Maskinstrikning/Sokker

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Gå til: navigation, Søg

Sokker, vanter, huer, bukser[redigér]

Sokker[redigér]

MachineKnittingFig6-1.gif
Fodlængde
Sko nummer Fodlængde i cm
37 23
40 25
43 27

Herfra kan man så selv regne op eller nedad og finde den fodlængde, man skal bruge.

Hvad angår maskeantallet, er det mest praktisk, hvis det er deleligt med 4. Hvis det også er deleligt med 3, er det et ekstra gode, men ikke strengt nødvendigt. Til voksne kan det ofte passe med 60-68 masker, hvis man strikker med almindelig strømpegarn på maskestørrelse 8 - 8 1/3.

Strikkeprøve[redigér]

Slå 40 masker op og strik 60 rækker. Træk prøven og lad den ligge et øjeblik, inden du måler længden i siden. Som regel ved man nogenlunde, hvormange man skal slå op, så man kan begynde at strikke med det samme, hvis ikke må man lade prøven ligge til næste dag og måle bredden. Hvis man skal strikke rundstrikkede sokker, fordobler man fodens rækkeantal, da en omgang slår rækketælleren 2 gange.

Strømper kan strikkes enten rundstrikkede eller sammensyede. Selvom man har ribapparat, er der mange, der foretrækker at strikke dem fladt, fordi det går lynhurtigt, men til gengæld har man så noget mere montering. Rundstrikning er dog det pæneste og ligner mest håndstrikning. Det svære punkt er at vende efter ribborten, men har man først indøvet det, kan det også gøres hurtigt.

Rundstrikkede sokker[redigér]

I dette eksempel slår vi 60 masker op i rib. Ribborten må ikke strikkes for stramt, så er strømpen svær at få på. Brug forskydningsmetoden til opslagningen, den er mere elastisk. Man er nødt til at have et lige antal masker, ellers bliver der 2 ved siden af hinanden i den ene side af hovedapparatet, men man kan bagefter tilføje en retmaske, så man kan sy skaftet pænt sammen.

Strik den ønskede længde, fx. 60 - 80 rækker rib, ikke mindre, da det så er svært at vende efter ribborten på grund af kammen, som bliver siddende i. Strik den sidste række på en større maskestørrelse. Flyt nu maskerne fra hovedapparatet over på ribapparatet og strik 1 glatrække med samme maskestørrelse, som skal bruges til rundstrikning. Nu skal en fjerdedel af maskerne i hver side tages af med dækkerkam eller en hjælpepind, vendes og flyttes over på hovedapparatet. Derved kommer tråden til at sidde på midten. For at undgå det, kan man strikke de yderste 15 masker før man vender, så risikerer man heller ikke at tråden kommer til at ligge under maskerne, når man vender, og nu er tråden i siden, når man begynder på rundstrikningen.

Sådan vender man[redigér]

Åbn alle nåletunger på hovedapparatet, og lad nålene stå i udgangsposition, så ved man, de står på række. Sænk ribapparatet et hak og hæng kløerne og de små lodder i fra nål 15 og indefter i øverste række, den der sidder på nålene. Det er vigtigt, at kløerne sidder godt fast i nål 15's maske. Slå ribapparatet op igen og sæt de yderste 15 masker i den ene side over på en dækkerkam og sæt låg eller elastik på dækkerkammen.

Sænk ribapparatet igen og vend dækkerkammen med maskerne på forsigtigt, så den ikke hænger fast nogen steder. Sæt så maskerne over på hovedapparatet fra nål 1 til 15. Taber du en maske undervejs, så lad være at samle den op, hvis den er løbet lidt, for hvis du får sprunget en lænke over eller får gjort det forkert, er den ikke til at redde; derimod kan man altid maske den op bagefter. Gentag processen i den anden side. Stil om til rundstrikning. Flyt lodderne i siden og hæng bare 1 lod på midten. Strik fx. 10 omgange inden du begynder på hælen.

Hæl[redigér]

Udløs tomgangen, sænk ribapparatet et hak, skift til glatstrikningsgarnføreren, sæt på hvil.

Strik nu på hovedapparatet. Skub en nål ad gangen op i hvilestilling i slutningen af hver række, til der er 10 nåle i hvilestilling i hver side, og 10 tilbage på midten. Hvis maskeantallet ikke er deleligt med 3, bliver der enten en maske mere eller en maske mindre på midten, men det betyder ikke så meget. Nu har vi nået bunden af hælen. Hæng et sidelod i på midten, og stil rækketælleren på 0. Tag en nål ned i slutningen af hver række, til alle nåle er med igen. For at undgå store huller i siderne kan man, når man har strikket den sidste maske, lægges tråden ned om den sidste maske på ribapparatet og strikke den manuelt, når ribapparatet er slået op. Når man er færdig med hælen, stiller man rækkeantallet op på det dobbelte, så det kommer til at passe med resten, da en omgang slår rækketælleren 2 gange. Skift garnfører, skub ribapparatet op og stil på rundstrikning igen, men sådan at man begynder med ribapparatet, for at der ikke skal blive hul.

