Anesammenfald

Anesammenfald er det forhold, at nogle af en persons forfædre (eller -mødre) indtager flere pladser i anetavlen. Anesammenfald udtrykkes i forhold til det mulige antal aner 2ⁿ i n-te generation

Anesammenfald opstår, når beslægtede (for eksempel fætre og kusiner^[1] eller næstsøskendebørn) gifter sig med hinanden.

Forekomst

Anesammenfald kan forekomme:

inden for visse standsgrupper som adels- og konge slægter, hvor det var almindeligt at man giftede sig med andre medlemmer af familien;
i områder adskilte fra omvendenen (øer eller bjergdale)^[2];
på grund af trosretning^[2]
på grund af næringsvej^[2]

Reelt forekommer anesammenfald før eller siden for enhver af den enkle grund, at går man tilstrækkeligt langt tilbage i tiden, vil antallet af aner nå op i en størrelse, der overskrider den samlede befolkning^[3].

Kombinationsmuligheder

Anesammenfald kan forekomme i mange kombinationsmuligheder og jo flere, desto fjernere slægtsskab. Alene ved slægtsskabet fætter-kusine forekommer fire muligheder:

mandens fader kan være broder til hustruens fader,
mandens fader kan være broder til hustruens moder,
mandens moder kan være søster til hustruens fader,
mandens moder kan være søster til hustruens moder^[4].

Eksempler på anesammenfald

Et eksempel på anesammenfald er, at dronning Margrethe II stammer fra kong Oscar I af Sverige på to måder:

Han er hendes fars fars mors fars far
og hendes mors fars fars fars far.

Dette anesammenfald skyldes naturligvis, at både Frederik VIIIs dronning Louise og Frederik IXs dronning Ingrid var svenske prinsesser.

Et specielt og meget udtalt tilfælde af anesammenfald var den spanske kong Alfons 13., hvis 1024 aner udgjordes af blot 111 forskellige individer^[1]

Aneforskydning

Aneforskydning opstår, hvis der er generationsforskydning mellem to beslægtede personer. Hvis fx en mand gifter sig med sin kusines datter, vil der være aneforskydning^[5].

Beregning af anesammenfald

Anesammenfaldskvotienten (ASK) udtrykker forholdet mellem antallet af faktisk forskellige aner sat i forhold til antallet af mulige forskellige aner i et givet slægtled efter formlen:

$ASK=1-{\frac {A_{v}}{A_{m}}}$

hvor ( $A_{v}$ ) angiver faktiske, ( $A_{m}$ ) mulige ulige aner i pågældende slægtled.

Anesammenfaldet beregnes som regel i procent, idet procentsatsen udtrykker andelen af anesammenfald.

For Frederik den Store af Preussen, Maria Theresia og August 2. af Sachsen kan anesammenfald eksempelvis beregnes således (her efter Erich Brandenburg, 1934–1937):

Generation	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12
Mulige antal aner	2	4	8	16	32	64	128	256	512	1024	2048	4096
Faktiske antal aner
Frederik den Store af Preussen	2	4	6	10	18	35	63	118	201	357	627	1108
Anesammenfald i %	0,00 %	0,00 %	25,00 %	37,50 %	43,75 %	45,31 %	50,78 %	53,91 %	60,74 %	65,14 %	69,38 %	72,95 %
Maria Theresia	2	4	8	16	26	50	74	113	158	238	351	569
Anesammenfald i %	0,00 %	0,00 %	0,00 %	0,00 %	18,75 %	21,88 %	42,19 %	55,86 %	69,14 %	76,76 %	82,86 %	86,11 %
August 2. af Sachsen	2	4	8	14	23	39	52	74	122	196	302	499
Anesammenfald i %	0,00 %	0,00 %	0,00 %	12,50 %	28,13 %	39,06 %	59,37 %	71,09 %	76,17 %	80,86 %	85,25 %	87,82 %

Litteratur

Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning; 3. udgave; J.H. Schultz Forlag, København 1982; ISBN 87-569-0112-7.
Hans H. Worsøe: Slægtshistorie - en vejledning; 3. reviderede oplag, Dansk Historisk Fællesforenings Håndbøger, København 1977; ISBN 87-7423-094-8.

Noter

↑ ^1,0 ^1,1 Worsøe, s. 18; Fabritius og Hatt, s. 49
↑ ^2,0 ^2,1 ^2,2 Worsøe, s. 19; Fabritius og Hatt, s. 50
↑ Worsøe, s. 17f
↑ Fabritius og Hatt, s. 52
↑ Worsøe, s. 19

[ref1-1] 1,0 ^1,1 Worsøe, s. 18; Fabritius og Hatt, s. 49

[ref2-2] 2,0 ^2,1 ^2,2 Worsøe, s. 19; Fabritius og Hatt, s. 50

[3] Worsøe, s. 17f

[4] Fabritius og Hatt, s. 52

[5] Worsøe, s. 19

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]