IndiensPortalens Fag/Biologi

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle


Velkommen til Biologi og bioteknologi på IndiensPortalen![redigér]

Her kan du læse om biologis historie i Indien og indiske biologer. Du får også en oversigt over biologiske emner til inspiration, samt undervisningsforslag.


Biologis historie i Indien[redigér]

Fossiler viser livets historie: http://users.rcn.com/jkimball.ma.ultranet/BiologyPages/G/GeoEras.html


Se tidslinjen her for menneskets opståen: http://www.pkaj.dk/tidsskala.asp


Tema: I abens fodspor på Videnskab.dk: http://www.videnskab.dk/content/dk/temaer/tema_i_abens_fodspor Fra menneskeabe til menneske. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fra_menneskeabe_til_menneske Mennesket erobrede verden på rekordtid. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: Kort over verden, hvor generne viser vej - kortet er baseret på mtDNA: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/mennesket_erobrede_verden_pa_rekordtid Civilisationer opstår. Om landbrugets opståen. Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/civilisationer_opstar


Fremtiden: Udvikler vi os stadig? Artikel på videnskab.dk af Rasmus Kragh Jakobsen 2008: http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/fremtiden_udvikler_vi_os_stadig


Læs her på engelsk en kort oversigt på History of Indian Science and Technologys hjemmeside om Forest Management, Farming Techniques og Traditional Medicine: Scroll ned ad siden til Section II: Indian Contributions to Science and Technology The depth and breadth of Indian science and technology is staggering, and this section gives just a glimpse into the genius of India's scientists and engineers. Derefter kommer emnerne. http://www.indianscience.org/


Indiske biologer og læger[redigér]

Bose, Jagdish (1858-1937) studerede bl.a. elektriske bølger i planter. Læs om ham: http://www.photonics.cusat.edu/Indian_scientists1.html


Caraka ( mellem 700 og 200 f.v.t. ), læs artiklen om "Sharaka Indiansus" det latinske navn, som han blev kendt under i Europa i 800-tallet e.v.t.: The Date Of Caraka, The Famous Ancient Physician af D.P. Agrawal her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_caraka.shtml


Khorana, Har Gobind (1922, Raipur) 1968 Nobel Pris "for interpretation of the genetic code and its function in protein synthesis". Søg Medicine, alfabetisk, Khorana og få adgang til links her: http://nobelprizes.com/


Læs hans biografi her: http://nobelprize.org/medicine/laureates/1968/khorana-bio.html


Rattan, Suresh. Forsker på Århus Universitet i alderdom, læs her om ham: http://sureshrattan.com/


Biologiske emner[redigér]

Kort over Indien[redigér]

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her: http://www.mapsofindia.com/


Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s. Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien – stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38 Del 3 Register s. 1-109 http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas


Læs om 2011 rapporten fra Udenrigsministeriets Statskonsulent i Indien her: http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2011_-_Indien.pdf


Journal of Biosciences, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/jbiosci/index.html Vælg og tryk på Current issue, Special issues eller se oversigten All online issues fra 1998-2011, Eller tryk på Online issues fra 1979-1997. Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse- husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Current Science bliver udgivet af Indian Academy of Science. Current Science har denne forside: http://cs-test.ias.ac.in/cs/index.php Arkivet har denne forside, der tydeligt angiver årgang: http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/volumes.php Måske kommer artiklen på pdf fil i 29% størrelse- husk at forstørre den, så du kan læse artiklen. http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/volindex.html vol. 37 er fra 1968, vol 60 er fra 1991, vol. 70 fra 1996, vol. 75 fra 1998 http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/60/vol60contents.html http://www.ias.ac.in/j_archive/currsci/75/vol75contents.html Når du har valgt volumne, skal du scrolle ned ad siden og finde artiklen og bede om en pdf udgave, vil det måske tage lang tid at oploade den (18 minutter, hvor jeg lavede andre ting på pc'en, og så pludselig var den flotte artikel der!). Eller du kan søge mere generelt påCurrent Science i Indien og finde artikler på engelsk fra de forskellige videnskabsformer her i bladets alfabetiske oversigt, hvis du har god tid: http://cs-test.ias.ac.in/cs/php/articles.php?letter=A


Journal of Earth System Science - Earth and Planetary Sciences, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/jess/index_body.html Vælg Current issue, Special issues eller se oversigten Back issues fra 2000-2011, eller tidligere fra 1978. Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil i 29% størrelse - husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Emner alfabetisk[redigér]

Antioxidanter[redigér]

Resume side af sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen om bl.a.Kedar Prasad. M.D., Ph.d. University of Colorado. Director for Vitamin and Cancer “Vigtigheden af antioxidanter under konventionel cancerbehandling”. Scroll ned ad siden: http://www.health-trends.dk/referat.htm


Biologi generelt[redigér]

Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer. Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte. Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: • En motiverende indledning med målbeskrivelse • En central fordybelsesdel med det faglige stof • En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5351 se også under undervisningsforslag


Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

Indholdsoversigt: En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11. Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne, for en sådan er der ikke i bogen.)

Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31 (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75 (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111 (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).

Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163 (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207 (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245 (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).

Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273 (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297 (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333 (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357 (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387 (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


Religion - I psyke og samfund af Olav Hammer og Jesper Sørensen. Serien Univers 10. Aarhus Universitetsforlag 2010. Med detaljeret register227 s.

Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og personkulten omkring Mao i Kina som en sekulær pendant til rendyrkede religiøse versioner. Det er jo, hvad kristne, hinduer og maoister faktisk tror.

I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning. Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Indholdsoversigt:

I. Introduktion til religionsvidenskaben s. 7-48 (1. Mødet med de andre 9-17. 2. En videnskab om religion? 19-26. 3. Religionsvidenskaben. Grundlæggende begreber s. 27-46. 4. hvor finder vi religion? s. 47-48).

II. Religionens kognitive og evolutionære dimension s. 49-145 (5. Hvad kan vi lære af biologi og kognitionsvidenskab? s. 51-78. 6. Religiøse forestillinger s. 79-119. 7. Religiøse handlinger s. 121-145).

III. Religionens sociale dimension s. 147-210 (8. Om religion og samfund s. 149-155. 9. Religion som institution s. 157-175. 10. Religion som organisation s. 177-195. 11. Forandring og stabilitet s. 197-210).

IV. Afslutning: Tilbage til kontingensen s. 211-213

V. Videre læsning s. 215-218.

VI. Register s. 219-227 (Ord i registret med umiddelbar relation til Indien: Ashoka, Buddha, Buddhisme, Ganesha, Hinduisme ISKCON, Kaste, Krishna, Purusha, Reinkarnation, Rigveda, Transcendental Meditation og Vishnu).

Ellen Lind Jensen Lektørudtalelse "...en sand fornøjelse at læse, for den, der elsker at fordybe sig i tilværelsens store mener. Og en guldgrube af information om emnet religion i bred forstand. En spændende bog, der med videnskabelig fordomsfrihed søger at give nogle psykologiske og sociologiske forklaringer på fænomenet religion i historisk og globalt perspektiv."

http://unipress.dk/udgivelser/r/religion/

Se filosofi, religion, psykologi og samfundsfag


Tibet

Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i.

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9. Kort over Himalaya s. 10-11. Forord af Lars Gundersen s. 12. Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235. Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Tibet til alle sider. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer). Kort over Tibet s. 146. Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme – interviews og beretninger af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002. Gennemillustreret. 83 s.

Bogen trækker en linje fra de første kvinder omkring Buddha over de store, kvindelige tibetanske mystikere Yeshe Tsogyal, Machig Lapdron og Jetsun Lochen, frem til nonner i eksilklostre i og omkring Dharamsala i Nordindien i dag.

Fin indholdsoversigt, her giver jeg kun de overordnede kapitler:

Forord s. 6. I kp. Historisk baggrund – kvinders liv og mulighder s. 7-19. II kp. Et traditionelt nonnekloster i Nordindien s. 20-33. III kp. Nonners uddannelse i et moderne kloster i Nordindien s. 34-47. IV kp. Tre kvindelige mystikere – beretninger s. 49-67. V kp. Tenzin Ppalmo i Dongyu Gatsal Ling Nonnekloster s. 68-88. Stikordsregister s. 81. Litteratur, internet mm. S. 82-83.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


Tibetansk medicin og psykiatri af Grethe Sørvig. Bogans Forlag 2005. Mange illustrationer. 197 s.

Forfatteren forholder sig loyalt til den tibetanske medicinske tradition, som hun søger at formidle i denne bog. Bogen indeholder en introduktion til sygdomslære og den tibetanske medicins og psykiatris diagnoseformer, arbejdsmetoder og resultater, og indeholder også selvhealende metoder i flg. tibetansk medicin, samt kapitler om tibetansk eksorcisme, psykologi og astrologi.

Fin indholdsoversigt med mange underafsnit til hvert kapitel. Jeg nævner kun kapitlerne her:

Forord s. 7. Tak s. 8. Kp. 1 Tibets historie s. 9-28. Kp. 2 Tibetansk medicins terminologi og grundprincipper s. 29-39. Kp. 3 De tre væskers funktioner i den sunde organisme s. 40-44. Kp. 4 Diagnoseformer s. 45-60. Kp. 5 Medicinske ingredienser s. 61-69. Kp. 6 Klassificering af fødevarer s. 70-83. Kp. 7 Cancer og HIV/AIDS – behandling og forskning s. 84-87. Sammenfatning (Gyud-zhi: rodtantraet kp. 6) s. 88-94. Kp. 9 Tibetansk psykiatri s. 95-135. Kp. 10 Buddhistisk psykologi s. 136-141. Kp. 11 Andre terapiformer s. 142-160. Kp. 12 Kalachkra Tantra og forbindelsen mellem tibetansk medicin og astrologi s. 161-173. Ordliste s. 175-190. Bibliografi s. 191-197. http://hovedland.dk/bogan/tibetansk_medicin_og_psykiatri.htm http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


De Fem ‘Tibetanere’ eller den gamle hemmelighed om ungdommens kilde af Peter Kelder, Bog 1. Forlaget Sphinx 1992, 2. udgave 2012. Illustationer. 78 s.

Følg med til det skjulte kloster dybt inde i Tibet, og få del i hemmeligheden om evig ungdom og sundhed - nemlig de fem overleverede tibetanske øvelser - lette at udføre, men stærke nok til at forandre dit liv for altid.

Indholdsoversigt:

Advarende forord s. 2.

Udgiverens forord s. 7-9 (Bogen blev oprindelig udgivet i 1939 Eye of Revelation. Aurafelt = et usynligt energifelt om kroppen s. 8, Kroppens 7 centrale energicentre, der svarer til de 7 endokrine kirtler, som producerer de hormoner, der regulerer alle vores legemsfunktioner – modsat exokrine kirtler fx svedkirtler og galde - Hypofyse dvs. en kirtel med indre sektion af hormoner afgørende for bl.a. legemsvæksten, kønsmodning og stofskiftet s. 8 ).

Indledning af Chris Griscom s. 10-13 (foryngende energiriter s. 11, Prana – er sanskrit ordet for livskraft. I yoga, indisk medicin og krigskunst refererer begrebet til en kosmisk energi, som man mener kommer fra solen og forbinder universets elementer. Som det universelle princip for energi eller kraft, ansvarlig for legemets liv, varme og bevarelse, er prana den totale sum af al energy, som manifesterer sig i universet. Denne livsenergi, prana, er levende påkaldt og beskrevet i Vedaerne. I Ayurveda, tantra og Tibetansk medicin er "praṇā vāyu" den grundlæggende vāyu (vind, luft) som alle andre vāyus stammer fra,forklaring hentet på Wikipaedia, s. 12).

Et fænomen og et fantom – om forfatteren s. 14.

1. Del: Shangri-La-horisonten bag horisonten s. 15-25. (Bl.a. mødet med oberst Bradford, Indien, Klostret, 7 chakraer, syv hormonkirtler i kroppens endokrine system og stimulere kirtlens hormonudskillelse. Gennemgang af chakraerne. Riter = øvelser s. 24. Billedillustraion s. 25. Maulawiyah = de hvirvlende dervisher s. 28. Drejninger maksimum 12 gange). Energi-riterne s. 26-45. (Rite nummer 1 s. 26-28 Illustration s. 27. Rite nummer 2 s. 29-31 Illustration s. 30. Rite nummer 3 s. 32-34 Illustration s. 33. Rite nummer 4 s. 35-37 Illustration s. 36. Rite nummer 5 s. 38-40 Illustration s. 39). Spørgsmål og svar s. 41-45.

2. Del: Fremskridt I ‘Himalaya-klubben’ s. 47-49. Et skridt videre s. 49-53 (Rite nummer 6 Illustration s. 50)

3. Del: Vitalitet og ernæring s. 54-58.

4. Del: Stemmens energi s. 59-62. Miraklet fortsætter s, 62-64 (Ret ryggen s. 62). Kan det virkelig passse? Uddrag af breve s. 65-68. Fascination og praktisk øvelse af dr. Birgit Petrick-Sedlmeier s. 69-71 Bekræftelser styrer energien s. 72-77 af Maruschi A. Magyarosi og Volker Karrer s. 72-77. Opreet din egen ’Himalaya-klub’ af volker Karrer s. 78.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-974p.html (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


De Fem ’Tibetanere’ Bog 2 – opfølgeren til De Fem ’ Tibetanere’ af Peter Kelser – Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Sphinx forlag 1999, 9. oplag 2012. Illustreret. 304 s.

De fem tibetanske yoga-øvelsers historie og baggrund samt deres anvendelse i dagligdagens praksis. Lær også her om den sjette tibetaner, og læs bag om historien: hvem var Peter Kelder, hvorfor virker øvelserne osv.

Erstatningsøvelser og skåneøvelser, for folk med dårlig rygge samt ældre der gerne vil, men ikke kan udføre dem som vist i bog 1.

Indholdsoversigt: Forord s. 9-11 (Mantra eller mantram (Sanskrit) er ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Mantraer benyttes specielt om bestemte stykker af Vedaerne, der anvendes som påkaldelser, citat fra Wikipaedia, s. 10). Forlæggerens indledning s. 13-18 (hvert kapitel er skrevet af en ekspert på det pågældende område s. 15). Kp. 1 På jagt efter ungdommens kilde af Harry R. Lynn s. 19-27. Kp. 2 Vesteuropæere på jagt efter Tibets magi og mystik af Richard Leviton s. 29-49 (Gonpa = munke-universitet s. 33, naljorpa = tiggerpilgrim s. 38, tumo-vejrtrækning s. 40, lung-gom = trncegang s. 42, Mahasiddha = særdeles dygtige undervisningsmestre og Nath Siddha s. 47, rinpoche = æret lærer s. 48, chakraer = roterende hjul, energifelter i kroppen s. 48 se også kp. 4). Kp. 3 Sande historier om helbredelse og foryngelse af laura Faye Taxel s. 51-82 (Første del: Læserne melder tilbage om fantastiske resultater s. 59-68. Anden del: Et medicinsk perspektiv s. 69-82). Kp. 4 De fem ’Tibetaneres’ hemmelige energier af Richard Leviton s. 83-118 ( Skema med chakra (roterende hjul) – placering – kirtler s. 91, kinesisk lægekunst baseret på Qi = livskraftenergien og akupunktur s. 98-101, Qigong = kampsportsøvelser s. 101- illustration s. 102 – 105). Tillæg A: Hvordan man starter sin egen Himalaya-klub s. 265-266, Tillæg B: Folk er blevet helbredt ved at arbejde med De Fem ’Tibetanere’ fortæller Laura Faye Taxel s. 267-277, Tillæg C: Forskellige traditioner inden for Hatha yoga: Hvordan man finder den undervisning, der passer en? af Linda Johnsen s. 279-293, Tillæg D: Hvordan finder man den rigtige lærer i Hatha yoga af Sandra Anderson s. 295-297. Bibliografi til kp. 2, kp. 4, kp. 6, kp. 7, tillæg C s. 299-304.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-2824p.html

Den Intelligente Krop Hørkær 7-9, 1 sal 2730 Herlev +45 44 92 73 49 info@denintelligentekrop.dk


Biodiversitet[redigér]

The Bill of Contentions, læs en artikel om biodiversitet af Anil Agrawal her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_a_bill.shtml


Traditional Knowledge Systems for Biodiversity Conservation by Deep Narayan Pandey, læs artiklen her: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_pande_conserve_frameset.htm


Tigeren har kæmpet sig tilbage. WWF = Verdens Naturfonden har talt tigere i 18 delstater i et område, der dækker 300.000 kvadratkilometer (ca. 7 gange Danmarks areal). I 2006 blev bestanden gjort op til 1.411 individer. I 2014 er det tal steget til 2.226. (Ritzau 21.1.2015).


Biokemi[redigér]

Hormesis in aging, artikel af Suresh Rattan her: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17964227 og her http://sureshrattan.com/index.php?option=com_content&view=article&id=47&Itemid=67


Hormesis, læs her en artikel om Role of Hormesis in Life Extension by Caloric Restriction med henvisning til Suresh Rattans forskning: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2477693/


An introduction to the anti-aging molecule Kinetin af Suresh Rattan, Århus Universitet, læs her: http://sureshrattan.com/index.php?option=com_content&view=article&id=48&Itemid=68


Biologi Olympiade 2008[redigér]

Den 19. Bio olympiade fandt sted i Mumbai, India 13. - 20 juli 2008. Den indiske hjemmeside finder du her: http://web.gnowledge.org/ibo2008/


Botanik og planter[redigér]

Læs om bambus og dens rensende egenskaber, CO 2 og kan fx rense spildevand, læs her http://www.pemo-bambus.dk/files/pemo_A2.pdf


Læs abstract af artikel om Bambus A case of gregarious flowering in bamboo, dominated lowland forest of Assam, India: phenology, regeneration, impact on rural economy, and conservation I bladet Botanical Review af Hemen Sarma, Ananta Mohan Sarma, Aniruddha Sarma and Souravjyoti Borah. Du kan også læse hele artiklen som pdf fil her: http://www.springerlink.com/content/18825455143w0305/


Du kan læse Lalit Tiwari s artikel fra 2003 om Ancient Indian Botany and Taxonomy her http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_tiwar_botany_frameset.htm


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har An enterprise based approach to conservation: the case of Biligiri Rangaswamy Temple wildlife sanctuary, se og læs her: http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&task=details&sid=10


Traditional Knowledge on Plant Conservation Linked to Beliefs and Religious Rites by Pankaj Goyal, læs artiklen her: http://www.indianscience.org/essays/Traditionalknowledgeofplantconservationj.pdf


Du kan læse en artikel om gurkemeje/turmeric og dens mange anvendelsesmuligheder også industrielt: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_tiwar_turmeric_frameset.htm


Surapala's Vrikshayurveda: an Introduction, artikel om medicinsk videnskab for planter af D.P. Agrawal: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_surapala.shtml


Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.


Jhumpa Lahiri: Lavlandet. Roman. Batzer & Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig. De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse. Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord. Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død. Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer. Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister.

I Del s. 9-74. Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter). Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club. Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig. Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster). Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen… Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA). II Del s. 75-123. Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta). Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island). Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan. Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971). III Del s. 125-174. Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge). Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja. Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang. IV Del s. 175-255. Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA). Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent … Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket … Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse. Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River. Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit. Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne. V Del s. 257-326. Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke). Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal. Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island). Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut. VI Del s. 327-393. Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien). Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede. Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt. VII Del s. 395-470. Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te. Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta). Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island). Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det. Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene. Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata). VIII s. 471-488. Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge. Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta). Tak s. 489.

Delvist navneregister: Bela er Gauris nyfødte datter. Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge. Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far. Deepa er tjenestepige hos Bijoli. Drew, økologisk landmand på Rhode Island. Elise Silva, Rhode Island. Emily Grant, psykolog. Gauri f. 1948 og læser filosofi. Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år. Lorna, kandidatstuderende i Californien. Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan. Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island. Otto Weiss, professor og tysk jøde. Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire. Subhash Mitra optaget på universitet i 1964. Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden Jhumpa Lahiris Litteraturpriser 1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen "Tolken" 2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen "Tolken" 2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for "Lavlandet" 2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama.

