Fremtidsturisme skal redde Trankebars fortid s. 57. Kp. 2: Ghana: Guld, elfenben og slaver s. 62-174. Kp. 3: Vestindien i Caraibien: Det hvide guld og den sorte samvittighed s. 118-174. Kildelister s. 175. Trankebar med Fort Dansborg var under dansk styre fra 1620-1845. Læs den fine anmeldelse i folkeskolen.dk her: http://www.folkeskolen.dk/50025/danske-tropekolonier Læs om Galathea 3 ekspeditionen og tryk på Trankebar på kortet her: http://www.galathea3.dk/dk

Bogen egner sig til emnearbejde i geografi, historie, religion og samfundsfag.

Renæssance ca 1400-1650 genfødsel tilbage til antikkens rødder[redigér]

Renæssance-perioden blev indledt i Italien i 1300-tallet. Epoken bredte sig til det resterende Europa i 14-1500-tallet og sluttede i Nord- og Vesteuropa omkring 1650. Perioden før var middelalderen, dvs. mellemtiden. Nu søgte man tilbage til antikkens rødder, hvis kunst, filosofi og litteratur blev de nye idealer.

Materialeforslag:

Renæssancens Verden - Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv red. Af Ole Høiris og Jens Vellev. Bog og e-bog. Aarhus Universitetsforlag 2006. Gennemillustreret. 546 s.

Renæssancen var en af de mest revolutionerende epoker i historien. Jorden blev flyttet væk fra universets centrum; Gud overlod verden til menneskenes ansvar; reformationen medførte en ny opfattelse af det at være kristen; Europa blev hærget af langvarige religionskrige; verdenshandlen kom på europæiske hænder; Europa blev verdens dominerende militærmagt; og verdenskortet blev vendt, så Europa kom øverst. Bogen har tidens verdenskort på omslagets indersider samt et fyldigt personregister s. 539-546. I 25 artikler stiller forskere skarpt på perioden. Indholdsoversigt: Indledning 11-17. Renæssancens tænkning 18-201. Renæssancens kulturliv 202-367. Renæssancens dagligliv 368-468. Renæssancens efterliv 470-538. Navneindeks 539-546, se fx Vasco da Gama. http://da.unipress.dk/udgivelser/r/renæssancens-verden/ Læs uddrag af anmeldelse af Mette Vinge i Politiken: "en stor, grundig og flot gennemillustreret bog om den periode, hvor grundlaget for den moderne verden blev skabt …humøret stiger nogle grader, når man får bogen i hånden. Begynder man at bladre bogen igennem, vil læseren garateret flere gange udstøde et 'nej, hvor nydeligt', for det er bogen. Illustrationsmaterialet er originalt, smukt sat op og meget smukt reproduceret [ …] Samme universitet kan godt bryste sig lidt stolt over det utrolig flotte værk, der her har lagt i danskernes hænder. Så er det bare, om læserne har fingerkræfter nok."

(S) Billedkunst, biologi, dansk, drama, engelsk, filosofi, geografi, historie, kemi, musik, religion, samfundsfag og teknikfag.


A. Fortryllersken fra Firenze af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2009. 371 s. Fortællingen om, at vi alle bor på den samme jord og er langt mere ens, end vi drømmer om. Mogor dell'Amore, italiensk magiker og eventyrlysten ungersvend, ankommer til storfyrsten Akbars slot i Indien i 1500-tallet. Akbar er, ud over at være dygtig til at svinge krumsablen, en nysgerrig mand, der stiller spørgsmålstegn til livet. Indholdsoversigt: 1. Del Kp. 1 Dagens sidste lys var den strålende sø 11-18. Kp. 2 Om bord på den skotske milords sørøverskib 19-31. Kp. 3 Daggryet aftegnede de spøgelsesagtige sandstenspaladser 33-47. Kp. 4 Og her lå endnu engang med strålende silke flagrende som bannere 49-61. Kp. 5 Hans sønner red deres hurtige heste 63-84. Kp. 6 Når tungens sværd drages af skeden 85-96. Kp. 7 I fangehullets mørke tyngede hans lænker 97-108. Kp. 9 I Andizhan blev fasanerne så fede 123-136. 2. Del Kp. 10 Hvor sæden drypper fra den hængte mand 139-150. Kp. 11 alt, hvad han elskede, lå på hans dørtrin s. 151-172. Kp. 12 På vejen til Genova lå en øde kro 173-184. Kp. 13 I børnenes fangelejr i Usküb 185-199. Kp. 14 Da Tansen havde sunget ildens sang 201-216. Kp. 15 De gamle kartoffelhekse ved det Kaspiske Hav 217-240. 3. Del Kp. 16 som om samtlige florentinere var kardinaler 243-269. Kp. 17 Hertugen havde låst sit palads af 271-292. Kp. 18 Hændelsen med løverne og bjørnen 293-314. Kp. 19 Han var Adams arving, ikke Muhammeds 315-359. Bibliografi s. 361-367. en note 369. Tak 371. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702086102/fortryllersken-fra-firenze Læs anmeldelsen i Kulturkapellet her: http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=120 Og i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE702673/rushdie-serverer-ligeret-i-vrimlen/ Læs kort om Ahmed Salman Rushdies liv her: http://www.gyldendal.dk/forfattere/salman-rushdie Læs om Stormogulen af Indien Akbar den Store (1542-1605) her: http://da.wikipedia.org/wiki/Akbar_den_Store Se Gardens of the Mughal Empire med billeder, kort osv. Her: http://mughalgardens.org/intro.html Læs bogen af Von Garbe: Akbar, Emperor af India her: http://www.gutenberg.org/cache/epub/14134/pg14134.txt

