Spansk

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Gå til: navigation, Søg

Spansk grammatik[redigér]

Substantiver[redigér]

Substantiver
Dansk Maskulinum (el) Femininum (la)
dreng / pige chico chica
hund perro perra
kat gato gata
universitet universidad
bog el libro
magasin la revista
film la pelicula

Et spansk substantiv er enten maskulint eller feminint. Enkelte er begge dele så som chico og chica eller dreng og pige. Her kan man med fordel tænke på den tyske eller ældre danske ordkonstruktion om end man i dansk grammatik ikke via artiklen skelner mellem han og hunkøn. Dyr har også begge køn. Det vil sige, at en hund (el perro) også kan være la perra. Tabellen nedenfor giver en ide om, hvordan de forskellige substantiver ser ud.

Som beskrevet i tabellen er substantiver, der ender på -o maskuline, mens dem, der ender på -a er feminine. Substantiver, der ender på -ad så som universidad eller ciudad (by) er også feminine. Ligeså definerer endelserne -sión, -ción, -dad, -tad, -tud, -umbre femininum.

Der er imidlertid en række ord på spansk, der ender på -a men som er maskuline. Dise ord er: el problema, el telegrama, el programa, el mapa, el sistema, el poema, el día, el tema, el clima, el idioma. el sofá, el planeta. Følgende substantiver der ender med -ma er ligeledes maskuline: el telegrama, el programa, el problema, el sistema, el poema, el idioma, el clima, el tema. Slutteligt er der fire undtagelser, som også skal nævnes: el día, el mapa, el planeta, el sofá. Disse er også maskuline. Det skal siges, at der også er to ord, der slutte på -o men som faktisk er feminine. Her er der tale om: la mano, la radio.

Verber[redigér]

Ligesom på dansk bøjes spanske verber i tid. Spansk har også en række uregelmæssige verber. Forskellen fra dansk er for det første, at der er langt flere tider (blandt andet to forskellige former for datid), og at disse tider spiller en mere aktiv rolle i sproget. Det er også værd at bemærke, at et spansk verbum explicit indeholder et pronomen. Det vil sige, at når en siger "hablo español" siger vedkommende, at "jeg taler spansk". Det spanske verbum, hablar (at tale) er regelmæssigt, hvorimod ser (at være) er uregelmæssig. Endeligt er det vigtigt at nævne spanske verbers tre forskellige endelser: -ar, -ir, -er. Som nævnt er hablar et eksempel på en -ar endelse, hvor ser er et eksempel på en -er endelse. Vivir (at leve) er et eksempel på en -ir endelse.

Præsens[redigér]

Præsens bruges som på dansk til at beskrive noget, der sker i nuet. Imidlertid er det vigtigt at fremhæve, at på dansk anvendes præsens også til at beskrive et objekts aktive handlen. De regelmæssige endelser er som følger, hvis -ar verbet læses som habl + endelse: -o, -as, -a, -amos, -áis, -an. Verber der ender på -er og -ir, har følgende endelser: -o, -es, -e, -mos, -is, og -en.

Konjugation[redigér]

Præsens-konjugationer
Inifinitiv yo él nosotros vosotros ustedes, ellos, ellas
hablar (at tale) hablo hablas habla hablamos habláis hablan
estar* (at være) estoy estas esta estamos estais estan
vivir (at leve) vivo vives vive vivimos vivis viven
Uregelmæssige verber
ser* (at være) soy eres es somos sois son
ir (at gå) voy vas va vamos vais van
*) Der findes en semantisk forskel mellem de to former for at være eller estar og ser, hvor førstnævnte har at gøre med fysisk placering, status i mental forståelse, idiomatiske udtalelser etc. Sidstnævnte, derimod, er relateret til tid, oprindelsessted, religion, politik etc.

Eksempler[redigér]

  • El hermano habla español - broderen taler spansk.
  • Los chicos van - drengene går.
  • Soy un chico - jeg er en dreng.
  • Eres danes - du er dansk.

