Maskinstrikning/Babystrik

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Babystrik[redigér]

Mål[redigér]

BV Brystvidde
HV Hoftevidde
HS ½ hals + 1 skulder
OA Overarm
RL Ryglængde til hofte
ÆL Ærmelængde fra skulder
ÆG Ærmegabshøjde
BL Benlængde fra skridt til ankel


Alder 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr. 12-18 mdr. 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år
Højde 60 cm 70 cm 80 cm 86 cm 90 cm 100 cm 110 cm 115 cm 120 cm 125 cm 130 cm 135 cm 140 cm
HV 50 54 58 56 57 59
BV 45 48 52 53 54 58 64 66 68 70 73 76 79
RL 24 28 30 32 33 37 40 42,5 44,5 46 48 50 52
HS 9 9,5 10 10,5 11 12 12,9 13,3 13,8 14,2 14,9 15,5 16,2
ÆG 11 11,5 12 12,5 13 13,5 14 15 16 16,5 17 17,5 18
OA 22 23 24 25 26 27 28 30 32 33 34 35 36
ÆL 16 20 22 24 30 34 37 38 40 42 45 47 50
BL 18 20 22 24
FOD 9 10 11,5 13

Trøjer[redigér]

Man kan naturligvis altid strikke en babytrøje på samme måde som en voksentrøje, med eller uden ærmegab og ærmekuppel. Men der er mange andre måder at gøre det på, både hurtige og mindre hurtige. Her vil jeg vise nogle eksempler:

Hurtigstrikket trøje i et stykke[redigér]

Begynd forneden og slå hele brystvidden op. Siderne er midt for. Strik op til ærmegabet. Strik kontrastfarve ind på en fjerdedel af maskerne i hver side og kør maskerne af. Men du må strikke den yderste fjerdedel af maskerne, inden du strikker kontrastfarven ind, ellers sidder tråden ikke der, hvor du skal bruge den. Det bliver det nederste af forstykkerne, som senere bøjes om til retten og maskes på det øverste af forstykkerne.

Slå nye masker op til ærmerne med lukket opslagning. De skal være lidt længere end forstykkerne.

Sæt rækketælleren på 0. Nu kan du, om ønsket, skrå undersiden af ærmet med forkortede rækker, så det bliver smallere forneden. Det vil passe med at sætte 3-4 masker i hvilestilling ad gangen. Skriv op hvilken række du er kommet til, når du er færdig med at skrå ærmet så du kan strikke det samme antal forkortede rækker på den anden side af håndleddet. Strik videre op til nakken, dog kan du tage lidt ud forneden på ærmerne, som du kan se på tegningen.

Sæt nu den ene side i hvilestilling, og strik hvert forstykke for sig. Nakkens masker lukker du, eller kører dem af på kontrastfarve. Strik nogle få rækker og tag ud til forstykkets hals. Samtidig tager du de masker ind forneden på ærmet, som du tog ud før, med samme interval. Strik til du har nået den højde, hvor du skal begynde på de forkortede rækker. Strik så de forkortede rækker på ærmets forside på samme måde, som du strikkede dem bagpå. Når ærmet er færdigt, kan du enten strikke kontrastfarve ind, og køre alle maskerne af, eller bøje ærmet op, samle opslagningen op på nålene, og lukke ærmet af. Derved kommer lukningen på retten, men under armen. Man kan også vente, til man er færdig, og maske ærmet sammen under armen. Det gør ikke noget, selvom man har brugt en lukket opslagning, man kan godt maske den sammen med den anden side alligevel.

Strik det andet forstykke på de masker, der er i hvilestilling, på samme måde.

Bøj det nederste stykke af forstykkerne, det under ærmet, om til retten, og mask det sammen med det øverste af forstykkerne.

Hækl eller strik en kant i halsen og forneden på ærmerne, samt forkanter.

Dette er metoden, men målene må du beregne efter målskemaerne ovenfor og regne masker og rækker ud efter din strikkeprøve.

