Tilbage til forsiden: KinaPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag

Velkommen til Geografi/Naturgeografi på KinaPortalen!

Her kan du læse om geografis historie i Kina og kinesiske geografer. Du får også en oversigt over naturgeografi emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Geografis historie i Kina

Her kan du finde information om de tektoniske pladers bevægelse på grænsen mellem Kina og Indien. Siden behandler blandt andet den geologiske konstruktion af Det tibetanske Plateau samt Jordskælv i Yunnan provinsen som grænser op til den Indien. Siden viser ydermere geologiske facts om Kinas flodsystem. http://www.shangri-la-river-expeditions.com/wchinageo/wchinageo.html

Se tidslinjen her for menneskets opståen: http://www.pkaj.dk/tidsskala.asp

Tema: I abens fodspor på Videnskab.dk: http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_i_abens_fodspor

Fra menneskeabe til menneske. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fra_menneskeabe_til_menneske

Mennesket erobrede verden på rekordtid. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: Kort over verden, hvor generne viser vej - kortet er baseret på mtDNA: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/mennesket_erobrede_verden_pa_rekordtid

Civilisationer opstår. Om landbrugets opståen. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/civilisationer_opstar og http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ga-pa-opdagelse-i-menneskets-udvikling

Harvard China Historical GIS: her kan du finde koordinaterne på historiske steder i Kina. Tryk på menuen maps og find det, du søger: http://www.fas.harvard.edu/~chgis/

Fossiler viser livets historie: http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/G/GeoEras.html

Naturgeografi – Jorden og mennesket - Elevbog red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag 2007. 355 s. + hjemmeside til bogen. Se indholdsfortegnelse og henvisninger, tryk her undervisningsforslag Scroll ned ad forlagets side og læs anmeldelser her: http://www.geografforlaget.dk/butik/undervisning.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4300

Du kan læse kort på dansk om Kinas geografi på Henrik Strubes hjemmeside Kina Portal. Kina er det 3. største land i verden. Læs om territorium (ca. 2 A-4 ark), samt de 23 provinser, 5 autonome regioner, 4 bydistrikter og 2 specielle administrative regioner Hong Kong og Macao: http://www.kina-portal.dk/geografi-kina.php

Wikipedia har en oversigtsartikel over geografiens historie i Kina: http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_geography#China

Kinesiske geografer

Wikipedia har en liste over kinesiske geografer, se her: http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Chinese_geographers

Geografi/naturgeografi emner

Her kan du læse om emner inden for kinesisk geografi og få inspiration.

Kort

GO Atlas til overbygningen og gymnasiet red. Niels Kjeldsen og Ove Pedersen. Bog og e-bog. Geografforlaget 2010. Gennemillustreret og med temaer. 147 s.

Tænk engang: Planeten Jorden er 4,5 milliarder år gammel. I centrum 6.375 km inde er der en Fast Kerne. Ovenpå ligger den Ydre Flydende Kerne 5.155 km inde fra hvor du er. Derpå 2.900 km inde kommer den Nedre Kappe. Ovenpå den - 650 km nede - begynder den Øvre Kappe. Derpå begynder Jordskorpen 150 km nede, og det er den, vi oplever toppen af som kontinenter og oceaner.

Bogens fysiske kort har udgangspunkt i Danmark, Norden, Europa, øvrige verdensdele og Verden under et med en række emner s. 88-113. Kortene ledsages af en lang række tematiske kort. Kina-tema s. 118-119. Beregnet fra 7. klasse og op, se flere detaljer her: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5405

Få overblik over Kina set fra luften på Google Earth: http://earth.google.com/

Verdenskort og landebeskrivelser - vær opmærksom på, at leksikon.org selv angiver: "Leksikonet er ikke neutralt, for neutraliteten findes ikke": http://www.leksikon.org/art.php?n=3849

Kina set fra rummet - tryk menuknappen "View from Space": http://www.chinapage.com/main2.html

Kina kort med bjerge: http://worldfacts.us/China-map.htm

Kina er en folkerepublik bestående af 23 provinser (Kina medregner Taiwan som en endnu ikke ”befriet” provins) 5 autonome regioner, 4 bydistrikter og 2 speciel administrative zonerKina er en folkerepublik bestående af 23 provinser (Kina medregner Taiwan som en endnu ikke ”befriet” provins) 5 autonome regioner, 4 bydistrikter og 2 speciel administrative zoner.

Fysisk kort over Kina, der giver dig indtryk af forholdet mellem bjerge og sletter i landet: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/chin-phy.jpg

Opdyrkede områder i Kina: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/chin-agr.jpg

Befolkningstæthed: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/chin-pop.jpg

Kinas provinser i dag: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/images/chinpol.gif

Landskabsbilleder fra forskellige steder i Kina - i serien The Land of Beauty: http://scenery.cnd.org/Scenery/index.html http://scenery.cnd.org/Scenery/index2.html

Harvard China Historical GIS: her kan du finde koordinaterne på historiske steder i Kina. Tryk på menuen maps og find det, du søger: http://www.fas.harvard.edu/~chgis/

Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.

Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Kina – stat s. 58-59, Singapore s. 72, Taiwan s. 74, Bykort oversigt s. 81 Singapore s. 82, Beijing og Shanghai s.83, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Nordlige Kina s. 30-31, Sydlige Kina s. 32-33, Vestlige Kina (med hele Tibet) s. 36-37, Rusland og Nordlige Kina s. 44-45, Vestlige Centralasien s. 44-45 Del 3 Register s. 1-109 http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas

Blandede emner

TV DR K Onsdag 5. juni 2019 kl. 23.05-23.50: Kina - en fascinerende rejse fra øst til vest (1:2).

Oversigt over kinesiske opfindelser sammenlignet med Europa (→ betyder med sikkerhed overført fra Kina til Europa). Fvt. = før vores tidregning = f.Kr.

Landbrug bl.a.

500 fvt. Rækkedyrkning af afgrøder og intensive lugning med hakke. → Europa 1731, dvs. 2200 års forskel.

500 fvt. Jernplov. → Europa 1784.

400 fvt. Geologisk botanisk undersøgelse. Europa 1600.

300 fvt. Jordolje (petroleum) og naturlig gas som brændstof. Arabien 800. Europa 1900.

300 fvt. Effektivt hesteseletøj – skagle. → Europa 700-tallet.

200 fvt. Halsbånd. Europa 800-tallet.

100 fvt. Roterende kasteskuffe/vifte (sædrensemaskine). Eksporteret til Europa i 1700-tallet.

100 fvt. Dybdeboring efter salt og naturgas. → Europa 1600/1828.

15 fvt. Drivrem mellem to hjul, der fører kraft fra et hjul til et andet. → Europa 1430.

25 Hængebro. (Peru 1290). → Europa 1655.

31 Vandkraft. Europa 1100.

50 Øseværk (kædepumpe). → Europa 1500.

100 fvt. Rad-såmaskine med mange rør. Til Indien og til Europa 1566.

100 Moderne geologi. Europa 1785.

300 Biologisk skadesdyrsbekæmpelse. → Europa 1882.

610 Fladbuet bro, meget større end romernes. Rom 62 fvt.. Europa 1300.

(Kilde: The Genius of CHINA, 3.000 years of Science, Discovery and Invention by Robert Temple (introduced by Joseph Needham, Cambridge University, World’s foremost authority on Chinese science). Simon and Schuster, New York 1987. 254 ps.)

Den Kinesiske Mur kaldes også ’Den Store Mur’. På kinesisk hedder muren ’changcheng’, hvilket betyder ”lang mur” eller ’wanli changcheng’, som betyder ”Den 10.000 Li Lange Mur” (Li er en måleenhed, der svarer til 500 m). Historien om opførelse af Den Kinesiske Mur, går tilbage til perioden for De Stridende Stater (476 f.Kr.) - 221 f.Kr.) Omkring år 221 f.Kr. forenede Kinas første kejser Qin Shi Huang (husk hans terrakottakrigere) en række kongeriger til et samlet rige. Kejseren og generalen udskrev mere end 300.000 soldater og tvangsarbejdere til at bekæmpe hunnerne, som kineserne kalder Xiongnu folket, havde til stadighed givet kineserne store problemer med evindelige angreb fra nord og fra øst - og bygge muren i samlet længde. Det var ikke blot kriminelle og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. Mange af dem vendte aldrig hjem igen. Den Store Mur var en samling af spredte og meget lange fæstningsværker bygget af både jord og grus. Den kom til at udgøre verdens største fæstningsværk. Tang dynastiet 206 f.v.t. 221 e.v.t. udbyggede og forstærkede muren Under slutningen af Sung-dynastiet (960-1279) forsøgte den mongolske Kublai Kahn at storme den kinesiske mur. Først forsøgte hans styrker at skyde den i stykker, men den var for bred og stærk. Dernæst forsøgte hans styrke at grave under muren, men uden succes, da muren var for dyb. De forsøgte at klatre over den, men muren var for høj. Kublai Kahn forsøgte at lede sine styrker rundt om muren, men den var for lang. Hans sidste forsøg var simpelt. Kublai Kahn bestak ganske enkelt vagtposten, så han kunne komme igennem og etablerede det mongolske Yuan-Dynasti (1264-1368). Da Yuan-kejserne selv kom fra nord, fandt de ikke anledning til at forstærke muren for at beskytte sig mod deres eget hjemland.

Det udseende muren har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644 og var omkring 7.300 km lang og op til 16 m. høj. Den er typisk fem-seks meter bred foroven og noget bredere forneden som beskyttelse mod mongolske og tyrkiske stammer. I 1644 brød manchuerne gennem muren ved Det Gule Hav og dannede Qing-dynastiet Kinas sidste kejserdynasti (1668 - 1911). Nu gik muren i forfald. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye mure, især under Kulturrevolutionen (1966 – 1976). Siden blev der bygget med beton, der hurtigt går til grunde. Arkæologer og videnskabsfolk har nu fundet ud af at de store Ming-mursten var lavet af sand og vand og vejer 10,5 kg. Og at mørtlen, der holdt i de mange år, er lavet af kalk og 3% kogt ris. Sådan bliver den store turistattraktion nu fornyet.

I dag er der to officielle tal: den nuværende længde på 8.851,8 km og den samlede estimerede længde gennem tiden på 21.196,18 km. Til sammenligning er Jordens omkreds 40.000 km ved ækvator. Dette gør Den Kinesiske Mur til den Jordens længste bygning. Den Kinesiske Mur krydser følgende provinser i Kina: Liaoning, Hebei, Tianjin, Beijing, Shanxi, Shaanxi, Ningxia og Gansu.

FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.

Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22.

NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Kina: 18 Sun Tzu, 19, 42 Tibet, 49 Kim, 142 Hong Kong, 146 Chen Zhue, 167, 180 Greenport Shanghai, 193, 199, 208, 231, 237, 246 islam, 266 Sun Tzu, 269, 270, 272 Mao, 274 Sun Tzu, 275 Sun Tzu, 279 Sun Tzu, 292 Sun Tzu, 296, 298, 307, 335 muslim, 340, 341 muslimer, 343, 351 Taiwan, 358, 359, 360, 361, 363, 364, 384, 390. http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/ Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Turen går til Kina af Preben Hansen. Politikens Forlag 2010. Gennemillustreret, kapitelfarver og kort på omslagets indersider. 240 s. Originalt, klassisk og krydret med alt det nye. Markeder med spydstegte skorpioner og slangedrik. Med cykel gennem gyder og i taxa på 16-sporede veje. Drømmelandskaber glider forbi på Yangtze-floden, Silkeruten og Himmeltoget til Tibet. Mega-metropoler lokker med skyway-shopping og madkunst på 63. etage. Skyskraberne oplyses i et lasershow i fem akter.

Indholdsoversigt: Det nye Kina s 5, (Årstalsliste 24), Beijing 31-45, Xi´an og Den Gule Flod 47-69, Shanghai 71-89, Hangzhou, Suzhou og Nanjing 91- 197, Hong Kong og Macao109-133, Guangzhou 135-145, Guilin og Lijiang-floden 147-159, Yunnan 161-175, Chengdu, Chongqing og Yangtze-floden 177-193, Silkevejen 195-201 og Tibet 203-213. Praktiske oplysninger s. 215-233. Miniparlør 234 og register 238-239. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Kina(9788756789424).aspx (S) Opslagstavle, billedkunst, biologi, religion, samfundsfag og Storby Beijing

Areal, på dansk af Henrik Strube. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/samfund/areal.php Og en territorium beskrivelse,Kinas topografi, her: http://www.kina-portal.dk/geografi/territorium/topografi.php

CIA Factbook om Kina, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html

Alle tiders geografi - Grundbog til gymnasiet og HF af Christian Friis Bach, Axel Bredsdorff, Ole B. Clausen, Karsten Duus, Keld Hilding, Erik Johansen, Jesper Ranfelt, Elsebeth Sandern, Per Werge og Agnes Witzke. Geograf Forlaget. 2. udgave 2003. Rigt illustreret og med faktabokse. 250 s.

Alle tiders geografi imødekommer kravene til en moderne geografiundervisning, idet den sammentænker bog, netdel og statistik med projektorienteret og tværfaglig undervisning. Alle tiders geografi er udbygget med en nettjeneste, hvor der til de enkelte kapitler er relevante links, supplerende statistik, artikler m.m. Hjemmesiden www.alletidersgeografi.dk hører under Gymnasieabonnement. Indholdskapitler: Miljø, Klima, Befolkning, Erhverv, Landbrug, Industri, Service, Transport, Energi, Ulande, Fødevarer, Vand, Landskab, Jordskælv og vulkaner. Stikordsregister s. 274-276.

Det kinesiske rumfartøj med en guldfarvet månebil Jadekaninen landede lørdag den 14. dec. 2013 på månen. Den har 6 hjul og vingeagtige solpaneler. Den kan køre 200 meter i timen og skal indsamle geologiske prøver. Kinas præsident, Xi Jinping har sagt, at Kina skal etablere sig som en rumsupermagt.

Generel artikel om Kinas geografi om fx landskaber og klima: http://worldfacts.us/China-geography.htm

Kina - Engang for et øjeblik siden af Holger Dahl. Forlaget People’s Press 2013. Gennemillustreret. 286 s.

Shanghai 2010. På Verdensudstillingens danske pavillon er der opstillet Bycykler, så de besøgende kan prøve en tur. Det er dog kun midaldrende og ældre kinesere, som magter turen rundt om Den Lille Havfrue. Yngre mennesker slingrer og vælter omkring til stor fare for sig selv og andre. Cykling er blevet aflært som basal færdighed, men vil måske genopstå som et symbol på en urban og bæredygtig bevidsthed.

I disse år forandrer Kina sig i et svimlende tempo. Mao Zedongs kommunistiske utopi er for længst forsvundet. Ideologien sidder på bagsædet, mens landet suser frem uden bremser på udviklingens motorvej. I den proces er der ting, som forsvinder: Hele boligkvarterer jævnes dagligt med jorden, landsbyer flyttes, floder tæmmes – det er, som om et målbevidst udviklingsraseri har ramt det kommunistiske kejserrige.

Holger Dahl opholdt sig for tredive år siden i Kina i to år (1981-1983). Over seks måneder blev brugt på rejser gennem landet, hvor han så og oplevede en fattig, sulten og uuddannet stormagt. De to år grundlagde en interesse i landet og en kærlighed til det kinesiske folk, der har bragt ham tilbage til riget i midten adskillige gange i de forløbne tredive år. KINA indeholder en række personlige og illustrerede beretninger om, hvad der er sket i Kina i de seneste tredive år – hvordan nogle ting er forsvundet, og andre er kommet frem i lyset. Men mest af alt hvordan Kina føles og føltes i en ikke så fjern fortid – engang for et øjeblik siden.

Indholdsoversigt: Forord 8-9, Armbåndet 11-23, Togene 25-51, Maden 85-109, Cyklerne 111-123, Busserne 125-129, Arbejdet 131-145, Kunsten 147-159, Bjergene 161-171, Jia Yu Guan 173-175, Sproget 177-183, Shanghai 185-203, Nattelivet 205-207, Hong Kong 209-221, Kineserne 223-237, Floderne 239-245, Yangshuo 247-253, Guderne 255-269, Hong Cun 271-281, Stjernerne 283-285, Tak 286.

Bogen fik 6 hjerter i Politikens anmeldelse Et helt unikt indblik i Kina, lørdag den 2. november 2013.

http://www.artpeople.dk/boeger/kina-engang-for-et-ojeblik-siden

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, historie, kinesisk, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og teknologi

Xplore Geografi 9 Elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2013. Bog og ebog. Gennemillustreret, med tegninger, kort og elevopgaver. Især 9. -10. klasse. 128 sider.

Bogen forbereder eleverne grundigt til afgangsprøven gennem et højt fagligt niveau. Systemet er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og har fokus på faglig læsning, evaluering, aktiviteter og integration af digitale læremidler.

Emner Globalisering s. 4-23 Den globale verden – om globalisering, kulturmøde og international handel. Energi s. 24-43 Energi skal der til – om energiomdannelse, energikilder og energibehov. Økonomi og erhverv s. 44-55 Din fremtid i Danmark – om økonomi, erhverv og planlægning. Jordens udvikling s. 56-75 Jordens udvikling – om Jordens og livets udvikling. Klimaændringer s. 76-101 Jorden holder vejret – om årsager til og konsekvenser af klimaændringer. Bæredygtighed s. 102-127 Bæredygtighed – om forurening, produktion, forbrug og genbrug. S. 128 Stikord.

Fællesemner og tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 9 er de tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi: Energi, Jordens udvikling og Bæredygtighed. Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb som beskrevet i Fælles Mål 2009. Find selv andre kinesiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/59415 (s) biologi, fysik og kemi

Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.

Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige. Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128. Tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig "Æblet", "Kommunikation" og "Cyklus". Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. Find selv kinesiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, fysik og kemi

Geotoper 1,2,3. Geografforlaget 2005 og senere oplag. Gennemillustrerede. Til systemet hører den integrerede nettjeneste: GeotopNet. GeotopNet er en del af Geografforlagets nettjenester under GrundskoleAbonnement.

Geotoper 1 Elevbog med henvisning til Kina. Målgruppe 7. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen og Jørgen Steen fjerde oplag 2010. 48 s.

Geotoper 2 Elevbog med mange henvisninger til Kina. Målgruppe 8. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Jørgen Steen & Ivan Jacobsen. Fjerde oplag 2008. 67 s.

Geotoper 3 Elevbog med mange henvisninger til Kina. Målgruppe 9. klasse. Redaktører Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Ivan Jacobsen og Jørgen Steen. Fjerde oplag 2009. 61 s. http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=4244 Scroll ned og se indholdsfortegnelser under: naturgeografi undervisningsforslag

Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin' v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5351

Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: • En motiverende indledning med målbeskrivelse • En central fordybelsesdel med det faglige stof • En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering Se undervisningsforslag

Xplore serien Geografi 7 - elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.

Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her: http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=5338 De 3 fællesemner i bogen er: "Jordens vejr", "Det er bare vand" og "Den livgivende jord". De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturgeografi – Jorden og mennesket - Elevbog red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag 2007. 355 s. + hjemmeside til bogen.

Se indholdsfortegnelse og figurhenvisninger, se under undervisningsforslag Scroll ned ad forlagets side og læs anmeldelser her: http://www.geografforlaget.dk/butik/undervisning.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4300

Turen går til Beijing af Simon Gjerø og Lars Ulrik Thom. Forlaget Politiken 2011. Rigt illusteret. 132 s.

Bag om Kina s. 6-21, Beijing Centrum s. 22- 41, Centrum Nord s. 42-53, Beijing Vest s. 54-63, Beijing Syd s. 64-79, Beijing Øst s. 80-93, Udenfor Beijing s. 94-105, Praktiske Oplysninger s. 106-126, MiniParlør s. 127-129, Register s. 130-131.

Kom helt ud i krogene af Beijing og bliv guidet til kendte og mindre kendte oplevelser og seværdigheder - fra Den Himmelske Freds Plads til det lille antikmarked i en hutong i udkanten af byen. De store seværdigheder og de små sidegader - og alle de lokale hemmeligheder fundet af to danskere, som bor i byen. Turen Går Til Beijing rummer særligt håndplukkede steder at spise, gå ud og shoppe. Bogen dækker byens centrum samt forstæderne med bl.a. Sommerpaladset og De Vestlige Bjerge. Tag også med uden for byen til bl.a. Den Kinesiske Mur og kejsergravene: http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til_Beijing(9788756798808).aspx

Kinas hovedstad Beijing, på dansk på Henrik Strubes Kina-portal.dk. Beijing, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/geografi/byer/beijing/beijing.php Fakta om Beijing, geografiske placering, klima, vejret i Beijing nu, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/geografi/byer/beijing/beijing.php#fakta

Beijing historisk tidslinje, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/geografi/byer/beijing/beijing-tidslinie.php

Korte artikler om Kinas fysiske miljø og befolkning. Du er i indholdsfortegnelsen i Library of Congress Factbook. Scroll ned ad siden og find kp. 2: Physical Environment and Population: http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

Ministry of Environmental Protection, Standards and Reports oversigt: Laws, Policies, Regulations, find det du har brug for her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/

Environmental Protection Agency (EPA), USA, giver denne China Environmental Protection oversigt: New Developments in Chinese Environmental Law, International Cooperation, Upcoming Events: http://www.epa.gov/ogc/china/initiative_home.htm

Taiwan Review – et flot magasin, der udkommer en gang om måneden. Artiklerne i det nyeste nummer kommer frem her: http://taiwanreview.nat.gov.tw/ Du kan vælge arkivet, der dækker fra 1999 til nu, og under emnet Environment vælge yderligere og læse de artikler, du har brug for: Conservation: http://taiwanreview.nat.gov.tw/lp.asp?CtNode=1364&CtUnit=117&BaseDSD=12&mp=1 Ecology: http://taiwanreview.nat.gov.tw/lp.asp?CtNode=1365&CtUnit=117&BaseDSD=12&mp=1 More/Andet: http://taiwanreview.nat.gov.tw/lp.asp?CtNode=1672&CtUnit=117&BaseDSD=12&mp=1

Tidsskriftet Nature: Her kan du få resumeer af artikler af kinesiske forskere eller hvor Kina er omtalt, find det emne, der interesserer dig. Til højre på siden kan du gå til nogle bestemte naturvidenskabelige tidsskrifter. http://www.nature.com/search/executeSearch?sp-q=china&sp-c=10&sp-x-9=cat&sp-s=date&submit=go&sp-a=sp1001702d&sp-sfvl-field=subject%7Cujournal&sp-x-1=ujournal&sp-p-1=phrase

Emner alfabetisk

Arctis og Antarctis

Facing the new geopolitics: China as a polar great power China has emerged as a member of the elite club of nations who are powerful at both global poles. Polar states are global giants, strong in military, scientific, and economic terms. The concept of a polar great power is relatively unknown in international relations studies; yet China, a rising power globally, is now widely using this term to categorize its aspirations and emphasize the significance of the polar regions to their national interests. China's focus on becoming a polar great power represents a fundamental re-orientation - a completely new way of imagining the world. China's push into these regions encompasses maritime and nuclear security, the frontlines of climate change research, and the possibility of a resources bonanza. China's growing strength at the poles will be a game-changer for a number of strategic vulnerabilities that could shift the global balance of power in significant and unexpected ways.

Afrika

Djibouti er det tredjemindste land i Afrika. Det ligger på Det Afrikanske Horn og huser både franske, amerikanske, japanske og italienske militærbaser. Senest er kineserne kommet til, den første kinesiske base på fremmed jord. Alle spionerer mod hinanden. I august 2017 etablerede Kina sin base her officielt for at bekæmpe somaliske pirater og udføre humanitære redningsaktioner i Afrika. Kina ønsker at bevogte indsejlingen til Det Røde Hav og Suezkanalen samt beskytte den livsvigtige handelsrute over Det Indiske Ocean. Kina betaler 130 mio. danske kroner årligt i leje for basen i Doraleh, der ligger i en forstad 10 km fra Djiboutis største havn, men desuden har de finansieret en ny 760 km lang jernbane fra havnen i Doraleh til Etiopiens hovedstad Addis Ababa. Desuden har de opført den største frihandelszone i Afrika, hvor der drives forretning med hele Afrika. Kina har etableret et meget nært forhold til landets præsident, Ismail Omar Guelleh, der har haft magten siden 1999. En potentiel negativ faktor er, at de kinesiske byggeprojekter i Djibouti ikke er gaver, men lån. Djibouti har ingen muligheder for at tilbagebetale de mange lån, og det er ikke usandsynligt, at Kina vil kræve en del af ejendomsretten til eksempelvis havnen i Doraleh til gengæld for en nedskrivelse af gælden. Det er tidligere sket i Hambantota i Sri Lanka, hvor kina overtog havnen. (Artikel i Weekendavisen 1. marts 2019, Udland s. 10, af Bertil Lintner).

Atomkraft

Læs undervejs i den fine redegørelse om Kina og radioaktivitet: http://www.akraft.dk/radioakt.htm (S) kemi, geografi og biologi

Thorium som erstatning for uran, læs artikel 9.april 2011 i videnskab.dk: http://videnskab.dk/teknologi/thorium-fremtidens-atomkraft

Befolkning

2014 er Verdens største byer opgjort: no. 2 er Shanghai med 24,24 mio. indbyggere, no. 5 Beijing med 20,7 mio., no. 11 Chongqing 16,2 mio., no.14 Guangzhou med 12,7 mio., no. 16 Shenzhen med 10,5 mio., no. 17 Tianjin 10,4 mio., no. 25 Hongkong med 7,2 mio.

18/1.2012 i Jyllands-Posten: 'Kinas byboere overhaler landboerne'.Byerne huser nu godt 51% af Kinas befolkning. Det svarer til at 690,8 mio. bor i byerne, iflg. det Nationale Statistikbureau.

Befolkning, på dansk af Henrik Strube. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/fakta/befolkning.php

Befolkningsprognose US Census Bureau har en database, hvor det er muligt at finde befolkningstal fordelt på alder og køn for over 200 lande for perioden 1950-2050. http://www.census.gov/ipc/www/idb/

Korte artikler om Kinas befolkning Folkerepublikken fra 1949 til 1987. Du er i indholdsfortegnelsen i Library of Congress Factbook. Scroll ned ad siden og find kp. 2, afsnittet om Population. http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/cntoc.html

Coronavirus: Coronavirus Overblik 12. marts 2020: Verden 121.564 smittede, 4.373 døde, Kina 80.969 smittede, 3.138 døde, Europa 19.886 smittede, 734 døde, Italien 10.149 smittede, 631 døde, Danmark 442 smittede, 0 døde. Sygdommen udbrød fra flagermus i millionbyen Wuhan i december 2019.

Bæredygtig energi

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.

I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter. Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF). Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale: http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=6987

Feng shui (= vind vand)

Læs kort på dansk om Feng shui - om naturkræfter og energibaner i naturen og mennesket. Teorierne anvendes i dag indenfor fx medicin, boligindretning og byplanlægning: Du skal scrolle ned ad siden, for at se teksten: http://www.fengshuimaster.dk/index.php/om-feng-shui/

Feng Shui redskaber til lykke og harmoni. Små genstande med stor virkning af Birgitte Gärtner. Forlaget Sfinx 2004. Rigt illustreret. 93 s.

Hvad de lykkelige rum kan lære os (s. 8-9 Det magiske kvadrat og de ni afsnit i lykkens filosofi) s. 5-17. De tre kraftkilder (chi-energien i frisk luft, varme og lys) s. 13-17. Kærlighedssymboler: Balsam for hjerte og sjæl s. 18-23. Vejen til rigdom og velstand s. 24-30. Beskyttelse og kraft til huset og dets beboere s. 31-35. Særlige lykkesymboler s. 36-39. Klassiske feng shui-hjælpemidler og –symboler s. 40-79. Vi er, hvad vi udstråler s. 80-92. Tak og Afslutning s. 92-93.

Standardværk baseret på traditionel kinesisk viden. Den handler udelukkende om de mange mystiske småting der kan fremkalde stærke virkninger i hjemmet. Hvis du bevidst anbringer en afbalancerende genstand på det rigtige sted i dit hjem, vil det aktivere de skjulte positive Chi-kræfter der skaber harmoni, forbedrer livskvaliteten og fremkalder en følelse af fred.

Smågenstande har ofte stor virkning for vores oplevelse af såvel psykisk som fysisk velvære. Afbalancerende redskaber indgår som et vigtigt led i feng shui-traditionen og har deres oprindelse i gamle kinesiske symboler. Efter læsning af denne bog vil du uden vanskelighed kunne bruge disse redskaber til gavn for dig selv og dine omgivelser: anbring en glasspiral der hvor du opholder dig eller arbejder, hæng et dragebillede op i et østvendt vindue eller anbring et par delfiner i Venskabs-zonen... Disse smukke genstande kan udvirke sande mirakler.

Bogen indeholder et væld af skønne farveillustrationer der kan hjælpe dig til at vælge de smågenstande der vil kunne tilføre dit hjem ny energi og fjerne ophobninger af negativ energi. På den måde vil du kunne omskabe din bolig til en inspirerende kilde fyldt med strømmende Chi. http://www.detukendtes.dk/feng_shui_redskaber_til_lykke_og_harmoni_-p-28888.html

Se astronomi, biologi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.

Feng shui - om naturkræfter og energibaner i naturen og mennesket. Læs her kortfattet på engelsk om qi og samspillet mellem yang og yin. Teorierne anvendes i dag indenfor fx medicin, boligindretning og byplanlægning: http://fengshui.about.com/od/thebasics/qt/fengshui.htm

Læs den kortfattede beskrivelse på engelsk af feng shui i The Sceptic's dictionary her: http://www.skepdic.com/fengshui.html

Hvad er Feng shui? Læs her på engelsk: http://fengshui.about.com/od/glossaryofterms/u/fengshui101.htm#s1

Geologi

Det varede omkring et halvt år, inden resultatet blev offentliggjort. Men nu er Nepal og Kina enige om, at Mount Everest rækker 8.848, 86 meter ud i verdensrummet fra jordens overflade. Samtidig erkender alle dog, at det tal ikke holder for evigt. Men det er den højde, som bjergbestigerne anno 2021 skal matche for at tage en selfie på verdens tag. (JP 29. marts 2021).

På denne side kan du finde information om de tektoniske pladers bevægelse på grænsen mellem Kina og Indien. Siden behandler blandt andet den geologiske konstruktion af Det tibetanske Plateau samt Jordskælv i Yunnan provinsen som grænser op til den Indien. Siden viser ydermere geologiske facts om Kinas flodsystem. http://www.shangri-la-river-expeditions.com/wchinageo/wchinageo.html

Jordskælv - 2008, 12.maj Sichuan provinsen 87.000 døde - læs om katastrofen i medierne.

1976 255.000 døde 1927 200.000 døde

Oversigt over kinesiske opfindelser sammenlignet med Europa (→ betyder med sikkerhed overført fra Kina til Europa). Fvt. = før vores tidregning = f.Kr.

Magnetisme

300 fvt. De første kompasser → Europa 1190.

200 og 570 Drejeknap med visernål. Europa 1400.

