IndiensPortalens Fag/Erhvervsøkonomi og finans

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle

Gå til IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai


Velkommen til Erhvervsøkonomi og Finans på IndiensPortalen![redigér]

Her kan du læse om erhvervsøkonomi og finansierings historie i Indien og indiske erhvervsøkonomer. Du får også en oversigt over erhvervsøkonomiske emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Erhvervsøkonomi og finansierings historie i Indien[redigér]

HISTORIC ASPECTS OF CRAFT AND TRADE IN INDIA, læs artiklen her: Historiske aspekter ved håndværk og handel i Indien. Nøgleord som tekstiler, tæpper, kunsthåndværk, smykker, metallurgi, skibe og søfart. Handel ved de islamiske hoffer, sammenlignet med det britiske kolonistyre: http://jigyasa0.tripod.com/trade.html


From Trade to Colonization – Historic Dynamics of the East India Companies: http://archive.is/20121205034929/india_resource.tripod.com/eastindia.html


70-året for Indiens Selvstændighed tirsdag den 15. august 2017 Opsplitningen i 1947 af den britiske koloni i to nationer – Indien overvejende for hinduer og Pakistan for muslimer – var en af de største tragedier efter anden Verdenskrig, der udløste en 10-12 millioner på folkevandring på kryds og tværs af de nye grænser, millioner af mennesker på begge sider blev slået ihjel. Ja, virkeliggørelsen af Mahatma Gandhis vision blev vædet i blod.

Men Indien er også en succes, en meget stor. Det er verdens største demokrati med uafhængige domstole, en levende presse, et spraglet kulturliv og erhvervsvirksomheder i verdensklasse. Pakistans årsdag var allerede mandag. forskellen skyldes, at den britiske vicekonge i 1947 ellers ikke kunne deltage i begge ceremonier. Narendra Modi-regeringen har haft politisk styrke til at gennemføre en lang række vigtige reformer. Han har fået hundreder af millioner af indere ind i banksystemerne. Pengeombytningen omkring årsskiftet var et dristigt og vigtigt led i den proces. Senest har han også kunnet bruge sin stærke politiske base til at gennemføre en national moms, som har været diskuteret i årtier. Den vil i den grad ændre det økonomiske landskab – og give staten nogle flere muskler til at rulle de store nødvendige infrastruktur projekter ud. I sine tre år som premierminister har Modi rejst verden rundt og hentet enorme investeringer over hele kloden fra Kina og Japan til Rusland og USA. De vil forvandle Indiens infrastruktur radikalt i de kommende år. Indien kan allerede se frem til 75-årsdagen som en af verdens førende økonomier med en større global berøringsflade end nogensinde. (oplysninger bl.a. hentet fra bl.a. JyllandsPostens korrespondent Jan Lund, Global, 15. aug. 2017)


Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

Indholdsoversigt: En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11. Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne, for en sådan er der ikke i bogen.)

Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31 (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75 (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111 (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).

Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163 (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207 (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245 (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).

Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273 (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297 (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333 (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357 (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387 (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.



Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.


Indiske erhvervsøkonomer[redigér]

Dagens Person: Gautam Adani Blandt verdens 10 rigeste personer har kun tre formået at øge formuen i år (2022). Indiske Gautam Adani, som står bag et konglomerat af havne, er den, hvis rigdom er vokset med klart mest siden nytår: 30,3 mia. dollars, vider Bloombergs milliardær-indeks. (JP. Erhverv s. 2, lørdag 21. maj 2022).

Sen, Amartya (f. 1933, Bengal) 1998 Nobel Pris i økonomi "for his contributions to welfare economics". Søg Economy, alfabetisk, Sen og få adgang til links her: http://nobelprizes.com/


Erhvervsøkonomiske og finansieringsemner[redigér]

Her kan du læse om emner inden for indisk erhvervsøkonomi og finansiering og få inspiration.

Danske aviser bringer jævnligt stof om Indien på deres erhvervssider.


Følg med i erhvervssiderne i aviser og se, hvordan Indien udvikler sig politisk og økonomisk. Indiens politiske opbygning minder om EU med en fælles regering i New Delhi og delstatsregeringer i de enkelte delstater, der er lige så forskellige indbyrdes som Europas stater. Indien er et af BRIK-landene. Læs fx ’Indien har tabt farten’ af Keld Louie Pedersen og Lone Andersen, Jyllands-Posten Erhverv og økonomi, 3 artikler s. 16-17, 20. sept. 2012; eller ’Indien slagter hellige køer’ om omfattende reformer artikel af Jan Lund i Jyllands-Posten Erhverv/Frontlines s. 24. 21. sept 2012.


Vær opmærksom på fx artikler fra 2007, hvor der kom mere fokus på Indiens voksende økonomi. Se fx statsminister Anders Fogh Rasmussens officielle besøg i Indien 3. – 8. februar 2008. Med på rejsen var en delegation af danske virksomheder og erhvervsorganisationer. Statsministeren besøgte blandt andet Bangalore og New Delhi.


Anappara, Deepa: Djinn-patruljen på Lilla Linje. Politikens Forlag 2020. Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Der er ikke noget register, derfor har jeg givet afsnittene kp. nummer, så man nemmere kan orientere sig. Til Divya Anappara og Param, s. 5.

Et, s. 7-125 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. (Kapitlernes underafsnit står i parentes). Da Plim levede, var han en boss-mand med atten-tyve børn til at arbejde for sig, og han lagde næsten aldrig hånd på nogen af dem. s. 9-14.

Kp. 1 Jeg ser på vores hus med … s. 15-30 (… øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag, s. 15-23. s. 15 står hovedpersonen, drengens navn Jai. Far tager altid tidligt af sted på arbejde, mens jeg stadig sover, … s. 24-26. Da vi er kommet hjem igen, giver didi mig chai og en tvebak til morgenmad. s. 26-30). Kp. 2 Vores skole er låst … s. 31-40 (… inde bag en to meter høj mur med pigtråd foroven og en jernport med en dør, der er malet lilla. s. 31, Den næste krig mellem Indien og Pakistan, som ifølge nyhederne er nært forestående, er brudt ud i vores klasseværelse. s. 35-40). Kp. 3 Jeg går rundt i Bhut Bazaar og forestiller mig mit liv … s. 41-52 ( … som kriminel s. 41-42, Jeg drejer ind i gyden, der fører til vores basti, og hoster med hånden for munden. s. 42-52).Kp. 4 BAHADUR s. 53-59. Kp. 5 I aften er vores sidste aften … s. 61-72( … i bastien, siger mor. s. 61-66, Næste morgen er vi ved at komme for sent i skole og må løbe, så jeg får ikke snakket med Faiz om min detektividé. s. 66-72).Kp. 6 Vores første opgave som detektiver … s. 73-84 (… er at afhøre Omvir. s. 73-76, Faiz ved alt om Bhut Bazaar, fordi han tilbringer mere tid her end Pari og mig. s. 76-77, Vi kan ikke snakke med Omvir, for han er ikke hjemme. s. 77-78, Døren til Bahadurs hus står åben. s. 79-84).Kp. 7 Vi har tid nok, før … 85-97(… det bliver for mørkt til at gå i Bhut Bazaar og lede efter Hakim fra Hakim fjernsynsværksted. s. 85-88, Det var mørkt, da jeg når hjem til mig selv, men jeg er heldig: Mor og far er ikke kommet hjem endnu. s. 88-91, Næste morgen snakker vi om Omvir, mens vi går til skole gennem smoggen. s. 92-94, Omvirs klassekammerater ser ikke ret meget til ham, fordi han næsten aldrig er i skole. s. 95-97).Kp. 8 OMVIR s. 99-104. Kp. 9 Pari og jeg siger det ikke højt, men … s. 105-116(… vi har aldrig været længere væk end skolen på egen hånd. s. 105-110, Vi står af ved en metrostation, der ligner en veloplyst tunnel. s. 110-116).Kp. 10 Menneskemylderet på togstationen ser større ud … s. 117-125(… da vi går tilbage fra Børnestiftelsen. s. 117-125).

To, s. 127-271 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. Vi kalder hende Kryds-ki-Rani, men dengang hun var mor … s. 129-137.