Lukning af tåen[redigér]

Når rækketælleren mangler 30 i at nå fodens længde (3 × gange det antal masker der skal lukkes for i hver side), lukker du for 1 maske i hver side på hvert apparat, for hveranden omgang. Altså i alt 4 masker. Brug todækkernålen. Når du har lukket for 5 masker i hver side, lukker du de næste 5 masker med 1 omgang imellem. Nu har du nået de 30 rækker, og der er 10 masker tilbage på hvert apparat. Sæt så 1 gang 2 masker indover 2 masker i hver side og strik en ekstra omgang, ellers vil der komme en lille dup. Nu kan man enten flytte maskerne fra ribapparatet over på hoved apparatet og lukke dem på én gang, derved kommer lukningen på retten. Man kan også strikke kontrastfarve ind og maske dem sammen når strømpen er taget af. Det er naturligvis det pæneste.

I stedet for at hænge om til rundstrikning efter ribborten som beskrevet, kan man strikke en række med glatstrikning med den maskestørrelse, der skal bruges til rundstrikning (hvis man har overføringsslæde, kan man gøre det på hovedapparatet). Strik kontrastfarve ind, ikke over 4 -5 rækker, det gør det svært at sætte maskerne på. Tag lodderne af, men lad kammen sidde på. Kør maskerne af. Pres kanten grundigt med damp eller vådt stykke både på retten og på vrangen, også kontrastfarven skal være helt rettet ud, så den ikke er i vejen, når du sætter maskerne på.

Sådan sætter du maskerne på[redigér]

Hvis du har strikket mønster på skaftet, må du vende strømpen, så retten kommer udad. I det tilfælde kan man ikke bruge den først beskrevne metode. Sæt de to ender på de to 1 nåle på hovedapparatet, men det er vigtigt, at de ikke kommer bag nåletungerne, for så kan de ryge af. Fortsæt til du når nål 15 i hver side. Nu sættes resten af maskerne på ribapparatet. Det er nemmest, hvis dette er sænket et hak, og man har hængt et lod på midten af kammen. Heller ikke her må maskerne komme bag nåletungerne, men man trækker nålene op, så de står i højde med hovedapparatet. Det gør det lettere at sætte maskerne på, hvis man har krogen eller en hæklenål til hjælp i den anden hånd. Slå ribapparatet op, idet du holder på nålene, så maskerne ikke kommer bag nåletungerne. Når maskerne er på, trævles kontrastfarven af. Stil tomgangsknapperne og maskestørrelsen.

Man kan også forfødde slidte strømper, hvis man har noget garn, der passer nogenlunde til. Især hvis man har strikket skaftet i striber, kan det være, man har en af farverne. Derved kan man spare en del garn. Man klipper de slidte fødder af, såvidt muligt så man følger en række, piller ituklippede rækker af og sætter skaftet på som ovenfor nævnt. Da strømperne har været vasket mange gange, løber maskerne ingen steder.

Hvis det viser sig, at man har fået sokkerne for lange eller for korte og skal pille op og sætte dem på maskinen igen, har man det problem, at der ikke er nogen kontrastfarve til at holde på maskerne og vise hvilken række man skal tage op i.

Efter mange besværlige forsøg, har jeg fundet frem til følgende metode:

Pres først sokkerne på det sidste stykke af foden på begge sider. Tæl ned til det sted hvortil du skal pille op og sæt en knappenål. Tag så den nylontråd, der hører til maskinen (eller en anden glat tråd i en afvigende farve), og sy så ind i alle maskerne i den pågældende omgang, så det kan ses både fra vrangen og retten. Jeg synes, det er nemmest at sy fra retten og stikke ned i den ene maske og op i den næste. Trævl derefter op helt ned til tråden og saml maskerne op i rækken nedenunder, så man ikke kommer i karambolage med nylontråden. Når du er sikker på at alle masker er på, kan du hive nylontråden ud og trævle en række op og strikke den igen. Husk at stille rækketælleren.

Metode 1[redigér]

Hvis man ikke har ribapparat, kan man strikke sokkerne fladt.

Lad os sige vi slår 60 masker op. Begynd med en søm, og strik skaftet den ønskede længde.

Begynd så på hælen: Sæt 30 masker i hvilestilling i den ene side. Strik videre på de resterende nåle, idet du sætter 1 nål i hvilestilling i slutningen af hver række, indtil der er 10 i hvilestilling i hver side og 10 tilbage på midten af den halve række. Nu har vi nået bunden af hælen. Sæt rækketælleren på 0, og hæng et sidelod under de 10 midterste nåle. Tag nu nålene med igen, 1 ad gangen, og til sidst også de 30 masker i den anden side. Strik til rækketælleren mangler 20 i at nå fodlængden.

Luk foden: Nu sættes 30 nåle i hvilestilling i den side, hvor du har strikket hæl (undersiden af foden). Strik så tåen på samme måde som hælen. Når alle tåens masker er med igen, strikker du hele vejen over med kontrastfarve og kører maskerne af.

Pres grundigt, pil kontrastfarven af og mask over- og underside sammen under foden. Denne metode giver en hulrække i tåen, såvel som i hælen. I hælen gør det ikke så meget. Men hvis du vil undgå en hulrække i tåen, kan du, når du når tåspidsen, og inden du tager maskerne med igen, tage alle nåle ned og strikke 2 rækker hele vejen over. Skub så nålene op igen, som de stod, og tag dem med 1 ad gangen.

Tilsidst sys sokken sammen med usynlige sting i siden (se montering).