800 Magnetisk deklination af jordens magnetiske felt → Europa 1400.

1044 Magnetisk remanens/genbevarelse og induktion → Europa 1600.

Kilde: The Genius of CHINA, 3.000 years of Science, Discovery and Invention by Robert Temple (introduced by Joseph Needham, Cambridge University, World’s foremost authority on Chinese science). Simon and Schuster, New York 1987. 254 p.

Jade

Jade har haft en central plads i kinesisk samfund og kosmologi i årtusinder. Jade er blevet brugt som værktøj i stenalderen, som middel til at kommunikere med Guderne i religiøse ceremonier, konger er blevet begravet i jadedragter for at forhindre kroppen i at forfalde, jadepulver er blevet drukket for at opnå udødelighed og forbedre potens, og Konfucius forbandt ”Filosoffernes sten” med menneskelige egenskaber som visdom, retfærdighed, medlidenhed, beskedenhed og mod, mens mange kinesere mener at jade kan absorbere dårlig qi og stimulere blodcirkulation. Da grænsen med Myanmar blev genåbnet i 1990’erne begyndte den kejserlige jade, fei cui, igen at strømme fra minerne i Kachinstaten ind i Kina, og er nu blevet et investeringsobjekt blandt rige kinesere.

Jordskælv

Sichuan jordskælv (maj 2008) Den 12. maj 2008 blev den nordlige region i Sichuan-provinsen i Kina ramt af et ødelæggende jordskælv - den værste naturkatastrofe i provinsens historie. Katastrofen efterlod næsten 70.000 døde og over 350.000 sårede. Jordskælvet var det kraftigste i Kina siden 1976, hvor 240.000 personer mistede livet i Hebei-provinsen. 8.500 dræbt af jordskælv i Sichuan i Kina, 7,8 på richter skalaen, læs her: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/05/12/145253.htm http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/05/12/084842.htm

Nyt jordskælv i Sichuan 2009, læs her: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/06/30/055513.htm

Klima og energi

Vejrudsigten for den kommende uge i forskellige dele af Kina, få den her fra DMI: http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr_asien.htm

Transportsektoren er en af de helt store klimaknaster. Men der begynder at komme strøm i tanken på alverdens køretøjer. Eltog sparer for enorme drivhusgasser. Det internationale Energiagentur (IEA) anslår, at tre fjerdedele af verdens togpassagerer og halvdelen af godstransporten nu bliver fragtet med elektricitet. I Beijing passerer et kinesisk højhastighedstog Yongding-bro-en. El-busser er et af de områder, hvor det går hurtigt i Kina. Den kinesiske regering udpegede i 2009 en række byer som pilotprojekter og megabyen Shenzhen elektrificerede som verdens første by hele sin busflåde, mere end 16.000 styk. Det var en succes, forsøgene blev udvidet og gjort permanente, og antallet af de kinesiske elbusser blev femdoblet de seneste fem år til omkring en halv million. Igen går Kina forrest med mere end 6.000 solgte ellastbiler sidste år mod blot nogle få i resten af verden. (Citat fra artikel af Anders Seneca Bang i JP Mandag 24. august 2020 Debat s. 18).

Indlæg 2015: Det CO2-lette Liv i Dongpingxiang: forbindelser og forbilleder i en kinesisk klimakampagne

Kina satser stort på grøn energi og er samtidig verdens største udleder af drivhusgasser. Klimaforandringer er blevet et vigtigt tema i kinesisk og international politik. Men hvordan ser borgerne i Kinas storbyer på klimaforandringer? Og hvad forsøger de at gøre ved det? På baggrund af feltarbejde i et boligkvarter i Hangzhou, hvor der siden 2010 har været gennemført en klimakampagne på græsrodsniveau, præsenteres en særlig tilgang til klimaaktivisme udviklet i et tilsyneladende umage partnerskab af unge lokale embedsfolk og pensionerede beboere. Hvordan hænger denne lokalt og historisk forankrede aktivisme sammen med forandringer i forholdet mellem borgerne og partistaten i storby-Kina? Og hvilke erfaringer bringer de ældre kampagnedeltagere i spil adskillige årtier efter deres ungdoms røde massemobiliseringer?

Marts 2004 har Jyllands-Posten, støttet af Danida, sat fokus på jordens klima, herunder Kina. Skriv Kina i søgeboksen og derunder: søg kun i Kloden og klimaet: http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/klimaet/

Institut for Menneskerettigheder har et tema om klima. Temaet har udgangspunkt i Cop15 i 2009 i København, men opdateres løbende, læs her: http://www.u-landsnyt.dk/search/node/Kina%20klima

Klimatopmøde i Sydafrika fra den 28. november til den 9. december 2011. Det såkaldte COP 17 møde. Verdens tre største CO2-forurenere, Kina, USA og Indien, stritter imod bindende mål, selv om de har været med til at vedtage målsætningen om at holde Jordens opvarmning under to grader læs her: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/09/201936.htm De 194 deltagende nationer i COP17 klimakonferencen i Durban i Sydafrika er blevet enige om en køreplan, der kan sikre indgåelsen af en global aftale i 2015. Den skal træde i kraft i 2020 http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/11/045548.htm

Klimatopmødet i København fra 7. til 18. dec 2009 COP15 Along with 15,000 delegates, more than 100 world leaders including US President Barack Obama, Indian Prime Minister Manmohan Singh and Chinese premier Wen Jiabao attended the 12-day summit. Læs om det i danske aviser på EMU's SkoDas Infomedia og i kinesiske aviser her: kinesiske medier

Læs journalist Kim Rathcke Jensens blog fra Kina om Cop15 og Kina her: http://kinablog.dk/category/cop15-og-kina/

Ministry of Environmental Protection i Kina, China's Energy Conditions and Policies (hvis linket ikke virker, så skriv /environment_communication/ i linket) http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200801/t20080103_115879.htm

China's National Climate Change Programme (hvis linket ikke virker, så skriv /environmental_communication/ i linket) http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200710/P020071016292571780686.pdf

China's Scientific and Technological Actions on Climate Change (2007) (hvis linket ikke virker, så skriv /environmental_communication/ i linket) http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200801/P020080103476999394910.pdf

Environmental Protection Agency (EPA), USA, giver denne China Environmental Protection oversigt, scroll ned ad siden og find: Climate/ Energy: http://www.epa.gov/ogc/china/initiative_home.htm

Three Gorges Bulletin fra 2003 - 2007 - scroll ned ad siden og find dem her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/

2007 er her med fx økonomisk og social udvikling, vandmiljø, genhusning http://english.mep.gov.cn/standards_reports/threegorgesbulletin/Bulletin_2007/

Kinesiske Perspektiver. En antologi om Kina. Red. Mogens Hansen. Gyldendal 2013. Illustreret. 176 s.

Kinesiske perspektiver er en ny antologi om det kinesiske samfund, som er rettet mod undervisningen i gymnasiet og hf. Bogen er bl.a. velegnet til brug i Kinesiske Områdestudier og giver svar på mange af de spørgsmål, der opstår, når Kina behandles i undervisningen

Indholdsoversigt

Indledning s. 6 med forslag til arbejdsspørgsmål.

Historie, økonomi og politik: 1. Kinas historie – de lange linjer s. 9-24. 2. Kinas nyere politiske historie – 1949 til idag s. 25-45. 3. Stat, marked, økonomiske vækst og ulighed s. 46-61. 4. Kina i den internationale politik s. 62-74.

Aktuelle samfundstendenser: 5. Familie, levevilkår og de unge s. 76-87. 6. Sociale bevægelser og menneskerettigheder s. 88-101. 7. Kinas medier s. 102-113. 8. Energi og klima s. 114-132. 9. Uddannelse og pædagogik s. 133-144.

Religion og filosofi: 10. Religion i Kina s. 146-157. 11. Kinesisk filosofi s. 158-169.

Forfattere s. 170-171. Billedfortegnelse s. 172. Register s. 173-176.

http://gyldendal-uddannelse.dk/gymnasiet/oevrige-fag/isbn13-9788702127218/kinesiske-perspektiver_

(S) Almen studieforberedelse under emnet Verdenskulturhistorie, Erhvervsøkonomi og finans, historie, filosofi, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Landbrug, skovbrug, kvæg og planter

Forestry Law of the People's Republic of China http://english.mep.gov.cn/Policies_Regulations/laws/envir_elatedlaws/200710/t20071009_109917.htm

Grassland law of the People's Republic of China http://english.mep.gov.cn/Policies_Regulations/laws/envir_elatedlaws/200710/t20071009_109916.htm

Ministry of Environmental Protection i Kina, Jord, standarder Quality Standard, Method Standard for landbrugsjord og drivhusjord, læs her http://english.mep.gov.cn/standards_reports/standards/Soil/

Ministry of Environmental Protection, Eco-environment, standarder for landbrug, kvæghold, økologisk mad, læs her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/standards/Eco_Environment/

Genetisk modificering af afgrøder - artikel om kinesisk politik på området http://www.rsc.org/chemistryworld/News/2008/March/26030801.asp

Inside China Today - fuldt opdateret hjemmeside fra EINNEWS for journalister, men du kan få en tidsbegænset gratis adgang til artiklerne, scroll ned ad siden og find dit emne Agriculture her: http://www.einnews.com/china/

TV Eurosport 1, mandag 15. okt. kl. 09.30-10.30 Ridebanespringning: Beijing Master.

Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen: Paradis på Jord. Suzhou i 2.500 år. Forlaget Liljebjerget. Sydvestjyske Museer 2017. Gennemillustreret. 95 s. Der er også en engelsk udgave: the book Paradise on earth.

Indholdsoversigt s. 3 – der er illustrationer i alle kapitler. Forord s.4-5 (Esbjerg og Suzhou indgik i 1995 samarbejdsaftale og i 2002 en venskabsbyaftale. I det dansk-kinesiske kulturår i 2015 kunne Sydvestjyske Museer vise en stor vikingeudstilling på Suzhou Museum. I 2017 viser Suzhou en stor udstilling på Museet Ribes Vikinger om ånd og liv i Suzhou under Tang- og Song-dynastieerne, som nogenlunde svarer til den danske vikingetid). Kp. 1 Introduktion s. 6-9 (Man burde nok kalde Venedig for Occidentens/Vestens Suzhou, for den kinesiske by er mindst 900 år ældre end sin italienske modpart, både hvad angår befolkningstal (i dag ca. 6 mio. indbyggere) og økonomisk og kulturel rigdom). Kp. 2 Suzhous historie i grundtræk s. 10-33 (s.11-12 Byens tidlige bistorie (514 f.v.t. – 618 e.v.t.), s. 12-15 Hovedstad i kongeriget Wu, s. 15-17 Fra Tang til Song (618-1279), s. 18-27 Under dynastierne Yuan, Ming og Qing (1279-1911), s. 27-33 Fra kejsere til præsidenter (1911-2016) ). Kp. 3 Kanalbyen s. 34-39 (s. 38 Af Lü Yens store stenindgravering af Suzhous byplan fra 1229 ses det, at totallængden af byens vandkanaler udgjorde 82 km – eller hvad der svarer til 78% af gadernes tilsvarende totallængde). Kp. 4 Suzhous byplan og arkitektur s. 40-47 (s. 40 Byen som verdens afbildning, s. 41 Den kvadratiske by, s. 42-43 Det offentlige rum, s. 43 Mure, s. 43 To centre, s. 45 Kanalerne, s. 45 Gårdhuset, s. 45 Kongfuzianske principper, s. 47 Byens mur). Kp. 5 Tekstilproduktion og handel s. 48-53 (s. 49 Kinesisk silke i årtusinder, s. 49 Silkefremstilling – kort fortalt, s. 49-50 Suzhous tekstilproduktion, s. 50-51 Masseproduktionens konsekvenser, s. 51-52 Silkebroderier, s. 52-53 Ændret efterspørgsel). Kp. 6 Knudepunkt for vare- og vidensudveksling s. 54-55 (s. 54 Siden De Tre Kongeriger (220-264) har Suzhou været involveret i handelsruterne i Silkevejene. En maritim Silkevej var fremvokset i løbet af Tang-dynastiet (618-907). I samme periode blev te en populær nationaldrik. I Suzhou steg te-høsten fra 77 tons i 1952 til 374 tons i 2014 og har overhalet områdets råsilkeproduktion i omfang s. 53). Kp. 7 Tro, filosofi og åndsliv s. 56-67 (s. 56 Siden oldtiden har dyrkelsen af forfædrene haft stor indflydelse på kinesisk livsopfattelse og familieliv, s. 60 Templer for de tre religioner og filosofier Mahayana buddhisme, taoisme og kongfuzianisme, s. 64-67 Pagoder). Kp. 8 Suzhous haver s. 68-75 (s. 68-69 Intellektuelle repræsentationer af natur, ni af Suzhous smukke haver er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, s. 70-71 Mikrokosmos som kunstform, s. 72-73 Betydninger og limsten, s. 74-75 De tidlige haver). Kp. 9 Verdensarv, kunst og kultur s. 77-83 (s. 77 Verdensarven, s. 77-79 Kunqu-operaen med musik på fløjte og pipa/kinesisk mandolin. I 2001 blev operaen indført som Kinas første immaterielle verdensarv på UNESCO’s liste, s. 79-80 Pingtan, det er historiefortælling med vekslende passager af sang og tale, s. 80-83 De fire Mestre fra Wu: Mingtidens billedkunst). Kp. 10 Det moderne Suzhou s. 84-89 (s. 85-88 Fortid møder nutid, s. 88-89 Kulturliv, historie og oplevelser, i 2016 åbnede en stor mindepark for militærstrategen Sun Tzu (ca. 500 f.v.t.), der arbejdede under byens grundlægger, Wu-kongen He Lü. Sun er verdenskendt for at have skrevet klassikeren Krigskunsten, og hans grav er også at finde i anlægget). Oversigt over kinesiske dynastier s. 90-91. Litteraturliste s. 92-93. Noter s. 94. Fotokredit s. 94-95.

http://www.sydvestjyskemuseer.dk/da/viden-forskning/udgivelser/boeger/

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, engelsk, dramatik, erhvervsøkonomi, filosofi, historie, kinesisk, musik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Maos Store Hungersnød - den største katastrofe i Kinas historie, 1958-62 af Frank Dikötter. Informations Forlag 2011. 478 s. Vinder af the BBC Samuel Johnson prize 2011.

Stikord fra bogens forord: " Alt blev kollektiviseret. Store folkekommuner, vandings- og overrislingskampagner, hydrauliske dæmninger, 'baggårdsovne' til stålproduktion, korruption, skov, der gik tabt".

Indholdsfortegnelse: (hver del indeholder underkapitler) Forord s. 11, Kronologisk oversigt s. 21, Kort s. 26, Første Del: Jagten på Utopia kapitel 1-8 s. 31-101. Anden Del: Gennem Dødens Dal kapitel 9-16 s. 105-169. Tredje Del Ødelæggelse kapitel 17 Landbrug, 18 Industri, 19 Handel, 20 Boliger, 21 Natur, ialt s. 173-246. Fjerde Del Overlevelse kapitel 22-27 s. 251-306. Femte Del De Udsatte kapitel 28-30 s. 311-336. Sjette Del Dødens Mange Ansigter kapitel 31-37 s. 341-418. Epilog og Tak s. 419-424, Om kilderne s. 425-433, Udvalgt bibliografi s.435-443, Noter s. 445-476, Navneregister s. 477-478. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-310-8 Læs den detaljerede anmeldelse her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b451102.htm (S) dansk, erhvervsøkonomi, fysik/kemi, historie og samfundsfag, se almen studieforberedelse og Tværfag AT 2012 emne Katastrofer

På denne side kan du læse om landbrug i det gamle Kina. Ancient Chinese Technologys indexside, tryk på Agriculture, Growing Crops in Rows - når siden kommer frem, så højreklik for at få en udskrift: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html

Ancient Chinese Technologys indexside, tryk på Agriculture, iron plow - når siden kommer frem, så højreklik for at få en udskrift: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html

Ancient Chinese Technologys indexside, tryk på Agriculture, the Rotary Winnowing Fan - når siden kommer frem, så højreklik for at få en udskrift: http://library.thinkquest.org/23062/frameset.html

Steen Frederiksen og Thomas Karlsson: Ris og røgelse, 33 sider, indb. m/farvefotos. Mellemfolkeligt Samvirke. 2000. Til grundskolen yngste klasser

Biz Guide. Under menupunktet industry Updates kan du læse overskrifterne, men adgang til selve artiklerne kræver abonnement Agriculture: http://bizchina.chinadaily.com.cn/industry.shtml

'Landbrug og fødevarer' http://www.lf.dk/ har disse mange oplysninger om landbrug i Kina og dansk eksport der til, når du i søgefeltet skriver: landbrug og Kina. (S) biologi, erhvervsøkonomi og samfundsfag

Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.

Landmåleenheder

Få en enkel oversigt her: http://www.geomat.dk/landmaaling/Undervisningsforloeb/oen_i_soen/enheder.htm

Luftforurening

Beijing plaget af en voldsom sandstorm. En voldsom sandstorm lagde sig mandag 2. marts 2021 over Beijing, det er den værste i ti år, oplyser byens myndigheder. Sandstormen har fået byens indbyggere til at iklæde sig beskyttelsesbriller og ansigtsmasker. Sandstormen kom fra Mongoliet, hvor den ifølge landets beredskabsmyndigheder har kostet seks personer livet, herunder en femårig dreng. Derudover savnes flere personer. (Ritzau/AFP. Citat fra JP s. 10 International Tirsdag 3. marts 2021).

Amerikanerne køber billige kinesiske goder og får forurenet luft tilbage.

I 80’erne og 90’erne outsourcede stribevis af amerikanske produktionsværksteder deres produktion til Kina. Arbejdskraften var meget billigere der og der var heller ikke nær så restriktive regler med hensyn til forurenende produktioner. Det sundhedsfarlige blev så at sige eksporteret, og forbrugerne købte varerne tilbage.

Et tværfagligt forskerteam med kineseren Jintai Lin fra Beijing Universitet har set på udledningen af bl.a. svovldioxid, kvælstofoxid og kulpartikler fra kinesiske fabrikker og sammenholdt det med hvilke vareproduktioner, der har givet disse udledninger – og til hvilke markeder. Omkring 7% af varerne går til det amerikanske marked. 36% af den smog, som industrivirksomheder udleder i Kina, stammer fra produktion til eksport – men ca. ¼ af al den forurenede luft med bl.a. sod- og svovlpartikler, der registreres fra vestenvinden på USAs Vestkyst fra Seattle til Los Angeles, stammer fra Kina. Kilde: New Scientist 25. januar 2014, s. 6 og 24. Jan. 2014 Weekendavisen Ideer s. 3.

Aahus’ kinesiske venskabsby Harbin (45. breddegrad) i Heilonjiang provinsen i Nordøstkina med 5,8 mio. Indbyggere åbnede fredag den 18. oktober 2013 for de store kulfyrede fjernvarmeværker, så beboerne kunne få lov at tænde for varmen i deres boliger. Men resultatet var umiddelbart et tykt lag af smog over hele byen 40 gange højere end den internationale faregrænse. Ansigtsmasker er udsolgte. Normalt forsvinder foggen i løbet af nogle dage. Der er lavet aftaler med danske virksomheder som Logstor rørfabrik, og samarbejdet kan også gælde pumper fra Grundfos, termostater fra Danfoss, vindmøller fra Vestas og meget andet. Artikel med foto i JP Aarhus s. 2, 23. okt. 2013.

På hjemmesiden for de Olympiske Lege i hovedstaden Beijing 2008 kan du under overskriften Environment/Miljø finde materiale om luftforurening fra fx biler i byen og kemikalier. http://en.beijing2008.cn/80/67/column211716780.shtml

Ministry of Environmental Protection i Kina; Atmosfærisk miljø, se tallene fra 2006 her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/EnvironmentalStatistics/yearbook2006/200712/t20071218_115208.htm se tallene fra 2005 her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/EnvironmentalStatistics/yearbook2005/200712/t20071214_114354.htm

Ministry of Environmental Protection i Kina, Luft standarder, Quality Standard, Emission Standard for Mobile-source Pollutants og Emission Standard for Stationary-source Pollutants. http://english.mep.gov.cn/standards_reports/standards/Air_Environment/

Environmental Protection Agency (EPA), USA, giver denne China Environmental Protection oversigt, scroll ned ad siden og find: Pollution control: http://www.epa.gov/ogc/china/initiative_home.htm

Mad

Lu Yu: Teklassikeren. Forlaget Kaperen 2019. Ill. s. 97-98, 100 s.

Bogen er oversat fra kinesisk ved Morten Bech Jensen og udgivet med støtte fra S.C. Van Fonden. Teksten er den ældste, kinesiske monograf, omhandlende alle aspekter omkring te, herunder produktion, tilberedning, vand samt teudstyr. Udover at være en vigtig historisk kilde, der viser hvordan te og teudstyr har spillet en central rolle i kinesisk kultur, blev teksten et definerende vendepunkt for den kinesiske tekultur som vi kender den idag. Lu Yu gør op med den datidens måde at lave te på, hvad han anså for at være at sammenligne med spildevand. Han standardiserer tilberedelsen af te og gennem anekdoter beskriver han hvordan man bedst opnår en god kop te. Med værket skrev Lu Yü sig ind i den litterære kinesiske kanon og har i dag indtaget en mytologisk status som en teens helgen og beskytter. Te er et af Kinas mange bidrag til verdenssamfundet, men det var især Lu Yü der, gennem sit værk, lagde grundpillen til den kinesiske tekultur.

Indholdsfortegnelse s. 7.

Oversætterens bemærkninger s. 9-12. (Oversættelse byder på valg og overvejelser s. 9, Teklassikeren er en klassisk kinesisk tekst fra år 763. s. 9, De kinesiske ord, personnavne og stednavne er i denne oversættelse skrevet i pinyin … udarbejdet af folkerepublikken Kina i 1953 … s. 11, Oversætteren valgte den første vestlige oversættelse … Carpenters The Classic of Tea fra 1974. s.11, Teklassikeren hedder Chajing på kinesisk. Cha betyder te, og jing betyder ’en samling tekster eller skrifter’ … s. 11, Foruden Teklassikeren stod Lu Yu bag en større litterær produktion, hvoraf det kun er de færreste værker, der er bevaret indtil i dag. s. 12). Om Teklassikeren og dens indhold s. 13-14. (Teklassikeren er, så vidt vides, den ældste kendte kinesiske monografi, der detaljeret beskriver de forskellige områder omkring te … s. 13, … Teklassikeren prægede den kinesiske tekultur fremadrettet … s. 13, Teklassikeren er sammensat af tre dele. s. 13).

Den kinesiske tekultur før og efter Teklassikeren s. 15-21. (… Den primære anvendte praksis for tilberedning af te var at blande den med andre ingredienser, som fx forårsløg, mandarinskræl og lignende. Dette var praksis, der ifølge Lu Yu ’beklageligvis er ganske normal, og at drikken ikke er meget anderledes end det vand, der løber i rendestenen’, s. 15, Lu Yu ønskede at gøre teen til en nydelse i sig selv … s. 15, Tiden under Tangdynastiet (618-907) … var kendetegnet som guldalderen for den kinesiske poesi … s. 16, Et eksempel på … teen betragtes som en esoterisk genstand … Syv Skåle Te af digteren Lu Tong … s. 16-17. … Teen fik religiøse undertoner, skyldes nok, at den så sin udbredelse i buddhistiske og daoistiske kredse. s. 17, … De anvendte teen i kraft af dens stimulerende påvirkning af centralnervesystemet og dens opkvikkende egenskaber, samt som et remedie i forbindelse med meditation og kultivering af Selvet. s. 17, … Teen kunne dyrkes på de stejle bjergsider … s. 18, Ildkejseren (Yan Di) kendes også som Shennong, der også kaldes Den Guddommelige Agerdyrker … s.18).

Lu Yu – Liv og levned s. 22 – 27. (Lu Yu levede i årene 733.804 … s. 22, … blev betragtet som en chashen … en ’tegud’ eller ’teånd’ … s. 22, I dag er det stadig muligt at købe porcelænsfigurer af Lu Yu … s. 22, … Lu Yu voksede op i Mester Jis varetægt i klosteret i Jingling, hvor han blev skolet i den buddhistiske lære. s. 23, … Lu Yu som 13-årig stak af fra klosteret og sluttede sig til en omrejsende trup af skuespillere. s. 24, Da Lu Yu var omkring 18 år forlod han klosteret (igen) s. 25, Lu Yu … drog syd for Yangtzefloden til Liuxing i Huzhou, hvor han tilbragte 48 år i området og … samlede viden om tedyrkning. s. 25).

Arven efter Lu Yu s. 28-29. (Efter udgivelsen af Teklassiskeren begynder flere kinesiske forfattere at skrive egne værker om te. s. 28)

Teklassikeren, Del 1 s. 31-44. Teens oprindelse s. 31-34. (Træets størrelse kan variere fra en ca. 1/3 meter til tochi og gro helt op til ti chi i højden. s. 31, Den te, der vokser på skyggefyldte bjergskråninger, kan det ikke betale sig at plukke. s. 32). Udstyr til fremstilling af te s. 35-41: Illustrationer s. 97-98. (Tekurv s. 35, Komfur og gryde s. 35, Morter og Pistil s. 36, Teform s. 36, Formeblok s. 37, Klæde s. 37, Sold s. 37, Syl s. 38, Bambussplit s. 38, Tørrehul s. 39, Bambusspyd s. 39, Tørrehus s. 39, Et bundt af tekager s. 40, Kasse til opbevaring af te s. 41). Fremstilling af te s. 42-44. (Som oftest plukkes te i månederne februar, marts og spril. s. 42, Te kommer i et utal af forskellige former. s. 42).

Teklassikeren, Del 2 s. 45-59. Udstyr til brygning af te s. 45-59. (Transportabel ovn s. 45, Bambuskurv s. 47, Kulbækken s. 47, Ildragere s. 48, Kedel s. 48, Kedelstand s. 49, Bambustang s. 50, Opbevaringspose til te s. 50, Tekværn s. 51, Si og beholder s. 51, Teske s. 52, Vandbeholder s. 52, Vandfilter s. 52, Øseske s. 53, Rørepind af bambus s. 54, Saltkar s. 55, Varmtvandsbakke s. 55, Teskål s. 55, Kurv til teskålene s. 57, Børste s. 57, Vaskekar s. 57, Kar til terester s. 58, Teklude s. 58, Udstyrsstand s. 58, Udstyrsbeholder s. 59).

Teklassikeren, Del 3 s. 61-95. Brygning af te s. 61-66. (Teen skal rulles og knuses, lige efter den er blevet varmet. s. 61, Hvad udvælgelse af vand til teen angår, så er kildevand fra bjergene det bedste at anvende. Flodvand det næstbedste og brøndvand det tredje bedste s. 62, Teens væsen er mådehold og nøjsomhed. s. 66) At drikke te s. 67-70. (… Hvis man ønsker at fjerne træthed og uvirksomhed ud på de sene nattetimer, så er drikken te. s. 67, Takket være disse noble personer, og gennem at den tid der er gået, er det at drikke te blevet en indgroet del af vores skikke og traditioner. s. 68, Når man vil drikke teen, tilsættes varmt vand. Dette kaldes te. s. 68, For at få en god oplevelse med te er der ni områder, man må tage hånd om, førend at det er perfekt. s. 69). Notable personer og historier der involverer te s. 71-91. Teproducerende områder s. 92-93. Opsummering af tebrygning og eventuelle tilladte afvigelser s. 94-95. Afrunding s. 95. (Lad dine øjne fæstne sig ved, hvad der er skrevet og hold det ihu. s. 95).

Illustration over anvendt udstyr. s. 97-98. Tak s. 100.

http://forlagetkaperen.dk/sample-page/lu-yu-chajing-teklassikeren/

Se biologi, dansk, erhverv, historie, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Anmeldelse: Weekendavisen Bøger s. 11, 28. juni 2019.

TV DR 2, onsdag 27. marts 2019 kl. 13.00-13.30 Kinas mad (1:8) Svensk madserie. Kl. 13.30-14.00 Kinas mad (2:8) Svensk madserie. TV DR 2, torsdag 28. marts kl. 13.00-13.30 Kinas mad (3:8) Svensk madserie. KL. 13.30-14.00 Kinas mad (4:8) Svensk madserie. TV DR 2, fredag 29. marts kl. 13.00-13.30 Kinas mad (5:8) Svensk madserie. Kl. 13.30-14.00 Kinas mad (6:8) Svensk madserie.