Anmeldelser af ”Lavlandet” Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske. «Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine« Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)


The Meteor Mystery Behind Lonar Lake (Artikel fra 2014). 52,000 years ago, a meteor crashed in Maharashtra. Today, Lonar Lake is the stuff of sci-fi. Surface area 1.13 km2, Average depth 150 meters. Lonar Lake is the Earth’s largest and only hyper-velocity impact crater in basaltic rock. Photo: Aditya Laghale/ Wikimedia Commons (bit.ly/1jxQJMa). Recent Argon-argon dating suggests that the crater is much older; it could be 570 000 ± 47 000 years old. This greater age is in line with the degree of erosion processes of crater rims. Lonar is one of Maharashtra’s best-kept secrets. Home to the Earth’s only hyper-velocity impact crater in basaltic rock, Lonar is named after the demon, Lonasura, and is ringed by fascinating temples, including one with erotic sculptures reminiscent of Khajuraho.

When a meteor crashed into the earth at an estimated speed of 90,000kmph, weighing 2 million tonnes. It gouged a hole that was 1.8km wide and 150m deep. Over time, the jungle took over, and a perennial stream transformed the base into a tranquil, green locale. The slopes are covered with tree-savannah, housing teak (Tectona grandis), Wrightia tinctoria, Butea monosperma, and Helicteres isora. Shrub-savannah with Acacia nilotica and Ziziphus spp. covers the crater wall. Along the lake shore, non-native Prosopis juliflora is spreading. The northeastern alluvial terrace, along the dhara river fan, is used for agriculture. Millet, maize, lady's finger, banana and papaya are the main cultivated crops.

The water of the lake contains various salts or sodas, and during dry weather when evaporation reduces the water level, large quantities of soda are collected. Two small streams, named Purna and Penganga, drain into the lake, and a well of sweet water is located on the southern side, close to the water's edge As a result of the studies, the geological features of the Lonar crater have been divided into five distinguishable zones, exhibiting distinct geomorphic characteristics. The five zones are: 1. The outermost ejecta blanket 2. The crater rim 3. The slopes of the crater 4. The crater basin, excluding lake 5. The crater lake

The forest itself is a haven for birdwatchers, with several species of migratory and local birds such as shelduck, black-winged stilts, brahminy ducks, red-wattled lapwings, blue jays, bayaweavers, hoopoes, barn owls, golden oriole, larks, tailorbirds, parakeet and peafowl. Gazelle, langur, bats, mongoose, barking deer and chinkara also inhabit the forest, along with snakes, scorpions, monitor lizards and brilliantly coloured insects and amphibians.

It’s at the lake that sci-fi meets religion meets Indian folklore. Take a walk around the temples, each with a legend attached to its name: the partially submerged Shankar Ganesha temple, noteworthy for its rectangular Shiva idol; the Ram Gaya temple, named for Lord Rama’s departure; and the Kamalja Devi temple, which doesn't see much of a crowd, comes to life during Navratri. Your tiny pilgrimage ends with Gomukh, also known as Dhara or Sita Nahani temple (Sita is said to have bathed here), accessible only by an arduous climb. The architecture is unremarkable, but the temple houses a kund into which flows the mysterious, perennial freshwater spring that feeds the lake below. The most significant temple, however, sits in the town. The Daitya Sudan temple is dedicated to Lord Vishnu, slayer of the demon Lonasura (who also lent his name to the village). Locals claim that the crater was the demon’s den and that the lake’s murky water results from its spilled blood. The temple itself is reminiscent of Khajuraho, with erotic sculptures of copulating couples and ravaging beasts.

https://en.wikipedia.org/wiki/Lonar_crater_lake

http://www.natgeotraveller.in/web-exclusive/web-exclusive-month/the-meteor-mystery-behind-lonar-lake/

(S) Astronomi, biologi, naturgeografi og religion


Farvel Tibet – På sporet af et tabt land af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Om forfatteren: Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

Indhold. Kort s. 4.

1.Del

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38. 2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65. 3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85. 4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100. 5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133. 6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145 7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171 8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226. 10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244. 11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken & den poetiske rebel s. 245-252. 12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278. 13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284. 14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297. 15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301. Ordforklaring s. 302-303. Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

Stikordsregister: s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42. Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236. Afganistan s. 163, 185, 186. Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22. Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.33-36, 191. Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165. Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169. Ali, by s. 42, 55, 57, 58. Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129. Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166. Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.201-202. Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54. Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55. Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164. Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236. Bairagarh, indisk landsby s. 23. Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130. Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284. Bibelen s. 64, 274. Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248. Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223. Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240. Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297. Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274. Brahmaputra-floden s. 30. Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209. Buddhisme, buddhist og klostre s. 37-38, 42-43, 56, 59-60, 71, 76, 88, 89, 107, 108-109, 110, 111-112, 121, 124, 127, 131-132, 134, 136, 142-143, 161, 168-169, 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289. Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193. Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218. Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298. Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60. Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33. Chandigarh, indisk storby s. 33, 35. Chemu kloster I Himalaya s. 216. Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246. Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298. Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101. Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148. Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47. Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121. Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193. Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299. Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s. 4, 38, 66, 123. Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59. Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273. Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297. Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45. Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252. Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89. Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60. Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247. Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150. Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259. Dras-floden i Ladakh s. 119. Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. 60-61. Dzongri La i Sikkim, s. 207-208. Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216. Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65. Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185. Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271. Fluer s. 37, 231. Fotula-passet 4108 m. højt s. 166. Frank, hollænder s. 65. Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254. Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284. Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218. Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275. Ganges, hellig indisk flod s. 56. Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204. Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254. Gansu, kinesisk provins s. 140. Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231. Gilgit, by i pakistan s. 162. Goecha La-pas i Himalaya s.272. Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297. Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136. Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202. Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229. Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103. Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259. Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25. Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, 30, 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257. Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19. Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229. Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27. Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217. Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252. Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286. Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202. Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296. Indus-floden s. 30, 169, 171, 250. Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39. Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56. Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193. Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, 279-284. Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228. Javed, Husams søn s. 187-188. Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96. Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227. Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210. Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146. Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102. Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172. Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63. Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, 173-174, 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201. Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285. Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284. Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94. Keylong, lille by i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133. Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144. Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142. Khumbu-regionen i Nepal s. 43. Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41. Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166. Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191. Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, 90, 91, 94-95, 98, 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, 258, 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298. Kinnuar dalen s. 10. Kirong ved Tibet s. 45. Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254. Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61. Kungfu, -film s. 9. Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44. Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175. Lama, se under Dalai Lama. Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169. Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172. Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, 287-289, 298-299. Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95. Lobsang i Kathmandu s. 242-244. Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123. Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135. Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221. Manali, indisk by s. 4, 37, 123. Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99. Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61. Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209. Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278. Markha dalen i Ladakh s. 171. Mastiff hund s. 14. McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299. Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216. Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253. Migou kloster i Himalaya s. 216. Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. 137-140. Minapin, lille by i Pakistan s. 162. Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32. Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45. Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288. Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120. Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196. Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259. Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, 56, 57-62, 65, 229, 256. Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194. Mustang området i Nepal s. 94. Myg s. 9, 82. Myre s. 18. Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209. Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30. Namika La-passet s. 165. Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31. Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284. Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, 229, 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284. Nishat i Kashmir s. 195. Nyalam flække i Tibet s. 25. Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248. Old Tingri by i Tibet s. 259. Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40. Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163. Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196. Pal Lhama s. 70. Pamirbjergene s. 215. Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, 261-262, 263. Pangi dalen s. 32, 36. Paranthas, fladt hvedebrød s. 9. Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160. Pashupatinath hindutempel s. 228, 236. Pemba, guide i Sikkim s. 204. Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158. Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44. Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120. Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, 97-99, 100, 134-135, 259. Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87. Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295. Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270. Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272. Puja, rituel tilbedelse s. 167-168. Puntsog, lama, s. 119- 120. Qinghai, kinesisk provins s. 140. Rafiabad område i Kashmir s. 180. Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158. Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196. Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274. Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215. Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276. Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, 28, 31, 66. Sadhu, hellig hindumand s. 9, 228-229, 231-232, F. s. 234, 236. Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176. Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280. Sangyip-fængslet i Tibet s. 251. Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256. Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231. Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24. Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219. Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292. Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281. Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33. Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128. Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279. Sichuan, kinesisk provins s. 140. Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, 207, 210, 234, 273. Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160. Singh, Kishen s. 46-47. Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46. Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256. Snemand, afskyelig se s. 215-220. Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175. Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132. Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166. Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Stupa, buddhistisk monument, s. 101, 110, 167, 232, 235, 262, 277. Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284. Suru dalen, muslimsk s. 152. Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191. Tadsjikistan s. 41, 64, 215. Takla Makan-ørkenen s. 41. Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247. Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123. Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100. Tashilhunpo klostret I Tibet s. 261, 270, 271. TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141. Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298. Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, 248-252. Tenzing, tibetaner som den første på Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219. Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240. Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211. Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, 258, 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299. Tisa, indisk landsby s. 16, 22. Tong La passet i Tibet s. 256. TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238. Tsango-floden i Tibet s. 45. Tsarap-floden i Indien s. 109, 123. Tsejong, munk, s. 88-89. Tsering i TRCO i Kathmandu, s. 238-240. Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, 136-137, 141-145, 269. Tshoka, landsby i Sikkim s. 205. Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249. Uighur, fra Xinjiang s. 42, 99. Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218. Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96. Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96. Yamdrok Tso sø I Tibet s. 277. Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298. Yarkand i Kina s. 112, 121, 165. Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47. Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220. Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286. Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204. Yvonne s. 65, 82-83. Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120. Zani s. 146. Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270. Zoji La-passet s. 175. Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.


Bæredygtig energi[redigér]

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s. I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter. Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF). Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale: http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=6987


Diabetes[redigér]

I millionbyer som New Delhi og Mumbai er en af fem overvægtig, og med 65 millioner diabetikere bliver Indien kun overgået af Kina. (24. jan . 2014 Jyllands-Posten Global s. 14) The International Diabetes Federation mener, at der er sket mere end en fordobling på lidt over 10 år, idet antallet af diabetikere er steget fra 19 mio. mennesker i 1995 til 40,9 mio. mennesker i 2007. Det kan forventes at der sker en stigning til 69,9 mio. mennesker i 2025. Man mener for tiden at 11 % af bybefolkningen og 3% af landbefolkningen over 15 år har diabetes. Det er med andre ord alvorlige tal.

Diabetes er en sygdom med mange følgesygdomme, og en ubehandlet diabetes kan på sigt medføre døden, særligt fordi diabetes patienter og patienter med hjertesygdomme er den gruppe, som har det sværest. Mange studier viser at den indiske befolknings diabetes sygdomme hovedsagelig skyldes en livsstil med mindre fysisk aktivitet, overvægt, stress og en kost, som især i byområder er præget af for fed mad, for mange kalorier og for meget sukker. Men livsstilen spreder sig også til landområderne, fordi sukker er tilgængeligt i maden og i drikkene. Den mest almindelige diabetes form er Type 2 diabetes. http://danskindisk.dk/User_files/d138fceda43b5512ed10d86487e80d20.pdf

Middelklasssen i Indien fokuserer mere på livsstil end materielle goder. Sundhed er blevet et statussymbol. Der er en markant vækst i indere fra middelklassen, der går i fitnesscenter for at forhindre overvægt og dermed følgende livsstilssygdomme. Den offentliggjorte rapport fra World Economic Forum, Collaborating for Healthy Living: From Bottlenecks to Solutions, at 93% af middelklassen i Indien erklærede sig parate til at bruge mindst 5% af lønnen på en sundere livsstil. 24. jan. 2014: Uddrag af artikel af Keld Louie Pedersen, Jyllands-Posten Global s. 14 Davos 2014.


Dyr og fugle[redigér]

Det gamle DSB-areal ved færgeleje i Gedser får fra marts besøg af den smukke røde karmindompap, der kommer hele vejen fra Indien for at yngle her, hvor der er masser af buske og siv. Når ungerne er store nok går vejen tilbage til Indien. (Jyl.P. Rejser/Danmark s. 26, 31. marts 2018).

Krokodiller

The Statue of Unity is a colossal statue of Indian statesman and independence activist Sardar Vallabhbhai Patel (1875–1950) who was the first Home minister of India and the chief adherent of Mahatma Gandhi during the non-violent Indian Independence movement; highly respected for his leadership in uniting the 562 princely states of India to form the single large Union of India. It is located in the state of Gujarat, India. It is the world's tallest statue with a height of 182 metres (597 ft). It is located on a river island facing the Sardar Sarovar Dam on river Narmada in Kevadiya colony, 100 kilometres (62 mi) southeast of the city of Vadodara. The project was first announced in 2010 and the construction of statue started in October 2013 by Larsen & Toubro, who received the contract for ₹2,989 crore (US$420 million). It was designed by Indian sculptor Ram V. Sutar, and was inaugurated by Indian Prime Minister Narendra Modi on 31 October 2018, the 143rd anniversary of Patel's birth. https://en.wikipedia.org/wiki/Statue_of_Unity Miljømyndigheder har indledt en massedeportation af 300 krokodiller for at bane vej for en vandfly-service for gæster til verdens højeste statue, Statue of Unity. Krokodillerne – de største er omkring tre meter lange – bliver lokket ind i metalkister og på lastbiler flyttet til den vestlige Gujarat-delstat. Ordren til flytningen kommer fra de centrale myndigheder af sikkerhedsmæssige grunde, efter at turisttilstrømningen til det ret øde område er taget til. Statuen har kostet 2,5 mia. kr.


Okser

Indiske mænds markvæddeløb med okser ved Festivalen Oorchatheli i Kozhikode i den indiske delstat Kerala i august. (Jp. Indblik 12. aug. 2018 s. 14).


Termitter


Termitten er et insekt, som bliver opfattet som et skadedyr under varme himmelstrøg. Termitter lever nemlig af plantemateriale eller cellulose inklusive træ. På verdensplan laver de ravage for milliarder af dollars. De små, såkaldt eusociale insekter er også glade for gammeldags pengesedler, og i 2011 gjorde de kål på ti millioner indiske rupier i en bank i den indiske delstat Uttar Pradesh, ligesom de gerne tygger sig gennem hyldemeter af bøger. Australske termitter gnaskede sig eksempelvis igennem et helt hus i outbacken på 14 dage, mens ejeren var på ferie. (Weekendavisen Ideer 23. nov. 2018 Tyggende terror s. 11, Lisa Margonellis bog Underbug...).


Tyrkerduen

Fra sit oprindelige udbredelsesområde i Indien begyndte duen at omkring år 1500 en ekspansion vestpå. I 1938 blev den første gang fundet i Danmark, og det første ynglefund var fra 1950. Den sarte due med en tynd sort stribe på halsen og røde øjne holder mest til i byer, hvor konkurrencen fra andre fugle er mindre. (Artikel i JP Århus fredag 18. januar 2019 s. 9 af Morten D.D. Hansen).


Genetik[redigér]

Science of Healthy Ageing, en artikel af Suresh Rattan fra Annals of New York Sciences, 1114: 1-10, 2007: http://sureshrattan.com/index.php?option=com_content&view=article&id=46:anti-ageing&catid=36:anti-ageing&Itemid=66


Journal of Genetics, udgivet af Indian Academy of Science http://www.ias.ac.in/jgenet/index.html Vælg Current issue eller Past issues fra 1994, eller tidligere fra 1910 (!) Artiklerne kommer hurtigt på pdf fil, hvis i 29% størrelse- husk at forstørre den, så du kan læse artiklen.


Genetic history of present-day Indians, Winter 2015/2016, Cover Stories, Daily News. Læs her: http://popular-archaeology.com/issue/winter-2015-2016/article/genetic-history-of-present-day-indians


Genetisk modificerede planter[redigér]


Gerontologi (aldring)[redigér]

Science of Healthy Ageing, en artikel af Suresh Rattan fra Annals of New York Sciences, 1114: 1-10, 2007: http://sureshrattan.com/index.php?option=com_content&view=article&id=46:anti-ageing&catid=36:anti-ageing&Itemid=66


Gæringsprocesser[redigér]

Traditional Fermentation Technology by Pankaj Goyal, læs artiklen her http://www.indianscience.org/essays/Traditional_Fermentation_Technology.shtml


Fødevarer[redigér]

Læs denne redegørelse fra Danmarks Udenrigsministerium om dele af Indiens 5-års plan fra 2010

Kvartalsrapport - Indiens fødevaresektor september 2010

Resumé: Højere væksttal og fortsat høj inflation i indisk økonomi. Monsunen har i år understøttet produktionen i landbrugssektoren, der kæmper med betydelige strukturelle udfordringer for at kunne indfri sit potentiale. Fortsat tøven i regeringen over for beslutningen om at slippe organiseret detailhandel med fødevarer løs i Indien, hvor højesteret har pålagt landbrugsministeren at fordele korn fra de enorme kornlagre til landets fattigste, og bestræbelserne på at opgradere forarbejdningssektoren skrider langsomt frem. Fortsat optimisme på begge sider i forhandlingerne om en frihandelsaftale med EU, hvor enkelte store udeståender forventes at skulle løses på politisk niveau. Indisk frustration over EU sundhedskrav for import af fødevarer og fortsat betydelige begrænsninger i markedsadgangen for fødevarer til Indien.

Fødevareforsyning (2010)

Et højaktuelt politisk spørgsmål er distribution af korn til Indiens fattigste. Ca. ¼ af Indiens enorme kornlagre opbevares i det fri, og en stor del (foreløbig 67.000 tons) rådner op. De offentlige midler, der har været afsat til at forbedre opbevaring og distribution i de sidste to femårsplaner har ikke forbedret situationen mærkbart. I august pålagde højesteret regeringen at distribuere kornet gratis til Indiens fattigste. Implementeringen af denne beslutning bliver en stor udfordring logistisk og administrativt, og landbrugsminister Sharad Pawar, der også er ansvarlig for fødevareforsyning, har offentligt meddelt, at beslutningen ikke er praktisk gennemførlig.

Højesteret har hertil fyndigt svaret, at beslutningen ikke var en anbefaling men en ordre, og her står sagen så nu. Mens de forfatningsmæssige implikationer af denne situation er noget uklare, er det politiske fokus på sagen uønsket af regeringen, ... og premierminister Singh kom på et pressemøde den 7. september sin landbrugsminister til undsætning med en – i indisk sammenhæng - opsigtsvækkende erklæring om, at højesteret bør afholde sig fra at træffe politiske beslutninger. .... Flere politiske kommentatorer sætter spørgsmålstegn ved det økonomisk fornuftige i at uddele korn gratis, og peger endvidere på, at fejlernæring og proteinmangel er et større problem end sult i Indien.... Note: Ifølge en nylig undersøgelse er 51 % af alle kvinder og 74 % af små børn anæmiske (har blodmangel), mens 47 % af alle børn under tre år er undervægtige.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby. http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

Landbrugssektoren (2010) Væksten i sektoren er dog stadig beskeden sammenholdt med industri- og service-sektorerne,...Årsagen er ifølge ICRIER5’s direktør Rajiv Kumar overvældende offentlig kontrol i sektoren i forhold til handel, prisfastsættelse, jordfordeling, forskning og teknologiudvikling, samt brug af nye afgrøder. Resultatet er ifølge Kumar, en usikkerhed i forhold til sektorens udviklingsmuligheder, der afholder private investorer fra at engagere sig i sektoren.

Fødevaresikkerhed (2010)

Af og til dukker forlydender om manipulation af fødevarer op i medierne. Brug af oxytoxin, kobbersulfat, voks mv. i frugt og grønt for at fremme hurtig modning, og få varerne til at fremstå friske er angiveligt udbredt i produkter, der bringes til markederne i hovedstaden Delhi, men en egentlig fødevarekontrol foregår helt sporadisk.

2010 I juli udsendte Asean Development Bank (AEB) en rapport, hvoraf det fremgik, at middelklassen udgøres af ca. 275 mio. mennesker. ... Langt den overvejende del af Indiens økonomi er uorganiseret. Det anslås at der betales skat af omkring 2 % af befolkningens samlede indkomst, og AEB’s tal er taget ud fra de officielle opgørelser.