Kp. 11 For tre uger siden var jeg bare skoleelev, men … s. 139-152(… nu er jeg detektiv og også tedreng. s. 139-142, Jeg slider og slæber. s. 142-144, Mindre end en time senere giver Duttaram mig tyve rupier og siger, at jeg skal smutte. s. 145-146, Omvirs mor sidder på dørtrinnet med sin bokserbaby på skødet og synger en sang for ham. s. 146-152).Kp. 12 Runu-didi og jeg laver lektier … s. 153-167( da Shanti-chachi banker på vores dør og signalerer med øjne og øjenbryn, at mor og far skal komme udenfor. s. 153-156, Næste eftermiddag ved Pari, Faiz og jeg en hel masse om Aanchal … s. 156-158, ”Are, hvorfor er du så langsom som Yakub-chachas langda hest?” s. 158-164, Derhjemme skifter jeg fra min skoleuniform, sætter mig på gulvet med min hindibog … s. 164-166).Kp. 13 Bastien er ved at miste sin form … s. 169-179(… i smoggen, da vi får fri fra skole næste dag. s. 169-174, Gyden foran Aanchals hus buer og bliver til hovedvejen … s. 175-176, Politimænd har politistationer, og detektiver har fancytheka-agtige steder … s. 176-179).Kp. 14 AANCHAL s. 181-188. Kp. 15 Jeg venter i en snørklet kø … s. 189-196(… på at komme på toilettet og vinker til Faiz … s. 189-190, På vej til skole skælder jeg Faiz ud. s. 190-192, Det er ikke engang en måned siden, at jeg blev detektiv, men jeg føler mig gammel og livsklog … s. 192-195, Anjay og hans bror er i færd med at hænge nyvaskede skjorter op på en tørresnor … s. 195-196).Kp. 16 Dagene går lige så hurtigt som timer, og … s. 197-204(… Aanchal kommer ikke tilbage, … s. 197-199, Da det ringer ud for sidste gang, råber Kirpal-sir gennem larmen, … s. 199-202, Lyden af sennepsfrø, der hviner i varm olie, vækker mig. s. 203-204).Kp. 17 Som en løve i bur traver Runu-didi … s. 205-212(… frem og tilbage hjemme hos os søndag morgen med hår, … s. 205-208, Engang ud på eftermiddagen rækker Duttaram mig en kedel, … s. 208-210, Næste morgen får jeg slet ikke mulighed for at fortælle Pari og Faiz … s. 210-212).Kp. 18 CHANDNI s. 213-216. Kp. 19 Hindu Samaj-demonstrationen er for … s. 217-225(… længst slut, men der er spor efter den overalt. s. 217-223, Nu er det juleferie. s. 223-225).Kp. 20 Første juledag er også … s. 227-237 (… den dag, hvor Hindu Samaj holder puja for at bede vores guder om at besejre det store onde i vores basti. s. 227-230, Efter pujaen, som er fremragende, for vi får kærnemælk … s. 231-234, Ved hovedvejen finder vi ud af fra autorickshaw-wallaher og sælgere, hvor politistationen ligger. s. 234-237).Kp.21 Det er årets sidste dag … s. 239-248( … og det er blevet mørkt, men far og mor er ikke kommet hjem endnu. s. 239-242, Den nat drømmer jeg om barneben og barnehænder, der hænger ud af blodige munde, … s. 242-245, Efter hi-fi-fruens opkald beslutter mor sig for, at hun bliver nødt til at tage på arbejde. s. 245-247, Senere på aftenen bliver jeg vækket af bank på døre og hyl og gråd. s. 247-248).Kp. 22 Far og Shanti-chachi går hen mod skrigene … s. 249-256( … for at finde ud af, om vi skal løbe væk fra bastien eller gemme os inde i vores hjem. s. 249-251, Vi lægger os ned for at sove … s. 252-253, Da vi spiser vores tvebak-morgenmad … s. 253-256).Kp. 23 Shanti-chachi er vores boss-dame søndag, men … s. 257-264 ( … hun er en elendig boss-dame. s. 257-259, Det er ikke engang eftermiddag endnu, og jeg ser to af mine nabo-chachier med Duttarams testand. s. 259-260, Shanti-chachi stiller mig tonsvis af spørgsmål på vej hen til skolen. s. 261-262, Når mor kommer hjem sent om aftenen, siger hun ikke et ord til mig eller Runu-didi. s. 262-264).Kp. 24 KABIR OG KHADIFA s. 265-271.

Tre, s. 273-359 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. Vi tror, at djinner flyttede ind i paladset omkring den tid, hvor vores sidste konger døde … s. 275-278.

Kp. 25 Skolen i det nye år er … s. 279-288(… ligesom skolen i det gamle år, men også værre på grund af prøverne. s. 279-280. ”Runu-didi sagde, at jeg skulle gå hjem alene,” siger jeg, da mor kommer tilbage. s. 281-283, Hele natten leder folk efter Runu-didi. s. 283-286. Ved midnatstid tynder det ud i menneske= mængden s. 287, Far kommer hjem alene og ryster på hovedet. s. 287-288).Kp. 26 Næste morgen tager vi hen på … s. 289-296(… politistationen … s. 289-292, Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at tjekke de hospitaler, far ikke kunne nå i aftes. s. 292-293, Mor og jeg traver samtlige gader i Bhut Bazaar tynde og spørger efter Runu-didi. s. 293-294, Vi leder og leder efter Runu-didi, i basaren og på lossepladsen … s. 295-296).Kp. 27 RUNU s. 297-305. Kp. 28 Far siger, vi skal på patrulje … s. 307-326( … så snart smoggen slipper lidt morgenlys ind i vores basti. s. 307-309, ”Hold kvinder og børn tilbage,” brøler en mandsstemme til vores patrulje. s. 309-313, Quarter siger til os, at han har tilkaldt politiet. s. 313-314, Dem, der bor ved addaen, siger, at der kun er én hatta-katta mand i nabolaget, og de viser os hans hus. s. 314-317, Politiet lægger Varun og hans kone i håndjern … s. 317-318, På lossepladsen udspørger politimændene igen Flaskefyrsten og klunserbørnene. s. 318-320, Vi venter og venter og venter, mig og far og mor. s. 320-322, Det er sidst på eftermiddagen, … s. 322-326).Kp. 29 Skraldet er et hav af … s. 327-338( … knitrende sort nu, undtagen der, hvor kulbål gløder orange. s. 327-338).Kp. 30 Hele vinteren har smoggen stjålet … s. 339-348( … farverne fra vores basti, … s. 339-341, Runu-didis veninder kommer på besøg hos os. s. 341-342, Da vores hus er tomt … s. 342-344, Næste dag vender gravemaskinerne tilbage til lossepladsen. s. 344-347, Mor kommer tidligt hjem. s. 347-348.Kp. 31 I dag er det præcis en måned siden, at Runu-didi … s. 349-359( … forsvandt. s. 349-352, Jeg siger til Pari, at jeg går hen på lossepladsen. s. 352-355, Jeg følger Pari hjem til hendes hus. s. 355-358, Vores hus er fyldt med onde drømme. s. 358-359.

EFTERSKRIFT s. 361-364. FORFATTERENS TAK s. 365-367.

Se den fine anmeldelse af Kathrine Tschemerinsky i Weekendavisen Bøger nr. 06, 12. februar 2021, s. 12. Se den fine anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten 13. februar 2021, Kultur s. 16.

https://www.politikensforlag.dk/djinn-patruljen-pa-lilla-linje/t-1/9788740059038

Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag.



Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: Hvad svarer du, når livet kalder? Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum. Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s.

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn. Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark. Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen. Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14). Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17, A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20, B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23, C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24, D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29 E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, F. Afsked. s. 32). Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fafttigdom, s. 39, B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43, C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45, D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51). Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53, A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55, B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57, C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58, D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62, E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62, F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67). Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69, A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73, B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77, C. Afsked med drømmen. s. 78), Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82, A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85, B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88, C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90, D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94, F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96, G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100). Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104, A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105, B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational & Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113, C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114, D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118). Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120, A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122, B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125, C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130, D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133, E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139, F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143). Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149, A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151, B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154, C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155, D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158, E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161, F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163). Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168, A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175, C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179, D. Konkurrenter. s. 180, E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190, H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193, I. En moden beslutning. s. 195, J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198, K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202). Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209). Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom. https://littlebighelp.com/about-us/


Delhi er verdens mest forurenede hovedstad.

Med partikelniveauer, der er dobbelt så høje som den tidligere verdensmester, Beijing. I sidste uge (nov. 2016) forbød den indiske højesteret salget af fyrværkeri i et forsøg på at lægge låg på smoggen. Nu mangler det lange seje træk.

På landsplan dør over 700.000 indere som følge af luftforurening. Studier viser, at ”inderne har 30% mindre lungekapacitet end europæere, og at børn er hårdest ramt, da deres lunger ikke er helt udviklede og derfor mere sårbare”. Derfor krævede de nu, på vegne af Delhis hostende småbørn, at domstolen skred til handling, og værnede om deres grundlovssikrede ret til selve livet. De såkaldte PM2.5 målinger, som angiver mængden af de mindste og mest skadelige partikler lå på 500 mikrogram per kubikmeter (µg/m³) de første 10 dage af november, 20 gange højere end WHO’s anbefalede grænse på 25 µg/m³. Ved spidsbelastninger sneg målingerne sig op på 1.000 µg/m³. Dertil store mængder af de tunge PM 10 partikler samt almindelige giftgasser som svovldioxid.

En amerikansk forsker sammenlignede luftkvaliteten i Delhi med forholdene i en trang mineskakt, når boremaskinerne kørte for fuldt blus. Smarte restauranter indførte luftrensningsanlæg og satte ”frisk luft” på menuen.

Forholdene er altid værst om vinteren. Det er her bønderne brænder deres stubmarker af før vintersæden skal i jord, mens byens borgere skruer op for varmen. Nordindien er overraskende kold om vinteren, kraftværkerne brænder store mængder kul og i slumområderne tændes tusindvis af små åbne bål. Samtidig er der hverken vind eller regn til at rense luften. Smoggen lægger sig som en kold dyne over alle de nordindiske storbyer: Agra, Allahabad, Kanpur, Lucknow, Varanasi og Jaipur. Det er ikke kun Delhis 20 mio. indbyggere, der lider, de får bare mere opmærksomhed. De små partikler er ekstremt skadelige, for de siver dybt ind i lungerne og ud i blodet. De giver astma, kronisk bronkitis, lungekræft og hjertekarsygdomme. Ifølge en WHO rapport lider en fjerdedel af alle børn i Delhi af svære lungeproblemer.