Metode 2: Mønsterstrikkede sokker[redigér]

Vil man have mønster på sokkerne som også fortsætter ovenpå foden, kan man strikke over- og underfod i forlængelse af hinanden i stedet for ved siden af hinanden. Farvemønster kræver sin egen strikkeprøve, men man må desuden have en glatstrikket prøve til underfoden.

Vil man strikke hulmønster, kan hulslæden ikke gå over nåle i hvilestilling. Derfor er det mest praktisk at gøre det på følgende måde: Når man kommer til foden køres en fjerdedel af maskerne i hver side af på kontrastfarve. Stil rækketælleren på 20; det svarer til hælens rækker; strik så videre på de midterste 30 masker. Når man når til 20 rækker mindre end fodens længde, stopper man med mønsterstrikning og bruger glatstrikkeprøven til resten. Luk så tåen, men inden du tager nålene med igen, sættes rækketælleren på 0, d.v.s. fra spidsen af tåen. Også her kan du strikke 2 rækker på alle nåle, for at undgå huller. Sæt dem så op igen, og tag dem med 1 ad gangen. Strik til 20 rækker før fodlængden er nået. Herefter strikkes hæl.

Kør kontrastfarve ind. Pres både kontrastfarven på hælen og på de 2 stykker fra skaftet. Pil kontrastfarven af, og mask skaft og fod sammen. Sy foden sammen i begge sider, og sy skaftet sammen bagpå.

Knæstrømper[redigér]

Sammensyede knæstrømper[redigér]

Til knæstrømper vil jeg anbefale at udvide strikkeprøven ca. 20%. Man må have en normal strikkeprøve foruden, som skal bruges til foden, for den bliver ikke udvidet.

Mål rundt om benet lige under knæet og lige over ankelen. Mål længden fra knæet til lige under ankelknoglen. Regn ud efter den udvidede strikkeprøve, hvor mange masker og rækker du skal bruge. Maskeantallet udregnes både ved knæet og ved ankelen.

Slå op enten med en søm eller en ribbort efter forskydningsmetoden. Del længden i 3 dele. 1/3 strikkes ligeud, 1/3 til indtagninger og 1/3 ligeud igen. Men for at overgangen til indtagningerne ikke skal blive for brat, begynder du lidt før med en eller to indtagninger med lidt længere mellemrum. Det samme gør du, når du slutter med indtagningerne. Strik så ligeud ned til ankelen. Brug herefter den normale strikkeprøve. Strik foden efter metode 2, hvor over- og underfod strikkes i forlængelse af hinanden, ellers kommer sømmen med indtagningerne ikke midt bag.

Rundstrikkede knæstrømper[redigér]

Brug udvidet strikkeprøve til skaftet og normal strikkeprøve til foden.

Begynd med en ribbort eller en søm. Begynder du med ribbort slås op efter forskydningsmetoden. Strik det ønskede antal rækker og før maskerne over på hovedapparatet. Strik 1 - 2 rækker glat med den maskestørrelse, der skal bruges til rundstrikning og strik kontrastfarve ind. Kør maskerne af og tag kammen ud. Pres grundigt med damp eller vådt stykke, både på retten og på vrangen. Fold strikningen på midten, så den bliver dobbelt; retten skal vende udad. Stik kammen igennem begge lag og skub den ned mellem de 2 apparater. Saml de bagerste masker op på nålekrogene, ikke bag nåletungerne. Hæng et lod på midten af kammen. Slå ribapparatet halvt op og sæt så de forreste masker på. Trævl kontrastfarven af. Nu strikkes på samme måde som sammensyede strømper, kun tager man ind på hvert apparat i samme side.

Når man er færdig med skaftet, skal kammen flyttes igen. Strik kontrastfarve ind, og pres grundigt. Når man har presset, kommer der meget belejligt en fold midt bag, som man kan rette sig efter, for nu skal midt bag være på midten af hovedapparatet, så man kan strikke hælen der. Brug samme metode som foroven, når du sætter maskerne på, og strik så det sidste lige stykke inden hælen. Strik hæl og fod på samme måde som beskrevet ved rundstrikkede sokker.

Man kan også strikke strømpeskafterne i rib. Man må da sy dem sammen bagefter. I stedet for indtagninger på den midterste del af skaftet, kan man sætte maskestørrelsen gradvis ned. Man må så begynde med en forholdsvis stor maskestørrelse.

Vanter[redigér]

MachineKnittingFig6-2.gif

Man kan strikke vanter enten rundstrikkede eller flade. Hvis man strikker dem rundstrikkede, kan man ikke lave mønster, medmindre man har en PASSAP.

Man kan strikke vanter med eller uden kile til tommelfingeren.

Mål:

  1. Mål håndens omkreds lige over tommelfingeren. Hvis vanterne skal være mønsterstrikkede, må man beregne lidt ekstra, fordi trådene på vrangen fylder.
  2. Mål længden fra håndled til fingerspidser.
  3. Mål hvor højt oppe tommelfingeren skal være.
  4. Mål tommelfingerens længde. Den begynder ved knoglen nedenunder tommelfingeren.
  5. Hvis det drejer sig om fingervanter, må man desuden måle, hvor højt oppe fingrene begynder, og hvor lange de er. Man kan lave fingrene lige lange, eller måle hver enkelt finger, eller bare lave lillefingeren lidt mindre. Man kan også begynde et par omgange længere nede på lillefingeren. Man skal ikke tage målene for snævre, hverken i længden eller bredden, for så varmer vanterne ikke så godt.

