Maskinstrikning/Kanter

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Gå til: navigation, Søg

Kanter[redigér]

Opslagskanter på enkeltapparat[redigér]

En lukket opslagning kan man lave ved at sno tråden om nålene som små e-er. Det må endelig ikke være for stramt. Men det er sjældent, man har brug for det, da man som regel vil begynde med en søm.

Opslagning med vævebørster[redigér]

Slå vævebørsterne til. Sæt nålene i strikkestilling og hver anden nål i hvilestilling. Tråd maskinen og læg enden af tråden hen over nålene, idet du ruller den en gang rundt om første og sidste nål. Hold i enden, når du strikker første række. Strik nogle rækker, inden du slår vævebørsterne fra.

Løs opslagning med tråd igennem maskerne[redigér]

Skub nålene op i strikkestilling og hver anden nål i hvilestilling. Sæt på tomgang. Læg en nylontråd eller anden glat tråd indenfor gitteret og hold i begge ender af den, mens du strikker den første række, som skal strikkes på maskestørrelse 0. Slå tomgangen fra, stil maskestørrelsen og strik nogle rækker, før du trækker nylontråden ud.

Denne opslagning bruges, hvis man vil samle begyndelsesmaskerne op og strikke en ribbort. Tråden, som går igennem maskerne, sidder i buer, som rettes ud, hvis man trækker i den. Man vil så se, at hver anden maske er vendt. Det må man tage højde for, når man samler dem op.

Opslagning med søm[redigér]

Det er nemmest, hvis man har en opslagskam. Sæt de nåle, der skal bruges, i strikkestilling, og skub hver anden op i hvilestilling, men dog sådan at de bliver strikket med (Se brugsanvisningen). Hæng kammen ind og stil på tomgang. Stil maskestørrelsen lidt lavere end til resten af strikningen. Strik 1 række på maskestørrelse 0 og træk kammen ned, udløs tomgangen, og stil maskestørrelsen. Strik dobbelt så mange rækker som sømmen skal være bred. Skub så igen hver anden nål op - det må gerne være de modsatte af dem, du begyndte med. Hæng kammens masker op på disse nåle, idet du bruger den ene eller begge forlængerskinner til at lægge imellem, for at maskerne ikke skal falde af. Stil maskestørrelsen og strik videre.

Denne søm er tilbøjelig til at rulle, selv om man laver den bred. Det hjælper lidt, hvis man begynder med samme maskestørrelse, som skal bruges til strikningen, og derpå går 1 maskestørrelse ned for hver eller hver anden række til man når maskestørrelse 1 eller 0. Så strikker man 1 række på maskestørrelse 10, går ned igen på maskestørrelse 1 og går gradvis op til den maskestørrelse, man begyndte med. Hæng så maskerne op på nålene.

Men man kan også gøre noget andet. Man kan slå op på hver anden nål på den halve maskestørrelse, strikke halvdelen af sømmens bredde og så tage alle nåle med, idet man sætter maskestørrelsen op og strikker sømmen færdig. Det giver en hulrække på vrangen, der hvor man har taget resten af nålene op, men det ses ikke på retten, og man undgår, at sømmen ruller. Man kan også lave hulrækken i ombøjningen, hvis man vil have en musetakkekant.

Forloren rib[redigér]

Slå op på hver anden nål på halv maskestørrelse. Strik hele sømmen færdig på hver anden nål, dobbelt så lang som den skal være. Skub resten af nålene op, læg forlængerskinnerne imellem og hæng kammens masker op på de frie nåle. Det er nemmest, hvis disse er skubbet op i en højere stilling. Stil maskestørrelsen op.

Opslagning med fint garn[redigér]

Skal man slå op med meget fint garn, vil man måske foretrække at sy en søm, enten i hånden eller på symaskine. Læg først finstrikke-skinnen inden for gitteret.

