Landbrugsbyer i Danmark

Nordby på Samsø. Billedet giver et indtryk af bebyggelsens tæthed.

En landbrugsby er en gammel landsby, der som følge af indbyggertallets størrelse regnes blandt de bymæssige bebyggelser, selv om landbrug fortsat udgør indbyggernes hovednæringsvej. Bebyggelser, hvor landbrugere udgør et absolut flertal, regnes fortsat som "storlandsbyer", også selv om de er store nok til at blive regnet som byer. Efter min vurdering er denne skelnen ikke kun brugbar men tillige yderst værdifuld, hvis man vil skelne mellem byer opståede som videreudvikling af landsbyer og byer opståede på "bar" mark, idet disse sidst nævnte bebyggelser aldrig har haft landbrug som en væsentlig del af deres næringsgrundlag. Mange gamle landsbyer overlevede udskiftningen uden de store udflytninger og blev som følge af samfundsudviklingen forsynet med en række ydelser inden for håndværk, industri, handel, tjenester og embedsvæsen, hvorved den oprindelige hovednæringsvej landbruget nok har aftaget i betydning, men fortsat udgør den vigtigste næringsvej for indbyggerne, idet det samlede indbyggertal tillige var større end 200 (svarende til Danmarks Statistiks afgrænsning af bymæssige bebyggelser i henseende til mindstebefolkning). Landbrugsbyer adskiller sig på den ene side fra landsbyer, der som regel har mindre end 200 indbyggere, og hvor flertallet af indbyggerne lever af landbrug, og på den anden side fra vejbyer, stationsbyer og fjernforstæder med hensyn til dels oprindelsesbaggrund, dels næringsforhold, idet landbrug ofte vil spille en større rolle end i bebyggelser, der ikke har en gammel landsby som oprindelsesbaggrund.

Landbrugsbyerne kan opfattes som en genoplivning af landsbyfællesskabet, som landboreformerne havde haft til formål at afskaffe, men på det industrielle samfunds betingelser.

Eksempler på sådanne landbrugsbyer var i 1930: Nordby på Samsø, Anderup by på Fyn, Ølholm i Vejle amt, Thorsager på Djursland, Brovst kirkeby i Han Herred og Løjt Kirkeby i Sønderjylland, men som hovedregel gælder det, at hvis en landsby voksede op i de bymæssige bebyggelsers gruppe, skete der samtidig (og ofte ret brat) et skifte i hovednæringsvejene. Undersøgelser har vist, at dette skifte skete endog tidligt i mange landsbyer, således før 1840 i Vejen (Jylland), mellem 1850 og 1860 i Borup (Sjælland) og Ringe (Fyn), mellem 1860 og 1870 i Kværndrup (Fyn) og Rønde (Jylland), mellem 1870 og 1880 i Holeby (Lolland), Sindal og Skørping (Jylland), og mellem 1890 og 1901 i Mern (Sjælland).

Beliggenhed

Aage Aagesen, der "opfandt" begrebet, karakteriserer disse byer på følgende måde: "Landbrugsbyerne er udelukkende små bysamfund, oftest gamle landsbyer, der har udviklet en vis grad af bymæssig struktur i kraft af en funktion som vejknudepunkter, jernbanestation o.lign.", men denne karakteristik er misvisende. Snarere end at tale om udvikling på grund af vejkryds og station må man sige, at disse byer aldrig udviklede sig til egentlige oplandsbyer eller industribyer til trods for sådanne forhold.

Tværtimod må man sige, at disse byers beliggenhed og fraværet af andre råvarer end landsbrugsprodukter synes at have hæmmet disse byers udvikling. Viggo Hansen og Niels Peter Stilling har kaldt disse småbyer for "rurale byer", og Erland Porsmose har med et rammende udtryk kaldt dem for "andelslandsbyer", idet det netop var landbrugets andelsvirksomhed som adelsmejeri og brugsforening, der sammen med smedie, kornmølle, andre håndværk, forsamlingshus, kro, kirke, præstegård og skole typisk udgjorde de næringsveje og tjenesteydelser, som disse småbyer kunne opvise.

Sådanne bebyggelser kan findes i stort set alle dele af landet og typisk beliggende omkring den by, der i kraft af sin beliggenhed, stedlige råstoffer eller lignende formåede at udvikle sig til en oplandsby eller en industripræget by.

Indretning

I henseende til indre struktur adskilte landbrugsbyerne sig ikke nævneværdigt fra landsbyer. Typisk blev de nye funktioner indplacerede på ledige arealer i bebyggelsen, og det var ret tilfældigt hvor, der var plads.