Haslund-Gjerrild, Rakel og Hansen, Preben:Turen går til Kina. Politikens Forlag 2017. Illustreret, 240 s. Bogen giver indblik i dagligdagen i Kina og forklarer landets politiske og historiske problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, befolkning og samfund, natur og geografi. Bogen er desuden rigt illustreret med fotos og kort. Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer. Kp. 1. BAG OM KINA s. 4-29: (Forord: På Forkant Med Fremtiden. s. 4-5, Klodens største vindmøllepark i Gansu-provinsen, forskolebørn lærer 1200 år gamle digte udenad, s. 5, Kina i dag: Kina På Vej Til Månen s. 6-7, Fakta om Kina s. 6, Økonomisk raketprogram s. 6, Plus verdens største udfordringer s. 7, Befolkning og samfund: s. 8-11, Kvinder Bærer Den Halve Himmel. s. 8-9, I 2020 vil der være 30 mio. flere mænd end kvinder i den giftemodne alder, s. 8, På verdensplan er en ud aff fem studerende på universitetsniveau kineser. s. 9, Han (folkeslaget) og 55 Andre. s. 10-11, Nu bor der for første gang i Kinas historie flere i byerne end på landet. s. 10, Højhastighedstog s. 10, Den nye arkitektur s. 11, Kunst og kultur: s. 12-15, Tegnenes Rige. s. 12-13. De dobbeltydige ord s. 12, en belæst kineser kan læse tekster mere end 2000 år gamle, fordi tegnene næsten stadig er de samme, s. 13. En Stol med Fire Ben s. 14-15, Om køkkenguden Zao Jun den daglige skytshelgen, s. 14, Buddhismen tur/retur, Fra 1982 var der igen religionsfrihed s. 14, Daoismen s. 15, Dao er verdensordenens og naturens harmoni s. 15, Mad og drikke: s. 16-19, På Pinde Med Kineserne. s. 16-17, Hvis man skal dømme efter mængden af udtryk, der handler om mad og om at spise, så oplever kineserne i høj grad verden gennem munden, s. 16, Selve tegnet for Harmoni … er sammensat af tegnene for korn og mund, s. 16, Den kogte Gourmet og den rå Barbar. s. 17, Måltidet er en stor social begivenhed, s. 17. Kinas Egnskøkkener. s. 18-19, Det etniske køkken (minoriteternes), klosterkøkkenet s. 18, Det nordlige, det østlige, det vestlige og det sydlige køkken, s.19, Historie: s. 20-25, Det Store Spring s. 20-23, ”Kina var det højst udviklede land i verden frem til år 1800. Perioden fra 1800-1980 blev desværre en beklagelig nedtur …s. 20, Det store spring fremad, s. 20-21. Der var hverken tekniske eller organisatoriske evner til at få virksomhederne til at fungere. Landbrugsproduktionen faldt katastrofalt, og alt mellem 15 og 40 mio. døde af hungersnød s. 21, Kulturrevolutionen. s. 21, De unge organiserede sig i revolutionære grupper (rødgardister). Deres bibel var Den lille Røde, en samling af Mao citater… s. 21, Først efter Maos død i 1976 blev der banet vej for en helt ny politik, s. 21. Den åbne dørs politik s. 21-22, ”Socialisme er ikke fattigdom. Det er glorværdigt at blive rig”, sagde Deng Xiaoping, Kinas nye leder og idémanden bag landets modernisering og åbning til omverdenen. s. 21, Den tredje vej s. 22. Med den nye præsident Xi Jingping (2013- ) er man ved at styrke retsstaten og giver derved bedre muligheder for at klage over korrupte embedsmænd og miljøsvinske industrier s. 22. Oversigt over Vigtige årstal s. 23 (fra 551 f.v.t. til år 2016), Fra Den Første til Den Sidste Kejser, s. 24-25, Kowtow (knæle med panden mod gulvet), s. 24, De første Dynastier, s. 24, Et dynasti er en familie, der gennem generationer har hersket over Riget i Midten, s. 24, Under kejser Qin Shi Huang blev skrifttegn, mål, vægt, møntfod mm. standardiseret. Terrakottasoldaterne er en del af hans gravkompleks i Xian, s. 24, Han-dynastiet ekspanderede langs Silkevejen, og kinesiske produkter nåede helt til Romerriget, s. 24, Tang-dynastiet var en af de mest frodige perioder i Kinas historie, s. 24, Der blev indført et landsdækkende eksaminationssystem for at sikre, at de bedst egnede kom til at sidde i bureaukratiet, s. 24, Fremmeddynastierne, s. 25, Mongolernes erobring blev til Yuan-dynastiet, s. 25, Ming-dynastiet blev det sidste Han-kinesiske dynasti, s. 25, Qing-dynastiet blev regeret af manchuer, s. 25, Oversigt over De Vigtigste Dynastier, s. 25, Årene fra 1839-1949 kaldes i kinesisk historieskrivning De Hundrede Års Ydmygelse, s. 25, I 1911 blev Kina en republik, s. 25. Natur og Geografi: s. 26-29, De Store Dæmningsbyggere. s. 26-27, For 4300 år siden var Den Gule Flod og Yangtze gået over deres bredder, s. 26, Kulturlandskabet. s. 26, Forurening er en by i Kina. s.27, Kinas høje økonomiske vækst har kostet dyrt for miljøet, s. 27, Grøn Verdensleder? s. 27, Kina er nu verdens største producent af solceller og vindmøller … s. 27, Landskab af Bjerge og floder. s. 28-29. Uendelig Variation. s. 28-29, Truet Dyreliv s. 29, Pandaer s. 29, På Vandretur i Hellige Bjerge. s. 29). Kp. 2. BEIJING s. 30-49: (Centrum. s. 32-37, Den forbudte By s. 32, Nordlige Beijing. s. 37-42, Lama-templet, s. 39, Beijings Punkscene, s. 41, Sydlige Beijing s. 42-44, Himlens Tempel Park s. 43, Østlige Beijing. s. 44-47, Det kinesiske TV-tårn, s. 46, Vestlige Beijing. s. 47-48, Beijings Bymuseum, s. 47, Beijings Omegn. s. 48-49, Den store Mur s. 48-49, Ming-gravene s. 49). Kp. 3. XI’AN OG DEN GULE FLOD s. 50-73: (Overblik over kapitlet, s. 52, Xi’an. s. 52-59, Indenfor bymurene, s. 53-57, Udenfor bymuren, s. 57-60, Kinesiske templer, s. 59, Xi’ans Omegn. s.60-63, Museet for terrakottakrigerne, s. 60-62, Rød Turisme, s. 62, Yan’an. s. 63-65, Kommunisternes hellige by nr. 1, s. 63-64, Pingyao. s. 65-66, Qikou. s. 66-68, Datong. s. 68-69, Luoyang. s. 69-70, Longmen-buddhistiske huletempler, s. 69-70, Kong Fuzi’s Qufu. s. 70-72, Harmonien mellem mennesker – om Kong Fuzi’s moralfilosofi, s. 71, Taishan. s. 72-73, Kinas mest berømte bjerg, s. 72-73). Kp. 4. SILKEVEJEN s. 75-85: (Overblik over kapitlet. s. 76, Xexi-korridoren. s. 76-81, Labrang – det største tibetanske kloster uden for Tibet, s. 77, Dunhuang. s. 78, Mogao-grotterne med Buddhafigurer, s. 80-81, Turpan (Tulufan). s. 81-83, Ûrümqi. s. 83, Kashgar. s. 83-85, Id Kah-moskeen er Kinas største, s. 84). Kp. 5. SICHUAN s. 87-103: (Chengdu. s. 89-96, Madbus, s. 92, Det daoistiske bjerg Qingcheng, s. 95, Buddhistiske højdepunkter. s. 96, Bjerget Emeishan, s. 97). Kp. 6. CHONGQING og YANGTZEFLODEN s. 105-111: (Den 6380 km. lange flod er Kinas længste … s. 105, Verdens største dæmning ”De tre kløfters dæmning” s. 110). s. 110). Kp. 7. SHANGHAI s. 113-129: (Promenaden langs Bund (=Waitan) og Pudongs gigantiske skyskrabere … s. 115, Opiumskrigene, s. 118, China Art Museum (Verdensudstillingen 2010) s. 120, Museet for Det Kommunistiske Partis Stiftelse (i 1921) s. 127). Kp. 8. NANJING, SUZHOU, HANGZHOU OG ANHUI s. 131-151: (Marco Polos begejstrede beskrivelser i 1280 af især Hangzhou … s. 131, Nanjing betyder den sydlige hovedstad … s. 132, Suzhous Haver s. 137, Historiens største industrispionagesag? Om kinesisk og indisk te … s. 145. Anhui. s. 146, Den flydende befolkning, s. 149). Kp. 9. YUNNAN s. 153-169: (Kinas mest farverige provins, med bl.a. det matriarkalske mosuo-folk, s. 153, Overblik over kapitlet, s. 154, Kunming og omegn. s. 154-159, Xishuangbanna. s. 159, Jinghong. s. 159-160, Dali. s. 160-162, Hest-te-handelsvejen til Tibet s. 160, Dalis tre pagoder, s. 161, Shaxi. s. 162-164, Lijiang. s. 164-166, Omkring Lugu-søen med mosuo-matriarkat. s. 166-168, Shangri-La/Zongdian. s. 168-169, James Hiltons roman Tabte Horisonter, 1933, Klosteret Songzanlin, s. 169, Den tibetanske gelugpa-ordens, i dag med mere end 600 munke, s. 169). Kp. 10. GUIZHOU og GUANGXI s. 170-183: (Minoritetslandsbyer … s. 172-177, Guilin. s. 177-181, Flodtur på Lijiang. s.180-181, Forbi fiskere med deres skarver (se bogens forsidebillede) s.180, Yangshuo. s. 181-183). Kp. 11. HONGKONG og MACAO s. 184-201: (Hongkong har en af verdens mest produktive filmindustrier … s. 185, Kronjuvelen tilhører Kina, s. 185, Hongkongøen og Central. s. 186-192, Hongkongs sydside. s. 192-195, Kowloon-halvøen. s. 194-195, De nye territorier. s. 197-198, Den store Buddha, s. 198, Macao. s. 198-201). Kp. 12. TIBET s. 202-213: (Tibetanerne blev påtvunget kinesisk turboøkonomi … s. 203, Overblik, s. 204, Lhasa. s. 204-208, Potala, s. 205, Det hvide palads fungerede både som regeringssæde og som bolig for bl.a. 14. Dalai Lama, s. 205, Jokhan-templet, s. 206-207, Tibetanernes helligste sted, hvor unge som gamle … foretager 108 glidefald, som viser deres hengivelse og renser og styrker deres krop og sjæl, s. 206-207, Norbulingka, s. 207, Det er Dalai Lamas sommerpalads. Væggene er dekoreret med 301 scener, der skildrer tibetanernes historie, s. 207, Gulhattene = klosterretningen Gelugpa, s. 208, Venskabsvejen. s. 209-212, Tibetansk buddhisme med træk fra naturreligionen bön, s. 211,.Himmeltoget. s. 212-213). Kp. 13. PRAKTISKE OPLYSNINGER s. 214-240: (Forberedelse. s. 215-219, Rejse, Ankomst og Transport. s. 219-223, Lokale forhold. s. 223-232, Årets gang. s. 232-233, Kriminalitet s. 233, Ambassader s. 233, MINIPARLØR s. 324-236, Register. s. 237-239. Folderens bagsider har: Spisekortet og Kort over Shanghai .

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-kina/t-40/9788740031850

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, kinesisk, religion, naturgeografi og samfundsfag.

Anmeldelse af forfatterne i JP. Rejser, 29. dec. 2018 s. 12-14: Fem stop på Silkevejen.

TV DR 2 Mandag 5. nov. 2018 kl. 11.50-12.30 Smag på Sichuan med Anthony Bourdain. Amerikansk madserie G). Sichuan er en centralt beliggende provins i Kina, beliggende øst for Tibet. Provinsen dækker 485.000 km², og dermed er området den største provins i det sydvestlige Kina. Sichuan har 109 millioner indbyggere, hvoraf de 98% er hankinesere, mens resten er fordelt på 14 etniske mindretal

Yan, Lianke: De Fire Bøger. Roman. Gyldendal 2018. e-bog og hæftet. 315 s. I Distrikt 99 i en kinesisk arbejdslejr gennemgår Forfatteren, Musikeren, Forskeren og Teologen – og hundreder andre som dem – et genopdragelsesprogram for at genskabe deres revolutionære iver. I spidsen for denne proces er Barnet, der excellerer i drakonisk regelmageri, overvågning og konfiskering af højt skattede bøger. Det er livet i Distrikt 99, og sådan har det været i lang tid. Men så rammer uvejret dem, og det efterfølges af de ”tre bitre år”. Staten overlader de indsatte til sig selv, og så starter kampen for overlevelse. Gennem fire skæbner fortæller De fire bøger - skrevet af den kinesiske forfatter Yan Lianke - historien om Den Store Hungersnød, en af de mest ødelæggende og kontroversielle perioder i kinesisk historie.

Indholdsoversigt: Underafsnit og så stikord eller sætning første gang de bliver nævnt. s. 5 Denne bog er dedikeret til den glemte historie og til dens millioner af intellektuelle, både afdøde og overlevende.

Kp. 1 s. 7-21 (1. Himlens Barn, s. 13-16. Han går på jorden. s.7-11, Husene i Genopdragelseszonen skilte himmel og jord. s. 7, Lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. s. 7, Barnet læste de ti befalinger, som var ti forbud s. 8, Diplom s. 9, De højerestående er i byen s. 9, Alle skal dyrke mindst tre til fem mu/1/15 hektar jord hver s. 9, Udbytte i jin/0,5 kilo s. 9, Smelte stål af jern s. 9, ”Hvis I vil flygte, har jeg/Barnet blot en bøn. … så hak mig midt over s. 10, Gud skabte to store lys s. 10, 2. Himlens Barn, s. 19-23. Menneskene opdyrkede jorden og såede hvede i kappestrid om det største udbytte s. 11, Den Gule Flods bredder s. 11, Dette var Zone99. s. 11, Uanset hvor de kommer fra og uanset hvad de er, så skal de alle uden undtagelse arbejde her i deres ansigts sved s. 12, På træstammen hang et billede af Jomfru Maria s. 13, ”Sig: Jeg er pervers.” s. 14, En kvinde havde blodsprængte vabler på hænderne. 15, 3. Himlens Barn, s. 39-43. Barnet stillede ikke høje krav s. 15, Mødet fandt sted i Barnets hus s. 16, Barnet tillod ikke Forfatteren at gå s. 16, De højerestående har allerede fundet en titel til dit værk. Optegnelser om kriminelle. s. 17, 4. Himlens Barn, s. 43-48. Ingen var på vej i marken med redskaber over skulderen. s. 18, Dokumentet var ganske kort, en bekendtgørelse om, hvilke bøger det var tilladt at læse i Genop-zonen. s. 19, De syv vismænd fra Wei og Jin. I Teologens seng fandt de Det Gamle Testamente. s. 19, Forfatterens tre trækasser fyldt med bøger også udenlandske romaner s. 20, Professoren har bl.a. Drømmen om det røde værelse s. 20, Musikeren har kun udenlandsk slik s. 20).

Kp. 2 s. 21-36 (1. Det gamle leje, s. 1-2. Som en båd, der flyder med strømmen, begyndte jeg/Forfatteren at skrive. s.21, Den berømte Forfatter skulle nedskrive hver eneste lille detalje om de kriminelle i Z99. s.21, 2. Det gamle leje, s. 7-10. Z99 lå på det centrale sletteland omtrent fyrre km. syd for Den Gule Flod. s. 23, Hovedkvarteret lå i en markedsby. s.24, I vores Z99 var der i alt et hundrede syv og tyve personer, hvoraf femoghalvfems procent var intellektuelle. s. 24, Li = 500 m. s. 24, Pågriber man en flygtning, får man tre måneders ferie s. 25, 3. Optegnelser om kriminelle, s. 9 (uddrag). Den smukke unge musiker havde et eksemplar af Kameliadamen i lommen, når hun gik i marken. s. 27, 4. Det gamle leje, s. 17-22. Jeg nedskrev alt, hvad jeg havde set og hørt s. 27, Visse dele gemte jeg i min skuffe, de øvrige indleverede jeg. s. 27, Jeg var den, Barnet havde størst tillid til i Z99. s. 28, Alle såede og trak i tovene. s. 29, Laboratorieassistenten på et universitet s. 30, 5. Det gamle leje, s. 29-32 (uddrag). Netop da smilte lykken til Laboranten, og han stod til sin store forbløffelse lige foran det par, han havde ledt efter. s. 33).

Kp. 3 s. 36-55 (1. Himlens Barn, s. 59-64. Hvad Barnet oplevede i byen var helt uforglemmeligt. s. 36, Amtslederen sagde, at om et øjeblik ville røde blomster dale ned fra loftet s. 38, 2. Himlens Barn, s. 91-97. I løbet af vinteren, hvor der ikke var noget at lave i Z99, var der nogle, som tog bøger med hen til Barnet og spurgte:”Må jeg læse denne bog?” s. 41, ”Er I alle fast besluttede på at levere femten tusinde jin per mu?”råbte Barnet. s. 43, 3. Det gamle leje, s. 43-51. I den første husrække var kvindernes fjerde deling indkvarteret. s. 46, Forfatteren havde allerede fået syv små blomster. s. 47, 4. Himlens Barn, s. 98-103. Barnet sad og varmede sig ved ilden og fodrede den med de bøger, han havde konfiskeret, da døren røg op, og Teologen trådte ind. s.49, Hymer var en bog i stort format på blankt papir og med farveillustrationer på hver side. s.50, Teologen modtog 15 blomster. s. 51, 5. Himlens Barn, s. 105-111. Barnet rejste til distriktsbyen. s. 51, Det var egentlig ikke meningen at Z99 skulle inddrages i stålproduktionen. s. 51).

Kp. 4 s. 55-59 (1. Optegnelser om kriminelle, s. 53. Siden folk havde været vidne til Professorens henrettelse, var der faktisk ingen, der havde sagt noget som helst. s. 55, Det gjaldt især Humanisten. s. 55, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 64 (uddrag). Laboranten havde oprindelig kun elleve blomster s. 56. 3. Optegnelser om kriminelle, s. 66 (uddrag). Det er en lægesaks, og hun er læge, så medmindre hun har misbrugt sin stilling og taget den med, hvor kommer den så fra? s. 57, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 70-71. Musikerens borgerlige tankegang er ved at ændre sig til en korrekt tankegang, s. 58).

Kp. 5 s. 59-79 (1. Det gamle leje, s. 69-81 (uddrag). Således sendte stålkampagnen under bulder og brag chokbølger gennem landet. s. 59, To uger senere ankom en hestevogn fra hovedkvarteret for at hente stålet, og Z99 blev belønnet med halvtreds jin fedt svinekød og tredive jin okse- og lammekød. s.60, Laboranten til Forfatteren ”Kommer du, eller kommer du ikke?” s. 63, 2. Optegnelser om kriminelle, s. 129-130 (uddrag). Humanisten og Musikeren har et illegitimt forhold til hinanden. s. 64, 3. Himlens Barn, s. 111-113. Laboranten fik aldrig grebet de to syndere i hor. s. 65, Disse to kugler var, hvad seks ovne kunne levere. s. 66, Humanisten og Musikeren blev arresteret. s. 66, Musikeren var ”klavervirtuos” s. 67, 4. Det gamle leje, s. 100-108 og s. 133-139. Da Laboranten hørte, at de var blevet pågrebet, forlod han sin post ved ovnen s. 69, Laboranten råbte: ”Jeg ved, hvor jeg kan finde råjern! Hvad får jeg til gengæld, hvis jeg finder det?” s. 74, 5. Det gamle leje, s. 139-145. En fuldstændig forbløffende begivenhed fandt sted i Z99, s. 74).

Kp. 6 s. 79-80 (Optegnelser om kriminelle s. 140-141 (uddrag). Laborantens afrejse blev en fordel for Z99. s. 79).

Kp. 7 s. 80-104 (1. Det gamle leje, s. 187-197. Alle livede op og kastede sig ud i alle slags gøremål s. 80, Magnetjernsten s. 84, Barnet og Laborantens opdagelse af kunsten at smelte sort sand til stål kunne løse vores problemer s. 84, En hestevogn med en sækfuld magneter og Humansiten og Musikeren med papirhatte på hovedet, hvor der stod Kriminel s. 85, 2. Det gamle leje, s. 198. Næste morgen stod alle i Z99 op før daggry og begav sig af sted til Den Gule Flod. s. 88, 3. Himlens Barn, s. 181-183. Humanisten forblev tavs. s. 89, 4. Det gamle leje, s. 199-210 (uddrag). Z99 lå godt firs li fra Den Gule Flod s. 91, Sletten var et dække af hvidt alkalisk salt. s. 92, 5. Himlens Barn, s. 200-205 (uddrag). Således skete det s. 95, Klumper af stål blev stablet op foran Barnets telt. s. 95, ”Du har begået en forbrydelse”, sagde Barnet til Teologen. ”For det første har du smuglæst Bibelen … ” s. 98, 6. Himlens Barn, s. 209-214. Stålet skulle udstilles i hovedstaden s. 100, Laboranten havde studeret fysik og metalurgi. s. 102, Barnet sad i kærren, og Teologen trak den. ”Jeg har ikke brændt din Bibel. Jeg har kun givet dig en bøde … s. 104).

Kp. 8 s. 105-114 (1. det gamle leje, s. 300-309. Hvem blev benådet? s. 105, I tiden op mod nytårsfestivalen kom der flere og flere smelteovne på begge sider af floden. s. 105, Barnets telt var fyldt med røde blomster, diplomer og røde stjerner. s. 106, 2. Himlens Barn, s. 261-262 (uddrag). ”jamen, så lad mig da dø her!”” sagde Humanisten hovmodigt og forlod det røde værelse med et koldt smil. s. 109, 3. Himlens Barn, s. 263-269 (uddrag). Barnet råbte højt: ”Det sneer … Vi går glip af en kæmpe chance … Z99 har endelig smeltet et hundrede tons stål! s. 111, 4. Optegnelser om kriminelle, s. 181-183 (uddrag). Barn, du må ikke under nogen omstændigheder lade dem forlade Genop-zonen s. 114). Kp. 9 s. 115-135 (1. Himlens Barn, s. 270-275. Bogholderen vejede af …”I er de første, der har leveret et hundrede tons!” s. 115, 2. Det gamle leje, s. 317-327. ”De højerestående har meldt klart ud, at nogle af jer vil få tilladelse til at tage hjem i forbindelse med nytårsfestlighederne” s. 119, Alle vidste, at hvis man skulle omsmelte de fem segl til stål … skulle de bruge det hårdeste træ, de kunne skaffe s. 123, Humanisten tænkte, at man i støbeformen burde indgravere navnet på zonen og Barnet samt måned og dato s. 129, 3. Himlens barn, s. 275-281. Teologen trækker kærren med den tunge femtakkede stjerne s. 1331, Han valgte at fortælle Barnet den smukkeste historie fra Bibelen. Historien om Jesus fødsel s. 132).

Kp. 10 s. 135-147 (1. Himlens Barn, s. 280-300. En provinshovedstad er større end en distriktsby. En distrikstsby er større end en amtsby, og en amtsby er mere livlig end en markedsby. s. 135, ”Har du nogensinde været i hovedstaden?” Barnet rystede på hovedet. s. 140, Næste dag tog de til Kaifeng. Byen havde været hovedstad under Song-dynastiet … s. 142, ”Guvernøren har allerede besluttet, at det er stålet med Loyalitet indgraveret, der skal præsenteres i hovestaden.” s. 143, Guvernøren:”… Kan du overbevise dine folk om at anlægge en forsøgsmark, der giver titusinde jin hvede per mu? … så skal jeg ledsage dig til Beijing og … i Zhongnanhai”. s. 146).

Kp. 11 s. 147-169 (1. Himlens Barn, s. 305-311 (uddrag). Barnet aflagde beretning i hovedkvarteret i markedsbyen om mødet i provinshovedstaden. s. 147, De to uger, han havde været væk, føltes som en evighed. s. 148, 2. Det gamle leje, s. 340-347 (uddrag). Barnets telt var brændt ned. s. 150, 3. Himlens Barn, s. 312-320. I skumringen begyndte de at rejse et nyt telt til Barnet. s. 153, Humanisten sagde: ”Jeg ved, hvem der har løjet for dig. Jeg kunne give dig mindst tyve navne, men jeg vil ikke.” s. 157, Guvernørens egen Mauserpistol s. 159, 4. Det gamle leje, s. 350-359. Jeg/Forfatteren ville endelig være en fri mand… jeg kunne for evigt vende hjem til min kone og mine børn. s. 161, Vagten, jeg skulle afløse, var projektingeniør fra nationalinstituttet for byggeteknik og planlægning … havde vundet priser i Vesten. s. 163, Rædselsslagen så Forfatteren fire maskerede personer komme gående imod ham s. 167).

Kp. 12 s. 170-202 ( 1. Det gamle leje, s. 381-386. Da foråret kom, forlod vi lejren ved Den Gule Flod og vendte tilbage til zonen for at luge og gøde hvedemarkerne. s. 170, Jeg/Forfatteren gik hen og bankede på Barnets dør s. 172, 2. Det gamle leje, s. 386-411. Jeg forlod zonen… og byggede en hytte s. 174, Barnet kom her … ”Hvis du ikke kan dyrke hvede med aks større end hirse, så skal du skyde mig og bagefter begrave mig her …” s. 177, 3. Det gamle leje, s. 392-400. Siden da besøgte Barnet kun sjældent den tilsandede gravhøj. s. 179, Jeg havde besluttet, at titlen skulle være ”Det gamle leje”. s. 180, ” En Genop-zone er et enestående fænomen i dette land og har sin egen helt specielle historie. s. 181, Jeg/Forfatteren hældte to skålfulde blodvand ned i hullerne omkring rødderne …s. 182, Så fra den dag af skrev jeg hver dag om væksten og udviklingen af mine et hundrede tyve hvedeplanter. s. 183, 4. Det gamle leje, s. 401-419. Min hvede voksede med en rasende fart … s. 186, Forstenet stod jeg og så, hvad jeg havde frygtet. Min hvede – lå knækket … s. 190, For disse otte og fyrre hvedeplanters skyld snittede jeg mig i alt to og fyrre gange i fingre osv. s. 196).

Kp. 13 s. 202-221 (1. Himlens Barn, s. 340-350. Uden røde blomster og diplomer blev Barnet dybt ulykkelig. s. 203, en højerestående: ”Vil I ikke gerne dyrke majs for fædrelandet med kolber så store som hammere?” s. 205, 2. Himlens Barn, s. 391-396. Alle troede på, at blod kunne give en helt usædvanlig afgrøde. s. 208, Så alle gav blod. Majsskuddene på forsøgsmarken voksede hurtigt. s. 208, ”Hvorfor er der ingen kolber?” s. 211, 3. Himlens Barn, s. 397-406. Det regnede i 40 dage s. 212, Nu kom hungersnøden s. 213, De højerestående hævdede, at landets problemer skyldtes udlændinge, det vil sige vesterlændinge … s. 216, En gav Barnet Kopernikus’ Teori om himmellegemernes bevægelser … s. 218, ”Lad mig/Forfatteren leve, jeg vil igen begynde at skrive mine optegnelser om kriminelle. s. 220).

Kp. 14 s. 221-286 (1.Det gamle leje, s. 425-431. Når han/Humanisten kom til en seng, trak han vattæppet væk og spurgte: ”Er du stadig i live?” s. 221, ”Når alt kommer til alt, har nationen stadig brug for veluddannede mennesker!” s. 223, Den højerestående sagde:”Nationen har svigtet jer og beder om forladelse.” s. 225, Humanisten udbrød henrykt: ”Minsandten om ikke han er kommet helt fra Beijing for at se til os!” s. 225, 2. Det gamle leje, s. 431-438. Vi nåede ind i begyndelsen af den tolvte måned efter månekalenderen, før en af os bukkede under af sult. s. 227, Folk var i smug begyndt at spise menneskekød. s. 228, Efter at have spist sig mætte i menneskekød havde de kræfter nok til at slynge to reb op over loftsbjælken og hænge sig ved siden af hinanden/to højtstående kadrer. s. 229, Barnet læste stadig i den illustrerede udgave af fortællinger fra Bibelen. s. 232, 3. Det gamle leje, s. 439-457. Da den ottende i Z99 døde af sult, var hele området … ryddet for urter, rødder … s. 233, Ingen i Z99 havde nogen kræfter tilbage. alle led af ødemer og kunne dø når som helst, men jeg/Forfatteren fik dog noget at spise, om end det kun var ganske lidt. s. 235, Musikeren og den højerestående i uniform i Z98 har sex s. 238, Jeg/forfatteren trak sig tilbage fra glughullet og blev siddende i solen s. 238, Musikeren hos Barnet og pistolen ”så du vil altså ikke have mig? … s. 249. 4. Det gamle leje, s. 464-475. I det varme lys lå Musikeren død henne ved den østlige væg. s. 263, 6. Det gamle leje, s. 476-487. Om det skyldtes et øjebliks elskov med en død kvinde eller posen fyldt med svitsede sojabønner, der er blevet min, ved jeg ikke. s. 265, Så dukkede Humanisten op, som jeg havde forventet. s. 275, 7. Det gamle leje, s. 487-493. Da vi i skumringens forlod Musikerens grav, måtte han/Humanisten støtte sig til mig. s. 281, Lægen sagde stille: ”Vi spiser menneskekød.” s. 282, Humanisten viskede: ”Der er to og halvtreds lig i alt, men ikke et eneste af dem er helt …s. 286).

Kp. 15 s. 286-308 (1. Himlens Barn, s. 416-419. Humanisten rakte Barnet sit halvfærdige manuskript, der var pakket ind i et stykke stof. s. 288, 2. Himlens Barn s. 423-427. Kvinden var lægen …, men nu var hun død s. 290, Humanisten … gjorde samtidig opmærksom på risikoen: ”Flugt har kun en retning. Væk. Men hvem ved, om vejen er farbar!” s. 292, 3. Himlens Barn, s. 427-433. De var udmattede, men begejstringen manglede ikke, for de var med på den store flugt. s. 293, ”Vi må dele os i to grupper og snige os rundt om byen fra hver side”, sagde Forfatteren eftertænksomt. s. 295, ” Der er grave overalt …” sagde den ene ”spejder”. s. 296, 4. Himlens Barn, s. 434-440. Ni var døde undervejs. s. 299, ”I må gerne tage hjem, alle sammen”. s. 301, Barnet var naglet til Korset iført en lang blå kjortel med et bomuldsbælte om livet. s. 303, ”Gå ind i mit hus og tag de bøger med, I har brug for…” s. 304).

Kp. 16 s. 308-315. (En ny myte om Sisyfos, s. 13-21. [Optegnelser om kriminelle … s. 308]. Den straf, guderne pålagde Sisyfos, var som … s. 309, Sisyfos fik øje på et barn … Barnet stod på stien og betragtede stenen, der rullede ned, og Sisyfos, der fulgte efter. s. 310. Zeus kunne ikke tillade Sisyfos at finde mening og tilfredshed med sin straf. s. 311, Sisyfos trodsede gudernes straf og nød synet af det buddhistiske tempel og ildstederne fra menneskenes verden. s. 314).

https://www.gyldendal.dk/produkter/yan-lianke/de-fire-bøger-43108/hæftet-9788702212525

Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #42. 19. okt. 2018 s. 6. Et brutalt og bevægende mesterværk, intet mindre. Emnet er hungerkatastrofen under Det Store Spring Fremad, formand Maos vanvidsreformer 1958-62, hvor op mod 45 millioner mennesker døde af anstrengelse, henrettelse eller sult. Romanen udkom i 2010 i Taiwan.

Se Almen Kina fra 1840, Astronomi, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, musik, klassiske fag, naturgeografi, religion, samfundsfag, teknologi.

Miljø

Artikel om miljø af journalist Kim Rathcke Jensen, bosat i Beijing Miljø http://kinablog.dk/category/milj%c3%b8/

Kina vil ikke længere være verdens skraldespand. 1.januar 2018 sagde den kinesiske regering stop for importen af en række af de produkter, der har hjulpet den vestlige del af verden og andre dele med at løse deres affaldsproblemer. Store mængder af beskidt eller endda giftigt affald har været blandet med de materialer som papir og plastikaffald, der kan genbruges som råmaterialer. Det medførte en alvorlig forurening i miljøet i Kina, hed det i regeringens skriftlige begrundelse for forbuddet til WTO. Det anslås, at Kina i 2016 importerede over 70 mio. tons affald til recirkulation. Nu overvejer flere lande at opbygge en national industri, så man i stedet for at eksportere affald kan eksportere recirkuleret affald. (Kilde Eurostat – læs hele artiklen skrevet af Jan Lund i JP International 5. febr. 2018 s. 14).

Supermagten Kina – mirakel eller mareridt. Af Flemming Ytzen. Politikens Forlag 2008. 287 sider, 249 kr. En spændende bog som skitserer Kinas forvandling frem til i dag. Bogen behandler bredt udvalgte emner dog med et særligt fokus på samfundsmæssige problemstillinger. Bogen har et rigt indeks som gør emner og stikord lettilgængelige.