Med fint garn må man slå op på hver nål. Man kan hænge opslagskammen ind og slå op med en ret stor maskestørrelse, lægge en nylontråd eller anden glat tråd inden for gitteret, og holde i begge ender af den. Stil ned på allermindste maskestørrelse, strik et par rækker for at holde på opslagsrækken, og stil så op på den maskestørrelse, der skal bruges. Når man har strikket nogle rækker, trækker man nylontråden ud. Når man er færdig, kan man sikre sømmen ved at sy et skråbånd på, inden man syr den op, eller evt. bare en zigzag eller flerstings zigzagsøm. Der er naturligvis også den mulighed, at man kan slå op i hånden med fast opslagning, men det er jo sent, specielt med fint garn.

Man kan også vælge at strikke ribbort i hånden. I så fald skal man ikke begynde med den håndstrikkede bort, for den kan sandsynligvis ikke trækkes langt nok ud. Man må i stedet for begynde med en løs opslagning med en tråd igennem maskerne, som beskrevet ovenfor, og når man er færdig med strikningen samle de løse masker op på en strikkepind. Samtidig kan man så tage nogle masker ind, hvis man vil have borten lidt strammere.

Opslagning med ribapparat[redigér]

Man kan enten slå op med en fast kant af 1 eller flere rækker rundstrikning, som der vil være anvisning på i alle instruktionsbøger, eller man kan bruge forskydning, fx. hvis man ønsker en elastisk kant: Mens forskydnings-hjulet står på 5, skubber man nålene op til 1 ret 1 vrang. Hvis den sidste nål på hovedapparatet er i venstre side, forskyder man nu til 3 på forskydnings-hjulet. Er den sidste nål på hovedapparatet i højre side, forskyder man til 7. Strik en række, hæng kam og lodder ind, og forskyd tilbage til 5.

Opslagning til 2 ret 2 vrang[redigér]

Skub nålene op til 2 ret og 2 vrang, mens forskydnings hjulet står på 5. Forskyd 1½ nr. til den side, hvor de 2 yderste nåle er på hovedapparatet, strik 1 række, hæng kam og lodder ind, stil på rundstrikning og strik 2 omgange. Forskyd tilbage igen og strik videre. Man kan udelade rundstrikningen, men så må man ende med 1 nål i hver side.

Opslagning til strikning på hver anden nål[redigér]

Man kan godt slå op som sædvanligt på hver anden nål i rib, men strikke med lidt større maskestørrelse. Når man overfører maskerne til hovedapparatet, må man sætte dem på de nåle, der i forvejen har masker.

Håndopslagning[redigér]

Hvis man gerne vil have, det skal se ud, som om man har slået op i hånden, kan det gøres på følgende måde: Slå op i hånden på hovedapparatet ved at rulle tråden rundt om nålene (fast opslagning) og strik 1 række med den maskestørrelse, der skal bruges til glatstrikning. Skift garnfører og slå ribapparatet op. Flyt så hver anden maske over på ribapparatet. Slå ribapparatet et hak ned og hæng kammen ind. Det skal gøres forsigtigt, for kammen må ikke gå ind i nogen af maskerne, men kun imellem dem. Slå så ribapparatet op igen, hæng lodderne i og strik. Det er selvfølgelig en sen måde at gøre det på, men det ser ganske pænt ud. Det er dog ikke noget, man skal kaste sig ud i som uøvet.

Opslagning med fint garn[redigér]