Statskonsulentens indberetning af 13. september 2010 af Paolo Drostby http://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Ministeriet/EU_og_Internationalt/Internationalt/Statskonsulenter/Indien/3._kvartal_2010_-_Indien.pdf

Madopskrifter

Indisk Dhal med raita  4 pers. Ingredienser til 4 personer • 4 hvidløgsfed, finthakket • 2 spsk frisk ingefær, fintrevet • 2 spsk olivenolie • 3 tsk karry • 1 spsk stødt spidskommen • 1/2 spsk stødt koriander • ½ tsk kardemomme • ½ tsk chiliflager • 5-6 dl grøntsagsboullion • 200 g røde linser • 2 dåse flåede, hakkede tomater • Raita • 2 dl yoghurt naturel, drænet (eller græsk yoghurt) • ½ groftrevet agurk • 1 fed presset hvidløg • ½ tsk spidskommen • salt og peber • Tilbehør og toppings: • Frisk koriander eller persille + brød,  50 min. Fremgangsmåde Varm olien i en stor gryde ved middel varme og tilsæt hvidløg og ingefær, rør rundt i 1 minut, hvorefter karry, spidskommen, kardemomme, koriander, og chiliflager tilsættes, svits krydderierne af i et minutstid under omrøring. Skyl linserne i en sigte og kom dem i gryden sammen med grøntsagsboullion og hakkede tomater. Lad det simre under låg i 45 minutter. Rør jævnligt i gryden og tilsæt evt. lidt vand, hvis den bliver for fast. Smag til med salt og server i dybe skåle med masser af koriander på toppen, kølig agurkedressing, https://www.valdemarsro.dk/dhal-med-raita/


Naanbrød  4 pers. Ingredienser • 25 g gær • 1 dl. lunkent vand • 1 dl mælk • 1 sammenpisket æg • 1 dl drænet yoghurt • 3 spsk olivenolie • 1 tsk. salt • 1 tsk sukker • 400-500g hvedemel ca. • Pensling og smag: • smeltet smør, finthakket frisk koriander, hvidløg og nigella frø • Agurke/myntesauce • 1 håndfuld frisk mynte • 1,5 dl drænet yoghurt, skyr eller græsk yoghurt • 1/2 agurk • 1 tsk. groft havsalt • 0,5 tsk. stødt spidskommen  1 time 15 min Fremgangsmåde Varm vandet og tilsæt mælken, rør gære ud i væsken. Tilsæt æg, yoghurt, olivenolie, sukker og salt + halvdelen af mel. Rør det grundigt igennem og tilsæt så lidt efter lidt mere mel. Ælt dejen godt, den skal være smidig, men ikke får hård og ikke for klistret. Kom dejen i en skål og lad den hæve til dobbelt størrelse i en times tid. Del dejen i 4 og form dem flade i dråbeform. Lad dem hæve et kvarters tid på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med den/de smage du ønsker. Vi var rundhåndet og det kan anbefales. Bag dem i en forvarmet ovn ved 230 grader varmluft i omkring 10 minutter.


Kold Agurke–Mynte sauce Skær agurken i skiver og kom alle ingredienserne i en skål, blend og smag til med salt. Serveres kold. Ønskes en mere grov dressing (som den på billedet her) så rives agurken groft, drysses med salt og får lov at trække lidt før vandet vrides godt fra. Vend med tyk drænet yoghurt, fx græsk yoghurt, spidskommen og mynte https://www.valdemarsro.dk/naanbrod-og-agurke-mynte-sauce/



Økologi og fødevaresikkerheden i Indien?

04. november 2011 af: John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Indien, som nationalt set er selvforsynende med fødevarer, men samtidig er ca. 230 millioner mennesker underernærede, hvoraf de 175 millioner lever i landdistrikterne. Herved topper Indien listen over underernærede mennesker i verden. Indien er et land af småbønder, hvor over 80 % procent af bedrifterne er på mindre end to hektar. http://www.okologi.dk/klummer-okologi-og-erhverv/oekologi-forskning/2011/nov/viden-og-forskning-488.aspx

Indiske statslige støtteordninger er medvirkende til, at der er underskud på de statslige finanser. Inflationstakten har siden 2011 været på 9,88 pct.


Mega Food Parks i Indien

Mega Food Park Scheme is the flagship program of the Ministry of Food Processing Industries, Government of India. http://www.yourarticlelibrary.com/government/mega-food-park-scheme-of-the-government-of-india/5562/


Press Information august 2012: Agriculture and Food Processing Industries Minister, Shri Sharad Pawar inaugurated the Srini mega food park at Chittoor in Andhra Pradesh yesterday. This is the first mega food park in the country. http://pib.nic.in/newsite/erelease.aspx?relid=85271

Cabinet approves 12 mega food parks. Published: 08th August 2013 By IANS - NEW DELHI The Cabinet Committee on Economic Affairs (CCEA) Thursday approved the setting up of 12 new mega food processing parks at a cost of Rs.1,714 crore, a statement said.

According to the statement, the projects have to be completed in 30 months from the date of final approval. The move would help in development of adequate infrastructure in the supply chain for the food processing sector which would result in reduction of wastage of agri produce and give remunerative price to the farmers.

Each mega food park will have 30-40 industries and will generate about 40,000 direct and indirect jobs, said the statement.

http://www.newindianexpress.com/nation/Cabinet-approves-12-mega-food-parks/2013/08/08/article1724874.ece

Se her: International Mega Food Park Ltd.’s hjemmeside. Tryk på de forskellige links og se, hvad projektet består i. http://www.imfpl.com/


Kemiske horisonter[redigér]

Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. Og Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s. Find indiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler: http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx Til bøgerne er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Herunder ses listen med bilogi-relevante emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne. Alignment af DNA- og proteinsekvenser (biologi, matematik og datalogi) Arsen i grundvand (kemi, fysik, biologi, samfundsfag, historie og matematik) Det globale drivhus (fysik, matematik, kemi, biologi og samfundsfag) Kemiske stoffers miljøpåvirkning (kemi, matematik og biologi) Knudeteori og DNA (matematik og biologi) Nitrogenoxider og luftforurening (kemi, biologi, matematik og fysik) Rekonstruktion af fylogenetiske træer (biologi og matematik) DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygn. 101A, 2800 Kgs. Lyngby, tlf 45 25 10 21 dtu@dtu.dk Se Almen studieforberedelse med kapiteloverskrifter (S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag


Kirurgi[redigér]

Abort

Reuters skrev 6. marts 2017 at 19 døde fostre var fundet i en pose i en kloak i delstaten Maharashtra i forbindelse med efterforskningen af en ung kvindes død. En alternativ læge, der er under mistanke for ulovligt at have fjernet pigefostre, er flygtet fra byen, hvor kvinden blev fundet. Den afdøde kvinde skal angiveligt have besøgt lægens abortklinik.

Blandet

MILITARY SURGERY IN ANCIENT INDIA by D.P. Agrawal, læs her: http://www.indianscience.org/essays/militarySurgery.shtml


Susruta: The Great Surgeon of Yore, artikel af D.P. Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_susruta.shtml


Landbrug - og kvægavl[redigér]

Agriculture

History of agricultural research in India by Anwesha Borthakur and Pardeep Singh http://www.currentscience.ac.in/Volumes/105/05/0587.pdf


'Landbrug og fødevarer' http://www.lf.dk/ har disse mange oplysninger om landbrug i Indien og dansk eksport der til, når du i søgefeltet skriver: landbrug og Indien. (S) erhvervsøkonomi, naturgeografi og samfundsfag


Ved World Economic Forum i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018 deltager Chetna Sinha – 58 år og cand. oecon. – har siden hun forlod universiteteti Mumbai , været social aktivist. Først i kampen for at udrydde analfabetisme i Indiens landdistrikter. Siden som grundlægger af Mann Deshi Mahila Sahkari Bank, der arbejder med mikrofinansiering af kvinder i landområder, der vil være iværksættere. Har endvidere grundlagt Mann Deshi fonden, der arbejder for at udrydde finansiel analfabetisme blandt kvindelige iværksættere.

Premierminister Narendra Modis globale ambitioner bragte ham i juni 2017 til Washington, hvor han blev modtaget i Det Hvide Hus af præsident Donald Trump. Premierminister Narendra Modi (valgt i 2014) vil positionere Indien som en ledende global aktør og stormagt. Udfordringerne er mange, men Indien er godt på vej. I dag er Indien verdens største demokrati og verdens største våbenimportør. Indiens økonomi er verdens syvende største – eller fjerde største målt på købekraft. I 2018 står Indien på tærsklen til at blive en økonomisk sværvægter ifølge Verdensbanken. Der føres en transaktionsbaseret udenrigspolitik, hvor relationerne til stormagterne balanceres. På den konto har Modi haft succes med at lave store økonomiske og militære aftaler med såvel Washington, Beijing, Tokyo, Canberra, Tel Aviv som Moskva. Under klimatopmødet i Paris i 2015 spillede Delhi fx ind med ambitiøse nationale målsætninger, og der ydes bidrag til flere af FN’s fredsbevarende operationer. Indien påtager sig også større ansvar for katastrofehjælp, såsom efter jordskælvet i Nepal og jordskredet i Sri Lanka. Samtidig har Modi fokus på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder for at skabe jobs og bæredygtig økonomisk udvikling. Alligevel kæmper Indien med at blive integreret i det globale handelssystem. De økonomiske politisk er præget af protektionisme, særligt over for landbruget, som beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Danmark har et værdifællesskab med Indien, og såvel udenrigspolitisk som erhvervsmæssigt har vi en strategisk interesse i, at Indien udvikler sig til en ledende global aktør. (Uddrag af Danmarks ambassadør i Indien Peter Taksøe-Jensens artikel i JyllandsPostens Debat 23. januar 2018).

Kort før jul 2017 stødte Indien og USA sammen ved ministerkonferencen i WTO Verdenshandelsorganisationen i Geneve i Schweiz. Som så mange gange før var det på grund af Indiens krav om at kunne fortsætte de omfattende støtteopkøb af landsbrugsvarer til landets statslige stødpudelagre. Skiftende indiske regeringer står fast på, at det gælder fødevaresikkerheden for de 1,34 mia. indere. USA og Europa mener, at der er tale om landbrugsstøtte.


The economics of cow ownership Udder people’s money Cattle may be a terrible investment but a decent savings vehicle Oct 5th 2013

IN INDIA there are about 280m cows. They produce valuable things — milk, dung and calves. But cattle are expensive to keep. The biggest outlay is food—the average cow consumes fodder worth about 10,000 rupees ($160) a year. Veterinary costs also add up.

These expenses are so high that cows are often a poor investment. According to a new and splendidly titled NBER paper, which looks at cow and buffalo ownership in rural areas of northern India, the average return on a cow is -64% once you factor in the cost of labour. If returns on cattle are so bad, why do households buy them? People may not be thinking about economics, of course. Hindus may derive spiritual fulfilment from cow ownership. Households may prefer to produce high-quality milk at home, even if doing so costs more.

But the authors suggest that there may also be sound economic reasoning behind cow ownership. According to ICRIER, a think-tank, only 7% of Indian villages have a bank branch. That means people lack a formal savings mechanism for their spare cash. And although there are informal ways to save—joining a local savings club, for example, or simply stuffing money under the mattress—owning a cow may be a better option.

That is because most people find spending easier than saving. Immediate pleasures are easier to grasp than future joys — and so people make spending decisions that they later regret. Economists refer to this as “myopia”. Cows force people not to be myopic. Compared with money held in savings accounts, cattle are illiquid assets. Taking cash from a cow is harder than taking money from an account. As a result, temptation spending is trickier.

The paper has implications for poverty-alleviation strategies and for financial services in developing countries. Aid programmes that try to reduce poverty by distributing livestock may be ineffective at raising incomes, if the returns from owning them are so poor. If cows are used as a means of saving, the spread of mobile banking in places like India will provide another, better option. Even then the problem of temptation spending arises. Dean Karlan, one of the authors, is interested in the idea of “commitment savings accounts”, whereby people forgo their right to withdraw funds until they reach a specified level. http://www.economist.com/news/finance-and-economics/21587226-cattle-may-be-terrible-investment-decent-savings-vehicle-udder-peoples?frsc=dg%7Ca


Animal Husbandry and Cattle Management in Arthasastra artikel af Lalit Tiwari, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_arthasastra_husbandry.shtml


India – Once Plentiful: Records reveal British schemes diminshed crops and dismantled a native system of abundance, artikel fra Hinduism Today, May, 1997, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_crops.shtml.


Krishi-Parashara: An Early Sanskrit Text on Agriculture, artikel af Shah og Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/24-%20E--F-Krishi%20Parashar.pdf


Medicin - traditionel indisk viden om planter og kemikalier til medicinske formål[redigér]

Få en detaljeret gennemgang af Siddha medicin traditionen ved Lalit Tiwari her: http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_tiwar_siddha_frameset.htm


Ayurveda Før muslimerne kom i det 700-tallet e.v.t., eksisterede der to fremherskende former for lægekunst i Indien: Ayurveda i Nordindien, i det centrale Indien og dele af Kerala i syd, og Siddha som hovedsageligt er fra Tamil Nadu. Begge har lange historier og bliver stadig praktiseret i deres respektive Indiske regioner. Man ved meget lidt om Siddha, fordi dens viden er blevet mundtligt overleveret fra lærer til student, så meget lidt er nedskrevet. Siddha bruger fx puls- diagnosticering. Kuren skabes primært af et system af medicinsk alkymi. Derimod er der skrevet meget omkring historien, udviklingen og praktiseringen af Ayurveda både på sanskrit og på hindi. Ayurveda (Sanskrit: आयुर्वेद Āyurveda, "the complete knowledge for long life") På Sanskrit, betyder ordene āyus lang levetid og veda betyder viden. Den tidligste litteratur om indisk medicinsk praksis stammer fra den vediske periode 1200-500 f.v.t. Susruta Samhita og Caraka Samhita er store medicinske samlinger fra mange kilder. Ayurveda bruger balancen fra tre basale kropsvæsker til at diagnosticere: luft, galde og slim. Balancen bliver genoprettet og vedligeholdt ved en kombination af urter, mineraler, livsstil og til tider kirurgi. Begge systemer hviler på en fundamental forståelse af forholdet imellem mennesker og deres miljø.

Ayurveda i Praksis - Hemmelighederne bag fysisk, seksuel og åndelig sundhed af Atreya. Forlaget Sphinx 5. oplag 2012. Med tabeller og figurer. 268 s

Gennemgang af det traditionelle indiske helbredelsessystem, ayurveda, der tager sigte på at hjælpe hele mennesket: kost, motion, spiritualitet osv. Bogen lærer dig at finde frem til din egen kropstype, og viser hvad du kan gøre for at opretholde en sund balance i din tilværelse.

Indholdsoversigt

Forord s. 9-13. Indledning s. 15-24 Bogen er baseret på Caraka Samhita, nedskrevet ca. 800 f.v.t. 1. Det åndelige aspekt af Ayurveda s. 29-41. 2. Prana i Ayurveda s. 43-50, Figur 1: De fem pranaer s. 45. 3. Konstitution s. 51-70, Tabel 1: Stoffets fem tilstandsformer s. 54, Figur 2: Den typiske vata-fysik s. 62, Figur 3: Den typiske pitta-fysik s. 63, Figur 4: Den typiske kapha-fysik s. 64. 4. Hvilken konstitutionstype er du? s. 71-78, Konstitutionstest oversigt s. 72-75. 5. Sygdomsprocessen i den fysiske krop s. 79-90, Figur 5: De tre doshaers huse s. 83. 6. Smagens terapeutiske virkning s. 91-100, Figur 6: Det store R (rabarberburgeren) s. 93, Tabel 2: De seks smagsformers egenskaber s. 95, Tabel 3: Doshaerne og smagsformerne s. 96, Tabel 4: De rene og de sammensatte smagsformer s. 97, Tabel 5: De seks smagsformer og deres værdier s. 99. 7. Maden og de tre doshaer s. 101-114, Tabel 6: Tidsskema for de tre doshaer s. 108. 8. Ayurvediske urter s. 115-143. 9. Diagnose s. 145-161, Figur 7: De tre slags tunger s. 149, Figur 8: Tungens tre doshaer s. 149, Figur 9: Organernes placering på tungen er spejlvendt s. 150, Figur 10: De fem elementer svarer til de fem fingre s. 154, Figur 11: Venstre håndleds tre doshaer s. 155, Figur 12: Pulspunkter på håndled s. 156, Figur 13-15: Vata-, Pitta- og Kapha-pulsen s. 157. 10. Vægttab og skønhedspleje s. 163-174. 11. Prana-healing af de tre doshaer s. 175-188, Figur 16: Almindelig rensning s. 178, Figur 17: Yogisk vejrtrækningsrytme 179, Figur 18: Harmonisering af samana prana s. 180, Figur 19: Flytning af vata til tyktarmen s. 181, Figur 20: Harmonisering af vyana prana 182, figur 21: Indånding og projektion af måne-prana s. 185, Figur 22: Behandling af apana prana forstoppelse s. 188. 12. Metoder til seksuel foryngelse s. 189-212. 13. Psykologi og meditation s. 213-224. 14. Afbalancering af doshaerne s. 225-243, Oversigt over kostråd s. 241-243. Tillæg: Grønsager, urter og krydderier, oversigt over navne på latin, indisk og dansk s. 245-246. Ordliste over indiske ord s. 247-252. Bibliografi s. 253-259. Noter s. 261-263. http://www.detukendtes.dk/ayurveda_i_praksis-p-15992.html

Forfatteren Vaidya Atreya Smith (f. 1956 i USA) har siden 1998 ledet the European Institute of Vedic Studies exists for the educational development of ancient Indian sciences, og underviser i Europa, Nord- og Sydamerika. Læs mere om ham her http://www.atreya.com/ayurveda/Vaidya-Atreya-Smith,70.html

Scroll ned og se under undervisningsforslag, hvor indholdsoversigten står klarere. (S) Psykologi

Ayurveda - det nordindiske system http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_ayurveda_frameset.htm


Ayurveda: the Traditional Indian Medicine System and its Global Dissemination, artikel af D.P. Agrawal & Lal it Tiwari, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_ayurveda.shtml


Does Ayurveda Begin With Dhanvantari, The Ancient Physician? artikel af D.P. Agrawal http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_physician.shtml


En omfattende hjemmeside om ayurveda, litteratur osv.: http://www.astrojyoti.com/ayurvedaclassics.htm


Azadirachta indica - læs om nye opdagelser knyttet til neem træet, et træ i familie med syren (2002): http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_neem_frameset.htm


Diabetes og traditionel medicin - læs en artikel om emnet (2003) http://www.infinityfoundation.com/mandala/t_es/t_es_agraw_diabetes_frameset.htm


Dravyaguna: Origin and its Development, Ancient science of making drugs artikel af Goyal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_dravyaguna.shtml


Himalayan Medicine System and its Materia Medica, artikel af Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/20-%20E--Himalayan%20Medicine%20System%20fine12.pdf


Hospitals in Ancient India, artikel af Agrawal og Goyal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/21-%20E--Hospitals%20in%20India%20in%20ancient%20period%20and%20medieval%20period.pdf


Integrating Mainstream and Alternative Systems of Medicine - læs en artikel om emnet af Jitendra N. Gupta, MD & Vidya Bhushan Gupta, MD http://www.infinityfoundation.com/mandala/s_es/s_es_gupta_medicine_frameset.htm


The Jeevani elixir of the Kani tribes of Kerala and their Intellectual Property (IP) rights, artikel af D.P. Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_jeevani.shtml


Medicinal properties of Neem: New Findings, artikel af D.P. Agrawal om Neem træet, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_neem.shtml


Medicine in Buddhist and Jaina Traditions By Pankaj Goyal, læs artiklen her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_medicine_buddhist_jaina.shtml


Pharmacology and Toxicology in Ancient India af Agrawal og Twari, læs artiklen her: http://www.indianscience.org/essays/19-%20E--Pharmaclology%20-%20Ed.pdf


Safed Muesli: a Potent Traditional Medicine and a Cornucopia [=overflødighedshorn], artikel af D.R. Agrawal, læs her: http://www.indianscience.org/essays/17-%20E--SAFED%20MUSLI-Ed.pdf


Shilajit, the Traditional Panacea: Its Properties, artikel af Lalit Tiwari & D.P. Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_shilajit.shtml


Surapala's Vrikshayurveda: an Introduction, artikel om medicinsk videnskab for planter af D.P. Agrawal: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_surapala.shtml


Traditional Herbal Medicine and Western Approach: a Contrast, artikel af D. P. Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_herbal_medicine.shtml


Traditional Treatments of Some Incurable Diseases, artikel af Lalit Tiwari & D.P. Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_herbal.shtml


Miljø og bæredygtig udvikling[redigér]

Delhi er verdens mest forurenede hovedstad.