Metode 1[redigér]

MachineKnittingFig6-3.gif

Vil man have kile til tommelfingeren, kan man tage ud i hveranden i begge sider, d.v.s. i begyndelsen af hver række. Hvis man har et normalt forhold mellem masker og rækker, svarer det til en vinkel på 35°, og maskeantallet fra begge kiler kommer til at passe nogenlunde med tommelfingerens tykkelse.

Hvis man strikker mønster, får man et andet forhold mellem masker og rækker, og man kan da se efter i vinkelskemaet, hvor tit man skal tage ud.

Metode 2[redigér]

Vil man ikke have kile, kan man gøre som på tegningen og strikke kontrastfarve ind manuelt på alle de masker, man skal bruge til tommelfinger. (Stregen angiver kontrastfarven). Beregn ca. 1/3 af håndfladens bredde til tommelfingeren. Når man er færdig med vanten og har presset den, kan man trække kontrastfarven ud og samle maskerne op foroven og forneden. Desuden må man tage 2 eller flere lænker op inde i hakket.

Metode 3[redigér]

Man kan kombinere de 2 metoder ved at strikke kilen halvt så bred ved kun at tage ud i hver fjerde række og strikke et stykke kontrastfarve ind, som er halvt så langt som ved metode 2, på selve vanten. Man skal have kile i hver side, men kun kontrastfarve i den ene side.

Man må altså ved metode 2 og 3 strikke 2 spejlvendte vanter. Men ved metode 1 kan man strikke 2 ens vanter.

Man kan lukke vanterne på samme måde, som man lukker sokker. Sæt halvdelen af nålene i hvilestilling og luk den anden halvdel ved at sætte 1 nål i hvilestilling ad gangen i hver side, til man når vantens længde. Derefter tager man dem med igen, 1 ad gangen, og til sidst strikker man kontrastfave hen over alle nåle, presser dem og masker dem sammen.

Denne metode har den ulempe, at der kommer huller, der hvor man har haft nåle i hvilestilling, og det er måske netop der, hvor man har brug for varme. Men når man har sat nålene i hvilestilling, kan man, inden man tager dem ned igen, strikke 2 rækker hele vejen over og derpå sætte nålene op igen, som de var, inden man strikkede de to rækker, og så tage dem ned 1 ad gangen. Derved får man ikke huller. Tilsidst strikker man kontrastfarve hen over alle nålene og kører dem af. Når man har presset dem grundigt, masker man dem sammen. Tommelfingeren lukker man på samme måde.

Hvis man strikker kile til tommelfingeren, skal det passe med, at man har de masker ekstra, som man skal bruge til tommelfingeren, når man har nået den højde, hvor tommelfingeren skal sidde. Når man har strikket selve vanten færdig, folder man den, så ydersiden af de to kiler sættes sammen på midten, strikker tommelfingeren i den længde, man har målt sig til og lukker på samme måde som vanten.

Fingervanter[redigér]

Fingervanter er det mest praktisk at rundstrikke, ellers bliver der alt for mange sømme at sy sammen.

Begynd, som på rundstrikkede sokker, med en ribbort. Maskeantallet skal helst være deleligt med 8. Ribborten skal være rigelig lang for at kunne vendes. Men man kan også strikke kontrastfarve ind, efter at man har strikket en række glat på den maskestørrelse, man skal bruge til rundstrikning. Når man har kørt den af, må man presse grundigt, og tage kammen af. Derefter kan man bukke den sammen på midten og stikke kammen gennem begge lag. Man behøver nu kun et lod på midten. Nu kan man trække nålene op gennem sidste række inden kontrastfarven, men ikke bag nåletungerne. Begynd med bagerste apparat, der ryger maskerne ikke så nemt af. På ribapparatet må man trække nålene op nogenlunde i højde med hovedapparatet men stadig passe på, at maskerne ikke kommer bag nåletungerne.

Tommelfingeren kan strikkes efter en af de tre metoder, der er beskrevet ovenfor. Hvis man strikker kile, må man tage ud på begge maskiner, men man skal ikke tage ud i de yderste masker, for så bliver der huller, men et par masker inde, og så samle en lænke op på de frie nåle.

Hvis man bruger metode 1, kan man strikke tommelfingeren med det samme. Man tager to masker med fra selve vanten. Når man har lukket tommelfingeren og strikker videre på vanten, tager man to lænker op på tommelfingeren, så man har samme maskeantal, som man slog op. Derved bliver der ikke noget hul.

Når du når til fingrene, bruger du en fjerdedel af maskerne på hvert apparat til hver finger. Begynd med lillefingeren, for den får 2 masker færre end de andre. Sæt resten af maskerne i hvilestilling, og husk at se efter at begge slæder er stillet på hvil. (Nogle ribslæder skal stilles i begge sider). Strik nogle omgange på lillefingeren inden du hænger et lod i, så er det nemmere at anbringe kløerne. Der skal være en for og en bag, for man kan ikke få dem forsvarligt gennem begge lag. Når fingeren er færdig, lukker du en maske i hver side af hvert apparat, til der er 4-6 masker tilbage. Bryd garnet og træk enden gennem maskerne. Når du begynder på næste finger, må du sætte de pågældende nåle ned manuelt, da slæden jo vil tage dem med på begge maskiner, hvis de står i tomgangsstilling. Tag 2 lænker fra lillefingeren med, derved får de andre fingre 2 masker mere end lillefingeren. Strik de andre fingre ligesådan. Til den sidste finger kan alle lodder tages ud, og man holder bare lidt ned i den.