Hvis man strikker under maskestørrelse 5, bliver det for løst, hvis man strikker ribborten på hver anden nål. Slå op med løs opslagning med tråd igennem maskerne. Strik ribborten bagefter på hver nål; d.v.s. man slår op til det halve af det nål nummer, man brugte til blusen. Strik sidste række på en større maskestørrelse, strik kontrastfarve ind, bryd garnet og kør maskerne af. Nu kan man enten maske borten på, eller man kan lukke den sammen med blusen. D.v.s. man hænger blusens opslagsmasker på maskinen med retten udad. Derefter hæfter man bortens masker ovenpå og lukker af på én gang (undgå at trække nålene op i hvilestilling, men lad dem sidde på nålekrogene, så er de nemmere at lukke af). Borten bliver herved strakt ud til den dobbelte længde. Inden man strikker borten, må man derfor sikre sig, at maskestørrelsen er stor nok, til at borten kan trækkes ud til blusens bredde. Man kan lave en strikkeprøve til borten på følgende måde: Slå op til nål 12 i hver side, eller så langt sidekrogene rækker, med fuld rib. Hæng sidekrogene ind (dem, som man bruger ved udtagning i rib), og hæng et lille lod igennem begge huller på sidekrogene. Strik fx. 20 rækker, strik kontrastfarve ind og kør maskerne af. Prøven spændes ud med knappenåle på et strygebrædt til den rundstrikkede opslagskant ligger glat. Hæft hele vejen rundt. Nu kan man måle prøven i cm., og samtidig se om det maskeantal, man skal bruge kan spændes langt nok ud.

Hele denne proces er noget tidskrævende, men i stedet for at strikke ribbort, kan man lave en bort af rundstrikning på alle nåle, evt. med lidt mindre maskestørrelse. Den er dog også lidt tilbøjelig til at rulle, hvis man fortsætter med glatstrikning, men ikke helt så meget som en søm.

Forskydning[redigér]

Hvis man vil have en kant, der ikke er så elastisk, kan man bruge rib forskydning.

Slå op i 1 ret, 1 vrang med to omgange rundstrikning. Strik 1 række, stil rækketælleren på 4 (1 opslags række + 2 omgange + 1 rkække = 4). Forskyd så nålene skifter plads. Strik 2 rækker, forskyd tilbage igen, strik 2 rækker, forskyd o.s.v. Man forskyder til den side, hvor den sidste nål sidder på hovedapparatet.

Denne kant er især smuk som forkant. Hvis man vil bruge den som forkant, er det pænt, at kanten forneden er lavet på samme måde. Det har også den fordel, at man så kan bruge kanten forneden som strikkeprøve.

Halskant[redigér]

Man kan enten strikke halskanten med det samme, når man har rundet hals eller nakke, og så bagefter sy skulder og halskant sammen på én gang, eller man kan strikke kontrastfarve ind og så først lave halskanten, når skuldrene er syet sammen. Det sidste er det pæneste, hvis man har 2 forstykker, så undgår man søm på halskanten. Men drejer det sig om en bluse, skal man alligevel have søm i den ene side, og så kan man lige så godt have søm i begge sider.

På enkeltapparat begynder man med den maskestørrelse, man har brugt til blusen, og sætter den gradvis 1 maskestørrelse ned. Man kan strikke 2, 3, eller flere rækker med hver maskestørrelse, alt efter hvor stor en maskestørrelse man er begyndt med, og hvor bred man vil have kanten. Når man når 1 eller 0, igen alt efter hvor groft man strikker, går man op på maskestørrelse 10, strikker 1 række, går ned igen på 1 eller 0, hvorefter man går gradvist op igen på samme måde. Dog er det klogt at strikke den sidste række på største maskestørrelse, så er den nemmere at maske ned. Strik kontrastfarve ind, og kør maskerne af. Bagefter presser man kanten, hvis den kan tåle det, piller kontrastfarven af og masker den ned (se montering). Hvis det drejer sig om syntetisk garn, kan man godt med forsigtighed presse den yderste kant, bare man passer på ikke at ramme længere inde end ombøjningen, for så ses det på retten. Læg et strygestykke eller køkkenrulle over, for at det syntetiske ikke skal hænge i strygejernet. Det er så meget nemmere end at skulle sætte maskerne på en hjælpepind og tage dem derfra, når man masker ned. Denne kant ligger pænt til i halsen, og det er en god ide at lave den dobbelt, da den så er elastisk, og derfor holder bedre.