-Naturen har ingen berettigelse. Væksten er den nye diktator.(s.99-107) -Udviklingsambitionerne. Stål og cement på rigets puls.(s.107-115) http://www.politikensforlag.dk/Historie/Verdenshistorie/Supermagten_Kina(9788756784634).aspx

Ministry of Environmental Protection i Kinas hjemmeside med The National Eleventh Five-year Plan for Environment Protection (2006-2010) http://english.mep.gov.cn/News_service/Photo/200803/t20080305_119009.htm

Environmental Protection in China 1996-2005, læs en redegørelse i 10 kapitler bl.a. Prevention and control of industrial pollution, Protection of Urban Environment og Protection of Rural environment, Economic Policy and Investment Concerning the environment, Environmental Science and Technology, Industry and Public participation fra Ministry of Environmental Protection her: (hvis linket ikke virker, så skriv /environmental_communication/ i linket) http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200710/P020071016295653685056.pdf

Og du kan sammenligne med Environmental Protection in China 1986-1966: http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200710/P020071016295149883187.pdf

Miljøstatistik 2006 og 2005 fra Ministry of Environmental Protection i Kinas hjemmeside. downloading tager lidt tid, men så får du til gengæld mange oplysninger: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/EnvironmentalStatistics/

Ministry of Environmental Protection i Kinas hjemmeside med årbøger og indholdsoversigten her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/EnvironmentalStatistics/yearbook2006/200712/t20071221_115352.htm

Ministry of Environmental Protection, Rapport 2006: State of Environment in China, læs her og find det emne du er interesseret i under menupunkterne som fx farmland http://english.mep.gov.cn/standards_reports/soe/SOE2006/200711/t20071105_112558.htm

Rapporter fra 1999-2006: State of Environment in China, hver årgang med mange undermenupunkter http://english.mep.gov.cn/standards_reports/

Ministry of Environmental Protection, Affaldshåndterings standarder Solid Wastes Pollution Control Standard, Method standard, læs her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/standards/Solid_Waste/

Environmental Protection Agency (EPA), USA, giver denne China Environmental Protection oversigt, scroll ned ad siden og find: Natural Resources, Sustainability: http://www.epa.gov/ogc/china/initiative_home.htm

Biz Guide Under menupunktet industry Updates kan du læse overskrifterne, men adgang til selve artiklerne kræver abonnement Environment: http://bizchina.chinadaily.com.cn/industry.shtml

Minedrift og mineralressourcer i dagens Kina

Artikel om mineraler fra Introdution til Kinas opdagelser fra Columbia University: http://afe.easia.columbia.edu/song/readings/inventions_gifts.htm#minerals

Biz Guide. Under menupunktet industry Updates kan du læse overskrifterne, men adgang til selve artiklerne kræver abonnement: Energy/mining: http://bizchina.chinadaily.com.cn/industry.shtml

Miner

Brand i en kulmine. 16 minearbejdere mistede søndag 27. sept. 2020 livet under en brand, der brød ud i en kulmine i det sydvestlige Kina. 17 minearbejdere blev fanget under jorden, da branden brød løs i minen. Den overlevende er i kritisk tilstand og blev indlagt på hospital i Changqing-provinsen, hvor minen ligger. (Ritzau/ JP International s. 14, mandag 28. sept. 2020).

Rusland

Fatland, Erika:Grænsen - En rejse rundt om Rusland gennem Nordkorea, Kina, Mongoliet, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Georgien, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Polen, Letland, Estland, Finland og Norge samt Nordøstpassagen. Informations Forlag 2018. Kort og illustrationer. 606 s. Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer. GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig. Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.

OM FORFATTEREN Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog. Bemærkninger – om stednavnene s. 5, Til mor, som gav mig vinger s. 7.

Indhold s. 9-11 (I den følgende indholdsoversigt bliver personer og andet kun nævnt første gang, de bliver omtalt).

Kp. A Nordøstpassagen: Havet s. 13-54, Citat s. 13, Kort s. 14-15, 1. Arktisk sommer s. 17-54 (Kap Desjnjov er det østligste punkt på det eurasiske kontinent over 8.500 km til Moskva s. 17, Ca 90 km. til Alaska i USA s. 17, Erika Fatland = jeg på fyrtårnet der s. 17, Kosakken og skatteopkræveren Semjan Desjnjov (1605-1673) sejlede gennem Beringsstrædet i 1648, 80 år før den danske søofficer Vitus Bering (1681-1741) gentog bedriften i 1728 s. 17, da var alt om Desjnjov glemt s. 17, Yupik folket var nært beslægtet med inuitterne s. 18, Ruslands grænse på 60.932 km er verdens længste s. 19, Stroganov koloniserede områderne øst for Uralbjergene for at drive skattefri pelsjagt s. 19, Fra Anadyrfloden s. 20, I et sovjetisk forskningsskib Akademisk Sjokalskij med 47 passagerer de over ti tusinde kilometer langs Ruslands nordlige kystgrænse til Murmansk s. 22, Zodiac er en solid, oppustelig gummibåd s. 23, Kun Kina er omkranset af lige så mange lande som Rusland ialt 14 s. 24, Præsident Vladimir Putins tale til parlamentet i 2005 s. 25, I 1613 blev Mikhail F. Romanov kronet som zar s. 27, Georg Steller er tysk læge og naturvidenskabsmand s. 29, James Cook kaptajn i 1776 s. 31, Stellers søko s. 32, Peter fra Sydney vil gerne besøge Birobidsjan den jødiske selvstyrende oblast lige ved den kinesiske grænse s. 34, Arktis ordet kommer fra græsk arktikos og betyder ’nær ved bjørnen’ – vel at mærke stjernebilledet Store bjørn, der kun kan ses på den nordlige nattehimmel s. 35, Isbjørne s. 36, Nordenskjöld i 1878-1879 s. 36, Otto Schmidt russisk videnskabsmand gennemførte i 1932 rejsen fra Murmansk til Stillehavet på kun 10 uger og blev direktør for Direktoratet for Den Nordlige Sørute s. 37, Roald Amundsen s. 37, Anja på Store Ljakhovskij er meteoroloassistent og hendes mand Jurij s. 38, Kineserne er umættelige angående mammutstødtænder s. 40, Kap Tjeljuskin det nordligste punkt på det eurasiske kontinent s. 41, Franz Jossefs Land s. 44, Permafrosten smelter s. 48).

Kp. B Asien s. 55-257, Citat s. 55, Kort s. 56-58. 2. Nordkorea: Kunsten at bukke uden at bukke under s. 59-76 (Ruslands indflydelse på Nordkorea s. 59, Kim Il-sung blev udnævnt af Stalin i 1945 som lokal leder af vasalstaten s. 59, Miss Ri og Mister Kim er guider for turister s. 60, I Pyongyang s. 61, Gavemuseerne s. 63, Kumsusan Solpalads med ligene af to afdøde ledere s. 66, Kim Il-sungs hierarki ’’songbun’’ fra 1950’erne ’’Kernen’’, ’’de vaklende’’, fjenderne s. 70, Økonomi s. 72). 3. Den store leder s. 77-87 (Om Kim Il-sungs liv (1912-1994) bl.a. i Kina s. 77, 25. juni 1950 gik Nordkorea til angreb på Sydkorea s. 81, FN vedtog at sende militære styrker til Sydkorea to dage senere s. 80, FN ville ikke anerkende Mao Zedong og kommunisterne som Kinas ledere s. 80, Den demilitariserede zone fra våbenhvilen i 1953 s. 82, Jucher ’Selvstændighed’stårnet viser Nordkoreas statsideologi s. 84). 4. Et kildent spørgsmål s. 88-100 (Propelflyet til Samjiyon 384 km. nord for Pyongyang s. 88, Paektubjerget er Nordkoreas højeste og helligste bjerg s. 89, Kim Jong-un (f. 1984) havde været på bjerget samme dag s. 89, Kim Jong-suk gift i 1940 med Kim Il-sung og død i 1949 s.90, Tabt mobiltelefon s. 92, Nye guider mister Nam og mister gong s. 93, Chongjin er tredjestørste by s. 95, Slik til børnene s. 96). 5. Kapitalisme light s. 101-109 (Nye guider Miss Pan og Mister Kang s. 101, Rason nordligste og økonomisk frizone ved den kinesiske og russiske grænse s. 102, Vestemærket Made in China s. 102, Interview med en skoleelev s. 103, Om Kim Jong-un s. 106). 6. Den rustne venskabsbro s. 110-114 (Det russisk-koreanske venskabshus s. 110, Handelen med kineserne står for over 60 procent af udenrigshandelen s. 111). 7. Kina: 1203-meter-bakken s. 115-126 (Dalian blev fornylig kåret til Kinas bedste by at bo i s. 115, Manchuernes Qingdynasti i Kina (1644-1912) s. 116, Opiumskrigene 1839 og 1856 s. 116, Aigun grænsetraktaten 1858 mellem Rusland og Kina s. 117, Japan erklærer krig mod Kina i 1894 s. 119, Lüshun/Port Arthus 1904 s. 121, Martyrernes kirkegård s. 125, Jernbaner s. 126). 8. Orientens Moskva s. 127-137 (Harbin s. 127, Russiske jøder i Harbin i 1920’erne s. 129, Japanerne etablerede i 1932 et kompleks Enhed 731, der forskede i biologiske våben få km uden for Harbin s. 129, I 1946 overdrog Sovjetunionen Harbin til Maos styrker s. 131, I 1960’erne frygtede kineserne, at russerne ville benytte atomvåben i deres konflikt s. 133,Tom var kinesisk student i Vladivostok i begyndelsen af 2000-tallet s. 134, Kineserne er mestre i at genskabe europæiske byer s. 135, Tanja i den russiske landsby i Harbin s. 136). 9. Restaurant Putin s. 138-145 (Byen Heihe ved den russiske grænse s. 138, Sibirisk landbrugsjord s. 140, I 2008 underskrev russiske og kinesiske myndigheder en endelig aftale om den 4.300 km lange fælles grænse s. 141). 10. Disney på grænsen s. 146-148 (Tog til Mongoliet s. 146, I Ullan Bator s. 148). 11. Mongoliet: En levende gud, en gal baron og en rød helt s. 149-158 (Pas på lommetyve s. 149, Demokratisk styre siden 1990 s. 150, Jurter = det runde filttelt s. 151, Roy Chapman Andrews amerikansk geolog beskrev mongolernes levevis i 1918 s. 152, Kineserne havde overherredømmet i Mongoliet fra 1368-1911 s. 152. Det mongolske Yuandynasti 1271-1368 hvor Kublai Khan gjorde Beijing til hovedstad i 1279s. 153, Det selvstændige Ydre Mongoliet havde tibetanske buddhistiske inkarnation Bogd Khan som leder 1874-1924 s. 154, Chiang Kai-shek styrede Kina fra 1928-1949 s. 156, Stalin accepterede en folkeafstemning i 1945, hvor de ydre mongoler stemte for uafhængighed af Kina s. 156). 12. Verdens herskere s. 159-171 (Djengis Khan/Chinggis Khaan (1162-1227) s. 159, Rytterstatuen fra 2008 af Djengis 50 km fra Ulan Bator er verdens største i rustfrit stål, 40 m. høj og vejer 250 ton, finansieret af Mongoliets præsident Battulga s. 160, I 1215 erobrer Djengis Khans enorme hær Beijing s. 163, Sultan Muhammed II s. 163, Khans generaler Jebei og Subuti når til Østukraine s. 165, Djengis søn Ôgedei blev storkhan i 1227 s. 165, Batu er Djengis Khans barnebarn og når til Wien s. 166, Ôgedis søn Güyük bli storkhan s. 166, 1481 Ivan III grundlægger det moderne Rusland s. 168, Den flamske franciskanermunk Willem van Ruysboeck kom til mongolernes gamle hovedstad Karakorum i 1254 og ønskede at omvende Möngke Khan mongolernes storkhan fra 1251 til 1259 fra islam til kristendom s. 169). 13. I ruinerne af tusinde skatte s. 171-177 (Den buddhistiske munk Batboyar gik i kloster i 1992 som 13. årig s. 171, Erdene Zuu = tusinde skatte klosteret blev grundlagt i 1586 i Karakorum, da tibetansk buddhisme blev statsreligion i Mongoliet s. 172, I 1930’erne gav Stalin ordre til, at det kommunistiske regime styret fra Moskva skulle gennemføre udrensninger s. 175, 2016 kom Dalai Lama på besøg i Mongoliet s. 177). 14. Eneboerne på Tajgaen s. 178-190 (Enkh-Cyun guide dame i den russiske mineby s. 178, Aragalan Tsagaach (f. 1964) er tuviner og rensdyravler s. 183, Khalzan er rensdyravler og shaman s. 186). 15. Lykkejægerne s. 191-198, Farvefotos s. 192-193 (Esee fortæller om de ca. 3000 år gamle ovale sten med aftegninger af hjorte s. 191, Guldfund s. 193, Dasjdorj Tserendavaa er en berømt strubesanger s. 195). 16. Kina: Udlændinge ingen adgang s. 199-215 (Grænsebetingelser s. 199, Chauffør Sultan er kasakher s. 200, Ankomst til hovedstaden Urümqi i Xinjiang-provinsen s. 203, Om vinteren øverst på listen over byer med den dårligste luftkvalitet i Kina s. 203, Provinsen grænser op til 8 lande, der i blandt Indien s. 204, Uighurer et tyrkisk folkeslag s. 205, Uighurchaufføren Tahir s. 208, Ophold i Yining s. 211, Krigsherren kineseren Shang Shicai s. 212). 17. Kasakhstan: Back in the U.S.S.R. s. 216-223 (Bredt grænseland mellem Kina og Kasakhstan s. 216, Almaty byen s. 216, Kasakheren Nursultan Nasarbajev præsident i 1991 i det nu uafhængige land s. 219, Menneskerettighedsforkæmperen Galym Ageleuov s. 221). 18. I bjørnens rige s. 224-235 (Poporetjnoje landsby ved Altaj bjergene s. 225, kokken Roman Fjodorov og mor Nina s. 226, Boris s. 231). 19. Fremtidsbyen s. 236-246 (Astana = Hovedstaden s. 237, Salman Sajdarovitj Gerov leder af centeret for tjetenere og ingusjetere i Vainakh centeret Astana s. 241, Gulnur interviewtilrettelægger s. 244). 20. Bowling i Bajkonur s. 247-257 (Den russiske rumfartsby s. 247 og s. 252, Marat er guide s. 248, Natasja i rumfartsmuseet s. 251).

Kp. C Kaukasus s. 259-339, Citat s. 259, Kort s. 260-261. 21. Aserbajdsjan: Til Æventyrland s. 263-276 (Aktau havneby ved Det Kaspiske Hav s. 263, I kahyt med Timur jonglør til Baku i Aserbajdsjan s. 266, Sydkoreanske optiker Chang s. 267, Atropates = ildlandet, zarathustriske præsters ildtempler s. 268, Olieboreplatforme s. 270, Chaufføren Rena s. 273). 22. Hr. Præsident og fru vicepræsident s. 277-285 (Det brændende bjerg s. 277, Helleristninger i Qobustan s. 278, Landsfader Hejdar Alijev (død 2003) s. 278, Nagorno-Karabakh s. 279). 23. Nagorno-Karabakh: Den sorte bjerghave s. 286-298 (Chauffør Amir s. 286, I Georgien s. 288, I Armenien og Jerevan s. 290, Nagorno-Karabakhs hovedstad Stepanakert s. 291, Talsmand Davit Babajan s. 292, Tidligere udenrigsminister Masis Majiljan s. 293, Museumsguide Arpik s. 294, Tsvag chauffør til Sjusja s. 295). 24. Georgien: Alsang på grænsen s. 299-312 (Et land klemt mellem Tyrkiet, Iran og Rusland s. 300, Nino restaurantdame s. 304, Gergeti-klosteret s. 304, Julia s. 304, Kinesiske turister s. 306, Hovedstaden Tbilisi s. 312). 25. Ingenmandsland s. 313-325 (Stalin (1878-1953) født i Gori s. 313, Mikheil Saakasjvili ung præsident i 2004 s. 317, 80 år gammel Dato Vanisjvili i Sydossetien s. 321, Chauffør Thoma s. 322). 26. Abkhasien: Stalins paradis s. 326-339 (Hovedstad Sukhumi s. 327, Bloggeren Giorgi Jakharia s. 328, Anton dagens chauffør s. 334, I havnebyen Gagar ved Sortehavet s. 335).

Kp. D Europa s. 341-586, Citat s. 341, Kort s. 342-343. 27. Ukraine: Det ugæstfri hav s. 345-355 (Færgen Greifswald mellem Batumi og Odessa s. 345, Ukrainske Kaja og georgiske Smia på færgen s. 345, Om Sortehavet s. 347, Odessa s. 350, Russisk lærerinde Natalja s. 350). 28. Svensk kvalitetste s. 356-362 (I Gammalsvenskby Maria og sønnen Alexander s. 356). 29. Vorten på Ruslands næse s. 363-378 (Øverstbefalende vagt Sjamil s. 363, Om Krim s. 364, Kritatarerne Sara og Mariam s. 368, Sevastopol s. 372, Gulnara Bekirova s. 376, Fra regionen Krasnador og Kertjstrædebro til Krim – 19 km lang (og åbnet af Putin 15. maj 2018, pris 23 milliarder kr) s. 377). 30. Verdens yngste udbryderrepublik s. 379-393 (Chauffør Dima s. 379, I folkerepublikken Donetsk s. 379, 8. marts Kvindernes Internationale Kampdag s. 381, Russiksk soldat Linar og hustru Vika s. 381, I Folkerepublikken Lugansk s. 386, Laris viser rundt s. 387, Rektor Violetta Bojko s. 390). 31. Eksprestoget til Kijev s. 394-409 (Hyundai-eksprestoget s. 394, Sveriges historiske krige s. 394, Poltava slaget s. 396, Væringerne ’at ro’ = rodr = rus s. 400, Sankt Sofia Katedralen s. 401). 32. Gruppetur til Tjernobyl s. 410-419, Farvefotos s. 416-417 (Sergei guiden s. 411, Byen Pripjat fra 1970, da atomkraftværket blev opført s. 411, Overlæge Galina Tinkiv s. 414, Alexander Syrat s. 415). 33. Hviderusland: I grænselandet s. 420-428 (I Lviv Ukraine grænseby s. 420, I Brest s. 425). 34. folket, som forsvandt s. 429-446 (Byen Gomel s. 429 og Vitebsk s. 429, Præsident Lukasjenko s. 429, Togpassager Alexander s. 430, Maleren og jøde Marc Chagall eller Mojsje Sakharavitj Sjagalov (1887-1985) s. 432, Minsk s. 436, Maja Levina-Krapina og Igor var akrobater s. 436). 35. Hytteturen, som forandrede verden 447-459 (Statsoverhoved Stanislav Sjusjkevitj og hans kone Irina s. 447, 26. dec. 1991 ophørte Sovjetunionen formelt med at eksistere s. 451, Lukasjenko præsident s. 452, Andrej Sannikov s. 454). 36. Litauen: Streger i sandet s. 460-473 (Vilnius s. 460, Tomas Sernas s. 463, Königsberg/Kaliningrad s. 466, Polens Gdansk s. 468, Lech Walesa præsident i Polen s. 469). 37. Letland: Herrefolket s. 474-483 (Daugav pils s. 474, Chauffør Dmitrij s. 475, Den jødiske kunstner Mark Rothko s. 476, Visvaldis Lacis s. 478, Riga s. 479). 38. Uro s. 484-490 (Andrejs Ierags s. 484, Ligatne-bunkeren s. 488). 39. Estland: En lektion i frigørelse s. 491-497 (Valga s. 491, Marju Lauristin s. 493, Den Syngende Revolution s. 493). 40. Monumentkrigen s. 498-507 (Narva s. 498, Andrei Hvostov forfatter s. 504, Tallinn s. 504). 41. Finland: Udposten s. 58-515 (Eckerö på Ålandsøerne s. 508). 42. Feltmarskalen s. 516-534 (Helsingfors s. 516, Gustaf Mannerheim s. 517, Den 13. Dalai Lama sydvest for Beijing s. 522, Finland selvstændigt 31. dec. 1917 s. 525). 43. En lektion i værdien af vedligeholdelse s. 535-544 (Porkkala s. 535, Lena Selén s. 535, Urho Kekkonen Finlands præsident s. 537, Vyborg s. 540). 44. Lapland s. 545-553 (Rovaniemi, Lapland som julemandens officielle hjem s. 545, Inari s. 547, Skoltsame Katuri Jefremoff s. 548, Jouni Männistö s. 550, Treriksröset hvor den norske, russiske og finske grænse mødes s. 550). 45. Norge: Kort s. 554, Grænsen s. 555-586 (Grænsekommisær Roger Jakobsen s. 555, Erika Fatlands far kommer s. 555, Kirkenes s. 557, Pasvikdalen s. 564, Kajaktur s. 564, Nikkelværket s. 567, Svanevatn s. 568, Boris Gleb s. 570, Jakobselven s. 578). Tak s. 587-590. Ruslands historie i kort træk s. 591-598. Citater s. 599. Litteratur s. 600-603. Noter s. 604-606.

https://butik.information.dk/products/graensen-erika-fatland

ANMELDELSER ”En storslået fortælling.” ♥♥♥♥♥ – Politiken "Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten "Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad ”Fantastisk bog … En fænomenal blanding af rejseberetning, historiebog og socialantropologisk feltstudie.” ★★★★★★ – Nordjyske Medier ”Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.” – Weekendavisen

Se Almen og Tværfag, dansk, historie, naturgeografi, russisk og samfundsfag.

Park og Skov

TV 3 Lørdag 25. maj 2019 kl. 19.00-21.00 Kung Fu Panda. Amerikansk animationsfilm fra 2008.

TV 3 Lørdag 1. juni 2019 kl. 19.15-21.00 Kong Fu Panda 2. Amerikansk animationsfilm fra 2011.

TV 5 Lørdag 20. april 2019 kl. 18.10-20.00: Kung Fu Panda 3, Amerikansk animationsfilm fra 2016.

TV DR1 Lørdag 27. april 2019 kl. 11.15-12.05 Babypanda (G) Engelsk naturprogram fra 2015.

TV DR 1, Tirsdag 2. april 2019 Kl. 20.45-21.30 Pandaerne kommer - diplomater i pels (1:3) Dansk dokumentar-serie. TV DR 2, Torsdag 11. april 2019 Kl. 01.15-02.00 Pandaerne kommer - diplomater i pels (2:3) Dansk dokumentar-serie. TV DR 1, Tirsdag 16. april 2019 kl. 20.45-21.30 Pandaerne kommer - diplomater i pels (3:3) Dansk dokumentar-serie.

Voksne pandaer er 1 m. og 50 cm. lange dyr, der spiser ca. 36 kg. bambus om dagen i løbet af 13 timer. Der findes 25 forskellige arter bambus. Hunnerne har 5 måneders graviditet. En nyfødt pandaunge vejer 160 g og ligner en lyserød lille salamander og drikker mælk hos sin mor 8 gange om dagen. Når den er ½ år gammel begynder den at spise bambus. I Kina opholder pandaerne sig i specielle beskyttede parker Wo long, Dujanggyan og Bifengxia. (Kilde: TV DR1 Lørdag 27. april 2019 kl. 11.15-12.05 Babypanda (G) Engelsk naturprogram fra 2015). I 2014 blev dronning Margrethe II under besøg i Kina lovet 2 pandaer som gave fra Chengdu Panda Base i Kina. I maj 2017 blev der begyndt en investering på 160 mio. dkr. til byggeri af Bjarke Ingels pandahus og have i Zoologisk Have i København fra september 2017. Alle verdens pandaer i fangenskab er ejet af Kina, og det er derfor også kineserne, der bestemmer, hvilke lande der må låne de bløde dyr. Hvert år skal man betale 6,5 mio. dkr. til Kina for at låne pandaerne. Aftalen lyder, at de skal være i Danmark de næste 15 år. Hunpandaen Mao Sun (Anden datter af Mao) er 3 år gammel og vejer 113,5 kg. Hanpandaen Xing Er (Anden søn af Xing = Stjerne) på 6 år vejer 114 kg og daser ude i haven. I naturen lever pandaer hver for sig og bryder sig ikke om hinandens selskab. Dog har de en parringsperiode på tre-fire dage om året, hvor de måske vil være sammen. Derfor har de hver deres hjem i Zoo. I 6 måneder skal to kinesiske pandapassere bo og give gode råd til Zoo. Pandaunger, som bliver født i Danmark skal sendes til Kina. Torsdag 11. april før påske 2019 kunne gæster komme ind og se de to nye pandaer. I påskeugen oplevede Zoologisk Have en fordobling i antallet af gæster sammenlignet med påsken 2018. Fra den 15.-22. april havde haven 105.317 gæster. (Kilde JP. Indland s. 8, 11. april, Weekendavisen Faktisk s. 2, 17. april og JP. 24. april 2019 Indland s. 2). https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/panda-paradis-i-zoo-saa-imponerende-bliver-bjarke-ingels-nye-anlaeg/6590122

TV DR 2 kl. 16.40-17.30 Beijings grønne olympiske park. Amerikansk dok.-serie.

TV DR 2 kl. 15.40-16.30 Beijings grønne olympiske park.(G) Amerikansk dok.-serie.

Støj

Ministry of Environmental Protection, Quality Standard, emission Standard, Method Standard (om måling af støj) for støj - læs her http://english.mep.gov.cn/standards_reports/standards/Noise/

Søfart

Italiens pinlige knæfald for Kina. Den syditalienske havneby Taranto er ikke et naturligt stop for containerskibe i fast rutefart mellem Europa og Asien. Derimod er den en af Italiens største flådebaser og tillige essentiel for bl.a. Natos reaktionsstyrker. Havnens mulige genopblomstring skyldes investeringer fra tyrkiske Yilport Holding, bag hvilket der gemmer sig kinesiske interesser, primært den statskontrollerede logistikgigant China Cosco Shipping. På overfladen er det et alternativ til søvejen via Suez. Hvad der sker, når et land ikke kan honorere sine gældsforpligtelser, kan de tale med om Sri Lanka, hvor havnen i Hambantota, bygget for lånte kinesiske penge, i dag er overdraget til Kina for en periode på 99 år. Udviklingen er stærkt bekymrende, og når et dybt forgældet Nato-land som Italien begynder at flette fingre med Kina og takker ja til milliardinvesteringer fra den kinesiske stat, er det et advarselstegn, som både EU og Nato må reagere på. Dermed har diktaturet i Beijing allerede vundet en halv sejr ved at spille Italien ud mod sin vigtigste allierede USA. (Citat af JP leder s. 30 i Debat den 3.oktober 2020).

Asmussen, Benjamin: Kinafarerne mellem kejserens Kina og kongens København. Gads Forlag 2019. Gennemillustreret. 285 s. Farewell and a thousand percent! lød ønsket om en god profit fra den kinesiske købmand, da den sidste danske Kinafarer forlod Canton i 1834. I de foregående hundrede år havde kæmpestore fregatter fast sejlet mellem Danmark og Kina for at bringe den eftertragtede te, porcelæn og silke til Europa og velstand til kongens riger. Det Danske Asiatiske Kompagni, der havde monopol på handelen, var rammen om et kulturmøde og erhvervseventyr, der næppe siden er set mage til i danmarkshistorien. Vældige formuer blev tjent i kolonialismens tid og var med til at opbygge København og rigernes velstand samt binde netværk sammen på tværs af kloden. Kinafarerne – Mellem kejserens Kina og kongens København fortæller historien om de mennesker i Danmark, Norge og Kina, der gjorde den globale handel mulig i sejlskibenes tid – om lange sørejser, skatte tjent og mistet, sorg og glæde og om fascinationen af den forunderlige kinesiske verden. https://gad.dk/kinafarerne

Forord s. 4-5 af Ulla Tofte, direktør, M/S Museet for Søfart, Helsingør, Ny og gammel handel s. 6-7. Indhold s. 8-9. Kp. 1 En ny begyndelse 1730. s. 10-43. Erkendelse af uvidenhed. s. 12-15 ( Et hof af handelsfolk. s. 15, Købmanden, rederen og Prinsens Palæ. s. 16-19, Det første skib Tordenskiold og Tønder. s. 20-22, Kanariske forskelle. s. 22-24, Endelig mod øst. s. 24-26, CRON PRINTZ CHRISTIAN på Perlefloden. s. 26-27, Den allertidligste Kinafart. s. 28-35, Cantonsystemet – 1700 til 1842. s. 36-39, Van Hurks indgng til eliten. s. 39-41, Kongelige ønskesedler. s. 42-43). Kp. 2 Vækst og rigdom 1732-82. s. 44-163. Fisk og tevand. s. 46-47 ( Hovedsædet. s. 48-60, Direktører. s. 60-67, Handelsbetjente. s. 67-71, Skibene. s. 71-75, Livet ombord. s. 75, Fregatten DISCO. s. 76-82, Skibsfauna. s. 82-84, Riget i Midten. s. 84-85, Kina. s. 85-88, Macao. s. 88-91. Whampoa. s. 91-95, Canton. s. 95-101, Hong-købmændene. s. 104-105, Den reformerte kirke. s. 105-108, Frimurerne. s. 108-113, Danmark – en multikulturel fyrstestat s. 110-111, - 113. Boje og det sydnorske centrum. s. 113-120, Vejen op – via Kina. s. 120-124, Fra Lendrup til Lindencrone. s. 124-133, Det dobbeltsidige kulturmøde. s. 133-136, Peter Mourier – supercargo, sproggeni og museumsmand. s. 136-140, Officer og ægtemand. s. 140-143, I Asiatisk Kompagnis tjeneste. s. 143- Morten, Johanne og Kap s. 144-145, Chowquas faktori s. 152-154 – 155, Tilbage til Danmark. s. 155-160, En Kinaekspert takker af. s. 161-163). Kp. 3 Syndefaldet 1783-85. s. 164-175. Den blomstrende tid. s. 166-167 ( Tillid og kontrol – det store bedrageri. s. 167-172, Smugleriets svanesang. s. 172-175, Rekordsejladser. s. 175). Kp. 4 Den lange afslutning 1786-1840. s. 176-239. Et nyt håb? s. 178-179 ( Et modent handelssystem. s. 179-184, De syvogfyrre søfolk. s. 184-190, Monopoler og privat handel. s. 190-195, Den mystiske kaptajn Jonstrup. s. 195-198, Lovlig omgåelse. s. 198-199, En ny begyndelse i 1819? s. 199-204, Svanesang – Ludvigsens fortælling. s. 204-205, En bengalsk afslutning. s.205-210, I lære som styrmand. s. 210-216, Karriereplaner og omveje. s. 216- Bentley – den sidste supercargo s. 200-202 – 223, De sidste Kinafarere. s. 223-226, Lukningen. s. 236-238). Kp. 5 Sporene i eftertiden. s. 240-253. Handelscentrum på ny? s. 242-245 ( Kina. s. 245-249, Museer. s. 249-251, Historieskrivningen. s. 251-253). Noter s. 254-266. Kilder og litteratur s. 268-278 ( Upublicerede kilder s. 268-269, Publicerede kilder s. 269-270, Litteratur s. 270-278). Personregister s. 280-282. Stedregister s. 284-287. Kinafarerne Forlagsoversigt s. 288.

Anmeldelser:… et særdeles indsigtsfuldt værk, der er et pragteksempel på, hvad nye tilgange til historien kan frembringe (…) emmer af forfatterens iver efter at fortælle historie, og det gør den til en sand fornøjelse af læse (…) Asmussens medrivende fortælling fortjener et stort publikum.” – Politiken 6 stjerner. Der er mange detaljer om kinesiske prostituerede, pirater, svindlere og spændende kinesiske skæbner i denne fornemme bog af Benjamin Asmussen. Og så er der tillige et ganske forrygende billedmateriale med illustrationer, man ikke har set før– Berlingske 6 stjerner. ”… en velskrevet fortælling om danske pionerers handel med Kina (…) Bogen er smukt og instruktivt udstyret med et formidabelt billedmateriale. Det forstår forfatteren til fulde at udnytte.” – Information ”… smukt værk (…) Den detaljerede skildring af kompagniets mennesker og aktiviteter er overdådigt illustreret med mange genstande og billeder, man sjældent ser i historiske værker om denne periode.” – Weekendavisen

Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik.

