Spring til indhold

Dansk i læreruddannelsen/Tidslinje - oversigt over de forskellige perioder

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Periodeinddelinger i dansk litteraturhistorie

Den norrøne digtning Sagatid Skrevet omkring 1200-tallet, handlingen foregår omkring 930-1030. Mundtligt præg; kort, præcis, nøgtern stil, autentisk. Temaer: ære, slægt

Middelalder Folkeviser Middelalder 1200-1350. Anonyme forfattere, danseviser, handler om adelsmiljø. Kæmpeviser, trylleviser, ridderviser, historiske viser. Temaer: slægtskonflikter, individ vs. slægt

Renæssancen Ca. 1600-tallets begyndelse. Mest i udlandet, DK lidt bagude. Humanisme, videnskab, individualisme. Tycho Brahe, Ole Rømer, Justesen, Leonora Christine

Barok 1630/50-1720 Enevælde i DK. Overdreven, kunstfærdig, prangende stil, antiteser/kontraster. Litteraturen og kunsten viser den himmelske orden + den enevældige fyrstes position Himmel vs. jord! Forfattere: Thomas Kingo

Oplysning og følsomhed Oplysningstiden Ca. 1720-1780/1800 Rationalisme, fornuftsdyrkelse; det fornuftige, det naturlige (naturvidenskabelige), det nyttige. Klassicisme: 1720-1780 enkel stil inspireret af græsk-latinsk stil. Temaer: mådehold, sandsynlighed, naturlighed. Forfattere: Ludvig Holberg

Pietisme 1730-1746 Religiøs bevægelse, dyrker inderlig kristendom. Følelser frem for fornuften. Sjælens frelse i centrum. Forfattere: Hans Adolph Brorson



Førromantik/følsomhed 1750-1800 Stærk følelsesfuld digtning. Forfattere: Jean-Jacques Rousseau, Johann Wolfgang Goethes, Johannes Ewald


Romantikken 1800-1870 Idealistisk verdensopfattelse – verdens inderste, åndelige søges. Ideernes verden vs. fænomenernes verden.

a) Nyplatonisme: dualisme (fænomenernes og ideernes verden ophæves aldrig, jorden er ufuldstændig og splittet) b) Universalromantik: organismetanken 1800-1807 (alt hænger dybest set sammen, splittelse skyldes menneskets rationelle tankegange, intuition/drøm/litteratur giver indblik i sammenhængen, panteisme) c) Nationalromantik: 1807-30 (national fortid hyldes, modersmål, landskabet, folket, historien hyldes)

Forfattere:Hans Adam Oehlenschläger, Schack Staffeldt

Biedermeier 1820-1870 Spidsborgerlig idyl. Fortrænger konflikter, sociale skel. Temaer: hjemlig idyl, det kendte. Forfattere: Chr. Winther

Poetisk realisme: 1820-30 Det idealistiske syn fastholdes, realistisk verden men i et forsonligt, gyldent skær. Forfattere: Steen Steensen Blicher

Romantisme 1830-1850 Verden regnes ikke som hel og harmonisk, mennesket føler sig fremmed i den. Temaer: æstetik, interesse, erotik. Forfattere: Emil Aarestrup, Søren Kierkegaard, H.C. Andersen

Det moderne gennembrud 1870-1890

a) Realisme – kritisk realisme: realistisk skildring af virkeligheden (problemer sættes til debat, materielle og psykologiske forhold debatteres) b) Naturalisme: filosofisk idé (arv-miljø vises, objektivitet i skildringen)

Forfattere: Georg Brandes, Johan Ludvig Heiberg, J.P. Jacobsen

Impressionisme 1880-1890 Litterær metode, umiddelbare indtryk vises, personerne skildres gennem handlinger og replikker. Forfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan

Symbolisme 1890-1900 Man dyrker den sjælelige virkelighed frem for den reale. Søgen indad. Forfattere: Sophus Claussen, Johannes Jørgensen

Det folkelige gennembrud 1900-1914 Tilknytning til landbomiljøet. To retninger: en kritisk og en idylliserende. Forfattere: Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen

Mellemkrigstiden Ekspressionisme 1918-30 Erindring, oplevelse, drøm - udtrykker frit personlige oplevelser. Ingen lighed med realistisk virkelighed. Forfattere: Edward Munch, Emil Bønnelycke, Tom Kristensen og Broby-Johansen

Futurisme 1917-20 Væsentligt var det ikke at gengive noget egentligt indhold, men blot ordenes umiddelbare virkning. Forsøgte at gengive tidens aktivitet og tempo.

Dadaisme 1916-24 Ord og udtryk opløses i meningsløse stavelser for at nedbryde illusionen om forståelighed. Udtrykker det meningsløse (fordi verden opfattes som meningsløs) og tomme – intethedsoplevelsen! Forfattere: Broby-Johansen

Surrealisme 1924-30 Protest mod det realistiske verdensbillede, minder om dadaismen men sammensætter enkeltdelene igen – dog i en orden vi ikke kan begribe med vores fornuft (denne orden bestemmes af ubevidste kræfter, af drøm og fantasi). Påvirkes af Freuds teorier om det ubevidste, drømmeteorierne. Forfattere: Jens August Schade, Gustav Munch-Petersen

