Livet i Danmarks skove/Laver

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning

Laver[redigér]

Laver er symbiotiske organismer, med symbiotisk samliv mellem en svamp og en anden organisme som kan udføre fotosyntese. Svampen kaldes en lavsvamp, og den anden organisme er typisk en alge men kan også være en cyanobakterie. Lavets "løv" eller "krop" benævnes thallus.

Xanthoria parietina1.jpg

Almindelig væggelav (Xanthoria parietina), er en lavart med med thallus op til 8 cm i diameter. Den er mere eller mindre rosetdannende, ofte med kraftig gulorange overflade. Lober (udløbere fra thallus) er 2 til 5 mm brede. Apothecier (frugtlegemer) på oversiden, ofte talrige ind mod midten af thallus. I skygge ses ofte mere grønlige former, og arter er i det hele taget meget variabel. Den er yderst almindelig i hele landet.

Kvistlav.jpg

Almindelig kvistlav (Hypogymnia physodes), er en lavart med thallus op til 8–10 cm i diameter. Den er rosetdannende eller uregelmæssig og ganske løst fæstet til underlaget. Undersiden er sort uden fæstetråde. Kvistlav vokser normalt på kviste, grene og træstammer, særlig på nåletræer, men også på andet træ og på sten. Etablerer sig hurtigt i granplantager. Meget almindelig i hele landet.

Lichen foliacé2..JPG

Almindelig Slåenlav (Evernia prunastri) er en almindeligt forekommende lav i tempererede skove på den nordlige halvkugle. Den findes, trods navnet, især på egetræer og hedder på engelsk da også "oakmoss" (egemos). Den er dog også almindelig på andre træer - både løvtræer og nåletræer, af en passende alder. Thallus er 3-4 cm langt, busket, og vokser sammen på bark hvor det danner større klumper. Thallus er fladt og grenet, og kan nærmest ligne et lille hjortegevir. Farven varierer fra grøn over blågrøn til hvidgrøn når det er tørt; mørkt olivengrøn til gulgrøn når de er fugtigt.

Alm. slåenlav blev tidligere høstet kommercielt i det sydlige central-Europa og eksporteret til Frankrig, hvor aromastoffer udvindes, som brugtes i parfumeproduktion. Alm. slåenlav skal dog undgås af folk med overfølsom hud[1], og anvendelsen heraf er nu strækt begrænset.[2]

Ramalina pollinaria MS4 (1).jpg

Tue-Grenlav (Ramalina fastigiata) er en almindeligt forekommende lav på barken af især løvtræer, men kan også findes på nåletræer. Den trives dog ikke i de mest luftforurenede by- og landområder, eller på vejtræer hvor den tidligere var almindelig.

Thallus er 2-5 cm bred, grå eller grågrønne tuer af lige langt grenagtigt løv. Frugtlegemerne sidden for enden af "grene", oftest i stort antal.

Lecanora.allophana.jpg

Brun Kantskivelav (Lecanora chlarotera) er en almindeligt forekommende lav på løvtræer med glat bark som f.eks. bøg og ahorn, især på yngre træer. Thallus er skorpeformet lysegrå til hvidgrå af meget varierende ujævnhed, ofte ellipse- til cirkelformat.

Kilder[redigér]

  1. Survey and health assessment of chemical substances in massage oils
  2. IFRA standards library: oakmoss