IndiensPortalens Fag/Datalogi og info-teknologi

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Gå til: navigation, Søg

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle


Velkommen til Datalogi og informationsteknologi på IndiensPortalen![redigér]

På disse sider i IndiensPortalen kan du læse om data- og informationsteknologis historie i Indien og indiske dataloger. Du får også en oversigt over data- og informationsteknologiske emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Data- og informationsteknologis historie i Indien[redigér]

Computer Science Research in India: Prof. Krithi Ramamritham's historiske oversigt (artikel fra 1995): http://www.fas.org/nuke/guide/india/agency/krithi2.html


Indiske dataloger[redigér]

Ramamritham, Prof. Krithi: Dept. of Computer Science, LGRC, Campus Box 34610, University of Massachusetts (1996).


Data- og informationsteknologiske emner[redigér]

Emnerne står mest i alfabetisk rækkefølge


På denne hjemmeside fra Simon Fraser Universitet i Canada får du adgang til en række resumeer af artikler med indiske forfattere. Scroll ned ad siden og find det emne, der interesserer dig: http://www.cs.sfu.ca/research/publications/techreports/


Computer kompleksitet - læs nogle nøgleord om emnet på professor Sanjay Jains hjemmeside: http://www.comp.nus.edu.sg/~sanjay/


Du får en historisk detaljeret gennemgang af The Development of the C Language og en litteraturliste med indiske bidragydere. The C programming language was devised in the early 1970s as a system implementation language for the nascent Unix operating system. Derived from the typeless language BCPL, it evolved a type structure; created on a tiny machine as a tool to improve a meager programming environment, it has become one of the dominant languages of today. This paper studies its evolution: http://cm.bell-labs.com/cm/cs/who/dmr/chist.html


International School of Photonics at Cochin University of Science and Technology i delstaten Kerala har en flot hjemmeside. Se her, hvad de indiske studerende får af hjælpemidler til data- og informationsteknologi: Optical communication resources, find det, du har brug for: http://www.photonics.cusat.edu/links_optical_communications.html


Pethuru (Peter) Raj’s homepage - C language Web Resources giver links: http://www.peterindia.net/CLinks.html


Proceedings - Mathematical Sciences, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/mathsci/index.html Vælg Current issue, Special issues eller se oversigten Back issues fra 1978 til 1999 og vælg, hvilket år og nummer du vil se nærmere på. Artiklerne hurtigt på pdf fil i 29% størrelse- husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Current Science bliver udgivet af Indian Academy of Science. Current Science har denne forside: http://cs-test.ias.ac.in/cs/index.php Arkivet har denne forside, der tydeligt angiver årgang: http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/volumes.php Måske kommer artiklen på pdf fil i 29% størrelse- husk at forstørre den, så du kan læse artiklen. http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/volindex.html vol. 37 er fra 1968, vol 60 er fra 1991, vol. 70 fra 1996, vol. 75 fra 1998 http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/60/vol60contents.html http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/75/vol75contents.html Når du har valgt volumn, skal du scrolle ned ad siden og finde artiklen og bede om en pdf udgave, vil det måske tage lang tid at oploade den (18 minutter, hvor jeg lavede andre ting på pc'en, og så pludselig var den flotte artikel der!).


13. dec. 2017 TDC outsourcer den interne support og drift af en række it-løsninger til det indiske selskab Tata Comsultancy. Den femårige aftale betyder, at 65 medarbejdere skifter fra den danske koncern til den indiske.


Information Technology Portal[redigér]

Pethuru (Peter) Raj’s homepage – Information Technology Portal, kig ind og se, om der lige er det, du har brug for: http://www.peterindia.net/index.html


IT-ordbog[redigér]

Her har du adgang til en IT-ordbog: http://www.netlingo.com/inframes.cfm


Hacking[redigér]

Indien vil over de næste fem år uddanne op til 500.000 computerspecialister til at bekæmpe angreb i cyberspace. Indiske sikkerhedsorganer siger, at trusler i cyberspace i dag udgør den vigtigste trussel mod den nationale sikkerhed, da landets datanetværk ofte udsættes for angreb fra både sabotører i Indien og fra rivaler i udlandet. Hackere retter ofte angreb mod indiske ambassader i udlandet og har også brudt ind i indiske erhvervslederes computere for at hente fortrolige oplysninger. (dpa 17. oktober 2012).


