Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Velkommen til dansk på IndiensPortalen!

Her kan du læse om indisk litteraturhistorie og få andre hjælpemidler til danskfaget. Du får også en eksempler på nogle danske forfattere, der har skrevet om Indien; samt udenlandske og indiske forfattere,hvis værker er oversat til dansk, samt undervisningsforslag.

Indisk litteraturhistorie

Verdens litteraturhistorie. Redaktion: Hans Hertel. 2. reviderede udgave. Gyldendal, 1994-1995. 7 bind, illustreret (nogle i farver). Læs om indisk litteratur i den periode, du er interesseret i: Bind 1. Oldtiden, Bind 2. Middelalderen, Bind 3. 1450-1720, Bind 4. 1720-1830, Bind 5. 1830-1914, Bind 6. 1914-45, Bind 7. 1945-93. Vær opmærksom på, at du kan bestille bogen/bøgerne på: http://bibliotek.dk

Denne korte oversigtsartikel på dansk fra Litteratursiden.dks temanummer om Indien (opdateret 2004) giver dig et overblik over indisk litteraturhistorie: http://www.litteratursiden.dk/sw2723.asp

Den engelske påvirkning af indisk litteratur skitseres kort på Litteratursiden.dk: http://www.litteratursiden.dk/sw2720.asp

Litteratursiden giver dig også oversigt over betydningsfulde indiske forfattere siden 1860 og en præsentation af de 'tre store gamle' Anand, Rao og Narayan: http://www.litteratursiden.dk/sw2722.asp

En kort introduktion til centrale titler fra indiske forfattere de sidste 30 år fx. Rushdie, Seth og Appachana: http://www.litteratursiden.dk/sw2721.asp

Litteraturens veje af Johannes Fibiger og Gerd Lütken. Systime 2012. 3. udgave. Flot illustreret. 588 s. En litteraturhistorisk fremstilling fra sagatiden til 2012 med fyldigt litteraturleksikon, analyseeksempler og mere end 200 farveillustrationer af billedkunst, skulptur, arkitektur og installationer fra de sidste 1000 års især europæiske historie. Opslagsværk og samlet fremstilling i ét greb. Litteraturens Veje viser Danmark og dansk litteratur som en del af en større verden og lægger derfor vægt på også at formidle idé- og verdenshistorie som en central reference for den danske. Umiddelbart Indiens-relevante sider i bogen er: 37, 503, 510, 520, 559. http://www.systime.dk/litteraturens-veje-4.html Sammenlign de litterære perioder med tilsvarende i Indien, Den klassiske periode, fra det 18. århundrede f.v.t. til 400-tallet e.v.t. Den middelalderlige periode, fra 500-tallet til 1800-tallet Den engelske påvirkning fra 1870’erne Læs her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/indisk-litteraturhistorie (S) almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst og dansk

History of Indian Literature. På denne hjemmeside Indiannetzone får du en kort oversigtsartikel og øverst adgang til artikler om mange perioder og emner indenfor indisk litteratur: http://www.indianetzone.com/2/history_indian_literature.htm Find selv billedkunst-paralleller. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst og dansk

Andre hjælpemidler til danskfaget

TV DR2 – 6 onsdage Imperiets sensommer (Indian Summers) - om England i Indien

1. Onsdag 30. sept. 2015, kl. 20.00-21.30 Engelsk dramaserie produceret 2015. 1932 Inderne drømmer om selvstændighed, men briterne har ingen planer om at rejse hjem. Det enorme land regeres af nogle få tusinde britiske embedsmænd. Hver sommer rejser den britiske herskende klasse og fester sommeren lang i byen Simla for foden af Himalaya for at slippe væk fra varmen. Men der er uro i Paradis, og samtidig har en gådefuld attentatmand forsøgt at myrde Ralph Whelan, vicekongens rådgiver. En journalist skaber nye problemer for Ralph, da han forsøger at finde frem til sandheden bag attentatforsøget.

2. Onsdag den 7. oktober 2015, 20:00-21.30

3 Onsdag den 14. oktober 2015, 20:00-21.30

4 Onsdag den 21. oktober 2015, 20:00-21.30

5 Onsdag den 28. oktober 2015, 20:00-21.30

6 Onsdag den 4. november 2015, 20:00-21.30

Græsborg, Anne Bornerup og Jørgensen, Mette Møller: Diskursanalyse i dansk – Sprog, magt og identitet. Systime og Dansklærerforeningens forlag 2014. Bog og iBog. Illustreret og med opgaver. 167 s.

Indholdsoversigt – kun overskrifterne: Indledning til læreren s. 6-7. Ord, der skaber, hvad de nævner – hvad er diskursanalyse? s. 8-11. Om diskursanalyse – introduktion til begreber s. 12-35. Hvornår kan man bruge diskursanalyse i dansk? s. 36-48. Diskursetik og spin: Har man ansvar for diskursen? s. 49-56. Temaafsnit s. 57-164 ( Temaafsnit: National identitet s. 57-86. Temaafsnit: Prostitutionsdebatten i Danmark s. 87-120. Temaafsnit: Sundhed og identitet s. 121-164). Litteraturliste s. 165, Stikordsregister s. 166, Billedliste s. 167.

https://shop.systime.dk/dk/forlag/dansklaererforenings-forlag-systime/diskursanalyse-i-dansk-sprog-magt-og-identitet-25344.html

FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Ny skriftlighed - en brugsbog af Marlene Ballebye, Sidse Selsing og Søren Drejer, Systime 2013. Bog og ibog. Illustreret og med opgaver i dansk og på tværs af fag. 89 s.

Denne bog præsenterer skriftlig progression gennem en række større og mindre skriveøvelser – lige til at tage frem og bruge i den daglige undervisning. Der er små kreative kom-i-gang-øvelser, skriv-om-øvelser og journalistiske småopgaver – også med levende billeder – og eleverne skal altid bruge deres faglighed for at løse opgaverne. Der er længere øvelser, der klæder eleverne på til de store skriftlige opgaver i gymnasiet og hf (SSO, SRP og AT-synopsis). Øvelserne er enkle og overskuelige og rigtig mange af dem er simpelthen sjove. Øvelserne er skrevet så de er henvendt direkte til eleverne. De fleste øvelser har en forankring i faget dansk, men bogen tilbyder også øvelser, der kan anvendes i andre fag. Ideen bag bogen er dels, at man lærer at skrive godt ved målrettede, trinvist opbyggede øvelser, dels at man lærer (bedre) af at skrive. Bogen tilgodeser på den måde det øgede fokus på udvikling af den generelle skrivekompetence – også i fag uden skriftlig dimension – den såkaldte ny skriftlighed. Indholdsoversigt: Forord 4-6. Teoretisk baggrund 7-9. 1. Danskfaglige skriveøvelser 10-47. 2. Øvelser i andre fag end dansk 48-67. 3. flerfaglige skriveøvelser 68-75. 4. skriveøvelser og AT, SRP, SSO 76-88. Billedliste 89. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/dansk/ny-skriftlighed-en-brugsbog.html (S) almen studieforberedelse og Tværfag

Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s. Bogen indeholder artikler af litteraturforskere. Redaktørernes introduktion s. 7-12 Svend Erik Larsen: Verdenslitteratur – Global vision som lokal læsemåde s. 13-23. Susan Bassnett: Oversættelse – Sprog på tværs af tid og rum s. 25-35. Indien nævnes s. 31-32. Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted – Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Indien eller indisk forfatter omtales s. 37-38, 39, 44. Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi – Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Indisk forfatter omtales s. 53, 56, 59, 62, 70. Tabish Khair: Før det postkoloniale – Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder. Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85. Vivian Liska og Thomas Nolden: Transregional regionalitet – Europa s. 97-106. Indisk forfatter omtales s. 103. Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127. Horace Engdahl. Kanonisering og verdenslitteratur – Nobel erfaringen s. 129-147. Indisk forfatter omtales s. 131-132, 140, 143-144. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker: http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/

Litterære klassiskere på FILM af Lisbet Borker, Kamma Haugan, Morten Henriksen, Lise Lense-Møller. Systime 2013. Bog og ibog. Illustreret og med romanuddrag. 160 s. Introduktion 5-8. Fra bogstav til billede s. 9-31 (Adaptation, Den filmiske fortælling, Den dramaturgiske værktøjskasse, Seks parametre). De nøgne træer s. 33-83 (Fra roman til film, Introduktion til filmen, Analyse af filmen, Romanuddrag med indledende kommentarer, Sekvensoversigt, Credits). Magnetisørens femte vinter s. 85-130 (Fra roman til film, Introduktion til filmen, Analyse af filmen, Romanuddrag med indledende kommentarer, Sekvensoversigt, Credits). Sorg-Agre s. 131-156 (Fra novelle til film, Introduktion til filmen, Analyse af filmen, Sekvensoversigt, Oversigt over novellens afsnit, Credits). Ordforklaringer s. 157-159. Billedliste s. 160. Forslag: Anvend bogen til at analysere indiske film og giv ideer til, hvordan noveller og romaner om Indien kunne filmatiseres. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/litteraere-film.html (S) Mediefag

Medier NU - massemedier og meningsdannelse af Rune Valentin Gregersen. Systime 2011. Bog, eBog og iBog. Rigt illustreret og med figur bokse. 183 s. MedierNU er en aktuel og appetitlig introduktion til medier, magt og politisk meningsdannelse. Bogen er rettet mod samfundsfag på A-niveau, men er interessant for alle, der ønsker en introduktion til emnet. MedierNU består af kernetekster og tematekster, hvor temateksterne eksemplificerer den teori, der bliver gennemgået i kerneteksterne. Bogen gennemgår fx teorier om meningsdannelse og mediesociologi. Med afsæt heri behandles mediernes historiske udvikling og nyeste tendenser i det danske mediebillede, fx reality-tv. Indhold: Det globale mediebillede, Teorier om medier og meningsdannelse, Nyhedsmediernes historie, Tendenser og brudflader i moderne dansk reality-tv, Medierne og demokrati, Medier i krig, Medierne og den politiske kommunikation, Medierne i valgkampe, Mediesociologi, Stikord s. 182-183. For at kunne sammenligne danske forhold med indiske se fx og læs indiske aviser under indiske medier. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Medier+Nu (S) Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Massemedier og meningsdannelse. Medier I dansk - selviscenesættelse - samfundsengagement af Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning. systime 2011. Undervisningsbog med mange illustrationer og opgaver. 176 s. Lægger op til et kreativt og kritisk arbejde med selvfremstilling og politisk engagement på tværs af tv, film, reklamer og internet. s. 73 Case Story - indsæt her fx lederen af den indiske anti-korruptions bevægelse Anna Hazare: Læs artikel om Korruption i Jyllands-Posten, Newton afdeling, økonomi 11.dec. 2011 s.8-10. Under bogens afsnit om dokumentarfilmtyper s. 105 Jørgen Leth og Lars von Trier: De fem benspænd. Læs mere om bogen her, også hvordan du skaffer din skole DVDer med filmene: http://www.systime.dk/medier-i-dansk.html (S) almen studieforberedelse og Tværfag under Massemedier og meningsdannelse, mediefag og samfundsfag.

Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation af Anna Maria Lassen. Systime 2012 bog og ibog. Illustreret og med modeller, figurer samt fine opgaver. 208 s. Bogen undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen. Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer. Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser. Indholdsoversigt: Forord 5, 1. Sprogets oprindelse 6-37. 2. Sproghandlinger og sprogspil (bl.a. Høflighed og Face-begrebet s. 59 f.) 38-66. 3. Kommunikation og medier 67-101. 4. Sprog og betydning 102-130. 5. Argumentation og retorik (bl.a. oversigt over retoriske stilfigurer s. 151-154) 131-165. 6. Sprog og psykologi bl.a. girafsprog og ulvesprog 166-191. 7. Arbejdstekster: Magtens sprog, Parforhold, Politiske sprogspil 192-202. Litteraturliste 202-204. Billedliste 205-206. Stikordsregister 207-208. http://www.systime.dk/sprog-i-brug-8.html Lav et hindi-sanskrit sprogtræ, se s. 36. Find selv eksempler på indiske sproghandlinger og kommunikation i bl.a. aviser tryk Indiske medier og bøger som fx Alvorlige mænd af Manu Joseph. Roman. Thanning og Appel 2011. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundskundskab

Falkenstjerne Dansk Litteratur bd. 3 fra Tom Kristensen til Nutiden (5. udgave). Af Mogens Bjerring-Hansen, Anders Bollerup, Laurits Gregersen og Peter Boile Nielsen. Forlaget SYSTIME 2013 (Bog) Illustreret, fin indholdsoversigt s. 5-7, noter med tekstoplysninger og ordforklaringer.s. 500-527. 528 s.

Bogen præsenterer en række af de væsentligste bidrag i kernestoffet i dansk litteratur og rummer desuden tekster, der kan indgå i et sproghistorisk forløb. I antologien er mange af grundpillerne i nyere dansk litteratur og kultur repræsenterede - Hans Kirk, Knud Sønderby, Hans Scherfig, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Peter Høeg, Michael Strunge for at nævne nogle få. Tekstsamlingen henvender sig til ungdomsuddannelser såvel som voksenuddannelser og videregående uddannelser, men også til den interesserede litteraturlæser i almindelighed. Denne 5. udgave rummer mange nye billeder og en række nye tekster af bl.a. Kjell Askildsen, Tor Ulven, Kerstin Ekman, Per Petterson og Kim Leine. http://www.systime.dk/falkenstjerne-bd-3.html

Sammenlign dansk litteratur i 1900-tallet og til nutiden med indisk og diskuter ligheder og forskelle.

Bøger og forfattere

Hvis du har navnet på en forfatter, der har skrevet om Indien, dansk eller en udenlandsk forfatter (tryk da søgeknappen 'International'), hvis værker er oversat til dansk, kan du finde flere værker af samme forfatter på denne adresse: http://bibliografi.dk/

Bibliotekernes fælles hjemmeside omfatter både folke- og forsknings-biblioteker og kan være et uvurderligt redskab for dig. Søg efter noget bestemt, eller find inspiration ved fx at søge 'indiske forfattere'. Hvis du vælger menupunktet "Flere links", får du links fra udlandet. Her kan du fx vælge Arkade om arkitektur osv. og skrive bynavnet Delhi. Så bliver du ført til Indiens hovedstad og egnen omkring den. Du har også mulighed for at komme i kontakt med en bibliotekar, der kan hjælpe, men prøv først selv: http://bibliotek.dk

Litteratursiden indeholder en liste over romaner om Indien med billede af bøgernes forside udgivet på dansk, se her: http://www.litteratursiden.dk/lister/indiske-romaner

Du kan få en oversigt over hjemmesiden Litteratur Nu’s anmeldelser af litteratur om Indien, skriv Indien i søgeboksen: http://www.litteraturnu.dk/

A

Adiga, Aravind: Den hvide tiger. Politikens Forlag 2008, 240 sider. Roman vandt Booker – prisen i 2008. Han har begået et mord, og mens han er på flugt fra myndighederne, vælger privatchaufføren Munna, alias Balram Halwai, alias Den Hvide Tiger at bruge nætterne på at maile til den kinesiske premierminister Wen Jiabao, der skal på statsbesøg i Indien. Det er Munnas intention at fortælle præsidenten sandheden om sit hjemland set fra hans synsvinkel. Og det er gennem hans e-mails til præsidenten, at vi lærer Munna og Indien at kende. Munna har formået at lægge afstand til sin fattige landsbybaggrund og etablere sig som iværksætter i it-centeret Bangalore. En social bevægelse, som stort set er umulig i Indien, hvor kastesystemet officielt er afskaffet, men reelt står ved magt. Læs fx her: http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/Den_hvide_tiger(9788756786812).aspx http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1289 http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hvide-tiger-af-aravind-adiga

Adolphsen, Günther: Indisk kalejdoskop - Indien i dag. Tiderne Skifter. 2004. - Om Indien præget af internettet og den nye middelklasse, samt traditioner og religion.

Anappara, Deepa: Djinn-patruljen på Lilla Linje. Politikens Forlag 2020. Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Der er ikke noget register, derfor har jeg givet afsnittene kp. nummer, så man nemmere kan orientere sig. Til Divya Anappara og Param, s. 5.

Et, s. 7-125 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. (Kapitlernes underafsnit står i parentes). Da Plim levede, var han en boss-mand med atten-tyve børn til at arbejde for sig, og han lagde næsten aldrig hånd på nogen af dem. s. 9-14.

Kp. 1 Jeg ser på vores hus med … s. 15-30 (… øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag, s. 15-23. s. 15 står hovedpersonen, drengens navn Jai. Far tager altid tidligt af sted på arbejde, mens jeg stadig sover, … s. 24-26. Da vi er kommet hjem igen, giver didi mig chai og en tvebak til morgenmad. s. 26-30). Kp. 2 Vores skole er låst … s. 31-40 (… inde bag en to meter høj mur med pigtråd foroven og en jernport med en dør, der er malet lilla. s. 31, Den næste krig mellem Indien og Pakistan, som ifølge nyhederne er nært forestående, er brudt ud i vores klasseværelse. s. 35-40). Kp. 3 Jeg går rundt i Bhut Bazaar og forestiller mig mit liv … s. 41-52 ( … som kriminel s. 41-42, Jeg drejer ind i gyden, der fører til vores basti, og hoster med hånden for munden. s. 42-52).Kp. 4 BAHADUR s. 53-59. Kp. 5 I aften er vores sidste aften … s. 61-72( … i bastien, siger mor. s. 61-66, Næste morgen er vi ved at komme for sent i skole og må løbe, så jeg får ikke snakket med Faiz om min detektividé. s. 66-72).Kp. 6 Vores første opgave som detektiver … s. 73-84 (… er at afhøre Omvir. s. 73-76, Faiz ved alt om Bhut Bazaar, fordi han tilbringer mere tid her end Pari og mig. s. 76-77, Vi kan ikke snakke med Omvir, for han er ikke hjemme. s. 77-78, Døren til Bahadurs hus står åben. s. 79-84).Kp. 7 Vi har tid nok, før … 85-97(… det bliver for mørkt til at gå i Bhut Bazaar og lede efter Hakim fra Hakim fjernsynsværksted. s. 85-88, Det var mørkt, da jeg når hjem til mig selv, men jeg er heldig: Mor og far er ikke kommet hjem endnu. s. 88-91, Næste morgen snakker vi om Omvir, mens vi går til skole gennem smoggen. s. 92-94, Omvirs klassekammerater ser ikke ret meget til ham, fordi han næsten aldrig er i skole. s. 95-97).Kp. 8 OMVIR s. 99-104. Kp. 9 Pari og jeg siger det ikke højt, men … s. 105-116(… vi har aldrig været længere væk end skolen på egen hånd. s. 105-110, Vi står af ved en metrostation, der ligner en veloplyst tunnel. s. 110-116).Kp. 10 Menneskemylderet på togstationen ser større ud … s. 117-125(… da vi går tilbage fra Børnestiftelsen. s. 117-125).

To, s. 127-271 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. Vi kalder hende Kryds-ki-Rani, men dengang hun var mor … s. 129-137.

Kp. 11 For tre uger siden var jeg bare skoleelev, men … s. 139-152(… nu er jeg detektiv og også tedreng. s. 139-142, Jeg slider og slæber. s. 142-144, Mindre end en time senere giver Duttaram mig tyve rupier og siger, at jeg skal smutte. s. 145-146, Omvirs mor sidder på dørtrinnet med sin bokserbaby på skødet og synger en sang for ham. s. 146-152).Kp. 12 Runu-didi og jeg laver lektier … s. 153-167( da Shanti-chachi banker på vores dør og signalerer med øjne og øjenbryn, at mor og far skal komme udenfor. s. 153-156, Næste eftermiddag ved Pari, Faiz og jeg en hel masse om Aanchal … s. 156-158, ”Are, hvorfor er du så langsom som Yakub-chachas langda hest?” s. 158-164, Derhjemme skifter jeg fra min skoleuniform, sætter mig på gulvet med min hindibog … s. 164-166).Kp. 13 Bastien er ved at miste sin form … s. 169-179(… i smoggen, da vi får fri fra skole næste dag. s. 169-174, Gyden foran Aanchals hus buer og bliver til hovedvejen … s. 175-176, Politimænd har politistationer, og detektiver har fancytheka-agtige steder … s. 176-179).Kp. 14 AANCHAL s. 181-188. Kp. 15 Jeg venter i en snørklet kø … s. 189-196(… på at komme på toilettet og vinker til Faiz … s. 189-190, På vej til skole skælder jeg Faiz ud. s. 190-192, Det er ikke engang en måned siden, at jeg blev detektiv, men jeg føler mig gammel og livsklog … s. 192-195, Anjay og hans bror er i færd med at hænge nyvaskede skjorter op på en tørresnor … s. 195-196).Kp. 16 Dagene går lige så hurtigt som timer, og … s. 197-204(… Aanchal kommer ikke tilbage, … s. 197-199, Da det ringer ud for sidste gang, råber Kirpal-sir gennem larmen, … s. 199-202, Lyden af sennepsfrø, der hviner i varm olie, vækker mig. s. 203-204).Kp. 17 Som en løve i bur traver Runu-didi … s. 205-212(… frem og tilbage hjemme hos os søndag morgen med hår, … s. 205-208, Engang ud på eftermiddagen rækker Duttaram mig en kedel, … s. 208-210, Næste morgen får jeg slet ikke mulighed for at fortælle Pari og Faiz … s. 210-212).Kp. 18 CHANDNI s. 213-216. Kp. 19 Hindu Samaj-demonstrationen er for … s. 217-225(… længst slut, men der er spor efter den overalt. s. 217-223, Nu er det juleferie. s. 223-225).Kp. 20 Første juledag er også … s. 227-237 (… den dag, hvor Hindu Samaj holder puja for at bede vores guder om at besejre det store onde i vores basti. s. 227-230, Efter pujaen, som er fremragende, for vi får kærnemælk … s. 231-234, Ved hovedvejen finder vi ud af fra autorickshaw-wallaher og sælgere, hvor politistationen ligger. s. 234-237).Kp.21 Det er årets sidste dag … s. 239-248( … og det er blevet mørkt, men far og mor er ikke kommet hjem endnu. s. 239-242, Den nat drømmer jeg om barneben og barnehænder, der hænger ud af blodige munde, … s. 242-245, Efter hi-fi-fruens opkald beslutter mor sig for, at hun bliver nødt til at tage på arbejde. s. 245-247, Senere på aftenen bliver jeg vækket af bank på døre og hyl og gråd. s. 247-248).Kp. 22 Far og Shanti-chachi går hen mod skrigene … s. 249-256( … for at finde ud af, om vi skal løbe væk fra bastien eller gemme os inde i vores hjem. s. 249-251, Vi lægger os ned for at sove … s. 252-253, Da vi spiser vores tvebak-morgenmad … s. 253-256).Kp. 23 Shanti-chachi er vores boss-dame søndag, men … s. 257-264 ( … hun er en elendig boss-dame. s. 257-259, Det er ikke engang eftermiddag endnu, og jeg ser to af mine nabo-chachier med Duttarams testand. s. 259-260, Shanti-chachi stiller mig tonsvis af spørgsmål på vej hen til skolen. s. 261-262, Når mor kommer hjem sent om aftenen, siger hun ikke et ord til mig eller Runu-didi. s. 262-264).Kp. 24 KABIR OG KHADIFA s. 265-271.

Tre, s. 273-359 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. Vi tror, at djinner flyttede ind i paladset omkring den tid, hvor vores sidste konger døde … s. 275-278.

Kp. 25 Skolen i det nye år er … s. 279-288(… ligesom skolen i det gamle år, men også værre på grund af prøverne. s. 279-280. ”Runu-didi sagde, at jeg skulle gå hjem alene,” siger jeg, da mor kommer tilbage. s. 281-283, Hele natten leder folk efter Runu-didi. s. 283-286. Ved midnatstid tynder det ud i menneske= mængden s. 287, Far kommer hjem alene og ryster på hovedet. s. 287-288).Kp. 26 Næste morgen tager vi hen på … s. 289-296(… politistationen … s. 289-292, Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at tjekke de hospitaler, far ikke kunne nå i aftes. s. 292-293, Mor og jeg traver samtlige gader i Bhut Bazaar tynde og spørger efter Runu-didi. s. 293-294, Vi leder og leder efter Runu-didi, i basaren og på lossepladsen … s. 295-296).Kp. 27 RUNU s. 297-305. Kp. 28 Far siger, vi skal på patrulje … s. 307-326( … så snart smoggen slipper lidt morgenlys ind i vores basti. s. 307-309, ”Hold kvinder og børn tilbage,” brøler en mandsstemme til vores patrulje. s. 309-313, Quarter siger til os, at han har tilkaldt politiet. s. 313-314, Dem, der bor ved addaen, siger, at der kun er én hatta-katta mand i nabolaget, og de viser os hans hus. s. 314-317, Politiet lægger Varun og hans kone i håndjern … s. 317-318, På lossepladsen udspørger politimændene igen Flaskefyrsten og klunserbørnene. s. 318-320, Vi venter og venter og venter, mig og far og mor. s. 320-322, Det er sidst på eftermiddagen, … s. 322-326).Kp. 29 Skraldet er et hav af … s. 327-338( … knitrende sort nu, undtagen der, hvor kulbål gløder orange. s. 327-338).Kp. 30 Hele vinteren har smoggen stjålet … s. 339-348( … farverne fra vores basti, … s. 339-341, Runu-didis veninder kommer på besøg hos os. s. 341-342, Da vores hus er tomt … s. 342-344, Næste dag vender gravemaskinerne tilbage til lossepladsen. s. 344-347, Mor kommer tidligt hjem. s. 347-348.Kp. 31 I dag er det præcis en måned siden, at Runu-didi … s. 349-359( … forsvandt. s. 349-352, Jeg siger til Pari, at jeg går hen på lossepladsen. s. 352-355, Jeg følger Pari hjem til hendes hus. s. 355-358, Vores hus er fyldt med onde drømme. s. 358-359.

EFTERSKRIFT s. 361-364. FORFATTERENS TAK s. 365-367.

Se den fine anmeldelse af Kathrine Tschemerinsky i Weekendavisen Bøger nr. 06, 12. februar 2021, s. 12. Se den fine anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten 13. februar 2021, Kultur s. 16.

https://www.politikensforlag.dk/djinn-patruljen-pa-lilla-linje/t-1/9788740059038

Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag.

Andersson, Per J. New Delhi-Boraas - Den utrolige historie om inderen som cyklede til kærligheden i Sverige. Roman. Gads Forlag 2014. Illustrationer s. 299-310. 310 s.

Pikej bliver født kasteløs og fattig i en landsby i det østlige Indien. Sædvanen tro tilkaldes en astrolog for at forudsige barnets fremtid: Han vil blive gift med en udenlandsk pige, som både er musikalsk, ejer jungle og er født i tyrens tegn. Profetien følger ham gennem livet, men sult, fattigdom og modgang får ham indimellem til at tvivle. Pikej kommer på kunstskole i New Delhi og tjener penge ved at tegne turisterne på Connaught Place. Da han en aften som sædvanlig står ved sit staffeli, kommer en ung, blond kvinde hen til ham. Lotta fra Borås. En betagende kærlighedshistorie begynder. Chancen for, at de to elskende får hinanden at se igen, når først Lotta er rejst hjem, er minimal. Men en dag i januar 1977, med længslen efter Lotta værkende i kroppen, begiver han sig af sted på en brugt cykel. Trods trængsler og tilbageslag tramper han stædigt mod vest. Mod Borås. En utrolig, men sand historie om kærlighedens styrke. Pikej og Lotta bor stadig i Borås, hvor hun er musiklærer, og han er tegnelærer.

Indholdsoversigt: Omslagets indersider viser et kort over turen.

1. Profetien s. 7-76 (Lige siden jeg blev født s. 9-11, Hans fulde navn er Jagat Ananda s. 13-16, Før Pikej begyndte i skolen s. 17-18, Lotta har ønsket sig at komme til Indien s. 19-20, Hans mor var den eneste s. 21-26, Kondh-folket og de andre stammer s. 27-33, Der er lavet masser af tv-serier s. 33-37, Boligen de flyttede til s. 38-43, Store og små myg summede s. 44-46, Blandt byens urørlige børn s. 47-49, Pikejs far trampede løs i pedalerne s. 50-53, Pikejs klasse fik tildelt en jordlod s. 54-59, Lottas længsel tog til s. 60-61, Indiens første premierminister s. 62-69, Hans eksamen i Chendipada s. 70-76).

2. Forvandlingen s. 77-89 (Sensommer, gærede nedfaldsfrugter s. 79-83, Da Lotta blev 18 s. 84-85, Da dagens sidste time var forbi s. 86-93, han begyndte at betale s. 94-103, Gæster fra Indiens Coffee House s. 104-109, Efter et sommerjob s. 110, Indien havde problemer s. 111-118, Lotta var ikke typen s. 119-120, De penge Pikej tjente s. 121-134, Han opsøgte en psykolog s. 135-137, Foråret 1975 var turbulent s. 138-144, Jeg tager til Østen s. 145-146, Det var en kold decembernat s. 147-148,Lottas mor havde sagt s. 149-150, Ved springvandet s. 152-159, Det var vinter i Delhi s. 160-162, Pikej og Lotta lå på bambusmåtten s. 163-171, I løbet af nætterne i Delhi s. 172-174, En dag tog Lotta så toget s. 175-177, Pikej vendte tilbage s. 178-181, Med sin kunst s. 182-184, Hvis der kom svenskere s. 185-187, Han var overbevist om s. 188-189).

3. Den lange rejse s. 191-269 (New Delhi-Panipat, Kurukshetra – Ludhiana – Amritsar (igen) – Kabul (endelig) s. 203-215, Kabul – Sheykhabad – Ghazni – Daman – Kandahar s. 215-218. Kandahar på et rygsækhotel s. 219-222, Kandahar s. 223-227, Delaram – Herat – Islam Qala s. 228-230, Islam Qala – Taybad – Farhadgerd – Mashad – Boynurd – Azadshahr – Sari s. 231-235, Sari – Amol – Teheran s. 236-238, Teheran – Qasvin s. 239-241, Qasvin – Zanjan – Tabriz s. 242-245, Tabriz – Marand – Dogubayazit – Erzerum – Ankara – Istanbul s. 246-252, Istanbul – Wien s. 253-256, Wien – Passau s. 257-260, Passau – München – Hamburg – Puttgarden - Rødby – København s. 262-265. Helsingborg – Göteborg – Borås s. 266-267, Han står i receptionen s. 268-269).

4. Hjemkomsten s. 271-298 (Lejligheden på Ulvens Gata s. 273-274, Der findes en mand s. 275-277, Han synes Sverige er et mærkeligt land s, 278-281, I løbet af sin første tid i Sverige s. 282-288, Gården i Kroksjöås s. 289-295, En bidende kold decembermorgen s. 279-278).

Forfatteren Per J. Andersson (f. 1962) er svensk journalist, en af grundlæggerne af rejsemagasinet Vagabond og forfatter til flere bøger om Indien. http://gad.dk/new-delhi-bor%C3%A5s

Du kan læse anmeldelser nederst på gad.dk siden om bogen.

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag (under Kampen for det gode liv), Billedkunst, Dansk, idræt og psykologi.

B

Bergstrand, Mikael: Delhis smukkeste hænder. Roman. Forlaget Modtryk 2012. 364 s. En desillusioneret midaldrende svensk mand tager til det eksotiske og anderledes Indien for at vende om på sit liv - Mødet med Indien bliver både overrumplende og humoristisk. Kapiteloversigt: 12. januar 2012 s 7-10. 12. januar 2009: 1. s 13-15. 2. s 16-22. 3. s 23-27. 4. s 28-34. 5. s 35-40. 6. s 41-44. 7. s 45-50. 8. s 51-54. 9. s 55-59. 10. s 60-65. 11. s 66-70. 12. s 71-74. 13. s 75-80. 14. s 81-85. 15. s 86-91. 16. s 92-96. 17. s 97-100. 18. s 101-104. 19. s 105-108. 20. s 109-115. 21. s. 166-120. 22. s 121-124. 23. s 125-130. 24. s 131-135. 25. s 136-140. 26. s 141-144. 27. s 145-150. 28. s 151-153. 29. s 154-159. 30. s 160-167. 31. s 168-174. 32. s 175-180. 33. s 181-188. 34. s 189-192. 35. s 193-199. 36. s 200-204. 37. s 205-208. 38. s 209-214. 39. s 215-220. 40. s 221-225. 41. s 226-230. 42. s 231-236. 43. s 237-240. 44. s 241-244. 45. s 245-248. 46. s 249-271. 50. s 272-274. 51. s 275-281. 52. s 282-287. 53. s 288-293. 54. s 294-299. 55. s 300-305. 56. s 306-310. 57. s 311-316. 58. s 317-321. 59. s. 322-326. 60. s 327-331. 61. s 332-336. 62. s 337-340. 63. s 341-344. 64. s 345-349. 65. s 350-353. 66. s 354-357. 12. januar 2010 s 361-364. http://www.modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788770537544 http://www.modtryk.dk/index.phtml?forfatterid=0247 Læs anmeldelse på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/delhis-smukkeste-haender-af-mikael-bergstrand

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet seksualitet.

Mikael Bergstrand: Tåge over Darjeeling Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp. Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19. Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199. Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268. Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Je g talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten: I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet. ... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.

Bergstrand, Mikael:YOGI I ØSTERLEN. Roman. Forlaget Modtryk 2015. Papirbog, e-bog og lydbog, 378 s.

Romanen er en fritstående fortsættelse af DELHIS SMUKKESTE HÆNDER og TÅGE OVER DARJEELING, som handler om Göran Borg og hans møde med Indien og ikke mindst om venskabet mellem Göran og den glade og optimistiske Yogi. Hvor de to første bøger i serien mest foregår i Indien, er vi i denne tredje og afsluttende bog om de to venner i Sverige i store dele af bogen. Göran (jeg-personen) drager til tilbage til Sverige efter at have deltaget i Yogis storslåede indiske bryllup. Göran er arbejdsløs og drikker for meget. Men så dukker Yogi overraskende op, og sammen begiver de sig til Pomonadalen i Østerlen. Yogi morer sig over de mærkværdige svenskere, deres traditioner og særheder, og han bliver snart mægtig populær takket være sit store hjerte og åbne sind. Huset, de bor i, fyldes af alle slags mennesker, og den lokale avis skriver begejstret om den karismatiske ¬indiske guru. Men ikke alle på egnen bryder sig om indisk visdom, tedrikning og yogasessioner.