Volvo Ocean Race 2017-2018 For første gang i løbets 44-årige historie kommer den verdensomspændende havkapsejlads Volvo Ocean Race til Danmark. Aarhus bliver det, der officielt hedder ”Mark of the Course”. Det sker, når bådene på deres 45.000 sømil lange kapsejlads sejler ind i havnen i Aarhus, hvor de skal vende i inderhavnen lige ud for Dokk1 fredag 22. juni på den sidste etape videre til Göteborg. Start i oktober 2017 i Alicante, Spanien; Lissabon Portugal; CapeTown Syd Afrika; Melbourne Australien, Guangzhou Kina; Hong Kong Kina; Auckland New Zealand; Itajani Brasilien; New Port USA; Cardiff England, (Aarhus Danmark;) Göteborg Sverige; Haag Holland.

Der var to danskere med nemlig Jena Mai Hansen, verdensmester i 49FX, der bor i Aarhus og med i den amerikansk-danske Vestas 11th Racing Hours, der i Hong Kong i januar kolliderede med fiskerbåd og en fisker mistede livet. Den anden var Nicholai Sehested i det hollandske Team Akzonobel

Den første af de syv havracere, som rundede mærket i Aarhus Havn, var den kinesiske båd "Dongfeng", som også kom først til Haag og vandt lørdag 23. juni.

Sejlads: TV DR K, tirsdag 9. april 2019 Kl. 16.05-17.05 Kløvedal i Kina (1:7). Torsdag 11. april kl. 14.55-16.55 Kløvedal i Kina (2+3:7). Fredag 12. april kl. 14.55-16.55 Kløvedal i Kina (3+4:7). Tirsdag 16. april, kl. 14.55-16.55 Kløvedal i Kina (5+6:7). Onsdag 17. april, kl.14.55-16.55 Kløvedal i Kina (6+7:7).

Taiwan

TV DRK Mandag 25. febr. 2019 Kl. 14.55-15.25: Vilde Huse -Taiwan. TV DRK Tirsdag 26. febr. 2019 Kl. 14.25-14.55: Vilde Huse -Taiwan.(G).

TV DR 2 Onsdag 25. april kl. 19.10-20.00 Taiwans plastikpalads: Verdens grønneste bygning (110) Amerikansk dok.-serie.

Tibet

Verdens mest ekstreme jernbane: Det er verdens højest beliggende jernbane Qinghai-Tibet-jernbanen, der betegnes som et sandt ingeniørmæssigt vidunder. Den 1.142 km lange jernbane indeholder syv tunneller og 675 broer og er i næsten 5000 meters højde over havet, hvor selv det at trække vejret er en udfordring (Jp indlæg 23. jan. 2018).

BBC Kinas Nationaleparker i Tibet: Sanjiangyuan med antiloper, Traner med sorte halse, sneloparder og Tibetanske ulve. Tibetanerne ejer som landmænd yakokser. Nationalpark Qingplateau, Qilianbjergene, hvor tibetanske munke giver den sorte bjørn mad ligesom munkene får.

Rinpoche, Chökyi Nyima: ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed. Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019) Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag. I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9 Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt. s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt. I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40). II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72). III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år. Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.

Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen: 1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha. Du kan betale via bankoverførsel. Angiv "Kloster i Nepal" som meddelelse. Reg nr.: 6845 Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT).

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.

Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

Farvel Tibet – På sporet af et tabt land af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Om forfatteren: Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

Indhold. Kort s. 4.

1.Del

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38. 2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65. 3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85. 4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100. 5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133. 6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145 7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171 8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226. 10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244. 11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken & den poetiske rebel s. 245-252. 12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278. 13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284. 14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297. 15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301. Ordforklaring s. 302-303. Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

Stikordsregister: s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42. Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236. Afganistan s. 163, 185, 186. Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22. Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.33-36, 191. Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165. Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169. Ali, by s. 42, 55, 57, 58. Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129. Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166. Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.201-202. Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54. Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55. Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164. Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236. Bairagarh, indisk landsby s. 23. Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130. Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284. Bibelen s. 64, 274. Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248. Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223. Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240. Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297. Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274. Brahmaputra-floden s. 30. Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209. Buddhisme, buddhist og klostre s. 37-38, 42-43, 56, 59-60, 71, 76, 88, 89, 107, 108-109, 110, 111-112, 121, 124, 127, 131-132, 134, 136, 142-143, 161, 168-169, 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289. Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193. Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218. Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298. Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60. Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33. Chandigarh, indisk storby s. 33, 35. Chemu kloster I Himalaya s. 216. Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246. Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298. Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101. Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148. Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47. Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121. Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193. Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299. Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s. 4, 38, 66, 123. Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59. Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273. Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297. Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45. Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252. Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89. Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60. Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247. Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150. Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259. Dras-floden i Ladakh s. 119. Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. 60-61. Dzongri La i Sikkim, s. 207-208. Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216. Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65. Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185. Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271. Fluer s. 37, 231. Fotula-passet 4108 m. højt s. 166. Frank, hollænder s. 65. Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254. Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284. Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218. Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275. Ganges, hellig indisk flod s. 56. Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204. Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254. Gansu, kinesisk provins s. 140. Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231. Gilgit, by i pakistan s. 162. Goecha La-pas i Himalaya s.272. Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297. Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136. Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202. Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229. Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103. Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259. Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25. Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, 30, 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257. Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19. Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229. Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27. Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217. Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252. Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286. Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202. Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296. Indus-floden s. 30, 169, 171, 250. Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39. Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56. Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193. Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, 279-284. Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228. Javed, Husams søn s. 187-188. Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96. Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227. Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210. Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146. Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102. Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172. Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63. Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, 173-174, 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201. Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285. Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284. Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94. Keylong, lille by i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133. Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144. Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142. Khumbu-regionen i Nepal s. 43. Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41. Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166. Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191. Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, 90, 91, 94-95, 98, 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, 258, 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298. Kinnuar dalen s. 10. Kirong ved Tibet s. 45. Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254. Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61. Kungfu, -film s. 9. Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44. Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175. Lama, se under Dalai Lama. Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169. Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172. Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, 287-289, 298-299. Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95. Lobsang i Kathmandu s. 242-244. Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123. Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135. Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221. Manali, indisk by s. 4, 37, 123. Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99. Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61. Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209. Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278. Markha dalen i Ladakh s. 171. Mastiff hund s. 14. McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299. Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216. Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253. Migou kloster i Himalaya s. 216. Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. 137-140. Minapin, lille by i Pakistan s. 162. Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32. Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45. Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288. Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120. Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196. Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259. Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, 56, 57-62, 65, 229, 256. Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194. Mustang området i Nepal s. 94. Myg s. 9, 82. Myre s. 18. Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209. Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30. Namika La-passet s. 165. Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31. Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284. Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, 229, 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284. Nishat i Kashmir s. 195. Nyalam flække i Tibet s. 25. Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248. Old Tingri by i Tibet s. 259. Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40. Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163. Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196. Pal Lhama s. 70. Pamirbjergene s. 215. Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, 261-262, 263. Pangi dalen s. 32, 36. Paranthas, fladt hvedebrød s. 9. Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160. Pashupatinath hindutempel s. 228, 236. Pemba, guide i Sikkim s. 204. Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158. Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44. Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120. Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, 97-99, 100, 134-135, 259. Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87. Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295. Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270. Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272. Puja, rituel tilbedelse s. 167-168. Puntsog, lama, s. 119- 120. Qinghai, kinesisk provins s. 140. Rafiabad område i Kashmir s. 180. Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158. Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196. Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274. Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215. Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276. Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, 28, 31, 66. Sadhu, hellig hindumand s. 9, 228-229, 231-232, F. s. 234, 236. Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176. Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280. Sangyip-fængslet i Tibet s. 251. Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256. Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231. Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24. Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219. Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292. Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281. Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33. Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128. Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279. Sichuan, kinesisk provins s. 140. Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, 207, 210, 234, 273. Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160. Singh, Kishen s. 46-47. Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46. Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256. Snemand, afskyelig se s. 215-220. Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175. Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132. Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166. Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Stupa, buddhistisk monument, s. 101, 110, 167, 232, 235, 262, 277. Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284. Suru dalen, muslimsk s. 152. Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191. Tadsjikistan s. 41, 64, 215. Takla Makan-ørkenen s. 41. Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247. Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123. Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100. Tashilhunpo klostret I Tibet s. 261, 270, 271. TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141. Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298. Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, 248-252. Tenzing, tibetaner som den første på Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219. Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240. Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211. Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, 258, 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299. Tisa, indisk landsby s. 16, 22. Tong La passet i Tibet s. 256. TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238. Tsango-floden i Tibet s. 45. Tsarap-floden i Indien s. 109, 123. Tsejong, munk, s. 88-89. Tsering i TRCO i Kathmandu, s. 238-240. Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, 136-137, 141-145, 269. Tshoka, landsby i Sikkim s. 205. Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249. Uighur, fra Xinjiang s. 42, 99. Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218. Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96. Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96. Yamdrok Tso sø I Tibet s. 277. Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298. Yarkand i Kina s. 112, 121, 165. Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47. Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220. Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286. Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204. Yvonne s. 65, 82-83. Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120. Zani s. 146. Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270. Zoji La-passet s. 175. Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.

Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i.

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9. Kort over Himalaya s. 10-11. Forord af Lars Gundersen s. 12. Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235. Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.

Tibet til alle sider. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer). Kort over Tibet s. 146. Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.

Tyfoner

Tyfonen Lekima dræbte mindst 28 mennesker, da den ramte kysten syd for Shanghai og gik i land med en hastighed på 187 km i timen, hvilket fik meterhøje bølger til at slå ind over kysten. Hovedparten af dødsfaldene er sket i landsbyen Yongjia nær den store havneby Wenzhou. Her er en flod blevet blokeret af et jordskred, hvilket fik vandstanden i området til at sige med 10 meter på blot 10 minutter.

Vand og vandressourcer

DR TV 2 Onsdag den 3. jan. 2018 Kl. 14.25-15.15: Verdens største havn: Yangshan i Shanghai. Amerikansk dokumentarserie.

TV DR 2 Mandag 29. okt. 2018 kl. 19.55-20.45 Rejsen ad de hellige floder - Yangtze-floden (3). Engelsk rejseserie.

Plastic

24.12. 2017 Kinesisk plast i havet (JP): Store mængder af plasticaffald flyder rundt i verdenshavene. Jambeck Research Groups undersøgelse fra 2015 viser, hvor maget der bliver genereret inden for 50 km af verdens kyster. Det gav et samlet tal på knap 32 mio. ton, der potentielt kunne blive skyllet ud i havene. Heraf var Kina alene ansvarlig for omtrent 8,8 mio. ton. Det skyldes dels, at en stor del af Kinas befolkning bor langs kysterne, dels at en del af landets affald ikke bliver håndteret korrekt. En del af plasticen i havene flyder rundt som affaldssøer. Store afffaldsøer findes både i Stillehavet, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean, men er ikke synlige, da plasticen nedbrydes til mikroskopisle stykker, kaldet mikroplast. Disse partikler kan være problematiske, da de optages af fisk og andre organismer.

Skibe

Tomme skibe på havene (JP 17. dec. 2017) 45 pct. af verdens massegodsskibe sejler på ethvert givent tidspunkt rundt uden last. Fx Kina, der importerer store mængder råvarer til produktionen af færdige varer, er destinationen på de tre hyppigst sejlede ruter med gods. Alene ruten Australien-Kina udgør 5 pct. af alle sejlede ture med gods. I den modsatte retning udgør Kina-Australien5,7 pct. af turene uden gods. Asymmetrien afspejles også i prisen for eksportørerne, hvor turen fra Australien til Kina er 33 pct. dyrere end turen den modsatte vej.

Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ." Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskriften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Kina er nævnt eller er centralt: s. 8, s.9 Chang Jiang = Yangtze floden, s. 37 Chang Jiang = Tuotuo = Tongtian = ’floden, som er vejen til himlen’ = tibetansk Drichu ’ hub-yakens flod’, s. 37 Den Gule Flod = Huang He, s. 37 Mekong floden, s. 56 Beijing nævnes i forbindelse med Grønland, s. 59 Grønlands fremtid: Kina nævnes, s. 77 Tao Te Ching, 500 f.Kr. citat, s. 118-119 Teknikere fra Kina i Khartoum i Sudan, s. 128 I Etiopien hjælper kinesere med at bygge et kraftværk og en dæmning, s. 141 Kinas planer, s. 144 Kinas Manasarovar sø i Tibet, s. 148 og 150 Kinas befolkningskoncentration, s. 154 Kineserne anlagde Karakoram vejen, s. 175 Kina dæmning i Tibet, s. 183-184 Lao Tse citat, s. 223-224 Altajbjergene i Kina og Rusland, s. 228 Kina nævnt, s. 250 Kina.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

Beijing synker med alarmerende hast Den hårdest ramte bydel er Chaoyang-distriktet, hvor jorden synker med op mod 11 cm om året. Det er en bydel på 475 kvadratkilometer med over 3,5 mio. indbyggere. årsagen er katastrofalt overforbrug af grundvandet i den tørkeramte by. Det truer byens infrastruktur, advarer forskere. Læs artiklen af Martin Gøttske i International 27.7.2016 i JyllandsPosten.

Kinas floder og søer, på dansk på Henrik Strubes Kina-portal.dk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/geografi/floder-soer/floder.php Den gule Flod Huang He, på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/geografi/floder-soer/gule-flod.php 5-siders artikel af Henrik Strube om Den gule Flod Huang He, Kinas Moder – Kinas sorg. http://www.kinakultur.dk/natur-geografi/floder/gule-flod/gule-flod.html

Den store Kejserkanal - (Dà Yùnhé), på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/geografi/floder-soer/kejserkanalen.php 4-siders artikel af Henrik Strube om Den store Kejserkanal (Dà Yùnhé) – Et 2500 år gammelt mesterværk http://www.kinakultur.dk/natur-geografi/floder/kejserkanalen/kejserkanalen.html Yangtze (Chang Jiang), på dansk. Læs kort her: http://www.kina-portal.dk/geografi/floder-soer/yangtze-flod.php

Kinas floder - se kort og læs her: http://www.shangri-la-river-expeditions.com/1stdes/1stdes.html

Law of the People's Republic of China on Prevention and Control of Water Pollution http://english.mep.gov.cn/Policies_Regulations/laws/environmental_laws/200710/t20071009_109915.htm

Ministry of Environmental Protection, Ferskvand: Quality Standard, Discharge Standard, læs om standarder her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/standards/water_environment/

Ministry of Environmental Protection, Ferskvandsmiljøet, Se tallene fra 2006 her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/EnvironmentalStatistics/yearbook2006/200712/t20071218_115211.htm se tallene fra 2005 her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/EnvironmentalStatistics/yearbook2005/200712/t20071214_114357.htm

Ministry of Environmental Protection, Havvandsmljø se tallene fra 2006 her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/EnvironmentalStatistics/yearbook2006/200712/t20071218_115209.htm se tallene fra 2005 her: http://english.mep.gov.cn/standards_reports/EnvironmentalStatistics/yearbook2005/200712/t20071214_114355.htm

Environmental Challenges: Water Matters. Geographical, agricultural, political, economic, and social issues contribute jointly to the global community's accessibility to water. Artikel af Victor R SAVAGE i Innovation Magazine, vol 8, no.1. Læs her: http://www.innovationmagazine.com/innovation/volumes/v8n1/department.shtml

New move to protect reservoirs: http://www.chinadaily.com.cn/bizchina/2008-04/25/content_6643918.htm

På hjemmesiden for de Olympiske Lege i Beijing 2008 kan du under overskriften Environment/Miljø finde materiale om drikkevand og spildevandsproblemer. http://en.beijing2008.cn/80/67/column211716780.shtml

Denne hjemmeside China the beautiful har menupunktet Water projects: http://www.chinapage.com/main2.html

Huang He, Den gule Flod, Kinas næstlængste flod - 'Kinas Moder' , læs her en artikel af Henrik Strube i Kinabladet med et kort over flodens forløb: http://kinabladet.dk/artikler/Den%20Gule%20Flod.pdf Læs også her: http://www.kinakultur.dk/natur-geografi/floder/gule-flod/gule-flod.html og her ' Kinas Moder og Kinas Sorg', floden tæmmes, dens forløb og vandmangel: http://www.kinakultur.dk/natur-geografi/floder/gule-flod/gule-flod-2.html Floden tæmmes http://www.kinakultur.dk/natur-geografi/floder/gule-flod/gule-flod-3.html Den gule Flods forløb: http://www.kinakultur.dk/natur-geografi/floder/gule-flod/gule-flod-4.html Flodens vandmangel: http://www.kinakultur.dk/natur-geografi/floder/gule-flod/gule-flod-5.html#vandmangel

Mo Yan: De røde marker. Youth and Adult Roman. Batzer & Co, Roskilde Bogcafé 2016. 560 s.

En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet for anden gang 1937-1945 og hver dag bliver en kamp for at overleve. Mo Yan (= ’Ti stille’, som hans far gav ham som sit gode råd og som han bruger som forfatter) fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed. Den Sorte flod = Den Gule flod = Huang He. Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin. Mo Yan/ Guan Moye, født i Shandong Provinsen, fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.

Indholdsoversigt: s. 4 Personliste.

FØRSTE BOG: RØD SORGHUM ( = en 3 meter høj og 1 m. bred velduftende græsart med høje røde nærende frø) s. 7-126. Kp. 1 s. 8-22 Det var i 1939, den niende dag i den ottende måned ifølge den gamle kalender, og min røverunge af en far var kun lige fyldt fjorten. Kp. 22 s. 22-25 Jeg vendte tilbage til den nordøstlige Gaomi for at nedfælde min families historie, og i den forbindelse iværksatte jeg en grundig undersøgelse af det berømte slag ved Sortefloden som min far havde deltaget i og hvor en japansk general var blevet dræbt. Kp. 3 s. 26-40 Og det var så sandt som det var sagt: da anlæggelsen aaf Jiao-Ping-vejen nåede frem til vores landsby, gik sorghumen på markerne kun op til midt på livet af en voksen mand. Kp. 4 s. 40-62 Soldaterne gik op på floddiget og stillede sig på række mens den røde sol som netop var brudt igennem tågen skinnede ned over dem. Kp. 5 s. 63-79 Farmor var kun lige fyldt seksten år da hendes far giftede hende bort til Shan Bianlang, eneste søn af Shan Tingxiu, en af de rigeste mænd i det nordøstlige Gaomi. Kp. 6 s. 80-93 Far skubbede sorghumstænglerne til side og fløj gennem marken med vores landsby i nordvest. Kp. 7 s. 93-103 Med tokurve knytnævsbrød i et åg over skulderen skyndte farmor sig af sted med Sortefloden sammen med Wang Wenyis kone, som bar på to spande bønnesuppe. Kp. 8 s. 103-115 Spredte sorghumkorn danser over farmors ansigt. Kp. 9 s. 115-126 Mens maskingeværerne fortsatte med at spytte kugler ud kravlede lastbilerne op på den solide stenbro.

ANDEN BOG: SORGHUMVIN s. 127-250. Kp. 1 s. 128-129 Hvordan blev den røde sorghum i det nordøstlige Gaomi forvandlet til en aromatisk bærndevin der havde en honningagtig eftersmag og ikke gav nogen tømmermænd? Kp. 2 s. 130-140 Efter brylluppet vendte farmor hjem til sine forældre, tre dage fløj af sted, og det var igen tid til at rejse tilbage til svigerfamilien. Kp. 3 s. 141-149 Da far havde spist sit knytnævebrød, gik han ned ad floddigets visne græs, der var farvet blodrødt af den nedadgående sol… Kp. 4 s. 150-169 Da farfar myrdede Shan Tiangxiu og Shan Bianlang var han kun fire og tyve år gammel. Kp. 5 s. 169-181 Landsbyens oldermand Shan Femabe vidste at der var noget muggent ved branden den nat. Kp. 6 s. 182-200 Farmor skulle lige til at stige af æslet da oldermand Femabe stoppede hende. Kp. 7 s. 200-209 Det første far fik øje på da farfar havde rystet liv i ham, var en lang og snoet drage som kom flyvende imod dem. Kp. 8 s. 209-227 Fjorten år tidligere havde Yu Zhan’ao stået inde i gården, klædt i rent nybleget bomuldstøj og med en vadsæk over skulderen. Kp. 9 s. 228-237 Efter at farmor havde smidt oldefar på porten med en pakke varme boller, vendte han hjem med sit æsel. Kp. 10 s. 237-248 I 1923, på den tre og tyvende dag i den tolvte måned - dagen hvor man sender Køkkenguden til himmels for at aflægge rapport – blev farmor kidnappet af nogle mænd fra Plethals’ bande. Kp. 11 s. 248-249 Far og farfar vendte hjem til vores forladte sønderskudte hus hvor de gravede halvtreds sølvmønter ud fra et gemmested i væggen.

TREDJE BOG: HUNDELIV s. 251-353. Kp. 1 s. 252-261 Menneskehedens glorværdige historie er fuld af legender og erindringer om hunde … Kp. 2 s. 261-273 Japanerne trak sig tilbage. Kp. 3 s. 273-288 Mor og min tre år gamle morbror havde allerede tilbragt et døgn i den udtørrede gamle brønd. Kp. 4 s. 289-303 Far, Wang Guang (hankøn, femten år, lavstammet og mørk i huden) … Kp. 5 s. 303-305 Tid: seksogfyrre år senere. Kp. 6 s. 305-309 Jeg var femten på det tidspunkt. Kp. 7 s. 309-330 Under kvinden Lius kærlige omsorg kom mor langsomt til hægterne igen. Kp. 8 s. 330-339 Rødes bid var ikke trængt så dybt ind, muligvis fordi far havde haft to par bukser på, men det var stadig alvorligt: hunden havde bidt hul i hans penis og revet pungen i stykker, så en oval testikel på størrelse med et vagtelæg hang og dinglede i en tynd hvid streng. Kp. 9 s. 339-353 Farfar bankede på væggen med knoerne.

FJERDE BOG: SORGHUMBEGRAVELSE s. 355-476. Kp. 1 s. 356-372 I den grusomme fjerde måned lægger frøerne, som har parret sig i det klare stjerneskær over Sortfloden … Kp. 2 s. 372-394 På trods af nattens uforudsete hændelser stod datoen for farmors begravelse ikke til at ændre. Kp. 3 s. 394-401 Iklædt sørgetøj af hamp stod far sydvestvendt på en høj taburet … Kp. 4 s. 401-413 Ved midnatstid, da alle riterne var overstået, råbte begravelsesmesteren ”Påbegynd processionen!”. Kp. 5 s. 414-433 Efter det mørke og regnfulde efterår i 1939 fulgte vinterens bitre kulde. Kp. 6 s. 433-437 Lian’er og farfar elskede vildt i tre dage og tre nætter. Kp. 7 s. 438-442 Jernnæverne gjorde en hest klar og lod far og farfar sidde op. Kp. 8 s. 442-455 Cao Mengjius listige strategi udryddede med et enkelt slag alle banditterne som var under farfars ledelse i det nordøstlige Gaomi. Kp. 9 s. 455-476 Da maskingeværerne bag diget havde smældet i tre minutter, tav de et øjeblik.

FEMTE BOG: GÅDEFULD DØD s. 477-560. Kp. 1 s. 478-479 Det var de fyldige læber, dybrøde som modne druer, som gjorde anden farmor Lian’er så uimodståelig. Kp. 2 s. 479-483 Den morgen var himlen klar og vidunderlig blå … Kp. 3 s. 483-489 Nogle landsbybeboere som havde været inde for at sælgge stråsandaler, vendte tilbage og fortalte at Gaomi by var blevet indtaget af japanerne og at Solens flag vajede uden for byporten. Kp. 4 s. 489-506 Tidligt om morgenen vækkede lyden af et skud uden for landsbyen anden farmor af en drøm hvor hun var oppe at toppes med farmor. Kp. 5 s. 507-518 Dagen efter ankom farfar til Saltesund. Kp. 6 s. 518-527 Far huskede tydeligt at kærren med den halvdøde anden farmor og lille fasters lig ankom til vores landsby ved middagstid. Kp. 7 s. 528-537 Den tretyvende dag i den tolvte måned 1973 fejrede Attenstik Geng sin firsårs fødselsdag. Kp. 8 s. 537-547 Da Koppearrede Cheng havde hjulpet djævlene med at opspore hvert eneste sandalmagerværksted i landsbyen og sprænge dem i luften, blev han endelig sat fri. Kp. 9 s. 548-554 Efter at farmor havde vasket hende med varmt vand skreg anden farmor ikke længere. Kp. 10 s. 555-559 Ti år efter at jeg forlod min landsby står jeg nu atter her foran anden farmors grav … s. 560 Oplysninger om udgivelsen fra 1987 i Kina, 2016 i Danmark.

http://www.batzer.dk/produkt/mo-yan-de-roede-marker/

Anmeldelser:

«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★ «Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN. «Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW. WEEKENDAVISEN 23. sept. 2016 Bøger s. 2 Birte Weiss: Patrioter marineret i brutalitet. “Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.”

(S) AT 2013 og Tværfag, astronomi, biologi, dansk, historie, psykologi, religion og teknologi.

Lixia Duan er tiltrådt som project consultant i Danish Export Association. Hun bliver en del af U-S-E Water-projektet og skal hjælpe danske virksomheder, der leverer vand- og spildevandsløsninger på det kinesiske marked. (JP Erhverv s. 16, 16. dec. 2019, schol)

Udvikling

UNDPs hjemmeside viser verdens landes udvikling. Vælg Kina, no. 89 på listen i 2009, http://hdr.undp.org/en/statistics/ læs detaljer om Kina her: http://hdrstats.undp.org/en/countries/profiles/CHN.html http://hdr.undp.org./en/reports/global/hdr2009

Viborg udvider samarbejdet med kinesisk millionby Wuhan i provinsen Hubei. Viborgs borgmester Ulrik Wilbek og viceborgmester Liu Liyong fra Wuhan City har netop underskrevet den tredje samarbejdsaftale med Wuhan. Afsættet var en hensigtserklæring med Wuhan East Lake High Tech-Tech Development Zone sammen med Aarhus Universitet i juni 2018. Hensigten er at etablere fælles innovationsaktiviteter ved AU Foulum og to inkubationsmiljøer – et i Foulum og et i Wuhan – for danske og kinesiske virksomheder. To biotek-virksomheder fra Wuhan har fokus på peptider og probiotika. Med afdelingen vil de kinesiske virksomheder udvikle nye metoder til fremstilling af ingredienser til farmaceutiske produkter og berigede fødevarer. Wuhan har et af verdens bedste universiteter. (Citat fra Nyhed v. Hasselbalch og Langpap. S. 12 i Annoncetillæg om Viborg i JP den 15. juni 2019).

Coronavirus: Coronavirus Overblik 12. marts 2020: Verden 121.564 smittede, 4.373 døde, Kina 80.969 smittede, 3.138 døde, Europa 19.886 smittede, 734 døde, Italien 10.149 smittede, 631 døde, Danmark 442 smittede, 0 døde. Sygdommen udbrød fra flagermus i millionbyen Wuhan i december 2019. Efter corona er Wuhan blevet ramt af enorme oversvømmelser. Millioner er allerede evakuerede og 141 døde efter voldsomme regnskyl omkring Yangtze-floden. Floden Yangtze er med 6.300 km verdens tredje længste og Asiens længste flod. Den løber kun i Kina. floden har givet anledning til talrige naturkatastrofer i juli og august, når regntid og smeltevand fra Himalaya skaber store oversvømmelser. Derfor indledte Kina i 1994 verdens største entreprenørprojekt: De Tre Slugters Dæmning midt på floden. Den opstemmer vandet og er i dag samtidig verdens største vandkraftværk med en kapacitet på 22,5 gigawatt - svarende til kraften fra 50 mio. tons kul. Dæmningen er 185 m. høj, og vandstanden bag kan nå 175 meter. dæmningen stod færdig i 2012. (JP International s. 12, Fredag 17. juli 2020, citat fra artikel af Jan Lund).

Boutrup, Christina: Den store Tech-Revolution – Sådan former Kina vores fremtid. People’sPress 2018. 263 s.

“Hvis vi kun ser mod Silicon Valley, når vi prøver at forstå fremtiden, risikerer vi at stå med ryggen til udviklingen - og så risikerer vi for alvor disruption.” Kina-ekspert Christina Boutrup er klar med bogen Den store techrevolution, som handler om den teknologiske revolution, der lige nu finder sted i Kina. En revolution som vil få kinesiske virksomheder til at oversvømme verdensmarkedet med nye teknologier, der på alle måder vil overgå, hvad vi i Europa og USA forestiller os er muligt. 29. september 2018 VI SKAL TIL AT KOPIERE KINESERNE Kinesere er gode til at kopiere, mens vi i Vesten er mere innovative og kreative. Sådan lyder en klassisk fordom, men den er ifølge Christina Boutrup fuldstændigt forældet. Kinesiske virksomheder er nemlig ikke bare blevet frontløbere inden for bl.a. elbiler, sol-celler, højhastighedstog og droner, men også inden for innovative digitale forretningsmodeller, sofistikerede brugeroplevelser [...] Verdens nye supermagt Kina har i al stilhed taget et kvantespring og gennemgår i disse år en vild tech-revolution. En revolution som vil få kinesiske virksomheder til at oversvømme verdensmarkedet med nye teknologier, der på alle måder vil overgå, hvad vi i Europa og USA forestiller os er muligt. I Den store techrevolution, som netop er udkommet, beskriver Kina-ekspert Christina Boutrup, hvordan udviklingen i Kina rykker ved magtbalancen i verden og kommer til at påvirke os alle. Introduktion til Den store techrevolution Af Christina Boutrup Da den kinesiske præsident i 2015 besøgte Washington, benyttede en flok topledere fra nogle af USA’s største teknologivirksomheder ifølge New York Times muligheden for at blive fotograferet sammen med Xi Jinping. Selvom de ikke er vant til at vente på nogen eller noget, stod de klar på tre lige rækker i ti minutter. Xi Jinping kom ind og hilste blandt andre på [...]

Vær opmærksom på det alfabetiske register over alle nævnte virksomheder s. 259-263.

Normalt vil personnavne m.v. kun blive registrerede første gang de bliver nævnt.

s. 5 Indhold, s. 7-13 Introduktion: Verdens nye supermagt. (Her får man en kort fin introduktion til hvert kapitels indhold).

Kp. 1 Kopister i mesterlære s. 15-33. (I august 2017 opsendte Kina verdens sørste satellit som eksperimenterer med ubrydelig kvantekryptering s. 15, I 2015 lykkedes det kinesiske forskere at ændre på generne i et menneskeligt foster i sit tidlige stadie ved hjælp af avanceret genteknologi s. 16, Transformation fra ”Made in China” til ”Made by China” s. 19, Kopiering – man skal lære/imitere xue fra de bedste s. 19, Danske virksomheder i Kina s. 19, Kinesiske telekommunikationsvirksomheder s. 22, Grundlæggeren Ren Zhenfei s. 23, Whistleblower Edward Snowdon s. 24, Hvidevareproducenten Haier’s topchef Zhang Ruimin s. 25, Solceller s. 26, Kinas præsident Xi Jinping s. 27, USA’s præsident Donald Trump s. 27, Højhastighedstog s. 28, Fuxing/foryngelse s. 29, Kina som yin-yang = modsætninger, som afhænger af hinanden s. 33).

