Livet i Danmarks skove/Pattedyr

Pattedyr

Rød ræv (Vulpes vulpes), ofte blot kaldt ræv, er et mellemstort rovdyr i hundefamilien og den mest udbredte art blandt rævene. Dens udseende kan forvekles med den lidt mindre, og meget mere sjældne polarræv. Ræven er udbredt i det meste af Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. I Danmark er den kendt fra hele landet, hvor den er særlig almindelig i det åbne kulturlandskab, der veksler mellem skov og mark. I de senere år er den også indvandret til byerne. Ræven lever hovedsageligt af mus, men kan også tage høns og andre husdyr og er meget tilpasningsdygtig med hensyn til sin føde. Bortset fra parringstiden lever ræven alene. Ungerne fødes i rævens hule, rævegraven, udgravet fx i en bakkeskråning. Ræven er især tidligere blevet opdrættet og jaget for sin pels. I Danmark skydes der årligt omkring 40.000 ræve. Ræven kan være aktiv om dagen, men er oftest mest aktiv efter solnedgang. Ræven har en kropslængde på cirka 70 centimeter, hvortil kommer den 40 centimeter lange hale. Hannen vejer omkring 8 kilo, mens hunnen vejer cirka 6,5 kilo. Der er dog fundet eksempler på hanræve på op til 11 kilo. Ræven er spinkelt bygget og virker i sommerpels slank og højbenet. Pelsens farve varierer meget. Oftest er ryggen rødbrun, mens siderne er lidt lysere, og struben og bugen gråhvide. Hovedet er trekantet, og omkring snuden findes nogle sort/hvide tegninger. Benenes forside er ofte meget mørke. Halen er busket og ender som regel i en mere eller mindre hvid spids.

Grævling (Meles meles) er et kraftig bygget rovdyr fra mårfamilien, som er udbredt over hele Eurasien. Grævlingen var tidligere Danmarks største landrovdyr, indtil ulven gjorde sit indtog i 2012[1]. I Danmark lever grævlingen over hele landet, undtagen Bornholm og enkelte mindre øer. Den er mest talrig i Østjylland. Der anslås at leve 30.000-40.000 grævlinger i Danmark (1995). Grævlingen er let at kende med sin karakteristiske sorte stribe over hovedet og kraftige bygning. Grævlingen går ikke i hi, men kan i kolde perioder sove flere dage i træk. Grævlingen måler 60-70 centimeter, hvortil kommer den 15-20 centimeter lange hale. Grævlingen kan veje op til 20 kilo. Grævlingen spiser både bær og mindre dyr, men foretrækker regnorme. Grævlingerne lever i familiegrupper, kaldet klaner, som oftest tæller fra tre til 10 dyr, men som i nogle tilfælde kan rumme mere end 30 dyr. Klanen holder til i et territorium, som dyrene forsvarer mod andre artsfæller. Territoriet bliver markeret ved duftmarkeringer med sekret fra kirtler, der munder ud ved endetarmsåbningen, samt med urin og ekskrementer. Boet er en underjordisk hule, grævlingegraven, der indeholder et eller flere redekamre og en eller flere indgangshuller. Oftest er graven beliggende på skråninger i løv- og blandingsskove, krat eller levende hegn. I nærheden er der lysninger, marker, overdrev og enge, hvor dyrene finder størstedelen af føden. Grævlinger er overvejende nataktive. I sommerhalvåret starter dyrenes aktive periode omkring solnedgang og slutter omkring solopgang. I vinterhalvåret er dyrene som regel først aktive et par timer efter solnedgang og vender tilbage til graven et par timer før solopgang. Hunnen bliver kønsmoden i treårsalderen, mens hannen allerede er kønsmoden som etårig. Fra tidspunktet, hvor hunnens æg, er blevet befrugtet, går der mellem to og otte måneder, før æggene sætter sig fast i livmoderen for at udvikles. Det kaldes forlænget drægtighed. Når æggene har sat sig fast, går der cirka to måneder, inden ungerne fødes. Det sker normalt i januar-marts i kuld på to-tre unger.

Skovmus (Apodemus sylvaticus) er en art af musefamilien. Den har brun pels og hvid bug, ofte en gul plet mellem forbenene. Den forveksles let med arten halsbåndmus, men har lidt mindre ører og er normalt mindre i størrelse, ca. 90 mm ​​lang.