At skifte til Linux

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Spring til navigation Spring til søgning
Gtk-new.svgDenne ufærdige bog er tilsyneladende blevet forladt
Dette er en ufærdiggjort bog som ingen har skrevet på i lang tid. Den slags er svært at forhindre, men hvis du har lyst kan du selv skrive den færdig.


At tage springet: At starte med Linux

Det er næppe nogen hemmelighed, at Microsofts Windows er det system, der ligger på de fleste PC'er. De fleste, der søger andre styresystemer, gør det udfra en utilfredshed med MS' flagskib. Det kan der være mange grunde til, ideologiske, økonomiske, tekniske - men det betyder så også, at man må definere overfor sig selv, hvad det er, man gerne vil have ud af det.

Linux er ikke som Windows eller Macintosh. Det er system, der lægger mere op til, at man sætter sig ind i dets funktioner. Dette kan lyde uoverkommeligt, men det kan sammenlignes med forskellen på at se et teaterstykke og så at vide, hvordan teatret fungerer bag scenen. Man kan læse om de helt grundlæggende træk ved Linux og lidt historie på Linux.org's artikel om dette.

De forskellige Linux-varianter, de såkaldte distributioner, har kernen til fælles. Denne er en meget grundlæggende del af systemet, der er beregnet til at fortolke systemkaldene programmerne imellem. Derudover kan det hele variere med de enkelte programpakker, der lægges ovenpå; derfor kan man så også finde Debian, der fylder 14 CD'er, hvis man henter det hele på én gang (hvilket dog ikke er nødvendigt) og Damn Small Linux, der lever op (eller ned) til navnet med sine... 49 MB.

Det oftest stillede spørgsmål på de forskellige Linux-relaterede fora på internettet er "hvilken distribution er bedst (til mig)?". Og det kommer der en masse mere eller mindre brugbare bud på. Sagen er jo, at det kommer an på behov - både hos den, der beder om en anbefaling, og hos dem, der giver anbefalingen. Skal computeren bruges til kontorarbejde? Programmering? Som legeplads/spilleboks? Web- eller postserver? Måske mest påtrængende er spørgsmålet: Vil jeg acceptere lavere tempo og få et system, der har alt det grafiske eyecandy og Windows-agtig brugerflade og mere til - eller skal det være optimeret til hastighed med få tjenester, men til gengæld lidt mere kompliceret at anvende? Sloganet hos forfatterne bag det danske Linuxbog-projekt er "Friheden til at vælge". Dette er måske nok Linux' største styrke - at der er noget for enhver. Det er imidlertid ikke en fordel, når man er nybegynder og gerne vil have fat i noget, der skal virke og forhåbentligt opfylde éns behov. Det har været meget populært at henvise folk til DistroWatch uden videre forklaring - men det er ikke særligt hensigtsmæssigt, for dér finder man mere, end man har brug for - i skrivende stund 386 forskellige distributioner. Ganske vist er der generelt henvisninger til anmeldelser under de enkelte distributioner, men det er lidt af en ørkenvandring at skulle igennem.

De fleste nybegyndere - newbies - vil som sagt være tidligere Windows-brugere, og det ses derfor ofte som hensigtsmæsssigt, at det system, de ender med, lidt ligner det tidligere miljø. Det vil så også være tilfældet med de fleste distributioner, men i særdeleshed de største. DistroWatch har en side, hvor de introducerer de mest populære. Den er mere brugbar. Det kan anbefales, at man forsøger sig med en såkaldt Live-CD først. Live-CD'erne indeholder en distribution, men denne køres udelukkende fra CD'en og med brugerens RAM som arbejdslager. Klaus Knoppers Knoppix-distribution er nok den mest udbredte - den er kendt for at skabe Linux-brugere af Windows-brugere. Knoppix er fantastisk til at genkende hardware, og den er derfor ikke bare egnet til at stifte bekendtskab med Linux uden at installere, den er også god at have, hvis man har problemer med sit Linux-system, fordi man har noget lidt usædvanlig hardware; så kan man se, hvordan Knoppix sætter det op og måske få nogle hints. Jeg har desuden anvendt Knoppix, hvis der har været beskadigede Windows-filer, så jeg ikke kunne starte Windows op. Mere om kompatibilitet mellem Windows' og Linux' filsystemer senere. En favorit hos mange er Slax, der er en live-CD, der er baseret på distributionen Slackware. Den kan ligge på en af de mindre 200 MB-CD'er. En anden Live-CD, der også er blevet ret god i nyere tid, er PCLinuxOS.

Når man skal downloade en distribution, er det almindeligvis temmeligt store datamængder, der skal flyttes. Det kan derfor være en meget frustrerende oplevelse, hvis éns download dropper forbindelsen, når man har hentet 500 ud af 700MB - og må starte forfra. Det kan derfor anbefales at bruge en download manager af en art, så den kan genoptage det afbrudte download. Der er mange af sådanne programmer, men det mindst irriterende (og for en gangs skyld spyware-fri) af disse, jeg selv er stødt på, er Sun Download Manager. Man downloader almindeligvis en såkaldt image-fil til en CD eller DVD. En image-fil er en spejling af det filsystem, der skal brændes på CD'en/DVD'en. Windows' nok mest udbredte brænderprogram, Nero Burning, kan brænde images på CD'er, men hvis man mangler et program til dette, kan man for eksempel anvende Burnatonce.