SpejderLeksikon/Førstehjælp

Det hvide kors på grøn baggrund er et internationalt symbol for førstehjælp

Førstehjælp er den hjælp almindelige mennesker kan give en tilskadekommen før fagfolk kan overtage behandlingen i ambulancen og på hospitalet.

Selv om du sikkert håber at du aldrig kommer ud for en ulykke, eller kommer frem til en, så er det vigtigt at vide hvad du skal gøre for at yde den bedste, og rigtige førstehjælp, hvis det nu alligevel skulle ske. Det er i den forbindelse også lige så vigtigt at vide hvad du ikke må gøre.

Førstehjælp er også selvhjælp, og rigtig behandling af småskader, såsom små snitsår og vabler, medvirker til, at man ikke behøver lægehjælp.

Derfor er der her de mest almindelige ting du bør vide, for at yde korrekt førstehjælp. Husk på at det ikke er nok at læse om det, men at det er meget vigtigt at øve sig på de forskellige ting, så du er sikker i din sag når det en dag virkelig gælder.

Førstehjælpens 4 hovedpunkter

1. Stands ulykken

   Giv livreddende førstehjælp

   Tilkald hjælp

   Giv almindelig førstehjælp

Stands ulykken

Først og fremmest: Bevar roen og dan dig et overblik. En del ulykker stopper ikke af sig selv, men skal standses. Snitter du dig i fingeren, er ulykken ovre lige så snart kniven har passeret, altså med det samme. Herunder er der nogle eksempler på ulykker der ikke stopper af sig selv.

Det første man skal gøre, når man kommer frem til et ulykkessted, er at standse ulykken, ved først at sikre, at du selv og andre hjælpere ikke kommer til skade, derefter den/de tilskadekomne for yderligere skade. Det kan dreje sig om at slukke ild i personens tøj. Ved nedstyrtninger kan det være nødvendigt at flytte personen, hvis der er fare for yderligere nedstyrtning.

Drukneulykke

Så længe den druknende er under vand, er personen i fare, da personen ikke kan trække vejret, og du kan heller ikke yde nogen form for førstehjælp.

Stands ulykken: Personen skal derfor hurtigst muligt trækkes op af vandet, evt. ved at tilkalde hjælp.

Færdselsulykke

Ved et færdselsuheld, hvor f.eks to biler er stødt sammen fortsætter ulykken f.eks. pga. stærk trafik med risiko for flere påkørsler. Der kan også være udsivende benzin fra de forulykkede biler, med stor risiko for brand.

Stands ulykken:

• Stop færdslen så der ikke sker flere uheld (advarselstrekanter/havariblink).
• Fjern evt. tilskadekomne fra vejbanen.
• Træk tilskadekomne ud af bilerne hvis der er fare for brand.

El-ulykke

Så længe der går strøm igennem en person, er personen i fare for at få hjertestop og bliver yderligere forbrændt. Man skal derfor have afbrudt strømmen hurtigst muligt - prøv aldrig at hive en person, der har fat i noget strømførende, væk før du er sikker på, at strømmen er afbrudt. Ellers risikerer du selv at blive offer.

Stands ulykken: Sluk for strømmen.

Vær opmærksom på at hvor der er sandsynlighed for skader på nakke/ryg, f.eks. fald fra højder og færdselsuheld, flyttes en tilskadekommen kun hvis vedkommende er i livsfare og ikke kan sikres på anden måde. Dette er for at mindske risikoen for at forværre skaden og påføre livsvarige lammelser.

Livreddende førstehjælp

Livreddende førstehjælp er den hjælp der skal gives med det samme når en tilskadekommen er i livsfare, for at personen er i live ved ankomst til sygehuset. Den er altid nødvendig ved kraftige/større blødninger, der skal standes, samt når den tilskadekomne ikke trækker vejret.

