Maskinstrikning/Mål

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Mål og snitmønster[redigér]

Måltagning[redigér]

Målforkortelser:

RL.
ryglængde
ÆL.
ærmelængde
ÆG.
ærmegabshøjde
BV.
brystvidde
OV.
overvidde
HS.
½ hals + 1 skulder
OA.
overarmsvidde


Strikning efter mål[redigér]

Man kan klare sig med 4 mål, hvis man strikker en lige-op-og-ned-bluse: 2 længdemål og 2 breddemål:

Længdemål:

Ryglængde
tages fra nakkeknoglen og så langt ned man vil have bluselængden.
Ærmelængde
tages fra midt på skulderrundingen og til undersiden af håndleds- knoglerne.

Breddemål:

Brystvidde
tages lige rundt om brystet, uden at stramme (bagefter kan man lægge mere eller mindre til, alt efter hvor vid man vil have blusen.)
HS
tages fra midt på nakkeknoglen til skulderrunding. Det er det mål, vi skal bruge for at vide, hvortil vi skal tage ærmegabet ind. Selvom man strikker en bluse med lige tilsat ærme uden ærmegab og ærmekuppel, skal man alligevel bruge dette mål for at kunne udregne den rigtige ærmelængde, fordi det stykke blusen falder ned over skulderen skal trækkes fra ærmelængden. HS kan også bruges som ærmegabshøjde. Hvis man strikker uden ærmegab, skal der dog lægges rigeligt til både ærmegabshøjden og brystvidden, og man skal alligevel afsætte ÆG, for her skal man sætte et mærke, fx putte en tråd ind i siden, som viser, hvor man skal sætte ærmet til.

Tegning af snitmønster[redigér]

Inden man tegner mønsteret, må man beslutte sig til, hvor meget man vil lægge til målene. Det er naturligvis et spørgsmål om smag og behag, samt om det skal være en tyk sweater, der skal udenpå noget andet, eller den skal sidde inderst på kroppen. Der er ikke noget i vejen for, at man kan strikke lige efter målet, for strik er jo elastisk. Men hvis du fx vil have 1 cm. at røre dig på hele vejen rundt lægger du 6 - 7 cm. til (Forholdet 1 cm til 6-7 cm er rent matematisk bestemt. Kroppens omkreds kan med en vis tilnærmelse betragtes som en cirkel. For en cirkel gælder, at hvis radius er r, er omkredsen 2 π × r. Hvis radius forøges med 1 cm, forøges omkredsen med 2 π × 1. Da pi er ca. 22/7, bliver dette mellem 6 og 7).

Man kan også lægge meget mere til. Hvis man strikker uden ærmegab, skal man lægge mindst 14 cm og gerne 16 cm eller mere til. En tommelfingerregel: Ærmegabshøjden skal være 2/9 af (overvidden + tillæg). 2/9 af overvidden uden tillæg kan også bruges som HS, hvis man ikke kender den, og 3 × (2/9 af overvidden) kan bruges som bluselængde til hoften, eventuelt + rib.

Overarmsvidden skal være 2 × ærmegabshøjden. Man kan også sige, at håndledsvidden skal være lig med ærmegabshøjden, men det kommer naturligvis an på, hvordan man vil have ærmet. Disse mål passer på standardmål, hvor højde og bredde passer sammen, men ikke altid på personlige mål.

Figur 1: Man begynder med at afsætte ryglængden på en lodret linje, det er midt bag. Så afsætter man en fjerdedel brystvidde vinkelret på ryglinjen forneden, og fortsætter så det bliver et rektangel. Man kan runde nakken lidt, eller lave den lige. Halsens mål er en halv HS på begge ledder, så er der beregnet plads til en halskant. Forlæng skulderen med ærmets længde, som skal måles fra HS. Det er den enkleste måde at lave et blusemønster på, men man kan gøre mere ud af det, fx skrå skulderen, og tegne ærmegab, som skal rundes ind til HS, d.v.s. det øverste stykke tegnes lodret. Se figur 2.