Kemiske horisonter[redigér]

Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. Og Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s. Find indiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler: http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx Til bøgerne er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Herunder ses listen med det datalogiske emne. Ray tracing og computergrafik (fysik, matematik, datalogi og historie) DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygn. 101A, 2800 Kgs. Lyngby, tlf 45 25 10 21 dtu@dtu.dk Se Almen studieforberedelse med kapiteloverskrifter (S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag


Kryptovaluta[redigér]

Indiens finansminister Arun Jaitley erklærede kryptovalutaer illegale og fastslog i et skarpt angreb mod det webbaserede, lukkede finanssystem, at regeringen vil kæmpe imod dem med alle midler fra februar 2018. Indien har også meldt sig som bannerfører for de regeringer og nationalbanker, der vil kæmpe for at holde bitcoin og de mere end 1.300 andre kryptovalutaer væk fra de nationale økonomier. Han sagde, at Indien er åben overfor at benyttte blockchain-teknologien. Regerigen arbejder proaktivt på at bruge denne underliggende teknologi bag kryptovaluta-fænomenet som et element i skabelsen af en digital økonomi og et stort set pengeløst samfund. Men allerede før jul advarede Jaitley indiske investorer mod at sætte deres penge i de virtuelle valutaer, som han sammenlignede med pyramidespil. Skattevæsenet er nu pudset på tusindvis af aktive handlere, efter at der over en 17 måneders periode er blevet registreret handler for i omegnen af 23 mia. kr.

Det pengeløse samfund er en af de visioner, Modi-regeringen har lanceret og forsøger at forfølge. Blandt andet ved at fremme digitale finansielle instrumenter, sikre alle brogere en virtuel identitet, e-postkasser og bankkonti, som selv de fattige i landsbyerne kan bruge. Men de ukontrollable kryptovalutaer indgår ikke i det program. (Artikel af Jan Lund i JP Global s. 10 6. februar 2018).


Kunstig intelligens[redigér]

Pethuru (Peter) Raj’s homepage - Om artificial intelligence: http://www.peterindia.net/AILinks.html

Neural networks - Pethuru (Peter) Raj’s homepage: http://www.peterindia.net/NeuralNetworks.html


Matematiske horisonter[redigér]

Den gyldne tidsaler for hinduerne og araberne. Artikel af Af: Vagn Lundsgaard Hansen, professor, DTU Matematik fra 2009. Matematikkens historie: De indiske bidrag til matematikken fik først virkelig betydning i Europa, da islamiske lærde sammenfattede dem med de græske bidrag. http://videnskab.dk/kultur-samfund/den-gyldne-tidsalder-hinduerne-og-araberne

Matematiske horisonter er skrevet af forskere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet. Bogen er foræret til elever og lærere på landets gymnasier og tekniske skoler. Bogen er en matematikbog og viser med moderne eksempler og opgaver, hvor vigtig matematik er i samfundet og i vores hverdag. Indholdsoversigt: Matematik i støbeskeen 1 s. 8 Evolutionens matematik s. 22 Matematik i støbeskeen 2 s. 36 Matematik i Indien indtil 1500-tallet s. 37-41 Brand! s. 50 Hvordan virker en colaautomat? s. 62 Wavelets s. 80 Europæisk matematik fra renæssancen til 1900-tallet s. 88 Da de hemmelige koder blev offentlige s. 104 Matematik i medicinudviklingen s. 114 Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? s. 132 Kvinder og matematik s. 140 Matematik i det tyvende århundrede s. 154 Fejlrettende koder s. 162 Øl og fladskærme s. 174 Matematkken i computerens verden s. 188 Operationsanalyse - the sciende of the better s. 202 Logik, computere og kunstig intelligens s. 218 Matematisk modellering af klima og energi s. 234 Mission til Mars s. 246 Når matematikken tager form s. 268 Omsæt eksempler i kapitlerne til Indien. http://www.imm.dtu.dk/Om_IMM/Informationsmateriale/MatematiskeHorisonter.aspx Du kan downloade hele bogen her (ca. 11 MB). http://www.imm.dtu.dk/Nyheder/Nyheder_IMM.aspx?guid=%7B06733555-15D9-4BAE-872C-83B520DA919F%7D (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, matematik.