Indholdsoversigt og relevante lokaliteter:

Kp. 1 s. 7-10 ’Look, sir! He is coming now! I Tamil Nadu i Sydindien. Kp. 2 s. 11-16 Efter den kaotiske start på brylluppet. Kp. 3 s. 17-23 Da Lakshmi Krishnamurti fik øje på sin kommende svigermor … Kp. 4 s. 24-28 Da Karin Arnell Torstensson, minkæreste … I Malmø i Sverige. Kp. 5 s. 29-33 Næste dag blev jeg vækket kl. 8.30 af energiske bankelyde på min dør. I Tamil Nadu. Kp. 6 s. 34-39 Jeg blev dybt rørt over Yogis tilbud. I Madurai, Tamil Nadu. Kp. 7 s. 40-44 Selvom mrs. Thakur holdt forbløffende lav profil under esten af sit besøg i Madurai … I Varanasi. Kp. 8 s. 45-50 Ved den tidlige morgenmad dagen efter mødtes vi atter med Erik (Pettersson) og hans svenske gruppe … Kp. 9 s.51-56 Fire timer senere sparkede Ganges gang i Yogis tarmsystem. Kp. 10 s. 57-62 Jeg er ikke blind for mine egne fejl, hverken de fysiske eller de psykiske. Kp. 11 s. 63-66 Der findes nok ikke noget andet sted i Indien, hvor grænsen mellem magi og armod er så flydende som i Varanasi. Kp. 12 s. 67-71 De danske og svenske turister var der allerede, da vi trådte ind i restauranten. Kp. 13 s. 72-76 ’Det her er verdens allerberømteste af alle berømte symboler på den paradisiske kærligheds kraft’. I Agra, Taj Mahal. Kp. 14 s. 77-83 Det, der udmærker en fortryllelse … I Delhis Sundar Nagar middelklassekvarter. Kp. 15 s. 84-88 ’Så tager I en dyb indånding og presser håndfladerne sammen’. I Malmø. Kp. 16 s. 89-94 Min mor hedder Ingrid Borg og er fireogfirs år gammel. Kp. 17 s. 95-99 Hun var en del af et større selskab … kp. 18 s. 100-103 Bullen på Storgata er mit stamværtshus. Kp. 19 s. 104-108 Først troede jeg, hun tog gas på mig. Kp. 20 s. 109-112 Selvfølgelig kan man tale om skæbnens ironi … Kp. 21 s. 113-119 Efter en sen brunch bestående af en mikroovnsoptøet lasagne … Kp. 22 s. 120-126 Den følgende morgen vågnede jeg klokken halv seks. Kp. 23 s. 127-132 ’Göran’, sagde jeg spagt. Kp. 24 s. 133-137 Et menneske, der afslutter et sms-spørgsmål med tre udråbstegn … Kp. 25 s. 138-142 Det kræver selvransagelse … Kp. 26 s. 143-149 Den såkaldte pause fra Karin forsøgte jeg at fylde ud … Kp. 27 s. 150-156 ’Jeg er her da for at se dig, selvfølgelig! … Kp. 28 s. 157-161 Dermed havde min ven (Yogi) fået en ny, typisk malmøsk yndlingsret … kp. 29 s. 162-166 Den dejlige forårsvarme så ud til at være forsvndet for en tid … Kp. 30 s. 167-173 Selvom Yogi i starten protesterede mod mit billede af mig selv som en elendig sælger ... Kp. 31 s. 174-179 Efter en hel del protester og en tog- og busrejse gennem det halve Skåne … I Østerlen. Kp. 32 s. 180-185 Selvom Yogi var helt klar over den fare … Kp. 33 s. 186-192 Og sådan gik det til, da Yogi ved hjælp af en smule hæderlig fusk … Kp. 34 s. 193-199 Selvom den næste dags havearbejde krævede sit … I Pomonadalen i Østerlen. Kp. 35 s. 200-206 ’Men hvad med mig? … Kp. 36 s. 207-213 Den næste morgen vågnede jeg til tonerne af indisk tempelmusik. Kp. 37 s. 214-219 Da Yogi fik at vide, at der var syv km. til Kivik … Kp. 38 s. 220-226 Da vi efter den dramatiske oplevelse med tyrene slog os ned … Kp. 39 s. 227-232 Det var Lisette, den grædende vandrerske, der dukkede op … Kp. 40 s. 233-240 En uge efter at Yogi havde forladt Pomonadalen … Kp. 41 s. 241-246 De tre følgende dage fik jeg … Kp. 42 s. 247-252 Nogle ville nok påstå, at jeg var alkoholiker … Kp. 43 s. 253-258 Efter kaffen gik vi i samlet trop gennem Pomonadalen ned til havet for at bade. Kp. 44 s. 259-263 Jeg ved ikke præcis, hvor længe jeg var væk … Kp. 45 s. 264-268 Max passede på ikke at komme til at blotte sig mere den eftermiddag. Kp. 46 s. 269-274 Med et usikkert smil trådte Jana ind ad døren. Kp. 47 s. 275-280 Mine børns besøg havde helbredende effekt … Kp. 48 s. 281-286 For gæsterne i Gugges have … Kp. 49 s. 287-292 Først næste eftermiddag, efter elleve timers søvn … Kp. 50 s. 293-298 Det der med at tilfredsstille forskellige individers forskellige behov … Kp. 51 s. 299- 304 Ingrid Persson var ikke blot en rutineret reporter. Kp. 52 s. 305-308 ’Han er en rigtig bedrøvelig figur, ham Evert,’ … Kp. 53 s. 309-316 Yogis store behov for at være til trøst … Kp. 54 s. 317-322 Selvom jeg havde særet så meget sammen med Yogi … Kp. 55 s. 323-326 Som indledning til en samtale … Kp. 56 s. 327-332 Opmuntret af såvel Greta Aske og Yogendra … Kp. 57 s. 333-337 Da mit raseri var klinget af … Kp. 58 s. 338-342 Dagen efter mit telefonopkald til Karin … Kp. 59 s. 343-347 Yogi reagerede lynhurtigt … Kp. 60 s. 348-351 Pontus var blevet fundet! Kp. 61 s. 352-358 Allerede klokken ni den følgende morgen … Kp. 62 s. 359-362 Karin A.T. tog sin forklædning af. Kp. 63 s. 363-367 Ved en af mine første sessioner som patient … TRE MÅNEDER SENERE s. 369-378 Af et indisk bryllup at være var det yderst spartansk. I Delhi.

Liste over de vigtigste personer:

Göran/Gora Borg - jeg-personen, 54 år, arbejdsløs journalist og drikker for meget. Er medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Yogi og hr. Krishnamurti. Skilt fra Mia, som han har børnene Linda og John Alexander. Yogi/Yogendra Singh Thakur - tekstileksportør fra Delhi og medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Göran og hr. Krishnamurti. Alice – Hannas mor. Ann-Margrete – job- og livscoach i Malmø. Bengt Torstensson – Karins lillebror fra Uddevalla og ingeniør. Berit – narkosesygeplejerske på Jönköping Hospital. Conny – mand i sauna. Erik Pettersson – Rejseleder og Görans barndomsven. Evert Andersson – sur landmand, der blev skilt fra Birgitte for mange år siden. Gert-Inge – Ingrid Borgs 79-årige kæreste. Greta Ask – rengøringsdame i Gert-Inges hus i Pomonadalen og søster til Evert Andersson. Gugge – ældre dame, der bor i kunstnerbindingsværksgård i Rörum. Hanna – lægestuderende fra Uppsala og kæreste med Görans søn John. Ingrid Borg – Görans 84 år gamle mor. Jana – roma-harmonikaspiller fra Rumænien. John Alexander Borg – Görans søn, der læser til læge og er kæreste med Hanna. Karin Arnell Torstensson (KAT) – er kognitiv adfærdsterapeut, fraskilt og har søn og barnebarn. Keeran – autorickshawfører og fætter til brudgommen Yogi. Lakshmi Krishnamurti – fra Tamil Nadu bliver gift med Yogi fra Delhi. Lavanya – mrs. Thakurs tjenestepige i Delhi. Linda Borg – Görans 21 årige datter. Lisette – på vandretur i Østerlen med kæresten Markus. Madam Mistry - hendes navn er et lokalt familienavn. Hun er spåkone. Martin – Hannas far. Max Ranstad – rationaliseringskonsulent og gift med Mia. Mia – Görans ekskone. Fysioterapeut og har et helsecenter med 2 andre. Gift nu med Max. Neepa – Yogis yngre søster. Shanker – kok hos mrs. Thakur i Delhi. Trine - leder af den danske rejsegruppe i Varanasi, som svenske Erik hænger ved.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771464078

Anmeldelser: Romanen er yderst velskrevet og meget levende. Specielt indiske Yogi er en helt fantastisk figur, hans ro og visdom lægger en herlig humoristisk linje, og giver den udviklende historie et skønt medspil... Så er du til en anderledes udviklingsroman, iblandet lidt feelgood og en stor portion humor, ja så er dette afgjort en roman, du ikke kan komme udenom. Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★

... en rigtig hyggebog om menneskelig udvikling... Politiken

Bergstrands lune humor og evne til kærligt at udstille både svenske vatnisser og gakkede indiske guruer går igen i dette tredje bind om den kedelige Göran Berg, som leder efter lidt farve. Litteratursiden.dk

Hyggeligt, lunt og sjovt som i de to første bind. Bogblogger.dk

Bergstrands bøger om Göran og Yogi er fornøjelig læsning... Sproget er humoristisk og letlæseligt, og det er svært ikke at sidde og klukke af grin når man læser bogen. Lektørudtalelse

Se biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.

Bhattacharya, Nalinaksha: Kjærlighet og fotball. Aschehoug, Oslo 1993 - 190 s. - Roman, der giver et indblik i at være ung kvinde i Calcutta i nutiden.

Boo, Kathrine: Bag det evigt smukke. Reportagebog. Gads Forlag 2012. På bogens hjemmeside kan man også trykke på film og se et par klip fra slumbyen. 297 s. Asha er dronning af slummen, teenageren Abdul lever af at videresælge de riges affald – og sammen er de to af hovedpersonerne i en sand og inspirerende historie fra et af Indiens utallige slumkvarterer. Bag det evigt smukke illustrerer, hvordan ambitioner og håb for fremtiden kan blomstre i selv de mest udpinte, mudrede og stinkende omgivelser – og om, hvor galt det kan gå, når tragedien rammer. Indholdsoversigt: Prolog: Mellem roser, 17. juli, 2008, Mumbai, 9-24. Del 1: Underborgere 25-99. Annawadi 27-41. Asha 42-52. Sunil 58-78. Manju 79-99. Del II: Om det at brænde 101-169. Spøgelseshuset 103-116. Hullet, hun kaldte et vindue 117-132. Hidsighedsanfaldet 133-152. Mesteren 153-169. Del III: Lidt vildskab 171-214. Marquee-effekten 173-190. Papegøjer fanges og sælges 191-205. En god nats søvn 206-214. Del IV: Opad og væk 215-288. Ni nætter med dans 217-230. Noget skinnende 231-241. Retssagen 242-255. Is 256-264. sort og hvidt 265-276. En skole, et hospital, en cricketbane 277-288. Forfatterens efterskrift 289-297. Forfatterens tak 298-299. Om forfatteren 300. http://gad.dk/Bag%20det%20evigt%20smukke Hjemmesiden har også uddrag af de fine anmeldelser. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby Mumbai og samfundsfag

Botton, Alain de: Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for, at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende), at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer. Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme.

Indholdsfortegnelse – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

Kp. I Visdom uden doktrin s. 9-19 (5). Kp. II Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 (6) ii. Undskyldninger s. 53-57 (3) iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 (5)). Kp. III Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 (8) ii. En moralsk atmosfære 86-90 (3) iii. Rollemodeller s. 91-97 (5)). Kp. IV Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 (7) ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 (6) iii. Åndelige øvelser s. 142-158 (3) iv. Undervisning i visdom s. 159-162). Kp. V Ømhed s. 165-177 (4). Kp. VI Pessimisme s. 179-193 (7). Kp. VII Perspektiv s. 195-202 (3). Kp. VIII Kunst s. 204-245 (11). Kp. IX Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. (4)). Kp. X Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 (6) ii Auguste Comte s. 300-309 (3) iii Konklusion s. 310-312 (3)). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. Indeks s. 316-318.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag

Brøndsted, Katrine: Bollywoodfilm - En introduktion. Forlaget Alt i Ord 2012. Illustreret. 178 s. Bollywoodfilm - en introduktion er den første bog om bollywoodfilm på dansk. Den er en blid introduktion, en guide samt en kærlighedserklæring til indisk film og især til bollywoodfilm. Bogen her beskriver blandt andet den særlige masala-genre og giver et indblik i en unik underholdningsindustri fyldt med dansescener, økonomisk kaos, nepotisme, genialiteter og skamløs kopiering. Velkommen til Bollywood. Indhold a-b, Introduktion 1-3, kp.1Bollywoodfilm over hele kloden 5- 8, kp.2 En knivspids masala 9-17, kp.3 Sang og dans sælger 19-23, kp.4 Far er ikke vred, far er skuffet - familie, tradition og lårkort nederdel 25-31, kp.5 Fjender og fædreland 33-36, kp.6 Kys, spedalskhed, censur og religion 37-47, kp. 7 Genrekonventioner - pladderromantiske eskapismefilm og suspension of disbelief 49-58, kp.8 Det gør ondt i virkeligheden 59-62, kp.9 Regionale forskelle og sydindisk vanvid 63-66, kp.10 Hindifilmens udvikling 67-70, kp.11 De indiske indier - parallelle film 71-74, kp.12 Økonomisk kaos og bandlysninger 75-81, kp.13 Helte og heltinder 83-95, kp.14 Tradition for genindspilninger 97-109, kp.15 Det internationale Bollywood 111-124, Udvalgte helte og heltinder 126-141, Udvalgte film 142-144, Litteraturliste 145-155, Noter 156-172, Stikordsregister s. 173-178. http://alt-i-ord.dk/?q=forlaget Forfatteren Katrine Brøndsted tilbyder foredrag. De tilpasses tilhørernes niveau og tilbydes både på dansk og engelsk. Du kan kontakte forlaget Alt i Ord og booke Katrines foredrag på tlf: 53 38 24 89 eller e-mail: mathias@alt-i-ord.dk.Katrine kan kontaktes direkte på katrinebroendsted@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, mediefag og samfundsfag

C

Chandra, Vikram: Kærlighed og længsel i Bombay. Erichsen, 1999. - 190 sider - På en bar i Fisherman's Rest i Bombay sidder hr. Subramaniam og fortæller historier. De skildrer på deres egen facon livet i den velstillede del af det moderne Indien.

Chandra, Vikram: Rød jord og silende regn. Eriksen 1998. 544 sider. - Læs omtalen her: http://www.litteratursiden.dk/sw1603.asp Chhaya, Mayank: Dalai Lama - Autoriseret Biografi. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s. Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329. http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4972&item=27835 Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her: http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659 (s) Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Buddhisme - især tibetansk (vayarana)

Claes, Iben: Stjernehavet. 1999.

D

Desai, Kiran: Sære hændelser i guavalunden. Lindhardt og Ringhof, 1998. 197 sider. - Læs omtalen her: http://www.litteratursiden.dk/sw1620.asp

Desai, Anita: I skyggen af Taj Hotel. Hekla 1990.

Desai, Anita: Langt borte - tæt på. Hekla, 2000. 210 sider - Anita Desai er indisk immigrantforfatter, der bor i USA. Med indlevelse og humor beskriver hun familieliv i to kulturer. Ingen af stederne er familielivet lykkeligt. Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/sw2719.asp

Divarkaruni, Chitra Banerjee: Hjerte søster. Cicero, 1999. 262 sider - Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/sw2551.asp

Drachmann, Holger: Sakuntala. 1875.

Dürr, Morten og Skjoldborg, Bo: Jagten på den talende hund. En krimi roman. En sjov historie for 9 - år og op, oplæsning fra 6 år. Forlaget Plot 2015. Bog og ebog. 234 s.

Kurt og Mikkel går i 6. klasse og kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem. Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade. Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund, som tilhører en rig indisk gangster. En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem. Da får de både lejemordere og den smukke dyreven Ellen på nakken. Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut

Bogen har en fin indholdsoversigt s. 5-6, så her følger stikord med navne første gang de nævnes i bogen.

s. 7 Kurt og Mikkel 11 år gamle, s. 13 Cuniculus = kanin, s. 14 Jafar er indisk klassekammerat med Kurt og Mikkel, hans far Chandi er gangster fra New Delhi, s. 15 Bhu og Bhirma er indiske lejemordere (s. 137 = Buddha og Bang), s. 16 Fisher den talende hanhund, s. 20 Loki er Mikkels kunstmalerfar, s. 23 Ellen er Mikkels kusine, s. 26 Chopin – komponist og klavervirtuos, s. 29-30 Kurts økologiske far og mor, s. 33 Rolls-Royce bil, s. 35 Gry-an-go-lahn = Grønagerskolen, s. 41 Louise er klassens lærerinde i dansk, s. 46 Sølvfasaner, s. 52 Johnny, s. 65 Stony er drengen Per fra 10 x, s. 70 Terry fra Tintin, s. 73 Kurts far John, s. 82 Askepot, s. 105 Hubert Lycowitz er operasanger, s. 106 Fifi er hans talende chihuahua hun-hund, s. 113 Erling er musiklærer, s. 116 Politimand Per Hansen, s. 122 Linda Skov er vikar i husgerning, s. 123 Thorbjørn er matematiklærer, s. 124 Camille og Frida er elever i 4 x, s. 173 Den umådeligt rige araber, s. 226 Calcuttas slum, s. 230 Bombay.

http://www.forlagetplot.dk/

Læs den flotte anmeldelse I Weekendavisen 1. april 2015 Dyre-krimi-bandit-eksplosion.

(S) Se almen studieforberedelse emne AT 2011 At være på, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag

E

Ejrnæs, Anne Marie: Bhakti. Dobbeltbiografisk roman. Forlaget Gyldendal 2011. 258 s. Bhakti er sanskrit og bliver brugt om tilbederens hellige kærlighed. Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet. Erna Ørnsholt (1882-?) ender som Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehrus (1889-1964) husbestyrerinde og engageret teosof. Erna er guvernante på Knuthenborg for børnene til lensgreve Eggert Knuth og hans hustru Sylvia. Sylvia er datter af socialistlederen Louis Pio (1841-1894) og som han erklæret socialist. Mariane modelleret over missionæren Anne Marie Petersen (1878-1951). Hun bliver leder af en skole for forældreløse piger, men da hun ser, at mange indere udstødes af familien, hvis de bliver døbt, opgiver hun at missionere og får som mål at kristeliggøre hinduismen og hinduisere kristendommen. Undervejs bliver hun god ven med og politisk rådgiver for Mahatma Gandhi (1869-1948). De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. For den ene er det eventyr og for den anden et kald, men begge er parate til at betale prisen, både den materielle og den åndelige, for deres usædvanlige valg. Indholdsoversigt: I. Lolland 1911 s. 7-14 (E). Fortæl om den giftige mælk! 15-23. Hvor var hun dejlig! 24-32. Det føltes forbudt [Teosofisk samfund] 33-41. Der havde været jordbær42-48. II. Madras 1912 s. 51-59 (M) [Grundtvigianer]. Lolland 1912 60-70 [E]. Madras 1913 71-79 [M]. København 1913 80-87 [E]. Madras 1914 88-95 [M]. Ahmedabad nytår 1917 96-106 [M i Gandhis ashram]. København, d. 23. august 1917 107-113 [E]. Jelling 1919 114-120 [M]. Tirukoilur 1919 og 1920 121-132 [M]. Porto Novo, september 1921 133-139 [M]. III Madras 1926 143-177 [E og M]. IV Jelling 1927 181-190 [M]. Calcutta 1930 191-200 [E]. Porto Novo og Poona 1933 201-213 [M]. Adyar 1938 214-221 [E]. Porto Novo 1942 222-230 [M]. Mariendalsvej 1948 231-239 [E]. Porto Novo julen 1950 240-249 [M]. Nilgiri Hills 1954 249-258 [E]. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702117189/bhakti Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/bhakti-af-anne-marie-ejrnaes Læs anmeldelse i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1469422/kvindeskaebneroman-er--rig-men-indforstaaet/ Se almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag

Elsass, Peter: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom. Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina: Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester). Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76. De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …) Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110. Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …) Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.) Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156. De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.) ’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.) Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186. Ensomhedskulturer s. 158-166. Modkulturer s. 168-176. At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212 Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.) Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.) Referencer s. 213-218. Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

Film: Kunsten at være alene Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene. Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

F

Fenger-Grøndahl, Malene: Romaer - Europas største etniske mindretal. Turbine Forlaget 2012. Illustreret, På forlagets hjemmeside for bogen er der lærervejledning og et arbejdshefte på 27 sider til bogen og dens kapitler. Beregnet til 7-10. klasse. 80 s. Ved du, hvem Gipsy.cz er? Kender du navnet på Europa-Parlamentets eneste medlem med roma-baggrund? Og ved du, hvad forskellen på en roma og en sigøjner er? Europas største mindretal på 10-12 millioner. Bogen beretter levende, præcist og med konkrete eksempler om romaernes oprindelse i Indien, deres historie, kultur og levevilkår. Indhold: 1. Dosta - nok! S 7-10, 2. Et europæisk folk med indisk oprindelse 11-16, 3. Slaveri, klapjagter og koncentrationslejre 17-24, 4. Skyd sigøjnere! 25-30, 5. Sigøjnere og romaer - fiktion og fakta 331-36, 6.Hønsetyve og narkobaroner - forbryderne kommer! 37-42, 7. Romabørn vil gerne gå i skole, men får ikke lov 43-50, 8. Helgenfest eller speed dating? 51-56, 9. Den, der lever skjult … romaer i Danmark 57-62, 10. Fremtidens europæere? 63-68, 11. Romaernes rettigheder skal sikres 69-73, 12. Vil du vide mere? 74-75. Stikord 76-79. Bogen er illustreret med farvefotos og indeholder en lang række fakta og henvisninger til film, hjemmesider, rapporter m.m., hvor den særligt interesserede læser kan søge flere informationer. Bogens forfatter, Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976), er journalist, fagbogsforfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række fagbøger om etniske minoriteter, Mellemøsten, islam og integration og har sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, skrevet bogen "Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa" (Aarhus Universitetsforlag, 2006, 2008). Interview med forfatteren kan arrangeres via forlaget v. Jesper Tolstrup: jesper@turbine.dk eller direkte hos forfatteren på tlf. 26742576, e-mail: malene@fenger-grondahl.dk http://www.turbineforlaget.dk/shop/varebeskrivelse/page/id/829

Feri Lainscek: De urørlige. Roman. Turbine Forlaget 2011. 160 s. Der lever i dag mere end fem millioner romaer rundt omkring i Europa. Med De urørlige byder slovenske Feri Lainšcek på en fantastisk og grotesk morsom familiekrønike. Romaen, Lutvija Belmoldo Aus Shangkai Gav, der med nomadens ånd i blodet kæmper sig igennem livet med en utrolig opfindsomhed og stædighed, er historiens omdrejningspunkt. Med De urørlige giver slovenske Feri Lainšcek (f. 1959), der som barn voksede op nær en romalandsby, en intelligent og morsom indgang til romaernes kultur. Samtidig er det en historie om deres enkle og indimellem grusomme virkelighed og liv - en historie, der rejser universelle spørgsmål om frihed, minioriteter og underpriviligerede mennesker. Kapiteloversigt: 1. Myte 5-8, 2. virkelighed - Min bedstefar Jorga Mirga 9-38, 3. Min far, Ujas Mirga 39-82, 4. Mig, Lutvija Belmoldo Aus Shangkai Gav 83-121, 5. Min søn, Dono Belmoldo Mirga 123-153. Ordliste over romani udtryk 155-156. Bemærkning fra den engelske oversætter 157. I dag anses Lainšcek for at være en af Sloveniens mest anerkendte og læste forfattere. https://turbine.dk/produkt/de-uroerlige/ Anmeldelser: "De urørlige er en ærlig, ægte og dybt underholdene roman - der griber læseren om hjertet ved at vende humor og sarkasme mod alvorlige og samfundskritiske emner." - Magasinet rØST, Rikke Elisabeth Frederiksen.

Fibiger, Marianne Qvortrup: Karma. Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen. Indholdsoversigt. Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14). Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24). Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33). Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43). Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54). Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).

Register:

A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34. Ahimsa [ikke vold] s. 39. Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38. Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50. Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36. Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11. Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56. Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33. Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56. Chakraer [kroppens energicentre] s. 12. Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53. Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48. Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47. Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10. Dukka [lidelse] s. 16. Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27. Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27. Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26. Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12. Guru s. 7, 9, 10, 31. Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53. Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26. Jainisme s. 19, 20, 24, 47. Jiva [jainernes Selv] s. 19. Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9. Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59. Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53. Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37. Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48. Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34. Meditation s. 15, 22, 31 48. Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18. Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23. Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53. Muslim s. 39, 40. Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23. Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53. Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29. Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53. Rama [Se under avatar] s. 34. Sadhu [en asket] s. 15, 26. Surya [Solgud] s. 26. Tsunami 26. dec. 2004 s. 6. Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.

https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/

Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag

Fogtdal, Peter H.: Det store glidefald. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce. Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager? DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer. Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren: Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på). Indholdsoversigt: Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8. Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332). Efterskrift s. 334.

Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:

Abe s. 11, Ahimsa [ikke-vold] s. 115, Amar, Harjits ældste søn s. 113, Ashram s. 12, Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22, Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44, Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242, Ayush [guide på delfinbåden] s. 285, Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66, Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12, Bhajan [salme] s.22, bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32, Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43, Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24, Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’] s. 22, Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49, Chai wallah [te handler] s. 66, Chandra [Månegud] s. 22, Dalai Lama s. 24, Darshan [ = få et syn] s. 28, Devotee [= dedikeret] s. 22, Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115, Enigma [ = gåde] s. 31, Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65, Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: "Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91 Goa s. 284, Haiku digt [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43, Hanuman [Abeguden] s. 24, Harjit, shik chauffør s. 12, Holy Abode of Peace s. 17, Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161, Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24, Khan, mr. s. 21, Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169. Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171. Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210, Klement [Nicks far] s. 75, Krishna [se under avatar] s. 22, Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154, Kundalini [Livskraft) s. 116, Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25, Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69, Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32, Meditation s. 22, Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. "Nama" betyder at bøje, "as" betyder jeg, og "te" betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,. Nick [= Nikplay Locke-Anderson s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79, Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24, OM [Altets begyndelse] s. 25, Paul Newman hypnotisør s. 77, Prema [kærlighed] s. 115, Profeten = Muhammed s. 63, Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22, Rajneesh i Oregon s. 274, Rawan, mr s. 302. Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22, Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39, Sadhu [en asket] s. 164 Samadhi øen s. 297, Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306, Seva dal [vagter] s. 49, Shanti [Indre fred] s. 115, Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265, Sharda, Harjits kone s. 108, Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274 Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166, Shiva s. 13, Singh, mr. i smykkeforretning s. 91, Stine [Nicks mor] s.75 Sumit, mr. fra Delhi s. 36, Varanasi s. 11, Vishnu [sanskrit "Gennemtrængeren", "den der har forskellige former". En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35, Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68. Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.

Forster, E. M. (1879-1970): Vejen til Indien. Roman. Forlaget Bahnhof 2010. 318 s. et hovedværk i engelsk litteratur og en stor roman om det vanskelige møde mellem vidt forskellige kulturer. http://www.rbforlag.dk/?page_id=584 Læs anmeldelser her: http://bog.guide.dk/Roman/E.M.%20Forster/Klassikere/Samfund/Historie/EM_Forster_Vejen_til_Indien_2046762 og http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1928

Frankopan, Peter: De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden. Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. (Indien er bl.a. nævnt)

Forlagets oplæg: Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Indhold s. 7, Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, (Indien s. 16-17) Men alligevel er der håb for Asien som helhed. (Indien nævnt s. 19) s. 17-23).

Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46. Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. (Indien nævnt s. 26) s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring.(Indien nævnt s. 42-43) s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46).

Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79. Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. (Indien nævnt s. 51) s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015.(Indien nævnt s. 54, s. 57) s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. (Indien nævnt s. 60-61. s. 64) s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. (Indien nævnt s. 68-69, 72-73, s. 75) s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79).

Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129. Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. (Indien nævnt s. 111-112) s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. (Indien nævnt s. 112-117) s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129).

Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174. Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. (Indien nævnt s. 168-170) s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174).

Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243).

Noter s. 245-274, Tak s. 275-278, Register s. 279-286.

Anmeldelser: Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden

Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik.

Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.

Frèches, José: Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2. Buddhas Øjne, 3. Tronranersken. Borgen 2006. Kapitler, hvor indiske personer (fx Buddhabadra, Lovens Dolk, Vilde Sky) eller indiske steder, er kursiverede. Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina. Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted. Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

Buddhas Øjne, bind 2, 394 s. I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance. Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver "De Himmelske Tvillinger" født. Indholdsoversigt. Kort s. 6-7. Kp. 22 Rappe Pensels bopæl, Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, Kina s. 9-33. Kp. 23 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 7. april 656 s. 34-53. Kp. 24 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 54-86. Kp. 25 Gobiørkenen s. 87-116. Kp. 26 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 15. sept. 656 s. 117-141. Kp. 27 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 142-167. Kp. 28 Samye klostret, Tibet s. 168-187. Kp. 29 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 12. april 657 s. 188-208. Kp. 30 I omegnen af Den Blå Flods kilder, Kina, s. 209-222. Kp. 31 Dunhuang-oasen, Silkevejen s. 223-238. Kp. 32 Kejserpaladset, Chang An, Kina, 28. okt. 657, s. 239-262. Kp. 33 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 5. dec. 657, s. 263-281. Kp. 34 På vejen til Samye, i bjergene i Sneens Land, Tibet, s. 282-319. Kp. 35 General Zhangs palads, Chang An, Kina, s. 320-337. Kp. 36 Eneste Dharma Klostret, Peshawar, Indien, s. 338-366. Kp. 37 I bjergene i Sneens Land, Tibet s. 367-391. De vigtigste personer s. 393-394. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219 Læs den flotte anmeldelse "Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt." her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815

Tronranersken, bind 3, 382 s. I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen - Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara. Indholdsoversigt: Kort s. 6-7. Kp. 38 Luoyang, Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina, 19. juni 658 s. 9-31. Kp. 39 Turfan oasen, manikæernes illegale værksted s. 32-55. Kp. 40 Klostret til Påskønnelse af de kejserlige Velgerninger, Luoyang, s. 56-71. Kp. 41 Kejserpaladset i Luoyang (Tang-dynastiets sommerhovedstad, Kina), første okt. 658, s. 72-87. Kp. 42 Kastellet i Palmyra s. 88-108. Kp. 43 I de tibetanske bjerge s. 109-135. Kp. 44 I en bjerghule (sydvest for nuværende Xinjiang) s. 136-153. Kp. 45 Kashgar-oasen, på Silkevejen s. 154-181. Kp. 46 Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, Kina, s. 182-204. Kp. 47 Vestporten i Chang An, s.205-228. Kp. 48 Hundens fængsel i Chang An, s. 229-248. Kp. 49 Kejserpaladset i Chang An, 20. februar 659, s. 249-276. Kp. 50 Paladset i Pæontræernes Park, Luoyang, 5. marts 659, s. 277-293. Kp. 51 Kejserpaladset i Chang An, s. 294-308. Kp. 52 Taishan-bjerget i Shandong, første april 659, s. 309-322. Kp. 53 Kejserpaladset i Chang An, s. 323-338. Kp. 54 Chang An, Tang-dynastiets hovedstad, s. 339-351. Kp. 55 Klostret til Påskønnelse af de kejserlige Velgerninger, Luoyang, s. 352-368. Efterskrift s. 369-379. De vigtigste personer s. 381-382. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218 Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816 Franske José Frèches er uddannet i statskundskab og som konservator. Han har tidligere været rådgiver for Jacques Chirac. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, historie, religion og samfundsfag

G

Gardner, Katy: Farvel, Gemma. Gyldendal, 2003. 284 s. Seks år efter en rejse til Indien med veninden Gemma, vender Esther tilbage til Agun Mazin for at finde ud af, hvad der egentlig skete med Gemma.

Gejl, Trisse: Bombay-blues. Dansklærerforeningen, 2000. - 133 sider - Den omkring 19 år gamle Eva rejser med rygsæk alene til Indien. I Bombay bliver hun fuldstændig overvældet af indtrykkene og flygter nærmest til Goa, hvor hun finder den store kærlighed i franskmanden Gide.

Gandhi, Mahatma: Mine forsøg med sandheden. Fredsakademiet, bd 1 og 2, 2008. Her kan du læse den komplette selvbiografi af Mahatma Gandhi. Bøgerne er oversat til dansk, annoteret og illustreret af Holger Terp: http://www.fredsakademiet.dk/

Gandhi, Mahatma: To af Gandhis Taler ved Det Runde Bords Konference. Pjece udgivet af Indiens Venner 1932. Genudgivet af Fredsakademiet 2008, s15 sider samt et efterskrift. Oversat, scanning, illustrationer, noter og efterord ved Holger Terp. Fredsakademiet har udgivet pjecen som led i dokumentationen af fredssagens historie. Pjecen fører beskrivelsen af Indernes ikkevoldelige modstand mod den britiske imperialisme frem til begyndelsen af 1930'erne. Det skal bemærkes, at 1) I pjecen oversættes civil ulydighed til borgerlig ulydighed; da alle borgere pr. definition er civile, er dette en interessant ny eller gammel om man vil, anvendelse af begrebet på dansk. 2) På rundbordskonferencen taler Gandhi om årsagerne til terrorisme. Det er i Danmark meget lidt kendt, at Gandhi beskæftigede sig med menet terrorisme. 3) Et ukendt fotografi af Gandhi er dukket op. Læs de to taler her: http://www.fredsakademiet.dk/library/taler.pdf

Ghosh, Amitav: Glaspaladset, Cicero, 2001. 492 sider. - Ghosh's letlæste 500 sider store rejse gennem tre generationers indisk og burmesisk slægtshistorie. Læs anmeldelsen på: http://www.litteratursiden.dk/sw2552.asp

Ghosh, Amitav: Tidevandslandet. Cicero. 2004. - Piya Roy studerer floddelfiner ved den bengalske havbugt, som hun møder myndighedernes massakre på.

Goleman, Daniel: Det Godes Kraft. Dalai Lamas vision for verden. Gyldendal 015. 298 s.

Noternes sidetal står her efter hvert kapitel med en /.

Indledning ved Dalai Lama s. 7-9. Del I: En Verdensborger s. 11-36 (Kp. 1 Lad os genfinde fremtiden s. 13-36/269-271).

Del II: At vende blikket indad s. 37-101 (Kp. 2 Emotionel hygiejne s. 39-69/271-275. Kp. 3 Godhedsrevolutionen s. 61-80/275-279. Kp. 4 Videnskabens ven s. 81-101/279-284).

