- SIDEN ER UNDER UDARBEJDELSE --Mediehoejskolen 8. aug 2008, 16:18 (CEST)

Produktionstilrettelægning

Produktionen af en tryksag baserer sig på planlægning af såvel tryksagens udform¬ning som dens fremstilling. Denne planlægning omfatter principielt følgende:

Grafisk design Produktionstilrettelægning Kalkulation

Der er ikke tale om, at denne planlægning altid foregår i den nævnte rækkefølge. I praksis er planlægningen af en tryksag et resultat af et samspil mellem de enkelte elementer, hvor de produktionstekniske og økonomiske forhold ofte inddrages og afklares, før tryksagens endelige udformning fastlægges.

Grafisk design foretages normalt af en grafisk formgiver/designer og er tilrettelægningen af, hvordan tryksagen skal fremstå, når den er færdigproduceret. Resultatet af design-fasen er beslutninger vedrørende tryksagens

layout og disponering typografi billeder og andre illustrationer anvendelse af farver papirkvalitet og gramvægt færdiggørelse og indbinding overfladebehandling det generelle kvalitetsniveau

Produktionstilrettelægningen er planlægningen af, hvordan tryksagen skal produceres, og sker på grundlag af oplægget fra den grafiske designer samt information om specielle kvalitetskrav, oplagsstørrelse, sprogversioner etc. Ofte vanskeliggøres produktionstilrettelægningen og den efterfølgende kalkulation imidlertid af, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden om tryksagen, fordi designeren eller udgiveren af tryksagen ønsker at få fastlagt de økonomiske og produktionstekniske rammer forud for det grafiske design.

Det er tilrettelæggerens opgave at sikre en optimal fremstilling af tryksagen på det produktionsudstyr, der er til rådighed, under hensyn til såvel den ønskede kvalitet som de økonomiske og produktionstekniske krav og begrænsninger.

Heri indgår også en vurdering af, om virksomheden overhovedet har produktionsudstyr, der sætter den i stand til fremstille den pågældende opgave i en kvalitet og til omkostninger, der er konkurrencedygtige. Hvis ikke, må det overvejes at få opgaven produceret hos en underleverandør eller henvise kunden til en anden leverandør.

Modsatrettede produktionstekniske og økonomiske krav og ønsker indebærer ofte, at produktionstilrettelægningen bliver ganske kompliceret. Der stilles derfor krav om en god faglig indsigt til den person, der skal varetage denne opgave.

Resultatet af produktionstilrettelægningen er en række indbyrdes afhængige valg vedrørende:

Prepressproces

Trykarkdisponering og papirformat

Trykmaskine Færdiggørelsesmetode og udskydning

Kalkulationen består herefter i at vurdere tids- og materialeforbruget samt omfanget af underleverandørarbejde og på grundlag heraf at beregne omkostningerne ved fremstillingen af tryksagen. Det er beregnerens eller kalkulatorens opgave. Evt. skal der foretages et antal alternativberegninger for tryksagen i forskellige udformninger til brug for beslutninger vedr. fastlæggelsen af tryksagens endelige design.

Informationerne fra kalkulationen giver mulighed for at detail- og finplanlægge produktionen og kapaciteten i de enkelte afdelinger/funktioner samt tilrettelægge og indkøbe materialer og underleverancer.

Selv om det er kalkulationen, der er emnet for denne bog, er der grund til i det følgende kort at inddrage produktionstilrettelægningen. Dels er resultatet grundlag for kalkulationen, dels udføres produktionstilrettelægning og kalkulation ofte i en integreret proces af én og samme person.

Prepressproces

Originalmateriale Tilrettelægningen af prepressprocessen indebærer en afklaring af, hvilket materiale der danner grundlaget for fremstillingen af tryksagen. Er der fx tale om et færdigt, ombrudt dokument med illustrationer klar til output, eller omfatter originalmaterialet tekstdokumenter og diapositiver, hvor der skal laves layout og ombrydning, scanning og placering af billeder, fremstilling af prøvetryk m.v.?

