Diskussion:Fiskerlejer i Danmark

I Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur Bind 9: Det Bebyggede Land; Politikens Forlag 1970; ISBN 87-567-1269-3; s. 59 skriver Viggo Hansen blandt andet: "Hvor gamle vore fiskerlejer er, både de bestående og de forsvundne, er vanskeligt at sige, for det afhænger af, hvornår de til fiskeriet knyttede installationer er blevet indrettet på stedet, og om man vil knytte betegnelsen fiskerleje til en lokalitet, der ikke er permanent beboet af erhvervets udøvere. Man skal nok helt frem til 1800-tallet, før fiskerlejets særlige miljø kommer til udtryk: fiskerhytterne omgivet af træskure til opbevaring af redskaber, tjærekogerier, stejlepladser, ophalingssteder for både og måske bådebyggeri."

Det er noget misvisende vrøvl. Fiskerlejer har eksisteret længe inden, og det ville have krævet et minimum af insats at dokumentere det. I denne redegørelse er belyst hovedtræk i denne udvikling. Den viser, at fiskerlejer som bebyggelsesform går helt tilbage til slutningen af middelalderen og begyndelsen af renæssancen. Efter en turbulent start efterfulgt af en nedgang i begyndelsen af 1600-tallet har fiskerlejer udgjort et stabilt led in bebyggelsen i de næste omtrent 200 år helt frem til anden halvdel af 1800-tallet, hvor der atter indtraf et opbrud i bebyggelsen, der videreudviklede fiskerlejer til egentlige byer med et mere bredt næringsgrundlag.