SpejderLeksikon/Spejderbevægelsen

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning

Spejderbevægelsen blev stiftet af Lord Robert Baden-Powell, da han i 1907 tog 20 drenge med på lejr på øen Brownsea Island. Formålet med bevægelsen er at udvikle og opdrage børn og unge til ansvarlige mennesker. Væsentlige metoder hertil er friluftsliv og patruljesystemet.

Den internationale spejderbevægelse har tre hovedprincipper:

  • Duty to self
  • Duty to others
  • Duty to God

Spejdere er sædvanligvis fra 6-7 år til 23-25 år. Derefter kan man fortsætte som leder, hjælper eller i specialenheder for voksne.

I Danmark findes fire anerkendte spejderkorps. Alle praktiserer en form for pædagogik kaldet patruljesystemet, der kort kan beskrives som "børn leder børn" - naturligvis tilpasset børnenes alder.

Robert Baden-Powell[redigér]

Robert Baden-Powell (22. februar 1857 - 8. januar 1941 er en engelsk nationalhelt, der bl.a. startede spejderbevægelsen efter at have afsluttet en lang militærkarriere, der førte ham til flere lande. Han var i Indien i to perioder og ligeledes to perioder i det sydlige Afrika. Han er militært mest kendt for sin indsats i Boerkrigen og sit forsvar af Mafeking.

Historien fortæller, at han under en belejring fandt ud af, at han kunne aflaste sine regulære soldater ved at anvende børn som signalkorps, udkigsposter, hospitalshjælpere og andre funktioner, hvor våbenbrug ikke var nødvendigt. Disse børn udgjorde "The Mafeking Cadets". Det må understreges, at det ikke dengang var forkert at bruge børn i krig, men det faktisk var normalt med børnesoldater, selv om børnene ikke kunne affyre datidens tunge geværer.

Kvaliteten af det arbejde, børnene udførte, imponerede ham, og han brugte disse erfaringer i sit første spejderarbejde i civilt regi.

En af de ting, der fik ham til at realisere sine ideer, var en opvisning med Boys Brigade, hvor han overværede drenges eksercits. Han mente, at raske drenge burde have andre og sundere interesser, så han begyndte at omskrive sit lærestof Aids for Scouting, der var beregnet på militære spejdere, altså rekognoscering. Resultatet var en række hæfter – Scouting for Boys – der blev revet væk hos bladhandlerne.

En god ven gav Baden-Powell lov til at holde en lejr med nogle udvalgte drenge på Brownsea Island i 1907 for at ideen om en større bevægelse kunne afprøves. At spejderne senere blev uniformerede, har intet med militær tankegang at gøre. Formålet var en synliggørelse af bevægelsen, en praktisk påklædning, og ikke mindst at der så ikke synligt var forskel på de rige drenge og de fattigere. (Drenge)spejderbevægelsen grundlagdes i 1908.

Baden-Powell skrev en række bøger gennem livet. Indtil sidst i 1890'erne var det mest lærebøger for hæren samt skitser (han var en habil tegner og i øvrigt også ivrig amatørskuespiller), mens de senere værker mest var til inspiration for drenge og – senere – spejderledere. Et lille udpluk af bibliografien:

  • 1884 Reconnaissance and Scouting
  • 1885 Cavalry Instruction
  • 1897 The Matabele Campaign
  • 1899 Aids to Scouting for N.C.O.s and Men
  • 1908 Scouting for Boys, in six parts
  • 1911 Scouting for Boys, complete edition
  • 1912 Handbook for Girl Guides (in collaboration with Agnes Baden-Powell)
  • 1918 Girl Guiding


Som det ses var pigespejderbevægelsen næsten samtidig med drengene. Allerede ved et af de første store stævner (jamborees) stødte Baden-Powell på en lille flok piger, der havde taget Scouting for Boys til sig. Det var nyt for Baden-Powell, der ikke havde tænkt den tanke, at det kunne være interessant for piger. Efter nogle diskussioner gik hans søster Agnes i 1910 ind i spejderbevægelsen for at tage sig af pigerne, og det førte til oprettelsen af pigespejderne (Girl Guides).

I 1912 mødte han en ung pige, Olave Soames (22. februar 1889 - 19. juni 1977), på en sørejse. De faldt hurtigt i snak og fandt ud af at de havde mange ting til fælles, og de giftede sig 30. oktober 1912. Med tiden fattede Olave Baden-Powell dybere interesse for pigespejderne og overtog pigespejderkorpset fra Agnes. Deres fælles fødselsdag 22. februar kaldes blandt spejdere Tænkedag og fejres verden over. Til deres død var de verdensspejderchefer for hvert deres korps (WOSM og WAGGGS).

I 1939 indstilles Baden-Powell til Nobels fredspris. KFUM-Spejderne i Danmark og Det Danske Spejderkorps er blandt anbefalerne, idet de i fællesskab skriver en indstilling til Nobelkomiteen. Da 2.verdenskrig netop bryder ud dette år, vælger Nobelkomiteen ikke at uddele prisen dette år.

En af de kendteste biografier om Baden-Powell er skrevet 1946 af Green-bar-Bill (William Hillcourt), en højt anset spejderleder i USA. Hans efternavn tog han for nemheds skyld, da han var født i Danmark med navnet Bjerregård.

Spejderkorps[redigér]

I Danmark findes følgende større spejderkorps, der alle tæller flere tusinde medlemmer.

  • Det Danske Spejderkorps (DDS)
  • KFUM-Spejderne i Danmark|KFUM-Spejderne i Danmark
  • De grønne pigespejdere|De grønne pigespejdere (Indtil foråret 2003 kaldet KFUK-Spejderne)
  • Danske Baptisters Spejderkorps|Danske Baptisters Spejderkorps (DBS)

Derudover er der nogle mindre korps, hvor de fleste er associerede til et af de fire store korps.

Hvert korps består af et antal spejdergrupper, der er lokale afdelinger med medlemstal fra ca 10 til et par hundrede børn og voksne ledere/førere.

Internationalt er spejderkorpsene medlemmer af en eller begge af verdensspejderorganisationer WOSM (for drenge og piger) og WAGGGS (kun for piger).

Det Danske Spejderkorps[redigér]

Det Danske Spejderkorps (DDS) blev stiftet i 1909 og er i dag (2006) ét af Danmarks største spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps' formål er at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

DDS er et spejderkorps for børn og unge af begge køn og er således medlem af såvel drengespejdernes som pigespejdernes verdensorganisationer. Drengene er organiseret i verdensorganisationen WOSM, pigerne i verdensorganisationen WAGGGS.

I 1973 blev det gamle DDS (drengekorps i kakifarvede uniformer) lagt sammen med DDP (Det danske Pigespejderkorps, som havde mørkeblå uniform), til det nuværende DDS (mørkeblå uniform).

DDS er i modsætning til de øvrige danske spejderkorps ikke tilknyttet noget kirkesamfund.

Det mest kendte arrangement, som DDS afholder hvert 5. år, er de enorme landslejre (en spejderlejr for alle DDS' medlemmer) kaldet korpslejre eller Blå Sommer.

H.K.H. Prinsesse Benedikte er protektor for DDS.

KFUM-Spejderne[redigér]

KFUM-Spejderne er et af Danmarks største spejderkorps, stiftet 28 september 1910 af Jens Grane. Korpset består af både drenge og piger og tæller i dag cirka 30.000 medlemmer. Både piger og drenge er organiseret i verdensorganisationen WOSM. Uniformerne er grønne og tørklæderne er bordeauxrøde.

Korpsets formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.

Korpset er inddelt i ca 30 distrikter og 400 grupper.

De grønne pigespejdere[redigér]

De grønne pigespejdere blev stiftet som KFUK-spejderne i Danmark den 4. maj 1919 af Ingrid Ulbricht og skiftede den 1. maj 2003 navn til De grønne pigespejdere. I samme forbindelse skiftede korpset også logo fra en kløver med en trekant omkring til en kløver med et kors indeni. Korset symboliserer tilknytningen til det kristelige. De grønne pigespejdere bærer grøn uniformsskjorte og et ternet tørklæde. De grønne pigespejderes landslejr afholdes hvert 5. år.

De grønne pigespejdere er det eneste spejderkorps i Danmark, som udelukkende er for piger og ledet af kvinder. Korpset er medlem af WAGGGS. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er protektor for De grønne pigespejdere.

Formål[redigér]

Formålet med De grønne pigespejderes arbejde er:

  • at sikre et fællesskab af stærke piger og kvinder
  • at forstå og værne om de menneskelige, kristne, kulturelle og demokratiske værdier, der er fællesskabets grundlag
  • at skabe internationale relationer, som styrker den enkeltes forståelse for egne og andres traditioner, kulturer og levevilkår
  • at lære at leve sundt og godt i respekt for natur og miljøværdier
  • at blive selvhjulpen og selvstændig som person, og myndig og ansvarsfuld som leder.

Aldersklasser[redigér]

De grønne pigespejderes arbejde er målrettet forskellige aldersklasser:

  • Spirer: 0-1 klassetrin
  • Grønsmutter: 2-3 klassetrin
  • Spejdere: 4-7 klassetrin
  • Seniorspejdere: 8 klassetrin+
  • Voksne ledere, Rangere og Augustaer: 18 år+

Danske Baptisters Spejderkorps[redigér]

Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) blev stiftet i 1930. I dag er der ca. 1400 medlemmer, fordelt på ca. 30 lokale kredse. Alle kredsene er tilknyttet Baptistkirken i Danmark.

DBS er et spejderkorps for børn og unge af begge køn og er således medlem af såvel drengespejdernes som pigespejdernes verdensorganisationer. Drengene er organiseret i verdensorganisationen WOSM, pigerne i verdensorganisationen WAGGGS.

Lignende foreninger[redigér]

I daglig tale kaldes Frivilligt Drenge- Og Pige-Forbund (FDF) også for spejdere, men de er ikke tilknyttet nogen af spejdernes verdensorganisationer, så teknisk set er de ikke spejdere. FDF benytter ikke princippet "børn leder børn".

De Gule Spejdere er en mindre gruppe udbrydere fra DDS. Bruddet var et opgør med, hvad de oplevede som blød pædagogik og er derfor en tilbagevenden til de traditionelle værdier.

DUI-Leg og Virke arbejder med mange af de samme aktiviteter som spejderkorpsene, men da det sker på arbejderbevægelsens idégrundlag, regnes organisationen ikke for en spejderorganisation.

Patruljesystemet[redigér]

Patruljesystemet er et af de pædagogiske principper i spejderkorpsene. Det går ud på at 'børn leder børn'. Blandt de yngre spejdere sker det under ledelse af voksne ledere, men ca. fra 12-årsalderen holder patruljen (5-8 spejdere) sine egne møder og planlægger egne aktiviteter. Der samles op på patruljearbejdet ved et eller to månedlige tropsmøder, hvor troppens patruljer sammen mødes med tropsleder og -assistenter.

Én af de værdifulde ting ved patruljesystemet er det netværk, børnene danner og fungerer i. Alle har et ansvar, og ingen er undværlig.