Kalkulation af tryksager/Papir

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Gå til: navigation, Søg

TEKSTEN ER UNDER INDLEDENDE REDIGERING --Mediehoejskolen 10. aug 2008, 22:12 (CEST)

Papir[redigér]

Papir, karton, pap mv. indgår i alle tryksager og udgør ofte mellem 20 - 35% af den enkelte ordres salgspris. I denne sammenhæng anvendes udtrykket “papir” for såvel papir, karton som pap.

Antallet af forskellige papirkvaliteter er meget stort, og nye kvaliteter kommer hele tiden til med ændrede egenskaber, som kan påvirke de hastigheder, hvormed der produceres. Det betyder bl.a., at kalkulationsnormerne bør være under konstant kontrol for at sikre korrekte kalkuler – et forhold, der har særlig betydning, fordi en meget stor del af normerne ligger (delvist skjult) i de edb-baserede kalkulationssystemer.

Ved valg af papir skal der bl.a. tages stilling til:

  • Gramvægt
  • Overfladebehandling
  • Baneretning
  • Opacitet
  • Bulk
  • Format

Det er derfor af afgørende betydning, at beregneren har et grundigt kendskab til papir, for det er ofte i forbindelse med kalkulationen, at der vælges papir. Hvis valget allerede er foretaget, kan den erfarne beregner evt. foreslå et mere optimalt valg.

I dette kapitel fokuseres imidlertid alene på, hvordan papirforbruget og omkostningerne hertil beregnes.

Over- og underlevering[redigér]

Forskellen mellem de enkelte trykopgaver med hensyn til omfang, materialer, udformning, kvalitetsproblemer osv. betyder, at det i praksis er næsten umuligt at planlægge og styre produktionen, så oplaget på den færdige tryksag bliver præcis som ønsket. Ved fastlæggelse af kalkulationsnormerne vælger en del trykkerier at sigte på en overlevering på mellem 2 og 5% for derved at sikre, at der kun underleveres ved usædvanligt spild.

Det er på denne baggrund, at Salgs- og leveringsbetingelserne fra Grafisk Arbejdsgiverforening indeholder en bestemmelse om, at den grafiske leverandør har ret til at over- eller underlevere med indtil 10% i forhold til det aftalte oplag.

I samhandelen mellem en erfaren/professionel indkøber og en grafisk virksomhed kan den nævnte bestemmelse anses for at gælde kutymemæssigt, hvis ikke andet er aftalt, fx at leveringen skal være præcis det bestilte antal. Den grafiske virksomhed kan herved tvinges til at indregne et større overskud i sin produktion, for at sikre sig mod, at underlevering opstår.

Huskvaliteter og individuelle indkøb[redigér]

Mange trykkerier vælger, at have faste papirkvaliteter på lager, “huskvaliteter”. Det sikrer, at papiret altid er korrekt konditioneret og dermed klar til trykning, når der er brug for hurtig levering. Det øger kravene til lagerkapacitet og investering i lager, som dog ofte kan opvejes af, at det er muligt at opnå lavere papirpriser ved indkøb af store kvanta. Andre anvender såkaldte konsignationslagre, hvor papiret opbevares på trykkeriets lager, men først afregnes efterhånden som det forbruges.

Til mange opgaver er det imidlertid kun relevant at indkøbe købe papiret direkte til den enkelte ordre. De senere beregninger i dette kapitel er baseret herpå.

Beregning af papirspild[redigér]

Ved beregning af papirforbrug skal indregnes et overskud for at tages hensyn til det papirspild, der opstår ved produktionen i såvel tryk som færdiggørelse. Spildet opstår dels i forbindelse med indretningen/indstillingen af den pågældende maskine, dels under selve produktionsprocessen. Papirforbruget beregnes i antal trykark.

Den rutinerede beregner vil normalt på grundlag af sin erfaring kunne vurdere, hvor mange ekstra trykark der skal anvendes ud fra opgavens karakter. Derfor er der i det efterfølgende vist nogle retningslinier, som kan anvendes, hvor der mangler den nødvendige erfaringsmæssige baggrund, og samtidig kan de være til inspiration ved vurdering eller opbygning af egne stan¬darder.

Af omkostningsmæssige og ressourcemæssige årsager vælger nogle trykkerier at anvende makulaturark til indstillingen, hvorved der skal regnes med et mindre antal ark til indstillingen. I det følgende er der dog set bort fra denne mulighed.

Krav til kvaliteten[redigér]

I de tilfælde, hvor der stilles krav til kvaliteten, som ligger ud over det sædvanlige for virksomheden og dermed for standarderne, er det beregnerens opgave at korrigere papirforbruget i overensstemmelse med en vurdering af det ekstra forbrug.

Papirspild ved tryk[redigér]

Ved indretning af trykmaskinen opstår spildet primært, når der skal skabes pasning mellem de enkelte farver, og når der skal opnås en tilfredsstillende farveføring. Spildet er størst ved 1. indretning (start på ny opgave) og prima/sekunda indretning, hvor der skiftes trykplader. Når der trykkes omslåning eller stylpning, forbliver trykpladen (-pladerne) i trykmaskinen. Her er det alene trykanlægget, der skal ændres, hvorfor spildet er mindre.

Spild til tilretning beregnes som et antal ark pr. trykplade.

Spildet under trykningen skyldes fx udtag af kontrolark og frasorterede trykark pga. farvesvingninger, smuds/pudsere og afvaskning af gummidug.

Spildet beregnes som en procentdel af antallet af tryk (antal trykark netto x antal trykgange).

Papirspild ved falsning[redigér]

Spildet ved indstilling af falsemaskinen afhænger primært af, hvilken falsetype der skal anvendes. Jo flere falsebrud, den pågældende falsetype indeholder, des flere lomme- og knivfalse skal indstilles. Hertil kommer, at nogle falsetyper er mere komplicerede og vanskeligere at stille ind end andre.

Spildet kan opgøres som et antal falseark pr. falsetype og omregnes til trykark ud fra, hvor mange falseark trykarket indeholder.

Spildet under falseproduktionen opstår fx ved skævfalsning og afsmitning, bl.a. som følge af forkert eller upræcis indstilling af falsemaskinen, manglende tørretid efter tryk, papirkvaliteten, problemer med papirets akklimatisering etc.

Spildet afhænger af oplagets størrelse og kan beregnes som en spildprocent af det samlede antal falseark, der ligeledes omregnes til trykark. (Spildet kan her beregnes direkte ud fra antallet af netto-trykark).

Papirspild ved samleheftning[redigér]

Spildet ved indstilling af samlehefteren opstår dels ved indstilling af trimmer og hefteenhed, dels ved tilkobling og indstilling af ark-stationer til det antal falseark (læg), der skal samles.

Spildet beregnes som et antal falseark for hvert ark (læg), der indstilles til, og omregnes herefter til trykark.

Spildet under samlehefte produktionen afhænger af oplagets størrelse. Det beregnes som en spildprocent af det samlede antal falseark og omregnes til antal trykark. (Spildet kan her beregnes direkte ud fra antallet af netto-trykark).

Vægt og priser[redigér]

Afrunding til hele pakker[redigér]

Når det samlede papirforbrug er beregnet, skal det rundes op til et antal, der passer med antallet af ark i pakker eller på palle.

Papiret leveres “løst på palle” eller i pakker á 100, 125, 250 eller 500 ark.

Beregning af vægt[redigér]

Handel med papir foregår normalt efter vægt. I papirleverandørernes prislister er vist papirets vægt i kg pr. 1.000 ark.

Ved udregning af den samlede vægt anvendes denne formel:

  Antal ark  x  vægt pr. 1.000 ark.

= vægt i kg

1.000

Anvendelse af prislister[redigér]

Prislisterne er som vist i figur xx opdelt i kolonner efter vægt og efter køb af hele paller. Priserne er angivet pr. 1.000 ark.

I praksis findes mange forskellige pris- og rabatafta¬ler baseret på, at papir¬leverandørernes faste kunder med et stort årsforbrug kan opnå lavere priser. En aftale kan fx være, at trykkeriet altid opnår papiret til minimum 300 kg prisen uanset den bestilte mængde.

Hovedreglen ved papirindkøbet er, at papiret så vidt muligt indkøbes i hele paller suppleret med pakker. Prisen for pakker¬ne findes efter den totale vægt af hele leverancen. I nogle tilfælde kan det være en fordel at købe mere papir end nødvendigt, fordi den lavere pris pr. 1.000 ark resulterer i, at prisen for det samlede indkøb derved bliver lavere end ellers.

Resultatet kunne her give anledning til at overveje til i stedet at købe to hele paller, fordi prisforskellen er så beskeden.

Samsortering[redigér]

De fleste papirleverandører opererer med en samsorteringsregel, der indebærer, at en samlet bestilling af forskellige standard papirkvaliteter til levering samme tid og sted prissættes i forhold til vægten af den samlede mængde.

Fabrikation[redigér]

I de tilfælde, hvor en tryksags format og udskydning betyder, at anvendelse af et standard papirformat resulterer i et stort papirspild, kan man overveje at bestille papiret i fabrikation. Det betyder, at papiret fremstilles i det format, der er behov for. Leveringstiden vil imidlertid ofte være 2-3 uger, og det forudsætter typisk et køb på ca. 2.000 kg, før det kan betale sig.

Flg. 1.000 stk.[redigér]

Det kan i flere tilfælde være relevant at kende prisen for flg. 1.000 stk. i fortsat produktion. Fx når det nøjagtige oplagstal ikke er besluttet, og der er behov for at kende prisen, når oplaget øges eller reduceres, eller ved fakturering i forbindelse med over- eller underlevering.

Da der ved forkalkulationen ikke foreligger noget nøjagtigt billede af, hvor mange flere eller færre eksemplarer, der skal produceres, beregnes omkostningerne til papiret ved flg. 1.000 stk. som en gennemsnits¬beregning. Følgende hovedregler kan anvendes:

  • Regn alene med det nødvendige antal nettoark – der skal således ikke afrundes

til nærmeste hele antal pakker, og der beregnes ikke tillæg til spild.

  • Ved beregningen af papiromkostningen anvendes prisen i prislisten for køb af

papiret i pakker – ud fra vægten af det samlede papirindkøb.

Ved tilbudsgivningen kan der anføres et interval (fx +/- 3.000 ex), hvor 1.000 stk. prisen gælder. Ved andre oplagstal kan kunden så få et revideret tilbud.



Omkostningstillæg til papir[redigér]

Lokaleomkostninger, forrentning, lagersvind, tidsforbrug til selve indkøbet indregnes typisk i et omkostningstillæg, og i kalkulationen betyder det, at der til indkøbspriserne lægges et procenttillæg. Tillæggets størrelse kan variere, fx i forhold til forskellige oplagsstørrelser, men et tillæg på 20% er ikke unormalt.