(S) dansk og historie

B. Enkebrændinger i Indien – 119 enker og en glemt indisk konge 1626 s. 4-11 i Siden Saxo no. 4. 2017 udgivet af Rigsarkivet. Med etableringen af Ostindisk Kompagnis handelsstation i Tranquebar på Indiens sydlige østkyst blev administratorer, soldater og handelsfok mødt med fremmedartede ritualer og traditioner. enkebrændinger var en af de mest bizarre. artikel af Asger Svane-Knudsen.

Middelalderen 476-1500, dvs. mellemtiden, hvor det katolske kristne verdensbillede skaber et sammenhængende Europa. Den tidlige middelalder 476-1000, Højmiddelalderen 1000-1300, Senmiddelalderen 1300-1500[redigér]

Materialeforslag:

Middelalderen - historie, religion, litteratur og kunst af Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen. Forlaget Systime 2011. Baggrund, kilder/tekster, illustrationer. 168 s.

I middelalderen var det vigtigste spørgsmål: Hvad siger Gud til det? Gennem den kristne tro fik man indsigt i, hvordan verden var sat sammen. At Gud havde skabt verden var ikke til diskussion, og man troede på det evige liv i himlen og den evige fortabelse i helvedet. Bogen handler bl.a. om katolicismen, adelen, konger og kejsere, bønder, levevilkår, familieforhold, kunst og arkitektur, litteratur, naturfilosofi og teknologi. Et gennemarbejdet afsnit om arkitektur i perioden, som fint kan anvendes på en studietur til Rom. Bogen er også en introduktion til middelalderens litteratur: Folkeeventyr, folkeviser, mariaviser, ridderdigtningen og minnesangen. Men i endnu højere grad et fremragende indblik i periodens litteratur og visedigtning. Det åbner dels for et samarbejde med andre fag, særligt dansk, om litterære perioder, men giver samtidig et indblik i periodens forestillingsverden. Udgivelsen afsluttes med middelalderen i eftertiden med fine kilder, som lægger op til overvejelser omkring historiebevidsthedsbegrebet. Find selv paralleller til Indien http://www.systime.dk/middelalderen-historie-religion-litteratur-og-kunst.html Læs hele den fine anmeldelse her i Gymnasieskolen: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-834

(S) Billedkunst og design, Dansk, Historie, Religion


Middelalderens verden: Verdensbilledet, tænkningen, rummet og religionen Redigeret af Ole Høiris og Per Ingesman. I serien Verdensbøger. Aarhus Universitetsforlag 2010. Rigt illustreret. 528 s. Bogen er også særdeles anvendelig som leksikon med de fyldige emneregister s. 510-516 (se hindutal og Indien) og personregister s. 517-522, samt tidens verdenskort på omslagets indersider. Fagfolk fra alle fakulteter på Aarhus Universitet bidrager med artikler i læsbart sprog af en længde på ca. 10-20 sider hver. I Middelalderens Verden får du et indblik i en fremmedartet og mangfoldig fortid. Billeder og bygninger, begreber og tankefigurer, fortællinger og følelser. kristendommens møde med andre religioner. Sidst, men ikke mindst, kommer du ind på livet af vigtige middelalderskikkelser, fra fyrster som Karl den Store til filosoffer som Johannes Duns Scotus.Fra anmeldelse i Information: "En storslået publikation i forlagets ambitiøse serie … Endnu et storværk i vanligt rigt udstyr og generøst format med 28 specialartikler. Stof til både lærd og læg. Enestående flot."s. 11-27 Indledning, s. 28-86 Prolog: Verdensbilledet, s. 88-164 Tænkningen, s. 166-258 Rummet, s. 260-371 Kirkens magt, s. 372-459 Nordens Kristianisering, s. 460-509 Epilog: Arven fra Middelalderen, s. 523-527 Billedoplysninger. Find selv paralleller til Indien. Se en indholdsoversigt over bogens artikler og forfattere her: http://da.unipress.dk/udgivelser/m/middelalderens-verden/

(S) astronomi, billedkunst, biologi, dansk, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, klassiske fag, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturforståelse, teknologi og tysk.

