Dansk i læreruddannelsen/Fædrelandssang

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Fædrelandssang En sang om fædrelandet som gennem folkelig fællessang giver mulighed for at manifestere og styrke det nationale fællesskab.

Nationalsang

Nationalsang eller nationalhymne er et stykke musik - ofte en sang, der er den officielt anerkendte sang/melodi som bruges ved officielle manifestationer knyttet til nationen. Dens indhold skildrer landets selvopfattelse og skal vække nationale følelser hos befolkningen. Sangen anvendes ved officielle lejligheder, hvor bl.a. kongehuset deltager samt ofte ved sportsbegivenheder.

Der eksisterer især tre nationalsangstyper: kongehyldester (f.eks. God save the King/Queen (UK) og Gott erhalte Franz der Kaiser (A)) revolutionære, krigeriske sange (f.eks. Marseillaisen (F)) romantiske hyldester til landet (f.eks. Du gamla, du fria (S) og Ja, vi elsker dette landet (N))

Danmark har to nationalsange, der begge anvendes ved nationale lejligheder: ”Der er et yndigt land” (af den sidste type) skrevet af Adam Oehlenschläger og udgivet i 1823, og ”Kong Christian stod ved højen mast” (af den første type) skrevet af Johannes Ewald i 1778 som en del af syngespillet Fiskerne, der havde premiere i januar 1780.

“Kong Christian” benyttes ved officielle lejligheder såsom kongebesøg, flådebesøg, militære sportsstævner og højtideligheder i al almindelighed, hvor medlemmer af kongehuset eller den danske eller fremmede regering er til stede i embeds medfør, eller hvor Danmarks ambassadør giver møde i egenskab af Danmarks repræsentant, f.eks. ved overrækkelse af akkreditiver. Eventuelt kan man anvende “Kong Christian” efterfulgt af “Der er et yndigt Land”.

Ved ikke-militære sportsbegivenheder i udlandet afgør de sportslige specialforbund selv, hvilken nationalsang der benyttes. “Der er et yndigt Land” er den oftest foretrukne.


Fædrelandssangsgenrens udvikling:

Ud fra den ovenstående definition har genren sit primære liv fra ca. 1840 til 1920.

To hovedperioder. En oprindelig offensiv og pædagogisk i tiden fra de første stænderforsamlinger 1830’erne til 1864. Her er samtidige begivenheder i forgrunden.

En mellemperiode hvor genren konsoliderer sig i brede lag i befolkningen ca. 1870-1900, bl.a. via grundtvigianismen og højskolerne. Højskolesangbogen udgives fx første gang i 1894.

En opblussen efter 1900 frem til 1920 hvor man som reaktion på den internationale orientering og depressionen efter nederlaget i 1864. Sangene er præget af kompleksitet eller rådvildhed i forhold til indkredsning af det nationale og de er mere inderlige og følelsesfulde.

Et efterliv hvor man har søgt at genoptage genren fx under 2. verdenskrig og i forbindelse med EF-afstemningen i 1972 hvor man forsøgte at understøtte modstandsbevægelsen og anti-EF-modstanden.

Der er også eksempler på mere nostalgiske og satiriske sange.

De sange vi stadig synger er først og fremmest sange fra perioden lige omkring gennembruddet (i forkortet form hvor man har fx har fjernet dyrkelsen af den enevældige konge) og sange fra den anden periode.

(Primær kilde: Historie og kontekst. En antologi til dansk. Anne Braad m.fl. Gad 1982)

Tilbage til forsiden: Dansk i læreruddannelsen