Delhi har på rekordtid fået bygget en omfattende metro, de fleste af Delhis busser og rickshaws kører på naturgas og Modi kræver strengere miljøkrav til biler indført allerede per 2020. Tilmed kunne Indien i går præsentere verdens største solcellepark på 10 km2, bygget på blot seks måneder – dog nede i Tamil Nadu, langt fra Delhi. Men alligevel et tegn på nye tider.

Læs hele artiklen fra 1. dec. 2016 af Peter J. her: http://indien.dk/en-hostende-foersteplads/


Indiske Businessmagasiner[redigér]

Business Today, læs her: http://businesstoday.intoday.in/bt/


Outlook Business, se her: http://business.outlookindia.com/


Andre kilder[redigér]

CIA Factbook om Indien, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html


The Economist India – læs her om politik og økonomi: http://www.economist.com/countries/india/ Få en liste over artikler om Indien her: http://www.economist.com/topics/india


Vær opmærksom på, at det engelske The Observer Magazine's nummer 26. nov. 2006 koncentrerer sig om Indien. Læs her: We're all Indians now. http://www.guardian.co.uk/world/2006/nov/26/india.features


Indien – Den Nye Stormagt af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale.

Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:

Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56.

Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112.

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.

Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160.

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?

Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210.

Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner, uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.

Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film.

Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv.

Indeks s. 301-304.

Den engelskfaglige vinkel: Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

Den samfundsfaglige vinkel: Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.

Hver tekst suppleres med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her: http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag



Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.

Er der mon en sammenhæng imellem, at en rigmand køber alle bjergkæder i verden, og at polerne pludselig smelter endnu hurtigere?

Indholdsoversigt:

Fuck, fuck, fuck! s. 9-15 Iqbal og hans far Nassem hos skolepsykolog Jeanette Ølholm. Kp. 1 Danskerboy s. 16-30 For første gang i to uger kommer Iqbal ikke for sent i skole. Sidemanden Mohammed har skiftet navn til Joachim og fået håret farvet hvidt. Kp. 2 Putin-Skid 5000 s. 31-46 Iqbal og Joachim møder Hr. Wibrandt på vej hjem gennem Blågårdsgade og hjælper med at bære kassen med den nyeste atomdrevne flammekaster ind i hans lejlighed. Kp. 3 Tarmskylning s. 47-59 Christian Burundi Jacobsen tager sig af Wibrandt med sin lægetaske. Kp. 4 Breaking news s. 60-76 I Iqbals families lejlighed med onkel Rafiq og Christian Jacobsen. Stråling af mikrobølger får indlandsisen i Grønland til at smelte, og vandet stiger i København. Kp. 5 Lysets hastighed – 2,99792458 gange 10 ’8 m/s. s. 77-90 Bror Tariq laver matematiske beregninger af mikrobølger. Kp. 6 Ama’r er nummer et s. 91-106 Tomas Æselmand er løsladt fra fængslet, har givet Rigshospitalet en ismaskine og bl.a. købt Himmelbjerget i Jylland. Mikrobølgestrålingen kommer fra København. Kp. 7 rigshospitalet s. 107-119 Iqbal og Tariq overtaler Wibrandt til at tage med på Rigshospitalet. Han medbringer flammekasteren. Kp. 8 Mumbo Jumbo s. 120-136 Ved Rigshospitalet fortæller Joachim, at Æselmanden har bygget et nyt rigshospital på Himmelbjerget. Strandvejens beboere er på flugt, så hen og få Mumbo Jumbo softice. Kp. 9 Piratvirksomhed elelr gummibåde s. 137-151 Onkel Rafiq sælger gummibåde, mens Tariq finder ud af, at strålens epicenter er på Rigshospitalet, hvor Jesus Jensen er speciallæge. Kp. 10 Fire fede Toldere s. 152-159 Forsøg på at få fjernbetjeningen fra Æselmanden på Strandvejen. Kp. 11 Farmors lampe s. 160-165 Da lampen kortsluttede al strøm i Nørrebrolejligheden, fik Tariq en genial idé. Kp. 12 Jesus Jensen s. 166-176 I en af Rafiqs gummibåde sejlede Tariq, Iqbal og Wibrandt med flammekasteren til Rigshospitalet og så Æselmanden på en skærm. Læge Jesus Jensen og 3 sygeplejersker tager sig af Hr. Wibrandt. Kp. 13 The Party s. 177-183 Efter den store succes, hvor vandet langsomt synker, går drengene tidligt i seng. Næste dag kan skoleinspektør Klaus Myggenet fortælle at Institut for meget høj Måleteknologi har lokaliseret strålen, og Æselmanden er blevet fanget og bliver sat i fængsel. Efterord s. 184-186 Jeanette Ølholm roser Iqbal overfor hans far. s. 188 Har du læst alle bøgerne om Iqbal Farooq? Bogen er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen.

http://www.carlsen.dk/iqbal-farooq-og-den-hemmelige-ismaskine

Læs fx den flotte anmeldelse af Damian Arguimbau 19. august 2016 i Faktisk s. 10 i Weekendavisen.

(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Naturgeografi og samfundsfag

Sammenlign med Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


Roberts,Gregory David: Bjergets skygge. Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s. I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende! Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast. Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama.

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer: s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92. Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner. Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing. Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed. Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand. Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi. Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar. Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen. Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134. Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri. Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde. Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde. Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen. Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189. Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?” Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag. Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå. Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276. Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse. Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s. Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris. Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed. Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige. kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa. Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger. Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355. Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve. Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart. Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier. Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op. Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel. kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig. Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447. Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne. Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!” Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der. Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet. Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite. Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film. Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade. Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset. Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484. Kp. 42 s. 450-459 ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål. Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet. Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen. Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524. Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier. Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel. Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet. Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen. Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576. Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger. Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante. Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach. Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle. Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen. Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624. Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig. Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen. Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder. Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel. Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666. Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind. Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City. Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen. Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op. Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham. Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707. Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud. Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson. Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn. Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet.

Del 13 s. 709-745. Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode. Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat. Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet. Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum. Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer. Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803. Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen. Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig. Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker. Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter. Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os. Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ. Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856 Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav. Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger. Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret. Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til etmøde på sit firmakontor. Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ. Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang. Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):

Lin Shantaram s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay. Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven. Achmed s. 589, Tauregs fætter. Ahmed s. 545, med Abdullah. Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon. Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen. Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger. Anahita s. 154, Farzads mor. Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter. Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant. Anushka s. 36, performancekunstner. Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad. Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s. Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller. Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel. Billy Bhasu s. 11, er bud. Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist. Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter. Concannon se under Fergus Concannon. Cycle Killers s. 55. Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen. Deepak s. 196 kom med et ur. Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon. Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George. Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel. Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset. Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita. Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag. Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva. Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay. Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven. Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad. Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96. Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis. Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden. Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter. Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen. Hussein s. 55, Abdullahs ven. Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter. Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai. I Sanjay Gandhi National Park. Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers. Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge. Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning. Jamal s. 10, One Man Show. Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør. Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område. Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk. Keki s. 154, onkel til Farzad. Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus. Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation. Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen. Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger. Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere. Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen. Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt. Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras. Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand. Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt. Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin. Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone. Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen. Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning. Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla. Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død. Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe. Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler. Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene. Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum. Salman s. 407, Sanjays ven. Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død. Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen. Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68. Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet. Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss. Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel. Sita s. 121, Johnny Cigars kone. Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel. Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne. Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler. Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller. Sunita bliver Divyas navn i slummen. Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s. Taj s. 34, skulpturkunstner. Tall Tony s.545, med Abdullah. Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet. Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen. Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog. Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning. Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven. Trickey s. 199, ung gadeslagsbror. Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale. Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør. Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer. Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Wilson s. 23, den blåklædte advokat. Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas. Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s. Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer. Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’,

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


Jagten på den talende hund. En krimi roman af Morten Dürr og Bo Skjoldborg. En sjov historie for 9 - år og op, oplæsning fra 6 år. Forlaget Plot 2015. Bog og ebog. 234 s.

Kurt og Mikkel går i 6. klasse og kidnapper folks kæledyr og kræver løsepenge for dem. Drengene vælter sig i penge, gadgets og chokolade. Indtil de en dag kidnapper den forkerte hund, som tilhører en rig indisk gangster. En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem. Da får de både lejemordere og den smukke dyreven Ellen på nakken. Handlingen er vanvittig og overdrevet, hvilket kun gør historien sjov og virkeligt spændende. Her er god underholdning og action fra start til slut

Bogen har en fin indholdsoversigt s. 5-6, så her følger stikord med navne første gang de nævnes i bogen.

s. 7 Kurt og Mikkel 11 år gamle, s. 13 Cuniculus = kanin, s. 14 Jafar er indisk klassekammerat med Kurt og Mikkel, hans far Chandi er gangster fra New Delhi, s. 15 Bhu og Bhirma er indiske lejemordere (s. 137 = Buddha og Bang), s. 16 Fisher den talende hanhund, s. 20 Loki er Mikkels kunstmalerfar, s. 23 Ellen er Mikkels kusine, s. 26 Chopin – komponist og klavervirtuos, s. 29-30 Kurts økologiske far og mor, s. 33 Rolls-Royce bil, s. 35 Gry-an-go-lahn = Grønagerskolen, s. 41 Louise er klassens lærerinde i dansk, s. 46 Sølvfasaner, s. 52 Johnny, s. 65 Stony er drengen Per fra 10 x, s. 70 Terry fra Tintin, s. 73 Kurts far John, s. 82 Askepot, s. 105 Hubert Lycowitz er operasanger, s. 106 Fifi er hans talende chihuahua hun-hund, s. 113 Erling er musiklærer, s. 116 Politimand Per Hansen, s. 122 Linda Skov er vikar i husgerning, s. 123 Thorbjørn er matematiklærer, s. 124 Camille og Frida er elever i 4 x, s. 173 Den umådeligt rige araber, s. 226 Calcuttas slum, s. 230 Bombay.

http://www.forlagetplot.dk/

Læs den flotte anmeldelse I Weekendavisen 1. april 2015 Dyre-krimi-bandit-eksplosion.