Hvis man har brugt metode 1 til tommelfingeren, er vanten nu færdig.

Har man brugt en af de andre metoder, presser man grundigt og piller kontrastfarven af. De nederste masker sætter man på ribapparatet, og de øverste på hovedapparatet. Imellem dem samler man 1-2 lænker op i hver side. Vanten bliver foldet og sidder nede mellem apparaterne. Har man brugt metode 3, venter man med at pille kontrastfarven af kilens masker til de er sat på, og til sidst trækker man kontrastfarven ud inde i hånden, og sætter de masker, der fremkommer, på maskinen i forlængelse af kilens masker.

Huer[redigér]

MachineKnittingCap.jpg

Mål hovedets omkreds inden for ørerne, men beregn lidt mindre end målet, da en hue helst skal sidde lidt fast på hovedet, for ikke at falde af.

Mål desuden hovedhøjden fra hvor øreflippen begynder under øregangen, op over hovedet, og ned til samme sted på det andet øre. Brug halvdelen af dette mål. Herudover kan man evt beregne et ombug.

Hurtigstrikket Hue[redigér]

Slå hovedets omkreds op minus ca. 15-20 % og begynd med en ribbort eller søm. Har man ribapparat, kan man begynde med en ribbort, men man kan også strikke huer i rib eller patent hele vejen op. Har man ikke ribapparat, kan man begynde med en søm eller forloren rib. Bruger man forloren rib, skal man ikke trække noget fra omkredsen.

Når man når ca. 10 rækker før hovedhøjden, kan man strikke på hveranden nål det sidste stykke, men med den halve maskestørrelse. Klip nu tråden af, så der hænger et stykke, der er langt nok, til at man kan trække en tråd igennem alle maskerne og rynke dem tæt sammen. Hæft tråden grundigt.

Man kan også strikke en hue i farvemønster. Man må naturligvis lave strikkeprøven i mønsteret, eller hvis man kun strikker en bort, kan man strikke den på en maskestørrelse 1 nr. højere.

Sidelæns strikket hue med forkortede rækker[redigér]

Når man strikker sidelæns, skal man ikke trække noget fra hovedvidden, da strikningen ikke bliver udvidet så meget i længden som i bredden.

Slå hovedhøjden op med lukket opslagning, så huen kan maskes sammen tilsidst. Strik så forkortede rækker sådan:

Sæt lidt under halvdelen af maskerne, modsat slæden, i hvilestilling og strik en gang frem og tilbage. Tag yderligere ca. 1/10 af det samlede maskeantal ned og strik en gang til frem og tilbage. Tag så et par gange 2 masker ned ad gangen, og resten af maskerne 1 ad gangen. Når alle masker er med, begynder man forfra.

Man skal helst ende med en hel bane. Hvis det afviger meget fra det antal rækker som man har regnet ud til hovedvidde, kan man evt. lave lidt om på fordelingen af de forkortede rækker, men på de sidste mange rækker, skal der kun tages 1 nål ned ad gangen, så huen bliver nogenlunde flad overnpå.

Kanten forneden vil naturligvis rulle, så den kræver en ribbort. Hvis man ikke har ribapparat, er man næsten nødt til at strikke den i hånden, for huen kan ikke strækkes langt nok ud, til at man kan samle masker op langs kanten. Hvis man har ribapparat, laver man en lille strikkeprøve i rib, for at kunne regne ud, hvor mange masker man skal slå op for at få samme længde som huens omkreds, som beskrevet i kap. 3 under forkanter. Man strikker ribborten for sig, tager kam og lodder af og hæfter huens nederste kant på. Da man ikke kan strække huens kant så langt ud, må man hæfte halvdelen på ad gangen, d.v.s. man hæfter midten af huekanten på de to 1 nåle og den ene halvdel af kanten på halvdelen af ribmaskerne. Hæng et sidelod i siden og luk begge lag på en gang. Når man nærmer sig midten, kan man hæfte resten af huekanten på og lukke af.

Først når man har strikket ribborten, kan man sy huen sammen.

Alpehue[redigér]

En alpehue kan også strikkes sidelæns. Man kan slå hovedhøjden op. Dette stykke kan man fx. inddele så 2/3 bliver radius i en cirkel ovenpå hovedet og 1/3 bliver kant, som skal gå lidt indad. Dertil kommer yderligere en ribbort, som man strikker for sig selv til sidst, men kant og cirkel strikker man ud i et. Man kan fx. dele ved 1 nålene. Hvis hovedhøjden er 20, kan man fordele længden, så 14 cm. kommer i venstre side, og 6 eller 7 cm. til højre. (Fordelingen venstre, højre er af hensyn til rækketælleren). De 14 cm. bliver radius, og de 7 cm. er kant.

Disse to tal ganger man med sit maskeantal pr cm. Cirklens omkreds bliver

2 × 14 × 22/7 = 88 cm. 88 skal derfor ganges med rækkeantallet pr. cm, så ved man nogenlunde, hvormange rækker man skal strikke.