Indiens hovedstad New Delhi er blevet et gaskammer for sine 22 mio. indbyggere ramt af smog fra 7. november og vel en måned frem. Årsagen er en kombination af de årlige sæsonbetonede markafbrændinger, de faldende temperaturer på grund af vinteren, brugen af vådt træ i køkkenerne i millioner af husstande, industriel udledning og massive stigninger i trafikken på vejene. Overfyldte hospitaler, lukkede skoler og aflyste tog og fly. Men hele det nordlige Indien er hårdt påvirket af en forureningsbølge. Et udbredt mål for luftforurening er mængde af PM 2,5 partikler pr. kubikmeter luft. Disse meget fine partikler er så små, at de kan nå langt ned i lungerne. Her nedsætter de lungefunktionen og øger risikoen for blandt andet luftvejssygdomme og lungekræft. WHO har gennemsnitsværdier for de mest forurenede byer: Gwalior 176, Allahabad 170, Patna 149, Raipur 144, Delhi 122, Ludhiana 122, Kanpur 115, mens København og Aarhus i gennemsnit har 11 mikrogram finstøv pr. kubikmeter.(Læs hele artiklen i JylPosten 18. nov. 2017 s. 14 i delen International).

Med partikelniveauer, der er dobbelt så høje som den tidligere verdensmester, Beijing. I sidste uge (nov. 2016) forbød den indiske højesteret salget af fyrværkeri i et forsøg på at lægge låg på smoggen. Nu mangler det lange seje træk. På landsplan dør over 700.000 indere som følge af luftforurening. Studier viser, at ”inderne har 30% mindre lungekapacitet end europæere, og at børn er hårdest ramt, da deres lunger ikke er helt udviklede og derfor mere sårbare”. Derfor krævede de nu, på vegne af Delhis hostende småbørn, at domstolen skred til handling, og værnede om deres grundlovssikrede ret til selve livet. De såkaldte PM2.5 målinger, som angiver mængden af de mindste og mest skadelige partikler lå på 500 mikrogram per kubikmeter (µg/m³) de første 10 dage af november, 20 gange højere end WHO’s anbefalede grænse på 25 µg/m³. Ved spidsbelastninger sneg målingerne sig op på 1.000 µg/m³. Dertil store mængder af de tunge PM 10 partikler samt almindelige giftgasser som svovldioxid. En amerikansk forsker sammenlignede luftkvaliteten i Delhi med forholdene i en trang mineskakt, når boremaskinerne kørte for fuldt blus. Smarte restauranter indførte luftrensningsanlæg og satte ”frisk luft” på menuen.

Forholdene er altid værst om vinteren. Det er her bønderne brænder deres stubmarker af før vintersæden skal i jord, mens byens borgere skruer op for varmen. Nordindien er overraskende kold om vinteren, kraftværkerne brænder store mængder kul og i slumområderne tændes tusindvis af små åbne bål. Samtidig er der hverken vind eller regn til at rense luften. Smoggen lægger sig som en kold dyne over alle de nordindiske storbyer: Agra, Allahabad, Kanpur, Lucknow, Varanasi og Jaipur. Det er ikke kun Delhis 20 mio. indbyggere, der lider, de får bare mere opmærksomhed. De små partikler er ekstremt skadelige, for de siver dybt ind i lungerne og ud i blodet. De giver astma, kronisk bronkitis, lungekræft og hjertekarsygdomme. Ifølge en WHO rapport lider en fjerdedel af alle børn i Delhi af svære lungeproblemer.

Delhi har på rekordtid fået bygget en omfattende metro, de fleste af Delhis busser og rickshaws kører på naturgas og Modi kræver strengere miljøkrav til biler indført allerede per 2020. Tilmed kunne Indien i går præsentere verdens største solcellepark på 10 km2, bygget på blot seks måneder – dog nede i Tamil Nadu, langt fra Delhi. Men alligevel et tegn på nye tider.

Læs hele artiklen fra 1. dec. 2016 af Peter J. her: http://indien.dk/en-hostende-foersteplads/



Ubbesen, Thomas: Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år. Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser. Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og undersfsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13). 2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17). 3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25. 5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33). 6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34. 7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61). 8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67). 9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70). 10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74). 11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82. Kystbyen Samsun s. 82). 12. 1977: s. 84. Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88). 13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101). 14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111). 15. 2017: s. 111. Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127). 16. 1977: s. 129. Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135). 17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140. Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147). 18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152. 19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154. 20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157. 21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161). 22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200). 24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203. 25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219). 26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223. 27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226. 28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233). 29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238). 30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248). 31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255). 32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258. 33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269). 34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276). 35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278. 36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283). 37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288. 38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300). 39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305). 40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309). 41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311. 42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314. 43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ."

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt: s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.



Læs om bambus og dens rensende egenskaber, CO 2 og kan fx rense spildevand, læs her http://www.pemo-bambus.dk/files/pemo_A2.pdf


Læs om miljø og ressourcer - en bæredygtig udvikling? s.127-164 i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. ISBN 87 89159 578. Kapitler: Den økonomiske udvikling - fra svedjebrug til cyberspace s. - 64; Levevilkår s. 65-126; Miljø og ressourcer - en bæredygtig udvikling? s.127-164; Politik s. 165-223.


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har A new curing chamber for large cardamom, se og læs her: http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&task=details&sid=2


Radioaktivitet[redigér]

Læs undervejs i den fine redegørelse om Indien og radioaktivitet: http://www.akraft.dk/radioakt.htm (S) fysik, kemi og geografi


Seksualitet og kærlighed[redigér]

croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge. Hvad med Gandhi eller Jainisme?


Kvindemur Indiske kvinder i Kerala knytter hænderne i en 640 km. lang kvindemur i protest mod diskrimination. Protesten 1. januar 2019 blev igangsat, efter at en gruppe konservative demonstranter havde blokeret adgangen for kvinder i den fødedygtige alder til Sabarimalatemplet, et af verdens største pilgrimsteder for hinduer. I efteråret 2018 afgjorde Indiens Højesteret ellers, at alle, uanset køn, skal have adgangi templet. (Amnesty research 2019, s. 9).


Forbud mod homosex er blevet ophævet

Indiens øverste domstol har afskaffet en 157 år gammel lov, der stammer fra kolonitiden og gav op til 10 års fængsel for 'kødelig omgang mod naturens orden', som det hedder i lovteksten. De fem dommere i Indiens Højesteret var enige om at annullere loven. 'Ethvert gensidigt seksuelt forhold mellem to voksne, der selv er gået med til det - homoseksuelle, heteroseksuelle elelr lesbiske - kan ikke siges at være forfatningsstridigt', sagde chefdommer Dipak Misra. (Ritzau6. sept. 2018).


Rushdie, Salman: Det Gyldne Hus. Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord. Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder. 1. Del s. 9-149. Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14. Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20. Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30. Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44. Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51. Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69. Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86. Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92. Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96. Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106. Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117. Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121. Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147. 2. Del s. 151-328. Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156. Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177. Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186. Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182. Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212. Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217. Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235. Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245. Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258. Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268. Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274. Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295. Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308. Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301. Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326. 3. Del s. 329-405. Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332. Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351. Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372. Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379. Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387. Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396. Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404. Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.

Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


Enkebrændinger i Indien – 119 enker og en glemt indisk konge s. 4-11 i Siden Saxo no. 4. 2017 udgivet af Rigsarkivet. Med etableringen af Ostindisk Kompagnis handelsstation i Tranquebar på Indiens sydlige østkyst blev administratorer, soldater og handelsfok mødt med fremmedartede ritualer og traditioner. enkebrændinger var en af de mest bizarre. artikel af Asger Svane-Knudsen.


Skilsmisse Indiens højesteret har 22. august 2017 forbudt en omstridt praksis, hvor muslimske mænd på få sekunder kan blive skilt ved tre gange at udtale det arabiske ord talaq, der betyder skilsmisse. I sin afgørelse siger domstolen:Det er en tradition, som er forfatningsstridig og uislamisk. Afgørelsen er truffet af et panel af fem dommere, der repræsenterer Indiens største dtrosretninger: hinduisme, kristendom, islam, sikhisme og zoroastrianisme. Højesteret skulle tage stilling til spørgsmålet: Er proceduren tredobbelt talaq en grundlæggende praksis i islam? Dommerne siger, at det er alt for vilkårligt eller tilfældigt at tillade en mand at ødelægge et ægteskab ud fra nogle luner. (AFP oplysning bragt i JyllandsPosten International s. 14 den 23. august 2017).


Voldtægter Statistikker viser, at der i Indien finder en voldtægt sted hver 20. minut.

I de seneste år har der været en række opsigtvækkende gruppevoldtægter i Indien. Børn og udenlandske turister er blandt de ofre for voldtægter, der har præget Indien de seneste år.

23. jan 2014: Indisk politi har torsdag anholdt mindst 12 mænd i en angivelig gruppevoldtægt i det østlige Indien. Ifølge politiet skete gruppevoldtægten efter ordre fra lokalrådet i kvindens landsby, der består af byens ældre. Kvinden på 20 år blev udsat for det seksuelle overfald i mandags i Birbham-distriktet, der ligger i delstaten Vestbengalen. Ifølge politiet havde kvinden et forhold til en mand fra et andet lokalsamfund. Kvinden og hendes ven blev bundet fast til to træer og idømt hver en bøde på 25.000 rupier (cirka 2200 danske kroner, red.) for affæren, siger vicepolitikommissær Prasanta Chowdhury. Kvinden, der nu er indlagt på hospitalet, siger til journalister, at hendes familie ikke var i stand til at betale en bøde på, hvad der svarer til omkring 2200 danske kroner. Ud over de 12 mænd er lederen af landsbyens lokalråd blevet anholdt.

Fredag 10. januar bliver en 18-årig tysk kvinde, frivillig NGO-hjælper, overfaldet og voldtaget af en mand samme sovekupe i West Coast Express toget fra Mangalore til Chennai i det sydlige Indien. Hun frygtede for sit liv, turde ikke skrige og kalde på hjælp. Mandag den 13. jan. meldte hun ledsaget af en ledende embedsmand fra Jernbanepolitiet overfaldet. Ved en konfrontation hos politiet identificerede hun manden. Manden blev straks anholdt, han er løsarbejder fra forbundsstaten Bihar.

Tirsdag den 14. januar 2014: En 51-årig dansk kvinde blev tirsdag udsat for trusler, tyveri og gruppevoldtægt i den indiske hovedstad New Delhi. Efter at have besøgt et af byens museer var kvinden faret vild på vej hjem til sit hotel i et populært backpacker-område, og hun henvendte sig til gruppen af mænd i nærheden af New Delhi Railway Station. Kvinden ønskede ikke læggeundersøgelse i Indien, men blev straks fløjet til København. De seks er anholdt. Der er tale om otte hjemløse, der holdt til ved banegården. Voldtægten af den danske turist gik verdenspressen rundt. Læs mere her: http://politiken.dk/udland/ECE2182351/dansk-kvinde-har-vaeret-udsat-for-gruppevoldtaegt-i-indien/

2. januar 2014 Indisk 16-årige pige brændt ihjel efter gruppevoldtægter i Kolkata/Calcutta i Vest-Bengalen. I følge politiet blev der sat ild til hende 23 dec. da hun var alene hjemme, og på sygehuset døde hun den 1. januar. Branden blev stiftet af to bekendte af dem, der havde begået voldtægt på hende den 26. oktober. Voldtægten skete i nærheden af, hvor hun boede i Madhyagram. Da hun havde meldt det til politiet, blev hun på ny overfaldet og seksuelt misbrugt.


På Kvindernes Internationale Kampdag Søndag d. 8. marts kl. 22.10 viste DR TV 1 Indiens døtre, en times dokumentarfilm om voldtægt i Indien - filmen er selvfølgelig forbudt at vise i Indien. Dokumentaren er produceret af Mette Heide og instrueret af Leslee Udwin.

Massevoldtægten der rystede verden

Dokumentaren 'Indiens døtre' er historien om massevoldtægt og drab på den 23-årige medicinstuderende Jyoti Singh i Delhi i 2012. Historien igangsatte store protester og en debat om kvinderettigheder, som ikke før var blevet diskuteret i den indiske offentlighed. Indien er et af de lande i verden, hvor flest kvinder bliver voldtaget. Før i tiden holdte forældre sådanne overgreb skjult, fordi de var bange for, at deres datter ikke kunne blive gift, hvis historien kom offentligt frem. Men med Jyoti Singhs død er voldtægt ikke længere kun et skamfuldt anliggende for kvinder. Det er også blevet et politisk emne. 23-årige Jyoti Singh var på vej hjem i bus en tidlig aften efter et biografbesøg med en ven. De overfaldes af seks mænd bevæbnet med jernstænger. Jyoti massevoldtages og maltrakteres for til sidst at blive smidt nøgen på gaden. 13 dage senere dør hun af sine kvæstelser. For første gang i en dokumentarfilm fortæller Jyotis forældre og en af voldtægtsmændene om, hvad der skete, og hvorfor disse brutale voldtægter finder sted i Indien.

28 timers interview med dødsdømt voldtægtsmand

Dokumentaren viser uddrag fra i alt 28 timers dybdegående interview med en af de dødsdømte voldtægtsmænd, Mukesh Singh. Han indrømmer at have kørt bussen under voldtægten, men nægter sig skyldig i selve agten. Dokumentaren går tæt på de værdier og det verdenssyn, han repræsenterer. Dokumentaren, som er samproduktion med BBC, vises samme dag i England, Indien, Sverige, Schweiz, Norge og Canada.

Udvalgte citater fra 'Indiens døtre':

ML Sharma, forsvarsadvokat: "I vores kultur er der ikke plads til en kvinde."

Mukesh Singh, voldtægtsmand: "En pige er langt mere ansvarlig for en voldtægt, end en dreng."

Leslee Udwin, instruktør, om at interviewe Mukesh Singh: "De frygtindgydende detaljer om voldtægten gjorde, at jeg forventede monstre. Men overraskende nok kunne virkeligheden ikke være længere fra min formodning. De var almindelige, tilsyneladende normale og ikke bemærkelsesværdige mænd men med rigide og tillærte holdninger om kvinder… samfundet er ansvarlig for disse mænd og deres handlinger."

Far til Jyoti: "Jyoti er blevet et symbol. Hendes død har tændt en fakkel, som kaster lys - ikke kun over det her land, men over hele verden. Men på samme tid har hun rejst spørgsmålet: Hvilken betydning har 'en kvinde'? Hvordan ser samfundet på hende?"

Leslee Udwin, der har instrueret dokumentarfilmen ’Indiens døtre’, er blevet bedt om at forlade Indien og sidder nu i Delhi og venter på et fly onsdag den 4. marts 2015. Filmen er blevet forbudt at vise i Indien, fordi dokumentarfilmen kan lede til uro i landet. Ifølge Reuters siger det indiske politi, at en af gerningsmændene kommer med bemærkninger, der er nedladende over for kvinder, hvilket kan skabe et ramaskrig i befolkningen.

Det danske produktionsselskab Plus Pictures har været med til at lave dokumentaren, og co-producer Mette Heide fortæller, at situationen i Indien ikke vil få nogen betydning for visningen af filmen i andre lande. Mette Heide fortæller, at fængslet, hvor interviewet med gerningsmanden har fundet sted, har godkendt interviewet, og at myndighederne efterfølgende har haft materialet til gennemsyn. Derfor kalder hun situationen for beklagelig.

Hun mener, at der nu er gået politik i sagen, og at de indiske myndigheders håndtering ikke kun handler om at undgå uro i Indien, men også om at fjerne fokus fra et mere udpræget og rystende kvindesyn i det indiske samfund. Sagen er politisk. Filmen giver et rystende indblik i indernes holdning til kvinder. Det er ikke kun voldtægtsmanden, men også to forsvarsadvokater, der giver udtryk for, at kvinder ikke er noget værd, siger hun.

https://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2015/02/27/092747.htm


Sagen fra 2012, der gjorde indiske kvinder oprørte:

16. december 2012: En 23-årig kvindelig studerende bliver gruppevoldtaget i en bus. Hun havde været i biografen med sin ven. Kvinden bliver mishandlet , blandt andet havde mændene også stukket et jernrør op i hendes underliv under den grusomme handling. Også hendes ven blev slået og begge blev sluttelig kastet ud af bussen. 26. december 2012: Voldtægtsofferet bliver fløjet til et hospital i Singapore, da hendes tilstand er kritisk. Hun dør 29. december af sine kvæstelser. Og ifølge dommeren havde de fire »begået mord på en hjælpeløs person«. Uden foran retssalen stod protestgrupper klar og råbte »hæng dem, hæng dem«, skriver AP.

11. marts 2013: Den hovedmistænkte - buschaufføren - bliver fundet død i sin fængselscelle. Han begik formentlig selvmord.

Loven er nu strammet

Den indiske regering har nu strammet loven, så man nu risikerer dødsstraf for forbrydelsen.

13. sept. 2013 De fire voldtægtsmænd blev alle dømt til døden.

Læs mere detaljeret her: http://politiken.dk/udland/ECE2071889/indiske-maend-kendt-skyldige-i-doedelig-gruppevoldtaegt-af-23-aarig/ og http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/09/13/0913133246.htm

Et par andre eksempler, der kom i medierne i 2013:

20. april 2013: En fem-årig indisk pige voldtages og torteres. Ifølge lægerne var hendes tilstand efter overgrebet stabil, men hun har brug for en kirurgisk operation. En 22-årig mand arresteres i sagen. 26. april 2013: En amerikansk velgørenhedsarbejder voldtages. Politiet i det østlige Indien anholder en 40-årig mand lokal forretningsmand, der formodes at stå bag voldtægten. 30. april 2013: En fireårig pige dør af hjertestop, efter at hun blev voldtaget to uger forinden. 4. juni 2013: En 30-årig amerikansk turist udsættes for en gruppevoldtægt af en lastbilchauffør og to medgerningsmænd i den nordlige delstat Himachal Pradesh i Indien. 20. juli 2013: Seks mænd, der var anholdt og anklaget i en sag om røveri og gruppevoldtægt af en kvindelig schweizisk turist i Indien, idømmes livsvarig fængsel. Efter overgrebet blev den 39-årige schweiziske kvinde bragt til hospitalet. 22. august 2013: En kvindelig fotograf bliver voldtaget af en gruppe mænd, da hun sammen med en kollega tager billeder i en nedlagt tøjfabrik i Mumbai. Kvinden bliver efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine kvæstelser. læs fx her http://ekstrabladet.dk/112/article2194529.ece?track=lokalavisen

Dødsstraf i Indien: Tirsdag den 21. jan. 2014 ophævede Indiens Højesteret 15 dødsstraffe i en afgørelse, som bliver hyldet af menneskerettighedsgrupper. De 15 personer fik ændret straffen til livsvarigt fængsel. Indien har over 400 personer siddende på dødsgangen, men der er kun genneført 3 henrettelser i det seneste årti. (Reuters).

Opgaveforslag: sammenlign med voldtægtsstatistikker for Europa, USA, Kina, Pakistan eller andre lande.


Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/ Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm


Om homoseksualitet "Den forbandede kærlighed" af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007. http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1



Arundhati Roy: Ministeriet for den ypperste lykke. Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren: Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller.

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7. Indhold s. 9 Citat: Hvad plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) . Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102). Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140). Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143). Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157). Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158). Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164, Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207, Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230). Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332). Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425). Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461). Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462). Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470). Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver: »Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner – Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.