(S) Se almen studieforberedelse emne AT 2011 At være på, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Emner i alfabetisk orden

A[redigér]

Advokat

Indisk advokatfirma Dua Associates vil have flere danske virksomheder som klienter. Selskabet, der har kontorer i otte indiske byer, herunder Mumbai og New Delhi, har indgået en aftale med den danske advokat Thomas Bjørn.(AdvokatWatch 15.2.2018).

Afrika Juli 2018: med BRIKS i Johannesburg i Sydafrika som platform satser Indien og Kina på Afrika. Premierminister Narendra Modi kom til hoedstaden Kigali i Rwandra med 200 køer, et milliardlån og en forsvarsaftale. Modi har også været i Uganda. Indien og Kina satser på at kunne skabe bredere alliancer med Afrika i det nuværende globale klima af usikkerhed om de handelsmæssige perspektiver. Rwandas præsident Paul Kagame står for tiden i spidsen for Den Afrikanske Union. Indien har ældgamle relationer til Sydafrika i kraft af fællesskabet under det britiske imperium. Kina tegner sig for omkring 80 pct. af al handel imellem de fem Briksnationer (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika).

Andet

Aravind Adiga: Den hvide tiger. Politikens Forlag 2008, 240 sider. Roman vandt Booker – prisen i 2008. Han har begået et mord, og mens han er på flugt fra myndighederne, vælger privatchaufføren Munna, alias Balram Halwai, alias Den Hvide Tiger at bruge nætterne på at maile til den kinesiske premierminister Wen Jiabao, der skal på statsbesøg i Indien. Det er Munnas intention at fortælle præsidenten sandheden om sit hjemland set fra hans synsvinkel. Og det er gennem hans e-mails til præsidenten, at vi lærer Munna og Indien at kende.

Munna har formået at lægge afstand til sin fattige landsbybaggrund og etablere sig som iværksætter i it-centeret Bangalore. En social bevægelse, som stort set er umulig i Indien, hvor kastesystemet officielt er afskaffet, men reelt står ved magt. Læs fx her: http://www.politikensforlag.dk/Skoenlitteratur/Oversat_skoenlitteratur/Den_hvide_tiger(9788756786812).aspx http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1289 http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-hvide-tiger-af-aravind-adiga


Srinivasan, Bhu: Americana - A 400 Year History og American Capitalism. Penguin Press. 560 p. (se på Saxo.com) Forfatteren er født i Indien og hans indiske forældre indvandrede til USA, da han var 6 år. Se den flotte anmeldelse i Weekendavisen Bøger 8. dec. 2017: Resultatet af Mayflower - skibets ankomst til Massachusetts i 1620. Dynamikken i amerikansk kapitalisme gennem 400 år beskrives i en ny bog. Det er storytelling på højeste niveau.


Arbejde og arbejdstid


Arbejdstid overfor fritid Undersøgelsen Workmonitor fra Randstad udkommer en gang i kvartalet. Der er brugt mindst 400 interview i hvert land med folk, der er i arbejde. Føler man sig presset til at svare på arbejdsrelaterede opkald, e-mails eller sms'er, når man er på ferie, og svarer man med det samme uden for normal arbejdstid, når der kommer et opkald eller en besked om arbejde. I Indien er andelen 92 pct., i Danmark 43 pct. (JP Erhverv s. 2, 16. dec. 2019).

B[redigér]

Den danske ingeniørkoncern Cowi har vundet en af kontrakterne på broen Mumbai Trans Harbour Link. Broen bliver 22,8 km. lang og Indiens længste bro. Broforbindelsen skal krydse mudderbankerne ved Sewri, anløbshavnen i Pir Pau og Thane Creek-kanalerne og forbinde det sydlige Mumbai med den kommende Navi Mumbai International Airport. Der er tale om et massivt bygge- og anlægsprojekt, hvor Cowi har vundet kontrakten for detailprojektering. Byggetiden er estimeret til omkring fire et halvt år. (Ejendomswatch 3. april 2018).


Bergstrand, Mikael: Tåge over Darjeeling. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.  Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Yogi køber en theplantage i Darjeeling. Velankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19. Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199. Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268. Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Jeg talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten: I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet. ... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


Bhagavadgita for Executives, by V. Ramanathan. 237 p., Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1982.

- Kommentar: Udgivelsen ville svare til at udgive fx Bibelen for erhvervsledere. (S) engelsk og religion.


Med den nuværende befolkningstilvækst er der behov for at skabe 12 mio. nye job om året i det indiske samfund – 1 mio. nye job om måneden, hvilket selvsagt bliver en betydelig udfordring under de nuværende verdensøkonomiske vilkår. Indien har en gennemsnitsalder på 26 (2010).


BRIK landene - Brasilien, Rusland, Indien og Kina

Læs her 15 siders redegørelse, s. 37-52 fra Nationalbankens Internationale Kontor om dem: http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/BRIK-landene_art_4_04/$file/2004_KVO4_brik37.pdf


Læs Business.dk artikel fra 28. januar, 2010 BRIK-landene leder vejen ud af krisen: http://www.business.dk/oekonomi/brik-landene-leder-vejen-ud-af-krisen


Bygninger


13 mennesker er fundet døde i ruinerne, efter at en boligblok kollapsede i Raigad i det vestlige Indien, oplyser den lokale redningstjeneste. Der bøde adskillige familier i den fem etager høje bygning, som faldt sammen tirsdag 25. august 2020. Redningsarbejderne fik et særligt lyspunkt undervejs i arbejdet. Det skete, da man kunne grave en fireårig dreng ud i live. Yderligere syv er fundet i live og ført til hospitalet, siger talsmanden. Dårligt byggeri er ofte skyld i, at huse styrter sammen i Indien. De fleste ulykker sker i uvejr under monsunen. (Notat fra DPA, i JP International s. 14 27. august 2020).



Børsen i Mumbais hjemmeside: http://www.bseindia.com

C[redigér]

Census of India, Indiens officielle statistiske opslagsværk på nettet: http://www.censusindia.net/


Centre for Monitoring Indian Economy Pvt. Ltd giver en række uafhængige økonomiske oplysninger: http://www.cmie.com

Under premierminister Narendra Modi har Indien haft en af verdens højeste vækstrater, men coronasmittefaren har lukket nationen ned, og mange havde hverken et job eller et sted at bo. Millioner af risbønder har brug for mange mennesker til at plante ud i de sumpede marker og står nu uden nødvendig arbejdskraft. (Citat af Jan Lund artikel i JP International s. 16, 16. august 2020).


Hospital corona vaccinerer lokalbefolkning. I Rusland er de første leverandører af coronavaccinen Sputnik V nået frem til et hospital nær Moskva. Who, USA og Tyskland ser med skepsis på den russiske vaccine, der allerede er sendt i rotation i Rusland, og som nu skal til at masseproduceres på indiske fabrikker. Indien skal producere 100 mio. doser af den russiske vaccine. (Ritzau, citat fra JP International s. 12, 1. dec. 2020).


The economics of cow ownership Udder people’s money Cattle may be a terrible investment but a decent savings vehicle Oct 5th 2013

IN INDIA there are about 280m cows. They produce valuable things — milk, dung and calves. But cattle are expensive to keep. The biggest outlay is food—the average cow consumes fodder worth about 10,000 rupees ($160) a year. Veterinary costs also add up.

These expenses are so high that cows are often a poor investment. According to a new and splendidly titled NBER paper, which looks at cow and buffalo ownership in rural areas of northern India, the average return on a cow is -64% once you factor in the cost of labour. If returns on cattle are so bad, why do households buy them? People may not be thinking about economics, of course. Hindus may derive spiritual fulfilment from cow ownership. Households may prefer to produce high-quality milk at home, even if doing so costs more.

But the authors suggest that there may also be sound economic reasoning behind cow ownership. According to ICRIER, a think-tank, only 7% of Indian villages have a bank branch. That means people lack a formal savings mechanism for their spare cash. And although there are informal ways to save—joining a local savings club, for example, or simply stuffing money under the mattress—owning a cow may be a better option.

That is because most people find spending easier than saving. Immediate pleasures are easier to grasp than future joys — and so people make spending decisions that they later regret. Economists refer to this as “myopia”. Cows force people not to be myopic. Compared with money held in savings accounts, cattle are illiquid assets. Taking cash from a cow is harder than taking money from an account. As a result, temptation spending is trickier.

The paper has implications for poverty-alleviation strategies and for financial services in developing countries. Aid programmes that try to reduce poverty by distributing livestock may be ineffective at raising incomes, if the returns from owning them are so poor. If cows are used as a means of saving, the spread of mobile banking in places like India will provide another, better option. Even then the problem of temptation spending arises. Dean Karlan, one of the authors, is interested in the idea of “commitment savings accounts”, whereby people forgo their right to withdraw funds until they reach a specified level. http://www.economist.com/news/finance-and-economics/21587226-cattle-may-be-terrible-investment-decent-savings-vehicle-udder-peoples?frsc=dg%7Ca


Culture Shock! Succeed in Business: India. By Biljani, Hiru.,Times Editions Pte Ltd.1999. 186 p.