Når man undersøger den tilskadekomne bør man gå frem efter følgende fremgangsmåde:

Skaf frie luftveje

Skab frie luftveje og undersøg vejrtrækning

1. Læg først personen på ryggen.
2. Fjern alt hvad der evt. strammer om halsen.
3. Fjern evt. opkast og løse tænder (proteser/udslåede tænder) fra munden.
4. Fat om personens hoved og bøj det bagover til der kan mærkes en naturlig modstand, støt hovedet i denne stilling.
5. Løft personens underkæbe frem- og opad for at skabe bedst mulig luftpassage.

Kunstigt åndedræt

Kunstigt åndedræt via mund til mund metoden

Hvis personen stadig ikke trækker vejret når man har skaffet frie luftveje skal der gives kunstigt åndedræt.

1. Tag en dyb indånding og pust stille og roligt (ikke alt for langsomt) luft gennem personens næse eller mund, i dag anbefales mund til mund. Husk at klæmme næsen sammen så luften ikke siver ud her.
2. Ånd ud og se efter om personens brystkasse sænker sig.
3. Gentag de to foregående punkter mellem 10-15 gange i minuttet (svarer til en rolig vejrtrækning), indtil hjælpen når frem eller personen begynder at trække vejret selv.

Hjertemassage

Placer den ene hånd på midten af den livløses brystkasse. Tag fat med den anden hånd og håndledet på den placerede hånd. Pres 5-7 cm i ned for hver gang. Stræb efter 100 gange i minuttet.

Større blødninger

Kraftige livstruende blødninger opdeleles i to hovedgrupper: Arterieblødninger og Veneblødninger.
Arterieblødning er blødning fra en arterie(pulsåre) som fører blodet fra hjertet og ud i kroppen. Blodet pumpes af hjertet gennem åren med hjertes slag, der kan mærkes som pulsslag ved at lægge fingrene på en arterie(nemmest på hals eller håndled). Rives eller skæres en arterie over vil blodet sprøje ud i takt med hjertes pumpen, og der vil hurtigt mistets meget blod.

Veneblødning er blødning fra en vene (returåre) der fører blodet fra kroppen og tilbage til hjertet. Rives eller skæres en vene over flyder blodet i en jævn strøm og kan godt være kraftig så man i løbet af kort tid mister meget blod.

Standsning af større blødninger
Ved en voldsomt sprøjtende arterieblødning er der ikke megen tid at spilde så led ikke efter forbindinger men tryk med det samme en tommelfinger ned i såret på det sted, hvor blodet sprøjter fra. Hvis den tilskadekomne står op, så læg vekommende ned og hold trykket på såret til lægehjælpen/ambulancen når frem.
Ved alle andre større blødninger uanset om det er arterie eller veneblødning lægges den tilskadekomne ned og det blødende sted løftes op, derved standser det meste af blødningen og anlæg til sidst en stram forbinding, evt. en trykforbinding hvis nødvendigt.

Aflåst sideleje

Hvis den bevidstløse har normal vejrtrækning, skal du lægge ham i aflåst sideleje, inden du tilkalder en ambulance.

Læg den tilskadekomnes nærmeste arm vinkelret ud fra kroppen.

Læg hans fjerneste arm over brystet, og hold bagsiden af hånden mod nærmeste kind.

Bøj fjerneste ben i hofte og knæ

Træk i det bøjede ben, så den tilskadekomne rulles over mod førstehjælperen.

Tilpas det bøjede ben, så både hofte og knæ er i rette vinkler (90 grader).

Læg hovedet bagover med hånden under kinden. Derved sikrer du frie luftveje.

Undersøg regelmæssigt om der stadig er normal vejrtrækning, første gang umiddelbart efter, at den tilskadekomne er lagt i aflåst sideleje.

Tilkald hjælp

Tilkald den nødvendige hjælp, det er ikke altid nødvendigt med ambulance!