Halskant i rib[redigér]

Hvis man strikker halskanten i rib, og den skal sys sammen, skubber man en ekstra nål op i den side, der ender med en vrang, så den kommer til at ende med en ret i hver side. Derved kan man sy kanten pænere sammen i siderne. Man begynder med en maskestørrelse, der svarer til ribborten forneden, fx. 3 eller måske lidt mere, og så må man sætte maskestørrelsen 1/3 nummer ned ad gangen. Hvis det ikke er for groft garn, kan man godt gå længere ned end 0, hvis det er muligt. Beregn ca. 16 til 24 rækker inden du sætter maskestørrelsen op igen, alt efter hvor groft garn du bruger, vel at mærke til en voksenstørrelse. I dette tilfælde er det særlig vigtigt at strikke den sidste række på en større maskestørrelse, fx. 5 eller 6, da rib masker er så små, at de er vanskelige at få fat i, når man masker ned, især vrangmaskerne, som gerne vil gemme sig. Strik kontrastfarve ind, og kør maskerne af. Når du presser kanten, er det vigtigt ikke at strække den, for så bliver maskerne mindre, og er sværere at få fat i, når man masker ned. I stedet må man presse dem på begge sider, så alle maskerne bliver presset.

Hvis du har strikket på hver anden nål, kan du bare skubbe hver anden maske op på ribapparatet og strikke en række, før du hænger kammen ind. Der kommer en hulrække, som næsten ikke ses, fordi vrangmaskerne gemmer sig.

Der er naturligvis mange andre måder at slutte halsen på. Man kan fx. bare strikke nogle rækker glatstrikning med samme maskestørrelse og lukke af, så vil kanten rulle om til retten, men i så fald skal halsen laves lidt mindre, hvis ikke man ønsker en større halsåbning.

Hvis man strikker en barnekjole, som skal have en krave på, kan man simpelthen bare lukke halsen af. Den vil ikke rulle, når den ikke er lige. I dette tilfælde skal man ikke beregne 3 cm. til halskant, som der ellers er beregnet på alle snitmønstrene, hverken i siden eller forneden.

Kant til spids hals på enkeltapparat[redigér]

I nakken strikker man kontrastfarve ind. På forstykket kan man begynde at strikke spidsen, samtidig med at man begynder på ærmegabet; derved kommer det til at passe, hvis man tager ind i hver tredje række. Vinklen med lodret bliver derved ca. 25°. Man kan sy den ene skulder sammen og strikke den ene side af spidsen sammen med nakken, og den anden for sig, eller hver del for sig. På enkeltapparat samler man maskerne op på de skrå sider, og i nakken trækker man nålene op i maskerne under kontrastfarven. Når man tager masker op på de skrå sider, har jeg en tommelfingerregel: Tag ned i 2 rækker ved siden af hinanden og spring 1 gang én over (Det gælder kun ved normalt forhold mellem masker og rækker). Det passer med skråningen, hvis man har taget ind i hver tredje række. Ligesom til rund hals går man gradvis ned til maskestørrelse 1, strikker en række på maskestørrelse 10, går ned igen på maskestørrelse 1, og gradvist op igen til den maske, man begyndte med. Samtidig tager man en maske ind for hver række i den side, hvor spidsen er, (altså både på ud- og hjemvejen), og når man har strikket ydersiden af sømmen, tager man en maske ud for hver række. Derved kommer der huller, hvis man ikke gør sig den ulejlighed at samle en lænke op på den tomme nål; men det behøver man ikke, for det kommer jo på vrangen. Strik kontrastfarve ind og kør maskerne af. Inden man masker ned, syr man spidsen sammen, og bagefter syr man en række kædesting ovenpå sammensyningen. Det kommer til at se ud, ligesom en håndstrikket indtagning.