D[redigér]

Bogen Den rige mus og den fattige elefant er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006 Om 45 års dansk ulandsbistand til Indien, fra 1959-2005, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.

Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77. Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232. Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385.

Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende. http://hovedland.dk/bog/den_rige_mus_og_den_fattige_elefant.htm Læs fx. den fine anmeldelse fra JyllandsPosten 26. sept. 2006, der bl.a. fremhæver kapitlernes blanding af faglige, personlige og historiske bidrag.


Dubai

Indisk fly forulykkede under kraftig regn og voldsomme vindstød 7. august 2020. Et Bo-eing 737-fly fra Air India Express kom fra Dubai, hvor det havde hentet indere hjem, som var strandet på grund af coronapandemien. Flyet forulykkede i lufthavnen ved byen Kozhikode (Calicut) i det sydvestlige Kerala. Landingsbanen går i den ene ende stejlt nedad. Flyet blev smadret og brækket over. 18 døde, heriblandt flyets to piloter og 4 børn, og 16 alvorligt kvæstede. Der var 190 passagerer om bord. En embedsmand fra beredskabet vurderer, at det er et rent held, at flyet ikke brød i brand. (Citat fra JP International s. 16, 9. august 2020, Ritzau).

E[redigér]

Avisen Economist's netavis har en god side om Indien og økonomi http://www.economist.com/countries/India/


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har A new curing chamber for large cardamom, se og læs her: http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&task=details&sid=2


The Energy and Resources Institutes hjemmeside har An enterprise based approach to conservation: The case of Biligiri Rangaswamy Temple wildlife sanctuary, se og læs her: http://www.teriin.org/index.php?option=com_casestudy&task=details&sid=10


Erhvervsliv

Dansk Industri - hjemmeside, Læs opdateringer om Indien og erhvervsliv her: http://di.dk/dibd/globalekontorer/indien/Pages/Mumbai.aspx


Information.dk 16. august 2011: Der er blevet sat en prop i samarbejdet mellem Indien og Danmark, efter de danske domstole har afvist at udlevere våbensmugleren Niels Holck/Kim Davy til Indien, læs her: http://www.information.dk/telegram/276038


Se en oversigt over danske firmaer i Indien her: http://www.indian-embassy.dk/DanishCompaniesIndia.html


Se en liste over indiske firmaer i Danmark her: http://www.indian-embassy.dk/IndianCompaniesDenmark.html


Miraklet i LEGO af Niels Lunde. Jyllands-Postens Forlag 2012. Bog og ebog. Illustreret virksomhedsbiografi og fagbog. Hvert kapitel indleder med et resumé af kapitlets indhold. 311 s.

Indhold: De vigtigste personer s. 7-12. Forord s.13-16. Talen tirsdag 7. marts 1975 (marts 78 - april 1994 resumé) s. 17-37. LEGO kaster kasketten over muren (maj 1994 - juli 1998 resumé) s. 38-62. Fitness (august 1998 - sept. 1999 resumé) s. 63-78. Poul Plougmann renser ud (okt. 1999 – sept. 2001 resumé) s. 79-91. Fuld fart på den forkerte strategi (sept. 2001- marts 2003 resumé) s. 92-111. Sammenbruddet (marts 2003 – januar 2004 resumé) s. 112-135. ’Kjeld kommer hjem’ (januar 2004 – okt. 2004 resumé) s. 136-171. Den mørkeste tid (okt. 2004 - dec. 2005 resumé) s. 172-187. Shared Vision (marts – dec. 2005 resumé) s. 188-205. Opgøret om Flextronics (dec. 2005 – okt. 2006 resumé) s. 206-223. ’Knudstorp-kuren’ (feb. 2006 – dec. 2007 resumé) s. 224-238. Vision 2022 (dec. 2007 – sept. 2008resumé) s. 239-253. Shared vision afsluttes (okt. 2008 – marts 2011 resumé) s. 254-262. efterskrift s. 263-303. Bogens metode s. 304-307. Personregister s. 309-311. http://www.jyllandspostensforlag.dk/Eboeger/Miraklet_i_LEGO(9788740004250).aspx Læs den fine anmeldelse i Børsen 2012 her: http://borsen.dk/nyheder/boganmeldelser/artikel/1/243942/boeger_miraklet_i_lego.html (S) dansk, erhvervsøkonomi og samfundsfag

Læs om LEGO i Indien her: GoGlobal.dk, artikel fra 2010: Selvom LEGO har været på det indiske marked siden 1993, har salgstallene ikke overskredet 10 millioner kr. per år. Simon Stansfield Bast, der er ansvarlig for LEGO’s distribution på udvalgte markeder, er overbevist om, at LEGO’s situation er ved at ændre sig. Det indiske marked for legetøj er vurderet til en værdi af 585 millioner USD i 2009 og har en forventet vækst på ti procent de kommende årtier, http://www.startvaekst.dk/goglobal.dk/ggarkiv/180520 Og en Case med LEGO målgruppeanalyse fra okt. 2010 som emne her: http://di.dk/dibd/cases/Pages/LEGO–MaalgruppeanalyseiIndien1019-8703.aspx


EU og Indien


EU import af personbiler fra Indien i 2018: 100.735.


Europa på vej af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner & beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224. http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html Tema 7 inddrager Indien. se undervisningsforslag til emnet Indien siden selvstændigheden i 1947 Se almen studieforberedelse og Tværfag, historie og samfundsfag

F[redigér]

Forretningsliv - Filmforslag:

Interview med fabrikant og discipel af en guru, H. Taparia på IndiensPortalens DVD på hans kontor om erhvervsliv og arbejdsforhold i 2003. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Flyvemaskiner

Det gældsplagede flyselskab Air India, der er ejet af den indiske stat, har ikke haft overskud siden 2007 og slæber rundt på en gæld på 75 mia. kr. Nu gør Indiens regering et sidste forsøg på at privatisere flyselskabet, skriver branchemediet check-in.dk. (JP Erhverv, Nyheder s. 7 lørdag 30. november).


Shantaram Selvbiografisk roman af Gregory David Roberts. NB Books 2009, 2. udgave, 853 s. I sin ungdom fik australske Gregory en 19 års dom for røveri, men det lykkedes ham at flygte, og under falsk identitet ankom han til Bombays slum. Bogen beskriver otte års oplevelser i Bombay/Mumbais kriminelle underverden. Bogen er International Bestseller. http://nbbooks.dk/index.php/1172589 Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/shantaram-af-gregory-david-roberts og her: http://nbbooks.dk/index.php/1352759 Se indholdsfortegnelse, stikordsregister og undervisningsforslag til erhvervsøkonomi og til dansk

G[redigér]

Globalisering - forudsætninger og konsekvenser

Fogtdal, Peter H.: Det store glidefald. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce. Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager? DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer. Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren: Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på). Indholdsoversigt: Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8. Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332). Efterskrift s. 334.

Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:

Abe s. 11, Ahimsa [ikke-vold] s. 115, Amar, Harjits ældste søn s. 113, Ashram s. 12, Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22, Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44, Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242, Ayush [guide på delfinbåden] s. 285, Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66, Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12, Bhajan [salme] s.22, bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32, Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43, Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24, Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’] s. 22, Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49, Chai wallah [te handler] s. 66, Chandra [Månegud] s. 22, Dalai Lama s. 24, Darshan [ = få et syn] s. 28, Devotee [= dedikeret] s. 22, Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115, Enigma [ = gåde] s. 31, Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65, Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: "Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91 Goa s. 284, Haiku digt [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43, Hanuman [Abeguden] s. 24, Harjit, shik chauffør s. 12, Holy Abode of Peace s. 17, Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161, Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24, Khan, mr. s. 21, Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169. Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171. Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210, Klement [Nicks far] s. 75, Krishna [se under avatar] s. 22, Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154, Kundalini [Livskraft) s. 116, Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25, Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69, Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32, Meditation s. 22, Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. "Nama" betyder at bøje, "as" betyder jeg, og "te" betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,. Nick [= Nikplay Locke-Anderson s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79, Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24, OM [Altets begyndelse] s. 25, Paul Newman hypnotisør s. 77, Prema [kærlighed] s. 115, Profeten = Muhammed s. 63, Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22, Rajneesh i Oregon s. 274, Rawan, mr s. 302. Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22, Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39, Sadhu [en asket] s. 164 Samadhi øen s. 297, Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306, Seva dal [vagter] s. 49, Shanti [Indre fred] s. 115, Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265, Sharda, Harjits kone s. 108, Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274 Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166, Shiva s. 13, Singh, mr. i smykkeforretning s. 91, Stine [Nicks mor] s.75 Sumit, mr. fra Delhi s. 36, Varanasi s. 11, Vishnu [sanskrit "Gennemtrængeren", "den der har forskellige former". En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35, Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68. Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.

Grøn Energi

Mandag 28. sept. 2020 indgik premierminister Modi og statsminister Mette Frederiksen et nyt partnerskab, som rummer et meget stort potentiale for danske virksomheder. Partnerskabet omfatter bl.a. energi, vand og klima- og miljø udfordringer. Indien med 1,3 mia. mennesker ventes snart at blive verdens mest folkerige land og betragtes som verdens største demokrati. Indien er verdens tredje største forbruger af energi, men knap 70 pct. af landets energiforbrug dækkes af olie og kul. Der er enormt potentiale for grønne danske løsninger til klimaresultater i Indiens energisektor. (Citat fra Ritzau i JP Indland s. 2, tirsdag 29. sept. 2020).