Figur 3: Hvis det drejer sig om en damebluse, kan man gøre det lidt mere nøjagtigt, hvis man tager både overvidde og brystvidde. Først måler man overvidden lige under armene. Så klemmer man armene sammen om målebåndet, så det bliver på plads bagpå, og foran trækker man det ned over brystets tykkeste sted. Forskellen på disse 2 mål deles i 2, og derved får man målet på 1 Bryst. Når man tegner mønsteret til ryggen, bruger man en kvart overvidde (incl. eventuelle tillæg.) Når man tegner forstykkets mønster, bruger man også en kvart overvidde, men lægger brystets mål til i siden. Derved får man et dybere ærmegab foran, og det sidder bedre.

For- og bagstykke er tegnet oveni hinanden.

Man kan ikke bruge denne metode, hvis man strikker uden ærmegab, for så skal for- og bagstykke være lige brede. Så må man i stedet for lægge rigeligt til hele vejen rundt. Ærmet skal så også have mere vidde, da det skal rette sig efter overvidden.

Når man har taget sine mål og bestemt sig til, hvor meget man vil lægge til, tegner man en lille skitse og skriver målene på. Derpå omregner man målene til masker og rækker efter sin strikkeprøve, som beskrevet i kapitlet Strikkeprøver. Skitsen behøver i og for sig ikke være særlig nøjagtig eller passe i forholdene, bare man har forsynet den med de rigtige mål. Men hvis man vil have den i de rigtige forhold, kan man tegne den på ternet papir. Man kan kalde 1 tern for 2 cm. Hvis ternerne er en halv cm, får man sit mønster i kvart størrelse.

Oven over skitsen skriver man, hvem blusen er til, garnets navn, maskestørrelse og maske- og rækkeantal pr. cm.

Man afsætter først RL på en lodret linje, og vinkelret på den forneden tegner man en kvart OV til ryggen, og en kvart OV + en halv forskel mellem OV og BV til forstykket. Herfra tegner man igen vinkelret op. Foroven tegnes skulderlinjen vinkelret på ryglinjen. Udad den afsætter man HS. Fra HS tegner man vinkelret ned og afsætter ÆG, som kan være lig med HS, eller lidt mere, hvis man ønsker det. På det sidste stykke runder man den ud til sidelinjen. Halsen finder man ved at dele HS midt over og bruge det samme mål på begge ledder. Man kan skrå skulderlinjen som vist på tegningen. Det drejer sig om højst 2 cm.

På skitsen tegner man vandrette linjer, hvor ærmegabet begynder, hvor halsen begynder, og hvor skulder og nakke begynder. Hvis man begynder at skrå skulderen, samtidig med at man lukker nakken, passer det med, at der er plads til en halskant på 3 cm. Hvis man ikke vil have halskant, må man gøre halsen de 3 cm mindre på begge ledder, medmindre man vil have en stor hals.

På den ene side af mønsteret skriver man cm målene, på den anden side rækketallet. I hjørnerne skriver man nålenummeret. Et nummer forneden som angiver til hvilket nr. nål, man skal slå op. Et foroven, ved skulderen, der angiver hvortil ærmegabet skal tages ind (HS), og et der angiver hvor halsen skal gå til.

Strikning af enkel bluse[redigér]

Man slår op med en af de metoder, der står beskrevet i kapitlet Kanter.

Ærmegabet kan man tage ind ved at lukke halvdelen af maskerne med det samme, og resten én ad gangen. Det er det simpleste. Men man kan runde det lidt pænere, hvis man lukker halvdelen, (eller lidt under halvdelen) á 2 gange, derefter evt. 3, så 2 ad gangen et par gange, eller flere gange, hvis man strikker med fint garn, derefter 1 ad gangen, og den sidste maske eller de sidste 2 masker med 4 rækker imellem. Hvis det er ryggen, man strikker, fortsætter man nu lige ud op til skulderen. Nu skal vi runde nakken og skrå skulderen.