Se ovenover AT 2009, A i detaljer:

A. Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2. Buddhas Øjne, 3. Tronranersken af José Frèches. Borgen 2006.

Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt. Buddhas Øjne, bind 2, 394 s. I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance. Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver "De Himmelske Tvillinger" født. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219 Læs den flotte anmeldelse "Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt." her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815 Tronranersken, bind 3, 382 s. I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218 Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816

og perspektiver til:

Arabisk medicin af Philippe Provençal. Aarhus Universitetsforlag 2007. 196 s Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europæiske renæssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i 700-800-tallene overtog den græsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverænt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopædiske afhandlinger, der i det 1000-1100 tallene strømmede til de europæiske lærde i latinske oversættelser. Araberne var autoriteter inden for europæisk medicin langt op i 1400-tallet, og den arabiske medicin repræsenterer således et afgørende led i den vestlige medicinske tradition. Side 18: i 713 blev området Sindh erobret af araberne (læs om det på engelsk her; http://en.wikipedia.org/wiki/Sindh) http://da.unipress.dk/udgivelser/a/arabisk-medicin/ Carsten Güllich-Nørby Lektørudtalelse: "Unikt og detaljeret kulturhistorisk værk …Henvender sig til kulturhistorisk interesserede læsere, især de som interesserer sig for den arabiske og islamiske kultur, og/eller lægevidenskab."

(S) biologi og klassiske fag/oldtidskundskab Om traditionel medicin i Indien og den græsk-romerske antik, se nedenunder under perioden Antikken.

Antikken ca. 800 f.v.t. til år 476 e.v.t.[redigér]

Materialeforslag:

Antikkens verden: Videnskab, kultur, myter, religion og de fremmede Redigeret af Ole Høiris og Birte Poulsen. Aarhus Universitets Forlag 2011. Gennemillustreret. 540 s.

Antikkens kultur havde sit udspring i Grækenland og Romerriget og påvirkede hele Middelhavsområdet, Mellemøsten og over til Indien. Bogen er også særdeles anvendelig som leksikon med de fyldige emneregister s. 523-530 (se Indien og kort s. 92) og personregister s. 531-536, samt tidens verdenskort på omslagets indersider. I 25 artikler på ca. 10-20 sider stiller forskere på Aarhus Universitet skarpt på centrale aspekter af antikkens tænkning og livsformer. Antikken dannede bl.a. grobund for de tre store idésystemer, der skulle komme til at bære den europæiske historie i flere tusinde år. A) Det ene idésystem havde som kerne, at verden skulle forstås verdsligt på baggrund af observation og tænkning eller logik. De fleste af nutidens videnskaber fører deres rødder tilbage til græske filosoffer som Herodot, Platon og Aristoteles. B) Den romerske statsforvaltning, som har dannet grundlag for statsret og generel lovgivning over store dele af verden. C) Kristendommen. Indholdsoversigt: Indledning 11-24, Prolog 26-57, Videnskab 58-156, Kunst og Kultur 158-241, Myter og Religion 242-364, De Fremmede 366-453, Antikken i Eftertiden 454-522, Billedoplysninger 537-538. Lektørudtalelsen siger: "Det er en overdådigt og mangfoldigt illustreret udgivelse med meget høj kvalitet både teknisk og i udvælgelsen." http://da.unipress.dk/udgivelser/a/antikkens-verden/

(S) (billedkunst, biologi, drama, filosofi, historie, klassiske fag/oldtidskundskab, matematik, naturgeografi og religion)

