Hammond Spilleteknik

Introduktion

Hammond Spilleteknik er mønstre for hvordan man kan spille på et hammondorgel.

Der har været mange store hammondorganister gennem tiderne. Mange af disse har på forskellig vis bidraget til nogle mønstre i spilleteknik. Denne artikel beskriver disse mønstre.

Ændring af drawbars

Det er almindeligt at man anvender forskellige drawbarregistreringer mens man man spiller.

Man kan opnå store dynamiske forskelle i lyden ved brug af drawbars.

Oprindeligt var hammondorglet lavet til at efterligne de store kirkeorgler med orgelpiber. Drawbars svarer til lyden af de forskellige piber.

Lyden kan være helt tynd og fin for eksempel registrering 00800000 eller bred og kraftig som 88888888.

På nogle hammondorgler f.eks. B3-modellerne findes der presets. Disse kan anvendes ved at trykke på inverterede tangenter (sorte) yderst til venstre på den nederste manual.

Man kan se drawbars som en slags equalizer - Tony Monaco former sin hånd som man ville gøre ved brug af en multibåndseq og former lyden på denne måde.

En teknik mange organister anvender er at skifte drawbarregistreringer med den hånd der ikke lige spiller - for eksempel at ændre registrering med venstre hånd mens den højre hånd spiller. Man gør dette for at få glidende overgange i de forskellige lyde.

Eksempler

Tony Monaco manipulerer ofte drawbar-registreringer når han spiller. På mange albums kan man høre at han ændrer på drawbar-registreringerne med venstre hånd mens hans spiller med højre hånd. Et godt eksempel er nummeret "Ashleen" fra albummet "Fiery Blues" ved 1:30, hvor han ændrer settings mens han holder en akkord. Han gør det samme på 2:03, men her bruger han effekten mere rytmisk.

Klassiske orgelregistreringer

Tony Monaco

• Chorus = C3 on / off
• percussion slow eller fast decay, percussion volume soft, 3rd eller 2nd
• en lille smule rumklang eller rigtig meget rumklang ved meget tynde lyde- for eksempel percussion uden drawbars eller percussion kun med drawbar 8 ttrukket lidt ud.

Venstre hånd akkompagnement

848 000 000 eller 828 000 000 eller 808 000 000

Høje hånd akkompagnement

888 000 008 (vær opmærksom på at den sidste drawbar ikke høres under anvendelse af percussion)

888 888 888

Den kan for eksempel bygges energi op på følgende måde:

1. leslie chorale
2. Chorus off
3. Chorus on
4. Højre hånd = 888 888 888
5. leslie fast

Dette er bare et eksempel og der er utallige måder som dette kan gøres på. Lyt til nogle af de mange indspilninger der findes med de store organister. Der er en sand guldgrube af inspiration der bare ligger og venter på dig.

Jazz

De mest almindelige drawbarregistreringer som bruges i jazz af for eksempel Jimmy Smith er ret simple:

Øverste manual

888 000 000, 3rd harmonic percussion on, fast decay, percussion volume soft. Den 7. og 8. drawbar kan tilføjes efter smag.

Nederste manual brugt til akkompagnement

004 300 000 – nogle gange 555 000 000, spillet højt oppe på den nederste manual, hvilket kan være lidt akavet spilleposition.

Nederste manual brugt til bas

808 000 000

Chorus, øverste og nederste manual er sat til typen C3

Med hensyn til leslie, undgår jazzorganister at anvende leslien i "chorale"-positionen (den langsomme rotation). Leslien er mest i "Stop"-positionen og der skiftes en gang imellem til "Tremolo"-positionen (den hurtige rotation) - mest når der spilles blokakkorder. Jimmy Smith kombinerer tit "Tremolo" med et dramatisk skift til drawbarregistreringen 888 888 888.

Jon Lord

88 8000 000, 2nd Percussion, C1 Vibrato og masser af distortion.

Mønstre i spilleteknik

Squabbling

Der er en klassisk spilleteknik der hedder "squabbling". Nogle gange bliver den kaldt Errol Garner stilen efter den berømte jazzpianist som gjorde denne sound populær. Man kan høre denne teknik i brug på jimmy Smiths solo på "Satin Doll" fra albummet "Organ Grinder Swing".

1. lav en drawbarregistring på 800 008 888
2. med tommel- og lillefingeren holdes en oktav nede. Brug vristen til at vrikke frem og tilbage mellem den nederste tone i oktaven og den øverste tone i oktaven. Hav så lidt pause som muligt mellem noderne. Det skal være glidende og lyde som om det bliver spillet legato. Sæt tempoet op så du spiller som en trommeslager ville spille en trommehvirvel.
3. nu skal du , udover at spille oktaven, holde kvarten og kvinten nede i mellem tommelfingeren og lillefingeren. Dette kan gøres med pegefingeren og ringfingeren eller med langefingeren og ringfingeren. Nu skal du vugge frem og tilbage igen med vristen, men i stedet for at gynge mellem de første to toner, skal du gynge mellem alle fire toner. Så sekvensen er: grundtone, kvart, kvint, grundtone, kvint,kvart,oktav, som så gentages. Sæt tempoet op så det bliver glidende. Når du mestrer teknikken kan du eventuelt sjuske lidt og lade rækkefølgen af tonerne være mere vilkårlig.
4. nu hvor du har styr på grundteknikken, kan du prøve at bytte rundt. Spil en oktav og vug frem og tilbage, spil en anden oktav og vug frem og tilbage. Du kan også bruge håndfladen imellem tommel- og lillefinger til at smøre tonerne mere ud i oktavspændet. Eksperimenter også med at spille tre toner imellem oktavspændet i stedet for to. Forskellige organister har deres egen signatur udgave af squabble og du kan udvikle din egen udfra disse retningslinier.

Slide

Det er almindelig brugt at slide, tit hvor højrehånden spiller blokakkorder. Man spiller en akkord og laver et kort slide til en anden eller samme akkord.

Man kan også med begge hænders håndflader (sådan lidt a la at trække garni land med begge hænder) slide fra for eksempel nederste del af øverste manual til toppen af øverste manual.

Man kan også slå en akkord an på øverste manual og lave slidet på nederste manual.

Gentagelse af en tone

Her gentages den samme tone hurtigt, med en eller to fingre, eller endda med to hænder, som hvis man spillede et percussionriff.

Høj tone holdes

Teknikken går ud på at man holder en høj tone i lang tid, mens man man slider op til den høje tone eller spiller andre toner under den høje tone.

Tændstikæsketricket

Her river man stykker af en tændstikæske. Disse stykker kan så sættes imellem tangenterne så man kan holde en tangent nede uden at bruge fingrene. Ofte bruges dette til at holde en lang drone-tone mens man spiller andre toner enten over eller under drone-tonen. Dr. Lonnie Smith bruger dette som et sine signaturtricks sammen med at spille på baspedalerne med hænderne og på tangenterne med næsen.

Slå en akkord an på den øverste manual og glid til den nederste manual

Her slår man en akkord an på den øverste manual og slider til den nederste manual, mens man bibeholder håndens position.

Den effekt man får ud af det, afhængder af drawbar-registreringerne på øvre og nedre manual. Ofte bruges "3rd percussion" på øverste manual (eller en squabble-registrering) og vibrato/chorus på den nederste manual. Når denne teknik anvendes optimalt, vil den producere en meget lyst klingende akkord efterfulgt af et langt ekko - som afhænger af hvilken reverb der er tale om.

Slå på fjederrumklangen

Denne teknik kræver et hammondorgel med fjederrumklang. Effekten lyder som et lynnedslag. Lydstyrken og dybden af effekten afhænger af hvor hårdt man slår. Man kan også ryste hele orglet for en tilsvarende effekt.

Effekten kan høres på:

• albummet "Swingin' Blue" - City Rhytm Orchestra
• albummet "Live at the orbit room" - Tony monaco and His Toronto Trio

Sluk orglet og tænd det igen

Denne teknik går ud på at slukke orglet og tænde det igen, mens man spiller på det. Effekten er at tonen ændrer pitch (først til lavere ved sluk, så til højere ved tænd og så blafrer pitch lidt og er tilbage i normal) lidt som et strengeinstrument kan ændre spændingen på en streng eller som en blæser kan ændre aberture for at skifte pitch på en tone.

Rytmisk anslag på den nederste manual

Denne teknik går ud på at lave et rymisk anslag på den nederste manual, typisk som svar på noget der er spillet på den øverste manual. Man går ikke op i hvilke toner eller harmonier man rammer, men mere den rytmiske effekt.

Teknikken anvendes typisk når man vil have et break i en frase.

Teknikken bruges blandt andet i funk.

Tony Monaco og Dr. Lonnie Smith anvender denne begge denne teknik.

Lyt for eksempel til:

• N’Orleans (Dr. Lonnie Smith)
• Pasta Faggioli (Tony Monaco)

Nogle mener at Bill Doggett bør betragtes som opfinderen af teknikken. Hans tilgang kan blandt andet kan høres i nummeret Honky-Tonk.

Flyt tommelfingeren under for legato

Denne teknik går ud på at slide tommelfingeren fra tone til tone for at udvide håndens rækkevidde. Effekten man opnår ved dette er en legato-effekt. Denne teknik er almindelig blandt gospelorganister.

Pump på swellpedalen

Denne teknik som ofte er set i jazzsammenhænge går ud på at man pumper på swell-pedalen for at tilføje dynamik. I et groove i et medium tempo, vil organisten roligt, men præcist, pumpe rytmisk på swell-pedalen. Basalt set er der tale om en sforzando-effekt, som typisk ligger på 2- og 4-slaget, synkroniseret med bassgang og akkompagnement. Man kan sammenligne effekten med blæsersektionen i et big band, som også ændrer dynamisk for at gøre musikken interessant for lytteren.

Begræns antallet af toner i højrehånden

Denne teknik går ud på ikke at spille for mange toner ad gangen når man akkompagnerer andre instrumenter. Orglet er et meget kraftigt instrument og det er tit mere effektfuldt kun at spille udvalgte akkordtoner i stedet for at spille alle akkordtoner med begge hænder.

Man kan nøjes med at spille enkelte toner eller for eksempel kun tersten og syveren.