Hertil hører desuden at vurdere, om originalmaterialet lever op til de kvalitetskrav, der stilles til den færdige tryksag – eller kan forventes at gøre det.

Fremstillingsproces På grundlag af originalmaterialet, kvalitetskravene til tryksagen, virksomhedens produktionsudstyr og arbejdsgange m.v. skal det besluttes, hvordan opgaven bedst produceres. Det skal fx afgøres, om eksisterende filmmateriale skal indscannes, så det kan udkøres færdigt udskudt på film eller plade, eller om der skal foretages manuel filmmontage og pladekopi, ligesom det kan være relevant at vælge mellem forskellige typer prøvetryk.

Arbejds-/ansvarsfordeling Mange forskellige parter er involveret i fremstillingen af selv den mest enkle tryksag –(slut-)kunde, reklameburau, fotograf, prepressvirksomhed, trykkeri og bogbinder. Informationer og materialer passerer flere led med risiko for, at der opstår fejl og mangler. Her skal derfor blot peges på det væsentlige i, at arbejds-/ansvars-fordelingen mellem parterne er veldefineret (hvem udfører og leverer hvad i hvilken form?), så tidsplanen og kvalitetskravene til det færdige produkt kan overholdes.

Trykarkdisponering og papirformat

Med udgangspunkt i sin viden om mulige papirformater, de produktionstekniske hensyn og kvalitetskravene til tryksagen, skal produktionstilrettelæggeren disponere trykarket samt vælge baneretning og papirformat.

Disponering af trykark Tryksagens udformning, format, omfang og oplag er afgørende for, hvordan tryk- arket mest hensigtsmæssigt skal disponeres.

Der skal tages stilling til • om tryksagen skal opdeles i flere falseark på ét eller flere trykark • om der skal trykkes flere emner på arket, og hvordan de skal placeres • om der skal trykkes prima/sekunda, omslåning eller stylpning.

Produktion af en lille folder i et stort oplag vil fx indbyde til, at der trykkes flere foldere på samme trykark – og at der trykkes som omslåning eller stylpning for at spare omkostninger til film, montage og plader.

Omvendt vil et tidsskrift eller en bog ofte indebære, at der vælges tryk i prima/sekunda med ét eller flere falseark på hvert trykark.

Baneretning Papirformaterne leveres normalt i smal bane, men en del formater findes tillige i bred bane.

		  Smal bane     		  	      Bred bane  

I valget mellem smal eller bred bane, må produktionstilrettelæggeren afveje hensynene til såvel kvaliteten af den færdige tryksag som de produktionstekniske forhold.

Hensynet til den færdige tryksags kvalitet og egenskaber indebærer, at baneretningen generelt skal være parallel med produktets ryg eller fals. En bog eller et hæfte vil få et dårligt opluk, hvis baneretningen går på tværs af ryggen, og et krideret papir vil ‘knække’ mere i ryggen. Kvaliteten vil i sådanne tilfælde ikke være fagligt tilfredsstillende. Det betyder, at tryk¬arkets baneretning og udskydning skal tilrettelægges med dette som udgangspunkt.

De produktionstekniske forhold indebærer imidlertid, at papir i smal bane generelt er at foretrække. Dels opnås den bedste passage gennem trykmaskinen, dels kan mispasnings- og registerproblemer minimeres. Prioriteringen af disse hensyn må ske ud fra en samlet vurdering, hvor der her er nævnt nogle få retningslinjer:

• Særlig ved trykning på kraftig papir/karton er baneretningen vigtig for arkets passage. Hvis arket er i bred bane, vil det være stift og vanskeligt at bøje, og det vil derfor slå imod i trykmaskinen med risiko for ridser og afsmitning. Samtidig vil trykhastigheden blive påvirket negativt.

• Hvis et ark skal trykkes flere gange på den samme side, fx når en 4-farve opgave produceres i en 2-farve maskine, bør baneretningen altid være parallel med trykcylinderen (= smal bane). Derved bliver det muligt gennem en ændret oppakning af gummidugs- og pladecylinder at kompensere for det papirstræk, der opstår som følge af befugtningen af papiret under trykprocessen, og som ellers kan medføre mispasning i det færdige tryk.

• Trykning af 4-farve opgaver på papir i bred bane vil i en 4-farve trykmaskine normalt kunne foregå uden mispasningsproblemer, idet papiret ikke kan nå at udvide sig fra første til sidste trykværk.

• Såfremt tryksagen indeholder flere falselæg med opslag med billeder, tekster, bjælker og lignende hen over ryggen, er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på de registerproblemer, der kan opstå. Her er det nødvendigt, at papiret er i smal bane.

Hovedreglen er således, at produktionstilrettelægningen så vidt muligt skal honorere ønsket om papir i smal bane og placering af tryksagens ryg parallelt med baneretningen. I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, er det den generelle regel, at hensynet til korrekt baneretning på det færdige produkt bør prioriteres højest.

I nogle tilfælde kan det imidlertid være nødvendigt at fravige denne hovedregel. Det kan skyldes, at den pågældende papirkvalitet ikke findes i den korrekte baneretning, men det kan også være for at opnå en mere optimal udnyttelse af papir- og trykformatet og derved spare omkostninger. I sådanne tilfælde må det anbefales at demonstrere forskellen for kunden med en dummy i såvel rigtig som forkert bane¬retning.

Papirformat Med udgangspunkt i trykarkets disponering og baneretning vælges papirformat. Det kan her være hensigtsmæssigt at skelne mellem et ønsket, ideelt format, og det papirformat der efterfølgende vælges fra papirkollektionen. (Der ses her bort fra, at papiret i nogle tilfælde kan bestilles til fabrikation efter mål – se kapitlet om papir).

Det ideelle format er udtryk for, hvor stort trykarket bør være under hensyn til beskæring, mærker, kontrolstrips og griberkant. Formatet kan beregnes således:

• Ved en tryksag med sider, fx en bog eller et hæfte, tages der udgangspunkt i opslagets renskårne format, der tillægges 5 mm til beskæring i top, bund og sider. Afhængig af færdiggørelsesproces og -udstyr kan det være tilstrækkeligt med 3 mm til beskæring. Herved fås opslagets ubeskårne format.

• Er der tale om en folder, tillægges folderens renskårne plano-format tilsvarende 5 mm i top, bund og begge sider – 3 mm kan dog gå an, hvis der ikke skal foretages manuel plademontage.

Ved at multiplicere sidens eller folderens ubeskårne format med antallet af sider henholdsvis på langs og tværs af trykarket fås et foreløbigt papirformat. Hertil skal så yderligere beregnes plads til kontrolstrips (typisk 10 mm), griber (typisk 10 mm) samt side-, pas- og trækmærker (typisk 5-10 mm). Endelig skal der tages højde for evt. ren- og vinkelskæring af trykarket, hvis arket skal stylpes (5-10 mm. på arkets længde og bredde).

Det ideelle papirformat danner herefter udgangspunkt for valg af papirformat fra papirkollektionen – eller evt. bestilling af papir som fabrikationsordre. For at undgå et stort papirspild kan det være nødvendigt at vælge et papirformat, der er mindre end ønsket. Tilrettelæggeren må her kritisk vurdere, om det er muligt under hensyn til kravene til den samlede proces, ikke mindst færdiggørelsesprocessen. For at tilgodese hensynet til korrekt baneretning på det færdige produkt kan det endvidere være nødvendigt at vælge papiret i dobbelt størrelse, der herefter halveres for at opnå korrekt baneretning.

Her kan det være hensigtsmæssigt at skelne mellem følgende begreber:

Helark Det arkformat, som leveres fra papirleverandøren. Det kan evt. skæres til et mindre format inden trykningen = trykark.

Trykark Det arkformat, som papiret trykkes i. Det kan være samme format som helarket eller mindre.

Falseark Det arkformat, der falses i. Det kan være samme format som trykarket eller mindre.

Desuden anvendes betegnelserne halvark og kvartark. Det kan være udtryk for, at trykarket skæres ud i mindre formater. Det kan også betyde, at nogle falseark har et mindre antal sider end resten af falsearkene i den pågældende tryksag, som fx kan bestå af 3 trykark og 1 halvark.

Trykmaskine

Med udgangspunkt i papirformatet skal tilrettelæggeren vælge en trykmaskine, der kan tilgodese forskellige hensyn til:

Effektiv udnyttelse af maskinformat i forhold til papirformat. Et passende forhold mellem tiden til indretning/omstilling af trykmaskinen og den tid, der effektivt trykkes. Kort produktionstid. Antallet af trykgange (gennemløb i trykmaskinen) bør normalt minimeres ved at anvende en trykmaskine med et antal farveværker, der minimum modsvarer antallet af trykfarver i tryksagen. Økonomisk anvendelse. I nogle tilfælde kan det ud fra en omkostningsmæssig betragtning være en fordel at vælge en trykmaskine med et mindre antal farveværker og en lavere timesats mod en forlænget produktionstid. Her kan være nødvendigt at foretage et antal kalkulationer på alternative løsninger. Trykkvalitet. Kvalitetskravene til en tryksag kan fx indebære, at der vælges en ‘dyrere’ maskine.

Færdiggørelse

Det er en særlig opgave for produktionstilrettelæggeren at planlægge, hvordan tryksagen skal falses samt beslutte, om der evt. skal anvendes dobbelt eller 3-dobbelt produktion i en eller flere af færdiggørelsesprocesserne.

Falsemetoden fastlægges ud fra en afvejning af hensynet til såvel falsekvalitet som rationel og effektiv produktion ved både falseprocessen og de efterfølgende processer.

Ved at anvende falseark med mange sider, kan antallet af falseark begrænses og dermed antallet af indstillinger og falsninger. Det kan imidlertid forringe falsekvaliteten. Afhængig af papirkvaliteten bør man derfor normalt ikke anvende mere end 3 falsebrud ved trykpapir op til 130 g og 4 falsebrud ved trykpapir op til 90-100 g. Anvendes 4 falsebrud kan brug af perforerhjul være hensigtsmæssigt til at undgå trækninger i papiret. Nogle falsemetoder kører generelt hurtigere i falsemaskinen og med færre kvalitetsproblemer, fx er zig-zag fals normalt at foretrække frem for rulle-/viklefals.

Falsemetoden har også afgørende betydning for valg af papirformatet, og om det kan udnyttes med et beskedent papirspild. Ofte vil en alternativ udskydning og falsemetode kunne betyde færre trykark og mindre omkostninger i både tryk- og færdiggørelses¬processerne.

Dobbelt- eller 3-dobbelt produktion, hvor 2 eller 3 produkter fremstilles samtidig som ét produkt, kan også reducere tidsforbrug og omkostninger til falsning og samlehæftning. På grund af ekstra omkostninger til indstilling og afmontering af udstyr, skal oplaget dog normalt være forholdsvis stort, før det er relevant.

Omvendt kan det ved opgaver i meget små formater være nødvendigt at producere i både dobbelt- eller 3-dobbelt produktion, fordi produktet måske i modsat fald vil ‘køre dårligt’ eller slet ikke vil kunne produceres på det almindelige udstyr.

I forbindelse med valg af indbindingsmetode er det nødvendigt at tage højde for de særlige krav, de enkelte indbindingsmetoder kan stille til tilrettelægningen, fx at der skal planlægges et ekstra tillæg i ryggen, når der anvendes limfræsning.