Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Skjald/Sange

Her er en samling sange der frit kan bruges i rollespillet, ikke kun af skjalde, men de kan også bruges når man sidder på kroen og hygger sig i festligt lag eller omkring lejerbålet en stille nat.
Mange af sangene kan forholdsvis let ændres så personnavne og lande/steder kommer til at passe til det spil man deltager i (se f.eks Til våben Brødre).
Under danske folkeviser er der også nogle sanglege, man sang og dansede før i tiden.

Rollespilssange

Sange skrevet til rollespil.

Lothviks evige kamp

Melodi: Skipper Klements morgensang

.

Skærm jeres by med grav og planke, hvæs jeres våben snittende blanke. Frygt ej de ondes sorte hær: Ondskab skal vige for vores sværd Omk: Sortfolk, Godtfolk, kronisser og knejter, nu skal vi sejre i storskovens fejde!

Bagved de ondes glitrende hjelme, skjuler sig bange skælvende skælme. Den onde fjende har gjort det til pynt: Rustninge, skjolde, jorder og mønt. Sortfolk...

Væsener bytter de ud for penge, Porten til freden de låse og stænge; Piner og binder for penge og gæld Mennesker, elvere og anden sjæl Sortfolk...

Mørkets onde skadesværme Skal sig for elvernes latter beskærme. Onde fjender, der er på stand Møde nu skal den elviske mand Sortfolk...

Hornet har gjaldet trende gange. Det er de onde, der si'r, vi er for mange. Lad ikke fremtiden sige om os: De onde knægted' os uden at slås! omk: Sortfolk, Godtfolk, kronisser og knejte, nu skal vi sejre i Storskovens fejde!

Sirin's vise

Omskrivning af Carstair's vise skrevet af Nicolai hiorth
Melodi: Noget om helte / Verdens mindste heltekvad

Langs med husene står horer Tyve lister stille rundt
Vagten ligger der og snuer - han kan ikke ane ondt
Under månen tuder ulven Orker hvæsser deres sværd
Alle skal de ud og jage Ud og vise deres værd

Ud af skoven kommer tågen Nattens cirkel ligger klar
Kun de døde der er vågen Dyr vil ikke komme nær
Sorte troldmænd øver udåd lås nu døren så' du klog
eller skriv blot din familie ind i dødens store bog

Ork og ulv står nu ved porten vagten vågner sent til dåd
mænde de stiller op i orden - der er ingen gode råd
Fjenden tar' dem rent på sengen bøn til guden bliver sendt
Snart er Tidslens tempel plyndret Snart er Tidslens ære glemt

Her i byen er der tryghed Her i byen er der fred
Nattens styrker kommer ikke for så bliver Sirin vred
ved hen's side står sartaner skygge-lærling ligeså
ingen fjender skal forklares at nu er det tid at GÅ!

Tidsel vagter hørte sangen syntes at den var for grov.
Trak så Sirin for en dommer, Hun sku' smage deres lov.
Da nu Sirin hørte dommen, da blev smilet til en streg.
"hør nu er det vist på tide, at i lærer guders leg....."

Til Våben Brødre

Tekst: Oprindelig tekst, Mads Hansen (Til våben brødre! tag bøssen fat!)
Melodi: E. Horneman

Til våben brødre! tag Sværdet fat!
vor bane véd vi, vort mål er sat,
- og målet er: Godtfolks frelse,
og målet er: Sortfolks frelse!

Vort blik er skarpt og vor retning god,
vor hånd er fast, vi har kraft og mod.
- og målet er: Godtfolks frelse,
og målet er: Sortfolks frelse!

Hvad før blev øvet af frygt og tvang,
det nu vi øve af lyst og trang.
- og målet er: Godtfolks frelse,
og målet er: Sortfolks frelse!

Hvad før blev gjort under trældoms gys,
vi glade gøre i friheds lys.
- og målet er: Godtfolks frelse,
og målet er: Sortfolks frelse!

Og glade vi i kampen gå
for ære, frihed og liv at slå.
- og målet er: Godtfolks frelse,
og målet er: Sortfolks frelse!

