KinaPortalen/Fag/Teknologi og teknik

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning

Tilbage til forsiden: KinaPortalen


Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag


Over til KinaPortalen/Opslagstavle


Velkommen til teknik og teknologi på KinaPortalen[redigér]

Her kan du læse om teknik og teknologis historie i Kina, samt teknologifagligt relevante personer. Du får også en oversigt over teknik og teknologi emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Teknik og teknologis historie i Kina[redigér]

Oversigt over kinesiske opfindelser sammenlignet med Europa (→ betyder med sikkerhed overført fra Kina til Europa). Fvt. = før vores tidregning = f.Kr.

Landbrug

500 fvt. Rækkedyrkning af afgrøder og intensive lugning med hakke. → Europa 1731, dvs. 2200 års forskel.

500 fvt. Jernplov. → Europa 1784.

300 fvt. Effektivt hesteseletøj – skagle. → Europa 700-tallet.

200 fvt. Halsbånd. Europa 800-tallet.

100 fvt. Roterende kasteskuffe/vifte (sædrensemaskine). Eksporteret til Europa i 1700-tallet.

100 fvt. Rad-såmaskine med mange rør. Til Indien og til Europa 1566.

Ingeniør maskinteknik

400 fvt. Sprøjtende skåle og opretstående bølger ‘følger Dao/Tao’. Indsigt, der ikke kom til Europa.

300 fvt. Støbejern. I Skandinavien 700, øvrige Europa 1380.

100 fvt. Håndsving/startsving. Europa 830.

100 fvt. Kardansk ophængnings slingrebøjle, dobbeltbalance (til søfart). Europa 800.

100 fvt. Stålproduktion fra støbejern. → Europa 1845.

100 fvt. Dybdeboring efter salt og naturgas. → Europa 1600/1828.

15 fvt. Drivrem mellem to hjul, der fører kraft fra et hjul til et andet. → Europa 1430.

31 Vandkraft. Europa 1100.

50 Øseværk (kædepumpe). → Europa 1500.

25 Hængebro. (Peru 1290). → Europa 1655.

200 Den første kybernetiske maskine, måske overført fra Grækenland, der lavede den fra 80 fvt.

400 Dampmaskine, men uden krum-tap-aksel. → Europa 1200.

400 Lysgennemtrængende spejl (magisk spejl). → Europa 1832.

500 ’Siemens’ stål mellem støbejern og smedejern. Europa Siemens 1863.

610 Fladbuet bro, meget større end romernes. Rom 62 fvt. Europa 1300.

976 Kædetræk. Europa 1770.

1064 Undervandsredningsteknik. Europa 1800.

Husholdnings- og industriteknologi

1200 fvt. Lak: den første ‘plastik’ fra Verniciflua træet.

1000 fvt. Stærk øl Chiu (gammel skrift) (= japansk sake).

300 fvt. Jordolje (petroleum) og naturlig gas som brændstof. Arabien 800. Europa 1900.

140 fvt. Papir . → Indien 600 → Arabien 700 → Europa 1100.

100 fvt. Trillebør. Europa 1100.

9 fvt. Skydelære. Evt. i Europa 1631.

121 Den magiske laterne eller zoetrope. → Europa 1634.

200 Fiskestangshjul. Europa 1600.

200 Stigbøjle. → Europa 580.

200 Porcelæn. → Europa 1520.

386 Paraply ( → ?) Europa 1500.

577 Tændstikker ( → ?) Europa 1530.

500 Skak → 600 Indien → Arabien → Europa 1010.

520 Brandy og whisky. Europa 1100.

725 Det mekaniske ur → Europa 1310.

Trykning: 700 Bloktryk; 1045 enkelt tegn/bogstaver. Europa Gutenberg 1400.

800 Spillekort → Europa 1377.

800 Papirpenge → Europa 1661.

800 Permanente lamper.

1000 spinderok → Europa 1280.

Transport og udforskning

400 fvt. Drage. Europa 1589.

300 fvt. Bemandet flyvning med drage. → Omtalt af Marco Polo 1300. Europa 1894.

200 fvt. De første kort med højdekurver. → Nævnt af araber 1350. Europa 1510.

200 fvt. Den første transportkanal. Europa 1600.

100 fvt. Faldskærm. → 1687.

100 fvt. Miniature/små varmluft balloner (rislamper). → Mongoliet 1247. Europa 1939.

50 Skibsror agterplaceret. → Europa 1180.

100 Master og sejl. 100 Flermastede skibe med sejl → Europa 1500. 700 Sænkekøl på læside → Europa 1570.

100 Vandtætte skodder i skibe. Europa 1600.

300 Helikopter, rotor og propel. → Europa 1853.

400 Hjulbåd. → Europa Anonym tegning 300. 1500.

550 Landsejlads med hjul og sejl. Europa 1500.

984 Kanalsluse. Europa 1373.

Lyd og musik

500 fvt. Den store, stemte klokke. Europa 2000.

100 fvt. Stemte trommer.

100 fvt. Hermetisk aflukkede/forseglede = lufttætte forskningslaboratorier. Europa 2000.


Krigskunst

300 fvt. Kemisk krigskunst, giftgas, røgbomber og tåregas. Europa 1914.

300 fvt. Armbrøst. Europa 200 fvt.

800 Krudt. Arabien 1240. Europa 1100/1290.

900 Flammekaster. Kom fra Europa 200 fvt. Men begrænset brugt. Europa 1900.

1000 og 1120 Raket og flertrinsraket → Arabien 1280 → Europa 1380.

905 Gevær, kanoner, morterer og repeter gevær: (1120 Ildlanse. → Europa 1396, sidst brugt 1643. 1280 Egentligt gevær. → Europa 1327).

900 Nødblus og fyrværkeri. Europa 1150

1000 Bløde bomber og granater. Europa 1400.

1221 Metalbaserede sprængbomber. Europa 1467.

1277 Landminer. Europa 1503.

1300 Søminer. Europa 1500.

1000 Raketter. Europa 1200.

1300 Flertrinsraketter. Europa 1900.

(Kilde: The Genius of CHINA, 3.000 years of Science, Discovery and Invention by Robert Temple (introduced by Joseph Needham, Cambridge University, World’s foremost authority on Chinese science). Simon and Schuster, New York 1987. 254 p.)


En kort introduktion til teknologiens historie i Kina: http://www.engr.sjsu.edu/pabacker/history/chinese_chronology.htm


På denne side får du en generel introduktion til Kinas teknologiske historie. Siden beskæftiger sig med blandt andet med opfindelsen af krudt samt den tidligere brug af papirtryk i Kina. http://www.engr.sjsu.edu/pabacker/history/china.htm


DRTV viste 12 sept. 2012 bl.a. Arven efter Kina (2 udsendelser). Man kan gense dem her: Kina fastholdt gennem årtusinder sin position som den teknologisk mest avancerede civilisation i Verden, men begyndte i 1800-tallet at stagnere, mens de vestlige magter benyttede de kinesisk opfundne krudt og kugler til at underlægge sig landet. Kinas selvvalgte isolation og rigide ledelsessystem, først med kejserdømmet senere med det kommunistiske parti havde fået årerne til at tørre ind. Først i de sidste tredive år er udviklingen i Kina vendt. Nu er det igen Kina med sin værdifulde menneskelige kapital, der er på vej op. Og denne gang har kineserne lært kunsten at tilpasse og forbedre andres opfindelser: http://www.dr.dk/tv/program/arven-efter-kina Se her: http://www.dr.dk/tv/se/arven-efter-kina/arven-efter-kina-1-2#!/

http://www.dr.dk/tv/se/arven-efter-kina/arven-efter-kina-2-2#!/


Père du Halde: Om hvordan jesuitter munken Père Grimaldi lærte manchu kejseren Kang Xi naturvidenskab o. 1680 http://www.fordham.edu/halsall/mod/1680halde1.html


Teknologifagligt relevante personer[redigér]


Teknik og teknologi emner[redigér]

Her kan du læse om emner inden for kinesisk teknik og teknologi og få inspiration. emnerne står i alfabetisk rækkefølge. Nederst er der blandede emner.


Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen: Paradis på Jord. Suzhou i 2.500 år. Forlaget Liljebjerget. Sydvestjyske Museer 2017. Gennemillustreret. 95 s. Der er også en engelsk udgave: the book Paradise on earth.

Indholdsoversigt s. 3 – der er illustrationer i alle kapitler. Forord s.4-5 (Esbjerg og Suzhou indgik i 1995 samarbejdsaftale og i 2002 en venskabsbyaftale. I det dansk-kinesiske kulturår i 2015 kunne Sydvestjyske Museer vise en stor vikingeudstilling på Suzhou Museum. I 2017 viser Suzhou en stor udstilling på Museet Ribes Vikinger om ånd og liv i Suzhou under Tang- og Song-dynastieerne, som nogenlunde svarer til den danske vikingetid). Kp. 1 Introduktion s. 6-9 (Man burde nok kalde Venedig for Occidentens/Vestens Suzhou, for den kinesiske by er mindst 900 år ældre end sin italienske modpart, både hvad angår befolkningstal (i dag ca. 6 mio. indbyggere) og økonomisk og kulturel rigdom). Kp. 2 Suzhous historie i grundtræk s. 10-33 (s.11-12 Byens tidlige bistorie (514 f.v.t. – 618 e.v.t.), s. 12-15 Hovedstad i kongeriget Wu, s. 15-17 Fra Tang til Song (618-1279), s. 18-27 Under dynastierne Yuan, Ming og Qing (1279-1911), s. 27-33 Fra kejsere til præsidenter (1911-2016) ). Kp. 3 Kanalbyen s. 34-39 (s. 38 Af Lü Yens store stenindgravering af Suzhous byplan fra 1229 ses det, at totallængden af byens vandkanaler udgjorde 82 km – eller hvad der svarer til 78% af gadernes tilsvarende totallængde). Kp. 4 Suzhous byplan og arkitektur s. 40-47 (s. 40 Byen som verdens afbildning, s. 41 Den kvadratiske by, s. 42-43 Det offentlige rum, s. 43 Mure, s. 43 To centre, s. 45 Kanalerne, s. 45 Gårdhuset, s. 45 Kongfuzianske principper, s. 47 Byens mur). Kp. 5 Tekstilproduktion og handel s. 48-53 (s. 49 Kinesisk silke i årtusinder, s. 49 Silkefremstilling – kort fortalt, s. 49-50 Suzhous tekstilproduktion, s. 50-51 Masseproduktionens konsekvenser, s. 51-52 Silkebroderier, s. 52-53 Ændret efterspørgsel). Kp. 6 Knudepunkt for vare- og vidensudveksling s. 54-55 (s. 54 Siden De Tre Kongeriger (220-264) har Suzhou været involveret i handelsruterne i Silkevejene. En maritim Silkevej var fremvokset i løbet af Tang-dynastiet (618-907). I samme periode blev te en populær nationaldrik. I Suzhou steg te-høsten fra 77 tons i 1952 til 374 tons i 2014 og har overhalet områdets råsilkeproduktion i omfang s. 53). Kp. 7 Tro, filosofi og åndsliv s. 56-67 (s. 56 Siden oldtiden har dyrkelsen af forfædrene haft stor indflydelse på kinesisk livsopfattelse og familieliv, s. 60 Templer for de tre religioner og filosofier Mahayana buddhisme, taoisme og kongfuzianisme, s. 64-67 Pagoder). Kp. 8 Suzhous haver s. 68-75 (s. 68-69 Intellektuelle repræsentationer af natur, ni af Suzhous smukke haver er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, s. 70-71 Mikrokosmos som kunstform, s. 72-73 Betydninger og limsten, s. 74-75 De tidlige haver). Kp. 9 Verdensarv, kunst og kultur s. 77-83 (s. 77 Verdensarven, s. 77-79 Kunqu-operaen med musik på fløjte og pipa/kinesisk mandolin. I 2001 blev operaen indført som Kinas første immaterielle verdensarv på UNESCO’s liste, s. 79-80 Pingtan, det er historiefortælling med vekslende passager af sang og tale, s. 80-83 De fire Mestre fra Wu: Mingtidens billedkunst). Kp. 10 Det moderne Suzhou s. 84-89 (s. 85-88 Fortid møder nutid, s. 88-89 Kulturliv, historie og oplevelser, i 2016 åbnede en stor mindepark for militærstrategen Sun Tzu (ca. 500 f.v.t.), der arbejdede under byens grundlægger, Wu-kongen He Lü. Sun er verdenskendt for at have skrevet klassikeren Krigskunsten, og hans grav er også at finde i anlægget). Oversigt over kinesiske dynastier s. 90-91. Litteraturliste s. 92-93. Noter s. 94. Fotokredit s. 94-95.

http://www.sydvestjyskemuseer.dk/da/viden-forskning/udgivelser/boeger/

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, engelsk, dramatik, erhvervsøkonomi, filosofi, historie, kinesisk, musik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Artificial Intelligens (kunstig intelligens)[redigér]

Kunstig intelligens afslører, om bankkunderne lyver. Øjne, der blinker hurtigt eller flakker fra side til side. En mund, der er lukket i mere end et sekund, eller en mund, der spidses for at fugte læberne. Det er blot nogle af de små bevægelser, som ifølge flere kinesiske banker kan afsløre, om potentielle kunder lyver eller holder oplysninger tilbage, når de ansøger bankerne om at låne penge. Finanskoncernen Ping An har reduceret et tab på 60 pct. ved at bruge teknikken. I følge Financial Times er det usandsynligt, at teknologien kommer til Europa foreløbig på baggrund af de nye europæiske databeskyttelsesregler. (Læs artiklen i JP Global s. 15, 8. nov. 2018).


Det kinesiske startupfirma Megvii i Beijing er 7 år gammel (2018) og har klodens største AI-platform. Face++ er navnet på den kunstige intelligens, der styrer et overvågningskamera. Den ser på personen, måler og analyserer vedkommende. Ansigtet bliver brudt ned i pinmaskede pixelkort og sammenlignet med lignende kort lagret i AI’ens – Artificial Intelligens (kunstig intelligens) – database. I nov. 2017 modtog firmaet 3 mia. investorkroner. Den mest værdifulde i verden er også kinesisk – Sensetime, der er værdisat til 29 mia. kroner. Teknologien kan åbne en smartphone eller verificere sin identitet ved bankoverførsler. Den kan skabe perfekt kontrolleret totalitær stat. Algoritmen kan identificere fx eftersøgte individer, stofmisbrugere, smuglere og lommetyve. Der er nu installeret 170 mio. sikkerhedskameraer i Kina, og planen er 400 mio. mere. Lokalpolitiet i Beijing var fx udstyret med særlige briller med kamera og forbundet til en AI via internettet. Myndighedspersoner har fortalt, at systemerne har fanget over 4.000 forbrydere siden 2016. Kinesisk politi har planer om at investere over 190 mia. kroner i overvågningsteknologien inden 2021. I byen Xiangyang overvåger AI fx folk, der går over for rødt ved et travlt trafikkryds, sender deres billede op på en storskærm med synderens navn og nummer. Kinas stat har allerede lagt bjerge af borgerdata i et samlet system Skynet, der ser alt. Kina er kendt for hurtigt at sende systemkritikere af sted til nærmeste ’genopdragelsesanstalt’ – en eufemisme for alt fra husarrest til langvarige fængselsophold. Uighurerne i Xinjiang-provinsen er forpligtede til at installere statens spyware på deres mobiltelefoner. Data herfra forbindes med et id-kort med navn, køn, job, familiens identitet, fingeraftryk, blodtype, dna-informationer og et særligt ”troværdighedsindeks”. (Uddrag af Artikel af Thomas Høy Davidsen i JP’s Erhverv, Global s. 8 den 16. juli 2018)


Boutrup, Christina: Den store Tech-Revolution – Sådan former Kina vores fremtid. People’sPress 2018. 263 s.

“Hvis vi kun ser mod Silicon Valley, når vi prøver at forstå fremtiden, risikerer vi at stå med ryggen til udviklingen - og så risikerer vi for alvor disruption.” Kina-ekspert Christina Boutrup er klar med bogen Den store techrevolution, som handler om den teknologiske revolution, der lige nu finder sted i Kina. En revolution som vil få kinesiske virksomheder til at oversvømme verdensmarkedet med nye teknologier, der på alle måder vil overgå, hvad vi i Europa og USA forestiller os er muligt. 29. september 2018 VI SKAL TIL AT KOPIERE KINESERNE Kinesere er gode til at kopiere, mens vi i Vesten er mere innovative og kreative. Sådan lyder en klassisk fordom, men den er ifølge Christina Boutrup fuldstændigt forældet. Kinesiske virksomheder er nemlig ikke bare blevet frontløbere inden for bl.a. elbiler, sol-celler, højhastighedstog og droner, men også inden for innovative digitale forretningsmodeller, sofistikerede brugeroplevelser [...] Verdens nye supermagt Kina har i al stilhed taget et kvantespring og gennemgår i disse år en vild tech-revolution. En revolution som vil få kinesiske virksomheder til at oversvømme verdensmarkedet med nye teknologier, der på alle måder vil overgå, hvad vi i Europa og USA forestiller os er muligt. I Den store techrevolution, som netop er udkommet, beskriver Kina-ekspert Christina Boutrup, hvordan udviklingen i Kina rykker ved magtbalancen i verden og kommer til at påvirke os alle. Introduktion til Den store techrevolution Af Christina Boutrup Da den kinesiske præsident i 2015 besøgte Washington, benyttede en flok topledere fra nogle af USA’s største teknologivirksomheder ifølge New York Times muligheden for at blive fotograferet sammen med Xi Jinping. Selvom de ikke er vant til at vente på nogen eller noget, stod de klar på tre lige rækker i ti minutter. Xi Jinping kom ind og hilste blandt andre på [...]


Vær opmærksom på det alfabetiske register over alle nævnte virksomheder s. 259-263.

Normalt vil personnavne m.v. kun blive registrerede første gang de bliver nævnt.

s. 5 Indhold, s. 7-13 Introduktion: Verdens nye supermagt. (Her får man en kort fin introduktion til hvert kapitels indhold).

Kp. 1 Kopister i mesterlære s. 15-33. (I august 2017 opsendte Kina verdens sørste satellit som eksperimenterer med ubrydelig kvantekryptering s. 15, I 2015 lykkedes det kinesiske forskere at ændre på generne i et menneskeligt foster i sit tidlige stadie ved hjælp af avanceret genteknologi s. 16, Transformation fra ”Made in China” til ”Made by China” s. 19, Kopiering – man skal lære/imitere xue fra de bedste s. 19, Danske virksomheder i Kina s. 19, Kinesiske telekommunikationsvirksomheder s. 22, Grundlæggeren Ren Zhenfei s. 23, Whistleblower Edward Snowdon s. 24, Hvidevareproducenten Haier’s topchef Zhang Ruimin s. 25, Solceller s. 26, Kinas præsident Xi Jinping s. 27, USA’s præsident Donald Trump s. 27, Højhastighedstog s. 28, Fuxing/foryngelse s. 29, Kina som yin-yang = modsætninger, som afhænger af hinanden s. 33).

Kp. 2 Et nyt Silicon Valley s. 34-56. (Cykler s. 34, Mobike delecykler s. 35, 772 mio. internetbrugere s. 35, Kinas største internetvirksomheder s. 37, Kørselstjenesten og madleveringsplatform s. 37, Dilemma for databeskyttelse og privatliv s. 37, Verdens største bilmarked s. 38, Elbiler s. 39, Shanghai s. 40, Internetgigant s. 41, Universiteter i Shanghai Fudan, Jiaotong og Tongij s. 43, Hovedstaden Beijings topuniversiteter Tsinghua og Beida s. 43, En enorm købekraft baseret på sort økonomi, som ikke kan aflæses i statestikkerne, vigtigste område er Zhongguancun Science Park med e-handelsfirma og pc-producent s. 44, Den kinesiske leder Deng Xiaopeng lancerede i 1978 ”Den Åbne Dørs Politik” s. 44, smartphone producent s. 45, Drømmeby Xiongan højteknologisk by mellem Beijing og havnebyen Tianjin s. 46, Det 3. innovationscentrum Shenzhen i Guangdon-provinsen s. 47, Verdens største droneproducent s. 47, Shenzhens fabrikker for 3 D-print s. 47, Premierminister Li Keqiang lancerede i 2015 planen Made in China 2025 om kvalitet frem for kvantitet s. 49, Planen udpeger ti teknologiske områder: Computerchips, robotter, luftfart, skibsfart, jernbaner, elbiler, vedvarende energi, landbrugsteknologi, strategiske vigtige materialer fx sjældne jordarter og biotek s. 49, Robotteknologi s. 50, Danske Universal Robots og Mobile Industrial Robots s. 51, Det Europæiske Handelskammer i Beijing s. 52, Kinas mobile arbejdsstyrke med op mod 290 mio. migrantarbejdere s. 54, Hukou-systemet binder kinesere til det sted, de er født s. 54, Græsrodsorganisationen China Labour Bulletin i Hongkong s. 54).

