Grundlæggende PC-kendskab

Computeren fra A-Z - Grundlæggende PC-kendskab Mange hjem har en computer i dag. Nogle gange endda flere end en. Og flere slags modeller. Men mange ved ikke, hvordan computeren hænger sammen, eller fungerer. Hvad gør de enkelte dele? Hvad er et grafikkort? Hvor sidder processoren og hvad er det? Denne artikel går gennem computerens basale dele, og den er forklaret så enkelt at de fleste burde kunne forstå det.

Det du kan se nuKursiv tekst 'Periferiudstyr'''Kursiv tekst

Alle computere er fra det man kalder for "blokken". For at computeren kan kommunikere med omverdenen, har den brug for et sted at sende sine ting hen. De fleste har en skærm. Før i tiden brugte man også mange forskellige klamme og uinteressante printere, for at opnå ultimativ computerteknologi. Det gik ikke så godt da en mand ved navn Tekashi først måtte dø før man kunne få sine beskeder på papir. Men så står man med et problem … Computeren tænker ikke selv, så der skal menneske til at betjene den og fortælle den hvad der skal gøres. En computer er kort sagt dum som et bræt! Men det der gør computeren så god er at den kan udføre en opgave med en præcision der overgår alt hvad et menneske nogensinde ville kunne drømme om. Computeren kan derefter udføre en opgave igen og igen med stor præcision. Grunden til det er at computeren ikke kan tænke selv. Den får ingen indfald, den bliver ikke træt af at udføre samme opgave om og om igen, og den får ingen gode idéer (der senere kan vise sig at være knap så gode).

Hvordan får computeren så at vide hvad den skal gøre?Fed tekst Da computeren ikke har en intelligens eller følelser, kan den heller ikke forstå menneskeligt sprog. Derfor skal der en masse mellemled til for at den kan forstå hvad man vil have den til. For at kunne få de ordrer ind i maskinen, skal man have noget udstyr der kan sende informationer til computeren. Det gøres for det meste i form af et tastatur, der minder meget om en skrivemaskine. Tastaturet er så senere blevet suppleret med en mus, der er et redskab til at pege med.

Hvad består en computer så af?Kursiv tekst Det du kan se af et computersystem, er selve computeren (som mange fejlagtigt kalder en harddisk) hvor hele computerens centrale elektronik befinder sig, en skærm (i hvert fald hvis computeren ikke er fra stenalderen), et tastatur (kan have mange forskellige udformninger) og en mus (den kan man sagtens undvære, men det er bare for besværligt). Det er også meget muligt, at der eksisterer en printer til dem der printer tekst (og fine grafiske fremstillinger) og en skanner til dem der gerne vil have digitale fotos. Alt det du kan se, udover selve computeren, kaldes periferiudstyr. Det er der egentlig ikke noget spændende ved. Nej, det er når man kommer ind i computeren det begynder at blive sjovt. Det er der alt det hele sker. Vi tager derfor en tur ind i computeren og ser hvad der gemmer sig.

Det du ikke kan se HardwareKursiv tekst Det der befinder sig inde i computeren kaldes hardware. Det er altså de ting der eksisterer fysisk, som du kan røre (og brænde dig på hvis du anvender dem forkert). Hardwaren er næsten altid (i 99,9% af tilfældene) forsynet med strøm. Det er hardwaren der gør at det hele fungerer. Computeren kan lidt sammenlignes med et menneske. De enkelte dele har vigtige funktioner, ligesom organerne i et menneske. Der er nogle basale ting en computer består af:

CPU/Processor (Central Processing Unit)

Hvad i alverden er en CPU? CPU (også kaldet processor) er hjernen i computeren. Den udfører alle beregninger og styrer også en stor del af dataet rundt i systemet. Ligesom et postsystem, hvor brevene skal sendes de rigtige steder hen. Processoren er postkontoret, hardwaren er modtageren og kablerne er postbudene. Da processoren udfører så meget arbejde, bruger den meget strøm. Og al strømforbrug skaber varme. Det betyder, at processoren bliver meget varm og har brug for køling. Det sørger en køler ofte med ventilator for. En processor (alt efter mærke og model) plejer at være en kvadratisk ting på 4x4 cm, med en masse kobberben på. Selve kernen fylder ikke mere end en lillefingernegl, men hele indpakningen er større fordi der også skal være plads til andre små komponenter.