Socialrealisme 1930-40 Digtning som to politisk parti, blev brugt som kampmiddel i stedet for æstetisk nydelsesmiddel. Temaer: arbejderklassens problemer og de politiske handlemuligheder. Interessen ligger i det sociale (ikke det psykologiske) og det på arbejdspladsen (ikke i privatlivet). Skrevet i letfatteligt hverdagssprog, tilgængeligt for et bredere publikum, da næsten alle nu kan læse og skrive, også arbejderne. Forfattere: Mogens Klitgaard, Knuth Becker, William Heinesen, Harald Herdal Krig og efterkrigstid Eksistenstialisme 1945-57 Identitetsproblemer – hvem er jeg? Tilværelsens mangel på mening og formål, verden opleves absurd. Eksistentiel litteratur handler om et vendepunkt, koncentrerer sig om øjeblikket, har et kort handlings-tidsrum. Forfattere: Tove Ditlevsen, Hans Scherfig, Karen Blixen

Heretica 1948-53 Betyder ”kætteri”. Opgør med ideologisk tænkning – søgte at finde et rigtigere og sandere billede af mennesket og virkeligheden, et billede som skulle tage udgangspunkt i menneskets personlige oplevelse og i følelser. Man søgte at etablere modværdier til efterkrigstidens samfundsliv. Forfattere: Paul La Cour, Ole Sarvig, Martin A. Hansen, Erik Knudsen

Modernisme og virkelighed Fantastisk prosa 1955-65 Fortællingen har forladt det ydre (realistiske) rum og udspiller sig i et klart symbolsk og psykologisk rum. Stilen er ironisk og humoristisk. Kan kaldes ”moderne eventyr” med alle eventyrtrækkene. Forfattere: Villy Sørensen, Sven Holm, Peter Seeberg

1960-1980 Konfrontationsmodernisme 1960-70 Konfrontation med den moderne tingsverden, vilkårene fastholdes i konfrontationen og fortrænges ikke. Sprog: sprængt form, opløst sætningsbygning, nyt, overraskende ordvalg, glider fra det ene billedplan til det andet efter ”stream of consciousness”-metoden (fri associations-teknik). Konkrete sansninger, forbløffende associationer, overraskende synsvinkelplaceringer. Forfattere: Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Jess Ørnsbo, Dorrit Willumsen, Anders Bodelsen, Leif Panduro

Nyrealisme/psykologisk realisme 1965-75 Middelklassens litteratur. Temaer: familieproblemer, kønsrollespørgsmål, kærlighedskonflikter, personlige kriser mv. Interessen lå hos de typiske psykologiske konflikter i stedet for de politiske og økonomiske forhold der ofte er årsag til konflikterne. Forfattere: Leif Panduro, Anders Bodelsen, Martha Christensen, Tage Skov-Hansen

Systemdigtning Slut 60'erne Skildrer ikke den sande virkelighed eller menneskets følelser, ser tørt og skematisk ud (EDB-digtning). Hippie-kultur: søgte det mangfoldige og eksperimenterende. Opgør med autoriteterne.

Dokumentarisme 1965-75 Midt mellem sagprosa og fiktion, beskriver og handler om forhold i virkeligheden men arrangeres og kommenteres på en måde der ligner fiktion. 4 områder: historisk-politisk, personligt berettende, socialt interview, social rapport/reportage.

Arbejderlitteratur 1970-80 Skildrer arbejdernes forhold, skrevet af arbejdere for arbejdere (i modsætning til tidligere arbejderlitteratur som altid blev skrevet af såkaldt lærde, da arbejderne ikke kunne læse og skrive). Handler om konkret erfarede oplevelser på konkrete arbejdspladser, har bevidst socialistisk synsvinkel. Udfolder sig i flere genrer.

Kvindelitteratur 1970-85 Tekster om kvinders erfaringer og bevidsthed, skrevet af kvinder og mest til kvindelige læsere. Kritisk og dokumentarisk karakter – brugstekster, debatoplæg. Genrer: rapporter, montager, erfaringsberetninger, gadeteatre, kvindesange og –musik, udstillinger osv. Opstår i kølvandet på ”Rødstrømpe-bevægelsen”.

1980 Bekendelseslitteratur 1975-80 Man nøjes med at registrere, man fortolker ikke de modtagne indtryk. Man vil fremlægge og debattere det som normalt holdes skjult i den borgerlige kultur. Led i kampen mod det mandsstyrede samfund. Forfattere: (mest kvinder) Vita Andersen, Lola Baidel, Bente Clod, Suzanne Brøgger, Christian Kampmann, Jesper Jensen og Kristen Bjørnkær

80'er-lyrik 1980'erne Vrimler med energiladede og grænsesprængende billeder og emnerne synes uendelige. Forfattere: Bo Green Jensen, Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup

Magisk realisme Ca. fra 1985



1990 Minimalisme Ca. 1990'erne En periode der er svær at beskrive med få ord pga. tilværelsens mangfoldighed (internet, PC, mobil osv.). Enhver er sin egen lykkes smed! Tilfredsstillelse af egne behov, individualisme og nyliberalisme. Mange forskellige litterære retninger: ”lidt for enhver smag” Ikke en tilværelse for fastholdere!

Omkring år 2000: Litteraturen er en slags navigationslitteratur og i realiteten hører Minimalismen herunder. Det karakteristiske er personer, som har problemer med at navigere gennem en tilværelse, hvor man hele tiden skal træffe valg. Under perioden opstår en ny form for realisme, som nogle gange næsten bevæger sig over i en pseudo-realisme.