Landmåling/En fri opstilling
Beregning af en fri opstilling i UTM
[redigér]På ovennævnte skitse er totalstationen opstillet et tilfældigt sted i punkt A. Koordinaterne til punkt A beregnes ved, at der måles både afstand og retning til punkt A og B, som er to kendte punkter.
Først beregnes ved at trække retningen mod punkt C fra retninen mod punkt B - dvs.:
Afstanden a beregnes derefter ud fra koordinaterne til punkt B og C ved hjælp af afstandsformlen:
Retningsvinklen fra punkt B til C beregnes herefter ud fra følgende formel:
.
skal herefter beregnes. Dette gør vi indirekte ved at beregne , hvorefter kan beregnes. beregnes ved hjælp af sinusrelationen.
.
beregnes herefter vha. følgende formel:
.
Punkt A's koordinater kan nu beregnes ud fra følgende formler:
Eksempel
Der er målt en fri opstilling med følgende observationer:
Observationer: | Opst. i punkt A | |
Pkt. | retning | vandret afstand |
B | 3,173 | 263,043 |
C | 90,368 | - |
Koordinater: | ||
Pkt. | N | E |
B | 137,15 | 219,32 |
C | 319,23 | 412,19 |
Vinkel A kan beregnes ud fra de to retninger:
Afstanden mellem punkt B og C:
Retningsvinklen fra B mod C:
Det ses, at både tæller og nævner er positive, hvorfor der skal lægges 0 gon til retningsvinklen, som så bliver:
Vinkel B bliver herefter:
A's koordinater bliver hermed:
Beregning af en fri opstilling i System-34
[redigér]På ovennævnte skitse er totalstationen opstillet et tilfældigt sted i punkt A. Koordinaterne til punkt A beregnes ved, at der måles både afstand og retning til punkt A og B, som er to kendte punkter.
Først beregnes ved at trække retningen mod punkt C fra retninen mod punkt B - dvs.:
Afstanden a beregnes derefter ud fra koordinaterne til punkt B og C ved hjælp af afstandsformlen:
Retningsvinklen fra punkt B til C beregnes herefter ud fra følgende formel:
.
skal herefter beregnes. Dette gør vi indirekte ved at beregne , hvorefter kan beregnes. beregnes ved hjælp af sinusrelationen.
.
beregnes herefter vha. følgende formel:
.
Punkt A's koordinater kan nu beregnes ud fra følgende formler:
Eksempel
Der er målt en fri opstilling med følgende observationer:
Observationer: | Opst. i punkt A | |
Pkt. | retning | vandret afstand |
B | 3,173 | 263,043 |
C | 90,368 | - |
Koordinater: | ||
Pkt. | Y | X |
B | 219,32 | 137,15 |
C | 412,19 | 319,23 |
Vinkel A kan beregnes ud fra de to retninger:
Afstanden mellem punkt B og C:
Retningsvinklen fra B mod C:
Det ses, at både tæller og nævner er positive, hvorfor der skal lægges 0 gon til retningsvinklen, som så bliver:
Vinkel B bliver herefter:
A's koordinater bliver hermed:
I dette eksempel er der målt det absolut minimum af observationer. Målingen er kun bestemt. Dermed vil en evt. grov fejl i observationerne ikke kunne opdages i beregningerne. I praksis vil man altid forsøge at indmålte retninger og afstande til mindst 3 punkter således, at den frie opstilling er overbestemt. Dermed vil man kunne kombinere de forskellige observationer på forskellig vis i beregningerne - med tre kendte punkter kan der dannes 3 vinkårlige trekanter, hvori opstillingspunktet indgår. Dette vil medfører - såfremt der ikke er grove fejl i observationerne - at de beregnede koordinater til punt A vil blive de samme inden for målenøjagtigheden uanset hvilke observationer, der kombineres.
I dette tilfælde vil det bedste koordinatsæt til punkt A være gennemsnittet af de beregnede koordinater ud fra de 3 vilkårlige trekanter. Der findes også beregningsmetoder, hvor man på en gang kan beregne ét koordinatsæt til punkt A ud fra alle observationerne. Denne metode kaldes for udjævning.