Og Gud vil give os sejr igen,
når alle sigte til målet hen,
- og målet er: Godtfolks frelse,
og målet er: Sortfolks frelse!

Folkeviser

Danske folkeviser

Gamle danske folkeviser, der er gode til rollespil.

Roselil' og hendes moder

Tekst: C. K. F. Molbech 1845
Melodi: Folkemelodi

Roselil' og hendes moder de sad over bord,
Roselil' og hendes moder de sad over bord,
de taled så mangt et skæmtens ord.
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
De taled så mangt et skæmtens ord.

Før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,
før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,
før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.

Hr. Peder stod på svalen og lytted med list,
hr. Peder stod på svalen og lytted med list:
Den ler dog bedst, som ler til sidst!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Den lér dog bedst, som ler til sidst!

Og der de kom ned udi urtegårdens læ,
og der de kom ned udi urtegårdens læ,
da hang der en guldring på hvert et træ.
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Da hang der en guldring på hvert et træ.

Roselille blev rød som et dryppende blod,
Roselille blev rød som et dryppende blod,
hun stirred i græsset ned for sin fod.
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Hun stirred i græsset ned for sin fod.

Da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst,
da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst:
Den lér dog nok bedst, som lér til sidst!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Den lér dog nok bedst, som lér til sidst!

Der stode tre skalke og tænkte et råd

Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

Der stode tre skalke og tænkte et råd,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

De ville til møllerens datter gå.

- Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus,

- tungluti, tungluti, lustudilei.

- Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni.

To karle holdt en sæk så lang,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

en tredje ned i sækken sprang.

- Stolten Adelus......

"Og hør, kær' møller, du male os den sæk,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

men kast den endelig ikke væk".

- Stolten Adelus......

"Og sæt den sæk ved min datters seng,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

der kommer slet ingen rotter hen".

- Stolten Adelus......

Og da det blev mørkt i hver en vrå,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

begyndt den sæk at kryv' og gå.

- Stolten Adelus......

"Og hør, kær' far, stå op og tænd lys,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

der er en tyv i vort møllerhus".

- Stolten Adelus......

Han klapped' hende på blegen kind:

- tungluti, tungluti, lustudilei -

"Skønjomfru, du skal blive min".

- Stolten Adelus......
.

"Og hør, kær' far, sluk dog det lys,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

det var en kat, der bed en mus".

- Stolten Adelus......

Den gamle kælling, som på bænken lå,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

hun sa': "Den kat har støvler på".

- Stolten Adelus......

"Du gamle kælling, du skal få skam,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

i morgen skal du i vor møllerdam".

- Stolten Adelus......
.

Og kællingen sank, og sækken flød,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

og al hendes vælling blev til grød.

- Stolten Adelus......

Den møller havde så lang en tand,

- tungluti, tungluti, lustudilei -

hug kællingen i røven, hev hend' i land.

- Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus,

- tungluti, tungluti, lustudilei.

- Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni.

Ramund

Noder til Ramund

Forkortet udgave fra A.P.Berggreens Danske Folkesange og Melodier, 1869.

Lyt her

Ramund var sig en bedre mand
om han havde bedre klæder
Dronningen gav hannem klæder på stand
af blårgarn, bast og læder
"Sådan vil jeg ikke ha´" sagde Ramund
"Sådan står mig ikke bra"
sagde Ramund hin unge

Ramund gik sig ved salten søstrand
der så han syv jætter stande
"Tager jeg Ramund i min mindste hånd
og kaster ham langt af lande"
"Det gør aldrig ene du" sagde Ramund
"komme må i alle syv"
sagde Ramund hin unge

Ramund tog til sit gode sværd
det han kaldte Dymlingen Røde
Hug han de jætter syv med en færd
at blodet randt dennem til døde
der ligger alle syv sagde Ramund
"alt står jeg her endnu"
"sagde Ramund hin unge"

Ramund ladede skibene syv
med guld og med ædle stene
sejled så over sø så stiv
alt ind under kejserens lande
"nu er jeg kommet her" sagde Ramund
"nu har jeg bedre lært"
sagde Ramund hin unge

Kejseren ud af vinduet så
med angest og med sorrig fuld mine
Vo er den mand som i gården mon stå
og der så hæsselig grine
"Det er mig og jeg har lyst" sagde Ramund
"med dig at vov´" en dyst
sagde Ramund hin unge

Kære Ramund du lade mig leve
jeg så omend aldrig din lige
Min yngste datter vil jeg dig give
samt halvparten af mit rige
Det tar jeg når jeg vil sagde Ramund
"Og så din datter til"
"Sagde Ramund hin unge"

Ramund tog til sin store kniv
den han kaldte Dymlingen dyre
Skilte da kejseren ved hans liv
at hovedet det fløj femten mile
"Jeg mente den ej bed" sagde Ramund
"Alt rinder blodet ned"
Sagde Ramund hin unge

Kommer hid, I piger små

Tekst af N. F. S. Grundvig, 1808
Melodi af Christoph Ernst Friedrich Weyse, 1837

Kommer hid, I piger små!
strengen vil jeg røre,
tårer skal i øjet stå,
når min sang I høre,
om så bold en ungersvend
alle fagre pigers ven,
sørgelig jeg sjunger.

Våren er nu kommen nær,
dagene sig længe,
våren har I piger kær,
blomster gro i enge.
Dog I skal i sene år
mindes, at I så en vår
med bedrøvet øje.

Ak, thi før sig op af jord
blomsten kunne trænge,
falmede en blomst i Nord,
som skal mindes længe:
Willemoes var blomstens navn,
og ej glemmes tunge savn
midt i blomsterflokken.

Han var dreng, men stod som mand,
medens I var spæde,
stå og slå for fædreland
var den unges glæde.
Strømmen går mod København,
Kongedyb er strømmens navn,
der blev helten viet.

Sælsomt i hans ånd det lød:
Hører du, det dønner!
Danemark er stedt i nød,
kalder sine sønner.
Og som gamle Danmarks søn
fløj han mod det høje døn,
fædreland at værge.

Ak! den gæve kom og så
fædrelandet bløde,
hvor de stolte snekker lå,
var så tomt og øde.
Disse snekker var hans hjem,
han opvoksed mellem dem,
stred i deres skygge.

Hist i nord går Odden ud
mellem høje bølger,
der blev døn af stærke skud,
Kristjan ej sig dølger,
men som gamle Kristian
står han fast på danske strand,
skønt hans blod udrinder.

Willemoes! du måtte gå
andet hjem at finde,
tårer i vort øje stå,
men de tør ej rinde.
Ak! thi ville vi, at du
skulle vanke her endnu,
Kristjan overleve?

Hører det, I piger små!
I må ikke græde,
men når over eng I gå
mellem vårens spæde,
binder da af dem en krans,
parrer blomsterne med sans
til den faldnes ære!

Hvis det rørte hjertes sang
hjertet røre kunne,
sjunger den da mangen gang
i de stille lunde,
sjunger den ved breden strand,
når hen over hviden sand
voven sagte triller!

Chrysillis

Noder til Chrysillis

Forfatter = Thomas Kingo, 1669
Komponist = Voigtländer, 1642
Lyt her

Chrysillis, du mit verdens guld,
min en´ og ønskeskat,
mit lys i mørke nat!
Kom nærmer hid, o hjerte huld,
og læg dit øre til;
jeg for dig sjunge vil.
Lykkens sang,
lykkens gang
vil jeg vise uden fejl,
hvor du mig,
jeg og dig
skue må som i et spejl.
Solen skal ikke nå,
de Vester vande blå,
ej hænge lysen lok
på stjerneflok
før jeg, Chrysillis, har
gjordt det for verden bar,
hvor højt jeg elsker dig
bestandelig.

Du mindes vel den aftenstund,
jeg dig ved hånden fik
og ene hos dig gik.
Endog af månens røde mund
udblæste kuld og vind,
dog blussed frit dit sind.
Aftens tvang var ej lang,
timer var som øjeblik;
tiden flød, talen brød
begge hjerters skjulte nik.
Da blev den dulgte glød
oppustet klar og rød,
indtil vor hjerteblod
i lue stod.
Da bandtes venskabsbånd;
da raktes mund og hånd;
godnat tog hver da glad
og skiltes ad.

En dejlig, ung ridder

En dejlig, ung ridder
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

En dejlig, ung ridder i lunden mon gå,
en adelsmands datter så tænkte han på.
Han hende ville ægte og tage til sin brud,
for hun var så ung, og så yndig så hun ud,
for hun var så ung, og så yndig så hun ud.

Den ridder til jomfruens fader gik ind:
"Så stærkt eders datter mig ligger på sind.
Kun hende vil jeg ægte og tage til min brud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud."

"Herr ridder, herr ridder, I beder en hind,
men fremmede skytter har fanget den ind.
Min datter er trolovet, hun er en hertugs brud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud."

Danske sanglege

Sanglege er ikke kun for børn, selv om mange i dag er af den opfattelse, de blev danset meget af voksne(i hvert fald de unge) i gamle tider.
Sanglege er en kærkommen lejlighed til at være sammem i i et festligt uformelt lag.

Skønjomfru hun drager det røde guldbånd

Tekst: Gammel sangleg
Melodi: Folkemelodi

Skønjomfru hun drager det røde guldbånd,
skønjomfru hun drager det røde guldbånd,
det binder hun om sin allerkærestes hånd,
det binder hun om sin allerkærestes hånd.

Av, av! Allerkærest! du binder for hårdt,
av, av! Allerkærest! du binder for hårdt,
jeg agter slet ikke at rejse langt bort,
jeg agter slet ikke at rejse langt bort.

Skønjomfru går i skoven en dag eller tre,
skønjomfru går i skoven en dag eller tre,
og når hun bli'r sulten, så la'er hun sig se,
og når hun bli'r sulten, så la'er hun sig se.

Ak, se nu, hvor lystig de danser, de to,
ak, se nu, hvor lystig de danser, de to,
som om de skul' tabe både strømper og sko,
som om de skul' tabe både strømper og sko.

Ja, silkene strømper, baldyrene sko,
ja, silkene strømper, baldyrene sko,
se, det fik skønjomfru for sin ære og tro,
se, det fik skønjomfru for sin ære og tro.

Udførsel:
Deltagerne går i rundkreds og en pige (skønjomfruen) eller dreng (skønridder) står inde i kredsen og holder et guldbånd(tørklæde) i hånden.
Kredsen går rundt mens der synges og skønjomfruen binder guldbåndet om armen på en dreng fra kredsen.
Når drengen synger 2. vers løsner skønjomfruen guldbåndet igen og kaster det uden for kredsen.
I 3. vers går pigen uden for kredsen. I 4. vers kommer skønjomfruen igen ind i kredsen og danser med drengen fra før(svingtur) også i vers 5.
Man kan også lade en dreng være i midten og så synge skønridder i stedet for skønjomfru.

Munken går i enge

Munken går i enge
Tekst: Gammel sangleg
Melodi: ?

Munken går i enge
de lange sommerdage,
hvad gør han der så længe,
o ja, hvad gør han der?

Han plukker af de roser,
han sanker af de bær,
han plukker krusemynter
alt til sin hjertenskær.

Og munken breder ud sin kappe så blå
og beder skønjomfru at knæle derpå.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

Og se, hvor de danser lystig de to,
som om de havde stjålet både strømper og sko.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

Udførsel:
Alle deltagerne står i en rundkreds, Munken er inde i kredsen(iføres en kappe).
1. Kredsen går rundt om munken
2. Munken plukker blomster
3. Munken breder kappen ud på jorden og vinker en pige(skønjomfruen) ind til sig, hun knæler ned på kappen foran munken.
4. Munken og skønjonfruen tager en svingom (tager krydsfatning).
Kan varieres så det er en pige i midten (Nonnen) og man synger så Skønridder i stedet for skønjomfru.