Kp. 3 Kung-fu-business. E-handel på kinesisk s. 57-80. (Virksomheden Alibabas børsnotering i New York 2014 var den højseste i verden s. 57, Kinas e-handels udgjorde i 2008 1 procent af den globale omsætning s. 57 I dag er det 40 procent s. 58, Grundlæggeren Jack Ma trykkede hånd med USA’s præsident Bill Clinton s. 58. Præsident Richard Nixon i den smukke by Hangzhou, her blev Ma Yun til Jack Ma s. 61, O2O – Online to Offline e-handelsvirksomheder etablerer i stigende grad fysiske butikker s. 64, Singles Day den store shopping event s. 64, Fuldautomatisk logistikcenter i Kunshan vest for Shanghai, hvor robotter og maskiner håndterer 9.000 ordrer i timen ved hjælp af kunstig intelligens og billedgenkendelse s. 66, Siden 2016 levering af pakker til dronestationer i de mest øde egne af Jiangsu-, Shaanxi- og Sichuan provinserne og i udkanten af Beijing s. 66, Dansk svinekød i onlinehandel i Kina s. 67, Ifølge det statskontrollerede dagblad China Daily er der 19.000 kurerfirmaer i Kina s. 68, Den globale imagekampagne, som den kinesiske regering har investeret massivt i ved at etablere medier i fx Afrika s. 71, Visdom fra klassisk kinesisk kampkunst og filosofi: passion, integritet og forandringsparathed s. 74, Tai-chi handler om, hvordan du balancerer, og hvordan du arbejder s. 75, Mange ekstraordinære stærke kvinder i kinesisk erhvervsliv s. 76, Richard Liu grundlægger af JD.com s. 78, Forbrugerorganisationen Tænk advarer s. 78, Foreningen for Dansk Internethandel s. 79, Militærstrategen Sun Tzus bog Krigskunsten fra 600 f.v.t. s. 80).

Kp. 4 WeChat – alt i en-app’en s. 81-105. (WeChat hedder på kinesisk Weixin og er nærmest blevet et digitalt styresystem til det moderne liv i Kina s. 81, Kineserne trives så godt med sammensmeltningen mellem arbejdsliv og privatliv, Guanxi er de livsvigtige relationer s. 82, Grundlægger af Tencent Huanteng Ma/ på engelsk Pony Ma er Kinas rigeste mand s. 83, QR-koder er omdrejningspunkt for næsten alle funktioner i WeChat s. 85, Rane Willerslev direktør for Nationalmuseet s. 86, Miniprogrammer og deres vigtige betydning s. 88, Den nye teknologi giver det kinesiske kommunistiske parti nye muligheder for overvågning af alle, som kan true dets magtposition s. 91, Selvcensur er meget udbredt i Kina p.gr.af risiko for lange fængselsstraffe for at ”opildne til social uro” s. 91, Organisationen Journalister uden Gænser viste 2017, at Kina lå no. 176 af 180 lande om pressefrihed s. 92, Den kinesiske regering bruger internettet som propagandakanal s. 94, Science Magazine frygter, at den akademiske frihed i Kina bliver endnu mere begrænset s. 97, Chen Min var partisekretær i Guizhou-provinsen med billig elektricitet fra 2012-2017 s. 97, Det samme gjorde Mao Zedong i 1960’erne hvor al rumforskning og militærproduktion blev flyttet til det ufremkommelige bagland s. 98, VPN (Virtual Private Network) som new York Times siger op mod 100 mio. kinesere anvender for at klatre over den kinesiske firewall s. 99, Ifølge Wall Street Journal overvejer den kinesiske regering at kræve en aktie i virksomhederne bag de store sociale medier s. 100, Det amerikanske medie Foreign Policy har forklaret Alibabas børsnotering i New York s. 101, Tidligere Google-ingeniør Colin Huang i Silicon Valley har gundlagt kinesiske Pindoudou s. 105).

Kp. 5 Verdens største digitale økonomi s. 106.122. (Først i 2014 gav den kinesiske regering private virksomheder mulighed for at ansøge om licens til bankdrift s. 106, Fintech=finansielle teknologier som Kina ifølge konsulenthuset KPMG er global frontløber for s. 107, Ifølge konsulentfirmaeet IResearch blev der i 2016 foretaget 5,5 billioner mobilbetalinger i Kina s. 108, Konsulenthuset EY og Harward Business Review om kinesernes personlige oplysninger online s. 109, Røde kuverter/hong bao til pengegaver s. 110, Deet officielle kinesiske nuhedsbureau Xinhua News s. 111, P2P–platforme (peer to peer)=private långivere s. 115, Den virtuelle valuta Bitcoin s. 117, ICO (Initial Coin Offering) en virksomhed udbyder sin egen kryptovaluta/coin på en blockchain, som offentligheden kan købe s. 118, I 2017 begyndte den kinesiske regering at stoppe kryptovalutaer s. 118, I 2016 omtalte den tidligere kinesiske centralbankchef Zhou Xiaochuan at papirpenge var noget, der hører en tidligere generation til s. 120).

Kp. 6 På besøg i fremtiden s. 123-137. (Ansigtsgenkendelse s. 125, AR (augmented reality) s. 127, Biler i automat s. 128, Svenske Wheelys mobile kaffebarer s. 129, Robotsupermarkeder s. 129, Milano-bageren Rocco Princhi s. 130, Kaffe i Kina s. 130, Konsulenthuset McKinsey & Company om luksusprodukter s. 132, Lav tillid til den kinesiske fødevareindustri s. 133, Microsoft-medarbejder Zhang Yiming har grundlagt nyhedsplatformen Toutiao med Beijing Bytedance Technology som moderselskab s. 135, Chef Ma Wei-ying for Toutiaos laboratorium for kunstig intelligens s. 137).

Kp. 7 Kapløbet om kunstig intelligens s. 138-165. (Kinas reformleder Deng Xiaopeng sagde i 1992, at Kina har sjældne jordarter s. 138, Data er hovedingrediensen i de algoritmer (opskrifter), der lærer maskinerne at afkode s. 139, Kunstig intelligens bliver den mest afgørende af alle de nye teknologier, som vil forandre verden ifølge teknologikyndige s. 140, At revolutionere svineproduktion i Kina s. 141, Danish Crown i Kina s. 142, Toiletbesøg i Beijing s. 143, Investeringsbanken UBS rapport fra 2017 s. 143, Den nye kinesiske verdensmester i 2017 Ke Jie i brætspillet GO (Wu Zi Qi) s. 144, I kanalbyen Wuzhen bliver der hvert år holdt en stor international internetkonference s. 144, Rapport fra Future of Humanity Institute, Oxford University i 2017 ligger Kina stadig efter USA på alle målbare parametre s. 144, Syv kinesiske virksomheder på 2017-listen over verdens 50 mest ”intelligente” virksomheder ifølge MIT Techology Review s. 145, Stemmegenkendelse s. 146, Cloud-teknologi med udrulning af Smart City-koncepter, hvor veje, lyskryds, lygtepæle og biler er forbundet til internettet og kommunikerer sammen s. 147, Den tyske professor Jürgen Schmidhuber er ekspert i kunstig intelligens s. 149, Verdens angiveligt første kunstig intelligens-hospital er åbnet i Anhui-provinsens hovedstad Hefei s. 150, Grundlæggeren af Tesla Elon Musk frygter, at kunstig intelligens kan blive årsagen til en tredje verdenskrig, en reaktion af præsident Vladimir Putin s. 151, Dræberrobotter s. 151, Kinas øverste ansvarlige for sikkerhed og overvågning Meng Jianzhu mener, at brugen af big data er afgørende for at sikre stabiliteten i Kina s. 155, Et socialt pointsystem skal i 2020 inkludere alle kinesere s. 156, Blacklistning s. 157, Den samfundskritiske forfatter Wang Lixiongs sci-fi-roman Ceremoni s. 157, Milliardær Li Shufu, grundlægger af Geely, som købte Volvo, om overvågning s. 158, Kunstneren Den Yufengs kontroversielle udstilling i Wuhan af borgere s. 159, En ny national standard om databeskyttelse maj 2018 ventes ifølge China Law Blog udgivet af det amerikanske advokatfirma Harris Bricken, at blive toneangivende for, om virksomheder overholder reglerne s. 160, John Harris britisk journalist skriver for The Guardian, at kreditvurdering har stor indflydelse for vores liv s. 163).

Kp. 8 Globale ambitioner s. 166-199. (Kinesiske teknologivirksomheder forsøger at kapre markedsandele uden for Kina s. 166, Tag ud i verden-strategi fra 2001 s. 167, Wang Jianlin har overtaget bl.a. Nordic Cinema Group, der driver 68 biografer i de nordiske lande og Baltikum s. 171, Fodbold s. 171, ”Styrk den bløde magt, realiser den kinesiske drøm” s. 172, Konfutse-institutter s. 172, Kinesiske infrastrukturprojekter i Afrika s. 174, Rhodium Group overvåger kinesiske investeringer, i EU steg de til 30 mia. i 2017 s. 175, Committee on Foreign Investments in the United States (CFIUS) s. 175, Præsident Donald Trump s. 176, Kina ejer størstedelen af amerikansk gæld s. 177, Japanske medie Nikkei Asian Review siger, at Kina bruger flere penge på at importere computerchips end olie s. 178, I 2010 fik den kinesiske stat rettighederne til den strategisk vigtige havn i Piræus i Grækenland i 35 år s. 180, Den tyske lobbyorganisation VDMA har en ekspert, der har sagt til Politico, at Europa er tvunget til at vælge mellem to onder: ”En kinesisk bagdør eller en amerikansk bagdør” s. 181, Kinesiske investeringer handler altså ofte om at skaffe stærke brands, teknologi og knowhow hjem til moderlandet Kina s. 183, Professor Dong Yu tidligere chefudvikler for Microsoft s. 184, Muligheden for at etablere holdingselskaber i det attraktive skattely Cayman Islands s. 184, Richard Liu grundlægger af JD.com s. 185, Internet-of-Tthings (IoT) s. 185, Washington Post om ansigtsgenkendelsesteknologi s. 187, Tech-magasinet Wired s. 188, Indien er verdens næststørste digitale økonomi s. 190, The East African i Kenya s. 193, Tekstilproducenter i Etiopien s. 194, Kinas kinesiske navn Zhongguo betyder Riget i Midten s. 195, The Economist kaldte i okt. 2017 Xi Jinping verdens mest magtfulde mand s. 196, EU’s nye data forordning GDPR stiller store krav til internetvirksomheder s. 197, China Money Network overvåger kinesiske selskabers udvikling s. 198).

Kp. 9 Derfor skal vi kopiere kineserne s. 200-219. (Ti punkter, der opsummerer det forfatteren mener danske virksomheder kan lære frkinesiske virksomheder – men der er også meget vi ikke skal lære fra Kina s. 201, 1. Lær af mestrene s. 202, 2. Hastighed s. 203, 3. Lyt til kunderne s. 205, 4. Opportunisme s. 206, 5. Fokus på massemarkedet s. 208, 6. Sociale platforme s. 210, 7. Brugeroplevelser s. 211, 8. Kung-fu-filosofi s. 214, 9 Grundlæggermentalitet s. 216, 10. Flere kvinder i toppen s, 218). Kp. 10 Sådan håndterer vi kinesisk disruption s. 220-252. (Disruption = splitte ad, De kinesiske opkomlinge har taget globale markedsandele. Først industrivirksomheder, næste er databaserede virksomheder s. 220, Steve Jobs Apples grundlægger, Jess Bezos Amazons grundlægger s. 221, World Economic Forum 2018 s. 222, Den amerikanske filantrop David Rubenstein s. 223, Wired Magazine i 2016 forside: ”Time to Copy China” s. 227, Danmark har opbygget en stærk position indefor robotter Cobots s. 228, Den tyske solcelleindustri s. 228, Medicinalindustrien s. 231, Cementfabrikker s. 235, Børns privatdata og sundhed s. 236, Vindmøller s. 237, Totakts-diselmotorer til containerskibe s. 238, Menneskesynet i Danmark s. 239, Enegi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt s. 242, Præsident Hu Jintao i 2012 og i 2013 den tidligere fjerde øverste leder Yu Zhengheng i Danmark uden Tibet flag s. 243, Taiwan som løsrevet kinesisk provins s. 244, EU har 500 mio. forbrugere og er Kinas største samhandelspartner s. 245, Den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron ønsker nye EU-regler s. 245, Window of opportunity s. 246, Daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen offentliggjorde i januar 2018 en ny strategi for Danmarks digitale vækst s. 247, EU’s årlige topmøde Digital Day 2018 lancerede 5 nye initiativer s. 248, Global tech-ambassadør Casper Klynge udnævnt af den danske regering s. 250).

Tak s.253, Litteraturoversigt s. 254-257, Sådan holder du øje med Kinas tech-revolution s. 258, Register over virksomheder s. 259-263.

http://peoplespress.dk/category/ledelse/ info@peoplespress.dk Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #39 28. sept. 2018 s. 14-15.

Se AT grænser, Astronomi, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, matematik, naturgeografi, samfundsfag, teknologi.

Arkitektur[redigér]

Aschehougs bog om Arkitektur af Jonathan Glancey. 2007. Kina s. 162-3, 165-77, 190 med fine illustrationer. Bogen handler om verdens arkitektur i 5.000 år, så du kan sammenligne med andre kulturer og deres bygningsværker. Ordforklaringer 496-499. http://www.g.dk/bog/aschehougs-bog-om-arkitektur-j-glancey_9788711267844


Chinese Architecture, læs om principperne for traditionel kinesisk byggeri her: http://en.wikipedia.org/wiki/Chinese_architecture

DR TV 2, 8. jan. 2018 kl. 14.20 Taiwans plastikpalads: Verdens grønneste bygning. Amerikansk dok. serie.


TV DR 2 4. juli 2018 kl. 16.40-17.30 Beijings grønne olympiske park. Amerikansk dok.-serie.

TV DR 2 kl. 16.30-17.20 Shanghais supertårn. Amerikansk dok.-serie.


Riget i Midten - en introduktion til kinesisk kultur af Vivi Kjær og Bent Lerbæk Pedersen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Rigt illustreret. 230 s. Beskrivelse: Det er en særdeles smukt organiseret introduktion til den traditionelle kinesiske kultur og et smukt og langtidsholdbart bogværk. I disse år er Kina inde en i voldsom udvikling, og vestlig indflydelse spiller en dominerende rolle - ikke mindst i byerne. At se nøjere på kinesisk kultur kan derfor virke som at betragte et tog, der er på vej væk fra stationen. Men man skal ikke lade sig narre. Båndene til fortiden er stadig stærke i Kina, og jo mere vi kender til fortiden, desto bedre forstår vi nutiden. Og med den position, Kina i dag indtager i verden, er det nødvendigt. Indhold 1. Indledende bemærkninger 7-13, 2. Et rids af historien 14-49, 3. Skrift, sprog og maleri 50-81, 4. Religion og filosofi 82-111, 5. Kunsthåndværk og gaver til de døde 112-139, 6. Den kinesiske kalender og årets fester 140-155, 7. Familieliv og livets stadier 156-167, 8. Livets goder [det kinesiske køkken] og gode stunder 168-183, 9. Arkitektur og bolig 184-202, 10. Det luksuøse liv 203-217, 11. Hvad er så det kinesiske ved kineserne? 218- 220. Tidstavle 221-222. Forslag til videre læsning 223-226. Register 227-230. www.nytnordiskforlag.dk eller søg den på nettet, hvis den er udsolgt. (S) Mange fag og skolens kantine


Taiwan Review, læs artiklen Building with style: http://taiwanreview.nat.gov.tw/ct.asp?xItem=146608&ctNode=1337&mp=1


Den Kinesiske Mur kaldes også ’Den Store Mur’. På kinesisk hedder muren ’changcheng’, hvilket betyder ”lang mur” eller ’wanli changcheng’, som betyder ”Den 10.000 Li Lange Mur” (Li er en måleenhed, der svarer til 500 m). Historien om opførelse af Den Kinesiske Mur, går tilbage til perioden for De Stridende Stater (476 f.Kr.) - 221 f.Kr.) Omkring år 221 f.Kr. forenede Kinas første kejser Qin Shi Huang (husk hans terrakottakrigere) en række kongeriger til et samlet rige. Kejseren og generalen udskrev mere end 300.000 soldater og tvangsarbejdere til at bekæmpe hunnerne, som kineserne kalder Xiongnu folket, havde til stadighed givet kineserne store problemer med evindelige angreb fra nord og fra øst - og bygge muren i samlet længde. Det var ikke blot kriminelle og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. Mange af dem vendte aldrig hjem igen. Den Store Mur var en samling af spredte og meget lange fæstningsværker bygget af både jord og grus. Den kom til at udgøre verdens største fæstningsværk. Tang dynastiet 206 f.v.t. 221 e.v.t. udbyggede og forstærkede muren Under slutningen af Sung-dynastiet (960-1279) forsøgte den mongolske Kublai Kahn at storme den kinesiske mur. Først forsøgte hans styrker at skyde den i stykker, men den var for bred og stærk. Dernæst forsøgte hans styrke at grave under muren, men uden succes, da muren var for dyb. De forsøgte at klatre over den, men muren var for høj. Kublai Kahn forsøgte at lede sine styrker rundt om muren, men den var for lang. Hans sidste forsøg var simpelt. Kublai Kahn bestak ganske enkelt vagtposten, så han kunne komme igennem og etablerede det mongolske Yuan-Dynasti (1264-1368). Da Yuan-kejserne selv kom fra nord, fandt de ikke anledning til at forstærke muren for at beskytte sig mod deres eget hjemland.

Det udseende muren har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644 og var omkring 7.300 km lang og op til 16 m. høj. Den er typisk fem-seks meter bred foroven og noget bredere forneden som beskyttelse mod mongolske og tyrkiske stammer. I 1644 brød manchuerne gennem muren ved Det Gule Hav og dannede Qing-dynastiet Kinas sidste kejserdynasti (1668 - 1911). Nu gik muren i forfald. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye mure, især under Kulturrevolutionen (1966 – 1976). Siden blev der bygget med beton, der hurtigt går til grunde. Arkæologer og videnskabsfolk har nu fundet ud af at de store Ming-mursten var lavet af sand og vand og vejer 10,5 kg. Og at mørtlen, der holdt i de mange år, er lavet af kalk og 3% kogt ris. Sådan bliver den store turistattraktion nu fornyet.

I dag er der to officielle tal: den nuværende længde på 8.851,8 km og den samlede estimerede længde gennem tiden på 21.196,18 km. Til sammenligning er Jordens omkreds 40.000 km ved ækvator. Dette gør Den Kinesiske Mur til den Jordens længste bygning. Den Kinesiske Mur krydser følgende provinser i Kina: Liaoning, Hebei, Tianjin, Beijing, Shanxi, Shaanxi, Ningxia og Gansu.


Drengen i Tårnet af Polly Ho-Yen. Science fiction eventyrbog. Forlaget Høst og Søn 2016. 280 s.

