Spring til indhold

Livet i Danmarks skove/Andre leddyr

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Andre leddyr

[redigér]

Leddyr er dyr med et ydre skelet og en krop opbygget af flere led. Insekter, krebsdyr, edderkopper, tusindben er alle eksempler på leddyr - Insekter er beskrevet i et andet afsnit.

Herunder er beskrevet de 5-10 almindeligste større leddyr i Danmarks skove, som ikke er insekter.

Glat Bænkebider (Oniscus asellus) er et landlevende krebsdyr, som lever af rådnende organisk materiale. De har 7 benpar. Bænkebidere er de eneste landlevende krebsdyr, og ånder ved trakéer som sidder på halefødderne. Derfor er de meget følsomme overfor lys og udtørring. Glat Bænkebider findes i skove under sten og grene og andet nedfaldent plantemateriale. De er vigtige nedbrydere, der ikke gør skade på levende planter.

Almindelige skolopender (Lithobius forficatus), som er kastanjebrun, har en fladtrykt krop, kan blive ca. 1,5-3 cm lang og lever over jorden. Den findes især, hvor der er høj luftfugtighed, fx under sten eller blade i skovbunden. Bredden er omtrent 4 mm. Antennerne er trådformede med 35-49 segmenter og udgør ca. en tredjedel af kroppens længde. På hver side av hovedet sidder en gruppe med 16 - 40 punktøjne.

Den findes særlig i tilknytning til løvskov. Den er nataktiv og om dagen findes den under rødder og sten. Hvis den forstyrres, vil den straks forsøge at finde et nyt gemmested.

Skolopendre er rovdyr og lever af andre mindre dyr. Den har giftkirtler i forbindelse med de kraftige kæber som egentlig er et omdannet første benpar. Den er dog helt ufarlig for mennesker.

Skovtusindeben (Cylindroiulus punctatus) er et lille lysebrunt til brungult tusindeben, der hovedsageligt lever i skoven. Det er kun få cm langt og har 100 ben. Det findes typisk under barken på ældre træer. De lever længe og hunnen lægger kun æg hvert 3. år.

Skovflåt (Ixodes ricinus) er en mide. Dens bid kan overføre sygdomsfremkaldende organismer som borrelia-bakterien, der er skyld i infektionssygdommen borreliose. Miderne hører til blandt spindlerne sammen med bl.a. edderkopperne.

Skovflåter kaldes af lægfolk ofte tæger (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca). Dette er ukorrekt og stammer angiveligt fra oversættelsen af det engelske ord for flåt, tick, som kan lyde som tæge. Tæger er navnet for en gruppe insekter, som ikke suger blod, men lever af plantesaft i stedet.

Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og hannen er nødt til at have to og hunnen tre blodmåltider i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.

Da skovflåter er meget følsomme over for udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtig luft.

Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt rådyr. Det er langt værre, at skovflåten har skadevoldende mikroorganismer i sig, der kan overføres til værten. På den måde kan mennesker blive smittet med adskillige alvorlige sygdomme som for eksempel borreliose, babesiose, bartonella, rickettsiose og TBE (flåtbåret hjernebetændelse). De første er bakterieinfektioner, som kan medføre lammelser, smerter, kognitive problemer og nervebetændelse, mens TBE er en virussygdom, der kan føre til hjernehindebetændelse.

Pansermider (Oribatida) Pansermider (Oribatida) er en orden af mider. De varierer i størrelse fra 0.2 til 1.4 mm. Pansermider har lav metabolisme, langsom udvikling og lav frugtbarhed. De lever i flere år og kan derfor parre sig flere gange. De er af økonomisk betydning som værter for flere arter af bændelorme, og ved at forøge nedbrydningshastigheden for organisk materiale i jorden, på en måde der minder om regnorme. De er stort set stationære og bevæger sig i et helt liv måske ikke mere end 1 m omkring.

Mosskorpion (Neobisium carcinoides) er en meget lille uægte skorpion i familien Neobisiidae. Den er en 3-5 mm lang, metalskinnende mørkebrun med otte ben, mørkerøde klosakse. Den findes på fugtige steder, både i skov og åbent land, f.eks. under død bark, sten og under mos. Den findes i det nordlige Europa og er ganske almindelig.

Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er en 10-12 millimeter stor edderkop i familien hjulspindere. Den har et lyst mønster på oversiden, der ligner et kors. Korsedderkoppen er en af Danmarks største edderkopper og er almindelig i haver, parker og skove, hvor den anlægger sit fangnet i lave træer, buske og kraftig urteagtig vegetation.

Korsedderkoppen hører til hjulspinderne, der spinder hjul-formede net, som de fanger deres bytte i. Nettet kan være helt op til 50 cm højt og 40 cm bredt. Nettet består af et centrum af tørre tråde (forstærkningsspiralen), herom omkring 30 spiralsnoede, klæbrige tråde og yderst rammetrådene, der danner en 4- eller 5-kantet ramme. Desuden findes i gennemsnit omkring 35 radier, der forbinder de øvrige tråde. Fra netcentret trækkes en kraftig tråd, signaltråden, til edderkoppens opholdssted, retræteposten, der normalt er under et blad eller to sammenspundne blade.

Hvis et insekt kommer i nettet kan vibrationerne mærkes gennem signaltråden, hvorefter edderkoppen straks bevæger sig ind til centret. Fra centret kan edderkoppen afgøre, hvor insektet befinder sig. Byttet lammes ved et bid med giftkrogene og i de fleste tilfælde spindes det ind i silke. Byttet bæres herefter til netcentret og undertiden videre til retræten. Udsugningen af insektet foregår et af disse steder.