Landbrugsbyer i Danmark

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
(Omdirigeret fra Landbrugsby)


Nordby på Samsø. Billedet giver et indtryk af bebyggelsens tæthed.

En landbrugsby er en gammel landsby, der som følge af indbyggertallets størrelse regnes blandt de bymæssige bebyggelser, selv om landbrug fortsat udgør indbyggernes hovednæringsvej.[1] Mange af disse byer overlevede udskiftningen uden de store udflytninger og blev som følge af samfundsudviklingen forsynet med en række ydelser inden for håndværk, industri, handel, tjenester og embedsvæsen, hvorved den oprindelige hovednæringsvej landbruget nok har aftaget i betydning, men fortsat udgør hovednæringsvejen for indbyggerne, idet det samlede indbyggertal tillige var større end 200 (svarende til Danmarks Statistiks afgrænsning af bymæssige bebyggelser i henseende til mindstebefolkning)[2]. Landbrugsbyer adskiller sig på den ene side fra landsbyer, der som regel har mindre end 200 indbyggere, og hvor flertallet af indbyggerne lever af landbrug, og på den anden side fra vejbyer, stationsbyer og fjernforstæder med hensyn til dels oprindelsesbaggrund, dels næringsforhold, idet landbrug ofte vil spille en større rolle end i bebyggelser, der ikke har en gammel landsby som oprindelsesbaggrund.

Landbrugsbyerne kan opfattes som en genoplivning af landsbyfællesskabet, som landboreformerne havde haft til formål at afskaffe, men på det industrielle samfunds betingelser.

Beliggenhed[redigér]

Aage Aagesen, der "opfandt" begrebet, karakteriserer disse byer på følgende måde: "Landbrugsbyerne er udelukkende små bysamfund, oftest gamle landsbyer, der har udviklet en vis grad af bymæssig struktur i kraft af en funktion som vejknudepunkter, jernbanestation o.lign."[3], men denne karakteristik er misvisende. Snarere end at tale om udvikling på grund af vejkryds og station må man sige, at disse byer aldrig udviklede sig til egentlige oplandsbyer eller industribyer til trods for sådanne forhold.

Tværtimod må man sige, at disse byers beliggenhed og fraværet af andre råvarer end landsbrugsprodukter synes at have hæmmet disse byers udvikling. Viggo Hansen og Niels Peter Stilling har kaldt disse småbyer for "rurale byer"[4], og Erland Porsmose har med et rammende udtryk kaldt dem for "andelslandsbyer", idet det netop var landbrugets andelsvirksomhed som adelsmejeri og brugsforening[5], der sammen med smedie, kornmølle, andre håndværk, forsamlingshus, kro, kirke, præstegård og skole typisk udgjorde de næringsveje og tjenesteydelser, som disse småbyer kunne opvise.

Sådanne bebyggelser kan findes i stort set alle dele af landet og typisk beliggende omkring den by, der i kraft af sin beliggenhed, stedlige råstoffer eller lignende formåede at udvikle sig til en oplandsby eller en industripræget by.

Indretning[redigér]

I henseende til indre struktur adskilte landbrugsbyerne sig ikke nævneværdigt fra landsbyer. Typisk blev de nye funktioner indplacerede på ledige arealer i bebyggelsen, og det var ret tilfældigt hvor, der var plads.

Historie[redigér]

Det ligger i landbrugsbyernes natur, at de var forholdsvis små, og at der måtte være en stor udskiftning i deres sammensætning over tid, fordi oprindelige mindre bebyggelser, hvis de trivedes, efterhånden voksede sig større i takt med, at bymæssige næringer som håndværk og industri, håndværk, byggeri og industri samt embedsmænd og liberale næringsveje tiltog i antal og andel, og derfor hurtigt kunne overstige det begrænsede antal af landbrugere. Set i dette lys vil mange tidligere landbrugsbyer kunne opfattes som bykim[6] for den senere udvikling. I nogle tilfælde skyldes udviklingen fra landsby til landbrugsby ikke så meget befolkningsvækst som ændringer over tid i indbyggernes næringssammensætning.

Allerede i midten af 1800-tallet var et antal landsbyer blevet forsynet med skole, kro og/eller købmand, undertiden tingsted, hospital (svarende til senere tiders fattighuse og alderdomshjem/plejehjem), læge, apotek og håndværkere – ikke blot smede, vævere, skomagere, træskomagere, huggere, bødkere og lignende men måske tillige møller (vandmølle, vindmølle, hestemølle, dampmølle) eller deraf afledte fabriksanlæg, teglværk/teglslageri, redningsstation (ved den vestjyske kyst) og lignende.[7] Fra midten af 1800-tallet til 1870-erne skete en ikke ubetydelig udvidelse af sådanne ydelser i tilknytning til gamle landsbyer, og i løbet af disse år kom især købmænd, læger, apoteker og ulige fabriksvirksomheder til i flere byer tillige med skoler (foruden folkeskoler ikke mindst folkehøjskoler, men tillige lærerseminarier, håndgerningsskoler og lignende), dog uden at disse udviste nogen særlige samling bestemte steder, men derefter var det fortrinsvis i egne uden jernbanestation at en sådan virksomhed fandt sted, mens man ellers foretrak at anlægge sådant virke ved jernbanestationer og derved medvirkede til fremkomsten af stationsbyer.[8] Henimod århundredeskiftet kom yderligere andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse til[9][10], og i begyndelsen af 1900-tallet blandt andet telefoncentraler og telegrafstationer[11], senere sognebibliotek og stadion[12].

