Liverollespilsbogen/Spilpersoner/Elver

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Fra Leksikonnet[redigér]

Elfo.

Elverfolk (vætte, fe, ellepiger, elledrenge, oldnordisk: Alfer) man troede på i gamle dage, er ikke altid de samme som dem man læser om i nyere eventyr og bøger.

Navnet kan betyde at de levede i elve.(- Eller i ellekrat ved moser.)

De gamle elverfolk var, vist nok, smukke blege elverpiger/kvinder der var hule i ryggen og som undertiden kunne danse andre til døde. Det, at de var hule i ryggen, skal forstås sådan at de var usynlige, hvis man så dem bagfra. Dog ikke i nogle tilfælde, hvis de havde tøj, der også dækkede deres rygge. Skulle eftersigende færdes i skove og krat og især moseområder og af og til lokke folk i døden, ligesom lygtemænd kunne finde på.

Efter sigende boede de i elverhøje.

Det nye elverfolk - eller det elverfolk som vi taler om i dag, er hovedsageligt baseret på J.R.R. Tolkien's univers. Tolkien sammenfattede myter og sagn fra verden over som handlede om elvere, og digtede selv lidt til.

Af udseende beskrives de som værende høje, blege og ikke mindst smukke væsner. De har enten kulsort eller helt lyst guld- eller sølv-farvet hår.

Elverfolk er kreative, åndelige og intelligente og bruger størstedelen af deres tid på at skabe smukke ting, hvadenten det er i form af noget fysisk, eller i sange og skrifter.

Elverfolk er udødelige - i den forstand at de ikke kan dø af ælde. Til gengæld kan de dø af sorg, eller, de kan blive slået ihjel.

Alferne mytologi og historie[redigér]

Hvis man rejste 800 år tilbage i tiden, kunne man spørge et hvert menneske vi mødte om, hvad en alf er. Dengang vidste alle i Europa, hvad de små væsner var for noget, og de kunne helt sikkert også fortælle en masse historier, rygter og myter om dem.

Alfer stammer fra en gammel naturreligion, som folk i gammel tid dyrkede. Senere dukkede alfer op i den nordiske mytologi, hvor de var en slags guderace af lavere rang, der færdedes sammen med aserne og vanerne. Alferne var derfor overnaturlige væsener i den nordiske mytologi. Guderne gav dem krop og forstand som mennesker. Det siges, at de en overgang boede i Valhalla, i huset ”Alfheim”, indtil vanen Frei blev overgivet huset. Så måtte alferne flytte ned på jorden, hvor de levede som en slags "hverdagsguder".

Lysalferne var de gode og boede i Alfheim, som ligger i himlen. Svartalferne, de sorte alfer, levede i mørket nede i jorden og var i familie med dværgene. Dværgene opstod som maddiker i den første jætte Ymers krop.

Da Danmark og resten af Europa blev kristnet, overlevede troen på alfer, selv om den derfra blev kaldt "overtro"; det kaldes i dag folketro. Langsomt uddøde troen på alfer og i dag er det mest små børn der tror på dem.

Alfernes egenskaber[redigér]

Alfer er små menneskelignende væsner med vinger, der dog nogle gange tryller sig større eller mindre. De er naturånder, der holder til i blomster, bjerge, klipper, sten eller høje. Alfer er usynlige for mennesker, medmindre man er heldig, at se dem dansende rundt Sankthans aften. Alfer er ofte sammen med dyr, som f.eks. mus og sommerfugle. De tålte ikke dagens lys. Det fortælles om dem, at de var dygtige til håndværk og kunst.

Alferne er som sagt meget små og derfor er de også sarte. Hvis ikke de havde deres alfemagi, der virker gennem tankens kræft, ville de sikkert ikke kunne overleve. Alfer har florlette vinger og deres tøj er for det meste lavet af blomster og blade, ligesom alfen Klokkeblomst, fra historien om Peter Pan.

Ensomme alfer lever alene ude i skoven, men de fleste alfer lever i flokke af forskellig størrelse. Hver flok har en alfedronning, der uddeler små opgaver til de andre alfer. Opgaverne kan enten være nogl,e der hjælper mennesker, eller der driller dem. Alfer bliver nemlig hurtigt hidsige hvis mennesker irriterer dem og så tager de hævn. Hævnen er dog sjældent hård.