Porten til fremtiden – visioner og kreativitet når horisonten er 10-15 år af Rolf Jensen og Mika Aaltonen. Forlaget Tiderne Skifter 2012. 207 s.

Porten til fremtiden er både langsigtet og global. I konklusionen tegnes et fascinerende billede af de nye relationer mellem de gamle økonomier i Vesten og de nye i Østen – det bliver ikke som vi tror. Bogen er skrevet af Danmarks internationalt kendte fremtidsforsker Rolf Jensen – forfatter til den dagsordensættende bestseller The Dream Society (oversat til 10 sprog) – og finske Mika Aaltonen, kendt internationalt for sit arbejde som fremtidsforsker og for sin fortid som professionel fodboldspiller i italienske Inter.

Indholdsoversigt: Indledning 7-9. Lille brugsvejledning 10. 1. Danske udfordringer 11-16. 2. Nutidens og fremtidens materielle verden 17-48. 3 Fra arbejde til leg 49-75. 4. Værdiernes verden 77-119. 5. Fremtidens ledelse 77-119. 6. Læring i fremtiden 139-161. 7. System af systemer 163-181. 8 Konklusion 183-198. Litteratur 199-207. http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=604 (S) almen studieforberedelse og samfundsfag


Fremtidens stormagter – BRIK’erne i det globale spil Brasilien, Rusland, Indien og Kina v. Steen Fryba Christensen, Jørgen dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skak og Stig Thøgersen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 285 s.

Hvad er BRIK? Hvad har BRIK-landene til fælles og hvad adskiller dem? s. 13-64 v. Mette Skak. Indien Den modsætningsfyldte BRIK s. 163-207 v. Jørgen Dige Pedersen med deloverskrifter som En ny verden; Indiens forsigtige strategi – og dens kriser; Globaliseringsdebatten i Indien; Indiens globaliseringsstrategier; Hvordan går det Indien i en globaliseret verden? Den verdensøkonomiske krises påvirkning af Indien; Danmark og Indien: Fra bistand til business; Konklusion: Fra pindsvin til tiger? Efterskrift: fra G8 til G20 – Så faldt BRIKerne på plads! s. 271-273 v. Mette Skak. Liste over specielle forkortelser s. 275, Figuroversigt s. 284, Oversigt over bokse s. 285 http://unipress.dk/udgivelser/f/fremtidens-stormagter/


Camilla Mehlsen og Filip Lau: Globalisterne - de gør din verden mindre. Gyldendal 2007. 213 sider.

En inspirerende, systematisk og samtidig konkret beskrivelse af hvordan verden gennem globalisering påvirker Danmark og Danmark påvirker verden. Kapitlerne har underafsnit. Her bliver henvist til underafsnit, hvor Indien bliver omtalt.

1. Brobyggerne: s. 20-26 om containere og deres betydning; s. 29 om standarder; s. 36 Risikohåndtering; s. 38-39 om internationale standarders betydning; s. 70-73 Det kloge boom; s.74-75 Outsourcing ikke et nulsums-spil. 2. Smagsdommerne: s. 105-108 Dansk design er international målestok - Mumbai/Milano; s.120-121 Film og tv produceret udelukkende til dig - og af dig - Bollywood vil lære Vesten. 3. Idealisterne: s. 162-164 Asiaterne kommer, om biotek; 174-175 Sats på 'brain gain' 4. Globalisterne: kapitlet afrunder problemstillingen


Globalisering og udvikling, Teorier og perspektiver for u-landene af John Degnbol-Martinussen. Mellemfolkeligt Samvirke 2002. 20 figurer og stikordsregister/indeks med mange henvisninger til Indien. 197 s.

Oversigt over figurer s. 7, Anvendte forkortelser s. 8-9, Forord 10-11, kp. 1: Indledning s. 12-19, kp. 2: Imperialismens to ansigter: et historisk perspektiv s. 20-29, kp. 3: Økonomisk og social udvikling s. 30- 53, kp. 4: Globalisering og marginalisering s. 54-68, kp. 5: Transnationale selskabers rolle i u-landene s. 69-83, kp. 6: Internationale institutioner og nye ’spilleregler’ s. 84-99, kp. 7: Staten under pres s. 100- 127, kp. 8: Økonomiske resultater og strategier for fremtiden s. 128-151, kp. 9 Befolkning og miljø i globalt perspektiv s. 152-164, kp. 10: Modstand mod globalisering s. 165- 180. Indeks s. 181-188, Forslag til videre læsning s. 189-195, Internetadresser på udvalgte organisationer m.v. 196-197. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=4220 Læs den detaljerede anmeldelse her: http://www.fagboginfo.dk/kensex/kensexzc.htm (S) samfundsfag


Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s.

Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Indien/inder: Del 1 Fremtidens Asien – Her og Nu. Singapore – miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22, 26. Uddannelsesboomet s. 36; s. 41-42. Bilerne kommer s. 45; s. 45-47, 49, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 52-53 Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-59, 61-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64. Sport som industri s. 70; s. 70, 72. Del 2 Asiatiske identiteter. Asien går efter guldet s. 79; s. 81-82. Konfucius’ lære s. 84. Guanxi [= netværk] s. 91; s. 99. Religionernes frisind s. 101; s. 106-109. Kvinder på arbejde s. 110; s. 111-113. Paradokset i Japan s. 119. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 134-140. Del 3 Teknologiens kontinent. Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-146, 148-149. Tog der flyver s. 150; s. 153-154.Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 166-168. Del 4 Vokseværk – Velkommen til Asiens århundrede. Chongqing er verdens største by s.179. Megabyerne s. 185; s. 185-186, 191. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 197. Miljøet s. 199; s. 200, 203-204 Bhopal og Union Carbides fabrik, 205. Energi uden grænser s. 210; s. 210-214, 219-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222, 224-225, 228. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 232. Danmark og Asien s. 241; s. 243, 245, 248-249. http://www.arnoldbusck.dk/boeger/samfund/asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-sakke-agterud

http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description ”ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.” Se anmeldelse på LitteraturNu her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1001 Og anmeldelsen ’Asiaterne kommer’ i JyllandsPosten 10/10, 2007. Se erhvervsøkonomi, samfundsfag og teknologi


Kaare Øster: Indien - et land i Sydasien. Geografforlaget 2006. I serien GO-GLOBAL Bog og Net. 7-10. klasse.

Gennemillustreret bog med kapitlerne: s. 4-5. Velkommen til Indien; s. 6-13 En del af Asien; s. 14-19 Jordens og havets råstoffer; s. 20-23 Landet rundt; s. 24-25 Fra tager til giver; s. 26-29 Der er penge i turister, men; s. 30-33 Folk og sprog; s. 34-37 Uddannelser - i skole eller s. 38-41 Netværk til verden; s. 42-43 Sund, sundere, sundest s. 44-46 Indien - en del af Sydasien; s. 47 Fakta om lande; s. 48 Stikord. Hjemmesiden har kapitlerne som menupunkter, så man nemt kan finde rundt. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4254 Læs den flotte anmeldelse i Folkeskolen her: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=45954


Elefanten og Dragen - Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre af Robyn Meredith. Gyldendal Business 2009. 304 s.

"Efter at have ligget i dvale i flere hundrede år er Kina og Indien ved at genoptage deres historiske roller i den globale økonomi,"citat fra anmeldelse i Nordea Invest Nyheder sept. 2009.Elefanten og dragen leverer økonomiske analyser og personlige skildringer, samt forklaringer på hvordan outsourcing, offshoring og frihandel påvirker både Indien og Kina, og hvilke essentielle faktorer vestlige virksomheder er nødt til at forholde sig til. Meredith giver en grundlæggende forståelse af forskelle og ligheder de to lande imellem.

Indhold: Indledning: Tektonisk økonomi s. 7-13. Kp 1 Hvor Mao møder middelklassen s. 14-43. Kp. 2 Fra spinderokken til fiberoptiske kabler s. 43-67. Kp. 3 "Made by America in China" s. 68-89. Kp. 4 Internettets krydderivej s. 90-116. Kp. 5 Det fragmenterede samlebånd s. 117-140. Kp. 6 Indiens kulturrevolution s. 141-182. Kp. 7 En revolution er et middagsselskab 183-207. Kp. 8 Geopolitik blandet med olie og vand s. 208-242. Kp. 9 En katalysator for konkurrenceevne s. 243-275. Efterskrift s. 276-278. Tak s. 279-281. Noter s. 282-296. Index s. 297-304. http://www.gyldendalbusiness.dk/Products/9788702076004.aspx https://bib.ucl.dk/en/search/ting/27728707

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag


Aware of the World – Globalization, Welfare and China by Ewa Schlünssen and Jan Schlünssen. Systime 2009. Illustrated. 176 p.

Bogen er på engelsk. Globalisering, velfærd og Kina er emner, der dagligt berøres i medierne. I denne bog udgør disse emner bogens tre kapitler. Omdrejningspunktet for teksterne er mennesket, dets anliggender, livsstil og problemer i en verden i stadig forandring. Tekstudvalget inkluderer også artikler med et mere samfundsøkonomisk fokus. Materialet indeholder indledende teoriafsnit til alle kapitler samt varierede øvelser og aktiviteter. Udgivelsen kan anvendes såvel særfagligt i faget engelsk som tværfagligt.

