Wikibooks:Disponering af større tekster

Før du starter

Før du starter er der en række spørgsmål du skal stille dig selv:

• Er min bog en wikibog?
  • Alle kapitler i en wikibog kan omskrives, ændres og forbedres af andre, rækkefølgen af kapitler kan ændres, kapitler kan tilføjes, kapitler kan slettes osv. Hvis du ikke er klar til nådesløs redigering er din bog ikke en wikibog.
  • Alt materiale du skriver til Wikibook er omfattet af ”GNU free documentation license”. Det betyder at alle kan bruge din tekst som de vil. Du kan senere vælge at udgive dit værk, men det kan alle andre også, uanset om de har bidraget til bogen eller ej. Teksten kan desuden ikke fjernes igen fra Wikibook.
  • Den eneste betaling du får for dit arbejde er anerkendelsen fra læserne og andre wikibookianere.
• Hvor lang tid er jeg villig til selv at ofre på bogen?
  • At skrive en bog er meget tidskrævende, og du kan ikke forvente at andre skriver bogen for dig, du skal derfor være klar til at skrive en betydelig del af bogen selv.
• Eksisterer der allerede en bog med et lignende indhold?
  • Kig efter om der allerede findes en bog med samme emne, eller hvor dit bidrag kan sættes ind. Selv om vi gerne vil have mange bøger vil vi hellere have en god bog om et emne, end to halvdårlige bøger.

Forarbejde før bogen oprettes

Det følgende er kun til vejledning, men det kan være en stor hjælp til at samle ideerne til din bog, så unødvendig dobbeltarbejde kan undgås.

Problemformulering

Alle større projekter bør starte med en problemformulering, problemformuleringen bruges til at styre projektet imod det forud bestemte mål. Skriv her om hvad du gerne vil skrive, hvilke spørgsmål vil du besvare i din bog, og hvad målet med bogen er.

Problemformuleringen begyndes med, at du stiller spørgsmål inden for dit emne, helst hvad, hvorfor, hvornår og hvordan. Det vil sige hv-spørgsmål, som kan tjene som udgangspunkt for, at du kan trænge ned i dit emne og lave en analyse, der grundigt argumenterer for svar på de stillede spørgsmål.

Problemafgrænsning

Et emne kan blive meget stort og uoverkommelig hvis man vil have alt med, skriv derfor op hvad du ikke vil tage med, overvej her:

• Hvad er din målgruppe?
  • Hvilke forudsætninger skal læseren have for at læse din bog.
    • Hvis din bog ikke er en lærebog, er det som regel en god ide at skrive bogen så almindelige mennesker med afsluttet folkeskole kan læse bogen.
    • Ved avancerede emner på gymnasie- eller universitetsniveau kan det være en fordel at forudsætte at læseren har en gymnasieuddannelse, eller forudsætte at læseren allerede har læst en anden wikibog.
• Hvor dybt ind i emnet vil du gå?
  • Vil du kun give læseren en overfladisk viden om emnet, eller vil du gå ned i de mindste detaljer?
    • Hvis du gerne vil have alle detaljer med kan det være en fordel i første omgang at udvælge nogle enkelte, meget konkrete punkter at arbejde med, du kan altid senere tilføje flere punkter til bogen.

Udarbejdelse af dispositionen

Disposition er det redskab, du har til at planlægge bogskrivningens videre forløb. Under udarbejdelsen af dispositionen beslutter du, hvad der skal være med i bogen for at besvare problemstillingen. Problemformuleringen er altså udgangspunktet for udarbejdelsen af dispositionen.

Når går i gang med at udarbejde dispositionen, må du være meget konsekvent med at fokusere på det overordnede, det vil sige kun at medtage de elementer, som har relevans for at besvare den stillede opgave. Dispositionen er en foreløbig indholdsfortegnelse, dvs. den udtrykker det, som skal med i bogen, og den anbringer de forskellige elementer i den rækkefølge, der er den logiske for at besvare opgaven. Dispositionen er ikke identisk med den senere indholdsfortegnelse i selve bogen. Dispositionen formulerer i hovedoverskrifter og underoverskrifter de arbejdsopgaver, som du skal i gang med at løse.

Dispositionen kan også anvendes til at finde ud af, hvilken stofindsamling og -bearbejdelse du endnu mangler.

I denne fase må du være meget opmærksom på tidsfaktoren. Den tid, du har til rådighed, kan være meget afgørende for omfanget af det, du har mulighed for at tage med i bogen. Du er oftest nødt til at indskrænke dit ambitionsniveau ganske betragteligt.

Udarbejdelsen af dispositionen kan groft indeles i følgende punkter:

1. Skriv de overskrifter du kunne tænke dig at behandle i din bog.
   1. Rækkefølgen er ikke vigtig her.
   2. Overskriften er heller ikke vigtig, den skal bare tydeligt vise hvad den indeholder, når du begynder at skrive kan du ændre dem til mere rammende overskrifter.
2. Skriv en kort tekst til hvert kapitel om hvad kapitlet vil komme til at indeholde.
   1. Teksten behøver ikke være sammenhængende, men kan være en liste med stikord til hvad der senere skal skrives.
   2. Noter hvilke kilder du vil bruge i hvert kapitel, brug gerne 2-3 stykker til hvert emne, det sikre at dine oplysninger er korrekte.
3. Sæt overskrifterne i den orden du kunne tænke dig.
   1. Rækkefølgen skal skabe et naturligt ”flow” i bogen, dvs. at hvis et kapitel forudsætter kendskab til indholdet i et andet skal den selvfølgelig stå efter den.
   2. Når de er sat op danner de en foreløbig indholdsfortegnelse, den kan ændres så meget du vil, men når du skriver artiklerne hjælper det at huske på hvad der er skrevet i et tidligere kapitel, og hvad der vil komme i et senere.
4. Gennemse teksterne du har skrevet til hver overskrift.
   1. Overvej her om der er nogen af emnerne der skal flyttes til andre overskrifter for at støtte ”flowet”.
5. Læg dispositionen fra dig i 24 timer.
   1. Hjernen er en kompliceret computer, og selv om du laver noget andet, og ikke tænker på din bog, vil hjernen ubevist arbejde videre med den.
   2. Skriv notater til de ideer du får i denne periode.
6. Gennemlæs dispositionen og lav de rettelser du finder.
7. Start en side og læg din disposition på forsiden, den vil med tiden blive din indholdsfortegnelse
   1. Du må også meget gerne lægge dine noter, og vurderinger på siden.
      1. De hjælper andre skribenter til at se hvad du har overvejet, og regne med at sætte ind.
      2. Det kan være at andre skribenter ser problemer ved bogen du har overset, og kan hjælpe med at rette dem til før der er skrevet flere sider tekst der skal rettes.
      3. Det hjælper andre skribenter til at se hvad du mangler, og hvad de kan hjælpe med at skrive til din bog, uden at det går imod din grundide med bogen.
      4. Du kan også omskrive dine noter til ”manchetter”, det er 4-5 linier der fortæller læserne hvad de vil finde i kapitlet, og afgøre om det eventuelt vil være interessant for dem.
8. Start med at erstatte noterne med de egentlige kapitler, du er nu i gang med at skrive din bog!
9. Hvis du under skrivningen opdager at teksten alligevel bevæger sig i en helt anden retning, skal du stoppe op, og vurdere om det vil have konsekvenser for hvad du først havde besluttet at fortælle. Måske skal teksten have en lidt anden drejning, eller du skriver måske i virkeligheden på to kapitler på samme tid. Her kan du overveje at gå ind og justere på din disposition.