Lad os antage, at halsen skal gå til nål 27 og skulderen til nål 54 for og nål 57 bag. Slæden står i skuldersiden. Sæt halvdelen af nålene + 9 i hvilestilling modsat slæden, strik en række, tag 1 nål med på tilbagevejen, sæt samtidig 6 masker i hvilestilling i skuldersiden, og tag en med på tilbagevejen. Derved bliver der sat 7 nåle i hvilestilling ad gangen i skuldersiden. Vi har 27 masker på skulderen, og nu mangler vi 20, som skal sættes i hvilestilling á 3 gange. D.v.s. 6 på udvejen og 1 på hjemvejen. Den sidste gang bliver der 1 maske mindre. På halssiden har vi 14 masker tilbage, som også skal sættes i hvilestilling á 3 gange. Vi kan fx. fordele dem ved at tage 9+1, 1+1, 1+1.

Når man er færdig, står slæden mellem hals og skulder. Nu kan man skubbe skuldernålene ned og køre slæden en gang over, så man kan lukke af fra ydersiden af skulderen og ind mod midten. Derefter skubber man alle nåle ned og kører over til den anden side. Her gentager man processen fra den anden side. Det vil være klogt at notere på sin skitse, hvor mange nåle, man har sat i hvilestilling ad gangen, hvis man skulle komme til at glemme det, så man er sikker på at gøre det på samme måde i hver side. Nu har man kun halsmaskerne på maskinen. Man kan strikke en gang henover dem, hvorefter man strikker halskanten med det samme, (se kapitlet Kanter) eller man kan strikke nogle rækker kontrastfarve ind og køre maskerne af, og så gemme halskanten til man har strikket forstykket. Det kan være det pæneste, hvis det drejer sig om en knappet trøje med to forstykker.

I stedet for at lukke skuldrene af kan man strikke kontrastfarve ind, og køre maskerne af, og bagefter maske skuldrene sammen.

Forstykket kan man strikke på samme måde, indtil man kommer til halsen. Dog tager man lidt flere masker ind, fordi vi har 3 masker færre på forstykkets skulder. Ved halsen som jo begynder længere nede sætter man igen halvdelen af nålene i hvilestilling, men kun + 5 eller 6. Her lukker man ikke skulderen samtidig. Man kan fx. næste gang tage 3 + 1, så 2+1 2 gange, og 1+1 2 gange, og til sidst 1 ad gangen, til man når nål 27. Derefter strikker man lige op, til man når skulderen, som man så lukker på samme måde som på ryggen. Har man lukket ryggens masker af, lukker man nu også forstykkets masker. Den sidste maske flytter man et passende stykke væk fra halsen, så man kan samle masker op i det lige stykke, der er fremkommet. Nu kan man skubbe alle nåle ned og strikke over på den anden side og gentage processen, men husk at stille rækketælleren på det tal, hvor halsen begyndte, ellers ved man ikke, hvornår man skal lukke skulderen. Når man har lukket den anden skulder, samler man igen maskerne op i det lige stykke og strikker en gang henover halsens masker. Nu er maskerne parat til at strikke halskant.

Ærmer[redigér]

Ærmekuplens højde skal være 7/12 af ærmegabshøjden til et glat ærme. Det bliver den automatisk, hvis man strikker ærmet i. På den måde har man ingen problemer med at få ærmekuplen til at passe i ærmegabet.

