Spring til indhold

Almen relativitetsteori og klassisk mekanik

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Her beskrives sammenhængen mellem Einsteins almene relativitetsteori og Newtons klassiske beskrivelse af legemers bevægelse i et tyngdefelt. Vi vil ikke her gå ind i udledningen af Einsteinligningen og fortolkning af de enkelte led i denne, ej heller en mere grundlæggende introduktion til Einsteins almene relativitetsteori. Blot skal det nævnes, at når samme index står for for oven og for neden i et led i en ligning er der tale om implicit summation. Konventionen er, at i eller j summeres fra 1 til 3 (de rumlige koordinater), mens a,b,c,... summeres fra 0 til 3 (både tidslig og rumlige koordinater). Desuden skal man huske, at konventionen for enheder (lysets hastighed) i klassisk mekanik og almen relativitetsteori normalt er h.h.v.:

c=299792458ms,c=1

Klassisk mekanik

[redigér]

Newtons beskrivelse af tyngdekraften er basalt set, at to legemer med masser M og m og indbyrdes afstand r tiltrækker hinanden med en kraft, der har størrelsen:

F(r)=−GMmr2, hvor G=6.673(10)⋅1011m3kgs2

Desuden ved vi, at en partikel med masse m, der påvirkes af en kraft F acelereres med en acceleration, der opfylder:

m𝐚=𝐅

Alternativt kan man sige, at en punktformig masse M giver anledning til et tyngdepotential:

ϕ(r)=−GMr

Sammenhængen med ovenstående er, at accelerationen af en lille test masse placeret i potentialet er:

𝐚=−∇ϕ.

Med denne definition af potentialet får vi:

Δϕ=∇⋅∇ϕ=∇⋅(GMr2𝐫̂)=4πGMδ(𝐫)

Eller hvis massen ikke er punktformig, men vi istedet har en massetæthed:

Δϕ=4πGμ(𝐫)

Klassisk approksimation til den almene relativitetsteori

[redigér]

Det vi her ønsker at vise er at Einsteinligningen:


Rab=κ(Tab−12gabT)

er i overensstemmelse med Newtons klassiske beskrivelse, i grænsen hvor alle partikler (masser) bevæger sig meget langsommere end lyset, og rummet er næsten fladt (eller ækvivalent: tyngdekraften er meget lille). D.v.s.:

v<<coggab=ηab+habhvor

ηab=(10000−10000−10000−1)oghab<<1 ∀ a,b

Det betyder, at:

Tab=μuaubhvor

ua=dxads=(dtds,−dx→dt)≈(dtdt,0,0,0)=(1,0,0,0)

Vi har her brugt, at egentid s og tidskoordinat t er identiske for lille hastighed og små tyngdefelter. Vi får altså:

T00=μogTab=0 for alle andre a,b

Dermed får vi:


R00=κ(T00−12g00gabTab)=κ(T00−12g00g00T00)

Til laveste orden (0. orden) i h får vi:

R00=12κT00=12κμ

Samtidig har vi:

Rab=R adbdR adbd=∂bΓ acd−∂cΓ abd+Γ bedΓ ace−Γ cedΓ abeΓ bca=gadΓdbcΓdbc=12(∂bgdc−∂dgbc+∂cgdb)=12(∂bhdc−∂dhbc+∂chdb)

Vi kan altså se, at Γ bliver første orden i h, hvorfor vi kan negligere alle led, der er af højere orden i Γ. Dermed får vi:

R00=R 0a0a=∂aΓ 00a−∂0Γ 0aa

Men eftersom vi har antaget at alle hastigheder er små sammenlignet med lysets og vi basalt set har:

∂0=∂∂ct

kan vi trygt negligere alle led hvor der afledes med hensyn til tiden. Vi får:

R00=∂iΓ 00i=∂iΓi00=12∂i(∂0hi0−∂ih00+∂0hi0)=−12∂i(∂ih00)=−12∂∂xi∂∂xih00=12∑i=13∂∂xi∂∂xih00=Δ(12h00)

Det sidste fortegnsskift kommer fordi det at flytte index op eller ned svarer til at gange g på, men eftersom h er meget lille får vi blot at g skifter fortegn på de tre rumlige koordinater. Vi får dermed at:

Δ(12h00)=12κμ

Sammenhæng mellem de to teorier

[redigér]

Men hvordan hænger alt det her sammen med accelerationen af den lille test masse, vi har fra Newtons teori? Den geodætiske ligning, som beskriver, hvordan masser bevæger sig i denne (lidt) krumme rumtid, siger:

0=Duads=∂ua∂s+Γbcaubuc

eller i vores approximation, for de rumlige koordinater:

∂vi∂t=−Γbciubuc=−Γ00iu0u0=−Γ00i=Γi00=−12∂ih00=−∂∂xi(12h00)

Eller på vektorform:

𝐚=−∇(12h00)=−∇ϕhvis vi definererϕ=12h00

Vi er altså endt med et klassisk tyngdepotential, der opfylder:

Δϕ=12κμ

Så teorierne er i overensstemmelse, hvis vi definerer:

κ=8πG1c4

Den sidste faktor kommer ind fordi vi har brugt to forskellige enhedssystemer til definitionen af de to potentialer. Hermed har vi bestemt den frie parameter i Einsteins almene relativitetsteori ud fra kravet om overensstemmelse med Newtons teori i grænsen

v≈0 , gab≈ηab.

Relaterede sider

[redigér]
Almen relativitetsteori
Speciel relativitet
Fysik