Del III: At vende blikket udad s. 103-229 ( Kp. 5 En kraftfuld medfølelse s. 105-123/284-285. Kp. 6 Samfundsøkonomi, der faktisk tager hensyn til mennesker s. 114-145/285-288. Kp. 7 Vis omsorg for de trængende s. 146-167/288-291. Kp. 8 Helbred planeten s. 168-186/291-293. Kp. 9 Dialogens århundrede s. 187-213/293-294. Kp. 10 Giv hjertet en uddannelse s. 214-229/294-295).

Del IV: At kigge både bagud og fremad s. 231-264 (Kp. 11 Et langsigtet perspektiv s. 233-250/295-297. Kp. 12 Gør noget nu s. 251-264/297-298).

Tak s. 265-268.

Forfatteren Daniel Goleman har mødt Dalai Lama mange gange gennem årene og talt med ham om hans vision for verden. Det er der kommet en bog ud af, hvor Dalai Lama deler sine bekymringer og sit håb for fremtiden. Bogen udgives i forbindelse med Dalai Lamas 80-årsfødselsdag. Dalai Lama er oprigtigt bekymret over vores planets udvikling, og han bekymrer sig for hvert enkelt menneskes velbefindende. Hans vision er at styrke menneskets medfølende side. Vi skal udøve selvkontrol og emotionel hygiejne, som han kalder det – vi skal rydde op i sindet for at give plads til medfølelse. Han argumenterer for en medfølende magt, der kan slå ned på korruption osv.. Dalai Lama har udtalt, at hans tillid til den kinesiske regering er formindsket, men at han stadig har tillid til det kinesiske folk. Dalai Lama er en mongolsk titel, der betyder "visdommens hav". For sit arbejde for Tibet, for udbredelsen af global fred, interreligiøs harmoni og sin indsats for miljøet har han modtaget en lang række priser, inklusive Nobels fredspris i 1989.

Daniel Jay Goleman (født 7. marts 1946) er en amerikansk forfatter, psykolog og videnskabsjournalist. Goleman’s work as a science journalist has been recognized with many awards, including the Washburn Award for science journalism, a Lifetime Career Award from the American Psychological Association, and he was made a Fellow of the American Association for the Advancement of Science in recognition of his communicating science to the general public. http://www.danielgoleman.info/biography/

http://www.gyldendal.dk/det-godes-kraft-id990216903

Læs anmeldelsen i Kristeligt Dagblad her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/boeger/verden-bliver-bedre-hvis-vi-giver-plads-til-medfoelelsen

(S) Almen studieforberedelse, dansk, psykologi, religion og samfundsfag

Gowda, Shilpi Somaya: Den hemmelige datter. Roman. Forlaget Cicero 2011. 352 s. Gribende og tankevækkende debutroman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer - og om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af ens køn. Den hemmelige datter starter i 1984 i en lille indisk landsby, hvor kvinden Kavita føder sit andet barn. Også denne gang er det en datter, og også denne gang må hun give sit barn bort, da hun og hendes mand kun har råd til at opfostre et barn: en søn. Pigen Asha havner hos et barnløst ægtepar i Californien, der giver hende den trygge barndom, hun ikke ville have fået i Indien. Efterhånden som Asha bliver ældre, kommer der dog et ønske om at finde sine rødder, og hun rejser derfor til Indien i håb om at finde sine biologiske forældre, men ender med at finde noget ganske andet end det, hun havde håbet på.Ordforklaringer s. 348-352. http://www.rosinante-co.dk/cicero.aspx Læs om bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hemmelige-datter-af-shilpi-somaya-gowda Læs den fine anmeldelse Sporløs i Indien i Kristeligt Dagblad 28. feb. 2011 her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/410147:Kultur--Sporloes-i-Indien (S) biologi, dansk, samfundsfag, se kapiteloverskrifter og sidetal på dansk undervisningsforslag under emnet Adoption.

Grønne, Tore: Farvel Tibet – På sporet af et tabt land. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Om forfatteren: Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

Indhold. Kort s. 4.

1.Del

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38. 2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65. 3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85. 4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100. 5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133. 6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145 7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171 8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226. 10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244. 11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken & den poetiske rebel s. 245-252. 12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278. 13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284. 14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297. 15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301. Ordforklaring s. 302-303. Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

Stikordsregister: s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42. Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236. Afganistan s. 163, 185, 186. Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22. Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.33-36, 191. Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165. Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169. Ali, by s. 42, 55, 57, 58. Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129. Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166. Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.201-202. Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54. Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55. Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164. Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236. Bairagarh, indisk landsby s. 23. Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130. Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284. Bibelen s. 64, 274. Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248. Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223. Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240. Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297. Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274. Brahmaputra-floden s. 30. Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209. Buddhisme, buddhist og klostre s. 37-38, 42-43, 56, 59-60, 71, 76, 88, 89, 107, 108-109, 110, 111-112, 121, 124, 127, 131-132, 134, 136, 142-143, 161, 168-169, 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289. Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193. Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218. Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298. Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60. Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33. Chandigarh, indisk storby s. 33, 35. Chemu kloster I Himalaya s. 216. Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246. Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298. Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101. Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148. Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47. Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121. Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193. Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299. Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s. 4, 38, 66, 123. Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59. Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273. Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297. Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45. Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252. Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89. Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60. Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247. Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150. Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259. Dras-floden i Ladakh s. 119. Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. 60-61. Dzongri La i Sikkim, s. 207-208. Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216. Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65. Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185. Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271. Fluer s. 37, 231. Fotula-passet 4108 m. højt s. 166. Frank, hollænder s. 65. Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254. Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284. Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218. Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275. Ganges, hellig indisk flod s. 56. Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204. Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254. Gansu, kinesisk provins s. 140. Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231. Gilgit, by i pakistan s. 162. Goecha La-pas i Himalaya s.272. Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297. Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136. Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202. Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229. Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103. Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259. Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25. Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, 30, 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257. Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19. Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229. Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27. Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217. Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252. Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286. Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202. Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296. Indus-floden s. 30, 169, 171, 250. Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39. Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56. Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193. Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, 279-284. Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228. Javed, Husams søn s. 187-188. Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96. Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227. Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210. Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146. Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102. Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172. Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63. Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, 173-174, 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201. Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285. Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284. Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94. Keylong, lille by i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133. Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144. Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142. Khumbu-regionen i Nepal s. 43. Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41. Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166. Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191. Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, 90, 91, 94-95, 98, 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, 258, 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298. Kinnuar dalen s. 10. Kirong ved Tibet s. 45. Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254. Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61. Kungfu, -film s. 9. Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44. Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175. Lama, se under Dalai Lama. Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169. Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172. Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, 287-289, 298-299. Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95. Lobsang i Kathmandu s. 242-244. Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123. Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135. Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221. Manali, indisk by s. 4, 37, 123. Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99. Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61. Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209. Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278. Markha dalen i Ladakh s. 171. Mastiff hund s. 14. McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299. Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216. Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253. Migou kloster i Himalaya s. 216. Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. 137-140. Minapin, lille by i Pakistan s. 162. Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32. Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45. Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288. Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120. Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196. Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259. Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, 56, 57-62, 65, 229, 256. Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194. Mustang området i Nepal s. 94. Myg s. 9, 82. Myre s. 18. Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209. Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30. Namika La-passet s. 165. Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31. Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284. Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, 229, 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284. Nishat i Kashmir s. 195. Nyalam flække i Tibet s. 25. Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248. Old Tingri by i Tibet s. 259. Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40. Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163. Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196. Pal Lhama s. 70. Pamirbjergene s. 215. Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, 261-262, 263. Pangi dalen s. 32, 36. Paranthas, fladt hvedebrød s. 9. Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160. Pashupatinath hindutempel s. 228, 236. Pemba, guide i Sikkim s. 204. Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158. Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44. Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120. Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, 97-99, 100, 134-135, 259. Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87. Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295. Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270. Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272. Puja, rituel tilbedelse s. 167-168. Puntsog, lama, s. 119- 120. Qinghai, kinesisk provins s. 140. Rafiabad område i Kashmir s. 180. Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158. Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196. Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274. Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215. Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276. Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, 28, 31, 66. Sadhu, hellig hindumand s. 9, 228-229, 231-232, F. s. 234, 236. Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176. Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280. Sangyip-fængslet i Tibet s. 251. Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256. Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231. Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24. Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219. Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292. Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281. Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33. Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128. Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279. Sichuan, kinesisk provins s. 140. Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, 207, 210, 234, 273. Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160. Singh, Kishen s. 46-47. Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46. Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256. Snemand, afskyelig se s. 215-220. Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175. Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132. Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166. Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Stupa, buddhistisk monument, s. 101, 110, 167, 232, 235, 262, 277. Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284. Suru dalen, muslimsk s. 152. Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191. Tadsjikistan s. 41, 64, 215. Takla Makan-ørkenen s. 41. Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247. Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123. Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100. Tashilhunpo klostret I Tibet s. 261, 270, 271. TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141. Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298. Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, 248-252. Tenzing, tibetaner som den første på Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219. Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240. Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211. Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, 258, 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299. Tisa, indisk landsby s. 16, 22. Tong La passet i Tibet s. 256. TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238. Tsango-floden i Tibet s. 45. Tsarap-floden i Indien s. 109, 123. Tsejong, munk, s. 88-89. Tsering i TRCO i Kathmandu, s. 238-240. Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, 136-137, 141-145, 269. Tshoka, landsby i Sikkim s. 205. Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249. Uighur, fra Xinjiang s. 42, 99. Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218. Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96. Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96. Yamdrok Tso sø I Tibet s. 277. Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298. Yarkand i Kina s. 112, 121, 165. Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47. Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220. Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286. Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204. Yvonne s. 65, 82-83. Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120. Zani s. 146. Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270. Zoji La-passet s. 175. Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.

Gunaratana, Bhante : Klassisk Mindfulness. Forlaget Don Max 2013. Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte. Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161) Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren: Bhante Henepola Gunaratana, der er født i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5 Forord s. 7-8. Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20). Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34). Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38). Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51). Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71). Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77). Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89. Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99). Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110). Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131). Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138). Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149). Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168). Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181. Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196). Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204. Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229). Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234). Om forfatteren s. 235-237. Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord: Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166. Anicca på pali = forgængelighed s. 166. Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168. Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166. Metta på pali = kærlig velvilje s. 205. Samadhi i buddhismen ("fiksere, fastgøre") = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86 Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.

Gülstorff, Jonas: Ettusindesekshundrede og fireogtyve minutter i Mumbai. http://www.jonasgulstorff.com/?page_id=1239 2010. 78 s. Det var et kort ophold i Indien der inspirerede Jonas Gülstorff til hans tredje digt-samling, der handler om sprogets soldater, paranoia og kærlighed. “Jeg spiller turisten igen. Det er nok den rolle jeg er bedst kendt for … ” Digtene er afspejlinger af verden, i lang prosa form og kort haiku. Se også dansk undervisningsforslag

H

Haider, Quarratulain: Tiggermunken; og andre noveller. Aventura. Oslo 1992. 63 s.

Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: Hvad svarer du, når livet kalder? Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum. Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s.

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn. Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark. Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen. Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14). Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17, A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20, B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23, C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24, D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29 E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, F. Afsked. s. 32). Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fafttigdom, s. 39, B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43, C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45, D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51). Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53, A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55, B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57, C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58, D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62, E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62, F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67). Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69, A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73, B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77, C. Afsked med drømmen. s. 78), Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82, A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85, B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88, C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90, D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94, F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96, G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100). Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104, A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105, B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational & Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113, C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114, D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118). Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120, A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122, B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125, C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130, D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133, E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139, F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143). Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149, A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151, B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154, C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155, D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158, E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161, F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163). Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168, A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175, C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179, D. Konkurrenter. s. 180, E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190, H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193, I. En moden beslutning. s. 195, J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198, K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202). Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209). Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom. https://littlebighelp.com/about-us/

Hesse, Hermann: Siddhartha – en indisk legende. Gyldendal Paperback 2012, Roman, 127 s. Vær opmærksom på, at Atman/Sjælen/Selvet/Ånden er del af Brahman/Evigheden/Uendeligheden – der mangler ’n’ i bogen fx s. 9. Brahma derimod er den indiske skabergud. Genfødselskæden kan staves både samsara eller sansara. 1.Del: Brahminens søn 5-13. Hos samanaerne 14-23. Gotama 24-33. Opvågnen 34-38. 2.Del: Kamala 39-52. Hos barnemenneskene 53-62. Sansara 63-72. Ved floden 73-84.Færgemanden 85-97. Sønnen 98-107. ’Om’ 108-115. Govinda 116-127. http://www.g.dk/bog/siddhartha-hermann-hesse_9788702142570 Læs den fine anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/siddhartha-i-santiago-de-chile Læs Siddhartha – an Indian Tale by Hermann Hesse gratis på engelsk her: http://www.gutenberg.org/files/2500/2500-h/2500-h.htm (S) engelsk, psykologi og religion

Holst, Tore E. H.: Turen går til Indien. Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27. (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41, Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43). Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69). Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83). Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102). Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149). Kp. 8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168). Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175). Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200). Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220). Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.

Hundevadt, Kim: Færdigt arbejde! Frontberetning fra globaliseringens brændpunkter. Jyllands-Postens Erhvervsbogklub 2004

I

Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

Indholdsoversigt: En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11. Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne, for en sådan er der ikke i bogen.)

Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31 (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75 (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111 (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).

Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163 (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207 (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245 (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).

Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273 (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297 (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333 (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357 (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387 (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.

Irving, John: Barn af et cirkus. Lindhardt og Ringhof, 1994. - 2 bind. Med mange forunderlige afstikkere fortælles om en rodløs indisk-canadisk ortopæd med faglige interesse for dværge, og hans protege, den uudgrundelige filmstjerne "vicekommissær Dhar", som det halve Bombay elsker at hade.

J

Jensen, Johannes V.: Myter. -Nogle af teksterne har relation til Indien.

Jerichow, Anders: Bladtegnere i et globalt minefelt. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s. Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt. Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 12 Delhi 158-173. Om Indien iøvrigt s. 31, 35-38, 40-42, 106, 111, 115, 151-152, 175, 196, 269. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&%20satire/Samfund/Kunst%20&%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.

Joseph, Manu: Alvorlige mænd. Roman. Thanning og Appel 2011. 372 s. Beskrivelse: Indiske Mani bor i Mumbais slum og arbejder på det lokale intrigeplagede institut. Som kasteløs lever han en trist tilværelse, men da det lykkes ham at få sin egentlige talentløse 11-årige søn til at fremstå som et geni, synes hans lykke at være gjort. 1. del Problemet med Det Enorme Øre s. 7-75. 2. del Big Bangs gamle arvefjende s. 77-148. 3. del Det kønne, lille kældernummer s. 149-214. 4. del De første tusind primtal s. 215-253. 5. del Rumvæsner bruger rumvæsner til at lave ostemasse med s. 255-311. 6. del En sidste chance s. 313-351. 7. del Optøjerne s. 353- 369. Ordliste s. 371-372. http://www.saxo.com/dk/alvorlige-maend_manu-joseph_indbundet_9788741301952 Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/alvorlige-maend-af-manu-joseph Og Bogguide.dk http://bog.guide.dk/Roman/Manu%20Joseph/Socialrealisme/Samfund/Tro%20&%20%C3%A5nd/Manu_Joseph_Alvorlige_m%C3%A6nd_2465632 (S) Storby Mumbai og samfundsfag

K

Kanga, Firdaus: Når jeg bliver stor … Samleren. København 1991. 279 s. - Romanen om en middelklassefamilie i Mumbai/Bombay.

Khair, Tabish: Film - en kærlighedshistorie. Roman. EC Edition 2009. 291 s. Læs her om bogen og de flotte anmeldelser: http://www.ec-edition.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=75:film-en-kaerlighedshistorie&catid=46:oversat-skonlitteratur&Itemid=108 “Film - en kærlighedshistorie” beskriver også en række historiske begivenheder i Indien i 40´erne, hvor den muslimske stat Pakistan dannes, mordet på Gandhi, udviklingen af fotografiet og filmindustrien i Bombay, hvor genren bollywood-film tager form. "En kærlighedserklæring til Indien, der opsummerer godt og ondt, kys og prygl. Det er rigt, gribende, virtuost, klogt. Alt i alt anstrengelserne værd, så smøg ærmerne op, kære læser, og tag fat!", skrev Berlingske Tidende og gav 5 stjerner. http://www.ec-edition.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=75:film-en-kaerlighedshistorie&catid=36:skonlitteratur&Itemid=57 Link til Informations anmeldelse af Tabish Khair: http://www.information.dk/218064 Stort interview i Politiken med Tabish: http://politiken.dk/kultur/boger/article886693.ece Tabish Khairs hjemmeside: http://www.tabishkhair.co.uk/index.shtml

22. januar 2017 Kipling mindes i Indien. Rudyard Kipling (1865-1936) var en britisk forfatter og nobelpristager. Mange forfattere lod sig inspirere af ham. The Times of India skriver, at nu er det hus man mente var hans fødested i Mumbai ved at blive restaureret på området omkring JJ School of Arts, hvor faderen var rektor. Det vil blive museum.

Kipling, Rudyard: Junglebogen. Illustreret af Robert Ingpen. Forlaget Carlsen 2006. 191 s. Bogen med de fem eventyr blev første gang udgivet i 1894 og blev en klassiker for børn i hele verden. Kipling skabte disse eventyr under sine ophold i Indien. Indholdsoversigt. Rudyard Kipling 7. Illustratorens kommentar 8. Forord 9. Mowglis brødre 13-37. Seeonee–flokkens jagtsang 38-39. Kaas jagt 41-69. Bandar–logs vandringssang 70-71. Tiger! – Tiger! 72-94. Mowglis sang 95-97. Den hvide sæl 98-121. Lukannon (sang) 122-123. Rikki-Tikki-Tavi 124-142. Darzees sang 143. Elefanternes Toomai 145-167. Shiva og græshoppen (sang) 168-169. Hendes Majestæts tjener 170-187. Lejrdyrenes Paradesang 188-191. Kipling modtog Nobelprisen i 1907. http://www.carlsen.dk/da-DK/Titler.aspx?c=Item&category=5054&item=28199 Læs den flotte anmeldelse Godnathistorier for små Darwinister på Litteratur Nu: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=675

Kipling, Rudyard: Lidt om mig selv. Oversat fra engelsk af Kai Friis Møller. Forlag Rosenkilde & Bahnhof 2011. 220 s. Det er forfatteren Rudyard Kipling (1865-1936) vi kan takke for børnebogen Kim. Hvem kender ikke at lege 'Kims leg'? Samtidig klæber et anderledes broget eftermægle til ham. I politisk øjemed er han uløseligt forbundet med den imperialistiske parole i hans digt »The White Mans Burden« omkring den hvide mands civilisatoriske ansvar i forhold til andre racer. Han er til dato den yngste forfatter, der har modtaget Nobelprisen i litteratur (som 41-årig i 1907).I personen Kipling kombineres det hjertevindende med det dybt kontroversielle; magiske børnefortællinger møder anglocentrisk patronisering. Selvsagt er hans selvbiografi, som han skrev som 70-årig, en fascinerende læseoplevelse. Kipling skrev biografien kort før sin død i 1936, en ligefrem skildring af hans liv fra barndommen i Bombay til positionen som international kendt forfatter. Det er beretningen om en anden tid og et anden indstilling til tingene, et interessant og berigende tidsbillede på engelsk imperialisme og ironisk nok derigennem en erindring om ikke at se sort og hvidt på verden. Kipling kan både som lyriker og prosaist være en eminent forfatter med et greb om både sprog og komposition, der kan måle sig med de allerfleste.Indhold: Kp. 1 En meget ung person 1865-1878 s. 7, Kp. 2 Skolen før dens blomstring 1878-1882 s. 25, Kp. 3 Syv strenge år s. 41, Kp. 4 Interregnum s. 75, Kp. 5 Finansudvalget s. 101, Kp. 6 Sydafrika s. 137, Kp. 7 Ens helt eget hus s. 163, Kp. 8 Arbejdsredskaber s. 189, Noter (ord- og navneforklaring) s. 215-220, suppler med Onkel Crom rektor Cormell Price s. 25 http://www.rbforlag.dk/?page_id=3354 Læs Politikens fine anmeldelse her: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1456255/junglebogens-far-fortaeller-om-sit-usaedvanlige-liv/ Du kan læse Kiplings berømte børneroman Kim online på engelsk her: http://www.online-literature.com/kipling/kim/ (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet selvbiografi, engelsk og Storby Bombay

Kunzru, Hari: Impressionisten. Cicero, 2002. 383 sider. - Læs omtalen her: http://www.litteratursiden.dk/sw19726.asp

L

Lahiri, Jhumpa: Lavlandet. Roman. Batzer & Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig. De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse. Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord. Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død. Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer. Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister.

I Del s. 9-74. Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter). Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club. Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig. Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster). Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen… Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA). II Del s. 75-123. Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta). Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island). Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan. Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971). III Del s. 125-174. Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge). Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja. Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang. IV Del s. 175-255. Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA). Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent … Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket … Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse. Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River. Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit. Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne. V Del s. 257-326. Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke). Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal. Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island). Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut. VI Del s. 327-393. Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien). Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede. Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt. VII Del s. 395-470. Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te. Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta). Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island). Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det. Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene. Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata). VIII s. 471-488. Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge. Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta). Tak s. 489.

Delvist navneregister: Bela er Gauris nyfødte datter. Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge. Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far. Deepa er tjenestepige hos Bijoli. Drew, økologisk landmand på Rhode Island. Elise Silva, Rhode Island. Emily Grant, psykolog. Gauri f. 1948 og læser filosofi. Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år. Lorna, kandidatstuderende i Californien. Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan. Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island. Otto Weiss, professor og tysk jøde. Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire. Subhash Mitra optaget på universitet i 1964. Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden Jhumpa Lahiris Litteraturpriser 1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen "Tolken" 2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen "Tolken" 2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for "Lavlandet" 2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama.

Anmeldelser af ”Lavlandet” Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske. «Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine« Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)

Lahiri, Jhumpa: Tolken. 9 noveller.Viva, 2000. 249 sider. Pulitzerprisvinderbog - Læs anmeldelsen her: http://www.litteratursiden.dk/sw2560.asp

Lahiri, Jhumpa: Navnefællen. Aschehoug. 2004. - Drengen Gogol født i Indien, men familien udvandrer til Canada. Bogen handler om kulturmødet og om at finde sin identitet.

Lalwani, Nikita: En særlig begavelse. Lindhardt og Ringhof, 2008, 306 sider, 299 kr. Med En særlig begavelse fortæller Nikita Lalwani, hvordan man i mange familier af indisk herkomst betragter børnenes høje karakterer i skolen som penge i banken og som noget, der giver dem særlige fordele. Indbygget i denne betragtning er bare, at de synes, at børnene bør gøre sig særligt bemærkede og arbejde meget hårdede, end deres jævnaldrende, der er født i landet, nogensinde kunne drømme om. En interessant dilemma, der ikke er belyst i romanform tidligere, læs videre her: http://www.lindhardtogringhof.dk/Default.aspx?ID=156&ProductID=1499236

Levine, James A: En strøm af ord. Roman. Politikens Forlag 2009. 190 s. James A. Levine er professor i medicin og anerkendt for sine videnskabelige studier. I samarbejde med FN har han fokuseret på forholdene for kvinder og børn i 3. verdens lande, og i den forbindelse rejste han til Indien, hvor han mødte en ung prostitueret pige, som inspirerede ham til at skrive En strøm af ord, der er hans debutroman. I bogen fortæller 15-årige Batuk Hostorine (i 2004) om sit liv; hvordan hun af familien blev solgt som prostitueret, da hun var 9 år gammel. Kort indholdsoversigt: Den blå notesbog s. 7-61/99. Riskornet s. 62-99 Her slutter den blå notesbog. Nummererede ark brevpapir fra Royal Imperial Hotel i Mumbai s. 100-164. Almindeligt hvidt papir s. 165-177. Den sølvøjede Leopard s. 178-186. Det følgende er teksten fra tre papirark, der var foldet sammen og lagt ind i den blå notesbog (2004) s. 187-190. Alle underafsnit kan ses her, tryk på dansk undervisning http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/En_stroem_af_ord(9788756791533).aspx Læs kort mere her: http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=113 Læs anmeldelse fra Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE712769/brutal-fortaelling-fra-bombays-slum/ (S) almen studieforberedelse og Tværfag, Storby Mumbai, psykologi og samfundsfag

Lunde, Niels: Miraklet i LEGO. Jyllands-Postens Forlag 2012. Bog og ebog. Illustreret virksomhedsbiografi og fagbog. Hvert kapitel indleder med et resumé af kapitlets indhold. 311 s. Indhold: De vigtigste personer s. 7-12. Forord s.13-16. Talen tirsdag 7. marts 1975 (marts 78 - april 1994 resumé) s. 17-37. LEGO kaster kasketten over muren (maj 1994 - juli 1998 resumé) s. 38-62. Fitness (august 1998 - sept. 1999 resumé) s. 63-78. Poul Plougmann renser ud (okt. 1999 – sept. 2001 resumé) s. 79-91. Fuld fart på den forkerte strategi (sept. 2001- marts 2003 resumé) s. 92-111. Sammenbruddet (marts 2003 – januar 2004 resumé) s. 112-135. ’Kjeld kommer hjem’ (januar 2004 – okt. 2004 resumé) s. 136-171. Den mørkeste tid (okt. 2004 - dec. 2005 resumé) s. 172-187. Shared Vision (marts – dec. 2005 resumé) s. 188-205. Opgøret om Flextronics (dec. 2005 – okt. 2006 resumé) s. 206-223. ’Knudstorp-kuren’ (feb. 2006 – dec. 2007 resumé) s. 224-238. Vision 2022 (dec. 2007 – sept. 2008 resumé) s. 239-253. Shared vision afsluttes (okt. 2008 – marts 2011 resumé) s. 254-262. efterskrift s. 263-303. Bogens metode s. 304-307. Personregister s. 309-311. http://www.jyllandspostensforlag.dk/Eboeger/Miraklet_i_LEGO(9788740004250).aspx Læs den fine anmeldelse i Børsen 2012 her: http://borsen.dk/nyheder/boganmeldelser/artikel/1/243942/boeger_miraklet_i_lego.html (S) dansk, erhvervsøkonomi og samfundsfag Læs om LEGO i Kina her: Læs artiklen 2013 i Børsen om LEGOs plan om at bygge fabrik i Kina: http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/254220/lego_bygger_fabrik_i_kina.html

M

Mahabharata, gendigtet af Guni Mørch, Ørnens Forlag 1988. - Læs introduktionen til heltedigtet på Litteratursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/sw2719.asp

Maas, Sharon: I giftefærdig alder. Lindhardt og Ringhof, 2000. 519 sider. - Læs omtalen her: http://www.litteratursiden.dk/sw1368.asp

Malkami, Gautam: Londonstani. Roman. Borgen 2007. 415 s. Beskriver indvandrermiljø i Storbritannien indefra, en historie om unge mænds problemer med at tilpasse sig samfundet og forholdet til deres forældre. Der kommunikeres på et sprog, der ligger milevidt fra ”korrekt” engelsk. Læs kort her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1081

Martigli,Carlo A.: Kætteren. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12 til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se nedenunder, hvis du vil læse den samlet)? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed.

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

Indholdsoversigt:

Kp. 1 Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. Kp. 2 Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. Kp. 3 Rom marts måned 1497 s. 24-33. Kp. 4 Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. Kp. 5 Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. Kp. 6 Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. Kp. 7 Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. Kp. 8 Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. Kp. 9 Firenze april 1497 Pest s. 63-68. Kp. 10 Den følgende aften s. 69-72. Kp. 11 Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. Kp. 12 Minder og genopvågnen s. 79-83. Kp. 13 Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. Kp. 14 Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. Kp. 15 Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. Kp. 16 Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. Kp. 17 Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. Kp. 18 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. Kp. 19 Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. Kp. 20 Rom 16. juni 1497 s. 140-149. Kp. 21 Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. Kp. 22 Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166. Kp. 23 Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). Kp. 24 Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. Kp. 25 Rom 5. august 1497 s. 187-193. Kp. 26 Rom 20. august 1497 s. 194-203. Kp. 27 Rom 30. august 1497 s. 203-209. Kp. 28 Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. Kp. 29 Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. Kp. 30 Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. Kp. 31 Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. Kp. 32 Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. Kp. 33 Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. Kp. 34 Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. Kp. 35 Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. Kp. 36 Rom 16. nov. 1497 s. 274-281. Kp. 37 Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. Kp. 38' Da de nåede s. 290-297. Kp. 39 Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. Kp. 40 Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). Kp. 41 Rom 20. nov 1497 s. 313-320. Kp. 42 Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). Kp. 43 Når Yuehan ikke s. 330-334. Kp. 44 Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. Kp. 45 Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. Kp. 46 De sidste dage i år 1497 s. 351-359. Kp. 47 I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. Kp. 48 Det er ham i den hvide tunika s. 368-375. Kp. 49 Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. Kp. 50 I marts 1498 s. 383-396. Kp. 51 De små flammer s. 391-396. Kp. 52 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. Kp. 53 14. april 1498 s. 403-413.

Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423. Epilog s. 424-427. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). Tak s. 448.

Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv: S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa. S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa. S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø. S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden : Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her: http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter: http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus? fra samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter. http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.

Masters, John: Bhowani ekspressen. Erichsen, 1998. 333 s. Det er Indien i 1946. Englænderne forbereder sig på at forlade landet. Ved jernbaneknudepunktet Bhowani udspiller der sig et drama blandt anglo-indere og englændere - med kærligheden i centrum.

Mehta, Gita: Sangen om floden. Munksgaard & Rosinante, 1994. 233 sider - Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/sw2549.asp

Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

Mistry, Rohinton: En hårfin balance. Roman. Forlaget Cicero 1997, 2. udgave 2010. 590 s. Romanen skildrer et grusomt kastesamfund i Indien 1975-76. Premierministeren hedder Indira Gandhi, og situationen i landet er kommet fuldstændig ud af kontrol. På papiret er Indien et demokrati, men millioner af mennesker lever under feudallignende forhold, og de urørlige går over på den anden side af gaden af frygt for, at deres skygge skal falde på en højkastehindu. Fire menneskers liv væves på grund af bolignød sammen. De to skræddere - onkel den altid optimistiske Ishvar Darji og hans unge nevø, Omprakash (Om) - den unge studerende Maneck og den unge enke Dina, lejlighedens indehaver. Sammen lever og arbejder de i Dinas lille lejlighed, og her finder de gennem et lykkeligt år en glæde i hinanden i et ellers skrækkeligt håbløst samfund præget af undertrykkelse, vold, mishandling, tvangssterilisation o.m.a. Ikke læsning for sarte sjæle - men en fantastisk bog. Indholdsoversigt: Prolog: 1975 s. 9-18, Del I Byen ved Havet 19-72: Dina Dalal gav sig 21-31, Nusswan giftede sig 32-40, Jeg skal giftes 41-48, Dina og Rustam fejrede 49-54, På årsdagen 55-61, I modstrid med 62-72. Del II For at Drømme kan vokse 73-92: Kontorerne i Au Revoir Exports 75-92. Del III En landsby ved en Flod 93-158: Skrædderne havde været skomagere 95-113, Muzaffar skrædderværksted 114-119, Ishvars og narayans læretid 120-128, Ashraf ville ikke høre 129-135, Radha og Narayan fik en søn 136-145, jeg vil samle en hel hær 146-148, Det var aften da 149-158. Del IV Småproblemer 159-186: Spejl, barberkniv, barberkost 161-168, Rationeringsembedsmanden 169-186. Del V Bjerge 187-241: Da Maneck Kohlah var færdig 189-213, Frontier Mail 214-221, Seksogtredive timer efter 222-241. Del VI Dage i Cirkus, Nætter i Slum 243-276: Opbudet af røde dobbeltdækkerbusser 245-257, Dina demonstrerede 258-276. Del VII På Farten 277-302: Efter optrinnet med hygiejnebindene 279-302. VIII Forskønnelse 303-332: I løbet af en uges tid 305-316, De skulle have været her 317-327, En time før solopgang 328-332. Del IX Den lov der nu er 333-359: En kvinde gjorde tegn 333-340, Velkommen 341-351, Det var Manecks idé 352-359. Del X Sejle under ét flag 361-388: Lastvognen kørte 363-385, Lær mig at bruge dem 386-388. Del XI En lys Fremtid formørkes 389-415: Efter at trygheden 391-409, Lyde fra verandaen 410-415. Del XII Skæbnebestemmelse 417-442: De gik mekanisk 419-430, Dina blev vækket 431-442. Del XIII Bryllup, Om og Sanyaer 443-466: Da killingerne 445-456, Ishvar stirrede på manden 457-466. Del XIV Tilbage til ensomheden 467-491: Støv og stoffibre 469-471, Midt på formiddagen 472-477, Maneck holdt sig 478-488, Tiden gik langsomt 489-491. Del XV Familieplanlægning 493-522: En mager, skægget skikkelse 495-522. Del XVI Cirklen sluttes 523-553: Det første Zenobia 525-535, Det vrimlede 536-549, Undskyld, jeg kommer for sent 550-553. Epilog 1989 s. 555-591: Det var morgen 557-561, Aban Kohlah 562-576, Regnen forfulgte 577-589, Under træet 590-591. Rohinton Mistry (f. 1972 i Mumbai, parser) modtog for denne i alle henseender store roman The Commonwealth Writers-prisen, The Giller Prize og den danske ALOA-pris. En hårfin Balance blev ligeledes shortlistet til den prestigefyldte engelske litteraturpris, Booker-prisen. http://www.cicero.dk/Books/9788777143007.aspx http://cicero-favorit.dk/favoritterne/en-harfin-balance/ ’Kan en indisk forfatter skabe romanpersoner, som vi vestlige læsere kan identificere os med? Min skepsis blev gjort til skamme, da jeg opslugt pløjede mig igennem de 590 sider. En rigtig murstensroman til en god læseferie,’ citat fra http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/en-haarfin-balance-af-rohinton-mistry

Morais, Richard C.: 100 Fodsrejsen. Roman. Forlaget NB Books 2010. 260 s. Morais giver et levende indblik i restauranternes verden og specielt i kampen om Michelin-stjernerne: Hassan Haji vokser op i Mumbai i Indien, hvor familien driver restaurant, men da en tragedie skubber familien ud af Indien, beslutter de sig for at starte på en frisk i London. Det lykkedes dog ikke familien at falde til, og de rejser derfor videre gennem Europa og ender i den lille franske by Lumière. Her åbner de en indisk restaurant lige over for Madame Mallorys berømte restaurant. Det falder på ingen måde i god jord hos Mallory, og hun kæmper en indædt kamp mod Haji-familien og dens fremmede kultur, men må til sin store skræk overgive sig, da hun opdager, at teenagedrengen i det indiske køkken er en kok, hvis naturtalent er meget større end hendes eget. Indhold s. 7. Del 1: Mumbai s. 9-41, Kp. 1 Jeg, Hassan Haji 11-23. Kp. 2 Lad mig tænke glade tanker 24-41. Del 2: London s. 42-69, kp. 3 Hele oplevelsen af at forlade Bombay 43-50. Kp. 4 Når Southalls lavthængende skyer 51-69. Del 3: Lumière s. 70-174, Kp. 5 Den gamle kvinde 71-76. Kp. 6 Hvilke lyksalige første dage 77-94. Kp. 7 Aiiree, Abbas 95-105. Kp. 8 Vi ankom klatøjede 106-120. Kp. 9 Papa modtog det anbefalede brev 121-125. Kp. 10 Jeg husker ambulancens hylende sirene 126-131. Kp. 11 Det var lige over middag 132-145. Kp. 12 Mit værelse i Le Saule Pleureur 146-174. Del 4: Paris s. 175-256, Kp. 13 Hvis jeg skal være ærlig 176-193. Kp. 14 Mens jeg en lørdag stod 194-204. Kp. 15 Jeg er rasende 205-214. Kp. 16 Chef? Qui, jean-Luc 215-228. Kp. 17 Vinteren tvang os i knæ 229-239. Kp. 18 Den svage martssol 240-243. Kp. 19 Den magiske aften 244-249. Kp. 20 Hassan? Er det dig? 250-256. Tak s. 257-260. http://nbbooks.dk/index.php/1401444 Læs anmeldelser her: http://nbbooks.dk/index.php/1425197

2014 filmen Hundredefodsrejsen Instruktion: Lasse Hallström. Premiere i Danmark september 2014. Læs anmeldelse af Johs. H. Christensen i Jyllands-Posten Kultur torsdag 11. septmber 2014 s. 28.