Udviklingen af andelsbyer synes ofte at være startet med fremkomsten af en brugsforening[13], senere suppleret af et andelsmejeri[14], sprøjtehus, forsamlingshus, missionshus eller valgmenighedskirke, senere også elektricitetsværker, vandværker og telefoncentraler og lige efter 2. verdenskrig frysehuse.[15] I alle disse tilfælde var det overvejende landbrugere (bønder og husmænd), som gik sammen om at få oprettet sådanne fælles faciliteter. Landsbyskoler[16] og fattiggårde[17] blev oprettede af sogneråd.

En del landbrugsbyer forblev på det stade, hvor landbruget spillede en ikke ubetydelig rolle som næringsvej, mens andre tidligere landsbyer med tiden ganske afviklede deres oprindelige næringsgrundlag – ikke mindst i egne med langt til nærmeste købstad og/eller stationsby og dermed fik præg af industriby og/eller oplandsby, i gunstigste fald endda som midtvejsby (by i de mest købstadsfjerne egne).

Landbrugsbyernes storhedstid lå i tiden frem til 1950, derefter skete enten en videreudvikling til vejby eller en afvikling af de stedlige næringsdrivende, idet indbyggerne i stigende grad i stedet søgte til en nærtliggende, større by (stationsby eller købstad) for at få dækket sine behov for tjenester og varer. Denne afvikling skete med stigende hastighed efter 1975. Samtidig er landbrugets betydning for de bosattes sysselsætning faldet således, at der ved indgangen til det 3 årtusinde næppe er nogen nævneværdig forskel på sysselsætningen blandt beboerne i disse småbyer og i større byer.

Landbrugsbyer i mellemkrigstiden[redigér]

Den geografiske fordeling af disse byer var ujævn. Ligeledes var antallet svingende, men lå på 106 i 1950.[18] Tilgang kunne ske, når landsbyer blev store nok til at blive registrerede som byer, mens afgang kunne ske ved, at en landbrugsby enten fik industri eller handel og tjenesteydelser nok til at blive en mindre oplandsby, eller ved at den voksede sammen med en anden og større bydannelse.

På grundlag af erhvervsfordelingen i 1930 fandtes følgende landbrugsbyer i Danmark.

Bornholm[redigér]

Ingen.

København og Roskilde amter[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Skovlunde 159 110 34 34 14 15 21 2 389
Høje Tåstrup 190 149 24 13 10 13 33 5 437
Brøndbyvester Strand 146 56 32 22 3 31 16 1 307

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 128

Frederiksborg amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Høsterkøb 243 110 47 26 18 50 60 7 561
Neder Dråby 124 96 34 18 3 8 51 2 336

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 130f

Holbæk amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Brøndby 180 179 64 40 7 39 71 6 586
Onsbjerg 174 78 52 16 6 26 25 0 377
Nordby 294 94 25 18 7 24 50 4 516
Løve 76 76 15 17 12 17 38 14 265

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 133

I hele Holbæk amt var Onsbjerg og Nordby på Samsø ene om at være landbrugsbyer.

Sorø amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Pedersborg 290 163 41 41 23 25 78 8 669

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 134

Præstø amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Hårlev kirkeby 116 76 28 12 10 10 42 0 294

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 134

Maribo amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Guldborg 136 98 32 47 4 29 40 0 386

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 137

Svendborg amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Rygård 129 80 27 17 7 17 22 0 299
Oure 78 76 19 24 16 39 36 0 288
Gudme 171 163 49 23 15 27 28 4 480
Sønder Broby 259 119 41 22 13 33 62 2 551
Snøde 120 72 36 23 16 34 67 4 372
Ommel 190 132 30 120 26 53 114 7 672
Sønder Broby 259 119 41 22 13 33 62 2 551

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 139f

Odense amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Højby 121 74 24 34 17 31 30 3 334
Munkebo 136 64 11 5 6 14 15 7 258
Anderup-Hauge 322 120 22 9 6 41 65 7 592
Asperup-Båring 336 215 37 45 20 47 80 7 787

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 141f

Vejle amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Blåhøj 120 83 9 33 3 16 7 3 274
Ølholm 170 76 11 12 4 22 30 0 325
Hatting 116 99 24 43 17 43 53 0 395
Hornsyld 95 76 22 9 62 51 30 30 375
Bjerre 117 51 15 7 21 14 37 1 263

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 144

Skanderborg amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Søvind 164 65 31 10 6 31 38 1 346
Gjern 128 128 35 44 23 52 91 3 504

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 145

Århus amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Beder 109 80 20 36 3 32 36 8 324
Mårslet 95 90 34 26 23 27 55 0 350