Natural language processing[redigér]

Natural language processing - fra Pethuru (Peter) Raj’s homepage: http://www.peterindia.net/NaturalLanguageProcessing.html



Pattern recognition[redigér]

Pattern recognition - fra Pethuru (Peter) Raj’s homepage: http://www.peterindia.net/PatternRecognition.html


Skak[redigér]

6. november 2013 og 10 skakpartier frem blev det afgjort, at verdensmesteren 2012 Viswanathan Anand tabte verdensmesterskabet, vinder 2013 blev den 22 år gamle nordmand Magnus Carlsen, efter 10. parti hvor der stod 6,5 til Carlsen mod 3,5 til Anand. Anand vandt ikke et eneste parti.

Men Anand er 5 gange blevet Skakverdensmester, i årene 2000, 2007, 2008, 2010, 2012. Anand has won the World Chess Championship five times. Viswanathan (Vishy) Anand. Læs i danske aviser, fx Weekend Avisen Kultur no. 44, 2008. Læs på engelsk om hans sejr i Tyskland den 29. Okt 2008 http://www.newstrackindia.com/newsdetails/32628 Og på den amerikanske skak føderations hjemmeside: http://main.uschess.org/content/view/8850/477/

Skakspillets historie

Skak er et tidsfordriv med ældgamle aner, som har inspireret vore dages kunstnere til både film og musicals. Men brikkernes fremrykning på brættet kan også ses som en fredelig måde at udkæmpe krige på.

Den mest almindelige antagelse er, at spillet opstod i Indien, hvor det kaldtes Chaturanga, og at tidspunktet for dets opdukken er det 6. århundrede f.Kr. Den indiske forgænger blev spillet af fire spillere med hver deres brikker: elefanter, riddere, vogne eller både samt fodsoldater og en konge. Spillet drejede sig oprindelig om krigsførelse.

Ifølge en anden teori med en del prominente tilhængere har spillet udviklet sig i Kina fra det lignende spil Xiangqi (eller i det mindste en forgænger til dette spil), som har eksisteret i Kina siden det 2. århundrede f.Kr.

Under alle omstændigheder fulgte skakspillets udbredelse handelsvejene, og der opstod undervejs en lang række lokale varianter af spillet. Mod øst og nord nåede det efterhånden helt til Japan og i vestlig retning nåede det først til Iran, hvor dets terminologi blev oversat til persisk, hvilket blandt andet ændrede spillets navn til chatrang.

Man mener, det kom til Persien omkring år 500 e.v.t. Ordet skak stammer nemlig fra det persiske ord for konge, shah, og ”skakmat” betyder helt enkelt, at kongen er død. Fra Iran overførtes det til den islamiske verden, hvilket især tog fart efter den muslimske erobring af Iran i 650. Det introduceres i Spanien af maurerne, som allerede vandt fodfæste der i 711, men man regner almindeligvis med, at spillet først nåede frem til Spanien i det 10. århundrede.

Brugte terninger

Brættets 64 felter var delt op i fire sektioner. Hvordan brikkerne skulle flyttes, blev afgjort ved hjælp af terninger. Nogle forskere mener, at spillets fire dele modsvarer opstillingen i Alexander den Stores hær ved slag mod indiske og persiske konger. Grækerne spillede et andet brætspil, som i modsætning til det indiske helt og holdent byggede på strategisk tankegang og taktik. Det kan have været i mødet mellem disse to spil, at spillerne holdt op med at satse på heldet, droppede terningerne og satsede på deres egen evne til at overliste modstanderen. Hvordan det end gik til, er det tydeligt, at et parti skak på mange måder symboliserer et feltslag mellem soldater, altså en fredelig måde at udkæmpe krige på. Fra Persien bredte det populære spil sig østpå til Kina og Japan. Mod vest, til Europa, gik vejen gennem Rusland og Byzans, men frem for alt via arabernes ekspansion til Sicilien og Sydspanien i 700-tallet. Den skandinaviske befolkning kom også tidligt i kontakt med skakspillet. Vikingerne tog ikke kun sølvmønter med hjem fra deres togter til Byzans og det arabiske kalifat, men også skakbrikker. I et gammelt islandsk håndskrift fortælles det, at den danske kong Knud den Store spillede skak i år 1027.