(S) Storby Mumbai og samfundsfag

Mose, Inger-Marie Corfitz: Emilias Evighed. Roman. Forlaget Siesta 2009. 156 s. Forfulgt af dæmoner rejser Emilia til Indien for at finde sin ukendte far, en indisk vismand. Det er en udviklingsroman, hvor hovedpersonen Emilia gennemgår en udvikling på mange planer - både psykisk og ikke mindst åndeligt. Kapiteloversigt: s. 5 Tomme rum, s. 11 Opvågning, s. 23 Østersåbenbaringer, s. 32 Slangespor, s. 41 På vej, s. 44 David, s. 47 Jagten sætter ind, s. 51 Opgør, s. 56 Overgange, s.60 Kærlighedens kunst, s. 63 Den nye dag, s. 67 Frankfurt, s. 70 På flugt, s. 73 Mørke, s. 77 Dæmonerne viser sig, s. 83 Templets guddom, s. 87 Den fælles fortælling, s. 89 Suju, s. 93 ’Devil dance’, s. 98 Sujus syn, s. 102 Suju og David, s. 106 Afsked, s. 108 Limbo, s. 111 Virkelighedsforestillinger, s. 115 Gennembrud, s. 119 Indien, s. 122 Ankomst, s. 126 Den bengalske tiger, s. 131 Sunesh beretter, s. 135 Masala, s. 1138 Månesten, s. 143 Slangens genkomst, s. 147 Gennem perleporten, s. 150 Rice and curry, s. 154 Stilheden samler sig, 155 Åben himmel. http://www.siesta-forlaget.dk/boegerne/vis-bog.html?tx_ttproducts_pi1%5BbackPID%5D=117&tx_ttproducts_pi1%5Bproduct%5D=242&cHash=f806762b0e

Mueenuddin, Daniyal: Andre steder, andre drømme. Noveller. Forlaget Klim 2013. 270 s.

De otte indbyrdes forbundne fortællinger i 'Andre steder, andre drømme' bevæger sig fra de luksuriøse paladser i Pakistans byer til provinsens forarmede landsbyer, idet liv og skæbner i en rig godsejers familie og tjenerstab sammenvæves til et portræt af et feudalt samfund i opbrud.

Gennem stærkt sansede portrætter af disse mennesker formår Daniyal Mueenuddin at skildre livet i et samfund, der vil være både fremmedartet og ukendt for de fleste danske læsere.

'Andre steder, andre drømme' blev tildelt 'Commonwealth Writer’s Prize' 2010 for bedste skønlitterære debutbog. Hans fortællinger har været trykt i bl.a. the New Yorker udvalgt af Salman Rushdie.

Indhold

Elektrikeren Nawabdin s. 9-26, Saleema s. 27-61, Skaffedyret s. 62-100, Historien om en brændende pige s. 101-116. Andre steder s. 117-150, Vor Frue s. 151-179, Lily s. 180-240, En forkælet mand s. 241-270.

http://klim.dk/bog/Andre_steder_andre_droemme.htm

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag

Mukherjee, Bharati: Jasmin. Gyldendal. København 1990. 190 s. - Roman om en kvinde fra Punjab, der emigrerer til USA.

N

Nair, Anita: Damekupeen. 2003.Hjulet, 2003. 286 sider - Akhila er 45 år, ugift og bor hjemme. Hun tager på en togrejse og møder kvinder, der fortæller om deres liv. Det styrker hendes vilje til selvstændighed. Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/sw25465.asp Neergaard, Jesper: Pilgrimshistorier. 1999.

Nielsen, Jørgen Steen: Fra frihedens slagmarker: i Kina, Indien og Afrika. Information. 2004. En beretning i rejsedagbogsstil om af den globale markedsøkonomis virkninger i Kina, Indien og Kenya. Baseret på rejser i perioden oktober-december 2003.

Nihalani, Shobha: Kærlighedens blå safir. EC Edition 2008, 266 sider Shobha Nihalani er journalist og forfatter, indisk født og bosiddende i Hong Kong. Hun har i flere år skrevet artikler til førende aviser og magasiner og har skrevet og udgivet noveller. Shobha Nihalani er bestyrelsesmedlem i "Women in Publishing Society Hong Kong", som er en forening af kvindelige skribenter, og i forfattersammenslutningen "The Hong Kong Writers’ Circle". Romanen Kærlighedens blå safir "Karmic Blues", som EC Edition udgav for nylig er Shobha Nihalanis debutroman. Den handler om en ung kvinde, Neelam, der bryder ud af et arrangeret ægteskab for at søge den sande kærlighed. I sin søgen rejser hun på pilgrimsrejse til det nordlige Indien. Romanen er et eksempel på bhakti spiritualitet. Læs interview med forfatterinden her: http://www.ec-edition.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=66&itemid=66

Norton, Carsten: Idealisten. Ekstra Bladets Forlag 2013. E-bog, ePub. 40 sider.

Barfodsrøver, fanatiker og terrorist. Niels Holck er blevet kaldt lidt af hvert, siden han første gang ryddede danske avisforsider i begyndelsen af 1980’erne. Men hvem er manden med det karakteristiske blik, og hvordan endte han med at blive hovedpersonen i den mest spektakulære våbennedkastning siden Anden Verdenskrig? IDEALISTEN fortæller historien om den kompromisløse dansker, der allerede som teenager besluttede at vie sit liv til kampen mod fattigdom, og samtidig hele den utrolige beretning om nedkastningen af fire tons våben over Indien.

Derudover giver den journalistiske fortælling et unikt indblik i både udleveringssagen mod Niels Holck og det diplomatiske efterspil mellem Danmark og Indien, hvor hovedpersonen spiller en rolle, der aldrig før er beskrevet. I singlen kan man ud over Niels Holck selv således også bl.a. møde den engelske våbenhandler Peter Bleach og den mystiske danske forretningsmand “PH”, der begge var centrale aktører i våbennedkastningen. Om forfatteren: Carsten Norton (f. 1972), cand.mag. fra Københavns Universitet og journalist på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Fast boganmelder i Go’Morgen Danmark på TV2. Ekstra Bladets Forlag, Tlf: 33470707, Mail: info@jppol.dk http://www.saxo.com/dk/idealisten_carsten-norton_epub_9788740010558

O

O'Yeah, Zac: Gandhi - en biografi. People's Press 2010. illustreret, 461 s. Mohandas Karamchand Gandhi dedikerede sit liv til den ikke-voldelige kamp for et selvstændigt Indien. Læs introduktionen videre her http://www.artpeople.dk/boeger/gandhi-en-biografi Læs anmeldelser her 23.dec. 2010 Weekendavisen Se almen studieforberedelse og dansk

P

Palin, Michael: Sandheden. En roman. Forlaget Hetland 2013. 339 s. Keith Mabbut er sikker på en ting. Han er forfatter. Alt andet er blevet lidt mere diffust, efter at han er blevet separeret fra sin polske kone, Krystyna. Selv om det altid har været muligt for ham at leve af at skrive, plager det ham, at han i en alder af seksoghalvtreds endnu ikke har oplevet noget, der ligner den succes, som hans litterære helte George Orwell og Albert Camus havde oplevet, da de var i fyrrerne. Netop hjemkommet fra Shetlandsøerne og midt i en personlig krise får Mabbut sit livs tilbud – han skal skrive en biografi om Hamish Melville, en meget indflydelsesrig miljøaktivist. I sin søgen efter den sande historie, der findes bag legenden om manden, tager Mabbut af sted til Indiens frodige indre og miljømæssige brændpunkter. Jo mere han lærer om Melville, jo mere kommer han til at beundre ham – og han knyttes til idealisten, der gerne vil gøre en forskel. Men er Melville virkelig den, han påstår at være? Mabbut opdager efterhånden, at sandheden afhænger af, hvordan den fremstilles … MICHAEL PALIN er bedst kendt fra tv-showet Monty Python. Efter tiden som komiker har han skrevet og medvirket i flere film, og siden 1980 har han rejst verden rundt som rejsebogsforfatter og som vært for en lang række af programmer for BBC om det meste af verden. Palins første roman, Hemingways stol, udkom for 18 år siden, og Palins nye roman, Sandheden, er den første siden da. Første del Problemet. Forord s. 9. Kp. 1 s. 11-28 Shetlandsøerne. Kp. 2 s. 29-39 London. Kp. 3 s. 40-46 London. Kp. 4 s. 47- 56 London. Kp. 5 s. 57-62 London. Kp. 6 s. 63-67 London. Kp. 7 s. 68-73 London. Kp. 8 s. 74-80 London. Kp. 9 s. 81-93 London. Kp. 10 s. 94-98 London. Kp. 11 s. 99-106 London. Anden del Løsningen. Kp. 1 s. 109-118 Indien. Kp. 2 s. 119-127 Indien. Kp. 3 s. 128-136 Indien. Kp. 4 s. 137-155 Indien. Kp. 5 s. 156-167 Indien. Kp. 6 s. 168-181 Indien. Kp. 7 s. 182-191 Indien. Kp. 8 s. 192-204 Indien. Kp. 9 s. 205-214 Indien. Tredje del Alt det andet. Kp. 1 s. 225-230 London. Kp.2 s. 231-245 London. Kp. 3 s. 246-255 London. Kp. 4 s. 256-261 London. Kp. 5 s. 262-269 Hos Trickett i Norfolk. Kp. 6 s. 270-277 I Karlovy Vary, Tjekkiet. Kp. 7 s. 278-291 London. Kp. 8 s. 292-298 London. Kp. 9 s. 299-307 London. Kp. 10 s. 308-316 Shetlandsøerne. Kp. 11 s. 317-334 I Karlovy Vary, Tjekkiet. Kp. 12 s. 335-338 London. Tak s. 339. http://forlagethetland.dk/ Læs anmeldelsen i Information her: http://www.information.dk/450495 (S) samfundsfag

Potter, Alexandra: Magisk Karma. Roman. Forlaget NB Books 2015. 391 s. Mød Ruby Miller, en forfatter, der får ”til deres dages ende” til at gå i opfyldelse, indtil hun opdager, at hendes forlovede er en løgnagtig bedrager, og hun mister troen på kærlighed. Så da Rubys søster inviterer hende på strandferie til Goa for at glemme alt om ham, hopper hun på et fly … og ind i et usædvanligt eventyr. Stjålne tasker, en søster, der er stukket af, og en smuk amerikansk fremmed skubber Ruby ud på en magisk, mystik tur tværs over Indien. Blandt fæstninger, spåmænd og en hvirvelvind af bryllupper afdækker hun fascinerende historier om kærlighed, først mistet og siden fundet. Men efterhånden som mysterierne uddybes, og hemmeligheder bliver afsløret, bliver Rubys liv vendt på hovedet. Hun startede en rejse for at finde sin søster, men ender med at finde sig selv … og kærligheden … igen.

Indholdsoversigt: s. 5 til AC. Kp. 1 s. 7-15 (At være forfatter. Hvor spændende s. 8. Heathcliff min gravhund s. 8.Lillesøster Amy 22 år og arkæolog, i Goa i Indien s. 10. Jeg-personen Ruby Miller 32 år, kærlighedsdetektiv-forfatter s. 12. Sam s. 14). Kp. 2 s. 16-24 (Amerikanske Diana er min agent s. 16). Kp. 3 s. 25-32 (Nabo fru Flannegan s. 25, postkort fra Goa s. 29). Kp. 4 s. 33-42 (I Goa s. 33, i tuk-tuk s. 38, en bindi = en dekoration i panden s. 40). Kp. 5 s. 43-53 (Rising Lotus Yoga Retreat s. 42, sarong = stofstykke viklet om lænden som ‘nederdel’ til kvinder og mænd s. 49, Shine yogalæreren s. 51). Kp. 6 s. 54-64 (Morgenmaden er et festmåltid s. 54, fællessnak Amy og Ruby s. 55, namaste = lyset i min sjæl ærer lyset i din sjæl s. 60). Kp. 7 s. 65-73 (Morgenmad s. 65, Ayurvedic Center massage s. 65). Kp. 8 s. 74-82 (I Goas lufthavn s. 74, Amy forelsket i Shine s. 78). Kp. 9 s. 83-94 (Jeg skal ikke med fly til London s. 85, Buddha s. 88, Rajasthan s. 92). Kp. 10 s. 95-106 (På togstationen s. 95, eksprestog til Delhi s. 98, en amerikaner s. 103, togrejse 31 timer s. 105). Kp. 11 s. 107-116 (Neglemanicure s. 107, Vijay s. 112). Kp. 12 s. 117-123 (Chai = te s. 117). Kp. 13 s. 124-135 (Groggy ankomst til Delhi s. 124, amerikaneren Jack s. 130). Kp. 14 s. 136-143 (Jack på Delhi banegård s. 136, taxachaufføren Rocky s. 142). Kp. 15. s. 144-155 (På politistationen og det britiske konsulat s. 144, Athithi Devo Bhava = gæsten er gud s. 145, mobiltelefon s. 148, sms fra Amy i Rajasthan bryllupssæson s. 150). Kp. 16 s. 156-166 (Email fra hotellet i Delhi s. 156, mod Udaipur med Jack og Rocky s. 156, frokost i Agra s. 160, Taj Mahal s. 165). Kp. 17 s. 167-179 (Taj Mahal fra 1631 s. 167, Jack er arkitekt s. 171, blondinen Cindy s. 174). Kp. 18 s. 180-188 (Tante Rød-trusser s. 182, overnatning i Agra s. 185). Kp. 19 s. 189-195 (Koldt brusebad s. 189, Rocky foran hoveddøren s. 192). Kp. 20 s. 196-202 (Ruby og Rocky spiser ude i byen s. 196, Rocky er håndlæser s. 198). Kp. 21 s. 203-208 (Ruby skal lære at spise indisk mad s. 204, Jack er sammen med Cindy s. 208). Kp. 22 s. 209-219 (Hvad laver jeg? S. 209, Diana agenten ringer s. 211, møder Jack og Cindy s. 216, Amy på elefant i Jaipur s. 219). Kp. 23 s. 220-231 (Ruby på indkøb s. 224). Kp. 24 s. 232-238 (Jaipur s. 232, Henna i ansigtet s. 236). Kp. 25 s. 239-246 (Sen ankomst til Pushkar hellig by s. 239, Jack og Ruby går tur s. 240). Kp. 26 s. 247-254 (Kaffe latte s. 247, Billy har hørt om Amy s. 247, Facebook s. 252). Kp. 27 s. 255-263 (Billy viser rundt s. 255, puja = rituel tilbedelse s. 256, Billy forærer Ruby telefonoplader s. 260). Kp. 28 s. 264-272 (I Udaipur skal Amy hente sin sari s. 264, taxaen punkterer s. 266, overnatning i ørkenen hos Mohan s. 270). Kp. 29 s. 273-278 (Tur på kamel s. 273). Kp. 30 s. 279-287 (Lejrbål, Mohan fortæller om livshjulet s. 279, om Jacks liv s. 282, nat i teltet s. 283). Kp. 31 s. 288-299 (Drømme s. 288, hvem kan køre? s. 292, Ruby i fru Guptas forretning i Udaipur s. 297). Kp. 32 s. 300-306 (Vi finder Amy s. 300, Jack og Ruby deler værelse s. 304). Kp. 33 s. 307-314 (Receptionisten Suhana s. 307, Vijay s. 311, tøjet s. 312). Kp. 34 s. 315-324 (Prins- og prinsessetøj s. 315, på bryllupsrunde s. 319, Cindy s. 321). Kp. 35 s. 325-334 (Kom til bryllup s. 325, saptapade = de syv skridt s. 327, Billy s. 329, på hotellets tag s. 331, kærlighed s. 332). Kp. 36 s. 335-339 (I seng sammen s. 335, rubin-ringen s. 336, Amy ringer s. 339). Kp.37 s. 340-353 (Bustur til Jodhpur s. 341, møde med Amy s. 342, Shine s. 344, Aisha s. 345, vi må hjælpe dem s. 351). Kp. 38 s. 354-362 (Ruby går tur i Jodhpur s. 354, et specielt ritual Kumb Vivah s. 359). Kp. 39 s. 363-372 (Rejsen til London s. 363, en historie s. 366). Kp. 40 s. 373-380 (Fire uger senere i London s. 373, Shine bliver accepteret s. 374, til lykke med bogen s. 375, pungen s. 379). Kp. 41 s. 381-389 (På vej til Diana s. 381, Jack s. 384). s. 391 Tak.

Gør dig klar til et eventyr for livet med denne magiske romantiske komedie. http://www.nbbooks.dk/?page_id=237

Anmelderkommentarer: ”Fantastisk sjov” Elle; ”En rørende, sjov kærlighedshistorie” Company; ”Feel good-roman fuld af uventede drejninger” OK! ”Denne bog er noget særligt. Den er ægte, sjov og magisk og tager dig med på en hvirvelvind af et eventyr gennem Indien … Den er perfekt ferielæsning hele året rundt.” onemorepage.co.uk;

(S) dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

Premchand, Munchi: Skakspillerne og andre noveller. Forlaget Klim 2013.151 s. http://klim.dk/bog/Skakspillerne_-_og_andre_noveller.htm

Premchand (1880-1936) er en af Indiens vigtigste forfattere, og han sammenlignes af og til med Tolstoj eller Charles Dickens.

Bogens ti noveller er omhyggeligt udvalgt for at give danske læsere en smagsprøve på Premchands geniale vid og evne til at leve sig ind i andre menneskers sorger og glæder. Novellen 'Skakspillerne' blev ydermere berømt, idet Indiens største filminstruktør Satyajit Ray i 1977 lavede en film baseret på denne novelle.

Bogen giver desuden en introduktion til devanagari-skriften, det gamle sanskrit-alfabet, som hindi skrives med. Og novellernes indiske gloser er gengivet med devanagari og en transskription foruden ordforklaringer før hver novelle.

Indhold: Forord 9. Devanagari 11-15. Mit møde med Premchands litteratur 17-22. Novellerne:

1. Ligklædet (1936) 23-33.

2. Beruselsen (1934) 35-45.

3. Min storebror (1934) 47-58.

4. Datter af en fin familie (1910) 59-69.

5. En thakurs brønd (1932) 71-76.

6. Vinternatten (1930) 77-85.

7. To okser (1931) 87-101.

8. Femmandsrådet (1916) 103-117.

9. Forløsningen (1931) 119-130.

10. Skakspillerne (1924) 131-144. Noter 145. Konsulterede værker 146. Ordliste 147-150. Om oversætteren Triloki Nath Sharma 151.

Selvom hindi regnes for verdens fjerde største sprog, findes kun ganske lidt hindi-litteratur oversat til dansk, og dette hovedsageligt via engelsk. Denne novellesamling er måske noget af det første, der foreligger på dansk oversat direkte fra hindi.

Premchand er født i Nordindien i 1880, hvor de fleste af Indiens mange fyrstestater var en del af Imperiet under britisk overherredømme, levede han sit 56 år korte liv i turbulente tider. Han var selv aktiv i den tidlige uafhængigheds bevægelse, og med sin litteratur var han med til at åbne folks øjne for en del af de uretfærdigheder, mange gamle indiske traditioner havde påført samfundet, og altid skildrede han dette med en stor indlevelse, varme og humor.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag

Q

R

Ramayana, "Beretningen om helten Rama" gendigtet af Guni Mørch, Ørnens Forlag 1999. - Læs introduktionen til heltedigtet på Litteratursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/sw2719.asp

Rinpoche, Chökyi Nyima: ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed. Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019) Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag. I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9 Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt. s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt. I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40). II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72). III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år. Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.

Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen: 1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha. Du kan betale via bankoverførsel. Angiv "Kloster i Nepal" som meddelelse. Reg nr.: 6845 Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT).

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.

Rissing, Jacob: Karmaboy – kometen og den onde numsekløe Børne-ungdomsroman 7-11 år. Forlaget Carlsen 2015. Illustreret af Claus Bigum og ofte med fodnoter. 148 s. Niller er en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej. En komet, der ikke bekymrer andre end ham. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans idé om en parkeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogen kunder. Men Niller er ikke ligeglad, for det er der, han har levet alle sine 11 år, og det er der, han har hygget sig allermest, når der var torvedage. Men Niller er også en dreng, der ikke tør så meget, lige indtil hans bedste ven Tykke losser ham bagi og siger, at han skal være superhelten Karmaboy. Men kan gode gerninger stoppe en komet? (parentsen giver starten på et kapitel uden overskrift – og eventuelt en kommentar)

Indholdsoversigt:

S. 8 Installationsguide. S. 9 Advarsel! S. 11-14 Kp. 1 Er som titlen antyder, det allerførste kapitel og dermed starten på historien. S. 15-18 Kp. 2 Selvom dette kapitel indeholder en hel del bogstaver, og du derfor sikkert helst vil springe det over, så er det altså ret vigtigt for resten af historien (Dansk Rumagentur forudsiger kometnedfald på Skovlunde Bytorv s. 16). S. 19-21 Kp. 3 (Preben Elkjær, fodboldspiller ved bl.a. EM 1984 og vennen Tykke). S. 22-24 Kp. 4 Jeg sætter lige historien på pause for at fortælle lidt mere om Niller og Tykke … mest om Tykke. S. 25-27 Kp. 5 Til nye læsere kan jeg fortælle, at Niller sidder på lokum med dårlig mave på grund af en vildfaren komet, og på den anden side af toiletdøren sidder drengen Tykke. S. 28-35 Kp. 10 Ja, jeg sprang lige fem kapitler over, for nu skal vi sgu have gang i historien. (Mahatma Gandhi https://da.wikipedia.org/wiki/Mahatma_Gandhi og karma https://da.wikipedia.org/wiki/Karma). S. 36 Kp. 11 Som er bogens korteste. (psoriasis: Psoriasis er en hudsygdom, der viser sig ved røde, skællende pletter, hyppigst på albuer og knæ, i hårbunden og undertiden udbredt på huden. Der kan tillige være ledgener, mens egentlig Psoriasisgigt forekommer sjældent. Psoriasis er for langt de fleste en fredelig hudsygdom, og den smitter ikke fra én person til en anden). S. 37-41 Kp. 12 (Niller var flad). S. 42-46 Kp. 13 (Niller smed sig på sin seng. – Niller bliver superhelten Karmaboy). S. 47-48 Kp. 14 Sådan laver Nillers far pølser. S. 49-50 Kp. 15 (”It’s karmatime!” råbte Karmaboy). S. 51 Kp. 16 (I modsætning til for eksempel kapitel 15). S. 52-54 Kp. 17 (Det tog det meste af en formiddg at lave plakaten). S. 55-57 Kp. 18 (Niller tændte sin mobil, som han plejede, efter skole). S. 58-59 Kp. 19 (Måske du netop nu er blevet grebet af den dårlige stemning …). S. 60-64 Kp. 20 (Karmaboy var i fuld gang …). S. 65-67 Kp. 21 (Else havde netop lukket butikken …). S. 68-74 Kp. 22 (Efter en Elkjærpølse og to brød …). S. 75-83 Kp. 23 (Alle butikker var tomme, …). S. 84-87 Kp. 24 (Karmaboy bremsede op i tekøkkenet.). S. 88-91 Kp. 25 (”Vi skal ind og trykke på den røde knap!”…). S. 92-93 Kp. 26 (”Nå, min ven, …). S. 94-98 Kp. 27 (Else havde brugt det sidste døgns tid …). S. 99-101 Kp. 28 Egentlig bare en forlængelse af det foregående kapitel, men jeg syntes, det føltes mindre tungt, hvis jeg delte det op i to. På den måde kan du også blære dig med at have læst en bog med mange kapitler. S. 102-103 Kp. 29 (Erkan var nu så glad for sin rolle som sultan …). S. 104-107 Kp. 30 (Borgmester Otto von Holstein stod …). S. 108-111 Kp. 31 (Borgmesterens palæ …). S. 112-115 Kp. 32 (Køkkenet var større …). S. 116-117 Kp. 33 (Det var, som om borgmesterens reception …). S. 118-121 Kp. 34 (Karmaboys hjerte slog hurtigere, …). S. 122-123 Kp. 35 (Det tog borgmesteren kostbar tid …). S. 124-125 Kp. 36 (Dette kapitel er mest af alt tænkt som …). S. 126-127 Kp. 37 Hvis du først har åbnet din bog nu, kommer her et kort resume: En dreng ved navn Niller har netop trykket på en rød knap for at affyre et missil mod en komet, som er på vej ude fra verdensrummet. Hvis du synes, det lyder som en idiotisk bog, vil jeg opfordre dig til at holde din kæft og skrive en, som er bedre, selv. S. 128-135 Kp. 38 (”VAAAAAAAGTTT!”, brølede den lille dame …). S. 136-139 Kp. 39 (Flokken fra Skovlunde Bytorv gik i tavshed …). S. 140-141 Kp. 40 Mest bare en service til læseren. S. 142-144 Kp. 41 (Karmaboy stod med Else i den ene hånd …). S. 145-147 Efterord (Skovlunde Bytorv var bestemt ikke, hvad det havde været …).

Personoversigt alfabetisk:

Borgmester Otto von Holstein og hans kone Tove. Elses Helseforretning. Erkan fra Tyrkiet ejer Sultan Pizza. Kopi-Kaj sælger fx printerblæk. Niller = Karmaboy. Slagterfar med forretning på Skovlunde torv. Tykke skolekammerat med Niller. Skolens sundhedsplejerske.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=4977&item=33779

Se Almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.

Roberts, Gregory David: Shantaram. Selvbiografisk roman. NB Books 2009, 2. udgave, 853 s. I sin ungdom fik australske Gregory en 19 års dom for røveri, men det lykkedes ham at flygte, og under falsk identitet ankom han til Bombays slum. Bogen beskriver otte års oplevelser i Bombay/Mumbais kriminelle underverden. Bogen er International Bestseller. http://nbbooks.dk/index.php/1172589 Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/shantaram-af-gregory-david-roberts og her: http://nbbooks.dk/index.php/1352759 Se indholdsfortegnelse, stikordsregister og undervisningsforslag dansk og erhvervsøkonomi

Roberts,Gregory David: Bjergets skygge. Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s. I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende! Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast. Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama.

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer: s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92. Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner. Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing. Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed. Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand. Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi. Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar. Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen. Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134. Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri. Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde. Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde. Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen. Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189. Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?” Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag. Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå. Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276. Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse. Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s. Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris. Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed. Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige. kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa. Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger. Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355. Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve. Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart. Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier. Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op. Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel. kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig. Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447. Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne. Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!” Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der. Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet. Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite. Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film. Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade. Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset. Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484. Kp. 42 s. 450-459 ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål. Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet. Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen. Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524. Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier. Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel. Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet. Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen. Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576. Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger. Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante. Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach. Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle. Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen. Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624. Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig. Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen. Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder. Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel. Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666. Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind. Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City. Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen. Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op. Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham. Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707. Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud. Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson. Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn. Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet.

Del 13 s. 709-745. Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode. Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat. Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet. Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum. Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer. Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803. Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen. Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig. Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker. Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter. Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os. Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ. Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856 Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav. Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger. Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret. Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til etmøde på sit firmakontor. Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ. Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang. Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):

Lin Shantaram s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay. Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven. Achmed s. 589, Tauregs fætter. Ahmed s. 545, med Abdullah. Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon. Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen. Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger. Anahita s. 154, Farzads mor. Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter. Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant. Anushka s. 36, performancekunstner. Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad. Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s. Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller. Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel. Billy Bhasu s. 11, er bud. Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist. Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter. Concannon se under Fergus Concannon. Cycle Killers s. 55. Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen. Deepak s. 196 kom med et ur. Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon. Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George. Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel. Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset. Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita. Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag. Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva. Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay. Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven. Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad. Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96. Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis. Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden. Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter. Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen. Hussein s. 55, Abdullahs ven. Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter. Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai. I Sanjay Gandhi National Park. Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers. Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge. Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning. Jamal s. 10, One Man Show. Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør. Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område. Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk. Keki s. 154, onkel til Farzad. Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus. Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation. Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen. Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger. Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere. Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen. Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt. Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras. Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand. Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt. Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin. Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone. Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen. Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning. Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla. Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død. Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe. Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler. Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene. Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum. Salman s. 407, Sanjays ven. Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død. Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen. Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68. Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet. Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss. Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel. Sita s. 121, Johnny Cigars kone. Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel. Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne. Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler. Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller. Sunita bliver Divyas navn i slummen. Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s. Taj s. 34, skulpturkunstner. Tall Tony s.545, med Abdullah. Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet. Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen. Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog. Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning. Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven. Trickey s. 199, ung gadeslagsbror. Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale. Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør. Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer. Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Wilson s. 23, den blåklædte advokat. Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas. Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s. Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer. Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’,

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.

Arundhati Roy: Ministeriet for den ypperste lykke. Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren: Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller.

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7. Indhold s. 9 Citat: Hvad plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) . Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102). Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140). Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143). Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157). Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158). Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164, Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207, Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230). Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332). Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425). Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461). Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462). Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470). Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver: »Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner – Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.

Roy, Arundhati: De Små Tings Gud. Slægtsroman. Rosinante 2011. 330 sider. Arundhati Roys slægtsroman fra det moderne Indien om livsglæde og tragik, patos og humor, politik og erotik – et stensikkert Must Read. DE SMÅ TINGS GUD er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos. Vi er i 1960’ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger. Indholdsoversigt: Kp. 1. Paradise Pickles & Preserves 11-41. Kp. 2. Pappachis natsværmer 43-91. Kp. 3. Stor Mand Laltain, Lille Mand Mombatti 92-97. Kp. 4. Abhilash Talkies 98-125. Kp. 5. Guds Eget Land 126-136. Kp. 6.Cochin-kænguruer 137-154. Kp. 7. Wisdom-stilehæfter155-163. Kp. 8. Velkommen hjem, vores Sophie Mol 164-184. Kp. 9. Fru Pillai, Fru Eapen, Fru Rajagopalan 185-190. Kp. 10. Floden i båden 191-211. Kp. 11. De Små Tings Gud 212-223. Kp. 12 Kochu Thomban 224-232. Kp. 13. Pessimisten og optimisten 233-260. Kp. 14. Arbejde er kamp 261-280. Kp. 15. Overfarten 281-282. Kp. 16. Få timer senere 283-286. Kp. 17. Cochins Havneterminal 287-295. Kp. 18. Historiehuset 296-303. Kp. 19. At redde Ammu 304-312. Kp. 20. Madras Mail 313-320. kp. 21. Ting Kan Ændre Sig På en Dag 321-329. Ps. På bagsiden står det er tvillingepiger, men Esthappen er en dreng, så tvillingerne er to-æggede: Tvillingedatter Rahel (f. 1962, arkitektstud., skilt fra Larry McCashin USA, tilbage i Ayemenem 1993) Tvillingesøn Esthappen (f. 1962, bor hos sin far Baba i Calcutta fra 1969. Returneret til Ayemenem 1993) ↑ Datter Ammu (f.1942, gift 1960, mor og skilt i 1962, dør 1973) + Baba (f.1935, alkoholiker, nu i Australien) Søn Chacko (f.1938, skilt fra Margaret Rochamma, England, datter Sophie Mol (1960-1969),nu i Canada) ↑ Mormor Soshamma ’Mamachi’ + ’Pappachi’ Benaan John Ipe, (har henkogningsfabrik fra 1960) (embedsmand i Delhi, pens.1958, død før 1967) - hans yngste søster Navomi Ipe (f. 1910 kaldt Baby Kochamma, katolik; tjenestepige Kochu Maria) ↑ Oldemor Aleyooty Ammachi + E. John Ipe (f. 1869, præst ved den syrisk-kristne kirke Mar Thoma i Ayemenem. Velsignet af Antiokias Partiark i 1876 ”Lille Velsignede”). For DE SMÅ TINGS GUD blev Arundhati Roy (f. 1959) tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. http://www.rosinante.dk/Books/9788763813877.aspx Læs en fin anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/de-smaa-tings-gud-af-arundhati-roy (S) almen studieforberedelse og historie

Vær opmærksom på, at det stadig (2012) er forbudt at udgive bøger af Salman Rushdie i verdens største demokrati Indien (af frygt for reaktioner fra det muslimske mindretal i landet).

croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge. Hvad med Gandhi eller Jainisme?

Rushdie, Salman: Det Gyldne Hus. Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord. Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder. 1. Del s. 9-149. Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14. Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20. Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30. Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44. Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51. Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69. Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86. Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92. Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96. Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106. Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117. Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121. Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147. 2. Del s. 151-328. Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156. Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177. Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186. Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182. Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212. Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217. Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235. Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245. Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258. Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268. Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274. Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295. Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308. Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301. Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326. 3. Del s. 329-405. Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332. Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351. Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372. Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379. Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387. Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396. Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404. Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.

Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.

Rushdie, Salman: Grimus. Hans debutroman. Gyldendal 2014. 340 s.

Efter at have drukket en eliksir, der gør ham udødelig, tilbringer den unge indianer Flaksende Ørn de næste syv hundrede år med at sejle på verdenshavene. Men det evige liv, der i lang tid var en velsignelse, forvandler sig langsomt til en byrde. Denne verdens ensformighed er udmattende, og han beslutter sig for at rejse til den bjergrige Kalveøen for at genvinde sin dødelighed. Her møder han andre udødelige, der alle er besatte af deres stilstand, og Flaksende Ørn begiver sig ud for at bestige øens højeste bjerg, hvorfra den mystiske og nedbrydende Grimuseffekt springer. Gennem en række ekspeditioner og møder på øen, står Flaksende Ørn pludselig ansigt til ansigt med øens skaber for til sidst at optrævle det mysterium, der er hans egen menneskelighed. GRIMUS er Salman Rushdies bemærkelsesværdige debutroman fra 1975, som her for første gang foreligger i dansk oversættelse.

Bogen har en detaljeret indholdsfortegnelse. Her er kun de tre hovedoverskrifter angivet: Første Del: Nutider s. 15-135, kp. 1-30. Anden Del: Fortider s. 137-265, kp. 31-53. Tredje Del: Grimus s. 267-340, kp. 54-55.

Læs fx Lars Ole Sauerbergs anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur s. 20, 24. aug. 2014 Forceret debut.

http://www.gyldendal.dk/grimus-id20103

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag (emnet Lykke), Dansk, psykologi, religion og samfundsfag.

Rushdie, Salman: De sataniske vers. Roman. Gyldendalpaperback 1998 (sidehenvisningerne her henviser til 1990-udgaven). 582 s. To indiske skuespillere, den forgudede Bollywoodstjerne Gibreel Farishta, og Saladin Chamcha, manden med de tusind stemmer, falder bogstaveligt talt ned fra himlen på den engelske kyst. For Gibreel er det et første besøg i England, for Saladin er det en hjemkomst – tror han. Der er nemlig sket mærkelige ting, mens de to mænd faldt mod jorden fra en eksploderende jumbojet. Den ene har fået glorie, mens den anden antager en mere og mere uhyggelig lighed med djævelen. Gibreel og Saladin er udvalgt til hovedpersoner i den evige kamp mellem godt og ondt. Men hvem er egentlig hvem? Kontroversiel roman om racesammenstød og religionsstiftelse. Er det muligt at læse bogen uden at forholde sig til Rushdie-sagen, til fatwaen, dødsdommen mod forfatteren udstedt i 1989? En immigrationsroman om immigrationens muligheder, dvs. at skabe hybride og nye oplevelser og eksistenser, det som i romanen er resultatet af en sammenblanding af lidt af det ene og lidt af det andet. Men siden De Sataniske Vers stiller kritiske spørgsmål til alle slags skråsikre "sandheder", beskriver den også immigrationens umuligheder, dvs. den beskrivelse af immigrantens forgæves forsøg på at integrere sig, eller til og med assimilere. Dette forsøg er forgæves, fordi immigranten altid vil blive set på som næsten den samme, men ikke helt. "Romanen tager afstand fra enhver form for fanatisme, ikke kun den religiøse. Den kritiserer enhver form for intolerance. Men den anerkender menneskets ret til at tro og det behov, der eksisterer hos den ikke-troende for at erstatte kærligheden til Gud med en anden form for åndeligt indhold i tilværelsen. De Sataniske Vers er en bog, der tager læseren med på en hæsblæsende rejse ind i et univers af al slags hybriditet, alle former for sammenblanding. Et rodet univers, der på mange måder kan ses på som et billede på det rod, der kendetegner vores globale verden. Indholdsoversigt: I. Englen Gibreel 11-99. 1. 13-20. 2. 21-42. 3. 43-85. 4. 86-99. II. Mahound 101-139. 1. 103-139. III. Ellowen Deeowen 141-218. 1. 143-156. 2. 157- 171. 3. 172-186. 4. 187-204. 5. 205-218. IV. Aisha 219-257. 1. 221-257. V. En Synlig men Uset By 259-381. 1. 261-315. 2. 316-381. VI. Tilbage til Djahilia 383-421. 1. 385- 421. VII. Englen Azraeel 423-499. 1. 425-448. 2. 449-479. 3. 480-499. VIII. Det Arabiske hav Deler Sig 501-537. 1. 503-537. IX. En forunderlig Lampe 539-580. 1. 541-580. Ordforklaringer 579-582. http://www.g.dk/bog/de-sataniske-vers-salman-rushdie_9788700291584 Læs om bogen på Litteratursiden her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/balladen-om-de-sataniske-vers (S) Se almen studieforberedelse, religion og samfundsfag

Rushdie, Salman: Fortryllersken fra Firenze. Roman. Gyldendal 2009. 371 s. Fortællingen om, at vi alle bor på den samme jord og er langt mere ens, end vi drømmer om. Mogor dell'Amore, italiensk magiker og eventyrlysten ungersvend, ankommer til storfyrsten Akbars slot i Indien i 1500-tallet. Akbar er, ud over at være dygtig til at svinge krumsablen, en nysgerrig mand, der stiller spørgsmålstegn til livet. Indholdsoversigt: 1. Del Kp. 1 Dagens sidste lys var den strålende sø 11-18. Kp. 2 Om bord på den skotske milords sørøverskib 19-31. Kp. 3 Daggryet aftegnede de spøgelsesagtige sandstenspaladser 33-47. Kp. 4 Og her lå endnu engang med strålende silke flagrende som bannere 49-61. Kp. 5 Hans sønner red deres hurtige heste 63-84. Kp. 6 Når tungens sværd drages af skeden 85-96. Kp. 7 I fangehullets mørke tyngede hans lænker 97-108. Kp. 9 I Andizhan blev fasanerne så fede 123-136. 2. Del Kp. 10 Hvor sæden drypper fra den hængte mand 139-150. Kp. 11 alt, hvad han elskede, lå på hans dørtrin s. 151-172. Kp. 12 På vejen til Genova lå en øde kro 173-184. Kp. 13 I børnenes fangelejr i Usküb 185-199. Kp. 14 Da Tansen havde sunget ildens sang 201-216. Kp. 15 De gamle kartoffelhekse ved det Kaspiske Hav 217-240. 3. Del Kp. 16 som om samtlige florentinere var kardinaler 243-269. Kp. 17 Hertugen havde låst sit palads af 271-292. Kp. 18 Hændelsen med løverne og bjørnen 293-314. Kp. 19 Han var Adams arving, ikke Muhammeds 315-359. Bibliografi s. 361-367. en note 369. Tak 371. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702086102/fortryllersken-fra-firenze Læs anmeldelsen i Kulturkapellet her: http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=120 Og i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE702673/rushdie-serverer-ligeret-i-vrimlen/ Læs kort om Ahmed Salman Rushdies liv her: http://www.gyldendal.dk/forfattere/salman-rushdie Læs om Stormogulen af Indien Akbar den Store (1542-1605) her: http://da.wikipedia.org/wiki/Akbar_den_Store (S) Almen studieforberedelse og Tværfag har mere materiale under emnet Renæssance.

Rushdie, Salman: Jorden under hendes fødder. Roman. Gyldendalpaperback 2011. 736 s. Jorden under hendes fødder er historien om kærligheden mellem musikeren Ormus Cama og sangerinden Vina Apsara. Vi følger dem fra halvtredsernes Bombay, hvor de sammen opdager rock'n'roll, over tressernes London, hvor Ormus arbejder som discjockey, til halvfjerdsernes USA, hvor deres band, VTO, med ét bliver en forrygende succes. Som musikere følges de, men som elskende skilles og mødes de igen og igen. Men - præcis som i et eventyr - eller i en popsang - overvinder kærligheden alt. Indholdsoversigt: Kp. 1 Biavleren 7-31. Kp. 2 Melodier og tavshed 32-72. Kp. 3 Trakiske sagn 73-109. Kp. 4 Musikkens opfindelse 110-144. Kp. 5 Gedesange 145-188. Kp. 6 Desorientering 189-239. Kp. 7 Større end kærligheden 240-263. Kp. 8 Det afgørende øjeblik 264-315. Kp. 9 Membran 316-350. Kp. 10 Heksens årstid 351-397. Kp. 11 Højere kærlighed 398-438. Kp. 12 Forvandler 439-473. Kp. 13 I Slaraffenland 474-521. Kp. 14 hele katastrofen 522-576. Kp. 15 Under hendes fødder 577-609. Kp. 16 Vina Divina 610-654. Kp. 17 Mirakel 655-707. Kp. 18 Dies Irae 708-736. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702115413/jorden-under-hendes-foedder - I romanen viser han for alvor sin kærlighed til populærkulturen og rocken. En Orfeusmyte. Læs en anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/sw9119.asp (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby Mumbai og musik

Rushdie, Salman: Joseph Anton - erindringer. Selvbiografi. Gyldendal 2012. 660 s. Den 14. februar 1989, valentinsdag, bliver Salman Rushdie ringet op og en BBC-journalist fortæller ham, at han er blevet ”dømt til døden” af ayatollah Khomeini. Det er første gang, han hører ordet fatwa. Hans forbrydelse? Han har skrevet en roman med titlen De sataniske vers, som beskyldes for at være ”mod islam, Profeten og Koranen”. Sådan begynder den utrolige historie om en forfatter, der tvinges under jorden og må flytte fra hus til hus under stadig bevogtning. Politiet beder ham vælge et dæknavn. Han tænker på forfattere, som han holder af, og på forskellige kombinationer af deres navne; så kommer det til ham: Conrad og Tjekhov – Joseph Anton. Indholdsoversigt: Prolog: Den første solsort 11-26. I. En omvendt faustisk pagt 27-102. II. ”Manuskript kan ikke brænde” 103-145. III. år nul 147-233. IV. Den fælde at ville elskes 235-294. V. ”Been Down So Long It Looks Like Up to Me” 295-352. VI.Hvorfor det er umuligt at fotografere Pampassen 353-430. VII En vognladning møg 431-498. VIII Hr. Formiddag og hr. Eftermiddag 499-583. IX Hans milleniumillusion 585-633. X. På Halcyon Hotel 635-657. Tak 659-660. http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/biografier-erindringer/9788702115192/joseph-anton Læs den flotte anmeldelse i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1756790/rushdies-erindringer-om-fatwaen-er-et-gribende-dokument/ (S) Almen studieforberedelse under emnet Globalisering, psykologi, religion og samfundsfag, Storby Mumbai.

Rushdie, Salman: Klovnen Shalimar. Roman. Gyldendal pocket 2008. 409 s. Rushdie er tilbage med et brag af en roman. Salman Rushdie er nok mest kendt for sin bog: De sataniske vers, som resulterede i en fatwah fra diverse ayatollaher i Mellemøsten i 1989. Efter udgivelsen af "De sataniske vers" har Rushdie levet under politibeskyttelse, men det har nu ikke afholdt ham fra at skrive flere kontroversielle bøger. Gennem en række forskellige kærlighedshistorier fortælles om det smukke Kashmir, som på et tidspunkt bliver blandet ind i regionens stridigheder. Kapiteloversigt: India 7-49, Boonyi 51-143, Max 145-226, Klovnen Shalimar 227-334, Kashmira 335-409. Kapitlerne kan underinddeles ved *. http://www.gyldendals-bogklub.dk/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?langId=100&storeId=10151&catalogId=10001&club=GBK&productId=13685 Læs den fine anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/klovnen-shalimar-af-salman-rushdie Læs kort om Ahmed Salman Rushdies liv her: http://www.gyldendal.dk/forfattere/salman-rushdie

Rushdie, Salman: Luka og Livets Ild. Børneroman. Gyldendal 2011, 228 s. En smuk stjerneklar nat i byen Kahani i landet Alifbay sker noget helt forfærdeligt: Den 12-årige Lukas far, historiefortælleren Rashid, falder pludseligt og uforklarligt i en så dyb søvn at ingen og intet kan vække ham. Det er intet mindre end fortællekunstens beståen, der er truet, så for at redde sin far fra at forsvinde helt, må Luka begive sig ud på en rejse gennem den Magiske Verden for at stjæle Livets Ild. En nærmest umulig og overordentlig farlig opgave, hvor et væld af drømmeagtige forhindringer møder ham. Indholdsoversigt: Kp. 1 Den frygtelige hændelse i den smukke stjernestrålende nat 7-29. Kp. 2 Nobodaddy 30-50. Kp. 3 Tidens Flods Venstre Bred 51-75. Kp. 4 Insultanaen af Gåforvidt 76-100. Kp. 5 Vejen til de Tre Flammende Doughnuts 101-127. Kp. 6 Ind i Magiens Hjerte 128-156. Kp. 7 Livets Ild 157-199. Kp. 8 Kapløbet med tiden 200-228. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702089554/luka-og-livets-ild med flere anmeldercitater som dette:“ En magisk og morsom roman … Gnistrer og sprudler af fortælleglæde, vid og munter vanvid … Et smukt og sprudlende forsvar for fantasiens styrke og fortællingens magi.” Per Krogh Hansen, Berlingske.

Rushdie, Salman: Midnatsbørn af Salman Rushdie. Roman. Forlaget Gyldendal 2001. 502 s. På et magisk tidspunkt, præcis på slaget tolv den 15. august 1947, bliver Saleem Sinai født. I samme sekund frigør Indien sig fra Englands herredømme. I den første time efter landets (gen-)fødsel kommer 1001 midnatsbørn til verden, og under sin mildt sagt brogede opvækst er Saleem i telepatisk kontakt med dem alle. Han fortæller om sin familie og sit eget eventyrlige liv - set i lyset af Indiens voldsomme historie. Indholdsoversigt: Første Bog 7-131. Det gennemhullede lagen 9-24. Merkurokrom 25-39. Ram-Spytbakken 40-55. Under gulvtæppet 56-70. En offentlig proklamation 71-85. Mangehovede uhyrer 86-100. Methwold 101-116. Tiktak 117-131. Anden Bog 133-371. Fiskerens pegende finger 135-152. Slanger og stiger 153-166. Ulykke i en snavsetøjskiste 167-184. All-India Radio 185-199. Kærlighed i Bombay 200-212. Min tiårs fødselsdag 213-227. I Pioneer-Cafeen 228-243. Alfa og Omega 244-258. The Kolynos Kid 259-273. Orlogskaptajn Sabarmatis stav 274-289. Åbenbaringer 290-306. Peberfades vigtige bevægelser 307-319. Tømning og ørken 320-332. Jamila Sangfugl 333-353. Hvordan Saleem opnåede renhed 354-371. Tredje Bog 373-502. Buddhaen 375-390. I Sundarban-junglen 391-405. Sam og tigeren 406-416. Moskeens skygge 417-438. Et bryllup 439-456. midnat 457-479. Abrakadabra 480-502. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788700246720/midnatsboern Citat fra Ekstra Bladet:”Midnatsbørn er fræk og dyb, kras og sød, vemodig og boblende. Der er et kapitel til hver dag (29) i en hel måned, der er 502 sider livsglæde og munterhed og læsefryd.” Læs også anmeldelse på Litteraturtursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/midnatsboern-af-salman-rushdie (S) Storby Mumbai, almen studieforberedelse og historie

Rushdie,Salman: To år, otte måneder og otte og tyve nætter. Roman. Gyldendal 2016. 312 s.

Kapitlerne har ikke nummer, kun overskrift.

Jinni el. Djinni (pl.: jinn, anvendes på dansk både i ental og flertalsform) (arabisk: jinni, جن") er den danske betegnelse for et arabisk sagnvæsen, som optræder både i den præislamiske religion og i islam. Navnet hentyder til noget som er skjult, usynligt, fjernt eller udskilt. https://da.wikipedia.org/wiki/Jinn

s. 7 el Sueno de la razón .. maleri af Francisco de Goya. s. 9 Man ”tror”ikke på eventyr. Kp. 1 Ibn Rushds børn s. 11-26. Skønt der er skrevet meget om djinnerne, vides kun lidt om disse væsener, der er skabt af ild uden røg. Kp. 2 Hr. Geronimo s. 27-63. 800 og flere år senere… Kp. 3 Filofoffernes inkohærens s. 65-74. 101 dage efter det store uvejr begyndte Ibn Rushd … Kp. 4 Mærkværdigheden s. 75-133. Natraj Hero kommer naaching hen ad gaden ligesom danseguden Shiva … Kp. 5 Zumurrud den Store og hans tre drabanter s. 135-158. Storifritten Zumurrud Shah, på hvis hoved der sad en gylden krone … Kp. 6 Dunia forelsker sig, igen s. 159-198. første gang Dunia så Geronimo Manezes, svævede han liggende … Kp. 7 Inde i den kinesiske æske s. 199-224. Befandt sig, ligesom rektangulære lag af hud, mange andre æsker, der forsvandt ned i midten af det indelukkede rum … Kp. 8 I hvilket tidevandet begynder at vende s. 225-274. Et par ord om os selv. Kp. 9 Fedronningen s. 275-302. I livets vugge, mellem Tigris og Eufrat, hvor landet Nod, det vil sige Vandringens Land, engang lå øst for Paradis, var det ayyaren Omar … Kp. 10 Epilog s. 303-311. Vi spekulerer somme tider uroligt over begrebet heltemod, især efter så lang tids forløb. Hvis hovedpersonerne i denne beretning var blevet spurgt, hvem ville de da have valgt? Om forfatteren. Salman Rushdie har skrevet 11 romaner før denne … s. 311-312.

Personliste (sidetal viser normalt første gang personen omtales): s. 14 Dunia betyder verden, pige på ca. 16 år s. 16. Djinn uden øreflipper, fødet mange børn med Ibn Rushd, Lynprinsessen i 1100-tallet, s. 87. s. 15 Ibn Rushd (= Averroës s. 44) filosof og dommer i Sevilla, blev vanæret i 1195, Aristoteles kommentator flytter til landsbyen Lucena s. 15, tilbage til hoffet i Cordoba som hoflæge s. 22. s. 15 Abu Yusuf Yaqub, almohade-kalif i Cordoba, Al-Mansur den sejrrige s. 22. s. 18 Ghazali, perser fra Tus ca. 1000-tallet skrev bogen Filosoffernes Inkohærens. Møder djinni Zumurrud Shah s. 137. s. 18 Ibn Sina. s. 18 Al-Farabi. s. 21 Shahrazad/Sheherazade, 1001 nats fortæller, hendes søster hed Dunyazad. s. 22 Alfonso VIII, den kristne konge af Castilien, taber ved Alarcos ved floden Guadiana til Abu Yusuf Yaqub. s. 30 Hr. Geronimo, ca. 60 år, gartner på Manhattan, New York. Født Raphael Hieronymus Manezes i Bandra, Bombay, som uægte søn af Jeremiah D’Niza/ Pater Jerry, katolsk præst og stenografen Magda Manezes s. 37, beslutter at blive gartner med lokaler på Grenwich Avenue s. 46. s. 36 Frk. Alexandra Bliss Farina, Geronimos arbejdsgiver. s. 39 Onkel Charles Duniza, arkitekt og homoseksuel. s. 41 Bento V. Elfenbein, celeber ejendomsinvestor på Long Island ved New York. s. 47 Ella Elfenbein Manezes, datter af Bento, blev gift med hr. Geronimo, der er 14 år ældre end hende. s. 51 Hr. Sanford Bliss, foderkonge, bor i den 1001 acres store ejendom La Incoerenza (= værdier skiftes). s. 52 Alexandra Bliss Farina, bliver som 19-årig milliardær-arving efter forældrene. Harvard studine med mange sprog, men studerede pessimisme, Filosofidamen. s. 77 Natraj Hero. s. 78 Jimmy Jinendra Kapoor, ung tegner og forfatter in spe, s. 85 reddet af en fe fra Peristan (=Feernes Rige). s. 90 Rosa Fast, borgmester i New York, af jødisk-ukrainsk familie, hun adopterer den lille pige Storm Doe. s. 95 Hugo Casterbridge, britisk komponist i London af jødisk-iberisk indvandrefamilie. s. 100 Seth Oldville, 50 år gammel investeringsfondsmagnat, ateistisk jøde. s. 100 Teresa Saca Cuartos, en arrig kælling, men rig arving. s. 101 Daniel ’Mac’ Aroni, finanstitanen. s. 101 Cindy Sachs, gift med Seth Oldville, mange børn. s. 107 Giacomo Donizetti, restauratør og levemand, født i Venedig af en sort jødekvinde og italiensk katolsk far. s. 121 Søster C.C. Allbee, Bagdad-bygningens ejendomsinspektør, hvor Geronimo bor til leje. s. 123 Blue Yasmeen, kunstnerinde på øverste etage af Bagdadejndommen i Manhattan. s. 132 Zumurrud Shah den Store, kæmpestor djinni, i Peristan (=Feernes Rige) s. 140. s. 141 Zabardast (= Ærefrygtindgydende) troldmand. s. 141 Strålende Rubin, makker med Zumurrud. s. 141 Ra’im Bloddrikker, makker med Zumurrud. s. 179 Oliver Oldcastle, godsforvalteren på La Incoerenza. s. 185 Yusuf Ifrit, prædikant. s. 196 Omar ayyaren (= spion). s. 203 Hr. Airagaira Sahib, redaktør på et bogforlag. s. 209 Stille John, grovsmed.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/to-r-otte-mneder-og-otteogtyve-ntter-40169/andet-9788702183801

Læs fx den 6 stjernede anmeldelse af Lars Ole Sauerberg i JyllandsPosten, Kultur s. 15 fredag 24. juni 2016.

(S) Biologi, dansk, filosofi, fysik, kemi, psykologi og religion.

Rushdie, Salman: Øst, Vest. 9 Noveller. Gyldendal 2012. 191 s. ØST, VEST er ni meget forskellige noveller af Salman Rushdie, der skildrer Østen og Vesten og de ikke altid lige gnidningsfri møder mellem d em. Alligevel viser novellerne, hvordan ligheder, forskelle og misforståelser kan forenes på en munter, overstadig og sørgelig måde - uden at værdierne går tabt. Her er blandt andet den fantastiske historie om Profetens hår, dén om rickshaw-føreren, der drømmer om at blive filmstjerne i Bombay, og dén om Hamlets nar, der bliver fanget i en intrige på liv og død. Desuden dén om en ung pakistansk kvinde, der er på vej til England for at træffe sin mand, som hun ikke kender; og dén om den ældre indiske kvinde i London, som må vælge mellem hjemmet og kærligheden. Indholdsoversigt: Øst: Gode råd er sjældnere end rubiner 9-20. Den gratis radio 21-34. Profetens hår 35-56. Vest: Yorick 59-78. Auktionen over de røde sko 79-94. Christopher Columbus og Dronning Isabella fuldbyrder deres forhold 95-106. ØST, VEST: sfærernes harmoni 109-129. Chekov og Zulu 131-153. Pagten 155-188. Tak: 189-191. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702010756/oest-vest (S) almen studieforberedelse - under emnet Globalisering

S

Salling, Lotte og Vincent Emmamaria: Lyt til Løven – yogaremser for børn. Illustreret af Lea Letén. Forlaget Carlsen 2015. Gennemillustreret, for børn fra 3-7 år. 46 s.

Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring bliver stimuleret ved fysisk aktivitet. Barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. På samme tid er bogen en glimrende introduktion til yogaens forunderlige verden for de allermindste. Yoga har gennem tusinder af år været kendt for at skabe styrke, smidighed og mentalt velvære. Alle øvelserne er smukt illustreret af Lea Letén. Nogle af dem kan man se fremvist af børn på www.yogaremser.dk

Indholdsoversigt:

S. 1 Hvorfor yogaremser til børn? Yoga til børn kan. S. 2 Sådan bruger du bogen.Mød børnene, hvor de er. Stemning og rum. Instruktion til hver yogaøvelse. S. 3 Forfatterintrodution. S. 4 Bogens forside. S. 5 Bjerget. Øvelsens fokus: Jordforbindelse og god holdning. S. 6 Vulkanen. Øvelsens fokus: At slippe af med overskydende energi. S.7 Løven. Øvelsens fokus: Fornemmelse for indre styrke, afspænder ansigt, nakke og krop. S. 8 Båden. Øvelsens fokus: Stabilitet og balance. S. 9 Træet. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 10 Telefonen. Øvelsens fokus: Koncentrration og stabilitet.

S. 11 Sandwichen. Øvelsens fokus: Ro, udstrækning og fordøjelse. S. 12 Bordet. Øvelsens fokus: Skulderstabilitet, styrke og udholdenhed. S. 13 Stolen. Øvelsens fokus: Styrker ben, ryg og udholdenhed. S. 14 Frøen. Øvelsens fokus: Stabilitet og mobilitet. S. 15 Sommerfuglen. Øvelsens fokus: Holdning og smidighed. S. 16 Havfruen. Øvelsens fokus: Holdning og indre ro. S. 17 Blomsten. Øvelsens fokus: Balance, fokus og styrke. S. 18 Skildpadden. Øvelsens fokus: Beroligelse og udstrækning af bagsiden af kroppen. S. 19 Kobraslangen. Øvelsens fokus: Ryg og åndedræt.

S. 20 Flyveren. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 21 Græshoppen. Øvelsens fokus: Stabilitet og styrke i ryg og lænd. S. 22 Krokodillen. Øvelsens fokus: Koncentration, balance og koordination. S. 23 Gyngehesten. Øvelsens fokus: Styrker skuldre, ryg, fordøjelse, åndedræt og giver energi. S. 24 Tigeren. Øvelsens fokus: Krydsmotorik, koordination og stabilitet. S. 25 Barnet. Øvelsens fokus: Beroligelse og afspænding af bagsiden af kroppen. S. 26 Koen og katten. Øvelsens fokus: Smidighed og koordination. S. 27 Hunden. Øvelsens fokus: Jordforbindelse, centrering, øger ilt til hjernen. S. 28 Halvmånen. Øvelsens fokus: Sidestræk og åndedræt. S. 29 Drager i vinden. Øvelsens fokus: Balance og koncentration.

S. 30 Søløven. Øvelsens fokus: Fokus, balance, ryg og mave. S. 31 Ørnen. Øvelsens fokus: Balance, krydsmotorik og koordination. S. 32 Krigeren. Øvelsens fokus: Styrke, kraft og selvtillid. S. 33 Trekanten. Øvelsens fokus: Styrke, energi og vedholdenhed. S. 34 Tekanden. Øvelsens fokus: Styrke, eneergi og vedholdenhed. S. 35 Storken. Øvelsens fokus: Åndedræt, balance og krydskoordination. S. 36 Vindmøllen. Øvelsens fokus: Rygsøjle og krydskoordination. S. 37 Elefanten. Øvelsens fokus: Energi, styrke og udstrækning. S. 38 Broen. Øvelsens fokus: Styrke, stabilitet og åndedræt. S. 39 Lyset. Øvelsens fokus: Ro, fokus og koncentration.

S. 40 Fisken. Øvelsens fokus: Dybt åndedræt, skuldre og ryg. S. 41 Billen. Øvelsens fokus: Balance, ro og afspænding af lænd. S. 42 Skovhugger. Øvelsens fokus: Styrke, jordforbindelse, bryst og skuldre. S. 43 Lotusblomsten. Øvelsens fokus: Ro og koncentration. S. 44 Sovende yogi. Øvelsens fokus: Afslapning og ro. S. 46 Gode råd til øvelserne og yoga generelt. S. 46 Her kan du finde mere information.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=5030&item=34081

Se Billedkunst, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag

Forfatteren Manu Sareen er født i 1967 i Punjab i Indien og kom med sine forældre til Danmark i 1971. Han blev i 2011 den første danske minister med en ikke-europæisk baggrund. Han var Kirke- og ligestillingsminister, samt minister for nordisk samarbejde 2011-2013. Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold 2013-2015.Han er integrationskonsulent, politiker for Det Radikale Venstre. I 2008 vandt han Orlaprisen for Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot.

Manu Sareen: Iqbal Farooq i krise. Carlsen 2018. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 151 s. 10. og sidste bind om Iqbal Farooq og hans bindegale familie. Ved et uheld havner alle i Nordkorea, hvor onkel Rafig kommer til at stjæle en kuffert med koden til alle Nordkoreas atombomber. En kuffert som han kommer til at sælge til somalierne fra Congo-kiosken. Panik, kaos og en hel opgang på spanden. Indholdsoversigt s. 9-16 Jeg stod og gloede på skiltet …(Psykolog Manu født i Punjab i Indien s. 12-13). Kp. 1 Fars nedtur s. 17-35 (Mohammed s. 17. Den pakistanske familieged er kidnappet s. 17. Lærer Jeppe Mønsted s. 17. Baba Ganus grønthandler s. 18.Mister Kahanga s. 19. Alle fra opgangen s. 19. Hr. Wibrandt s. 22. Onkel Rafiq s. 27. Christian Visvander s. 24). Kp. 2 Mors ædeflip s. 36-51 (Tariq s. 36. Samosa s. 36. Onkel Rafiq s. 39. Far Nassem s. 41. Rejsebrev s. 42. Mor Nasrin s. 43. Tjailand s. 43. Hr. Wibrandt s. 48). Kp. 3 Jeppes psykoklip s. 52-63 (Hr. Wibrandt s. 52. Sololie s. 55. Mohammed er skaldet s. 56. Jeppe Mønsted s. 59. Fåreklipper naufall i Pakistan s. 61). Kp. 4 Kong Kong Kim Air s. 64-74 (Lufthavnsterminalen s. 64. Et gammelt propelfly s. 66. Safariferie s. 67. Stewardessen s. 69). Kp. 5 Vores oh så store leder Kim Youngboy s. 75-85 (Ingen sikkerhedsseler s. 75. Stor sort limousine s. 77. Guide Kim Wilde s. 77. Nordkorea s. 78. Kim Youngboy s. 79. Paladset I hovedstaden s. 83. Drengen ved klaveret s. 84). Kp. 6 Vores land er jeres land og vil være det til evig tid s. 86-97 (I var fra Danmark s. 86. Fem soldater om hr. Wibrandt s. 87. Stort rundt middagsbord s. 89. I kommer i arbejdslejr i tre år s. 92. Tjener Kim er sydkoreaner Gangnam Man s. 93. I en celle med uniformer på s. 95). Kp. 7 Den store plan s. 98-110 (Gangnam Man har en flugtplan s. 98. Onkel har fyldt tasken med æbler s. 101. Gangnam kører bilen s. 104. Hr. Wibrandt i cockpittet s. 106). Kp. 8 Hjemme igen s. 111-122 (En faldskærm s. 111. Hr. Wibrandts fornavn s. 115. Flyet lander på Amager s. 119. Mor sover med tomme kageæsker s. 119. Nordkoreansk TV melder, at fremmede agenter har stjålet landets atomkoder s. 121). Kp. 9 Narko Evaristti og Abdi Krim s. 123-136 (Christian Visvander Arun Burundi Jakobsen og mister Katanga s. 123. Sjokos mor s. 124. Onkel bliver klippet af Mohammed s. 124. Musiklærer Kasper Bjørkøre s. 125. Onkel solgte tasken for 800 kr s. 128. Pengeskabet s. 131. Narko kommer s. 132. En sort limousine s. 135). Kp. 10 Sidste kapitel nogensinde s. 137-148 (Kim Wilde om tasken s. 137. Penalhuset s. 138. Et brag i hr. Wibrandts lejlighed s. 140. Kim Wilde og tre soldater i opgangen s. 141. Alle i opgangen kommer til Iqbals familie s. 145. Mor Nasrin er gravid s. 148). Epilog s. 149-150 (Hvordan er det at få en lille søster? s. 149. Hr. Wibrandts kæreste s. 149. Manu roser Iqbal s. 150).

Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? s. 151.

https://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-i-krise

Se den fine anmeldelse af Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen s. 7 no. 15 13. april 2018

Se fagene AT 2009 Opdagelser, rejser og ny viden, Billedkunst og design, dansk, samfunds- og kulturfag,

Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

Indholdsoversigt:

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm. Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt. Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed. Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske. Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København. Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger. Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København. Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice. Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge. Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen. Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé. Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt. Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel. Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far. s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

Iqbal Farooq i Indien af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015. Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.

Iqbals far hedder Nazem og hans mor Nasrin. Iqbal skal til Indien med familien, hvor de skal besøge tante Fatwa, der bor i nærhden af det berømte Taj Mahal mausoleum og genoplive den aften far og mor blev forlovede. Men allerede inden familien tager afsted går tingene galt. Far, Iqbal, hans yngre bror Tariq, onkel Rafiq tager afsted og Mohammed fra klassen og hr. Wibrandt fra opgangen er med på et par afbud. Hr. Wibrandt hader alt, hvad der ikke er dansk, og køer i gaderne, stærk karry og alt for mange mennesker gør ikke dette had mindre. Han brokker sig konstant, gentager, at han kun er taget med, fordi dronning Margrethe er på gæstevisit i landet. Hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre, men en ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere sætter hendes liv i fare.

Alle bliver trætte af hr. Wibrandts brokkerier. Så da han forsvinder til en stor ceremoni, er der umiddelbart lettelse i gruppen. Men det går ikke bare sådan at lade hr. Wibrandt forsvinde. Og han dukker op i favnen på en indisk mafia-bande og får lige råbt, at han har hørt noget, der ikke er så godt for vores kære dronning. Hvad er det, han har hørt? Det må de finde ud af, så de kan redde dronningen. Og så kommer de nok ikke udenom at redde hr. Wibrandt. Indholdsoversigt: s. 5-9 Der findes faktisk én ting, der er værre end det mest nederen zombie-mareridt, som kommer tilbage hver nat: skiltet med navnet på skolens hjernevrider, Jeanette Ølholm. (Hun er skolens psykolog. Skoleinspektør er Klaus Myggenet. Iqbals klasselærer er Jeppe Mønsted). Kp. 1 s. 11-28 Gandu-Gandu-dans. Kp. 2 s. 29-43 Døgnskolen. Kp. 3 s. 44-58 Vitaminer i luften. Kp. 4 s. 59-81 Tante T-Rex. Kp. 5 s. 82-97 Dronningens åbning. Kp. 6 s. 98-117 Deep shit og æselvand. Kp. 7 s. 118-133 Tjotalt bar diller. Kp. 8 s. 134-147 Indian Boogie Boys. Kp. 9 s. 148-159 Onkel Zombie. Kp. 10 s. 160-171 Ved profetens armhuler. Kp. 11 s. 172-181 Guderne bevare Indien. Kp. 12 s. 182-193 Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid. Kp. 13 s. 194-206 Når enden er god … Afslutning s. 207 Jeanette Ølholm hev den sidste serviet ud af den æske, der stod på bordet.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=5000&item=34190

Sareen, Manu: Iqbal Farooq og jagten på Den lille Havfrue. Politikens Forlag 2013. Illustreret. 214 s.

Man tager et hemmeligt dokument og gemmer det inde i Den Lille Havfrue. Så lader man en russisk rigmand, en flok somaliske pirater og Iqbal med familie tonse rundt i København i jagten på Den Lilla Havfrue. På den måde får man endnu en rablende, sjov og bindegal bog om Iqbal og hans familie - og vil man vide, hvad der står i dokumentet, og hvorfor havfruen er lilla, må man få fingre i bogen.