Er der brug for ambulance ring til alarmcentralen på telefonnummer 1-1-2 (opkaldet er gratis og kan også ringes i telefonbokse og fra mobiltelefoner uden taletid eller SIM-kort). Når du får fat i alarmcentralen er det vigtigt at have følgende oplysninger klar:

• Hvad der er sket
• Hvor det er sket (en præcis adresse, eller evt. hvor der vil stå en og vise vej)
• Hvor mange er kommet til skade
• Hvorfra der ringes (nummeret på telefonen eller mobilen)

Bliv, hvis muligt, ved telefonen så alarmcentralen kan ringe dig op igen, hvis de har brug for flere oplysninger. Send evt. en anden tilbage til ulykkesstedet for at sige at hjælpen er på vej.

Almindelig førstehjælp

Når først du har givet livredende førstehjælp og har fået tilkaldt hjælp er det tid til at se på om der er nogen der har brug for almindelig førstehjælp.

Sår

Blandt de sår man oftest kommer ud for at skulle behandle er følgende:

• Snitsår, Et skarpkantet sår, hvor sårkanterne passer sammen, er som regel let at rense.
• Stiksår, der er ofte kun et mindre sår i selve huden også selv om der er stukket dybt, er vanskeligt at rense.
• Hudafskrabninger, en afskabning af en del af overhuden, det er ofte meget snavset.
• Knusningssår, sårkanter og omkringliggende væv er beskadiget, det er vanskeligt at rense.

Er et sår mere end 5 mm dybt skal man søge lægebehandlig for at sikre at der ikke er sket skade på sener eller nerver, eller ved stiksår på indre organer.

Den vigtigste behandling af mindre sår er en korrekt og gundig sårrensning med det samme skaden er sket.
Først fjernes evt. større fremmedlegemer i såret med et pincet, hvorefter såret vaskes grundigt med vand, sæbe bør undgås da det kan irritere såret, er det en hudafskrabning bruges neglebørste til rensningen, så alle småsten m.v. kommer ud.
Når såret er rent skylles det i rindende koldt vand, duppes tørt og der lægges en steril forbinding eller sættes plaster på, alt efter størrelse. Ved hudafskrabninger skal man undlade at forbinde hvis muligt da det heler hurtigst i fri luft.
Sørg derfeter for at holde såret tørt og rent.

Vabler

Vabler opstår nr huden bliver irriteret fordi noget gnaver på det samme sted i lægere tid. Det mest almindelige er vabler på fødderne under vandreture, men de opstår også på bl.a. hænderne når man bruger værktøj eller binder meget når man pionerer.
Stop op når du mærker noget er galt og ser huden irriteret ud uden vabeldannelse, så sæt et stykke plaster på(uden gaze) området, det fungerer så som en slags ekstra lag hud. Er der først opsået en vabel behandels den efter følgende punkter:

1. Vask først vablen og den omkringliggende hud forsigtigt.
2. Stik hul (eller skær) på vablen.
3. Præs al vædsken ud af vablen.
4. Sæt plaster (med gaze) på og sørg for at det ligger helt glat.
5. Skift plasteret 1-2 gange om dagen.
6. Vask grundigt hver gang der skiftes.

Vabler kan være særdeles generende, specielt under vandreture. Man skal derfor først og fremmest undgå at de opsår. Før længere vandreture bør man derfor:

• Gå flere småture iført det fødøj man vil bruge på selve traveturen for at sikre at det er gået ordentligt til og ikke gnaver nogen steder.
• Brug altid fodtøj der sidder godt fast på foden, det forebygger også forstuvninger.
• Brug bomulds eller uldsstrømper/sokker, der passer godt til foden og uden stopninger.
• Brug 2 par på hver fod så sker mange gnidninger mellem strømperne og ikke mellem strømpe og hud.

Forfrysninger

Ved stærk kuldepåvirkning af huden (ubeskyttede dele af ansigt, hænder og fødder) kan der opstå en forfrysning.

Ved forfrysninger bliver huden voksagtig, bleg og til sidst hård. Faren ved forfrysninger er at følelsen forsvinder, så det gør ikke ondt.

Efter optøning kan der udvikle sig blærer, der senere bliver til sorte og tørre skorper fordi vævet er dødt.

