Film historie/fransk film i 1920erne

Perioden

Efter første verdenskrig stod Frankrig dårligt stillet i forhold til filmmarkedet. Kun 20-30% af de film der rent faktisk blev vist i Frankrig var franske, resten var i hovedsagen amerikanske. Deres tidligere internationalt dominerende position som filmnation var blevet voldsomt svækket, og USA havde overtaget status som verdens største filmproducerende nation (og som den nation hvis film blev absolut mest set på verdensplan).

Den franske filmindustri prøvede at komme sig igen, men kunne ikke komme op på noget der lignede den tidligere produktion. Således skar de to største selskaber Pathé og Gaumont ned på filmproduktionen og fokuserede mere på filmvisning og distribution (- en modsat tendens af det der meget succesfuldt skete i Hollywood med stigende vertikal integration). Dette medførte også at produktionsfaciliteterne i mange tilfælde var forældede, og man havde således i ringe grad adgang til kunstigt lys.

På trods af ovenstående problemer i filmindustrien, var der, blandt de film der faktisk blev lavet, en stor variation. Serials, som i mange andre lande havde mistet deres popularitet, forblev populære et stykke ind i 20'erne. Dette skyldtes især at Gaumont og Pathé indså at storladne film (med store budgetter) kun kunne profittere hvis de blev vist i flere dele. Og da man i Frankrig i 20'erne havde et rimelig stabilt publikum i de lokale biografer, ville der være mange der var villige til at gå flere gange i biografen for at se alle episoder.

En anden genre der vandt moderat frem var fantasy filmen. Blandt andet eksemplificeret i René Clairs første film Paris qui dort, hvor en mystisk stråle sætter Paris i stå.

Dominerende i starten af 20'erne står dog impressionismen (1918-1929). Impressionisterne vandt på industriens krise, da den tit omlagde sig, og således var villig til at satse på noget nyt. Mange af filmskaberne lavede også både kommercielle film for at sponsorere deres avant garde film. Teorien bag impressionismen bygger på at filmen er en kunstform. Impressionismens kunstbegreb bunder i at kunst er et udtryk der fordrer kunstnerens personlige syn: "art creates an experience, and that experience leads to emotions for the spectator. Art Creates these feelings not by making direct statements but by evoking or suggesting them." (Bordwell & Thompson, Film History IE 2003, p. 90). Impressionisterne er især vigtige i og med de introducerede en række virkemidler, der siden vandt stor udbredelse. Det drejer sig blandt andet om indramninger af billederne, dobbelt eksponering (hedder teknikken medm at filme to forskellige ting på samme film det?), forskellige filtre, buede spejle der forvrænger billedet, POV-shots, subjektive kamerabevægelser og lignende. Mellem 1923 og 1926 introducerede de rytmisk klipning, der kunne udvikle sig til en hektisk montage. Hen mod slutningen af 20'erne døde bevægelsen dog lige så stille ud, nok især fordi deres brug af ovenfor nævnte virkemidler ikke længere var noget specielt, men generelt blev optage i filmindustrien - de forskellige instruktører gik lige så stille i hver deres retning og søgte nye udfordringer.

Film industrien

Pathé Frères

Gaumont