Sy eller mask skuldersømmene sammen (se Montering). Sæt så ærmegabet på maskinen med vrangen udad ved at samle masker op i ærmegabet på følgende måde: Nålene trækkes op i hvilestilling 1 maske inde. De to 1 nåle på hver sin side af skuldersømmen. Nederste ende af ærmegabet skal have det nålnummer, man har udregnet ifølge sin overarmsvidde. Hvis man ikke har strikket ærmegab, samler man maskerne op mellem de mærker, man har sat, da man strikkede blusen på henholdsvis for og bagstykke, men selvom man har lavet ærmegab, samler man også maskerne op i ærmegabet. Lad os antage, at ærmet skal gå til nål 54 i hver side. Saml så alle nålene op, først i den ene side, så i den anden, ved hele tiden at gå midt imellem både på strikketøjet og nålene. Strikningen vil hænge i buer ned fra maskinen. Efterhånden bliver buerne mindre og mindre, og når de bliver tilstrækkelig små, kan man selv fordele resten af nålene. Stil så rækketælleren på 0 og strik 1 gang henover alle nålene, så de kommer ned i strikkestilling.

Nu skal vi strikke ærmekuplen: Sæt halvdelen af nålene minus 5, modsat slæden, i hvilestilling og strik en række. Sæt halvdelen af nålene minus 5 i hvilestilling i den anden side og strik en række på de midterste 10 masker. Fortsæt ved at sætte 2 nåle ned for hver række til du er nået knap halvvejs. Sæt så kun 1 nål ned foran, (i den side, hvor halsen er) men stadig 2 masker bagpå, indtil alle nåle er med bagpå. Nu er der stadig nogle nåle tilbage foran, dem tager du ned på én gang. (På det andet ærme skal der byttes om på for og bag). Nu er ærmekuplen færdig, og har den højde den skal have. Aflæs rækketælleren og notér tallet. I dette tilfælde står den på 38. Hele ærmelængden er 61 cm. Derfra skal trækkes fx. 5 cm til ribborten forneden, det bliver 56 cm. I følge strikkeprøven bliver det 208 rækker. Vi har strikket 38 rækker. De skal trækkes fra 208 rækker = 170 rækker. Vi er på nål 54 og skal tage ind til nål 33 i hver side, d.v.s. vi skal tage 21 masker ind på 170 rækker. 170 / 21 = 8,1. Altså tager vi ind i hver ottende.

Når vi er nået til borten, ser det pænest ud, hvis man har taget nogle masker ind jævnt henover håndleddet, inden man strikker borten. Det kan gøres med en dækkerkam, men ikke alle har sådan en. I stedet kan man flytte maskerne á flere gange f. eks. med tredækkernålen. Den er lettere at håndtere, selvom det tager lidt længere tid.

Nu skal vi strikke borten. Hvis man har ribapparat, strikker man den i rib, men har man kun enkeltapparat, kan man strikke den et par maskestørrelser lavere og dobbelt så lang, som den skal være. Strik den sidste række på en større maskestørrelse. Strik så kontrastfarve ind og kør maskerne af. Pres kanten med damp eller vådt stykke på begge sider. Når man har syet det hele sammen, bøjes borten om til vrangen og maskes ned. (Se Montering). Selvom man har strikket borten i rib, vil jeg anbefale, at man alligevel strikker kanten dobbelt, derved bliver håndleddet elastisk og holder bedre. Strikker man borten i rib, er det særlig vigtigt at strikke sidste række på en større maskestørrelse, så den er nemmere at maske ned, da ribmasker jo er mindre, og især vrangmaskerne gerne vil gemme sig.

Ind- eller udtagning med dækkerkam gøres nemmest på følgende måde: Åbn de pågældende nåletunger og sæt dækkerkammen på. Træk med dækkerkammen nålene frem, til maskerne er gledet bag nåletungerne, skub dem tilbage igen til maskerne er gledet over på dækkerkammen. Inden man løfter dækkerkammen af, bruger man den til at vippe nåletungerne tilbage, så de er parate til at modtage dækkerkammen igen, når man har flyttet den.

I stedet for at udregne, hvor tit man skal tage ind, kan man bruge vinkelskemaet. Man må da have mønsteret tegnet op i de rigtige mål med en spids blyant.

Næste kapitel: Kanter