Hvad er der i en processor? Kursiv tekst Processorens kerne består af grundstoffet Silicium. Det har et krystalagtigt udseende. Det er let at se, hvis man hakker en processor op med en skruetrækker. En processor består i virkeligheden bare af millioner af transistorer. Transistorer er små ting der kan tænde og slukke for noget strøm. Alle disse i kombination kan udføre mange millioner beregninger i sekundet.

Hvem laver processorer?Kursiv tekst Der har været en del processorfabrikanter gennem tiden, men de er alle blevet udkonkurreret af firmaerne Intel og AMD der er i evig kamp om tronen på processormarkedet. Intel startede længe tilbage i 70’erne med at lave processorer. Disse havde kun 8-16 ben (til at lede det elektriske signal) og kunne ikke ret meget. I dag har vi processorer der har over 1000 ben. Intel sad på markedet i meget lang tid, indtil AMD udgav deres AMD K5’er som modsvar på Intels Pentium. I 80’erne da Pc’en blev opfundet, var det Intels 8086 chip der sad i. Så kom 80186’eren, men den blev aldrig rigtig kendt. Man kalder den bare for 186’eren. I 1985 kom Intels 80286’er der fandtes i hastigheder på 8, 10, 12 og 15 MHz (Megahertz). De kørte alle sammen på 16-bit teknologi, hvilket betød at de kunne behandle 16 bit data ad gangen. Intel udgav så 386’eren i 1987 der arbejdede med 32-bit teknologi. Den var faktisk grundlaget til den processor-struktur mange moderne computere bruger i dag. Dog er 64-bit CPU’er også kommet. I 1989 kom Intel så med deres 486’er, der fandtes i 25, 33, 40 og 50 MHz versioner. Den fandtes i 2 udgaver der hed 486DX og 486SX. Forskellen var, at DX-modellen havde en såkaldt ”Co- processor” der hjalp den med matematiske udregninger. SX-udgaven var noget billigere, men havde så ikke denne ”Coprocessor” ombord. Men de fleste bundkort (se nedenfor) til 486’er serien, havde denne ”coprocessor” om bord i stedet. Det betød, at man altså havde denne ekstra funktion med en billigere processor. Senere kom der så 2 nyere udgaver af 486’eren. 486DX2 (og SX2) og 486DX4 (og SX4), hvor sidstnævnte fandtes i op til 100 MHz udgaver. I 1993 kom Intel så med 586’eren. (Kaldet 5x86) Men med de ældre processorer erfarede de, at de måtte finde på et klingende navn. Pentium hed Intels nye hjertebarn. Pentium er del af ordet Penta (Penta = 5) og ”-ium” for at lyde som et grundstof. Pentium fandtes i 75 MHz udgaver op til 200 MHz. Få uger efter 200 MHz modellen kom på markedet, var Intel klar med Pentium MMX. Da computere blev mere og mere brugt til spil og grafik, var det nødvendigt med ekstra kraft til dette. Det resulterede i MMX instruktions-sættet. Det er en ekstra række funktioner, der gør multimediearbejdet på en computer, mere effektivt. Det var også på dette tidspunkt, folk opdagede AMD (Advanced Micro Devices), som en potentiel konkurrent til Intel. I midten af 90’erne kom de med deres K5’er (Også en 586’er) der dog ikke blev helt så udbredt som Pentium. I August 1997 udgav Intel deres første Pentium II (Også kaldt P2). Den var baseret på 6x86 arkitektur. AMD fik virkelig Intel op af stolen i 1998, da de udgav deres K6 processor der var svaret på Intels Pentium II. K6’eren havde 3DNow! -multimedie-instruktionssættet som svar på MMX. I august 1998 udgav Intel en ny revision af deres Pentium II. I 1999 kom PentiumIII (Pentium 3 eller bare P3) fra Intel. AMD svarede igen med deres Athlon og Duron processorer. Duron var svaret på Intels nye Celeron processor, der var billigere men knap så effektiv som Pentium. AMD Athlon var svaret på Intels Pentium III. Året er 2001 og AMD har udgivet deres Athlon XP-processor. Intel har lige smidt deres Pentium 4 på markedet. Der er tæt kamp mellem de to giganter, men AMD ser ud til at løbe med sejren, trods de lavere hastigheder. Intel havde nogle problemer med varmeudviklingen, men det blev udbedret. AMD kom i 2003 med den første PC kompatible 64-bit processor. Intel kopierer og svarer igen med en Pentium 4 med 64 bit. AMD’s 64-bit processor hedder Athlon 64, men senere er der så også kommet nogle udgaver der hedder Athlon 64 FX og Athlon 64 X2 der har 2 processor i en indpakning. Nu er vi efterhånden også nået helt hen til i dag i AMD og Intels kamp for herredømmet over processormarkedet. Kampen fortsætter i lang tid endnu. Det er kun godt, for konkurrencen giver billige processorer for os forbrugere.