Historie

Det ligger i landbrugsbyernes natur, at de var forholdsvis små, og at der måtte være en stor udskiftning i deres sammensætning over tid, fordi oprindelige mindre bebyggelser, hvis de trivedes, efterhånden voksede sig større i takt med, at bymæssige næringer som håndværk og industri, håndværk, byggeri og industri samt embedsmænd og liberale næringsveje tiltog i antal og andel, og derfor hurtigt kunne overstige det begrænsede antal af landbrugere. Set i dette lys vil mange tidligere landbrugsbyer kunne opfattes som bykim for den senere udvikling. I nogle tilfælde skyldes udviklingen fra landsby til landbrugsby ikke så meget befolkningsvækst som ændringer over tid i indbyggernes næringssammensætning.

Allerede i midten af 1800-tallet var et antal landsbyer blevet forsynet med skole, kro og/eller købmand, undertiden tingsted, hospital (svarende til senere tiders fattighuse og alderdomshjem/plejehjem), læge, apotek og håndværkere – ikke blot smede, vævere, skomagere, træskomagere, huggere, bødkere og lignende men måske tillige møller (vandmølle, vindmølle, hestemølle, dampmølle) eller deraf afledte fabriksanlæg, teglværk/teglslageri, redningsstation (ved den vestjyske kyst) og lignende. Fra midten af 1800-tallet til 1870-erne skete en ikke ubetydelig udvidelse af sådanne ydelser i tilknytning til gamle landsbyer, og i løbet af disse år kom især købmænd, læger, apoteker og ulige fabriksvirksomheder til i flere byer tillige med skoler (foruden folkeskoler ikke mindst folkehøjskoler, men tillige lærerseminarier, håndgerningsskoler og lignende), dog uden at disse udviste nogen særlige samling bestemte steder, men derefter var det fortrinsvis i egne uden jernbanestation at en sådan virksomhed fandt sted, mens man ellers foretrak at anlægge sådant virke ved jernbanestationer og derved medvirkede til fremkomsten af stationsbyer. Henimod århundredeskiftet kom yderligere andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse til, og i begyndelsen af 1900-tallet blandt andet telefoncentraler og telegrafstationer, senere sognebibliotek og stadion.

Udviklingen af andelsbyer synes ofte at være startet med fremkomsten af en brugsforening, senere suppleret af et andelsmejeri, sprøjtehus, forsamlingshus, missionshus eller valgmenighedskirke, senere også elektricitetsværker, vandværker og telefoncentraler og lige efter 2. verdenskrig frysehuse. I alle disse tilfælde var det overvejende landbrugere (bønder og husmænd), som gik sammen om at få oprettet sådanne fælles faciliteter. Landsbyskoler og fattiggårde blev oprettede af sogneråd.

En del landbrugsbyer forblev på det stade, hvor landbruget spillede en ikke ubetydelig rolle som næringsvej, mens andre tidligere landsbyer med tiden ganske afviklede deres oprindelige næringsgrundlag – ikke mindst i egne med langt til nærmeste købstad og/eller stationsby og dermed fik præg af industriby og/eller oplandsby, i gunstigste fald endda som midtvejsby (by i de mest købstadsfjerne egne).

Landbrugsbyernes storhedstid lå i tiden frem til 1950, derefter skete enten en videreudvikling til vejby eller en afvikling af de stedlige næringsdrivende, idet indbyggerne i stigende grad i stedet søgte til en nærtliggende, større by (stationsby eller købstad) for at få dækket sine behov for tjenester og varer. Denne afvikling skete med stigende hastighed efter 1975. Samtidig er landbrugets betydning for de bosattes sysselsætning faldet således, at der ved indgangen til det 3 årtusinde næppe er nogen nævneværdig forskel på sysselsætningen blandt beboerne i disse småbyer og i større byer.

Landbrugsbyer før 1. verdenskrig

De første bebyggelser, som fik præg af landbrugsbyer, var utvivlsomt kirkelandsbyerne. Foruden kirke fandtes her præstegård og landsbyskole, landsbysmed, måske en mølle og kro. Imidlertid foreligger der ingen officielle opgørelser over befolkningens næringsfordelinger på denne tid. Til illustration af denne tidlige udvikling kan som eksempler nævnes, at landbrugsbefolkningen i Vejen allerede i 1840 udgjorde 40% og 1850 46% af befolkningen, i Borup i 1860 udgjorde 43% og 1870 35% af befolkningen, i Ringe i 1860 og 1870 udgjorde henholdsvis 43% og 41% af befolkningen, i Kværndrup i 1870 udgjorde 45% og i Rønde i 1870 udgjorde 49% af befolkningen. Landbruget havde således mistet sin tidligere fremherskende betydning. Mange steder var denne overgangsfase imidlertid ret kort, og industri og/eller oplandsrettede næringer overtog føringen. Endnu ved århundredeskiftet var kirke, præstegård, skole og kro noget nær de eneste ikke-landbrugsmæssige træk i mange landbrugsbyer.