De kom krybende i smug, som om de listede sig ind i verden, mens vi alle sammen kiggede den anden vej. (citat fra bogen) Ade elsker at bo øverst i boligtårnet. Når han ser ud af sit vindue, føler han, at han kan se hele verden under sig. Ades mor ser sjældent ud og hun nægter at forlade lejligheden og overlader i stedet mere og mere til Ade, imens hun selv sover det meste af tiden. En dag begynder de omkringliggende boligblokke pludselig at falde sammen. Folk falder på mystisk vis døde om. Og en mærkelig plante dukker op. Deres tårn og hjem er pludselig ikke længere sikkert. Ade og hans mor er fanget og der er ingen vej ud ...

Forfatteren: Polly Ho-Yen was born in Northampton and brought up in Buckinghamshire. She studied English at Birmingham University before working in publishing for several years. Her first novel, Boy in the Tower, published in July 2014 by Random House Children's Publishers, was nominated for the Carnegie Medal and shortlisted for the Blue Peter Book Award and the Waterstones Children’s Book Prize. She now writes full-time and lives on a boat, mostly in London, with her husband and a great many (free-range) spiders.

Indholdsoversigt (og derefter personliste):

Til de første, der læste denne bog: min far og Dan s. 5. Første Del, FØR s. 7-117 (vi er i Sydlondon, og Blucher Road er navnet på gaden tæt ved Tårnet s. 93) Kp. 1 s. 9-10 Når man tager sig i at ønske, at lørdag var mandag, ved man, at der er noget helt galt. Kp. 2 s. 11-17 Det begyndte alt sammen med regnen. Kp. 3 s. 18-20 Noget af det, jeg allerbedst kan lide ved vores lejlighed er, at man nærmest kan se alting fra vinduerne. Kp. 4 s. 21-24 Jeg må hellere fortælle dig lidt om min mor. Kp. 5 s. 25-33 ”Det er for varmt til at spise det her”, sagde Gaia. Kp. 6 s. 34-37 Jeg opgav ikke at overtale mor til at få hjælp. Kp. 7 s. 38-41 Jeg vidste godt, hvordan jeg kunne gøre alting lidt lettere for mor, så jeg begyndte igen at gøre de ting, jeg havde gjort før. Kp. 8 s. 42-45 Ud over Gaia og mig var der én anden, der vidste dét med min mor, og det var Michaels mor. Kp. 9 s. 46-51 På en måde kunne jeg godt lide at gå i skole. Kp. 10 s. 52-55 Næste dag var endnu to bygninger styrtet sammen. Kp. 11 s. 56-58 Den aften var vores skole i nyhederne. Kp. 12 s. 59 Så kom den rædselsfulde dag, da vi alle sammen blev kaldt ned i fællesrummet. Kp. 13 s. 60-62 Hver dag holdt jeg udkik efter Gaia. Kp. 14 s. 63-65 ”Lad os se din indkøbsseddel”, sagde Gaia, da vi drejede ned ad gaden og hen mod butikkerne. Kp. 15 s. 66-67 Samme aften sad jeg og så fjernsyn, da de pludselig afbrød programmet for at bringe en nyhed. Kp. 16 s. 68 Nyhederne blev ved med at fortælle om de to mænd hele aftenen. Kp. 17 s. 69-72 Lige så snart jeg kom i skole næste morgen, skyndte jeg mig at finde Gaia. Kp. 18 s. 73-75 Vi havde idræt ude på legepladsen og stod i lange rækker og kastede kulørte bolde til hinanden. Kp. 19 s. 76-78 Jeg begyndte at løbe, lige så snart jeg var kommet ud af kiosken. Kp. 20 s. 79-82 Pludselig kom der en masse mennesker i store, hvide minibusser med parabolantenner på taget. Kp. 21 s. 83-85 De fleste forlod vores kvarter. Kp. 22 s. 86-91 Et par dage efter at skolen var lukket, kom Michaels mor og sagde, at jeg skulle pakke mine ting. Kp. 23 s. 92-95 Jeg har allerede fortalt om tv-holdene, ikke? Kp. 24 s. 96-102 I lang tid var der ingen, der vidste noget om blucherne. Kp. 25 s. 103-111 I den periode så jeg rigtig meget fjernsyn, indtil det gik op for mig, at jeg i virkeligheden ikke hørte efter længere. Kp. 26 s. 112-117 Da jeg vågnede næste morgen, var der meget stille.

Anden Del: NU s. 119-273. Kp. 27 s. 121-127 Nu ved du, hvad der er sket. Kp. 28 s. 128-131 Flasken er så stor, at jeg må bruge begge hænder til at flytte den, og selv da kan jeg kun lige akkurat løfte den op fra gulvet og må hurtigt sætte den ned igen. Kp. 29 s. 132-135 Det minder om kylling, og så alligevel ikke helt. Kp. 30 s. 136-139 ”Vi sætter en her, og en ude i badeværelset, og her er din lommelygte”. Kp. 31 s. 140-143 Da jeg vågner næste morgen, er det første jeg gør, at kigge over mod Gaias tårn. Kp. 32 s. 144-148 I den næste times tid lærer jeg meget om Obis arbejde som vicevært. Kp. 33 s. 149-155 Der er gået omkring to timer, siden Obi gik ud af tårnet. Kp. 34 s. 156-158 Der er ikke andet at gøre end at vente på, at Obi skal komme tilbage. Kp. 35 s. 159-160 Først da Dory gør klar til at lvae aftensmad, spørger hun igen Obi, hvem det var, han fandt i Gaias tårn. Kp. 36 s. 161-167 Næste morgen spørger jeg Obi og Dory, om der er noget, jeg kan hjælpe med. Kp. 37 s. 168-173 Den næste dag går på stort set samme måde. Kp. 38 s. 174-180 Næste dag spørger Dory, om jeg vil bære en portion aftensmad ned til Ben. Kp. 39 s. 181-186 Før jeg går nedenunder næste morgen, kigger jeg ud ad vinduet. Kp. 40 s. 187-194 Obi tager mig med ned i kælderen igen. Kp. 41 s. 195-199 Næste dag kravler jeg op i vindueskarmen og kigger ud for at se, om saltet har hjulpet mod blucherne. Kp. 42 s. 200-205 For at komme ud til hoveddøren er jeg nødt til at trække et hjørne af det store stykke plastic, som Obi har sat op nede i kældergangen … Kp. 43 s. 206-210 Det er underligt, når tiden pludselig går meget langsommere eller hurtigere, end den plejer. Kp. 44 s. 211-213 jeg forsøger desperat at trække benet til mig, men blucheren holder mig uhyggeligt godt fast i et knusende greb. Kp. 45 s. 214-219 ”Hvad vil du kalde ham, Ade?” spørger Dory, mens hun nusser katten på dens lyserøde mave. Kp. 46 s. 220-222 Den aften spiser vi særlig godt. Kp. 47 s. 223-227 Næste morgen går jeg ned til Dory med Due i hælene. Kp. 48 s. 228-233 Nede i lejligheden har dory et bur, som hun sætter duen ind i. Kp. 49 s. 234-237 Jeg tror, mor godt kan lide duekød. Kp. 50 s. 238-240 Mor ser stift på mig et øjeblik. Kp. 51 s. 241-243 Men næste morgen, da jeg går ind i mors soveværelse for at hente tallerkenen fra aftensmaden, er hun der ikke. Kp. 52 s. 244-253 Første gang jeg hører det, ligger jeg i sengen. Kp. 53 s. 254-256 Der er ikke tid til at sove. Kp. 54 s. 257-259 Obi sagde, at vi næsten ikke havde mere salt, så jeg går tilbage til de øverste etager og begynder at putte de bunker, jeg allerede har samlet, i en skraldepose. Kp. 55 s. 260-262 ”Jeg vil ikke diskutere det med dig, Ade.” Kp. 56 s. 263-264 ”Så er der ikke mere,” siger Ben, da han og mor kommer tilbage. Kp. 57 s. 265-266 Da jeg mår ned til de nederste etager, kan jeg se revner i murene. Kp. 58 s. 267-270 ”Gå efter din stemme, Ade,” sagde Gaia. Kp. 59 s. 271-273 Kan du huske, jeg sagde, at jeg aldrig havde prøvet, at tiden kunne gå helt i stå, som dengang da blucheren eksploderede ud over mig?

Tredje Del: EFTER s. 275-280. Kp. 60s. 277-280 På det øverste stykke af vejen er der et sted, hvorfra man lige akkurat kan se havets blå linje hen over husenes tage.

Personliste alfabetisk: Ade, egentlig Adeola, er hovedpersonen. Miss Arnold er viceinspektør s. 71. Ben er enkemand fra Gaias tårnbygning s. 169. Mr. Gordon Benton, skolelærer s. 12 Mrs. Brook, skolelærer s. 15. Miss Brown, skolelærer s. 13. Mr. Chelmsford, skoleinspektør s. 14 Cicely er viceværten Obis bortrejste veninde s. 145. Dory, en ældre dame i Ades tårn s. 132. Evie er Bens afdøde kone s. 175. Gaia er Ades veninde og skolekammerat i genbo tårnet s. 10. Miss Farraway skolelærer s. 13. Michael er nabo og skolekammerat til Ade s. 11. Obi viceværten i Tårnet s. 133. Ollie er Ade og morens hund s. 278. Mr. Weaver, skolelærer s. 13.

http://rosinante-co.dk/drengen-i-taarnet-id40151

Pressen skriver: »Jeg følte, at jeg læste med iltmaske på! Det vil sige, at jeg fik det lige så klaustrofobisk som Ade, mens jeg vænnede mig til kun at være inde i tårnet. Og det var lige så skræmmende og spændende […] Drengen i tårnet. Åh, hvor kan jeg godt lide ham!« – Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen

»Man bliver grebet fra første side, og bogen er svær at lægge fra sig […] Man forstår, hvad der er på spil, når man som Ade kommer i en situation, hvor man skal klare meget mere, end man tror, man kan.« – Lektør

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet grænser, dansk, psykologi, samfundsfag og teknologi


Biler[redigér]

Kinesisk Elbil Aiways U5 rykker tættere på Danmark. En mellemstor elektrisk SUV klarer over 400 km på en opladning. Den første Aiways U5 på danske nummerplader findes allerede. Ålborg-firma Blue World Technologies er nemlig spydspids for en ny teknologi med metanoldrevne brændselsceller, der kan drive motoren i elbiler. Deet danske firma samarbejder med Aiways og tyske Gumpert om at udvikle teknologien. Det har medført, at verdens største fabrik for metanoldrevne brændselsceller nu er på i Ålborg, og her skal den første danske U5 bruges som testbil. (JP Biler s. 10, fredag 24. april 2020, artikel af Jens Overgård).


TV3sport Lørdag 14. april kl. 07.30-10.00 Formel 1: Kinas Grand Prix - Kvalifikation.

TV3sport Søndag 15. april kl. 06.30-11.00 og genudsendt kl. 12.00-14.00 Formel 1: Kinas Grand Prix finder sted i Shanghai.


Brobygning[redigér]

DR TV 2 Onsdag den 3. jan. 2018 Kl. 14.25-15.15: Verdens største havn: Yangshan i Shanghai. Amerikansk dokumentarserie.


Broer i Kina - se de flotte billeder på denne adresse. Vælg menupunktet Bridges: http://www.chinapage.com/main2.html


Globalisering - forudsætninger og konsekvenser[redigér]

Godstogsruten mellem Kina og London blev åbnet i januar 2017, da det første tog ankom fra Kina til London under stor festivitas. Nu mandag den 10. april 2017 Historiens første direkte godstogsforbindelse mellem London og Kina. Man forventer at det tager 18 dage at nå de 12.000 km frem gennem ni lande til Yiwu, en by med mere end 2 millioner indbyggere i det østlige Kina 300 km syd for Shanghai. Det eldrevne lokomotiv har 32 containere med britiske forbrugsprodukter til det kinesiske marked. Det er whisky, sodavand, vitaminer, babymad og farmaceutiske produkter. Toget kører gennem England, Belgien, Frankrig, Tyskland, Polen, Hviderusland, Rusland, Kasakhstan og Kina. Trafikken til søs er stadigvæk en klar vinder i trafikken mellem Vesteuropa og Kina, men transporten med tog tager halvt så lang tid som transport til søs og koster under det halve af flytransport. Transporten fra Kina indeholder typisk beklædning, stoffer, tasker og kufferter (Læs flere detaljer i artikel af Jan Lund i JyllandsPosten Global 12. april 2017).


Camilla Mehlsen og Filip Lau: Globalisterne - de gør din verden mindre. Gyldendal 2007. 213 sider. En inspirerende, systematisk og samtidig konkret beskrivelse af hvordan verden gennem globalisering påvirker Danmark og Danmark påvirker verden. Kapitlerne har underafsnit. Her bliver henvist til underafsnit, hvor Kina bliver omtalt. 1. Brobyggerne: s. 20-26 om containere og deres betydning; s. 38-39 om internationale standarders betydning; s. 53-78 Er udflytning udbytning? Eksempel fra Xiamen. 2. Smagsdommerne. 3. Idealisterne: s. 153-154 Grøn er Kinas nye røde, om vedvarende energi; s. 162-164 Asiaterne kommer, om biotek. 4. Globalisterne: kapitlet afrunder problemstillingen


Christina Boutrup: Kina Sweet & Sour. GyldendalBusiness 2011. Register over virksomheder nævnt i bogen samt en kort kinesisk ordliste. 245 s.Læs om bogen her: http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702126082.aspx

Bogen gør opmærksom på kinesisk teknologi og teknik i de fleste kapitler. Bliv klogere på, hvordan man får mest ud af mulighedernes land! Historien om Kina som hele verdens fabrikshal er ved at være forbi, mens et nyt kapitel om en hjernetung forskningsnation og et kæmpe stort marked er ved at blive skrevet. Hvad stiller man op i kampen mod de nye fremadstormende og ekstremt omkostningsbevidste kinesiske konkurrenter? Hvordan kommer man ind på det hastigt voksende kinesiske marked? Og hvordan får man mest muligt ud af mulighedernes land? Erhvervsjournalist Christina Boutrup har skrevet den bog, som danske erhvervsfolk har manglet i flere år. Kina Sweet & Sour handler om danske virksomheders udfordringer og muligheder i Kina - kraftigt krydret med personlige sure og søde erfaringer, som alle kan lære af. Erhvervsjournalist Christina Boutrup har skrevet den bog, som danske erhvervsfolk har manglet i flere år. Kina Sweet & Sour handler om danske virksomheders udfordringer og muligheder i Kina - kraftigt krydret med personlige sure og søde erfaringer, som alle kan lære af. Kinesiske personer nævnt: Ambi, Lin (kvindelig leder af Vero Moda) 68-69. Bing, Bing (forretningskvinde) 93-100. Bo, Xilai (partisekretær) 89. Cao, Man Yi (gymnasieelev) 206. Chen, Weixian (kinesisk chef i Kopenhagen Fur) 134. Jiang, Zemin (Præsident, 1998) 162. Kangxi (Kejser) 21. Li, Yang (cellebiologisk forsker) 222. Lim, William (Vestas kommunikationschef) 199-201. Ma, Yun (miljøaktivist) 137-139, 143-144. Mao, Zedong (Formand) 7, 75-76, 150, 165, 166, 167. Ren, Zhengfei (grundlagde Huawei) 224. Sun Tzu (Krigskunstens forfatter) 198. Wen, Jiabao (premierminister) 108, 166. Xiao, Tong (*underbo’) 82. Zhang, Yue (ejer af firmaet Broad) 106-108. Zhao, Lianhai (’far’) 179.


Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s. Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Kina/kineser:

Del 1 Fremtidens Asien – Her og Nu. Singapore – miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22-23, 25, 26, 28, 31, 35. Uddannelsesboomet s. 36; s. 40, 43. Bilerne kommer s. 45; s. 47, 49-50, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 50, 53-56. Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-58, 59-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64; s. 64-69. Sport som industri s. 70; s. 70, 71,72, 73-74.

Del 2 Asiatiske identiteter. Asien går efter guldet s. 79; s. 79, 81, 82. Konfucius’ lære s. 84; s. 84-90. Guanxi [= netværk] s. 91; s. 91-93, 95-96, 98-99. Religionernes frisind s. 101; s. 105-106, 108. Kvinder på arbejde s. 110; s. 113, 117. Paradokset i Japan s. 119; s. 121-123, 129, 130. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 135, 137, 138.

Del 3 Teknologiens kontinent. Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-147. Tog der flyver s. 150; s. 150-155. Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 165, 168-169.

Del 4 Vokseværk – Velkommen til Asiens århundrede. Chongqing er verdens største by s.179; s. 179-184.Megabyerne s. 185; s. 185-186, 188-189. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 192-198. Miljøet s. 199; s. 199-200, 203. Energi uden grænser s. 210; s. 210-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222-223, 225-226. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 231, 235, 236-240. Danmark og Asien s. 241; s. 243-245, 248-249. http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description ”ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.” Se anmeldelse på LitteraturNu her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1001 Og anmeldelsen ’Asiaterne kommer’ i JyllandsPosten 10/10, 2007.


Fly[redigér]

De mest rettidige flyselskaber. Andel af rettidige flyvninger i 2017 nr. 2 er Hong Kong Airlines 88,8%


Højhastighedstog[redigér]

Verdens mest ekstreme jernbane: Det er verdens højest beliggende jernbane Qinghai-Tibet-jernbanen, der betegnes som et sandt ingeniørmæssigt vidunder. Den 1.142 km lange jernbane indeholder syv tunneller og 675 broer og er i næsten 5000 meters højde over havet, hvor selv det at trække vejret er en udfordring (Jp indlæg 23. jan. 2018).

DR TV 2 Onsdag 10. jan. 2018 kl. 13.40 Verdens mest ekstreme jernbane. amerikansk dok-serie.

Artikel i Rejseliv 27.10.2010: Kinas nye lyntog. I slutningen af 2009 rullede Harmoni-ekspressen ud på de kinesiske skinner til en rekord som verdens hurtigste tog: http://www.rejseliv.dk/kinas-nye-lyntog

Kina satser stort på at binde landet sammen med et tætmasket net af højhastighedsbaner. Man regner med i 2020 at nærme sig 35.000 km. I Qingdao ligger den store Sifang togfabrik. I Beijing ligger de kinesiske jernbaners store testcenter, hvor der er en cirkulær prøvebane for tog med hastigeder på op til 200 km/t.


Industri[redigér]

Biz Guide Under menupunktet industry Updates kan du læse overskrifterne på følgende menu-emner, men adgang til selve artiklerne kræver abonnement: Auto Industry, Construction, Light Industry, Machinery: http://bizchina.chinadaily.com.cn/industry.shtml


Inside China Today - fuldt opdateret hjemmeside fra EINNEWS for journalister, men du kan få en tidsbegænset gratis adgang til artiklerne, scroll ned ad siden og find dit emne: Industry http://www.einnews.com/china/


Industriproduktions standarder, fx Chemical Fibre Industry, Nickel Ore Proces læs her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/standards/others1/


IT og teknologi[redigér]

Huawei Consumer Business Group Danmark har fået ny direktør. Det er Lin Yin, der kommer med ledelseserfaring fra bl.a. Italien og Tyskland. Han bliver chef for Huaweis danske afdeling for smartphones, tablets og andre forbrugerprodukter. (JP erhverv, 25. jan. 2020, Dagens Person).


21. dec. 2018 Den normalt hemmelighedsfulde kinesiske IT-gigant og smartphone-ikon Huawei bød medierne velkomne, nu hvor meget er gået galt. Huaweis finansdirektør Meng Wanzhou og datter af grundlæggeren er i Canada blevet løsladt mod kaution, men med risiko for at blive udleveret til USA tuk eventuel retsforfølgelse. Australien og Japan har sat grænser for brugen af dets teknologi og europæiske beslutningstagere er også begyndt at udtrykke bekymring for, om fingernemme kinesiske softwareingeniører kan forsøge at indsnige spyware, som kan give Beijing adgang til Vestens dybeste hemmeligheder. Topchef Ken Hu gjorde opmærksom på virksomhedens centrale placering med ikke færre end 13.000 leverandører i ind- og udland, som hvert år tjener hundreder af milliarder kroner på Huawei. 12. januar 2019 Polens sikkerhedstjeneste har anholdt en Huawei-ansat for spionage. Den kinesiske statsborger er en forretningsmand, der arbejder i en større elektronikvirksomhed. Og polakken, der også er blevet anholdt er kendt i kredse, der har at gøre med cybervirksomhed. 13. januar 2019 Huawei har fyret den polsk anholdte kineser Wang Weijing. Handlingerne, han er anholdt for, har ingen relation til selskabet, skriver Huawei i en kommentar til sagen.


Jernproduktion og jernindustri, samt stål[redigér]

Den traditionelle jernindustri i Kina – og dens moderne skæbne v. Donald B. Wagner. Erhvervsskolernes Forlag 2008. 40 s. + kildettekster på forlagets hjemmeside. Se erhvervsøkonomi, historie, kemi, samfundsfag og teknologi

Indholdsfortegnelse Forord og indledning. Kina, 1600–2008. Den traditionelle jernproduktionsteknologi i Kina. Jernindustrien i Guangdong (De store jernværker, De små jernværker, Forfald, Vestlig konkurrence). Jernindustrien andre steder i Kina (Dabieshan, Sichuan, Hunan og Jiangxi, Shanxi). “Det Store Spring Fremad i Jern og Stål”, 1958–60. Teknologi, økonomi, geografi, politik.

Forslag til videre læsning. Kina har man brugt højovne til jernudvinding i mere end 2000 år. De fandtes til langt op i 1800-tallet i næsten alle egne af Kina – hvert sted tilpasset lokale forhold med hensyn til størrelse, råstoffer og byggematerialer. Men de største og mest avancerede værker blev udkonkurreret af billigt jern fra Storbritannien – kun i de fattigste egne var der stadig komparative fordele ved jernudvinding fra ganske små højovne. I 1958 forsøgte kommunisterne under formand Mao at genrejse en lokalt funderet kinesisk jernindustri, men den lange erfaring og avancerede viden, som havde ligget til grund for de traditionelle værker, var da gået tabt. Læs videre i forord og indholdsfortegnelse her: http://ef.dk/?pagetype=book&vareid=71136-1 Kildetekster til bogen og et appendix kan du få her: http://w2.ef.dk/teknologihistorie/index.asp?side=229 Tryk og se her undervisningsforslag Læs anmeldelse i Gymnasieskolen, historie her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-114


Yan, Lianke: De Fire Bøger. Roman. Gyldendal 2018. e-bog og hæftet. 315 s. I Distrikt 99 i en kinesisk arbejdslejr gennemgår Forfatteren, Musikeren, Forskeren og Teologen – og hundreder andre som dem – et genopdragelsesprogram for at genskabe deres revolutionære iver. I spidsen for denne proces er Barnet, der excellerer i drakonisk regelmageri, overvågning og konfiskering af højt skattede bøger. Det er livet i Distrikt 99, og sådan har det været i lang tid. Men så rammer uvejret dem, og det efterfølges af de ”tre bitre år”. Staten overlader de indsatte til sig selv, og så starter kampen for overlevelse. Gennem fire skæbner fortæller De fire bøger - skrevet af den kinesiske forfatter Yan Lianke - historien om Den Store Hungersnød, en af de mest ødelæggende og kontroversielle perioder i kinesisk historie.

Indholdsoversigt: Underafsnit og så stikord eller sætning første gang de bliver nævnt. s. 5 Denne bog er dedikeret til den glemte historie og til dens millioner af intellektuelle, både afdøde og overlevende.

Kp. 1 s. 7-21 (1. Himlens Barn, s. 13-16. Han går på jorden. s.7-11, Husene i Genopdragelseszonen skilte himmel og jord. s. 7, Lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. s. 7, Barnet læste de ti befalinger, som var ti forbud s. 8, Diplom s. 9, De højerestående er i byen s. 9, Alle skal dyrke mindst tre til fem mu/1/15 hektar jord hver s. 9, Udbytte i jin/0,5 kilo s. 9, Smelte stål af jern s. 9, ”Hvis I vil flygte, har jeg/Barnet blot en bøn. … så hak mig midt over s. 10, Gud skabte to store lys s. 10, 2. Himlens Barn, s. 19-23. Menneskene opdyrkede jorden og såede hvede i kappestrid om det største udbytte s. 11, Den Gule Flods bredder s. 11, Dette var Zone99. s. 11, Uanset hvor de kommer fra og uanset hvad de er, så skal de alle uden undtagelse arbejde her i deres ansigts sved s. 12, På træstammen hang et billede af Jomfru Maria s. 13, ”Sig: Jeg er pervers.” s. 14, En kvinde havde blodsprængte vabler på hænderne. 15, 3. Himlens Barn, s. 39-43. Barnet stillede ikke høje krav s. 15, Mødet fandt sted i Barnets hus s. 16, Barnet tillod ikke Forfatteren at gå s. 16, De højerestående har allerede fundet en titel til dit værk. Optegnelser om kriminelle. s. 17, 4. Himlens Barn, s. 43-48. Ingen var på vej i marken med redskaber over skulderen. s. 18, Dokumentet var ganske kort, en bekendtgørelse om, hvilke bøger det var tilladt at læse i Genop-zonen. s. 19, De syv vismænd fra Wei og Jin. I Teologens seng fandt de Det Gamle Testamente. s. 19, Forfatterens tre trækasser fyldt med bøger også udenlandske romaner s. 20, Professoren har bl.a. Drømmen om det røde værelse s. 20, Musikeren har kun udenlandsk slik s. 20).

Kp. 2 s. 21-36 (1. Det gamle leje, s. 1-2. Som en båd, der flyder med strømmen, begyndte jeg/Forfatteren at skrive. s.21, Den berømte Forfatter skulle nedskrive hver eneste lille detalje om de kriminelle i Z99. s.21, 2. Det gamle leje, s. 7-10. Z99 lå på det centrale sletteland omtrent fyrre km. syd for Den Gule Flod. s. 23, Hovedkvarteret lå i en markedsby. s.24, I vores Z99 var der i alt et hundrede syv og tyve personer, hvoraf femoghalvfems procent var intellektuelle. s. 24, Li = 500 m. s. 24, Pågriber man en flygtning, får man tre måneders ferie s. 25, 3. Optegnelser om kriminelle, s. 9 (uddrag). Den smukke unge musiker havde et eksemplar af Kameliadamen i lommen, når hun gik i marken. s. 27, 4. Det gamle leje, s. 17-22. Jeg nedskrev alt, hvad jeg havde set og hørt s. 27, Visse dele gemte jeg i min skuffe, de øvrige indleverede jeg. s. 27, Jeg var den, Barnet havde størst tillid til i Z99. s. 28, Alle såede og trak i tovene. s. 29, Laboratorieassistenten på et universitet s. 30, 5. Det gamle leje, s. 29-32 (uddrag). Netop da smilte lykken til Laboranten, og han stod til sin store forbløffelse lige foran det par, han havde ledt efter. s. 33).

Kp. 3 s. 36-55 (1. Himlens Barn, s. 59-64. Hvad Barnet oplevede i byen var helt uforglemmeligt. s. 36, Amtslederen sagde, at om et øjeblik ville røde blomster dale ned fra loftet s. 38, 2. Himlens Barn, s. 91-97. I løbet af vinteren, hvor der ikke var noget at lave i Z99, var der nogle, som tog bøger med hen til Barnet og spurgte:”Må jeg læse denne bog?” s. 41, ”Er I alle fast besluttede på at levere femten tusinde jin per mu?”råbte Barnet. s. 43, 3. Det gamle leje, s. 43-51. I den første husrække var kvindernes fjerde deling indkvarteret. s. 46, Forfatteren havde allerede fået syv små blomster. s. 47, 4. Himlens Barn, s. 98-103. Barnet sad og varmede sig ved ilden og fodrede den med de bøger, han havde konfiskeret, da døren røg op, og Teologen trådte ind. s.49, Hymer var en bog i stort format på blankt papir og med farveillustrationer på hver side. s.50, Teologen modtog 15 blomster. s. 51, 5. Himlens Barn, s. 105-111. Barnet rejste til distriktsbyen. s. 51, Det var egentlig ikke meningen at Z99 skulle inddrages i stålproduktionen. s. 51).

Kp. 4 s. 55-59 (1. Optegnelser om kriminelle, s. 53. Siden folk havde været vidne til Professorens henrettelse, var der faktisk ingen, der havde sagt noget som helst. s. 55, Det gjaldt især Humanisten. s. 55, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 64 (uddrag). Laboranten havde oprindelig kun elleve blomster s. 56. 3. Optegnelser om kriminelle, s. 66 (uddrag). Det er en lægesaks, og hun er læge, så medmindre hun har misbrugt sin stilling og taget den med, hvor kommer den så fra? s. 57, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 70-71. Musikerens borgerlige tankegang er ved at ændre sig til en korrekt tankegang, s. 58).

Kp. 5 s. 59-79 (1. Det gamle leje, s. 69-81 (uddrag). Således sendte stålkampagnen under bulder og brag chokbølger gennem landet. s. 59, To uger senere ankom en hestevogn fra hovedkvarteret for at hente stålet, og Z99 blev belønnet med halvtreds jin fedt svinekød og tredive jin okse- og lammekød. s.60, Laboranten til Forfatteren ”Kommer du, eller kommer du ikke?” s. 63, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 129-130 (uddrag). Humanisten og Musikeren har et illegitimt forhold til hinanden. s. 64, 3. Himlens Barn, s. 111-113. Laboranten fik aldrig grebet de to syndere i hor. s. 65, Disse to kugler var, hvad seks ovne kunne levere. s. 66, Humanisten og Musikeren blev arresteret. s. 66, Musikeren var ”klavervirtuos” s. 67, 4. Det gamle leje, s. 100-108 og s. 133-139. Da Laboranten hørte, at de var blevet pågrebet, forlod han sin post ved ovnen s. 69, Laboranten råbte: ”Jeg ved, hvor jeg kan finde råjern! Hvad får jeg til gengæld, hvis jeg finder det?” s. 74, 5. Det gamle leje, s. 139-145. En fuldstændig forbløffende begivenhed fandt sted i Z99, s. 74).

Kp. 6 s. 79-80 (Optegnelser om kriminelle s. 140-141 (uddrag). Laborantens afrejse blev en fordel for Z99. s. 79).

Kp. 7 s. 80-104 (1. Det gamle leje, s. 187-197. Alle livede op og kastede sig ud i alle slags gøremål s. 80, Magnetjernsten s. 84, Barnet og Laborantens opdagelse af kunsten at smelte sort sand til stål kunne løse vores problemer s. 84, En hestevogn med en sækfuld magneter og Humansiten og Musikeren med papirhatte på hovedet, hvor der stod Kriminel s. 85, 2. Det gamle leje, s. 198. Næste morgen stod alle i Z99 op før daggry og begav sig af sted til Den Gule Flod. s. 88, 3. Himlens Barn, s. 181-183. Humanisten forblev tavs. s. 89, 4. Det gamle leje, s. 199-210 (uddrag). Z99 lå godt firs li fra Den Gule Flod s. 91, Sletten var et dække af hvidt alkalisk salt. s. 92, 5. Himlens Barn, s. 200-205 (uddrag). Således skete det s. 95, Klumper af stål blev stablet op foran Barnets telt. s. 95, ”Du har begået en forbrydelse”, sagde Barnet til Teologen. ”For det første har du smuglæst Bibelen … ” s. 98, 6. Himlens Barn, s. 209-214. Stålet skulle udstilles i hovedstaden s. 100, Laboranten havde studeret fysik og metalurgi. s. 102, Barnet sad i kærren, og Teologen trak den. ”Jeg har ikke brændt din Bibel. Jeg har kun givet dig en bøde … s. 104).

Kp. 8 s. 105-114 (1. det gamle leje, s. 300-309. Hvem blev benådet? s. 105, I tiden op mod nytårsfestivalen kom der flere og flere smelteovne på begge sider af floden. s. 105, Barnets telt var fyldt med røde blomster, diplomer og røde stjerner. s. 106, 2. Himlens Barn, s. 261-262 (uddrag). ”jamen, så lad mig da dø her!”” sagde Humanisten hovmodigt og forlod det røde værelse med et koldt smil. s. 109, 3. Himlens Barn, s. 263-269 (uddrag). Barnet råbte højt: ”Det sneer … Vi går glip af en kæmpe chance … Z99 har endelig smeltet et hundrede tons stål! s. 111, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 181-183 (uddrag). Barn, du må ikke under nogen omstændigheder lade dem forlade Genop-zonen s. 114). Kp. 9 s. 115-135 (1. Himlens Barn, s. 270-275. Bogholderen vejede af …”I er de første, der har leveret et hundrede tons!” s. 115, 2. Det gamle leje, s. 317-327. ”De højerestående har meldt klart ud, at nogle af jer vil få tilladelse til at tage hjem i forbindelse med nytårsfestlighederne” s. 119, Alle vidste, at hvis man skulle omsmelte de fem segl til stål … skulle de bruge det hårdeste træ, de kunne skaffe s. 123, Humanisten tænkte, at man i støbeformen burde indgravere navnet på zonen og Barnet samt måned og dato s. 129, 3. Himlens barn, s. 275-281. Teologen trækker kærren med den tunge femtakkede stjerne s. 1331, Han valgte at fortælle Barnet den smukkeste historie fra Bibelen. Historien om Jesus fødsel s. 132).

Kp. 10 s. 135-147 (1. Himlens Barn, s. 280-300. En provinshovedstad er større end en distriktsby. En distrikstsby er større end en amtsby, og en amtsby er mere livlig end en markedsby. s. 135, ”Har du nogensinde været i hovedstaden?” Barnet rystede på hovedet. s. 140, Næste dag tog de til Kaifeng. Byen havde været hovedstad under Song-dynastiet … s. 142, ”Guvernøren har allerede besluttet, at det er stålet med Loyalitet indgraveret, der skal præsenteres i hovestaden.” s. 143, Guvernøren:”… Kan du overbevise dine folk om at anlægge en forsøgsmark, der giver titusinde jin hvede per mu? … så skal jeg ledsage dig til Beijing og … i Zhongnanhai”. s. 146).

Kp. 11 s. 147-169 (1. Himlens Barn, s. 305-311 (uddrag). Barnet aflagde beretning i hovedkvarteret i markedsbyen om mødet i provinshovedstaden. s. 147, De to uger, han havde været væk, føltes som en evighed. s. 148, 2. Det gamle leje, s. 340-347 (uddrag). Barnets telt var brændt ned. s. 150, 3. Himlens Barn, s. 312-320. I skumringen begyndte de at rejse et nyt telt til Barnet. s. 153, Humanisten sagde: ”Jeg ved, hvem der har løjet for dig. Jeg kunne give dig mindst tyve navne, men jeg vil ikke.” s. 157, Guvernørens egen Mauserpistol s. 159, 4. Det gamle leje, s. 350-359. Jeg/Forfatteren ville endelig være en fri mand… jeg kunne for evigt vende hjem til min kone og mine børn. s. 161, Vagten, jeg skulle afløse, var projektingeniør fra nationalinstituttet for byggeteknik og planlægning … havde vundet priser i Vesten. s. 163, Rædselsslagen så Forfatteren fire maskerede personer komme gående imod ham s. 167).

Kp. 12 s. 170-202 ( 1. Det gamle leje, s. 381-386. Da foråret kom, forlod vi lejren ved Den Gule Flod og vendte tilbage til zonen for at luge og gøde hvedemarkerne. s. 170, Jeg/Forfatteren gik hen og bankede på Barnets dør s. 172, 2. Det gamle leje, s. 386-411. Jeg forlod zonen… og byggede en hytte s. 174, Barnet kom her … ”Hvis du ikke kan dyrke hvede med aks større end hirse, så skal du skyde mig og bagefter begrave mig her …” s. 177, 3. Det gamle leje, s. 392-400. Siden da besøgte Barnet kun sjældent den tilsandede gravhøj. s. 179, Jeg havde besluttet, at titlen skulle være ”Det gamle leje”. s. 180, ” En Genop-zone er et enestående fænomen i dette land og har sin egen helt specielle historie. s. 181, Jeg/Forfatteren hældte to skålfulde blodvand ned i hullerne omkring rødderne …s. 182, Så fra den dag af skrev jeg hver dag om væksten og udviklingen af mine et hundrede tyve hvedeplanter. s. 183, 4. Det gamle leje, s. 401-419. Min hvede voksede med en rasende fart … s. 186, Forstenet stod jeg og så, hvad jeg havde frygtet. Min hvede – lå knækket … s. 190, For disse otte og fyrre hvedeplanters skyld snittede jeg mig i alt to og fyrre gange i fingre osv. s. 196).

Kp. 13 s. 202-221 (1. Himlens Barn, s. 340-350. Uden røde blomster og diplomer blev Barnet dybt ulykkelig. s. 203, en højerestående: ”Vil I ikke gerne dyrke majs for fædrelandet med kolber så store som hammere?” s. 205, 2. Himlens Barn, s. 391-396. Alle troede på, at blod kunne give en helt usædvanlig afgrøde. s. 208, Så alle gav blod. Majsskuddene på forsøgsmarken voksede hurtigt. s. 208, ”Hvorfor er der ingen kolber?” s. 211, 3. Himlens Barn, s. 397-406. Det regnede i 40 dage s. 212, Nu kom hungersnøden s. 213, De højerestående hævdede, at landets problemer skyldtes udlændinge, det vil sige vesterlændinge … s. 216, En gav Barnet Kopernikus’ Teori om himmellegemernes bevægelser … s. 218, ”Lad mig/Forfatteren leve, jeg vil igen begynde at skrive mine optegnelser om kriminelle. s. 220).

Kp. 14 s. 221-286 (1.Det gamle leje, s. 425-431. Når han/Humanisten kom til en seng, trak han vattæppet væk og spurgte: ”Er du stadig i live?” s. 221, ”Når alt kommer til alt, har nationen stadig brug for veluddannede mennesker!” s. 223, Den højerestående sagde:”Nationen har svigtet jer og beder om forladelse.” s. 225, Humanisten udbrød henrykt: ”Minsandten om ikke han er kommet helt fra Beijing for at se til os!” s. 225, 2. Det gamle leje, s. 431-438. Vi nåede ind i begyndelsen af den tolvte måned efter månekalenderen, før en af os bukkede under af sult. s. 227, Folk var i smug begyndt at spise menneskekød. s. 228, Efter at have spist sig mætte i menneskekød havde de kræfter nok til at slynge to reb op over loftsbjælken og hænge sig ved siden af hinanden/to højtstående kadrer. s. 229, Barnet læste stadig i den illustrerede udgave af fortællinger fra Bibelen. s. 232, 3. Det gamle leje, s. 439-457. Da den ottende i Z99 døde af sult, var hele området … ryddet for urter, rødder … s. 233, Ingen i Z99 havde nogen kræfter tilbage. alle led af ødemer og kunne dø når som helst, men jeg/Forfatteren fik dog noget at spise, om end det kun var ganske lidt. s. 235, Musikeren og den højerestående i uniform i Z98 har sex s. 238, Jeg/forfatteren trak sig tilbage fra glughullet og blev siddende i solen s. 238, Musikeren hos Barnet og pistolen ”så du vil altså ikke have mig? … s. 249. 4. Det gamle leje, s. 464-475. I det varme lys lå Musikeren død henne ved den østlige væg. s. 263, 6. Det gamle leje, s. 476-487. Om det skyldtes et øjebliks elskov med en død kvinde eller posen fyldt med svitsede sojabønner, der er blevet min, ved jeg ikke. s. 265, Så dukkede Humanisten op, som jeg havde forventet. s. 275, 7. Det gamle leje, s. 487-493. Da vi i skumringens forlod Musikerens grav, måtte han/Humanisten støtte sig til mig. s. 281, Lægen sagde stille: ”Vi spiser menneskekød.” s. 282, Humanisten viskede: ”Der er to og halvtreds lig i alt, men ikke et eneste af dem er helt …s. 286).

Kp. 15 s. 286-308 (1. Himlens Barn, s. 416-419. Humanisten rakte Barnet sit halvfærdige manuskript, der var pakket ind i et stykke stof. s. 288, 2. Himlens Barn s. 423-427. Kvinden var lægen …, men nu var hun død s. 290, Humanisten … gjorde samtidig opmærksom på risikoen: ”Flugt har kun en retning. Væk. Men hvem ved, om vejen er farbar!” s. 292, 3. Himlens Barn, s. 427-433. De var udmattede, men begejstringen manglede ikke, for de var med på den store flugt. s. 293, ”Vi må dele os i to grupper og snige os rundt om byen fra hver side”, sagde Forfatteren eftertænksomt. s. 295, ” Der er grave overalt …” sagde den ene ”spejder”. s. 296, 4. Himlens Barn, s. 434-440. Ni var døde undervejs. s. 299, ”I må gerne tage hjem, alle sammen”. s. 301, Barnet var naglet til Korset iført en lang blå kjortel med et bomuldsbælte om livet. s. 303, ”Gå ind i mit hus og tag de bøger med, I har brug for…” s. 304).

Kp. 16 s. 308-315. (En ny myte om Sisyfos, s. 13-21. [Optegnelser om kriminelle … s. 308]. Den straf, guderne pålagde Sisyfos, var som … s. 309, Sisyfos fik øje på et barn … Barnet stod på stien og betragtede stenen, der rullede ned, og Sisyfos, der fulgte efter. s. 310. Zeus kunne ikke tillade Sisyfos at finde mening og tilfredshed med sin straf. s. 311, Sisyfos trodsede gudernes straf og nød synet af det buddhistiske tempel og ildstederne fra menneskenes verden. s. 314).

https://www.gyldendal.dk/produkter/yan-lianke/de-fire-bøger-43108/hæftet-9788702212525

Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #42. 19. okt. 2018 s. 6. Et brutalt og bevægende mesterværk, intet mindre. Emnet er hungerkatastrofen under Det Store Spring Fremad, formand Maos vanvidsreformer 1958-62, hvor op mod 45 millioner mennesker døde af anstrengelse, henrettelse eller sult. Romanen udkom i 2010 i Taiwan.

Se Almen Kina fra 1840, Astronomi, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, musik, klassiske fag, naturgeografi, religion, samfundsfag, teknologi.


Kernekraft - atombombe og kraftværker[redigér]

Verdens Atommagter – Antal atomvåben ( 5. febr. 2018 Oversigt fra artikel af Jørgen Ullerup i JP International s. 15) USA: 6.800, Rusland: 7.000, Frankrig: 300, Kina: 270, Storbritannien: 215, Pakistan: 140, Indien: 130, Israel: 80, Nordkorea: 20.


Kædereaktion - historien om atombombens tilblivelse af Hubert Mania. Informations Forlag 2012. 332 s. Historien om den mest destruktive kraft i verden begyndte i revolutionsåret 1789, da Martin Heinrich Klaproth, en apoteker i Berlin, opdagede grundstoffet uran. Hundrede år senere opdagede Henri Becquerel en mystisk stråling, der udgik fra stoffet. Denne stråling betegnede Marie Curie ‘radioaktivitet'. I de følgende år bidrog Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr og mange andre med forskning og ideer, som bragte atombomben nærmere sin fødsel. De sidste og afgørende landvindinger blev gjort under Anden Verdenskrig i et nervepirrende kapløb mellem Tyskland og USA. Hvem skulle først få atombomben?Hubert Manias bog er et stykke videnskabshistorie formidlet, så alle kan være med.

Indhold: kp. 1 Radioaktivitet 7-32, kp. 2 Atomkerne 33-61, kp. 3 Proton 63-93, kp. 4 Neutron 95-119, kp. 5 Transuraner 121-145, kp. 6 Kernespaltning 147-171, kp. 7 Våbenkapløb 173-198, kp. 8 Plutonium 199-221, kp. 9 Kædereaktion 223-246, kp. 10 Fat Man 247-267, kp. 11 Kritisk masse 269-282, kp. 12 Trinity 283-307. Tak 309, Litteraturliste 311-320, Links 321-322, Personregister 323-332. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-321-4 Uddrag af den fine anmeldelse i Jyllands-Posten: " … en litterær præstation om atombombens skabelseshistorie … Atombombens skabelseshistorie har den tyske forfatter Hubert Mania sat sig for at fremstille i såkaldt storytelling-perspektiv. Det er der kommet en fascinerende og efter stoffets komplekse karakter relativ tilgængelig bog ud af … Mellem den famlende begyndelse og den voldsomme finale fortæller Hubert Mania medrivende og så spændende som en kriminalroman om udforskningen af den radioaktive verden …" (S) Fysik, kemi, historie og samfundsfag


Historisk kan det vises, at atombomberne blev udviklet før der blev oprettet kernekraftværker:

USA: 1. bombe 1945. 1. atomkraftværk 1956. 2012: 104 reaktorer. Rusland: 1. bombe aug. 1949. 1. atomkraftværk 1954. 2012: 33 reaktorer. Storbritannien: 1. atombombe i 1952. 1. kernekraftværk startede 1956. 2012: 17 reaktorer. Kina: 1. atombomber i 1964, Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer. Atomkraftværkerne kom i gang 1991. 2012: 15 reaktorer. Israel: 1. atombombe? Israel har ikke atomkraftværker. Indiens 1. atombombe maj 1974 stammede fra en forskningsreaktor. Indiens første atomkraftværk startede samme år og kunne derfor ikke have nået at levere materiale til atombomber. 2012: 20 reaktorer. Frankrigs 1. atombombe detoneret før 1. kommercielle kernekraftværk blev igangsat. Frankrig havde specielle grafitreaktorer til produktion af våbenmateriale. 2012: 58 reaktorer. Læs mere her om Kerneenergi og atombomber http://www.akraft.dk/bomber.htm Atombombe citat: Mao Zedong (1893-1976): Atombomben er en papirtiger, som USA bruger til at skræmme folk med: http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Mao_Zedong


Kina i rummet[redigér]

Det kinesiske rumfartøj med en guldfarvet månebil Jadekaninen landede lørdag den 14. dec. 2013 på månen. Den har 6 hjul og vingeagtige solpaneler. Den kan køre 200 meter i timen og skal indsamle geologiske prøver. Kinas præsident, Xi Jinping har sagt, at Kina skal etablere sig som en rumsupermagt.


16. juni 2012: Den 33-årige kvindelige astronaut Liu Yang om bord på rumfartøjet 'Shenzhou-9'. Det er Kinas 4. bemandede rumfart og et hold på tre personer. Liu er major i Folkets befrielseshær og uddannet kamppilot. Målet var en manøvre, hvor to fartøjer, en rumkapsel og rumstationen Tiangong 1, i høj hastighed blev bragt sammen i et kredsløb omkring jorden. http://science.slashdot.org/story/12/06/17/0253220/liu-yang-becomes-chinas-first-female-astronaut Læs fx Jes Randrups artikel Kina tager endnu et skridt i rumkapløbet i Jyllands-Posten International 21. juni 2012. (S) astronomi, fysik og samfundsfag


Søndag 28. januar 2008 vendte tre kinesiske astronauter sikkert tilbage til Jorden efter at have gennemført Kinas første rumvandring. Rumkapslen fra fartøjet Shenzhou VII kunne ses på det statslige tv, mens den dalede langsomt mod jorden under en gigantisk rød og hvid faldskærm og landede på en øde slette i det nordlige Kina. Astronauterne landede kl. 11.40 dansk tid, og den ene af dem, Zhai Zhigang, vil gå over i historien med sin 15 minutter lange rumvandring lørdag formiddag 27. september. (Jp Udland 29. sept. 2008).


Artikel i Ingeniøren 2012: Kina arbejder på en ny kæmperaket, der skal kunne landsætte kinesere på Månen. Long March-9 bliver kraftigere end nogen tidligere eller planlagt amerikansk raket.http://ing.dk/artikel/130831-superraket-skal-faa-kineserne-til-maanen-og-mars


Miljøteknik[redigér]

Viborg udvider samarbejdet med kinesisk millionby Wuhan i provinsen Hubei. Viborgs borgmester Ulrik Wilbek og viceborgmester Liu Liyong fra Wuhan City har netop underskrevet den tredje samarbejdsaftale med Wuhan. Afsættet var en hensigtserklæring med Wuhan East Lake High Tech-Tech Development Zone sammen med Aarhus Universitet i juni 2018. Hensigten er at etablere fælles innovationsaktiviteter ved AU Foulum og to inkubationsmiljøer – et i Foulum og et i Wuhan – for danske og kinesiske virksomheder. To biotek-virksomheder fra Wuhan har fokus på peptider og probiotika. Med afdelingen vil de kinesiske virksomheder udvikle nye metoder til fremstilling af ingredienser til farmaceutiske produkter og berigede fødevarer. Wuhan har et af verdens bedste universiteter. (Citat fra Nyhed v. Hasselbalch og Langpap. S. 12 i Annoncetillæg om Viborg i JP den 15. juni 2019).


Provisions on Engineering Design of Environmental Protection of Construction Projects (1985) http://english.mep.gov.cn/Policies_Regulations/policies/EIA1/200711/t20071120_113169.htm


China's Scientific and Technological Actions on Climate Change (2007) (hvis linket ikke virker, så skriv /environmental_communication/ i linket) http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200801/P020080103476999394910.pdf


Environmental Protection in China 1996-2005, læs en redegørelse bl.a. om Environmental Science and Technology, Industry and Public participation fra Ministry of Environmental Protection her: (hvis linket ikke virker, så skriv /environmental_communication/ i linket) http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200710/P020071016295653685056.pdf


Rapport 2006: State of Environment in China, læs her og find det emne du er interesseret i under menupunkterne: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/soe/SOE2006/200711/t20071105_112558.htm


Du får mange artikel-oplæg fra Environmental Science and Technology om Kinas naturvidenskab og teknologi på denne Googlesøgning http://www.google.com/search?q=site%3Apubs.acs.org%2Fsubscribe%2Fjournals%2Festhag-w%2F+China&qfront=China


Møbler[redigér]

Få en kort introduktion på engelsk til stilarter i kinesisk møbelteknologi og -design med illustrationer her: http://www.travelchinaguide.com/intro/furniture.htm


Målemetoder[redigér]

På denne hjemmeside fra Simon Fraser Universitet i Canada får du bl.a. adgang til: Nima Aghdaji, Hamid Younesy, and Hao Zhang, "5-6-7 Meshes," Proc. of Graphics Interface, conditionally accepted, 2012. [PDF | bibtex]: A 5-6-7 mesh is a closed triangle mesh where each vertex has valence 5, 6, or 7. An intriguing question is whether it is always possible to convert an arbitrary mesh into a 5-6-7 mesh. In this paper, we answer the question in the positive. We present a 5-6-7 remeshing algorithm which converts any closed triangle mesh with arbitrary genus into a 5-6-7 mesh which a) closely approximates the original mesh geometrically, e.g., in terms of feature preservation, and b) has a comparable vertex count as the original mesh. http://www.cs.sfu.ca/~haoz/papers.html


Hui Wang, Zhixun Su, Jinjie Cao, Ye Wang, and Hao Zhang, "Empirical Mode Decomposition on Surfaces," Graphical Models (Special Issue of GMP), conditionally accepted, 2012.PDF | bibtex] Empirical Mode Decomposition (EMD) is a powerful tool for the analysis of non-stationary and nonlinear signals, and has drawn a great deal of attention in various areas. In this paper, we generalize the classical EMD from Euclidean space to surfaces represented as triangular meshes. Inspired by the EMD, we also make a first step in using the extremal envelope method for feature-preserving smoothing. http://www.cs.sfu.ca/~haoz/papers.html


Ibraheem Alhashim, Hao Zhang, and Liqang Liu "Detail-Replicating Shape Stretching," the Visual Computer, to appear, 2012. PDF | bibtex] We propose a simple and efficient method that helps create model variations by applying non-uniform stretching on 3D models with organic geometric details. The method replicates the geometric details and synthesizes extensions by adopting texture synthesis techniques on surface details. http://www.cs.sfu.ca/~haoz/papers.html (S) datalogi og matematik


Nytår[redigér]

Kina fejrer Nytår 2019 med 2,9 milliarder rejser. Teknologien har ændret alt. Ansigtsgenkendelse, tre sekunders checkin og skiftende baner på motorvejene letter trafiksituationen. Centralt i styringen af trafikken står satellit-systemet Beidou – Kinas svar på det amerikanske gps, det europæiske Galileo og det russiske Glonass. Beidou vil fuldt udbygget i 2020 bestå af ca. 35 satellitter. Genforening med familien får familierne til at samles i de dele af landet, hvor de stammer fra og det er en mandlig arving, der fører slægtsnavnet videre, så en dreng er afgørende i familiens bevidsthed. Al gammel gæld skal også helst være ude af verden, så man starter med en helt frisk tavle, når fuldmånen intonerer nytårets afslutning med Lanterne Festivalen den 19. februar 2019. 2019 markerer afslutningen på 12 jordår. I 2020 følger 12 med metal som element. (JP.International, s. 11, 5. febr. 2019 artikel af Jan Lund).


Overvågningsudstyr[redigér]

I marts 2016 efter drukneulykker, hvor flere unge var døde efter at være faldet i havnebassinet, havde Ålborg Kommune i samarbejde med bl.a. Ålborg Universitet opsat en række såkaldte termiske kamerær fra det kinesiske sikkerhedsselskab Hikvision. Projektet var smart. De avancerede varmesøgende kamerær kunne i løbet af et splitsekund opdage, hvis nogen hoppede i havnen. Når det skete, fik Beredskabsstyrelsen en besked, så man kunne nå at hive personerne op, inden de druknede. I følge en artikel i den amerikanske avis USA Today fra januar 2013 var det delvist kinesisk statsejede selskab nemlig en del af et gigantisk overvågningsprogram, der allerede på det tidspunkt var blevet spændt ud over Kina. Kina er i dag ved at udbygge sin overvågning ikke mindst i Xinjiang-provinsen i det vestlige Kina, hvor flere tusinde fanger fra det forfulgte mindretal uighurerne i dag sider indespærret i Kinas berygtede genopdragelseslejre. I Danmark bliver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, bedt om at undersøge, om det er muligt at udelukke det omstridte kinesiske sikkerhedsfirma Hikvision, når Forsvaret i fremtiden skal indkøbe overvågningsudstyr i Danmark. (Citater fra JP Indland s. 620. juni og Indland s. 8 21. juni 2020).


Plastik[redigér]

TV DR2, torsdag 9. april 2020 kl. 00.30-01.25 Plastik Kina, Kinesisk dokumentar fra 2016.


Satellit[redigér]

I nat torsdag den 3. januar 2019 landede en kinesisk rumsonde Chang’e-4 på den mørke side af månen og har sat en månebil af til at registrere overfladen og som kan registrere dybere. forventningerne er at Månen indeholder sjældne metaller og mineraler, som kan fragtes tilbage til jorden. Der er en stationær satellit ovenover, der kan kommunikere oplysningerne til jorden. (Læs JP International fredag 4. januar 2019 s. 13: Kina skriver rumfartshistorie med landing på bagsiden af månen. Artikel af Jan Lund).


Fredag 2. februar 2018 opsendtes efter planen en danskudviklet satellit ved navn Ulloriaq (også kaldet GomX-4A)med den kinesiske raket Long March 2D fra en affyringsrampe i Gobi-ørkenen i Mongoliet. Satellitten er udviklet af DTU Space og rumvirksomheden GomSpace i Ålborg, og den er bestilt af Forsvarsministeriet. Satellitten skal udføre overvågningsopgaver i Arktis fra Færøerne og Grønland til Nordpolen. Den har kostet 12 millioner at producere. Dansk forsvar har tidligere anvendt satellitdata fra udenlandske satellittjenester, men det er første gang, at en dansk styrelse opsender sin egen satellit. Den måler blot 30x20x10 centimeter og indeholder radiomodtagere, der kan opfange positionssignaler fra skibe og fly. Herudover sidder der også et kamera på satellitten, som kan tage billeder af Arktis, når vejret er klart. Den kan give et overblik over, hvem der er i området, og hvad de laver. »Den vejer kun otte kilo, og den er så lille, at den kan være i en almindelig Fjällräven-rygsæk,« siger Charlotte Wiin Havsteen.

Den flyver 540 km over jorden.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsvaret-indtager-rummet-for-foerste-gang


Skibe og havne[redigér]

Det svenske firma Alfa Laval skal levere røgrensesystemer, såkaldte scrubbere, til 31 skibe i et førende kinesisk shippingselskab. Deer er tale om åbne scrubbere, som kan omdannes til hybridscrubbere, hvis kunden ønsker det på et senere tidspunkt. (JP Erhverv 5. april 2019 s. 9 Shipping Watch) https://www.purenviro.com/produkter/scrubber/?gclid=EAIaIQobChMIt-2j--274QIVFqqaCh3tiw6yEAAYASAAEgKxwfD_BwE


Kinas 62-årige viceadmiral Shen Jinlong (hans navn betyder 'Gyldne drage'. Det tegner til at blive et tema af vor tids store: rivaliseringen mellem Washington og Beijing om kontrol med verdenshavene. Kinas første hangarskib, Liaoning, er flådens stolthed. Programmet omfatter ubåde udrustet med ballistiske missiler og indtil nu 40 fartøjer korvetter. Uden en stærk flåde kan Kina ikke forsvare sig selv. (Artikel af Peter Harmsen i Weekendavisen Udland s. 11, 1. marts).


Det pressede Mærsk Supply Service satser på at vende modgangen ved at sejle ind i fremspirende forretningsområder på havet. Skibet 'Mærsk Installer' er en del af flåden i Mærsk Supply Service, der nu vil bistå selskaber med alt fra at grave efter nikkel, kobolt, mangan og kobber på havbunden til at rense havene for plastic, samt at jagten for fødevarer vil drive mennesket længere ud på oceanerne. Selvom Kinas største mineselskab har fået licens til at udvinde dybhavsmineraler på et areal på 73.000 kvadratkilometer i Stillehavet, ligger den kommercielle stordrift fortsat lidt længere ude i fremtiden. (Artikel af Leonora Beck i JP Erhverv 7. januar 2019).


Mærsk Container Industry lukker en fabrik i Dongguan i Kina, da selskabet fremover udelukkende vil satse på kølecontainere og dermed træder ud af markedet for tørcontainere. Vores Star Cool-teknologi er en klar leder. Den vækst kræver fokuserede investeringer i de bedste produkter og services, siger Sean Fitzgerald, ceo for Mærsk Container Industry. (Shipping Watch/ citat i JP Erhverv 4. jan. 2019 s. 5).

Havneudbygning. Kinesiske Cosco vil med sin investering i den græske storhavn Piræus skabe det største værft i den østlige del af Middelhavet, der skal kunne tage 450 skibe om året (30.1.2018 Shippingwatch).

Containerskibe forlænges. Containerrederiet MSC, der sammen med Maersk Line har 2M-alliancen, har lavet en aftale med et kinesisk værft om at gøre 11 af rederiets containerskibe længere, så deres kapacitet kommer op på 17.000 containere. (shippingwatch tirs. 19. dec. 2017).


Containerhavnen i Shanghai har åbnet verdens største automatiserede containerterminal. Terminalen skal kunne håndtere 6,3 mio. containere. (JP 12. dec. 2017).


Asmussen, Benjamin: Kinafarerne mellem kejserens Kina og kongens København. Gads Forlag 2019. Gennemillustreret. 285 s. Farewell and a thousand percent! lød ønsket om en god profit fra den kinesiske købmand, da den sidste danske Kinafarer forlod Canton i 1834. I de foregående hundrede år havde kæmpestore fregatter fast sejlet mellem Danmark og Kina for at bringe den eftertragtede te, porcelæn og silke til Europa og velstand til kongens riger. Det Danske Asiatiske Kompagni, der havde monopol på handelen, var rammen om et kulturmøde og erhvervseventyr, der næppe siden er set mage til i danmarkshistorien. Vældige formuer blev tjent i kolonialismens tid og var med til at opbygge København og rigernes velstand samt binde netværk sammen på tværs af kloden. Kinafarerne – Mellem kejserens Kina og kongens København fortæller historien om de mennesker i Danmark, Norge og Kina, der gjorde den globale handel mulig i sejlskibenes tid – om lange sørejser, skatte tjent og mistet, sorg og glæde og om fascinationen af den forunderlige kinesiske verden. https://gad.dk/kinafarerne

Forord s. 4-5 af Ulla Tofte, direktør, M/S Museet for Søfart, Helsingør, Ny og gammel handel s. 6-7. Indhold s. 8-9. Kp. 1 En ny begyndelse 1730. s. 10-43. Erkendelse af uvidenhed. s. 12-15 ( Et hof af handelsfolk. s. 15, Købmanden, rederen og Prinsens Palæ. s. 16-19, Det første skib Tordenskiold og Tønder. s. 20-22, Kanariske forskelle. s. 22-24, Endelig mod øst. s. 24-26, CRON PRINTZ CHRISTIAN på Perlefloden. s. 26-27, Den allertidligste Kinafart. s. 28-35, Cantonsystemet – 1700 til 1842. s. 36-39, Van Hurks indgng til eliten. s. 39-41, Kongelige ønskesedler. s. 42-43). Kp. 2 Vækst og rigdom 1732-82. s. 44-163. Fisk og tevand. s. 46-47 ( Hovedsædet. s. 48-60, Direktører. s. 60-67, Handelsbetjente. s. 67-71, Skibene. s. 71-75, Livet ombord. s. 75, Fregatten DISCO. s. 76-82, Skibsfauna. s. 82-84, Riget i Midten. s. 84-85, Kina. s. 85-88, Macao. s. 88-91. Whampoa. s. 91-95, Canton. s. 95-101, Hong-købmændene. s. 104-105, Den reformerte kirke. s. 105-108, Frimurerne. s. 108-113, Danmark – en multikulturel fyrstestat s. 110-111, - 113. Boje og det sydnorske centrum. s. 113-120, Vejen op – via Kina. s. 120-124, Fra Lendrup til Lindencrone. s. 124-133, Det dobbeltsidige kulturmøde. s. 133-136, Peter Mourier – supercargo, sproggeni og museumsmand. s. 136-140, Officer og ægtemand. s. 140-143, I Asiatisk Kompagnis tjeneste. s. 143- Morten, Johanne og Kap s. 144-145, Chowquas faktori s. 152-154 – 155, Tilbage til Danmark. s. 155-160, En Kinaekspert takker af. s. 161-163). Kp. 3 Syndefaldet 1783-85. s. 164-175. Den blomstrende tid. s. 166-167 ( Tillid og kontrol – det store bedrageri. s. 167-172, Smugleriets svanesang. s. 172-175, Rekordsejladser. s. 175). Kp. 4 Den lange afslutning 1786-1840. s. 176-239. Et nyt håb? s. 178-179 ( Et modent handelssystem. s. 179-184, De syvogfyrre søfolk. s. 184-190, Monopoler og privat handel. s. 190-195, Den mystiske kaptajn Jonstrup. s. 195-198, Lovlig omgåelse. s. 198-199, En ny begyndelse i 1819? s. 199-204, Svanesang – Ludvigsens fortælling. s. 204-205, En bengalsk afslutning. s.205-210, I lære som styrmand. s. 210-216, Karriereplaner og omveje. s. 216- Bentley – den sidste supercargo s. 200-202 – 223, De sidste Kinafarere. s. 223-226, Lukningen. s. 236-238). Kp. 5 Sporene i eftertiden. s. 240-253. Handelscentrum på ny? s. 242-245 ( Kina. s. 245-249, Museer. s. 249-251, Historieskrivningen. s. 251-253). Noter s. 254-266. Kilder og litteratur s. 268-278 ( Upublicerede kilder s. 268-269, Publicerede kilder s. 269-270, Litteratur s. 270-278). Personregister s. 280-282. Stedregister s. 284-287. Kinafarerne Forlagsoversigt s. 288.

Anmeldelser:… et særdeles indsigtsfuldt værk, der er et pragteksempel på, hvad nye tilgange til historien kan frembringe (…) emmer af forfatterens iver efter at fortælle historie, og det gør den til en sand fornøjelse af læse (…) Asmussens medrivende fortælling fortjener et stort publikum.” – Politiken 6 stjerner. Der er mange detaljer om kinesiske prostituerede, pirater, svindlere og spændende kinesiske skæbner i denne fornemme bog af Benjamin Asmussen. Og så er der tillige et ganske forrygende billedmateriale med illustrationer, man ikke har set før– Berlingske 6 stjerner. ”… en velskrevet fortælling om danske pionerers handel med Kina (…) Bogen er smukt og instruktivt udstyret med et formidabelt billedmateriale. Det forstår forfatteren til fulde at udnytte.” – Information ”… smukt værk (…) Den detaljerede skildring af kompagniets mennesker og aktiviteter er overdådigt illustreret med mange genstande og billeder, man sjældent ser i historiske værker om denne periode.” – Weekendavisen

Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik.


Taiwan[redigér]

Taiwan Review – et flot magasin, der udkommer en gang om måneden. Artiklerne i det nyeste nummer kommer frem her: http://taiwanreview.nat.gov.tw/ Du kan vælge arkivet, der dækker fra 1999 til nu, og under emnet Arts vælge og læse de artikler under Craft, du har brug for: Craft/håndværk: http://taiwanreview.nat.gov.tw/lp.asp?CtNode=1368&CtUnit=117&BaseDSD=12&mp=1


TV DR 2 Onsdag 25. april kl. 19.10-20.00 Taiwans plastikpalads: Verdens grønneste bygning (110) Amerikansk dok.-serie.


Teknologi i det traditionelle Kina[redigér]

Ancient Chinese Technologys indexside: tryk på Nature Discovery, derefter astronomy og skriv den valgte side ud: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html


Artikel om blandede opfindelser fra Introdution til Kinas opdagelser fra Columbia University: http://afe.easia.columbia.edu/song/readings/inventions_gifts.htm#other


Ancient Chinese Technologys indexside: tryk på Domestic and Industrial Technology og skriv den ud: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html


Ancient Chinese Technologys indexside: tryk på Engineering og skriv den ud: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html


Den Første Kejser – Kinas terrakottahær redigeret af Annette og Jens Damm. Moesgaard Museum 2015. Gennemillustreret. 152 s.

Indholdsoversigt:

Forord af Jan Skamby Madsen s. 7. Kronologi s. 9. Den Første Kejser – Skabelsen af Kina af Jane Portal s. 11-21 ( Bogens temaer s. 11. Den første Kejsers eftermæle s. 17. Arven efter Den Første Kejser s. 21). Qinkejserriget af Michael Loewe s. 23-39 ( Kinas tidligste herskere og Qins vej til magten s. 23. Udviklingen af et regeringssystem s. 25. Den første og de to næste kejsere s. 27. Det kejserlige styre s. 30. Skatter og lovgivning s. 32. Standardiseringer og kommunikation s. 35. Arven efter Qin og Qins eftermæle s. 37). Luksusgenstande af Carol Michaelson s. 41-49 ( Guld s. 41. Jade s. 44). Efterlivets univers af Jessica Rawson s. 51-81( Den kosmiske hersker og de rituelle traditioner s. 51. Efterlivets parallelverden s. 55. Betydningen af gravanlægget og dets indhold s. 62. Gravkompleksets opbygning s. 68. Det underjordiske palads s. 71. Magten i kejsergraven s. 81). Terrakottahæren af Carol Michaelson s. 83-113. Brynjer af sten af James Lin s. 115-121 ( Produktionsmetoder og indskrifter s. 115. Brynjens historie og dens funktion s. 118. Beskyttelse mod onde ånder s. 118). Underholdning af Duan Qingbo s. 123-131 ( Gravens opbygning og design s. 123. Musikere og fugle s. 123). Handynastiet af Carol Michaelson s. 133-149 ( Kejser Jingdis gravmæle s. 133. Gravene ved Yangjiawan s. 145). Forfatterne s. 150. Supplerende litteratur s. 151. Illustrationer s. 152.

Register over udvalgte stikord:

Bu si = ikke død s. 55. Di = Den høje gud. Fa = en styreform, som er baseret på ensartet lovgivning s. 27. Farver på terrakottafigurerne s. 112-113. Læs om farvernes betydning her http://teripage.dk/lektion14.htm Fengchang = Varetageren af det som er evigt s. 32. Huang = strålende, almindeligvis brugt om himlen. Huangdi = Ophøjet Kejser s.25. Huang-se = gul (kejsernes farve). Ji Miao =Pol templet (efter Polarstjernen, dvs. Nordstjernen i lille bjørn) s. 52. Jun = provins s. 32.

Kort over De stridende Stater og Qinstaten s. 17. Kort over Qinriget med de 36 administrative enheder s. 24. Kviksølv s. 15, s. 42, s. 63. Legalister (fra Shang Yangs tid 356 fvt. i Qin s. 26. Li Si (død 208 fvt.) 237 fvt. Kansler (premierminister) i Qinstaten - stod bl.a. for skriftforenkling, ensartet mål og vægt, introduktion af møntvæsen, bogbrænding, s. 30-35, 37. Maoisme/Mao Zedong s. 20, s. 37. Menneskelignende bronzefigurer s. 68. Mælkevejen. Galaksen blev repræsenteret ved Weifloden i Qin-riget s. 52. Møntsystem: bronzemøntens form var rund = himlen, firkantet hul i midten = jorden. Blev anvendt fra Qinkejseren Shi Huangdis tid og frem til slutningen af 1800-tallet i Kina s. 36.

Plan over Den første Kejsers gravkompleks s. 65-66. Plan over Han Yangling gravmælet over den fjerde Handynasti kejser Jingdi (regeringstid 156-141 fvt.) s. 134. Shi = første, begyndelse, grundlægger. Herskerens besiddelse af den fulde autoritet s. 27. Shi Huangdi besteg i 219 fvt. det centrale bjerg Tai Shan og ofrede til de kosmiske kræfter. Her på toppen proklamerede han enheden i sit imperium i en kendt inskription s. 28. Shu = en effektiv måde at opnå praktiske resultater s. 27. Silke s. 60, s. 133. Xian = amt s. 32. Zhong Guo dvs. Zhong = central, guo = stat, land. Også i dag betegnelsen for Kina = Riget i Midten s. 15.

http://www.moesgaardmuseum.dk moesgaard@moesmus.dk

(S) Almen Studieforberedelse under emnet Antikken ca. 800 f.v.t., Billedkunst og design, Dansk, Historie, samfundskundskab, samt Teknologi og teknik.


Læs kort på dansk om Feng shui (= vand vind) - om naturkræfter og energibaner i naturen og mennesket. Teorierne anvendes i dag indenfor fx medicin, boligindretning og byplanlægning. På Google kan du finde sider om indretning af huse osv. efter disse teorier: http://www.fengshuimaster.dk/index.php/om-feng-shui/


Feng Shui redskaber til lykke og harmoni af Birgitte Gärtner. Forlaget Sfinx. Standardværk baseret på traditionel kinesisk viden. Den handler udelukkende om de mange mystiske småting der kan fremkalde stærke virkninger i hjemmet. Hvis du bevidst anbringer en afbalancerende genstand på det rigtige sted i dit hjem, vil det aktivere de skjulte positive Chi-kræfter der skaber harmoni, forbedrer livskvaliteten og fremkalder en følelse af fred.

Smågenstande har ofte stor virkning for vores oplevelse af såvel psykisk som fysisk velvære. Afbalancerende redskaber indgår som et vigtigt led i feng shui-traditionen og har deres oprindelse i gamle kinesiske symboler. Efter læsning af denne bog vil du uden vanskelighed kunne bruge disse redskaber til gavn for dig selv og dine omgivelser: anbring en glasspiral der hvor du opholder dig eller arbejder, hæng et dragebillede op i et østvendt vindue eller anbring et par delfiner i Venskabs-zonen... Disse smukke genstande kan udvirke sande mirakler.

Bogen indeholder et væld af skønne farveillustrationer der kan hjælpe dig til at vælge de smågenstande der vil kunne tilføre dit hjem ny energi og fjerne ophobninger af negativ energi. På den måde vil du kunne omskabe din bolig til en inspirerende kilde fyldt med strømmende Chi. http://www.detukendtes.dk/feng_shui_redskaber_til_lykke_og_harmoni_-p-28888.html


Feng shui - om naturkræfter og energibaner i naturen og mennesket. Læs her kortfattet på engelsk om qi og samspillet mellem yang og yin. Teorierne anvendes i dag indenfor fx medicin, boligindretning og byplanlægning: http://fengshui.about.com/od/thebasics/qt/fengshui.htm


Læs den kortfattede beskrivelse på engelsk af feng shui i The Sceptic's dictionary her: http://www.skepdic.com/fengshui.html


Her finder du en kort artikel på svensk om flyvende drager til militær brug http://www.studera.com/kina/drakar.htm


Billede af en kinesisk kanon fra 1368 http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/can1368.jpg


Her finder du en kort artikel på svensk om kompasset: http://www.studera.com/kina/kompass.htm


Artikel om kompas fra Introdution til Kinas opdagelser fra Columbia University: http://afe.easia.columbia.edu/song/readings/inventions_gifts.htm#compass


Artikel om lak fra Introdution til Kinas opdagelser fra Columbia University: http://afe.easia.columbia.edu/song/readings/inventions_gifts.htm#lacquer


Her finder du en kort artikler på svensk om matematik http://www.studera.com/kina/matte.htm


Artikel om mekaniske ure, de blev først opfundet i Kina, scroll ned ad siden til Harnessing of Time og læs her: http://www.engr.sjsu.edu/pabacker/history/middle.htm


På denne side får du en kort introduktion til oprindelsen af papirproduktion i Kina. http://www.silk-road.com/artl/papermaking.shtml


Artikel om papir fra Introdution til Kinas opdagelser fra Columbia University: http://afe.easia.columbia.edu/song/readings/inventions_gifts.htm#paper


På denne side får du en gennemgang af papirtrykkeriets oprindelse i Kina. http://afe.easia.columbia.edu/song/readings/inventions_gifts.htm#printing


Artikel om porcelæn fra Introdution til Kinas opdagelser fra Columbia University: http://afe.easia.columbia.edu/song/readings/inventions_gifts.htm#porcelain


Her finder du en kort artikel på svensk om roret, masten og sejl: http://www.studera.com/kina/sjofart.htm


Ancient Chinese Technologys indexside, tryk på Transportation: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html


Ancient Chinese Technologys indexside, tryk på warfare: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html


Tømreren - brugt som billede i kinesisk filosofi[redigér]

Nielsen, Klaus Bo: Kinesisk Filosofi - Den klassiske Periode (550-200 f.v.t.). Aarhus Universitetsforlag 2003. 368 sider. Dyberegående beskrivelse af de ideer, der udviklede sig i perioden. Tømreranalogien - den principielle forklaringsramme s. 313-322 (se også teksten af Xun Zi (o. 300-230 f.v.t.) s. 287.


Ure[redigér]

Læs under 'andre tidlige ure' om kinesiske ure her på dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ur


Præcis som når det gælder mange andre store opfindelser, findes der forskellige meninger om, i hvilken del af verden de første mekaniske ure i grunden blev bygget. En del mener, at de store astronomiske ure, der blev bygget i Kina i 1000-tallet, bør regnes med som de første mekaniske ure. Men det er tvivlsomt. De kinesiske ure var ganske vist avancerede konstruktioner, men de byggede alle på vandurets princip – hvor en vandstråle blev brugt til at måle tidens gang. De banebrydende mekaniske ure, som man begyndte at konstruere i Europa i middelalderen, fungerede derimod på en anden måde. Akkurat som de kinesiske ure brugte de en såkaldt spærrehage for at regulere, hvordan urværket snurrede rundt. Men det, der fik de europæiske ure til at gå, var lodder, dvs. vægte, der gik op og ned. Det gjorde dem uafhængige af fx kulde, hvilket vandurene ikke var. Vandet frøs jo, når det var koldt. http://www.altomhistorie.dk/artikler/uret/


Vindmølle-teknologi[redigér]

Kinesisk havmølleproducent Shanghai Electric Wind Power åbner et europæisk innovationscenter og ansætter 20 medarbejdere på kontor i Aarhus. Administrerende direktør bliver Xiaogang Meng. Selskabet blev stiftet i sin nuværende form i 2004, men selskabets rødder strækker sig tilbage til omkring 1880 og har blandt andet været førende på markedet for gasturbiner og for atomkraftturbiner i Kina. (Jp. Aarhus 11. februar 2019 s. 7/ EnergiWatch.)


Kinas energiminister Nur Bekri besøgte Danmark i 3 dage i sept. 2017, hvor han skulle se på dansk energiteknologi. Han besøgte bl.a. Avedøreværket og Energinet.dk. Kina er verdens største energiforbruger og skal til at investere massivt i grøn omstilling af energisektoren. Vestas har 18. dec. hentet en ordre på 51 megawatt (MW) i Kina. Der er tale om en bestilling af 223 V110-2,0 MW-møller, der er optimeret til en kapacitet på 2,2 MW hver. Møllerne skal opstilles i Liaoning-provinsen i det nordøstlige Kina. Ordren indeholder også en serviceaftale. Med bestillingen har Vestas høstet mere end 760 MW i kinesiske ordre i år, hvilket er det højeste siden 2011 (Ritzau/Finans18. dec. 2017.

7. jan. 2017 Kina sætter turbo på grøn energi. Landet har til hensigt at bruge mere end 360 mia. dollars frem mod 2020 til investeringer i vedvarende energi som sol og vind. Energiadministrationen melder ud, at ambitionerne lyder på at skabe 13 mio. nye jobs inden for vedvarende energi frem mod 2020, at mindske væksten i udslip af drivhusgasser og at reducere mængden af smog, der ligger som et tungt tæppe over særligt Beijing. (Ritzau/Finans)


Videnskab. Dk artikel: Danske vindmølleeksperter gør Kina miljøvenlig 18. august 2010 http://videnskab.dk/teknologi/danske-vindmolleeksperter-gor-kina-miljovenlig



Xplore[redigér]

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find kinesiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi og kemi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find kinesiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og geografi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere. Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering. Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Kina på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Blandede emner til inspiration[redigér]

Frankopan, Peter: De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden. Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s.

Forlagets oplæg: Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Indhold s. 7, Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, Men alligevel er der håb for Asien som helhed. s. 17-23).

Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46. Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring. s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46).

Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79. Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015. s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79).

Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129. Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129).

Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174. Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174).

Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243).

Noter s. 245-274, Tak s. 275-278, Register s. 279-286.

Anmeldelser: Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden

Se Almen Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi.


Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.


Mo Yan: De røde marker. Youth and Adult Roman. Batzer & Co, Roskilde Bogcafé 2016. 560 s.

En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet for anden gang 1937-1945 og hver dag bliver en kamp for at overleve. Mo Yan (= ’Ti stille’, som hans far gav ham som sit gode råd og som han bruger som forfatter) fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed. Den Sorte flod = Den Gule flod = Huang He. Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin. Mo Yan/ Guan Moye, født i Shandong Provinsen, fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.

Indholdsoversigt: s. 4 Personliste.

FØRSTE BOG: RØD SORGHUM ( = en 3 meter høj og 1 m. bred velduftende græsart med høje røde nærende frø) s. 7-126. Kp. 1 s. 8-22 Det var i 1939, den niende dag i den ottende måned ifølge den gamle kalender, og min røverunge af en far var kun lige fyldt fjorten. Kp. 22 s. 22-25 Jeg vendte tilbage til den nordøstlige Gaomi for at nedfælde min families historie, og i den forbindelse iværksatte jeg en grundig undersøgelse af det berømte slag ved Sortefloden som min far havde deltaget i og hvor en japansk general var blevet dræbt. Kp. 3 s. 26-40 Og det var så sandt som det var sagt: da anlæggelsen aaf Jiao-Ping-vejen nåede frem til vores landsby, gik sorghumen på markerne kun op til midt på livet af en voksen mand. Kp. 4 s. 40-62 Soldaterne gik op på floddiget og stillede sig på række mens den røde sol som netop var brudt igennem tågen skinnede ned over dem. Kp. 5 s. 63-79 Farmor var kun lige fyldt seksten år da hendes far giftede hende bort til Shan Bianlang, eneste søn af Shan Tingxiu, en af de rigeste mænd i det nordøstlige Gaomi. Kp. 6 s. 80-93 Far skubbede sorghumstænglerne til side og fløj gennem marken med vores landsby i nordvest. Kp. 7 s. 93-103 Med tokurve knytnævsbrød i et åg over skulderen skyndte farmor sig af sted med Sortefloden sammen med Wang Wenyis kone, som bar på to spande bønnesuppe. Kp. 8 s. 103-115 Spredte sorghumkorn danser over farmors ansigt. Kp. 9 s. 115-126 Mens maskingeværerne fortsatte med at spytte kugler ud kravlede lastbilerne op på den solide stenbro.

ANDEN BOG: SORGHUMVIN s. 127-250. Kp. 1 s. 128-129 Hvordan blev den røde sorghum i det nordøstlige Gaomi forvandlet til en aromatisk bærndevin der havde en honningagtig eftersmag og ikke gav nogen tømmermænd? Kp. 2 s. 130-140 Efter brylluppet vendte farmor hjem til sine forældre, tre dage fløj af sted, og det var igen tid til at rejse tilbage til svigerfamilien. Kp. 3 s. 141-149 Da far havde spist sit knytnævebrød, gik han ned ad floddigets visne græs, der var farvet blodrødt af den nedadgående sol… Kp. 4 s. 150-169 Da farfar myrdede Shan Tiangxiu og Shan Bianlang var han kun fire og tyve år gammel. Kp. 5 s. 169-181 Landsbyens oldermand Shan Femabe vidste at der var noget muggent ved branden den nat. Kp. 6 s. 182-200 Farmor skulle lige til at stige af æslet da oldermand Femabe stoppede hende. Kp. 7 s. 200-209 Det første far fik øje på da farfar havde rystet liv i ham, var en lang og snoet drage som kom flyvende imod dem. Kp. 8 s. 209-227 Fjorten år tidligere havde Yu Zhan’ao stået inde i gården, klædt i rent nybleget bomuldstøj og med en vadsæk over skulderen. Kp. 9 s. 228-237 Efter at farmor havde smidt oldefar på porten med en pakke varme boller, vendte han hjem med sit æsel. Kp. 10 s. 237-248 I 1923, på den tre og tyvende dag i den tolvte måned - dagen hvor man sender Køkkenguden til himmels for at aflægge rapport – blev farmor kidnappet af nogle mænd fra Plethals’ bande. Kp. 11 s. 248-249 Far og farfar vendte hjem til vores forladte sønderskudte hus hvor de gravede halvtreds sølvmønter ud fra et gemmested i væggen.

TREDJE BOG: HUNDELIV s. 251-353. Kp. 1 s. 252-261 Menneskehedens glorværdige historie er fuld af legender og erindringer om hunde … Kp. 2 s. 261-273 Japanerne trak sig tilbage. Kp. 3 s. 273-288 Mor og min tre år gamle morbror havde allerede tilbragt et døgn i den udtørrede gamle brønd. Kp. 4 s. 289-303 Far, Wang Guang (hankøn, femten år, lavstammet og mørk i huden) … Kp. 5 s. 303-305 Tid: seksogfyrre år senere. Kp. 6 s. 305-309 Jeg var femten på det tidspunkt. Kp. 7 s. 309-330 Under kvinden Lius kærlige omsorg kom mor langsomt til hægterne igen. Kp. 8 s. 330-339 Rødes bid var ikke trængt så dybt ind, muligvis fordi far havde haft to par bukser på, men det var stadig alvorligt: hunden havde bidt hul i hans penis og revet pungen i stykker, så en oval testikel på størrelse med et vagtelæg hang og dinglede i en tynd hvid streng. Kp. 9 s. 339-353 Farfar bankede på væggen med knoerne.

FJERDE BOG: SORGHUMBEGRAVELSE s. 355-476. Kp. 1 s. 356-372 I den grusomme fjerde måned lægger frøerne, som har parret sig i det klare stjerneskær over Sortfloden … Kp. 2 s. 372-394 På trods af nattens uforudsete hændelser stod datoen for farmors begravelse ikke til at ændre. Kp. 3 s. 394-401 Iklædt sørgetøj af hamp stod far sydvestvendt på en høj taburet … Kp. 4 s. 401-413 Ved midnatstid, da alle riterne var overstået, råbte begravelsesmesteren ”Påbegynd processionen!”. Kp. 5 s. 414-433 Efter det mørke og regnfulde efterår i 1939 fulgte vinterens bitre kulde. Kp. 6 s. 433-437 Lian’er og farfar elskede vildt i tre dage og tre nætter. Kp. 7 s. 438-442 Jernnæverne gjorde en hest klar og lod far og farfar sidde op. Kp. 8 s. 442-455 Cao Mengjius listige strategi udryddede med et enkelt slag alle banditterne som var under farfars ledelse i det nordøstlige Gaomi. Kp. 9 s. 455-476 Da maskingeværerne bag diget havde smældet i tre minutter, tav de et øjeblik.

FEMTE BOG: GÅDEFULD DØD s. 477-560. Kp. 1 s. 478-479 Det var de fyldige læber, dybrøde som modne druer, som gjorde anden farmor Lian’er så uimodståelig. Kp. 2 s. 479-483 Den morgen var himlen klar og vidunderlig blå … Kp. 3 s. 483-489 Nogle landsbybeboere som havde været inde for at sælgge stråsandaler, vendte tilbage og fortalte at Gaomi by var blevet indtaget af japanerne og at Solens flag vajede uden for byporten. Kp. 4 s. 489-506 Tidligt om morgenen vækkede lyden af et skud uden for landsbyen anden farmor af en drøm hvor hun var oppe at toppes med farmor. Kp. 5 s. 507-518 Dagen efter ankom farfar til Saltesund. Kp. 6 s. 518-527 Far huskede tydeligt at kærren med den halvdøde anden farmor og lille fasters lig ankom til vores landsby ved middagstid. Kp. 7 s. 528-537 Den tretyvende dag i den tolvte måned 1973 fejrede Attenstik Geng sin firsårs fødselsdag. Kp. 8 s. 537-547 Da Koppearrede Cheng havde hjulpet djævlene med at opspore hvert eneste sandalmagerværksted i landsbyen og sprænge dem i luften, blev han endelig sat fri. Kp. 9 s. 548-554 Efter at farmor havde vasket hende med varmt vand skreg anden farmor ikke længere. Kp. 10 s. 555-559 Ti år efter at jeg forlod min landsby står jeg nu atter her foran anden farmors grav … s. 560 Oplysninger om udgivelsen fra 1987 i Kina, 2016 i Danmark.

http://www.batzer.dk/produkt/mo-yan-de-roede-marker/

Anmeldelser:

«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★ «Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN. «Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW. WEEKENDAVISEN 23. sept. 2016 Bøger s. 2 Birte Weiss: Patrioter marineret i brutalitet. “Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.”

(S) AT 2013 og Tværfag, astronomi, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og teknologi.


Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ." Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskriften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Kina er nævnt eller er centralt: s. 8, s.9 Chang Jiang = Yangtze floden, s. 37 Chang Jiang = Tuotuo = Tongtian = ’floden, som er vejen til himlen’ = tibetansk Drichu ’ hub-yakens flod’, s. 37 Den Gule Flod = Huang He, s. 37 Mekong floden, s. 56 Beijing nævnes i forbindelse med Grønland, s. 59 Grønlands fremtid: Kina nævnes, s. 77 Tao Te Ching, 500 f.Kr. citat, s. 118-119 Teknikere fra Kina i Khartoum i Sudan, s. 128 I Etiopien hjælper kinesere med at bygge et kraftværk og en dæmning, s. 141 Kinas planer, s. 144 Kinas Manasarovar sø i Tibet, s. 148 og 150 Kinas befolkningskoncentration, s. 154 Kineserne anlagde Karakoram vejen, s. 175 Kina dæmning i Tibet, s. 183-184 Lao Tse citat, s. 223-224 Altajbjergene i Kina og Rusland, s. 228 Kina nævnt, s. 250 Kina.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


Danske succeser i Kina - Vinderstrategier på verdens største marked af Hugo Gaarden. Fagbog. Gyldendal Business 2014. Bog og eBog 329 s.

Hugo Gaarden samler trådene i et vue over de danske satsninger i Kina. Vi får indblik i mere end 30 virksomheders erfaringer - succeser som fiaskoer. Kinas økonomi bliver femdoblet i løbet af de næste 35 år, og danske virksomheder knokler for at få foden indenfor på det kinesiske marked. Nogle tager syvmileskridt mod succes. Andre træder deres barnesko – og betaler prisen for fodfejl. Hugo Gaarden samler trådene i et vue over de danske satsninger i Kina. Vi får indblik i mere end 30 virksomheders erfaringer og fiaskoer og hører deres ledere og landechefer uddybe strategier for at operere i et land, hor radikale forandringer er normen, og hvor de politiske vinde kan blæse enhver plan omkuld. Læs om Mærsk, Rockwool, Vestas, Grundfos og Jysk, der hver især har erkendt, at vækst kræver autonom ledelse, mens mangel på kapital og indsigt i Kina ofte spænder ben for projekter. Firmaer på vej til Kina kunne få mere momentum med kapital fra danske pensionskasser.

Bogen beskæftiger sig også med virksomhedernes finansiering og kommer med forslag om at etablere en ny fond for investeringer i Kina. Fonden skal gøre det muligt at få danske pensionskapital med til Kina. Budskabet er, at pensionssektoren bør afsætte 1 pct. af den samlede danske pensionsopsparing på 3.000 mia. kr. til investering i danske virksomheder i Kina. Det vil give dansk erhvervsliv et mægtigt løft i det land, der bliver verdens største marked og økonomi. Med udsigt til stagnation i den vestlige verden er det nødvendigt at satse massivt på vækstlandene – med Kina i spidsen – for at kompensere for tilbageslæbet. Det kan ske efter parolen: „Hvad indad tabes i Vesten, må udad vindes i Østen.“

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har bl.a. arbejdet på Berlingske og i de seneste mange år for Børsen. Hugo Gaarden har rejst over hele jorden og bor i dag i Kina, hvorfra han skriver til danske medier.

Indholdsoversigt:

Indhold s. 5-6. Forord s. 7-8. Executive Summary (på dansk) s. 9-12.

Kp. 1 Konklusion: Danske virksomheder udvikler vinderstrategier s. 13-67 ( Behov for milliarder til investeringer s. 16-19. Pensionskasser og investeringsboom s. 19-20. Målsætning: 1 pct. Skal gå til Kina s. 21-223. Den nye globale supermagt s. 24-25. Kina og erhvervslivet s. 25-27. Kina slår fra sig s. 27-29. Kan vi genskabe fortidens innovation og trækkraft? s. 29-32. Et bidrag til Kinas udvikling s. 32-33. Virksomheder med i den grønne udvikling s. 33-34. At tage med kinesere ud i verden s. 35-36. Behov for betydelig autonomi s. 36-37. ”Godt nok” eller topkvalitet s. 37-38. Et akademi for virksomheder s. 39. Et nyt globalt mellemmarked s. 39-40. At gå nye veje – skifte kurs s. 40-42. Mangel på politisk tæft s. 42-46. Go west-strategien s. 46-47. fødevaresektoren – et vækstmarked s. 47-48. Agroindustrien skaber et Minidanmark s. 48-51. Fødevaresupermagt – pilotprojekt Kina s. 51-53. Minkavlere tænker på design og mode s. 53-54. Danske selskaber skabt i Kina s. 54-56. Videnvirksomheder s. 56-58. At tænke i koncepter s. 58-59. Samarbejde, design og byudvikling s. 59-61. Mange vinderstrategier – vækst i top s. 61-64. Ambitiøs satsning s. 64-67).

Kp. 2 Eksport og investeringer kan to-tredobles s. 69-78 ( Afmatning siden 2012 s. 70-71. Statistikøvelser s. 71-72. Produktion i Kina erstatter eksport s. 72-74. Østeuropa har været bedre end Kina s. 74-75. Efterslæb over for konkurrenter s. 75-76. Ingen barrierer s. 76. Fjernmarkeder – et gammeldags begreb s. 77. Kina bliver stærkere og mere konkurrencedygtigt s. 78).

Kp. 3 Bølge af etableringer i de næste fem år s. 79-83 ( Etablering betaler sig s. 80-81. Finansiering af aktiviteten s. 82-83).

Kp. 4 Pensionskapital i en ny Kina-fond s. 85-117 ( Statslig eller privat fond s. 86-88. Udviklingsopgaver for en fond s. 89-90. Et team – kernen i en fond s. 90-91. Skal fonden være sektorbegrænset? S. 92-93. Hvem skal først spille ud? s. 93-94. Rammer for en Kina-fond s. 94-95. Udviklingsselskab s. 95-98. Investeringspotentialet i Kina s. 98-101. Modeller for en fond s. 101-103. Muligheder for fonde og udviklingsselskaber s. 103-117 [ Forvalter af fonde – Maj invest s. 103-105. IFU-udviklingsselskab s. 105-107. Sikkerhed for pensionskasserne s. 107-108. Ledelsen af en fond s. 108-109. Behov for en ”Uffe” og en tænketank s. 109-111. Menneskeligt talent vigtigere end kapital s. 111-113. Fosun – investerer for at få viden s. 113-114. Det tyske udviklingsselskab KfW s. 115-116. Forslag om en dansk-kinesisk fond s. 117]).

Kp. 5 IFU-investeringer giver solidt afkast s. 119-125 ( IFU i Kina s. 121. Ledelse er succesfaktoren s. 121-123. Den store plan s. 124-125).

Kp. 6 Cases fra danske virksomheder s. 127-258 ( A.P.Møller-Mærsk: At gøre noget, Kina har brug for s. 127-131 [Faciliterer den kinesiske eksport og udvikling s. 128-129. Holder sig til udenrigstransporten s. 129-130]. Kopenhagen Fur: Minkavlere skaber forbrugsmarkedet s. 130-134 [ Udvikler det kinesiske marked s. 131-132. Nyudvikling af modemarkedet s. 132-133. tre udfordringer s. 133-134], Bestseller China: Den største modekæde i Kina er dansk s. 134-138 [ Intet kendskab til mode s. 135-136. Årsagen til succes: ledelse s. 136-137. Vestligt design – samme mode i hele Kina s. 137. At håndtere den kinesiske dynamik s. 138]. Novo Nordisk: Politisk kontakt er afgørende s. 138-142 [ Den politiske kontakt er vital s. 139-140. Ledelsesstilen skal være autentisk s. 141-142). Grundfos: Satser for at udnytte mulighederne s. 142-147 [ Grønne virksomheder på et gigantmarked s. 142. Større omsætning vestpå s. 143-144. Parallelselskab i Vestkina s. 144-145. Kontakten til den offentlige sektor s. 145-147. Flerstrengede målsætninger s. 147]. Danfoss. Kina kan give den største omsætning s. 147-152 [ Udnyttelse af spildvarme s. 148-149. Det politiske touch s. 149-151. Finansieringspakker er vigtige s. 151-152]. Topsøe: Den teknologiske kvalitet bevares s. 152-155 [ Rådgivergrupper har stor betydning s. 153-154. Forskning og partnerskab s. 154-155]. Novozymes: Kina satser på at udvikle biobrændsel s. 156-158 [forskning og partnerskab s. 157-158]. COWI: Samspil med det officielle Kina og Danmark s. 158-162 [ Green China – fordele og problemer s. 159-160. Mere strategisk tænkning s. 160-61. Hvem lærer af hvem? s. 161-162. Fejltagelser og korrektioner s. 162). Vestas: Nedtur, men muligvis en ny chance s. 163-167 [ Købs- og driftsprisen s. 163-164. Elnettet og politik s. 164-166. Politiske udmeldninger overrasker Vestas s. 166-167]. Rockwool: Skiftende lovgivning påvirker planlægningen s. 167-172 [ Lovgivning væltede planen s. 167-168. Rockwool søger vestpå s. 168-169. Brandsikring er et salgsargument s. 170. Alliancer s. 171. Kæmpemarked s. 172]. Jysk: Største kursændring med en dansk satsning s. 172-175 [ Jysk bryder konventionerne s. 173-174. Skandinavisk design s. 174-175].

Hjemmemarkedet – en udfordring s. 176.

Carlsberg: Efter nederlag i øst gik turen mod vest s. 176-179 [Go west-strategi s. 177-178. Skabte sig en ølmur s. 178.179]. House of Amber: Satsning i Kina giver global ekspansion s. 179-182 [ Strategiskifte s. 180-181. Togplaner og butiksdrift s. 181-182. Detailhandel er blevet svært s. 182]. Kudibal: Opstart alene s. 182-183. Wagas: Café- og restaurantkæde rammer middelklassen s. 183-186 [ Usædvanligt med 14 brands s. 184-185. Kina-koden er knækket s. 185-186]. Kvadrat: Dristigt brud med kinesiske traditioner s. 187-191 [ Fordobling af salget hvert år s. 188. Topkvalitet til høj pris s. 188-189. Barsk kurs mod kopister s. 189-190. Et opgør med guanxi (= forbindelser) s. 190-191]. Trayton: Tvind-iværksætter med globalt møbelfirma s. 191-194 [Detailhandlen gik ikke s. 191-193. Tæt på farezonen s. 193-194]. Innovation Kina. Opgraderet sovesofa på banen igen s. 194-197 [ Førstegangsmøbel til middelklassen s. 195-196. Dansk design som grundelement s. 196-197]. China Soft. Dansk internetfirma med kinesiske kunder s. 197-199 [Global virksomhed s. 198-199]. Arla: Fra produktion i Kina til eksport s. 199-203 [ Valgte eksport efter joint venture s. 200-201. Arla og Mengniu s. 201-202. Op imod 50 pct. dyrere s. 202-203]. Scandinavian Farms: Pionerer i Kinas fødevaresektor s. 203-208 [ Hurtig mætning med storfarme s. 204-205. Scandinavian Farms vil måske ekspandere s. 205. De nye kinesiske ejere af storffarme s. 205-206. God økonomi med dansk svinefarm s. 206. Farmen og omgivelserne s. 207. Farmen og agrovirksomheder s. 208]

Omstilling og tilpasning s. 208

Foss: Højkvalitet kombineret med billigversion s. 209-211 [ En anden udvikling end forventet s. 209-210. Kina kan blive det største marked s. 211]. FLS: Må nøjes med komponenter s. 212-213. OMT: Viden kan skabe nye virksomheder s. 213-217 [ OMT i en global verden s. 214-215. Konkurrencefordelen s. 215-216. At frigøre viden fra produktion s. 216-217]. DVS: Globalt netværk opvejer lavpris s. 217-219 [ Systemløsning bliver vigtigere s. 218. Tester indenrigsmarkedet af s. 218-219. Derfor gik det godt s. 219). DESMI: Produktion i Kina sikrer sselskabet i Danmark s. 220-222 [ Fordobling siden 2005 s. 220-221. Systemløsninger og forskning s. 221. Vil også ”gå i land” s. 221-222]. AVK: Investeringstempoet i Kina vokser s. 222-223. C.C. Jensen: Strategiskifte for de mellemstore s. 223-225 [ Valgte salg og ikke produktion s. 224. Dyrt indkøb, billig drift s. 225].

Samarbejde mellem danske aktører s. 226.

Fælles selskab for designfirmaer? s. 226-229 [ Designhus eller designinstitut s. 228-229]. Grøn sektor må optræde samlet s. 229-233 [ Strategisk samarbejde med ambassaden s. 230-233. Udenrigsministeriets betalingsordning s. 233]. DI’s opstartscenter i Shanghai s. 234-235. Forsøg på at lave ældrepleje s. 235-238 [ Fiasko med plejehjem s. 237-238]. Salg af finansuddannelser s. 238-239. Til Kina via regionalt samarbejde s. 239-241 [ Rejser som første skridt s. 241]. Akademi for dansk erhvervsliv i Kina s. 241-245 [ Innovation som værdiskaber s. 242-243. For og imod joint ventures s. 244-245].

