Kalkulation af tryksager/Trykning

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger
Gå til: navigation, Søg

TEKSTEN ER UNDER INDLEDENDE REDIGERING --Mediehoejskolen 10. aug 2008, 22:27 (CEST)


Trykning[redigér]

I dette kapitel er beregningen af tidsforbruget til selve trykpro¬cessen beskrevet for en række trykmaskiner til arkproduktion i offset. Desuden er forbruget af farve og lak gennemgået. Eksemplerne bygger på maskinformater og -typer, der kan anses for typiske inden for den grafiske branche.

Som nævnt i kapitlet Produktionstilrettelægning, kan det være en vanskelig opgave at finde den optimale kombination af format på trykark og maskine. Der findes kun en metode, alternativ beregninger. Ved manuel kalkulation er det tidskræv¬ende og virker uoverkommeligt, men den erfarne beregner vil hurtigt kunne vurdere hvilke muligheder, der kan komme i betragtning, inden der bruges tid på beregninger.

Ved EDB-kalkulation vil programmet i nogle tilfælde selv foreslå den mest økonomi¬ske løsning, og i de fleste kalkulationsprogrammer er alternativ beregninger forholdsvis lette at udføre.

Uanset hvordan der kalkuleres, sker kalkulationen af tryk på grundlag af en række beslutninger om tryksagens tilrettelægning, som skal vurderes i tid, mængder og kroner.

Kalkulationen af tryk er her opdelt i 6 hovedområder:

  • Indretning
  • Trykning
  • Afvaskning
  • Farveblanding og farveforbrug
  • Overfladebehandling
  • Arkivering af plader

I det følgende gennemgås disse områder og sidst i kapitlet gives en oversigt med eksempler på timesatser og tidsforbrug på forskellige trykmaskiner. Der kan allerede her være grund til at understrege, at der er stor forskel på, hvordan tidsforbruget ved forskellige processer skal vurderes, og hvordan sværhedsgraden ved en trykopgave defineres. I de viste eksempler er der taget udgangspunkt i en “almindelig” sværhedsgrad, dvs. hverken ukompliceret eller særligt krævende. I praksis betyder det, at beregneren, der kender virksomhedens præstationsnormer, for hver enkelt ordre må vurdere behovet for at korrigere i tidsforbruget.


Et eksempel

Af praktiske årsager understøttes de følgende siders gennemgang af trykberegninger af et eksempel på en trykopgave med følgende specifikationer:

Oplag: 9.500 ark (brutto), samt flg. 1.000 stk. = 333 ark Farver: 2+2 (sort + blå), trykt som skøn/vider-tryk Trykark: 64x92 cm. – 115 gr. matkrideret Antal plader: 4 Trykmaskine: 4-farvet - 72x102 cm. (Heidelberg 102V) Timesats: 1.800,-

Præstationsnormerne fremgår af skemaet på side xx, og den samlede kalkulation er vist bagest i dette kapitel.


Indretning[redigér]

Der skelnes mellem følgende typer af indretning:

Omstilling til skøn/vider-tryk Pre-indretning (forindstilling af trykmaskinen før afslutningen af den foregående trykopgave) Første indretning (indretning til første trykgang) Flg. indretninger (indretning til de næste trykgange). - indretning til prima/sekunda (trykpladerne skiftes) eller - indretnimg til omslåning/stylpning (trykpladerne forbliver i maskinen).

Pre-indretning[redigér]

På nogle trykmaskiner er der mulighed for en forudindstilling af trykmaskinen under afviklingen af den foregående opgave. Pre-indretning kan omfatte funktioner som:

Indstilling af ilægger og udlægger Indstilling af trykanlæg Indstilling af farve og vand Indstilling af pulver aggregat Indstilling af tørre aggregat

Maskiner med disse muligheder har alt andet lige kortere indretningstider og typisk også højere timesatser pga. større investering.

Omstilling til skøn/vider-tryk[redigér]

Skøn/vider-tryk foregår ved, at arket vendes (stylpes) i trykmaskinen over en vendecylinder, således at der trykkes på begge sider af arket i ét gennemløb. Indstillingen af trykmaskinens vendecylinder, indebærer et vist tidsforbrug.

I nogle situationer vil én skøn/vider-tryk opgave blive efterfulgt af yderligere en eller flere tilsvarende opgaver. I andre tilfælde skal der stilles tilbage til ‘normalt’ trykforløb umiddelbart efter. På den baggrund er det ud fra en gennemsnits¬betragtning rimeligt kun at medregne én omstilling pr. trykopgave. I de tilfælde, hvor er er tale om en isoleret skøn/vidertryksopgave, vil tidsforbruget for 2. omstilling således blive behandlet som indirekte tid.