Fremkomsten af andelsmejerier og brugsforeninger i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet ændrede ikke afgørende ved dette billede. Tværtimod kan disse forædlings- og oplandsrettede virksomheder sammen med høkere og småkøbmænd, landsbyskolerne, forsamlingshuse, sprøjtehuse og fattiggårde netop anses som afledte af og stærkt forankrede i datidens landbrugssamfund. Dermed fremtrådte landbrugsbyerne i klar modsætning til udviklingen i vejbyer og stationsbyer, hvor mere udprægede oplands- og industrivirksomheder satte deres præg som vidnesbyrd om en udvikling væk fra landbruget.

På grundlag af spredte opgørelser over næringsfordelingen i 1911 i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave kan konstateres, at følgende bebyggelser da var landbrugsbyer: Mern, Hårlev, Kværndrup, Hjallerup, Vester Hassing, Gudumholm, Rønde, Thorsager og Beder. Det var byer, som alle havde nået en befolkningsmæssig størrelse over mindstegrænsen for at blive regnet som en bymæssig bebyggelse, men hvor landbrug fortsat udgjorde en vigtigere næringsgren end fremstillings- og forarbejdningsnæringer på den ene side, handel og tjenesteydelser på den anden.

Landbrugsbyer i mellemkrigstiden

Den geografiske fordeling af disse byer var ujævn. Ligeledes var antallet svingende, men lå på 106 i 1950. Tilgang kunne ske, når landsbyer blev store nok til at blive registrerede som byer, mens afgang kunne ske ved, at en landbrugsby enten fik industri eller handel og tjenesteydelser nok til at blive en mindre oplandsby, eller ved at den voksede sammen med en anden og større bydannelse.

På grundlag af erhvervsfordelingen i 1930 fandtes følgende landbrugsbyer i Danmark.

Bornholm

Ingen.

København og Roskilde amter

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Skovlunde	159	110	34	34	14	15	21	2	389
Høje Tåstrup	190	149	24	13	10	13	33	5	437
Brøndbyvester Strand	146	56	32	22	3	31	16	1	307

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 128

Frederiksborg amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Høsterkøb	243	110	47	26	18	50	60	7	561
Neder Dråby	124	96	34	18	3	8	51	2	336

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 130f

Holbæk amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Brøndby	180	179	64	40	7	39	71	6	586
Onsbjerg	174	78	52	16	6	26	25	0	377
Nordby	294	94	25	18	7	24	50	4	516
Løve	76	76	15	17	12	17	38	14	265

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 133

I hele Holbæk amt var Onsbjerg og Nordby på Samsø ene om at være landbrugsbyer.

Sorø amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Pedersborg	290	163	41	41	23	25	78	8	669

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 134

Præstø amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Hårlev kirkeby	116	76	28	12	10	10	42	0	294

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 134

Maribo amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Guldborg	136	98	32	47	4	29	40	0	386

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 137

Svendborg amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Rygård	129	80	27	17	7	17	22	0	299
Oure	78	76	19	24	16	39	36	0	288
Gudme	171	163	49	23	15	27	28	4	480
Sønder Broby	259	119	41	22	13	33	62	2	551
Snøde	120	72	36	23	16	34	67	4	372
Ommel	190	132	30	120	26	53	114	7	672
Sønder Broby	259	119	41	22	13	33	62	2	551

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 139f

Odense amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Højby	121	74	24	34	17	31	30	3	334
Munkebo	136	64	11	5	6	14	15	7	258
Anderup-Hauge	322	120	22	9	6	41	65	7	592
Asperup-Båring	336	215	37	45	20	47	80	7	787

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 141f

Vejle amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Blåhøj	120	83	9	33	3	16	7	3	274
Ølholm	170	76	11	12	4	22	30	0	325
Hatting	116	99	24	43	17	43	53	0	395
Hornsyld	95	76	22	9	62	51	30	30	375
Bjerre	117	51	15	7	21	14	37	1	263

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 144

Skanderborg amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Søvind	164	65	31	10	6	31	38	1	346
Gjern	128	128	35	44	23	52	91	3	504

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 145

Århus amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Beder	109	80	20	36	3	32	36	8	324
Mårslet	95	90	34	26	23	27	55	0	350

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 146

Randers amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Thorsager	313	92	28	27	29	20	83	2	594
Ørsted	265	219	81	84	59	92	132	39	971
Uggelhuse	183	96	12	31	9	14	27	3	375

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 147f

Ålborg amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Storvorde	157	138	25	26	10	32	47	0	435

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 150

Hjørring amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Kvissel	162	148	36	53	6	40	65	7	517
Jerslev	205	187	71	29	32	51	64	9	648
Brovst kirkeby	224	56	14	0	13	18	45	4	374

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 152

Thisted amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Klim	169	117	20	38	28	33	112	2	519

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

Viborg amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Stevnstrup	159	37	13	91	3	7	16	0	326

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

Ringkøbing amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Humlum	108	104	39	45	0	45	49	2	392

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 153

Ribe amt

Ingen.