Imperfektum[redigér]

Denne form for datid indikerer en ikke-afsluttet handling (se preterite). Et eksempel kan være at sove otte timer hver dag. Det vil sige, det er en handling, der forekommer hver dag.

Konjugation[redigér]

Imperfektum-konjugationer
Inifinitiv yo él nosotros vosotros ustedes, ellos, ellas
hablar (at tale) hablaba hablabas hablaba hablábamos hablabeis hablaban
estar (at være) estaba estabas estaba estábamos estabais estaban
Uregelmæssige verber
ser (at være) era eras era éramos erais eran
ir* (at gå) iba ibas iba ibamos ibais iban
*) Bemærk at ir følger samme bøjningsmåde som hablar.

Eksempler[redigér]

  • Hablaba contigo[1] - jeg talte med dig.
  • Era danes - jeg/De/han/hun var dansk.
  • La chicas iban con pasion - pigerne gik med passion.
  • Estaba un dia bueno[2] - det var en god dag.

Preterite[redigér]

Denne form for datid indikerer en afsluttet handling modsat den traditionelle form for datid (se imperfektum), der indikerer en gentagelse. Et eksempel på en sådan afsluttet handling kan være en eksamination, hvilket på spansk hedder examinar. En sådan handling kan siges at være afsluttet. De regelmæssige verber bøjes på følgende måde. Der er dog forskelle mellem de regelmæssige verber, hvormed følgende skal ses som en tommelfingerregel, snarere end en nagelfast grammatisk regel: -é, -aste, -ó, -amos, -asteis, -aron.

Konjugation[redigér]

Preterite-konjugationer
Inifinitiv yo él nosotros vosotros ustedes, ellos, ellas
hablar (at tale) hablé hablaste habló hablamos hablasteis hablaron
estar (at være) estuve estuviste estuvo estuvimos estuvisteis estuvieron
Uregelmæssige verber
ser* (at være) fui fuiste fue fuimos fuisteis fueron
ir* (at gå) fui fuiste fue fuimos fuisteis fueron
*) Bemærk at ser og ir staves på samme måde i preterite, hvormed forståelsen af hvilket verbum der er tale om, afhænger af konteksten.

Eksempler[redigér]

  • Hablé con mi hermano - jeg talte med min bror.
  • Estuvimos en Dinamarca - vi var i Danmark
  • Fue una buena política - det var en god politik.
  • El hermano de la hermana fue hacia el coche[3] - søsterens bror gik mod bilen.

Futurum[redigér]

Konditionel[redigér]

Imperativ[redigér]

Præsens subjunktiv[redigér]

Imperfekt subjunktiv[redigér]

Adjektiver[redigér]

Adjektiver er beskrivende ord, der lægger sig til et subjektiv. Deraf ordet "adjektiv". Imidlertid afhænger deres placering i sætningen af deres funktion. Hvis et adjektiv referer til en intern egenskab eller til antal, skal det placeres før substantivet. Hvis det derimod er beskrivende, skal det placeres efter substantivet. Nedenfor er der en oversigt over de forskellige adjektiver samt deres endelser. Eksempelvis vil adjektiver, der ender på "o" have en mulig singularis endelse der hedder -o, -a samt pluralis endelserne -os og -as.

Adjektiver
Singularis
Pluralis
Endelse: -o, -e: -a: -es, -os -as
-o + - + - + +
nationalitet +o[4] + - + - + +
-e - + - + - -
konsonant - - - + - -
-or, -án, -ón, -ín - - + + - +

Anvendelse af adjektiver[redigér]

Her er et eksempel på et adjektiv, der placeres efter det substantiv, som det beskriver.

  • El chico hablador.

Bemærk først og fremmest at adjektivet er placeret efter substantivet. Eftersom det ender på en konsonant, kan det få endelsen -es, hvis der er tale om pluralis.

  • Los chicos hablardores.

Adverbier[redigér]

Præpositioner[redigér]

Præpositioner eller forholdsord definerer et objekt i forhold til noget andet. De kommer typisk før et substantiv, men kan i visse tilfælde også blive fulgt af pronominer, der agerer som substantiver. Typiske danske forholdsord er , i etc. Engelske forholdsord er in, on, at etc. På spansk er der dermed også en lang række forholdsord, som vil blive defineret og eksemplificeret nedenfor.

Præpositioner
Præpositionen (dansk): Dansk: Spansk: Følger:
a (til, ved) Det er til drengen. Esta a el niño. Substantiv - el niño.
antes de (før) Det skete før jeg kom. Ocurre antes de llegaba. Verbum - llegaba
bajo (under) Under bordet sidder hunden. Bajo la mesa esta el perro Pronomen - la mesa
detras de (bag) Jeg er bag dig Estoy detras de te Pronomen - te
durante (under[5]) Under fodboldkampen med Real Madrid, synger jeg Durante el partido con Real Madrid, canto Substantiv - el partido
en (i, på) Hunden er i filmen El perro esta en la pelicula Substantiv - la pelicula
para (til) Er gaven til mig? ¿Esta el regalo para mi? Pronomen - mi[6].

Pronominer[redigér]

Subjektive[redigér]

Subjektive pronominer er på spansk ikke ofte forekommende. Det skyldes, at findes implicit i verbet. Det føromtalte hablo indeholder det subjektive pronomen, yo. Det vil sige, de skal først ytres, når de er nødvendige. Ofte anvendes de for at undgå tvivlsspørgsmål. Det kan også være for at understrege noget. Eksempelvis kan en far sige til sin søn, "Yo hablo" eller "jeg taler nu". Det kan også være i forbindelse med en forandring af objektet igen for at forhindre forvirring. De formelle udtryk, usted og ustedes kan anvendes i forbindelse med høflighedsspørgsmål. Ud fra dette, kan ddr udtrykkes følgende:

  1. Generelt udelades de eftersom de er implicit i verbet.
  2. De anvendes for at undgå tvivl eller forvirring.
  3. Hvis et eller andet ønskes understreget.
  4. Forandringer i sætningens objekt.
  5. I forbidendelse med høflighed.

yo (jeg), tú, usted (du, formel), él, ella (han, hun), nosotros, nosotras (vi), vosotros, vosotras, ustedes (i, formel), ellos, ellas (de)

Demonstrative[redigér]

Disse erstatter et substantiv sat i en parantes i eksemplerne nedenfor. I forbindelse med demonstrative pronominer og spansk samt dansk, er det vigtigt at bide mærke i de forskelle der ligger i forbindelse med køn. Hvor der på spansk er en siginifikant forskel mellem maskulinum, femininum og neutrum, er den ikke nær så udtalt på dansk. Det skyldes, at der på dansk kun er fælleskøn og intetkøn.

Præpositioner
Maskulinum
Femininum
Singularis Pluralis Singluaris Pluralis Betydning I forhold til taler
éste éstos ésta éstas den her / denne her Tæt på taleren
ése ésos ésa ésas den (der) / det (der) Ikke tæt på taleren
aquél aquéllos aquélla aquéllas den (derovre) / det (derovre) Langt fra taleren

Singularis[redigér]

Maskulinum[redigér]

éste (denne), ése (den, det), aquél (den, derovre)

  • Den (der) (bog) er min - Ése (libro) esta mio[7].
  • Denne (bog) er min - Éste (libro) esta mio.
Femininum[redigér]

esta (denne), ésa (den, det), aquélla (den, derovre)

  • Den (film) er din - Esta (pelicula) esta tuya.
Neutrum[redigér]

esto (denne), eso (den, det), aquello (den, derovre)

Pluralis[redigér]

Maskulinum[redigér]

éstos (disse), ésos (disse), aquéllos (disse)

Feminimum[redigér]

éstas (disse), ésas (disse), aquéllas (disse)

Objektive[redigér]

Objektive pronominer kan kategoriseres i en henholdsvis direkte or indirekte kategori, hvor førstnævnte er en erstatning for det handle objekt. Sidstnævnte, derimod, er det objekt som modtager en given handling.

te (dig), lo, la, le (ham, hende, den / det), nos (os), os (jer), los, las, les (dem, den / det)

Refleksive[redigér]

Disse anvendes på samme måde som de direkte og indirekte pronominer. Imidlertid kan der opstilles to regler:

  1. De kommer typisk før verbet (jeg vasker mig - me llavo).
  2. De svarer til andre objektive pronominer dog undtaget tredje person samt anden person formel (jeg vil vælge mig selv - Voy a elegirme). Denne sætningskonstruktion fremkommer, når det handlende subjekt svarer til objektet.

me, mi[8](mig), te (dig), se (sig), nos (os), os (jer)

Possessive[redigér]

Possessive pronominer kan inddeles i korte og lange pronominer. De korte placeres før substantiver mens den lange form placeres efter substantiver.

Kort form (foran substantivet)[redigér]

mi, mis (mine), tu, tus (dine), su, sus (dine), nuestro, nuestra, nuestros, nuestras (vores), vuestro, vuestra, vuestros, vuestras (deres).

  • Han køber min bog - Compra mi libro.
  • Han køber mine bøger - Compra mis libros.

Lang form (efter substantivet)[redigér]

mío, mía, míos, mías (mine), tuyo, tuya, tuyos, tuyas (dine, uformel, singularis), nuestro, vuestra, vuestros, vuestras (dine, uformel, pluralis), suyo, suya, suyos, suyas (hendes, hans, formel, singularis og pluralis).

  • Disse bøger er mine - Son libros mios.

Indefinite[redigér]

alguien (en eller anden, nogen), algo (et eller andet, noget), alguno, alguna, algunos, algunas (en eller nogle, ting eller mennesker), cualquiera (hvem, hvilket), mucho, mucha, muchos, muchas (meget, mange), nada (intet), nadie (ingen), ninguno, ninguna (ingen, ikke nogen), otro, otra, otros, otras (en anden, en anden dag etc.), poco, poca, pocos, pocas (lidt, få), todo, todos, todas (alt), uno, una, unos, unas (en)

Relative[redigér]

que (hvad), quien, quienes (hvem), el cual, la cual, lo cual, los cuales, las cuales (som, der, hvilket, hvem), el que, la que, lo que, los que, las que (som, der, hvilke, hvem), cuyo, cuya, cuyos, cuyas (hvis), donde (hvor)

Interrogative[redigér]

quién, quiénes (der, som - bruges kun om personer), qué (hvad), dónde (hvor), cuándo (when), cuál, cuáles (hvilken, hvilke), comó (hvordan), cuánto, cuánta, cuántos, cuántas (hvor mange, hvor meget)

Sætningskonstruktioner[redigér]

Verbum[redigér]

Spanierne har brune øjne[redigér]

I denne sætning er spanierne subjekt mens verbet er har. Det spanierne har, er brune øjne. Denne sætning oversættes til: Los españolos y españolas han ojos castaño.

  • I denne sætning refereres der til både de mandlige og kvindelige spaniere (espanol og espanolas).
  • Verbet haber konjugeres som 3. person pluralis, det vil sige han.

Adverbium[redigér]

Spanien er et meget smukt land[redigér]

I denne sætning er Spanien subjekt, verbet er er, og det der beskrives som meget smukt er land. Den vil blive oversat til: España esta un pais muy bonito. Bemærk at,

  • España står først som i den danske sætning.
  • Muy bonito står til sidst eftersom det er et beskrivende adjektiv.

Noter[redigér]

  1. Contigo følger hablaba idet det siger "tale med dig".
  2. Adjektivet bueno følger substantivet dia eftersom det beskriver dia.
  3. I denne sætning er der udover fokus på verbet ir i preterite, også fokus på genitiven konstrueret med de samt præpositionen hacia, som betyder "imod".
  4. Mexicano, colombiano.
  5. Under begivenhederne modsat den fysiske placering under noget som i ovennævnte
  6. På spansk er mig me, hvis ikke det står foran en præposition. I såfald er det mi.
  7. Bemærk at i disse sætninger, placeres det possessive lange pronominen efter adjektivet.
  8. Mi anvendes hvis det følger en præposition.

Eksterne links[redigér]