Ayurveda Før muslimerne kom i det 700-tallet e.v.t., eksisterede der to fremherskende former for lægekunst i Indien: Ayurveda i Nordindien, i det centrale Indien og dele af Kerala i syd, og Siddha som hovedsageligt er fra Tamil Nadu. Begge har lange historier og bliver stadig praktiseret i deres respektive Indiske regioner. Man ved meget lidt om Siddha, fordi dens viden er blevet mundtligt overleveret fra lærer til student, så meget lidt er nedskrevet. Siddha bruger fx puls- diagnosticering. Kuren skabes primært af et system af medicinsk alkymi. Derimod er der skrevet meget omkring historien, udviklingen og praktiseringen af Ayurveda både på sanskrit og på hindi. Ayurveda (Sanskrit: आयुर्वेद; Āyurveda, "the complete knowledge for long life") På Sanskrit, betyder ordene āyus lang levetid og veda betyder viden. Den tidligste litteratur om indisk medicinsk praksis stammer fra den vediske periode 1200-500 f.v.t. Susruta Samhita og Caraka Samhita er store medicinske samlinger fra mange kilder. Ayurveda bruger balancen fra tre basale kropsvæsker til at diagnosticere: luft, galde og slim. Balancen bliver genoprettet og vedligeholdt ved en kombination af urter, mineraler, livsstil og til tider kirurgi. Begge systemer hviler på en fundamental forståelse af forholdet imellem mennesker og deres miljø. Læs fx om ayurveda på engelsk og med illustrationer her: http://en.wikipedia.org/wiki/Ayurveda

(S) biologi, klassiske fag/oldtidskundskab

Perspektiver til:

Blod, slim og galde - Hippokrates om sundhed og sygdom, miljø og klima i antikken. Tekster oversat og indledt af Anders Frøland og Simon Laursen. Forlaget systime 2011. Illustreret. 182 s. Hippokrates (ca 460-ca 375 f.v.t.). Indledning 5-25, Tids- og stedsbestemmelse i de hippokratiske skrifter 27-33, Epidemibog 1 31-63, Vind, vand og steder 65-95, Den hellige syge 97-115, Lægekunstens oprindelse og principper 117-140, Menneskets natur 143-164, Eden 167-173, Ordliste 174-177, Indeks 178-180, Litteratur og Billedliste 181-182. http://www.systime.dk/blod-slim-og-galde.html Læs den fine anmeldelse i gymnasieskolen her: http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-663

(S) biologi, (geografi) og klassiske fag/oldtidskundskab

Under Middelalderen ovenover kan du se en henvisning til arabisk medicin.


Litteraturens veje af Johannes Fibiger og Gerd Lütken. Systime 2012. 3. udgave. Flot illustreret. 588 s.

En litteraturhistorisk fremstilling fra sagatiden til 2012 med fyldigt litteraturleksikon, analyseeksempler og mere end 200 farveillustrationer af billedkunst, skulptur, arkitektur og installationer fra de sidste 1000 års især europæiske historie. Opslagsværk og samlet fremstilling i ét greb. Litteraturens Veje viser Danmark og dansk litteratur som en del af en større verden og lægger derfor vægt på også at formidle idé- og verdenshistorie som en central reference for den danske. Umiddelbart Indiens-relevante sider i bogen er: 37, 503, 510, 520, 559. http://www.systime.dk/litteraturens-veje-4.html

Sammenlign de litterære perioder med tilsvarende i Indien, Den klassiske periode, fra det 18. århundrede f.v.t. til 400-tallet e.v.t. Den middelalderlige periode, fra 500-tallet til 1800-tallet Den engelske påvirkning fra 1870’erne Læs her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/indisk-litteraturhistorie History of Indian Literature. På denne hjemmeside Indiannetzone får du en kort oversigtsartikel og øverst adgang til artikler om mange perioder og emner indenfor indisk litteratur: http://www.indianetzone.com/2/history_indian_literature.htm Find selv billedkunst-paralleller.

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst og dansk


Xplore[redigér]

Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s. Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige. Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128. tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig "Æblet", "Kommunikation" og "Cyklus". Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. Find selv indiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444

(S) geografi, almen studieforberedelse, biologi og fysik/kemi


Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784

(S) astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne.

(S) astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, geografi og teknologi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.

Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering. Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Indien på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781

(S) astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Økologi[redigér]

Del-forslag

til et emne indsendt af Birthe Mølhave,birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I hvor høj grad er levende væseners liv afhængige af hinanden? Indbyrdes afhængighed har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet i Gangar og Mølhave: Jainernes Livskunst - ikke at skade noget levende væsen. 1. udgave 2005 (eBog), Se fx bogens kapitel 2, især afsnit 2.4. Læs mere her http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: Jain Declaration on Nature. http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc Du kan finde materiale på engelsk her: http://www.ibiblio.org/jainism/database/ og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org


Filmforslag: Livets udfordring (15 min). Forlaget systime. Lån bogen på biblioteket eller kontakt birthe.molhave@skolekom.dk Giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat.

Samarbejdsmulighed: biologi, dansk, engelsk, filosofi, geografi og religion.


Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag