KinaPortalen/Fag/Religion

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning

Tilbage til forsiden: KinaPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag

Over til KinaPortalen/Opslagstavle


Indholdsfortegnelse

Velkommen til Religion på KinaPortalen![redigér]

Her kan du læse om religionernes historie i Kina og kinesiske religionsrelevante personer. Du får også en oversigt over religionsfaglige emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Religionernes historie i Kina[redigér]

Kort introduktion på engelsk til kinesiske religioner, folkereligion og de tre læresystemer (sanjiao) kongfuzianisme, daoisme og buddhisme. Lopez, Princeton University Press 1996: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/lopez.html


Kinesisk religion og livsanskuelse – fra arkaisk til moderne tid af Klaus Bo Nielsen. Aarhus Universitetsforlag 2012. Illustreret. 438 s.

Når vi prøver at forstå den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uløseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som "religion" og "filosofi" har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nærme sig disse emner på en måde, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmøntet sig i? En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sættes ind i en større sammenhæng af kosmologi, livsanskuelse og tænkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet. Kinesisk religion og livsanskuelse giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.

Indholdsoversigt: Kronologi over Kinas historie 12. Forord 13-14. Indledning 15-27 (Det nuværende Kinas officielle holdning til religion 22-27). Kosmologi 29-45. Arkaisk religion 47-65 (Neolitisk religion 47-48. Religion i Shangdynastiet 1600-1046 f.v.t. 48-54. Religion i Zhoudynastiet 1046-221 f.v.t. 54-65). Klassisk Kongfuzianisme og Hankongfuzianisme 67-121 (Introduktion 67-71. Den tidlige kongfuzianismes syn på li og xiao 71-77. Den klassiske kongfuzianismes eksponenter 77-87. Den tidlige kongfuzianske overlevering 88-113. Den tidlige kongfuzianismes opponenter 113-121). Daoismen 123-215 (Introduktion til daoismen 123-129. Klassisk daoisme 129-153. Daoismen under handynastiet 153-154. Søgen efter livskraft og ’udødelighed’ 155-163. Religiøse institutionelle bevægelser 163-171. Daoismen mellem Han- og Tangdynastiet 171-187. Daoismen mellem Tang- og Songdynastierne 187-191. Quanzhen 192-202. Daoismen under Ming- og Qingdynastierne 202-205. Nutidig daoisme 206-215). Buddhismen 217-276 (Introduktion til kinesisk buddhisme 217-241. De kinesiske buddhistiske skoler 241-261. Folkelig buddhisme 261-270. Moderne buddhisme 270-276). Nykongfuzianismen og Den Moderne Kongfuzianisme 277-322 (Introduktion til nykongfuzianismen og Den Nye Moderne Kongfuzianisme 277-280. Fremtrædende eksponenter nykongfuziansimen 280-292. Nykongfuziansk realisme (lixue) 292-300. Nykongfuziansk idealisme (xinxue) 300-309. Kongfuzianisme i det moderne Kina 309-322). Folkereligion i Kina 323-360 (Introduktion til folkereligionen 323-332. Familien og det religiøse liv 332-349. Folkereligionen i nutidens kinesiske samfund 349-360). Kronologi over Daoismen, Kongfuzianismen og Buddhismen 361-363. Konverteringstabel: Pinyin til Wade-Giles/Wade-Giles til Pinyin 365-369. Litteratur 370-387. Noter 388-430. Index 431-438. http://da.unipress.dk/udgivelser/k/kinesisk-religion-og-livsanskuelse/ (S) filosofi, historie og samfundsfag


Kinesiske religionsrelevante personer[redigér]

Dalai Lama/Lhamo Dhondrub (f.1935 Takster, Tibet) 1989 Nobels Fredspris for "Religious and political leader of the Tibetan people". Residens i Dharamsala, Indien. Søg Peace, alfabetisk, Dalai Lama og få adgang til links her: http://www.almaz.com/nobel/nobel.html


Dong Zhongshu (o. 179-104 f.v.t.) synkretistisk kongfuzianer, talsmand for kongfuzianisme som statsideologi.Læs om ham her, kort på dansk, længere på engelsk: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Kinesisk_religion_og_filosofi/Dong_Zhongshu http://www.answers.com/topic/dong-zhongshu


Du Weiming (f. 1940 ) prof. ved Harvard University. Ny-kongfuziansk livsfilosofi. Hans hjemmeside på Harvard - vær opmærksom på menupunktet Writings og Lectures: http://tuweiming.com/vitae.html http://en.wikipedia.org/wiki/Tu_Wei-ming Læs en tale af ham her: http://www.dmoz.org/Society/Philosophy/Philosophers/T/Tu_Weiming/


Fa Xian (399-414) - Buddhist munk. Læs om hans liv her og hans rejse til Vesten, dvs. Indien, på engelsk her: http://academic.hws.edu/chinese/huang/asn209/faxian.htm http://depts.washington.edu/silkroad/texts/faxian.html http://acc6.its.brooklyn.cuny.edu/~phalsall/texts/faxian.html


Han Yu (768-824) Sammenfatter kongfuzianismens hovedtanker. Aktiv fortaler for kongfuzianisme imod buddhisme og daoisme. Læs her: http://acc6.its.brooklyn.cuny.edu/~phalsall/texts/hanyu.html


Kang Youwei (1858-1927) Religiøs kongfuzianisme. Det utopiske mål er Den store Enhed mellem alle nationer. http://www.renditions.org/renditions/authors/kangyw.html http://www.answers.com/topic/kang-youwei


Kong Fuzi (551-479 f.v.t.) grundlægger kongfuzianismen, den livsanskuelse der bliver Kinas store kulturbærende tradition indtil 1911. Læs kort om Kong Fuzi (551-479 f.v.t.) (ca. 3 A-4 ark) på dansk på Henrik Strubes hjemmeside Kina Portal. Der er også et link med billeder af det kongfuzianske tempel og familiens palads i Kong Fuzis hjemby Qufu: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/kongfuzianisme.php Vælg Confucius her: http://www.dmoz.org/Society/Philosophy/Philosophers/C/Confucius/ Her har du hele Lun Yu (Samtalernes bog) på engelsk: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/analects.txt


Lao Zi (måske 300 f.v.t.) daoismens 'officielle' grundlægger. Læs på engelsk her om ham: http://plato.stanford.edu/entries/laozi/


Mengzi (o. 370-290 f.v.t.) kongfuziansk idealist med grundlag i det gode i mennesket. Du kan læse korte uddrag af Mencius her på engelsk: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/mencius.html


Mozi (o. 470-381 f.v.t.) Hans centrale ide om universel kærlighed (jian ai), var i øvrigt politisk nyttefilosof. http://en.wikipedia.org/wiki/Mozi


Wang Yangming (1472-1529) idealistisk ny-kongfuzianer. Du kan læse uddrag af hans værker her på engelsk: http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/wangyang1.html


Xunzi (o. 300-230 f.v.t.) konfuziansk rationalist og politisk filosof. Kendt for sit grundsynspunkt: Menneskets natur er ond. Fastholder, at ritualer forener Himlen og jorden. Læs uddrag af ham her på engelsk: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/hsun-tse.html


Yun, Xing/Hsing (1926- ) Buddhistisk mester. Grundlægger af Fo Kuang Shan klosteret i Taiwan (1967), centrum for Buddha's Light International Association. Trak sig tilbage i 1985. Læs om ham her: http://www.buddhanet.net/masters/hsing_yun.htm


Zhuangzi (369-286 f.v.t.). Er en af hovedkilderne til daoisme. Litterært og idemæssigt format. Du kan læse korte uddrag her: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/chuangtz.html Du kan læse længere kapitler af Zhuangzi på engelsk her: http://www.vl-site.org/taoism/index.html


Zhou Dunyi (1017-1073) grundlægger ny-kongfuzianismen påvirket af daoisme og buddhisme. http://www.bookrags.com/research/zhou-dunyi-10171073-eoph/ http://www2.kenyon.edu/Depts/Religion/Fac/Adler/Writings/Chou.htm


Zhu Xi (1130-1200) rationalistisk ny-kongfuzianer. Læs en introduktion om ham på engelsk her: http://www.nationmaster.com/encyclopedia/Zhu-Xi


Religionsfaglige emner[redigér]

Normalt i alfabetisk rækkefølge

Kort over Kina[redigér]

Det kan være praktisk for dig at have et kort 'ved hånden':

Overskueligt kort over Kinas provinser og adgang til kort over Kinas store byer med deres omegn: http://www.muztagh.com/map-of-china/index.html

Vælg menupunktet Maps på denne hjemmeside om China the Beautiful. Der er bl.a. også historiske kort, så scroll ned ad siden og find det kort du har brug for: http://www.chinapage.com/main2.html

Billeder fra Kinas byer kan du finde på Google Images ved at skrive byens navn i søgeboksen: http://search.msn.com/images/results.aspx?q=www.google.%20com&FORM=BIRE

Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s. Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Kina – stat s. 58-59, Singapore s. 72, Taiwan s. 74, Bykort oversigt s. 81 Singapore s. 82, Beijing og Shanghai s.83, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Nordlige Kina s. 30-31, Sydlige Kina s. 32-33, Vestlige Kina (med hele Tibet) s. 36-37, Rusland og Nordlige Kina s. 44-45, Vestlige Centralasien s. 44-45 Del 3 Register s. 1-109 http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas


Antal religiøse - statistik[redigér]

Hvor mange religiøse mennesker findes der i Kina? http://www.adherents.com/adhloc/Wh_67.html#133

Du kan også søge de forskellige religioner og få tal og historiske oplysninger samme sted.


Religion, livsanskuelse i Kina[redigér]

Lu Yu: Teklassikeren. Forlaget Kaperen 2019. Ill. s. 97-98, 100 s.

Bogen er oversat fra kinesisk ved Morten Bech Jensen og udgivet med støtte fra S.C. Van Fonden. Teksten er den ældste, kinesiske monograf, omhandlende alle aspekter omkring te, herunder produktion, tilberedning, vand samt teudstyr. Udover at være en vigtig historisk kilde, der viser hvordan te og teudstyr har spillet en central rolle i kinesisk kultur, blev teksten et definerende vendepunkt for den kinesiske tekultur som vi kender den idag. Lu Yu gør op med den datidens måde at lave te på, hvad han anså for at være at sammenligne med spildevand. Han standardiserer tilberedelsen af te og gennem anekdoter beskriver han hvordan man bedst opnår en god kop te. Med værket skrev Lu Yü sig ind i den litterære kinesiske kanon og har i dag indtaget en mytologisk status som en teens helgen og beskytter. Te er et af Kinas mange bidrag til verdenssamfundet, men det var især Lu Yü der, gennem sit værk, lagde grundpillen til den kinesiske tekultur.

Indholdsfortegnelse s. 7.

Oversætterens bemærkninger s. 9-12. (Oversættelse byder på valg og overvejelser s. 9, Teklassikeren er en klassisk kinesisk tekst fra år 763. s. 9, De kinesiske ord, personnavne og stednavne er i denne oversættelse skrevet i pinyin … udarbejdet af folkerepublikken Kina i 1953 … s. 11, Oversætteren valgte den første vestlige oversættelse … Carpenters The Classic of Tea fra 1974. s.11, Teklassikeren hedder Chajing på kinesisk. Cha betyder te, og jing betyder ’en samling tekster eller skrifter’ … s. 11, Foruden Teklassikeren stod Lu Yu bag en større litterær produktion, hvoraf det kun er de færreste værker, der er bevaret indtil i dag. s. 12). Om Teklassikeren og dens indhold s. 13-14. (Teklassikeren er, så vidt vides, den ældste kendte kinesiske monografi, der detaljeret beskriver de forskellige områder omkring te … s. 13, … Teklassikeren prægede den kinesiske tekultur fremadrettet … s. 13, Teklassikeren er sammensat af tre dele. s. 13).

Den kinesiske tekultur før og efter Teklassikeren s. 15-21. (… Den primære anvendte praksis for tilberedning af te var at blande den med andre ingredienser, som fx forårsløg, mandarinskræl og lignende. Dette var praksis, der ifølge Lu Yu ’beklageligvis er ganske normal, og at drikken ikke er meget anderledes end det vand, der løber i rendestenen’, s. 15, Lu Yu ønskede at gøre teen til en nydelse i sig selv … s. 15, Tiden under Tangdynastiet (618-907) … var kendetegnet som guldalderen for den kinesiske poesi … s. 16, Et eksempel på … teen betragtes som en esoterisk genstand … Syv Skåle Te af digteren Lu Tong … s. 16-17. … Teen fik religiøse undertoner, skyldes nok, at den så sin udbredelse i buddhistiske og daoistiske kredse. s. 17, … De anvendte teen i kraft af dens stimulerende påvirkning af centralnervesystemet og dens opkvikkende egenskaber, samt som et remedie i forbindelse med meditation og kultivering af Selvet. s. 17, … Teen kunne dyrkes på de stejle bjergsider … s. 18, Ildkejseren (Yan Di) kendes også som Shennong, der også kaldes Den Guddommelige Agerdyrker … s.18).

Lu Yu – Liv og levned s. 22 – 27. (Lu Yu levede i årene 733.804 … s. 22, … blev betragtet som en chashen … en ’tegud’ eller ’teånd’ … s. 22, I dag er det stadig muligt at købe porcelænsfigurer af Lu Yu … s. 22, … Lu Yu voksede op i Mester Jis varetægt i klosteret i Jingling, hvor han blev skolet i den buddhistiske lære. s. 23, … Lu Yu som 13-årig stak af fra klosteret og sluttede sig til en omrejsende trup af skuespillere. s. 24, Da Lu Yu var omkring 18 år forlod han klosteret (igen) s. 25, Lu Yu … drog syd for Yangtzefloden til Liuxing i Huzhou, hvor han tilbragte 48 år i området og … samlede viden om tedyrkning. s. 25).

Arven efter Lu Yu s. 28-29. (Efter udgivelsen af Teklassiskeren begynder flere kinesiske forfattere at skrive egne værker om te. s. 28)

Teklassikeren, Del 1 s. 31-44. Teens oprindelse s. 31-34. (Træets størrelse kan variere fra en ca. 1/3 meter til tochi og gro helt op til ti chi i højden. s. 31, Den te, der vokser på skyggefyldte bjergskråninger, kan det ikke betale sig at plukke. s. 32). Udstyr til fremstilling af te s. 35-41: Illustrationer s. 97-98. (Tekurv s. 35, Komfur og gryde s. 35, Morter og Pistil s. 36, Teform s. 36, Formeblok s. 37, Klæde s. 37, Sold s. 37, Syl s. 38, Bambussplit s. 38, Tørrehul s. 39, Bambusspyd s. 39, Tørrehus s. 39, Et bundt af tekager s. 40, Kasse til opbevaring af te s. 41). Fremstilling af te s. 42-44. (Som oftest plukkes te i månederne februar, marts og spril. s. 42, Te kommer i et utal af forskellige former. s. 42).

Teklassikeren, Del 2 s. 45-59. Udstyr til brygning af te s. 45-59. (Transportabel ovn s. 45, Bambuskurv s. 47, Kulbækken s. 47, Ildragere s. 48, Kedel s. 48, Kedelstand s. 49, Bambustang s. 50, Opbevaringspose til te s. 50, Tekværn s. 51, Si og beholder s. 51, Teske s. 52, Vandbeholder s. 52, Vandfilter s. 52, Øseske s. 53, Rørepind af bambus s. 54, Saltkar s. 55, Varmtvandsbakke s. 55, Teskål s. 55, Kurv til teskålene s. 57, Børste s. 57, Vaskekar s. 57, Kar til terester s. 58, Teklude s. 58, Udstyrsstand s. 58, Udstyrsbeholder s. 59).

Teklassikeren, Del 3 s. 61-95. Brygning af te s. 61-66. (Teen skal rulles og knuses, lige efter den er blevet varmet. s. 61, Hvad udvælgelse af vand til teen angår, så er kildevand fra bjergene det bedste at anvende. Flodvand det næstbedste og brøndvand det tredje bedste s. 62, Teens væsen er mådehold og nøjsomhed. s. 66) At drikke te s. 67-70. (… Hvis man ønsker at fjerne træthed og uvirksomhed ud på de sene nattetimer, så er drikken te. s. 67, Takket være disse noble personer, og gennem at den tid der er gået, er det at drikke te blevet en indgroet del af vores skikke og traditioner. s. 68, Når man vil drikke teen, tilsættes varmt vand. Dette kaldes te. s. 68, For at få en god oplevelse med te er der ni områder, man må tage hånd om, førend at det er perfekt. s. 69). Notable personer og historier der involverer te s. 71-91. Teproducerende områder s. 92-93. Opsummering af tebrygning og eventuelle tilladte afvigelser s. 94-95. Afrunding s. 95. (Lad dine øjne fæstne sig ved, hvad der er skrevet og hold det ihu. s. 95).

Illustration over anvendt udstyr. s. 97-98. Tak s. 100.

http://forlagetkaperen.dk/sample-page/lu-yu-chajing-teklassikeren/

Se biologi, dansk, erhverv, historie, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Anmeldelse: Weekendavisen Bøger s. 11, 28. juni 2019.


Haslund-Gjerrild, Rakel og Hansen, Preben:Turen går til Kina. Politikens Forlag 2017. Illustreret, 240 s. Bogen giver indblik i dagligdagen i Kina og forklarer landets politiske og historiske problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, befolkning og samfund, natur og geografi. Bogen er desuden rigt illustreret med fotos og kort. Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer. Kp. 1. BAG OM KINA s. 4-29: (Forord: På Forkant Med Fremtiden. s. 4-5, Klodens største vindmøllepark i Gansu-provinsen, forskolebørn lærer 1200 år gamle digte udenad, s. 5, Kina i dag: Kina På Vej Til Månen s. 6-7, Fakta om Kina s. 6, Økonomisk raketprogram s. 6, Plus verdens største udfordringer s. 7, Befolkning og samfund: s. 8-11, Kvinder Bærer Den Halve Himmel. s. 8-9, I 2020 vil der være 30 mio. flere mænd end kvinder i den giftemodne alder, s. 8, På verdensplan er en ud aff fem studerende på universitetsniveau kineser. s. 9, Han (folkeslaget) og 55 Andre. s. 10-11, Nu bor der for første gang i Kinas historie flere i byerne end på landet. s. 10, Højhastighedstog s. 10, Den nye arkitektur s. 11, Kunst og kultur: s. 12-15, Tegnenes Rige. s. 12-13. De dobbeltydige ord s. 12, en belæst kineser kan læse tekster mere end 2000 år gamle, fordi tegnene næsten stadig er de samme, s. 13. En Stol med Fire Ben s. 14-15, Om køkkenguden Zao Jun den daglige skytshelgen, s. 14, Buddhismen tur/retur, Fra 1982 var der igen religionsfrihed s. 14, Daoismen s. 15, Dao er verdensordenens og naturens harmoni s. 15, Mad og drikke: s. 16-19, På Pinde Med Kineserne. s. 16-17, Hvis man skal dømme efter mængden af udtryk, der handler om mad og om at spise, så oplever kineserne i høj grad verden gennem munden, s. 16, Selve tegnet for Harmoni … er sammensat af tegnene for korn og mund, s. 16, Den kogte Gourmet og den rå Barbar. s. 17, Måltidet er en stor social begivenhed, s. 17. Kinas Egnskøkkener. s. 18-19, Det etniske køkken (minoriteternes), klosterkøkkenet s. 18, Det nordlige, det østlige, det vestlige og det sydlige køkken, s.19, Historie: s. 20-25, Det Store Spring s. 20-23, ”Kina var det højst udviklede land i verden frem til år 1800. Perioden fra 1800-1980 blev desværre en beklagelig nedtur …s. 20, Det store spring fremad, s. 20-21. Der var hverken tekniske eller organisatoriske evner til at få virksomhederne til at fungere. Landbrugsproduktionen faldt katastrofalt, og alt mellem 15 og 40 mio. døde af hungersnød s. 21, Kulturrevolutionen. s. 21, De unge organiserede sig i revolutionære grupper (rødgardister). Deres bibel var Den lille Røde, en samling af Mao citater… s. 21, Først efter Maos død i 1976 blev der banet vej for en helt ny politik, s. 21. Den åbne dørs politik s. 21-22, ”Socialisme er ikke fattigdom. Det er glorværdigt at blive rig”, sagde Deng Xiaoping, Kinas nye leder og idémanden bag landets modernisering og åbning til omverdenen. s. 21, Den tredje vej s. 22. Med den nye præsident Xi Jingping (2013- ) er man ved at styrke retsstaten og giver derved bedre muligheder for at klage over korrupte embedsmænd og miljøsvinske industrier s. 22. Oversigt over Vigtige årstal s. 23 (fra 551 f.v.t. til år 2016), Fra Den Første til Den Sidste Kejser, s. 24-25, Kowtow (knæle med panden mod gulvet), s. 24, De første Dynastier, s. 24, Et dynasti er en familie, der gennem generationer har hersket over Riget i Midten, s. 24, Under kejser Qin Shi Huang blev skrifttegn, mål, vægt, møntfod mm. standardiseret. Terrakottasoldaterne er en del af hans gravkompleks i Xian, s. 24, Han-dynastiet ekspanderede langs Silkevejen, og kinesiske produkter nåede helt til Romerriget, s. 24, Tang-dynastiet var en af de mest frodige perioder i Kinas historie, s. 24, Der blev indført et landsdækkende eksaminationssystem for at sikre, at de bedst egnede kom til at sidde i bureaukratiet, s. 24, Fremmeddynastierne, s. 25, Mongolernes erobring blev til Yuan-dynastiet, s. 25, Ming-dynastiet blev det sidste Han-kinesiske dynasti, s. 25, Qing-dynastiet blev regeret af manchuer, s. 25, Oversigt over De Vigtigste Dynastier, s. 25, Årene fra 1839-1949 kaldes i kinesisk historieskrivning De Hundrede Års Ydmygelse, s. 25, I 1911 blev Kina en republik, s. 25. Natur og Geografi: s. 26-29, De Store Dæmningsbyggere. s. 26-27, For 4300 år siden var Den Gule Flod og Yangtze gået over deres bredder, s. 26, Kulturlandskabet. s. 26, Forurening er en by i Kina. s.27, Kinas høje økonomiske vækst har kostet dyrt for miljøet, s. 27, Grøn Verdensleder? s. 27, Kina er nu verdens største producent af solceller og vindmøller … s. 27, Landskab af Bjerge og floder. s. 28-29. Uendelig Variation. s. 28-29, Truet Dyreliv s. 29, Pandaer s. 29, På Vandretur i Hellige Bjerge. s. 29). Kp. 2. BEIJING s. 30-49: (Centrum. s. 32-37, Den forbudte By s. 32, Nordlige Beijing. s. 37-42, Lama-templet, s. 39, Beijings Punkscene, s. 41, Sydlige Beijing s. 42-44, Himlens Tempel Park s. 43, Østlige Beijing. s. 44-47, Det kinesiske TV-tårn, s. 46, Vestlige Beijing. s. 47-48, Beijings Bymuseum, s. 47, Beijings Omegn. s. 48-49, Den store Mur s. 48-49, Ming-gravene s. 49). Kp. 3. XI’AN OG DEN GULE FLOD s. 50-73: (Overblik over kapitlet, s. 52, Xi’an. s. 52-59, Indenfor bymurene, s. 53-57, Udenfor bymuren, s. 57-60, Kinesiske templer, s. 59, Xi’ans Omegn. s.60-63, Museet for terrakottakrigerne, s. 60-62, Rød Turisme, s. 62, Yan’an. s. 63-65, Kommunisternes hellige by nr. 1, s. 63-64, Pingyao. s. 65-66, Qikou. s. 66-68, Datong. s. 68-69, Luoyang. s. 69-70, Longmen-buddhistiske huletempler, s. 69-70, Kong Fuzi’s Qufu. s. 70-72, Harmonien mellem mennesker – om Kong Fuzi’s moralfilosofi, s. 71, Taishan. s. 72-73, Kinas mest berømte bjerg, s. 72-73). Kp. 4. SILKEVEJEN s. 75-85: (Overblik over kapitlet. s. 76, Xexi-korridoren. s. 76-81, Labrang – det største tibetanske kloster uden for Tibet, s. 77, Dunhuang. s. 78, Mogao-grotterne med Buddhafigurer, s. 80-81, Turpan (Tulufan). s. 81-83, Ûrümqi. s. 83, Kashgar. s. 83-85, Id Kah-moskeen er Kinas største, s. 84). Kp. 5. SICHUAN s. 87-103: (Chengdu. s. 89-96, Madbus, s. 92, Det daoistiske bjerg Qingcheng, s. 95, Buddhistiske højdepunkter. s. 96, Bjerget Emeishan, s. 97). Kp. 6. CHONGQING og YANGTZEFLODEN s. 105-111: (Den 6380 km. lange flod er Kinas længste … s. 105, Verdens største dæmning ”De tre kløfters dæmning” s. 110). s. 110). Kp. 7. SHANGHAI s. 113-129: (Promenaden langs Bund (=Waitan) og Pudongs gigantiske skyskrabere … s. 115, Opiumskrigene, s. 118, China Art Museum (Verdensudstillingen 2010) s. 120, Museet for Det Kommunistiske Partis Stiftelse (i 1921) s. 127). Kp. 8. NANJING, SUZHOU, HANGZHOU OG ANHUI s. 131-151: (Marco Polos begejstrede beskrivelser i 1280 af især Hangzhou … s. 131, Nanjing betyder den sydlige hovedstad … s. 132, Suzhous Haver s. 137, Historiens største industrispionagesag? Om kinesisk og indisk te … s. 145. Anhui. s. 146, Den flydende befolkning, s. 149). Kp. 9. YUNNAN s. 153-169: (Kinas mest farverige provins, med bl.a. det matriarkalske mosuo-folk, s. 153, Overblik over kapitlet, s. 154, Kunming og omegn. s. 154-159, Xishuangbanna. s. 159, Jinghong. s. 159-160, Dali. s. 160-162, Hest-te-handelsvejen til Tibet s. 160, Dalis tre pagoder, s. 161, Shaxi. s. 162-164, Lijiang. s. 164-166, Omkring Lugu-søen med mosuo-matriarkat. s. 166-168, Shangri-La/Zongdian. s. 168-169, James Hiltons roman Tabte Horisonter, 1933, Klosteret Songzanlin, s. 169, Den tibetanske gelugpa-ordens, i dag med mere end 600 munke, s. 169). Kp. 10. GUIZHOU og GUANGXI s. 170-183: (Minoritetslandsbyer … s. 172-177, Guilin. s. 177-181, Flodtur på Lijiang. s.180-181, Forbi fiskere med deres skarver (se bogens forsidebillede) s.180, Yangshuo. s. 181-183). Kp. 11. HONGKONG og MACAO s. 184-201: (Hongkong har en af verdens mest produktive filmindustrier … s. 185, Kronjuvelen tilhører Kina, s. 185, Hongkongøen og Central. s. 186-192, Hongkongs sydside. s. 192-195, Kowloon-halvøen. s. 194-195, De nye territorier. s. 197-198, Den store Buddha, s. 198, Macao. s. 198-201). Kp. 12. TIBET s. 202-213: (Tibetanerne blev påtvunget kinesisk turboøkonomi … s. 203, Overblik, s. 204, Lhasa. s. 204-208, Potala, s. 205, Det hvide palads fungerede både som regeringssæde og som bolig for bl.a. 14. Dalai Lama, s. 205, Jokhan-templet, s. 206-207, Tibetanernes helligste sted, hvor unge som gamle … foretager 108 glidefald, som viser deres hengivelse og renser og styrker deres krop og sjæl, s. 206-207, Norbulingka, s. 207, Det er Dalai Lamas sommerpalads. Væggene er dekoreret med 301 scener, der skildrer tibetanernes historie, s. 207, Gulhattene = klosterretningen Gelugpa, s. 208, Venskabsvejen. s. 209-212, Tibetansk buddhisme med træk fra naturreligionen bön, s. 211,.Himmeltoget. s. 212-213). Kp. 13. PRAKTISKE OPLYSNINGER s. 214-240: (Forberedelse. s. 215-219, Rejse, Ankomst og Transport. s. 219-223, Lokale forhold. s. 223-232, Årets gang. s. 232-233, Kriminalitet s. 233, Ambassader s. 233, MINIPARLØR s. 324-236, Register. s. 237-239. Folderens bagsider har: Spisekortet og Kort over Shanghai .

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-kina/t-40/9788740031850

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, kinesisk, religion, naturgeografi og samfundsfag.

Anmeldelse af forfatterne i JP. Rejser, 29. dec. 2018 s. 12-14: Fem stop på Silkevejen.


Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen: Paradis på Jord. Suzhou i 2.500 år. Forlaget Liljebjerget. Sydvestjyske Museer 2017. Gennemillustreret. 95 s. Der er også en engelsk udgave: the book Paradise on earth.

Indholdsoversigt s. 3 – der er illustrationer i alle kapitler. Forord s.4-5 (Esbjerg og Suzhou indgik i 1995 samarbejdsaftale og i 2002 en venskabsbyaftale. I det dansk-kinesiske kulturår i 2015 kunne Sydvestjyske Museer vise en stor vikingeudstilling på Suzhou Museum. I 2017 viser Suzhou en stor udstilling på Museet Ribes Vikinger om ånd og liv i Suzhou under Tang- og Song-dynastieerne, som nogenlunde svarer til den danske vikingetid). Kp. 1 Introduktion s. 6-9 (Man burde nok kalde Venedig for Occidentens/Vestens Suzhou, for den kinesiske by er mindst 900 år ældre end sin italienske modpart, både hvad angår befolkningstal (i dag ca. 6 mio. indbyggere) og økonomisk og kulturel rigdom). Kp. 2 Suzhous historie i grundtræk s. 10-33 (s.11-12 Byens tidlige bistorie (514 f.v.t. – 618 e.v.t.), s. 12-15 Hovedstad i kongeriget Wu, s. 15-17 Fra Tang til Song (618-1279), s. 18-27 Under dynastierne Yuan, Ming og Qing (1279-1911), s. 27-33 Fra kejsere til præsidenter (1911-2016) ). Kp. 3 Kanalbyen s. 34-39 (s. 38 Af Lü Yens store stenindgravering af Suzhous byplan fra 1229 ses det, at totallængden af byens vandkanaler udgjorde 82 km – eller hvad der svarer til 78% af gadernes tilsvarende totallængde). Kp. 4 Suzhous byplan og arkitektur s. 40-47 (s. 40 Byen som verdens afbildning, s. 41 Den kvadratiske by, s. 42-43 Det offentlige rum, s. 43 Mure, s. 43 To centre, s. 45 Kanalerne, s. 45 Gårdhuset, s. 45 Kongfuzianske principper, s. 47 Byens mur). Kp. 5 Tekstilproduktion og handel s. 48-53 (s. 49 Kinesisk silke i årtusinder, s. 49 Silkefremstilling – kort fortalt, s. 49-50 Suzhous tekstilproduktion, s. 50-51 Masseproduktionens konsekvenser, s. 51-52 Silkebroderier, s. 52-53 Ændret efterspørgsel). Kp. 6 Knudepunkt for vare- og vidensudveksling s. 54-55 (s. 54 Siden De Tre Kongeriger (220-264) har Suzhou været involveret i handelsruterne i Silkevejene. En maritim Silkevej var fremvokset i løbet af Tang-dynastiet (618-907). I samme periode blev te en populær nationaldrik. I Suzhou steg te-høsten fra 77 tons i 1952 til 374 tons i 2014 og har overhalet områdets råsilkeproduktion i omfang s. 53). Kp. 7 Tro, filosofi og åndsliv s. 56-67 (s. 56 Siden oldtiden har dyrkelsen af forfædrene haft stor indflydelse på kinesisk livsopfattelse og familieliv, s. 60 Templer for de tre religioner og filosofier Mahayana buddhisme, taoisme og kongfuzianisme, s. 64-67 Pagoder). Kp. 8 Suzhous haver s. 68-75 (s. 68-69 Intellektuelle repræsentationer af natur, ni af Suzhous smukke haver er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, s. 70-71 Mikrokosmos som kunstform, s. 72-73 Betydninger og limsten, s. 74-75 De tidlige haver). Kp. 9 Verdensarv, kunst og kultur s. 77-83 (s. 77 Verdensarven, s. 77-79 Kunqu-operaen med musik på fløjte og pipa/kinesisk mandolin. I 2001 blev operaen indført som Kinas første immaterielle verdensarv på UNESCO’s liste, s. 79-80 Pingtan, det er historiefortælling med vekslende passager af sang og tale, s. 80-83 De fire Mestre fra Wu: Mingtidens billedkunst). Kp. 10 Det moderne Suzhou s. 84-89 (s. 85-88 Fortid møder nutid, s. 88-89 Kulturliv, historie og oplevelser, i 2016 åbnede en stor mindepark for militærstrategen Sun Tzu (ca. 500 f.v.t.), der arbejdede under byens grundlægger, Wu-kongen He Lü. Sun er verdenskendt for at have skrevet klassikeren Krigskunsten, og hans grav er også at finde i anlægget). Oversigt over kinesiske dynastier s. 90-91. Litteraturliste s. 92-93. Noter s. 94. Fotokredit s. 94-95.

http://www.sydvestjyskemuseer.dk/da/viden-forskning/udgivelser/boeger/

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, engelsk, dramatik, erhvervsøkonomi, filosofi, historie, kinesisk, musik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.


ANSIGT TIL ANSIGT MED KINESERNE, religion, historie og samfund af Jens-Peter Fage Madsen. Pantheon 2010. illustreret i farver og s/h + tekster. 212 s.

Læs om: Konfucianismen, et-barnspolitikken, Mao, skriften, befolkningen, den sidste kejser, buddhismen, den sorte og den hvide kat, Kina og USA, fattigdom og sult, kulturrevolutionen, daoismen, firebanden, oprøret på Den Himmelske Freds Plads, forurening, Den kinesiske Mur, eksplosiv økonomisk vækst, Falun Gong, Deng Xiaoping, Guomindang, Kinas globale position, demokrati og menneskerettigheder, osv.

Bogen behandler i tre dele Kinas kultur i fortid og nutid Del 1 Kinas kultur s. 6 – 48, tekster. 49-67 Del 2 Kinas historie 1644-1989 s. 68 – 128, tekster s. 129-147 Del 3 Kinas historie efter 1989 s. 148 – 186, tekster s. 187- 203 Litteratur s. 204-206, En kort kronologi over Kinas historie s. 206-207, Stikordsregister s. 208-212 http://www.pantheon.dk/bog.php?page=34 Til bogen er der udarbejdet en hjemmeside, der indeholder supplerende materiale. Hjemmesidens adresse er www.zhongguo.dk Læs anmeldelser her: http://www.zhongguo.dk/skrevet-om-bogen.html (S: historie og samfundsfag)


De fem legale (lovlige) religioner i Kina er daoisme, buddhismen, islam, protestantisk kristendom og katolsk kristendom. Læs denne artikel Religion in China (maj 2008) af Preeti Bhattacharji, Program Coordinator, International Institutions and Global Governance: http://www.cfr.org/publication/16272/religion_in_china.html


Kinesisk religion og livsanskuelse – fra arkaisk til moderne tid af Klaus Bo Nielsen. Aarhus Universitetsforlag 2012. Illustreret. 438 s.

Når vi prøver at forstå den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uløseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som "religion" og "filosofi" har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nærme sig disse emner på en måde, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmøntet sig i? En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sættes ind i en større sammenhæng af kosmologi, livsanskuelse og tænkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet. Kinesisk religion og livsanskuelse giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.

Indholdsoversigt: Kronologi over Kinas historie 12. Forord 13-14. Indledning 15-27 (Det nuværende Kinas officielle holdning til religion 22-27). Kosmologi 29-45. Arkaisk religion 47-65 (Neolitisk religion 47-48. Religion i Shangdynastiet 1600-1046 f.v.t. 48-54. Religion i Zhoudynastiet 1046-221 f.v.t. 54-65). Klassisk Kongfuzianisme og Hankongfuzianisme 67-121 (Introduktion 67-71. Den tidlige kongfuzianismes syn på li og xiao 71-77. Den klassiske kongfuzianismes eksponenter 77-87. Den tidlige kongfuzianske overlevering 88-113. Den tidlige kongfuzianismes opponenter 113-121). Daoismen 123-215 (Introduktion til daoismen 123-129. Klassisk daoisme 129-153. Daoismen under handynastiet 153-154. Søgen efter livskraft og ’udødelighed’ 155-163. Religiøse institutionelle bevægelser 163-171. Daoismen mellem Han- og Tangdynastiet 171-187. Daoismen mellem Tang- og Songdynastierne 187-191. Quanzhen 192-202. Daoismen under Ming- og Qingdynastierne 202-205. Nutidig daoisme 206-215). Buddhismen 217-276 (Introduktion til kinesisk buddhisme 217-241. De kinesiske buddhistiske skoler 241-261. Folkelig buddhisme 261-270. Moderne buddhisme 270-276). Nykongfuzianismen og Den Moderne Kongfuzianisme 277-322 (Introduktion til nykongfuzianismen og Den Nye Moderne Kongfuzianisme 277-280. Fremtrædende eksponenter nykongfuziansimen 280-292. Nykongfuziansk realisme (lixue) 292-300. Nykongfuziansk idealisme (xinxue) 300-309. Kongfuzianisme i det moderne Kina 309-322). Folkereligion i Kina 323-360 (Introduktion til folkereligionen 323-332. Familien og det religiøse liv 332-349. Folkereligionen i nutidens kinesiske samfund 349-360). Kronologi over Daoismen, Kongfuzianismen og Buddhismen 361-363. Konverteringstabel: Pinyin til Wade-Giles/Wade-Giles til Pinyin 365-369. Litteratur 370-387. Noter 388-430. Index 431-438. http://da.unipress.dk/udgivelser/k/kinesisk-religion-og-livsanskuelse/ (S) filosofi, historie og samfundsfag


Religion.dk er oprettet af Kristeligt Dagblad og opdateres løbende. Her kan du læse på dansk om bl.a. buddhisme, islam, jødedom, kristendom og tværreligiøse emner. Fint illustreret med billeder: http://www.religion.dk/


Religion - I psyke og samfund af Olav Hammer og Jesper Sørensen. Serien Univers 10. Aarhus Universitetsforlag 2010. Med detaljeret register. 227 s.

Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og personkulten omkring Mao i Kina som en sekulær pendant til rendyrkede religiøse versioner. Det er jo, hvad kristne, hinduer og maoister faktisk tror.

I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning. Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Indholdsoversigt:

I. Introduktion til religionsvidenskaben s. 7-48 (1. Mødet med de andre 9-17. 2. En videnskab om religion? 19-26. 3. Religionsvidenskaben. Grundlæggende begreber s. 27-46. 4. hvor finder vi religion? s. 47-48).

II. Religionens kognitive og evolutionære dimension s. 49-145 (5. Hvad kan vi lære af biologi og kognitionsvidenskab? s. 51-78. 6. Religiøse forestillinger s. 79-119. 7. Religiøse handlinger s. 121-145).

III. Religionens sociale dimension s. 147-210 (8. Om religion og samfund s. 149-155. 9. Religion som institution s. 157-175. 10. Religion som organisation s. 177-195. 11. Forandring og stabilitet s. 197-210).

IV. Afslutning: Tilbage til kontingensen s. 211-213

V. Videre læsning s. 215-218.

VI. Register s. 219-227 (Ord i registret med umiddelbar relation til Kina: Buddha, Buddhisme, Dalai Lama, Kina, Kongfuzianisme, Kongfuzianismen, Tibet).

Ellen Lind Jensen Lektørudtalelse "...en sand fornøjelse at læse, for den, der elsker at fordybe sig i tilværelsens store mener. Og en guldgrube af information om emnet religion i bred forstand. En spændende bog, der med videnskabelig fordomsfrihed søger at give nogle psykologiske og sociologiske forklaringer på fænomenet religion i historisk og globalt perspektiv."

http://unipress.dk/udgivelser/r/religion/

(S) biologi, filosofi, psykologi og samfundskundskab


Gads Religionsleksikon fra 1999 kan du søge og læse I her: http://leksikon.religion.dk/


Grundbogen til Religion C af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Sofie Reimick og Trine Ryhave. Systime 2012. Illustreret, kapitlerne har tekster, faktabokse og øvelser. 290 s.

Se især kp. 4 Islam 89-118, kp. 5 Hinduisme 119-142, kp. 6 Buddhisme 143-172, kp. 7 Religioner i Kina 173-198, kp. 9 Verdensreligioner 217-228, kp. 10 Ateisme 229-244, kp. 11 Teori, metode og analyse 245-260, kp. 12 Værktøjskasse 261-278. Indeks 285-290. http//systime.dk/grundbogen-til-religion-c-3.html


Religion og kultur – en grundbog, 3. udgave af Esben Andreasen, Lise Debel Christensen, Hanne Følner, Armin Geertz, Allan Poulsen, Jørgen Bæk Simonsen og Jørgen Podemann Sørensen. Systime 2010 bog, 2011 ebog. Fint illustreret. 298 s. Bogen er en introduktion til verdens religioner og til deres praksis i de kulturer, hvor de findes. Den er skrevet af erfarne formidlere inden for religionsfagene. Bogens grundholdning er den, at der er en nøje sammenhæng mellem religion og kultur, og at gode religionsstudier kræver, at man anskuer religionerne både 'udefra' og 'indefra'. Bogen kan anvendes sammen med de tidligere udgaver, dog er kapitlet om religionsfagets metoder helt omredigeret/omskrevet. Den alfabetiske opslagsdel, som indeholder korte ordforklaringer, gør bogen til en nyttig håndbog for enhver, som beskæftiger sig med religionsstudier, selvom bogen er målrettet religion i gymnasiet og på hf. Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Religionshistoriske grundbegreber 7- 30. Kp. 2 Oversigt over verdens religioner 31-38. Kp. 3 Hinduismen 39-58. Kp. 4 Buddhismen 59-76. Kp. 5 Kinas religioner 77-100. Kp. 6 Japans religioner 101-118. Kp. 7 Jødedommen 119-142. Kp. 8 Kristendommen 143-172. Kp. 9 Islam 173-192. Kp. 10 De oprindelige folk – naturfolk eller kulturfolk 193-212. Kp. 11 New Age 213-234. Kp. 12 Religion og etik efter ’Guds død’ 235-262. Kp. 13 Religionsfagets metoder 263-281. Kp. 12 Illustrationsliste 282. Ordforklaringer og indeks 283-298. http://www.systime.dk/religion-og-kultur-en-grundbog.html Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her: http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-734 (S) religion og samfundsfag


Gyldendals Religionshistorie - ritualer, mytologi, ikonografi af Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen (red.). Gyldendal 2011. Illustreret. 763 s.

GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE henvender sig til alle med interesse for religionernes brogede historie og religion som fænomen i kultur og samfund. I centrum står den religiøse praksis og de religiøse ritualer - ledsaget af et rigt illustrationsmateriale, som giver indsigt i billeder som religiøs udtryksform. GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE udkom første gang i 1994 og er siden trykt i adskillige oplag. Værket foreligger nu for første gang i en komplet revideret og udvidet udgave.

GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE er standardværket om alverdens religioner og spænder fra det gamle Ægypten til nutidens religiøse bevægelser. Undervejs behandles oldtidens religioner i Europa og Nærorienten, zarathustrisme, jødedom, kristendom, islam, Vestens esoteriske traditioner, Indiens og Kinas religioner, buddhisme, shinto og indfødte folks religioner i det arktiske område, Nordamerika, Mesoamerika, Sydamerika, Afrika, Sydøstasien, Australien og Polynesien. Af særlig interesse for Kina: Islam s. 329-383, Buddhisme s. 475-514, Kinas religioner s. 515-548. Stikord s. 745-759:

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/religion-filosofi/9788702047943/gyldendals-religionshistorie Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten "Fra Odin til Scientology" 25. okt. 2011 af Asker Hedegaard Boye.


Religionsportalen 2011 (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster, 310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.

Indholdsfortegnelse: Hvad er religion? Teorier Metoder Analyse af religionsfagligt materiale Verdensreligioner Civilreligion Erhvervsliv og religion Etik Globalisering New Age Pilgrimsrejse Religionskritik Tro og viden Biografisk oversigt Ordforklaringer Søg videre

Se under Verdensreligioner - i studiet af kinesiske religioner opererer man med fire kategorier:

1. Kongfuzianisme

2. Daoisme

3. Buddhisme

4. Folkereligion

Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen (S) erhvervsøkonomi, filosofi og samfundsfag


Religioner i Kina, på dansk på Henrik Strubes Kina-portal.dk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/samfund/religion.php Og mere detaljeret her om kinesisk livsanskuelse og religion: http://www.kina-portal.dk/religion.php


Kinesiske Perspektiver. En antologi om Kina. Red. Mogens Hansen. Gyldendal 2013. Illustreret. 176 s.

Kinesiske perspektiver er en ny antologi om det kinesiske samfund, som er rettet mod undervisningen i gymnasiet og hf. Bogen er bl.a. velegnet til brug i Kinesiske Områdestudier og giver svar på mange af de spørgsmål, der opstår, når Kina behandles i undervisningen

Indholdsoversigt

Indledning s. 6 med forslag til arbejdsspørgsmål.

Historie, økonomi og politik: 1. Kinas historie – de lange linjer s. 9-24. 2. Kinas nyere politiske historie – 1949 til idag s. 25-45. 3. Stat, marked, økonomiske vækst og ulighed s. 46-61. 4. Kina i den internationale politik s. 62-74.

Aktuelle samfundstendenser: 5. Familie, levevilkår og de unge s. 76-87. 6. Sociale bevægelser og menneskerettigheder s. 88-101. 7. Kinas medier s. 102-113. 8. Energi og klima s. 114-132. 9. Uddannelse og pædagogik s. 133-144.

Religion og filosofi: 10. Religion i Kina s. 146-157. 11. Kinesisk filosofi s. 158-169.

Forfattere s. 170-171. Billedfortegnelse s. 172. Register s. 173-176.

http://gyldendal-uddannelse.dk/gymnasiet/oevrige-fag/isbn13-9788702127218/kinesiske-perspektiver_

(S) Almen studieforberedelse under emnet Verdenskulturhistorie, Erhvervsøkonomi og finans, historie, filosofi, naturgeografi, religion og samfundsfag.


Religion: Teori – Fænomenologi – Metode. Grundbog til Religion B af Dorte Thelander Motzfeldt. Systime 2010. Bog og fra 2011 også iBog. Mange illustrationer. 170 s.

Denne grundbog anviser metoder, der kan bruges direkte i undervisningen. Den kobler teori og metode, ikke mindst i kraft af de fine opgaver i bogen, der kan anvendes i faget på alle niveauer. Bogen indeholder kp. 1: Religion og religionsfagets teori s. 11-31, kp. 2: Ritualer s. 33-53, kp. 3: Myter s. 55-72, kp. 4: Magi s. 71-83, kp. 5: Mystik s. 85-105, kp. 6: Hellige Steder s. 107-123, kp. 7: Hermeneutisk metode s. 125-135, kp. 8: Sociologisk Metode s. 137- 155, kp. 9: Projektrapporten s. 157-165. Litteraturliste s. 166-167, Billedliste s. 168, Stikordsregister s. 169-170.Særlig relevant for Kina er opgaver om buddhisme og s.95 Chuang tse (Zhuang Zi (369-262) daoismens første historisk kendte tænker). http://www.systime.dk/religion-teori-faenomenologi-metode-grundbog-til-religion-b-8.html


Riget i Midten - en introduktion til kinesisk kultur af Vivi Kjær og Bent Lerbæk Pedersen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Rigt illustreret. 230 s.

Beskrivelse: Det er en særdeles smukt organiseret introduktion til den traditionelle kinesiske kultur og et smukt og langtidsholdbart bogværk. I disse år er Kina inde en i voldsom udvikling, og vestlig indflydelse spiller en dominerende rolle - ikke mindst i byerne. At se nøjere på kinesisk kultur kan derfor virke som at betragte et tog, der er på vej væk fra stationen. Men man skal ikke lade sig narre. Båndene til fortiden er stadig stærke i Kina, og jo mere vi kender til fortiden, desto bedre forstår vi nutiden. Og med den position, Kina i dag indtager i verden, er det nødvendigt.

Indhold 1. Indledende bemærkninger 7-13, 2. Et rids af historien 14-49, 3. Skrift, sprog og maleri 50-81, 4. Religion og filosofi 82-111, 5. Kunsthåndværk og gaver til de døde 112-139, 6. Den kinesiske kalender og årets fester 140-155, 7. Familieliv og livets stadier 156-167, 8. Livets goder [det kinesiske køkken] og gode stunder 168-183, 9. Arkitektur og bolig 184-202, 10. Det luksuøse liv 203-217, 11. Hvad er så det kinesiske ved kineserne? 218- 220. Tidstavle 221-222. Forslag til videre læsning 223-226. Register 227-230. www.nytnordiskforlag.dk eller søg den på nettet, hvis den er udsolgt. (S) Mange fag og skolens kantine


Buddhisme[redigér]

På religion.dk kan du søge Kina og få nye informationer om fx. buddhisme i Kina, du kan også søge buddhisme: http://undervisning.religion.dk/search?SearchableText=Kina


I weekenden 9.-10. februar 2019 åbnede Moesgaard Museum udstillingen Forgængelighedens museum indtil 19. maj. I udstillingen er gamle og nye samlinger blandet for at vise, hvordan forskellige folk i Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet forholder sig til livets forgængelighed. I vinterferien kan man opleve, hvordan en gruppe buddhistiske munke fra Nepal vil skabe en traditionel mandala af sand på museet. Munkene vil afvikle mandalaen igen ved en særlig ceremoni den 19. maj, hvor udstillingen lukker.


Fibiger, Marianne Qvortrup: Karma. Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen. Indholdsoversigt. Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14). Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24). Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33). Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43). Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54). Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).

Register:

A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34. Ahimsa [ikke vold] s. 39. Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38. Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50. Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36. Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11. Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56. Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33. Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56. Chakraer [kroppens energicentre] s. 12. Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53. Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48. Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47. Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10. Dukka [lidelse] s. 16. Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27. Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27. Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26. Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12. Guru s. 7, 9, 10, 31. Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53. Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26. Jainisme s. 19, 20, 24, 47. Jiva [jainernes Selv] s. 19. Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9. Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59. Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53. Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37. Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48. Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34. Meditation s. 15, 22, 31 48. Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18. Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23. Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53. Muslim s. 39, 40. Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23. Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53. Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29. Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53. Rama [Se under avatar] s. 34. Sadhu [en asket] s. 15, 26. Surya [Solgud] s. 26. Tsunami 26. dec. 2004 s. 6. Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.

https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/

Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


Bhante Gunaratana: Klassisk Mindfulness. Forlaget Don Max 2013. Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte. Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161) Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren: Bhante Henepola Gunaratana, der er født i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5 Forord s. 7-8. Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20). Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34). Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38). Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51). Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71). Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77). Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89. Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99). Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110). Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131). Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138). Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149). Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168). Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181. Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196). Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204. Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229). Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234). Om forfatteren s. 235-237. Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord: Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166. Anicca på pali = forgængelighed s. 166. Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168. Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166. Metta på pali = kærlig velvilje s. 205. Samadhi i buddhismen ("fiksere, fastgøre") = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86 Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.


Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom. Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina: Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester). Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76. De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …) Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110. Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …) Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.) Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156. De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.) ’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.) Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186. Ensomhedskulturer s. 158-166. Modkulturer s. 168-176. At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212 Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.) Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.) Referencer s. 213-218. Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

Film: Kunsten at være alene Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene. Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Harmsen, Peter: Sindberg, Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38. Lindhardt og Ringhof 2019. Illustreret. ***markerer underafsnits startside, i alt 344 s.

For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg. I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredtusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde.

s. 5-6 Indhold. s. 7-10 Forord ( Harmsen og pensioneret kinesisk journalist Dai Yunazhi til Sindbergs fabrik Jiangnan Cement s. 7, Statue af Sindberg s. 8, *** s. 8, Om skriveproblemer s. 9, *** s. 10). s. 13-20 Indledning. Danskeren 1937 ( Vinteren var lige begyndt, da de japanske soldater kom s. 13, Wang Liyong var fyldt 13, og han var gammel nok til at fornemme den uheldssvangre atmosfære. s. 13, Det var en cementfabrik som lå ganske få kilometer fra (det buddhistiske) tempel. s. 15, … her rådede ’danskeren’ … Den blonde udlænding … Ofte havde han sit flag med sig. Wang Liyong havde aldrig set det før. Det virkede næsten magisk, for det fik japanerne til at vige tilbage. s. 15-16, *** s. 17, I virkeligheden målte ’danskeren’ 172,5 cm. s.17, … I løbet af 104 dage i Kinas mørkeste vinter trådte han i karakter og blev redningsmand for tusinder. s.17, Bernhard Arp Sindberg var kun 26 år gammel, da omstændighederne i dec. 1937 gjorde ham til hovedpersonen i en af de mest bemærkelsesværdige humanitære bedrifter i nyere Danmarkshistorie. s. 17, Første gang Sindberg ved selvsyn skiftede bekendtskab med den japanske hær i al sin magt og vælde, og al sin brutalitet, var i sensommeren 1937, hvor Shanghai blev scenen … et af de 20. århundredes største slag. s. 18, Sent på året … til Nanjing som opsynsmand for en cementfabrik, som det danske firma F.L. Smidth havde bygget for de kommende kinesiske ejere. s. 18, Han leverede lægehjælp til de sårede og de syge, og mad til de sultne. s. 19, … og tog fotografier af de forbrydelser, som japanerne havde gjort sig skyldige i. s. 19, … forspillet til Anden Verdenskrig … handlekraftige individer som modstandsmanden Bent Faurschou Hviid … ”Flammen”, … Tordenskjoldsagtige krigere som kommandosoldaten Anders Lassen, der modtog det engelske Victoria Kors. s. 19).

s. 21-39 Kp. 1 Fra Schleppegrellsgade til Shanghai 1911-1993 (Bernhard … født 19. feb. 1911 i Schleppegrellsgade nr. 19 i det sydlige Aarhus. s. 21, … far, Johannes Sindberg … s. 21, … mor Karen Marie Rasmussen … s. 22. Mellemnavnet Arp … s. 22. *** s.27, Opdragelsen i det sindbergske hjem var streng … s. 29, Bernhard … var ivrig spejder … s. 29, … 1924 Spejderbevægelsens 2. Verdensjamboree … i Ermelunden nord for København. s. 29, Der kom spejdere … fra Indien, Japan, Siam – og Kina. s. 30, *** s. 31, Som 16-årig fik Sindberg hyre som messedreng på det norske skib Vossa … over Atlanterhavet … til New York … s. 31. Foto af Sindberg i Fremmedlegionen (den franske) s. 34, … Han var medlem af den elleve mand store besætning på marinekutteren Maagen … der foretog fiskeriinspektion … rundt om Grønland. s. 38, … i 1932, s. 39).

s. 40-52 Kp. 2 Fangen på Falstria 1934-1937 (… 14. april 1934 anløb fragtskibet Falstria … Østasiatisk Kompagni havnen i Shanghai … s. 40, Fængslet i Amoy Road, hvor Sindberg sad i varetægt mellem forhørerne i konsulatet, var en bygning fra midten af 1800-tallet med plads til cirka 60 fanger … s. 44, Midt i bygningen stod en galge, som altid var klar til brug. s. 45, Den var næsten udelukkende forbeholdt indere … s. 45, … et udsagn fra præsten i den norske sømandskirke, Johan Nielsen, der havde lært Sindberg at kende i Buenos Aires … s. 45, … 1935 … Shanghai, Kinas største by var også verdens femtestørste med sine 3.5 mio. indbyggere s. 46, ”Byen over vandet”, som navnet betyder på kinesisk, lå ved den brune Huangpu-flod tæt ved Yangtze-flodens munding … s. 46, *** s. 48, Han havde i 1936 … held med at få et velbetalt job i receptionen på Cathay Hotel. Det befandt sig på The Bund, Shanghais berømte havneområde … s. 49, … The Bund var både et økonomisk og et politisk kraftcentrum. s. 49, Her lå for eksempel det kinesiske hovedkvarter for Store Nordiske Telegrafselskab … s. 49, Nyhederne hjemme fra Danmark var blandede. Familielivet smuldrede, og ægteparret Sindberg blev skilt. s. 51).

s. 53-72 Kp. 3 ’En dum nar fra Aarhus’ marts-august 1937 ( Sådan beskrev den danske eventyrer Jørgen Juncker-Jensen landsmanden Bernhard Sindberg s. 53, Dansk Rekyl Riffel Syndikat valgte Sindberg på grund af hans baggrund i Forsvaret og Fremmedlegionen. Virksomheden … havde solgt 75 af sine verdenskendte Madsen-maskingeværer … skulle demonstrere … våbnene … for hæren i hovedstaden Nanjing … s. 53, … virksomhedens lokale repræsentant Erik Nyholm valgte at holde fast i Sindberg … s. 55, … vicekonsul Melchior ”forbeholdt ham, at han nu måtte opføre sig ordentligt, og at Generalkonsulatet ikke kunde finde sig i, at der kom flere klager mod ham”. s. 55, Omtrent samtidig formidlede Melchior … også Jørgen Juncker-Jensens ansættelse … han havde kørekort til motorcykel. s. 55, … en del af demonstrationen for de kinesiske militæffolk skulle foregå med Madsen-maskingeværet monteret på sidevognen til en fire-cylinders motorcykel, ligeledes dansk af fabrikatet Nimbus … s. 55, *** s. 61, Helt tilbage i 1931 og 1932 havde det ressourcefattige Japan besat tre nordøstkinesiske provinser … med det formål både at få fingre i områdets landbrugsjord og dets rige forekomster af jern og kul. s. 61, (1937) For Chiang Kai-sheks regering var indstillet på krig, efter at den flere måneder forinden havde sluttet fred med den kommunistiske oprørsbevægelse for at bekæmpe den fælles japanske fjende. s. 63, *** s. 64, Den 13. august, fire dage efter sammenstødet ved lufthavnen, udbrød der kampe midt i Shanghais kinesiske bydel. s. 64, Den danske tandlæge Niels Eskelund havde klinik lige ud for Izumo og kunne på det nærmeste hold observere, hvordan det japanske krigsskib blev angrebet af kinesiske fly og svarede igen med sit antiluftskyts … s. 65, De tre eksplosioner (bomber fra kinesiske fly) på ”Sorte Lørdag”, … kostede i alt over 800 mennesker livet. s. 66, Færgen nåede dog ud til (det norske skib) Taishan, og få dage senere var de evakuerede skandinaver i Hongkong. s. 67, *** s. 68, Da Sindberg ankom til Nagasaki (i Japan) … hans båd skulle først sejle sent samme aften. s. 69, Den nervepirrende sejlads nærmede sig sin afslutning, da Sindbergs skib sænkede farten og styrede mod et dokområde tilhørende det japanske rederi N.Y.K. Lines i bydelen Yangshupu i Shanghais nordøstlige hjørne s. 71).

s. 73-86 Kp. 4 Døden i gaderne August-september 1937 ( ”På en ordre fra officeren stillede hver af de japanske soldater sig hen foran den kineser, som han skulle henrette …” s. 73, I storbyen Tianjin øst for Beijing havde japanske bombefly flere dage i træk angrebet nogle af de fattigste kvarterer i en operation, som intet militært formål havde. s. 74, *** s. 78, … En bombe var faldet fra et af de japanske eller kinesiske fly, der konstant cirklede rundt over Shanghai, og den var eksploderet i et af byens travleste indkøbskvarterer. s. 78, *** s. 81, Sammen med de to japanske divisioner, som gik i land nord for Shanghai, ankom den japanske general Matsui Iwane. s. 81, … han var dybt skuffet over Chiang Kai-shek, specielt på grund af den kinesiske leders aktuelle alliance med kommunisterne, som han anså for en dødelig trussel mod hele verdensdelen. Matsui var fast besluttet på at bringe Kina under kontrol én gang for alle. s. 81-82, *** s. 84, Omtrent samtidig med at Sindberg begyndte i sin nye stilling (som lastbilchauffør), blev en bil tilhørende Storbritanniens ambassadør beskudt af en japansk jager undervejs (på den 300 km. lange vej) mellem Nanjing og Shanghai, og den britiske diplomat selv blev alvorligt såret. s. 85).

s. 87-101 Kp. 5 ’Min ven Sindbad’ september-november 1937 (Stjernereporteren (fra Daily Telegraph) Philip Pembroke Stephens ankom til Shanghai i begyndelsen af september, og selv om slaget kun havde varet i cirka tre uger, var han chokeret over ødelæggelsernes omfang. s. 87, Sindberg tog også billeder for Stephens, og han skrev hjem om sit dramatiske nye job som assistent for en af verdens mest prominente krigskorrespondenter … s. 89, ***s. 90, … til sidst sendte den danske generalkonsul Poul Scheel en liste til de japanske myndigheder over samtlige danske ejendomme i Shanghai. s. 91, *** s. 93, September gled over i oktober, uden at der var nogen ende på slaget. s. 93, ”Den kinesiske menige Soldat”, skrev (den danske gesandt) Oxholm til udenrigsminister Peter Munch, ”har vundet alles Agtelse …” s. 95, *** s. 97, …overblik over situation fra et vandtårn … Sindberg klatrede ned igen og så til sin forskrækkelse Stephens ligge i en blodpøl. s. 100).

s. 102-120 Kp. 6 En hovedstad i krig november 1937 ( Shanghai-slagets sidste dag var samtidig den første dag i slaget om hovedstaden Nanjing. s. 102, Den var først blevet … hovedstad for Den Kinesiske Republik i 1927 … s. 102, Nanjing betyder ”Den Sydlige Hovedstad”, og byen havde før været centrum for det kinesiske kæmperige. s. 104, De første kinesiske kejsere af Ming-dynastiet næsten 600 år tidligere havde regeret herfra … s. 105, *** s. 107, Den udenlandske koloni i Nanjing … talte … ikke mere end 800 individer. s. 107, Endelig var der Johannes Mørch-Hansen … ansat af Texas Oil Company, eller Texaco … s. 107, *** s. 110, Det første bombeangreb mod Nanjing fandt sted den 15. august (1937). s. 110, *** s. 118, … det var hovedsagelig den fattigste del af byens befolkning, der var blevet tilbage. s. 118, Under (John) Rabes energiske ledelse skred arbejdet med (sikkerheds-)zonen hurtigt frem, og i første uge af december begyndte den at tage form. s. 120).

s. 122-138 Kp. 7 Et meget farligt job 30 november-1. december 1937 (Fabrikken, Jiangnan Cement, var placeret 23 km. øst for Nanjing, F.L. Smidth havde leveret maskinerne, forklarede (øverste repræsentant for firmaet i Shanghai) Niels Jensen. s. 124, *** s. 124, Jiangnan Cement var designet til at blive et industrielt fyrtårn i Yangtze-dalen … s. 125, Et særligt aktieselskab for Jiangnan Cement var blevet etableret i maj 1935 med Chee Hsin Cement, Kinas største cementfabrikant med hovedsæde i byen Tianjin nær Beijing, som hovedaktionær. s. 125, *** s. 127, Det var netop med henblik på arbejdet med cementfabrikken, at ingeniør Harald Badstue opholdt sig i Nanjing i 1937. Han var ankommet med sin kone i maj 1936 … s. 128, … 21. sept. sejlede han sammen med sin kone … med kurs sydvest mod storbyen Wuhan … s. 129, *** s. 130, I krigssituationen, der der herskede, var al trafik besværlig, og der gik 5 dage, før Badstue var tilbage på fabrikken. s. 131, *** s. 135, Det var også på Wang Taos foranledning, at Sindberg fik følgeskab af en tysk repræsentant. … ingeniøren Karl Günther … s. 136, … (Sindbergs) lønnen var på 100 britiske pund om måneden … s. 137).

s. 139-151 Kp. 8 Rejse mod mørkets hjerte 2.-5. december 1937 (Sindberg og hans nye tyske kollega havde en risikabel rejse foran sig, og derfor var de ledsaget af to kinesere.. Den ene, Yan Liufeng, talte japansk … Den anden, Li Yulin, fungerede som tolk mellem engelsk og kinesisk … s. 141. *** s. 144, Krigen kom hastigt nærmere. Jiangnan Cements beliggenhed tæt ved jernbanen fra Shanghai til Nanjing placerede den i farezonen … s. 144. *** s. 147, Ville de (kineserne) trække sig ud i sidste øjeblik og afværge et slag, som de var dømt til at tabe og dermed redde byen (Nanjing) fra uanede ødelæggelser? s. 150).

s. 152-163 Kp. 9 Nanjings fald 6.-12.december 1937 ( Lige fra Sindberg og Günther ankom på Jiangnan Cement kunne de hør lyden af artilleri i det fjerne, og for hver dag, der gik, blev lyden højere. s. 152, *** s. 157, Standard Oils flåde med Mørch-Hansen ombord havde en efter omstændighederne rolig sejlads os ad Yangtze-floden de første to dage. At de tre civile fartøjer blev ledsaget af den amerikanske kanonbåd USS Panay gav en ekstra følelse af sikkerhed. s. 157, Med Mørch-Hansens afrejse var der kun én dansker tilbage i hele Nanjing-regionen – Sindberg. Jiangnan Cement lå nu midt i erobret territorium, men endnu havde ingen japanske soldater dristet sig forbi hegnet ind på fabrikkens område af respekt for de tyske og danske flag og skiltet ved indgangen, der markerede den som udenlandsk ejendom. s. 158, Foto af … Panay … der synker den 12. dec. 1937. s. 159, *** s. 160, Nanjing var faldet. s, 162).

s. 164-175 Kp. 10 Massakren begynder 13.-15. december 1937 ( Mandag den 13. dec. 1937 ankom et ungt kinesisk ægtepar med deres børn foran porten til Jiangnan Cement. De var vandret fem km. fra deres landsby på flugt fra japanske soldater, som var begyndt at myrde og plyndre vilkårligt blandt bønderne på egnen. s. 164, … Sindberg og Gûnther lod familien slå sig ned uden for fabrikshegnet, hvor en flygtningelejr allerede var ved at tage form. s, 164, ”Der er cirka 4000 flygtninge uden for fabrikken”, skrev Gûnther … s. 166, *** s. 166, …(Generalmajor Toichi: ”Alt i alt har vores (japanske) brigade alene skaffet sig af med over 20.000 fjendtlige (kinesiske) soldater” s. 169, *** s. 170, ”De (japanske soldater i Nanjing) smadrer vinduer og døre og stjæler, hvad der falder i deres smag, angiveligt fordi de mangler proviant,” skrev (direktør for den tyske industrikoncern Siemens John) Rabe. s. 170, *** s. 172, I løbet af ganske få dage udviklede Nanjing sig til et slagtehus. s. 173).

s. 176-188 Kp. 11 ’Blod, Blod og atter Blod’ 16.-19. december 1937 ( Den 18. dec. behandlede Sindberg en soldat, hvis historie tydede på, at myrderierne ikke bare var soldelige enkelttilfælde, men foregik i et helt systematisk omfang. s. 177, *** s. 178, Nu blev det hans opgave at redde så mange som muligt med de ressourcer der nu engang stod til hans rådighed s. 179, Sindberg var i en unik situation i Nanjing-området i kraft af sin adgang til et radioapparat. s. 179, *** s. 181, Vandforsyningen i Nanjing havde været ude af drift siden den 9. dec., og det samme gjaldt elektriciteten fra og med den 12. samme måned. s. 182, Som oftest i andre lignende tilfælde tjente voldtægterne flere formål. s. 183, *** s. 184).

s. 189-199 Kp. 12 Jul i Helvede 20.-27. dec. 1937 ( Senere samme dag aflagde Sindberg et besøg i Rabes hjem for at låne en bil, en Ford … s. 189, Nu rejste han … med henblik på at indkøbe forsyninger i det omfang, de overhovedet var til at få. s. 190, *** s. 192, *** s. 195, … det berømte buddhistiske Qixia-tempel. Helligdommen var næsten lige så gammel som buddhismen selv i Kina, med en 1500-årig historie bag sig. s. 195, Foto Den tyske ingeniør Christian Kröger besøgte flygtningelejren ved Jiangnan Cement og havde rosende ord til Sindberg og Günther: ”Her bliver der sat en slags stopper for terroren”. s. 198).

s. 200-211 Kp. 13 Manden med flaget 28. dec. 1937-13. jan. 1938 ( Den 25-årige Guo Shimei, der sammen med sin mand og to børn havde overværet japanernes hærgen og hærværk mod buddhistisk kunst i Qixia-templet, besluttede efter nogle dages forløb, at helligdommen ikke længere var et godt sted at være. s. 200, ”Hvis japanerne kom for at få fingre i nogle kvinder, fandt udlændingen et flag frem, og efter at de havde udvekslet t par ord, fortrak japanerne,” fortalte (Guo Shimei), s. 201, De kinesiske flygtninge ankom til Jiangnan Cement ofte efter betydelige strabadser, og blev forbløffede over de ordnede forhold. ”Det var en flygtningelejr, som var drevet af en dansker. Der var folk, som holdt vagt og gik på patrulje,” fortalte Zhou Zhongbing, dengang en dreng på 15 år. s. 201, *** s. 203, Som Nakajima Kesago … sagde … ”Vi har besat deres land, og dræbt mange af dem. Hvad er der i vejen for, at vores soldater tager noge af deres ting med hjem? Hvem ville det gavne, hvis vi bare lod tingene stå her?” s. 207, *** s. 207, (Sindberg) ”Paa en saadan Tur ser man kun ødelæggelser overalt. Alle landsbyer er afbrændt. alt Kvæg og alt Fjerkræ er bortført. Hvor man ser hen, ligger ligene af dræbte Bønder og kinesiske Soldater og tjener som Maaltid for de omstrejfende Hunde og vilde Dyr.” s. 208, *** s. 210, (10. jan. 1938) For F.L. Smidth i Shanghai drejede set sig om det første sikre tegn på, at Japan havde en økonomisk interesse i Jiangnan Cement. s. 211).

s. 212-225 Kp. 14 Venskaber 14. januar-3. februar 1938 ( … Sindberg måtte tage sig af på sit sparsomt udstyrede infirmeri uden at have nogen som helst medicinsk baggrund. ”… jeg har til dato behandlet ca. 50 patienter, for tiden er ca. 30 under behandling” … s. 212, *** s. 216, … han var tvunget til at udvise en udpræget grad af selskabelighed over for besættelsesmagten. s, 216, Sindberg havde dog tilegnet sig lige akkurat nok af det fremmedartede sprog til at han kunne spøge med indbyggerne (over fem tusinde kinesiske krigsflygtninge) i flygtningelejren. s. 219-220, *** s. 220, (Den svenske gesandt Beck-Friis) ”Tidligere havde japanerne blandt de fleste kinesere, uanset hvordan de ellers forholdt sig til dem, haft ry for orden og organisation, men det har nu lidt et betydeligt knæk”. s. 222, *** s. 222, I Nanjing var en række nye japanske butikker åbnet op, og det gjorde indkøbene lettere end hidtil. s. 225).

s. 226-237 Kp. 15 Den nye orden 4.-20. februar 1938 ( … første prioritet var at få en besked afsendt til F.L. Smidth i Shanghai om den voksende japanske interesse for Jiangnan Cement. s. 227, *** s. 228, Japaneren (Masuda Kanichi) ville vide, hvor meget maskineriet kostede … Han ønskede også at se kontrakten, men fik at vide af Thomas K. Yu, at den befandt sig på Chee Hsin Cements hovedkontor i Tianjin i Nordkina. s. 229, (Niels Jensens handlekraftige sekretær Stang-Lund), s. 229, *** s. 232, Niels Jensen afsluttede brevet med et ønske om. at Sindberg ”stadigvæk maa være rask og komme godt ud af de med alle de Mennesker, De træffer”. s. 237).

s. 238-249 Kp. 16 Uromageren 21. februar-15. marts 1938 ( (Den 37-årige regnskabschef Xu Shennong) … vendte han tilbage og indtog sin gamle position … og var også en flittig iagttager … s. 238, ”Herefter”, berettede Stang-Lund, ”var dr. Günther meget vred på hr. Li (Sindbergs kinesiske tolk)”. s. 241, *** s. 241, Ved siden af de udmarvende stridigheder var flygtningelejren … i februar vokset til mellem 6.000 og 10.000 indbyggere. s. 241, *** Den 21. februar var General Matsui Iwanes sidste dag i Kina. s. 244, Det blev mere og mere klart, at de japanske styrkers adfærd især i Nanjing-området, havde tilsværtet det japanske militærs ry i hele verden. s. 245, *** s. 247, Det var ifølge Yonezawa også vigtigt, at Sindberg forhindrede alle forsøg på at plyndre maskineriet. s. 249).

s. 250-260 Kp. 17 Günthers brev 16. marts-25. april 1938 ( I al sin korthed lød meddelelsen til Sindberg: ” Hr. Niels Jensen beder Dem øjeblikkelig rejse tilbage til Shanghai og møde op på vores kontor.” s. 252, *** s. 252, Efter aat F.L. Smidth allerede havde taget beslutningen om at fjerne Sindberg, indløb der, noget forsinket, en officiel anmodning, fra Chee Hsin Cement om at fyre den kontroversielle danske opsynsmand. s. 255, *** s. 256, I stedet forlod han (Sindberg) Shanghai allerede den 25. april om bord på damperen S.S. D’Artagnan tilhørende det franske rederi Messagerie Maritime med kurs mod Europa. Som han fortalte hjemme: ” Jeg slap heldigvis udenom japansk Havn.” s. 260).

s. 261-272 Kp. 18 Efter Nanjing April 1938-marts 1983 ( Med sig i bagagen havde han en anbefaling skrevet af Margaret Stang-Lund til brug ved ansøgningen om at emigrere til USA … s. 264, *** s. 264, Efter ugers venten havde Einar Nielsen langt om længe held med at opnå passersedlen til Nanjing, og i begyndelsen af juni nåede han frem til cementfabrikken. s.264, Til gengæld var truslen fra lokale kinesiske bander blevet et voksende problem i løbet af foråret og sommeren 1938, i takt med at den japanske hær reducerede sin tilstedeværelse i området. s. 265, *** s. 268, Efter Japans kapitulation i 1945 fortsatte Sindberg sit liv til søs. s. 271, Bernhard Sindberg selv blev gift i 1949 og skilt igen tre år senere. s. 272, Han døde den 25. marts 1983, 72 år gammel (i Los Angeles) s. 272.

s. 273-280 Efterord Sindbergs 104 dage 2019 ( Men varighed er ikke det samme som betydning, og Sindbergs 104 korte dage repræsenterede noget unikt. s. 273, To måneder senere var (flygtningelejren) vokset til ca. 10.000, ifølge flere uafhængige kilder. s. 274, *** s. 274, Det er nærliggende at sammenligne Sindberg med en af det 20. århundredes ikoniske figurer, den etniske tyske forretningsmand Oskar Schindler, som under den blodige nazistiske besættelse af Polen reddede hundredvis af jøder ansat på sin fabrik. s. 274, Begge var frygtløse i en situation, hvor de ikke kunne være i tvivl om, at deres adfærd kunne koste dem livet … s. 274, *** s. 277, … (Sindberg) Men han var nok ikke blevet særlig længe, for det var hans ambition at spare penge nok sammen til at tage en uddannelse i USA. s. 278, *** s. 278, Sindbergs indsats for de kinesiske flygtninge var glemt i over seks årtier. s. 278, Men hvorfor skulle der gå så lang tid? s. 279).

s. 282-283 Illustrationer, s. 284-290 Litteratur og Kilder ( Litteratur s. 284-288, Hjemmesider s. 289, Kildesamlinger s. 289, Aviser s. 290). s. 291-294 Arkivmateriale ( Danske arkiver s. 291-292, Udenlandske Arkiver s. 292-294). s. 295-333 Noter (Til hvert kapitel) s. 334-344 Register.

https://www.lindhardtogringhof.dk/sindberg

Fin anmeldelse i Weekendavisen Bøger s. 15, 30. august 2019, skrevet af Claus Bundgård Christensen. Flot anmeldelse af Uffe Christensen i JyllandsPosten Indblik, Historie, søndag 25. august 2019, s. 14-17: En temperamentsfuld og rastløs dansker frelste 10.000 fra en grusom død.

Den 31. august 2019 Afslørede Dronning Margrethe II en statue af Sindberg i Mindelunden i Aarhus.

Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag.



Antikrist af Friedrich Nietzsche. Systimes Studieserie. Systime 2011. 97 s. Esben Andreasens Indledning s. 3-6 er vigtig at læse som baggrund. Stk. 20-23 s. 28-34, stk. 31 s. 44-45 Buddhisme og kristendom. Stk. 11 s. 19 anvender udtrykket ’kineseri’. Stk. 32 s. 46 nævner Laotse. Stk. 54 s. 80 nævner Kongfutze.

http://www.systime.dk/nietzsche-religionshistoriske-hovedvaerker.html (S) filosofi, psykologi og samfundsfag


Antikrist – forbandelse over kristendommen af Friedrich Nietzsche. Uddrag. Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2009. Også som e-bog. 41 s. Esben Andreasens Indledning s. 5-6 er vigtig at læse som baggrund. Stk. 20-21 s. 18-20 Buddhisme og kristendom. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Antikrist Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen: http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-741


Buddhismen – Klassiske og nutidige kilder af Charlotte Bie og Merete Munk. Pantheon 2007. Illustreret. 112 s. Se religion og samfundsfag http://www.pantheon.dk/bog.php?page=24 Læs den fine anmeldelse ’ Inspirerende og nødvendig fornyelse!’ i Gymnasieskolen: https://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-594


Buddha og Kristus – Refleksioner og spiritualitet i grænselandet mellem øst og vest af Notto R. Thelle. Forlaget ALFA, 2007. 166 s.

Indholdsoversigt: Oversætterens forord 7. Præludium 9, Kære Siddhartha I 9, Kære Siddhartha II 12, Jeg har ventet dig 14, Dårernes paradis 19, Kære læser! 30. Historiske strejftog i Øst og Vest 32, Øst er øst og Vest er vest? 32, At erobre Østen 32, Aleksander den Store og Indiens vise 33, Thomasevangeliet og Østens visdom 36, Fælles skæbner, forskellig trøst 46, Buddha som kristen helgen 50, Kors og lotus 53, Vor Buddha er verdens skaber 61, Religionsdebat på Ceylon i kolonimagtens skygge 67, Japans religionsfrihed under nationalismens banner 73, …mere end Indien … 78, Missionærernes omvendelse 86, Var Jesus buddhist? 89, Østen i Vesten i Østen i Vesten 103, Østen findes ikke 106, Men hvad med kvinderne? 111. Postludium 115, Sørlandsk daoisme 115, Det er helt zen 122, Zen og zen, fru Blom 126, Tomheden – en samtale mellem Buddha, Beckett og Jesus 129, Energi, indsigt og relation 142 Litteratur 159. Fra forordet: "Thelles bog er en øjenåbner, der rummer en rigdom af fortællinger, fiktive breve, samtaler og refleksioner … Overalt er bogen båret af en kunstnerisk vilje til samtale og form. http://forlagetalfa.dk/alfa_detail.asp?ID=2077 Og læs her: http://www.religionsmoede.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=221:buddha-og-kristus&catid=6:inspiration-undervisning "Sjældent indsigtsfuld bog om dialogmulighederne mellem buddhisme og kristendom." Johannes Værge, Weekendavisen. Lederen for tibetanske buddhister, Dalai Lama, hævder i et interview med hjemmesiden dharmakara.net, at der er et stort fællesskab mellem buddhisme og kristendom, læs artiklen fra 2006 i Kristeligt Dagblad her: http://www.kristendom.dk/artikel/267999:--Buddha-og-Jesus-som-bodisattva?all=1


Buddhistisk ordbog http://buddhistiskforum.dk/viewforum.php?f=14


Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen. Læs om Buddhisme http://www.relguide.sdu.dk/buddhisme.html


Adresser på kinesiske buddhistiske organisationer finder du her: http://www.buddhanet.info/wbd/country.php?country_id=39


Andersen, Poul; Heilesen, S. og Mølhave, B: Kinesiske religioner og livsformer. Gyldendal 1990, 313 s. Kp. 4 Kinesisk buddhisme, s. 214-273: Indledning. I. Skepsis over for buddhismen. II. Kirke og stat. III. Buddhismen og kinesiske grundforestillinger. IV. Religionsudøvelsen. V. Buddhismens skoler. VI. Synkretismen.


Andreasen, Esben: Buddhismen i Kina. Systime 2006, 166 s. + web materiale via e-nøgle.

S. 9-22 Buddhismen i Indien; s. 33-44 Buddhismens historie i Kina. Tekster: Buddhismens oprindelse, modtagelse og udvikling i Kina. Buddhismen i 1900-tallets Kina. Buddhismen efter Mao. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=buddhismen+i+Kina Læs den fine anmeldelse af bogen i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-751 Læs Esben Andreasens artikel: Kinesisk Buddhisme - boom eller stille død - en præsentation s. 11-24 (i Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF no. 2, 2006)


Andreasen, Esben: Sutta-Nipata. Uddrag af den autoritative buddhistiske bog. Systime 2007. Bog og E-bog. 72 sider. http://www.systime.dk/sutta-nipata-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-747


Buddhanet er et mødested på engelsk for buddhister verden over. Der er adgang til artikler om mange emner, fx online tidskrifter, quiz, mediation og psykoterapi for at nævne nogle. http://buddhanet.net/


Tryk buddhism på denne Chinaknowledge side og få en introduktion: http://www.chinaknowledge.de/Literature/Religion/religions.html

Scroll ned ad siden og find Buddhisme. Her får du korte tekster om Buddha, Theravada/Hinayana, Mahayana med Det rene Land buddhisme, Chan/Zen buddhisme, Vajrayana/Tibetansk. http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Religious%20Traditions


Siddhartha – en indisk legende af Hermann Hesse. Gyldendal Paperback 2012, Roman, 127 s. Vær opmærksom på, at Atman/Sjælen/Selvet/Ånden er del af Brahman/Evigheden/Uendeligheden – der mangler ’n’ i bogen fx s. 9. Brahma derimod er den indiske skabergud. Genfødselskæden kan staves både samsara eller sansara.

1.Del: Brahminens søn 5-13. Hos samanaerne 14-23. Gotama 24-33. Opvågnen 34-38. 2.Del: Kamala 39-52. Hos barnemenneskene 53-62. Sansara 63-72. Ved floden 73-84.Færgemanden 85-97. Sønnen 98-107. ’Om’ 108-115. Govinda 116-127. http://www.g.dk/bog/siddhartha-hermann-hesse_9788702142570 Læs den fine anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/siddhartha-i-santiago-de-chile Læs Siddhartha – an Indian Tale by Hermann Hesse gratis på engelsk her: http://www.gutenberg.org/files/2500/2500-h/2500-h.htm (S) dansk, engelsk


Scroll ned af siden History of religion og find buddhism. Vælg den artikel, der interesserer dig: http://www.friesian.com/religion.htm

Film: "De tre store kinesiske religiøse Traditioner" (28 min.) om kongfuzianisme, daoisme og buddhisme produceret af Birthe Mølhave og Henrik Hjort Sørensen (systime 1991):

Mølhave, Birthe og Sørensen, Henrik Hjort: Kinesiske religioner i nutiden - i billeder og tekst. Systime 1991, 47 s. s. 28-35 Buddhisme.


Artikel skrevet i 1979, om "Emptiness and Institutional Suicide of Chinese Buddhism": http://www.friesian.com/donner-2.htm


Niel Donners artikel om Mysticism and the Idea of Freedom – A Libertarian View (1993) handler bl.a. om kinesisk buddhisme: http://www.friesian.com/donner.htm

Faxian Fa-Hsien: A Record of the Buddhistic Kingdoms (394-414 CE). Læs her på engelsk den kinesiske buddhists beretning om sin rejse til Indien: http://acc6.its.brooklyn.cuny.edu/~phalsall/texts/faxian.html

Mahayana buddhisme[redigér]

Humanistisk Buddhisme-tradition. Yun, Xing/Hsing (1926- ) Buddhistisk mester. Grundlægger af Fo Guang Shan klosteret i Taiwan (1967), centrum for Buddha's Light International Association. Trak sig tilbage i 1985. Læs og se billeder her: http://www.therealtaiwan.com/kaoshiung-temple-fo-guang-shan-monastery/1801 Læs om templet i London: http://www.londonfgs.org.uk/cms/index.php?site_language_id=2 Hsi Lai klosteret ved Los Angeles her: http://www.sacred-destinations.com/usa/los-angeles-hsi-lai-temple Læs om Yun Xing her: http://www.fgsman.org.uk/site/index.php og her: http://www.buddhanet.net/masters/hsing_yun.htm

Vajrayana/tibetansk buddhisme[redigér]

Rinpoche, Chökyi Nyima: ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed. Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019) Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag. I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9 Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt. s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt. I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40). II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72). III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år. Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.

Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen: 1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha. Du kan betale via bankoverførsel. Angiv "Kloster i Nepal" som meddelelse. Reg nr.: 6845 Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT).

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


Goleman, Daniel: Det Godes Kraft. Dalai Lamas vision for verden. Gyldendal 015. 298 s.

Noternes sidetal står her efter hvert kapitel med en /.

Indledning ved Dalai Lama s. 7-9. Del I: En Verdensborger s. 11-36 (Kp. 1 Lad os genfinde fremtiden s. 13-36/269-271).

Del II: At vende blikket indad s. 37-101 (Kp. 2 Emotionel hygiejne s. 39-69/271-275. Kp. 3 Godhedsrevolutionen s. 61-80/275-279. Kp. 4 Videnskabens ven s. 81-101/279-284).

Del III: At vende blikket udad s. 103-229 ( Kp. 5 En kraftfuld medfølelse s. 105-123/284-285. Kp. 6 Samfundsøkonomi, der faktisk tager hensyn til mennesker s. 114-145/285-288. Kp. 7 Vis omsorg for de trængende s. 146-167/288-291. Kp. 8 Helbred planeten s. 168-186/291-293. Kp. 9 Dialogens århundrede s. 187-213/293-294. Kp. 10 Giv hjertet en uddannelse s. 214-229/294-295).

Del IV: At kigge både bagud og fremad s. 231-264 (Kp. 11 Et langsigtet perspektiv s. 233-250/295-297. Kp. 12 Gør noget nu s. 251-264/297-298).

Tak s. 265-268.

Forfatteren Daniel Goleman har mødt Dalai Lama mange gange gennem årene og talt med ham om hans vision for verden. Det er der kommet en bog ud af, hvor Dalai Lama deler sine bekymringer og sit håb for fremtiden. Bogen udgives i forbindelse med Dalai Lamas 80-årsfødselsdag. Dalai Lama er oprigtigt bekymret over vores planets udvikling, og han bekymrer sig for hvert enkelt menneskes velbefindende. Hans vision er at styrke menneskets medfølende side. Vi skal udøve selvkontrol og emotionel hygiejne, som han kalder det – vi skal rydde op i sindet for at give plads til medfølelse. Han argumenterer for en medfølende magt, der kan slå ned på korruption osv.. Dalai Lama har udtalt, at hans tillid til den kinesiske regering er formindsket, men at han stadig har tillid til det kinesiske folk. Dalai Lama er en mongolsk titel, der betyder "visdommens hav". For sit arbejde for Tibet, for udbredelsen af global fred, interreligiøs harmoni og sin indsats for miljøet har han modtaget en lang række priser, inklusive Nobels fredspris i 1989.

Daniel Jay Goleman (født 7. marts 1946) er en amerikansk forfatter, psykolog og videnskabsjournalist. Goleman’s work as a science journalist has been recognized with many awards, including the Washburn Award for science journalism, a Lifetime Career Award from the American Psychological Association, and he was made a Fellow of the American Association for the Advancement of Science in recognition of his communicating science to the general public. http://www.danielgoleman.info/biography/

http://www.gyldendal.dk/det-godes-kraft-id990216903

Læs anmeldelsen i Kristeligt Dagblad her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/boeger/verden-bliver-bedre-hvis-vi-giver-plads-til-medfoelelsen

(S) Almen studieforberedelse, dansk, psykologi, religion og samfundsfag


Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Farvel Tibet – På sporet af et tabt land af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Om forfatteren: Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

Indhold. Kort s. 4.

1.Del

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38. 2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65. 3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85. 4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100. 5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133. 6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145 7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171 8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226. 10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244. 11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken & den poetiske rebel s. 245-252. 12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278. 13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284. 14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297. 15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301. Ordforklaring s. 302-303. Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

Stikordsregister: s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42. Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236. Afganistan s. 163, 185, 186. Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22. Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.33-36, 191. Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165. Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169. Ali, by s. 42, 55, 57, 58. Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129. Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166. Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.201-202. Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54. Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55. Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164. Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236. Bairagarh, indisk landsby s. 23. Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130. Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284. Bibelen s. 64, 274. Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248. Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223. Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240. Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297. Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274. Brahmaputra-floden s. 30. Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209. Buddhisme, buddhist og klostre s. 37-38, 42-43, 56, 59-60, 71, 76, 88, 89, 107, 108-109, 110, 111-112, 121, 124, 127, 131-132, 134, 136, 142-143, 161, 168-169, 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289. Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193. Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218. Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298. Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60. Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33. Chandigarh, indisk storby s. 33, 35. Chemu kloster I Himalaya s. 216. Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246. Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298. Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101. Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148. Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47. Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121. Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193. Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299. Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s. 4, 38, 66, 123. Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59. Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273. Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297. Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45. Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252. Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89. Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60. Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247. Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150. Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259. Dras-floden i Ladakh s. 119. Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. 60-61. Dzongri La i Sikkim, s. 207-208. Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216. Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65. Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185. Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271. Fluer s. 37, 231. Fotula-passet 4108 m. højt s. 166. Frank, hollænder s. 65. Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254. Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284. Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218. Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275. Ganges, hellig indisk flod s. 56. Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204. Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254. Gansu, kinesisk provins s. 140. Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231. Gilgit, by i pakistan s. 162. Goecha La-pas i Himalaya s.272. Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297. Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136. Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202. Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229. Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103. Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259. Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25. Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, 30, 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257. Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19. Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229. Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27. Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217. Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252. Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286. Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202. Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296. Indus-floden s. 30, 169, 171, 250. Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39. Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56. Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193. Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, 279-284. Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228. Javed, Husams søn s. 187-188. Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96. Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227. Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210. Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146. Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102. Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172. Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63. Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, 173-174, 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201. Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285. Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284. Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94. Keylong, lille by i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133. Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144. Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142. Khumbu-regionen i Nepal s. 43. Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41. Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166. Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191. Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, 90, 91, 94-95, 98, 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, 258, 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298. Kinnuar dalen s. 10. Kirong ved Tibet s. 45. Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254. Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61. Kungfu, -film s. 9. Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44. Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175. Lama, se under Dalai Lama. Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169. Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172. Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, 287-289, 298-299. Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95. Lobsang i Kathmandu s. 242-244. Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123. Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135. Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221. Manali, indisk by s. 4, 37, 123. Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99. Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61. Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209. Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278. Markha dalen i Ladakh s. 171. Mastiff hund s. 14. McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299. Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216. Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253. Migou kloster i Himalaya s. 216. Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. 137-140. Minapin, lille by i Pakistan s. 162. Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32. Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45. Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288. Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120. Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196. Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259. Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, 56, 57-62, 65, 229, 256. Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194. Mustang området i Nepal s. 94. Myg s. 9, 82. Myre s. 18. Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209. Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30. Namika La-passet s. 165. Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31. Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284. Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, 229, 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284. Nishat i Kashmir s. 195. Nyalam flække i Tibet s. 25. Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248. Old Tingri by i Tibet s. 259. Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40. Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163. Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196. Pal Lhama s. 70. Pamirbjergene s. 215. Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, 261-262, 263. Pangi dalen s. 32, 36. Paranthas, fladt hvedebrød s. 9. Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160. Pashupatinath hindutempel s. 228, 236. Pemba, guide i Sikkim s. 204. Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158. Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44. Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120. Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, 97-99, 100, 134-135, 259. Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87. Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295. Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270. Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272. Puja, rituel tilbedelse s. 167-168. Puntsog, lama, s. 119- 120. Qinghai, kinesisk provins s. 140. Rafiabad område i Kashmir s. 180. Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158. Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196. Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274. Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215. Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276. Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, 28, 31, 66. Sadhu, hellig hindumand s. 9, 228-229, 231-232, F. s. 234, 236. Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176. Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280. Sangyip-fængslet i Tibet s. 251. Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256. Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231. Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24. Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219. Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292. Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281. Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33. Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128. Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279. Sichuan, kinesisk provins s. 140. Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, 207, 210, 234, 273. Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160. Singh, Kishen s. 46-47. Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46. Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256. Snemand, afskyelig se s. 215-220. Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175. Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132. Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166. Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Stupa, buddhistisk monument, s. 101, 110, 167, 232, 235, 262, 277. Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284. Suru dalen, muslimsk s. 152. Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191. Tadsjikistan s. 41, 64, 215. Takla Makan-ørkenen s. 41. Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247. Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123. Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100. Tashilhunpo klostret I Tibet s. 261, 270, 271. TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141. Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298. Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, 248-252. Tenzing, tibetaner som den første på Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219. Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240. Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211. Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, 258, 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299. Tisa, indisk landsby s. 16, 22. Tong La passet i Tibet s. 256. TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238. Tsango-floden i Tibet s. 45. Tsarap-floden i Indien s. 109, 123. Tsejong, munk, s. 88-89. Tsering i TRCO i Kathmandu, s. 238-240. Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, 136-137, 141-145, 269. Tshoka, landsby i Sikkim s. 205. Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249. Uighur, fra Xinjiang s. 42, 99. Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218. Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96. Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96. Yamdrok Tso sø I Tibet s. 277. Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298. Yarkand i Kina s. 112, 121, 165. Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47. Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220. Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286. Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204. Yvonne s. 65, 82-83. Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120. Zani s. 146. Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270. Zoji La-passet s. 175. Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.


At Vække Det Lysende Sind – Tibetansk Meditation til Indre Fred og Glæde af Tenzin Wangyal Rinpoche. Forlaget Sommer 2014. Med CD indlagt. 122 s.

I At Vække Det Lysende Sind vejleder meditationsmesteren Tenzin Wangyal Rinpoche dig i at tage indre tilflugt i stedet for at søge efter støtte udenfor dig selv. Ved at bruge hjerteinstruktionerne fra Dawa Gyaltsen, en tibetansk meditationsmester fra 700-tallet som drivkraft til en dyb praksis, åbner Tenzin Wangyal Rinpoche dine øjne for de skjulte gaver, der er gemt i dine dagligdags oplevelser. De meditationer, der bogen og den tilhørende CD angiver, er en direkte måde at møde livets udfordringer på. Hvis du fuldt ud inddrager denne praksis i din hverdag, vil det hjælpe dig til at åbne op og omforme det, du opfatter som begrænsninger, til ubegrænsede muligheder. Den vil hjælpe dig med at opløse tvivlen på dig selv og din dømmen af dig selv, og få øje på visdommen og lyset, der er inde i dig hvert eneste øjeblik. At vække det lysende sind giver læserne instruktioner til meditationer og praksis, der hjælper dig med at få øje på det naturlige sinds guldgrube.

Indholdsoversigt Forord af Rinpoche s. VII-X (den tibetanske Bön dozgchenmester Dawa Gyaltsen centrale instruktioner består af fem linjer. De konstituerer en enkel, elegant og fuldkommen vej til oplysning.

Vision er sind

Sindet er tomt

Tomhed er klart lys

Klart lys er forening

Forening er stor lyksalighed

Introduktion s. XI-XIV (At bruge denne bog og CD s. XIII-XIV: Dette er den traditionelle buddhistiske måde at udvikle vejen på: at læse eller høre belæringerne – brug Cd’en til det, reflektere over det, du har læst eller hørt, og så bringe det, du har forstået, direkte ind i din meditationspraksis s. XIII)

Kp. 1 At finde Tilflugt gennem De Tre Døre s. 1-29. (Krop - roen, Tale - stilheden, Sind - rummeligheden bliver kaldt De Tre Døre s. 1. At finde indre tilflugt gennem roen i kroppen s. 5-6. At finde indre tilflugt gennem stilheden i talen s. 7-14. Kilden til alle positive kvaliteter s. 14-15. At vende smerten til at blive vejen s. 15-20. Remedier til smerte: Tre ’’piller’’ til indre tilflugt s. 20-28. tre piller om dagen: At forstærke vanen med at vende sig indad s. 28-29).

Kp. 2 Indre Tilflugt og at opdage Det Hellige Selv s. 31-41. (Indre tilflugt 3 vers: Krop, Tale, Sind s. 32. Første tilflugt: Tomhedens krop s. 32-35. Anden tilflugt: Lysets krop s. 35-38. Den tredje tilflugt: Lyksalighedens krop s. 38-41).

Kp. 3 Gaven Indre Tilflugt s. 43-52. (Åbenhedens gave: Tomhedens krop s. 44-45. At overvinde frygt med sørste tilflugt s. 45-47. Opmærksomhedens gave: Lysets krop s. 47-48. At overvinde håb med anden tilflugt s. 48-50. Varmens gave: Den store lyksagligheds krop s. 51. At komme over lidelse med tredje tilflugt s. 51-52).

Kp. 4 Vision er Sind s. 53-69. (De fem linjer fra s. VIII s. 53-57. Guidet meditationspraksis med Vision er sind s. 58-59. Når der ikke er nogen umiddelbar udfordring s. 59-66. ’’Vision er Sinds’’ uformelle praksis s. 66-67. Konkulsion: ’’Vision er Sind’’ s. 67-69).

Kp. 5 Sindet er Tomt s. 71-81. (At komme til at kende dig selv s. 72-77. Guidet meditation til ’’Sindet er Tomt’’ s. 77-78. Den uformelle praksis til ’’Sindet er Tomt’’ s. 78-80. Afslutningsvis: ’’Sindet er Tomt’’ s. 80-81).

Kp. 6 Tomhed er Klart Lys s.83-93. (Meditationspraksis for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 88-89. Uformel praksis til ’’tomhed er Klart Lys’’ s. 89-91. Konklusion for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 91. Hvil, opløs, fortsæt: Instruktioner til at bevare opmærksomhed s. 92-93).

Kp. 7 Klart Lys er Forening s. 95-100. (Meditationen til ’’Klart Lys er Forening’’ s. 98-99. Den uformelle praksis til ’’Klart Lys er Forening’’. S. 99-100).

Kp. 8 Forening er Stor Lyksalighed s. 101-108. (Meditationspraksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 104-106. Den uformelle praksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 106-107. Konklusion for ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 107-108).

Kp. 9 Det Naturlige Sinds Guldgrube s. 109-114.

Efterord s. 115, Appendiks s. 117 (Indre Tilflugt: Krop, Tale, Sind, Dedikation), Tak s. 119-120, Om forfatteren s. 121-122, Indhold på CD s. 122.

Stikordsregister til sanskrit og tibetanske ord og personer i bogen:

Bön = Tibets førbuddhistiske religion med buddhisme. Den oprindelige, skriftløse religion i Tibet var præget af shamanisme og kultiske fester knyttet til årets gang i naturen og menneskelivet, s. 5, 9, 12, 13 37, 86, 119. Læs mere her http://www.religion.dk/leksikon/b%C3%B6n

Chakra = Hjul på sanskrit, kroppen indeholder 7 store energicentre s. 32. Læs mere på http://netspirit.dk/new/?page=22

Dawa Gyaltsen (levede i 700-tallet) var den 24. dzogchenmester i linjen Zhang Zhung Nyen Gyü. Denne bog bygger bl.a. på hans meditationsinstruktioner, s. VII, VIII, IX, XIV, 53, 54, 55, 72, 73, 74, 75, 80, 81, 84, 89, 95, 96, 102, 103, 106, 109, 115.

Dzogchen = ’’Den store, naturlige fuldkommenhed’. Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet, s. VII, VIII, 5, 12, 15, 37, 39, 43, 61, 76, 81, 83, 110, 111. Læs mere her http://da.wikipedia.org/wiki/Dzogchen http://www.information.dk/155209 http://www.vaekstcenteret.dk/jes_bertelsen.asp

Dzogchenmestre s. VII, 23, 89.

Mandala = Mandala er en sammensætning af sanskrit ordene ”manda” – som betyder essens, og ”usffix la” som betyder ”container” eller ”beholder”. Altså kan man tolke ordet mandala som: En container man har ejerskab over, som indeholder essensen. Almindeligvis ser man dog mandala oversat til 'hellig cirkel'. En cirkel har ingen hjørner – og cirklen i sig selv har en utrolig masse hellige betydninger i forskellige religioner. En cirkel repræsenterer også uendeligheden, det uafbrydelige, det konstante og det ”hele” – helheden! Og helheden findes i dig selv. Den er et af de ældste religiøse symboler, kendt allerede fra palæolitisk tid, dvs. ældste stenalderperiode. Mandalaen er kendt i mange kulturer, blandt andet hos pueblo-indianerne, i hinduismen og den tibetanske buddhisme, fx de fem dhyanibuddhaer, s. 32, 33, 117. Læs fx mere her http://netspirit.dk/new/?page=843

Ngo trö = at blive vist sit eget ansigt, udpegende instruktioner s. 72.

Rigpa = naturlig opmærksomhed s. 76.

Samsara = Samsara oversættes ofte fra sanskrit med ”hjulet”, der består af fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel. Samsara er det buddhistiske livshjul – dvs. eksistensens cyklus, der repræsenterer sjælens vandring igennem forskellige tilværelsesformer. Samsara er derfor den forgængelige verden. Den cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam. Selve ordet Samsara betyder noget i retning af ”kontinuerlig tilblivelse”, men der skal tages højde for, at det er vanskeligt at oversætte fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara består af en lang kæde af død og genfødsler, s. 112. Læs mere her: http://www.visdomsnettet.dk/o-2585/

Shardza Tashi Gyaltsen (1859–1935) was born in the Kham region of Tibet. An unusually gifted child, he became a monk at age nine. At thirty-four he retired to a mountain hermitage where he passed the rest of his life in retreat, meditating, writing, and teaching students from both Buddhist and Bonpo backgrounds, s. 71.

Zhang Zhung = et kongerige i syd-vest Tibet fra ca. 500 f.v.t.–625. Zhang Zhung Nyen Gyü eller Zhang Zungs mundtlige tradition s. VII, 72, 119. http://forlagetsommer.dk/

Du kan også lytte til Tenzin Wangyal Rinpoche på dette link:

http://forlagetsommer.dk/tenzin-wangyal-speaks/

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, psykologi, religion og samfundsfag


Den 22. Febr. 2015 er det 75 år siden, at Tenzin Gyatso (f. 1935) i 1940 blev indsat som den 14. Dalai Lama på tronen i Potala-paladset i Lhasa. Dalai Lama tihører Gelug-sekten af Tibetansk Buddhisme. Af familie, venner og hof bliver han kaldt Kundun, hvilket betyder "tilstedeværelsen". Dalai Lama blev født i landsbyen Tagtser, i den Tibetanske provins Amdo, i året 1935. En delegation, ledet af Keutsang Rinpoche, finder i 1937 det lille barn, som ved udpegelse af den 13. Dalai Lamas (død 1933) personlige genstande, bekræfter, at han er den nye inkarnation. Læs fx om Dalai Lama her: http://hhdl.dharmakara.net/

Dalai Lamas besøg i Danmark i februar 2015 har vakt debat med danske politikere om, hvorfor de ikke vil møde ham. Læs debatten i aviser, fx JyllandsPosten lørdag den 24. januar 2015 Ballade om Dalai Lamas besøg.

Læs i The Economist 20. december 2014 nekrologen om den tibetanske aktivist og lærer Tashi Tsering, der døde den 5. dec. 85 år gammel. Hans liv var et eksempel på det undertrykkende regime, som Dalai Lama repræsenterede. Det holdt i århundreder den tibetanske befolkning i armod. Strid om den 14. Dalai Lamas reinkarnation. Han skriver, at Kinas Kommunistiske Parti ikke har ret til at udvælge og anerkende reinkarnationer, som det skete med 11. Panchen Lama i 1995. Læs fx artiklen i JP International 26. sept. 2011.

Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk her: http://www.tibetexpress.net/en


Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som "Kalon Tripa" eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. Læs på engelsk her: http://articles.cnn.com/keyword/dalai-lama


Dalai Lama udtalte i 10/3, 2009: China makes hell on Earth for Tibetans. Læs artiklen her: http://edition.cnn.com/2009/WORLD/asiapcf/03/10/india.dalai/

Dalai Lama/Lhamo Dhondrub (f.1935 Takster, Tibet) fik i 1989 Nobels Fredspris. Religious and political leader of the Tibetan people. Residens i Dharamsala, Indien. Søg Peace, alfabetisk, Dalai Lama og få adgang til links her: http://www.almaz.com/nobel/nobel.html


Vajrayana/tibetansk buddhisme får du en kort introduktion til på engelsk her: http://www.culturopedia.com/Religions/tibetan.html

Og den tibetanske buddhistiske Dharmakara hjemmeside her: http://www.dharmakara.net/

Vajrayana/tibetansk buddhisme korte tekster både nye og traditionelle. Scroll ned ad siden og find det du har brug for: http://www.sacred-texts.com/bud/tib/index.htm


Buddhas veje - en introduktion til buddhistisk psykologi af Peter Elsass. Dansk Psykologisk Forlag 2011. Illustreret + indlagt DVD. 296 s.

Vi henter meditationsmetoder ind fra østen, omformer dem og kalder dem 'mindfulness'. Eller vi trækker os tilbage i en påtaget ensomhed for at genvinde en hvile og harmoni og kalder det 'at gå i retreat'. Bogen redegør for det spirituelle og psykologiske grundlag for de nye behandlingsmetoder i 'den tredje bølge'. Elsass er stærkt påvirket af mere end 20 års erfaringer fra forskning i tibetanske buddhisters håndtering af oplevelser under ofte flere årtiers ophold i kinesiske arbejdslejre.

DVD'en indeholder en rejseskildring i Tibet og Nordindien, hvor spirituelle mestre forklarer buddhismen. Indholdsoversigt: Forord 9-13. Indledning 15-25. Sangha; den sociale og historiske konstruktion 27-31. Tibet; længslen efter det tabte paradis 33-55. Buddhisme i Vesten 57-75. Buddhisme i Østen 77-95. Buddha i den buddhistiske lære og dens møde med psykologien 97-101. Buddhas lære 103-123. Buddhistisk psykologi; med Østen som udgangspunkt 125-151. Buddhistisk psykologi; med Vesten som udgangspunkt 153-179. Dharma 181-185. Kunsten at leve lykkeligt 187-207. Kunsten at være nærværende 209-233. Kunsten at være alene 235-251. Efterskrift 253-255. DVD (indlagt i bagsiden); samtaler med tibetanske buddhister 257-265. Ordforklaringer 267-279. Referencer 281-293. Index 294-296. http://www.dpf.dk/produkt/b%C3%B8ger/7211/buddhas-veje Læs anmeldelsen fra Information her: http://www.information.dk/284604 (S) psykologi og samfundsfag


Tibet – blandt melædere og åndemanere, af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/ 1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet. Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet. At rejse i Tibet er også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

Indholdsoversigt

Forord s. 7.

1. En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21 (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

2. Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41 (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

3. Buddha Sakyamuni s. 43-49 (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

4. Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98 (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

5. Padmasambhava s. 99-107 (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

6. Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988 (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

7. Milarepa s. 135-141 (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

8. Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239 (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

9. Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256 (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag


Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i.

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9. Kort over Himalaya s. 10-11. Forord af Lars Gundersen s. 12. Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235. Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Tibet til alle sider. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer). Kort over Tibet s. 146. Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme – interviews og beretninger af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002. Gennemillustreret. 83 s.

Bogen trækker en linje fra de første kvinder omkring Buddha over de store, kvindelige tibetanske mystikere Yeshe Tsogyal, Machig Lapdron og Jetsun Lochen, frem til nonner i eksilklostre i og omkring Dharamsala i Nordindien i dag.

Fin indholdsoversigt, her giver jeg kun de overordnede kapitler:

Forord s. 6. I kp. Historisk baggrund – kvinders liv og mulighder s. 7-19. II kp. Et traditionelt nonnekloster i Nordindien s. 20-33. III kp. Nonners uddannelse i et moderne kloster i Nordindien s. 34-47. IV kp. Tre kvindelige mystikere – beretninger s. 49-67. V kp. Tenzin Ppalmo i Dongyu Gatsal Ling Nonnekloster s. 68-88. Stikordsregister s. 81. Litteratur, internet mm. S. 82-83.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


Tibetansk medicin og psykiatri af Grethe Sørvig. Bogans Forlag 2005. Mange illustrationer. 197 s.

Forfatteren forholder sig loyalt til den tibetanske medicinske tradition, som hun søger at formidle i denne bog. Bogen indeholder en introduktion til sygdomslære og den tibetanske medicins og psykiatris diagnoseformer, arbejdsmetoder og resultater, og indeholder også selvhealende metoder i flg. tibetansk medicin, samt kapitler om tibetansk eksorcisme, psykologi og astrologi.

Fin indholdsoversigt med mange underafsnit til hvert kapitel. Jeg nævner kun kapitlerne her:

Forord s. 7. Tak s. 8. Kp. 1 Tibets historie s. 9-28. Kp. 2 Tibetansk medicins terminologi og grundprincipper s. 29-39. Kp. 3 De tre væskers funktioner i den sunde organisme s. 40-44. Kp. 4 Diagnoseformer s. 45-60. Kp. 5 Medicinske ingredienser s. 61-69. Kp. 6 Klassificering af fødevarer s. 70-83. Kp. 7 Cancer og HIV/AIDS – behandling og forskning s. 84-87. Sammenfatning (Gyud-zhi: rodtantraet kp. 6) s. 88-94. Kp. 9 Tibetansk psykiatri s. 95-135. Kp. 10 Buddhistisk psykologi s. 136-141. Kp. 11 Andre terapiformer s. 142-160. Kp. 12 Kalachkra Tantra og forbindelsen mellem tibetansk medicin og astrologi s. 161-173. Ordliste s. 175-190. Bibliografi s. 191-197. http://hovedland.dk/bogan/tibetansk_medicin_og_psykiatri.htm http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


De Fem ‘Tibetanere’ eller den gamle hemmelighed om ungdommens kilde af Peter Kelder, Bog 1. Forlaget Sphinx 1992, 2. udgave 2012. Illustationer. 78 s.

Følg med til det skjulte kloster dybt inde i Tibet, og få del i hemmeligheden om evig ungdom og sundhed - nemlig de fem overleverede tibetanske øvelser - lette at udføre, men stærke nok til at forandre dit liv for altid.

Indholdsoversigt:

Advarende forord s. 2.

Udgiverens forord s. 7-9 (Bogen blev oprindelig udgivet i 1939 Eye of Revelation. Aurafelt = et usynligt energifelt om kroppen s. 8, Kroppens 7 centrale energicentre, der svarer til de 7 endokrine kirtler, som producerer de hormoner, der regulerer alle vores legemsfunktioner – modsat exokrine kirtler fx svedkirtler og galde - Hypofyse dvs. en kirtel med indre sektion af hormoner afgørende for bl.a. legemsvæksten, kønsmodning og stofskiftet s. 8 ).

Indledning af Chris Griscom s. 10-13 (foryngende energiriter s. 11, Prana – er sanskrit ordet for livskraft. I yoga, indisk medicin og krigskunst refererer begrebet til en kosmisk energi, som man mener kommer fra solen og forbinder universets elementer. Som det universelle princip for energi eller kraft, ansvarlig for legemets liv, varme og bevarelse, er prana den totale sum af al energy, som manifesterer sig i universet. Denne livsenergi, prana, er levende påkaldt og beskrevet i Vedaerne. I Ayurveda, tantra og Tibetansk medicin er "praṇā vāyu" den grundlæggende vāyu (vind, luft) som alle andre vāyus stammer fra,forklaring hentet på Wikipaedia, s. 12).

Et fænomen og et fantom – om forfatteren s. 14.

1. Del: Shangri-La-horisonten bag horisonten s. 15-25. (Bl.a. mødet med oberst Bradford, Indien, Klostret, 7 chakraer, syv hormonkirtler i kroppens endokrine system og stimulere kirtlens hormonudskillelse. Gennemgang af chakraerne. Riter = øvelser s. 24. Billedillustraion s. 25. Maulawiyah = de hvirvlende dervisher s. 28. Drejninger maksimum 12 gange). Energi-riterne s. 26-45. (Rite nummer 1 s. 26-28 Illustration s. 27. Rite nummer 2 s. 29-31 Illustration s. 30. Rite nummer 3 s. 32-34 Illustration s. 33. Rite nummer 4 s. 35-37 Illustration s. 36. Rite nummer 5 s. 38-40 Illustration s. 39). Spørgsmål og svar s. 41-45.

2. Del: Fremskridt I ‘Himalaya-klubben’ s. 47-49. Et skridt videre s. 49-53 (Rite nummer 6 Illustration s. 50)

3. Del: Vitalitet og ernæring s. 54-58.

4. Del: Stemmens energi s. 59-62. Miraklet fortsætter s, 62-64 (Ret ryggen s. 62). Kan det virkelig passse? Uddrag af breve s. 65-68. Fascination og praktisk øvelse af dr. Birgit Petrick-Sedlmeier s. 69-71 Bekræftelser styrer energien s. 72-77 af Maruschi A. Magyarosi og Volker Karrer s. 72-77. Opreet din egen ’Himalaya-klub’ af volker Karrer s. 78.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-974p.html (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


De Fem ’Tibetanere’ Bog 2 – opfølgeren til De Fem ’ Tibetanere’ af Peter Kelser – Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Sphinx forlag 1999, 9. oplag 2012. Illustreret. 304 s.

De fem tibetanske yoga-øvelsers historie og baggrund samt deres anvendelse i dagligdagens praksis. Lær også her om den sjette tibetaner, og læs bag om historien: hvem var Peter Kelder, hvorfor virker øvelserne osv.

Erstatningsøvelser og skåneøvelser, for folk med dårlig rygge samt ældre der gerne vil, men ikke kan udføre dem som vist i bog 1.

Indholdsoversigt: Forord s. 9-11 (Mantra eller mantram (Sanskrit) er ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Mantraer benyttes specielt om bestemte stykker af Vedaerne, der anvendes som påkaldelser, citat fra Wikipaedia, s. 10). Forlæggerens indledning s. 13-18 (hvert kapitel er skrevet af en ekspert på det pågældende område s. 15). Kp. 1 På jagt efter ungdommens kilde af Harry R. Lynn s. 19-27. Kp. 2 Vesteuropæere på jagt efter Tibets magi og mystik af Richard Leviton s. 29-49 (Gonpa = munke-universitet s. 33, naljorpa = tiggerpilgrim s. 38, tumo-vejrtrækning s. 40, lung-gom = trncegang s. 42, Mahasiddha = særdeles dygtige undervisningsmestre og Nath Siddha s. 47, rinpoche = æret lærer s. 48, chakraer = roterende hjul, energifelter i kroppen s. 48 se også kp. 4). Kp. 3 Sande historier om helbredelse og foryngelse af laura Faye Taxel s. 51-82 (Første del: Læserne melder tilbage om fantastiske resultater s. 59-68. Anden del: Et medicinsk perspektiv s. 69-82). Kp. 4 De fem ’Tibetaneres’ hemmelige energier af Richard Leviton s. 83-118 ( Skema med chakra (roterende hjul) – placering – kirtler s. 91, kinesisk lægekunst baseret på Qi = livskraftenergien og akupunktur s. 98-101, Qigong = kampsportsøvelser s. 101- illustration s. 102 – 105). Tillæg A: Hvordan man starter sin egen Himalaya-klub s. 265-266, Tillæg B: Folk er blevet helbredt ved at arbejde med De Fem ’Tibetanere’ fortæller Laura Faye Taxel s. 267-277, Tillæg C: Forskellige traditioner inden for Hatha yoga: Hvordan man finder den undervisning, der passer en? af Linda Johnsen s. 279-293, Tillæg D: Hvordan finder man den rigtige lærer i Hatha yoga af Sandra Anderson s. 295-297. Bibliografi til kp. 2, kp. 4, kp. 6, kp. 7, tillæg C s. 299-304.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-2824p.html

Den Intelligente Krop Hørkær 7-9, 1 sal 2730 Herlev +45 44 92 73 49 info@denintelligentekrop.dk


Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s. Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, bl.a.:

Redaktørernes introduktion s. 7-12 Tabish Khair: Før det postkoloniale – Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Kinesisk forfatter omtales s. 78. Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er chan-/zenbuddhist. Kina eller kinesisk forfatter omtales s. 85, 92. Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Kina eller kinesisk litteratur omtales s. 107, 111, 114, 118-121, 124, 127-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. kinesiske forfatteres værker. http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/


Læs på Religion.dk om vajrayana/tibetansk buddhisme: http://leksikon.religion.dk/tibetansk+buddhisme


Højholt, Lene: Buddhas lære og den tibetanske buddhisme. Munksgaard 1993. 118 s., illustreret og med tekster.


Læs om tibetansk buddhisme her, på engelsk: http://www.dharmakara.net/


Dødebogen – udvidet og kommenteret udgave af Den tibetanske Dødebog ved Erik Meier Carlsen. Borgen 2010. Illustrationer. 238 s.

Indhold: Introduktion til Erik Meier Carlsens oversættelse 7, Oversætterens forord 9, Dødebogen – gaven fra Tibet 17, Dødebogen og Tibets buddhisme 49, Dødebogens indhold 64, Den Store Udfrielse ved at Høre i Bardo’en 91, forklaringen på, hvordan de vrede guddomme viser sig i Dharmata’s bardo 124, en forklaring på Tilblivelsens Bardo 143, Bardo’ens Hovedvers 173, Selv-udfrielsen ved Nøgen Seen 201, Ordliste 231, Litteraturliste 237. Den tibetanske Dødebog anses som et af verdenslitteraturens hovedværker og foreligger med denne udgave i en ny dansk, kommenteret oversættelse med en autentisk gengivelse af den tibetanske tradition og tænkning. ”Alle søger efter et lykkeligt liv. Men normalt er der ikke nogen, som søger efter en lykkelig død. Det er imidlertid ikke muligt at få det ene uden det andet. Den praksis, Bardo Thödol beskriver, får mennesker til at indse, at de to hører sammen som en helhed, hvilket bringer både en selv og andre lykke og giver os tillid til den sidste del af vejen, i dette liv og i dem, der kommer.” http://www.borgen.dk/product.asp?product=3228 ”Lige siden Baardo Thödol blev udgivet første gang, har den været min konstante ledsager, og jeg skylder den ikke bare mange stimulerende ideer og opdagelser, men også mange grundlæggende indsigter”: C.G. Jung (S) psykologi og samfundsfag


Dalai Lama - Autoriseret Biografi af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s. Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329. http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4972&item=27835 Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her: http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659


Tanker for det nye Årtusinde af Hans Hellighed Dalai Lama. Aschehoug 2. udgave, 4. oplag, 2004. 239 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 5-6. Første Del - Etikkens grundlag s. 11, Anden Del - Etik og Individet s. 87, Tredje Del - Etik og Samfundet s. 165. I denne bog giver han sit bud på en række etiske værktøjer, der giver det enkelte individ overskud til at forbedre menneskelige relationer og samfundet omkring os.


Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 2-3, Tidslinje over Tibets historie fra 600 til 2005. Ordforklaring s. 252-265. Navneregister s. 270-274. Læs Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands Posten her: http://bog.guide.dk/Biografi/Erik%20Meier%20Carlsen/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Filosofi/Erik_Meier_Carlsen_Tilstedev%C3%A6relsen_1184316


Strid om den 14. Dalai Lamas reinkarnation. Han skriver, at Kinas Kommunistiske Parti ikke har ret til at udvælge og anerkende reinkarnationer, som det skete med 11. Panchen Lama i 1995. Læs fx artiklen i JP International 26. sept. 2011.


Dalai Lamas besøg i Danmark i februar 2015 har vakt debat med danske politikere om, hvorfor de ikke vil møde ham. Læs debatten i aviser, fx JyllandsPosten lørdag den 24. januar 2015 Ballade om Dalai Lamas besøg.

Læs i The Economist 20. december 2014 nekrologen om den tibetanske aktivist og lærer Tashi Tsering, der døde den 5. dec. 85 år gammel. Hans liv var et eksempel på det undertrykkende regime, som Dalai Lama repræsenterede. Det holdt i århundreder den tibetanske befolkning i armod.


Læs fx Kristeligt Dagblads kronik 17.1.2003: "Tidens Tro - Buddhismen er en falsk ven, som burde få kirken til at tage til genmæle." Dalai Lama http://hhdl.dharmakara.net/ læs fx om Christianity and Buddhism her: http://hhdl.dharmakara.net/hhdlquotes2.html


Tibet Awareness Site læs om den politiske og kulturelle situation her set fra et tibetansk buddhistisk synspunkt: http://tibet.dharmakara.net/


Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk her, men husk den tager ca. 3 minutter at downloade: http://www.tibetexpress.net/en


På hjemmesiden Religious tolerance kan du læse om Vajrayana/tibetansk buddhisme: http://www.religioustolerance.org/budvaj.htm


Vajrayana/diamantvejen/tibetansk buddhime - Karma Kadjy Skolens hjemmeside på dansk: http://buddha.dk/da/buddhisme/index.html


Tibet – en anderledes udfordring af Claude B. Levenson. Forlaget Hovedland 2008. 252 s.

Indholdsoversigt: 1. Hvis Tibet var et eventyr 7, 2. Maos tropper erobrer Tibet 29, 3. Tibetanernes Tibet 53, 4. Kinesernes Tibet 91, 5. De andres Tibet 121, 6. Tibet på den internationale scene 155, 7. Tibet i FN’s skærsild 183, 8. Tibet mellem drøm og mareridt 205, Epilog: Tibets flamme kan ikke slukkes 233, Efterord af Erik Meier Carlsen 237, Kronologi i hovedtræk 246. Vær opmærksom på, at der er mange korrekturfejl i bogen, der kan sinke læsningen. ’I over 50 år har Kina udsat Tibet for en skånselsløs kolonisering og dets folk for store lidelser med det resultat, at tibetanernes unikke kultur i dag er truet. At dominere og undertrykke Tibet er en forudsætning for at dominere Asien.’ http://hovedland.dk/bog/tibet&q=histor.htm Se anmeldelsen af Bo Bjørnvig i Weekendavisen no. 35, 29. august 2008: Vestens hykleri. (S) historie, religion og samfundsfag


Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som "Kalon Tripa" eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. Læs på engelsk her: http://articles.cnn.com/keyword/dalai-lama


Daoisme[redigér]

Andersen, Poul; Heilesen, S. og Mølhave, B: Kinesiske religioner og livsformer. Gyldendal 1990, 313 s. Kapitel 2. Daoismen s.60-118: Indledning. I. Den individuelle praksis. II. Ritualtraditionerne. III. Jesuitternes møde med daoismen.

Læs kort om daoisme på dansk på Kina-portal: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/daoismen.php

Dao de Jing/Tao Te King – visdommens bog. Oversat af Peter Eliot Juhl (Piao Yu-suen). Sphinx Forlag 2010. 2. udgave, 3. oplag, 96 s. Denne klassiske kinesiske visdomsbog rummer kernen i den kinesiske filosofi om yin og yang og skildrer, hvordan energierne forvandles. En bog der på samme tid er let at forstå og meget dyb. Oversætteren har valgt at følge originaltekstens enkle formuleringer, der lægger op til, at læseren selv opnår en dybere forståelse ved at relatere teksten til sin egen aktuelle erkendelsesmæssige situation. Indholdsfortegnelse s. 6-8 og oversigt med Begyndelsesord i alfabetisk orden s. 91-92. http://www.sphinxforlag.dk/?%26Oslash%3Bstens_visdom:Tao_Te_king Forlagets forside tryk her: http://www.sphinxforlag.dk/?Velkommen

Daoisme/Taoism Virtual Library. Her får du en introduktion til daoisme og de klassiske tekster som Dao de Jing og Zhuang Zi, feng shui osv. http://www.vl-site.org/taoism/index.html

Fine artikler om daoisme, læs her: http://www.dmoz.org/Society/Religion_and_Spirituality/Taoism/Articles/

Scroll ned ad siden og find Daoism. Her finder du tekstuddrag af Laozi: Dao De Jing, Zhuangzi http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Religious%20Traditions

Film: "De tre store kinesiske religiøse Traditioner" (28 min.) om kongfuzianisme, daoisme og buddhisme, produceret af Birthe Mølhave og Henrik Hjort Sørensen (systime 1991).

Mølhave, Birthe og Sørensen, Henrik Hjort: Kinesiske religioner i nutiden - i billeder og tekst. Systime 1991, 47 s., s. 16-21 Daoisme.

Daoisme og kunst kan du læse om her: http://www.vl-site.org/taoism/arts.html

Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s. Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, bl.a.: Redaktørernes introduktion s. 7-12 Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Daoisme omtales s. 85, 92. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. kinesiske forfatteres værker. http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/

Tao Te King - se overover under Dao De Jing


Feng shui (= vind vand)[redigér]

Læs kort på dansk om Feng shui - om naturkræfter og energibaner i naturen og mennesket. Teorierne anvendes i dag indenfor fx medicin, boligindretning og byplanlægning. Du skal scrolle ned ad siden, for at se teksten: http://www.fengshuimaster.dk/index.php/om-feng-shui/


Feng Shui redskaber til lykke og harmoni. Små genstande med stor virkning af Birgitte Gärtner. Forlaget Sfinx 2004. Rigt illustreret. 93 s.

Hvad de lykkelige rum kan lære os (s. 8-9 Det magiske kvadrat og de ni afsnit i lykkens filosofi) s. 5-17. De tre kraftkilder (chi-energien i frisk luft, varme og lys) s. 13-17. Kærlighedssymboler: Balsam for hjerte og sjæl s. 18-23. Vejen til rigdom og velstand s. 24-30. Beskyttelse og kraft til huset og dets beboere s. 31-35. Særlige lykkesymboler s. 36-39. Klassiske feng shui-hjælpemidler og –symboler s. 40-79. Vi er, hvad vi udstråler s. 80-92. Tak og Afslutning s. 92-93.

Standardværk baseret på traditionel kinesisk viden. Den handler udelukkende om de mange mystiske småting der kan fremkalde stærke virkninger i hjemmet. Hvis du bevidst anbringer en afbalancerende genstand på det rigtige sted i dit hjem, vil det aktivere de skjulte positive Chi-kræfter der skaber harmoni, forbedrer livskvaliteten og fremkalder en følelse af fred.

Smågenstande har ofte stor virkning for vores oplevelse af såvel psykisk som fysisk velvære. Afbalancerende redskaber indgår som et vigtigt led i feng shui-traditionen og har deres oprindelse i gamle kinesiske symboler. Efter læsning af denne bog vil du uden vanskelighed kunne bruge disse redskaber til gavn for dig selv og dine omgivelser: anbring en glasspiral der hvor du opholder dig eller arbejder, hæng et dragebillede op i et østvendt vindue eller anbring et par delfiner i Venskabs-zonen... Disse smukke genstande kan udvirke sande mirakler.

Bogen indeholder et væld af skønne farveillustrationer der kan hjælpe dig til at vælge de smågenstande der vil kunne tilføre dit hjem ny energi og fjerne ophobninger af negativ energi. På den måde vil du kunne omskabe din bolig til en inspirerende kilde fyldt med strømmende Chi. http://www.detukendtes.dk/feng_shui_redskaber_til_lykke_og_harmoni_-p-28888.html

Se astronomi, biologi, naturgeografi, psykologi og samfunds- og kulturfag.


Feng shui - om naturkræfter og energibaner i naturen og mennesket. Læs her kortfattet på engelsk om qi og samspillet mellem yang og yin. Teorierne anvendes i dag indenfor fx medicin, boligindretning og byplanlægning: http://fengshui.about.com/od/thebasics/qt/fengshui.htm


Læs den kortfattede beskrivelse på engelsk af feng shui i The Sceptic's dictionary her: http://www.skepdic.com/fengshui.html


Folkereligiøsitet[redigér]

Andersen, Poul; Heilesen, S. og Mølhave, B: Kinesiske religioner og livsformer. Gyldendal 1990, 313 s. Kapitel 1. Livsforståelse og folkereligiøsitet s.16-58.


Shamanisme i Kina, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/religion/shamanisme.php


Forfædredyrkelse, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/religion/forfader.php


Qing Ming forfaderfesten, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/kultur/folkekultur/qing-ming/qingming.php


Varseltagning, spådomme, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/divination/divination.php


Chinese Traditional Religion, scroll ned ad siden og find overskriften, læs artiklerne her: http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Religious%20Traditions


Mølhave, Birthe og Sørensen, Henrik Hjort: Kinesiske religioner i nutiden - i billeder og tekst. Systime 1991, 47 s. S. 36-42 Et eksempel på folkereligiøs synkretisme.


Mo Yan: De røde marker. Youth and Adult Roman. Batzer & Co, Roskilde Bogcafé 2016. 560 s.

En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet for anden gang 1937-1945 og hver dag bliver en kamp for at overleve. Mo Yan (= ’Ti stille’, som hans far gav ham som sit gode råd og som han bruger som forfatter) fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed. Den Sorte flod = Den Gule flod = Huang He. Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin. Mo Yan/ Guan Moye, født i Shandong Provinsen, fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.

Indholdsoversigt: s. 4 Personliste.

FØRSTE BOG: RØD SORGHUM ( = en 3 meter høj og 1 m. bred velduftende græsart med høje røde nærende frø) s. 7-126. Kp. 1 s. 8-22 Det var i 1939, den niende dag i den ottende måned ifølge den gamle kalender, og min røverunge af en far var kun lige fyldt fjorten. Kp. 22 s. 22-25 Jeg vendte tilbage til den nordøstlige Gaomi for at nedfælde min families historie, og i den forbindelse iværksatte jeg en grundig undersøgelse af det berømte slag ved Sortefloden som min far havde deltaget i og hvor en japansk general var blevet dræbt. Kp. 3 s. 26-40 Og det var så sandt som det var sagt: da anlæggelsen aaf Jiao-Ping-vejen nåede frem til vores landsby, gik sorghumen på markerne kun op til midt på livet af en voksen mand. Kp. 4 s. 40-62 Soldaterne gik op på floddiget og stillede sig på række mens den røde sol som netop var brudt igennem tågen skinnede ned over dem. Kp. 5 s. 63-79 Farmor var kun lige fyldt seksten år da hendes far giftede hende bort til Shan Bianlang, eneste søn af Shan Tingxiu, en af de rigeste mænd i det nordøstlige Gaomi. Kp. 6 s. 80-93 Far skubbede sorghumstænglerne til side og fløj gennem marken med vores landsby i nordvest. Kp. 7 s. 93-103 Med tokurve knytnævsbrød i et åg over skulderen skyndte farmor sig af sted med Sortefloden sammen med Wang Wenyis kone, som bar på to spande bønnesuppe. Kp. 8 s. 103-115 Spredte sorghumkorn danser over farmors ansigt. Kp. 9 s. 115-126 Mens maskingeværerne fortsatte med at spytte kugler ud kravlede lastbilerne op på den solide stenbro.

ANDEN BOG: SORGHUMVIN s. 127-250. Kp. 1 s. 128-129 Hvordan blev den røde sorghum i det nordøstlige Gaomi forvandlet til en aromatisk bærndevin der havde en honningagtig eftersmag og ikke gav nogen tømmermænd? Kp. 2 s. 130-140 Efter brylluppet vendte farmor hjem til sine forældre, tre dage fløj af sted, og det var igen tid til at rejse tilbage til svigerfamilien. Kp. 3 s. 141-149 Da far havde spist sit knytnævebrød, gik han ned ad floddigets visne græs, der var farvet blodrødt af den nedadgående sol… Kp. 4 s. 150-169 Da farfar myrdede Shan Tiangxiu og Shan Bianlang var han kun fire og tyve år gammel. Kp. 5 s. 169-181 Landsbyens oldermand Shan Femabe vidste at der var noget muggent ved branden den nat. Kp. 6 s. 182-200 Farmor skulle lige til at stige af æslet da oldermand Femabe stoppede hende. Kp. 7 s. 200-209 Det første far fik øje på da farfar havde rystet liv i ham, var en lang og snoet drage som kom flyvende imod dem. Kp. 8 s. 209-227 Fjorten år tidligere havde Yu Zhan’ao stået inde i gården, klædt i rent nybleget bomuldstøj og med en vadsæk over skulderen. Kp. 9 s. 228-237 Efter at farmor havde smidt oldefar på porten med en pakke varme boller, vendte han hjem med sit æsel. Kp. 10 s. 237-248 I 1923, på den tre og tyvende dag i den tolvte måned - dagen hvor man sender Køkkenguden til himmels for at aflægge rapport – blev farmor kidnappet af nogle mænd fra Plethals’ bande. Kp. 11 s. 248-249 Far og farfar vendte hjem til vores forladte sønderskudte hus hvor de gravede halvtreds sølvmønter ud fra et gemmested i væggen.

TREDJE BOG: HUNDELIV s. 251-353. Kp. 1 s. 252-261 Menneskehedens glorværdige historie er fuld af legender og erindringer om hunde … Kp. 2 s. 261-273 Japanerne trak sig tilbage. Kp. 3 s. 273-288 Mor og min tre år gamle morbror havde allerede tilbragt et døgn i den udtørrede gamle brønd. Kp. 4 s. 289-303 Far, Wang Guang (hankøn, femten år, lavstammet og mørk i huden) … Kp. 5 s. 303-305 Tid: seksogfyrre år senere. Kp. 6 s. 305-309 Jeg var femten på det tidspunkt. Kp. 7 s. 309-330 Under kvinden Lius kærlige omsorg kom mor langsomt til hægterne igen. Kp. 8 s. 330-339 Rødes bid var ikke trængt så dybt ind, muligvis fordi far havde haft to par bukser på, men det var stadig alvorligt: hunden havde bidt hul i hans penis og revet pungen i stykker, så en oval testikel på størrelse med et vagtelæg hang og dinglede i en tynd hvid streng. Kp. 9 s. 339-353 Farfar bankede på væggen med knoerne.

FJERDE BOG: SORGHUMBEGRAVELSE s. 355-476. Kp. 1 s. 356-372 I den grusomme fjerde måned lægger frøerne, som har parret sig i det klare stjerneskær over Sortfloden … Kp. 2 s. 372-394 På trods af nattens uforudsete hændelser stod datoen for farmors begravelse ikke til at ændre. Kp. 3 s. 394-401 Iklædt sørgetøj af hamp stod far sydvestvendt på en høj taburet … Kp. 4 s. 401-413 Ved midnatstid, da alle riterne var overstået, råbte begravelsesmesteren ”Påbegynd processionen!”. Kp. 5 s. 414-433 Efter det mørke og regnfulde efterår i 1939 fulgte vinterens bitre kulde. Kp. 6 s. 433-437 Lian’er og farfar elskede vildt i tre dage og tre nætter. Kp. 7 s. 438-442 Jernnæverne gjorde en hest klar og lod far og farfar sidde op. Kp. 8 s. 442-455 Cao Mengjius listige strategi udryddede med et enkelt slag alle banditterne som var under farfars ledelse i det nordøstlige Gaomi. Kp. 9 s. 455-476 Da maskingeværerne bag diget havde smældet i tre minutter, tav de et øjeblik.

FEMTE BOG: GÅDEFULD DØD s. 477-560. Kp. 1 s. 478-479 Det var de fyldige læber, dybrøde som modne druer, som gjorde anden farmor Lian’er så uimodståelig. Kp. 2 s. 479-483 Den morgen var himlen klar og vidunderlig blå … Kp. 3 s. 483-489 Nogle landsbybeboere som havde været inde for at sælgge stråsandaler, vendte tilbage og fortalte at Gaomi by var blevet indtaget af japanerne og at Solens flag vajede uden for byporten. Kp. 4 s. 489-506 Tidligt om morgenen vækkede lyden af et skud uden for landsbyen anden farmor af en drøm hvor hun var oppe at toppes med farmor. Kp. 5 s. 507-518 Dagen efter ankom farfar til Saltesund. Kp. 6 s. 518-527 Far huskede tydeligt at kærren med den halvdøde anden farmor og lille fasters lig ankom til vores landsby ved middagstid. Kp. 7 s. 528-537 Den tretyvende dag i den tolvte måned 1973 fejrede Attenstik Geng sin firsårs fødselsdag. Kp. 8 s. 537-547 Da Koppearrede Cheng havde hjulpet djævlene med at opspore hvert eneste sandalmagerværksted i landsbyen og sprænge dem i luften, blev han endelig sat fri. Kp. 9 s. 548-554 Efter at farmor havde vasket hende med varmt vand skreg anden farmor ikke længere. Kp. 10 s. 555-559 Ti år efter at jeg forlod min landsby står jeg nu atter her foran anden farmors grav … s. 560 Oplysninger om udgivelsen fra 1987 i Kina, 2016 i Danmark.

http://www.batzer.dk/produkt/mo-yan-de-roede-marker/

Anmeldelser:

«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★ «Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN. «Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW. WEEKENDAVISEN 23. sept. 2016 Bøger s. 2 Birte Weiss: Patrioter marineret i brutalitet. “Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.”

(S) AT 2013 og Tværfag, astronomi, biologi, dansk, historie, psykologi, religion og teknologi.


Islam[redigér]

Ifølge Adherents.com var der i 2000 22 millioner muslimer i Kina, dvs 2% af befolkningen. Ifølge online-leksikonet Wikipedia er der op mod 20 millioner muslimer i Kina. Ud af Kinas 55 officielt anerkendte minoriteter er 10 overvejende muslimske.

Ifølge historiske kilder kom de første muslimer til Kina allerede i år 650, da den islamiske profet Muhammeds onkel, Sa`ad ibn Abi Waqqas blev sendt som officiel gesandt til kejser Gaozong. Gennem århundrederne har muslimerne så spredt sig til alle dele af Kina. Den største koncentration findes i landets vestlige regioner. Det største antal muslimer er i dag at finde i provinserne Xinjiang, Gansu, Ningxia, Yunnan og Henan. Læs mere her: http://dk.radio86.com/rejser/rejsemaal/7763/den-store-moske-i-xian-islams-kinesiske-vugge.


Klassisk og Moderne Islam – Grundbog til islam af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner: 1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper. S. 11-61, tekster s. 62-86. 2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164. 3. del ser på islam i Danmark. Her er der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209. Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006. Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215. http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html

"Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam. Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


Konfrontation eller dialog? af Jens M. Steffensen og Ole Bjørn Petersen. Systime 2006, 186 sider, 160 kr. Stikordsregister. http://www.islamtekster.systime.dk/

Kp. 1 Vesten og den muslimske verden s. 11-19, Kp. 2 Forholdet til andre kulturer/religioner s. 21-30, Kp. 3 Muhammed, Koranen og Sharia s. 31-54, Kp. 4 Islams reaktion på den moderne verden s. 55-82, Kp. 5 Globalisering og globaliseret islam s. 83-94, Kp. 6 Tekster s. 95-174. Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-748


Sirat Rasul Allah – uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767). Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var. Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html se og tryk også her: undervisningsforslag


Al-Bukhari: Hadith-samling – uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.

Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næst efter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere. Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70. http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html se og tryk også her: undervisningsforslag


Suppler med islam i Kina, fx artikel i JyllandsPosten 19. juli 2008: I tørken blomstrer islam og artikel 6. august 2008: Kinesisk politi.


Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen. Læs om Islam her: http://www.relguide.sdu.dk/islam.html


Islamisme – en orientalsk totalitarisme af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013. 312 s.

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt: Forord s. 7-11 Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27 (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45 (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74 (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93 (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128 (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150 (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den islamiske civilisation som projekt s. 151-179 (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154, Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216 (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269 (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt "Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på." Uffe Østergård i Information, oktober 2013. http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse: "Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden" Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014. http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/ Citat fra anmeldelse: “Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau". Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse: “... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." Kasper Støvring, Berlingske Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

Vær opmærksom på , at den kinesiske regering opfatter de sunni-muslimske uighurer, et folkeslag der primært lever i den nordvestlige kinesiske provins Xinjiang Uighur Autonome Region som potentielle terrorister.

(S) Se Almen studieforberedelse under Globalisering samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag


Jødedom[redigér]

Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen. Læs om Jødedom http://www.relguide.sdu.dk/jodedom.html


Kalender, kosmologi og horoskop[redigér]

Den kinesiske Almanak (traditional kalender) Tong shu, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/almanak.php


Kinesisk måne (Yinli) – sol (Yangli) kalender, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/jie-qi.php


Kinesisk traditionel kosmologi, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/kosmologi/kosmos.php


Kinesisk astrologi og horoskop, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/astrologi.php


De tolv dyretegn, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/12dyretegn.php


Horoskop, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/horoskob.php og antecedanten (dvs. noget, der går forud), på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/ascendanten.php


Ba Zi - Skæbnens fire søjler, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/4soejler.php


Yang og Yin, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/yin-yang.php YinYangskolen, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/yin-yang.php


De fem elementer, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/elementer.php


Trigram (Kinesisk: bā guà "otte billeder") er et grundlæggende begreb i klassisk kinesisk filosofi, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/trigram.php


Zi Wei Dou Shu (Purple Star Astrology) http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/astrologi/ziwei.php


Få en flot beskrivelse på engelsk af det kinesiske traditionelle kalendersystem m. illustrationer: http://www.friesian.com/chinacal.htm


Den traditionelle kinesiske kalender på engelsk, læs her: http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-chinese.html Islams kalender http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-islamic.html Den traditionelle jødiske kalender http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-jewish.html Den traditionelle kristne kalender http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-christian.html


Kinas Kommunistiske Parti[redigér]

(se også neden under Maoisme som civilreligion)

Læs Jes Randrups oplysende artikel: Kinas røde religion om en tur med det officielle Kina for at få at se på den overbevisning, der er kommunistpartiets indre drivkraft. Læs artiklen Jyllands-Posten 26.juni 2011.


Kinas Kommunistiske Parti, KKP, blev grundlagt 1. juli i 1921 i Shanghai af 12 personer, bl.a. Mao Zedong, som repræsenterede Hunanprovinsen. I 2011 fejres partiets 90 års fødselsdag. Læs om partiets historie her: http://www.leksikon.org/art.php?n=2920#toc4


Kinesiske guder og legender[redigér]

Kinesisk mytologi, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/mytologi/mytologi.php


Kinesiske guder, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/mytologi/guder.php


Det kinesiske køkken historisk og mytologisk set

Når man byggede et hus i Kina, var køkkenet det centrale rum, som resten af huset blev bygget op omkring. I den kinesiske folketradition er Zao Jun eller køkkenguden, den som beskytter de fleste hjem og familier i Kina. Han er den fornemste blandt husets skytsguder, der fungerer som husgud, ven, mentor og spion. Ifølge traditionen placeres køkkengudens statue eller billede i køkkenet hvor han observerer hvad familien har for sig, og rapporterer videre om det til den højeste af herskerne, Jadekejseren, inden da har man smurt hans læber med honning for at forsøde han ord. På dem 23. dag i den 12. måne-måned sendes køkkenguden til himmels. Det sker ved, at han billede bliver brændt uden for huset, hvorefter køkkenguden farer af sted for at aflægge rapport til Jadekejseren – Himlens Hersker – om familiens tilstand og opførsel. Læs mere her: http://www.kina-portal.dk/kultur/mad/kinesisk-mad-historisk.php


Kinesiske myter og fortællinger: Skabelsen, Hu Yi og de ti sole, Drømmen om månen eller Chang'e og den grusomme kejser, på dansk. Læs her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/mytologi/myter.php


Legender og guder illustreret hjemmeside, læs her: http://chineseculture.about.com/library/weekly/topicsub_myths.htm


Fyldig oversigt over kinesiske guder og legender, fx Mulan http://chineseculture.about.com/library/weekly/topicsub_myths.htm


Kinesiske religioner og japansk shinto[redigér]

Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne. Artikel af Esben Andreasen i Religion – Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 2, 2009, s. 43-50.


Kongfuzianisme - Kinas store statbærende tradition - og ny-kongfuzianisme[redigér]

26. okt. 2018 Ny serie i Weekendavisen Ideer udforsker, hvordan Riget i Midten tog form, s. 8-9: Fremmedartet: Hvad betyder Konfutse for Kinas udenrigspolitik? Artikel af Peter Harmsen. Dette er den første artikel i en række, som vil udforske de ideer og begivenheder, der har formet det Kina, vi ser i dag.


Andersen, Poul; Heilesen, S. og Mølhave, B: Kinesiske religioner og livsformer. Gyldendal 1990, 313 s.

Kapitel 3. Den kongfuzianske tradition s. 120-212: I. Fra forfaderdyrkelse til statskult. II. Den klassiske kongfuzianske grundlæggelsesperiode 500-200 f. Kr. III. Kongfuzianismen etableres som statsideologi 200 f. Kr.-1000 e. Kr. IV. Ny-kongfuzianismen fra 1000-tallet.


Læs kort om Kong Fuzi (551-479 f.v.t.) (ca. 3 A-4 ark) på dansk og om kongfuzianismen på Henrik Strubes hjemmeside Kina Portal. Der er også et link med billeder af det kongfuzianske tempel og familiens palads i Kong Fuzis hjemby QufFu: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/kongfuzianisme.php Kongfuzi, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/kongfuzi.php Det kongfuzianske temple i Cu Fu: http://www.kina-portal.dk/filosofi-religion/filosofi/kongfuzi-tempel.php


Supermagten Kina – mirakel eller mareridt Af Flemming Ytzen. Politikens Forlag 2008. 287 sider, 249 kr.

En spændende bog som skitserer Kinas forvandling frem til i dag. Bogen behandler bredt udvalgte emner dog med et særligt fokus på samfundsmæssige problemstillinger. Bogen har et rigt indeks som gør emner og stikord lettilgængelige. Af særlig interesse for religionsfaget: -Den åndelige vejleder er genfødt.Sammenhængskraften findes i fortiden.(s.200-212) http://www.politikensforlag.dk/Historie/Verdenshistorie/Supermagten_Kina(9788756784634).aspx Læs også Flemming Ytzens hjemmeside til bogen, hvor han opdaterer fra 2010 -, der kan du også læse anmeldelser af bogen: http://www.supermagtenkina.dk/

Kinas kongfuzianske civilisation og globalisering[redigér]

Samuel P. Huntingtons: Civilisationernes sammenstød? i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49. Læs artiklen på dansk her: http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ Essayet er udgivet i bogform, udgivet af Informations forlag, 2006, 64 sider. Læs uddrag af Martin Krasniks forord til det her: http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-143-4 Huntingtons artikel blev udvidet og uddybet på fornem vis i bogen: Samuel P. Huntington: CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. MOD EN NY VERDENSORDEN. People’s Press 2006, på dansk 2006. Første engelske udgave fra1996. 504 sider.

Noteapparat og særdeles brugbart stikordsregister med mange henvisninger til religion – Kina og den kongfuzianske civilisation [Den kinesiske civilisation bygger på Konfucius' lære (ca. 555 f.Kr.-479 f.Kr.) ] mangler i stikordsregistret, derfor er der henvisninger til Kina sat i parents under de enkelte afsnit her under. Henvisninger til stikordet 'religion' er sat i kantet parentes.

Forord af Huntington 29 (30) I En verden af civilisationer Kapitel 1: Den nye tidsalder i international politik 35 Indledning: Flag og kulturel identitet 35 En multipolær og multicivilisatorisk verden 37 Andre verdener? 47 (52) At sammenligne verdener: Realisme, forenkling og forudsigelser 57 (60-61) Kapitel 2: Civilisationerne før og nu 63 Civilisationers karaktertræk 63 (63, 66-67, 69-70) Relationer mellem civilisationer 74 (75, 77, 80) Kapitel 3: En universel civilisation? Modernisering og vestliggørelse 85 Universel civilisation: Hvad betyder det? 85 (94, 96) Universel civilisation og dens kilder 98 Vesten og moderniseringen 101 (102,104, 105, 107) Reaktioner på Vesten og moderniseringen 109 (109, 114) II Forandringer i magtbalancen mellem civilisationer Kapitel 4: Vesten på retur: Magt, kultur og indigenisering 119 Vesten på retur 119 (124-129 også tabeller, 130-132) Indigenisering: De ikke-vestlige kulturers genopdukken 133 (136, 138) La revanche de Dieu (Gud vender tilbage) 138 (141,144) Kapitel 5: Økonomi, demografi og udfordrercivilisationer 148 (148) Asiens styrke og selvbevidsthed 149 (149-157) Den Islamiske Genkomst 158 Nye udfordringer 173 III Den nye orden mellem civilisationer Kapitel 6: Kulturbevidsthedens ændring af international politik 177 At finde sin plads: identitetens politik 177 (182) Kultur og økonomisk samarbejde 184 (186, 190) Civilisationernes opbygning 191 (194) Splittede lande: Mislykkede civilisationsskift 196 (216) Kapitel 7: Kernestater, koncentriske cirkler og civilisationernes orden 219 Civilisationer og orden 219 (219) Samhørighed i Vesten 222 Rusland og dets nære udland 230 Storkina og dets økonomiske interesser 236 (236-245) Islam: Bevidsthed uden sammenhængskraft 245 IV Sammenstødene mellem civilisationer Kapitel 8: Vesten og resten: Konflikter mellem civilisationer 255 Vestlig universalisme 255 (255, 257) Våbenspredning 259 (259, 261-264) Menneskerettigheder og demokrati 268 (270, 272-273) Indvandring 276 Kapitel 9: Civilisationernes globale politik 288 Kernestater og brudlinjekonflikter 288 Islam og Vesten 291 Asien, Kina og Amerika 303 (303-331) Civilisationer og kernestater. Nye alliancer 331 (331-340 med figur) Kapitel 10: Fra overgangskrige til brudlinjekrige 341 Overgangskrige: Afghanistan og Golfen 341 Hvad kendetegner en brudlinjekrig? 349 (350) Udbredelse: Islams blodige grænser 353 (354-355, 358) Årsager: Historie, demografi, politik 359 (366) Kapitel 11: Dynamikken i brudlinjekrige 368 Identitet: Civilisationsbevidsthedens fremkomst 368 Solidaritet i civilisationer: Beslægtede lande og diaspora 376 (380) At bremse brudlinjekrige 403 V Civilisationernes fremtid Kapitel 12: Vesten, civilisationerne og Civilisation 417 Er Vesten ved at forny sig? 417 Vesten i verden 426 Civilisationskrige og verdensorden 432 (433) Civilisationernes fællestræk 440 (441-442) Noter 447


Tryk Confucianism på denne Chinaknowledge side og få en introduktion: http://www.chinaknowledge.de/Literature/Religion/religions.html


Scroll ned ad siden til overskriften Religions, vælg Confucianism. Perioden dækker fra 500 f. v. t. til 1500-tallet. Der finder du væsentlige tekster oversat til engelsk. http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Cultural%20Origins


Kinesisk filosofi er overskriften, men Confucianisme er også en religion, læs artiklerne: http://www.friesian.com/history.htm#china


Artikler og links til kongfuzianisme - også ny-kongfuzianisme i dag: http://www2.kenyon.edu/Depts/Religion/Fac/Adler/Reln471/links471.htm


Tu Weiming, Harvard-Yenching Professor of Chinese History and Philosophy and of Confucian Studies’ hjemmeside med bl.a. CV http://tuweiming.com/index.html og følgende artikler: The Humanist Spirit of the Confucian Intellectual (1996) http://tuweiming.com/lecture.1.html Body, Body Politic and The Way (1996) http://tuweiming.com/lecture.2.html Family, Nation, and the World (1996) http://tuweiming.com/lecture.3.html The Ecological Turn in New Confucian Humanism (20019 http://tuweiming.com/lecture.5.html The Confucian Perception of Religious Pluralism: Globalization and Diversity (2001) http://tuweiming.com/lecture.6.html A Confucian Response to the Feminist Critique (2001) http://tuweiming.com/lecture.7.html Confucian Humanism as a Spiritual Resource for Global Ethics (2001) http://tuweiming.com/lecture.8.html


Film: "De tre store kinesiske religiøse Traditioner" (28 min.) om kongfuzianisme, daoisme og buddhisme produceret af Birthe Mølhave og Henrik Hjort Sørensen (systime 1991). Er desværre udgået 2011.


Mølhave, Birthe og Sørensen, Henrik Hjort: Kinesiske religioner i nutiden - i billeder og tekst. Systime 1991, 47 s., s. 22-27 Kongfuzianisme.


Confucius-statue på Den Himmelske Fredsplads 11/1-21/4 2011 Regeringen i Beijing rejste 11. januar 2011 en 7,9 meter høj bronzestatue på en 1,6 meter høj marmorsokkel, ialt 70 ton, af samfundsfilosoffen Confucius (Kong Fu Zi 551-479 f.v.t.) på Den Himmelske Fredsplads, lige ved det kendte portræt af Mao, som hænger på indgangen til Den Forbudte By. Confucius levede for over 2.500 år siden, men hans idéer om moral lever stadig i bedste velgående i Kina. I de maoistiske 60'ere blev hans idéer anset som reaktionære, men i dag regnes confucianismen som en helt central del af kinesisk kultur. Den kinesiske præsident Hu Jintaos mantra om at opbygge et 'harmonisk samfund' kunne lige så godt stamme fra Kungfutse selv. Scroll ned ad siden og se billlede af statuen her: http://www.supermagtenkina.dk/ Læs her på Radio86: http://dk.radio86.com/livsstil-i-kina/hallo-beijing/hallo-beijing-kommunisterne-kan-bruge-konfutse-igen Læs denne artikel fra Politiken 2006 http://i.pol.dk/udland/ECE143863/kungfutse-goer-comeback/ No. 48 af Kinabladet har billeder af Confucius på forsiden og et referat af Bent Nielsens foredrag 2500 år med Kongfutse s. 20-24, se og læs her: http://kinabladet.dk/ No. 50 af Kinabladet har en kort artikel af Flemming Poulsen: Her skulle den alligevel ikke stå s. 7 om flytningen af statuen om natten til 21/4 2011 til statuehaven bag Nationalmuseet, læs her: http://kinabladet.dk/ Den kinesiske regering har afsat 61,5 milliarder kroner til at etablere 100 Kungfutse-centre rundt om i verden inden 2010. I Danmark blev Copenhagen Business Confucius Institute åbnet 5.8.2008. Læs mere her: http://www.cbs.dk/en/research/departments-and-centres/department-of-international-economics-and-management/copenhagen-business-confucius-institute

Se under undervisningsforslag om statuer


Kristendom[redigér]

På religion.dk kan du søge Kina og få nye oplysninger om kristendom i Kina her: http://undervisning.religion.dk/search?SearchableText=Kina


Kina fremtidens land - også for dets kristne kirke. Tidligere vicegeneralsekretær i Danmission Jørgen Nørgård Pedersen informerer i 2019. Hvert år døbes 2 millioner kinesere i den stærkest voksende kirke i verden i dag. Kirkevækst og menneskerettigheder, fængslinger af kristne og nedrivninger af kirker samt frihed for menigheder og bygning af nye og store kirker i de seneste 11 år.


Yan, Lianke: De Fire Bøger. Roman. Gyldendal 2018. e-bog og hæftet. 315 s. I Distrikt 99 i en kinesisk arbejdslejr gennemgår Forfatteren, Musikeren, Forskeren og Teologen – og hundreder andre som dem – et genopdragelsesprogram for at genskabe deres revolutionære iver. I spidsen for denne proces er Barnet, der excellerer i drakonisk regelmageri, overvågning og konfiskering af højt skattede bøger. Det er livet i Distrikt 99, og sådan har det været i lang tid. Men så rammer uvejret dem, og det efterfølges af de ”tre bitre år”. Staten overlader de indsatte til sig selv, og så starter kampen for overlevelse. Gennem fire skæbner fortæller De fire bøger - skrevet af den kinesiske forfatter Yan Lianke - historien om Den Store Hungersnød, en af de mest ødelæggende og kontroversielle perioder i kinesisk historie.

Indholdsoversigt: Underafsnit og så stikord eller sætning første gang de bliver nævnt. s. 5 Denne bog er dedikeret til den glemte historie og til dens millioner af intellektuelle, både afdøde og overlevende.

Kp. 1 s. 7-21 (1. Himlens Barn, s. 13-16. Han går på jorden. s.7-11, Husene i Genopdragelseszonen skilte himmel og jord. s. 7, Lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. s. 7, Barnet læste de ti befalinger, som var ti forbud s. 8, Diplom s. 9, De højerestående er i byen s. 9, Alle skal dyrke mindst tre til fem mu/1/15 hektar jord hver s. 9, Udbytte i jin/0,5 kilo s. 9, Smelte stål af jern s. 9, ”Hvis I vil flygte, har jeg/Barnet blot en bøn. … så hak mig midt over s. 10, Gud skabte to store lys s. 10, 2. Himlens Barn, s. 19-23. Menneskene opdyrkede jorden og såede hvede i kappestrid om det største udbytte s. 11, Den Gule Flods bredder s. 11, Dette var Zone99. s. 11, Uanset hvor de kommer fra og uanset hvad de er, så skal de alle uden undtagelse arbejde her i deres ansigts sved s. 12, På træstammen hang et billede af Jomfru Maria s. 13, ”Sig: Jeg er pervers.” s. 14, En kvinde havde blodsprængte vabler på hænderne. 15, 3. Himlens Barn, s. 39-43. Barnet stillede ikke høje krav s. 15, Mødet fandt sted i Barnets hus s. 16, Barnet tillod ikke Forfatteren at gå s. 16, De højerestående har allerede fundet en titel til dit værk. Optegnelser om kriminelle. s. 17, 4. Himlens Barn, s. 43-48. Ingen var på vej i marken med redskaber over skulderen. s. 18, Dokumentet var ganske kort, en bekendtgørelse om, hvilke bøger det var tilladt at læse i Genop-zonen. s. 19, De syv vismænd fra Wei og Jin. I Teologens seng fandt de Det Gamle Testamente. s. 19, Forfatterens tre trækasser fyldt med bøger også udenlandske romaner s. 20, Professoren har bl.a. Drømmen om det røde værelse s. 20, Musikeren har kun udenlandsk slik s. 20).

Kp. 2 s. 21-36 (1. Det gamle leje, s. 1-2. Som en båd, der flyder med strømmen, begyndte jeg/Forfatteren at skrive. s.21, Den berømte Forfatter skulle nedskrive hver eneste lille detalje om de kriminelle i Z99. s.21, 2. Det gamle leje, s. 7-10. Z99 lå på det centrale sletteland omtrent fyrre km. syd for Den Gule Flod. s. 23, Hovedkvarteret lå i en markedsby. s.24, I vores Z99 var der i alt et hundrede syv og tyve personer, hvoraf femoghalvfems procent var intellektuelle. s. 24, Li = 500 m. s. 24, Pågriber man en flygtning, får man tre måneders ferie s. 25, 3. Optegnelser om kriminelle, s. 9 (uddrag). Den smukke unge musiker havde et eksemplar af Kameliadamen i lommen, når hun gik i marken. s. 27, 4. Det gamle leje, s. 17-22. Jeg nedskrev alt, hvad jeg havde set og hørt s. 27, Visse dele gemte jeg i min skuffe, de øvrige indleverede jeg. s. 27, Jeg var den, Barnet havde størst tillid til i Z99. s. 28, Alle såede og trak i tovene. s. 29, Laboratorieassistenten på et universitet s. 30, 5. Det gamle leje, s. 29-32 (uddrag). Netop da smilte lykken til Laboranten, og han stod til sin store forbløffelse lige foran det par, han havde ledt efter. s. 33).

Kp. 3 s. 36-55 (1. Himlens Barn, s. 59-64. Hvad Barnet oplevede i byen var helt uforglemmeligt. s. 36, Amtslederen sagde, at om et øjeblik ville røde blomster dale ned fra loftet s. 38, 2. Himlens Barn, s. 91-97. I løbet af vinteren, hvor der ikke var noget at lave i Z99, var der nogle, som tog bøger med hen til Barnet og spurgte:”Må jeg læse denne bog?” s. 41, ”Er I alle fast besluttede på at levere femten tusinde jin per mu?”råbte Barnet. s. 43, 3. Det gamle leje, s. 43-51. I den første husrække var kvindernes fjerde deling indkvarteret. s. 46, Forfatteren havde allerede fået syv små blomster. s. 47, 4. Himlens Barn, s. 98-103. Barnet sad og varmede sig ved ilden og fodrede den med de bøger, han havde konfiskeret, da døren røg op, og Teologen trådte ind. s.49, Hymer var en bog i stort format på blankt papir og med farveillustrationer på hver side. s.50, Teologen modtog 15 blomster. s. 51, 5. Himlens Barn, s. 105-111. Barnet rejste til distriktsbyen. s. 51, Det var egentlig ikke meningen at Z99 skulle inddrages i stålproduktionen. s. 51).

Kp. 4 s. 55-59 (1. Optegnelser om kriminelle, s. 53. Siden folk havde været vidne til Professorens henrettelse, var der faktisk ingen, der havde sagt noget som helst. s. 55, Det gjaldt især Humanisten. s. 55, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 64 (uddrag). Laboranten havde oprindelig kun elleve blomster s. 56. 3. Optegnelser om kriminelle, s. 66 (uddrag). Det er en lægesaks, og hun er læge, så medmindre hun har misbrugt sin stilling og taget den med, hvor kommer den så fra? s. 57, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 70-71. Musikerens borgerlige tankegang er ved at ændre sig til en korrekt tankegang, s. 58).

Kp. 5 s. 59-79 (1. Det gamle leje, s. 69-81 (uddrag). Således sendte stålkampagnen under bulder og brag chokbølger gennem landet. s. 59, To uger senere ankom en hestevogn fra hovedkvarteret for at hente stålet, og Z99 blev belønnet med halvtreds jin fedt svinekød og tredive jin okse- og lammekød. s.60, Laboranten til Forfatteren ”Kommer du, eller kommer du ikke?” s. 63, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 129-130 (uddrag). Humanisten og Musikeren har et illegitimt forhold til hinanden. s. 64, 3. Himlens Barn, s. 111-113. Laboranten fik aldrig grebet de to syndere i hor. s. 65, Disse to kugler var, hvad seks ovne kunne levere. s. 66, Humanisten og Musikeren blev arresteret. s. 66, Musikeren var ”klavervirtuos” s. 67, 4. Det gamle leje, s. 100-108 og s. 133-139. Da Laboranten hørte, at de var blevet pågrebet, forlod han sin post ved ovnen s. 69, Laboranten råbte: ”Jeg ved, hvor jeg kan finde råjern! Hvad får jeg til gengæld, hvis jeg finder det?” s. 74, 5. Det gamle leje, s. 139-145. En fuldstændig forbløffende begivenhed fandt sted i Z99, s. 74).

Kp. 6 s. 79-80 (Optegnelser om kriminelle s. 140-141 (uddrag). Laborantens afrejse blev en fordel for Z99. s. 79).

Kp. 7 s. 80-104 (1. Det gamle leje, s. 187-197. Alle livede op og kastede sig ud i alle slags gøremål s. 80, Magnetjernsten s. 84, Barnet og Laborantens opdagelse af kunsten at smelte sort sand til stål kunne løse vores problemer s. 84, En hestevogn med en sækfuld magneter og Humansiten og Musikeren med papirhatte på hovedet, hvor der stod Kriminel s. 85, 2. Det gamle leje, s. 198. Næste morgen stod alle i Z99 op før daggry og begav sig af sted til Den Gule Flod. s. 88, 3. Himlens Barn, s. 181-183. Humanisten forblev tavs. s. 89, 4. Det gamle leje, s. 199-210 (uddrag). Z99 lå godt firs li fra Den Gule Flod s. 91, Sletten var et dække af hvidt alkalisk salt. s. 92, 5. Himlens Barn, s. 200-205 (uddrag). Således skete det s. 95, Klumper af stål blev stablet op foran Barnets telt. s. 95, ”Du har begået en forbrydelse”, sagde Barnet til Teologen. ”For det første har du smuglæst Bibelen … ” s. 98, 6. Himlens Barn, s. 209-214. Stålet skulle udstilles i hovedstaden s. 100, Laboranten havde studeret fysik og metalurgi. s. 102, Barnet sad i kærren, og Teologen trak den. ”Jeg har ikke brændt din Bibel. Jeg har kun givet dig en bøde … s. 104).

Kp. 8 s. 105-114 (1. det gamle leje, s. 300-309. Hvem blev benådet? s. 105, I tiden op mod nytårsfestivalen kom der flere og flere smelteovne på begge sider af floden. s. 105, Barnets telt var fyldt med røde blomster, diplomer og røde stjerner. s. 106, 2. Himlens Barn, s. 261-262 (uddrag). ”jamen, så lad mig da dø her!”” sagde Humanisten hovmodigt og forlod det røde værelse med et koldt smil. s. 109, 3. Himlens Barn, s. 263-269 (uddrag). Barnet råbte højt: ”Det sneer … Vi går glip af en kæmpe chance … Z99 har endelig smeltet et hundrede tons stål! s. 111, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 181-183 (uddrag). Barn, du må ikke under nogen omstændigheder lade dem forlade Genop-zonen s. 114). Kp. 9 s. 115-135 (1. Himlens Barn, s. 270-275. Bogholderen vejede af …”I er de første, der har leveret et hundrede tons!” s. 115, 2. Det gamle leje, s. 317-327. ”De højerestående har meldt klart ud, at nogle af jer vil få tilladelse til at tage hjem i forbindelse med nytårsfestlighederne” s. 119, Alle vidste, at hvis man skulle omsmelte de fem segl til stål … skulle de bruge det hårdeste træ, de kunne skaffe s. 123, Humanisten tænkte, at man i støbeformen burde indgravere navnet på zonen og Barnet samt måned og dato s. 129, 3. Himlens barn, s. 275-281. Teologen trækker kærren med den tunge femtakkede stjerne s. 1331, Han valgte at fortælle Barnet den smukkeste historie fra Bibelen. Historien om Jesus fødsel s. 132).

Kp. 10 s. 135-147 (1. Himlens Barn, s. 280-300. En provinshovedstad er større end en distriktsby. En distrikstsby er større end en amtsby, og en amtsby er mere livlig end en markedsby. s. 135, ”Har du nogensinde været i hovedstaden?” Barnet rystede på hovedet. s. 140, Næste dag tog de til Kaifeng. Byen havde været hovedstad under Song-dynastiet … s. 142, ”Guvernøren har allerede besluttet, at det er stålet med Loyalitet indgraveret, der skal præsenteres i hovestaden.” s. 143, Guvernøren:”… Kan du overbevise dine folk om at anlægge en forsøgsmark, der giver titusinde jin hvede per mu? … så skal jeg ledsage dig til Beijing og … i Zhongnanhai”. s. 146).

Kp. 11 s. 147-169 (1. Himlens Barn, s. 305-311 (uddrag). Barnet aflagde beretning i hovedkvarteret i markedsbyen om mødet i provinshovedstaden. s. 147, De to uger, han havde været væk, føltes som en evighed. s. 148, 2. Det gamle leje, s. 340-347 (uddrag). Barnets telt var brændt ned. s. 150, 3. Himlens Barn, s. 312-320. I skumringen begyndte de at rejse et nyt telt til Barnet. s. 153, Humanisten sagde: ”Jeg ved, hvem der har løjet for dig. Jeg kunne give dig mindst tyve navne, men jeg vil ikke.” s. 157, Guvernørens egen Mauserpistol s. 159, 4. Det gamle leje, s. 350-359. Jeg/Forfatteren ville endelig være en fri mand… jeg kunne for evigt vende hjem til min kone og mine børn. s. 161, Vagten, jeg skulle afløse, var projektingeniør fra nationalinstituttet for byggeteknik og planlægning … havde vundet priser i Vesten. s. 163, Rædselsslagen så Forfatteren fire maskerede personer komme gående imod ham s. 167).

Kp. 12 s. 170-202 ( 1. Det gamle leje, s. 381-386. Da foråret kom, forlod vi lejren ved Den Gule Flod og vendte tilbage til zonen for at luge og gøde hvedemarkerne. s. 170, Jeg/Forfatteren gik hen og bankede på Barnets dør s. 172, 2. Det gamle leje, s. 386-411. Jeg forlod zonen… og byggede en hytte s. 174, Barnet kom her … ”Hvis du ikke kan dyrke hvede med aks større end hirse, så skal du skyde mig og bagefter begrave mig her …” s. 177, 3. Det gamle leje, s. 392-400. Siden da besøgte Barnet kun sjældent den tilsandede gravhøj. s. 179, Jeg havde besluttet, at titlen skulle være ”Det gamle leje”. s. 180, ” En Genop-zone er et enestående fænomen i dette land og har sin egen helt specielle historie. s. 181, Jeg/Forfatteren hældte to skålfulde blodvand ned i hullerne omkring rødderne …s. 182, Så fra den dag af skrev jeg hver dag om væksten og udviklingen af mine et hundrede tyve hvedeplanter. s. 183, 4. Det gamle leje, s. 401-419. Min hvede voksede med en rasende fart … s. 186, Forstenet stod jeg og så, hvad jeg havde frygtet. Min hvede – lå knækket … s. 190, For disse otte og fyrre hvedeplanters skyld snittede jeg mig i alt to og fyrre gange i fingre osv. s. 196).

Kp. 13 s. 202-221 (1. Himlens Barn, s. 340-350. Uden røde blomster og diplomer blev Barnet dybt ulykkelig. s. 203, en højerestående: ”Vil I ikke gerne dyrke majs for fædrelandet med kolber så store som hammere?” s. 205, 2. Himlens Barn, s. 391-396. Alle troede på, at blod kunne give en helt usædvanlig afgrøde. s. 208, Så alle gav blod. Majsskuddene på forsøgsmarken voksede hurtigt. s. 208, ”Hvorfor er der ingen kolber?” s. 211, 3. Himlens Barn, s. 397-406. Det regnede i 40 dage s. 212, Nu kom hungersnøden s. 213, De højerestående hævdede, at landets problemer skyldtes udlændinge, det vil sige vesterlændinge … s. 216, En gav Barnet Kopernikus’ Teori om himmellegemernes bevægelser … s. 218, ”Lad mig/Forfatteren leve, jeg vil igen begynde at skrive mine optegnelser om kriminelle. s. 220).

Kp. 14 s. 221-286 (1.Det gamle leje, s. 425-431. Når han/Humanisten kom til en seng, trak han vattæppet væk og spurgte: ”Er du stadig i live?” s. 221, ”Når alt kommer til alt, har nationen stadig brug for veluddannede mennesker!” s. 223, Den højerestående sagde:”Nationen har svigtet jer og beder om forladelse.” s. 225, Humanisten udbrød henrykt: ”Minsandten om ikke han er kommet helt fra Beijing for at se til os!” s. 225, 2. Det gamle leje, s. 431-438. Vi nåede ind i begyndelsen af den tolvte måned efter månekalenderen, før en af os bukkede under af sult. s. 227, Folk var i smug begyndt at spise menneskekød. s. 228, Efter at have spist sig mætte i menneskekød havde de kræfter nok til at slynge to reb op over loftsbjælken og hænge sig ved siden af hinanden/to højtstående kadrer. s. 229, Barnet læste stadig i den illustrerede udgave af fortællinger fra Bibelen. s. 232, 3. Det gamle leje, s. 439-457. Da den ottende i Z99 døde af sult, var hele området … ryddet for urter, rødder … s. 233, Ingen i Z99 havde nogen kræfter tilbage. alle led af ødemer og kunne dø når som helst, men jeg/Forfatteren fik dog noget at spise, om end det kun var ganske lidt. s. 235, Musikeren og den højerestående i uniform i Z98 har sex s. 238, Jeg/forfatteren trak sig tilbage fra glughullet og blev siddende i solen s. 238, Musikeren hos Barnet og pistolen ”så du vil altså ikke have mig? … s. 249. 4. Det gamle leje, s. 464-475. I det varme lys lå Musikeren død henne ved den østlige væg. s. 263, 6. Det gamle leje, s. 476-487. Om det skyldtes et øjebliks elskov med en død kvinde eller posen fyldt med svitsede sojabønner, der er blevet min, ved jeg ikke. s. 265, Så dukkede Humanisten op, som jeg havde forventet. s. 275, 7. Det gamle leje, s. 487-493. Da vi i skumringens forlod Musikerens grav, måtte han/Humanisten støtte sig til mig. s. 281, Lægen sagde stille: ”Vi spiser menneskekød.” s. 282, Humanisten viskede: ”Der er to og halvtreds lig i alt, men ikke et eneste af dem er helt …s. 286).

Kp. 15 s. 286-308 (1. Himlens Barn, s. 416-419. Humanisten rakte Barnet sit halvfærdige manuskript, der var pakket ind i et stykke stof. s. 288, 2. Himlens Barn s. 423-427. Kvinden var lægen …, men nu var hun død s. 290, Humanisten … gjorde samtidig opmærksom på risikoen: ”Flugt har kun en retning. Væk. Men hvem ved, om vejen er farbar!” s. 292, 3. Himlens Barn, s. 427-433. De var udmattede, men begejstringen manglede ikke, for de var med på den store flugt. s. 293, ”Vi må dele os i to grupper og snige os rundt om byen fra hver side”, sagde Forfatteren eftertænksomt. s. 295, ” Der er grave overalt …” sagde den ene ”spejder”. s. 296, 4. Himlens Barn, s. 434-440. Ni var døde undervejs. s. 299, ”I må gerne tage hjem, alle sammen”. s. 301, Barnet var naglet til Korset iført en lang blå kjortel med et bomuldsbælte om livet. s. 303, ”Gå ind i mit hus og tag de bøger med, I har brug for…” s. 304).

Kp. 16 s. 308-315. (En ny myte om Sisyfos, s. 13-21. [Optegnelser om kriminelle … s. 308]. Den straf, guderne pålagde Sisyfos, var som … s. 309, Sisyfos fik øje på et barn … Barnet stod på stien og betragtede stenen, der rullede ned, og Sisyfos, der fulgte efter. s. 310. Zeus kunne ikke tillade Sisyfos at finde mening og tilfredshed med sin straf. s. 311, Sisyfos trodsede gudernes straf og nød synet af det buddhistiske tempel og ildstederne fra menneskenes verden. s. 314).

https://www.gyldendal.dk/produkter/yan-lianke/de-fire-bøger-43108/hæftet-9788702212525

Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #42. 19. okt. 2018 s. 6. Et brutalt og bevægende mesterværk, intet mindre. Emnet er hungerkatastrofen under Det Store Spring Fremad, formand Maos vanvidsreformer 1958-62, hvor op mod 45 millioner mennesker døde af anstrengelse, henrettelse eller sult. Romanen udkom i 2010 i Taiwan.

Se Almen Kina fra 1840, Astronomi, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, musik, klassiske fag, naturgeografi, religion, samfundsfag, teknologi.


Hvad hjertet er fuldt af - en håndbog om mission af Viggo Mortensen. Forlaget Anis 2012. Fint illustreret. 481 s.

En håndbog og leksikon hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er endvidere forsynet med en grundig indledning Introduktion - Kristendommens hjerteslag og åndedrag 11-59, hvor mere generelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Missiologisk håndbog 61-458 med begreber og udvalgte navne i alfabetisk rækkefølge. I mange af artiklerne reflekteres der også over en lang række af de spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens udbredelse. Litteraturliste 459-468. Personregister 469-479. Liste over opslagsord i alfabetisk rækkefølge 480-481, se fx Asien, Kina, Buddhisme, Missiologi; og i personregisteret fx Chiang, Dalai Lama, Liu, Mao, Reichelt og Ricci. http://anis.dk/anis_detail.asp?ID=3838 Læs den fine anmeldelse af Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten 6. februar 2012. (S) Historie og samfundsfag


Tryk Christians in China på denne Chinaknowledge side og få en introduktion: http://www.chinaknowledge.de/Literature/Religion/religions.html


Buddha og Kristus – Refleksioner og spiritualitet i grænselandet mellem øst og vest af Notto R. Thelle. Forlaget ALFA, 2007. 166 s. Se detajler ovenfor under Buddhisme.


Kristeligt Dagblad artikel 5. marts 2011, i lyset af demonstrationer og oprør i muslimske lande sender Kina kritikere og kristne i arbejdslejre. Læs her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/414344:Udland--Kina-sender-kritikere-og-kristne-i-arbejdslejre


"Flere kinesere finder vej til kirken" , artikel af Jes Randrup i JyllandsPosten24. august 2008.


Kætteren af Carlo A. Martigli. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12 til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se nedenunder, hvis du vil læse den samlet)? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed.

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

Indholdsoversigt:

Kp. 1 Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. Kp. 2 Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. Kp. 3 Rom marts måned 1497 s. 24-33. Kp. 4 Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. Kp. 5 Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. Kp. 6 Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. Kp. 7 Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. Kp. 8 Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. Kp. 9 Firenze april 1497 Pest s. 63-68. Kp. 10 Den følgende aften s. 69-72. Kp. 11 Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. Kp. 12 Minder og genopvågnen s. 79-83. Kp. 13 Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. Kp. 14 Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. Kp. 15 Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. Kp. 16 Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. Kp. 17 Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. Kp. 18 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. Kp. 19 Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. Kp. 20 Rom 16. juni 1497 s. 140-149. Kp. 21 Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. Kp. 22 Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166. Kp. 23 Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). Kp. 24 Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. Kp. 25 Rom 5. august 1497 s. 187-193. Kp. 26 Rom 20. august 1497 s. 194-203. Kp. 27 Rom 30. august 1497 s. 203-209. Kp. 28 Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. Kp. 29 Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. Kp. 30 Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. Kp. 31 Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. Kp. 32 Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. Kp. 33 Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. Kp. 34 Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. Kp. 35 Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. Kp. 36 Rom 16. nov. 1497 s. 274-281. Kp. 37 Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. Kp. 38' Da de nåede s. 290-297. Kp. 39 Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. Kp. 40 Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). Kp. 41 Rom 20. nov 1497 s. 313-320. Kp. 42 Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). Kp. 43 Når Yuehan ikke s. 330-334. Kp. 44 Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. Kp. 45 Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. Kp. 46 De sidste dage i år 1497 s. 351-359. Kp. 47 I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. Kp. 48 Det er ham i den hvide tunika s. 368-375. Kp. 49 Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. Kp. 50 I marts 1498 s. 383-396. Kp. 51 De små flammer s. 391-396. Kp. 52 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. Kp. 53 14. april 1498 s. 403-413.

Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423. Epilog s. 424-427. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). Tak s. 448.

Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv: S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa. S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa. S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø. S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden : Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her: http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter: http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus? fra samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter. http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.


Julekalender[redigér]

Wung-Sung, Jesper: DRENGEN der ville redde JULEMANDEN fra at blive skåret i SKIVER. Kalenderbog. Forlaget Høst og Søn 2018. Illustreret af Lasse B. Weinreich. 135 s. Hvad gør man, når ens travle forældre hyrer en au pair til at stå for julestemningen derhjemme, og det så viser sig, at hun med al sandsynlighed er på vej til Nordpolen for at skære selveste julemanden i skiver?! Som om Kaj ikke havde nok at se til med skolens tyran, Conrad Ørevoks, og den krævende rolle som Josef i årets krybbespil. Et krybbespil, hvor sødeste Gerda fra klassen endda skal spille Maria. Nu skal Kaj oven i det hele også redde julemanden!

Navne er normalt kun noteret første gang de bliver nævnt. 1.december s. 5-9.( Se, det var en rigtig ønskeliste! Den var meget længere end nogen stil, Kaj nogensinde havde skrevet i skolen. s. 5, Kaj var mest med, fordi han syntes at Maria var sød; altså Gerda, der spillede Maria i stykket. s. 5, Kajs lillebror/Troels kom vadende ind. s. 6, ”Så det her …” sagde Far. ”… Er Marivuda/au pair, ” sagde Mor. s. 7). 2.december s. 10-13. (De havde øvet krybbespil for første gang. s. 10, … Conrad Ørevoks havde jagtet ham/Kaj. s. 10). 3.december s. 14-18. (Der gik lidt, inden drengene forstod, at hun troede, at julemanden kom ned gennem emhætten! s. 15). 4. december s. 19-23. (Kaj havde ingenting hørt, men deres lærer, klasse-Lasse, skældte ikke ud. Han var selv i mægtigt højtidshumør. s. 19). 5. december s. 24-30. (Den/dukke var lavet af ståltråd, en kokosnødskl og en grøn klud. s. 27). 6. december s. 31-35. (”Marivuda spurgte …”sagde Mor. ”… Viikkehavde noget juletræ, ” sagde Far. s. 31, De skiftedes til at trække slæden, som juletræet skulle transporteres hjem på.” s. 32). 7.december s. 36-41. (Der var engang et Jesusbarn. s. 36, Stykket skulle opføres for familie og venner før jul. s. 39). 8.december s. 42-46. (”Lad os/Marivuda og Troels bygge en snemand! ” foreslog han/Kaj. s. 42). 9. december s. 47-51. (På den niende dag i julemåneden var Conrad Ørevoks ikke at se på skolen eller i skolegården s. 47). 10. december s. 52-55. (Den 10. er ubetinget den kedeligste dag i julemåneden. s. 52). 11.december s. 56-60. (Vaskemaskinen larmede, hvilket gjorde det nemmere for Kaj at snige sig ind på Marivuda, der var ved at lægge tøjet sammen i bryggerset. 57, ”Julen var faktisk engang en hedensk festdag,” sagde Kaj. s. 59). 12.december s. 61-66. (”Men det er jul,” sagde Kaj ”Og i julen skal man hjælpe andre mennesker.” ”Okay-Kaj,” svarede Marivuda. ”Du støvsuge alle huset.” s. 61). 13.december s. 67-69. (Det var Luciadag. Eller Gerdadag.s. 67). 14.december s. 70-75. (Marivuda havde opsnappet et sted, at det ikke var rigtig jul her i landet, hvis man ikke bagte honninghjerter. s. 70). 15. december s. 76-81. (”Kukkelokker er kleine - små sataner, ” svarede hun/Marivuda, mens hun stadig ledte mellem grenene. s. 77). 16. december s. 82-87. (Mor og Far havde lovet at være tidligt hjemme … at arbejdet med at få kontrakterne på plads desværre gjorde, at de ville komme for sent hjem. s. 82). 17.december s. 88-94. (”Jeg får varm idé!” sagde Marivuda. ”Du skrive til Canram …” s. 89). 18.december s. 95-99. (”Så er jeg hjemme!” råbte han/Kaj. ”Marivuda?!” s. 95, ”Det er min … neffe,” svarede hun, ”min nevø/Oscardo.” s.97). 19. december s. 100-105. (Der var engang at krybbespil … s. 101, Sebastian var temmelig irriterende til daglig, når han bare var Sebastian, men alligevel dobbelt irriterende, når han spillede vismand. s. 101). 20.december s. 106-109. (”De kommer ikke,” sagde Kaj. ”Ingen af dem/Mor og Far”. s.106). 21. december s. 110-115. (På denne den enogtyvende dag i julemåneden befandt der sig en rødbede på Kajs værelse. s. 111, Alle fars hvide skjorter var blevet farvet lyserøde. s. 115). 22.december s. 116-121. (Kaj og skurken Marivuda stod foran, hvad man kunne kalde deres andet opgør. s. 117). 23.december s. 122-129. (Hele dagen gik Kaj og klukkede over sin plan. s. 122). 24.december s. 130-135. (Der blev spillet høj julemusik ovenpå. s. 130, De endte med at fejre jul på Familievænget 7 uden diamantkæden. s. 131, ”Det er Zula og Zila,” sagde Mor. s. 134, I køkkenet var de nye au pairer, tvillingerne Zula og Zila fra Los Volkapyt, allerede i gang med at rydde op. s. 134). Høst og Søn http://rosinante-co.dk/drengen-der-ville-redde-julemanden-fra-at-blive-skaaret-i-skiver-id47057

Se Billedkunst og design, Biologi, dansk, idræt, religion, samfundsfag


Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år) v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247. Kina, kinesere indgår i fortællingens plot. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27960

(S) dansk og samfundsfag

Den katolske kirke[redigér]

Kina og katolikkerne - aritikel af Sune Nielsen 2005: http://www.religion.dk/nyheder/artikel:aid=257668

Nestorianisme[redigér]

Scroll ned ad siden og find overskriften Christianity. Her møder du en indskrift fra 780 fra den syriske nestorianske kirke http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Religious%20Traditions


Tryk Nestorianism på denne Chinaknowledge side og få en introduktion til den: http://www.chinaknowledge.de/Literature/Religion/religions.html

Protestantisme[redigér]

Simon Gjerø: Kaldet til Kina - danske missionærers liv og oplevelser i Manchuriet 1893-1960. Forlaget Univers 2008. 241 sider. Sinologen Simon Gjerø bor i Beijing. Historien om danske missionærer i Kina er ukendt af de fleste. Det laver Simon Gjerø nu om på med Kaldet til Kina. Gennem et stort researcharbejde har han samlet kilder og billeder, der sætter ham i stand til at fortælle om danske missionærers dagligdag, strabadser og små og store triumfer i Kina før den kommunistiske revolution, der satte et punktum for deres arbejde i landet. http://www.kaldettilkina.dk/ Læs også de fine anmeldelser her: http://www.forlagetunivers.dk/view_book.php?id=15&l=da&b=


Religion and Rebellion - en artikel om protestantisme i Kina især 1700-1800-tallene: http://www.nla.gov.au/asian/pub/aglms1.html


Krop og sind[redigér]

Yu Hua: Den syvende dag. Roman. Forlaget Klim 2017, e-bog, mp3 udgave, bog 229 s.

Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet. I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv. Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden. Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Hua's position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.

Om forfatteren Yu Hua: Yu Hua (余华) (1960) er født i Hangzhou i provinsen Zhejiang. Han voksede op under Kulturrevolutionen, som er en væsentlig medspiller i flere af hans værker. Yu Hua har modtaget adskillige priser som forfatter. I 1998 modtog han Grinzane Cavour Award i Italien for ’At Leve’. I 2002 fik han James Joyce Foundation Award, og i 2004 modtog han den franske Æreslegions orden i litteratur.

Indholdsoversigt: Mest stikord første gang de bliver nævnt. s. 6 På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført (1. Mosebog 2:2). Kp. 1 Den første dag s. 7-33 (s. 8 Det slår mig, at dette er en vigtig dag: min første dag i døden. s.9 Så ringer min mobil … *Er det Yang Fei?’ spørger stemmen i røret. ’Ja, det er mig.’ ’Jeg ringer fra krematoriet. Hvor er du?’ s. 11 Krematoriets sofaområde og området med plastikstolene. s. 16 Borgmesteren bliver brændt. s. 18 Kammerat Li Feng. Gravsteder. s. 19 Prisen på gravsteder. s. 22 Tvangsnedrivninger. s. 24 Shenghgade. s. 24 Skoleelev Zheng Xiaomin. s. 27 Demonstration. s. 30 Tan Jiaxin restaurantens vært og ejer. s. 31 Li Qing, multimillionøse begår selvmord). Kp. 2 Den anden dag s. 35-65 ( s. 35 Li Qing er Yang Fei’s ekskone. s. 52 Skilsmisse). Kp. 3 Den tredje dag s. 67-117 (s. 67 Yang Jinbiao, sporskifter bliver Fei’s far. s. 68 Hans mor og fødslen i toget. s. 69 Hao Qiangsheng togkollega. s. 70 Li Yuezhen, kollega Han’s kone, havde født en datter kort før. s. 74 En kvinde med fletninger møder Yans’s far. s. 75 Hao Xia, Li Yuezhen’s datter. s. 77 Børnehjem. s. 85 Min biologiske mor leder efter mig. s. 87 Byens største indkøbscenter. s. 91 Hans biologiske far, vicedirektør. s. 91 Pornomiljøet. s. 91 Yang Fei nu afdelingsleder i et firma. s. 101 Lymfekræft. s. 104 Brand i et shoppingcenter. s. 105 Bystyret. s. 109 Buddhistiske munke. s. 110 døde spædbørn i floden. s. 114 Jordfaldshullet med hospitalets lighus). Kp. 4 Den fjerde dag s. 119-143 (s. 119 Kærresteparret, der boede til leje. s. 124 Kvinden Liu Meu Muselille begår selvmord. s. 127 Pengfei Palads. s. 136 Zhang Gang politibetjent og Li ’Nosserne’, manden der klædte sig ud som kvinde og solgte seksuelle ydelser). Kp. 5 Den femte dag s. 145-184 (s. 165 Manden med sørgebind gift med en psykisk syg kvinde). Kp. 6 Den sjette dag s. 185-205 (s.186 Den bil overkørte Xiao Qing ved busstoppested 203. s. 188 Wu Chao, Liu Mei’s kæreste). Kp. 7 Den syvende dag s. 207-229 (s. 214 Fengshui. s. 212 ’Far’.

http://klim.dk/bog/den_syvende_dag_2.htm

Anmeldelser: 6 stjerner af Tor Tolstrup i JyllandsPosten 1. aug. 2017. Mette Holm i Weekendavisen: ’Et elegant snapshot af Kina lige nu, lige under overfladen. Det er skarpe samtidsbilleder som dette, kineserne kender og elsker ham for.'

Se Almen og Tværfag 2013, biologi, dansk, kinesisk, psykologi, religion, samt samfundsfag og kultur.


Lær at se og læse AURAEN af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.

Vi er alle omgivet af et afslørende energifelt kaldet auraen. Alt, hvad der har en atomstruktur, vil have en aura, et energifelt, som omgiver det. Nu kan du lære at se auraen både omkring dig selv og andre, og du kan lære at bedømme et menneskes fysiske, følelsesmæssige og psykiske tilstand ud fra auraens størrelse og farver.

Indholdsoversigt: Kp. 1 Hvad er auraen? s 9-32 (s.13 Figur Menneskets aura, s. 14 Figur med glorie, s. 15 Auraudstrålinger, s. 17 Figur De finere legemer som del af auraen, s. 18 Figur Energiudstrålinger fra den fysiske krop, s. 20-30 Auraens kendetegn punktvis, s. 23 Figur Energiudveksling gennem gensidigt påvirkede auraer, s. 29 Figur Påvirkning af svage og stærke auraer, s. 30-32 Øvelse At skubbe og trække i auraen).

Kp. 2 At føle auraen s. 33-46(s. 36-40 Øvelse no. 1 At føle og opleve dine finere energier, s. 37 Figur Chakrasystemet, s. 39 At føle og opleve fine energier, 40-45 Øvelse no. 2 At sende og føle energimønstre, s. 42 Figur At sende og føle fine energimønstre, s. 45-46 Øvelse no. 3 At opdage indtrængen i auraen).

Kp. 3 Lær at se auraen s. 47-70 (s. 49 Figur Øjets dele, s. 51 Øjenkort øvelser, s. 53 Figur Spiralkort, s. 55 Figur Farve-renhedskort, s. 57 Figur Efterbillede på et blankt kort, s. 59 Figur Kontrasterende lysskiftkort, s. 61 Figur Kontrastfokuseringsøvelsen, s. 63 Figur Øjenbevægelseskort, s. 64 De bedste betingelser for at se auraen, s. 67 Figur Hånd, s. 69 Figur At se andres aura).

Kp. 4 Måling af aurafeltet s. 71-94 (s. 73 Figur Almindelige ønskekviste, s. 75-77 Figur Hvordan laver man en ønskekvist?, s.79 Figur Ønskekvist lavet af kobberrør, s. 81 Figur At måle en andens aura, s. 83 Pendulets kraft, s. 87 Figur Alminelige pendultyper, s. 90 Figur Programmering af pendulets svingninger, s. 94 Figur At måle auraen med et pendul).

Kp. 5 Hvad betyder auraens farver? s. 95-119 (s. 99 Farvernes betydning, s. 100 Figur Forekomsten af farver i auraen, s. 101 Regnbuens farver, s. 104 Andre farver i auren, s. 108 Om at bestemme auraens primære farver, s. 110 Figur Anvendelse af ønskekvist og pendul til at bestemme auraens farver, s. 111 Eksempel på farvehjul til auralæsning med ønskekvist, s. 112 Eksempel på farvekort til auralæsning med pendul, s. 113At se og fortolke helbredet i auraen, s. 115 Figur Strålende energilinjer, s. 116 Figur Helbredsproblemer i auraen).

Kp. 6 At styrke og beskytte auraen s. 121-155 (s. 123 Figur En svækket og uafbalanceret auras udseende, s. 126 Figur Effekten af krystaller på aurafeltet, s. 127 Teknik no. 1 At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 128 Figur At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 130Teknik no. 2 Energiåndedrætsteknik, s. 133 Teknik no. 3 Den rensende hvirvelstrøm, s. 134 Figur At skabe den rensende hvirvel, s. 135 Teknik no. 4 Midtersøjleøvelsen, s. 136 Figur Midtersøjleøvelsen, s. 140 Figur Variationer af midtersøjleøvelsen, s. 143 Eksempler på mantraer, s. 144 Figur Anvendelse af sanskrit-lyden OM til at styrke auraen, s. 148 Den gyldne bryllupsdragt, s. 150 Figur De 12 chakraer hos den moderne discipel og indviede.

s. 157-158 Bogliste. s. 159 læs at gøre det!

PS. OM Mani Padme Hum = Oh (OM), du Juvel (mani) i Loturblomsten (padme). Kwan Yin = Guan Yin = den kinesiske gudinde for barmhjertighed og børn.

http://www.detukendtes.dk/lær_at_se_og_læse_auraen_-p-11238.html (S) billedkunst, biologi, fysik, psykologi, religion og samfundsfag.


Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale.

Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

Del 4. Mindfulness i ledelse, s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje.

Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring,

Appendiks, s. 251-263. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning.

Stikordsregister (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202. Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146.

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013. http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, erhverv- og finans, filosofi, psykologi og samfunds-og kulturfag.


Qi Gong/Chi Kung[redigér]

Qi Gong – en tilstand af vågen opmærksomhed af Torben Bremann. Sphinx 2008. Gennemillustreret. 88 s. + DVD Bogen har en fyldig indholdsoversigt s. 5. Den består af 4 dele: 1. del Introduktion til Qi Gong s. 10-18, 2. del Qi Gongs basisprincipper s. 20-27, 3. del Selve øvelserne s. 30-74, 4. del s. 76-83. Appendix s. 84-88. Qi dvs. livsenergi, gong dvs. at arbejde med. Qi Gong består af en række enkle øvelser, som enhver kan lære. De kræver ingen særlige forudsætninger, og selv kort tids anvendelse resulterer i øget fysisk og mentalt velvære. DVD’en med øvelser fra bogen ligger i bogen. Råd: vælg nogle få øvelser og brug dem jævnligt, fremfor at bruge for mange i en klasse/på et hold. http://www.detukendtes.dk/qi_gong-p-85966.html

Taiji Quan/Tai Chi Chuan[redigér]

Taiji Quan - læs på dansk i Taichinyt Online om det her: På forsiden kan du øverst vælge dig ind på de enkelte numre af bladet her: http://www.taichinyt.dk/


Kulturmøde/kulturchock[redigér]

Dennis Nørmark: Kulturforståelse for stenalderhjerner - Hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv. Det Andersenske forlag 2011. Mange sammenfatninger og illustrative eksempler. Se Kina i det detaljerede stikordsregister. 351 s.

- Hvordan bliver danskerne opfattet i resten af verden? - Hvordan bliver vi bedre til at begå os i udlandet? - Hvordan integreres tilflyttere bedst i vores samfund og på vores arbejdsplads? Antropologen har skrevet en letlæst og praktisk anvendelig bog om at få samarbejdet og samværet til at fungere, når kulturer mødes. http://andersenske.dk/ http://kulturforstaaelse.dk/ Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten ”Hvad enhver dansker bør vide om kulturmøder”, 17. april 2011 på SKODA Infomedia. (s) erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundsfag


Billeder på Integration – Kulturmøder, samfundsforandringer og projektmetoder af Margit Anne Petersen & Stine Simonsen Puri. Bog og ibog. Systime 2012. Illustreret og med opgaver. 180 s.

Udgivelsen kombinerer fortællinger, billeder og statistikker for at give et nuanceret billede af, hvad integration er, og hvordan den foregår. Bogen indeholder Cases, der gør integrationsdebatten konkret og nærværende, Arbejdsopgaver, der giver mulighed for at omsætte den gennemgåede teori i praksis, så elever og studerende er rustet til selv at tage på feltarbejde. En historisk gennemgang af immigrationen i Danmark. Hvert kapitel introducerer til en ny samfundsvidenskabelig metode (deltagerobservation, brug af kamera og video, interviews, spørgeskemaer og statistik) og giver grundige definitioner af faglige begreber.

Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Hvad er integration? 7-41. Kp. 2. Integration i samfundet 43-85. Kp. 3. Integration i hjemmet 87-120. Kp. 4. Integration på arbejdsmarkedet 121-161. Kp. 5. Danskere og integration 163-175. Kildemateriale 176. Copyrightliste 177-178. Stikordsregister 179-180. Find selv eksempel på kinesere i Danmark. http://www.systime.dk/integration-i-danmark.html (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet globalisering, psykologi og samfundsfag


Kulturmødet - en undersøgelsesmetodik af Johnni Olsen. Socialrådgiveruddannelsen, University College Sjælland 2009. 100 s.

http://johnni-olsen.wikispaces.com/Publikationer, tryk på bogpræsentation og se en kort indledning. Om anvendelse af etnografisk interview, deltagende observation, komparativ analyse i undersøgelser af mødet mellem kulturer.

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning s. 5-15, 2. Kultur – en begrebsafklaring s. 16-20. 3. Metodetriangulering (hvor man kombinerer metoder til undersøgelse af samme fænomen) s.21-24. 4. Den komparative undersøgelse s. 24-61. 5. Det etnografiske interview s. 62-78. 6. Deltagende observation s. 79-96. Afsluttende bemærkninger s. 97. Litteratur s. 98-100. Anbefales især til læreres forberedelse, inden elever bliver sendt ud på feltarbejde.


Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.

Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516.Kina, kinesere, sererne, 113-125, 126, 127, 131, 176, 200, 202, 212, 215, 216, 237, 238, 241, 244, 245, 257, 271, 279, 289-290, 292, 342, 395, 495.Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376. http://unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-id%C3%A9historie/ Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem: 'Antropologiens idéhistorie' i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&kat=27 (S) undervisningsforslag under Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling


Malerkunst og skulptur[redigér]

Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s. Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 Kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496.

Kina og kinesere 22, 27, 36-39, 48-49, 57, 63, 75-78, 104-7, 126-29, 130, 135-40, 148, 169, 179, 220-2, 250, 251, 262, 265-68, 274, 306, 336-39, 387, 423, 428-9, 432, 446, 449, 465-466 Daoisme 76, 128, 266 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html


Manikæisme[redigér]

Tryk Manikæisme på denne Chinaknowledge side og få en introduktion til den: http://www.chinaknowledge.de/Literature/Religion/religions.html


Maoisme som civilreligion[redigér]

Andersen, Poul; Heilesen, S. og Mølhave, B: Kinesiske religioner og livsformer. Gyldendal 1990, 313 s. Kapitel 5. Maoismen s. 276-308.


Andreasen, Esben: Buddhismen i Kina. Systime 2006, 166 s. + web materiale via e-nøgle. S. 94-116 Maoismen.


Li, Kunwu og Otié P.: Et kinesisk liv 1: Faderens tid, 1950-1976. Tegneserie-roman. Oversat af François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2011. Paperback. 256 sider.

Stærk, selvbiografisk graphic novel i 3 bind om Kinas nyere historie - fra Mao Zedongs magtovertagelse over Det store spring fremad og Kulturrevolutionen til Deng Xiaoping og de seneste årtiers reformpolitik. Gennem hovedpersonen Lis øjne oplever man de centralstyrede landbrugsprojekter, som fører til massiv hungersnød, et overvældende opbud af børn, der irettesætter deres lærere med Maos lille røde i hånden, en svært forståelig deportation af Lis ellers partitro far og meget mere.

Kp. 1 Rød. Ren s. 25-107. Kp. 2 Den lille Røde s. 109-216. Kp. 3 Den Røde Hær s. 217-254. Li Kunwus baggrund: medlem af Kinas Kommunistiske Parti,formand for provinsen Yunnans Kunstnersammenslutning og havde i en årrække specialiseret sig i propagandategneserier: http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052084 Læs den fine anmeldelse "Besat af Mao" i JyllandsPosten 17. sept. 2011. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under overskriften Kina efter 1840


Et kinesisk liv 2: Partiets tid, 1976-1980. En tegneserie-roman af Li Kunwu og P. Otié. Oversat af: François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2012. Paperback. 198 sider

Indhold: 1976 Kina er i sorg, Den Store Rorgænger, Mao Zedong, er død, og kineserne er rådvilde og chokerede Den magtfulde gruppering Firebanden (Zhang Chunqiao, Wang Hongwen, Yao Wenyuan og Jiang Qing, Maos enke) arresteres s. 9-35. Kp. 4 Partiet s. 37-95. Kp. 5 Den røde jord s. 97-165. Kp. 6 Gamle Li s. 167-198. http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052091 Læs den fine anmeldelse "Kina efter Mao" i JyllandsPosten 10. marts 2012. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under overskriften Kina efter 1840; billedkunst, dansk, filosofi, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


Li Kunwu og P. Otié: Et kinesisk liv 3: Pengenes tid, 1980-2010. En tegneserie-roman. Oversat af: François-Eric Grodin. Forlaget Alvilda 2012. Gennemillustreret. 270 s.

1980. Reform- og åbenhedspolitikken iværksat af Deng Xiaoping skal ved hjælp af en trediveårsplan modernisere Kina som “et socialistisk samfund med kinesisk særpræg”. Staten skal ikke længere påtage sig ansvaret for alle kinesere gennem hele livet, og nye alliancer kan indgås mellem højtstående funktionærer og driftige erhvervsdrivende, så magtforhold opstår mellem nye grupper. Xiao Li gifter sig med lægen Fengfeng og drager som journalistisk tegner rundt i landet og registrerer de nye tiders vindere og tabere, når drømmen om hurtige penge, vestlige varer, hasardspil og kærlighed til salg sætter den nye dagsorden. Ikke alle er lige velforberedt på, at det er slut med ensartede skæbner og et heroisk liv. Når man én gang har været med til at smide udlændinge, kapitalister, jordbesiddere og reaktionære ud, er løssluppen stræbsomhed og dekadent forfængelighed svær at kapere. Men da studenteroptog 4. juni 1989 fører til massakren på Den Himmelske Freds Plads, ses det alligevel af mange som ubehagelige mindelser om rødgardisterne i 1966. Ved indgangen til 2010 kan præsident Hu Jintao hylde både 60-års jubilæet for “revolutionens storslåede sejr” og at have opnået “hele verdens anerkendelse af Kina som en stor nation”, så man “sammen med gæster fra alle verdensdele kan skrive et nyt kapitel i historien om harmoni og mellemfolkeligt venskab.”

Indholdsoversigt: Forfatter introduktion 7. Forord 9-13. Kunming hovedstad i Yunnan-provinsen Dec. 1980 15-59. Kp. 7 (da denne bog er no. 3 i serien) Den første guldskål 61-132. Kp. 8 Tegnet”Chai” 133-177. Kp. 9 Genrejsningen 179-245. Kp. 10. Moderne tider 247-271. http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771052107 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under overskriften Det nye Kina efter Mao; billedkunst, dansk, filosofi, historie, psykologi, og samfundsfag.


Menneskerettigheder og etik[redigér]

Vær opmærksom på, at trods menneskerettighedserklæringens ord om religionsfrihed, så er kun de fem følgende religioner lovlige i Kina: daoisme, buddhismen, islam, protestantisk kristendom og katolsk kristendom. Læs denne artikel Religion in China (maj 2008) af Preeti Bhattacharji, Program Coordinator, International Institutions and Global Governance: http://www.cfr.org/publication/16272/religion_in_china.html

TV DR2 Tirsdag 26. febr. 2019, kl. 11.55-12.45: Kinas illegale organhandel. Canadisk dokumentarfilm fra 2015. Filmen viste den menneskerettighedskrænkende behandling af ca. 1 mio. Falun Gong tilhængere, der bliver fængslet på hospitaler, hvor læger kan fjerne deres hornhinder og skære organer ud af deres kroppe, mens de stadig er i live. Dybt chokerende forhold.


Balancegang - Ti historier om Kina og menneskerettighederne v. Gert Holmgaard Nielsen. Forlaget Frydenlund 2010. Illustreret i farver. 191 s, De interviewede er udvalgte i samarbejde med Hatla Thelle fra Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Se oversigt over bogens kapitler og bokse under undervisningsforslag. Læs mere om bogen her: http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/1501 Læs også Gert H. Nielsen opdaterede hjemmeside: http://www.balancegang.dk/


Bladtegnere i et globalt minefelt af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt.

Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 10 Hong Kong 118-137. Om Kina iøvrigt s. 58, 112, 160, 175, 181, 188, 192, 196, 230. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&%20satire/Samfund/Kunst%20&%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.


Institut for Menneskerettigheder har et tema om Kina, læs her: http://menneskeret.dk/hvor+arbejder+vi-c7-/kina Om dødsstraf i Kina: http://menneskeret.dk/arbejdsomr%C3%A5der/forskning/resultater/d%C3%B8dsstraf+i+kina Kina øger retssikkerheden for de mange marts 2012: http://www.menneskeret.dk/news/nyheder?doc=21349

Vær opmærksom på:

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne vedtaget i 1948, læs den her: http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder


FN’s Menneskerettighedsråd blev oprettet ved FN's generalforsamling, 15. marts 2006: http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/globalt/de+forenede+nationer/fn's+menneskerettighedsr%c3%a5d Menneskepligter (Deklarationen blev fremlagt på FNs generalforsamling i 1998 men blev ikke ratificeret): http://www.global-alarm.dk/Menneskepligter%20deling,%20dansk.htm


Charter 08 (Chinese pinyin: Língbā Xiànzhāng) is a manifesto initially signed by over 350 Chinese intellectuals and human rights activists to promote political reform and democratization in the People's Republic of China. It was published on 10 December 2008, the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, adopting name and style from the anti-Soviet Charter 77 issued by dissidents in Czechoslovakia. Since its release, more than 10,000 people inside and outside of China have signed the charter.

One of the authors of Charter '08, Liu Xiaobo, was awarded the Nobel Peace Prize in 2010. Specific demands are: 1. Amending the Constitution. 2. Separation of powers. 3. Legislative democracy. 4. An independent judiciary. 5. Public control of public servants. 6. Guarantee of human rights. 7. Election of public officials. 8. Rural–urban equality. 9. Freedom of association. 10. Freedom of assembly. 11. Freedom of expression. 12. Freedom of religion. 13. Civic education. 14. Protection of private property. 15. Financial and tax reform. 16. Social security. 17. Protection of the environment. 18. A federated republic. 19. Truth in reconciliation. The opening paragraph of the charter states:

"This year is the 100th year of China's Constitution, the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, the 30th anniversary of the birth of the Democracy Wall, and the 10th year since China signed the International Covenant on Civil and Political Rights. After experiencing a prolonged period of human rights disasters and a tortuous struggle and resistance, the awakening Chinese citizens are increasingly and more clearly recognizing that freedom, equality, and human rights are universal common values shared by all humankind, and that democracy, a republic, and constitutionalism constitute the basic structural framework of modern governance. A "modernization" bereft of these universal values and this basic political framework is a disastrous process that deprives humans of their rights, corrodes human nature, and destroys human dignity. Where will China head in the 21st century? Continue a "modernization" under this kind of authoritarian rule? Or recognize universal values, assimilate into the mainstream civilization, and build a democratic political system? This is a major decision that cannot be avoided." Hele teksten oversat til engelsk, læs her: http://en.wikipedia.org/wiki/Charter_08

Læs også her om Charter 08 og Liu Xiaobo: http://www.charter08.eu/

Nobels Fredspris 2010 er tildelt den kinesiske professor Liu Xiaobo, læs Nobels Fredspris Komiteens begrundelse her: http://nobelpeaceprize.org/en_GB/announce-2010/

En af hovedmændene bag Charter 08 er Liu Xiaobo, der blev arresteret den 8. december 2008. • Den 54-årige Liu Xiaobo er professor i litteratur. Han er forfatter og formand for den kinesiske afdeling af forfatterforeningen PEN. • I 1989 deltog han i demonstrationerne på Tiananmen-pladsen i Beijing. Han fik 21 måneders fængsel. • I 1996 opfordrede han regeringen til at løslade de fanger, der stadig var fængslede for urolighederne på Tiananmen. Han blev dømt til tre år i arbejdslejr. • Han har tidligere været kandidat til Nobels fredspris, og han blev fængslet i december 2008, da han var med til at offentliggøre Charter 08. • Først et år efter sin fængsling, den 25. december 2009, blev han stillet for en dommer og idømt 11 års fængsel for at opfordre til »omvæltning« af staten. Kilde http://www.berlingske.dk/verden/liu-xiaobos-kone-hjaelp-jeg-er-isoleret Læs journalist Kim Rathcke Jensens blog om Liu Xiaobo, fredsprisen og kinesisk politik her: http://kinablog.dk/category/politik/


Nyreligiøse bevægelser[redigér]

Falun Gong[redigér]

Falun Gong set fra Kina

Læs hele artiklen fra Kristeligt Dagblad her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/falun-gong-set-fra-kina 17. august 2001, kl. 16:28 af Anne Korsholm, Her er et uddrag:

Den kinesiske ambassades talsmand forklarer og forsvarer Kinas hårde politik over for sekten Falun Gong Siden nytår har Falun Gong-udøvere demonstreret foran den kinesiske ambassade i Hellerup mange gange. De få danske og nogle svenske udøvere mødes typisk foran den store smukke villa og gør deres fem øvelser til dæmpet meditativ musik. Ifølge udøverne kæmper de for religiøs frihed for deres trosfæller i Kina. Bag ambassadens svagt lyseblå mure ser man ikke demonstranterne som frie mennesker, men som sekt-medlemmer, der er holdt fast i lederen, Li Hongzhis, mentale greb gennem tankekontrol og trusler om snarlig dommedag. - Falun Gong har ødelagt mange familier, og udøverne skaber kaos og forstyrrer samfundsordenen i Kina, siger Gu Hui, dansktalende presseofficer på ambassaden. Han vil ikke fotograferes, fordi han repræsenterer Kina og ikke sig selv. - Alt, hvad jeg siger her, er Kinas officielle politik, understreger han over en kop duftende te i et af villaens højloftede rum. Falun Gong er en kinesisk baseret sekt med udøvere over hele verden. I Danmark er der kun mellem 12 og 20 udøvere, som trods deres ringe antal er meget politisk aktive. De demonstrerer ofte i København, hvor de viser Falun Gongs fem praktiske øvelser og bærer gule T-shirts med kinesiske tegn for de tre principper, som de forsøger at følge: sandfærdighed, godhjertethed og tålsomhed. Demonstrationerne skal gøre opmærksom på, at Falun Gong-udøvere i Kina ifølge demonstranterne bliver forfulgt, tortureret og dræbt af myndighederne. - Det er fuldstændig løgn, siger Gu Hui fra ambassaden. Ifølge ham bliver lederne inden for Falun Gong retsforfulgt, fordi sekten er blevet forbudt. Men de lider ikke fysisk overlast.


Falun Dafa - Foreningen for Falun Gong i Danmark http://www.falundafa.dk/ http://en.wikipedia.org/wiki/Falun_Gong http://en.wikipedia.org/wiki/Li_Hongzhi Læs den officielle kinesiske kritik af Li Hongzhi og Falun Gong her: http://www.china-embassy.org/eng/zt/ppflg/t36564.htm


Falun Gong set fra den kinesiske regerings side: Outlawing Falun Gong Cult http://www.facts.org.cn/ Hvad er Falun Gong: http://www.facts.org.cn/Reports/World/201010/t119857.htm Læs artikel om Facts about the So-called "Divine Performing Arts The Spectacular 2010" by the "Falun Gong" http://www.china-embassy.org/eng/lj/t579842.htm


Religion i det nye Kina[redigér]

Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Af Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank. Forlaget Systime. 1. udgave 2009 (Bog). Illustreret og med opgaver 240 s.

I bogen får du central viden om hvad der karakteriserer samarbejdet mellem faggruppens tre fag - historie, religion og samfundsfag, hvilke metoder og begreber man anvender i de tre fag og hvilken indfaldsvinkel hvert af de tre fag har til et aktuelt emne såsom terrorisme.

Bogen beskæftiger sig med seks gennemgående temaer: • Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund • Værdier og livsformer • Religiøse og politiske brud • Det gode samfund - med USA som eksempel • Globalisering • Områdestudium - med Kina som eksempel s. 97, 177-197, kronologi over centrale begivenheder i Kinas historie s. 182-183, Derudover beskæftiger bog sig også med, hvordan man rent metodisk udvikler de kompetencer, som er en forudsætning for det tværfaglige samarbejde i kultur- og samfundsfagsgruppen: • Problemformulering og taksonomi • Opbygning af en synopsis • Kritisk brug af tekster, billeder og statistisk materiale • Søgning på internettet • Feltarbejde • Stikordsregister s. 239-240 Bogen henvender sig først og fremmest til HF-faget Kultur og samfund, men den kan også anvendes i andre former for fagsamarbejde, hvori et eller flere af de tre fag indgår, fx i Almen studieforberedelse på STX. Se her: http://www.systime.dk/grundbog-til-kultur-samfundsfag-til-hf.html

Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-676 (S) almen studieforberedelse på STX, historie og samfundsfag

Kultur og samfund - En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på hf. Af Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank. Forlaget Systime 2011. Illustreret og med øvelser. 272 s.

Materialesamlingen tager udgangspunkt i 4 konkrete emner, der tilsammen dækker de fællesfaglige mål og store dele af de kernefaglige stofområder. Afsnit 4 Kina - mellem tradition og fornyelse indholdsfortegnelse s. 196-197, introduktion og materiale s. 199-254 Stikordsregister s. 264-266. Materialesamlingen matcher desuden grundbogens kapitler, sådan at både baggrundstof og de centrale begreber, som man kan forudsætte i tekstlæsningen, kan findes i grundbogen. Læs her http://www.systime.dk/kultur-og-samfund-materialesamling-til-kultur-og-samfundsfaggruppen-pa-hf.html (S) almen studieforberedelse på STX, historie og samfundsfag


Tankegang, opdragelse og skolegang[redigér]

Kultur og psykologi USA og Kina http://berkeley.edu/news/media/releases/98legacy/06_09_1998.html


Scroll ned ad siden og find Education in Traditional China. Du får kort tekstuddrag her: http://www.fordham.edu/halsall/eastasia/eastasiasbook.html#Imperial%20China


Botton, Alain de: Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for, at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende), at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer. Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme.

Indholdsfortegnelse – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

Kp. I Visdom uden doktrin s. 9-19 (5). Kp. II Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 (6) ii. Undskyldninger s. 53-57 (3) iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 (5)). Kp. III Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 (8) ii. En moralsk atmosfære 86-90 (3) iii. Rollemodeller s. 91-97 (5)). Kp. IV Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 (7) ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 (6) iii. Åndelige øvelser s. 142-158 (3) iv. Undervisning i visdom s. 159-162). Kp. V Ømhed s. 165-177 (4). Kp. VI Pessimisme s. 179-193 (7). Kp. VII Perspektiv s. 195-202 (3). Kp. VIII Kunst s. 204-245 (11). Kp. IX Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. (4)). Kp. X Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 (6) ii Auguste Comte s. 300-309 (3) iii Konklusion s. 310-312 (3)). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. Indeks s. 316-318.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag



Yiyun Li: Et større rum end ensomheden. Roman. Gyldendal 2016. 322 s.

Ny roman af Yiyun Li. Et fængslende og skarpsindigt mysterium. Som unge blev Moran, Ruyu og Boyang involveret i et mistænkeligt ”uheld”, der endte i forgiftningen af en af deres venner. I deres voksenliv er de tre venner adskilt både geografisk og følelsesmæssigt. Moran og Ruyu er flyttet til USA, Boyang bor fortsat i Kina. Det eneste, der nu binder de tre mennesker sammen, er dette fortidige mysterium, som ikke vil slippe sit tag i dem. I Californien undgår Ruyu sine egne familieforpligtelser ved i stedet at tage sig af en lokal kvinde og hendes familie. I Wisconsin besøger Moran sin eksmand, hvis godhed engang kunne overvinde hendes flugt ind i ensomheden. I Beijing kæmper Boyang med sin manglende evne til at elske og til at håndtere konsekvenserne af, hvad der virkelig skete mellem de tre venner tyve år tidligere. Et rum større end ensomheden er en stærk fortælling om, hvordan fortidens handlinger kan sætte sig dybe og ødelæggende spor i menneskers liv.

Om forfatteren Yiyun Li: Født: Den 4. november 1972 i Beijing. Uddannelse: Bachelor i naturvidenskab fra University of Peking (1996), kandidatgrad i immunologi fra University of Iowa (2000) samt kandidatgrad i kreativ skrivning (2005) fra University of Iowa. Debut: A Thousand Years of Good Prayers. Random House, 2005. Litteraturpriser: Frank O'Connor International Short Story Award, 2005. PEN/Hemingway Award, 2006. Guardian First Book Award, 2006. California Book Award for first fiction, 2006. Seneste udgivelse: Et rum større end ensomheden. Gyldendal, 2016. (Oversat af Svend Ranild). Roman.

Indholdsoversigt (og de helt centrale personer i hvert kapitel)

s. 5 Til Dapeng, Vincent og James. s. Man kan ikke både leve og have levet, min kære Christophe. Romain Rolland: Jean-Christophe. Kp. 1 s. 9-23 Boyang havde troet at sorg ville gøre mennesker mindre almindelige. (Boyang og Shaoai i centrum). Kp. 2 s. 24-35 Da toget kørte ind på Beijings bueformede station den 1. august 1989, og Ruyu vænnede sine øjne til skiftet fra det skarpe eftermiddagslys til stationens grå skyggefuldhed, vidste hun endnu ikke at ens forberedelse til afrejsen bør begynde længe før ankomsten. (Ryuy og Shaoai i centrum). Kp. 3 s. 36-50 Celias besked på Ruyus telefonsvarer lød panikslagen, som om Celia var blevet fanget i en tornado, men Ruyu blev ikke særlig forbavset over krisesituationen. (Celia og Ruyu i centrum). Kp. 4 s. 51-62 Midsommer i Beijing, dens ekstreme varme og fugtighed, af og til brudt af et befriende tordenvejr, gav indtryk af at livet i dag ville være livet i morgen og i overmorgen og i al evighed; vandmelonskallerne i vejkanten ville blive ved at rådne og tiltrække fluesværme; mørke vandpytter fra overfyldte kloakker i gyderne svandt ind, men inden de helt forsvandt, fyldte endnu et uvejr dem op igen; gamle mænd og kvinder, som sad ved siden af bambusbarnevogne i paladsmurens skygge, afkølede deres børnebørn med kæmpestore vifter flettet af stargræs, og hvis man lukkede øjnene, kunne man næsten tro at vifterne og spædbørnene og de rynkede bedsteforældre var de samme som dem for hundred år siden, indfanget af en sjælden fotograf i et rejsealbum tilhørende en udenlandsk missionær som til sidst ville blive henrettet for at sprede ondskab i en nærliggende provins. (Moran og Ruyu i centrum). Kp. 5 s. 63-81 Da Morans telefon ringede tidligt lørdag morgen, var hun bange for at tage den og lyttede da telefonsvareren gik i gang med et klik. (Moran og Josef i centrum). Kp. 6 s.82-95 Meget af Ruyus tilværelse i Beijing krævede forklaringer. (Ruyu i centrum). Kp. 7 s. 96-114 De døde svandt ikke bort når de ikke blev vedgået. (Boyang og Coco i centrum). Kp. 8 s. 115-134 ”Du skal vide at jeg hver dag lever for den dag da jeg kommer til dig”. (Ruyu, Shaoai, Yening og musiklærer Shu i centrum). Kp. 9 s. 135-147 To gange havde Moran gennemlæst sin medarbejderhåndbog, men en eksmands sygdom, hvor terminal den end var, stod ikke opgivet som legitim begrundelse for en længere orlov. (Moran og Josef). Kp. 10 s. 148-161Søster Lan og Bror Zechen. (Tante og Onkel, samt Ruyu og Shaoai i centrum). Kp. 11 s. 162-178 Der gik tre dage, men den samtale Ruyu var begyndt at frygte, hvor Celia ville kræve en forklaring på hvorfor Ruyu havde fortalt Edwin, men ikke Celia om en venindes død, havde ikke fundet sted. (Ruyu, Celia og Edwin). Kp. 12 s. 179-190 Festligheden på Den Himmelske Freds Plads den 1. oktober (1989) kom og gik; begivenhedsløs, kunne Moran ikke lade være med skuffet at tænke, da hun havde spekuleret på om folk ville finde måder at protestere over begivenheden som fandt sted blot fire måneder efter blodsudgydelsen dér. (Ruyu, Moran og Shaoai i centrum). Kp. 13 s. 191-204 På deres anden date – fem dage efter deres middag om søndagen – spurgte Sizhuo Boyang hvor gammel han var, og om Boyang var hans rigtige navn. (Sizhuo og Boyang i centrum). Kp. 14 s. 205-227 Efter festligheden den 1. oktober vendte livet tilbage til den vante gænge og blev næsten normalt igen, selv om Moran ikke længere vidste hvilken slags normalitet hun tænkte på. (Moran, Boyang, Ruyu og Shaoai i centrum). Kp. 15 s. 228-250 Josef bad kun om en kop sort kaffe, og selv den rørte han ikke mens han betragtede Moran spise sine æg og toasts. (Josef og Moran i centrum). Kp. 16 s. 251-272 Om søndagen efter deres besøg på universitetet vågnede Moran med et sæt som om der var sket noget og hun allerede var sent på den. (Moran, Ruyu og Boyang i centrum). Kp. 17 s. 273-289 ”Nå”, sagde Celia i samme øjeblik Ruyu trådte ind i huset. (Celia, Ruyu og Edwin i centrum). Kp. 18 s. 290-317 Selv om Boyang vidste at det var dumt, holdt han ikke op med at jagte Sizhuo. (Boyang, Sizhuo og Ruyu i centrum). Kp. 19 s. 318-319 ”Det er en god historie, Moran”, sagde Josef. ”Men?”. (Josef og Moran i centrum). Kp. 20 s. 320-321 En overskyet eftermiddag sidst i marts stod Sizhuo uden for butikken og iagttog et par svaler reparere deres rede under tagskægget. (Sizhuo, Boyang og Ruyu i centrum).

Liste over de vigtigste personer:

Boyang s. 9, f. 1973, har en ekskone, har i 2010 som 37-årig 3 lejligheder i Beijing. Forældrene arbejder på et universitet, faren er specialist i højenergifysik, moren på et laboratorium s. 19, derefter i et lægemiddelfirma. Celia Moorland s. 36, gift med Edwin Moorland, bor i Californien med to drenge Jake og Lukas s. 49. Coco s. 10, 21 år, makeupassistent og Boyangs veninde. Edwin Moorland s. 37, gift med Celia. Eric s. 44, i Californien havde Ruyu som husholderske. Josef s. 72, nu pensioneret fra bibliotekerjob på Junior College. Havde været gift med Alena, der omkom ved en bilulykke. Han har 4 børn, hvoraf Rachel er den yngste, og 11 børnebørn. Gift med Moran i 5 år, men har mødtes alle 11 år siden til hans fødselsdag. Han har nu som 70-årig fået kræft. Moran /Lara s. 12, f. 1973, enebarn, far er forsker og mor kontordame i Ministeriet for Minedrift s. 53, gift med Josef i 5 år i USA, hvor hun arbejder for et lægemiddelfirma, er nu skilt fra Josef. Onkel/Zechen s. 15, Shaoais far døde af leverkræft i 2004. Ruyu, s. 12, forældreløs, voksede op hos grandtanterne, men kom til Beijing som 15-årig i 1989. Forlod Kina i 1992. Blev au-pair pige hos Celia i Californien, giftede sig 1993 med en kinesisk mand i USA. Hendes andet ægteskab med en amerikaner Paul gav hende arbejdstilladelse i USA, nu fraskilt. Ruyu arbejder nu som ekspeditrice i en La Dolce Vita foretning tre dage om ugen. Shaoai s. 9, f. 1967, enebarn, studerede internationale handelsrelationer, men blev bortvist fra universitetet af politiske grunde. forgiftet af et lægemiddel og døde efter 21 års sygdom, da hun er 43 år gammel. Shu s. 127, musiklærer på Gymnasium no. 135. Sizhuo Wu s. 102, er ca. 22 år gammel og ekspeditrice i en kunstforretning, der sælger drager. Vennen Boyang er mere end 35 år. Tante/Lan s. 10, Shaoais mor, pensioneret sygeplejerske. Yening s. 121, er Shaoais veninde. http://www.gyldendal.dk/et-rum-stoerre-end-ensomheden-id19336

Læs den flotte kommentar og om Li’s baggrund og forfatterskab her: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/li-yiyun/hele-portraettet-om-yiyun-li og her: http://www.yiyunli.com/index.php

Se Almen studieforberedelse og Tværfag AT 2016 emnet Grænser, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


Zoroastrisme (parsisme)[redigér]

Tryk Zoroastrisme på denne Chinaknowledge side og få en introduktion: http://www.chinaknowledge.de/Literature/Religion/religions.html


Andet[redigér]

Yu Hua: Kina i ti ord. Forlaget Klim 2019. 258 s. Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag. Yu Hua er en af verdens mest anerkendte forfattere, og også herhjemme har hans romaner fået en overstrømmende modtagelse.

I 'Kina i ti ord' er pennen hvæsset, for at give et særdeles skarpt indblik i det store land i midten – fra Kulturrevolutionen til i dag. Med indsigt, kløgt, masser af humor og ikke mindst mod skildrer Yu Hua 'det kinesiske mirakel' og dets konsekvenser.

Det er oplysende og tankevækkende læsning, som både introducerer til Yu Huas litterære forfatterskab, og som samtidig er en enestående indgang til forståelsen af det moderne Kina.

s. 5 Indhold, s. 7-8, Oversætterens forord, s. 9-10 Redaktørens forord, s. 11-14 Forfatterens forord.

s. 15-27 kp. 1 Folket ( Når jeg skriver dette ord, synes jeg altid, det ser forkert ud, eller at det, jeg har skrevet, ikke ligner ”folket”. s. 15, … da jeg skulle lære at læse og skrive, var det de første ord, jeg kunne. s. 15, ”Formand Mao er folket, folket er Formand Mao”, mente jeg som barn. s. 15, Jeg begyndte at ærgre mig, ja, bitterligt fortryde, at jeg havde offentliggjort min opfindelse. s. 17, Historiske vendepunkter markeres ofte af en symbolsk begivenhed, og Tiananmen 1989 var en sådan. Beijings studenter … samledes på Den Himmelske Freds Plads… krævede demokrati og frihed, og de protesterede mod korruptionen. s. 17, Mens vi ventede på Yan Jiaqi (prominent forsker), et fremstående medlem af den reformvenlige premierminister Zhao Ziyangs tænketank … s. 20, Først da (Zhao) døde … i Beijing den 17. januar (2005) i en alder af 85 år. s. 21, Jeg blev i Shijiazhuang i over en måned … s. 24, Speakeren (i fjernsynet), som den ene dag med lidenskabelig stemme havde fordømt de pågrebne studenter for alskens forbrydelser, priste næste dag nationens strålende fremskridt i et muntert tonefald. s. 24, Her mere end tyve år senere er det et bekymrende faktum, at blandt den unge generation af kinesere er det meget få, som ved noget om 1989. s. 25, Endelig gik det op for mig, hvad ordet ’folket’ egentlig betyder. s. 27, 15. april 2009).

s. 29-50 kp. 2 Leder ( Den leder, jeg her tænker på, har et ganske særligt privilegium: Han er den eneste, som må vinke til menneskemasserne, når han på nationaldagen står på podiet over Den Himmelske Freds Port og skuer ud over paraderne. De øvrige ledere … må stå ved siden af og klappe i hænderne. s. 29, Men Maos mest glamourøse vinken var nok, da han efter sin lange svømmetur (med 5000 andre svømmere) i Yangzi floden stillede sig forrest i båden og kun iført badebukser hilste vinkende på folket (i Wuhan). s. 29,I begyndelsen af Kulturrevolutionen (1966-1976) dukkede stortegnsplakater og vægaviser op. s. 29, Det blev måske den mest storstilede kalligrafi udstilling i Kinas historie. s. 29, Efter Kulturrevolutionen var skudt i gang, fortsatte Mao med at vinke, men de partiledere, som omgav ham … vinkede … let med den højre hånd. I den holdt de nemlig Citater fra Formand Mao, med tilnavnet Den lille røde bog. s. 32 (Citater fra Formand Mao Tse-Tung. Forlaget Futura 1967. 3 oplag i 1967 i alt 15.000 eksemplarer), i dag, i 2009, har Kina en kollektiv ledelse, og når de ni medlemmer af politbureauets stående komité deltager i en pressekonference, vinker de samtidig til journalisterne, løfter hånden lige højt … s. 32, … 1990’erne … ledere af enhver art dukker op i alle samfundslag. Ungdomsledere mm. … it-ledere, medieledere … s. 33, med så mange ledere … stiger … også antallet af topmøder – businessleder-topmøder … s. 33, ja, sådan er forholdene i det postmaoistiske Kina, at selv elevatorførerne har en leder. s. 33, Maos hustru … Jiang Qing … mænd i vore dages Kina kan have både sidehustruer og elskerinder, s. 35, I mit klasseværelse i første klasse hang portrættet af Mao foran tavlen, og på væggen bagved hang portrætterne af Marx, Engels, Lenin og Stalin – de første udlændinge, jeg nogensinde så. s. 35, Ved hjælp af personlig autoritet gennemførte Deng Xiaoping efter Maos død sin politik med reform og åbning udadtil. s. 39, I november 2008 besøgte jeg Nepal som medlem af en forfatterdelegation. s. 42, Under Kulturrevolutionen lavede man hvert år en film om Mao og Tiananmen på nationaldagen den 1. oktober. s. 46, en morgen i september 1976, da jeg gik på andet år i gymnasiet, stod vi som sædvanlig opstillet før timerne begyndte og hilste i kor på det officielle Mao-portræt, der hang foran tavlen … s. 48, Endelig fulgte så budskabet, at Formand Mao var død efter lang tids sygdom …”i en alder af 83 år”, lød højlydt hulken overalt i salen. s. 49, 10. juni 2009).

s. 51-78 kp. 3 Læse ( Jeg voksede op i en tid uden bøger, så jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg egentlig kom i gang med at læse. s. 51, Det første indtraf i sommerferien det år, jeg blev færdig med grundskolen … 1973. s. 51, Kulturrevolutionen var på sit syvende år … s. 51. På det tidspunkt var byens bibliotek endelig blevet genåbnet. s. 51, Eftersom store mængder af bøger var blevet brændt som giftigt ukrudt …. På hylden med skønlitteratur står der et par og tyve værker, alle såkaldte socialistiske revolutionære titler af kinesisk herkomst. s. 52, Efter Kulturrevolutionen vendte litteraturen tilbage. Boghylderne bugnede af nye bøger, og jeg købte … Et liv af den franske forfatter Maupassant. s. 58, … Dumas’ Kameliadamen. s. 58, Jeg kan huske, at tegningen (vægavis) var klodset og forestillede en seng, hvorpå der sad en mand og en kvinde i (i vores lille by), det hele stærkt farvelagt. s. 64, (Forældrene var læger) Jeg var ved at arbejde mig gennem den menneskelige anatomi, da vidunderet pludselig åbenbaredes for mig: en gengivelse i farver af de kvindelige kønsorganer. s. 69, Den fjerde fase i min læsning begyndte i 1977. s. 69, I dag udgives der årligt over 200.000 titler, s. 72, Vores hus havde ikke noget badeværelse, kun et offentligt toilet på den anden side af gaden. Det lå lige ved siden af lighuset. s. 76, 27. juni 2009).

s. 79-114 kp. 4 Skrive ( New York Times Magazine bad Pankaj Mishra om at skrive en artikel om mig. I november 2008 ankom så denne, min indiske kollega, til Beijing. s. 79, Min fars navn stod i overskriften med store aggressive skrifttegn sammen med smædebetegnelserne ’undsluppen godsejer’ og ’kapitalist’. s. 81, Jeg fortsatte med at skrive, så længe Kulturrevolutionen varede, og jeg gik i gymnasiet, men tabte pludselig interessen for vægaviser. I stedet forsøgte jeg mig med et skuespil, hvilket må regnes for mit første litterære værk. s. 91, For tredive år siden var jeg tandlæge på et hospital i en lille by i Sydkina. s. 96, Jeg fortalte Pankaj Mishra, at jeg havde arbejdet der i fem år og trukket mere end 10.000 tænder ud. s. 96, Det var da jeg besluttede mig for at blive forfatter. s. 96, I Kina på den tid kunne man ikke selv vælge arbejde, det var staten, som bestemte. s. 97, Min skæbne ændrede sig takket være et telefonopkald i november 1983. s. 101, I 1983 kom jeg så til Beijing for første gang. Jeg blev næsten en måned. Zhou Yanru ville have mig til at ændre slutningen på en af novellerne, som endte lidt dystert. s. 104, Mellem 1986-1989 skrev jeg pludselig en masse blodige og voldelige fortællinger. s. 109, Et par gange gættede vi rigtigt, og oplevede henrettelserne fra første parket. s, 112, … her i mit hjem i Beijing ved mine fulde fem og skrive disse ord. s. 114, 16. juli 2009).

s. 115-133 kp. 5 Lu Xun ( En dag i maj 2006 sad jeg i afgangshallen i Københavns velordnede lufthavn og ventede på min transit til Oslo. s. 115, … et Norwegian-fly, hvis haleparti var prydet af et kæmpestort portræt. s. 115, Det selvsamme portræt havde jeg set på en kinesisk udgave af Peer Gynt. Det var Ibsen. s. 115, Første gang Ibsens navn fremtrådte i kinesisk sprogdragt var i to essays af Lu Xun, skrevet på klassisk kinesisk. De stod at læse i månedsmagasinet Henan i 1908, to år efter Ibsens død. s. 117, Lu Xun var død i 1936, og den første atombombe var smidt over Hiroshima i 1945. s. 124, 1984 arbejdede jeg på et kulturcenter i en amtsby i det sydlige Kina og var selv begyndt at skrive. s. 129, I 1996 fik jeg så lejlighed til at genlæse Lun Xun. s. 130, 4. maj 2009).

s. 135-158 kp. 6 Forskelle ( Sommetider kan afstanden mellem fejhed og vovemod være ganske kort – det erfarede jeg for længe siden gennem en ung fyr. s. 135, … vi fik navnet Kom-an-banden. s. 136, I dag, mange år senere, føler gymnasieelever ingen hæmninger i forhold til at tale åbent om kærlighed og sex, og det diskuteres offentligt. s. 139, Se bare på Kina i dag. I byerne er skove af højhuse skudt op … et tæt væv af motorveje … s. 140, For tredive år siden, før vi gjorde dette store spring, så vi ingen højhuse … s. 141, Det er med tungt hjerte og dyb skam, jeg i dag fortæller om den episode. s. 145, Efter Mao kom Den Xiaoping, og han sagde noget, som præcis rammer tidsånden i dag: ”Det er lige meget, om katten er sort eller hvid, hvis den fanger en mus, er et en god kat.” s. 147, … til Deng Xiaopings brogede tidsalder, hvor økonomien er i højsædet. s. 148, Men kløften mellem land og by er ikke blevet mindre, den er tværtimod øget. s. 149, Første maj 2006 begyndte min ven, Cui Yongyan, som er vært på CCTV, en vandring i fodsporene på Den Røde Hærs såkaldt lange march … s. 150, Denne historie fra virkeligheden fandt sted i sommeren 2006, da mere end hundrede millioner kinesere fulgte verdensmesterskaberne i fjernsynet. s. 151, En tidsforskel på ti år mellem de rige og fattige dele af Kina. s. 152, Under Olympiaden i Beijing i 2008 drømte mange økonomisk betrængte kinesere om at de to symboler på det nye Kina: stadionet Fuglereden og svømmestadionet Vandkuben. s. 152, … berømte luksusmærker som Louis Vuitton, Gucci … s. 153, Endnu mere alarmerende er en undersøgelse, som anslår, at godt 250 mio. kinesere har råd til at købe dyre internationale mærkevarer. s. 154, ”Kan I ikke bare lade dem gå? De er så fattige.” s. 158, 28. aug. 2009).

s. 159-191 kp. 7 Revolution ( I 2008 havde Kina en produktionsevne på 660 mio. ton stål, ud af hvilke de 460 blev forbrugt og de 200 var overkapacitet. Under Det Store Spring i 1958 mobiliseredes hele befolkningen til at smelte stål …. s. 160, Fra august 1958 begyndte man at afskaffe de administrative enheder på landet og erstattede dem over en kam med folkekommuner. s. 163, I 2006 … var der 25 mio. indskrevne (på de højere læreanstalter). s. 165, ’Hvad angår omfanget af højere uddannelse har Kina nu overgået Rusland, Indien og USA og er blevet nummer et i verden. s. 165, (1967) ’Den der havde erobret stemplet, havde den egentlige magt. Sådan var det dengang. s. 168, Stemplet, der var lavet af træ, sank ikke straks til bunds, men blev ført vestpå af strømmen. s. 169, Men stemplernes status som symboler på politisk og økonomisk magt er (i dag 2009) stadig den samme. s. 170, Se bare på urbaniseringen, hvor store områder med ældre bygninger hurtigt bliver udraderet, og skyskrabere og højhuse rejser sig på ingen tid. s. 174 (Mao) En revolution er et oprør … en voldshandling. s.179, Mange år senere, da jeg sad i mit hjem i Beijing og skrev Brødre, blev jeg ved med for mit indre blik at se den hjertegribende scene med faderen og sønnen, som vandrer af sted i skumringen. s.187, Min storebror (Hua Xu) var den fødte revolutionær. s. 187, 28. dec. 2009).

s. 193-212 kp. 8 Græsrødder ( I min roman Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod fra 1995 skabte jeg den fiktive karakter, Blodformand Li, baseret på erindringer fra min barndom ved sygehuset. s. 193, … ’grassroots’ … blev udvidet til at blive brugt om de nedre lag af befolkningen … s. 193, (skraldekongen) ”Jeg gjorde bare det, som ingen andre ville”. s. 197, Kigger man på de seneste års lister over Kinas rigeste, kommer de næsten alle fra græsrødderne. s. 199, Hans navn var Wang Hongwen, og ved Kulturrevolutionens start var han bare en sikkerhedsvagt på en bomuldsfabrik i Shanghai. s. 201, …Firebanden: Jiang Qing, Zhang Chunqiao og Yao Wenyuan. s. 201, I min lille by var der adskillige sådanne, og lad mig her fortælle om en af dem. s. 205, 22.dec. 2009).

s. 213-234 kp. 9 Kopi ( Her vælger jeg at gøre det ud fra begrebet shanzhai, fordi det er en national myte med et folkeligt perspektiv. s. 213, Man kan roligt sige, at shanzhai er det mest anarkistiske ord i det nutidskinesiske sprog. s. 213, Piratkopiering af mobiltelefoner begyndte med, at man efterlignede funktioner og design hos mærker som Nokia, Samsung, Sony Ericsson osv. s. 213, En af disse falske nyhedsudsendelser på nettet handlede om mælkepulverskandalen i 2008. s. 218, På grund af Vestens vedholdende kritik af Kinas miljøproblemer, gjorde den kinesiske regering meget ud af at erklære olympiaden i Beijing for en grøn olympiade. s. 222, Yang Chenning, nobelpristager i fysik, har været et populært emne for falske nyheder, siden han i 2004 som 82-årig giftede sig med den 28-årige Weng Fan. s. 226, Til afslutning kommer her historien om, hvordan jeg selv blev en kopi. s. 230, Min oplæring (som tandlæge) blev varetaget af mester Shen. s. 231, 18. nov. 2009).

s. 235-258 kp. 10 Bluff ( Hvad betyder det kinesiske ord huyou? Oprindeligt i retning af at svinge usikkert … s. 235, Huyous popularitet skyldtes derimod en enkelt heroisk person, nemlig Kinas mest indflydelsesrige komiker, Zhao Benshan … s. 235, Ordet bluff kan fungere både negativt og positivt. Hvis man er i det nostalgiske hjørne, kan det tjene som en mere positiv erstatning for det nedsættende ord bedrag. s. 236, Min far boede dengang i den smukke by Hangzhou, hvor han arbejdede i Zhejiang-provinsens epidemiforebyggende helsecenter. s. 237, Sammen med sine to børn steg hun (min mor) på langdistancebussen til Haiyan og begav sig ud på en rejse uden mulighed for fortrydelse. s. 2230, ”Det var dig (min far), der bluffede os til at komme til Haiyan.”s. 239, Verdens rigeste mand, Bill Gates, havde brugt 100 mio. yuan på at leje taglejligheden under De Olympiske Lege. s. 240, De kinesiske medier er fuld af den slags falske nyheder, for der er sjældent noget, som får retslige følger. s. 242, Det jeg fik ud af den historie, var at indse, hvor stor en effekt bluff kan have. s. 242, Det var først, da min egen søn begyndte i gymnasiet, at jeg blev klar over den uendelige mængde prøver, der hærger det kinesiske undervisningssystem. s. 247, Reglen, om at enker, enkemænd og fraskilte med børn kunne slippe for at blive testet, var lige, hvad de (lærerne) manglede til at bluffe undervisningsstyrelsen. s. 247, (I 1980’erne) Bøndernes folkeregisterstatus ændredes fra land, til noget man kalder ’skift til ikke-land’. s. 248, ’Markedstilpasning’ er i de senere år blevet mange lokale embedsmænds yndlingsudtryk … s. 250, Kineserne er meget overtroiske, når det gælder tal … 6 betyder, at alting går godt, og 8, at man bliver rig. s. 251, Mange år senere spurgte jeg min far, om han – da han havde skåret mig op – virkelig mente, at blindtarmen burde fjernes. s.257, 28. nov. 2009).

http://klim.dk/bog/kina_i_ti_ord.htm

Se Almen og Tværfag, Biologi, Dansk, Erhverv og finans, Historie, Psykologi, Religion og Samfundsfag.

TV DR 2 Mandag 29. okt. 2018 kl. 19.55-20.45 Rejsen ad de hellige floder - Yangtze-floden (3). Engelsk rejseserie.


Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ." Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskriften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Kina er nævnt eller er centralt: s. 8, s.9 Chang Jiang = Yangtze floden, s. 37 Chang Jiang = Tuotuo = Tongtian = ’floden, som er vejen til himlen’ = tibetansk Drichu ’ hub-yakens flod’, s. 37 Den Gule Flod = Huang He, s. 37 Mekong floden, s. 56 Beijing nævnes i forbindelse med Grønland, s. 59 Grønlands fremtid: Kina nævnes, s. 77 Tao Te Ching, 500 f.Kr. citat, s. 118-119 Teknikere fra Kina i Khartoum i Sudan, s. 128 I Etiopien hjælper kinesere med at bygge et kraftværk og en dæmning, s. 141 Kinas planer, s. 144 Kinas Manasarovar sø i Tibet, s. 148 og 150 Kinas befolkningskoncentration, s. 154 Kineserne anlagde Karakoram vejen, s. 175 Kina dæmning i Tibet, s. 183-184 Lao Tse citat, s. 223-224 Altajbjergene i Kina og Rusland, s. 228 Kina nævnt, s. 250 Kina.

Sider specielt interessante for Religionsfaget: s. 12 Valfart, s. 41-42 Lhasa og buddhistiske troende, s. 42 Den tibetanske Dødebog = Om frigørelsen ved at høre om efter døden stadiet, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme, s. 176 Yamdrok Tso-søen, s. 204-205 Himlens rolle i Kina, s. 206-207 Yang-Yin + Mao digt, s. 250 Buddha.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


Forlaget Chaos udgiver Religionshistorisk faglitteratur og bladet Chaos - Skandinavisk Tidsskrift for Religionshistoriske Studier, som man skal abonnere på. http://www.forlagetchaos.dk/


Yan Lianke: Lenins Kys. Roman. Forlaget Tiderne Skifter 2015. 440 s. En hovedfigur er den 70-årige kvinde Mao Zhi, der var soldat under borgerkrigen på de rødes side og siden bliver en uformel leder af landsbyen. De viser, at de revolutionære idealer om at yde efter evne og nyde efter behov blev kompromitteret i historiens malstrøm; det store spring fremad 1959-61, hvor folk sultede ihjel. Og Kulturrevolutionen 1966-76, hvor folk blev pint og plaget af rødgardister, fordi øvrigheden var fraværende. Pointen er, at Mao Zhi i disse år loyalt følger partilinjen og dermed kommer til at ofre de konkrete mennesker i landsbyen til fordel for den vildfarne ideologi. Det bruger hun årtier på at fortryde, og hendes livsmål ved romanens start er da også at få landsbyen »meldt ud af samfundet«.

En fattig, glemt landsby ved en bjergkæde med 197 invalide, krøblinge, døve, blinde og lamme kaldet »Lykken« får Kinas kapitalistiske boom i 1990erne at føle. Særligt i 1990erne blev markedet i stigende grad sat frit, med både velstand og grådighed som sideeffekter – kapitalisme på kinesisk. Trygt omfavnet af Balou-bjergene – og i det store og hele overset af systemets vagtsomme øje – kan landsbyen Lykkens beboere nyde harmoniske dage med både rigelig mad og fritid til at stille alle tilfreds. Men da deres afgrøder bliver ødelagt af en utidige snestorm – og dermed deres levebrød – kommer en amtsbureaukrat til byen. Med sig har han en lukrativ plan for både at skaffe penge til området og at sætte gang i hans egen karriere. 67 af landsbyboerne bliver sendt rundt i Kina som kunstnertrup bestående af krøblinger, blinde og døve,, der skal opføre alverdens utrolige kunster af en magt- og pengegrådig amtsdirektør.

Han har hørt, at russerne ikke ved, hvad de skal stille op med Lenins balsamerede lig. Planen er, at gøglertruppen nu skal rejse rundt i hele landet og skaffe penge til at købe liget. Det skal så anbringes i et prægtigt mausoleum på toppen af et bjerg. Dette storslåede spring fremad skulle nok kunne tiltrække turisterne og alle deres penge.

Indholdsoversigt: Vær opmærksom på, at lige tal (2,4,6,8,10,12,14) ikke indgår i oversigterne Bog og kapitler. Mange kapitler slutter med sidebemærkninger – om sproglige dialektord, her er de angivet efter / (NB. Der er også kapitler, der har overskriften Sidebemærkninger.

Bog 1: Rodtrevler s. 7-31 (Kp. 1 Hede, sne, en syg tid s. 9-15/10-15. Kp. 3 Beboerne i Lykken får travlt igen s. 16-23. Kp. 5 Sidebemærkninger – kadaverkold s. 24-31/28-31). Bog 3: Rødder s. 33-106 (Kp. 1 Lad os se nærmere på dette menneske, denne embedsmand, denne amtsdirektør Liu s. 35-46/45-46. Kp. 3 Et gevær brager, skyer spreder sig, og solen kommer frem s. 47-59/59. Kp. 5 Lykkefestival i den femte måned i skudåret tigerens år s. 60-92/91-92. Kp. 7 Cao’er forlader festivalen, og tilskuerne vender deres opmærksomhed mod amtsdirektøren s. 93-99/99. Kp. 9 En hønsefjer bliver uventet til et himmelhøjt træ s. 100-106). Bog 5: Stamme s. 107-154 (Kp. 1 Tumult bryder løs, som om nogen ramler ind i et træ uden for sit hus s. 109-118/117-118. Kp. 3 Mao Zhi falder om som en bunke strå s. 119-127. Kp. 5 Sidebemærkninger – Træde ind i samfundet s. 128-136. Kp. 7 Sidebemærkning – Røde Fjerde s. 137-145. Kp. 9 Sidebemærkninger – Himmeldage s. 146-149. Kp. 11 Sidebemærkninger – Jernkatastrofen s. 150-154/154). Bog 7: Grene s. 155-228 (Kp. 1 Imidlertid skete der pludselig noget s. 157-167/167. Kp. 3 Bifaldet har langt om længe lagt sig, og brændevinen er drukket s. 168-178. Kp. 5 foran indgangen hænger der cykler i træerne s. 179-192/192. Kp. 7 Deer dannes to specialkunstnertrupper, og på ingen tid er alle huse beklædt med hvide klinker s. 193-201. Kp. 9 Sidebemærkninger – Ærbødighedshallen s. 202-212/211-212. Kp. 11 Ansigt til ansigt med portrætter af store mænd og med faderens portræt bag sig s. 213-224/224. Kp. 13 Hvem er det, der lige forlod vores hus? S. 225-228). Bog 9: Blade s. 229-314 (Kp. Der rejser sig en skov af hænder s. 231-245. Kp. 3 Sidebemærkninger – Den Store Katastrofe s. 246-266/266. Kp. 5 Alle knæler for hende, og hele verden fyldes af tårer s. 267-277. Kp. 7 Lenins Mindehal står færdig og indvies med pomp og pragt s. 278-284/284. Kp. 9 Utallige sindrige symboler og et skinnende, purpur lys s. 285-298/298. Kp. 11 Vejret bliver varmere og varmere, og vinter bliver til ætsende sommer s. 299-314). Bog 11: Blomster s. 313-378 (Kp. 1 Et kridhvidt klæde dækket af små røde pletter s. 317-325. Kp. 3 Sidebemærkninger - Sort Katastrofe, Rød Kval, Sort Straf, Rød Straf s. 326-340/340. Kp. 5 Sommeren er kommet rullende forbi vinter og forår s. 341-373. Kp. 7 Døren er åben … Døren er åben s. 374-378). Bog 13: Frugt s. 379-416 (Kp. 1 Kort før tusmørke kommer amtsdirektør Liu tilbage til Shuanghuai s. 381-399. Kp. 3 På knæ for amtsdirektøren s. 400-403. Kp. 5 Hele verden knæler s. 404-414/414. Kp. 7 Alle som er uenige i, at Lykken træder ud af samfundet, bedes række højre hånd op s. 415-416). Bog 15: Frø s. 417-440 (Kp. 1 Hvad siden sker, sker siden s. 419-430. Kp. 3 Sidebemærkninger – Søster Huas Li, festdage og Lykkensang s. 431-440).

Yan Lianke født i 1958 er en satirisk sværvægter. Yan Lianke regnes i Kina for kæmpestor – og til tider kontroversiel. Han ser litteratur som kollektiv bearbejdelse, som renselse. F.eks. er den erotisk-lavkomiske roman »Folkets tjener« oversat til dansk, men strøget af censuren bortset fra i Hongkong. Han har nu udsendt sin tredje roman på dansk og deltog samtidig i Louisiana Litteraturfestival nord for København i en weekend i august 2015. ”Lenins kys” er undsluppet hjemlandets censur i modsætning til flere af forfatterens andre bøger, for eksempel de to tidligere bøger på dansk, ”Folkets tjener” (2008) og ”Landsbyens blod” (2012).

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=729

Udvalgte anmeldercitater: ”Er man interesseret i anderledes fortælleformer – og vil man samtidig gerne blive klogere på Kina – er Yan Liankes nyoversatte roman ’Lenins kys’ lige sagen … Det er sjovt, sørgeligt og absurd. Lidt som livet.” - Politiken, ♥♥♥♥♥

”Fremragende fortælling om (magt)grådighed og menneskelighedens kår i det ny Kina … Yan Lianke har en veludviklet sans for at tvinge læseren ned i tempo, hvor der skal reflekteres over gruen, og til at øge farten i hidsige, humoristiske scener … Det er stærk og sansemættet læsning, helt ufattelig skønne og grimme billeder side om side.” - Berlingske, ★★★★★ Læs fx anmeldelsen i Berlingske http://www.b.dk/boeger/sjov-og-chokerende-kinesisk-roman

”Lenins kys” er et uforligneligt mesterværk, som slår sin læser med rædselsslagen betagelse. Yan Lianke går endnu en gang til grænsen – og et par meter over – når han i ”Lenins kys” vender bagsiden ud på det kinesiske samfund i en syrligt munter fabel om det lille menneske over for det store system.” - Jyllands-Posten, ★★★★★★

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.


Mambo i Chinatown Af Jean Kwok. Roman. Forlaget Bazar 2015. Bog og e-bog. 392 s.

En pragtfuld roman om kulturkonflikter og -forskelle og om at overleve med det bedste fra to verdener Charlie Wong, 22 år, arbejder som opvasker på den samme restaurant, hvor hendes far laver nudler. Hun bor i en lille lejlighed med sin far og lillesøster Lisa. Charlie og Lisa er under striks opsyn af deres far, som lever på traditionel kinesisk vis og sværger til kinesiske traditioner og skikke, og pigerne får aldrig lov at bevæge sig uden for de snævre rammer af New Yorks Chinatown. Charlies mor var en berømt kinesisk ballerina, og Charlie har arvet talentet for at danse, så da hun får arbejde som receptionist på en velrenommeret danseskole, ændrer dette afgørende hendes tilværelse. Hun må dog leve et dobbeltliv og holde sit nye liv skjult for sin far. Men i takt med Charlies personlige udvikling og frigørelse, bliver Lisa mere og mere syg af en mystisk lidelse. Romanen er velresearchet; man føler næsten, man selv står midt på dansegulvet!

Om forfatteren: Jean Kwok er født i Hong Kong og immigrerede til Brooklyn, New York sammen med sin familie, da hun var fem år gammel. Hun har studeret på Harvard, hvorfra hun har en bachelorgrad samt Master of Fine Arts i litteratur fra Columbia. Jean Kwok bor i dag i Holland, hvor hun underviser i engelsk på universitetet i Leiden. Hendes egen baggrund er udgangs-punktet for succesdebuten Midt imellem, som udkom på dansk i 2011. “Sådan en bog, hvor personerne stadig dansede for mit indre blik, når jeg lagde den fra mig og lukkede øjnene. En sød og dejlig historie fuld af den gamle verdens traditioner, kinesisk overtro og den forbudte kærligheds komplicerede dans.” – Jamie Ford, forfatter til New York Times-bestselleren Hotellet på hjørnet af bitter og sød “I sin charmerende anden roman fortæller Kwok en hjertevarm historie gennemsyret af både dansens sensualitet og en ung kvindes optimisme, mens hun finder sine egne ben.” – Booklist

Indholdsoversigt:

Kp. 1 Jeg hedder Charlie ( = Cha Lan på kinesisk = smuk orkidé) Wong, og jeg er datter af en danserinde og en nudelmager s. 7-22. Kp. 2 Allerede i elevatoren blev jeg klar over, at jeg var på dybt vand s. 23-38. Kp. 3 Det havde været en stille aften på nudelrestauranten … s. 39-53. Kp. 4 Om søndagen gik far, Lisa ( = Lian Hua = Lotusblomst på kinesisk) og jeg hen til templet for at bede for, at mit nye job ville blive en succes s. 54-70. Kp. 5 Jeg sad rastløst inde på hr. Songs skotøjsæske af et kontor … s. 71-87. Kp. 6 Lisa og jeg stirrede ned i karret med levende frøer s. 88-105. Kp. 7 Da mødet var slut, tog Nina mig med ind i instruktørlokalet s. 106-120. Kp. 8 Det var tidlig morgen, og vinterluften var skarp s. 121-133. Kp. 9 Det var weekend s. 134-148. Kp. 10 Lisa og jeg sad sammen ved vores vakkelvorne bord … s. 149-163. Kp. 11 Om morgenen viftede Lisa med et brev ad mig og far s. 164-177. Kp. 12 Lørdagen efter mødtes vi alle sammen igen hjemme hos Mo Li s. 178-195. Kp. 13 jeg havde udviklet en rutine for at skjule mit liv som danser for far s. 196-213. Kp. 14 Nu hvor Ryan officielt havde privattimer hos mig … s. 214-231. Kp. 15 Jeg svævede ind på danseskolen … s. 232-251. Kp. 16 Jeg stod foran spejlet med ryan ved min side s. 252-265. Kp. 17 jeg gik i spænding og ventede på Jasons og Naomis næste time s. 266-280. Kp. 18 Min mambo med Ryan var mere intim … s. 281-294. Kp. 19 Det var blevet tid til, at Ryan skulle opfylde sin del af vores aftale s. 295-312. Kp. 20 Jeg løj over for far igen … s. 313-326. Kp. 21 Der var kun cirka ti dage til, at Lisas skole holdt sommerferie … s. 327-339. Kp. 22 En uge senere fik jeg til min overraskelse en sms fra Grace om … s. 340-355. Kp. 23 Ryan gik til Evelyns bryllup s. 356-374. Kp. 24 Ryan kørte os alle sammen tilbage til New York City samme aften s. 375-389. Tak s. 390-392.

www.bazarforlag.dk

Yderligere information: Via mail til presse.bazar@gmail.com.

Se Almen studieforberedelse under emnet Kampen for det gode liv, dans, dansk, religion og samfundsfag.


FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.

Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.

NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Kina: 18 Sun Tzu, 19, 42 Tibet, 49 Kim, 142 Hong Kong, 146 Chen Zhue, 167, 180 Greenport Shanghai, 193, 199, 208, 231, 237, 246 islam, 266 Sun Tzu, 269, 270, 272 Mao, 274 Sun Tzu, 275 Sun Tzu, 279 Sun Tzu, 292 Sun Tzu, 296, 298, 307, 335 muslim, 340, 341 muslimer, 343, 351 Taiwan, 358, 359, 360, 361, 363, 364, 384, 390. http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/ Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Kina - Engang for et øjeblik siden af Holger Dahl. Forlaget People’s Press 2013. Gennemillustreret. 286 s.

Shanghai 2010. På Verdensudstillingens danske pavillon er der opstillet Bycykler, så de besøgende kan prøve en tur. Det er dog kun midaldrende og ældre kinesere, som magter turen rundt om Den Lille Havfrue. Yngre mennesker slingrer og vælter omkring til stor fare for sig selv og andre. Cykling er blevet aflært som basal færdighed, men vil måske genopstå som et symbol på en urban og bæredygtig bevidsthed.

I disse år forandrer Kina sig i et svimlende tempo. Mao Zedongs kommunistiske utopi er for længst forsvundet. Ideologien sidder på bagsædet, mens landet suser frem uden bremser på udviklingens motorvej. I den proces er der ting, som forsvinder: Hele boligkvarterer jævnes dagligt med jorden, landsbyer flyttes, floder tæmmes – det er, som om et målbevidst udviklingsraseri har ramt det kommunistiske kejserrige.

Holger Dahl opholdt sig for tredive år siden i Kina i to år (1981-1983). Over seks måneder blev brugt på rejser gennem landet, hvor han så og oplevede en fattig, sulten og uuddannet stormagt. De to år grundlagde en interesse i landet og en kærlighed til det kinesiske folk, der har bragt ham tilbage til riget i midten adskillige gange i de forløbne tredive år. KINA indeholder en række personlige og illustrerede beretninger om, hvad der er sket i Kina i de seneste tredive år – hvordan nogle ting er forsvundet, og andre er kommet frem i lyset. Men mest af alt hvordan Kina føles og føltes i en ikke så fjern fortid – engang for et øjeblik siden.

Indholdsoversigt: Forord 8-9, Armbåndet 11-23, Togene 25-51, Maden 85-109, Cyklerne 111-123, Busserne 125-129, Arbejdet 131-145, Kunsten 147-159, Bjergene 161-171, Jia Yu Guan 173-175, Sproget 177-183, Shanghai 185-203, Nattelivet 205-207, Hong Kong 209-221, Kineserne 223-237, Floderne 239-245, Yangshuo 247-253, Guderne 255-269, Hong Cun 271-281, Stjernerne 283-285, Tak 286.

Bogen fik 6 hjerter i Politikens anmeldelse Et helt unikt indblik i Kina, lørdag den 2. november 2013.

http://www.artpeople.dk/boeger/kina-engang-for-et-ojeblik-siden

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, historie, kinesisk, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og teknologi


Turen går til Beijing af Simon Gjerø og Lars Ulrik Thom. Forlaget Politiken 2011. Rigt illusteret. 132 s.

Bag om Kina s. 6-21, Beijing Centrum s. 22- 41, Centrum Nord s. 42-53, Beijing Vest s. 54-63, Beijing Syd s. 64-79, Beijing Øst s. 80-93, Udenfor Beijing s. 94-105, Praktiske Oplysninger s. 106-126, MiniParlør s. 127-129, Register s. 130-131.

Kom helt ud i krogene af Beijing og bliv guidet til kendte og mindre kendte oplevelser og seværdigheder - fra Den Himmelske Freds Plads til det lille antikmarked i en hutong i udkanten af byen. De store seværdigheder og de små sidegader - og alle de lokale hemmeligheder fundet af to danskere, som bor i byen. Turen Går Til Beijing rummer særligt håndplukkede steder at spise, gå ud og shoppe. Bogen dækker byens centrum samt forstæderne med bl.a. Sommerpaladset og De Vestlige Bjerge. Tag også med uden for byen til bl.a. Den Kinesiske Mur og kejsergravene: http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til_Beijing(9788756798808).aspx


Turen går til Kina af Preben Hansen. Politikens Forlag 2010. Gennemillustreret, kapitelfarver og kort på omslagets indersider. 240 s.

Originalt, klassisk og krydret med alt det nye. Markeder med spydstegte skorpioner og slangedrik. Med cykel gennem gyder og i taxa på 16-sporede veje. Drømmelandskaber glider forbi på Yangtze-floden, Silkeruten og Himmeltoget til Tibet. Mega-metropoler lokker med skyway-shopping og madkunst på 63. etage. Skyskraberne oplyses i et lasershow i fem akter.

Indholdsoversigt: Det nye Kina s 5, (Årstalsliste 24), Beijing 31-45, Xi´an og Den Gule Flod 47-69, Shanghai 71-89, Hangzhou, Suzhou og Nanjing 91- 197, Hong Kong og Macao109-133, Guangzhou 135-145, Guilin og Lijiang-floden 147-159, Yunnan 161-175, Chengdu, Chongqing og Yangtze-floden 177-193, Silkevejen 195-201 og Tibet 203-213. Praktiske oplysninger s. 215-233. Miniparlør 234 og register 238-239. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Kina(9788756789424).aspx (S) Opslagstavle, billedkunst, biologi, geografi, samfundsfag og Storby Beijing


Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2. Buddhas Øjne, 3. Tronranersken af José Frèches. Borgen 2006.

Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina. Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet under Sui- og Tang-dynastiet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted. Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

Buddhas Øjne, bind 2, 394 s. I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance. Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver "De Himmelske Tvillinger" født. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219 Læs den flotte anmeldelse "Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt." her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815


Tronranersken, bind 3, 382 s. I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen - Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218 Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816 Se bøgernes indholdsoversigter under Frèches, tryk her dansk (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag


Relevante bøger med emner du kan sammenligne med kinesiske forhold[redigér]

Forberedelse til næste liv af Atticus Lish. Roman. Politikens Forlag 2016. bog og e-bog. 527 s.

I årene efter 9/11 immigrerer Zou Lei illegalt til USA fra Kina. I New Yorks beskidte sidegadekøkkener arbejder hun under forfærdelige forhold for at få del i den frihed, hendes nye hjemland har at tilbyde sine indbyggere. Brad Skinner lider af posttraumatisk stress. Han er veteran efter tre ture til Irak og tager til New York med ét i sinde: at forsvinde i byen og glemme, hvad han har set. Skinner er ødelagt, aggressiv og vred, og hans vej ind i samfundet synes næsten dødsdømt. Men da han møder Zou Lei opdager de sammen, at en ny begyndelse måske er mulig for dem begge – hvis altså de overlever hjemløsheden, varetægtsfængslingerne og Skinners frygtelige mareridt. Igennem Zou Lei og Skinners øjne og hjerteskærende skæbner blotlægges et moderne Amerika set fra samfundets udkant. Den amerikanske drøm vendes på hovedet i dette medrivende, rå og realistiske samfundsportræt, hvis dybeste, bankende hjerte er en inderlig kærlighedshistorie.

Forfatteren Atticus Lish har rejst over hele verden og arbejdet som alt fra fabriksmedhjælper til personlig træner, marinesoldat til engelsklærer i Kina. Debutromanen er præmieret med PEN/Faulkner og enorme anmelderroser. Atticus Lish er søn af den legendariske redaktør Gordon Lish, som i Danmark bedst er kendt som redaktør for Raymond Carvers største værker.

Indholdsoversigt:

Del 1 s. 5-s. 191.

Kp. 1 s. 7-22 Hun kom via Archer, Bridgeport, Nanuet, havde arbejdet langs 95’eren iført jeans og cowboyjakke … Kp. 2 s. 23-42 Stod man med ryggen til moskeen og kiggede ned ad bakken, kunne man se byens udkant … Kp. 3 s. 43-57 han blev samlet op før daggry ved de mørke pileformede træer langs motorvejen. Kp. 4 s. 57-73 Da hun var ankommet til stationen ved Port authority, forsøgte hun at holde sig vågen hele natten igennem og undgå at blive set af politiet. Kp. 5 s. 74-94 Hans krop spjættede. Kp. 6 s. 95-104 Tre eller fire dage efter han var kommet til byen … Kp. 7 s. 105-117 De stred sig gennem mørket, omgivet af neon og forlygter … Kp. 8 s. 118-131 Hun tog sine bukser af og satte sig på hug på madrassen med bare ben under T-shirten … Kp. 9 s. 132-139 Han fandt et værelse på Craigslist ikke langt fra hende. Kp. 10 s. 140-145 Han dukkede op på hendes arbejde, ventede indtil hun fik fri, og de kørte så hjem til ham i taxaen, fordi det tog for lang tid med bussen. Kp. 11 s. 146-154 Når jeg er en lille barn, fortæller min far mig alt om at være soldat. Kp 12 s. 155-159 Hun betragtede hans slidte støvler og det amerikanske flag på hans skulder – begyndte at lede efter et andet job hvor hun kunne lave noget de dage hun ikke skulle møde i nudelboden. Kp. 13 s. 160-164 Han ville gerne have at hun vidste, at han også arbejdede. Kp. 14 s. 165-168 I kantonesisk radio hørte hun en reklame for et indkøbscenter der hed Flushing Mall og lå på 38th Avenue bag Sheraton La Guardia. Kp. 15 s. 169-177 Den første dag mødte Zou Lei tidligt på arbejde og måtte vente en halv time inden hun hørte udsugningsvifterne blive tændt i køkkeneet. Kp. 16 s. 178-189 Deres kantonesiske var svært at forstå, der rungede mellem flisevæggene. Kp. 17 s. 190-191 Hans grådanfald var ikke bgyndt endnu, men det ville ikke vare længe.

Del 2 s. 193-384.

Kp. 18 s. 195-199 Den hvide lignede mest af alt en langlemmet biker der burde læne sig tilbage på en chopper … Kp. 19 s. 200-203 Erin havde altid kaldt sig selv for præstinden. Kp. 20 s. 204-223 Jimmy var fagforeningsmedlem, og iført gummioveralls, støvler og en hjelm fra Første Verdenskrig kravlede han rundt på jorden for kommunen. Kp. 21 s. 224-233 Hun gik ind i en butik der solgte sydamerikanske fodboldtrøjer. Kp. 22 s. 234-244 Han tog af sted for at møde hende på jobbet klokken elleve om formiddagen på en hverdag. Kp. 23 s. 245-250 Skinner skyllede en dobbelt ned og tog et par fjollede dansetrin. Kp. 24 s. 251-259 Da han gik op for at betale sin husleje, var huset fyldt med mennesker der drak øl og spiste sandwich fra Fratelli’s Pizzeria. Kp. 25 s. 260-269 Han tog en slurk fra en flaske med Bacardi Scorched Cherry og så en henrettelse på sin bærbare. Kp. 26 s. 270-272 Da han ikke havde ringet i fire dage, forandredes hendes vrede sig til noget andet … Kp. 27 s. 273-287 På de dage hvor han fungerede, trænede han i et lokale over en møbelbutik der lå i en sidegade i kvarter som var svært at finde. Kp. 28 s. 288-292 Når Sunnie havde brug for en pause, havde de altalt at Zou Lei overtog hendes plads ved disken. Kp. 29 s. 293-298 Jimmys mor hentede ham ikke. Kp. 30 s. 299-302 Jeg kom i fængsel, hviskede hun. Kp. 31 s. 303-309 Jim. Hvis du skal med, så er det nu. Kp. 32 s. 310-314 Zou Lei sagde til Sassoon, at hun ville tage Zhong Zhoujins vagt om søndagen, hvis hun kunne få en ekstra betaling for de timer. Kp. 33 s. 315-322 At bliver gift var en vidunderlig idé, sagde hun, men det var nok ikke så let. Kp. 34 s. 323-328 Jimmy var på Feeney’s hvor de spillede Ken og Boardwalk. Kp. 35 s. 329-336 Hun lærte kantonesisk fordi det var nødvendigt. Kp. 36 s. 337-345 De to mænd gik sammen ned ad trappen til kælderen og vækkede lejeren kl. 7.30 om morgenen. Kp. 37 s. 346-349 Varmen var på vej. Kp. 38 s. 350-365 En fyr smurte sin brystkasse ind i babyolie foran biblioteket og ved siden af et af Falun Gong-sektens borde med grusomme billeder. Kp. 39 s. 366-372 Hun tog subwayen til East Broadway på Manhattan … Kp. 40 s. 373-378 Da hun havde forladt advokatkontoret, tog hun direkte tilbage til Flushing for at besøge Skinner. Kp. 41 s. 379-384 De tog subwayen fra Queens ned til Canal Street på Manhattan.

Del 3 s. 385-517.

Kp. 42 s. 387-396 Jimmy befandt sig på Roosevelt Avenue, i et rask tempo gik han i skyggen af højbanen … Kp. 43 s. 397-410 Da hun kom på arbejde, fandt hun ud af at hun ikke havde vagt – den havde highschool-knægten Monroe fået … Kp. 44 s. 411-417 Den var over to om natten, og Skinner sad på linje 7-toget. Kp. 45 s. 418-426 Du vil støtte mig overhovedet? Spurgte hun Skinner. Kp. 46 s. 427-433 Turen til Bronx var lang, og hun måtte skifte to gange. Kp. 47 s. 434-441 I dagene omkring 4. juli da Monroe spiste stegt svin med familiemedlemmer han foragtede, lod de hende arbejde ude foran ved disken. Kp. 48 s. 442-449 Hun troede de skulle ud at spise, og i det øjeblik var hun sikker på hun aldrig nogensinde havde været så glad for at se ham. Kp. 49 s. 450-453 Han blev ved med at undskylde over for hende. Kp. 50 s. 454-468 Klokken syv den morgen, lørdag morgen, vågnede han, og det første han vidste, var at han var den samme som dagen inden. Kp. 51 s. 469-476 De kørte ham til Chinatown. Kp. 52 s. 477-482 Hun vågnede øjeblikkeligt da hans krop bevægede sig ved siden af hendes. Kp. 53 s. 483-498 Det var nat. Kp. 54 s. 499-506 Han gik opad bakken, … Kp. 55 s. 507-513 Politiet flyttede deres biler og vinkede retsmediciner og ambulance ind. Kp. 56 s. 514-517 Hun havde ikke lyst til at gå længere, men hun fortsatte.

Epilog s. 521-527. Hun fandt en ørken større end nogen hun tidligere havde oplevet. Bogens titel bliver præsenteret s. 409 (se fra s. 404).

Liste over centrale personer første gang de bliver nævnt og eventuelt siden:

Zou Lei (uighurer fra Kina) bor i Motel 8 i Archer, så tager hun til Riverhead s. 10. I fængsel s. 13, Port Authority-terminalen s. 42. Møder Brad Skinner s. 99. Købte falsk ID kort med navnet Suzy Lin Hong s. 224. Brad Skinner (USA soldat, der har været 3 gang i Iraq) s. 43, i New York s. 48. Møder Zou Lei s. 99. Lejer et kælderværelse hos Mrs Murphy s. 138. Tilbyder Zou Lei ægteskab s. 313. Jake Sconyers (USA soldat i Iraq) s. 87. Polo Eugene Cheung, D.B.A. Fong and Associates, chef i madbod, ansætter Zou Lei. Jimmy Murphy/Turner 32 år (hans far er Jerome Turner) halvbror til Erin) I fængsel og hænger ud med bandemedlemmer s. 195. Løsladt s. 305. Erin Murphy gift med Kevin s. 201, 464, 509. Patrick Murphy (irlænder) Erins far s. 196. John, Patricks søn med en anden kvinde end Fru Murphy, football-spiller s. 251. Johnny, tidligere marinesoldat, nu rengøringsmand på en bar s. 241. Vicky til fest hos Fru Murphy s. 253, Jimmys ekskæreste med deres lille søn s. 350. Brooklyn Rick, en spinkel kriminel, 60 år gammel s. 253. Mr. Monroe, 17 år gammel, ansat på Zou Leis bar s. 347 og 397.

https://www.politikensforlag.dk/forberedelse-til-naeste-liv/t-0/9788740028294

Anmeldelser: "Denne roman er intet mindre end en triumf og fortjener hvert et storslået adjektiv, en anmelder kan finde på. Det er ganske enkelt en reminder om, hvad litteraturen er til for." FINANCIAL TIMES. "Dette årtis fineste, mest usentimentale kærlighedshistorie." NEW YORK TIMES. "Den vildeste, mest indtrængende kærlighedshistorie, du kommer til at læse i år." WALL STREET JOURNAL. "Imponerende. … Betydelig og medrivende." THE GUARDIAN. "En ufattelig debut." NEW YORK REVIEW OF BOOKS. "Utrolig stærk." Romanen fik 5 stjerner i anmeldelsen i JyllandsPosten 28. marts 2016, Kultur s. 23.

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, psykologi, (religion) og samfundsfag


Liv & magt - bioetik og videnskabsteori af Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen. Systime 1. udgave 2012 (Bog, ebog, ibog). Illustreret, opgaver og arbejdsspørgsmål. 135 s.

Liv & Magt er en tværfaglig lærebog, der fra en bioetisk synsvinkel sætter videnskabens resultater til debat. Bogen berører en række fundamentale spørgsmål om mennesket og naturen, vores syn på magt og teknologi og vores frygt og håb for fremtiden.

Indholdsoversigt:

Forord s. 6. Introduktion s. 7-12 (1. Det nye menneske – om menneskelig forbedring 8, videnskabsteoretiske overvejelser 9, Bioetiske overvejelser 10-11, Videre læsning 12).

Bioetik og videnskabsteori s. 13-68 (2. Hvor går grænsen? – bioetiske problemstillinger 14, Etik på tværs 15, Hvad beskæftiger bioetikken sig med? 15, Bioetikkens historiske rødder 16, Helsinki-deklarationen 17, Bioetikken i dag 18, Kan og Bør 18, Livssyn 20, Den etiske diskussion 21, Når man ændrer sine principper 21, Det etiske fællesskab 22-27, Natursynets betydning for etikken 28, Fire etiske positioner 28-41, Videre læsning 42.

3. Videnskabens rolle – videnskabsteoretiske problemstillinger 43-68, Hvad er videnskab? 43-44, Naturvidenskab 45-49, Hvad er god videnskab? 50-53, Videnskaben kan tage fejl 54-56, Risiko 57-59, Objektivitet 60-63, Tværfaglighed 64-66, Den offentlige debat 67, Videre læsning 67).

6 Cases s. 69-130 (4. Når livet vælges fra – om fosterdiagnostik 70-81, Hvad er fosterdiagnostik? 72-73, Fosterets moralske status 74, Er fosterdiagnostik et neutralt tilbud? 75-76, Hvad er det gode liv? 77, Hvad er det normale? Hvad er sygdom? 77-78, Risikovurdering 79, Arbejdsspørgsmål 80, Videre læsning 80.

5. Menneske og teknologi – om cyborgs 82-90, Naturvidenskabens tilgang til mennesket 85, Humanistens tilgang til mennesket 85, BMI-implantater 86-89, Arbejdsspørgsmål 90, Videre læsning 90. 6. Det mindste og det største – om nanoteknologi 91-99, Hvad er nanoteknologi? 91-92, Ansvarsetisk vurdering 93-94, Hvem tager vi stilling til? 93-94, Pligt- og nytteetiske perspektiver 95, Risikovurderingen 96, Håndtering af usikkerhed 97-98, Arbejdsspørgsmål 99, Videre læsning 99.

7. De nye dyr – om genmodificerede dyr 100-109, Jagten på det perfekte dyr 100, Landbrugsdyr 101, Forsøgsdyr 102, Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål 103, Risici 104-106, Dyrets integritet 107-108, Arbejdsspørgsmål 109, Videre læsning 109.

8. Liv og død – om stamceller 110-119, Hvad er stamceller? 11, Nytte- og pligtetiske overvejelser 113, Fosterets moraslke status 114-116, Når videnskab bliver sport 117, Videnskabligt hype 117, Risikovurderingen 118, Arbejdsspørgsmål 118, Videre læsning 118-119.

9. De nye planter – om genmodifcerede planter 120-130, Genmodificerede planter 120-121, Den tekniske forklaring 122, Hvad kan de nye planter? 123, Europa og GM-planter 123, Risiko 124-125, Genspredning 126, Nytte 126, Forskellige forventninger 127, naturlighed 128, Arbejdsspørgsmål 129, Videre læsning 130). Stikordsregister 131-133. Copyrightlilste 134.

Liv & Magt er skrevet af Ulrik Becker Nissen og Mickey Gjerris. Begge er lektorer i bioetik ved henholdsvis Aarhus og Københavns Universitetet og har mange års erfaring med undervisning, formidling og forskning i bioetiske problemstillinger. http://www.systime.dk/liv-og-magt.html

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, religion og samfunds-og kulturfag


Mette Holm og Søren Zeuth: Mongoliet – Stemmer fra steppen. Forlaget Frydenlund 2015. Gennemillustreret, 192 s. F s. betyder, at der er et foto på hele siden. Der er ofte små fotos i bogens margener. De er ikke noterede.

Tag med til smukke Mongoliet! I bogen kommer du helt ind under huden på mongolerne og livet i et af verdens mest oversete demokratier. Klemt inde mellem Putins Rusland i nord og det kommunistiske Kina i syd – og ikke mindst med en tredjedel af befolkningen, der lever som fuldtidsnomader – er demokrati ikke det første, man forbinder med Mongoliet. Men efter en fredelig revolution i 1990 er den demokratiske proces blomstret, og landet har udviklet en ekstrovert udenrigspolitik, der giver mulighed for at navigere i ’klemmen’ mellem de to stormagtsnaboer. Der er kun tre mio. indbyggere i Mongoliet, men diversiteten er enorm. Her er både steppeliv og byliv, og bogen giver et smukt og poetisk indblik i den mongolske hverdag – både blandt byboere, bønder, nomader og politikere.

Indholdsoversigt:

s. 3 Indholdsfortegnelse. s. 4-5 Mongoliet kort over regioner. s. 6 Mongoliet blev selvstændigt i 1990. (Læs den tidligere danske udenrigsminister Niels Helveg Petersens korte beretning om hans 1995 besøg i Mongoliet. s. 7-17 Forord af Mette Holm ”Her er helt fantastisk; vi har fartet vidt omkring i gudesmukke landskaber, som – vil sammen med den tynde luft – fuldstændig tager pusten og pippet fra mig.” F s. 8. (Brev fra Steppen, 24. maj 2002 s. 11-14 F s. 15, F s.16-17). s. 18-31 Revolutionen ”… Og det er vidunderligt, at vi fik lov at eje vore egne dyr, og vi må sige lige, hvad vi vil!” F s. 18 (Revolutionens helte s. 24-30, F s. 25, F s.26 Lambaa Sambuu, seniorrådgiver for formanden i parlamentet, F s. 31). s. 32-51 Tilværelsens nye lotteri ”Uden nomaderne, intet Mongoliet. Men der er også brug for folk som os, der dyrker jorden.” F s. 32 (Erdeneshoo og Tsedendorj (svineavlere) s. 35-36, F af dem s. 38-39. Jamyan og Baasankhuu (dyrker havtorn) s. 37 F af dem s. 40-41. Janibyek Daribai [Jack] (bankansat) F af ham s. 42, s. 44. Oyungerel Janchiv (bestyrelsesformand for Petrovis) F af hende s. 43, s. 45-47. Ulaanbaatar (hovedstad) s. 47-48. Odbayar (stadsarkitekt) s. 48-50 F af ham s. 51). s. 52 Den nye missionsmark. Den nye religionsfrihed tiltrak efter 70 års trosforbud missionærer fra nær og fjern. F af Bumtsagaandari (omvendt til protestantisk kristendom) s. 59. s. 60-65 Det mongolske rige 2.0 Det kan nok være, Chinggis Khan fik comeback, da mongolerne atter blev herrer i eget hus! F s. 60 af Parlamentsbygningen med statue af Chinggis Khan i baggrunden. s. 66-93 Pagten med naturen. Det er herude på steppen, Mongoliet kan ramme én som en sindsstemning, så man bliver høj af lykke. F s. 68-69, F74-75 af døde får ( De fem s. 77-78. Hesten s. 78-80 F s. 80-81 heste. Koen, yakoksen, fåret, geden og kamelen s. 82-87, F s. 83-85 geder, F s. 86 kamel. Geren s. 87-93, F s.88-89 set udefra, F s. 90-91set indefra, F s. 92 sav og pose med vand). s. 94-119 Den nye nomadetilværelse. ”Vi har mange rettigheder i dag, men vi glemmer pligterne.” F s. 94. (De gamle dyder s. 96-100 Misghee (kvægavler og hans hustru Lhagvasuren F s. 98-99 gryde med mad, F af Misghee s. 106-107). Boldbaatar s. 100-101 (saddelmager og hustru Saina F s. 105 foto af Boldbaatar, F af vennen Midjiddorj s. 108-109). Tserendorj s. 101-103 (fårehyrde). Den nye virkelighed s. 103-111 Oyunbat (migrantarbejder i Sydkorea, hustru Nergui og søn Batsuld F af dem s. 110-111). Bulgan Njama: En vidtfavnende nomade s. 112-119 (medgrundlægger af Dansk Mongolsk Selskab og rejsefører på bogens rejse, F s117 af Bulgan, F s. 118-119). s. 120-135 Demokratiets skæve gang. Lombard står der på skilte med få hundrede meters mellemrum i byerne; Det gamle europæiske ord for pantelåner. F s. 120 af pantelånerskilt, F s. 122-123 Mand spiller på konkyliehorn. (Social opløsning s. 127-130. Sundhed s. 130-131. Tuyatsetseg s. 131 (filtsyerske, F s. 132 med lille søn med fletninger). Baigalma s. 131 (perlebroderierske, F s. 134-135 af hende og manden, der arbejder på et kraft-varmeværk og søn). s. 136-145 Menneskerettigheder og reformer. Meget tyder på, at mongolsk politik er ved at finde sine fødder. (F s. 141 Erdene Bat-Uul, borgmester i Ulaanbaatar). (Politik s. 142-143. Økonomi s. 143-145). s. 146-159 Den dyrebare undergrund. Hvis man fjerner guld fra jorden, griber man ind i vejret og klimaets naturlige rytme. (F s. 146, F s. 148-149 Bombayar, søn af en ninja-kulminearbejder. F s. 153 Oyun Sanjaasuren, minister for miljø og Grøn Udvikling. Menneskene og miljøet s. 156-157. Giftig grådighed, ”uformelle” og ”irrationelle penge” s. 157-159, F s. 158). s. 160-171 Naboerne – i 1. række og 2. række. ”Mongoliet er verdens største bidragyder til fredsbevarende indsats i forhold til bruttonationalindkomsten.” F s. 160 (Rusland s. 164-165. Kina s. 166. Nordkorea s. 167-168. De tredje naboer s. 168-170. F s. 171 Præsident Putin og Elbegdorj i 2014). s. 172-191 Var revolutionen det hele værd? ”Mongoliet går opad og fremad.” (F s. 176-177 Narantsetseg (ejer en strikkefabrik). (Fremtiden s. 178-181: 17 personers fremtidssynspunkter med margenfotos s. 179-180. F s. 181. F s. 182 Bayansan, borgmester i Mandalgobi. F s. 183 Narmandakh, pensionist. F s. 184-185 Doljin, thefabrikant, og hendes mand. F s. 186. F s. 187. F s. 188-189. F s. 190-191. F nederst s. 192 af bogens producenter Mette Holm, Søren Zeuth, Nina Wolff Juhlin og rejsefører Bulgan Njama.