På ribapparat gøres det på en anden måde: Man strikker kanten for sig. Brug ribborten forneden som strikkeprøve. (Her kan man ikke bruge tommelfingerreglen som i glatstrikning.) Læg enten ryg eller forstykke på et strygebræt og spænd det ud med knappenåle. Det skal spændes så langt ud, at opslagskanten, den rundstrikkede kant, er glattet ud, men den må ikke stramme. Mål så centimeter-antallet og divider det op i maskeantallet, så har du maskeantallet pr. cm. Du kan evt. også måle rækkeantallet pr. cm., eller bare tælle det antal rækker du synes passer til kantens bredde. Du må så måle de skrå sider og regne ud, hvor mange masker der skal bruges til hver af dem. Til det ene stykke må du lægge nakkens maskeantal. Denne kant laves ikke dobbelt. Det ser vældig pænt ud, at man kan se den rundstrikkede opslagskant, der bør bestå af 2 omgange. I dette tilfælde må man starte på lavest mulige maskestørrelse og gå gradvist op.

Lad kanten sidde på maskinen, men tag kam og lodder af. Hæft blusen på, med vrangen udad. Man skal ikke trække nålene op i hvilestilling, så bliver det vanskeligere at lukke af, og de sidder faktisk sikrere på nålekrogene. Hæft først på de to yderste nåle, hæng så midten op på de to 1 nåle, og fortsæt med hele tiden at tage midten af strikningen, som vil hænge i buer, indtil du kan fordele resten af nålene på øjemål. Nu lukker man så begge lag på én gang.

MachineKnittingFigMasks.gif

Man syr spidsen sammen ved at tage ind i ½ retmaske skiftevis i hver side, og næste række tager man ind i den retmaske, der er én længere inde, d.v.s. i alt 2 masker inde, for man bruger ikke vrangmasken. Derved får kanten den rigtige skråning, når man har trukket den sammen. Se billedet.

Det sømrum, der fremkommer på vrangen, kan man sømme ned i kanten. Bagefter kan man sy en række kædesting over sammensyningen. Det ser ud som den maske, der fremkommer, når man strikker håndstrikning og tager ind på hver side af masken.

Ærmegabskanter[redigér]

Hvis man har strikket en vest, skal der også kanter på ærmegabet. Man må beregne plads til kanterne ved at begynde at tage ind til ærmegab længere nede end til en bluse med ærmer. Hvis kanten skal være ca. 3 cm. bred, må man regne 4-5 cm, fordi ærmekanten bliver syet sammen under armen på skrå. Hvis vesten skal have spids hals, skal spidsen begynde de 4-5 cm. højere oppe, hvis det skal passe med at tage ind i hver tredje. Man kan sy ærmekanter sammen under armen på samme måde som spids hals.

Forkanter[redigér]

Hvis man har strikket 2 forstykker, fx. til en knappet trøje, eller evt. åbentstående, skal man også have forkanter, med mindre man har strikket forstykkerne så brede, at man kan bøje en kant om til vrangen.

Enkeltapparat: Man samler maskerne op langs kanten. Her kan man bruge tommelfingerreglen: Spring 2 gange en række over, og tag 1 gang den ved siden af. Det passer på lige kanter og normalt forhold mellem masker og rækker. Man kan godt strikke kanten en maskestørrelse lavere end selve trøjen. Knaphullerne laver man lidt længere inde end midten af kanten. Skal kanten fx. være 12 rækker bred, kan man lave knaphuller på række 4 og 20. De nåle, der skal bruges til knaphuller, skubbes lidt op, men ikke bag nåletungerne. Man kan så fordele dem og lave om på fordelingen om nødvendigt. Man kan fx. lave knaphullerne 2 masker brede. Når de er fordelt rigtigt, tager man nogle små stumper kontrastgarn, og strikker hvert knaphul i hånden med en lille tråd. Dette gentager man på 20'nde række. Efter række 24 strikker man kontrastfarve ind og kører maskerne af. Derpå presser man hele kanten inklusive knaphullerne, så man uden risiko kan trække de små tråde ud. Inden man masker kanten ned, syr man knaphullerne sammen med en tråd af strikkegarnet. Man hæfter tråden inden i kanten, og stikker skiftevis op i en maske på oversiden og ned i en maske på undersiden. I siderne må man tage op i nogle lænker. Hvis garnet ikke kan tåle presning, kan man i stedet lave knaphullerne ved at flytte de to masker til hver sin nabonål. Når man har strikket en række, må man dreje hver lænke, som ligger over de tomme nåle 180º. Man kan dog evt. nøjes med at dreje den ene. Bagefter må man sy knaphullerne sammen. For at forstærke knaphullerne, kan man sy knaphulssting i kanten, men det er ikke altid nødvendigt.