Indholdsoversigt:

s. 4 Parlør om thai ord. s. 5-8 jeg stod og gloede på skiltet. Kp. 1 Ping og Pong s. 9-33 (Tariq og Iqbal med far til skole-hjem-samtale om brobygning s. 9. To thailandske damer giver thai-massage s. 26. Onkel Rafiq har købt 40 tuk-tuks og 20 longboats til Kbh. ved Nyhavn ”Rafiq Thaitrafik’’ s. 31. Lånte penge af somaliere i Mjølnerpark s. 32). Kp. 2 Den grimme Erling s. 34-47 (Hr. Wibrandt s. 34. Jeppe Mønsted i første time s. 37. H.C.Andersen s. 41. Den lille Havfrue s. 45). Kp. 3 Fingeren på pølsen s. 48-63 (Christian Visander Arun Burundi Jacobsen s. 48. Kobberstatue s. 54. Thailansk tigerbalsam s. 55. Kasper tjernobyl russisk rigmand s. 59. Bollywood rytmer s. 61). Kp. 4 Den lille Havfrue s. 64-81 (Hun er væk s. 65. Messi s. 66. Tanja Båtnakke s. 69. Muhammed Dame s. 71. 19 milliarder s. 77). Kp. 5 Verdens sygeste yacht s. 82-96 (Vagten s. 83. I det mørke rum s. 90. Kassem s. 94). Kp. 6 Næsekaffe s. 97-112 (Kokoshørm s. 97. TV Nyheder s. 99. PET s. 100. Landsforræder s. 104. Tariq s. 110). Kp. 7 Frokost i Tivoli s. 113-138 (Lørdag s. 113. Hr. Wibrandt s. 114. Kassem s. 116. Onkel Rafiq s. 118. Tivoli s. 121. Det kinesiske tårn s. 123. Khat s. 126. Abdi s. 128. Papiret s. 131. Rullestolen s. 133. Hr. Sharp s. 135). Kp. 8 Alla danska ut af min kiosk s. 139-154 (Tariq og mobilen s. 142. KGB er russisk s. 144. Hr. Wibrandt s. 145. Breaking News s. 146. Haps Haps Haps Holga Danska APS s. 149). Kp. 9 Den arabiske kioske s. 155-168 (Rantzausgade s. 155. Tjernobyl s. 156. Fri bane s. 161. Christian Visvander s. 162. Den sorte bil stoppede s. 164. Lemmen s. 166). Kp. 10 Frihedsmuseets tank s. 169-181 (Mega containere s. 170. Kæmpe hal s. 171. lille grøn lastbil s. 173. Den grå Lego-tank s. 175. Come to daddy s. 177. Missilet s. 180). Kp. 11 Landsforræderen s. 182-197 (Helikopter s. 182. Skraldespanden s. 183. En lille orm s. 185. Supersvømmer s. 189. Tuk-tuk s. 190. Den japanske kejser s. 196). Kp. 12 Archibald fra RUC s. 198-211 (Dronningen s. 198. Ejerbrevet s. 201. Iqbal Farooq s. 205. Det var ved at blive mørkt s. 209).

Jeg åbnede øjnene s. 212-214.

http://www.politikensforlag.dk/Iqbal_Farooq_og_jagten_paa_den_lille_havfrue(9788740008715).aspx Læs interview med forfatteren Manu Sareen her: http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/16769-koebenhavn-er-verdens-fedeste-by

(S) Billedkunst, dansk og samfundsfag

Sareen, Manu: Iqbal Farooq og den indiske superchip, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst! Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm) Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197. Tryk her og se et undervisningsforslag til bogen og få en oversættelse til de grønlandske sætninger. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27961 (S) undervisningsforslag til dansk, religion og samfundsfag

Sareen, Manu: Iqbal Iqbal Farooq og den jyske forbandelse. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s.

I denne bog om Iqbal, hans familie og naboer i Blågårdsgade på Nørrebro i København har onkel Rafiq igen kvajet sig. Denne gang går Iqbals tur til flere steder i Jylland, hvor onklen bliver holdt fanget. Han er en brik i en plan mod kirkeministeren, der har sløjfet alle helligdage (ps. Forfatteren Manu Sareen er i 2012 kirkeminister!). Indholdsoversigt: Jeanette Ølholm – skolepsykolog 5-7. Kp. 1 Skuret 8-23. Kp 2 Totalt syg hare 24-53. Kp. 3 Rejsen til jydernes land 54-76. Kp. 4 Den onde ostepølse 77-93. Kp. 5 Munkelatter på Himmelbjerget 94-104. Kp. 6 Grenen! 105-123. Kp. 7 Den begravede kirke 124-136. Kp. 8 Hånden på munken 137-149. Kp. 9 Den store Noia Mand 150-164. Kp. 10 Lys i mørket 165-173. Kp. 11 Fakkeltoget 174-191. Kp. 12 Boldferie 192-203. Kp. 13 Regnbuefarvet skur 204-212. Jeanette Ølholm sad igen i skrædderstilling 213-214.

http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Iqbal_Farooq_og_den_jyske_forbandelse(9788740003109).aspx Undervisningsforslag se neden under Iqbal

Sareen, Manu: Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år). En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27960

(S) undervisningsforslag til dansk, religion og samfundsfag

Sareen, Manu: Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, Forlaget Carlsen 2006. Målgruppe 7-11 år. Illustreret. 188 s.

Manu Sareen debuterede her som børnebogsforfatter med en humoristisk hverdagsskilding fra en opgang på Nørrebro og med afsæt i indvandrermiljøet. Den 14-årige Iqbal Farooq er bogens hovedperson. Vi følger hans dagligdag med mor, far Nazem, storesøster Fatima på 16, lillebror Tariq på 11, Dindua på 9, den opportunistiske onkel Rafiq - og alle opgangens mere eller mindre skæve eksistenser. Historiens omdrejningspunkt bliver Dinduas ufrivillige møde med to skurke, der tilsyneladende har planer om at sprænge Tivoli i luften. Missionen er klar: Tivoli skal reddes. Derudover trænger mange andre småproblemer sig på: hvordan holder man egentlig dansk jul? Må man hænge sportstrømper og bestik på et juletræ m.m.? Indholdsoversigt: Kom ind, Iqbal! 5-6. Kp. 1 Juletræet 7-19. Kp. 2 Vores hus 20-33. Kp. 3 Kebabbimmeren 34-44. Kp. 4 Brylluppet 45-58. Kp. 5 Organiske bordbomber 59-74. Kp. 6 gårdfesten 75-87. Kp. 7 Raju 45 eller George W? 88-99. Kp. 8 De sendte en Fatwa 100-112. Kp. 9 Mokost 113-123. Kp. 10 Kebabser og campinghabitter 124-139. Kp. 11 Svinestregen 140-155. Kp. 12 Tivoli er åben 156-172. Kp. 13 For Gud, dronning og fædreland 173-184. Efterord: Jeanette Ølholm 185-188. Den første Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, blev af Dagbladet Politiken kåret til Årets Børnebog 2006. Manu Sareen vandt i 2008 Orlaprisen for Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot. http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5000&item=26884 Iqbal og den sorte Pjerrot er en forkortet og bearbejdet udgave, så den er lettere at læse: 96 s. 7. klasse-10. klasse.

http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5080&item=29742

(S) billedkunst, religion og samfundsfag

Sareen, Manu: Iqbal Farooq og kronjuvelerne, Forlaget Carlsen 2007. Målgruppe 7-11 år, egnet til højtlæsning. Illustreret. 208 s.

Så går det løs igen! Inden Iqbal Farooq får set sig om, er han endnu engang rodet ud i en vanvittig historie, fyldt med forviklinger, farverige personer og en hemmelige forbindelse mellem kronjuvelerne og Ungdomshuset. Iqbal Farooq og hans kammerater er på klassebesøg på Rosenborg, hvor den gamle kustode fortæller dem en utrolig historie: De udstillede kronjuveler er slet ikke ægte. De ægte juveler forsvandt lige omkring 2. verdenskrig og befinder sig et ukendt sted i byen. Det skal man ikke fortælle Iqbal to gange, så snart går den vilde skattejagt, der hurtigt peger mod Ungdomshuset. Det er nemlig blevet købt af den tvivlsomme religiøse sekt, Das Fhaterhaus. Ungdomshuset ligger derfor i krig med både politiet og Københavns politikere, og de unge lukker ikke hvem som helst inden for. Heldigvis har Iqbal en etnisk kulturged og et par burkaklædte assistenter til hjælp, og onkel Rafig stiller sig som altid også beredvilligt til rådighed, når han øjner chancen for lidt lusk. Men jagten på kronjuvelerne er bestemt ikke uden farer! Indholdsoversigt: Æhh, det er sgu da 5-6. Kp. 1 Dystre aber 7-21. Kp. 2 Jordlam 22-36. Kp. 3 Rosenborg Slot 37-51. Kp. 4 Aben Rafiq 52-65. Kp. 5 Ungdomshuset 66-82. Kp. 6 Juveler og horn 83-96. Kp. 7 Klasseged og Gravko 97-112. Kp. 8 Blodpenge 113-128. Kp. 9 Das Fhaterhaus 129-144. Kp. 10 Hubert og hnas Jagtbrødre 145-159. Kp. 11 AK 47 Ali 160-175. Kp. 12 Ilse von Wolf Trebuh 176-190. Kp. 13 Kongehuset 191-204. Efterord: Der var helt stille 205-208. Iqbal Farooq og kronjuvelerne er vinder af BMF 2007 (Bog- og Papirbranchens pris) som Årets børnebog.

http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5000&item=26883 I forkortet udgave, så den er lettere at læse: Iqbal og kronjuvelerne, 96 s: http://www.carlsen.dk/da-DK/Titler.aspx?c=Item&category=5080&item=29743

(S) billedkunst, religion og samfundsfag

Sareen, Manu: Iqbal Farooq på Bornholm. Børne- og ungdomsbog (fra 7 år) og e-bog. Politikens Forlag 2011. 195 s.

Iqbals skole skal sælges til tyskeren Von Zwetllerswein Gehundden på grund af finanskrisen, og så sker der noget, ja meget. Men Iqbals klasse kommer faktisk til Bornholm. Kapiteloversigt: (Iqbal hos skolepsykologen) s. 5-9. Kp. 1 Numzi, Numzi 10-24. Kp. 2 Von Zwetllerswein Gehundden 24-39. Kp. 3 Von Herman G. Gehundden 40-53. Kp. 4 Khaten i sækken 54-69. Kp. 5 Nillerdrengen 70-83. Kp. 6 Christians Borg 84-98. Kp. 7 Danish dynamite 99-112. Kp. 8 ‘Bornholm, Bornholm, Bornholm' 113-124. Kp. Sol over Gudhjem 125-138. Kp. 10 Badehotellet 139-152. Kp. 11 Abdis drenge 153-164. Kp. 12 Grundloven 165-175. Kp. 13 Das Finale 176-189. S. 190-191 (psykolog besøget slut). Se ansigterne bagerst i bogen.

http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Skoenlitteratur_boern_712/Iqbal_Farooq_paa_Bornholm(9788740000047).aspx (S) billedkunst, dansk og samfundsfag, se undervisningsforslag her under emnet Kulturmøde

Sareen, Manu: Klods Hassan. Politikens Forlag 2011. Gennemillustreret, 32 s.

Den indiskfødte børnebogsforfatter Manu Sareen og politiker har taget H.C. Andersen eventyr op til gendigtning, fx Klods-Hans. Kunta Kinte er en stor mand med mange guldtænder, som søger en prins til sin datter Umfufu. Det står selv i Afrika-Nyt. Derfor bliver de to brødre Abdi Krim og Abdella sendt af sted på nye knallerter af deres far. Den ene kan rappe, den anden kan Koranen både forfra og hjemmefra. Men se er der også lige Klods Hassan, der vel egentlig er bedst til at vælte frugtkasser og sætte sig på sin bedstefars briller. Klods Hassan må bare møde hende Umfufu. Derfor følger han efter på sit løbehjul… http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Humor Læs anmeldelsen på Gog.Guide her:

http://bog.guide.dk/Fort%C3%A6llinger/Manu%20Sareen/Humor%20%26%20satire/Samfund/Fantasy/Manu_Sareen_KlodsHassan_2456556?utm_source=KPN&utm_medium=rightside%2Bdefault&utm_campaign=Bog&rf=jp

Og

Sareen, Manu: Hvad fætter gør er altid det rigtige (Hardback) - sygt frit efter H. C. Andersen. Politikens Børnebøger 2010. Gennemillustreret, 32 s.

http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Humor/Hvad_faetter_goer_er_altid_det_rigtige(9788756798471).aspx (læs også kort citat af anmeldelser der ” Kort sagt går der en eventyrlig og lige linje fra Olsenbanden og »Huset på Christianshavn« til »Den Arabiske kioske« på Vesterbro. Godt grin og godt gået!”). Læs anmeldelsen på Bog.Guide her: http://bog.guide.dk/Fort%C3%A6llinger/Manu%20Sareen/Humor%20%26%20satire/Samfund/Moral%20%26%20etik/Manu_Sareen_Hvad_f%C3%A6tter_g%C3%B8r_er_altid_det_rigtige_2242236 Eventyrformen spiller godt sammen med det stereotype indvandrerunivers,som Manu Sareen gør tykt, men kærligt grin med i alle sine bøger. Eventyrets stramme struktur klæder på en sjov måde det gakkede univers, som bliver mere orienteret omkring selve fortællingen og mindre omkring sprog og detaljer. Tonny Hansens anmeldelse i Folkeskolen 11.11.10 Vidunderlig historie i nye gevandter! … Det kræver sin forfatter at lave en parafrase over H.C. Andersens krostuehistorie, så den går hjem hos moderne læsere. Her lykkes det over al forventning. Læs videre her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=65119

Se neden under undervisningsforslag

Seth, Vikram: En passende ung mand. Cicero. København 1996. 1378 s. - Slægtsroman.

Sinha, Indra: Dyrets folk. Roman. Forlaget Klim 2011. 396 s.

Med en succesfuld baggrund i reklamebranchen er Indra Sinha (blev født i Indien i 1950 og tilbragte sin barndom og ungdom i Bombay og de bjergrige Western Ghats) slået igennem som skønlitterær forfatter i England og USA, særligt med romanen Dyrets folk (2011), der som den eneste af Indras romaner er oversat til dansk. 'Dyrets folk' vandt Commonwealth Writer's Prize og blev shortlistet til Man Booker Prize. Romanen tager udgangspunkt i verdens største industrielle katastrofe, giftudslippet i den indiske by Bhopal, hvor flere hundrede tusinde mennesker blev udsat for giftige kemikalier og gasser. Romanen følger en forældreløs 19-årig dreng, der er født få dage før industriulykken. Drengens rygrad er så ødelagt, at han må kravle på alle fire og derfor får tilnavnet 'Dyret'. Bogen er delt i bånd, svarende til kapitler: 1. side 9-10, 2. 11-27, 3. 28-49, 4. 50-65, 5. 66-71, 6. 72-87, 7. 88-96, 8. 97-118, 9. 119-136, 10. 137-145, 11. 146-164, 12. 165-190, 13. 191-207, 14. 208-224, 15. 225-246, 16. 247-260, 17. 261-277, 18. 278-286, 19. 287-302, 20. 303-321, 21. 322-336, 22. 337-346, 23. 347-361. Liste over hindiord s. 363-369.

http://klim.dk/bog/Dyrets_folk.htm From Indra Sinha's website: Animal's People is dedicated to our friend Sunil Kumar, who died in July 2006, aged 34. It had been dedicated to him from the moment I began sriting it five years ago. He didn't live to see it published. Some of the stories Sunil told me about his life found their way into the novel, however the character of Animal is entirely fictional, as are his antics. Following reports in the BBC and elsewhere that the book chronicles Sunil's life, I want to make it clear that it doesn't - although Animal's ability to live on 4 rupees a day (£0.05, €0.07, $0.10) and his sense of humour were certainly inherited from Sunil.http://kitabkhana.blogspot.com/2007/08/ever-been-to-khaufpur.html (kopier og søg på Google).The Bhopal gas tragedy On midnight 2-3 December, 1984 over 40 tonnes of highly poisonous methyl isocyanate (MIC) gas leaked out of the American pesticide factory that took place in 1984 resulted in more than 22000 deaths till now (2007) and various genetic diseases among newly born till day. (S) Undervisningsforslag Bhopal gas tragedien, se Almen studieforberedelse og Tværfag

Sinha, Indra: Mr. Loves død. I en familie af fortællere var der én historie, der aldrig var blevet fortalt … Roman. Forlaget Klim 2012. 423 s.

Da en engelsk-indisk kærlighedstrekant endte i mord, sendte det chokbølger gennem 1950’ernes Bombay. Omkring 40 år senere i London efterlader Bhalus døende mor ham en kuffert fyldt med breve og et mysterium: Var der i forbindelse med mordet endnu en skjult og ustraffet forbrydelse, som havde haft stor betydning for Bhalu og hans families liv? Sammen med sin barndomsveninde Phoebe tager Bhalu tilbage til Indien for at afdække sandheden og skrive det sidste kapitel i ”Mr. Loves død”. Indholdsoversigt: Prolog. Gengældelse (Bombay, april 1959) 11-18. I Maya. Sølvfiguren af Ganesh (Ambona, 1958) 21-27. Brændende engel (Lewes/London, sept. 1998) 28-34. Karma 35-41. Et historieformet hul 42-48. Pomploomisk talt 49-55. Klokken elleve. Grislingen 56-61. Ålefiskeren (Bombay, 14. okt. 1964) 62-67. Kartoffel. Kartoffel (London, sept. 1998) 68-73. II Ambona. Hertugens næse (Ambona-bjergene, febr. 1958) 77-82. Bicchauda (Ambona-bjergene, febr.-juni 1958) 83-90. Feber (Ambona-bjergene, aug. 1958) 91-99. Nafisa Jaan (den ’søde’ version) 100-106. Karvanda (Ambona, april-maj 1959) 107-116. Rosie (Ambona-bjergene, manj-juni 1960) 117-125. III Phoebe. Galskab (Brighton/London, sept. 1998) 129-138. Moamma 139-150. 501-stangsæbe 151-155. Nasha 156-163. Krigen (Bombay, dec. 1971) 164-169. Oxymoron (Sussex, jan. 1999) 170-177. Hallucination (Sussex, jan. 1999) 178-187. Chang (Brighton, jan. 1999) 188-194. IV Sybil. Kassen 97-198. Killy og Billy (Sybils dagbøger 1948-56) 199-208. Fem rupier per seer (Sybils dagbøger 1956-7) 209-213. Kvindens gave (Sybils dagbøger 1957) 214-222. Rivaler (Sybils dagbøger 1958) 223-229. Bag Churchgate (Sybils dagbøger 1958) 230-236. Nedtælling (Sybils dagbøger 1958-59) 237-242. Hotel (South Kensington, maj 1999) 243-250. Sybils sidste dagbog (Bombay 1993) 251-254. V Shaitan. Den dybe brønd 257-265. Englen Zul (fra Sybils sidste dagbog) 266-270. Oiseaux exotiques (Sussex, maj 1999) 271-279. Ahuja-mordet (Bombay, 27. april 1959) 280-287. Korsfæstelsen af “fru?” (Lewes, juni 1999) 288-297. Vild silke (London, juni 1999) 298-305. Opiumsskrinet 306-314. Ind i bardo-tilstanden 315-322. VI Indien. Apollo Bunder (Bombay, juli 1999) 325-331. Storladen pragt 332-340. Frances 341-349. Dongri ved aftenstide 350-357. Dost (Bombay, juli-aug. 1999) 358-366. Jam-i-Jam 367-376. Mitra 377-384. Bombay i 1999 385-392. Kanelstøv 393-400. Aati Kya Khandala? 401-408. Ved stenen 409-416. Epilog. Taxichaufføren Freddy (Lewes, sept. 1999) 419-421. Tak 423. http://klim.dk/bog/Mr_Loves_doed.htm Boganmeldelse af Lars Ole Sauerberg i Jyllands-Posten 22.04.2012: Indra Sinha har skrevet en kompleks historie med autentisk udgangspunkt: En indisk søofficer begik i 1950'erne et jalousidrab på sin kones elsker, og Sinha omplanter dette tragiske hændelsesforløb til nutidens Sussex, hvor fortælleren Bhalu begynder at grave i sin indiske mors fortid - der viser sig at være ikke så lidt melodramatisk. Romanen henter sin dynamik i den møjsommelige udpakning af fortællingens mange lag, og der er 'mange detaljer og drillerier' undervejs. Men det går langsomt, og det vil nok irritere nogle læsere. Læs den hele her: http://jyllands-posten.dk/kultur/boger/article2756594.ece

Skou-Hansen, Tage: Hjemkomst. 1969.

Stinus, Erik: Febertoget. 1994.

Stinus, Sara Mathai: Under barndommens himmel. Hjulet. København 1985. 237 s. - Barndomserindringer fra landsbyliv.

Den anden bred af Camilla Stockmarr. Roman. Samleren 2014. 165 s.

Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Som følge af en terminal diagnose for kræft ved han, at hans dage er talte. Mødet med Varanasis virvar af religiøsitet og spiritualitet, med pilgrimme, der bader i samme flod, som ligbålene blusser ved, af liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Hans skepsis over for det alternative blev grundlagt i barndommen, som søn af spirituelt søgende forældre, men den sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, han tør heller ikke lade være.

Indholdsoversigt:

S. 5-7 Som barn fik jeg engang en knude. S. 8-15 Her forleden sagde Steven. S. 16-24 Der var ingen logisk grund til at tage til Indien. S. 25-33 Hotellet lå ikke i nærheden af floden. S. 34-39 Dagen efter tjekkede jeg ud af hotellet. S. 40-48 Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. S. 49-52 Dagen efter flyttede jeg ind. S. 54-58 Det var ikke sådan, at vi blev venner med det samme. S. 59-65 Min far bebrejdede mig ofte. S. 66-73 Han må have bemærket. S. 74-80 Dengang jeg var dreng. S. 81-87 Da lægerne konstaterede. S. 88-91 Kan du huske, dengang vi var i Mexico. S. 92-97 Som dreng drømte jeg engang, at jeg var en ulv. S. 98-103 For nogle dage siden, da jeg sammen med Steven gik. S.104-109 Den aften da jeg kom hjem. S. 110-113 Om aftenen leger børnene i store flokke. S. 114-117 For nogle år siden tog et par af mine venner til Indien. S. 118-123 I takt med at Kumb Melaen i Allahabad slutter. S. 124-129 Standing babas telt er simpelt. S. 130-135 Flere af nagababaerne demonstrerer. S. 136-146 Jeg kommer aldrig til at opleve Shivaratri. S. 147-152 Da jeg kommer hjem. S. 153-160 Om eftermiddagen går vi, efter Nefers ønske. S. 161-165 Engang hvor jeg stablede brænde sammen med min far.

Forfatteren:

Camilla Stockmarr, født 1966, ingen formel uddannelse men masser af udlandsophold og rejser, lever i København med sin mand og tre børn. Hun debuterede med novellesamlingen I det skjulte og har siden udsendt romanerne Noras tredje alder (2004) og Udflytterne (2012). Camilla Stockmarr fik i 2012 Kunstfondens tre-årige arbejdsstipendie.

http://camillastockmarr.dk

Læs også anmeldelser fx disse

Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed. - Kristeligt Dagblad

Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord - Fyens Stiftstidende

Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt. - Weekendavisen

http://www.rosinante.dk/Books/9788763833905.aspx

(S)Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag

Suri, Manil: Vishnus død. Lindhardt og Ringhof. 2001. 284 sider. - Læs interview med ham: http://www.identitytheory.com/people/birnbaum4.html - Læs en dansk anmeldelse her http://www.litteratursiden.dk/sw2559.asp

Sutcliffe, William: Indien tur/retur. Borgen, 2000. 237 sider. Læs en anmeldelse på Litteratursiden.dk af en morsom og hurtig læst bog: http://www.litteratursiden.dk/sw1458.asp

Swarup, Vikas: Q & A: Drengen, der havde svar på alt. Aschehoug. 2004. - Indiske Ram Mohammed Thomas er vokset op på et børnehjem, vinder en stor gevinst, men bliver beskyldt for at have svindlet. Grundlaget for filmen Slumdog Millionaire.

Sørense, Kaare: Halshug - Historien om en terrorplan. Første mission kostede 166 livet i Mumbai i Indien. Næste mål var København. Forlaget People’s Press 2013. Journalistisk dokumentarbog med enkelte fotos. 348 s. Beskrivelse: David Coleman Headley var hjernen bag mordet på 166 mennesker under terrorangrebet i Mumbai den 26. november 2008. Næste plan var hævn for Muhammedtegningerne. Et terroranslag mod Jyllands-Postens redaktionslokaler på Kongens Nytorv.

I denne bog fortæller journalist Kaare Sørensen den fulde historie om angrebet mod Danmark, der blev afværget i sidste øjeblik. Med unik adgang til tusindvis af private mails fra et lukket chatforum samt alle tilgængelige akter i retssagen mod Headley rekonstruerer bogen i uhyggelige detaljer planlægningen af angrebet. Og det dokumenteres, at hævnen mod Danmark blev støttet hele vejen til tops i al-Qaeda. Men bogen er først og fremmest et fascinerende og forfærdende psykologisk drama om det rodløse og splittede, men determinerede menneske bag komplottet mod Mumbai og København.

David Headley, alias Daood Sayed Gilani – født med et klart blåt højre og et dyb-brunt venstreøje – voksede op hos sin pakistanske far, inden han som teenager rejste til USA og smagte det frie liv på godt og ondt. Han gik snart fra den ene narkosag til den anden, indtil han efter 11. september fik tilbud om strafnedsættelse mod at lade sig hverve af myndighederne og tage til Pakistan for at samle oplysninger om militante islamister. Headley takkede ja, rejste – og skiftede side.

Indholdsoversigt: Introduktion s. 7-8.

Del 1 Mumbai s. 9-151 (Kp. 1 En begyndelse, Mumbai Indien, fredag den 12. april 2008, kl. 3 om natten s. 11-14. Kp. 2 Tænd ilden, min bror, Mumbai onsdag 26. nov. 2008 s. 15-43. Kp. 3 De retfærdiges hær. Pakistan, febr. 2002 s. 44-66. Kp. 4 I kontrolrummet. Mumbai, torsdag 27. nov. 2008 s. 67-82. Kp. 5 Brænd Danmark ned. Lahore, Pakistan i begyndelsen af dec. 2008 s. 83-104. Kp. 6 Prinsen. Militærakademiet Cadet College Hasan Abdal lidt udenfor Pakistans hovedstad Islamabad 1974 s. 105-135. Kp. 7 En drøm om profeten. Chicago dec. 2008 s. 136-151).

Del 2 København s. 153-328 (Kp. 8 I Danmark, Kbh. søn. 18. januar 2009 s. 155-170. Kp. 9 Kvinderne. USA 2001 s. 171-181. Kp. 10 Hvorfor denne snak om død? Pakistan jan. 2009 s. 182-199. Kp. 11 Brigade 313, Waziristan, Pakistan på grænsen til Afghanistan febr. 2009 s. 200-212. Kp. 12 Testamentet. Lahore, Pakistan, tirs. 3. marts 2009 s. 213-223. Kp. 13 Halshug dem, Det nordlige Pakistan maj 2009 s. 224-233. Kp. 14 De europæiske celler, Derby England juli 2009 s. 234-250. Kp. 15 Mistanken, Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, Georgia, USA, ons. 5. Aug. 2009 s. 251-255. Kp. 16 En desperat mand, Chicago, lør. 22.aug. 2009 s. 256-274. Kp. 17 Man skal ofre alt, Kbh. Fre. 2. okt. 2009 s. 275-303. Kp. 18 Fra Stockholm, Järfälla nær Stockholm, Natten til 24. dec. 2010 s. 304-314. Kp. 19 Sandheden, Den føderale domstol, Chicago, man. 23. maj 2011 s. 315-328.

Efterskrift s. 329-336. Noter om Halshug s. 337-346. Tak s. 347-348.

Læs anmeldelsen her http://www.god-bog.dk/2013/12/28/halshug/

Og den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten af Hans Mortensen i Kultur tirsdag den 29. okt. 2013 s. 22.

Tahawwur Hussain Rana; born January 12, 1961) is a Pakistani Canadian resident of Chicago, USA who is an immigration service businessman and a former military physician. In 2011, he was convicted of providing support to the militant group Lashkar-e-Taiba and of allegedly plotting an attack on the Danish newspaper Jyllands-Posten.[ He was however not found guilty of involvement in the 2008 Mumbai attacks, a charge for which he was originally detained. Expressing disappointment at the verdict the Government of India stated that National Investigative Agency would charge Rana in a court in Delhi. On January 17, 2013 he was sentenced to 14 years in prison.

http://en.wikipedia.org/wiki/Tahawwur_Hussain_Rana http://www.artpeople.dk/boeger/halshug (S) Almen studieforberedelse AT Katastrofen, dansk, historie, psykologi og samfundsfag

T

Tagore: Blomsternes beskytter. Digte

Rabindranath Tagore:Flakkende fugle. Digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s.

Rabindranath Tagores Flakkende fugle er sit eget univers, som man langsomt må forsøge at synke ned i. Her griber filosofien tiden let om livet og indbyder til en langsom og nærværende dans. Tagore indånder altet i sin poesi. Han arbejder med naturen og skønheden i en særlig form for evighed. Hans eftertanke og sælsomme billeder er præget af en dyb kærlighed til livets skabelse og rytme. Fx. Digt no. 36: VANDFALDET synger: Jeg finder min sang, når jeg finder min frihed.

Rabindranath Tagore blev født i 1861 og døde som 80-årig i 1941 og var både fatter, komponist, filosof, maler og musiker. Han vandt i 1913 Nobelprisen i litteratur som den første asiat. Han kom oprindelig fra Kolkata (tidligere Calcutta), som er hovedstaden i Vestengalen og begyndte allerede som otte-årig at skrive digte. Han udgav sine første større samling af digte i 1877 og begyndte som 16-årig at skrive sine første noveller og dramaer. Senere i livet støttede han den indiske kamp for uafhængighed og blev venner med Mahatma Gandhi. Flakkende fugle udkom første gang i 1916. http://www.loeves.dk/forlag/udgivelser.php

På netudgaven er der også en kort dokumentar med Tagore. http://netudgaven.dk/2013/10/flakkende-fugle/

(S) Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og samfundsfag (fx no. 60)

Tolppanen, Petri og Kaakinen, Jussi: Sandet i Sarasvati. Forlaget Turbine 2013. Illustreret graphic novel, 72 s. 1. Vand og sand s. 3-27: Indien, Mumbai 8-16. Bahamaøerne, Eleuthera 17. Bandra, Mumbai 18-25. Sydfinland 26-27. 2. Sand og is s. 28-45: Grønland, Nugssuaq forskningsstation 28-34. Lothal, Indien 35-37. Alberta, Canada 38-45. 3. Is og vand s. 46-68: Ishavet, Nordpolen 47-64. Ruslands Nordkyst 65-66. Finlands Sydkyst 66. Karis sommerhus, Nordfinland 67-68. Epilog s. 69-72: Europabugten 70-72.

https://turbine.dk/produkt/sandet-i-sarasvati-2/ Læs den fine anmeldelse i Politiken ’Finsk tegneserie tager på jagt efter Atlantis’ her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1906654/finsk-tegneserie-tager-paa-jagt-efter-atlantis/

Se billedkunst, dansk og naturgeografi

Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ."

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt: s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

U

Ubbesen, Thomas: Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år. Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser. Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13). 2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17). 3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25. 5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33). 6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34. 7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61). 8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67). 9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70). 10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74). 11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82. Kystbyen Samsun s. 82). 12. 1977: s. 84. Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88). 13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101). 14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111). 15. 2017: s. 111. Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127). 16. 1977: s. 129. Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135). 17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140. Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147). 18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152. 19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154. 20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157. 21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161). 22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200). 24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203. 25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219). 26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223. 27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226. 28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233). 29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238). 30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248). 31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255). 32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258. 33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269). 34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276). 35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278. 36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283). 37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288. 38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300). 39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305). 40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309). 41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311. 42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314. 43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag

V

Verghese, Abraham: Knivens æg. Roman. Gyldendal 2009. 558 s. En stor vidunderlig ”lægeroman” om kærlighed, håb og begær, der spænder over flere kontinenter og årtier. Marion, bogens fortæller og tvillingbroderen Shiva er den forbudne frugt mellem en falden indisk nonne og en forsvunden britisk kirurg. Drengene, som er forbundne ved hovedet, fødes på et missionshospital i Addis Abeba, Etiopiens hovedstad i 1954. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702074475/knivens-aeg ABRAHAM VERGHESE er professor i medicin ved Stanford Universitetet og blev født i 1955 i Etiopien som barn af indiske lærere. Han er opvokset og uddannet i Etiopien, men forlod landet efter militærkuppet i 1974 og fortsatte sin medicinske uddannelse i Indien og senere USA, hvor han siden har boet og arbejdet som læge. KNIVENS ÆG blev Vergheses første skønlitterære bog. s. 550 i bogen skriver han: ”Denne bog er fiktion og alle personerne i den er frit opfundne … Medicin er en krævende elskerinde, men hun er trofast, generøs og ærlig. Hun giver mig det privilegium at møde patienterne.” Prolog Ankomsten s. 9-14. Første Del s. 17, kp. 1 Tyfoid feber 19-36, kp. 2 Den manglende finger 37-48, kp. 3 Tårernes Port 49-61, kp. 4 De fem F’er 62-70, kp. 5 Sidste øjeblik 71-74, kp. 6 Mit Abessinien 75-87, kp. 7 Foetor terribilis 88-95, kp. 9 Pligtens vej 101-103, kp. 10 Shivas dans 104-116. Anden Del s. 117, kp. 11 Samtale ved sengelejet og sovekammersnak 119-135, kp. 12 Jordens ende 136-145, kp. 13 Praise i Jesu arme 146-156, kp. 14 Frelserens budskab 157-166, kp. 15 Slangens bugtede vej 167-176, kp. 16 Brud for et år 177-188. Tredje Del s. 189, kp. 17 ”Tizitz” 191-195, kp. 18 Fædrenes synder 196-205, kp. 19 Hundens lod 206-213, kp. 20 Blindebuk 214-228, kp. 21 At vide, hvad man får at høre 229-234, kp. 22 Lidelsens skole 235-239, kp. 23 Moderkagen og andre kager 240-252, kp. 24 Kærlighed til en døende 253-258, kp. 25 Vrede er også en slags kærlighed 259-264, kp. 26 Lidelsens ansigt 265-277, kp. 27 Lægegerningens kald 278-282, kp. 28 Den gode læge 283-291, kp. 29 Abu Kassems tøfler 292-300, kp. 30 Ord for ord 301-313, kp. 31 Kroppens besættelse 314-321, kp. 32 En tid til at plante 322-327, kp. 33 En slags galskab 328-337, kp. 34 En tid til at høste 338-349, kp. 35 Feber på feber 350-353, kp. 36 Pragmatiske tegn 354-370, kp. 37 Exodus 371-385. Fjerde Del s. 387, kp. 38 Velkomstvognen 389-400, kp. 39 Den store befrier 401-410, kp. 40 Salt og peber 411-415, kp. 41 En knude ad gangen 416-419, kp. 42 Blodets bånd 420-428, kp. 43 Ringen sluttes 429-440, kp. 44 Begynd ved begyndelsen, kp. 45 Et spørgsmål om tid 447-461, kp. 46 Værelse med udsigt 462-467, kp. 47 Brevet 468-476, kp. 48 Fem Fingre 477-483, kp. 49 Dronningens træk 484-492, kp. 50 Skære igennem 493-502, kp. 51 Djævelens valg 503-519, kp. 52 Et par uparrede organer 520-536, kp. 53 Hun kommer 537-540, kp. 54 Hjemmets arne 542-545, kp. 55 Efterbyrden 546-548. forfatterens bemærkninger 550-556, Bibliografi 557-559. Læs den fine anmeldelse her på litteratursiden.dk: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/knivens-aeg-af-abraham-verghese

W

Wegge, Niels Erik: Hjemme i Indien. Holkenfeldt 3. 2004. - Om forfatterens og hans families tid i Indien 1997-2000 med tjenestefolk, rigdom og nød, gæstfrihed og hjælpsomhed, religion og naturkatastrofer.