Kp. 2 Et nyt Silicon Valley s. 34-56. (Cykler s. 34, Mobike delecykler s. 35, 772 mio. internetbrugere s. 35, Kinas største internetvirksomheder s. 37, Kørselstjenesten og madleveringsplatform s. 37, Dilemma for databeskyttelse og privatliv s. 37, Verdens største bilmarked s. 38, Elbiler s. 39, Shanghai s. 40, Internetgigant s. 41, Universiteter i Shanghai Fudan, Jiaotong og Tongij s. 43, Hovedstaden Beijings topuniversiteter Tsinghua og Beida s. 43, En enorm købekraft baseret på sort økonomi, som ikke kan aflæses i statestikkerne, vigtigste område er Zhongguancun Science Park med e-handelsfirma og pc-producent s. 44, Den kinesiske leder Deng Xiaopeng lancerede i 1978 ”Den Åbne Dørs Politik” s. 44, smartphone producent s. 45, Drømmeby Xiongan højteknologisk by mellem Beijing og havnebyen Tianjin s. 46, Det 3. innovationscentrum Shenzhen i Guangdon-provinsen s. 47, Verdens største droneproducent s. 47, Shenzhens fabrikker for 3 D-print s. 47, Premierminister Li Keqiang lancerede i 2015 planen Made in China 2025 om kvalitet frem for kvantitet s. 49, Planen udpeger ti teknologiske områder: Computerchips, robotter, luftfart, skibsfart, jernbaner, elbiler, vedvarende energi, landbrugsteknologi, strategiske vigtige materialer fx sjældne jordarter og biotek s. 49, Robotteknologi s. 50, Danske Universal Robots og Mobile Industrial Robots s. 51, Det Europæiske Handelskammer i Beijing s. 52, Kinas mobile arbejdsstyrke med op mod 290 mio. migrantarbejdere s. 54, Hukou-systemet binder kinesere til det sted, de er født s. 54, Græsrodsorganisationen China Labour Bulletin i Hongkong s. 54).

Kp. 3 Kung-fu-business. E-handel på kinesisk s. 57-80. (Virksomheden Alibabas børsnotering i New York 2014 var den højseste i verden s. 57, Kinas e-handels udgjorde i 2008 1 procent af den globale omsætning s. 57 I dag er det 40 procent s. 58, Grundlæggeren Jack Ma trykkede hånd med USA’s præsident Bill Clinton s. 58. Præsident Richard Nixon i den smukke by Hangzhou, her blev Ma Yun til Jack Ma s. 61, O2O – Online to Offline e-handelsvirksomheder etablerer i stigende grad fysiske butikker s. 64, Singles Day den store shopping event s. 64, Fuldautomatisk logistikcenter i Kunshan vest for Shanghai, hvor robotter og maskiner håndterer 9.000 ordrer i timen ved hjælp af kunstig intelligens og billedgenkendelse s. 66, Siden 2016 levering af pakker til dronestationer i de mest øde egne af Jiangsu-, Shaanxi- og Sichuan provinserne og i udkanten af Beijing s. 66, Dansk svinekød i onlinehandel i Kina s. 67, Ifølge det statskontrollerede dagblad China Daily er der 19.000 kurerfirmaer i Kina s. 68, Den globale imagekampagne, som den kinesiske regering har investeret massivt i ved at etablere medier i fx Afrika s. 71, Visdom fra klassisk kinesisk kampkunst og filosofi: passion, integritet og forandringsparathed s. 74, Tai-chi handler om, hvordan du balancerer, og hvordan du arbejder s. 75, Mange ekstraordinære stærke kvinder i kinesisk erhvervsliv s. 76, Richard Liu grundlægger af JD.com s. 78, Forbrugerorganisationen Tænk advarer s. 78, Foreningen for Dansk Internethandel s. 79, Militærstrategen Sun Tzus bog Krigskunsten fra 600 f.v.t. s. 80).

Kp. 4 WeChat – alt i en-app’en s. 81-105. (WeChat hedder på kinesisk Weixin og er nærmest blevet et digitalt styresystem til det moderne liv i Kina s. 81, Kineserne trives så godt med sammensmeltningen mellem arbejdsliv og privatliv, Guanxi er de livsvigtige relationer s. 82, Grundlægger af Tencent Huanteng Ma/ på engelsk Pony Ma er Kinas rigeste mand s. 83, QR-koder er omdrejningspunkt for næsten alle funktioner i WeChat s. 85, Rane Willerslev direktør for Nationalmuseet s. 86, Miniprogrammer og deres vigtige betydning s. 88, Den nye teknologi giver det kinesiske kommunistiske parti nye muligheder for overvågning af alle, som kan true dets magtposition s. 91, Selvcensur er meget udbredt i Kina p.gr.af risiko for lange fængselsstraffe for at ”opildne til social uro” s. 91, Organisationen Journalister uden Gænser viste 2017, at Kina lå no. 176 af 180 lande om pressefrihed s. 92, Den kinesiske regering bruger internettet som propagandakanal s. 94, Science Magazine frygter, at den akademiske frihed i Kina bliver endnu mere begrænset s. 97, Chen Min var partisekretær i Guizhou-provinsen med billig elektricitet fra 2012-2017 s. 97, Det samme gjorde Mao Zedong i 1960’erne hvor al rumforskning og militærproduktion blev flyttet til det ufremkommelige bagland s. 98, VPN (Virtual Private Network) som new York Times siger op mod 100 mio. kinesere anvender for at klatre over den kinesiske firewall s. 99, Ifølge Wall Street Journal overvejer den kinesiske regering at kræve en aktie i virksomhederne bag de store sociale medier s. 100, Det amerikanske medie Foreign Policy har forklaret Alibabas børsnotering i New York s. 101, Tidligere Google-ingeniør Colin Huang i Silicon Valley har gundlagt kinesiske Pindoudou s. 105).

Kp. 5 Verdens største digitale økonomi s. 106.122. (Først i 2014 gav den kinesiske regering private virksomheder mulighed for at ansøge om licens til bankdrift s. 106, Fintech=finansielle teknologier som Kina ifølge konsulenthuset KPMG er global frontløber for s. 107, Ifølge konsulentfirmaeet IResearch blev der i 2016 foretaget 5,5 billioner mobilbetalinger i Kina s. 108, Konsulenthuset EY og Harward Business Review om kinesernes personlige oplysninger online s. 109, Røde kuverter/hong bao til pengegaver s. 110, Deet officielle kinesiske nuhedsbureau Xinhua News s. 111, P2P–platforme (peer to peer)=private långivere s. 115, Den virtuelle valuta Bitcoin s. 117, ICO (Initial Coin Offering) en virksomhed udbyder sin egen kryptovaluta/coin på en blockchain, som offentligheden kan købe s. 118, I 2017 begyndte den kinesiske regering at stoppe kryptovalutaer s. 118, I 2016 omtalte den tidligere kinesiske centralbankchef Zhou Xiaochuan at papirpenge var noget, der hører en tidligere generation til s. 120).

Kp. 6 På besøg i fremtiden s. 123-137. (Ansigtsgenkendelse s. 125, AR (augmented reality) s. 127, Biler i automat s. 128, Svenske Wheelys mobile kaffebarer s. 129, Robotsupermarkeder s. 129, Milano-bageren Rocco Princhi s. 130, Kaffe i Kina s. 130, Konsulenthuset McKinsey & Company om luksusprodukter s. 132, Lav tillid til den kinesiske fødevareindustri s. 133, Microsoft-medarbejder Zhang Yiming har grundlagt nyhedsplatformen Toutiao med Beijing Bytedance Technology som moderselskab s. 135, Chef Ma Wei-ying for Toutiaos laboratorium for kunstig intelligens s. 137).

Kp. 7 Kapløbet om kunstig intelligens s. 138-165. (Kinas reformleder Deng Xiaopeng sagde i 1992, at Kina har sjældne jordarter s. 138, Data er hovedingrediensen i de algoritmer (opskrifter), der lærer maskinerne at afkode s. 139, Kunstig intelligens bliver den mest afgørende af alle de nye teknologier, som vil forandre verden ifølge teknologikyndige s. 140, At revolutionere svineproduktion i Kina s. 141, Danish Crown i Kina s. 142, Toiletbesøg i Beijing s. 143, Investeringsbanken UBS rapport fra 2017 s. 143, Den nye kinesiske verdensmester i 2017 Ke Jie i brætspillet GO (Wu Zi Qi) s. 144, I kanalbyen Wuzhen bliver der hvert år holdt en stor international internetkonference s. 144, Rapport fra Future of Humanity Institute, Oxford University i 2017 ligger Kina stadig efter USA på alle målbare parametre s. 144, Syv kinesiske virksomheder på 2017-listen over verdens 50 mest ”intelligente” virksomheder ifølge MIT Techology Review s. 145, Stemmegenkendelse s. 146, Cloud-teknologi med udrulning af Smart City-koncepter, hvor veje, lyskryds, lygtepæle og biler er forbundet til internettet og kommunikerer sammen s. 147, Den tyske professor Jürgen Schmidhuber er ekspert i kunstig intelligens s. 149, Verdens angiveligt første kunstig intelligens-hospital er åbnet i Anhui-provinsens hovedstad Hefei s. 150, Grundlæggeren af Tesla Elon Musk frygter, at kunstig intelligens kan blive årsagen til en tredje verdenskrig, en reaktion af præsident Vladimir Putin s. 151, Dræberrobotter s. 151, Kinas øverste ansvarlige for sikkerhed og overvågning Meng Jianzhu mener, at brugen af big data er afgørende for at sikre stabiliteten i Kina s. 155, Et socialt pointsystem skal i 2020 inkludere alle kinesere s. 156, Blacklistning s. 157, Den samfundskritiske forfatter Wang Lixiongs sci-fi-roman Ceremoni s. 157, Milliardær Li Shufu, grundlægger af Geely, som købte Volvo, om overvågning s. 158, Kunstneren Den Yufengs kontroversielle udstilling i Wuhan af borgere s. 159, En ny national standard om databeskyttelse maj 2018 ventes ifølge China Law Blog udgivet af det amerikanske advokatfirma Harris Bricken, at blive toneangivende for, om virksomheder overholder reglerne s. 160, John Harris britisk journalist skriver for The Guardian, at kreditvurdering har stor indflydelse for vores liv s. 163).

Kp. 8 Globale ambitioner s. 166-199. (Kinesiske teknologivirksomheder forsøger at kapre markedsandele uden for Kina s. 166, Tag ud i verden-strategi fra 2001 s. 167, Wang Jianlin har overtaget bl.a. Nordic Cinema Group, der driver 68 biografer i de nordiske lande og Baltikum s. 171, Fodbold s. 171, ”Styrk den bløde magt, realiser den kinesiske drøm” s. 172, Konfutse-institutter s. 172, Kinesiske infrastrukturprojekter i Afrika s. 174, Rhodium Group overvåger kinesiske investeringer, i EU steg de til 30 mia. i 2017 s. 175, Committee on Foreign Investments in the United States (CFIUS) s. 175, Præsident Donald Trump s. 176, Kina ejer størstedelen af amerikansk gæld s. 177, Japanske medie Nikkei Asian Review siger, at Kina bruger flere penge på at importere computerchips end olie s. 178, I 2010 fik den kinesiske stat rettighederne til den strategisk vigtige havn i Piræus i Grækenland i 35 år s. 180, Den tyske lobbyorganisation VDMA har en ekspert, der har sagt til Politico, at Europa er tvunget til at vælge mellem to onder: ”En kinesisk bagdør eller en amerikansk bagdør” s. 181, Kinesiske investeringer handler altså ofte om at skaffe stærke brands, teknologi og knowhow hjem til moderlandet Kina s. 183, Professor Dong Yu tidligere chefudvikler for Microsoft s. 184, Muligheden for at etablere holdingselskaber i det attraktive skattely Cayman Islands s. 184, Richard Liu grundlægger af JD.com s. 185, Internet-of-Tthings (IoT) s. 185, Washington Post om ansigtsgenkendelsesteknologi s. 187, Tech-magasinet Wired s. 188, Indien er verdens næststørste digitale økonomi s. 190, The East African i Kenya s. 193, Tekstilproducenter i Etiopien s. 194, Kinas kinesiske navn Zhongguo betyder Riget i Midten s. 195, The Economist kaldte i okt. 2017 Xi Jinping verdens mest magtfulde mand s. 196, EU’s nye data forordning GDPR stiller store krav til internetvirksomheder s. 197, China Money Network overvåger kinesiske selskabers udvikling s. 198).

Kp. 9 Derfor skal vi kopiere kineserne s. 200-219. (Ti punkter, der opsummerer det forfatteren mener danske virksomheder kan lære frkinesiske virksomheder – men der er også meget vi ikke skal lære fra Kina s. 201, 1. Lær af mestrene s. 202, 2. Hastighed s. 203, 3. Lyt til kunderne s. 205, 4. Opportunisme s. 206, 5. Fokus på massemarkedet s. 208, 6. Sociale platforme s. 210, 7. Brugeroplevelser s. 211, 8. Kung-fu-filosofi s. 214, 9 Grundlæggermentalitet s. 216, 10. Flere kvinder i toppen s, 218). Kp. 10 Sådan håndterer vi kinesisk disruption s. 220-252. (Disruption = splitte ad, De kinesiske opkomlinge har taget globale markedsandele. Først industrivirksomheder, næste er databaserede virksomheder s. 220, Steve Jobs Apples grundlægger, Jess Bezos Amazons grundlægger s. 221, World Economic Forum 2018 s. 222, Den amerikanske filantrop David Rubenstein s. 223, Wired Magazine i 2016 forside: ”Time to Copy China” s. 227, Danmark har opbygget en stærk position indefor robotter Cobots s. 228, Den tyske solcelleindustri s. 228, Medicinalindustrien s. 231, Cementfabrikker s. 235, Børns privatdata og sundhed s. 236, Vindmøller s. 237, Totakts-diselmotorer til containerskibe s. 238, Menneskesynet i Danmark s. 239, Enegi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt s. 242, Præsident Hu Jintao i 2012 og i 2013 den tidligere fjerde øverste leder Yu Zhengheng i Danmark uden Tibet flag s. 243, Taiwan som løsrevet kinesisk provins s. 244, EU har 500 mio. forbrugere og er Kinas største samhandelspartner s. 245, Den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron ønsker nye EU-regler s. 245, Window of opportunity s. 246, Daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen offentliggjorde i januar 2018 en ny strategi for Danmarks digitale vækst s. 247, EU’s årlige topmøde Digital Day 2018 lancerede 5 nye initiativer s. 248, Global tech-ambassadør Casper Klynge udnævnt af den danske regering s. 250).

Tak s.253, Litteraturoversigt s. 254-257, Sådan holder du øje med Kinas tech-revolution s. 258, Register over virksomheder s. 259-263.

http://peoplespress.dk/category/ledelse/ info@peoplespress.dk Se den fine anmeldelse i Weekendavisen Bøger #39 28. sept. 2018 s. 14-15.

Se AT grænser, Astronomi, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, matematik, naturgeografi, samfundsfag, teknologi.

Yangtze floden

TV DR2, Tirsdag 28. juli 2020 kl. 19.55-20.45 Rejsen ad de hellige floder - Yangtze. Engelsk Rejseserie med Simon Reeves.

Det Sydkinesiske Hav - territorial konflikt

Følg med i aviserne om territorial striden mellem Japan og Kina om Senkaku-/Diaoyu øerne i Det sydkinesiske hav. Men vær også opmærksom på, at Kina kræver magten over Det sydkinesiske hav Nan Hai, 2,3 mio. km2 stort, velafgrænset randhav syd for Taiwan. olie- og gasreserver, og som regnes som en af de vigtigste maritime handelsruter, har varet siden 2. Verdenskrig. Det sydkinesiske hav grænser desuden op til: Brunei, Filippinerne, Malaysia, Spratly Islands og Vietnam. Se kortet her: http://da.wikipedia.org/wiki/Sydkinesiske_Hav

Læs i Global Times fra 20.12.2011 (kinesisk avis i dansk oversættelse) om Striden om Det Sydkinesiske hav, hvor Kina den 17. august lancerede sit nye hangarskib, artikel af Xilong Wang: http://dk.gbtimes.com/kina-og-nu/striden-i-det-sydkinesiske-hav-opsummering

Xplore

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen.

Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find kinesiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi og teknologi

Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find kinesiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og teknologi

Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.

Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.

Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Kina på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi

Økologi og bæredygtighed (sustainability)

Ministry of Environmental Protection, International Experience: Incorporating Environmental Costs in Prizes - læs fx, hvad rapporten siger om Danmark: (hvis linket ikke virker, så skriv /environmental_communication/ i linket) http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200710/P020071016296190725212.pdf

Ministry of Environmental Protection, Environmentally Friendly Pricing Solution for Coal-fired Power Plants (hvis linket ikke virker, så skriv /environmental_communication/ i linket) http://english.mep.gov.cn/environmental_education/publications/200710/P020071016293809087724.pdf

Environmental Protection Agency (EPA), USA, giver denne China Environmental Protection oversigt, scroll ned ad siden og find: Natural Ressources, Sustainability: http://www.epa.gov/ogc/china/initiative_home.htm

Økologi i Tibet og Det vestlige Kina, læs og se billederne: http://www.shangri-la-river-expeditions.com/wchinaeco/wchinaeco.html

Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s. Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, en handler om økologi.

Redaktørernes introduktion s. 7-12 Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Kina eller kinesisk forfatter omtales s. 85, 92. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. kinesiske forfatteres værker. http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/

Andet

TV DR K Torsdag 21. februar 2019: kl. 17.10-18.00 Kina set fra oven (1:2). TV DR K Fredag 22. febr. 2019: kl. 16.25-18.05 Kina set fra oven (1 G og 2:2).

TV DR2, onsdag 14. august 2019, kl. 23.00-23.50 Kina - et af verdens fedeste lande. Fransk dokumentar fra 2019.

TV DR K Torsdag 15. august 2019 kl. Kina - en fascinerende rejse fra øst mod vest (2:2).

TV DR K 8. august 2019 kl. 20.45-21.30: Kina - en fascinerende rejse fra øst mod vest (1:2).

Frankopan, Peter: De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden. Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s.

Forlagets oplæg: Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Indhold s. 7, Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, Men alligevel er der håb for Asien som helhed. s. 17-23).

Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46. Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring. s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46).

Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79. Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015. s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79).

Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129. Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129).

Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174. Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174).

Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243).

Noter s. 245-274, Tak s. 275-278, Register s. 279-286.

Anmeldelser: Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden

Se Almen Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi.

Holger Dahl: Pandaeffekten : en rejse ind i Kinas hjerte. People’sPress 2018. Bog og E-bog. s.264 s.

Bogen er en dokumentarisk beretning: Tag med på en rejse ind i Kinas grønne hjerte – hvor forandringerne i dag er fysiske som lussinger, hvor kommunisme er fiktion, og hvor en milliard mennesker hver dag anstrenger sig for at få billet til toget mod de gyldne tider – før det er for sent.

”Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien”, sagde Mao Zedong. Folket skabte måske nok revolutionen i Kina – men ikke uden modstand. Da kommunisthæren i begyndelsen af 1930erne var på kanten af udslettelse, valgte den at flygte – at begive sig ud på en vanvittig fodtur gennem mere end 6000 kilometer af Kinas mest fjendtlige terræn – den i dag mytologiske ’Lange March’. Gennem bakkede og fattige landskaber, over snepiskede bjergpas, brusende floder og ud på den støvede, uforsonlige slette lige syd for Den Gule Flod.

Hvad er det for en kraft, der samler kineserne om revolutioner, kampagner og økonomiske mirakler? Får enorme mængder af mennesker til at begive sig ud i uvisheden for at følge nogle få fantaster mod diffuse, fjernt lysende mål? ’’Det er Pandaeffekten! At noget er noget uden at være noget!’’ Og det er i virkeligheden den, der driver folket. Forfatteren: Holger Dahl, (f. 1961-09-09) der i 2013 udgav den anmelderroste Kina – Engang for et øjeblik siden, følger sporet af den Kinesiske revolutions ‘Lange March’ – fra den rige Østkyst og ind i det gamle Kina – ind i landets historie, litteratur og mulige fremtid. Dahl er arkitekt og grafisk designer. Fra 1981-1983 boede han i Beijing, hvor han studerede kinesisk sprog og kunsthistorie. Han har siden rejst over stort set hele Kina.

s. 5 Til min familie, s. 6 Tak. Indhold s. 7, Mao Zedong citater s. 8, Pandaeffekten s. 9 (1. oktober 1949 erklærede Mao Zedong på toppen af Den Himmelske Freds Port i Beijing at Folkerepublikken Kina var født. Borgerkrigen mod Chiang Kai–sheks nationalisthær var slut). I følgende indholdsoversigt bliver navne m.m. normalt kun noteret første gang de bliver nævnt.

Kp. 1 Beijing – Alting starter i Beijing s. 11-31 (Kort s. 10, Rigets hovedstad siden Mingdynastiet 1453 s. 11, Deng Xiaopings reformer s. 11, Klassikeren Shi Jing – Poesiens bog s. 12, arkitekt Norman Fosters lufthavn i Beijing s. 12, Hongkong s. 13, mongol Wu restaurantejer s. 14, Beijing Hotel s. 16, China Daily kommunistpartiets engelsksprogede avis s. 16, Præsident Xi Jinping s. 17, Den Lange March efterår 1934-sommeren 1936 s.17, 80 årsdagen for afslutningen af Marchen s. 17, Tienanmen-porten til kejserpaladset med Maos portræt og i dag Kinas religiøse og politiske centrum s. 18, Sen amerikanske journalist Edgar Snows bog ’’Rød Stjerne over Kina s. 20, Zhu De hærchefen for ’’Folkets Befrielseshær’’ s. 21, Hugo Wedel fra Berlins zoologiske have skal skaffe en ny panda fra Chengdu s. 23, kinesisk mødekultur s. 23, Simon Johnstone Kina ekspert s. 23, Xiongmao = bjørnekat = Panda på kinesisk s, 25, Qingdynastiet fra 1644-1911 stammer fra Manchuriet s. 26, Sun Yatsen og hans national folkeparti Guomindong grundlagde Republikken Kina i 1920erne med hovedstad i Nanjing s. 27 kommunisternes Jiangxi-sovjet s. 28, Shanghai-massakren s. 29, slaget ved Xiangfloden s. 30).

Kp. 2 Xiamen – Begyndelsen på min egen march s. 32-57 (Kort s. 32, Marco Polo s. 33, Sindbad s. 33, provinsen Fujian s. 33, Lili driver Yogahotellet s. 35, Gulangyu-øen s. 35, muslimer s. 36, Quanzhou s. 38, Taiwan s. 38, Koxinga mingkriger s. 38, kunstner Cai Guoqiang s. 39, navne s. 41, Gurkhasoldater fra Nepal s. 43, uighuren Liu s. 445, billetdamen ved færgeterminalen s. 47, bryllupsfotografer s. 50, armløs tigger s. 55).

Kp. 3 Wuyi Shan – Et møde med bøllen Liu s. 58-77 (Kort s. 58, Da Hong Pao tebuske s. 60, højhastighedstog s. 61, Kongetinden s. 64, Oolong te/Wulong te s. 67, politibetjent s. 59, Laowai = gammel udlænding, langnæse s. 71, landsbyen Xiamei s. 72, klan = familieenhed s. 73, den engelske præst Rudolf Bosshardt s. 76).

Kp. 4 Tulou – gule cirkelrunde klanhuse – og te s. 78-93 (Kort s. 78, klassiske kinesiske musikinstrumenter s. 79, Wechat eller Weibo er Kinas blanding af Facebook og Twitter s. 81, Chen chauffør s. 82, kinesisk skriftsprog har en tæt forbindelse mellem ord og ting s. 87, Maos yndlingsbog var Shuihu Zhuan – fortællinger fra Vandkanten, nedskrevet i Yuan-dynastiets tid (1271-1368) en kinesisk Robin Hood fortælling s. 92).

Kp. 5 Quanzhou – Et besøg i fremskridtets forgård s. 94-115 (Kort s. 94, byen Jinjiang verdens designhovedstad for sportssko, sportstøj m.m. s, 96, byen Chongwu med en helt intakt bymur s. 101, chauffør Wu s. 102, i 1982 startede reformerne fra totalkontrolleret planøkonomi til løssluppen statskapitalisme s. 103, i 2001 blev det muligt for privatkapitalister og iværksættere, at blive medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti s. 104, Efter Maos død og den berygtede firebande arresteret i efteråret 1976 s. 106, De økonomiske reformer i Kina begyndte forsigtigt med opløsning af folkekommunerne og landbrugsjorden tilbage til de enkelte bønder s. 106, Ordet wu’s betydninger s. 108, stenhuggerfirmaer s. 108, Det Gule Hav s. 110, Kaiyuan Si templet i Quanzhou er buddhistisk fra Tangdynastiet ca. 650 s. 113, pagoder s. 113).

Kp. 6 Longshu Shan – Himmelvejen på Dragetigerbjerget s. 116-131 (Kort s. 116, wei er det ord man råber på kinesisk, når man skal kaldet på nogen = Hallo, s. 120 taoist tempel på en bjergtop s. 122, Det Store Spring Fremad 1958-1961 s. 126, Kulturrevolutionen 1966-1969 s. 127, Folkekommunen Dazhai s. 127, munken Xuanzang (602-664) og hans 17 år lange rejse til Indien for at hente sjældne buddhistiske tekster til Xi’an/Chang’an under Tangdynastiet s. 129. Abekongen Sun Wukong s. 130, Grisemanden Zhu Bajie s. 130, Sandmanden Sha Wujing s. 131).

Kp. 7 Xijiang – De 1.000 Miofamiliers landsby s. 132-161 (Kort s. 132, en gruppe unge fulde aggressive i toget s. 134, Moskva-uddannede ungkommunister med tyskeren Otto Braun Kominterns udsendte havde besluttet at give sig ud på marchen s. 138, Konference i byen Zunyi i januar 1935 s. 138, chauffør Liui i Kaili stationsby s. 139, Miaofolkets træhuse s. 142, bus til Xijiang s. 144, Miaofolket har matriarkalsk kultur s. 147, Kaili chaufføren Mao s. 156, Det store vendepunkt i , hvor Zou Enlai blev valgt som officiel leder af den røde hær i marchens og kommunistpartiets historie ved konferencen i Zunyi, og Mao blev blev no. 2, s. 158, general Zhang Guotaos store kommunistgruppe ’’Den Fjerde Arme’’ s. 159).

Kp. 8 Anshun – På kanten af den moderne verden s. 162-171 (Kort s. 162, kvindelig læge s. 164, Huanguoshu-vandfald er Kinas største, 100 m. bredt og næsten 80 m. højt s. 164, salthandlen fra Anshun var stor i gamle dage s. 165, Kongfuzi-tempel s. 166, Førstegenerations revolutionær s. 168, penge s. 170).

Kp. 9 Huangguoshu – En tur til de vilde vandfald s. 172-181 (Kort s. 172, Chauffør Xu Shifu s. 173, Mao og hans flok gik mod vest til grænsen mellem Tibet og Sichuan i 1935 s. 178).

Kp. 10 Emei Shan – Her bor Abekongen – og han bider s. 182-203 (Kort s. 182, Chengdu s. 183, det første buddhistiske tempel i Kina blev bygget på Emei Shan s. 183, Kejser Kang Xi (f. 1653, d. 20. december 1722, blev kejser i 1661) s. 184, vilde tibetanske macca-aber s. 184, tibetansk munk s. 185, Teddy Bear Hotel s. 186, abebid s. 192, statue af Puxian bodhisattvaen s. 195, den taoistiske filosof Zhuang zi (369-286 fvt.) s. 198, Mao, den evige optimist – eller fantast – valgte at krydse grænsefloden Dadu ved byen Luding s. 202).

Kp. 11 Luding – Over bjergene og ned til floden s. 204-223 (Kort s. 204, Broen er omkring 100 m. lang og blev færdig i 1705 s. 205, chauffør Li onkel/shushu s. 207, den lille by Ya’an s. 207, tibetansk nonne s. 211, tibetansk tempel på vestsiden af broen s. 214, Den røde hærs erobring af broen s. 215, den franske munk og biolog Armand Davis købte i 1869 et pandaskind i byen Ya’an s. 219, Bifengxia – pandastationen s. 219).

Kp. 12 Chengdu - Og verdens største bygning s. 224-229 (Kort s. 224, gigantisk statue af Den Store Rorgænger s. 225, digterne Du Fu og Li Bai fra Tangdynastiets tid s. 226, Ny Chengdu s. 226, de tykke rigmænd s. 228, luxembourgeren Rupert Hoogewerfs ’China Rich List’ s. 228, i dag er der over 100 milliardærer blandt Kinas Nationale Folkekongres’ medlemmer s. 228).

Kp. 13 Xi’an – Terrakottahæren og den falske mand s. 230-245 (Kort s. 230, chauffør, lærer og digter Zhou s. 231, Qin kejser Shi Huangdis terrakottahær 221 fvt../Bing Ma Yong = soldat-hestefigurer s. 231, Yang Zhifa leder af arbejdssjakket i 1974 s. 2331, historikeren Sima Qian skrev klassikeren Shi Ji ca. 100 fvt. s. 232, Den Store Vildgåspagode s. 234, Zhang Xueliang den unge marskal er førende krigsherre i hele Nordkina s. 234, hans hjælper Yang Hucheng s. 234, den franske sinolog og forfatter Jean Levi har skrevet flere bøger om Kejser Qin Shi Huangdi s. 241).

Kp. 14 Yan’an – En afslutning – og en begyndelse s. 246-264 (Kort s. 246, Maos udsultede og opgivende 8.000 mand i den nordkinesiske sump en oktoberdag i 1935 s. 249, Liu Zhidan (døde i 1936) havde skabt en kommunistisk base i Bao’ans lave bjerghuler s. 249, 22. oktober 1936 er kendt som ’’de tre armeers forening’’ og officielt afslutningen på Den Lange March s. 251, 1. dec. 1936 slog kommunisterne sig ned i Yan’an og blev der de næste 12 år s. 251, Yan’an er i dag det reelle centrum for fejringen af den sejrrige revolution s. 251, fin pagode s. 251, chaufføren en fjern onkel Liu s. 252, statuer af Mao, Zhu De og Zhou Enlai s. 254, Hulerne er hovedkvarteret for kommunistpartiet og boliger for dets ledere fra 1937-1949 s. 255, Maos tale ’’Om modsætninger’’ på Yan’an konferencen i 1943, hvor kommunistpartiets forhold til litteratur og kunst blev fastlagt s. 255, i Xinjiang-provinsens hovedstad Ürümqi s. 259, japanerne overgav sig i 1945 s. 261, bronzestatuer i 2016 af Mao, Zhu De, Zhou Enlai, Liu Shaoqi og den russisk uddannede Zhan Wentians. 262, Zhou Enlai oplæste på partikongressen i 1969 kollegernes dom over Liu Shaoqi s. 262).

http://www.peoplespress.dk/produkt/pandaeffekten.html

Læs den fine anmeldelse i Weekendavisen, Bøger, 9. marts 2018 s. 6.