Forkanter i rib: Man måler forkanternes længde incl. halskant og ribbort forneden. Mål så ribborten forneden, bedst bagpå, hvor den er længst. Hæft den fast på et strygebræt og glat den ud til opslagskanten ligger glat, men ikke strammer. Mål hvor mange cm. den er, og divider cm. antallet op i maskeantallet, så du ved, hvor mange masker der går pr. cm. Gør evt. det samme med rækkeantallet. Nu har vi en strikkeprøve til forkanten. Gang den med forkantens mål, men beregn lidt flere masker fordi man, foroven og forneden på trøjen, hvor kanten ellers vil være tilbøjelig til at svippe henholdsvis op eller ned, må bruge lidt flere masker. Det gælder dog kun, hvis man har strikket ribborter.

I modsætning til forkanter på enkeltapparat strikker vi her forkanterne for sig.

Slå op i rib med 2 omgange rundstrikning. Lad os sige, vi har bestemt os for at bruge 16 rækker til forkanten. Så kan vi fx. strikke 10 rækker, inden vi laver knaphuller. Dem laver vi også over 2 masker. Flyt de 2 masker over på hver sin nabonål, d.v.s. den fra hovedapparatet til ribapparatet, og omvendt. Sørg for at de tomme nåle kommer i strikkestilling igen og strik en række. Tag nu 2 enkelt dæknåle, tag masken af med den ene og drej den 180º, fang den med den anden, og sæt den på igen.

Hvis man strikker kanten med forskydning, som beskrevet ved opslagskanter, kan man gøre noget andet. Når man har forskudt efter 10'ende række, strikker man 1 række og laver knaphullerne. Man skal lave dem sådan, at de næste gang vil blive forskudt for hinanden, derved undgår man at vende dem.

Når man har strikket de 16 rækker, tager man kam og lodder ud. Nu hæfter man det ene forstykke med vrangen ud (vær sikker på, at knaphullerne kommer i den rigtige side) op på nålene ved at trække nålene op igennem det 1 maske inde. Men undgå at trække dem op i hvilestilling, lad dem sidde på nålekrogene, ellers er det besværligt at lukke af. Foroven og forneden, i rib borterne, tager man på et stykke op i hver række, derfor skal man have lidt flere masker, end strikkeprøven siger. Nu hæfter man midten af strikningen op på de midterste nåle og bliver ved med at gå midt imellem, til mellemrummene er små nok, til at man selv kan fordele maskerne. Efterhånden som man bliver vant til det, kan man fordele større mellemrum.

Hvis trøjen har spids hals, kan man alligevel godt lave kanten lige, forudsat den ikke er alt for bred, da strik jo er elastisk.

Kraver i rib[redigér]

Strik halsen 3 cm. mindre på alle ledder. Hvis ikke forstykket er i to stykker, må man strikke slids. Man deler strikningen der, hvor slidsen skal begynde, og kan evt. lade 2 til 4 masker stå i midten, så der er plads til en lille forkant. Det er pænest at maske forkanterne på, ellers bliver det nemt for klodset. Man kan godt maske dem på, på langs ad maskerne.