Trøje med rundt bærestykke[redigér]

Man kan strikke et rundt bærestykke i mønster på tværs med forkortede rækker. Vælg et mønster der er ens på begge ledder eller lige pænt på begge ledder. Beregn halsens omkreds til ca. 25 cm, efter dit rækkeantal pr. cm. Det bliver halvdelen af de rækker, du strikker, da du strikker forkortede rækker à 2 gange, sådan at det nederste stykke bliver med mønster, og de sidste 4 masker eller flere, som sættes i hvilestilling, ikke har mønster. På nogle maskiner vil de øverste masker i stedet for få striber den ene vej, fordi man tager nålene ned fra hvilestilling, og derved bliver de taget med af mønstertråden. Strik til rækketælleren har nået det dobbelte af det antal du har udregnet til halsen og luk af.

Nu deles bærestykket således: 1/8 til hvert forstykke, 1/4 til hvert ærme, og 1/4 til ryggen. Saml masker op i kanten af bærestykket. Det er nok nemmest at begynde med ærmerne, for her behøver man ikke at runde med forkortede rækker. Tag en maske ud i begyndelsen af hver række, til du har nået den bredde, ærmet skal have ifølge din strikkeprøve, og strik til ærmet har en passende længde. Samtidig tager du ind i hver fjerde række i hver side.

På forstykker og ryg må du runde med forkortede rækker, så det passer med bærestykkets runding, samtidig med at du i ærmesiden tager en maske op fra ærmet, så det svarer til udtagningerne i ærmet. Du kan også bare tage ud ligesom på ærmet, og sy sammen bagefter. Når du er færdig med udtagningerne, sætter du rækketælleren på 0 og strikker lige ned til samme rækkeantal på ryg og forstykker.

Strik halskant og forkanter.

Der kan naturligvis være forskel på, hvor bredt man laver bærestykket. Det kommer an på mønsteret, og hvis man strikker med tyndere garn, kan der blive mere end 4 masker i hvilestilling nærmest halsen. Modellen er strikket i bomuldsgarn nr. 8.

Hvis du er i tvivl om ærmelængden, kan du afsætte HS. ved at lægge ryggen sammen og måle fra midt bag og ud mod skulderen. Her sætter du evt. en knappenål og måler det stykke, der mangler til bærestykkets kant. Det stykke skal trækkes fra ærmelængden.

Stregen i midten angiver HS, hvorfra du kan måle ÆL.

Sidelæns strikket trøje med forkortede rækker[redigér]

Man begynder med forkanten, som man enten strikker i rib eller med en søm. Husk at strikke knaphuller i den ene af forkanterne. Herefter strikker man 3 gange forkortede rækker hele tiden.

Det nederste stykke kan være ca. dobbelt så langt som de to øverste tilsammen eller lidt kortere. Nu strikkes én gang frem og tilbage på nederste stykke, anden gang tager man mellemstykket med én gang frem og tilbage, og til sidst tager man også halsstykket med, og sådan fortsætter man til man kommer til ærmet. Nu sætter man det nederste stykke på hjælpepind eller kontrastfarve, eller evt. dækkerkamme med en elastik om, og slår nye masker op til ærmet. Man fortsætter med at strikke 1-2-3, men lader nu også de sidste masker forneden på ærmet stå, og tager dem sammen med halsstykket. Man kan også nøjes med at tage håndleddet med hver anden gang, hvis man synes det bliver for stramt. Når ærmet er bredt nok, d.v.s. har nået den dobbelte ærmegabshøjde, bøjer man det op og sætter opslagskanten på nålene og lukker af. Derved kommer lukningen på retten, men under armen. Men man kan også strikke kontrastfarve ind og senere maske dem sammen, men sørg for at ende under armen. Nu tages maskerne fra hjælpepinden på igen og man strikker videre, til ryggen er dobbelt så bred som forstykket. Gør så ligesådan med det andet ærme, og når det er færdigt strikkes det andet forstykke. Slut med den anden forkant. Husk at lave knaphuller i forkanten, hvis du ikke har lavet dem på den første forkant.

Halsen kræver enten en strikket halskant eller en hæklet kant med en snor igennem, ellers bliver den for stor. Også kanten forneden og ærmekanten kræver en hæklet kant, ellers ruller den.

Snor: slå 2-3 masker op med lukket opslagning. Hold ganske let i begyndelsestråden ihvertfald i begyndelsen, og strik så langt du vil have snoren og luk af.

Sparkebukser[redigér]

Strik 2 spejlvendte stykker.