WULFFMORGENTHALER og medforfatter Marie Louise Tüxen: KAMA SUTRA. Politikens Forlag 2013. Gennemillustreret vittig tegneseriebog. 144 s.

Wulffmorgenthalers opdatering af den 2000 år gamle indiske elskovslære Kama Sutra. Med stillinger og tips, der passer til vore tids erotiske liv. Ligesom den oprindelige Kama Sutra indeholder bogen 64 elskovsstillinger. Wulffmorgenthalers Kama Sutra er en satirisk guide til erotik, dating, samliv i hverdagen - og når dit parforhold har eksisteret i mange år.

Indholdsoversigt: 1. afsnit: Nye forhold s. 5-25 (Stilling 1-13. Tips s. 15, 19, 25). 2. afsnit: Ikke i forhold s. 27-49 (Stilling 14-24. De største elskere gennem tiderne s. 29, 37. Tips s. 33, 39, 47). 3. afsnit: De seriøst gifte og længerevarende forhold s. 51-67 (Stilling 25-31. Tips s. 57, 61, 63. Digtet: Den skønne kontrakt s. 66-67). 4. afsnit: De digitale s. 69-87 (Stilling 32-38. De største elskere s. 73, 87. Tips: Kom ud s. 78-83). 5. afsnit: Nu hygger vi – med de gamle og dyrene s. 89-109 ( Stillling 39-48. Tips s. 91, 99. De største elskere s. 93, 103. Masturbation s. 107-109). 6. afsnit: tændt af en kendt s. 111-127 (Stilling 49-57. De største elskere s. 119. tips s. 121, 123. Sexpyramide for kvinder og mænd s. 126-127). 7. afsnit: Par i anskaffelsesfasen s. 129-143 (Stilling 58-64. Tips s. 133, 1135. Ægte kærlighed s. 142. Første erotiske hulemalerier 100.000 f.v.t.).

Forfattere: WUMO er en sammentrækning af navnene på den kreative duo Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. .Mest kendt er de nok for den daglige humorstribe i dagbladet Politiken. Ved siden af samarbejdet optræder Wulff som stand-up-komiker, mens Morgenthaler instruerer spillefilm. http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Wulffmorgenthaler__Kama_Sutra(9788740010503).aspx

(S) almen studieforberedelse, biologi, dansk, psykologi og samfunds- og kulturfag.

X

Y

Z

Kort

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her: http://www.mapsofindia.com/

Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s. Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38 Del 3 Register s. 1-109 http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas

IndiensPortalens DVD

Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder tre undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for danskfaget, afhængigt af hvilke forfattere du arbejder med. Du kan låne DVD'en på jeres Center for Undervisningsmidler, - men spørg først om din skole allerede har den: 'Indisk klassisk dans' (12 min.) er en kort introduktion til den traditionelle Bharata Natyam. Filmen er optaget i 1987 og giver baggrund, viser grundtrin og et eksempel på en dans. 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay, som den del kendte forfattere skriver om. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund (Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk

Undervisningsforslag

Om at skrive - relevant for alle fag

Ny skriftlighed - en brugsbog af Marlene Ballebye, Sidse Selsing og Søren Drejer, Systime 2013. Bog og ibog. Illustreret og med opgaver i dansk og på tværs af fag. 89 s. Se detaljer om bogen ovenover.

Den ny skriftlighed - skriv i alle fag af Mette Jørgensen og Ole Schou Hansen. Forlaget Systime 2012.1. udgave (Bog og eBog). Fint illustreret. 154 s. Ny skriftlighed i alle fag på over 100 inspirerende måder. Øvelser i at komme i gang, i at komme videre og i at komme i mål med skrivning i alle genrer. Inddrag selv indiske eksempler. Bogen er en praktisk brugsbog, der opfordrer til at åbne for skriftligheden som en del af læringsprocessen og til at skrive på mange forskellige måder og niveauer med henblik på at blive bedre til både at skrive i al almindelighed og til at skrive fagligt. Bogens skriveøvelser er henvendt direkte til eleverne og er formuleret med udgangspunkt i, at det er både lærerigt og sjovt at skrive. er udviklet til brug på de gymnasiale uddannelser - i timerne i enkelte fag, ved skrivekurser og -dage, i fler- og tværfaglig skrivning m.v. Bogens ikoner og deklarationer ved alle øvelserne gør det let for lærerne at identificere dem, der passer til anledningen, de ønskede arbejdsformer og fx. de tidsmæssige rammer. http://www.systime.dk/den-ny-skriftlighed-skriv-i-alle-fag.html (S) Relevant for alle fag

At digte om Indien

Ettusindesekshundrede og fireogtyve minutter i Mumbai v. Jonas Gülstorff. http://www.jonasgulstorff.com/?page_id=1239 2010. 78 s. Det var et kort ophold i Indien, der inspirerede Jonas Gülstorff til hans tredje digt-samling: “Jeg spiller turisten igen. Det er nok den rolle jeg er bedst kendt for … ” Digtene er afspejlinger af verden, i lang prosa form og kort haiku.

Arbejdsspørgsmål: 1. Gør rede for de forskellige digtformer, Gülstorff har anvendt i sin bog. 2. Vælg tre forskellige af digtformerne og forklar/diskuter, hvordan de passer til digtenes tema. 3. Giv 5 eksempler på Gülstorffs sproglige ironi - og forklar, hvilke facts de beskriver. 4. Giv 5 eksempler på, hvad man som dansker/vesterlænding hæfter sig ved under et besøg i Mumbai. 5. Skriv 3 digte ud fra, hvad du har læst eller set i TV/på film/på nettet om Mumbai, hvad du har oplevet og hæftet dig ved en dag på gader i byens kvarterer og evt. ved besøg hjemme hos indere.

Du kan få inspiration ved hjælp af dokumentarfilmen 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby. Filmen fører dig gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie og erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. Spørg om din skole eller jeres Center for Undervisningsmidler har den. Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaveren: birthe.molhave@skolekom.dk

At læse en indisk roman som værk

(Gym)

Arundhati Roy: De små tings gud (Munksgaard/ Rosinante) Kommentar Læsningen af værket kan inddrages i undervisningen som et internationalt perspektiv. Indsendt af Kirsten Kjeldgaard KK@aalborg-stu.dk

Arbejdsspørgsmål: 1. Find oplysninger om forfatteren Arundhati Roy på internettet (brug evt. nogle af de links, du kan finde i IndiensPortalen). Find også nogle boganmeldelser af romanen. 2. Gør rede for romanens komposition og tidsforhold. Hvordan spiller begyndelsen af romanen sammen med begivenhederne i romanens handling. Hvordan vil du karakterisere romanens suspense? 3. Fra hvilket perspektiv er romanen fortalt? 4. Karakteriser personerne og deres indbyrdes relationer. 5. Karakteriser miljøet og de normer, der findes i det. 6. Hvad er romanens tema? 7. Diskuter romanens afsluttende kærlighedsscene. Kan du finde nogle begrundelser for, hvorfor Arundhati Roy blev indstævnet for retten i Indien for netop denne scene? 8. Find nogle karakteristiske eksempler på romanens skrivestil og billedsprog. Lav din egen vurdering af dette. 9. Som perspektivering kan du evt. inddrage Gabriel Garcia Márques og magisk realisme. (S) engelsk, religion og spansk).

Adoption

Den hemmelige datter af Shilpi Somaya Gowda. Roman. Forlaget Cicero 2011. 352 s. Gribende og tankevækkende debutroman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer - og om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af ens køn. Den hemmelige datter starter i 1984 i en lille indisk landsby, hvor kvinden Kavita føder sit andet barn. Også denne gang er det en datter, og også denne gang må hun give sit barn bort, da hun og hendes mand kun har råd til at opfostre et barn: en søn. Pigen Asha havner hos et barnløst ægtepar i Californien, der giver hende den trygge barndom, hun ikke ville have fået i Indien. Efterhånden som Asha bliver ældre, kommer der dog et ønske om at finde sine rødder, og hun rejser derfor til Indien i håb om at finde sine biologiske forældre, men ender med at finde noget ganske andet end det, hun havde håbet på. Indholdsoversigt: Prolog 5. 1. del s. 7-91. 1. Sorgens begyndelse. Dahanu, Indien 1984, Kavita 9-12. 2. Ren. San Francisco, Californien 1984, Somer 13-16. 3. Aldrig mere. Dahanu, Indien 1984, Kavita 17-20. 4. Legende let. San Francisco, Californien 1984, Somer 21-27. 5. Den lange rejse. Dahanu, Indien 1984, Kavita 28-31. 6. En meget rimelig antagelse. San Francisco, Californien 1984, Somer 32-35. 7. Shanti. Bombay, Indien 1984, Kavita 36-39. 8. Andre muligheder. San Francisco, Californien 1984, Somer 40-44. 9. Trøst. Dahanu, Indien 1985, Kavita 45-47. 10. En dybere mening. San Francisco, Californien 1985, Somer 48-52. 11. Betal og spar. Palghar, Indien 1985 Kavita 53-55. 12. Brevet. San Francisco, Californien 1985, Somer 56-60. 13. Ambitioner. Bombay, Indien 1985, Sarla 61-64. 14. Monsun. Bombay, Indien 1985, Somer 65-68. 15. Sejr. Dahanu, Indien 1985, Kavita 69-72. 16. Upassende. Bombay, Indien 1985, Somer 73-78. 17. God kontakt. Bombay, Indien 1985, Krishnan 79-83. 18. Sølvklokker. Bombay, Indien 1985, Sarla 84-88. 19. Moderinstinktet. San Francisco, Californien 1985, Somer 89-91. 2. del s. 93-148. 20. Shakti. Dahanu, Indien 1990, Jasu og Kavita 95-100. 21. Kompromiser. Palo Alto, Californien 1990, Somer 101-105. 22. Gold Spot. Bombay, Indien 1990, Kavita 106-115. 23. Thanksgiving. Menlo Park, Californien 1991, Krishnan 116-121. 24. På vej. Bombay, Indien 1991, Jasu og Kavita 122-128. 25. Bagud. Mumbai, Indien 1998, Kavita 129-133. 26. Seksten år. Menlo Park, Californien 2000, Asha 134-142. 27. Sten i vejen. Mumbai, Indien 2000, Kavita 143-148. 3. del s. 149-258. 28. Forældreweekend. Providence, Rhode Island 2003, Asha 151-154. 29. Den virkelige verden. Mumbai, Indien 2004, Kavita 155-158. 30. En del af hende. Menlo Park, Californien 2004, Somer 159-166. 31. En god dreng. Mumbai, Indien 2004, Kavita 167-170. 32. Spænding. Menlo Park, Californien 2004, Asha 171-176. 33. Velkommen hjem. Mumbai, Indien 2004, Asha 177-182. 34. Bror og søster. Mumbai, Indien 2004, Asha 183-186. 35. The Times of India. Mumbai, Indien 2004, Asha 187-193. 36. I Guds hænder. Mumbai, Indien 2004, Kavita 194-199. 37. En ægte indisk skønhed. Mumbai, Indien 2004, Asha 200-207. 38. Pause. Menlo Park, Californien 2004, Somer 208-212. 39. Man skal holde, hvad man lover. Mumbai, Indien 2004, Asha 213-219. 40. Hver for sig. Menlo Park, Californien 2004, Somer 220-227. 41. Delt i to. Mumbai, Indien 2004, Asha 228-235. 42. Skam. Mumbai, Indien 2004, Jasu 236-240. 43. Marine Drive. Mumbai, Indien 2004, Asha 241-249. 44. Chowpatty Beach. Mumbai, Indien 2004, Asha 250-253. 45. Endnu en løgn. Mumbai, Indien 2004, Krishnan 254-258. 4. del s. 259-345. 46. En far glemmer aldrig. Mumbai, Indien 2005, Kavita 261-264. 47. En gang før. Mumbai, Indien 2005, Asha. 265-272. 48. Revolution. Palo Alto, Californien 2005, Somer 273-277. 49. Svaret. Mumbai, Indien 2005, Asha 278-285. 50. En stærk kærlighed. Mumbai, Indien 2005, Kavita 286-290. 51. Moder Indien. Mumbai, Indien 2005, Asha 291-299. 52. Så godt, som jeg husker det. Menlo Park, Californien 2005, Krisnan 300-308. 53. Et familieanliggende. Mumbai, Indien 2005, Asha 309-314. 54. Usædvanligt roligt. Dahanu, Indien 2005, Kavita 315-319. 55. Sådan er det med familie. Mumbai, Indien 2005, Asha 320-323. 56. Over havet. Mumbai, Indien 2005, Somer 324-329. 57. Morgenbøn. Danahu, Indien 2005, Kavita 330-333. 58. Afskedsgaver. Mumbai, Indien 2005, Asha 334-337. 59. Håbet vender tilbage. Mumbai, Indien 2005, Somer 338-341. 60. Det var så godt. Mumbai, Indien 2009, Jasu 342-345. Tak s. 346-347. Ordforklaringer s. 348-352. http://www.rosinante-co.dk/cicero.aspx Læs om bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hemmelige-datter-af-shilpi-somaya-gowda Læs den fine anmeldelse Sporløs i Indien i Kristeligt Dagblad 28. feb. 2011 her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/410147:Kultur--Sporloes-i-Indien Forfatterens hjemmeside på engelsk, læs her: http://www.shilpigowda.com/

(S) biologi, dansk, samfundsfag og Storby Mumbai

Børn

(Gr)

Til et forløb om børn er Charlotte Thorns og Camilla Blachmanns farvestrålende bog "Kærlighed til verdens børn", 2008, 46 sider, 150 kr + forsendelse, velegnet. Den indeholder en kort elevvenlig introduktion til hvert tema og aktiverende spørgsmål. Se bogens forside og Camilla Blachmanns plakat her: http://www.verdensborn.dk/articles.php?lng=da&pg=58 Bogen kan bestilles hos International Børnehjælp v. Lene Tang Christensen, tlf. 5926 5563, e-mail: info@verdensboern.dk (S: Dansk, dans og samfundsfag)

Drømmen om det enkle liv

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk Kommentar: Tanken om et liv uafhængigt af materielle ting har fascineret mennesker gennem tiderne. Jain asketer har og virkeliggør stadig denne ide i sin yderste konsekvens i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t. Hvor mange af de ting, vi omgiver os med til daglig, er strengt taget nødvendige, og lever vi i overflod på andres (fx vores fremtidige børnebørns) bekostning? Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.

Tekster: Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet i fx kapitel 4.1 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk (S) Psykologi

Eventyr-gendigtning

Klods Hassan Af Manu Sareen. Politikens Forlag 2011. Gennemillustreret, 32 s. Den indiskfødte børnebogsforfatter Manu Sareen og politiker har taget H.C. Andersen eventyr op til gendigtning, fx Klods-Hans. Kunta Kinte er en stor mand med mange guldtænder, som søger en prins til sin datter Umfufu. Det står selv i Afrika-Nyt. Derfor bliver de to brødre Abdi Krim og Abdella sendt af sted på nye knallerter af deres far. Den ene kan rappe, den anden kan Koranen både forfra og hjemmefra. Men se er der også lige Klods Hassan, der vel egentlig er bedst til at vælte frugtkasser og sætte sig på sin bedstefars briller. Klods Hassan må bare møde hende Umfufu. Derfor følger han efter på sit løbehjul… http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Humor Læs anmeldelsen på Gog.Guide her: http://bog.guide.dk/Fort%C3%A6llinger/Manu%20Sareen/Humor%20%26%20satire/Samfund/Fantasy/Manu_Sareen_KlodsHassan_2456556?utm_source=KPN&utm_medium=rightside%2Bdefault&utm_campaign=Bog&rf=jp og Hvad fætter gør er altid det rigtige (Hardback) - sygt frit efter H. C. Andersen af Manu Sareen. Politikens Børnebøger 2010. Gennemillustreret, 32 s. http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Humor/Hvad_faetter_goer_er_altid_det_rigtige(9788756798471).aspx (læs også kort citat af anmeldelser der ” Kort sagt går der en eventyrlig og lige linje fra Olsenbanden og »Huset på Christianshavn« til »Den Arabiske kioske« på Vesterbro. Godt grin og godt gået!”). Læs anmeldelsen på Bog.Guide her: http://bog.guide.dk/Fort%C3%A6llinger/Manu%20Sareen/Humor%20%26%20satire/Samfund/Moral%20%26%20etik/Manu_Sareen_Hvad_f%C3%A6tter_g%C3%B8r_er_altid_det_rigtige_2242236 Eventyrformen spiller godt sammen med det stereotype indvandrerunivers,som Manu Sareen gør tykt, men kærligt grin med i alle sine bøger. Eventyrets stramme struktur klæder på en sjov måde det gakkede univers, som bliver mere orienteret omkring selve fortællingen og mindre omkring sprog og detaljer. Tonny Hansens anmeldelse i Folkeskolen 11.11.10 Vidunderlig historie i nye gevandter! … Det kræver sin forfatter at lave en parafrase over H.C. Andersens krostuehistorie, så den går hjem hos moderne læsere. Her lykkes det over al forventning. Læs videre her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=65119

Forslag til undervisning: a. Læs H.C. Andersens fortælling og sammenlign med Manu Sareens. b. Lad elevgrupper vælge et andet H.C. Andersen eventyr og prøve at gendigte det på en nutidig måde a la Manu Sareens (ikke nødvendigvis med fokus på indvandreruniverset)

Individualisme

(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk Kommentar: Vælger du selv, hvordan du vil leve dit liv? Hvordan ville du gerne ændre det og forhindrer noget dig i at gøre det?

Tekster: Se fx afsnit 2.9 og 3.1 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk (S) filosofi, klassiske fag og psykologi

Julekalender

Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år) v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s. At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27960

Undervisningsforslag: 1. Karakteriser familien Farooqs medlemmer. 2. Karakteriser naboerne, unge som gamle. 3. Beskriv og karakteriser skolen, ledelsen og lærerne. 4. Karakteriser tyvene og politiet. 5. Hvilke danske juleaktiviteter foregår der de enkelte kalenderdage. (S) religion og samfundsfag

Kulturmøde

Iqbal Farooq og den indiske superchip v. Manu Sareen, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s. En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst! Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq. Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm) Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197. Grønlandske sætninger (Grønlandsk er et "polysyntetisk" sprog, hvilket vil sige, at man danner ord ved en stamme, et eller flere tilhæng og en endelse. Et grønlandsk ord kan derfor blive meget langt og kan betyde, hvad der svarer til en hel sætning på andre sprog: Navnet Eqoq betyder bremsespor. s. 53 itit meqqunissooq = du får hår i røven (siges, hvis man tager af noget, man selv har givet), Paasiasakippoq = kyllingehjerne, s. 54 Peerit = skrid, iglo qaa iluamik, usuk = iglo kom nu du er ikke rigtig klog, tissemand, s. 60 Savaatitit aniapput = Dine får løber ud, s. 76 Sianiittutit, arnaq nilertoq, qaqqap qaavani kumak qarrakoq = du er dum, en pruttende kvinde, der er en lus på fjeldet som har tømmermænd, s. 154 iviangerssuitit kiserliorpaat, arnap salasup assinga = er dine store bryster ensomme, folde-ud-pige? s. 155 qaa iluamik = kom nu du er ikke rigtig klog, s. 159 itit. se s. 53, s. 161 iteq seernartoq = sure røv, s. 165 igguraarsuk = lækker steg, s. 168 iviangerssuitit tuutsippakka = jeg putter mig ind til dine store bryster, s. 182 qanga kingu? = hvornår har du sidst fået noget? s. 195 imerajuk = drukkenbolt, s. 196 una atisaajartartoq pisiniarpara = jeg vil gerne købe den stripper. (webmaster: Oversættelsen er hentet fra Den store grønlandske slangordbog). http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27961

Forslag til arbejdsspørgsmål fra 10 år og op (Gr og gym): a. Gør rede for, hvordan henholdsvis mænd og kvinder bliver fremstillet i bogen, og diskuter hvorfor. b. Gør rede for, hvordan indisk kultur og traditioner bliver fremstillet i teksten - og i tegningerne. c. Gør rede for, hvordan skolen, ledelsen og fysiklæreren bliver beskrevet. d. Hvordan laver man egentlig et batteri? e. Diskuter den holdning/de værdier, der kommer til udtryk gennem de følelsesladede ord, som især drengen Mohammed bruger. f. Hvordan bliver politifolkene skildret? (S) billedkunst, religion og samfundsfag

Iqbal Farooq og den lede julestjerne v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s. Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Manu Sareen er født i Indien. Søg under Manu Sareen her: http://www.carlsen.dk/ Undervisningsforslag (fra 10 år) Gruppearbejde: 8 lejligheder fordelt fx sådan: 1. gruppe 3.tv og st.tv., 2. gruppe 2. tv. og st.th., 3. gruppe 3.th. og 1.tv., 4. gruppe 2.th. og 1.th. a. Gør rede for, hvordan forfatteren Manu Sareen og illustrator Lars-Ole Nejstgaard skildrer de forskellige beboere i ejendommen. b. Gør rede for, hvad jeres beboere har på væggene i deres lejligheder. Hvad fortæller det jer om dem? c. Gør rede for, hvordan illustrator 'spiller på' kulturmøde i dobbeltsiden, hvor juletræet bliver kørt gennem byen. d. Gør rede for, hvordan ejendommens beboere opfatter julen. e. Gør kort rede for, hvad en traditionel dansk jul har som religiøs baggrund, og hvad der er karakteristisk for den i dag. Til slut fremlæggelse. Fordel fremlæggelsen sådan, at hvert gruppemedlem fremlægger en del af jeres resultater. Og en klassediskussion af bogens fremstilling af kulturmøde. (S) billedkunst, religion og samfundsfag

Manu Sareen: Iqbal Farooq på Bornholm. Børne- og ungdomsbog (fra 7 år) og e-bog. Politikens Forlag 2011. 195 s. Iqbals skole skal sælges til tyskeren Von Zwetllerswein Gehundden på grund af finanskrisen, og så sker der noget, ja meget. Men Iqbals klasse kommer faktisk til Bornholm. Kapiteloversigt: (Iqbal hos skolepsykologen) s. 5-9. Kp. 1 Numzi, Numzi 10-24. Kp. 2 Von Zwetllerswein Gehundden 24-39. Kp. 3 Von Herman G. Gehundden 40-53. Kp. 4 Khaten i sækken 54-69. Kp. 5 Nillerdrengen 70-83. Kp. 6 Christians Borg 84-98. Kp. 7 Danish dynamite 99-112. Kp. 8 ‘Bornholm, Bornholm, Bornholm' 113-124. Kp. Sol over Gudhjem 125-138. Kp. 10 Badehotellet 139-152. Kp. 11 Abdis drenge 153-164. Kp. 12 Grundloven 165-175. Kp. 13 Das Finale 176-189. S. 190-191 (psykolog besøget slut). Se ansigterne bagerst i bogen. http://www.politikensforlag.dk/Boerneboeger/Skoenlitteratur_boern_712/Iqbal_Farooq_paa_Bornholm(9788740000047).aspx (S) billedkunst og samfundsfag

Arbejdsforslag: a. Del klassen op i par eller grupper, der skal præsentere hver deres kapitel. Alle i gruppen skal fremlægge en del. b. Hvordan bliver de forskellige kulturer skildret gennem de personer, der repræsenterer dem? Uddyb og diskuter det. c. Hvordan har tegneren Lars-Ole Nejstgaard skildret dem?

Indiske ordsprog og vendinger oversat til dansk, svensk, norsk og engelsk

Arbejdsforslag: sammenlign de indiske med danske ordsprog og diskuter ligheder og forskelle. Samarbejdsmulighed med engelsk.

Buddha (563 f.Kr.-483 f.Kr.) fx. Lev ikke i fortiden, drøm ikke om fremtiden, koncentrer dit sind om nuet. 8 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Buddha

Chanakya - 350 BC: Before you start some work, always ask yourself three questions - Why am I doing it, What the results might be and Will I be successful. Only when you think deeply and find satisfactory answers to these questions, go ahead og Once you start a working on something, don't be afraid of failure and don't abandon it. People who work sincerely are the happiest. 2 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Chanakya

Ghalib (1797-1869) Oh, Lord, it is not the sins I have committed that I regret, but those which I have had no opportunity to commit. 1 side. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Ghalib

Kabir (1398-1519). 1 side. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Kabir

Kalidasa, 1 side. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Kalidasa

Nagarjuna (150) - of the Madhyamika school, Things derive their being and nature by mutual dependence and are nothing in themselves. 1 side. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Nagarjuna

Jawaharlal Nehru (1889-1964) The forces in a capitalist society, if left unchecked, tend to make the rich richer and the poor poorer. 2 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Jawaharlal_Nehru_(om_Indira_Gandhi)

B. R. Ambedkar (1891 -1956) - and founder Of the Indian Constitution. Men are mortal. So are ideas. An idea needs propagation as much as a plant needs watering. Otherwise both will wither and die og Indians today are governed by two different ideologies. Their political ideal set in the preamble of the Constitution affirms a life of liberty, equality and fraternity. Their social ideal embodied in their religion denies them. 2 sider http://www.livet.se/ordsprog/kilde/B._R._Ambedkar

Deepak Chopra (1947-)læge og forfatter. If you want to reach a state of bliss, then go beyond your ego and the internal dialogue. Make a decision to relinquish the need to control, the need to be approved, and the need to judge. Those are the three things the ego is doing all the time. It's very important to be aware of them every time they come up og To think is to practice brain chemistry. 2 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Deepak_Chopra

Julie Christie (1946) skuespiller. Der findes mange ting, man ikke kan gøre i selskab med mænd. Ikke engang noget så enkelt som at løfte op i kjolen og klø sig i enden. 1 side. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Julie_Christie

Indira Gandhi (1917-1984) Indiens premierminister. You cannot shake hands with a clenched fist. 3 sider http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Indira_Gandhi

Mahatma Gandhi (1869- 1948) - indisk politiker och åndelige leder. Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden og Friheden er ingenting værd, hvis ikke den indbefatter friheden til at fejle. 9 sider http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Mahatma_Gandhi

Rajiv Gandhi (1944-1991) om sin mors død She was mother not only to me but to the whole nation. She served the Indian people to the last drop of her blood. 1 side. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Rajiv_Gandhi

Sourav Ganguly (1972-) med på Indian National Cricket Team. The captain has a big role. It is important to keep the boys' confidence high and to keep one's faith in them. I try to give my support to the youngsters because nobody comes in as a world beater. Okay, some rare cricketers score a century on debut, but that doesn't mean the rest are not good enough. We have to give them more opportunities, which was not there when I started out. Captaincy these days is more off the field than on the field. 1 side. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Sourav_Ganguly

Jiddu Krishnamurti (1895-1986) - indisk vishetslärare. Og The description is not the described; I can describe the mountain, but the description is not the mountain, and if you are caught up in the description, as most people are, then you will never see the mountain. 2 sider http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Jiddu_Krishnamurti

Zubin Mehta (1936-) orkesterdirigent. Although I am flexible and ready to take advice, I can't carry an umbrella of thoughts over my head that would distract me and affect my music making. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Zubin_Mehta

Sarojini Naidu (1879- 1949) - indisk forfatterinde och politiker. Det var ingen billig historia att hålla Mahatma Gandhi i fattigdom. 1 side http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Sarojini_Naidu

Guru Nanak (1469- 1539) sikh. Let no man in the world live in delusion. Without a Guru none can cross over to the other shore. 1 side http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Guru_Nanak

Sarvepalli Radhakrishnan (1888-1975) - indisk filosof och statsman. Religionen är en väg, inte ett hus. 1 side http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Sarvepalli_Radhakrishnan

Bhagwan Shree Rajneesh (1931-1990) - Indian spiritual leader. The moment a child is born, the mother is also born. She never existed before. The woman existed, but the mother, never. A mother is something absolutely new. 1 side http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Bhagwan_Shree_Rajneesh

Arundhati Roy (1961-) writer and political activist. Another world is not only possible, she is on her way. On a quiet day, I can hear her breathing. 1 side http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Arundhati_Roy

Salman Rushdie (1947-) indisk forfatter. Blasfemilove bør afskaffes. Det ville være en sær gud, som har behov for at blive beskyttet af loven og The idea of the sacred is quite simply one of the most conservative notions in any culture, because it seeks to turn other ideas - uncertainty, progress, change - into crimes. 2 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Salman_Rushdie

Swami Sivananda (1887- 1963) - of The Divine Life Society. Put your heart, mind, and soul into even your smallest acts. This is the secret of success. 2 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Swami_Sivananda

Rabindranath Tagore (1861-1941) - indisk författare och filosof. Nobelpristager i litteratur 1914. Uretten kan ikke bære et nederlag, men det kan retten og Hvert barn kommer med det budskab, at Gud endnu ikke har opgivet mennesket. 4 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Rabindranath_Tagore

William Makepeace Thackeray (1811-1863) - author of 'Vanity Fair'. Og Det første tegn på dumheden er, at den er så usigelig tilfreds med sig selv. 3 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/William_Makepeace_Thackeray

Swami Vivekananda (1863-1902) - of the Hindu religion. We are responsible for what we are, and whatever we wish ourselves to be, we have the power to make ourselves. If what we are now has been the result of our own past actions, it certainly follows that whatever we wish to be in future can be produced by our present actions; so we have to know how to act. 2 sider. http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Swami_Vivekananda

Romaer (sigøjnere) i Indien og Europa

Fenger-Grøndahl, Malene: Romaer - Europas største etniske mindretal. Turbine Forlaget 2012. Illustreret, På forlagets hjemmeside for bogen er der lærervejledning og et arbejdshefte på 27 sider til bogen og dens kapitler. Beregnet til 7-10. klasse. 80 s.

Ved du, hvem Gipsy.cz er? Kender du navnet på Europa-Parlamentets eneste medlem med roma-baggrund? Og ved du, hvad forskellen på en roma og en sigøjner er? Europas største mindretal på 10-12 millioner. Bogen beretter levende, præcist og med konkrete eksempler om romaernes oprindelse i Indien, deres historie, kultur og levevilkår.

Indhold: 1. Dosta - nok! S 7-10, 2. Et europæisk folk med indisk oprindelse 11-16, 3. Slaveri, klapjagter og koncentrationslejre 17-24, 4. Skyd sigøjnere! 25-30, 5. Sigøjnere og romaer - fiktion og fakta 331-36, 6.Hønsetyve og narkobaroner - forbryderne kommer! 37-42, 7. Romabørn vil gerne gå i skole, men får ikke lov 43-50, 8. Helgenfest eller speed dating? 51-56, 9. Den, der lever skjult … romaer i Danmark 57-62, 10. Fremtidens europæere? 63-68, 11. Romaernes rettigheder skal sikres 69-73, 12. Vil du vide mere? 74-75. Stikord 76-79. Bogen er illustreret med farvefotos og indeholder en lang række fakta og henvisninger til film, hjemmesider, rapporter m.m., hvor den særligt interesserede læser kan søge flere informationer.

Bogens forfatter, Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976), er journalist, fagbogsforfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række fagbøger om etniske minoriteter, Mellemøsten, islam og integration og har sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, skrevet bogen "Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa" (Aarhus Universitetsforlag, 2006, 2008). Interview med forfatteren kan arrangeres via forlaget v. Jesper Tolstrup: jesper@turbine.dk eller direkte hos forfatteren på tlf. 26742576, e-mail: malene@fenger-grondahl.dk http://www.turbineforlaget.dk/dk/shop/undervisning/undervisning/romaer-europas-stoerste-etniske-mindretal/

Feri Lainscek: De urørlige. Roman. Turbine Forlaget 2011. 160 s.

Der lever i dag mere end fem millioner romaer rundt omkring i Europa. Med De urørlige byder slovenske Feri Lainšcek på en fantastisk og grotesk morsom familiekrønike. Romaen, Lutvija Belmoldo Aus Shangkai Gav, der med nomadens ånd i blodet kæmper sig igennem livet med en utrolig opfindsomhed og stædighed, er historiens omdrejningspunkt. Med De urørlige giver slovenske Feri Lainšcek (f. 1959), der som barn voksede op nær en romalandsby, en intelligent og morsom indgang til romaernes kultur. Samtidig er det en historie om deres enkle og indimellem grusomme virkelighed og liv - en historie, der rejser universelle spørgsmål om frihed, minioriteter og underpriviligerede mennesker.

Kapiteloversigt: 1. Myte 5-8, 2. virkelighed - Min bedstefar Jorga Mirga 9-38, 3. Min far, Ujas Mirga 39-82, 4. Mig, Lutvija Belmoldo Aus Shangkai Gav 83-121, 5. Min søn, Dono Belmoldo Mirga 123-153. Ordliste over romani udtryk 155-156. Bemærkning fra den engelske oversætter 157. I dag anses Lainšcek for at være en af Sloveniens mest anerkendte og læste forfattere. https://turbine.dk/produkt/de-uroerlige/ Anmeldelser: "De urørlige er en ærlig, ægte og dybt underholdene roman - der griber læseren om hjertet ved at vende humor og sarkasme mod alvorlige og samfundskritiske emner." - Magasinet rØST, Rikke Elisabeth Frederiksen. Yderligere om baggrund: The Romani are an ethnic group living mostly in Europe, who traces their origins to the Indian Subcontinent. Genetic evidence supports the mediaeval migration from India http://en.wikipedia.org/wiki/Origin_of_the_Romani_people#Origin Og læs detaljeret her: http://ling.uni-graz.at/~rombase/cgi-bin/art.cgi?src=data/hist/origin/persia.en.xml

Seksualitet

Gr, Gym)

Undervisningsforslag til ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser på grundlag af disse bøger. Bogen om homoseksualitet Den forbandede kærlighed af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr.

Bogen fik journalistprisen 2007 Se undervisningsforslag på bogens hjemmeside under menupunktet Bogen i undervisningen. Der er lærervejledning og tre undermenupunkter (I,II,III): I. Arbejde med en fortælling med arbejdsopgaver. Det indiske eksempel er no 6: Alexander ændrede alt. II. Arbejde med et tema 1. Tema: Fra homoseksualitetens historie 2. Tema: Familieliv – idealer, normer og muligheder 3. Tema: Religion 4. Tema: Seksualitet og seksualisering 5. Tema: At springe ud 6. Tema: Diskrimination og racisme, danskhed og anderledeshed 7. Tema: Kultur, køn og roller III. Kulturtema - kloden rundt

Hjemmesidens adresse er: http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1

En strøm af ord af James A. Levine. Roman. Politikens Forlag 2009. 190 s.

