Guitar
I denne bog kan du som nybegynder opnå den grundlæggende viden om guitarer.
Guitarens konstruktion[redigér]
Hvad er en guitar?
En guitar er et seksstrenget, til tider syv- eller tolvstrenget, instrument, der bruges til både klassisk musik og rockmusik. Der findes forskellige typer guitarer, og man skelner først og fremmest mellem den akustiske og den elektriske guitar. Den akustiske guitar har en stor "krop" med et hulrum (se billedet til højre), der har til formål at forstærke lyden. Den akustiske guitar bruges bl.a. i klassisk musik, popmusik, country og blues. Den elektriske guitar bruges ofte i funkmusik og rockmusik, men kan lige så ofte bruges i blues og popmusik. Den elektriske guitar har ikke et hulrum til at forstærke lyden, så dens lyd sendes, via et kabel, igennem en forstærker, som kan modulere lyden.
Teori om toner[redigér]
Hvad er en tone?
En tone er den enstemmige lyd, der fremkommer når en streng på guitaren slås an. Strengen vibrerer og vil svinge på en bestemt frekvens. Kammertonen A svinger på 440 Hz. Oktaven på 880 Hz osv.
I musikkens verden har man besluttet sig for en række intervaller i den veltempererede stemning. Fra en grundtone til dennes oktav (den samme tone, den svinger bare på en højere frekvens) er der tolv halvtoner. Prøv f.eks. at spille en kromatisk opgang fra den løse E-streng ind til den når sin egen tone igen, blot højere oppe på gribebrættet. Man vil erfare, at E-tonens oktav ligger på strengens tolvte bånd.
At stemme en guitar[redigér]
At stemme en guitar
Den mest normale stemning er E, A, D, G, H og E. Den nederste (tykke) streng stemmes efter tonen E, den næste efter A osv. Man stemmer som regel ved hjælp af en tuner, der kan præcisere tonens frekvens og fortælle om den skal stemmes længere op eller længere ned. Nogle stemmer ved hjælp af en stemmegaffel, som altid vil ringe på kammertonen A (440 Hz). Hvis man har udgangspunktet A, kan man stemme de øvrige strenge ved at slå den an på femte bånd. En A-strengs femte bånd skal svare til den løse D-streng. En D-strengs femte bånd skal svare til den løse G-streng. En G-strengs fjerde bånd skal svare til den løse H-streng. En H-strengs femte bånd skal svare til den løse E-streng. Den tykke E-streng skal svare til oktaven under A-strengens 7. bånd, eller dobbeltoktaven under den lyse E-streng.
e--------
H--------
G--------
D--------
A--------
E--------
Drop D tuning
Sommetider vil man foretrække at spille i Drop D tuning. Dette bliver ofte taget i brug af bands inden for metalgenren. Ved at stemme den dybe E-streng en hel tone ned opnås en tungere lyd, og en power-akkord (en akkord bestående af kun to toner, grundtonen og kvinten) bliver lettere at tage, da man kun skal placere én finger over strengene.
e--------
H--------
G--------
D--------
A--------
D--------
Stem en halv tone ned
Nogle guitarister stemmer deres guitar en halv tone ned for eksempel Jimmy Hendrix og Stevie Ray Vaughan.
D#--------
G#--------
C#--------
F#--------
A#--------
D#--------
Noder[redigér]
Hvordan læses en node?
Akkorder[redigér]
Dur-akkorder
Mol-akkorder er hvor den tredje tone bliver sænket et halvt tone ned
Tabulaturtegninger[redigér]
En Tabulatur (også kaldet: Tab) er en måde at læse musik på.
Hver streng repræsenteres af strengens navn (E, A, D osv.).
Tallene ved siden af strengen viser på hvilket bånd man skal sætte sine fingrer.
Man spiller 1. kolonne, 2 kolonne, 3 kolonne osv.
En tab kunne f.eks. se sådan her ud:
E:--0 H:--0 G:--1 D:--2 A:--2 E:--0
Ovenfor ses E-akkorden.
Tabs kan også bruges til fingerspil:
E:--1-----------------------------1 H:-----2-----------------------2--- G:--------3-----------------3------ D:-----------4-----------4--------- A:--------------5-----5------------ E:-----------------6---------------
Guitarteknikker[redigér]
Hammer on
Pull off
Slide
Palm muting
Alternative anslag
Improvisering[redigér]
Hvad er improvisering?
Blues-skalaen