Spring til indhold

Familie (menneske)

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Et familieportræt af den amerikanske familie Hoosier, som har en dansk-tysk oprindelse.

En familie er inden for sociologien en gruppe af individer, som forenes

  1. gennem slægtskab. Dette slægtskab er arveligt, men kan udstrækkkes til at omfatte
  2. juridiske forhold, så som ægteskab, svogerskab eller adoption.[1]

Mange mener, at familiebegrebet alene omfatter blodsbånd, mens en del antropologer argumenterer for, at blodsbånd alene skal forstås metaforisk, eftersom det i mange kulturer er andre kriterier end de genetiske bånd, som definerer familieforholdene.

Spørgsmålet om familiebegrebets afgrænsning er vigtigt i mange sammenhænge, blandt andet ved folketællinger, samt i juridisk henseende, idet der kan argumenteres for, at sammenflyttede med børn fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie i lovmæssig henseende, idet der ikke er sikkerhed for samboendets fasthed, ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berørte.

Udvidet betydning

[redigér]

I dag anvendes begrebet undertiden også i en udvidet betydning for blandt andet samboende. I kollektivbeboelser tales om "storfamilien".

FN's Menneskerettighedserklæring fastslår:

"Familien er den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet og giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side."
(Artikel 16,3 i FN's Menneskerettighedserklæring)

Et familiemenneske er et menneske, der værner om familien.

Etymologi

[redigér]

Ordet "familie" kommer fra latin familia, hvilket ikke havde samme indhold dengang som i dag. Med begrebet forstod man en romersk husstand med den mand, som var familieoverhoved (pater familias), hans hustru, hans børn, slaver og husdyr. I norrønt fandtes der ikke noget ord for begrebet. "Familie" fra det latinske familia blev taget op i engelsk på 1400-tallet, i tysk på 1500-tallet, og kom muligvis til Norden på samme tid. På moderne islandsk bruger man termen fjölskylda, der i højmiddelalderen betød "hvad der paaligger nogen som en forpligtelse, der skal opfyldes; en gerning, der ikke maa forsømmes". [2]

Familiens funktioner

[redigér]

Familien har både biologiske og sociale funktioner:

  • forplantning, at producere efterlevende og sikre slægtens fortsættelse.
  • socialisering, familien giver børnene den grundlæggende opdragelse og belærer dem om samfundets normer, hvad der er ret og uret, sandt og falsk og så videre.

Sammenbragte familier

[redigér]

I det moderne samfund findes der mange forskellige slags familier. Fordi så mange mennesker bliver skilt, lever mange i sammenbragte familier. Det betyder også, at mange børn har både hel-, halv- og stedsøskende. Forskning viser, at børn der er vokset op i sammenbragte familier, hvor de bor skiftevis hos mor og far, bliver gode til blandt andet omstilling og logistik.[3]

Noter

[redigér]
  1. Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VII, s. 726; opslag: familie (jur.)
  2. Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen (s. 143), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4
  3. Forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/68/Asterisk_68-s24-27.pdf

Eksterne henvisninger

[redigér]