Indholdsoversigt: Globalisation 7-63. Indian ’slave’ children found making low-cost clothes destined for Gap 13-20. Welfare 65-105. Suicide rates and happiness level 94. China 107-170. Credits 171-174. Anvendelse af materialet (in Danish) s. 175-176. http://www.systime.dk/aware-of-the-world.html (S) almen studieforberedelse og Tværfag, engelsk og samfundsfag


Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for erhvervsøkonomi. Spørg om din skole allerede har den: 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på landsbyøkonomi og forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay, som er Indiens finanscentrum. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv, interview med en fabriksejer, til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. (Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver Birthe.molhave@skolekom.dk

H[redigér]

Hacking

Indien vil over de næste fem år uddanne op til 500.000 computerspecialister til at bekæmpe angreb i cyberspace. Indiske sikkerhedsorganer siger, at trusler i cyberspace i dag udgør den vigtigste trussel mod den nationale sikkerhed, da landets datanetværk ofte udsættes for angreb fra både sabotører i Indien og fra rivaler i udlandet. Hackere retter ofte angreb mod indiske ambassader i udlandet og har også brudt ind i indiske erhvervslederes computere for at hente fortrolige oplysninger. (dpa 17. oktober 2012).


Handel

Business in India. Building India Inc. A weak state has given rise to a new kind of economy. Without reform, it will hit limits. Læs lederartiklen på Economist, Oct 22nd 2011 | from the print edition: http://www.economist.com/node/21533396?frsc=dg%7Ca


Ministry of Commerce's hjemmeside har menupunktet india's trade: http://commerce.nic.in/tradestats/indiatrade.asp?id=1


Oversigter over eksport og import fra det indiske Ministry of Commerce: http://commerce.nic.in/eidb/default.asp


Import af sensitive items, oversigt fra det indiske Ministry of Commerce: http://commerce.nic.in/tradestats/import.asp?id=3


CoreIndex is a free businesses platform and yellow pages directory helping you to find customers, partners among importers, exporters, traders and distributors. Look eg. India http://www.coreindex.com/


Handel mellem Indien og Danmark - læs på den indiske ambassades hjemmeside: http://www.indian-embassy.dk/IndiaDenmarkTrade.html


Internet økonomi og dens betydning for Indien kan du læse om: http://www.inomy.com


Investeringspolitik og om at handle med Indien - se nyheder på den indiske ambassade i Tyskland: http://www.indischebotschaft.de/newsman/embassyweba.php?langid=EN


Kastesystem: På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside giver 'fokus' om kastesystem dig adgang til materiale og links om kastevæsen og 'dalits' (dvs. undertrykte): http://www.noedhjaelp.dk


Filmforslag: På IndiensPortalens DVD (se ovenfor) kan du se filmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.). Filmen fra 2003 kommer bl.a. ind på kastevæsen og dalits. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Havneterminaler


De indiske konkurrencemyndigheder har modtaget en klager over havneterminaler, som A.P. Møller-Mærsk og DP World driver i Mumbai. Den Singapore-baserede operatør PSA International har klaget over de to selskaber. Det drejer sig ifølge kilderne om, at de to konkurrenter pålagde et højere gebyr fir at håndtere containere fra rederier, der ankom ved en PSA-terminal, skriver Reuters. Mærsks havneforretning, ser hører under APM Terminals, går i Indien under navnet Gateway Terminals India (GTI). Det er et joint venture mellem APM Terminals og det indiske statsejede selskab Container Corp. Der blev holdt høring i sagen 25. okt. 2018. (Ritzau/Finans 21. nov. 2018.)


I[redigér]

Indien - Verdens næste stormagt

Indien – Verdens næste stormagt af Thomas Sehested. L&R Business 2010. Illustreret. 229 s. Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien. http://www.lrbusiness.dk/Forfattere.aspx?q=Thomas Sehested,

Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229. Detaljeret stikordsregister tryk og se det her under undervisnigsforslag


Indiske film

Bollywoodfilm - En introduktion af Katrine Brøndsted. Forlaget Alt i Ord 2012. Illustreret. 178 s.

Bollywoodfilm - en introduktion er den første bog om bollywoodfilm på dansk. Den er en blid introduktion, en guide samt en kærlighedserklæring til indisk film og især til bollywoodfilm. Bogen her beskriver blandt andet den særlige masala-genre og giver et indblik i en unik underholdningsindustri fyldt med dansescener, økonomisk kaos, nepotisme, genialiteter og skamløs kopiering. Velkommen til Bollywood.

Indhold a-b, Introduktion 1-3, kp.1Bollywoodfilm over hele kloden 5- 8, kp.2 En knivspids masala 9-17, kp.3 Sang og dans sælger 19-23, kp.4 Far er ikke vred, far er skuffet - familie, tradition og lårkort nederdel 25-31, kp.5 Fjender og fædreland 33-36, kp.6 Kys, spedalskhed, censur og religion 37-47, kp. 7 Genrekonventioner - pladderromantiske eskapismefilm og suspension of disbelief 49-58, kp.8 Det gør ondt i virkeligheden 59-62, kp.9 Regionale forskelle og sydindisk vanvid 63-66, kp.10 Hindifilmens udvikling 67-70, kp.11 De indiske indier - parallelle film 71-74, kp.12 Økonomisk kaos og bandlysninger 75-81, kp.13 Helte og heltinder 83-95, kp.14 Tradition for genindspilninger 97-109, kp.15 Det internationale Bollywood 111-124, Udvalgte helte og heltinder 126-141, Udvalgte film 142-144, Litteraturliste 145-155, Noter 156-172, Stikordsregister s. 173-178. http://alt-i-ord.dk/?q=forlaget (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, mediefag og samfundsfag

Forfatteren Katrine Brøndsted tilbyder foredrag. De tilpasses tilhørernes niveau og tilbydes både på dansk og engelsk. Du kan kontakte forlaget Alt i Ord og booke Katrines foredrag på tlf: 53 38 24 89 eller e-mail: mathias@alt-i-ord.dk.Katrine kan kontaktes direkte på katrinebroendsted@gmail.com


IT

13. dec. 2017 TDC outsourcer den interne support og drift af en række it-løsninger til det indiske selskab Tata Comsultancy. Den femårige aftale betyder, at 65 medarbejdere skifter fra den danske koncern til den indiske.

J[redigér]

TV DR 2 onsdag 19. febr. kl. 13.35 2018 Indiens grænseløse jernbaner (G) (1:3) Dansk dokumentarserie. (Bangladesh, Nepal og Pakistan).


K[redigér]

Kina og Indien

China and India – Contest of the Century, læs artiklen i the Economist her: http://www.economist.com/node/16846256


Kort

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her: http://www.mapsofindia.com/


Kryptovaluta

Indiens finansminister Arun Jaitley erklærede kryptovalutaer illegale og fastslog i et skarpt angreb mod det webbaserede, lukkede finanssystem, at regeringen vil kæmpe imod dem med alle midler fra februar 2018. Indien har også meldt sig som bannerfører for de regeringer og nationalbanker, der vil kæmpe for at holde bitcoin og de mere end 1.300 andre kryptovalutaer væk fra de nationale økonomier. Han sagde, at Indien er åben overfor at benyttte blockchain-teknologien. Regerigen arbejder proaktivt på at bruge denne underliggende teknologi bag kryptovaluta-fænomenet som et element i skabelsen af en digital økonomi og et stort set pengeløst samfund. Men allerede før jul advarede Jaitley indiske investorer mod at sætte deres penge i de virtuelle valutaer, som han sammenlignede med pyramidespil. Skattevæsenet er nu pudset på tusindvis af aktive handlere, efter at der over en 17 måneders periode er blevet registreret handler for i omegnen af 23 mia. kr.

Det pengeløse samfund er en af de visioner, Modi-regeringen har lanceret og forsøger at forfølge. Blandt andet ved at fremme digitale finansielle instrumenter, sikre alle brogere en virtuel identitet, e-postkasser og bankkonti, som selv de fattige i landsbyerne kan bruge. Men de ukontrollable kryptovalutaer indgår ikke i det program. (Artikel af Jan Lund i JP Global s. 10 6. februar 2018).


Kulturmøde/Kulturchock

Grihault, Nicki: Culture Smart! India. Graphic Arts Center Publishing Company, 2003. 166p. ISBN 155868705X


Kolanad, Gitanjal: Culture Shock. Graphic Arts Center Publishing Company. 2001/ Marshall Cavendish International (Asia) Ltd. 2004. 298 p. A Guide to Customs and Etiquette.


Nørmark, Dennis: Kulturforståelse for stenalderhjerner - Hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv. Det Andersenske forlag 2011. Mange sammenfatninger og illustrative eksempler. Se Indien i det detaljerede stikordsregister. 351 s. - Hvordan bliver danskerne opfattet i resten af verden? - Hvordan bliver vi bedre til at begå os i udlandet? - Hvordan integreres tilflyttere bedst i vores samfund og på vores arbejdsplads? Antropologen har skrevet en letlæst og praktisk anvendelig bog om at få samarbejdet og samværet til at fungere, når kulturer mødes. http://andersenske.dk/ http://kulturforstaaelse.dk/ Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten ”Hvad enhver dansker bør vide om kulturmøder”, 17. april 2011. (s) filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation af Anna Maria Lassen. Systime 2012 bog og ibog. Illustreret og med modeller, figurer samt fine opgaver. 208 s.

Bogen undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen. Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer. Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser.