Halsen laver man ellers som beskrevet i kapitlet mål og snitmønster, men inden man strikker kontrastfarve ind, flytter man hver fjerde maske over på nabonålen. Man behøver ikke at flytte maskerne sammen, men strikker bare kontrastfarven hen over det hele. Inden man kører maskerne af, tæller man hvor mange masker, man har hele vejen rundt. Kraven slår man op for sig i rib med ½ gang flere masker end halsens. Strik lige op til kraven har den ønskede bredde. Overfør så maskerne til hovedapparatet. Hvis du har hulslæde, er det nemt at flytte hver anden maske over på nabonålen, ellers må du gøre det i hånden. Strik så 1 til 2 rækker med ½ maskestørrelse og strik kontrastfarve ind. Kør maskerne af. Nu har vi så både halsen og kraven med kontrastfarve på. De kan maskes sammen fra vrangen uden at trævle kontrastfarven af, før man er færdig. Se montering.

Vil man have kraven til at ligge lidt mere ned, kan man slå det dobbelte af halsens masker op. Kraven vil så gå længere ud på skulderen. Man skal ikke tage ind i hver fjerde maske på halsen, for når man har taget ind i hver anden på kraven, passer maskeantallet. Derved kommer kraven ikke til at sidde så tæt til.

I stedet for at maske hals og krave sammen, kan man lukke dem sammen. Man lader kraven sidde på maskinen og hefter halsen masker på. Det lader sig bedst gøre, hvis trøjen er åben foran, men hvis man kun har en slids, og ikke kan strække den langt nok ud, må man nøjes med at sætte halvdelen af maskerne på i første omgang. Man må da have delt kontrastfarve på ryggen. Når man har lukket halvdelen, kan man fordele den anden halvdel på resten af kraven og lukke af.

Stolpelukning[redigér]

Stolpen strikkes på tværs af rækkerne, d.v.s. man samler masker op i en slids, man har lavet. Slidsen laves ved at dele strikningen, der hvor slidsen skal gå til, men man deler den ikke på midten, men ½ stolpebredde til højre for midten (på retten bliver det til venstre). Det bredeste stykke bliver underfaldet.

Når forstykket er færdigt, samler man masker op. På underfaldet samler man op til at underfore med, og strikker i stolpens bredde. Man kan strikke kontrastfarve ind og senere maske ned. Det kan man godt, selv om det er på den anden led. Man kan også bare lukke af og sy det ned. På overfaldet samler man masker op og strikker først oversiden (måske skal den have et mønster, eller bare en anden farve). Inden man strikker undersiden af overfaldet, tager man 2-3 masker ind forneden og strikker så undersiden i samme længde som oversiden. Det gør man, for at det ikke skal blive for klodset, der hvor stolpen bliver syet fast forneden. Undersiden af overfaldet syr man fast til underfaldet et lille stykke højere oppe, og oversiden syr man fast, der hvor slidsen begynder. Derved undgår man at det bliver for bulket.

Overfaldet kan også laves i rib for sig og bagefter lukkes sammen med åbningen ligesom på forkanter. Det kan underfaldet også, men så må man lukke nogle masker på midten af blusen, og sy enderne af over- og underfald fast. Man kan da også lave underfaldet et par masker kortere, og sy det fast til overfaldet, så det ikke fylder for meget.

Hvis man vil lave en halskant uden sømme, men på ryg og forstykke på en gang, kan det kun lade sig gøre, hvis lukningen ikke er for kort, ellers kan den ikke trækkes ud på maskinen. Ryggen skal på først, for den skal sidde på midten af maskinen, og derefter skuldersiden af forstykkerne, så midten med stolpelukningen kommer yderst. Det er nemmest at finde ud af, hvis man har syet skuldrene sammen først. Her er det pænest at strikke kontrastfarve ind og maske skuldrene sammen.

Strikning af bånd[redigér]

Slå 2-3 masker op ved at rulle tråden rundt om nålene. Strik dem så langt båndet skal være, idet du trækker ganske let ned i strikningen, mens du strikker, og luk af. Maskerne vil rulle sig sammen til en snor.

Næste kapitel: Pasform og grundmønster