Bundkort (el. motherboard) Bundkort? Er der nu også et kort i min computer?

Fed tekst

Bundkortet er computerens nervesystem, men det sidder sjældent i bunden. Det er her al datatrafik går gennem. Bundkortet sørger for, at data kommer de rigtige steder hen. Et bundkort består typisk af: en nordbro, en sydbro, udvidelsesporte, CPU-sokkel, RAM-sokler og stik til diskdrev. Alt dette gennemgår vi lige om lidt. Bundkortet spiller en vigtig rolle i computeren. Uden det har man ikke noget sted at tilslutte alle de ydre ting. Alle tingene indeni computeren fungerer heller ikke sammen uden et bundkort. De mest basale ting på bundkortet: Northbridge (el. Nordbro)Fed tekst En bro i min computer?Kursiv tekst Nordbroen er en chip der sidder på bundkortet der sørger for at korrigere al data korrekt rundt til delene i computeren. Den er forbundet til processoren, RAM (se herunder), udvidelseskort (se forklaring i slutningen) og sydbroen/southbridgen (se herunder). Nord-broen er den ene halvdel af et chipset, (se forklaring i slutningen) hvor sydbroen er den anden halvdel. Der er mange producenter af nord- og sydbroer. Intel har i lang tid selv lavet chipsets til deres egne processorer. Men andre firmaer som nVidia, Ali (Acer Laboratories international), VIA, og SiS har også gennem længere tid lavet chipsets til både AMD og Intels processorer.

Southbridge (el. Sydbro) Endnu en bro i min computer?Kursiv tekst Sydbroen er i forbindelse med nordbroen, diskkontrolenhederne (se forklaring i slutning) og eksterne porte. Den sørger for at formidle beskederne til diskene, så de kan lagres til senere brug. Nordbroen sender data til sydbroen og omvendt. Når data skal fra diskene, sendes de gennem sydbroen og nordbroen. Det er en lang vej og nedsætter hastigheden. Hvis den skal optimeres, kan man aktivere DMA (Direct Memory Acces) der tillader diskene at blive læst direkte ind i arbejdshukommelsen (RAM, se herunder), så data kan overføres hurtigere. RAM-Sokler Ahva’ for en fisk?Kursiv tekst For at computeren kan arbejde, skal der noget korttidshukommelse til. Det hedder RAM (Mere herom senere). Det er nogle kort med små chips på. For at de kan bruges i computeren, har bundkortet RAM-sokler der er nogle plastikdimser, hvor man kan sætte sine RAM-kort i. Antallet af RAM-sokler varierer fra alt mellem 1 og 16 sokler. Det typiske moderne bundkort, har 3 eller 4 RAM sokler. RAM-sokler findes i alt fra 8 ben, til 284 eller mere.

Stik til periferiudstyr Nåååh ja, stik til det der du snakkede om før!Kursiv tekst

For at man kan tilslutte periferiudstyr (som skærm, tastatur og mus), skal man jo have nogle stik. De sidder alle på bundkortet. Til tastatur er der primært tre forskellige stik. Det første hedder AT stik, og er et stort rundt stik på cirka <st1:metricconverter ProductID="1,5 cm" w:st="on">1,5 cm</st1:metricconverter> i diameter, med 5 ben på. Så findes der det nyere PS/2 stik, der er en del mindre og har 6 ben. Til sidst findes der USB (se forklaring i slutning). USB-stikket bruges til både mus og tastatur, men også til andre eksterne enheder, såsom et joystick, MP3-afspiller og lign. Til mus findes der et stik, man kalder for et serielt stik eller RS232, med ni ben. Det er blevet erstattet af PS/2 stikket, som også bruges til tastaturer. Og til sidst kan man også tilslutte en mus til USB-stikkene. Desuden findes en 25-bens parallelport til printere og skannere, en 15 bens port til digitale keyboards og joysticks og af og til også en ”firewire” til digitale videokameraer.