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 146

Randers amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Thorsager 313 92 28 27 29 20 83 2 594
Ørsted 265 219 81 84 59 92 132 39 971
Uggelhuse 183 96 12 31 9 14 27 3 375

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 147f

Ålborg amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Storvorde 157 138 25 26 10 32 47 0 435

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 150

Hjørring amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Kvissel 162 148 36 53 6 40 65 7 517
Jerslev 205 187 71 29 32 51 64 9 648
Brovst kirkeby 224 56 14 0 13 18 45 4 374

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 152

Thisted amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Klim 169 117 20 38 28 33 112 2 519

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

Viborg amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Stevnstrup 159 37 13 91 3 7 16 0 326

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

Ringkøbing amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Humlum 108 104 39 45 0 45 49 2 392

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

Ribe amt[redigér]

Ingen.

Haderslev amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Hoptrup 144 121 18 20 72 40 37 1 453
Hammelev 133 109 38 34 8 29 46 0 397

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 160

Åbenrå amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Løjt kirkeby 307 113 19 26 19 43 87 0 614
Rinkenæs 161 85 38 33 15 39 64 0 435
Kollund 234 88 42 42 106 33 67 3 615

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 161f

Sønderborg amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Skelde 111 65 24 45 25 18 38 6 332
Skovby 88 55 38 23 10 19 46 0 279
Tandslet 134 119 37 39 23 40 50 1 443
Hundslev 149 63 26 21 1 15 33 0 308
Guderup 145 114 58 37 25 35 51 3 468

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 162

Tønder amt[redigér]

Sted Fiskeri og
Landbrug
Håndværk og
industri
Handel og
omsætning
Samfærdsel Immateriel
virksomhed
Husgerning Ude af
erhverv
Uoplyst I alt
Brøns 151 74 21 15 12 30 47 5 355
Døstrup 154 82 24 29 20 27 64 1 401
Brede 98 73 12 14 10 10 54 3 274

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 163

Eksempler[redigér]

Eksempler på sådanne landbrugsbyer var i 1930: Nordby på Samsø, Anderup by på Fyn, Ølholm i Vejle amt, Thorsager på Djursland, Brovst kirkeby i Han Herred og Løjt Kirkeby i Sønderjylland, men som hovedregel gælder det, at hvis en landsby voksede op i de bymæssige bebyggelsers gruppe, skete der samtidig (og ofte ret brat) et skifte i hovednæringsvejene. Undersøgelser har vist, at dette skifte skete endog tidligt i mange landsbyer, således før 1840 i Vejen (Jylland), mellem 1850 og 1860 i Borup (Sjælland) og Ringe (Fyn), mellem 1860 og 1870 i Kværndrup (Fyn) og Rønde (Jylland), mellem 1870 og 1880 i Holeby (Lolland), Sindal og Skørping (Jylland), og mellem 1890 og 1901 i Mern (Sjælland)[19].

Litteratur[redigér]

  • Aage Aagesen: "Befolkningen" (Atlas over Danmark, bind II, udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab; København 1961)
  • "Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950" (Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række 162. bind 2 hæfte; København 1956)
  • Viggo Hansen: "Den rurale by" (Geografisk Tidsskrift, 64 bind, 1965; s. 54-69)
  • Erland Porsmose: Danske Landsbyer (København 2008); ISBN 978-87-02-01690-1
  • Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940 (Selskabet for Stationsbyforskning 1987); ISBN 87-89104-00-5

Noter[redigér]

  1. Aagesen (1960), s. 39. Bebyggelser, hvor landbrugere udgør et absolut flertal, kaldes landsbyer. Efter min vurdering er denne skelnen ikke kun brugbar men tillige yderst værdifuld, hvis man vil skelne mellem byer opståede som videreudvikling af landsbyer og byer opståede på "bar" mark.
  2. betegnelsen stammer fra Aage Aagesen (1960), der i 1950 opgjorde omkring 90 landbrugsbyer i Danmark, jvf. samme s. 31f
  3. Aagesen (1960), s. 33
  4. Stilling (1987), s. 144-6, 187
  5. Porsmose (2008), s. 181
  6. ved "bykim" forstås tillige bebyggelser med under 200 indbyggere men med et absolut flertal i bymæssige næringer som fremstilling og forædling, handel og omsætning samt offentlige embedsvæsen of private tjenester.
  7. jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 1 udgave
  8. jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 2 udgave
  9. jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 3 udgave
  10. Porsmose (2008), s. 177-205
  11. jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 4 udgave
  12. jvf. J.P.Trap: Kongeriget Danmark, 5 udgave
  13. Porsmose (2008), s. 29
  14. Porsmose (2008), s. 30
  15. Porsmose (2008), s. 31
  16. Porsmose (2008), s. 164
  17. Porsmose (2008), s. 166f
  18. Aagesen (1960), s. 31. Desværre lader det sig ikke gøre af efterprøve Aagesens opgørelse, da tallene for de enkelte byer er slået sammen sognevis i Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950
  19. Stilling, s. 410