Forfrysninger kan opdeles i 3 grader:

1. grad: giver hvidt følelsesløst område i overhuden

2. grad: giver hvid og hårdere hud på mere udbredt område, der dannes ofte vebler under optøningen.

3. grad: giver hvidt og hårdt væv og hvis man banker på det lyder det i værste fald som at banke på et stykke træ. Vævet er dødt og bliver svampet ved optøning.

Førstehjælp består i alle tre tilfælde af optøning i 38 grader varmt vand, vær opmærksom på at der kommer kraftige smerter under optøningen. Nå huden atter er rød lægges en steril forbinding på og bør ikke udsættes for tryk eller kulde før det er helt lægt igen. Ved 2. og 3. grads forfrysninger skal man straks søge lægebehandling.

Stik og bid

Det er næsten ikke til at undgå at få insektbid i løbet af sommeren, de fleste kan nøjes med de irriterende myggestik, mens andre også må døje med et hvepse/bi stik.

Myggestikkene forsvinder forholdsvis hurtigt, men der findes mennesker der er ovefølsomme og reagerer meget voldsomt med store hævelser, de er ubehagelige men sjældent farlige.

Bi- og hvepsesik kan derimod være farlige for dem der er overfølsomme overfor giften i broden og reagerer meget kraftigt, i enklete tilfælde død man af det. Dem der er overfølsomme overfor giften ved det mange gange selv og medbringer ofte selv medicin imod giften, de skal dog hurtigst muligt til læge, hvis der skulle komme komplikationer. Er det et bistik skal man altid sørge for at få broden ud, da den bliver ved med at pumpe gift ind i huden.
Ved stik i mund og hals skal man altid søge læge hurtigst muligt, da eventuelle hævelser kan hindre vejrtrækningen. Har man isklumper i nærheden så lad den stukne sutte på dm da det mindsker hævelsen.

Hugormebid forekommer kun sjældent og dens gift er ikke specielt farlig for raske voksne mennesker. Er man blevet bidt skal man dog søge læge med det samme og den bidte skal holde sig mest muligt i ro, specielt stedet omkring biddet skal holdes i ro.

Fjæsingestik kommer af en fisk der lever i danske farvande, i juli/august søger de ind til lavt vand ved kysterne, hvor de ligger nedgravede i sandet og derfor ikke er til at få øje på når man bader. Den har giftige pigge på rygfinnen og gælderne. Bliver man stukket af en fjæsing skal man holde benet i ro og straks søge læge. Der opstår en kraftig hævelse på stikstedet og det kan være ret smertefuldt. Man kan begrænse giftvirkningen med varmt vand.

Besvimelser og bevidstløshed

Du skal sikre dig at der er frie luftveje, inden du begynder på alt mulig. Når dette er sket, skal du sikre dig, at personen bliver lagt i aflåst sideleje.

Førstehjælpskassen

Enhver trop bør have dens egen førstehjælpskasse, og også patruljerne bør have en mindre førstehjælpskasse, når de er på egen hånd.

Patruljens

Både på patruljemøderne og patruljeture kan man let få brug for at behandle mindre skader. Så er det altid rart at vide at patruljen har en førstehjælpskasse samt at alle ved hvad der er i den, og selfølgelig også hvordan grejet bruges.

• Plaster (både med og uden sårdække)
• Saks
• Pincet
• Sterile kompresser
• Gazebind
• Sterile forbindinger
• Sikkerhedsnåle
• Elastikbind
• Neglebørste
• Sæbespåner
• Nåle eller skalpel til vabler.

Troppens

Troppens førstehjælpskasse bør foruden det en patruljeførstehjælpskasse indeholder også supleres med følgende:

• Termometer
• Hovedpinepiller
• Køresyge/søsygetabletter(Antihistamin)

Eksterne henvisninger

• Dansk Førstehjælpsråd
  • Hvor kan jeg få et førstehjælpskursus?
• Dansk Råd For Genoplivning
• Giftlinien