Se Almen studieforberedelse og tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, historie, naturgeografi, psykologi og samfundsfag

Olsen, Frode Z.: Ikke en jordisk chance. Danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941. Turbine Forlaget 2016. Illustreret, 317 s. En dramatisk dokumentarisk beretning om en gruppe modige danskeres glemte indsats under Anden Verdenskrig. Som udstationerede i Hong Kong blev danskerne fanget, da Japan satte et massivt angreb ind på den britiske kronkoloni. Og flere af dem valgte at stille op som frivillige på britisk side i stedet for at sidde med hænderne i skødet - og betalte med livet for det. De havde nemlig aldrig en jordisk chance. Angrebet på Hong Kong og de halvanden million indbyggere varede 18 dage. Da den britiske koloni overgav sig første juledag 1941, havde 1500 allierede soldater og 4000 civile mistet livet, deriblandt mindst to danskere. Lige fra første dag havde kronkoloniens skeletagtige forsvar ikke haft den mindste chance for at holde stand mod en absurd overmægtig og krigsvant japansk slagstyrke. Og alligevel stillede man op og holdt ved til de sidste kræfter var brugt. Det gjaldt også danskere. Fjernt fra fædrelandet tog de del i en krig, som de hverken havde ansvar for eller andel i. Dette er beretningen om de dramatiske dage, uger og måneder i Hong Kong, deres optakt og følger set gennem danske øjne og i videst mulige omfang fortalt med de involveredes egne ord. Bogen bygger blandt andet på breve, billeder og interviews med familiemedlemmer til de danske frivillige i Hong Kong. "Efter godt to Ugers opladning til Krig med "Blackouts", lange og uhyggelige Nattevagter, er det ligesom jeg har vænnet mig til Tanken om at skulle slaa ihjel, slaas i Mørke og undgaa at faa en Bajonet i mig. De Tanker var der næsten ingen, der kunne gøre sig fortrolige med i begyndelsen, men nu kommer det!" - Niels Ørskov, dansk frivillig i Hong Kong i sin dagbog, 24. december 1941.

Danske firmaer i Kina og firmaer med danske ansatte: John Manners & Co i Kanton og i Hong Kong, Østasiatisk Kompagni ØK filialkontor i Hong Kong, Nordisk fjerfabrik i Kanton, Netherlands Harbour Works Co Ltd i Hong Kong, Shewan, Tomes & Co i Hong Kong, Jebsen og Co i Hong Kong, samt Store Nordiske Telegrafselskab.

Om forfatteren: Frode Z. Olsen er født den 3. marts 1950 i København. Han blev ansat som ordensbetjent i 1975. I 1980 blev han kriminalbetjent og har siden arbejdet med alle former for forbrydelser inklusive organiseret kriminalitet og krigsforbrydelser. I 2000 blev han udnævnt til kriminalinspektør. Siden 1990 har han sammenlagt i mere end 7 år siden 1990 gjort tjeneste i udlandet som politiattaché eller politirådgiver, bl.a. i på Balkan, i Holland og Irak og senest Beijing, hvor han fortsat arbejder som forbindelsesofficer for politiet i de nordiske lande. Gennem årene er det også blevet til mange essays og artikler til danske aviser og tidsskrifter. Den første af hans fire romaner udkom i 2000.

Indholdsoversigt med undertekster til kapitlerne.: Forord s. 13-15. Personerne med fotos samt kort og navne på lande og byer s. 16-20. Prolog – alarmering. Kystbefæstningsfortet Stanley på Kong Kong-øens sydligste punkt, mandag den 8. dec. 1941.

Første Del: Frihed og Fryd 1939-1941 s.23-117. Kp. 1 Farvel. Anhalter Banegård i Berlin, søndag 22. januar 1939 s. 25-33. Kp. 2 Orientens Perle. Hong Kong og danskere 1841-1939 s. 35-40. Kp. 3 Hvad tjener Kompagniet bedst? 17. marts 1939 s. 41-46. Kp. 4 Dem og os, taxipiger og foxtrot. Forår 1939 s. 47-53. Kp. 5 Hvad glemte de? Hong Kong, sommer 1939 s. 55-65. Kp. 6 Krigen og de frivillige. Efterår 1939 s. 67-74. Kp. 7 Brudens ja og konsulens nej. Frem mod jul 1939 s. 75-82. Kp. 8 Ind i Dragens år. Europa og Hong Kong 1940 s. 83-92. Kp. 9 Vorherre vær med os! Frem mod sommer 1941 s. 93-100. Kp. 10 Ingen vej tilbage. 1941 går på hæld s. 101-106. Kp. 11 I krig bliver nogen altid skudt. Søndag den 7. dec. 1941 s. 107-110. Kp. 12 Krigens parter. Briterne og deres allierede s. 111-114. Kp. 13 Krigens planer. Det britiske perspektiv s. 115-117.

Anden Del: Den Sorte Jul den 8.dec. til 25. december 1941 s. 119-188. Kp. 14 Ballonen går op. Mandag den 8. dec. 1941 s. 121-128. Kp. 15 Kampen om Kowloon. Tirsdag den 9. dec. Dagens lektie er, at fjenden også opererer stærkt i månelys s. 129-142. Kp. 16 Oh Herre, sæt en ring af ild om os. Lørdag den 13. dec. s. 143-151. Kp. 17 Hvem i helvede er I? Torsdag den 18. dec. s. 153-159. Kp. 18 Fuldstændigt kaos. Fredag den 19. dec. 1941 s. 161-165. Kp. 19 Gør bådene klar! Lørdag den 20. dec. s. 167-176. Kp. 20 Hold fast for Kongen og Imperiet! Torsdag den 25. dec. 1941 s. 177-188.

Tredje Del: Fangenskab og Lidelse. December 1941 – August 1945 s. 189-258. Kp. 21 Flugt og Overlevelse. Fredag den 26. og lørdag den 27. dec. 1941 s. 191-195. Kp 22 Den Lange March. Søndag den 28. til tirsdag den 30. dec. 1941 s. 197-203. Kp. 23 Godt Nytår. Onsdag den 31. dec. 1941 s. 205-207. Kp. 24 Hvad ikke er Tabt, må Reddes. Januar 1942 s. 209-218. Kp. 25 Rolig, om Tre Måneder er Krigen Slut. Frem mod sommeren 1942 s. 219-230. Kp. 26 Hvor Længe skal Vi Sidde i dette Hul? 1942 går på hæld s. 231-242. Kp. 27 Opbrud, men Ikke Overgivelse. 1943 s. 243-248. Kp. 28 Trøstgaver og Retfærdige Demokratier. 1944 s. 249-258.

Fjerde Del: Befrielse, Opgør og Hjemkomst 1945-1946 s. 259-286. Kp. 29 Endelig! Japan, Hong Kong, Danmark 1945 s. 261-269. Kp. 30 Krig Koster s. 271-274. Kp. 31 Regnskabet Gøres Op. Krigsforbrydertribunalerne i Østen s. 275-278. Kp. 32 Livet Går Videre. Danmark, forår 1946 s. 279-286.

Efterskrift – Tak s. 288-290. Kildemateriale s. 291-298. Noter til hvert kapitel s. 299-312. Historiske datoer fra 1931-1945 s. 313-314. Indeks s. 315-317.

Anmeldere skriver: Det er en verdenshistorisk beretning om Hong Kongs fald til japanerne. Men det er også - qua kildematerialet af breve fra hovedpersonerne og interview med familiemedlemmer - en dybt gribende bog om unge danskere, der satte livet på spil for at sikre en fri verden. Tor Tolstrup, 6 stjerner, Jyllands-Posten "Relativt set var den danske indsats lille, men de frivillige danskere i allieret tjeneste er en bemærkelsesværdig historie, og Frode Z. Olsen fortæller den godt. Danskerne kunne være rejst bort i tide, men de valgte at blive og endda melde sig til frivillig militærtjeneste. Frode Z. Olsen vover til sidst - med rette - at kalde dem helte. Det er en smuk bog med glimrende illustrationer og grundigt kildemateriale, og den minder fornemt om de danskere og andre, der i en svær situation, hvor nederlaget syntes sikkert, og de ikke havde en chance, risikerede deres liv." Bent Blüdnikow, Berlingske, 5 stjerner Hong Kong, som fra 26. januar 1841 var britisk kronkoloni, blev overdraget til Kina i 1997, og har i dag begrænset selvstyre under den kinesiske regering. Hong Kongs indbyggertal ligger på omkring syv millioner, og landarealet er cirka 1.100 kvadratkilometer. Verdens tættest befolkede lokalitet, Mong Kok, ligger i Hong Kong.

http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/httpwwwturbineforlagetdkshopfagboegerandre-fagboegerikke-en-jordisk-chance/

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, historie, naturgeografi og psykologi.

Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom. Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina: Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester). Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76. De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …) Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110. Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …) Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.) Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156. De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.) ’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.) Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186. Ensomhedskulturer s. 158-166. Modkulturer s. 168-176. At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212 Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.) Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.) Referencer s. 213-218. Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

Film: Kunsten at være alene Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene. Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

Mette Holm og Søren Zeuth: Mongoliet – Stemmer fra steppen. Forlaget Frydenlund 2015. Gennemillustreret, 192 s. F s. betyder, at der er et foto på hele siden. Der er ofte små fotos i bogens margener. De er ikke noterede.

Tag med til smukke Mongoliet! I bogen kommer du helt ind under huden på mongolerne og livet i et af verdens mest oversete demokratier. Klemt inde mellem Putins Rusland i nord og det kommunistiske Kina i syd – og ikke mindst med en tredjedel af befolkningen, der lever som fuldtidsnomader – er demokrati ikke det første, man forbinder med Mongoliet. Men efter en fredelig revolution i 1990 er den demokratiske proces blomstret, og landet har udviklet en ekstrovert udenrigspolitik, der giver mulighed for at navigere i ’klemmen’ mellem de to stormagtsnaboer. Der er kun tre mio. indbyggere i Mongoliet, men diversiteten er enorm. Her er både steppeliv og byliv, og bogen giver et smukt og poetisk indblik i den mongolske hverdag – både blandt byboere, bønder, nomader og politikere.

Indholdsoversigt:

s. 3 Indholdsfortegnelse. s. 4-5 Mongoliet kort over regioner. s. 6 Mongoliet blev selvstændigt i 1990. (Læs den tidligere danske udenrigsminister Niels Helveg Petersens korte beretning om hans 1995 besøg i Mongoliet. s. 7-17 Forord af Mette Holm ”Her er helt fantastisk; vi har fartet vidt omkring i gudesmukke landskaber, som – vil sammen med den tynde luft – fuldstændig tager pusten og pippet fra mig.” F s. 8. (Brev fra Steppen, 24. maj 2002 s. 11-14 F s. 15, F s.16-17). s. 18-31 Revolutionen ”… Og det er vidunderligt, at vi fik lov at eje vore egne dyr, og vi må sige lige, hvad vi vil!” F s. 18 (Revolutionens helte s. 24-30, F s. 25, F s.26 Lambaa Sambuu, seniorrådgiver for formanden i parlamentet, F s. 31). s. 32-51 Tilværelsens nye lotteri ”Uden nomaderne, intet Mongoliet. Men der er også brug for folk som os, der dyrker jorden.” F s. 32 (Erdeneshoo og Tsedendorj (svineavlere) s. 35-36, F af dem s. 38-39. Jamyan og Baasankhuu (dyrker havtorn) s. 37 F af dem s. 40-41. Janibyek Daribai [Jack] (bankansat) F af ham s. 42, s. 44. Oyungerel Janchiv (bestyrelsesformand for Petrovis) F af hende s. 43, s. 45-47. Ulaanbaatar (hovedstad) s. 47-48. Odbayar (stadsarkitekt) s. 48-50 F af ham s. 51). s. 52 Den nye missionsmark. Den nye religionsfrihed tiltrak efter 70 års trosforbud missionærer fra nær og fjern. F af Bumtsagaandari (omvendt til protestantisk kristendom) s. 59. s. 60-65 Det mongolske rige 2.0 Det kan nok være, Chinggis Khan fik comeback, da mongolerne atter blev herrer i eget hus! F s. 60 af Parlamentsbygningen med statue af Chinggis Khan i baggrunden. s. 66-93 Pagten med naturen. Det er herude på steppen, Mongoliet kan ramme én som en sindsstemning, så man bliver høj af lykke. F s. 68-69, F74-75 af døde får ( De fem s. 77-78. Hesten s. 78-80 F s. 80-81 heste. Koen, yakoksen, fåret, geden og kamelen s. 82-87, F s. 83-85 geder, F s. 86 kamel. Geren s. 87-93, F s.88-89 set udefra, F s. 90-91set indefra, F s. 92 sav og pose med vand). s. 94-119 Den nye nomadetilværelse. ”Vi har mange rettigheder i dag, men vi glemmer pligterne.” F s. 94. (De gamle dyder s. 96-100 Misghee (kvægavler og hans hustru Lhagvasuren F s. 98-99 gryde med mad, F af Misghee s. 106-107). Boldbaatar s. 100-101 (saddelmager og hustru Saina F s. 105 foto af Boldbaatar, F af vennen Midjiddorj s. 108-109). Tserendorj s. 101-103 (fårehyrde). Den nye virkelighed s. 103-111 Oyunbat (migrantarbejder i Sydkorea, hustru Nergui og søn Batsuld F af dem s. 110-111). Bulgan Njama: En vidtfavnende nomade s. 112-119 (medgrundlægger af Dansk Mongolsk Selskab og rejsefører på bogens rejse, F s117 af Bulgan, F s. 118-119). s. 120-135 Demokratiets skæve gang. Lombard står der på skilte med få hundrede meters mellemrum i byerne; Det gamle europæiske ord for pantelåner. F s. 120 af pantelånerskilt, F s. 122-123 Mand spiller på konkyliehorn. (Social opløsning s. 127-130. Sundhed s. 130-131. Tuyatsetseg s. 131 (filtsyerske, F s. 132 med lille søn med fletninger). Baigalma s. 131 (perlebroderierske, F s. 134-135 af hende og manden, der arbejder på et kraft-varmeværk og søn). s. 136-145 Menneskerettigheder og reformer. Meget tyder på, at mongolsk politik er ved at finde sine fødder. (F s. 141 Erdene Bat-Uul, borgmester i Ulaanbaatar). (Politik s. 142-143. Økonomi s. 143-145). s. 146-159 Den dyrebare undergrund. Hvis man fjerner guld fra jorden, griber man ind i vejret og klimaets naturlige rytme. (F s. 146, F s. 148-149 Bombayar, søn af en ninja-kulminearbejder. F s. 153 Oyun Sanjaasuren, minister for miljø og Grøn Udvikling. Menneskene og miljøet s. 156-157. Giftig grådighed, ”uformelle” og ”irrationelle penge” s. 157-159, F s. 158). s. 160-171 Naboerne – i 1. række og 2. række. ”Mongoliet er verdens største bidragyder til fredsbevarende indsats i forhold til bruttonationalindkomsten.” F s. 160 (Rusland s. 164-165. Kina s. 166. Nordkorea s. 167-168. De tredje naboer s. 168-170. F s. 171 Præsident Putin og Elbegdorj i 2014). s. 172-191 Var revolutionen det hele værd? ”Mongoliet går opad og fremad.” (F s. 176-177 Narantsetseg (ejer en strikkefabrik). (Fremtiden s. 178-181: 17 personers fremtidssynspunkter med margenfotos s. 179-180. F s. 181. F s. 182 Bayansan, borgmester i Mandalgobi. F s. 183 Narmandakh, pensionist. F s. 184-185 Doljin, thefabrikant, og hendes mand. F s. 186. F s. 187. F s. 188-189. F s. 190-191. F nederst s. 192 af bogens producenter Mette Holm, Søren Zeuth, Nina Wolff Juhlin og rejsefører Bulgan Njama.

Stikordsoversigt:

Aimag = provins (21 i alt i Mongoliet) s. 11, 13, 35, 37, 44, 57, 58,65, 70,72,73, 76, 77, 79, 96, 97, 103, 112, 128, 129, 133, 139, 150, 151, 156, 157, 175, 178, 179, 180. Airag = gæret hoppemælk s. 70, 71, 77, 79, 87, 104. Alfabet (kyrilliske græske bogstaver) s. 62. Ananda Marga (indisk sekt) s. 54. Arkhi = ildvand, mongolsk vodka af hoppemælk, s. 70, 80. Bagabandi (præsident fra 1997-2005) s. 10. Baigalma (perlebroderierske, manden, der arbejder på et kraft-varmeværk) s. 129, 131, F 134-135, 174. Batmônkh, (partichef, sørgede for fredelig revolution, døde 1997) s. 23, 138. Bat-Uul Erdene (borgmester i Ulaanbaatar) s. 24, 27, 49, 140, F 141, 164, 179. Bayansan (borgmester i Mandalgobi) s. 73, 180, F182. Berke (barnebarn af Chinggis Khan og muslim) s. 58. Boldbaatar (saddelmager og hustru Saina) s. 100-101 s. 105, 174. Boo = shaman, åndemaner s. 55-56. Buddhisme s. 21, 22, 28, 37, 54, 55, 57, 58, 72, 76, 77, 82, 92, 97, 104. Bulgan Njama (medgrundlægger af Dansk Mongolsk Selskab og rejsefører på bogens rejse) s. 112-116, F 117. Bumtsagaandari (protestantisk kristen) s. 57-59, s. 180. Burjat s. 22, 63. Byaslag = ost s. 82. Børs s. 34, 157, 164. Chinggis (Djengis) Khan (oprindelige navn Temüdjin Borjigin, B. er hans klannavn: Den gyldne slægt) født ca. 1165, i 1206 samlede han Den store mongolske Stat, død 1227) s. 21, 23-24, 54, 55, 58, 61, 62-64, 65, 71, 78, 79, 92, 131, 138, 139, 169. Choibalsan Khorloogiin (Mongoliets stalinistiske diktator død i 1952) s. 22, 138. Chuluuntsatsral (nomade kvinde) s. 179. Dalai Lama s. 56, 57. Danida s. 20, 142. Danmark s. 20, 28, 113-116, 140, 142, 164, 169, 171. Dansk Mongolsk Selskab grundlagt 1990 s. 115. Del = traditionel kofte s. 23, 29, 71, 102. Demokrati s. 20, 21, 24, 27, 28, 29, 34, 36, 37, 44, 45, 47, 57, 62, 101, 102, 105, 112, 113, 116, 124-127, 131, 138, 139, 142, 143, 164, 167, 174, 175, 178, 179. Doljin ( the-fabrikant og hendes mand) s. 179, F 184-185. Dødsstraf/henrettelse s. 20, 22, 138, 168. Elbegdorj Tsakhiagiin (præsident i 2009 og fortsat) s. 27, 138, 162, 163, 165, 167-168, 169, F 171. Enkhbayar (præsident 2005-2009) s. 10, 165. Erdeneshoo og Tsedendorj (svineavlere) s. 35-36, F 38-39, 179. Får s. 11, 13, 20, 70,72, F 74-75, 76, 77, 82, 97, 100, 101, 102, 124, 175. Ganbaatar (formand for lokalråd) s. 178. Ged s. 11, 13, 20, 70, 72, 76, 77, 78, 82, F83-85, 96, 97,100, 101, 102, 124, 150, 175. Gelupgabuddhisme s. 21, 54, 55, 56. Ger = telt af filt F 6, s. 13, 35, 36, 47, 48- 49, 55, 57, 71, 72, 82, 87, F 88-89, 92, 96, 97, 101, 103, 124, 131, 144, 151, 155, 174, 180. Gris s. 36. Grønland s. 115, 152. Gutal = læderstøvler s. 23. Havtorn s. 37, 179. Hest s. 12, 13, 14, 20, 29, F 66, 70, 71, 72, 76, 77, 78-80, F80-81, 82, 96, 97, 100, 101, 102, F106-107 124, 170. Hinduisme s. 55. Indien s. 56. Islam s. 54, 55, 58. Jamyan og Baasankhuu (dyrker havtorn) s. 37, F 40-41, 175, 179. Janibyek Daribai [Jack] (bankansat) F 42, s. 44. Jernbane s. 9, 20, 22, 35, 163, 165, 178. Kamel s. 11, 20, 70, 76, 77, 82, F 86, 87, 102, 154. Kasakh/Kasakhstan s. 30, 44, 58, 104, 163. Khad (nomade) s. 72-73. Khatag = langt tørklæde s. 56, 76, 92. Khubilai Khan (sønnesøn af Chinggis Khan, 1215-1294, kejser fra 1250 af det kinesisk-mongolske Yuandynasti 1271-1368) s. 21, 24. Kina s. 9, 20, 21-22, 27 (Beijing), 37, 56, 57, 58, 64, 65, 102, 104,112, 126, 130, 131, 133, 140, 144, 145, 150, 152, 154, 155, 156, 157, 162, 163, 164, 165, 166, 168, 170, 174, 178, 179, 180. Kirke s. 54, 55, 57-59. Kloster s. 22, 28, 55, 56, 57, 130, 138. Ko s. 13, 20, 35, 36, 72, 77, 82, 97, 101, 102, 124, 175. Kobber s. 22, 125, 145, 150, 151, 155, 156, 157, 163, 178. Kristendom s. 54, 57, 58, 97, 104. Lambaa Sambuu (senior rådgiver) F 26, s. 27-28, 179. Lombard = pantelåner F 120, s. 127. Lenin(statue) s. 24, 27. Mala = bedekrans s. 56. Manikæisme s. 54. Midjiddorj s. 100, F 108-109. Mineraler/miner s. 35, 37, 65, 71, 77, 102, 133, 144, 145, F 148-149, 150-159, 166, 169. 178. Mingdynastiet i Kina (1368-1644) s. 21. Misghee (kvægavler og hans hustru Lhagvasuren) s. 96-100, F 106-107. Mobiltelefon s. 73, 97. Mongoliet var sovjetisk vasalstat 1921-1990 s. 9-10. Naadam (11. juli festival fejret siden bronzealderen) s. 78-79. Narantsetseg (ejer en strikkefabrik) s. 175, F 176-177, 180. Narmandakh (pensionist og frivillig i Røde Kors) s.179, F 183. Navngivning (efternavn blev indført i 2004) s. 19, 63. Nestorianisme s. 55, 57. Nynazisme s. 64-65. Odbayar (stadsarkitekt) s. 48-50, F 51, 180. Ögedei Khan (søn af Chinggis Khan og hans efterfølger) s. 55. Olje s. 45, 46, 47, 181. Orchibat (Mongoliets første præsident 1990-1997) s. 10, 126, 142. Ovoo = hellig stenbunke, varde s. 12, 13, 76. Oyun Sanjaasuren ( minister for miljø og Grøn Udvikling) s. 24, 29, 152-154, F 153, 169, 180. Oyunbat (migrantarbejder i Sydkorea, hustru Nergui og søn Batsuld) s. 103-104, F 110-111, 180. Oyundari (fremstiller sadler) s. 179 Oyungerel Janchiv (bestyrelsesformand for Petrovis) F 43, s. 45-47, 181. Parabolantenne s. 27, 101. Parlament, s. 9 det første i 209 f.Kr., s. 22, 27, 124, 166. Præsidenter s. 10, 27. Putin (Præsident i Rusland) s. 145, 165, F 171. Qingdynastiet i Kina indtager Mongoliet i 1644 indtil 1911 s. 21, 166. Religionsfrihed s. 28, 54-60, 167. Rotary s. 14, 45-46. Rusland s. 64, 144, 145, 150, 157, 163, 164-165, 170, 174, 178. Sagaan Ubgen (Den gamle hvide mand) s. 55. Shagai = fåreknogler brugt som spillebrikker s. 82. Shamanisme s. 54, 55, 56, 92. Silke s. 55. Silkevej s. 163, 169, 170. Skat s. 36, 46, 49. Skole s. 44, 45, 50, 57, 63, 76, 100, 112, 113, 115, 128, 129, 133, 157, 169. Solceller s. 27, 72, 92, 97, 101. Sovjetunionen/kommunismen s. 9, 10, 20-21, 22, 24, 27, 29, 30, 34, 44, 47, 49, 58, 62, 63, 71, 73, 76, 96, 102, 113, 126, 127, 129, 130, 134, 139, 140, 142, 143, 151, 162, 164, 165, 174. Stalin(statue) s. 22, 23, 138. Sukhbaatar (Øksehelten stod i spidsen for Sovjetrevolutionen i 1921) s. 23, 24, 27, 28, (hjemløs dreng med samme navn) s. 128. Taoisme s. 54, 55. Tempel s. 22, 28, 37, 55, 57, 138. Tengri (Himlens Far eller Den evig blå Himmel) s. 54, 71. Tibet s. 56-57, 130. Tserendorj (fårehyrde) s. 101-103. Tsong Karpa s. 56. Tuyatsetseg (filtsyerske) s. 55, 56, 131, F 132, 174, 179. TV s. 23, 72, 92, 124, 133, 134, 138, 166. Ulaanbaatar (Mongoliets hovedstad) nævnt på næsten alle sider. Uurga = lasso s. 79, 97, 101. Xi Jinping (Kinas præsident) s. 57, 163, 166. Xilburen = stang med støjende skiver til at jage ulve væk s. 100. Yakokse s. 11, 12, 20, 70, 76, 77, 82, 96, 97, 100. Yuandynastiet i Kina (1271-1368) grundlagt af Khubilai Khan s. 21 Zolzhargal (børs- og nu Nationalbankdirektør) s. 34-35. Zorig Sanjaasürengiin (aktivist, Revolutionens Gyldne Svale, dræbt i 1998) s. 24, 27. Zud = isvinter s. 71-73.

Forfatterinfo: Mette Holm er journalist og har beskæftiget sig med Kina i over 30 år og har i perioder boet i Beijing og Hong Kong. Hun har bl.a. arbejdet som Jyllands-Postens Kina-korrespondent. Hun er en af Danmarks mest brugte Asien- og Kina-eksperter. Fotograf Søren Zeuth er fagfotograf og selvstændig. Har fotograferet i særdeles mange lande og besøgt Mongoliet flere gange på fotoreportagerejser. Bulgan Njama rejsefører på bogens rejse se også s. 112-119. Grafiker Nina Wolff Juhlin, rejsedeltager og medarbejder på bogen.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3711

Anmeldercitater: »Absolut anbefalelsesværdig, dens lige findes ikke på dansk«. Bibliotekernes lektørudtalelse »Det er en stærk og god bog – og en helt nødvendig bog. […] en absolut læseværdig bog. Man mærker forfatterens omfattende viden om og kærlighed til dette land, der på et kvart århundrede har gennemført en demokratisk proces uden sidestykke i den moderne verden«. Tor Tolstrup, Jyllands-Posten »En imponerende bog. [...] En kombination af rejsefortælling, krydret med faktuel information og politisk historie. Det hele fortalt med passion og sproglig lethed«. Steen Christiansen, cand.adm.pol., socialrådgiver og ungdomspædagog »Det er lykkedes for Mette Holm, ved hendes meget personlige interviews og Søren Zeuths fremragende portrætfotografier, at få lavet en fantastisk flot og beskrivende bog, der ved sine mange lære- og farverige anekdoter, fremragende karakteristikker, kan bruges som lærebog i mange fag i danske skoler«. Jimmy Hansen, lærer og pædagog

(S) Almen studieforberedelse og tværfag, biologi, dansk, erhvervsøkonomi og finans, historie, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Hvidløgsballaderne af Mo Yan. Forlaget Batzer og Co 2013. 440 sider. Indbundet. 298 kr.

Mo Yan (betyder ’Tal ikke’), pseudonym for Guan Muoye, f. 1955 i Gaomi i Shandong-provinsen. Mo Yan blev for alvor kendt i Vesten, da han i 2012 fik Nobelprisen i litteratur for sin ’hallucinatoriske’ prosa der forener ’saga, historie og samtid’.

Bønderne i Paradis Amt har længe levet under fattige og svære kår. Regeringen har opfordret dem til at dyrke hvidløg, men overproduktion gør det umuligt at komme af med afgrøderne. Magtesløse må bønderne se deres høst rådne på marken under den brændende sol. Deres utilfredshed eksploderer til sidst i et voldsomt oprør mod det korrupte og diktatoriske kinesiske bureaukrati i 1980’ernes Kina. I den nådesløse bølge af efterfølgende massearrestationer går ingen fri, hverken familier, venner og elskende. Med sin særegne stil skaber Mo Yan en verden fuld af overvældende dufte, smage og synsindtryk, hvor de mest grusomme handlinger skildres med samme ligefremhed som de elskendes kærtegn.

Indholdsoversigt:

Personliste s. 4.

Kp. 1 Ærede byboer s. 5-22 (1. Gao Yang 6-13, 2. De trak ham afsted 13-22).

Kp. 2 Hvidløgsstængler fra Paradis s. 23-54 (1. Alle hvidløgene var solgt 24-35, 2. Den følgende aften 35-42, 3. Nogen tid efter 42-50, 4. Gao Ma lå og døsede 50-54).

Kp. 3 Folk plantede hvidløg s. 55-78 (1. De to betjente masede 56-59, 2. Han fulgte lydigt med 59-67, 3. Da de blev låst fast 67-73, 4. Da Gao Yang hørte 73-78).

Kp. 4 Plant hvidløg i jord, grav ingefær ned i sand s. 79-102 (1. Fjerde Onkel svingede 80-86, 2. Den følgende aften var der livligt 86-93, 3. Inden man fik set sig om 93-98, 4. Flere gange gik hun 98-102).

Kp. 5 I den ottende måned s. 103-111 (1. Betjentene løftede febrisk 104-106, 2. mens de susede afsted 107-111).

Kp. 6 Magistraten henretter ni familier s. 113-128 (1. Jinju hang døsigt på ryggen 114-115, 2. Hun blev vækket af bølgernes brusen 115-117, 3. Solen forsvandt bag horisonten 117-122, 4. Da det blev lyst, kvidrede fuglene 122-128).

Kp. 7 Månen er fuldest på den sekstende dag s. 120-156 (1. Da Gao Yang blev spærret inde 130-146, 2. ”Kom, lad os se hvem ...” 146-156).

Kp. 8 Forræderiske abe s. 157-184 (1. Fangevognen var forsvundet 158-162, 2. Da de endelig vaklede ud 162-164, 3. Tidligt næste morgen nåede Jinju og Gao Ma 164-175, 4. Den store jeep 175-184).

Kp. 9 I det gamle samfund led folket s. 185-204 (1. Det var middagstid 186-192, 2. Lyden af den midaldrende kvinde 192-195, 3. Hvor havde de ført hende hen? 195-198, 4. Da Gao Zhilengs papegøjer 198-204).

Kp. 10 Amtsborgmester Zhong s. 205-213 (1. Jinju var nået frem til Gao Mas hus 206-210, 2. Gao Mas barn stirrede 210-213).

Kp. 11 Før i tiden var Paradis befolket s. 215-231 ( 1. I det samme øjeblik Gao Ma 216-221, 2. Gao Ma kom til sig selv 221-226, 3. Resten af natten 226-228, 4. Han måtte hjem i løbet af natten 229-231).

Kp. 12 Fat mod, kære landsbyfæller s. 233-265 (1. Gao Yang lå på ryggen 234-247, 2. I løbet af morgenen 248-257, 3. Det var blevet tid til gårdtur 257-268, 4. At komme tilbage til cellen 263-265).