Haderslev amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Hoptrup	144	121	18	20	72	40	37	1	453
Hammelev	133	109	38	34	8	29	46	0	397

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 160

Åbenrå amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Løjt kirkeby	307	113	19	26	19	43	87	0	614
Rinkenæs	161	85	38	33	15	39	64	0	435
Kollund	234	88	42	42	106	33	67	3	615

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 161f

Sønderborg amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Skelde	111	65	24	45	25	18	38	6	332
Skovby	88	55	38	23	10	19	46	0	279
Tandslet	134	119	37	39	23	40	50	1	443
Hundslev	149	63	26	21	1	15	33	0	308
Guderup	145	114	58	37	25	35	51	3	468

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 162

Tønder amt

Sted	Fiskeri og Landbrug	Håndværk og industri	Handel og omsætning	Samfærdsel	Immateriel virksomhed	Husgerning	Ude af erhverv	Uoplyst	I alt
Brøns	151	74	21	15	12	30	47	5	355
Døstrup	154	82	24	29	20	27	64	1	401
Brede	98	73	12	14	10	10	54	3	274

Kilde: Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A, Nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 (København 1935), s. 163

Landbrugsbyer efter 2. verdenskrig

Fænomenet landbrugsbyer holdt sig helt op til omkring 1950, hvor Aage Aagesen opgjorde 106 sådanne byer. Blandt disse byer var Strøby Egede og Mern på Sjælland, Stokkemarke på Lolland, Store Snøde, Tranekær og Humble på Langeland, Særslev, Båring, Horne og Ollerup på Fyn, Nordby, Sælvig, Onsbjerg og Brundby på Samsø, Beder, Klarup, Gudumholm, Skals, Sparkær i Jylland, Flavenskjold, Præstbro og Biersted i Vendsyssel. Men netop i 1950-erne indledtes et afgørende skift: som følge af nedlæggelser af især et stort antal husmandsbrug men tillige af egentlige landbrug undergravedes landbrugsbyernes stilling. Voksende bilisme og udbygningen af busrutenettet betød, at stedligt bosatte nu i stigende grad pendlede til et arbejde i en nærliggende by eller købstad. Mange tidligere husmænd og landbrugere blev ufaglærte industriarbejdere, hvilket atter betød, at grundlaget for mange små familievirksomheder, der netop var rettede imod betjeningen af landbruget, forsvandt, og afviklingen af disse småbyer forstærkedes.

Rolle og betydning

Landbrugsbyerne var ifølge sagens natur aldrig ret store. Som regel skete der det, at hvis en by først begyndte at vokse, skete der også hurtigt et så vidtgående skift i befolkningens næringssammensætning, at landbrug ikke længere udgjorde den største næringsvej.

Landbrugsbyerne udgjorde altid det nederste lag i det oplandsrettede tjenesteudbud, som industrialiseringen førte med sig: det var her, at man fandt de mest grundlæggende dagligvarebutikker, offentlige og private tjenesteydelser som folkeskole og måske læge og mekaniker. Det var en udsat position, fordi stadigt forbedrede transportforhold gjorde, at lidt fjernere men langt mere alsidige centre kunne lokke de stedlige kunder væk. Da privatbilismen for alvor gjorde sig gældende efter 1960, blev det nærmest umuligt at fortsætte på samme måde. I så fald kunne der ske en af to ting: enten blev de udkonkurrerede eller også voksede de i tjenesteudbuddet og dermed op i en klasse af egentlige oplandsbyer.

Litteratur

• Aage Aagesen: "Befolkningen" (Atlas over Danmark, bind II, udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab; København 1961)
• "Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950" (Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række 162. bind 2 hæfte; København 1956)
• Viggo Hansen: "Den rurale by" (Geografisk Tidsskrift, 64 bind, 1965; s. 54-69)
• Thomas Højrup: Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering; Statens Byggeforskningsinstitut 1983; ISBN 87-563-0484-6
• Erland Porsmose: Danske Landsbyer (København 2008); ISBN 978-87-02-01690-1
• Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940 (Selskabet for Stationsbyforskning 1987); ISBN 87-89104-00-5