I eksemplet bliver resultatet: 1 omstilling à 0,25 time. (Se punkt F i den samlede kalkulation)


Første indretning[redigér]

Første indretning omfatter: Indstilling af maskinen til papirformat og -tykkelse Ilægning af papir – herunder evt. indstillingsark Isætning af plade i hvert trykværk Justering af trykkets placering på trykarket Indstilling af farveføring

Med andre ord omfatter ”Første indretning” al forbrug af tid, indtil der foreligger et godkendt trykark, og oplags¬trykningen begynder.

I eksemplet bliver resultatet: 1 første indretning à 1,0 time. (Se punkt A i den samlede kalkulation).

Flg. indretning[redigér]

Prima/sekunda[redigér]

Indretning til prima/sekunda indebærer nye trykplader i alle farveværker omfatter: Udtagning af plade fra hvert trykværk Isætning af ny plade i hvert trykværk Kontrol af trykfladens placering på trykarket Justering af farveforbrug i forhold til trykbillede

Herefter kan trykningen fortsætte.

I eksemplet bliver resultatet: Ingen følgende indretning til prima/sekunda.

Omslåning/stylpning[redigér]

Ved indretning til omslåning eller stylpning forbliver trykpladerne i trykmaskinen til den efterfølgende trykgang.

Omslåning omfatter:[redigér]

Papiret vendes, og apparat/ilægger indstilles Sideanlæg skiftes og indstilles - foranlæg bibeholdes.

Stylpning omfatter:[redigér]

Papiret vendes, og apparat/ilægger indstilles Foranlæg indstilles - sideanlæg bibeholdes

Herefter kan trykningen fortsættes.

I eksemplet bliver resultatet: Ingen indretning til omslåning/stylpning.


Trykning[redigér]

Beregningen af tidsforbruget ved selve trykningen sker efter formlen: Antal trykark (brutto) * antal trykgange pr. trykark


= tidsforbrug

                  Antal trykark pr. time

Antal trykark (brutto): Det totale antal trykark, der skal trykkes, inklusiv beregnet spild i hele produktionen.

Antal trykgange pr. trykark: Afhængigt af opgaven og maskinens trykværker vil der være én eller flere trykgange for hvert ark. Ex: Trykningen af et ark i 4+4 farver i en 2-farvet maskine medfører 4 trykgange.

Antal trykark pr. time: Den forventede præstation pr. time for den valgte maskine, ofte benævnt ”antal ark på gulvet”. Her er regnet med en bestemt trykhastighed og afbrydelser til fx justeringer, afvaskninger pga. pussere (papirstøv mv. på gummidug, modtryk og farvevalser) samt ilægning af papir.

I eksemplet bliver resultatet: Oplag: 9.500 ark x 1 trykgang = 1, 47 time 6.500 tryk/time

Flg. 1000: 333 ark x 1 trykgang = 0,05 time 6.500 tryk/time (Se punkt D i den samlede kalkulation)


Tørretid[redigér]

Afhængigt af oplagsstørrelsen, farvedækning og papir kan det være nødvendigt at beregne tørretid mellem de enkelte gennemløb i trykmaskinen. Tørretiden beror på et skøn, og i mange tilfælde er det muligt via planlægning at sørge for, at tørring kan foregår i pauser eller over natten.

I eksemplet bliver resultatet: Der skønnes ikke at være tørretid.


Afvaskning[redigér]

Der kan skelnes mellem: Afvaskning ved farveskift Afvaskning ved arbejdstids ophør Afvaskning under produktion.

Afvaskning ved farveskift[redigér]

Trykkeriet må udfra egne forhold vælge regler for beregning af tid til afvaskning ved farveskift bl.a. afhængigt af produktmix og maskintyper.

En hovedreglen kan være, at en ordre altid skal starte i en maskine uden afvaskning(er). For 1-farvemaskiner betyde det, at man fastlægger en standardfarve fx sort, og derfor kan se bort fra afvaskning ved trykning med sort, medens en anden farve udløser 2 afvaskninger – fra sort og tilbage til sort.

På tilsvarende måde for 2-farvemaskiner: Hvis der ikke fastlægges standard-farver, kan det betyde afvaskning såvel før som efter trykning.

Hvis der for 4-farvemaskiner fastlægges standardfarver, kan det betyde, at der først skal kalkuleres med afvaskninger, når der trykkes med andre farver end standard farverne – og her såvel før som efter tryk.

I praksis har mange virksomheder lagt sig fast på nogle hovedregler, der er et kompromis mellem nøjagtig og hurtig kalkulation:

1-farve maskiner: Her beregnes ikke afvaskning for sort farve men for alle andre – men da kun med 1 afvaskning.

2-farve maskiner: Her beregnes altid afvaskning, således at ma¬skinen “af¬leveres” ren – dvs. kun 1 afvaskning.

4-farve maskiner: Her beregnes ikke afvaskning ved trykning med proces-farverne efter Europa-skalaen (sort-cyan-magenta-gul). I alle andre tilfælde er der 2 afvaskning¬er, men der bereg¬nes kun 1 afvask¬ning, medens den anden afvaskning indgår i indirekte tid.

I eksemplet bliver resultatet: 1 afvaskning à 0,85 time. (Se punkt E i den samlede kalkulation)

Afvaskning ved arbejdstids ophør[redigér]

Ved arbejdstids ophør afvaskes farvekasse og valser, så trykfarven ikke tørrer. I nogle tilfælde sprøjtes valser og farvekasse med anti-tørrelse og afvaskes kun en gang pr. uge, andre anvender valse- og farvekasse stabile farver. Denne type afvaskning skal ikke belaste den enkelte ordre, men indregnes i timesatsen som indirekte tid.

Afvask under produktion[redigér]

Der beregnes ikke tid til afvask under produktionen, da der er taget hensyn til dette ved fastsættelsen af trykhastigheden.


Farveblanding og farveforbrug[redigér]

Tidsforbrug til farveblanding afhænger af flere forhold, fx farveblandingens størrelse og særlige krav til specielle kulører, hvorfor der ikke kan opstilles faste normer. Beregneren må foretage et skøn og evt. støtte sig til de fagfolk, der skal foretage blandingen.

Farveforbruget kan kalkuleres på 3 måder: 1. Indregnet i maskinens timesats Beregnet forbrug kalkuleret direkte på den enkelte ordre En kombination af 1 og 2

Farveforbruget indregnet i timesatserne kan motiveres af: forbruget af farve er beskedent i forhold til den tid, der skal anvendes til at kalkulere og siden registrere forbruget forbruget af farve pr. tryktime er rimeligt ensartet på de forskellige ordrer.

Farveforbruget kalkuleret direkte på den enkelte ordre kan motives af: forbruget er meget stort, og derfor relativt nemt kan beregnes der er stor forskel på forbruget pr. tryktime på de forskellige ordrer.

Farveforbruget kan evt. beregnes efter den formel, som er vist på side 1123: Nogle EDB systemer kan efter en formel, som den viste, beregne farveforbruget i forbindelse med forkalku¬lationen på grundlag af oplysninger om bl.a. farvedækning.

En kombination af 1 og 2. Kombinationen betyder, at en vis mænge farve lægges ind i timesatsen, og at der derefter tages hensyn til særligt farvekrævende ordrer ved at påligne dem et farvetillæg i kalkulationen.

I denne bog er anvendt metode 1 ud fra en konstatering af, at en meget stor del af de grafiske virksomheder benytter denne metode, som ikke mindst lever op til kravene om hurtige kalkulationer. Der er dog god grund til at overveje hvilke ulemper, dette kompromis indebærer for den enkelte virksomhed..


Overfladebehandling[redigér]

Papiret kan overfladebehandles med forskellige former for lak og kachering, der vælges alt efter hvilken form for beskyttelse, der ønskes, og hvilken teknik, der er til rådighed.

Forbruget af lak beregnes efter denne formel: Trykarkets længde * bredde * antal g tryklak pr. cm2 * pris pr. gram tryklak

Her er gennemgået hvilke omkostninger, der skal beregnes ved de forskellige typer af overfladebehandling.

Lak i et almindeligt farveværk (maskinlak) Der skal typisk kalkuleres med ekstra tid til afvaskning og forbruget af lak.

I øvrigt gælder overvejelserne vedr. den kalkulatoriske behandling af farve også for lak. Dvs. at kalkulere med en timesats, som inkluderer forbruget af lak.

Partiel lak i almindeligt farveværk Arbejdet kan foregå på følgende måder: Firkanter m.v. skæres i gummidugen. Der beregnes tidsforbrug for tilpasning af gummidug, udskift¬ning af gummi¬dug efter trykning samt pris for selve gummidugen. Der fremstilles en trykplade med trykflader, dér hvor der ønskes lak. Der beregnes tids- og materialeforbrug til fremstilling af trykplade.

I begge tilfælde beregnes lakforbruget ud fra, hvor stor dækningen er.

Lak i særligt lakværk[redigér]

Metoden svarer stort set til lak i et almindeligt farveværk. Lakforbruget er dog større i et specielt lakværk da lak-tykkelsen er større. Det er samtidig en anden og dyrere laktype end den, der anvendes i almindelige farveværker.

