Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Heks
Hvorvidt heksen er en klog gammel kone der ved en hel del om medikamenter mod forskellige sygdomme og gerne hjælper simple folk eller er en ondskabsfuld skabning der dyrker sort magi, ja det afhænger af hvem man spørger.
Hekse bor oftest alene, har somme tider en lærling, og modtager tit besøg af folk der gerne vil have hendes hjælp til en eller anden gerning eller måske bare et råd. Hun tager sig ofte godt betalt, hvad enten det er penge, mad eller måske rigtig god sladder, man kan aldrig vide sig sikker.
Det er mest de fattige folk der opsøger hende, men ind imellem opsøges hun også af de finere fruer, der har brug for speciel hjælp. Så skal hun være på vagt for mishager hum dem kan det være den direkte vej til heksebålet.
Om Hekse
[redigér]Begrebet heks er kontroversielt. Heksen findes blandt begge køn, men særligt hyppigt som kvinder. Heksen er en ældgammel folkloristisk figur, som muligvis kan føres tilbage til stenalderen. Heksen repræsenterer seksualiteten og den farlige erotiske tiltrækning. En modsætning til kristendommens kyskhed og ærbarhed. I de gamle nordiske sagn red heksen på en ulv, og med en slange som tømmer, og slangen accepterer at blive brugt fordi heksen har magt over potensen, og ulven accepterer at blive brugt om ridedyr, fordi heksen har magt over dyret i mennesket. Jordmoderen er også en heks, som kan fremtrylle børn ud af kvinders maver, eller lade mor og barn dø. Heksen symboliserer ondskab og til sankthans brænder vi en dukke af som heks på bålet for at udrydde dette - vi sender hende og ondskaben med til Bloksbjerg, omend kun symbolsk.
Hekse har været jaget i mange århundreder - værst under inkvisitionen, hvor mange tusinde måtte lade livet på bålet i hele Europa. Man mistænkte hekse for at være i pagt med Djævlen og kaste onde øjne på folk, så høsten slog fejl, husdyr døde og sygdom spredte sig. En af de kendeste kvinder, der måtte lade livet på bålet, anklaget for at være heks var Jeanne d'Arc. En folkemindeforsker mødte i 1970 en dame, som kendte en navngiven heks, indtil da var den gamle heksetro levende.
Når man siger at hekse flyver på koste, så kommer det af, at man sagde at de red på en kost, når de gik over markerne med en potent kost strittende op imellem benene. Heksene gjorde det for at øge markernes frugtbarhed ifølge Margaret Murray, der blandt andet er kendt for at bruge forfalskede kilder.
Litteratur
[redigér]Heksen optræder i mange historier og eventyr, f.eks. i Hans og Grethe, hvor hun er en grim (ond) gammel kone, der spiser de børn, som forældrene sætter ud i skoven, og hun bor i et forhekset hus. I mange tilfælde har hun en medsammensvoren i form af et dyr, oftest en sort kat. Heksen er magisk, hun kan trylle og er oftest ond. I andre historier optræder heksen dog som en smuk kvinde f.eks. i Snehvide, men hun er stadig ond. Der optræder også hekse i genren fantasy såsom Ringenes Herre og Harry Potter.
Videnskab
[redigér]Inden for antropologien bruger man begrebet heks om en person, der uskyldig er anklaget for at udøve trolddom. Under hekseprocesserne i Europa var de anklagede ofte gamle, ensomme kvinder eller udstødte, men også kristne præster har været et almindeligt offer. Anklagerne har gerne lydt, at heksen har spist børn, gjort dyrene på en gård syge, eller mænd impotente. Heksen har således ikke fungeret som et symbol på seksualitet, men på ufrugtbarhed og ulykke.
I modsætning til den almindelige opfattelse var den katolske kirkes inkvisition ikke ude efter hekse, men derimod kættere. Faktisk var det et dogme i lange perioder af den katolske kirke, at der ikke fandtes hekse. Jeanne d'Arc blev brændt som kætter - ikke som heks. Der var dog hekse, der blev brændt af den katolske kirke i middelalderen og under renæssancen. Oftere var det dog en hob af mennesker, der greb til selvtægt. Der er gerne hysteri forbundet med heksejagt.
Den store heksejagt fandt altså ikke sted under inkvisitionen eller den spanske inkvisition. Den store heksejagt fandt tværtimod sted lige efter reformationen i de reformerte lande, hvor den katolske kirke ikke længere havde magt til at insistere på, at heksejagt var forkert - inklusive Danmark.
Den første kendte heks, der blev dømt til bålet i Danmark, blev brændt i Stege i 1540. Under hekseprocessen kaldet Køge Huskors (1612) blev mindst 15 hekse dømt til bålet. Der har ikke efterfølgende været noget, der tydede på, at de var skyldige. En heksejagt er grufuld - ikke romantisk. Den officielt sidste dømte heks var Anne Palles, der blev brændt den 4. april 1693. Senere er der dog sket flere lynchninger af hekse i Danmark til helt op i 1800-tallet. En af de berømteste heksesager var retssagen mod Maren Spliids i Ribe Ret. Hun blev dømt som heks den 9. november 1641. Selv så sent som i 1934 blev en mand anklaget for hekseri, han anlagde dog injuriesag og vandt.
Der er intet seriøst historisk belæg for, at der op gennem tiderne har været en fortsat sammenhængende eksistens af heksekulter. Faktisk har en sådan sammensværgelse kun været opfundet for at skabe frygt og rædsel. Men man kan finde vidnesbyrd op gennem historien på mennesker, der er blevet uskyldigt dømt for at udøve trolddom.
Kritik af Videnskaben
[redigér]Videnskaben bygger meget på skriftlige kilder, og der forkommer ikke meget seksualitet i de støvende agter, da den normalt er sensureret bort. Men når det påstås, at hekse kan gøre mænd impotente, så må det også betyde, at hekse har magt over seksualiteten, og kan vælge om de vil gøre mændene potente eller impotente. Derudover er der meget stor forskel på dem, som i stilhed udnyttede folks overtro, og de ofte helt uskyldige, som blev brændt, og derfor optræder i de skriftlige kilder. Man havde ikke noget andet udtryk for seksualiteten end ordet ondskab. Datidens sprog manglede gloser.
Det siger sig selv, at en sammenhængende eksistens af heksekulter kræver at heksene kunne flyve, da de ellers ikke havde mulighed for at rejse så langt på kort tid, at de kunne samle sig i et større møde.
I øvrigt så forudsætter begrebet sort magi at der findes en hvid magi, som ikke var kriminel.
Inkvisitionen havde det med at brænde uskyldige som have tilstået under tortur, men som ikke ville bede om tilgivelse for noget som de ikke var skyldige i. Hvorimod dem, som tilstod alt og bad om nåde, og lovede aldrig at hekse mere, fik lov at gå. Inkvisitionen var på jagt efter en religion og efter andre menigheder end den katolske, ikke efter hekse som sådan.
Se også
[redigér]Kilder/Henvisninger
[redigér]- Atropa Belladonna - en informativ side om Wicca
- Troldmosehus - Kontaktside for hekse
- www.wiccadk.dk
- Den sidste heks
- Siden Saxo
- Landsarkivet Sjælland
- Historie-online.dk: Heksetroen fortsatte
- Dannie Druehylds hjemmeside
- Cyprianus - Netværk for Hekse i Danmark
Bøger:
- Heksenes gud, Margaret Murray, H. Hagerups forlag, København 1953.
- English Literature in the Sixteenth Centyry, Ecluding Drama, C. S. Lewis 1954.