Slå op med lukket opslagning, så har man bedst hold på det, når der skal strikkes forkortede rækker. Huen skal kunne maskes sammen tilsidst. Hvis man hænger kam og lodder i, vil de inderste masker trække sig lange og løse. På cirkelstykket er det pænest, hvis man sætter 1 nål i hvilestilling ad gangen, og tager 1 med på hjemvejen. Når alle nåle indtil nål 1 i venstre side er sat i hvilestilling, strikker man hele vejen over og begynder forfra. Men på kanten kan man nøjes med at lave forkortede rækker for hver gang man begynder på en ny bane. Man må regne ud, hvor mange forkortede rækker man skal lave ad gangen for at få hovedvidden forneden. Hvis Hovedvidden er fx. 60 skal man altså have 28 cm mindre forneden i kanten. Hvormange baner man skal lave afhænger af hvormange masker man har som radius. Det passer sandsynligvis med 10 baner, men det er ikke sikkert, det passer præcist med det antal rækker man har regnet ud til omkreds, det gør ikke noget, det er kun ca. mål. Men man kan se, hvornår strikningen er helt rund, og måske synes man ikke det gør noget, at den buer en lille smule. Når man har baner nok, strikker man kontrastfarve ind og kører maskerne af.

Inden man masker huen sammen, må man lave ribborten. Slå hovedvidden minus 20 % op, strik 3-4 cm rib, og gør som beskrevet i "sidelæns strikket hue".

I midten af huen vil der være et lille hul. Saml 5 - 6 masker op i hullets kant, og strik en lille snip, gerne en maskestørrelse lavere end resten af huen. Strik en 6-8 rækker og luk stramt af. Træk den evt. lidt ekstra til, når du hæfter tråden. Snippen vil rulle af sig selv, men du kan evt. sy den lidt sammen med trådenden.

Når snip og ribbort er lavet, kan huen maskes sammen.

Elefanthue[redigér]

Slå ½ hovedvidde op. Begynd med ribbort eller søm og strik derefter 10 - 12 cm, eller så lang du vil have halsen. Aflæs rækketælleren, og begynd så at runde med forkortede rækker til ansigtet, så den buer nedad i midten. Sæt den ene side i hvilestilling + de nåle du endnu ikke har rundet. Tegn en bue på et stykke papir, hvor du angiver, hvor mange nåle du tager ad gangen, så du kan gøre det på samme måde i den anden side. Sæt mange nåle i hvilestilling i midten, og færre og færre efter hånden, som du nærmer dig siden. Helt ude i siden skal der være et lille stykke, som ikke er rundet. Når du er færdig med den ene side, tager du nålene ned og kører over til den anden side. Stil rækketællern tilbage, og gør så det samme som i den anden side. Nu kan du enten lukke rundingen af, eller du kan strikke nogle få rækker over den og strikke kontrastfarve ind og køre af. Bagefter bliver det bøjet om og masket ned. Endelig kan man også strikke kontrastfarve ind med det samme og køre maskerne af, hvis man senere vil strikke en ribbort.

Slå nye masker op på de tomme nåle enten med lukket opslagning, eller løs opslagning med tråd igennem maskerne. Du kan strikke nogle rækker til en søm, inden du tager sidemaskerne med eller senere samle dem op til en ribbort.

Herfra skal du strikke hovedhøjden minus et par cm. Heraf strikker du 2/3 lige op, og 1/3 rundes med forkortede rækker sådan: sæt 1 nål ad gangen i hvilestilling i hver side, og først de sidste 2 gange sætter du 2 og 5 masker i hvilestilling. 8 - 10 cm i midten skal være lige (til børn lidt mindre).

Skriv nu op hvad rækketælleren står på og sæt den på 0. Strik så bagsiden af huen ved først at tage nålene med igen på samme måde, som du satte dem i hvilestilling, og strik så lige ned til du har nået samme rækkeantal som forsiden. Slut af med rib eller søm, som du begyndte.

Når man slutter med en søm, hænger man kammen ind, der hvor sømmens bredde begynder, strikker sømmens dobbelte længde, hænger kammen op på nålene og lukker begge lag på en gang.

Hvis du har strikket søm rundt om ansigtet, bøjer du den om og syr eller masker den ned. Hvis du har strikket kontrastfarve ind, trækker du nålene op gennem maskerne og strikker rib.

Da mine drenge var små, var det moderne med elefanthuer med kasketskygge. Jeg klippede en kasketskygge ud af et engangs plastiklåg. Jeg rundede ikke ansigtet, men strikkede bare en tråd af kontrastfarve ind. Bagefter pressede jeg huen og trak tråden ud. Jeg samlede maskerne op foroven og forneden. Forneden strikkede jeg en søm og maskede ned. Foroven samlede jeg også maskerne op, men brugte dem til at betrække kasketskyggen, som jeg puttede ind i strikningen og rundede med forkortede rækker. Til sidst maskede jeg ned på vrangen.