KAMA SUTRA af WULFFMORGENTHALER og medforfatter Marie Louise Tüxen. Politikens Forlag 2013. Gennemillustreret vittig tegneseriebog. 144 s.

Wulffmorgenthalers opdatering af den 2000 år gamle indiske elskovslære Kama Sutra. Med stillinger og tips, der passer til vore tids erotiske liv. Ligesom den oprindelige Kama Sutra indeholder bogen 64 elskovsstillinger. Wulffmorgenthalers Kama Sutra er en satirisk guide til erotik, dating, samliv i hverdagen - og når dit parforhold har eksisteret i mange år.

Indholdsoversigt: 1. afsnit: Nye forhold s. 5-25 (Stilling 1-13. Tips s. 15, 19, 25). 2. afsnit: Ikke i forhold s. 27-49 (Stilling 14-24. De største elskere gennem tiderne s. 29, 37. Tips s. 33, 39, 47). 3. afsnit: De seriøst gifte og længerevarende forhold s. 51-67 (Stilling 25-31. Tips s. 57, 61, 63. Digtet: Den skønne kontrakt s. 66-67). 4. afsnit: De digitale s. 69-87 (Stilling 32-38. De største elskere s. 73, 87. Tips: Kom ud s. 78-83). 5. afsnit: Nu hygger vi – med de gamle og dyrene s. 89-109 ( Stillling 39-48. Tips s. 91, 99. De største elskere s. 93, 103. Masturbation s. 107-109). 6. afsnit: tændt af en kendt s. 111-127 (Stilling 49-57. De største elskere s. 119. tips s. 121, 123. Sexpyramide for kvinder og mænd s. 126-127). 7. afsnit: Par i anskaffelsesfasen s. 129-143 (Stilling 58-64. Tips s. 133, 1135. Ægte kærlighed s. 142. Første erotiske hulemalerier 100.000 f.v.t.).

Forfattere: WUMO er en sammentrækning af navnene på den kreative duo Mikael Wulff og Anders Morgenthaler. .Mest kendt er de nok for den daglige humorstribe i dagbladet Politiken. Ved siden af samarbejdet optræder Wulff som stand-up-komiker, mens Morgenthaler instruerer spillefilm. http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Wulffmorgenthaler__Kama_Sutra(9788740010503).aspx

(S) almen studieforberedelse, biologi, dansk, psykologi og samfunds- og kulturfag.


YOGI I ØSTERLEN af Mikael Bergstand. Roman. Forlaget Modtryk 2015. Papirbog, e-bog og lydbog, 378 s.

Romanen er en fritstående fortsættelse af DELHIS SMUKKESTE HÆNDER og TÅGE OVER DARJEELING, som handler om Göran Borg og hans møde med Indien og ikke mindst om venskabet mellem Göran og den glade og optimistiske Yogi. Hvor de to første bøger i serien mest foregår i Indien, er vi i denne tredje og afsluttende bog om de to venner i Sverige i store dele af bogen. Göran (jeg-personen) drager til tilbage til Sverige efter at have deltaget i Yogis storslåede indiske bryllup. Göran er arbejdsløs og drikker for meget. Men så dukker Yogi overraskende op, og sammen begiver de sig til Pomonadalen i Østerlen. Yogi morer sig over de mærkværdige svenskere, deres traditioner og særheder, og han bliver snart mægtig populær takket være sit store hjerte og åbne sind. Huset, de bor i, fyldes af alle slags mennesker, og den lokale avis skriver begejstret om den karismatiske ¬indiske guru. Men ikke alle på egnen bryder sig om indisk visdom, tedrikning og yogasessioner.

Indholdsoversigt og relevante lokaliteter:

Kp. 1 s. 7-10 ’Look, sir! He is coming now! I Tamil Nadu i Sydindien. Kp. 2 s. 11-16 Efter den kaotiske start på brylluppet. Kp. 3 s. 17-23 Da Lakshmi Krishnamurti fik øje på sin kommende svigermor … Kp. 4 s. 24-28 Da Karin Arnell Torstensson, minkæreste … I Malmø i Sverige. Kp. 5 s. 29-33 Næste dag blev jeg vækket kl. 8.30 af energiske bankelyde på min dør. I Tamil Nadu. Kp. 6 s. 34-39 Jeg blev dybt rørt over Yogis tilbud. I Madurai, Tamil Nadu. Kp. 7 s. 40-44 Selvom mrs. Thakur holdt forbløffende lav profil under esten af sit besøg i Madurai … I Varanasi. Kp. 8 s. 45-50 Ved den tidlige morgenmad dagen efter mødtes vi atter med Erik (Pettersson) og hans svenske gruppe … Kp. 9 s.51-56 Fire timer senere sparkede Ganges gang i Yogis tarmsystem. Kp. 10 s. 57-62 Jeg er ikke blind for mine egne fejl, hverken de fysiske eller de psykiske. Kp. 11 s. 63-66 Der findes nok ikke noget andet sted i Indien, hvor grænsen mellem magi og armod er så flydende som i Varanasi. Kp. 12 s. 67-71 De danske og svenske turister var der allerede, da vi trådte ind i restauranten. Kp. 13 s. 72-76 ’Det her er verdens allerberømteste af alle berømte symboler på den paradisiske kærligheds kraft’. I Agra, Taj Mahal. Kp. 14 s. 77-83 Det, der udmærker en fortryllelse … I Delhis Sundar Nagar middelklassekvarter. Kp. 15 s. 84-88 ’Så tager I en dyb indånding og presser håndfladerne sammen’. I Malmø. Kp. 16 s. 89-94 Min mor hedder Ingrid Borg og er fireogfirs år gammel. Kp. 17 s. 95-99 Hun var en del af et større selskab … kp. 18 s. 100-103 Bullen på Storgata er mit stamværtshus. Kp. 19 s. 104-108 Først troede jeg, hun tog gas på mig. Kp. 20 s. 109-112 Selvfølgelig kan man tale om skæbnens ironi … Kp. 21 s. 113-119 Efter en sen brunch bestående af en mikroovnsoptøet lasagne … Kp. 22 s. 120-126 Den følgende morgen vågnede jeg klokken halv seks. Kp. 23 s. 127-132 ’Göran’, sagde jeg spagt. Kp. 24 s. 133-137 Et menneske, der afslutter et sms-spørgsmål med tre udråbstegn … Kp. 25 s. 138-142 Det kræver selvransagelse … Kp. 26 s. 143-149 Den såkaldte pause fra Karin forsøgte jeg at fylde ud … Kp. 27 s. 150-156 ’Jeg er her da for at se dig, selvfølgelig! … Kp. 28 s. 157-161 Dermed havde min ven (Yogi) fået en ny, typisk malmøsk yndlingsret … kp. 29 s. 162-166 Den dejlige forårsvarme så ud til at være forsvndet for en tid … Kp. 30 s. 167-173 Selvom Yogi i starten protesterede mod mit billede af mig selv som en elendig sælger ... Kp. 31 s. 174-179 Efter en hel del protester og en tog- og busrejse gennem det halve Skåne … I Østerlen. Kp. 32 s. 180-185 Selvom Yogi var helt klar over den fare … Kp. 33 s. 186-192 Og sådan gik det til, da Yogi ved hjælp af en smule hæderlig fusk … Kp. 34 s. 193-199 Selvom den næste dags havearbejde krævede sit … I Pomonadalen i Østerlen. Kp. 35 s. 200-206 ’Men hvad med mig? … Kp. 36 s. 207-213 Den næste morgen vågnede jeg til tonerne af indisk tempelmusik. Kp. 37 s. 214-219 Da Yogi fik at vide, at der var syv km. til Kivik … Kp. 38 s. 220-226 Da vi efter den dramatiske oplevelse med tyrene slog os ned … Kp. 39 s. 227-232 Det var Lisette, den grædende vandrerske, der dukkede op … Kp. 40 s. 233-240 En uge efter at Yogi havde forladt Pomonadalen … Kp. 41 s. 241-246 De tre følgende dage fik jeg … Kp. 42 s. 247-252 Nogle ville nok påstå, at jeg var alkoholiker … Kp. 43 s. 253-258 Efter kaffen gik vi i samlet trop gennem Pomonadalen ned til havet for at bade. Kp. 44 s. 259-263 Jeg ved ikke præcis, hvor længe jeg var væk … Kp. 45 s. 264-268 Max passede på ikke at komme til at blotte sig mere den eftermiddag. Kp. 46 s. 269-274 Med et usikkert smil trådte Jana ind ad døren. Kp. 47 s. 275-280 Mine børns besøg havde helbredende effekt … Kp. 48 s. 281-286 For gæsterne i Gugges have … Kp. 49 s. 287-292 Først næste eftermiddag, efter elleve timers søvn … Kp. 50 s. 293-298 Det der med at tilfredsstille forskellige individers forskellige behov … Kp. 51 s. 299- 304 Ingrid Persson var ikke blot en rutineret reporter. Kp. 52 s. 305-308 ’Han er en rigtig bedrøvelig figur, ham Evert,’ … Kp. 53 s. 309-316 Yogis store behov for at være til trøst … Kp. 54 s. 317-322 Selvom jeg havde særet så meget sammen med Yogi … Kp. 55 s. 323-326 Som indledning til en samtale … Kp. 56 s. 327-332 Opmuntret af såvel Greta Aske og Yogendra … Kp. 57 s. 333-337 Da mit raseri var klinget af … Kp. 58 s. 338-342 Dagen efter mit telefonopkald til Karin … Kp. 59 s. 343-347 Yogi reagerede lynhurtigt … Kp. 60 s. 348-351 Pontus var blevet fundet! Kp. 61 s. 352-358 Allerede klokken ni den følgende morgen … Kp. 62 s. 359-362 Karin A.T. tog sin forklædning af. Kp. 63 s. 363-367 Ved en af mine første sessioner som patient … TRE MÅNEDER SENERE s. 369-378 Af et indisk bryllup at være var det yderst spartansk. I Delhi.

Liste over de vigtigste personer:

Göran/Gora Borg - jeg-personen, 54 år, arbejdsløs journalist og drikker for meget. Er medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Yogi og hr. Krishnamurti. Skilt fra Mia, som han har børnene Linda og John Alexander. Yogi/Yogendra Singh Thakur - tekstileksportør fra Delhi og medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Göran og hr. Krishnamurti. Alice – Hannas mor. Ann-Margrete – job- og livscoach i Malmø. Bengt Torstensson – Karins lillebror fra Uddevalla og ingeniør. Berit – narkosesygeplejerske på Jönköping Hospital. Conny – mand i sauna. Erik Pettersson – Rejseleder og Görans barndomsven. Evert Andersson – sur landmand, der blev skilt fra Birgitte for mange år siden. Gert-Inge – Ingrid Borgs 79-årige kæreste. Greta Ask – rengøringsdame i Gert-Inges hus i Pomonadalen og søster til Evert Andersson. Gugge – ældre dame, der bor i kunstnerbindingsværksgård i Rörum. Hanna – lægestuderende fra Uppsala og kæreste med Görans søn John. Ingrid Borg – Görans 84 år gamle mor. Jana – roma-harmonikaspiller fra Rumænien. John Alexander Borg – Görans søn, der læser til læge og er kæreste med Hanna. Karin Arnell Torstensson (KAT) – er kognitiv adfærdsterapeut, fraskilt og har søn og barnebarn. Keeran – autorickshawfører og fætter til brudgommen Yogi. Lakshmi Krishnamurti – fra Tamil Nadu bliver gift med Yogi fra Delhi. Lavanya – mrs. Thakurs tjenestepige i Delhi. Linda Borg – Görans 21 årige datter. Lisette – på vandretur i Østerlen med kæresten Markus. Madam Mistry - hendes navn er et lokalt familienavn. Hun er spåkone. Martin – Hannas far. Max Ranstad – rationaliseringskonsulent og gift med Mia. Mia – Görans ekskone. Fysioterapeut og har et helsecenter med 2 andre. Gift nu med Max. Neepa – Yogis yngre søster. Shanker – kok hos mrs. Thakur i Delhi. Trine - leder af den danske rejsegruppe i Varanasi, som svenske Erik hænger ved.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771464078

Anmeldelser: Romanen er yderst velskrevet og meget levende. Specielt indiske Yogi er en helt fantastisk figur, hans ro og visdom lægger en herlig humoristisk linje, og giver den udviklende historie et skønt medspil... Så er du til en anderledes udviklingsroman, iblandet lidt feelgood og en stor portion humor, ja så er dette afgjort en roman, du ikke kan komme udenom. Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★

... en rigtig hyggebog om menneskelig udvikling... Politiken

Bergstrands lune humor og evne til kærligt at udstille både svenske vatnisser og gakkede indiske guruer går igen i dette tredje bind om den kedelige Göran Berg, som leder efter lidt farve. Litteratursiden.dk

Hyggeligt, lunt og sjovt som i de to første bind. Bogblogger.dk

Bergstrands bøger om Göran og Yogi er fornøjelig læsning... Sproget er humoristisk og letlæseligt, og det er svært ikke at sidde og klukke af grin når man læser bogen. Lektørudtalelse

Se Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet AT 2014 Mad og mennesker, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


Sundhed, Mindfulness og yoga[redigér]

Rinpoche, Chökyi Nyima: ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed. Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019) Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag. I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9 Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt. s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt. I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40). II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72). III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år. Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.

Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen: 1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha. Du kan betale via bankoverførsel. Angiv "Kloster i Nepal" som meddelelse. Reg nr.: 6845 Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT).

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


Fogtdal, Peter H.: Det store glidefald. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce. Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager? DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer. Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren: Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på). Indholdsoversigt: Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8. Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332). Efterskrift s. 334.

Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:

Abe s. 11, Ahimsa [ikke-vold] s. 115, Amar, Harjits ældste søn s. 113, Ashram s. 12, Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22, Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44, Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242, Ayush [guide på delfinbåden] s. 285, Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66, Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12, Bhajan [salme] s.22, bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32, Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43, Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24, Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’] s. 22, Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49, Chai wallah [te handler] s. 66, Chandra [Månegud] s. 22, Dalai Lama s. 24, Darshan [ = få et syn] s. 28, Devotee [= dedikeret] s. 22, Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115, Enigma [ = gåde] s. 31, Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65, Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: "Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91 Goa s. 284, Haiku digt [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43, Hanuman [Abeguden] s. 24, Harjit, shik chauffør s. 12, Holy Abode of Peace s. 17, Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161, Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24, Khan, mr. s. 21, Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169. Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171. Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210, Klement [Nicks far] s. 75, Krishna [se under avatar] s. 22, Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154, Kundalini [Livskraft) s. 116, Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25, Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69, Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32, Meditation s. 22, Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. "Nama" betyder at bøje, "as" betyder jeg, og "te" betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,. Nick [= Nikplay Locke-Anderson s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79, Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24, OM [Altets begyndelse] s. 25, Paul Newman hypnotisør s. 77, Prema [kærlighed] s. 115, Profeten = Muhammed s. 63, Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22, Rajneesh i Oregon s. 274, Rawan, mr s. 302. Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22, Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39, Sadhu [en asket] s. 164 Samadhi øen s. 297, Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306, Seva dal [vagter] s. 49, Shanti [Indre fred] s. 115, Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265, Sharda, Harjits kone s. 108, Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274 Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166, Shiva s. 13, Singh, mr. i smykkeforretning s. 91, Stine [Nicks mor] s.75 Sumit, mr. fra Delhi s. 36, Varanasi s. 11, Vishnu [sanskrit "Gennemtrængeren", "den der har forskellige former". En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35, Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68. Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.


Karma

Fibiger, Marianne Qvortrup: Karma. Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen. Indholdsoversigt. Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14). Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24). Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33). Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43). Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54). Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).

Register:

A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34. Ahimsa [ikke vold] s. 39. Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38. Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50. Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36. Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11. Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56. Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33. Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56. Chakraer [kroppens energicentre] s. 12. Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53. Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48. Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47. Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10. Dukka [lidelse] s. 16. Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27. Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27. Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26. Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12. Guru s. 7, 9, 10, 31. Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53. Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26. Jainisme s. 19, 20, 24, 47. Jiva [jainernes Selv] s. 19. Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9. Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59. Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53. Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37. Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48. Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34. Meditation s. 15, 22, 31 48. Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18. Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23. Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53. Muslim s. 39, 40. Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23. Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53. Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29. Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53. Rama [Se under avatar] s. 34. Sadhu [en asket] s. 15, 26. Surya [Solgud] s. 26. Tsunami 26. dec. 2004 s. 6. Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.

https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/

Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


Motion

Verdens ældste maratonløber var 21. oktober 2016 indiske Fauja Singh 101 år gammel. Det tog ham over otte timer at fuldføre det seneste maratonløb.


Bhante Gunaratana: Klassisk Mindfulness. Forlaget Don Max 2013. Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte. Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161) Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren: Bhante Henepola Gunaratana, der er født i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5 Forord s. 7-8. Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20). Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34). Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38). Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51). Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71). Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77). Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89. Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99). Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110). Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131). Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138). Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149). Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168). Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181. Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196). Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204. Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229). Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234). Om forfatteren s. 235-237. Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord: Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166. Anicca på pali = forgængelighed s. 166. Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168. Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166. Metta på pali = kærlig velvilje s. 205. Samadhi i buddhismen ("fiksere, fastgøre") = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86 Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.


Lyt til Løven – yogaremser for børn af Emmamaria Vincent, Lotte Salling. Illustreret af Lea Letén. Forlaget Carlsen 2015. Gennemillustreret, for børn fra 3-7 år. 46 s.

Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring bliver stimuleret ved fysisk aktivitet. Barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. På samme tid er bogen en glimrende introduktion til yogaens forunderlige verden for de allermindste. Yoga har gennem tusinder af år været kendt for at skabe styrke, smidighed og mentalt velvære. Alle øvelserne er smukt illustreret af Lea Letén. Nogle af dem kan man se fremvist af børn på www.yogaremser.dk

Indholdsoversigt:

S. 1 Hvorfor yogaremser til børn? Yoga til børn kan. S. 2 Sådan bruger du bogen.Mød børnene, hvor de er. Stemning og rum. Instruktion til hver yogaøvelse. S. 3 Forfatterintrodution. S. 4 Bogens forside. S. 5 Bjerget. Øvelsens fokus: Jordforbindelse og god holdning. S. 6 Vulkanen. Øvelsens fokus: At slippe af med overskydende energi. S.7 Løven. Øvelsens fokus: Fornemmelse for indre styrke, afspænder ansigt, nakke og krop. S. 8 Båden. Øvelsens fokus: Stabilitet og balance. S. 9 Træet. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 10 Telefonen. Øvelsens fokus: Koncentrration og stabilitet.

S. 11 Sandwichen. Øvelsens fokus: Ro, udstrækning og fordøjelse. S. 12 Bordet. Øvelsens fokus: Skulderstabilitet, styrke og udholdenhed. S. 13 Stolen. Øvelsens fokus: Styrker ben, ryg og udholdenhed. S. 14 Frøen. Øvelsens fokus: Stabilitet og mobilitet. S. 15 Sommerfuglen. Øvelsens fokus: Holdning og smidighed. S. 16 Havfruen. Øvelsens fokus: Holdning og indre ro. S. 17 Blomsten. Øvelsens fokus: Balance, fokus og styrke. S. 18 Skildpadden. Øvelsens fokus: Beroligelse og udstrækning af bagsiden af kroppen. S. 19 Kobraslangen. Øvelsens fokus: Ryg og åndedræt.

S. 20 Flyveren. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 21 Græshoppen. Øvelsens fokus: Stabilitet og styrke i ryg og lænd. S. 22 Krokodillen. Øvelsens fokus: Koncentration, balance og koordination. S. 23 Gyngehesten. Øvelsens fokus: Styrker skuldre, ryg, fordøjelse, åndedræt og giver energi. S. 24 Tigeren. Øvelsens fokus: Krydsmotorik, koordination og stabilitet. S. 25 Barnet. Øvelsens fokus: Beroligelse og afspænding af bagsiden af kroppen. S. 26 Koen og katten. Øvelsens fokus: Smidighed og koordination. S. 27 Hunden. Øvelsens fokus: Jordforbindelse, centrering, øger ilt til hjernen. S. 28 Halvmånen. Øvelsens fokus: Sidestræk og åndedræt. S. 29 Drager i vinden. Øvelsens fokus: Balance og koncentration.