Ledelse og kultur s. 245.

Dansk-kinesisk lederstil i den kinesiske kultur s. 245-250 [ ”Godt nok” og tæt opfølgning s. 246-248. Danskerne ved ikke bedst s. 248-249. Find straks en kinesisk chef s. 249-250].

Det politiske spil s. 250-252.

Generaliseringer er en fejl s. 252-255 [ Kineserne tænker intuitivt og cirkulært s. 253. Georg Jensens DNA bevares i Kina s. 253-255]. Synlig hands-on-ledelse s. 255-258 [ Ledelse på kinesisk s. 256. 100 pct. Dansk ledelse s. 257. En dansk-kinesisk kombi s. 257. Flerstrengede målsætninger s. 258].

Kp. 7 Suitable for growth – Et SMV-Projekt s. 259-283 ( Nøglefaktorerne s. 260-261. Mod og handlekraft s. 261-262. Ledelse, branding og ressourcer s. 262-263. Vi mister milliarder s. 263-265. DESMI: fleksibilitet er vigtigere end billigversioner s. 265-268 [ Fleksible produkter s. 266. Et ”kinesisk” produkt til en lavere pris s. 267. Ind på mellemmarkedet? s. 267-268] Gabriel: Der skal være stor frihed i et datterselskab s. 268-274 [ Autonomi for Kina-selskabet s. 269-270. Manglende forståelse er en hæmsko s. 270-271. En trefaseet udvikling s. 271-272. Processen i Suitable s. 272-273. Drives med familieværdier s. 273-274. Et permanent Suitable-projekt s. 274]. Kruuse: Kinesisk landbrug er et kæmpemarked s. 275-280 [ Sourcing og senere salg s. 276-277. Salgskanalen skal være enkelt s. 277-278. Overvejelser om e-handel s. 278-279. Virksomhedscentre s. 279-280]. Anonym virksomhed: Det kræver mod at satse på Kina s. 280-283 [ Forskning tæt på kunderne s. 282-283] Et akademi og et center s. 283).

Kp. 8 Tendenser i Kinas erhvervsliv: Sektorer i kraftig vækst s. 285-310 ( Servicesektoren som ny drivkraft s. 288-289. Problem med handelspagter s. 289-291. Forbrugermarkedet s. 291-293. Milliardæernes paradis s. 294-295. Kinesiske brands s. 295-297. Dynamikken i kinesiske selskaber s. 297-301. Satsning på store samfundsprojekter s. 301-302. Grøn energi – verdens største investeringer s. 302-305. Stærk og fleksibel finanssektor s. 305-307. Ledelse i Kina s. 307-310).

Kp. 9 Tendenser i Kinasøkonomi: Verdens største s. 311-327 ( Revolutionerende forandringer s. 312-314. Prognoser for 2030 s. 314-318. Økonomien på kort sigt s. 318-321. Den politiske styring s. 322. Spændinger om havområderne s. 322-324. Kina vil optræde stærkere globalt s. 325. Intet demokrati som i Vesten s. 326-327).

Bag om bogen s. 329.

http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702170115.aspx

Læs anmeldelser i Berlingske: Bogens styrke er de mange konkrete eksempler på succeser og fejl, som danske virksomheder har gjort sig i Kina. I Jyllands-Posten: Fremragende bog om Kina ... en af årets bedste erhvervsbøger.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Det nye Kina efter Mao, biologi, erhvervsøkonomi, samfundsfag, samt teknologi og teknik.


FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.

Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.

NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Kina: 18 Sun Tzu, 19, 42 Tibet, 49 Kim, 142 Hong Kong, 146 Chen Zhue, 167, 180 Greenport Shanghai, 193, 199, 208, 231, 237, 246 islam, 266 Sun Tzu, 269, 270, 272 Mao, 274 Sun Tzu, 275 Sun Tzu, 279 Sun Tzu, 292 Sun Tzu, 296, 298, 307, 335 muslim, 340, 341 muslimer, 343, 351 Taiwan, 358, 359, 360, 361, 363, 364, 384, 390. http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/ Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Kina - Engang for et øjeblik siden af Holger Dahl. Forlaget People’s Press 2013. Gennemillustreret. 286 s.

Shanghai 2010. På Verdensudstillingens danske pavillon er der opstillet Bycykler, så de besøgende kan prøve en tur. Det er dog kun midaldrende og ældre kinesere, som magter turen rundt om Den Lille Havfrue. Yngre mennesker slingrer og vælter omkring til stor fare for sig selv og andre. Cykling er blevet aflært som basal færdighed, men vil måske genopstå som et symbol på en urban og bæredygtig bevidsthed.

I disse år forandrer Kina sig i et svimlende tempo. Mao Zedongs kommunistiske utopi er for længst forsvundet. Ideologien sidder på bagsædet, mens landet suser frem uden bremser på udviklingens motorvej. I den proces er der ting, som forsvinder: Hele boligkvarterer jævnes dagligt med jorden, landsbyer flyttes, floder tæmmes – det er, som om et målbevidst udviklingsraseri har ramt det kommunistiske kejserrige.

Holger Dahl opholdt sig for tredive år siden i Kina i to år (1981-1983). Over seks måneder blev brugt på rejser gennem landet, hvor han så og oplevede en fattig, sulten og uuddannet stormagt. De to år grundlagde en interesse i landet og en kærlighed til det kinesiske folk, der har bragt ham tilbage til riget i midten adskillige gange i de forløbne tredive år. KINA indeholder en række personlige og illustrerede beretninger om, hvad der er sket i Kina i de seneste tredive år – hvordan nogle ting er forsvundet, og andre er kommet frem i lyset. Men mest af alt hvordan Kina føles og føltes i en ikke så fjern fortid – engang for et øjeblik siden.

Indholdsoversigt: Forord 8-9, Armbåndet 11-23, Togene 25-51, Maden 85-109, Cyklerne 111-123, Busserne 125-129, Arbejdet 131-145, Kunsten 147-159, Bjergene 161-171, Jia Yu Guan 173-175, Sproget 177-183, Shanghai 185-203, Nattelivet 205-207, Hong Kong 209-221, Kineserne 223-237, Floderne 239-245, Yangshuo 247-253, Guderne 255-269, Hong Cun 271-281, Stjernerne 283-285, Tak 286.

Bogen fik 6 hjerter i Politikens anmeldelse Et helt unikt indblik i Kina, lørdag den 2. november 2013.

http://www.artpeople.dk/boeger/kina-engang-for-et-ojeblik-siden

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, historie, kinesisk, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og teknologi


Wung-Sung, Jesper: Kopierne. Ungdomsroman Science fiction. Forlaget Høst og Søn 2010, 3. oplag 2011. 165 s. Da Jonas en dag kommer hjem fra fodbold, vil hans forældre ikke lukke ham ind. To mænd dukker op for at arrestere Jonas, der må flygte ind i skoven. Her møder han Ian og Ronnie. Det viser sig, at de alle tre er kopier, stillet til deres forældres rådighed, indtil det rigtige barn vender tilbage. Nu skal kopierne destrueres. Indhold: 1 s. 7-12, 2 s. 13-15, 3 s. 16-21, 4 s. 22-25, 5 s. 26-28, 6 s. 29-32, 7 s. 33-40, 8 s. 41-47, 20.august kl. 00:43 I skoven s. 48-51, 24.august kl. 01:13 I skoven s. 52-55, 30. august kl. 05:13 I skoven s. 56-59, 9. september kl. 21:16 I skoven s. 60-62, 19. september kl. 23:41 I skoven s. 63-65, 22. september kl. 00:01 I skoven s. 66-70, 23. september kl. 22:26 I skoven s. 71-74, 26. september kl. 01:30 I skoven s. 75-76, 29. september kl. 07:09 I skoven s. 77, 1. oktober kl. 21:18 I skoven s. 78-80, 3. oktober kl. 03:03 I skoven s. 81, 8. oktober kl. 23:57 I skoven s. 82-83, Efterår Nat s. 84-86, Efterår Morgen s. 87-88, Efterår Aften s. 89, Efterår Morgen s. 90-93, Efterår Dagslys s. 94-96, Vinter s. 97-100, Vinter s. 101-104, Vinter s. 105-108, Vinter s. 109-111, Vinter s. 112-116, Vinter s. 117-122, Vinter s. 123-128, Havet s. 129, Hver dag s. 130, Så fandt jeg en ræv s. 131, Du er skarp s. 132, Der gik tre uger s. 133-134, Hver morgen s. 135-136, Jeg fulgte min plan s. 137-138, jeg lægger mærke til s. 1139, Hvad føler du s. 140-142, Jeg står mellem s. 143, Du er på vej væk s. 144-145, Det er længe siden s. 146, Jeg opmuntrer mig selv s. 147-149, jeg går til jeg stopper op s. 150-151, Planen s. 152-153, Det gør i bare ikke s. 154, Jeg venter s. 155, Skibet er stort s. 156, Nu tager du dig sammen s. 157, Der er ingen om bord s. 158, Sorte skikkelser s. 159, jeg sidder på skibet s. 160-161, Jeg kan ikke komme op s. 162, Jeg kan stadig ikke komme op s. 163, Jonas s. 164, Det sker s. 165. Kulturministeriets Børnebogspris: Årets Bog 2010 http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763814713.aspx http://www.wungsung.dk/ http://www.wungsung.dk/Portraet.htm http://www.litteratursiden.dk/forfattere/jesper-wung-sung Læs fx om Jesper Wung-Sungs kinesiske oldefar i MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011, s. 264-268. Vær opmærksom på, at din skole kan få foredrag af forfatteren Jesper Wung-Sung, kontakt ham her: http://www.wungsung.dk/Adresse.htm


Wung-Sung, Jesper og Jessen, Søren: Kopierne. Grafisk Ungdomsroman. Forlaget Høst og Søn 2015. Gennemillustreret. 111 s.

Da Jonas en dag kommer hjem fra fodbold, vil hans forældre ikke lukke ham ind. To mænd dukker op for at arrestere Jonas, der må flygte ind i skoven. Her møder han Ian og Ronnie. Det viser sig, at de alle tre er kopier, stillet til deres forældres rådighed, indtil det rigtige barn vender tilbage. Nu skal kopierne destrueres.

Indhold: s. 4 Jeg, hvad er jeg så. s. 22 DEN. s. 36 Næste dag passerede vi et sted med vildsvineafføring. s. 45 Der var fotos af mig. Masser af fotos. s. 56 Vi begyndte at lave bål hver aften, .. s. 68 At gå. s. 78 Hver morgen skiftede Ian min forbinding. s. 92 Plan Havet. s. 100 Der er et lysskær deroppe på dækket. Wung-Sung modtog Kulturministeriets Børnebogspris: Årets Bog 2010 for ungdomsromanen, der nu er kommet som grafisk roman.

http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763814713.aspx

Læs fx den gode anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 26. maj 2015 s. 16

(S) almen studieforberedelse under emnet AT 8 Fremtiden, billedkunst og design, biologi, dansk, samfundsfag, samt teknologi og teknik

Diskuter fx teknikken bag kopierne og kopibefriernes stave.


Undervisningsforslag i teknik og teknologi[redigér]

I KinaPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. Der vil løbende komme ideer til undervisningsforløb i kinesisk teknik og teknologi. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor kinesisk teknik og teknologi eller kinesiske teknologer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din e-mail-adresse til KinaPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.


Globalisering - forudsætninger og konsekvenser[redigér]

Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s. Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Kina/kineser: Del 1 Fremtidens Asien – Her og Nu. Singapore – miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22-23, 25, 26, 28, 31, 35. Uddannelsesboomet s. 36; s. 40, 43. Bilerne kommer s. 45; s. 47, 49-50, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 50, 53-56. Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-58, 59-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64; s. 64-69. Sport som industri s. 70; s. 70, 71,72, 73-74. Del 2 Asiatiske identiteter. Asien går efter guldet s. 79; s. 79, 81, 82. Konfucius’ lære s. 84; s. 84-90. Guanxi [= netværk] s. 91; s. 91-93, 95-96, 98-99. Religionernes frisind s. 101; s. 105-106, 108. Kvinder på arbejde s. 110; s. 113, 117. Paradokset i Japan s. 119; s. 121-123, 129, 130. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 135, 137, 138. Del 3 Teknologiens kontinent. Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-147. Tog der flyver s. 150; s. 150-155. Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 165, 168-169. Del 4 Vokseværk – Velkommen til Asiens århundrede. Chongqing er verdens største by s.179; s. 179-184.Megabyerne s. 185; s. 185-186, 188-189. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 192-198. Miljøet s. 199; s. 199-200, 203. Energi uden grænser s. 210; s. 210-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222-223, 225-226. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 231, 235, 236-240. Danmark og Asien s. 241; s. 243-245, 248-249. http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description ”ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.” Se anmeldelse på LitteraturNu her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1001 Og anmeldelsen ’Asiaterne kommer’ i JyllandsPosten 10/10, 2007 på Infomedia. Tryk og se andet materiale og fag her almen studieforberedelse


Jernproduktion og jernindustri[redigér]

Den traditionelle jernindustri i Kina – og dens moderne skæbne v. Donald B. Wagner. Erhvervsskolernes Forlag 2008. 40 s. + kildettekster på forlagets hjemmeside.

Introduktion: Kina har man brugt højovne til jernudvinding i mere end 2000 år. De fandtes til langt op i 1800-tallet i næsten alle egne af Kina – hvert sted tilpasset lokale forhold med hensyn til størrelse, råstoffer og byggematerialer. Men de største og mest avancerede værker blev udkonkurreret af billigt jern fra Storbritannien – kun i de fattigste egne var der stadig komparative fordele ved jernudvinding fra ganske små højovne. I 1958 forsøgte kommunisterne under formand Mao at genrejse en lokalt funderet kinesisk jernindustri, men den lange erfaring og avancerede viden, som havde ligget til grund for de traditionelle værker, var da gået tabt. Læs evt. videre i forord og indholdsfortegnelse her: http://ef.dk/?pagetype=book&vareid=71136-1 Kildetekster til bogen og et appendix kan du få her: http://w2.ef.dk/teknologihistorie/index.asp?side=229 Læs anmeldelse i Gymnasieskolen, historie her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-114

Materiale: Bogens indholdsfortegnelse, her med www titlerne på.kildeteksterne til bogen: Forord og indledning s. 3. A. Kina, 1600–2008 s. 5-7. S. 6 Figur 1 Kort over Kina. B. Den traditionelle jernproduktionsteknologi i Kina s. 8-9. S. 8 Figur 2 Diagram over de vigtigste processer i jernproduktionen i et traditionelt kinesisk jernværk og s. 9 Perspektiv: Komparative fordele. Til s. 8 Kildetekst Appendix 1 Jernudvinding i højovn. C. Jernindustrien i Guangdong s. 10-18. S.10 Figur 3 Flodpramme. De store jernværker - til s. 11 Kildetekst 1 Qu Dajun (1630-1696) om jernindustrien i provinsen Guangdong omkring år 1600. S. 12 Perspektivside med figur 4 og 5 om Sverige og Norge: De to sektorer. De små jernværker – s. 13 figur 6 Støbning af wokker med en lille ovn. S. 13-15 Figurerne 7-14 malerier fra ca. 1845 om Jernproduktion i Guangdong. S. 16 figur 15 Højovn til kobberudvinding i 1987 i Kaifeng, Henan. Forfald. Vestlig konkurrence – til s. 17 Kildetekst 2 Jernindustrien i Guangdong, 1845-47, ifølge den svenske handelsattaché C. F. Liljevalch. S. 17 Perspektiv: Den moderne teknologis indtog. S. 18 figur 16 Jernudvinding i en traditionel højovn ca. 1958 D. Jernindustrien andre steder i Kina s. 19-28. S. 19 Figur 17 udvinding af jernsand fra lodsand i Xinyang, ca. 1917. Dabieshan - til s. 19 Kildeteksterne 3 Konstruktion og drift af en højovn til udvinding af jern fra jernsand i Dabieshan ifølge Guo Yujing, 1932. Kildetekst 4 Vejledning i konstruktion og drift af en lokal type friskningsherd i Dabieshan, 1958. S. 20 Figur 18a, 18b og 19 Højovne i Dabieshan i 1916 og 1958. S. 21 figur 20 Et par friskningsherder i Dabieshan ca 1916 og Figur 21 Friskning af råjern til smedejern i Shanxi 1958. Sichuan – s. 22 Figur 22 Tegning og snit gennem en vanddrevet højovn ca. 1877. Kildetekst 5 Beskrivelse af en højovn i Sichuan 1877, af den ungarske opdagelsesrejsende Béla Széchenyi. S. 23 Figur 23 Snit gennem en pudlingsovn ca. 1936. Hunan og Jiangxi – s. 24 Figur 24 Gammel trækulshøjovn 1938 i Kinas indre, Figur 25 Højovne i Hunan 1958, Figur 26 Diagram af en højovn 1958. S. 25 Kildetekst 6 Mao Zedong om jernindustri i Xunwu amt, Jiangxi, 1930. S. 25 Perspektiv: diffusion – Fra Fujian til Filippinerne. Figur 27 Diagram af en ’trompetformet højovn’ i Fujian 1958 og Figur 28 Højovn Filippinerne 1902. S. 26 figur 29 Jernværk i det centrale Kina ca. 1910. Shanxi – s. 27 Kildetekst 7 Ferdinand von Richthofens beskrivelse af jernudvinding i Dayang, Shanxi, 1870. figur 30 Jernudvinding i digler i 1898 i Shanxi. S. 28 Perspektiv: diffusion fra Shanxi til Sverige. E. “Det Store Spring Fremad i Jern og Stål”, 1958–60, s. 29-36. S. 30 Figur 31 Lille stålværk 1959 i Jiaozuo, Henan. S. 31 Figur 32 En lille højovn 1958. S. 32 Figur 33 En mønsterfolkekommune – Propagandaplakat 1958. S. 33 Figur 34 Højovn 1958 i Wushan, Gansu. S. 34 Kildetekst 8 “The new trend in local steel manufacture”, 1959. Figur 35 Soong Ching Ling (song Qingling), enke efter Sun Yat-sen og viceformand for Den Nationale Folkekongres’ Stående Udvalg, producerer jern i sin have 1958. S. 35 Figur 36 Højovne bygget af masserne 1958. S. 36 Perspektiv: Mange slags jernværker. S. Figur 37 Et vognlæs råjern i Anhui 1958. F. Teknologi, økonomi, geografi, politik s. 37-38 G. Forslag til videre læsning s. 39-40

Find og se kildeteksterne her: http://w2.ef.dk/teknologihistorie/index.asp?side=229

Se hans artikler på engelsk her med web version tryk menupunktet artikler og find relevante artikler ved at scrolle ned ad siden: http://www.staff.hum.ku.dk/dbwagner/

Læs også fx Vesten og plovfuren om hjulplovens eksplosive udbredelse i 1100-tallet, artikel, der bygger på Jørgen Elsøe Jensens epokegørende doktorafhandling fra nov. 2010, af Jane Benarroch i Weekendavisens sektion Ideer, 19.nov. 2010.

Forslag til arbejdsopgaver: 1. Hvordan konverterer man de forskellige malmtyper til råjern, altså hvilke tekniske hjælpemidler anvender man? 2. Hvordan laver man råjern om til de forskellige jernprodukter/jerntyper, hvilke tekniske hjælpemidler anvender man? 3. Diskuter jernproduktion og miljøforringelse, miljøskader. 4. Gør rede for og diskuter jernudvikling i Kina i en teknologisk-økonomisk-kulturel sammenhæng. 5. Sammenlign med Europa og diskuter ligheder og forskelle.

(S) erhvervsøkonomi, fysik, historie, kemi og samfundsfag


Xplore[redigér]

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find kinesiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi og kemi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find kinesiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og geografi


Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere. Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering. Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Kina på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Tilbage til forsiden: KinaPortalen


Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag


Over til KinaPortalen/Opslagstavle