James A. Levine er professor i medicin og anerkendt for sine videnskabelige studier. I samarbejde med FN har han fokuseret på forholdene for kvinder og børn i 3. verdens lande, og i den forbindelse rejste han til Indien, hvor han mødte en ung prostitueret pige, som inspirerede ham til at skrive En strøm af ord, der er hans debutroman. I bogen fortæller 15-årige Batuk Hostorine (i 2004) om sit liv; hvordan hun af familien blev solgt som prostitueret, da hun var 9 år gammel.

Indholdsoversigt: Den blå notesbog s. 7-61/99: s. 7-9 Jeg holder en pause lig nu. 9-11 Du skulle have hørt Mamaki. 11-14 Der er en kort pause. 14-17 Min rede er en hule af guld. 17-22 Jeg ankom til Mumbai sammen med far. 22-24 Jeg havde aldrig prøvet at køre med bus. 24-25 Far var bange for. 26-27 Dér er han, prins Puneet. 27-31 Jeg var næsten faldet i søvn. 31-34 Mens Puneet var indisponeret. 34-36 Jeg kan dårligt påstå. 36-37 Mens Puneet rekreerede sig. 37-40 Puneet lo altid af mig. 40-42 I nat drømte jeg. 42-43 I morges vågnede jeg. 43-46 Alle os på Hovedgaden. 46-50 Den gamle kvinde førte. 50-51 Det er en kendt sag. 51-57 Den gamle kvinde førte mig tilbage. 57-59 Jeg lå helt stille. 59-61 Det er ikke en særlig travl dag. 61 Puneet går ind i sin rede. Riskornet s. 62-99: s.61-68 Mesteren sagde. 68-70 Jeg lærte at læse og skrive. 70-77 Der er tre måder. 78-79 Under hele den lange tur. 79-81 Selvom jeg har skrevet. 81-83 jeg mødte Puneet første gang. 83-85 Morgenen efter at jeg blev indviet. 85-87 Mens jeg lå på sengen. 87-92 I børnehjemmet foregik alt i stor hast. 92-96 Shahalad. 96-97 Puneet lo ganske vist. 98-99 Da hr. Krumnæse. Her slutter den blå notesbog. Nummererede ark brevpapir fra Royal Imperial Hotel i Mumbai s. 100-164: s. 100-102 Omkring en time efter. 102-105 Hotellet var en kæmpestor. 105-107 døren lukkedes bag det blå jakkesæt. 108-110 Badeværelset var lige. 110-114 jeg blev vækket af lysstriber. 114-121 Der bliver banket på døren. 121 Der er en særlig stilhed. 122-124 Hita vender sig om mod mig. 124 Indtil nu. 125-126 tiden bevægede sig. 126-129 Det første tegn på. 129-130 Døren blev lukket bag dem. 130-136 Jeg går gennem soveværelset. 136-139 Jeg ligger under bordet. 139-147 Jeg blev ikke liggende. 147-148 Da Hita kom ind til mig. 148-149 Hita vendte tilbage. 149-152 Hita er dygtig til at lægge makeup. 152-155 Jeg tror ikke. 155-158 lad det være nok. 158-159 De tre unge mænd. 159-160 Bhim, Bhims tjener. 161-164 Den kønne pige. Almindeligt hvidt papir s. 165-177: 165-169 Jeg vil aldrig være. 169-171 Iftikhar taler højt. 171-174 Sygeplejersken fortalte mig. 174-175 Det sidste par dage. 175-177 I dag er der stor opstandelse. Den sølvøjede Leopard s. 178-186. Det følgende er teksten fra tre papirark, der var foldet sammen og lagt ind i den blå notesbog (2004) s. 187-190. http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/En_stroem_af_ord(9788756791533).aspx Læs kort mere her: http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=113 Læs anmeldelse fra Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE712769/brutal-fortaelling-fra-bombays-slum/ (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby, psykologi og samfundsfag

Og bogen Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/ Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm

KAMA SUTRA af WULFFMORGENTHALER og medforfatter Marie Louise Tüxen. Politikens Forlag 2013. Gennemillustreret vittig tegneseriebog. 144 s.

Wulffmorgenthalers opdatering af den 2000 år gamle indiske elskovslære Kama Sutra. Med stillinger og tips, der passer til vore tids erotiske liv. Ligesom den oprindelige Kama Sutra indeholder bogen 64 elskovsstillinger. Wulffmorgenthalers Kama Sutra er en satirisk guide til erotik, dating, samliv i hverdagen - og når dit parforhold har eksisteret i mange år.

Indholdsoversigt: 1. afsnit: Nye forhold s. 5-25 (Stilling 1-13. Tips s. 15, 19, 25). 2. afsnit: Ikke i forhold s. 27-49 (Stilling 14-24. De største elskere gennem tiderne s. 29, 37. Tips s. 33, 39, 47). 3. afsnit: De seriøst gifte og længerevarende forhold s. 51-67 (Stilling 25-31. Tips s. 57, 61, 63. Digtet: Den skønne kontrakt s. 66-67). 4. afsnit: De digitale s. 69-87 (Stilling 32-38. De største elskere s. 73, 87. Tips: Kom ud s. 78-83). 5. afsnit: Nu hygger vi – med de gamle og dyrene s. 89-109 ( Stillling 39-48. Tips s. 91, 99. De største elskere s. 93, 103. Masturbation s. 107-109). 6. afsnit: tændt af en kendt s. 111-127 (Stilling 49-57. De største elskere s. 119. tips s. 121, 123. Sexpyramide for kvinder og mænd s. 126-127). 7. afsnit: Par i anskaffelsesfasen s. 129-143 (Stilling 58-64. Tips s. 133, 1135. Ægte kærlighed s. 142. Første erotiske hulemalerier 100.000 f.v.t.).

Forfattere: WUMO er en sammentrækning af navnene på den kreative duo Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. .Mest kendt er de nok for den daglige humorstribe i dagbladet Politiken. Ved siden af samarbejdet optræder Wulff som stand-up-komiker, mens Morgenthaler instruerer spillefilm. http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Wulffmorgenthaler__Kama_Sutra(9788740010503).aspx

I lyset af bøgerne kan man fx diskutere seksualitetens betydning i Indien og Danmark i fortid og nutid. (S: almen studieforberedelse, biologi, psykologi, religion og samfundsfag)

Selvbiografi - livsbeskrivelse

Arbejdsopgave: Overvej og diskuter, hvordan man selv ville beskrive sit liv som 20-årig, som 40-årig, som 70-årig?

Rudyard Kipling: Lidt om mig selv. Oversat fra engelsk af Kai Friis Møller. Forlag Rosenkilde & Bahnhof 2011. 220 s. Det er forfatteren Rudyard Kipling (1865-1936)vi kan takke for børnebogen Kim. Hvem kender ikke at lege 'Kims leg'? Samtidig klæber et anderledes broget eftermægle til ham. I politisk øjemed er han uløseligt forbundet med den imperialistiske parole i hans digt »The White Mans Burden« omkring den hvide mands civilisatoriske ansvar i forhold til andre racer. Han er til dato den yngste forfatter, der har modtaget Nobelprisen i litteratur (som 41-årig i 1907). I personen Kipling kombineres det hjertevindende med det dybt kontroversielle; magiske børnefortællinger møder anglocentrisk patronisering. Selvsagt er hans selvbiografi, som han skrev som 70- årig, en fascinerende læseoplevelse. Kipling skrev biografien kort før sin død i 1936, en ligefrem skildring af hans liv fra barndommen i Bombay til positionen som international kendt forfatter. Det er beretningen om en anden tid og et anden indstilling til tingene, et interessant og berigende tidsbillede på engelsk imperialisme og ironisk nok derigennem en erindring om ikke at se sort og hvidt på verden. Kipling kan både som lyriker og prosaist være en eminent forfatter med et greb om både sprog og komposition, der kan måle sig med de allerfleste. Indhold: Kp. 1 En meget ung person 1865-1878 s. 7, Kp. 2 Skolen før dens blomstring 1878-1882 s. 25, Kp. 3 Syv strenge år s. 41, Kp. 4 Interregnum s. 75, Kp. 5 Finansudvalget s. 101, Kp. 6 Sydafrika s. 137, Kp. 7 Ens helt eget hus s. 163, Kp. 8 Arbejdsredskaber s. 189, Noter (ord- og navneforklaring) s. 215-220, suppler med Onkel Crom rektor Cormell Price s. 25 Spørgsmål man kan stille: Diskuter, hvordan journalister arbejder og skriver. I hvor høj grad præger det Kiplings bog, at han gennem mange år også var journalist? Skal litteratur dømmes ud fra forfatteren? Og skal datidens mennesker i det hele taget dømmes med nutidens øjne? Hvordan opnår man et nuanceret perspektiv, der formår at skildre forfattere som Kipling som andet og mere end repræsentanter for vores dårlige samvittighed? http://www.rbforlag.dk/?page_id=3354 Læs Politikens fine anmeldelse her: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1456255/junglebogens-far-fortaeller-om-sit-usaedvanlige-liv/ Du kan læse Kiplings berømte børneroman Kim online på engelsk her: http://www.online-literature.com/kipling/kim/ (S) Se og tryk her Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Selvbiografi - livsbeskrivelse, dansk, engelsk Shantaram af Gregory David Roberts. Selvbiografisk roman. NB Books 2009, 2. udgave, 853 s. I sin ungdom fik australske Gregory en 19 års dom for røveri, men det lykkedes ham at flygte, og under falsk identitet ankom han til Bombays slum. Bogen beskriver otte års oplevelser i Bombay/Mumbais kriminelle underverden. Bogen er International Bestseller. http://nbbooks.dk/index.php/1172589 Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/shantaram-af-gregory-david-roberts og her: http://nbbooks.dk/index.php/1352759

Forslag til undervisning: - Analyse af udvalgte personer, oplæg og klassediskussion om de forskellige typer og deres baggrund. - Analyse af forskellige kvarterer og landsbyen Sunder. Debat om levevilkår. - Analyse af offentlige myndigheder og institutioner. Debat om dem. - Analyse af de forskellige erhverv også i landsbyen Sunder samt mafiaaktiviteterne i millionbyen Bombay/Mumbai. Perspektiver globalt fx Afghanistan, Brasilien, Danmark, England, Kina, Mexico, Rusland og USA. Klassediskussion. Indholdsfortegnelse (PS. Bombay og Mumbai er samme millionby i det vestlige Indien: Vær opmærksom på, at en del af de nævnte steder og kvarterer kan ses på IndiensPortalens DVD på dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 (2 x 30 min.), se også Kurveflettere og murstensarbejdere (10 min.) begge på http://indiensportalen.emu.dk/generelt/om/dvd.html ). 1. Del: Kp. 1 s. 3-31. Kp. 2 s. 32-58. Kp. 3 s. 59-75. Kp. 4 s. 76-91. Kp. 5 s. 92-113 (tog til landsbyen Sunder). Kp. 6 s. 114-124 (ophold i landsbyen Sunder). Kp. 7 s. 125-136. Kp. 8 s. 137-152. 2. Del: Kp. 9 s. 154-179. Kp. 10 s. 180-194. Kp. 11 s. 195-207. Kp. 12 s. 208-239. Kp. 13 s. 240-258. Kp. 14 s. 259-274. Kp. 15 s. 275-296. Kp. 16 s. 297-314. 3. Del: Kp. 17 s. 316-355. Kp. 18 s. 336-351. Kp. 19. s. 352-367. Kp. 20 s. 368-379. Kp. 21 s. 380-402. Kp. 22 s. 403-429. Kp. 23 s. 430-452. Kp. 24 s. 453-469 (i Goa). Kp. 25 s. 470-493. 4. Del: Kp. 26 s. 496-514. Kp. 27 s. 515-532. Kp. 28 s. 533-554. Kp. 29 s. 555-574. Kp. 30 s. 575-602. Kp. 31 s. 603-617 (rejsen til Pakistan). Kp 32 s. 618-630 (i Quetta i Pakistan, toget til Afghanistan). Kp. 33 s. 631-660 (gennem Afghanistan). Kp. 34 s. 661-678 (i Afghanistan på vej til Kandahar by). Kp. 35 s. 679-694 (i Afghanistan). Kp. 36 s. 695-713 (i Afghanistan). 5. Del: Kp. 37 s. 716-732 (på hospital i Pakistan efter Afghanistan, s. 724 tilbage i Mumbai i Indien). Kp. 38 s. 733-747. Kp. 39 s. 748-779. Kp. 40 s. 780-798. Kp. 41 s. 799-832. Kp. 42 s. 833-853. Stikordsregister – kun Indiensrelevante: Abdel Khader Khan; afghaner, muslim, den store mafiabagmand, medlem af rådet af mafiabosser. Lin’s ’far’. Se bl.a. s. 43, Møder Lin163-169, på sangerrestaurant 172-179, medicin til slumbørn 183-186, diskussionsaften i hans store hus ved Nabila Moskeen i Dongri (Sapna-plakaten) s. 259-263, emnet lidelse 264-272, 288-296, ”1 million onde mænd” 316-320, hans mafiaprincipper 430-436, om universet 436-443, om godt og ondt 501-505, Afghanistanrejse forberedes 589-592. Hans ankomst til Mumbai som 18-årig 619-624. Kosmologi 645-648. Medicinleverancen, Madame Zhou og Lin’s opgør med Khader Khan 672-678. 681-683+685. Lin røber i Mumbai, at Khader Khan er død 726-733. Khan og Abdul Ghanis Sapna-konflikt 775-779. Khader Khans mafiaprincipper 780-781. Khader Khan mindes i Haji Ali Moskeen 834-835. Idriss, hans lærer i Varnasi 846. Abdul Ghani; muslim, pakistaner fra Peshawar, mafiapasbranchen, medlem af Khader Khans mafia, se bl.a. s. 43, 260-261, 267-269, 271, møde med Lin i Khaders hus 316-320, 446, 470-473. Lin i Ghanis hus 733-735. Drabet 746-751. Ghanis hus 756-757. Konflikten 775-778. Sapna-ideen 846-847, 850-851. Abdullah Taheri; perser/iraner, se bl.a. redder Lin hos de Stående Babaer s. 140-141, sammen med Khader Khan 163-169, 177-179, bringer medicin til Lin 180-187, i de spedalskes lejr 186-194, brev 212, Redder Lin og Tariq 312-314, 407, 411, 447-449, 475, 486-490, 538-544, Er det Abdulla? 567-571, 575? Dræbt? 753. Møder Lin ved Gateway to India 774-778. 785-788, mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 821-833. Til Delhi 834-838. achaa = godt, fint. Afrikansk ghetto i Andheri kvarteret s. 324-326, 331. Ajay; hashhandler, s. 44. Amir; 40-årig mumbaianer, muslim, den nye mafias beskyttelsesafdeling, se bl.a. s.763-765. Anand Rao; sikh, Lins slumnabo, s. 144, 478-479, 492-493, 511-514, i fængsel 550-552. Ananda og Rafiq i slummen s. 144-145 Andrew Ferreira; fra Goa, medlem af Khader Khans mafia, s. 260-261, i pasbranchen 761, 763-766, 822-826, 834-835. Arthur Road fængslet, se under Fængsel. Ashok Candrashekar se Walidlallabanden. Aurangabad nord for Mumbai s. 125-130 Arbejdsdag på landet s. 119 Bad i landsbyen s. 109 Bairam; iraner, stjal pasforretningen, s. 43. Bandeslagsmål s. 275-279. Blå hænder 273-274. Bombays Kommunale Selskab (BKS) sender politi s. 236-237. Bryllup, forberedelser s. 521-523, 555-557. Invitations betydning 799-800. Bustur fra Jalgaon til landsbyen Sunder s. 99-102. Byggeplads ved World Trade Center og den lovlige slum s. 223-226, Landsbyen i Himlen 226-231. Bjørn og bjørnepasserne (i zhopadpatti slummen) s. 208-213, 280-286, eftersøgte 812-822. Blinde sangere fra Nagpur i den muslimske restaurant i Bandra-kvarteret s. 172-179, 470-471. Blå søstre, transplantation s. 510-514, 550-552, 553, 851. Bøn fra minareten i Nabila Moskeen s. 294-296. Bøn ’Fadervor’ 789-790. Børnefødsler, den onde ånd s. 790-796 Børneslavemarkedet s. 70-75 chai = the Chandra Mehta; filminstruktør, s. 509, 527-528, 563, 577, 597, 803-805. chandu = opium s. 46 charras = hash Chuba, se under Walidlallabanden Cliff de Souza; filminstruktør s. 509, 528, 803-805. Dansetrup s. 555-557. Didier Levy; fransk jøde, bøsse og mellemhandler, fast gæst på Leopolds se bl.a. s. 35-39, 42-50, 53; 76-79, i Lins hytte 327-334, efter Lins fængselsophold 416-420. 479, 728-732, hans lejlighed 809-810, 839. dhoti = lændeklæde (som M. Gandhi) s. 104 Dongri-kvarteret s. 66. ’Fadervor’ se under Bøn. Faisal; ungdomsboksemester, styrer den nye mafias beskyttelsesafdeling, se bl.a. s.763-765. Farid; inder, medlem af Khader Khans mafia, s. 260, 756-759, i pasbranchen 761-762, 763-765, 825-832, 834. Filmroller og filmproduktion s. 505-509, 524-529, møde på Oberoi Hotel 563-568, 577. Heste 596-599. Lin 609. Møde med filmfolk 802-806. Fiskere, fiskerkvarter s. 435-437, 443 Frø/skorpion s. 56. Fængsel og politistation; i Colabakvarteret s. 64-367, indretningen 368-375. Fængslet i Arthur Road 375-379, hverdagen i fængslet i 4 måneder 380-396, befrielsen fra fængslet 396-399, 412-415. Anand Rao i fængsel 550-552. Abdullah 567-571. Gadeaktiviteter i Colaba kvarteret s. 352-353. Ganesh, elefantguden s. 816-822. garad = heroin s. 47 Giftermål, at blive gift s. 216-218, se også bryllup Goa-opholdet s. 453-467 gora = hvid mand Guldsmugling s. 443-446. Gupta-jis opiums bule s. 584-586. Hamid; indisk læge, s. 183-186, 219, kolera epidemi 340-342. Hundeangreb under gåtur med Tariq s. 308-314 Indira Gandhi myrdes s. 415-417, 422. Jeetendra; mumbaianer, Lins nabo i slummen, gift med Radha s. 145, 339-346, 352, 522, 853. Jeetendra fra Delhi; Sapna s.753 Johnny Cigar; mumbaianer, se bl.a. s. 133-135, 144-150, 181, stopper Joseph 200-203. 215, vækker Lin om natten 275-279, kolera epidemi 336-346, 352, 476-477, 522-524, 571, 761, 810, 853. Joseph; zhopadpatti slumbeboer, banker sin kone Maria i zhopadpatti-slummen og straffen s. 200-207, de blå hænder 273-274, genforeningen s. 332-335, leder af slummen ½ år 815. Karla – gennemgående person. Kvinde fra Basel i Schweitz, se bl. a. redder Lin s. 20-24, på Leopolds ølbar 32-40, samtale med Lin 49-53, 57-58, 80, 83-86, opfordrer Lin til at tage til landsbyen 86-91, De stående Babaer 135-142, besøg i slummen 219-223, i Landsbyen i Himlen 225-239, hendes lejlighed og hos Madame Zhou 241-256. Lin og Tariq 292. Kolera i slummen 344-352, oversvømmelse ved Taj Mahal Hotel 356-358, Lin søger ly 362-364. Ophold i Goa 459-469. Madame Zhous Palads 580-583. 670-672. Karla rejser 587-589. 745-747. Lisa beretter 771-772. Møder Lin i Mumbai for sidste gang 839-849. Kavita Singh; pige i New York-T-shirt, journalist, s. 57,81-86, 509, 550-551, 567-568, 803, 805-808. Khaderbhai, se under Abdel Khader Khan. Khaled Ansari; oprindelig fra Palæstina, pengeveksler, medlem af Khader Khans mafia, s. 260, 267, instruerer Lin 403-412, i taxa, Indira Gandhis død og Palæstina 423-429, 443-444, 571, i Afghanistan 702, 709-710, 717. 839-841. Kishan Mango Kharre; Prabakers far i landsbyen Sunder, s. 104-108, 523, i zhopadpatti slummen 851-853. Kolera epidemi i zhopadpatti-slummen s. 339-346, epidemien slutter 352-353. Korruption s. 42. Krishna og Villu; tamiler fra Sri Lanka, pasforfalskere, s. 472-474, i Ghanis hus 735-736. Kvindemiraklet, se Blå søstre. Landsbyen i Himlen s. 222-239. Landsbyen Sunder s. 103-113. Landsbykvinde, beskrivelse s. 114-119 Leopolds, ølbar og restaurant i Colaba, se bl.a. s. 24, nye bekendtskaber 32-39, barens indretning 40-42, 43-50. 76-86, 546-547, efter Afghanistan røber Lin, at Khader khan er død 729-730. Møde med filmfolkene 802-806. Lettie; londoner, ædelstensekspert, se bl. a. s. 56, 78-86, 354-356, togfrieri 479-484, 547, 767. Se også Vikram. Linbaba/lingam s. 25-27 Lindsay – Lin jeg-personen, falsk navn, jeg-hovedpersonen, australier på flugt fra fængsel, falsk New Zealandsk pas, kom til Indien i begyndelsen af 1980’erne. Se bl. a. første indtryk af Bombay/Mumbai s. 3-10. Ankomst til Colaba kvarteret, møder guiden Prabaker 10-19. Karla redder Lin 20-24, på Leopolds ølbar 32-50, samtale med Karla 49-58, taxaulykke 59-66, rundvisning ved Dongri kvarteret 66-70, på Leopolds 77-86. Togtur til Jalgaon 92-97, bustur til Prabakers landsby Sunder 99-102. ½ år i Sunder, hvor han får navnet Shantaram (= fredens mand eller mand af Guds fred) Kishan Kharre, da han bliver ”adopteret” i landsbyen Sunder 103-113. Ophold i Aurangabad 125-131. Visumproblem fører til slummen zhopadpatti 131-141. Abdullah redder Lin hos de Stående Babaer s. 140-141. Lins hytte i slummen og branden 142-149, læge 148-152. Flugten fra fængslet i Australien 154-160. Nattevandring møder Abdullah og Abdel Khader Khan 160-169, hører de Blinde sangere 172-179. Abdullah bringer medicin og aftale med læge Hamid 180-187. Hos de spedalske 186-192. Monsunforberedelser i slummen s. 195-207, bjørnen Kano 208-213, lægepraksis 216-221, Karlas besøg i slummen 221-223, Landsbyen i Himlen 222-239, Falsk identitet som Gilbert Parker USA 244. I Karlas lejlighed og hos Madame Zhou 241-256. Lin får billede af Madame Zhou s. 257-258, diskussionsaften i Khader Khans store hus ved Nabila Moskeen i Dongri (Sapna-plakaten) s. 259-272, lægeopgave fra Johnny cigar 275-279, Prabaker og bjørnen Kano 279-286. Hos Khader og Tariq 288-296. Lisa i Karlas lejlighed og Karlas skrivebord 297-307, hundeangreb 309-314. Lins møde med Abdul Ghani 316-320, Didier i hytten og Josephs fest 327-335, Aften ved Colaba Bay og Johnny cigar 336-346, kolera epidemi i slummen 339-352, Lin og turister 352-354. Vikram og Lettie 354-356. Karla og oversvømmelse ved Taj Mahal Hotel 356-358, Ulla har problem 360-362, Karla 362-364. Anholdelse på Colaba politistation 364-375 og i Arthur Road fængslet 375-396, Vikram får Lin ud på Khader Khans initiativ 396-402, Lin introduceres i organiseret kriminalitet 403-412, lejlighed i Best Street i Colaba kvarteret 411. Leopolds med Vikram 412-420, med Prabaker 420-423. Khader Khans mafiaprincipper 430-436 (flugten fra det australske fængsel 431-434). Guldsmugling 443-444. Pasbranchen 445. Goa-opholdet s. 453-467. Afrikanske lejemordere 486-490. Maurizio 490-492. Khader khan møde om godt og ondt 501-505, Menneskesmugling 518-521. Filmbranchen 524-529. Heroin, opium og den kolde tyrker 575, 592-596. Afghanistanrejse forberedes 589-592. Heste 596-599. Filmroller 609. Lin såret i Afghanistan 718-721. Lin i Madame Zhou Paladset 736-744. Observatørstatus i det nye mafiaråd 756-760. Møde med Lisa på Taj Mahal Hotel 766-772. Møder Abdullah Taheri ved Gateway to India 774-779. Lin møder Modena 790-798. Rajubhai inviterer Lin til bryllup 799-800. Møde med Karlas ven Ranjit 806-809. Ganesh elefantguden s. 816-822. Mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 822-832, Mafiakrigens efterspil 833-836, Sri Lanka planer 836-838. Karlas afsløringer 838-849. Afsked med Karla 839-849. Lisa Carter; californier, narkoman, se bl. a. Lisas problem s.233-235, Madame Zhou 252-256. i Karlas lejlighed 297-303, 449, 475, 490-491, filmbranchen 505, 524-529. Maurizio 529-532. Filmbranchen 577. 578-583. Møde med Lin på Taj Mahal Hotel 766-772, 805. Lommetyve s. 787-789. Læge Hamid;(Parserområdet fra Nana Cowte til Tardeo) 183-186, 219. Lægeundersøgelse af kvinder s. 218-219. Lungi = mandeklædning fra talje til ankel s. 111 Lykkehånd s. 273. Mad, måltider på landet s. 119 Madame Zhou og hendes prositutions Palads, hun kom til Indien i 1968 s. 233-235 + 240-241, 244, 249-258. Ulla 578-582. 731-732. Lin i Paladset 736-744. Madjid Rhustem; guldsmugler via rejsebureauet i Fort kvarteret, medlem af Khader Khans mafia, s. 271, 444, 445-447, 471-472, 586, drabet på ham 748-750. Mafiaråd, det nye efter Khader Khan, hans død s. 755-762, mafiarådsmøde i Taj Mahal Hotel 763-766, mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 822-832, Mafiakrigens efterspil 833-836. Mafiarejsebranchen s. 408-409. Mahesh Malhotra; fængselsfange s. 373, 378-384, 397-412. Maria, Josephs kone i slummen, s. 200-207, genforeningen s. 332-335. Maurizio Belcane; italiener, arbejder med prostituerede s. 56, 80, 90, 453, 489-492, dræbt 531, 536-543. 578-579+582. Maltraktering af Modena 791-797. Menneskesmugling s. 518-521. Modena, Seastian; spansk sigøjner, laver forretninger på det sorte marked og med prostituerede, s. 36-39, 78, 80, 453, 490-491, overfaldet 537-544, Ulla 578-582. Overraskelsen s. 790-798. Den onde ånd ved børnefødsler 790-796. Ulla tilbage s. 841-842. Monsunregn, i landsbyen Sunder s. 120-123, i zhopadpatti slummen 195-196, dyr i slummen før monsunen 213-216. Mukesh; hindu, ung tyv, s. 808-851 Naresh; inder, 19 år bygningsarbejder, budhist, s. 216-218. Nazeer; afghaner, Khader Khans tjener, bl.a. s. 172, 257, 290-292, 586-587, 589-596, i Afghanistan 679-680+685-686. Forsvarer Lin i Pakistan 718-721. Hævner sig på Abdul Ghani 748. Mafiakrigen mod Chuba 822-826. Sri Lanka-planer 836-838. Oksekærre s. 106 Organbanken s. 88 Paan s. 19, 27-28 Paladset se under Madame Zhou. Parvati; pige i zhopadpatti slummen, søster til Sita, s. 286. 340, 476, bryllup med Prabaker 547-549. 851-853. Pasforfalskningsbranchen s. 43-44, (470) 472-475, 515-521, i Abdul Ghanis hus 733-736. Lin som leder 755-762. Politiopsamlingen om natten i Bombay s. 160-163. Prabaker Kharre – gennemgående person. Indisk guide, se bl. a. møder Lin i Colaba kvarteret s. 10-19, guide for Lin 28-30, taxaulykke 59-66, rundvisning ved Dongri kvarteret 66-70, Didiers karakteristik 77, invitation til P’s landsby 85-85, test af Lin 88-90, tog og bustur til landsbyen Sunder 90-102, i Sunder ½ år 103-113, ophold i Aurangabad 125-131, visumproblem 131-135, de Stående Babaer 135-141, Slummen og branden 142-149, Lin blir læge i Slummen 148-152, Lin skal kramme bjørn 210-213, bringer Karla til slummen 221. De blå hænder 273-274, bjørnen Kano 279-286. Parvati 286, 329-330. Lin betaler hans taxalicens 420-423. 459-469, 475, 522-524, bryllup med Parwati 547-549, Prabakers død og ligbrænding 572-576. Politistation, se under Fængsel. Prisforhandling s. 27-31. Prostitution s. 780-782. Se i øvrigt under Madame Zhou. Qasim Ali Hussein; leder af zhopadpatti slummen ved Cuffe Parade, s. 133, 135, 146-149, monsun regn 195-207, dyr i slummen 214. Kolera epidemien 340-343. Radha; Jeetendras kone, s. 145, 339-340 Rafiq; afghaner, boghandler og heroinsmugler, bor sammen med Ananda i slummen, s. 43, 46-47144. Rajan; tjener hos Madame Zhou, eunuk, s. 581, 740-749, 844. Raju; s. 133-35, 148. Rajubhai; fra Varanasi ved Gangesfloden, medlem af Khader Khans mafia, kontrollant for valutaindsamlingen s. 260, 726-27, inviterer Lin til bryllup 799-800. Ranjit; leder over en gruppe spedalske s. 409. Ranjit/Jeet; Karlas ven, multi medie ejer s. 745-747, 806-809, 843. Rasheed; bor i zhopadpatti slummen ved Cuffe Parade nu sammen med Anand Rao, s. 478-479, 492-493, 511-514. Restauranten ved Haji Ali s. 167-172. roti = usyret fladbrød Rottesværmen s. 346. Rukhmabai Khan; Prabakers mor ca. 40 år, s. 114, 851-852. Røverbande i landsbyen Sunder s. 116-117 Salman Mustaan; mumbaianer, medlem af Khader Khans mafia, s. 261, 411, 749-(753)-766, 831-835. salwar kameez = kvindedragt, bluse-overdel til knæene og lange bukser. Sanjay Kumaar; mumbaianer, medlem af Khader Khans mafia, s. 261, 411, 749-759, 763-766, ny mafialeder 834-835. Sapna = drøm, et pigenavn, her brugt af morderen ”Tyvenes konge”, s. 229, 261-263, 471, 753. Er det Abdulla? 567-571. 673-674. Afsløringen 748-754, Sapna-Iran forbindelsen 822-823. 846-847, 850-851. Seksualitet s. 79 Shiv Sena partiet, tilhængere er sainiks s. 45-47, 731 Slavemarkedet s. 70-75. Slum fra lufthavnen i Mumbai, beskrivelse s. 6-9. Slummen zhopadpatti ved Cuffe Parade og World Trade Center, tilbud om at bo der s. 133-135, Lins hus, naboer og banden 142-149, læge i slummen 148-152, monsoon 195-207, BKS’s nedrivninger af huse 236-237, 286-287, kolera epidemi 339-352, 410-411, 475-476, 478, 492, 521-524, 849-853. Slåskamp med religiøs baggrund muslim versus hindu s. 196-198, s. 207. Sobhan Mahmoud; medlem af Khader Khans mafia, s. 756 Spedalskes slum s. 186-192 Stående Babaer s. 135, 137-141. Taj Mahal Hotellet i monsunregn s. 356-359 Tariq; nevø til Khader Khan, bor 3 måneder hos Lin i slummen, s. 292-296, hos Lisa 297-298, 308-314, 318-320, 444. Nazeer oplærer ham 780-781. 824-825. Taxaulykke s. 59-66, nigerianere i ulykke med trækvogn 321-326. Tiffiner eller jalpaaner = blikbeholdere/cylindere med frokost fra hjemmet til kontoret s. 59 Tigger s. 57-58 ’Toiletbesøg’, latrin s. 279, 309. Togfrieri s. 480-484 Togturen fra Victoria Station til Jalgaon til Prabakers landsby Sunder s. 90-98 Turen til Haji Ali restauranten s. 163-167. Ulla Volkenberg; tysk prostitueret, s. 36-39, 57, 78-86, 349-350, har problemer 360-362, 451, 453-456, 475, 490-491, rejser tilbage til Tyskland 539-544. Om Modena 578-579. Modena venter790-797. Ulla tilbage i Mumbai 840-842. Walidlallabanden, leder Ashok Candrashekar kaldet Chuba = Rotten; heroin, prostitution og piratkopier af film s. 48, 780-788. Mafiakrigen 822-834. Mafiakrigens efterspil 833-836. Valutasortbørs s. 403-408. Vand til bad i Bombay s. 89 Vikram Patel; inder efter ferie i Danmark, elsker cowboyfilm, om Danmark s. 80-86, sang til hest 330, forhold til Lettie 354-356, skaffer Lin ud af fængslet 396-402, på Leopolds 412-420, togfrieri 479-484. 486-490, 547, heste 597-599. 745-747. 767, 788-790, 803. Vippe med hovedet s. 98-100 Zhopadpatti se under Slummen zhopadpatti. (S) erhvervsøkonomi og tryk almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet selvbiografi

Skibsophugning i Indien - massekommunikation

Forslag indsendt af Kirsten Kjeldgaard KK@aalborg-stu.dk Kommentar: Massekommunikationsforløbet skal betragtes som et forslag, der skal udbygges. Materiale: Diverse artikler fra danske aviser om ophugning af danske skibe i Indien. 1. Lav en søgning i forskellige danske aviser fra foråret 2005 for at finde artikler om ophugning af danske skibe i Indien. 2. Læs afsnittet Journalistikkens rammer i bogen "Journalistik i dansk" (Systime 2004). 3. Lav nu en analyse af udvalgte artikler. 4. Skriv selv en artikel, hvor du tager emnet ophugning af danske skibe i Indien op og diskuterer, hvad der blev af nyheden. 5. Som perspektiverende læsning kan du evt. læse Tage Skou-Hansen: Hjemkomst (1969), der beskriver en u-landsfrivillig, der vender tilbage fra Indien til det danske velfærd. (S) se Almen Studieforberedelse

Tibet og Indien

Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i.

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9. Kort over Himalaya s. 10-11. Forord af Lars Gundersen s. 12. Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235. Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.

Tibet til alle sider. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer). Kort over Tibet s. 146. Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag