Problemer med strikningen

Når man køber en strikkemaskine, får man som regel at vide, at den går ganske let, at man ikke skal bruge kræfter. Det er også rigtigt, hvis garnet er helt problemfrit, ikke for tykt, og ikke ujævnt. Det er klart, at hvis man får en strikkemaskine demonstreret, vil forretningen bruge garn uden problemer. Men i praksis vil man nok bruge mange forskellige slags garn. Som før omtalt hjælper det meget at parafinere garnet med en stump stearinlys. På nogle maskiner sidder en lille tap, beregnet til et stykke voks, som garnet kan glide langs med. Jeg synes nu ikke det hjælper godt nok. Når man vinder garnet på en garnnøglevinder, kan man samtidig lade det glide på en stump stearinlys.

En slæde skal føres som et strygejern. Man trykker lidt nedad på den bagerste ende, afhængigt af hvor let garnet glider. Det er en god ide at have begge hænder på slæden, det er hårdt for armene kun at bruge den ene hånd. Det er også vigtigt at sidde i den rigtige højde. Hvis stolen er for lav, belaster man skuldrene, og er den for høj, belaster man ryggen. Man kan til nogle strikkemaskiner få en motor, men det er en dyr investering, og det går ikke hurtigere, tvært imod. Det er kun for at skåne armene.

Hvis der er problemer med, at slæden sidder fast, må man først se efter, om der er knuder eller kludder i garnet, så det strammer, eller om en nål skulle sidde i klemme. Er det ikke det, der er i vejen, kan man prøve forsigtigt at lirke. De forskellige maskiner har hver deres måde, de skal lirkes på. Det lærer man efterhånden, som man bliver fortrolig med sin maskine. På nogle skal slæden trykkes lidt hårdere ned mod nålesengen; nogle skal lirkes lidt ud og ind på skinnen, men altid med forsigtighed. På en maskine der ikke bruger lodder, kan man trække ned i strikningen. Hvis imidlertid ingen af disse forsøg hjælper, er der ikke andet at gøre end at tage slæden af. Måske sidder der noget kludder inde under slæden; måske sidder der alligevel en nål i klemme, som man bare ikke kunne se for slæden. Hvis man bruger magt, kan man knække eller bøje nåle. Der følger altid et vist antal ekstra nåle med, når man køber en maskine, men hvis ikke nålen er for slemt medtaget, kan man forsigtigt prøve at rette den ud med en fladtang, mens nålen sidder fast i en skruestik. Nåletungen kan også være blevet skæv. Det kan som regel rettes med tangen, men hvis man er for voldsom, risikerer man at knække den. Man må dog være klar over, at nåle man selv har rettet ud, kan i visse tilfælde give problemer. Men i en snæver vending er det rart at kunne redde situationen.

Har maskinen stået længe uden at være blevet brugt, kan man smøre de bevægelige dele under slæden, og skinnerne slæden skal glide på samt nålefødderne. Det er ikke ret tit, det behøves. En strikkemaskine er nem at holde. Man skal bare have en pensel eller lille børste til at rense støvet af med. Men har man problemer med strikningen, kan det sommetider hjælpe at smøre maskinen. Har man købt en brugt maskine, kan man rense den grundigt, ved at tage alle nålene af og komme dem i petroleum.

Jeg har været ude for, at min maskine ikke kunne bruges sammen med ribapparatet, den blokerede flere steder. Det viste sig, at nålene sad for højt, de skal ligge helt ned på maskinen. Grunden var, at nåleholderskinnen, var slidt, det vil sige, at gummiet nedenunder var slidt ned, og derfor trykkede den ikke nålene langt nok ned. Så måtte nåleholderskinnen udskiftes, og nålesengen renses. Det var iøvrigt også en maskine, der var købt brugt. Den havde været brugt til demonstration.

Ofte kan man få problemer med at nogle lænker sidder fast i gitteret, og når man har strikket nogle rækker, fungerer afstrygersystemet så ikke på de nåle, der sidder omkring dem. Det kan især ske, hvis man har pillet op, eller ordnet noget manuelt ved strikningen. Det der sker er, at tråden mellem maskerne kommer inden for gitteret, og der bliver den så siddende. Derfor er det vigtigt, at man ser godt efter, når man fx. har pillet op, at alle lænker går uden om gitteret. Der må aldrig sidde noget indenfor. Men det kan være svært at se. Hvis man først er begyndt, kan det blive ved at drille. Grunden er, at idet man løfter lænkerne af gitteret, kommer nogle nye lænker nemt til at sætte sig på. Det undgår man på følgende måde: Når man har følt med hånden ind bag strikningen og fundet hvor det er, det er galt, må man sætte flere af de nåle, der er uden om stedet, op i hvilestilling, så man kan løfte lænkerne af med hæklenålen, eller puffe dem op med en finger, uden at der sker noget med resten.

Hvis man strikker med to eller flere tråde maskingarn, kan man få det problem, at maskinen af og til kun tager den ene tråd med, og derved kommer nogle lænker også nemt til at sidde på gitteret. Grunden kan være, at maskinen trænger til at smøres. Det kan også være, fordi man strikker for løst. Nogle gange er det nok bare at sætte maskestørrelsen 1/3 nr. ned, det vil ikke ses på strikningen, eller gøre den store forskel på strikkeprøven. For en sikkerheds skyld kan man strikke et par rækker mere.

Hvis man strikker med flere tråde maskingarn i forskellig farve, kan det give en spændende virkning. Hvis man blot tager trådene lige fra konussen, kommer strikningen i tilfældige striber, som skifter alt efter hvordan garnet ligger. Somme tider ligger en farve underst, somme tider en anden. Men sker det, at man piller op og vinder garnet samlet, bliver det snoet, og strikningen bliver i pletter i stedet for striber. Har man snoet garnet inden man strikker og derefter må pille op, bliver det vundet op på en anden måde, det bliver snoet en ekstra gang, og pletterne ser anderledes ud. Man er altså nødt til at vinde trådene op hver for sig.

Har man nogle garnrester liggende eller får nogen forærende, og man ikke ved, om det er uld eller kunststof, kan man foretage en brændeprøve. Man lægger en stump garn i et askebæger og sætter en tændstik til. Hvis det smelter sammen til en lille klump eller kugle, er det syntetisk, men hvis asken beholder faconen og lugter af brændt hår, er det uld. Hvis det er en blanding, vil noget opføre sig som uld, og noget smelte. Det kan dog være svært at se, hvis der ikke er ret meget uld i. Der findes mange forskellige blandinger.

Bomuld kan man kende ved at gøre en tråd våd, derved vil den blive stærkere. Man kan først prøve at knække den, mens den er tør, og bagefter gøre den våd. Men bomuld kan dog også være blandet. Den er stadig stærkere, når den bliver våd, men man kan også prøve med en brændeprøve. Det syntetiske vil krympe den sammen, men der er stadig en tråd tilbage. Den lugter helt anderledes end uld, nærmest som brændt halm, men den beholder også faconen.

Næste kapitel: Eksempler på mønstre