Halstørklæder[redigér]

Patentstrikket halstørklæde[redigér]

Til halstørklæder er patentstrikning bedst egnet, da det ikke trækker sig så meget sammen i bredden. Første og sidste maske skal være på hovedapparatet, da maskinen ellers let vil tabe sidste maske. Det er klogt at lave en strikkeprøve, da det er vanskeligt at beregne længden på grund af lodderne. For at halstørklædet skal blive blødt og lækkert, må det strikkes ret løst, derfor trækker det sig også meget i længden, og først efter en dag eller to, har det sin endelige længde. Der går ret meget garn til, fx. har jeg brugt 6 nøgler af Brugsens strømpegarn til et halstørklæde, der blev lidt over 2 meter langt og 17 cm bredt (maskestørrelse 7-7 og 51 masker).

Med enkeltapparat[redigér]

Hvis man ikke har ribapparat, kan man strikke halstørklædet dobbelt så bredt, og sy det sammen på langs, så sømmen kommer på midten. For at det skal blive blødt og lækkert, kan man strikke det løst på hveranden nål.

Bukser[redigér]

Trusser[redigér]

Mål:

  1. Mål hoftevidden på det tykkeste sted, men inderst på kroppen.
  2. Mål fra taljen til lysken.
  3. Mål sædehøjden mens du sidder ned, fra siden af taljen og ned til hvor enden rører stolen.
  4. Mål hvor bredt et stykke, du vil have mellem benene.

Lav først en almindelig strikkeprøve, og mål den som beskrevet i kapitlet strikkeprøver. Notér målene. Derefter udvides prøven ca. 25% og hæftes hele vejen rundt. Notér målene.

MachineKnittingFig6-4.gif

Begynd med en søm, eller beregn et ekstra stykke til søm og sy den bagefter. Brug den udvidede strikkeprøve til du kommer til lysken (der hvor man begynder at tage ind til benene). Sæt rækketælleren på 0. Herfra bruger du den almindelige strikkeprøve. Tag ind til det nålenummer, du har udregnet efter den almindelige strikkeprøve. Begynder du foran, lukker du nogle gange af for fx. 6 masker, derefter for 3, 2, og tilsidst 1 ad gangen. Det kommer naturligvis an på, hvor stor maskestørrelse du har, men trusser er jo som regel ikke så tykke. I stedet for at lukke kan du sætte nåle i hvilestilling og lukke dem på én gang, indtil du skal lukke 1 ad gangen. Når du er nået ind til det stykke, du har beregnet mellem benene, strikker du lige ud, til du har nået rækkeantallet fra lysken til sædehøjden. Sæt rækketælleren på 0, og strik nu samme antal rækker bagpå. Først et lille stykke lige. Derefter et stykke, hvor du tager 3 eller 4 ud ad gangen. Nu begynder du at lave forkortede rækker, kun to ad gangen, med 2 eller 4 rækker imellem. Sæt kun de yderste 3-4 masker i hvilestilling, også selvom du har taget ud. Samtidig tager du stadigvæk 3-4 masker ud i begyndelsen af hver række, og når du er nået ca. halvvejs til lysken, tager du kun 1 ud ad gangen. For ikke at få for brat en overgang, kan man tage 2 ud et par gange. Hvor mange gange du skal lave forkortede rækker afhænger af hvor fint eller groft du strikker. Beregn mindst 4 cm eller mere, det afhænger af størrelsen. Fortsæt med at tage 1 maske ud ad gangen, til du har nået samme rækkeantal og maskeantal som foran. Evt. kan man tage de sidste masker ud på én gang, hvis man ikke kan nå nålnummeret på det antal rækker, man skal bruge. Husk at de forkortede rækker ikke skal tælles med.

Sæt så rækketælleren på 0, og fortsæt med den udvidede strikke prøve, samme længde som foran, og beregn igen rækker til søm, eller hæng kammen ind inden du begynder på sømmen, og hæng den til sidst op på nålene og luk løst af.

Inden du syr bukserne sammen, skal der sættes en kant på buksebenene. Hvis du har strikket i fint garn, kan du lave en ribbort på hver nål, og sy den på på maskine med zigzag. Har du ikke rib, kan du samle masker op, og lave en søm, som du masker ned på den anden side af kanten, eller måske vil du vælge at hækle en kant, eller bare sy et skråbånd på. Du kan også strikke et bånd og sy det på som et skråbånd, d.v.s. bøj det rundt om kanten, og sy det fast med zigzag.

Hvis du laver en ribbort på hver nål, må du lave en lille strikkeprøve. Den behøver ikke være større end, at du kan bruge en sidekrog med et lille lod i. Den skal ikke lukkes af, men strik bare fx. 16 rækker, strik kontrastfarve og kør maskerne af. Hæft den med knappenåle på et strygebrædt, og træk den ud til opslagskantens længde. Den kan bruges med det samme.

Jeg har forestillet mig, at man strikker trusser af tyndt garn. Men hvis man bruger tykkere garn, kan man naturligvis samle masker op og strikke ribborten på hveranden nål.

Overtræksbukser[redigér]

Mål:

  1. Hoftevidde på det tykkeste sted, men en evt. mave skal ikke måles med.
  2. Sædehøjden i siddende stilling, fra siden af taljen til det sted, hvor enden rører stolen. d.v.s. lidt ind under enden.
  3. Buksebenslængde, fra skridtet og så langt ned som du vil have buksebenene.
  4. Lårvidden på det sted hvor buksebenet skal gå til.

Brug udvidet strikkeprøve hele vejen.

Strik to spejlvendte stykker, som skal være ½ hoftevidde brede foroven. Men det er pænest at begynde forneden med en ribbort eller en søm.

Slå lårvidden op. Tag jævnt ud i hver side til du når ½ hoftevidde + 3-4 cm til kile. Hvor tit du skal tage ud, regner du ud ved at dividere det antal masker der skal tages ud i hver side op i rækkeantallet op til skridtet, eller, hvis du har tegnet et mønster, brug vinkelskemaet.

Sæt rækketælleren på 0. Nu skal du strikke sædehøjdens længde op til taljen. Samtidig tager du kilen ind til strikketøjet er ½ hoftevidde bredt (3-4 cm). Begynd med at lukke for nogle få masker i hver side. Luk så for 1 maske i begyndelsen af hver række nogle få gange. Begynd samtidig at lave 2 forkortede rækker ad gangen i den ene side (bagpå). Disse skal skrå ind mod midten af maskinen, med 4 til 6 rækker imellem, og for hver gang du har lavet forkortede rækker, sætter du rækketælleren 2 tilbage. Første gang skal de fleste masker sættes i hvilestilling, derefter færre og færre, indtil du ender i nærheden af midten. De gange du laver forkortede rækker, tager du ikke ind bagpå. Derved bliver kilen bagpå lidt mere langstrakt, det giver lidt mere vidde.

Når kilen er taget ind, og man er færdig med de forkortede rækker, fortsætter man ligeud, til man når taljen. Her kan man enten strikke nogle ekstra rækker, og sy en søm, eller man kan hænge kammen ind, strikke sømmens dobbelte bredde, og hænge maskerne fra kammen op på nålene, og lukke løst af fx. ved at strikke masken en ekstra gang, for hver gang du lukker.

Hvis du vil sætte kammen ind for at strikke en søm, kan det gøres på følgende måde: Sæt kammen fast i gitteret og skub hveranden maske op. Slå tomgangen til og sæt maskestørrelsen på 0. Strik en række idet du holder kammen lidt skråt ind mod maskinen, så den ikke støder på. Løsn kammen fra gitteret og træk den ned. Slå tomgangen til og stil maskestørrelsen. Strik det dobbelte at sømmens bredde. Nu skal kammen hænges op på nålene. Skub igen hveranden maske op, helst kun i tomgangsstilling. For en sikkerheds skyld kan man lægge forlængerskinnerne imellem, inden man hænger kammens masker op på de masker der er i tomgangsstilling.

Hvis man strikker overtræksbukserne af tyndt garn, og man så begynder med rib på hveranden nål, vil den muligvis blive for løs, men hvis man strikker med udvidet strikkeprøve, bliver den jo under alle omstændigheder udvidet, så er det til at leve med, især hvis man har mulighed for at indstille maskinen til tæt rib. Ellers må man strikke ribben på hver nål, strikke kontrastfarve ind og køre maskerne af. Men det er ikke sikkert, man kan stramme borten så langt ud som til det dobbelte nålnummer, når man skal strikke videre i glatstrikning. Man må i hvert fald strikke med en større maskestørrelse end glatstrikningen. I stedet for kan man slå op med løs opslagning, og evt. maske den på. Der er også den mulighed at begynde med rundstrikning og lave en søm på den måde, og bagefter overføre ribslædens masker til hovedapparatet. Er man så heldig at have en garterslæde, kan man strikke borten med den. Men har man ikke ribapparat, må man begynde med en søm stedet for.

Overtræksbukser med indsyet kile[redigér]

Lav en strikkeprøve i rib på hver nål. Heft den på et strygebrædt, idet du strammer den ud til opslagskanten er glattet ud, men ikke strammer. Hæft knappenåle hele vejen rundt. Siderne vil være længere end midten, så her kan du ikke måle længden. Midten vil være for kort, men halvvejs mellem midten og siden, hvor den buer nedad, vil nok passe bedst, for den må hellere være lidt for lang end for kort. Prøven kan bruges med det samme.

Strik to lige stykker ½ hoftevidde brede. Længden skal være buksebenslængde + sædehøjde. Begynd fra neden. Når du har nået buksebenslængden, sættes en tråd som mærke i hver side. Det er derfra, kilen skal sys fast. Strik videre til du har nået hele længden. Strik kontrast farve ind, og kør maskerne af.

Strik så kilen i glatstrikning: Slå 4 masker op, og strik 2 rækker. Tag 1 maske ud i begyndelsen af hver række til kilen er ca. 6-8 cm bred. Strik 4-6 rækker, og tag nu ind i begyndelsen og slutningen af hver fjerde eller hver sjette række til der er 4 masker tilbage. Luk af.

Sy buksebenene sammen op til mærket. Sy så kilen på. Begynd ved kilens bredeste sted, og sy den så de to korte sider kommer på hver sit bukseben. Midten af kilen skal være ved mærket og spidserne skal vende opad. Vend bukserne om, og sy de 2 lange sider af kilen på hver sit bukseben. Sy bukserne sammen midt for og midt bag.

Tag bukserne på, og hæft knappenåle i langs taljen hele vejen rundt. Sy en zigzag-kant eller flerstings zigzag ca. 2-3 cm over knappenålene. Klip forsigtigt af, så du ikke klipper ind i stingene. Sy en ekstra gang, inden du syr sømmen ned. Levn en lille åbning til elastikken.

Næste kapitel: Babystrik