Kp. 13 Amtsborgmester Zhong øger højden på sin mur s. 267-279 (1. Han kom på benene 268-274, 2. Han rakte et bundt sedler 274-279).

Kp. 14 Den som er villig til at ofre sig selv s. 281-309 (1. Under en stjerneklar himmel 282-289, 2. Den røde morgensol 289-296, 3. Hen under aften nåede Gao Yang 296-300, 4. De kørt ud af byen 300-309).

Kp. 15 Når jeg spiller på mine strenge s. 311-332 (1. Den anden nat Fjerde Tante tilbragte 312-314, 2. Da det blev lyst, kørte to hestetrukne vogne 314-325, 3. Mens hun lå i cellens mørke 325-330, 4. Hellere være militærrådgiver 330-332).

Kp. 16 Arrester mig blot s. 333-349 (1. En fængselsbetjent gik foran ham 334-336, 2. Mørke skyer havde samlet sig 336-346, 3. Var det dig, som ledte an ...? 346-349).

Kp. 17 Landsbyfæller, hårdt arbejde s. 351-371 (1. Den lysende fuldmåne steg 352-363, 2. Gao ma, sagde Jinju mopset 369-371).

Kp. 18 At kalde mig kontrarevolutionær s. 373-395 (1. Om morgenen blev celledøren slået op 374-379, 2. Da den dødsdømte blev ført bort 379-381, 3. Hans hustru smed et bundt 381-392, 4. Jeg har begået en forbrydelse 392-395).

Kp. 19 Amtsborgmester, din hånd kan ikke dække himlen s. 397-417 (1. Om morgenen udbrød et voldsomt spetakel 398-406, 2. Det første Gao Yang så 406-417).

Kp. 20 Jeg synger om maj år 1987 s. 419-438 (1. Da han var færdig med sangen 420-426, 2. Fjerde Tante hostede 427-432, 3. Nytårsdag 1988 432-435, 4. Nytårsdag blev fulgt af en voldsom snestorm 435-438).

Forlagets oplysninger s. 440.

Mo Yans romaner blander fantastiske elementer og overnaturlige begivenheder med erfaringer fra forfatterens egen opvækst i Gaomi i Shandongprovinsen i det nordøstlige Kina. Hans historier er fortalt fra ’den lille mands’ synsvinkel, men altid med fantasien som et korrektiv til den rene realisme. Mo Yan er blevet beskyldt for at være systemets mand, men hans romaner er både oprørske og kritiske i forhold til magthaverne.

http://www.batzer.dk/VisBog.asp?BogId=158

Læs den 6-stjernede anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten, Kultur s. 10 2. nov. 2013 Overskrift: Hvidløg og kærlighed.

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, samfunds- og kulturfag.

Yan Lianke: Lenins Kys. Roman. Forlaget Tiderne Skifter 2015. 440 s. En hovedfigur er den 70-årige kvinde Mao Zhi, der var soldat under borgerkrigen på de rødes side og siden bliver en uformel leder af landsbyen. De viser, at de revolutionære idealer om at yde efter evne og nyde efter behov blev kompromitteret i historiens malstrøm; det store spring fremad 1959-61, hvor folk sultede ihjel. Og Kulturrevolutionen 1966-76, hvor folk blev pint og plaget af rødgardister, fordi øvrigheden var fraværende. Pointen er, at Mao Zhi i disse år loyalt følger partilinjen og dermed kommer til at ofre de konkrete mennesker i landsbyen til fordel for den vildfarne ideologi. Det bruger hun årtier på at fortryde, og hendes livsmål ved romanens start er da også at få landsbyen »meldt ud af samfundet«.

En fattig, glemt landsby ved en bjergkæde med 197 invalide, krøblinge, døve, blinde og lamme kaldet »Lykken« får Kinas kapitalistiske boom i 1990erne at føle. Særligt i 1990erne blev markedet i stigende grad sat frit, med både velstand og grådighed som sideeffekter – kapitalisme på kinesisk. Trygt omfavnet af Balou-bjergene – og i det store og hele overset af systemets vagtsomme øje – kan landsbyen Lykkens beboere nyde harmoniske dage med både rigelig mad og fritid til at stille alle tilfreds. Men da deres afgrøder bliver ødelagt af en utidige snestorm – og dermed deres levebrød – kommer en amtsbureaukrat til byen. Med sig har han en lukrativ plan for både at skaffe penge til området og at sætte gang i hans egen karriere. 67 af landsbyboerne bliver sendt rundt i Kina som kunstnertrup bestående af krøblinger, blinde og døve,, der skal opføre alverdens utrolige kunster af en magt- og pengegrådig amtsdirektør.

Han har hørt, at russerne ikke ved, hvad de skal stille op med Lenins balsamerede lig. Planen er, at gøglertruppen nu skal rejse rundt i hele landet og skaffe penge til at købe liget. Det skal så anbringes i et prægtigt mausoleum på toppen af et bjerg. Dette storslåede spring fremad skulle nok kunne tiltrække turisterne og alle deres penge.

Indholdsoversigt: Vær opmærksom på, at lige tal (2,4,6,8,10,12,14) ikke indgår i oversigterne Bog og kapitler. Mange kapitler slutter med sidebemærkninger – om sproglige dialektord, her er de angivet efter / (NB. Der er også kapitler, der har overskriften Sidebemærkninger.

Bog 1: Rodtrevler s. 7-31 (Kp. 1 Hede, sne, en syg tid s. 9-15/10-15. Kp. 3 Beboerne i Lykken får travlt igen s. 16-23. Kp. 5 Sidebemærkninger – kadaverkold s. 24-31/28-31). Bog 3: Rødder s. 33-106 (Kp. 1 Lad os se nærmere på dette menneske, denne embedsmand, denne amtsdirektør Liu s. 35-46/45-46. Kp. 3 Et gevær brager, skyer spreder sig, og solen kommer frem s. 47-59/59. Kp. 5 Lykkefestival i den femte måned i skudåret tigerens år s. 60-92/91-92. Kp. 7 Cao’er forlader festivalen, og tilskuerne vender deres opmærksomhed mod amtsdirektøren s. 93-99/99. Kp. 9 En hønsefjer bliver uventet til et himmelhøjt træ s. 100-106). Bog 5: Stamme s. 107-154 (Kp. 1 Tumult bryder løs, som om nogen ramler ind i et træ uden for sit hus s. 109-118/117-118. Kp. 3 Mao Zhi falder om som en bunke strå s. 119-127. Kp. 5 Sidebemærkninger – Træde ind i samfundet s. 128-136. Kp. 7 Sidebemærkning – Røde Fjerde s. 137-145. Kp. 9 Sidebemærkninger – Himmeldage s. 146-149. Kp. 11 Sidebemærkninger – Jernkatastrofen s. 150-154/154). Bog 7: Grene s. 155-228 (Kp. 1 Imidlertid skete der pludselig noget s. 157-167/167. Kp. 3 Bifaldet har langt om længe lagt sig, og brændevinen er drukket s. 168-178. Kp. 5 foran indgangen hænger der cykler i træerne s. 179-192/192. Kp. 7 Deer dannes to specialkunstnertrupper, og på ingen tid er alle huse beklædt med hvide klinker s. 193-201. Kp. 9 Sidebemærkninger – Ærbødighedshallen s. 202-212/211-212. Kp. 11 Ansigt til ansigt med portrætter af store mænd og med faderens portræt bag sig s. 213-224/224. Kp. 13 Hvem er det, der lige forlod vores hus? S. 225-228). Bog 9: Blade s. 229-314 (Kp. Der rejser sig en skov af hænder s. 231-245. Kp. 3 Sidebemærkninger – Den Store Katastrofe s. 246-266/266. Kp. 5 Alle knæler for hende, og hele verden fyldes af tårer s. 267-277. Kp. 7 Lenins Mindehal står færdig og indvies med pomp og pragt s. 278-284/284. Kp. 9 Utallige sindrige symboler og et skinnende, purpur lys s. 285-298/298. Kp. 11 Vejret bliver varmere og varmere, og vinter bliver til ætsende sommer s. 299-314). Bog 11: Blomster s. 313-378 (Kp. 1 Et kridhvidt klæde dækket af små røde pletter s. 317-325. Kp. 3 Sidebemærkninger - Sort Katastrofe, Rød Kval, Sort Straf, Rød Straf s. 326-340/340. Kp. 5 Sommeren er kommet rullende forbi vinter og forår s. 341-373. Kp. 7 Døren er åben … Døren er åben s. 374-378). Bog 13: Frugt s. 379-416 (Kp. 1 Kort før tusmørke kommer amtsdirektør Liu tilbage til Shuanghuai s. 381-399. Kp. 3 På knæ for amtsdirektøren s. 400-403. Kp. 5 Hele verden knæler s. 404-414/414. Kp. 7 Alle som er uenige i, at Lykken træder ud af samfundet, bedes række højre hånd op s. 415-416). Bog 15: Frø s. 417-440 (Kp. 1 Hvad siden sker, sker siden s. 419-430. Kp. 3 Sidebemærkninger – Søster Huas Li, festdage og Lykkensang s. 431-440).

Yan Lianke født i 1958 er en satirisk sværvægter. Yan Lianke regnes i Kina for kæmpestor – og til tider kontroversiel. Han ser litteratur som kollektiv bearbejdelse, som renselse. F.eks. er den erotisk-lavkomiske roman »Folkets tjener« oversat til dansk, men strøget af censuren bortset fra i Hongkong. Han har nu udsendt sin tredje roman på dansk og deltog samtidig i Louisiana Litteraturfestival nord for København i en weekend i august 2015. ”Lenins kys” er undsluppet hjemlandets censur i modsætning til flere af forfatterens andre bøger, for eksempel de to tidligere bøger på dansk, ”Folkets tjener” (2008) og ”Landsbyens blod” (2012).

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=729

Udvalgte anmeldercitater: ”Er man interesseret i anderledes fortælleformer – og vil man samtidig gerne blive klogere på Kina – er Yan Liankes nyoversatte roman ’Lenins kys’ lige sagen … Det er sjovt, sørgeligt og absurd. Lidt som livet.” - Politiken, ♥♥♥♥♥

”Fremragende fortælling om (magt)grådighed og menneskelighedens kår i det ny Kina … Yan Lianke har en veludviklet sans for at tvinge læseren ned i tempo, hvor der skal reflekteres over gruen, og til at øge farten i hidsige, humoristiske scener … Det er stærk og sansemættet læsning, helt ufattelig skønne og grimme billeder side om side.” - Berlingske, ★★★★★ Læs fx anmeldelsen i Berlingske http://www.b.dk/boeger/sjov-og-chokerende-kinesisk-roman

”Lenins kys” er et uforligneligt mesterværk, som slår sin læser med rædselsslagen betagelse. Yan Lianke går endnu en gang til grænsen – og et par meter over – når han i ”Lenins kys” vender bagsiden ud på det kinesiske samfund i en syrligt munter fabel om det lille menneske over for det store system.” - Jyllands-Posten, ★★★★★★

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.

Undervisningsforslag i Georgrafi/naturgeografi

I KinaPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i kinesisk naturgeografi. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor kinesisk naturgeografi eller kinesiske geografer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din e-mail-adresse til KinaPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag

Alle tiders geografi - Grundbog til gymnasiet og HF

af Christian Friis Bach, Axel Bredsdorff, Ole B. Clausen, Karsten Duus, Keld Hilding, Erik Johansen, Jesper Ranfelt, Elsebeth Sandern, Per Werge og Agnes Witzke. Geograf Forlaget. 2. udgave 2003. Rigt illustreret og med faktabokse. 250 s. Alle tiders geografi imødekommer kravene til en moderne geografiundervisning, idet den sammentænker bog, netdel og statistik med projektorienteret og tværfaglig undervisning.

Alle tiders geografi er udbygget med en nettjeneste, hvor der til de enkelte kapitler er relevante links, supplerende statistik, artikler m.m. Hjemmesiden www.alletidersgeografi.dk hører under Gymnasieabonnement.

Indholdskapitler: Miljø, Klima, Befolkning, Erhverv, Landbrug, Industri, Service, Transport, Energi, Ulande, Fødevarer, Vand, Landskab, Jordskælv og vulkaner. Stikordsregister s. 274-276. www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4239

Bæredygtig energi

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s. I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter.

Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF). Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale: http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=6987 Undervisningsforslag: I mange af opgaverne kan man undersøge emnet i Kina, hvis ikke opgaven allerede har fokus på det.

Geotoper 1,2,3.

Geografforlaget 2005 og senere oplag. Gennemillustrerede. (Gr) Til systemet hører den integrerede nettjeneste: GeotopNet. GeotopNet er en del af Geografforlagets nettjenester under GrundskoleAbonnement.

Geotoper er et system til grundskolens undervisning i geografi i 7. til 9. klasse, som består af elevbøger, lærerhåndbøger, elevhæfter samt hjemmeside. Geotoper tager udgangspunkt i fagets slutmål og det geofaglige kernestof. Systemet vandt i 2006 prisen for bedste undervisningsmateriale. Geografisystemet har titlen Geotoper, fordi det tager sit udgangspunkt i de geotoper - det vil sige de geografiske livsrum - som vi alle er en del af. Hermed understreges, at det fundamentale i faget geografi er, at det skal udvikle en rumlig bevidsthed hos eleverne. http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=4244

Geotoper 1 Elevbog med henvisning til Kina. Målgruppe 7. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen og Jørgen Steen fjerde oplag 2010. 48 s. 1. Vi arbejder med geografi. 2. Energi. 3. Den rige verden. 4. Verdens befolkning. 5. Klima. 6. Hvad har du lært?

Geotoper 2 Elevbog med mange henvisninger til Kina. Målgruppe 8. Klasse. Redaktører Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Jørgen Steen & Ivan Jacobsen. Fjerde oplag 2008. 67 s. 1. Vand 2. Folk og steder i Danmark 3. Den fattige verden 4. Kortlære 5. Danske naturlandskaber 6. Hvad har du lært?

Geotoper 3 Elevbog med mange henvisninger til Kina. Målgruppe 9. klasse. Redaktører Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Ivan Jacobsen og Jørgen Steen. Fjerde oplag 2009. 61 s. 1. Naturgenopretning 2. Globalisering 3. Pres på Europa 4. Geologi og mineraler 5. Det geologiske kredsløb 6. Menneskeskabte naturkatastrofer 7. Kina 8. Klimaændringer 9. Aluminium og genbrug 10. Analyse af et land 11. Hvor er vi?

Fra land til by - Hukuo systemet (Gym)

Forløb indsendt og kommenteret af Morten Deleuran Terkildsen mmdt@mail.dk Kommentar:

Dette forløb skal give en introduktion til problematikker om den store tilflytning af landarbejdere fra de kinesiske landdistrikter til de kinesiske storbyer. I dette forløb bliver du introduceret til det kinesiske ”Hukou” system, som bestemmer hvilken region, man har ret at arbejde i og de medfølgende problemer dette system skaber for de kinesiske landarbejdere. Forløbet kan ydermere sætte fokus på økonomiske og sociale forskelle mellem land og by.

Tekster: - Fei-Ling Wang: “Organizing through division and exclusion: China's hukou system”. Stanford , Calif.: Stanford University Press, 2005 - Saich, Tony : ”Governance Beyond the Centre” s.141-163 i “Governance and Politics of China” Palgrave 2001 - Stockmann, Norman;”Rural and Urban in China” s.45-68 i “Understanding Chinese Society” Policy Press 2000.

Jernproduktion og jernindustri

Den traditionelle jernindustri i Kina – og dens moderne skæbne v. Donald B. Wagner. Erhvervsskolernes Forlag 2008. 40 s. + kildettekster på forlagets hjemmeside.

Introduktion:

Kina har man brugt højovne til jernudvinding i mere end 2000 år. De fandtes til langt op i 1800-tallet i næsten alle egne af Kina – hvert sted tilpasset lokale forhold med hensyn til størrelse, råstoffer og byggematerialer. Men de største og mest avancerede værker blev udkonkurreret af billigt jern fra Storbritannien – kun i de fattigste egne var der stadig komparative fordele ved jernudvinding fra ganske små højovne. I 1958 forsøgte kommunisterne under formand Mao at genrejse en lokalt funderet kinesisk jernindustri, men den lange erfaring og avancerede viden, som havde ligget til grund for de traditionelle værker, var da gået tabt. Læs evt. videre i forord og indholdsfortegnelse her: http://ef.dk/?pagetype=book&vareid=71136-1

Kildetekster til bogen og et appendix kan du få her: http://w2.ef.dk/teknologihistorie/index.asp?side=229 Læs anmeldelse i Gymnasieskolen, historie her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-114

Materiale: Bogens indholdsfortegnelse, her med www titlerne på.kildeteksterne til bogen: Forord og indledning s. 3.

A. Kina, 1600–2008 s. 5-7. S. 6 Figur 1 Kort over Kina.

B. Den traditionelle jernproduktionsteknologi i Kina s. 8-9. S. 8 Figur 2 Diagram over de vigtigste processer i jernproduktionen i et traditionelt kinesisk jernværk og s. 9 Perspektiv: Komparative fordele. Til s. 8 Kildetekst Appendix 1 Jernudvinding i højovn.

C. Jernindustrien i Guangdong s. 10-18. S.10 Figur 3 Flodpramme. De store jernværker - til s. 11 Kildetekst 1 Qu Dajun (1630-1696) om jernindustrien i provinsen Guangdong omkring år 1600. S. 12 Perspektivside med figur 4 og 5 om Sverige og Norge: De to sektorer. De små jernværker – s. 13 figur 6 Støbning af wokker med en lille ovn. S. 13-15 Figurerne 7-14 malerier fra ca. 1845 om Jernproduktion i Guangdong. S. 16 figur 15 Højovn til kobberudvinding i 1987 i Kaifeng, Henan.

Forfald. Vestlig konkurrence – til s. 17 Kildetekst 2 Jernindustrien i Guangdong, 1845-47, ifølge den svenske handelsattaché C. F. Liljevalch. S. 17 Perspektiv: Den moderne teknologis indtog. S. 18 figur 16 Jernudvinding i en traditionel højovn ca. 1958

D. Jernindustrien andre steder i Kina s. 19-28. S. 19 Figur 17 udvinding af jernsand fra lodsand i Xinyang, ca. 1917. Dabieshan - til s. 19 Kildeteksterne 3 Konstruktion og drift af en højovn til udvinding af jern fra jernsand i Dabieshan ifølge Guo Yujing, 1932. Kildetekst 4 Vejledning i konstruktion og drift af en lokal type friskningsherd i Dabieshan, 1958. S. 20 Figur 18a, 18b og 19 Højovne i Dabieshan i 1916 og 1958. S. 21 figur 20 Et par friskningsherder i Dabieshan ca 1916 og Figur 21 Friskning af råjern til smedejern i Shanxi 1958. Sichuan – s. 22 Figur 22 Tegning og snit gennem en vanddrevet højovn ca. 1877. Kildetekst 5 Beskrivelse af en højovn i Sichuan 1877, af den ungarske opdagelsesrejsende Béla Széchenyi. S. 23 Figur 23 Snit gennem en pudlingsovn ca. 1936. Hunan og Jiangxi – s. 24 Figur 24 Gammel trækulshøjovn 1938 i Kinas indre, Figur 25 Højovne i Hunan 1958, Figur 26 Diagram af en højovn 1958. S. 25 Kildetekst 6 Mao Zedong om jernindustri i Xunwu amt, Jiangxi, 1930. S. 25 Perspektiv: diffusion – Fra Fujian til Filippinerne. Figur 27 Diagram af en ’trompetformet højovn’ i Fujian 1958 og Figur 28 Højovn Filippinerne 1902. S. 26 figur 29 Jernværk i det centrale Kina ca. 1910. Shanxi – s. 27 Kildetekst 7 Ferdinand von Richthofens beskrivelse af jernudvinding i Dayang, Shanxi, 1870. figur 30 Jernudvinding i digler i 1898 i Shanxi. S. 28 Perspektiv: diffusion fra Shanxi til Sverige.

E. “Det Store Spring Fremad i Jern og Stål”, 1958–60, s. 29-36. S. 30 Figur 31 Lille stålværk 1959 i Jiaozuo, Henan. S. 31 Figur 32 En lille højovn 1958. S. 32 Figur 33 En mønsterfolkekommune – Propagandaplakat 1958. S. 33 Figur 34 Højovn 1958 i Wushan, Gansu. S. 34 Kildetekst 8 “The new trend in local steel manufacture”, 1959. Figur 35 Soong Ching Ling (song Qingling), enke efter Sun Yat-sen og viceformand for Den Nationale Folkekongres’ Stående Udvalg, producerer jern i sin have 1958. S. 35 Figur 36 Højovne bygget af masserne 1958. S. 36 Perspektiv: Mange slags jernværker. S. Figur 37 Et vognlæs råjern i Anhui 1958.

F. Teknologi, økonomi, geografi, politik s. 37-38

G. Forslag til videre læsning s. 39-40

Find og se kildeteksterne her: http://w2.ef.dk/teknologihistorie/index.asp?side=229

Se hans artikler på engelsk her med web version tryk menupunktet artikler og find relevante artikler ved at scrolle ned ad siden: http://www.staff.hum.ku.dk/dbwagner/

Læs også fx Vesten og plovfuren om hjulplovens eksplosive udbredelse i 1100-tallet, artikel, der bygger på Jørgen Elsøe Jensens epokegørende doktorafhandling november 2010, af Jane Benarroch i Weekendavisens sektion Ideer, 19.nov. 2010.

Forslag til arbejdsopgave:

1. Hvor finder man de forskellige malmtyper i naturen?

2. Hvordan laver man råjern om til de forskellige jernprodukter/jerntyper, hvad bruger man fra naturen til det?

3. Gør rede for og diskuter jernproduktion og miljøforringelse, miljøskader.

4. Gør rede for og diskuter jernudvikling i Kina i en økonomisk-kulturel sammenhæng. Hvilken betydning har den haft for befolkningen.

5. Sammenlign med Europa og diskuter ligheder og forskelle.

(S) erhvervsøkonomi, fysik, historie, kemi, samfundsfag og teknologi

Kinesiske miner

(Gym)

Forløb indsendt og kommenteret af Morten Deleuran Terkildsen mmdt@mail.dk

Kommentar:

Dette forløb skal give en kort introduktion til den kinesiske mineindustri og den udvikling, den har gennemgået siden den omfattende privatisering af dette marked blev gennemført. Vi ser nærmere på de privatejede TVE miner og sammenligner dem med de statsejede SOE miner med henblik på arbejderrettigheder og arbejdsforhold.

Tekster:

Steinfeld, Edward S.: Forging Reform In China: The fate of State-Owned Industry. Cambridge UniversityPress.,1998. Wright, Tim: “The Political Economy of Coal Mine Disasters in China “Your Rice Bowl or Your Life”. The ChinaQuartlerly, No. 179, Sep.2004., pp. 629-246 Saich, Tony: Governance and politics of China. Palgrave, N.Y., 2001. Wang, Shaoguang: 9. maj 2004, “Regulating Death at Coalmines: Changing Mode of Governance in China”, http://www.cuhk.edu.hk/gpa/wang_files/Publist.htm”, set 16. maj 2005.

Filmforslag: “Blind shaft” (mang jing) af Li Yang. (2003) For mere information om denne film se http://www.kino.com/blindshaft/

(S) erhvervsøkonomi og samfundsfag

Naturgeografi – Jorden og mennesket – Elevbog

(Gym) red. A. Lykke-Andersen, K-E. Christensen, T.P. Jensen, K. Stelzner og L.W. Olesen. Geografforlaget 2. udgave 1. oplag 2007. 355 s. + hjemmeside til bogen.

Grundbogen Naturgeografi - jorden og mennesket er tæt integreret med nettjenesten af samme navn, der hører under Gymnasieabonnement. Naturgeografi styrker elevernes selvstændige projektarbejde. En høj grad af visualisering benyttes til indlæring af informationer fra grundbogens tekster og figurer.

For hvert kapitel i grundbogen vil der på nettet være en række bidrag til at visualisere temaerne fx animationer, kommenterede videoer med links, ekstra figurer og billeder, supplerende læsning, opgaveeksempler, feltarbejdsopgaver, "mind maps" over problemstillinger i det pågældende kapitel samt kommentering af de bedste links. Eleverne kan fremover ved behandling af en række problemstillinger benytte kombinationer af oplysningerne i bog og på net. Naturgeografi dækker hele faget og kan benyttes til både til C-niveau, B-niveau - og samt som inspiration til almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb samt geografi i HF. Naturgeografi - jorden og mennesket tager afsæt i de naturvidenskabelige arbejdsmetoder og afspejler fagets seneste forskningsresultater. Forfattergruppen er forskere fra universiteterne, DMI, GEUS og Århus Amts Grundvandsafdeling m.fl.

Indholdsoversigt: henvisninger specielt med vægt på Kina

1. Kort - GIS og "remote sensing" s. 7-26. s. 9 Kortets historie; s. 11 1.7 Claudius Clavus verdenskort 1486; 1.9 Abraham Ortelius’ verdenskort 1595; s. 13-14 Kortprojektioner; s. 14-16 Koordinatsystemer; s. 17-23 Produktion af kort - flyfoto og satellitbilleder.

2. Jordens og livets historie s. 27-62. s. 30-31 fig. 2.1 Oversigt over Jordens og livets udvikling; s. 41 fig. 2.10 Jordens geografi i Palæozoikum – bemærk Kinas placering; sammenlign med s. 47 fig. 2.18 Jordens geografi i Mesozoikum og Kænozoikum, hvor Indien flytter sig; s. 51-53 Jordens og livets udvikling i Kænozoikum 65-0 mio. år, hvor Indien presser Himalaya bjergkæden op; s. 58-61 Kvartær: de seneste 1,8 mio. år bl.a. Homo Erectus 400.000 f.v.t. i Beijing.

3. Pladetektonik - Jordens opbygning og udvikling s. 63-102. s. 65 Kontinentskorpen 80 km. under Himalaya; s. 66 fig. 3.3 Jordens litosfæreplader og beliggenheden af pladegrænser; s. 67-68 fig 3.5 Jordskorpens udformning; s. 68-74 Jordskælv; s. 84-88 Pladetektonik; s. 88-91 Opbrydning af kontinenter.s. 92-97 Bjergarter og mineraler.

4. Landskabet – Danske landskaber, kyster mm. s. 103-144.

5. Klima- klimaændringerne s. 145-184. s. 147 fig. 5.2 Atmosfæren; s. 152 fig. 5.10 Jordens bane omkring solen; s. 154-157 Atmosfærens cirkulation; s. 157-171 Klimazoner; s. 172-174 Kulstoffets kredsløb; s. 174-177 Istider; s. 177-178 Klimaet i Holocæn; s. 180-184 Jordens klimavariationer.

6. Havet – havstrømme s. 185-198.

7. Vand - kredsløbet: vand, kulstof og kvælstof s. 199-216. s. 200 fig. 7.1 Områder på jorden med vandmangel.

8. Ressourcer - mineralske- og olieressourcer s. 217-240. s. 220 Dannelse af olie og gas; s. 227 fig. 8.15 Påviste oliereserver i 2004; s. 227-230 Kul; s. 232-236 Metalliske råstoffer.

9. Energi - forbrug, produktion og teknologi s. 241-256. s. 242 fig. 9.1 Regionale forskelle i energiforbrug; s. 245 Kerneenergi; s. 247 Vandkraft, Figur 9.15 og 9.16 Yangtzefloden; s. 249- 250 Vindenergi; s. 252 Bioenergi.

10. Erhverv – erhvervsudviklingen s. 257-292. s. 261-264 Erhvervsudviklingen internationalt; s. 264-268 Udviklingsteorier; s. 286-292 Rige og fattige lande.

11. Befolkning i en globaliseret verden s. 293-318. s. 294 fig. 11.1 Jordens befolkningsvækst; s. 296-300 Demografi – fra beskrivelse til forklaring; s. 305-309 Befolkningspolitik; s. 309-318 Migration (egl. vandring).

12. Byer og urbanisering s. 319-338. s. 320-323 Byer og urbanisering; s. 328-329 Hvad er det specifikt bymæssige? S. 335 fig. 12.24 Bymodeller for byer i den tredje verden; s. 336-338 Urbanisering i udviklingslandene.

13. Planlægning og udvikling i Danmark s. 339-348.

14. Stikord og billedtekster s. 349-355. Scroll ned ad siden og læs anmeldelser her: http://www.geografforlaget.dk/butik/undervisning.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4300 Se orientering om net-hjemmesiden: http://www.geografforlaget.dk/go-net/gymnasiet.aspx

Oprindelige folk

Tag udgangspunkt i Taiwan Review, vol 60, no. 8 August 2010 http://taiwanreview.nat.gov.tw Dette nummer handler især om Indigenous People/oprindelige folk I Taiwan, deres kunst, kultur og integrationsmuligheder osv.

Brug oplysningerne til at sammenligne med og diskutere andre nationers holdninger og integration af deres oprindelige folkeslag, fx Danmark og Grønlands inuitter, USA's indianere, aborigines i Australien. Læs artiklerne her: http://taiwanreview.nat.gov.tw/lp.asp?CtNode=1337&CtUnit=117&BaseDSD=12&htx_Vol=60.08&htx_volumnTitle=Vol.60%20No.8%20August%202010

Xplore Geografi, samt Natur og Teknik

Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s. Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige.

Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128.

Tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig "Æblet", "Kommunikation" og "Cyklus". Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. Find selv kinesiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, fysik og kemi

Xplore serien Geografi 7 - elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s. Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her: http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=5338

De 3 fællesemner i bogen er: "Jordens vejr", "Det er bare vand" og "Den livgivende jord". De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.

Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5351 Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: • En motiverende indledning med målbeskrivelse • En central fordybelsesdel med det faglige stof • En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering De syv kapitler i Xplore Biologi 7 og her med Kinarelevante forslag og evt. links:

1. Dyrenes verden s. 4-27. Vælg nogle af Kinas dyr, fx panda, og find ud af deres livsbetingelser. Se Elevartikel (7.-9. klasse) fra 2003 om dyreliv i Kina: http://www.naesby-skole.odense.dk/Infoweb/Aviser/visnyhed_ekstern.asp?AvisID=98&ID=391

2. Jordens vejr s. 28-45. Undersøg Kinas klimazoner og plantebælter.

3. Forandringer i kroppen s. 46-59

4. Seje planter med stærke rødder s. 60-73. Undersøg bambus og dens rolle i kinesisk kultur, se fx her: http://www.pemo-bambus.dk/files/pemo_A2.pdf

5. Tiltrækning i naturen s. 74-87. Hvordan formerer bambus sig?

6. Det er bare vand s. 88-107. Undersøg betingelserne i Yangze-floden i Centralkina.

7. Den livgivende jord s. 108-127. Undersøg betingelserne for risdyrkning i Kina, læs På sporet af den første risbonde her: http://videnskab.dk/composite-2067.htm Stikord s. 128. (S) biologi

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen.

Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49.

Find kinesiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi og teknologi

Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære.

Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find kinesiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi og teknologi

Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere. Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering.

Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Kina på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi

Tilbage til forsiden: KinaPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: KinaPortalen/Fag

Over til KinaPortalen/Opslagstavle