S. 30 Søløven. Øvelsens fokus: Fokus, balance, ryg og mave. S. 31 Ørnen. Øvelsens fokus: Balance, krydsmotorik og koordination. S. 32 Krigeren. Øvelsens fokus: Styrke, kraft og selvtillid. S. 33 Trekanten. Øvelsens fokus: Styrke, energi og vedholdenhed. S. 34 Tekanden. Øvelsens fokus: Styrke, eneergi og vedholdenhed. S. 35 Storken. Øvelsens fokus: Åndedræt, balance og krydskoordination. S. 36 Vindmøllen. Øvelsens fokus: Rygsøjle og krydskoordination. S. 37 Elefanten. Øvelsens fokus: Energi, styrke og udstrækning. S. 38 Broen. Øvelsens fokus: Styrke, stabilitet og åndedræt. S. 39 Lyset. Øvelsens fokus: Ro, fokus og koncentration.

S. 40 Fisken. Øvelsens fokus: Dybt åndedræt, skuldre og ryg. S. 41 Billen. Øvelsens fokus: Balance, ro og afspænding af lænd. S. 42 Skovhugger. Øvelsens fokus: Styrke, jordforbindelse, bryst og skuldre. S. 43 Lotusblomsten. Øvelsens fokus: Ro og koncentration. S. 44 Sovende yogi. Øvelsens fokus: Afslapning og ro. S. 46 Gode råd til øvelserne og yoga generelt. S. 46 Her kan du finde mere information.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=5030&item=34081

Se Billedkunst, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag


Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale.

Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

Del 4. Mindfulness i ledelse, s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje.

Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring,

Appendiks, s. 251-263. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning.

Stikordsregister (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202. Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146.

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013. http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, erhverv- og finans, filosofi, psykologi, religion og samfunds-og kulturfag.


Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom. Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina: Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester). Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76. De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …) Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110. Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …) Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.) Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156. De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.) ’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.) Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186. Ensomhedskulturer s. 158-166. Modkulturer s. 168-176. At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212 Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.) Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.) Referencer s. 213-218. Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

Film: Kunsten at være alene Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene. Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Toiletter[redigér]

Toiletter. I erkendelse af at den manglende hygiejne var en belastning for folkesundheden generelt, iværksatte premierminister Narendra Modi en kampagne for at give samtlige husstande i landet toiletfaciliteter i løbet af fem år. Kampagnen løber fra oktober 2014 til oktober 2019, og målet er at opføre 111. mio. toiletter. Der er budgetteret 92 mia. kr. til projektet. Pr. den 5. februar 2019 er der opført 91,6 mio. toiletter. Når et område er blevet dækket, erklæres det for ODF (Open Defecation Free). Ifølge ministeren for vand og sanitet er 27 delstater, 601 distrikter, 246.116 kommuner og 550.151 landsbyer blevet stemplet ODF. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at projektet vil forhindre 300.000 dødsfald på grund af diarré i perioden 2014.2019. Især i delstaterne Uttar Pradesh og Bihar er millioner af toiletter blevet opført udendørs som små skure af religiøse og kulturelle årsager, fordi bederum og køkkener ikke kan være under samme tag som et toilet. Undervejs har regeringen hyret nogle af nationens kendte filmstjerner til at give budskabet gennemslagskraft. I Bollywood filmen ”Toilet: En kærlighedshistorie” med superstjernen Akshay Kumar. (Jan Lunds artikel i JP International s. 12, 10. februar 2019).


World Toilet Day afholdes hvert af FN den 19. november. De dårlige toiletforhold repræsenterer en klar sundhedsrisiko, som kolera, dysenteri og hepatitis. I Indien er disse sygdomme skyld i 100.000 dødsfald blandt børn under 11 måneder.Læs hele artiklen Kinas næste revolution: Rene toiletter til folket af Thomas Høy Davidsen i Jyll. Posten Global s. 12 30.nov. 2017.


Videnssystemer - traditionel viden[redigér]

Lær at se og læse auraen af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.

Vi er alle omgivet af et afslørende energifelt kaldet auraen. Alt, hvad der har en atomstruktur, vil have en aura, et energifelt, som omgiver det. Nu kan du lære at se auraen både omkring dig selv og andre, og du kan lære at bedømme et menneskes fysiske, følelsesmæssige og psykiske tilstand ud fra auraens størrelse og farver.

Indholdsoversigt: Kp. 1 Hvad er auraen? s 9-32 (s.13 Figur Menneskets aura, s. 14 Figur med glorie, s. 15 Auraudstrålinger, s. 17 Figur De finere legemer som del af auraen, s. 18 Figur Energiudstrålinger fra den fysiske krop, s. 20-30 Auraens kendetegn punktvis, s. 23 Figur Energiudveksling gennem gensidigt påvirkede auraer, s. 29 Figur Påvirkning af svage og stærke auraer, s. 30-32 Øvelse At skubbe og trække i auraen).

Kp. 2 At føle auraen s. 33-46 (s. 36-40 Øvelse no. 1 At føle og opleve dine finere energier, s. 37 Figur Chakrasystemet, s. 39 At føle og opleve fine energier, 40-45 Øvelse no. 2 At sende og føle energimønstre, s. 42 Figur At sende og føle fine energimønstre, s. 45-46 Øvelse no. 3 At opdage indtrængen i auraen).

Kp. 3 Lær at se auraen s. 47-70 (s. 49 Figur Øjets dele, s. 51 Øjenkort øvelser, s. 53 Figur Spiralkort, s. 55 Figur Farve-renhedskort, s. 57 Figur Efterbillede på et blankt kort, s. 59 Figur Kontrasterende lysskiftkort, s. 61 Figur Kontrastfokuseringsøvelsen, s. 63 Figur Øjenbevægelseskort, s. 64 De bedste betingelser for at se auraen, s. 67 Figur Hånd, s. 69 Figur At se andres aura).

Kp. 4 Måling af aurafeltet s. 71-94 (s. 73 Figur Almindelige ønskekviste, s. 75-77 Figur Hvordan laver man en ønskekvist?, s.79 Figur Ønskekvist lavet af kobberrør, s. 81 Figur At måle en andens aura, s. 83 Pendulets kraft, s. 87 Figur Alminelige pendultyper, s. 90 Figur Programmering af pendulets svingninger, s. 94 Figur At måle auraen med et pendul).

Kp. 5 Hvad betyder auraens farver? s. 95-119 (s. 99 Farvernes betydning, s. 100 Figur Forekomsten af farver i auraen, s. 101 Regnbuens farver, s. 104 Andre farver i auren, s. 108 Om at bestemme auraens primære farver, s. 110 Figur Anvendelse af ønskekvist og pendul til at bestemme auraens farver, s. 111 Eksempel på farvehjul til auralæsning med ønskekvist, s. 112 Eksempel på farvekort til auralæsning med pendul, s. 113 At se og fortolke helbredet i auraen, s. 115 Figur Strålende energilinjer, s. 116 Figur Helbredsproblemer i auraen).

Kp. 6 At styrke og beskytte auraen s. 121-155 (s. 123 Figur En svækket og uafbalanceret auras udseende, s. 126 Figur Effekten af krystaller på aurafeltet, s. 127 Teknik no. 1 At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 128 Figur At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 130 Teknik no. 2 Energiåndedrætsteknik, s. 133 Teknik no. 3 Den rensende hvirvelstrøm, s. 134 Figur At skabe den rensende hvirvel, s. 135 Teknik no. 4 Midtersøjleøvelsen, s. 136 Figur Midtersøjleøvelsen, s. 140 Figur Variationer af midtersøjleøvelsen, s. 143 Eksempler på mantraer, s. 144 Figur Anvendelse af sanskrit-lyden OM til at styrke auraen, s. 148 Den gyldne bryllupsdragt, s. 150 Figur De 12 chakraer hos den moderne discipel og indviede.

s. 157-158 Bogliste. s. 159 læs at gøre det!

PS. OM Mani Padme Hum = Oh (OM), du Juvel (mani) i Loturblomsten (padme). http://www.detukendtes.dk/lær_at_se_og_læse_auraen_-p-11238.html

(S) billedkunst, fysik, psykologi, religion og samfundsfag.


Non-Literate Traditional Knowledge Systems with Special Reference to Himalayan Folklore, artikel af D.P. Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agarw_tk_sys.shtml


The Amazon rainforest medicinal herbs and Western attempts at exploitation of the indigenous traditional knowledge, artikel af D.P. Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agraw_Amazon.shtml


Digital Library of Traditional Knowledge, artikel af D.P. Agrawal, læs den her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_agarw_digital.shtml læs også her: http://itt.nissat.tripod.com/itt0103/tkdl.htm


Xplore Natur og Teknik, samt Geografi[redigér]

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, kemi og teknologi

Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, geografi og teknologi

Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere. Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering. Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Indien på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi

Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s. Bogen er struktureret omkring geografiske emner, der motiverer eleverne og gør geografi spændende. Bogen præsenterer kernestof af høj faglighed for at forberede eleverne til afgangsprøverne. Teksterne er skrevet, så de er letforståelige. Emneoversigt 3. Et æble om dagen - om fødevarer, landbrug og levevilkår 4-29. Sundhed for alle - Befolkning og sundhed 30-51. Den skæve verden - om fattigdom, ulighed og udvikling 52-71. Hvad er meningen? – kommunikation 72-85. Plader og puslespil - Jordskælv og vulkanudbrud 86-107. Ingenting forsvinder - om råstoffer, forbrug, affald og genbrug 108-127. Stikord 128. tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 8 er der tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi, nemlig "Æblet", "Kommunikation" og "Cyklus". Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb. Find selv indiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/21444 (S) geografi, almen studieforberedelse, fysik og kemi

Xplore Geografi 9 Elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2013. Bog og ebog. Gennemillustreret, med tegninger, kort og elevopgaver. Især 9. -10. klasse. 128 sider. Bogen forbereder eleverne grundigt til afgangsprøven gennem et højt fagligt niveau. Systemet er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og har fokus på faglig læsning, evaluering, aktiviteter og integration af digitale læremidler. Emner Globalisering s. 4-23 Den globale verden – om globalisering, kulturmøde og international handel. Energi s. 24-43 Energi skal der til – om energiomdannelse, energikilder og energibehov. Økonomi og erhverv s. 44-55 Din fremtid i Danmark – om økonomi, erhverv og planlægning. Jordens udvikling s. 56-75 Jordens udvikling – om Jordens og livets udvikling. Klimaændringer s. 76-101 Jorden holder vejret – om årsager til og konsekvenser af klimaændringer. Bæredygtighed s. 102-127 Bæredygtighed – om forurening, produktion, forbrug og genbrug. S. 128 Stikord. Fællesemner og tværfagligt samarbejde I Xplore Geografi 9 er de tre emner fælles for fagene geografi, biologi og fysik/kemi: Energi, Jordens udvikling og Bæredygtighed. Fællesemnerne giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb som beskrevet i Fælles Mål 2009. Find selv andre indiske eksempler. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/59415 (s) biologi, fysik, kemi og naturgeografi


Økologi[redigér]

Dev Vans: A Cultural Device to Conserve Ecology in Uttaranchal by Girija Pande, læs her: http://www.indianscience.org/essays/devvans.shtml


'Down the Earth' an interview with P.S. Ramakrishnan by Lian Chawli (2000), læs det her: http://www.indianscience.org/essays/t_es_chawl_earth.shtml


Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s. Bogen indeholder artikler af litteraturforskere. Redaktørernes introduktion s. 7-12 Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker: http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/


Blandede emner[redigér]

Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: Hvad svarer du, når livet kalder? Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum. Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s.

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn. Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark. Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen. Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14). Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17, A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20, B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23, C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24, D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29 E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, F. Afsked. s. 32). Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fafttigdom, s. 39, B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43, C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45, D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51). Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53, A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55, B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57, C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58, D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62, E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62, F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67). Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69, A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73, B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77, C. Afsked med drømmen. s. 78), Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82, A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85, B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88, C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90, D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94, F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96, G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100). Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104, A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105, B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational & Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113, C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114, D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118). Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120, A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122, B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125, C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130, D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133, E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139, F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143). Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149, A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151, B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154, C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155, D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158, E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161, F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163). Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168, A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175, C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179, D. Konkurrenter. s. 180, E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190, H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193, I. En moden beslutning. s. 195, J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198, K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202). Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209). Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom. https://littlebighelp.com/about-us/



Holst, Tore E. H.: Turen går til Indien. Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27. (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41, Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43). Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69). Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83). Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102). Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149). Kp. 8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168). Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175). Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200). Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220). Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


IndiensPortalens DVD indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner af interesse for biologi. Spørg først om din skole allerede har den: 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på bambusplanten og risdyrkning. Filmen belyser i øvrigt forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv, drikkevandsproblemer, luftforurening til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. (Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver Birthe Mølhave, webmaster.


Relevante bøger med emner du kan sammenligne med indiske forhold:

To år, otte måneder og otte og tyve nætter af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2016. 312 s.

Kapitlerne har ikke nummer, kun overskrift.

Jinni el. Djinni (pl.: jinn, anvendes på dansk både i ental og flertalsform) (arabisk: jinni, جن") er den danske betegnelse for et arabisk sagnvæsen, som optræder både i den præislamiske religion og i islam. Navnet hentyder til noget som er skjult, usynligt, fjernt eller udskilt. https://da.wikipedia.org/wiki/Jinn

s. 7 el Sueno de la razón .. maleri af Francisco de Goya. s. 9 Man ”tror”ikke på eventyr. Kp. 1 Ibn Rushds børn s. 11-26. Skønt der er skrevet meget om djinnerne, vides kun lidt om disse væsener, der er skabt af ild uden røg. Kp. 2 Hr. Geronimo s. 27-63. 800 og flere år senere… Kp. 3 Filofoffernes inkohærens s. 65-74. 101 dage efter det store uvejr begyndte Ibn Rushd … Kp. 4 Mærkværdigheden s. 75-133. Natraj Hero kommer naaching hen ad gaden ligesom danseguden Shiva … Kp. 5 Zumurrud den Store og hans tre drabanter s. 135-158. Storifritten Zumurrud Shah, på hvis hoved der sad en gylden krone … Kp. 6 Dunia forelsker sig, igen s. 159-198. første gang Dunia så Geronimo Manezes, svævede han liggende … Kp. 7 Inde i den kinesiske æske s. 199-224. Befandt sig, ligesom rektangulære lag af hud, mange andre æsker, der forsvandt ned i midten af det indelukkede rum … Kp. 8 I hvilket tidevandet begynder at vende s. 225-274. Et par ord om os selv. Kp. 9 Fedronningen s. 275-302. I livets vugge, mellem Tigris og Eufrat, hvor landet Nod, det vil sige Vandringens Land, engang lå øst for Paradis, var det ayyaren Omar … Kp. 10 Epilog s. 303-311. Vi spekulerer somme tider uroligt over begrebet heltemod, især efter så lang tids forløb. Hvis hovedpersonerne i denne beretning var blevet spurgt, hvem ville de da have valgt? Om forfatteren. Salman Rushdie har skrevet 11 romaner før denne … s. 311-312.

Personliste (sidetal viser normalt første gang personen omtales): s. 14 Dunia betyder verden, pige på ca. 16 år s. 16. Djinn uden øreflipper, fødet mange børn med Ibn Rushd, Lynprinsessen i 1100-tallet, s. 87. s. 15 Ibn Rushd (= Averroës s. 44) filosof og dommer i Sevilla, blev vanæret i 1195, Aristoteles kommentator flytter til landsbyen Lucena s. 15, tilbage til hoffet i Cordoba som hoflæge s. 22. s. 15 Abu Yusuf Yaqub, almohade-kalif i Cordoba, Al-Mansur den sejrrige s. 22. s. 18 Ghazali, perser fra Tus ca. 1000-tallet skrev bogen Filosoffernes Inkohærens. Møder djinni Zumurrud Shah s. 137. s. 18 Ibn Sina. s. 18 Al-Farabi. s. 21 Shahrazad/Sheherazade, 1001 nats fortæller, hendes søster hed Dunyazad. s. 22 Alfonso VIII, den kristne konge af Castilien, taber ved Alarcos ved floden Guadiana til Abu Yusuf Yaqub. s. 30 Hr. Geronimo, ca. 60 år, gartner på Manhattan, New York. Født Raphael Hieronymus Manezes i Bandra, Bombay, som uægte søn af Jeremiah D’Niza/ Pater Jerry, katolsk præst og stenografen Magda Manezes s. 37, beslutter at blive gartner med lokaler på Grenwich Avenue s. 46. s. 36 Frk. Alexandra Bliss Farina, Geronimos arbejdsgiver. s. 39 Onkel Charles Duniza, arkitekt og homoseksuel. s. 41 Bento V. Elfenbein, celeber ejendomsinvestor på Long Island ved New York. s. 47 Ella Elfenbein Manezes, datter af Bento, blev gift med hr. Geronimo, der er 14 år ældre end hende. s. 51 Hr. Sanford Bliss, foderkonge, bor i den 1001 acres store ejendom La Incoerenza (= værdier skiftes). s. 52 Alexandra Bliss Farina, bliver som 19-årig milliardær-arving efter forældrene. Harvard studine med mange sprog, men studerede pessimisme, Filosofidamen. s. 77 Natraj Hero. s. 78 Jimmy Jinendra Kapoor, ung tegner og forfatter in spe, s. 85 reddet af en fe fra Peristan (=Feernes Rige). s. 90 Rosa Fast, borgmester i New York, af jødisk-ukrainsk familie, hun adopterer den lille pige Storm Doe. s. 95 Hugo Casterbridge, britisk komponist i London af jødisk-iberisk indvandrefamilie. s. 100 Seth Oldville, 50 år gammel investeringsfondsmagnat, ateistisk jøde. s. 100 Teresa Saca Cuartos, en arrig kælling, men rig arving. s. 101 Daniel ’Mac’ Aroni, finanstitanen. s. 101 Cindy Sachs, gift med Seth Oldville, mange børn. s. 107 Giacomo Donizetti, restauratør og levemand, født i Venedig af en sort jødekvinde og italiensk katolsk far. s. 121 Søster C.C. Allbee, Bagdad-bygningens ejendomsinspektør, hvor Geronimo bor til leje. s. 123 Blue Yasmeen, kunstnerinde på øverste etage af Bagdadejndommen i Manhattan. s. 132 Zumurrud Shah den Store, kæmpestor djinni, i Peristan (=Feernes Rige) s. 140. s. 141 Zabardast (= Ærefrygtindgydende) troldmand. s. 141 Strålende Rubin, makker med Zumurrud. s. 141 Ra’im Bloddrikker, makker med Zumurrud. s. 179 Oliver Oldcastle, godsforvalteren på La Incoerenza. s. 185 Yusuf Ifrit, prædikant. s. 196 Omar ayyaren (= spion). s. 203 Hr. Airagaira Sahib, redaktør på et bogforlag. s. 209 Stille John, grovsmed.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/to-r-otte-mneder-og-otteogtyve-ntter-40169/andet-9788702183801

Læs fx den 6 stjernede anmeldelse af Lars Ole Sauerberg i JyllandsPosten, Kultur s. 15 fredag 24. juni 2016.

(S) Biologi, dansk, filosofi, fysik, kemi, psykologi og religion.



Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

Indholdsoversigt:

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm. Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt. Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed. Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske. Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København. Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger. Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København. Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice. Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge. Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen. Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé. Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt. Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel. Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far. s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


Iqbal Farooq i Indien af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015. Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.

Iqbals far hedder Nazem og hans mor Nasrin. Iqbal skal til Indien med familien, hvor de skal besøge tante Fatwa, der bor i nærhden af det berømte Taj Mahal mausoleum og genoplive den aften far og mor blev forlovede. Men allerede inden familien tager afsted går tingene galt. Far, Iqbal, hans yngre bror Tariq, onkel Rafiq tager afsted og Mohammed fra klassen og hr. Wibrandt fra opgangen er med på et par afbud. Hr. Wibrandt hader alt, hvad der ikke er dansk, og køer i gaderne, stærk karry og alt for mange mennesker gør ikke dette had mindre. Han brokker sig konstant, gentager, at han kun er taget med, fordi dronning Margrethe er på gæstevisit i landet. Hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre, men en ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere sætter hendes liv i fare.

Alle bliver trætte af hr. Wibrandts brokkerier. Så da han forsvinder til en stor ceremoni, er der umiddelbart lettelse i gruppen. Men det går ikke bare sådan at lade hr. Wibrandt forsvinde. Og han dukker op i favnen på en indisk mafia-bande og får lige råbt, at han har hørt noget, der ikke er så godt for vores kære dronning. Hvad er det, han har hørt? Det må de finde ud af, så de kan redde dronningen. Og så kommer de nok ikke udenom at redde hr. Wibrandt. Indholdsoversigt: s. 5-9 Der findes faktisk én ting, der er værre end det mest nederen zombie-mareridt, som kommer tilbage hver nat: skiltet med navnet på skolens hjernevrider, Jeanette Ølholm. (Hun er skolens psykolog. Skoleinspektør er Klaus Myggenet. Iqbals klasselærer er Jeppe Mønsted). Kp. 1 s. 11-28 Gandu-Gandu-dans. Kp. 2 s. 29-43 Døgnskolen. Kp. 3 s. 44-58 Vitaminer i luften. Kp. 4 s. 59-81 Tante T-Rex. Kp. 5 s. 82-97 Dronningens åbning. Kp. 6 s. 98-117 Deep shit og æselvand. Kp. 7 s. 118-133 Tjotalt bar diller. Kp. 8 s. 134-147 Indian Boogie Boys. Kp. 9 s. 148-159 Onkel Zombie. Kp. 10 s. 160-171 Ved profetens armhuler. Kp. 11 s. 172-181 Guderne bevare Indien. Kp. 12 s. 182-193 Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid. Kp. 13 s. 194-206 Når enden er god … Afslutning s. 207 Jeanette Ølholm hev den sidste serviet ud af den æske, der stod på bordet.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=5000&item=34190

Se Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), religion og samfundsfag.


Roberts,Gregory David: Bjergets skygge. Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s. I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende! Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast. Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama.

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer: s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92. Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner. Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing. Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed. Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand. Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi. Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar. Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen. Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134. Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri. Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde. Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde. Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen. Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189. Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?” Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag. Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå. Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276. Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse. Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s. Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris. Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed. Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige. kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa. Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger. Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355. Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve. Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart. Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier. Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op. Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel. kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig. Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447. Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne. Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!” Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der. Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet. Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite. Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film. Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade. Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset. Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484. Kp. 42 s. 450-459 ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål. Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet. Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen. Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524. Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier. Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel. Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet. Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen. Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576. Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger. Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante. Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach. Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle. Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen. Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624. Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig. Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen. Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder. Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel. Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666. Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind. Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City. Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen. Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op. Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham. Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707. Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud. Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson. Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn. Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet.

Del 13 s. 709-745. Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode. Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat. Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet. Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum. Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer. Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803. Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen. Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig. Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker. Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter. Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os. Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ. Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856 Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav. Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger. Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret. Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til etmøde på sit firmakontor. Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ. Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang. Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):

Lin Shantaram s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay. Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven. Achmed s. 589, Tauregs fætter. Ahmed s. 545, med Abdullah. Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon. Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen. Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger. Anahita s. 154, Farzads mor. Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter. Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant. Anushka s. 36, performancekunstner. Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad. Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s. Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller. Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel. Billy Bhasu s. 11, er bud. Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist. Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter. Concannon se under Fergus Concannon. Cycle Killers s. 55. Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen. Deepak s. 196 kom med et ur. Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon. Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George. Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel. Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset. Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita. Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag. Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva. Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay. Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven. Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad. Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96. Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis. Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden. Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter. Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen. Hussein s. 55, Abdullahs ven. Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter. Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai. I Sanjay Gandhi National Park. Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers. Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge. Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning. Jamal s. 10, One Man Show. Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør. Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område. Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk. Keki s. 154, onkel til Farzad. Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus. Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation. Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen. Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger. Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere. Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen. Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt. Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras. Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand. Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt. Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin. Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone. Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen. Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning. Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla. Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død. Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe. Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler. Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene. Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum. Salman s. 407, Sanjays ven. Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død. Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen. Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68. Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet. Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss. Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel. Sita s. 121, Johnny Cigars kone. Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel. Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne. Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler. Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller. Sunita bliver Divyas navn i slummen. Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s. Taj s. 34, skulpturkunstner. Tall Tony s.545, med Abdullah. Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet. Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen. Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog. Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning. Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven. Trickey s. 199, ung gadeslagsbror. Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale. Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør. Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer. Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Wilson s. 23, den blåklædte advokat. Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas. Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s. Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer. Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’,

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


Jagten på den talende hund. En krimi roman af Morten Dürr og Bo Skjoldborg. En sjov historie for 9 - år og op, oplæsning fra 6 år. Forlaget Plot 2015. Bog og ebog. 234 s.

Kurt og Mikkel går i 6. klasse og kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem. Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade. Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund, som tilhører en rig indisk gangster. En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem. Da får de både lejemordere og den smukke dyreven Ellen på nakken. Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut

Bogen har en fin indholdsoversigt s. 5-6, så her følger stikord med navne første gang de nævnes i bogen.

s. 7 Kurt og Mikkel 11 år gamle, s. 13 Cuniculus = kanin, s. 14 Jafar er indisk klassekammerat med Kurt og Mikkel, hans far Chandi er gangster fra New Delhi, s. 15 Bhu og Bhirma er indiske lejemordere (s. 137 = Buddha og Bang), s. 16 Fisher den talende hanhund, s. 20 Loki er Mikkels kunstmalerfar, s. 23 Ellen er Mikkels kusine, s. 26 Chopin – komponist og klavervirtuos, s. 29-30 Kurts økologiske far og mor, s. 33 Rolls-Royce bil, s. 35 Gry-an-go-lahn = Grønagerskolen, s. 41 Louise er klassens lærerinde i dansk, s. 46 Sølvfasaner, s. 52 Johnny, s. 65 Stony er drengen Per fra 10 x, s. 70 Terry fra Tintin, s. 73 Kurts far John, s. 82 Askepot, s. 105 Hubert Lycowitz er operasanger, s. 106 Fifi er hans talende chihuahua hun-hund, s. 113 Erling er musiklærer, s. 116 Politimand Per Hansen, s. 122 Linda Skov er vikar i husgerning, s. 123 Thorbjørn er matematiklærer, s. 124 Camille og Frida er elever i 4 x, s. 173 Den umådeligt rige araber, s. 226 Calcuttas slum, s. 230 Bombay.

http://www.forlagetplot.dk/

Læs den flotte anmeldelse I Weekendavisen 1. april 2015 Dyre-krimi-bandit-eksplosion.

(S) Se almen studieforberedelse emne AT 2011 At være på, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


Den anden bred af Camilla Stockmarr. Roman. Samleren 2014. 165 s.

Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Som følge af en terminal diagnose for kræft ved han, at hans dage er talte. Mødet med Varanasis virvar af religiøsitet og spiritualitet, med pilgrimme, der bader i samme flod, som ligbålene blusser ved, af liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Hans skepsis over for det alternative blev grundlagt i barndommen, som søn af spirituelt søgende forældre, men den sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, han tør heller ikke lade være.

Indholdsoversigt:

S. 5-7 Som barn fik jeg engang en knude. S. 8-15 Her forleden sagde Steven. S. 16-24 Der var ingen logisk grund til at tage til Indien. S. 25-33 Hotellet lå ikke i nærheden af floden. S. 34-39 Dagen efter tjekkede jeg ud af hotellet. S. 40-48 Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. S. 49-52 Dagen efter flyttede jeg ind. S. 54-58 Det var ikke sådan, at vi blev venner med det samme. S. 59-65 Min far bebrejdede mig ofte. S. 66-73 Han må have bemærket. S. 74-80 Dengang jeg var dreng. S. 81-87 Da lægerne konstaterede. S. 88-91 Kan du huske, dengang vi var i Mexico. S. 92-97 Som dreng drømte jeg engang, at jeg var en ulv. S. 98-103 For nogle dage siden, da jeg sammen med Steven gik. S.104-109 Den aften da jeg kom hjem. S. 110-113 Om aftenen leger børnene i store flokke. S. 114-117 For nogle år siden tog et par af mine venner til Indien. S. 118-123 I takt med at Kumb Melaen i Allahabad slutter. S. 124-129 Standing babas telt er simpelt. S. 130-135 Flere af nagababaerne demonstrerer. S. 136-146 Jeg kommer aldrig til at opleve Shivaratri. S. 147-152 Da jeg kommer hjem. S. 153-160 Om eftermiddagen går vi, efter Nefers ønske. S. 161-165 Engang hvor jeg stablede brænde sammen med min far.

Forfatteren:

Camilla Stockmarr, født 1966, ingen formel uddannelse men masser af udlandsophold og rejser, lever i København med sin mand og tre børn. Hun debuterede med novellesamlingen I det skjulte og har siden udsendt romanerne Noras tredje alder (2004) og Udflytterne (2012). Camilla Stockmarr fik i 2012 Kunstfondens tre-årige arbejdsstipendie.

http://camillastockmarr.dk

Læs også anmeldelser fx disse

Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed. - Kristeligt Dagblad

Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord - Fyens Stiftstidende

Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt. - Weekendavisen

http://www.rosinante.dk/Books/9788763833905.aspx

(S)Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Liv & magt - bioetik og videnskabsteori af Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen. Systime 1. udgave 2012 (Bog, ebog, ibog). Illustreret, opgaver og arbejdsspørgsmål. 135 s.

Liv & Magt er en tværfaglig lærebog, der fra en bioetisk synsvinkel sætter videnskabens resultater til debat. Bogen berører en række fundamentale spørgsmål om mennesket og naturen, vores syn på magt og teknologi og vores frygt og håb for fremtiden.

Indholdsoversigt:

Forord s. 6. Introduktion s. 7-12 (1. Det nye menneske – om menneskelig forbedring 8, videnskabsteoretiske overvejelser 9, Bioetiske overvejelser 10-11, Videre læsning 12).

Bioetik og videnskabsteori s. 13-68 (2. Hvor går grænsen? – bioetiske problemstillinger 14, Etik på tværs 15, Hvad beskæftiger bioetikken sig med? 15, Bioetikkens historiske rødder 16, Helsinki-deklarationen 17, Bioetikken i dag 18, Kan og Bør 18, Livssyn 20, Den etiske diskussion 21, Når man ændrer sine principper 21, Det etiske fællesskab 22-27, Natursynets betydning for etikken 28, Fire etiske positioner 28-41, Videre læsning 42.

3. Videnskabens rolle – videnskabsteoretiske problemstillinger 43-68, Hvad er videnskab? 43-44, Naturvidenskab 45-49, Hvad er god videnskab? 50-53, Videnskaben kan tage fejl 54-56, Risiko 57-59, Objektivitet 60-63, Tværfaglighed 64-66, Den offentlige debat 67, Videre læsning 67).

6 Cases s. 69-130 (4. Når livet vælges fra – om fosterdiagnostik 70-81, Hvad er fosterdiagnostik? 72-73, Fosterets moralske status 74, Er fosterdiagnostik et neutralt tilbud? 75-76, Hvad er det gode liv? 77, Hvad er det normale? Hvad er sygdom? 77-78, Risikovurdering 79, Arbejdsspørgsmål 80, Videre læsning 80.

5. Menneske og teknologi – om cyborgs 82-90, Naturvidenskabens tilgang til mennesket 85, Humanistens tilgang til mennesket 85, BMI-implantater 86-89, Arbejdsspørgsmål 90, Videre læsning 90. 6. Det mindste og det største – om nanoteknologi 91-99, Hvad er nanoteknologi? 91-92, Ansvarsetisk vurdering 93-94, Hvem tager vi stilling til? 93-94, Pligt- og nytteetiske perspektiver 95, Risikovurderingen 96, Håndtering af usikkerhed 97-98, Arbejdsspørgsmål 99, Videre læsning 99.

7. De nye dyr – om genmodificerede dyr 100-109, Jagten på det perfekte dyr 100, Landbrugsdyr 101, Forsøgsdyr 102, Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål 103, Risici 104-106, Dyrets integritet 107-108, Arbejdsspørgsmål 109, Videre læsning 109.

8. Liv og død – om stamceller 110-119, Hvad er stamceller? 11, Nytte- og pligtetiske overvejelser 113, Fosterets moraslke status 114-116, Når videnskab bliver sport 117, Videnskabligt hype 117, Risikovurderingen 118, Arbejdsspørgsmål 118, Videre læsning 118-119.

9. De nye planter – om genmodifcerede planter 120-130, Genmodificerede planter 120-121, Den tekniske forklaring 122, Hvad kan de nye planter? 123, Europa og GM-planter 123, Risiko 124-125, Genspredning 126, Nytte 126, Forskellige forventninger 127, naturlighed 128, Arbejdsspørgsmål 129, Videre læsning 130). Stikordsregister 131-133. Copyrightlilste 134.

Liv & Magt er skrevet af Ulrik Becker Nissen og Mickey Gjerris. Begge er lektorer i bioetik ved henholdsvis Aarhus og Københavns Universitetet og har mange års erfaring med undervisning, formidling og forskning i bioetiske problemstillinger. http://www.systime.dk/liv-og-magt.html

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, religion og samfunds-og kulturfag



Flakkende fugle af Rabindranath Tagore, digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s.

Rabindranath Tagores Flakkende fugle er sit eget univers, som man langsomt må forsøge at synke ned i. Her griber filosofien tiden let om livet og indbyder til en langsom og nærværende dans. Tagore indånder altet i sin poesi. Han arbejder med naturen og skønheden i en særlig form for evighed. Hans eftertanke og sælsomme billeder er præget af en dyb kærlighed til livets skabelse og rytme. Fx. Digt no. 36: VANDFALDET synger: Jeg finder min sang, når jeg finder min frihed.

Rabindranath Tagore blev født i 1861 og døde som 80-årig i 1941 og var både fatter, komponist, filosof, maler og musiker. Han vandt i 1913 Nobelprisen i litteratur som den første asiat. Han kom oprindelig fra Kolkata (tidligere Calcutta), som er hovedstaden i Vestengalen og begyndte allerede som otte-årig at skrive digte. Han udgav sine første større samling af digte i 1877 og begyndte som 16-årig at skrive sine første noveller og dramaer. Senere i livet støttede han den indiske kamp for uafhængighed og blev venner med Mahatma Gandhi. Flakkende fugle udkom første gang i 1916. http://www.loeves.dk/forlag/udgivelser.php

På netudgaven er der også en kort dokumentar med Tagore. http://netudgaven.dk/2013/10/flakkende-fugle/

(S) Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og samfundsfag (fx no. 60)


Den hemmelige datter af Shilpi Somaya Gowda. Roman. Forlaget Cicero 2011. 352 s.

Gribende og tankevækkende debutroman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer - og om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af ens køn. Den hemmelige datter starter i 1984 i en lille indisk landsby, hvor kvinden Kavita føder sit andet barn. Også denne gang er det en datter, og også denne gang må hun give sit barn bort, da hun og hendes mand kun har råd til at opfostre et barn: en søn. Pigen Asha havner hos et barnløst ægtepar i Californien, der giver hende den trygge barndom, hun ikke ville have fået i Indien. Efterhånden som Asha bliver ældre, kommer der dog et ønske om at finde sine rødder, og hun rejser derfor til Indien i håb om at finde sine biologiske forældre, men ender med at finde noget ganske andet end det, hun havde håbet på.Ordforklaringer s. 348-352. http://www.rosinante-co.dk/cicero.aspx Læs om bogen på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hemmelige-datter-af-shilpi-somaya-gowda Læs den fine anmeldelse Sporløs i Indien i Kristeligt Dagblad 28. feb. 2011 her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/410147:Kultur--Sporloes-i-Indien (S) biologi, dansk, samfundsfag, se kapiteloverskrifter og sidetal på dansk undervisningsforslag under emnet Adoption.


Indra Sinha: Dyrets folk. Roman. Forlaget Klim 2011. 396 s. Med en succesfuld baggrund i reklamebranchen er Indra Sinha (blev født i Indien i 1950 og tilbragte sin barndom og ungdom i Bombay og de bjergrige Western Ghats) slået igennem som skønlitterær forfatter i England og USA, særligt med romanen Dyrets folk (2011), der som den eneste af Indras romaner er oversat til dansk. 'Dyrets folk' vandt Commonwealth Writer's Prize og blev shortlistet til Man Booker Prize. Romanen tager udgangspunkt i verdens største industrielle katastrofe, giftudslippet i den indiske by Bhopal, hvor flere hundrede tusinde mennesker blev udsat for giftige kemikalier og gasser. Romanen følger en forældreløs 19-årig dreng, der er født få dage før industriulykken. Drengens rygrad er så ødelagt, at han må kravle på alle fire og derfor får tilnavnet 'Dyret'. Bogen er delt i bånd, svarende til kapitler: 1. side 9-10, 2. 11-27, 3. 28-49, 4. 50-65, 5. 66-71, 6. 72-87, 7. 88-96, 8. 97-118, 9. 119-136, 10. 137-145, 11. 146-164, 12. 165-190, 13. 191-207, 14. 208-224, 15. 225-246, 16. 247-260, 17. 261-277, 18. 278-286, 19. 287-302, 20. 303-321, 21. 322-336, 22. 337-346, 23. 347-361. Liste over hindiord s. 363-369. http://klim.dk/bog/Dyrets_folk.htm

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se under emnet Bhopal gas tragedien. From Indra Sinha's website: Animal's People is dedicated to our friend Sunil Kumar, who died in July 2006, aged 34. It had been dedicated to him from the moment I began sriting it five years ago. He didn't live to see it published. Some of the stories Sunil told me about his life found their way into the novel, however the character of Animal is entirely fictional, as are his antics. Following reports in the BBC and elsewhere that the book chronicles Sunil's life, I want to make it clear that it doesn't - although Animal's ability to live on 4 rupees a day (£0.05, €0.07, $0.10) and his sense of humour were certainly inherited from Sunil. http://kitabkhana.blogspot.com/2007/08/ever-been-to-khaufpur.html

The Bhopal gas tragedy On midnight 2-3 December, 1984 over 40 tonnes of highly poisonous methyl isocyanate (MIC) gas leaked out of the American pesticide factory that took place in 1984 resulted in more than 22000 deaths till now (2007) and various genetic diseases among newly born till day. Læs om Bhopal ulykken 3. dec. 1984 her: http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/december/3/newsid_2698000/2698709.stm Og her 3. dec. 2005 http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/december/3/newsid_2698000/2698709.stm 7. juni 2010 Times of India artikel: Bhopal Gas Tragedy - 8 found guilty, get bailed: http://articles.timesofindia.indiatimes.com/2010-06-07/india/28298851_1_bhopal-gas-tragedy-toxic-gas-leak-indian-court


Bogen Den rige mus og den fattige elefant er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006 www.hovedland.dk Om 45 års dansk ulandsbistand til Indien, fra 1959-2205, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.

Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77. Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232. Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385. Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende.Læs fx. den fine anmeldelse fra JyllandsPosten 26. sept. 2006, der bl.a. fremhæver kapitlernes blanding af faglige, personlige og historiske bidrag.


MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s.

Fra 1870'erne til 1910'erne var der mindst 50 udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Danmark. Folk der blev betragtet som vilde og uciviliserede. Der var afrikaner-udstilling, beduiner-udstilling, inder-udstilling, kineser-udstilling osv. Udstillingerne var ikke bare underholdning, også videnskabsfolk var yderst interesserede og studerede flittigt de udstillede mennesker. Udstillingerne var nemlig tæt forbundet med tidens raceforskning og raceopfattelse. Udstillingerne er et vindue til datidens strenge seksualmoral, racevidenskab, jagten på den perfekte hvide race og fastholdelsen af andre folkeslag som mindreværdige.

Indere, foto eller omtale: Forsiden, 22-23, 24-25, 28, 29-30, 31, 32, 35, 40-41, 43, 63, 85-88, 115-118, 152-154, 156, 178, 183-186, 197, 199-201, 219, 225, 240, 253, 254, 256-257. http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=548 Læs evt. artikel i Weekendavisen 4. nov. 2011 'Folkeopdragelse' af Anne Knudsen. (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet MenneskeUdstilling.


Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.

Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel, Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516.

Indien, indere, brahman s. 102, 108, 113, 118, 125, 126, 139-142, 144, 151, 161, 162, 176, 178, 182-183, 196-199, 200-201, 206, 238, 240, 241, 271, 290, 292-293, 323, 324, 330, 337, 340, 344, 345, 372, 395, 459-460, 495. Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376. http://unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-id%C3%A9historie/ Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem: 'Antropologiens idéhistorie' i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&kat=27 (S) undervisningsforslag tryk Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling


Læs om dyreliv i Indien her:

Turen går til Nordindien af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag.

Indhold: Indisk overload s. 5, Bag om Nordindien 6-23 ( Nordindien i dag s. 6, En tur i storcentret 8, Hijras - transvestitter på indisk 10-11, Indiens 850 mio. Hinduer 12-13, Indisk på 1000 sprog 14-15, Et kulinarisk landkort 16-17, Stormogulernes fald 18-19, Vigtige årstal 20-21, Turisme som naturbeskyttelse 22-23). Hovedstaden Delhi s. 25-41, Ørkenstaten Rajasthan 43-67, Madhya Pradesh, Mahatma Gandhis Gujarat og det nordlige Maharashtra 69-81, Gangessletten 83-95, Det vestlige Himalaya 97- 115, Millionbyen Kolkata (Calcutta) og Vestbengalen 117-131, Orissa 133-139, Te-markernes Darjeeling, Sikkim og Assam 141-147. Praktiske oplysninger 149-161, Aktiv ferie 162-163, Hindi Miniparlør 164-165. Register 166-167. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Nordindien(9788756789240).aspx (S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, geografi, religion og samfundsfag


Turen går til Sydindien af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag.

Indhold: En trafikprop af oplevelser s. 5, Bag om Sydindien s.6-23 (Sydindien i dag s.6, Verdensborger og tjenestefolk 8, Middag hos the Ramanans 10, Bollywood og det magiske knus 12, Løgkupler og hinduidoler 14, Verdens største sammenskudsgilde 16, Imperiets juvel 18, Vigtige årstal 20, Fra navlen og ned 22). Mumbai (Bombay) finanscentrum, film- og kulturmødested s.25-53, Goa strandliv og portugisiske efterkommere 55-77, Det sydlige Karnataka med Indiens IT-hovedstad og et Maharajapalads 79-89, Keralas kyst og the Backwaters, havde oprindelig matriarkat og var gennem årtusinder verdens handelscentrum for krydderier 91-113, De sydlige hill stations, theplantager og vilde tigere 115-127, Tamil Nadu med farverige templer, Trankebar med Fort Dansborg var dansk handelskoloni i 1620-1845 129-147. Praktiske oplysninger 149-161. Aktiv ferie 162-163. Miniparlør 164-165.Register 166-167. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Sydindien(9788756789219).aspx

(S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, geografi, religion, samfundsfag og Storby Mumbai


Det populært videnskabelige blad New Scientist har gennem årene bragt mange artikler om Indien eller af indiske forskere. Skriv 'India' i søgeboxen, og der kommer en række resumeer af artikler frem. Find årgang og nummer af bladet på den artikel, der interesserer dig. Lån bladet på biblioteket eller hvis der er en abonnent på din skole: http://www.newscientist.com


Det videnskabelige blad Scientific American har gennem årene bragt mange artikler om Indien eller af indiske forskere. Skriv 'India' i søgeboxen, og der kommer en række resumeer af artikler frem. Find årgang og nummer af bladet på den artikel, der interesserer dig. Lån bladet på biblioteket eller hvis der er en abonnent på din skole: http://www.sciam.com/search/


Undervisningsforslag i biologi[redigér]

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk biologi. Undervisningsforslagene er opstillet alfabetisk efter deres titel.

Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk biologi eller indiske biologer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.


Ayurveda[redigér]

Før muslimerne kom i det 700-tallet e.v.t., eksisterede der to fremherskende former for lægekunst i Indien: Ayurveda i Nordindien, i det centrale Indien og dele af Kerala i syd, og Siddha som hovedsageligt er fra Tamil Nadu. Begge har lange historier og bliver stadig praktiseret i deres respektive Indiske regioner. Man ved meget lidt om Siddha, fordi dens viden er blevet mundtligt overleveret fra lærer til student, så meget lidt er nedskrevet. Siddha bruger fx puls- diagnosticering. Kuren skabes primært af et system af medicinsk alkymi. Derimod er der skrevet meget omkring historien, udviklingen og praktiseringen af Ayurveda både på sanskrit og på hindi. Ayurveda (Sanskrit: आयुर्वेद Āyurveda, "the complete knowledge for long life") På Sanskrit, betyder ordene āyus lang levetid og veda betyder viden. Den tidligste litteratur om indisk medicinsk praksis stammer fra den vediske periode 1200-500 f.v.t. Susruta Samhita og Caraka Samhita er store medicinske samlinger fra mange kilder. Ayurveda bruger balancen fra tre basale kropsvæsker til at diagnosticere: luft, galde og slim. Balancen bliver genoprettet og vedligeholdt ved en kombination af urter, mineraler, livsstil og til tider kirurgi. Begge systemer hviler på en fundamental forståelse af forholdet imellem mennesker og deres miljø.


Ayurveda i Praksis - Hemmelighederne bag fysisk, seksuel og åndelig sundhed af Atreya. Forlaget Sphinx 5. oplag 2012. Med tabeller og figurer. 268 s

Gennemgang af det traditionelle indiske helbredelsessystem, ayurveda, der tager sigte på at hjælpe hele mennesket: kost, motion, spiritualitet osv. Bogen lærer dig at finde frem til din egen kropstype, og viser hvad du kan gøre for at opretholde en sund balance i din tilværelse.

Indholdsoversigt

Forord s. 9-13. Indledning s. 15-24 Bogen er baseret på Caraka Samhita, nedskrevet ca. 800 f.v.t.

1. Det åndelige aspekt af Ayurveda s. 29-41.

2. Prana i Ayurveda s. 43-50, Figur 1: De fem pranaer s. 45.

3. Konstitution s. 51-70, Tabel 1: Stoffets fem tilstandsformer s. 54, Figur 2: Den typiske vata-fysik s. 62, Figur 3: Den typiske pitta-fysik s. 63, Figur 4: Den typiske kapha-fysik s. 64.

4. Hvilken konstitutionstype er du? s. 71-78, Konstitutionstest oversigt s. 72-75.

5. Sygdomsprocessen i den fysiske krop s. 79-90, Figur 5: De tre doshaers huse s. 83.

6. Smagens terapeutiske virkning s. 91-100, Figur 6: Det store R (rabarberburgeren) s. 93, Tabel 2: De seks smagsformers egenskaber s. 95, Tabel 3: Doshaerne og smagsformerne s. 96, Tabel 4: De rene og de sammensatte smagsformer s. 97, Tabel 5: De seks smagsformer og deres værdier s. 99.

7. Maden og de tre doshaer s. 101-114, Tabel 6: Tidsskema for de tre doshaer s. 108.

8. Ayurvediske urter s. 115-143.

9. Diagnose s. 145-161, Figur 7: De tre slags tunger s. 149, Figur 8: Tungens tre doshaer s. 149, Figur 9: Organernes placering på tungen er spejlvendt s. 150, Figur 10: De fem elementer svarer til de fem fingre s. 154, Figur 11: Venstre håndleds tre doshaer s. 155, Figur 12: Pulspunkter på håndled s. 156, Figur 13-15: Vata-, Pitta- og Kapha-pulsen s. 157.

10. Vægttab og skønhedspleje s. 163-174.

11. Prana-healing af de tre doshaer s. 175-188, Figur 16: Almindelig rensning s. 178, Figur 17: Yogisk vejrtrækningsrytme 179, Figur 18: Harmonisering af samana prana s. 180, Figur 19: Flytning af vata til tyktarmen s. 181, Figur 20: Harmonisering af vyana prana 182, figur 21: Indånding og projektion af måne-prana s. 185, Figur 22: Behandling af apana prana forstoppelse s. 188.

12. Metoder til seksuel foryngelse s. 189-212.

13. Psykologi og meditation s. 213-224.

14. Afbalancering af doshaerne s. 225-243, Oversigt over kostråd s. 241-243.

Tillæg: Grønsager, urter og krydderier, oversigt over navne på latin, indisk og dansk s. 245-246.

Ordliste over indiske ord s. 247-252.

Bibliografi s. 253-259.

Noter s. 261-263.

http://www.detukendtes.dk/ayurveda_i_praksis-p-15992.html

Forfatteren Vaidya Atreya Smith (f. 1956 i USA) har siden 1998 ledet the European Institute of Vedic Studies exists for the educational development of ancient Indian sciences, og underviser i Europa, Nord- og Sydamerika. Atreya is a Sanskrit name that means the ’son of Atri’ or the ’linage of Atri’. Atri is one of the seven immortal Rishis in Vedic literature. Atreya also means ’transcending the three worlds’. The three worlds are metaphors for past, present and future; heaven, hell and earth; and any symbolism of the basic trinity of life. Historically Atreya is a great Rishi. He is not only an enlightened being but he is a social revolutionary as well. The main subject that he revolutionized was the medical system of Ayurveda. Atreya put Ayurveda into the system that we have today. Most historians agree that his is the older school of the two main schools of Ayurveda. Atreya’s student wrote the oldest classical text of Ayurveda - the Caraka Samhita.

The name Atreya was given to me by my Guru and teacher HWL Poonjaji. From my first encounter with him in August 1991 I began to speak to him of my work and interest in the science of Prana healing. In the summer of 1992 he gave me the name Atreya and pushed me ever so gently to study Ayurveda deeper, the ancient healing science of Indian.

To have this name is responsibility. I am an ordinary person and am hardly able to live up to the greatness of the name or the lineage of the Atri family. However, I must respect and honor the wisdom of my teacher and strive to live up to the name as best I can.

Læs mere om ham her http://www.atreya.com/ayurveda/Vaidya-Atreya-Smith,70.html


Læs fx om ayurveda på engelsk og med illustrationer her: http://en.wikipedia.org/wiki/Ayurveda

(S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie, klassiske fag/oldtidskundskab


Perspektiver til: Blod, slim og galde – Hippokrates om sundhed og sygdom, miljø og klima i antikken. Tekster oversat og indledt af Anders Frøland og Simon Laursen. Forlaget systime 2011. Illustreret. 182 s. Hippokrates (ca 460-ca 375 f.v.t.). Indledning 5-25, Tids- og stedsbestemmelse i de hippokratiske skrifter 27-33, Epidemibog 1 31-63, Vind, vand og steder 65-95, Den hellige syge 97-115, Lægekunstens oprindelse og principper 117-140, Menneskets natur 143-164, Eden 167-173, Ordliste 174-177, Indeks 178-180, Litteratur og Billedliste 181-182. http://www.systime.dk/blod-slim-og-galde.html Læs den fine anmeldelse i gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-663 (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie, geografi og klassiske fag/oldtidskundskab

og

Arabisk medicin af Philippe Provençal. Aarhus Universitetsforlag 2007. 196 s

Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europæiske renæssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i 700-800-tallene overtog den græsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverænt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopædiske afhandlinger, der i det 1000-1100 tallene strømmede til de europæiske lærde i latinske oversættelser. Araberne var autoriteter inden for europæisk medicin langt op i 1400-tallet, og den arabiske medicin repræsenterer således et afgørende led i den vestlige medicinske tradition. Side 18: i 713 blev området Sindh erobret af araberne (læs om det på engelsk her; http://en.wikipedia.org/wiki/Sindh) http://da.unipress.dk/udgivelser/a/arabisk-medicin/ Carsten Güllich-Nørby Lektørudtalelse: "Unikt og detaljeret kulturhistorisk værk …Henvender sig til kulturhistorisk interesserede læsere, især de som interesserer sig for den arabiske og islamiske kultur, og/eller lægevidenskab." (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie og klassiske fag/oldtidskundskab


Biologi[redigér]

Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin v. Katrine de Waal og Rikke Mortensen. Geografforlaget 2010. 128 s. + mange illustrationer. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=5351 Xplore Biologi 7 Elevbog er opbygget enkelt og overskueligt med illustrationer og tekst skrevet i et klart og lettilgængeligt sprog. For at øge motivationen hos eleverne fokuseres på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere biologisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Til bogen hører et elevhefte.

Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: • En motiverende indledning med målbeskrivelse • En central fordybelsesdel med det faglige stof • En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering De syv kapitler i Xplore Biologi 7 og her med Indiensrelevante forslag og evt. links: 1. Dyrenes verden s. 4-27. Den Store Danske har en kort artikel om indiske dyr, som du kan finde inspiration i: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Plante-_og_dyregeografi/Dyregeografi/Indien_(Dyreliv) Backpackers online med dansk tekst fortæller om forskellige dyr i Indien og Nepal. Se her http://www.backpackers-online.dk/magasinet/artikler/vis_artikel.asp?ID=52 Se Google billeder af dyr i Indien http://www.google.dk/images?hl=da&biw=1360&bih=751&q=indiske+dyr&um=1&ie=UTF-8&source=univ&ei=3rQATZjGC8-N4gbag4X0Ag&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=1&ved=0CCQQsAQwAA 2. Jordens vejr s. 28-45. Undersøg Indiens klimazoner og plantebælter. 3. Forandringer i kroppen s. 46-59 4. Seje planter med stærke rødder s. 60-73. Undersøg banyantræs og lotusplantens livsbetingelser, samt deres rolle i indisk kultur. En dreng fra Herning har samlet nogle korte oplysninger fra lærebøger før 2000 om Indiske dyr og planter. Her kan du se et Banyantræ: http://hval.dk/web/bruger/soer4868/indien/landskab_og_natur/ 5. Tiltrækning i naturen s. 74-87. Hvordan formerer banyantræet og lotusblomsten sig? 6. Det er bare vand s. 88-107. Undersøg betingelserne i Gangesfloden, Indiens hellige flod. 7. Den livgivende jord s. 108-127. Rigtig mange indere er vegetarer og må ikke slå dyr ihjel, fordi det giver dårlig karma. Det har interessante konsekvenser for det indiske landskab, som man kan se, når man opholder sig ude på landet. Stikord s. 128.


Biologi Olympiade[redigér]

Den internationale biologi Olympiade (IBO) for skoleelever i Mumbai 2008 - se her eksempler på opgaver den Internationale Organisation for Bio Olympiade har stillet gennem årene, vælg menupunktet Sample IBO questions: http://www.ibo-info.org/


Bæredygtig energi[redigér]

Bæredygtig energi af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s. I Bæredygtig Energi er der fokus på energi, energiproblemer og bæredygtig energiproduktion i relation til klimaændringer og menneskets aktiviteter. Fagene biologi, fysik, kemi, og naturgeografi dækket ind i materialet, som også er velegnet i HF i det naturvidenskabelige grundforløb (NF). Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale: http://www.geografforlaget.dk/butik/materialer.aspx?altTemplate=go_produkt&id=6987 Undervisningsforslag: I mange af opgaverne kan man undersøge emnet i Indien, hvis ikke opgaven allerede har fokus på det.


Dyrevelfærd[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget andet levende væsen og er også grundlæggende for jainernes livsform i dag. Dyrevelfærd har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet. Er vi villige til at gå lige så langt – også når det gælder fisk, insekter som selv lus og hvad med bakterier? Se afsnit 2.2, 2.3 og 6.5 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature. http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) dansk, engelsk, filosofi og religion.


Kost, kostvaner[redigér]

(Gr, Gym)

Forslag til et del-emne Vegetarianisme. Indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget andet levende væsen, derfor er jainer vegetarer. Hvis man ikke må spise dyr, må man så spise planter? Vegetarianisme har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet. Se fx side 11-16 om tankerne bag vegetarianisme, eller side 44-51 om jain køkkenet og opskrifter i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) engelsk og religion.


Seksualitet[redigér]

(Gr, Gym)

Voldtægt

Mandag 16. april Højesteret i Indien fastholder en dom på fængsel på livstid til 5 mænd, der i 2014 voldtog en dansk kvinde. Den dengang 51-årige kvinde har fortalt, at hun på dagen for overgrebet for vild på vej mod sit hotel i den centrale del af New Delhi. Da hun spurgte en mand om vej, førte han hende til en lille havetæt ved en togstation, hvor forbrydelsen fandt sted. (Ritzau).

Homoseksualitet

Undervisningsforslag til ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser på grundlag af bogen om homoseksualitet Den forbandede kærlighed af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007

Bogens indiske eksempel er kapitlet "Alexander ændrede alt", side 92-106.

Se undervisningsforslag på bogens hjemmeside under menupunktet Bogen i undervisningen. Der er lærervejledning og to undermenupunkter, der er relevante for biologi:

II. Arbejde med et tema

1. Tema: Fra homoseksualitetens historie

2. Tema: Familieliv – idealer, normer og muligheder

3. Tema: Religion

4. Tema: Seksualitet og seksualisering

5. Tema: At springe ud

6. Tema: Diskrimination og racisme, danskhed og anderledeshed

7. Tema: Kultur, køn og roller

III. Kulturtema - kloden rundt

Hjemmesidens adresse er: http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1


Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm I lyset af de to bøger kan man fx diskutere seksualitetens betydning i Indien og Danmark i fortid og nutid.

(S: Dansk, historie, psykologi, religion og samfundsfag)


Vegetarianisme[redigér]

(Gr, Gym)

Her får du forslag på IndiensPortalen til et delemne til biologi om kost og kostvaner, nemlig vegetarianisme. Forslaget er indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget andet levende væsen, derfor er jainer vegetarer. Hvis man ikke må spise dyr, må man så spise planter? Vegetarianisme har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet, se fx side 11-16 om tankerne bag vegetarianisme, eller side 44-51 om jain køkkenet og opskrifter i

Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) engelsk og religion.


Xplore Natur/Teknik, samt Geografi[redigér]

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, kemi og teknologi

Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, erhvervsøkonomi, geografi og teknologi

Xplore Natur og Teknik 2 af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere. Xplore Natur/teknik 2 introducerer faglige begreber ved at tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Systemet er praksisorienteret og gør brug af undersøgelser og aktiviteter, der motiverer eleverne. Der er fokus på, at trinmålene for 2. klasse opfyldes. Hvert opslag indeholder en letlæselig tekst, der understøttes af tegninger, fotos og kort. I lærerhåndbogen findes yderligere elevopgaver, der giver rig mulighed for undervisningsdifferentiering. Kapiteloversigt: Sten og forsteninger s. 2-9. Kom med til Færøerne s. 10-17. Fantastiske fugle s. 18-25. På opdagelse i solsystemet s. 26-53. Ud i vejret s. 34-40. Find eksempler fra Indien på emnerne. Lærerhåndbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58782 Elevbog: http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58781 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi

Xplore serien Geografi 7 - elevbog af Poul Kristensen. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s. Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid. Hvert kapitel i bogen er inddelt i tre faser: 1. En motiverende indledning med målbeskrivelse 2. En central fordybelsesdel med det faglige stof 3. En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering, se og læs mere her: http://www.geografforlaget.dk/butik/systemer?altTemplate=go_serie&id=5338 De 3 fællesemner i bogen er: "Jordens vejr", "Det er bare vand" og "Den livgivende jord". De giver mulighed for naturfagligt samarbejde og temaorienterede undervisningsforløb for fagene geografi, biologi og fysik/kemi.


Økologi[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I hvor høj grad er levende væseners liv afhængige af hinanden? Indbyrdes afhængighed har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t. Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet, se fx bogens kapitel 2, især afsnit 2.4 i

Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature. http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) engelsk, filosofi, geografi og religion.


Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle