Diskussion:Enestegårde i Danmark

I Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur Bind 9: Det Bebyggede Land; Politikens Forlag 1970; ISBN 87-567-1269-3; s. 32-39 skildrer Viggo Hansen enestegårdene fortrinsvis som en følge af stedlige terrænforhold: på Bornholm sprækkedale, på Fyn og andre steder "dødislandskab ... karakteriseret ved et væld af afløbsløse huller mellem små, isolerede bakkekupler", ved Kattegatkysten og Skagens Odde en følge af landskabet med dets rimmer og dopper.

En sådan forklaring er langt fra fyldestgørende. En anden og nok så vigtig forklaring er selve driftsmåden, idet vangebruget hang sammen med landsbyernes dyrkningsfællesskab, hvorimod husdyrhold ikke forudsatte samlede bebyggelser. Flere steder, hvor terrænforhold nok kunne begrunde samlede bebyggelser, men hvor disse ikke forekommer, er det sigende nok husdyrholdet, der dominerer driftsformen. Også sociale forhold har spillet ind i form af forhenværende hovedgårde og lignende. Der er således et behov for en mere nuanceret fremstilling, og det er det, jeg her har forsøgt.