Stikordsoversigt:

Aimag = provins (21 i alt i Mongoliet) s. 11, 13, 35, 37, 44, 57, 58,65, 70,72,73, 76, 77, 79, 96, 97, 103, 112, 128, 129, 133, 139, 150, 151, 156, 157, 175, 178, 179, 180. Airag = gæret hoppemælk s. 70, 71, 77, 79, 87, 104. Alfabet (kyrilliske græske bogstaver) s. 62. Ananda Marga (indisk sekt) s. 54. Arkhi = ildvand, mongolsk vodka af hoppemælk, s. 70, 80. Bagabandi (præsident fra 1997-2005) s. 10. Baigalma (perlebroderierske, manden, der arbejder på et kraft-varmeværk) s. 129, 131, F 134-135, 174. Batmônkh, (partichef, sørgede for fredelig revolution, døde 1997) s. 23, 138. Bat-Uul Erdene (borgmester i Ulaanbaatar) s. 24, 27, 49, 140, F 141, 164, 179. Bayansan (borgmester i Mandalgobi) s. 73, 180, F182. Berke (barnebarn af Chinggis Khan og muslim) s. 58. Boldbaatar (saddelmager og hustru Saina) s. 100-101 s. 105, 174. Boo = shaman, åndemaner s. 55-56. Buddhisme s. 21, 22, 28, 37, 54, 55, 57, 58, 72, 76, 77, 82, 92, 97, 104. Bulgan Njama (medgrundlægger af Dansk Mongolsk Selskab og rejsefører på bogens rejse) s. 112-116, F 117. Bumtsagaandari (protestantisk kristen) s. 57-59, s. 180. Burjat s. 22, 63. Byaslag = ost s. 82. Børs s. 34, 157, 164. Chinggis (Djengis) Khan (oprindelige navn Temüdjin Borjigin, B. er hans klannavn: Den gyldne slægt) født ca. 1165, i 1206 samlede han Den store mongolske Stat, død 1227) s. 21, 23-24, 54, 55, 58, 61, 62-64, 65, 71, 78, 79, 92, 131, 138, 139, 169. Choibalsan Khorloogiin (Mongoliets stalinistiske diktator død i 1952) s. 22, 138. Chuluuntsatsral (nomade kvinde) s. 179. Dalai Lama s. 56, 57. Danida s. 20, 142. Danmark s. 20, 28, 113-116, 140, 142, 164, 169, 171. Dansk Mongolsk Selskab grundlagt 1990 s. 115. Del = traditionel kofte s. 23, 29, 71, 102. Demokrati s. 20, 21, 24, 27, 28, 29, 34, 36, 37, 44, 45, 47, 57, 62, 101, 102, 105, 112, 113, 116, 124-127, 131, 138, 139, 142, 143, 164, 167, 174, 175, 178, 179. Doljin ( the-fabrikant og hendes mand) s. 179, F 184-185. Dødsstraf/henrettelse s. 20, 22, 138, 168. Elbegdorj Tsakhiagiin (præsident i 2009 og fortsat) s. 27, 138, 162, 163, 165, 167-168, 169, F 171. Enkhbayar (præsident 2005-2009) s. 10, 165. Erdeneshoo og Tsedendorj (svineavlere) s. 35-36, F 38-39, 179. Får s. 11, 13, 20, 70,72, F 74-75, 76, 77, 82, 97, 100, 101, 102, 124, 175. Ganbaatar (formand for lokalråd) s. 178. Ged s. 11, 13, 20, 70, 72, 76, 77, 78, 82, F83-85, 96, 97,100, 101, 102, 124, 150, 175. Gelupgabuddhisme s. 21, 54, 55, 56. Ger = telt af filt F 6, s. 13, 35, 36, 47, 48- 49, 55, 57, 71, 72, 82, 87, F 88-89, 92, 96, 97, 101, 103, 124, 131, 144, 151, 155, 174, 180. Gris s. 36. Grønland s. 115, 152. Gutal = læderstøvler s. 23. Havtorn s. 37, 179. Hest s. 12, 13, 14, 20, 29, F 66, 70, 71, 72, 76, 77, 78-80, F80-81, 82, 96, 97, 100, 101, 102, F106-107 124, 170. Hinduisme s. 55. Indien s. 56. Islam s. 54, 55, 58. Jamyan og Baasankhuu (dyrker havtorn) s. 37, F 40-41, 175, 179. Janibyek Daribai [Jack] (bankansat) F 42, s. 44. Jernbane s. 9, 20, 22, 35, 163, 165, 178. Kamel s. 11, 20, 70, 76, 77, 82, F 86, 87, 102, 154. Kasakh/Kasakhstan s. 30, 44, 58, 104, 163. Khad (nomade) s. 72-73. Khatag = langt tørklæde s. 56, 76, 92. Khubilai Khan (sønnesøn af Chinggis Khan, 1215-1294, kejser fra 1250 af det kinesisk-mongolske Yuandynasti 1271-1368) s. 21, 24. Kina s. 9, 20, 21-22, 27 (Beijing), 37, 56, 57, 58, 64, 65, 102, 104,112, 126, 130, 131, 133, 140, 144, 145, 150, 152, 154, 155, 156, 157, 162, 163, 164, 165, 166, 168, 170, 174, 178, 179, 180. Kirke s. 54, 55, 57-59. Kloster s. 22, 28, 55, 56, 57, 130, 138. Ko s. 13, 20, 35, 36, 72, 77, 82, 97, 101, 102, 124, 175. Kobber s. 22, 125, 145, 150, 151, 155, 156, 157, 163, 178. Kristendom s. 54, 57, 58, 97, 104. Lambaa Sambuu (senior rådgiver) F 26, s. 27-28, 179. Lombard = pantelåner F 120, s. 127. Lenin(statue) s. 24, 27. Mala = bedekrans s. 56. Manikæisme s. 54. Midjiddorj s. 100, F 108-109. Mineraler/miner s. 35, 37, 65, 71, 77, 102, 133, 144, 145, F 148-149, 150-159, 166, 169. 178. Mingdynastiet i Kina (1368-1644) s. 21. Misghee (kvægavler og hans hustru Lhagvasuren) s. 96-100, F 106-107. Mobiltelefon s. 73, 97. Mongoliet var sovjetisk vasalstat 1921-1990 s. 9-10. Naadam (11. juli festival fejret siden bronzealderen) s. 78-79. Narantsetseg (ejer en strikkefabrik) s. 175, F 176-177, 180. Narmandakh (pensionist og frivillig i Røde Kors) s.179, F 183. Navngivning (efternavn blev indført i 2004) s. 19, 63. Nestorianisme s. 55, 57. Nynazisme s. 64-65. Odbayar (stadsarkitekt) s. 48-50, F 51, 180. Ögedei Khan (søn af Chinggis Khan og hans efterfølger) s. 55. Olje s. 45, 46, 47, 181. Orchibat (Mongoliets første præsident 1990-1997) s. 10, 126, 142. Ovoo = hellig stenbunke, varde s. 12, 13, 76. Oyun Sanjaasuren ( minister for miljø og Grøn Udvikling) s. 24, 29, 152-154, F 153, 169, 180. Oyunbat (migrantarbejder i Sydkorea, hustru Nergui og søn Batsuld) s. 103-104, F 110-111, 180. Oyundari (fremstiller sadler) s. 179 Oyungerel Janchiv (bestyrelsesformand for Petrovis) F 43, s. 45-47, 181. Parabolantenne s. 27, 101. Parlament, s. 9 det første i 209 f.Kr., s. 22, 27, 124, 166. Præsidenter s. 10, 27. Putin (Præsident i Rusland) s. 145, 165, F 171. Qingdynastiet i Kina indtager Mongoliet i 1644 indtil 1911 s. 21, 166. Religionsfrihed s. 28, 54-60, 167. Rotary s. 14, 45-46. Rusland s. 64, 144, 145, 150, 157, 163, 164-165, 170, 174, 178. Sagaan Ubgen (Den gamle hvide mand) s. 55. Shagai = fåreknogler brugt som spillebrikker s. 82. Shamanisme s. 54, 55, 56, 92. Silke s. 55. Silkevej s. 163, 169, 170. Skat s. 36, 46, 49. Skole s. 44, 45, 50, 57, 63, 76, 100, 112, 113, 115, 128, 129, 133, 157, 169. Solceller s. 27, 72, 92, 97, 101. Sovjetunionen/kommunismen s. 9, 10, 20-21, 22, 24, 27, 29, 30, 34, 44, 47, 49, 58, 62, 63, 71, 73, 76, 96, 102, 113, 126, 127, 129, 130, 134, 139, 140, 142, 143, 151, 162, 164, 165, 174. Stalin(statue) s. 22, 23, 138. Sukhbaatar (Øksehelten stod i spidsen for Sovjetrevolutionen i 1921) s. 23, 24, 27, 28, (hjemløs dreng med samme navn) s. 128. Taoisme s. 54, 55. Tempel s. 22, 28, 37, 55, 57, 138. Tengri (Himlens Far eller Den evig blå Himmel) s. 54, 71. Tibet s. 56-57, 130. Tserendorj (fårehyrde) s. 101-103. Tsong Karpa s. 56. Tuyatsetseg (filtsyerske) s. 55, 56, 131, F 132, 174, 179. TV s. 23, 72, 92, 124, 133, 134, 138, 166. Ulaanbaatar (Mongoliets hovedstad) nævnt på næsten alle sider. Uurga = lasso s. 79, 97, 101. Xi Jinping (Kinas præsident) s. 57, 163, 166. Xilburen = stang med støjende skiver til at jage ulve væk s. 100. Yakokse s. 11, 12, 20, 70, 76, 77, 82, 96, 97, 100. Yuandynastiet i Kina (1271-1368) grundlagt af Khubilai Khan s. 21 Zolzhargal (børs- og nu Nationalbankdirektør) s. 34-35. Zorig Sanjaasürengiin (aktivist, Revolutionens Gyldne Svale, dræbt i 1998) s. 24, 27. Zud = isvinter s. 71-73.

Forfatterinfo: Mette Holm er journalist og har beskæftiget sig med Kina i over 30 år og har i perioder boet i Beijing og Hong Kong. Hun har bl.a. arbejdet som Jyllands-Postens Kina-korrespondent. Hun er en af Danmarks mest brugte Asien- og Kina-eksperter. Fotograf Søren Zeuth er fagfotograf og selvstændig. Har fotograferet i særdeles mange lande og besøgt Mongoliet flere gange på fotoreportagerejser. Bulgan Njama rejsefører på bogens rejse se også s. 112-119. Grafiker Nina Wolff Juhlin, rejsedeltager og medarbejder på bogen.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3711

Anmeldercitater: »Absolut anbefalelsesværdig, dens lige findes ikke på dansk«. Bibliotekernes lektørudtalelse »Det er en stærk og god bog – og en helt nødvendig bog. […] en absolut læseværdig bog. Man mærker forfatterens omfattende viden om og kærlighed til dette land, der på et kvart århundrede har gennemført en demokratisk proces uden sidestykke i den moderne verden«. Tor Tolstrup, Jyllands-Posten »En imponerende bog. [...] En kombination af rejsefortælling, krydret med faktuel information og politisk historie. Det hele fortalt med passion og sproglig lethed«. Steen Christiansen, cand.adm.pol., socialrådgiver og ungdomspædagog »Det er lykkedes for Mette Holm, ved hendes meget personlige interviews og Søren Zeuths fremragende portrætfotografier, at få lavet en fantastisk flot og beskrivende bog, der ved sine mange lære- og farverige anekdoter, fremragende karakteristikker, kan bruges som lærebog i mange fag i danske skoler«. Jimmy Hansen, lærer og pædagog

(S) Almen studieforberedelse og tværfag, biologi, dansk, erhvervsøkonomi og finans, historie, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Undervisningsforslag i religion[redigér]

I KinaPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i kinesisk religion. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor kinesisk religion eller kinesiske religiøse personer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din e-mail-adresse til KinaPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.


Vær opmærksom på forsøg med kinesisk områdestudium C om det moderne Kina, sammenhæng mellem sprog, kultur og samfundsforhold. Læs på undervisningsministeriets side om det og få inspiration: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/Valgfag/Fag-p%c3%a5-valgfag/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF11/110512_laereplan_kinesiskC.ashx


Buddhismen i Kina (18 undervisningstimer)[redigér]

(Gym)

Forløb indsendt af Esben.Andreasen@skolekom.dk

Særlige fokuspunkter

1. Redegøre for grundlæggelsen af buddhismen i Indien, dens udbredelse, dens formative, historiske og nutidige skikkelse i Kina. 2. Redegøre for den kinesiske buddhismes særpræg (maoismen). 3. Redegøre for og analysere forholdet mellem maoismen og buddhismen. 4. Fortolke og vurdere religiøse tekster og tekster om religion både indefra og udefra.

Materiale:

Andreasen, Esben: Buddhismen i Kina. Systime 2006, 166 s. + web materiale via e-nøgle. S. 9-22 Buddhismen i Indien; s. 33-44 Buddhismens historie i Kina. Tekster: Buddhismens oprindelse, modtagelse og udvikling i Kina. Buddhismen i 1900-tallets Kina. Buddhismen efter Mao. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=buddhismen+i+Kina Læs den fine anmeldelse af bogen i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-751

Læs Esben Andreasens artikel: Kinesisk Buddhisme - boom eller stille død - en præsentation s. 11-24 (i Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF no. 2, 2006)

Andreasen, Esben: Sutta-Nipata. Uddrag af den autoritative buddhistiske bog. Systime 2007. Bog og E-bog. 72 sider. http://www.systime.dk/sutta-nipata-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-747 Udvælg på den baggrund nogle tekster fra Sutta Nipata til supplement til de følgende forslag:

Tekster:

Indledning: Kristian Ditlev Jensen: "Utopi: Fremtiden bliver rationel", Politiken 19. februar 2006 Andreasen: Buddhismen i Kina (systime 2006), s. 15m-17 (Livshjulet), s. 45-47 (Benares-talen), s. 48-49 (Vejen med de 8 led), s. 52 (Bodhisattvaer og disciple), s. 53-54 (Det rene Land), s. 55-60 (Lotus-sutraen), s. 61-65 (Vimalakirti-nirdesa-sutra), s. 66-68 (Huinengs prøve), s. 69 (Bodhisattva-løftet), s. 70-71 (Mou Zis forsvar for buddhismen), s. 72-73 (Et kejserligt dekret fra 845 vedrørende buddhismen og andre religioner), s. 74-75 (Chan-historier), s. 76-80 (Kohyrdebillederne), s. 81-86 (Morgenrecitationer i et traditionelt buddhistisk kloster), s. 87-89 (Chan- eller jingtu-buddhismen), s. 94-95 (Fredelig sameksistens), 96-97 (Maoismens materialistiske og dialektiske erkendelsesfilosofi), s. 98-99 (Uddrag af Shanghai-studenten Jin Zunhuas dagbog), s. 100-101 (Sange om Formand Mao), s. 102-105 (Religion ogideologi), 106-108 (Død, begravelse og forårsfest i en kinesisk landsby i 1962), s. 109-111 (Bekæmpelse af ældre munke), s. 117-118 (Kinas religionspolitik forklaret og forsvaret), s. 126-128 (Kinesisk engzgeret buddhisme), s. 131-134 (Religion i dagens Kina), s. 135-140 (Buddhismen i Kina i dag ifølge Buddhist-Forbundet), s. 141-143(Chan-klostret Gaomin ved Yangzhou), s. 144-148 (Yngre munk i Kina i dag), s. 155-157 (Portræt af en lægbuddhist).

Baggrund:

"The Legend of the Life of the Buddha" (Museum für Indische Kunst, Dahlem, Berlin 2001) (CD-rom) og Buddhas Liv (DR2 24.1.04), Buddha vinder Østens sjæle (Bonnier 2005). Andreasen: Buddhismen i Kina (systime 2006), s. 9-15, 18-42. Videooptagelser tilhørende bogen. IT: Kortlægning af websites, se Buddhismen i Kina s.160-161.


Civilreligion i Amerika og Kina[redigér]

Udgangsteksten er Robert N. Bellah; Civilreligion i Amerika. Systime 2011. Den grundlæggende artikel fra 1967 oversat og redigeret af Carin Laudrup. 39 s.

http://www.systime.dk/civilreligion-i-amerika.html En klassiker inden for religionssociologien om hvordan nationer dyrker sig selv gennem ritualer, trosforestillinger og symboler. Indeholder også nyoversættelser af korte uddrag af værker af oplysningsfilosoffen Jean-Jacques Rousseau og sociologen Emile Durkheim.

Opgaveforslag:

Er der civilreligion – trosforestillinger, symboler og ritualer i nutidens Kina? (Officielt navn: Folkerepublikken Kina) Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó Zhōnghuá (“China”) + rénmín (“people”) + gònghéguó (“republic”). Riget I Midten (Zhongguo) som kineserne selv kalder landet. Se fx KinaPortalens Opslagstavle under Fakta om Kina flag, emblem og nationalsang Se filosofi, historie, religion og samfundsfag


Daoismen (6 timer)[redigér]

(Gym)

Forløb indsendt af Esben.Andreasen@skolekom.dk

Særlige fokuspunkter:

Redegøre for og analysere udvalgte sider af både den filosofiske og religiøse daoisme. Fortolke og vurdere religiøse tekster og tekster om religion både indefra og udefra.

Indledning: Afsnit om kongfuzianismen fra Mølhave og Hjort Sørensen: De tre store kinesiske religiøse traditioner (Systime 1991)

Tekster:

Andreasen: Buddhismen i Kina (systime 2006), s. 122-125 (Maoistisk forklaring på religion) Andersen, Heilesen og Mølhave: Kinesiske religioner og livsformer (Gyldendal 1990), s. 97-98 (Den kosmiske dans) Laozi: Daode jing, oversat af Poul Andersen (Spektrum 1999), s. 66-67, 124, 142, 145 (Udvalgte tekster om den filosofiske daoisme og fyrsteidealet af Laozi). Andreasen o.a.: Mennesket og magterne - en tekstsamling (Gyldendal 1992), s. 195-96 (Modsætningernes ophævelse), s. 196-97 (Dao er udefinerbar), s. 197 (Zhuang Zi og sommerfuglen), s. 197-98 (Dao og ikke-handlen), s. 199 (Zhuang Zi og fiskene) (Udvalgte tekster om den filosofiske daoisme af Zhuang Zi) Andreasen o.a.: Mennesket og magterne - en tekstsamling (Gyldendal 1992), s. 200-201 (Om udødelige), s. 201-202 (Alkymi og opretholdelsen af livskraften), s. 202-203 (Gerninger og livslængde). (Udvalgte tekster om den religiøse daoisme af Ge Hong).

Baggrund: Andreasen og Poulsen: Religion og kultur (2. udg.) (systime 2002), s. 79-86.


Islam og Kina[redigér]

Ifølge Adherents.com var der i 2000 22 millioner muslimer i Kina, dvs 2% af befolkningen. Ifølge online-leksikonet Wikipedia er der op mod 20 millioner muslimer i Kina. Ud af Kinas 55 officielt anerkendte minoriteter er 10 overvejende muslimske. Ifølge historiske kilder kom de første muslimer til Kina allerede i år 650, da den islamiske profet Muhammeds onkel, Sa`ad ibn Abi Waqqas blev sendt som officiel gesandt til kejser Gaozong. Gennem århundrederne har muslimerne så spredt sig til alle dele af Kina. Den største koncentration findes i landets vestlige regioner. Det største antal muslimer er i dag at finde i provinserne Xinjiang, Gansu, Ningxia, Yunnan og Henan. Læs mere her: http://dk.radio86.com/rejser/rejsemaal/7763/den-store-moske-i-xian-islams-kinesiske-vugge.


Klassisk og Moderne Islam – Grundbog til islam af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s. Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner: 1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper. S. 11-61, tekster s. 62-86. 2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164. 3. del ser på islam i Danmark. Her er der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209. Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006. Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215. http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html "Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam. Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


Sirat Rasul Allah – uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767). Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var. Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


Al-Bukhari: Hadith-samling – uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s. Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næst efter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere. Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70. http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


Suppler med islam i Kina, fx artikel i JyllandsPosten 19. juli 2008: I tørken blomstrer islam og artikel 6. august 2008: Kinesisk politi.


Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen. Læs om Islam her: http://www.relguide.sdu.dk/islam.html (S) almen studieforberedelse og samfundsfag


Jødedom og Kina[redigér]

Israel – en stat i Mellemøsten af Henrik Wiwe Mortensen. Systime 2011. Gennemillustreret og detaljeret stikordsregister. 199 s. http://www.systime.dk/mellemosten.html

Bogen belyser baggrunden for konflikten mellem jøder og palæstinensere og giver et godt grundlag for at forstå den aktuelle konflikt i Mellemøsten i dag. Hovedvægt ligger på udviklingen i konflikten efter Israels oprettelse i 1948 og tager afsæt i den stigende jødiske indvandring til Palæstina i begyndelsen af 1900-tallet, der er grundlaget for den nuværende konflikt … Et fokus i bogen er også stormagternes interesser og indflydelse i Mellemøsten, da deres indblanding i høj grad har forstærket konfliktens omfang. Vægten er lagt på amerikanske interesser i regionen, men udviklingen i Mellemøsten ses også i lyset af Englands rolle i mellemkrigstiden og Sovjetunionens indflydelse under den kolde krig.

Arbejdsopgaver:

Hvordan har Kina forholdt sig til Israel-Palæstina problematikken? Vær opmærksom på, at Kina siden 1972 har været permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, indtil da var det Taiwan (1949-1972).

Hvordan forholdt Kina sig til Palæstinas ansøgning om optagelse som stat i FN sept. 2011? (S) almen studieforberedelse, historie og samfundsfag


Julekalender[redigér]

(Gr og Gym)

Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år) v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247. Kina, kinesere indgår i fortællingens plot. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27960

Undervisningsforslag: 1. Karakteriser familien Farooqs medlemmer. 2. Karakteriser naboerne, unge som gamle. 3. Beskriv og karakteriser skolen, ledlesen og lærerne. 4. Karakteriser tyvene og politiet. 5. Hvilke danske juleaktiviteter foregår der de enkelte kalenderdage. (S) dansk og samfundsfag


Kongfuzianismen (5 timer)[redigér]

(Gym)

Forløb indsendt af Esben.Andreasen@skolekom.dk

Særlige fokuspunkter:

1. Redegøre for og analysere udvalgte sider af kongfuzianismen ved Kong Fuzi, Meng Zi og det før-moderne Kina 2. Fortolke og vurdere religiøse tekster og tekster om religion både indefra og udefra.

Indledning: Afsnit om kongfuzianismen fra Mølhave og Hjort Sørensen: De tre store kinesiske religiøse traditioner (Systime 1991)

Tekster: Andreasen o.a.: Mennesket og magterne - en tekstsamling (Gyldendal 1992), s. 204-205 (Samtalerne), s. 206 (Fyrsten som det etiske forbillede), s. 207 (De fire moralske forudsætninger), s. 208 (Om oprigtighed), s. 208 (De medfødte følelser) (Udvalgte tekster af Kong Fuzi og Meng Zi repræsenterende den tidligste kongfuzianisme) Andreasen o.a.: Mennesket og magterne - en tekstsamling (Gyldendal 1992), s. 214-217 (Leveregler fra Tretegnsbogen). (Tekst repræsenterende det før-moderne Kinas konfuzianske livssyn).

Baggrund:

Andreasen o.a.: Mennesket og magterne - en grundbog (Gyldendal 1991), s. 159-172


Krop og sind[redigér]

Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale.

Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

Del 4. Mindfulness i ledelse, s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje.

Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring,

Appendiks, s. 251-263. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning.

Stikordsregister (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202. Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146.

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013. http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, erhverv- og finans, filosofi, psykologi og samfunds-og kulturfag.


Qi Gong/Chi Kung

Qi Gong – en tilstand af vågen opmærksomhed af Torben Bremann. Sphinx 2008. Gennemillustreret. 88 s. + DVD Bogen har en fyldig indholdsoversigt s. 5. Den består af 4 dele: 1. del Introduktion til Qi Gong s. 10-18, 2. del Qi Gongs basisprincipper s. 20-27, 3. del Selve øvelserne s. 30-74, 4. del s. 76-83. Appendix s. 84-88. Qi dvs. livsenergi, gong dvs. at arbejde med. Qi Gong består af en række enkle øvelser, som enhver kan lære. De kræver ingen særlige forudsætninger, og selv kort tids anvendelse resulterer i øget fysisk og mentalt velvære. DVD’en med øvelser fra bogen ligger i bogen. Råd: vælg nogle få øvelser og brug dem jævnligt, fremfor at bruge for mange i en klasse/på et hold. Taiji Quan/Tai Chi Chuan http://www.detukendtes.dk/qi_gong-p-85966.html


Taiji Quan - læs på dansk i Taichinyt Online om det her: På forsiden kan du øverst vælge dig ind på de enkelte numre af bladet her: http://www.taichinyt.dk/

(S) biologi, filosofi, idræt, psykologi, samfundsfag og aktiviteter på skolen


Kultur og samfund i det nye Kina[redigér]

Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Af Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank. Forlaget Systime. 1. udgave 2009 (Bog). Illustreret og med opgaver 240 s. I bogen får du central viden om hvad der karakteriserer samarbejdet mellem faggruppens tre fag - historie, religion og samfundsfag, hvilke metoder og begreber man anvender i de tre fag og hvilken indfaldsvinkel hvert af de tre fag har til et aktuelt emne såsom terrorisme.

Bogen beskæftiger sig med seks gennemgående temaer:

• Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund • Værdier og livsformer • Religiøse og politiske brud • Det gode samfund - med USA som eksempel • Globalisering • Områdestudium - med Kina som eksempel s. 97, 177-197, kronologi over centrale begivenheder i Kinas historie s. 182-183.

Derudover beskæftiger bog sig også med, hvordan man rent metodisk udvikler de kompetencer, som er en forudsætning for det tværfaglige samarbejde i kultur- og samfundsfagsgruppen:

• Problemformulering og taksonomi • Opbygning af en synopsis • Kritisk brug af tekster, billeder og statistisk materiale • Søgning på internettet • Feltarbejde • Stikordsregister s. 239-240

Bogen henvender sig først og fremmest til HF-faget Kultur og samfund, men den kan også anvendes i andre former for fagsamarbejde, hvori et eller flere af de tre fag indgår, fx i Almen studieforberedelse på STX. Se her: http://www.systime.dk/grundbog-til-kultur-samfundsfag-til-hf.html

Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-676

(S) almen studieforberedelse på STX, historie og samfundsfag

Og

Kultur og samfund - En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på hf. Af Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank. Forlaget Systime 2011. Illustreret og med øvelser. 272 s.

Materialesamlingen tager udgangspunkt i 4 konkrete emner, der tilsammen dækker de fællesfaglige mål og store dele af de kernefaglige stofområder. Afsnit 4 Kina - mellem tradition og fornyelse indholdsfortegnelse s. 196-197, introduktion og materiale s. 199-254 Stikordsregister s. 264-266. Materialesamlingen matcher desuden grundbogens kapitler, sådan at både baggrundstof og de centrale begreber, som man kan forudsætte i tekstlæsningen, kan findes i grundbogen. Læs her http://www.systime.dk/kultur-og-samfund-materialesamling-til-kultur-og-samfundsfaggruppen-pa-hf.html

(S) Under titlen "Det nye Kina efter Mao" på almen studieforberedelse på STX, dansk, historie og samfundsfag


Kunst, malerkunst og skulptur[redigér]

Hvad er kunst, og hvor begyndte den? Hvorfor skaber vi kunst, og hvorfor forandrer den sig? Hvordan indgår kunst i kinesiske religioner? Bogen Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålene. Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496.

Kina og kinesere 22, 27, 36-39, 48-49, 57, 63, 75-78, 104-7, 126-29, 130, 135-40, 148, 169, 179, 220-2, 250, 251, 262, 265-68, 274, 306, 336-39, 387, 423, 428-9, 432, 446, 449, 465-466 Daoisme 76, 128, 266 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html

(S) billedkunst, historie, oldtidskundskab, psykologi og samfundsfag


Menneskerettigheder og etik[redigér]

Del jer i grupper/parsamarbejde om hver et kapitel i bogen og gør rede for henholdsvis informantens og det kinesiske samfunds menneskesyn og etik i kapitlet.

Jeres resultatfremlæggelse med eksempler må maksimum vare 10 minutter pr. gruppe. Derefter en klassediskussion om ligheder og forskelle i kinesisk og dansk kulturs holdning til menneskerettigheder.

Afrunding: formuler i 10 korte sætninger, hvad I har lært om kinesisk tankegang.

Materiale:

Bogen Balancegang - Ti historier om Kina og menneskerettighederne v. Gert Holmgaard Nielsen. Forlaget Frydenlund 2010. Illustreret i farver. 191 s, De interviewede er udvalgte i samarbejde med Hatla Thelle fra Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM).

Indhold: s. 6 Kort beskrivelse af bogens kapitler. S. 9 forord: Dårligt nyt er godt nyt. S. 17 kp. 1 Klare paragraffer. S. 34. kp. 2 Balancekunstneren. S. 50. kp. 3 Sager af offentlig interesse. S. 67 kp. 4 en strid om ord. S. 83 kp. 5 Halvdelen af himlen. S. 101 kp. 6 Juridiske minefelter. S. 116 kp. 7 De sorte børn. S. 127 kp. 8 Risikofyldt rettergang. S. 139 kp. 9 Menneskerettigheder i praksis. S. 154 kp. 10 Demokrati? Naturligvis! S. 175 Kinas ledere siden 1949. S. 178 Kort over Kina. S. 180 Historisk oversigt Blokke: Dødsstraf med kinesiske særtræk s. 19. Udstrakt brug af dødsstraf s. 22. Selvinkrimineringsforbuddet s. 28. Slå-hårdt-kampagner s. 29. Domstolenes uafhængighed i Kina s. 31. Huang Songyou s. 31. Dømt til døden - og frikendt s. 32. Migrantarbejderne s. 36. Sagen om Hu Jia s. 60. Sagen om Gao Zhisheng s. 61. Sagen om Zhao Yan s. 70. Kritikeren He Weifang s. 73. Den Himmelske Freds Plads anno 1989 s. 75. Ytringsfriheden og medierne s. 77. Lederne i medierne s. 80. Sagen om Sun Zhigang s. 82. Bundne fødder s. 85. Fødselsplanlægningspolitikken s. 88. Kinas politiske system – ganske kort s. 93. Presset på skolebørnene s. 125. Målet for skolebørnene s. 125. De Tre Slugters Dæmning s. 140. Hu og Zhao s. 141. De hundrede Blomster s. 148. Kulturrevolutionen s. 149. To domme s. 151. Gini-koefficienten (om lighed i et land) s. 152. Folkekongressen s. 155. Lin Zexu s. 155. Samfundsengageret mor s. 158. Guanxi (netværk) s. 160. Opiumskrigen s. 163. Det Store Spring Fremad s. 165. Kulturrevolutionen s. 169. Zhao Ziyangs undskyldning s. 172. 2009 – et år med følsomme mærkedage s. 173. Læs mere om bogen her: http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/1501 Se også Gert H. Nielsens opdaterede hjemmeside: http://www.balancegang.dk/ Vær opmærksom på forlagets forside med links til historiemetode og billedanalyse (tryk menupunktet Redskaber), temaer osv: http://www.his2rie.dk/index.php?id=forside Billedanalyse: http://www.his2rie.dk/index.php?id=3143

Institut for Menneskerettigheder har et tema om Kina, læs her: http://menneskeret.dk/hvor+arbejder+vi-c7-/kina Om dødsstraf I Kina: http://menneskeret.dk/arbejdsomr%C3%A5der/forskning/resultater/d%C3%B8dsstraf+i+kina Kina øger retssikkerheden for de mange marts 2012: http://www.menneskeret.dk/news/nyheder?doc=21349

Vær opmærksom på: FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne vedtaget i 1948, læs den her: http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder

FN’s Menneskerettighedsråd blev oprettet ved FN's generalforsamling, 15. marts 2006: http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/globalt/de+forenede+nationer/fn's+menneskerettighedsr%c3%a5d Menneskepligter (Deklarationen blev fremlagt på FNs generalforsamling i 1998 men blev ikke ratificeret): http://www.global-alarm.dk/Menneskepligter%20deling,%20dansk.htm

Charter 08 ( pinyin: Língbā Xiànzhāng) is a manifesto initially signed by over 350 Chinese intellectuals and human rights activists to promote political reform and democratization in the People's Republic of China. It was published on 10 December 2008, the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, adopting name and style from the anti-Soviet Charter 77 issued by dissidents in Czechoslovakia. Since its release, more than 10,000 people inside and outside of China have signed the charter. One of the authors of Charter '08, Liu Xiaobo, was awarded the Nobel Peace Prize in 2010. Specific demands are: 1. Amending the Constitution. 2. Separation of powers. 3. Legislative democracy. 4. An independent judiciary. 5. Public control of public servants. 6. Guarantee of human rights. 7. Election of public officials. 8. Rural–urban equality. 9. Freedom of association. 10. Freedom of assembly. 11. Freedom of expression. 12. Freedom of religion. 13. Civic education. 14. Protection of private property. 15. Financial and tax reform. 16. Social security. 17. Protection of the environment. 18. A federated republic. 19. Truth in reconciliation. The opening paragraph of the charter states:

"This year is the 100th year of China's Constitution, the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights, the 30th anniversary of the birth of the Democracy Wall, and the 10th year since China signed the International Covenant on Civil and Political Rights. After experiencing a prolonged period of human rights disasters and a tortuous struggle and resistance, the awakening Chinese citizens are increasingly and more clearly recognizing that freedom, equality, and human rights are universal common values shared by all humankind, and that democracy, a republic, and constitutionalism constitute the basic structural framework of modern governance. A "modernization" bereft of these universal values and this basic political framework is a disastrous process that deprives humans of their rights, corrodes human nature, and destroys human dignity. Where will China head in the 21st century? Continue a "modernization" under this kind of authoritarian rule? Or recognize universal values, assimilate into the mainstream civilization, and build a democratic political system? This is a major decision that cannot be avoided." Hele teksten oversat til engelsk, læs her: http://en.wikipedia.org/wiki/Charter_08

Læs også her om Charter 08 og Liu Xiaobo: http://www.charter08.eu/

Nobels Fredspris 2010 er tildelt den kinesiske professor Liu Xiaobo, læs Nobels Fredspris Komiteens begrundelse her: http://nobelpeaceprize.org/en_GB/announce-2010/ • En af hovedmændene bag Charter 08 er Liu Xiaobo, der blev arresteret den 8. december 2008. • Den 54-årige Liu Xiaobo er professor i litteratur. Han er forfatter og formand for den kinesiske afdeling af forfatterforeningen PEN. • I 1989 deltog han i demonstrationerne på Tiananmen-pladsen i Beijing. Han fik 21 måneders fængsel. • I 1996 opfordrede han regeringen til at løslade de fanger, der stadig var fængslede for urolighederne på Tiananmen. Han blev dømt til tre år i arbejdslejr. • Han har tidligere været kandidat til Nobels fredspris, og han blev fængslet i december 2008, da han var med til at offentliggøre Charter 08. • Først et år efter sin fængsling, den 25. december 2009, blev han stillet for en dommer og idømt 11 års fængsel for at opfordre til »omvæltning« af staten. Kilde http://www.berlingske.dk/verden/liu-xiaobos-kone-hjaelp-jeg-er-isoleret Læs journalist Kim Rathcke Jensens blog om Liu Xiaobo, fredsprisen og kinesisk politik her: http://kinablog.dk/category/politik/

(S) billedkunst, dansk, filosofi, historie og samfundsfag


Ondskab og etik[redigér]

Tag udgangspunkt i undervisningsbogen Ondskab og etik af Birgitte Berner og Marianne Olsen. Forlaget systime 2011, med stikordsregister. 156 s. Bogen tematiserer ondskab i meget bred forstand, dvs. alt fra hån, spot og latterliggørelse over jalousi, misundelse, intolerance, had og racisme til psykisk vold, fysisk lemlæstelse og mord. Bogens område er den europæiske kulturkreds. se her: http://www.systime.dk/ondskab-og-etik.html Teoretisk gennemgang s. 7-39, skønlitterære og historiske tekster med arbejdsopgaver s. 40 -148.

1. Anvend og diskuter først teorierne. 2. Inddrag derefter kinesisk daoisme, kongfuzianisme, buddhisme, islam, kommunisme og kinesisk skønlitteratur i debatten om emnet ondskab i kinesisk kultur. Læs i aviserne på SKODA infomedia om fx uighurer – eller fx i Los Angeles Times http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-china-kashgar-20110801,0,412853.story (s) AT, filosofi, historie, psykologi og samfundskundskab


Islamisme – en orientalsk totalitarisme af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013. 312 s.

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt: Forord s. 7-11 Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27 (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45 (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74 (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93 (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128 (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150 (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den islamiske civilisation som projekt s. 151-179 (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154, Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216 (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269 (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt "Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på." Uffe Østergård i Information, oktober 2013. http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse: "Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden" Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014. http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/ Citat fra anmeldelse: “Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau". Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse: “... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." Kasper Støvring, Berlingske Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

Vær opmærksom på , at den kinesiske regering opfatter de sunni-muslimske uighurer, et folkeslag der primært lever i den nordvestlige kinesiske provins Xinjiang Uighur Autonome Region som potentielle terrorister.

(S) Se Almen studieforberedelse under Globalisering samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag


Religion, kinesiske religioner, livsanskuelse og etik[redigér]

Religionsportalen 2011 (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster, 310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.

Indholdsfortegnelse:

Hvad er religion? Teorier Metoder Analyse af religionsfagligt materiale Verdensreligioner Civilreligion Erhvervsliv og religion Etik Globalisering New Age Pilgrimsrejse Religionskritik Tro og viden Biografisk oversigt Ordforklaringer Søg videre

Se under Verdensreligioner - i studiet af kinesiske religioner opererer man med fire kategorier:

1. Kongfuzianisme

2. Daoisme

3. Buddhisme

4. Folkereligion

Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen (S) erhvervsøkonomi, filosofi og samfundsfag


Seksualitet[redigér]

(Gr, Gym)

”Supermagten Kina – mirakel eller mareridt.” Af Flemming Ytzen. Politikens Forlag 2008. 287 sider, 249 kr. En spændende bog som skitserer Kinas forvandling frem til i dag. Bogen behandler bredt udvalgte emner dog med et særligt fokus på samfundsmæssige problemstillinger. Bogen har et rigt indeks som gør emner og stikord lettilgængelige. Til et emne om seksualitet er der materiale her: -Sex som videnskab. Erotisk museum gør op med puritanismen.(s.212-216)http://www.politikensforlag.dk/Historie/Verdenshistorie/Supermagten_Kina(9788756784634).aspx

Undervisningsforslag til ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser på grundlag af bogen om homoseksualitet "Den forbandede kærlighed" af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007 Se undervisningsforslag på bogens hjemmeside under menupunktet Bogen i undervisningen. Der er lærervejledning og tre undermenupunkter (I, II, III):

I. Arbejde med en fortælling med arbejdsopgaver. Det kinesiske eksempel er no 8 Gid jeg bare tilhørte majoriteten (i bogen s. 117-127). II. Arbejde med et tema 1. Tema: Fra homoseksualitetens historie 2. Tema: Familieliv – idealer, normer og muligheder 3. Tema: Religion 4. Tema: Seksualitet og seksualisering 5. Tema: At springe ud 6. Tema: Diskrimination og racisme, danskhed og anderledeshed 7. Tema: Kultur, køn og roller III. Kulturtema - kloden rundt Hjemmesidens adresse er: http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1 (S: Biologi, dansk, psykologi og samfundsfag)


Statuer - sammenlign[redigér]

Confucius-statue på Den Himmelske Fredsplads 11/1-21/4 2011 Regeringen i Beijing rejste 11. januar 2011 en 7,9 meter høj bronzestatue på en 1,6 meter høj marmorsokkel, ialt 70 ton, af samfundsfilosoffen Confucius (Kong Fu Zi 551-479 f.v.t.) på Den Himmelske Fredsplads, lige ved det kendte portræt af Mao, som hænger på indgangen til Den Forbudte By. Confucius levede for over 2.500 år siden, men hans idéer om moral lever stadig i bedste velgående i Kina. I de maoistiske 60'ere blev hans idéer anset som reaktionære, men i dag regnes confucianismen som en helt central del af kinesisk kultur. Den kinesiske præsident Hu Jintaos mantra om at opbygge et 'harmonisk samfund' kunne lige så godt stamme fra Kungfutse selv. Scroll ned ad siden og se billlede af statuen her: http://www.supermagtenkina.dk/ Læs her på Radio86: http://dk.radio86.com/livsstil-i-kina/hallo-beijing/hallo-beijing-kommunisterne-kan-bruge-konfutse-igen Læs denne artikel fra Politiken 2006 http://i.pol.dk/udland/ECE143863/kungfutse-goer-comeback/ No. 48 af Kinabladet har billeder af Confucius på forsiden og et referat af Bent Nielsens foredrag 2500 år med Kongfutse s. 20-24, se og læs her: http://kinabladet.dk/ No. 50 af Kinabladet har en kort artikel af Flemming Poulsen: Her skulle den alligevel ikke stå s. 7 om flytningen af statuen om natten til 21/4 2011 til statuehaven bag Nationalmuseet, læs her: http://kinabladet.dk/

Deng Xiaoping (1904-97) var Kinas reelle leder fra 1978 to 1992. Statuen blev rejst i 2004 i hjembyen Guang'an, Sichuan Provinsen. Se billeder af statuen her: http://www.chinadaily.com.cn/english/doc/2004-08/14/content_365434.htm

Mao Zedong statue (1893 - 1976) leder af Folkerepublikken Kina fra dens grundlæggelse i 1949 indtil sin død i 1976. Statuen er rejst i 2008 på et universitet i Chongqing. Se her: http://www.sinodaily.com/reports/Biggest_Mao_Zedong_statue_unveiled_in_China_report_999.html og i sin helhed her: http://www.chinasmack.com/2008/stories/big-mao-zedong-statue-looks-like-deng-xiaoping.html

Undervisningsforslag til gruppearbejde:

- Hvordan er statuerne lavet? - Hvor mange statuer blev der oprejst af Mao Zedong i Kina, og er der sket noget med dem? - Sammenlign den måde de tre personer bliver fremstillet i statuerne, diskuter ligheder og forskelle og inddrag Kinas historie i den sammenhæng. - Findes der religiøse statuer i Kina? Hvis ja, hvilken betydning har de, og kan man sammenligne dem med statuer af Confucius, Deng Xiaoping og Mao Zedong?

(S) Billedkunst, filosofi,historie og samfundsfag


Tilbage til forsiden: KinaPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag

Over til KinaPortalen/Opslagstavle