Der er grund til at være opmærksom på, at trykmaskinen har de samme omkostninger pr. time uanset, hvor mange værker der udnyttes. Det gælder også for lakværket. Det betyder, at der i teorien altid skal kalkuleres med den samme timesats.

Alternativet er, at der ved udarbejdelsen af timesatserne foretages et skøn over, hvor mange timer lakværket udnyttes, hvorefter lakværkets omkostninger fordels på disse timer, således at der kalkuleres med to timesatser, dvs. med og uden lakværk.

Partiel lak i særligt lakværk[redigér]

Der fremstilles en kliche, som ofte købes hos en underleverandør. Der skal beregnes tidsforbrug for montering af kliche i lakværket samt pris for selve klicheen.

Lakforbruget beregnes ud fra, hvor stor dækningen er.

Kachering[redigér]

Kachering stiller så specielle krav til udstyr, at der i langt de fleste tilfælde benyttes underleveran¬dør.


Arkivering af plader[redigér]

Efter trykning vælger nogle trykkerier at arkivere trykpladerne, så de kan anvendes til genoptryk. Alternativet til arkivering er, at der skal fremstilles nye plader ved genoptryk med de omkostninger, der er forbundet hermed.

Ved arkiveringen bør beregnes omkostninger for følgende:

Afrensning og gummiering af de anvendte trykplader Beskyttelse af pladerne, evt. ved påsætning af trykark eller lign. Placering af pladerne i arkiv mappe Placering af pladerne i arkiv system

Der skal også regnes tidsforbrug, når pladerne skal tages frem igen ved genoptryk:

Fremfinding af trykplader fra arkiv Klargøring af plader Kontrol for evt. skader

Tidsforbruget til arkivering og fremfinding afhænger af pladeformat, antal plader og hvordan arkiveringssystemet er opbygget.

I eksemplet er der ikke regnet med pladearkivering.


Oversigt over tidsforbrug på forskellige trykmaskiner[redigér]

Tidsangivelserne i de følgende skemaer gælder for alle værker på den pågældende maskine og de er angivet i 1/100 timer, således at 0,50 time svarer til 30 minutter.

Timesatser og præstationsnormer skal kun betragtes som eksempler. De er hentet fra en række virksomheder i løbet af 1996-97 for udstyr, der er anskaffet som nyt inden for de sidste 5 år. Ved ældre udstyr vil den enkelte funktion tage længere tid, idet hastigheden er lavere - men timesatsen vil normalt også være lavere.

Produktionshastighederne pr. time varierer afhængig af papirtype og opgavetype. Som vejledning er der i de efterfølgende skemaer vist hastigheder ved:

  • Almindeligt arbejde på 90–150 g papir
  • Vanskeligt, krævende arbejde, fx store dækflader
  • Karton, dvs. over 200 g
  • Skøn/vider-tryk på 90–135 g papir.

Udregning af farveforbrug[redigér]

Denne formel til beregning af farveforbrug er lånt fra bogen ”Papir og farve” af Erik Silfverberg, Den Grafiske Højskole.

Farveforbrug i kg = P * T * A * S * F * M / 500 P: Papirtype Coatede, blanke kvaliteter: P = 1,0 Meget ru og sugende kvaliteter: P = 2,0 Andre kvaliteter tildeles værdier herimellem efter eget skøn. T: Trykproces Bogtryk: T = 1,0 Offset: T = 0,6 A: Trykformens areal i m2 Pas på! der går 10.000 cm2 på 1 m2

S: Antal sider, ark eller enheder afhængigt af hvorledes faktor A er defineret. F: Formens art (farvens dækningsgrad) Fuldtone: F = 1,0 Normalt rasterbillede: F = 0,4 for hver farve (gul lidt højere, sort lidt mindre) Fed skift: F = 0,1 Let skrift: F = 0,06 M: Massefylde af trykfarven Sort og normale, transparente, kraftige kulører: M = 1,0 Halv og heldækkende farver: M = 1,2

Eksempel Omslaget til et hæfte i format A4 skal på ydersiden trykkes med en speciel rød farve i offset. Tryk til kant. Ubetydelig mængde negativ tekst. Oplaget er 500.000 eksemplarer. Papiret er blankt og bestrøget. Farveforbrug i kg: 1,0 * 0,6 * 0,430 * 0,307 * 510.000 * 1,0 * 1,0 / 500 = 80 kg. Trykformens areal er udregnet som 2 * A4 (210 x 297 mm) med ekstra 5 mm til beskæring. Der er tillagt 10.000 eksemplarer til makulatur.