Som spil besidder skak en overvældende kompleksitet. Claude Shannon, der er en af fadderne til området informationsteori, anslog spillets såkaldte spille-træ kompleksitet til 10120 (et senere estimat er 10123). Antallet af lovlige stillinger i skakspillet anslås at udgøre mellem 1043 og 1050. Disse tal kan sammenlignes med antallet af atomer i universet, som estimeres til mellem 4*1078 og 6*1079. Rundt om i verden spilles der spil, som har en vis lighed med skak, som f.eks. Xiangqi (i Kina), Shogi (i Japan) og Janggi (i Korea).

Tekst mest hentet fra Sara Gribergs artikel i alt om Historie http://www.altomhistorie.dk/artikler/skakkens-historie/ og https://da.wikipedia.org/wiki/Skak.

(S) datalogi, historie, matematik og samfunds-og kulturfag


SPAM[redigér]

Læs her om verdens værste SPAM-land i 2012, Indien med 16, 1%, læs artiklen af Karim Petersen her: http://www.comon.dk/art/221202/indien-er-verdens-vaerste-spam-land


Theoretical computer science[redigér]

Pethuru (Peter) Raj’s homepage - med mange emner og links: http://www.peterindia.net/TCSPage.html

Pethuru (Peter) Raj’s homepage - matematik med mange gode links: http://www.peterindia.net/MathematicsLinks.html


Andre bøger af interesse for datalogi og info-teknologi[redigér]

FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Undervisningsforslag i data- og informationsteknologi[redigér]

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. På denne side vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk data- og informationsteknologi. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk datalogi eller indiske dataloger er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke sende billeder eller længere tekstuddrag.

Matematiske horisonter[redigér]

Den gyldne tidsaler for hinduerne og araberne. Artikel af Af: Vagn Lundsgaard Hansen, professor, DTU Matematik fra 2009. Matematikkens histoire: De indiske bidrag til matematikken fik først virkelig betydning i Europa, da islamiske lærde sammenfattede dem med de græske bidrag. http://videnskab.dk/kultur-samfund/den-gyldne-tidsalder-hinduerne-og-araberne


Matematiske horisonter er skrevet af forskere og studerende på Danmarks Tekniske Universitet. Bogen er foræret til elever og lærere på landets gymnasier og tekniske skoler. Bogen er en matematikbog og viser med moderne eksempler og opgaver, hvor vigtig matematik er i samfundet og i vores hverdag. Indholdsoversigt: Matematik i støbeskeen 1 s. 8 Evolutionens matematik s. 22 Matematik i støbeskeen 2 s. 36 Matematik i Indien indtil 1500-tallet s. 37-41 Brand! s. 50 Hvordan virker en colaautomat? s. 62 Wavelets s. 80 Europæisk matematik fra renæssancen til 1900-tallet s. 88 Da de hemmelige koder blev offentlige s. 104 Matematik i medicinudviklingen s. 114 Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? s. 132 Kvinder og matematik s. 140 Matematik i det tyvende århundrede s. 154 Fejlrettende koder s. 162 Øl og fladskærme s. 174 Matematkken i computerens verden s. 188 Operationsanalyse - the sciende of the better s. 202 Logik, computere og kunstig intelligens s. 218 Matematisk modellering af klima og energi s. 234 Mission til Mars s. 246 Når matematikken tager form s. 268 Omsæt eksempler i kapitlerne til Indien. http://www.imm.dtu.dk/Om_IMM/Informationsmateriale/MatematiskeHorisonter.aspx Du kan downloade hele bogen her (ca. 11 MB). http://www.imm.dtu.dk/Nyheder/Nyheder_IMM.aspx?guid=%7B06733555-15D9-4BAE-872C-83B520DA919F%7D (S) Almen studieforberedelse og Tværfag og matematik.


Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle