Spring til indhold

Han's fire kommanderier

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Han's fire kommanderier (hangul: Skabelon:Språk, hanja: Skabelon:Språk) var fire administrative enheder, som blev etableret af kejser Wu (Han-dynastiet) i begyndelsen af 100-tallet f.Kr. efter hans erobring af Wiman Joseon.

Han's fire kommanderier.

Kommanderierne var geografisk beliggende i det, som i dag er den nordlige del af Koreahalvøen og dele af Liaodonghalvøen.[1][2] Kommanderierne blev etablerede for at kontrollere befolkningen i de nyerobrede områder så langt sydpå som Han-floden med et kerneområde ved Lelang nær dagens P'yongyang,[3] som tidligere havde været en del af Gojoseon, det koreanske kongedømme, som gik under i 108 f.Kr..

Den eksakte geografiske beliggenhed for andre end Lelang-kommanderiet er uklar.

Den kinesiske tilstedeværelse varede i 400 år. Eftersom Lelang var det administrative center, byggede kineserne det som i realiteten var en kinesisk by, hvor guvernøren, embedsmændene og handelsmændene samt kinesiske kolonister levede.

Administrationen havde betydelig påvirkningskraft på livet for lokalbefolkningen og bidrog til at undergrave Gojoseon-samfundet.[4] Et senere kongedømme, Goguryeo, erobret langsomt men sikkert kommanderierne og lod dem indlemme i sit eget territorium.[5] Det var Jin-dynastiet, som arvede Lelang-kommanderiet men mistede kontrollen over sine østligste områder efter oprør og invasion i begyndelsen af 300-tallet. Goguryeo benyttede muligheden og gjorde en ende på Kinas herredømme på Koreahalvøen ved at erobre Lelang i 313.

De fire kommanderier

[redigér]

Et kommanderi, som blev udskilt fra Lelang-kommanderiet i 200-tallet, var Daifang-kommanderiet (koreansk: 대방군, kinesisk: 帶方郡), 204-313.

Andre beskrivelser gives i Tongdian,[8] Sanguo Zhi,[9] Hou Hanshu.[10]

Noter

[redigér]
  1. Dane Alston: "Contested domains: The Poetic Dialogue between a Ming Emperor and a Chosŏn Envoy"
  2. Lim Jie-Hyun: "The Antagonistic Complicity of Nationalisms"
  3. [1]
  4. Carter J. Eckert, el., "Korea, Old and New: History", 1990, s. 14
  5. Robert Willoughby: THE BRADT TRAVEL GUIDE NORTH KOREA; Bradt Travel Guides 2008; ISBN 1-84162-219-2; s. 8
  6. 《前漢書》卷二十八〈地理志〉第八:“樂浪郡,武帝元封三年開。莽曰樂鮮。屬幽州。戶六萬二千八百一十二,口四十萬六千七百四十八。有雲鄣。縣二十五:朝鮮;□邯;浿水,水西至增地入海,莽曰樂鮮亭;含資,帶水西至帶方入海;黏蟬;遂成;增地,莽曰增土;帶方;駟望;海冥,莽曰海桓;列口;長岑;屯有;昭明,高部都尉治;鏤方;提奚;渾彌;吞列,分黎山,列水所出,西至黏蟬入海,行八百二十里;東暆;不而,東部都尉治;蠶台;華麗;邪頭昧;前莫;夫租。”Wikisource: the Book of Han, volume 28-2
  7. 玄菟郡,武帝元封四年開。高句驪,莽曰下句驪。屬幽州。戶四萬五千六。口二十二萬一千八百四十五。縣三:高句驪,遼山,遼水所出,西南至遼隊入大遼水。又有南蘇水,西北經塞外。上殷台,莽曰下殷。西蓋馬。馬訾水西北入鹽難水,西南至西安平入海,過郡二,行二千一百里。莽曰玄菟亭。
  8. 通典 邊防 朝鮮 武帝元封三年、遣樓船將軍楊僕從齊浮渤海、兵五萬、左將軍荀彘出遼東、討之。朝鮮人相與殺王右渠来降。遂以朝鮮為真蕃、臨屯、楽浪、玄菟四郡。今悉為東夷之地。昭帝時罷臨屯、真蕃以并楽浪、玄菟。
  9. 《三國志》卷30 魏書 烏丸鮮卑東夷傳 穢 自單單大山領以西屬樂浪、自領以東七縣、都尉主之、皆以濊為民。後省都尉、封其渠帥為侯、今不耐濊皆其種也。漢末更屬句麗。Wikisource: the Records of Three Kingdoms, volume 30
  10. 《後漢書》卷85 東夷列傳 濊 至元封三年、滅朝鮮、分置樂浪・臨屯・玄菟・真番四郡。至昭帝始元五年、罷臨屯・真番、以并樂浪・玄菟。玄菟復徙居句驪、自單單大領已東、沃沮・濊貊悉屬樂浪。後以境土廣遠、復分領東七縣、置樂浪東部都尉。the Book of Later Han, volume 85