Hvis man vil undgå en søm midt for og bag, fx. hvis man vil lave mønster på maven, kan man gøre som følger: Slå op ved skridtet med kontrastfvarve i to halvdele som deler på midten. Derved kan man strikke opefter, og skal ikke strikke mønsteret oppe fra og ned, hvad ikke alle maskiner kan. Strik op til ærmegabet, luk nogle masker af og skrå resten ved at lukke en maske i begyndelsen af hver række. Slut med en ribbort eller søm, og lav et knaphul i hver side. Strik ryggen ligesådan, med eller uden mønster, men lad nogle masker stå i hver side til seler. De kan sættes på en sikkerhedsnål. Den skrå lukning ruller ikke, så det er ikke strengt nødvendigt at hækle en kant om den.

Tag nu halvdelen af maskerne fra forstykket og halvdelen af maskerne fra ryggen, idet midten på hvert stykke bliver siderne på bukserne. Nu skal der tages ud til kiler. Beregn ca. 1/12 af hoftevidden (incl. ble) til kilen foran og 1/8 til ryggens kile, som skal være større. Det bliver den ved, at man tager ud til kile bagpå, mens forsidens masker er i hvilestilling, da bukserne jo også skal være højere bagpå.

Sæt halvdelen af nålene i hvilestilling. Det bliver forsiden. Tag 1 maske ud i begyndelsen af hver række bagtil og tag fortil nogle nåle ned fra hvilestilling, for hver række, og 1 maske ekstra på hjemvejen. Strik så mange forkortede rækker, som der skal være flere masker i kilen bagpå end foran. Når alle masker er med tages også en maske ud i begyndelsen af hver række fortil, og man fortsætter med at tage ud bagtil, så man tager en maske ud i begyndelsen af hver række. Hvis man fx. tager ud til der er 8 masker i kilen foran, og man har strikket 4 forkortede rækker, er der nu 12 bagpå.

Nu skal vi strikke benene. Man kan tage et par masker ind, inden man strikker lige ned. Så er der et fladt stykke, som bleen kan ligge på. Man kan skrå bukserne ind ved at tage jævnt ind, mest bagpå, så man efterhånden får samme nr. nål i hver side. Slut af med en ribbort eller en søm.

Vil man strikke fødder i, kan man lave en hulrække, så der kan trækkes et bånd igennem, inden man begynder på dem. Se kapitlet om sokker, hvordan man strikker fødder.

Seler: kan strikkes med enkeltapparat med patentknapperne. Man strikker hver anden maske patent, 1 eller 2 rækker, og derefter de modsatte hver anden. Denne strikning ruller næsten ikke. Almindelig rib strækker sig meget, det gør i det hele taget strikninger med få masker og mange rækker, men rib er nok værst. Man kan også lave rib forskydning frem og tilbage.

Man kan naturligvis begynde på sparkebukserne fra oven, starte med en ribbort eller søm, tage ud til man når under armen, og fortsætte til man når kilen. Her må man så strikke delt kontrastfarve ind, og gøre som overfor.

Man kan også strikke sparkebukser ved at begynde foroven under armene med en søm eller ribbort og strikke 2 halvdele, som sys sammen midt for og midt bag. Når man har strikket de 2 halvdele og syet dem sammen, kan man samle masker op foroven i sømmen, og strikke overdelen evt. bare som en klap. Husk et knaphul i hver side af klappen. Den skal ikke være for bred foroven, for så folder den. Man kan skrå den opefter. Det har også den fordel, at man så ikke behøver at kante den, da skrå stykker ikke ruller. Bagpå kan man enten lave en klap magen til, men med seler, eller man kan nøjes med seler fra sømmen.

Når man laver knaphullerne på klappen, og syr knapper på selerne, kan man lave selerne lidt for lange, så man har mulighed for at flytte knapperne, efterhånden som barnet vokser.

Gennem sømmen kan man trække et bånd, eller til lidt større børn en elastik.

Endelig kan man også begynde fra neden med en ribbort eller søm og strikke lige op til man skal tage ud til kile. Benlængden er beregnet fra kilens bredeste sted. Når man har taget kilen ind igen, kan man så strikke delt kontrastfarve ind, så man kan strikke for og bag hver for sig, hvis man ikke vil have søm midt for og midt bag.

Næste kapitel: Mønsterstrikning