Grafikkort (el. skærmkort) Igen noget med underlige navne!Kursiv tekst

Grafikkortet er det der sørger for, at man kan se noget på skærmen. Grafikkortet består af en (eller flere) GPU’er (Graphics Processing Unit) der er grafikprocessoren, grafik-hukommelse og et stik til skærmen. Grafikkort er primært produceret af nVidia og ATi, der ligesom Intel og AMD, kæmper for at være den bedste. Uden et grafikkort ville computeren have svært ved at virke. Grafikkortet sættes i en port på bundkortet der på moderne bundkort hedder PCI-Express. På nyere bundkort hedder det en AGP (Accelerated Graphics Port) port. Ældre maskiner kørte med PCI grafikkort, og de ældste fra før PCI kørte på ISA porte. En del bundkort har også indbygget grafikkort. Det er sjældent, de er ligeså gode som dem der skal i udvidelsesportene.

RAM (el. Hukommelse el. Arbejdshukommelse) Hukommelse? Jeg troede du sagde at computeren er dum som et bræt!Kursiv tekst

Det er den også. Men computeren har brug for et sted at opbevare sine data, når den arbejder. Harddisken er for langsom til at levere data, så processoren skal vente på at få data. Mængden af RAM har stor indflydelse på, hvor hurtig computeren kan arbejde. Hvis der ikke er nok RAM, bliver computeren nødt til at gemme en del på harddisken. RAM-mængden måles i megabyte (el. MB). For 20 år siden, var det ikke unormalt at en computer havde cirka 2 MB RAM. I dag er der få der kan klare sig med mindre end 512 MB. Der findes også mange typer af RAM. D-RAM (Dynamic RAM) som er den ældste type der findes, EDO-RAM (Extended Data Output RAM) der ikke bruges mere, SD-RAM (Syncronous D-RAM) der er ved at udgå, DDR-Ram (Double Data Rate RAM) der er det mest udbredte i dag, RD-Ram (Rambus Direct RAM) en standard der uddøde og DDR-II RAM, der er en hurtigere udgave af DDR-Ram. RAM-soklerne varierer også fra type til type. Her er en liste over sokkeltyper til hver RAM-type:

D-RAM – 8 el. 16-bens sokler EDO – 30 el. 72 ben SD-RAM – 168 ben DDR-RAM – 184 ben RD-RAM – 184 ben DDRII – 284 ben

Harddisk Er det ikke den der ting hvor bundkortet og alt det sidder i?Kursiv tekst

Nej, det er det ikke, selvom mange tager fejl af dette og kalder selve computeren for harddisk. En harddisk er typisk 3½ tomme bred og 5 tommer lang. En harddisk fungerer lidt ligesom en pladespiller. En skive med informationerne snurrer hurtigt rundt, hvor et hoved læser og skriver informationerne magnetisk. En moderne harddisk snurrer rundt med 7200 runder i minuttet. De fås dog også med 10000 og 15000 runder i minuttet. Harddisken tilsluttes bundkortet med et ATA eller Serial-ATA stik. ATA stikket har 40 ben, hvor S-ATA stikket kun har 5. S-ATA stikket er stadig det hurtigste. En harddisks kapacitet måles i megabytes (MB) eller gigabytes (GB) og terabyte (TB). Harddiske findes i alt fra 10 MB op til flere TB. Der er mange harddisk-producenter. De største producenter hedder Maxtor, Seagate, Western Digital, Samsung og Hitachi. I de senere år er der kommet Solid State Disk-enheder (SSD) til; de opfører sig som harddiske, men har ingen bevægelige dele. De udmærker sig ved at være meget hurtigere til tilfældige læsninger og skrivninger, og ved at de ikke på samme måde kan tage skade, fx ved et fald. En computer vil typisk blive markant hurtigere ved udskiftning af en harddisk med en SSD, men ulempen er, at SSD'en er markant dyrere pr. megabyte end en harddisk.

Andre diskdrev Det er CD-ROM-DREVET og disketten, ikk’?Kursiv tekst

Det er nemlig rigtigt. CD-ROM-DREVET bruges til at overføre og lagre data via CD’er. Man kan også bruge DVD’er, da de har meget større kapacitet. CD- og DVD-drev sættes til med samme stik som harddiske. Disketter har også altid været en del af næsten alle computere, men de er ved at udgå, da de er for langsomme, og fordi teknologien er forældet. Disketter findes i forskellige størrelser, med forskellig lagerkapacitet. De gamle <st1:metricconverter ProductID="8 tommer" w:st="on">8 tommer</st1:metricconverter> disketter er helt udfaset, <st1:metricconverter ProductID="5,25 tommer" w:st="on">5,25 tommer</st1:metricconverter> disketterne er også døde, men <st1:metricconverter ProductID="3,5 tomme" w:st="on">3,5 tomme</st1:metricconverter> disketter bruges stadig en del. Disketter findes fra alt mellem 80 kilobyte (KB), til 2,88 MB.

Er der mere? Så findes der andre drev, men de er knap så udbredte. Det er bl.a. ZIP-drev og andre optiske drev. Den vil vi ikke gennemgå da de ikke er særlig interessante.

Andre enheder Så man kan få lyd fra sin computer eller hvad?Kursiv tekst

En computer består også normalt af et lydkort, der sørger for at computeren kan spille lyd. Det sættes i PCI eller ISA udvidelsesportene. Mange bundkort i dag har indbygget lydkort. Hvad kommer jeg så på nettet med? Med et netværkskort. Det er et lille kort der også kommer i PCI eller ISA portene, der sætter computeren i stand til at snakke med andre computere eller et modem. Tidligere brugte man også meget 56-K modems, så man kunne komme på internettet via en telefonlinje. Så kan der også findes TV-kort i nogle computere. Det gør at man kan se TV på sin computer, via et antennesignal der går ind i computeren. De kan også tit spille radio. Der findes utallige af andre kort til computeren, men de er ikke til at finde i ret mange computere. Pyha, det var en hård omgang. Men hvad så med programmerne på computeren?

Det virtuelle – Softwaren Software? Er det rart at sove på?Kursiv tekst

Software er slet ikke blødt. I virkeligheden eksisterer det ikke fysisk. Du kan i hvert fald ikke røre ved det. (Nu siger du sikkert at du sagtens kan røre ved en CD, men du ved jo hvad der menes).

Styresystem Det har jeg hørt før! Windows?

Ja, det er nemlig Windows, eller Linux. Styresystemet er til for at formidle menneskets beskeder og kommandoer til hardwaren. Uden et styresystem var du på ret bar bund. (Med mindre du altså er fra en anden planet) Styresystemet sørger for at du kan anvende computeren, så den gør som du vil. I starten var styresystemerne bare en sort skærm med lidt hvid tekst på, hvor man skrev alle opgaver ind manuelt. Senere er der så kommet grafiske brugerflader på, der gør arbejdet endnu nemmere, og det ser samtidig også godt ud.

Drivere Chauffører? Nu er jeg slet ikke med!Kursiv tekst

Når man laver et styresystem eller bare et program i det hele taget, skal det jo kunne skrive og læse ting til periferienhederne. Men da alle enheder jo er forskellige, skal programmet tilpasses hver enkelt lydkort, grafikkort, bundkort o.s.v. Men drivere har gjort det lettere for programmørerne så de kan bruge et universalt sprog. Driveren oversætter simpelthen fra det her universale sprog, til noget som hardwaren kan forstå, hvorefter hardwaren udfører opgaven.

Spil Det er jo sjovt!Kursiv tekst

Computere har altid været brugt til at spille på. Der findes tusindvis af spil derude, der prøver at efterligne virkeligheden så meget som muligt. Alt fra krigsspil, til strategi, kæledyrspasning, musik, sport… Ja, kort sagt alt er blevet simuleret på computeren. Næsten alle spil i dag har tredimensionel grafik for at give en så virkelighedstro gengivelse som muligt. De avancerede 3D beregninger kræver et godt grafikkort.

Afslutning Er vi så færdige nu?Kursiv tekst

Det var så de mest grundlæggende ting bag computeren. Der er meget mere endnu, men hvis det skulle presses ind i en enkelt artikel, ville den overstige hvad der kaldes for en artikel. Ja, det hele kan ikke en gang være i en bog. Men nu ved du lidt om hvordan en computer fungerer.

Ordforklaringer Udvidelseskort:Kursiv tekst Et udvidelseskort er et stykke hardware der kommer i en udvidelsesport. Det kan være alt fra grafikkort til lydkort og netkort. ChipsetKursiv tekst: Chipsettet består af nordbroen og sydbroen Diskkontrolenheder:Kursiv tekst Chips der styrer harddiske, CD-drev, etc. og formidler dataene til sydbroen. USB:Kursiv tekst Et universelt stik der fungerer til alt muligt hardware.