Indholdsoversigt: Forord 5, 1. Sprogets oprindelse 6-37. 2. Sproghandlinger og sprogspil (bl.a. Høflighed og Face-begrebet s. 59 f.) 38-66. 3. Kommunikation og medier 67-101. 4. Sprog og betydning 102-130. 5. Argumentation og retorik (bl.a. oversigt over retoriske stilfigurer s. 151-154) 131-165. 6. Sprog og psykologi bl.a. girafsprog og ulvesprog 166-191. 7. Arbejdstekster: Magtens sprog, Parforhold, Politiske sprogspil 192-202. Litteraturliste 202-204. Billedliste 205-206. Stikordsregister 207-208. http://www.systime.dk/sprog-i-brug-8.html Lav et hindi-sanskrit sprogtræ, se s. 36. Find selv eksempler på indiske sproghandlinger og kommunikation i bl.a. aviser tryk Indiske medier og bøger som fx Alvorlige mænd af Manu Joseph. Roman. Thanning og Appel 2011 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundskundskab

L[redigér]

Landbrug

Landmænd optrapper protest. Titusindvis af landmænd kørte i en lang traktorkolonne gennem forstæderne til Indiens hovedstad. New Delhi, i en protest mod omstridte reformer af landbruget. Landmændene har i næsten to måneder ligget i lejr uden for hovedstaden. De kæmper mod nye love, som de siger vil hjælpe opkøbere af landbrugsprodukter, mens landmændenes vilkår forringes markant. Protesterne udgør en af de hidtil største udfordringer for premierminister Narenda Modi, siden han kom til magten i 2014. (Citat fra Reuters i JP International 27. januar 2021 s. 14).

'Landbrug og fødevarer' http://www.lf.dk/ har disse mange oplysninger om landbrug i Indien og dansk eksport der til, når du i søgefeltet skriver: landbrug og Indien. (S) biologi, naturgeografi og samfundsfag


Læs abstract af artikel om Bambus A case of gregarious flowering in bamboo, dominated lowland forest of Assam, India: phenology, regeneration, impact on rural economy, and conservation I bladet Botanical Review af Hemen Sarma, Ananta Mohan Sarma, Aniruddha Sarma and Souravjyoti Borah. Du kan også læse hele artiklen som pdf fil her: http://www.springerlink.com/content/18825455143w0305/


Legos nye topchef 2017

Bali Padda er med virkning fra 1. januar 2017 administrerende direktør for den danske legetøjsgigant. 60-årige Bali Padda er født i Indien. Som 12-årig flyttede han til Storbritannien med sin familie og har tilbragt resten af sit liv der og i USA. I 2002 kom han til Legos amerikanske selskab, hvor han havde med pakkeri at gøre. Samt i de senere år også i Billund. Han har været ansat i Lego i 15 år og været medlem af den øverste direktion i 14 år. Han står i spidsen for Operations, samtidig med at han også er overordnet ansvarlig for People and Organisational Development. Gennem de seneste 10 år har han været medlem af Legos øverste ledelse. Jørgen Vig Knudstorp skal i stedet stå i spidsen for en ny enhed: Lego Brand Group. Bali Padda har skabt fantastiske resultater i Lego-koncernen med over 14 års erfaring, især inden for funktioner i supply chain, men senest også med fokus på udvikling af medarbejdere og organisationen. Bali har vist evne til at drive de ændringer, der har været nødvendige i driften i forbindelse med den betydelige vækst, vi har oplevet i de forløbne år. "Jeg har tillid til, at Bali fortsat vil udvikle virksomheden i tæt samarbejde med den øvrige ledelse."

Bali Padda siger selv om sin nye funktion som administrerende direktør: - Jeg er utroligt beæret over at få denne mulighed. Det er en kæmpestor og spændende opgave, og jeg glæder mig til den. Jeg har en meget stærk passion for vores produkt og vores brand, og jeg ser frem til at fortsætte den strategiske retning, som vi har lagt for virksomheden. Med det gode samarbejde i vores ledelse og med støtten fra Thomas Kirk Kristiansen og Jørgen Vig Knudstorp er jeg sikker på, at vi kan fortsætte Lego-koncernens succes og nå ud til endnu flere børn med legeoplevelser af høj kvalitet i fremtiden.


Lufthavne og fly

29. marts 2018 Kunne flyselskabet Air India krydse luftrummet over Saudi-Arabien på en flyvning fra Mumbai til Tel Aviv i Israel. Det er første gang i 70 år, at Saudi-Arabien har tilladt det. Rejsetiden på ruten er dermed nedbragt fra syv til fem timer. (Kilde: Check-in.dk).

M[redigér]

Mad

AMBITIØS LOV GIVER INDIEN RET TIL MAD 18.10.2013 af Jonas Pröschold En ny lov gør mad til en lovsikret rettighed i Indien. Loven er i sig selv banebrydende, men der er stadig mange udfordringer, der skal overkommes før loven kan blive en realitet. Den nye indiske lov kommer til at sikre billige fødevarer til 74 pct. af Indiens befolkning, og forventes at gavne både støttemodtagere og landmænd. Efter mange års kamp fra kampagnegrupper og organisationer er det endelig lykkedes at få vedtaget en lov, som sikrer, at billige fødevarer bliver en rettighed i Indien. Loven omfatter 74 pct. af Indiens befolkning, der vil få statsstøtte til køb af op til fem kilo ris, hvede eller hirse om måneden. Det indiske Overhus godkendte loven i sidste måned, og det er derfor kun et spørgsmål om tid, før den bliver til virkelighed.

”Loven skal senest være trådt i kraft 9. september næste år (dvs. 2015), men det er op til de enkelte starte at rulle loven ud. De første stater er allerede i gang med at finde frem til de mennesker, der er kvalificeret til at få glæde af loven,” siger Raj Kishore Mishra, som er rådgiver for fødevarekommisæren i den indiske stat Orissa.

Kampen er ikke slut endnu. Selvom den nye fødevarelov er blevet beskrevet som banebrydende af flere iagttagere, er kampen for ret til mad dog ikke slut. I landet hvor halvdelen af alle børn er fejlernærede, er der nemlig stadig plads til udvide loven, så alle munde bliver mætte. http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/ambitioes-lov-giver-indien-ret-til-mad (S) Almen studieforberedelse AT 2014 Mad og mennesker.


Mega Food Parks i Indien

Mega Food Park Scheme is the flagship program of the Ministry of Food Processing Industries, Government of India. http://www.yourarticlelibrary.com/government/mega-food-park-scheme-of-the-government-of-india/5562/


Press Information august 2012: Agriculture and Food Processing Industries Minister, Shri Sharad Pawar inaugurated the Srini mega food park at Chittoor in Andhra Pradesh yesterday. This is the first mega food park in the country. http://pib.nic.in/newsite/erelease.aspx?relid=85271

Cabinet approves 12 mega food parks. Published: 08th August 2013 By IANS - NEW DELHI The Cabinet Committee on Economic Affairs (CCEA) Thursday approved the setting up of 12 new mega food processing parks at a cost of Rs.1,714 crore, a statement said.

According to the statement, the projects have to be completed in 30 months from the date of final approval. The move would help in development of adequate infrastructure in the supply chain for the food processing sector which would result in reduction of wastage of agri produce and give remunerative price to the farmers.

Each mega food park will have 30-40 industries and will generate about 40,000 direct and indirect jobs, said the statement.

http://www.newindianexpress.com/nation/Cabinet-approves-12-mega-food-parks/2013/08/08/article1724874.ece

Se her: International Mega Food Park Ltd.’s hjemmeside. Tryk på de forskellige links og se, hvad projektet består i. http://www.imfpl.com/


Migranter Indien er landet med flest migranter i udlandet 2017 16,4 millioner. Globalt set drejer det sig om de hårdt tjente penge, som skal sendes sikkert hjem, hurtigt og for de lavest muligeg omkostninger. (Artikel Migranter er guld værd for verdensøkonomien, artikel i JP Erhverv s. 12 global 27. juni 2018).

Først var kæmpe nedlukning en succes, men nu begynder de indiske tal at stige. I denne uge åbnede Indien et omfattende evakueringsprogram for de hundredetusinder af migrantarbejdere, som strandede langt fra hjemmet, da Narendra Modi med få timers varsel dekreterede landet lukket ned. 10 delstater deltager i Shramik Express, der foreløbig har bragt over 100.000 migrantarbejdere, studerende og pilgrimme tilbage til deres hjemstater gennem det lukkede Indien: Uttar Pradesh, Tamil Nadu, Andhra Pradesh, Karnataka, Telangana, Kerala, Rajasthan, Maharashtra, Jharkhan og Gujarat. Med forbløffende lave tal, landets indbyggertal taget i betragtning, ligger Indien i bunden af alle statistikker med blot et coronarelateret dødsfald pr. 1 mio. borgere. De første tog blev sendt af sted i weekenden, og det er planen at fortsætte, så længe der er behov, og det kan gøres sikkert. Foreløbig her ti stater meldt sig til projektet, Shramik Express opkaldt efter en kendt næsten 1.800 km lang eksprestogsforbindelse mellem Gujarat og det østlige Indien. Hvert tog består af 24 vogne. Hver med 72 sæder. På grund af social afstand bliver der maksimalt lukket 54 personer ind i hver, således at hvert tog rummer mellem 1.000 og 1.200 passagerer. Passagererne skal registreres hos de lokale myndigheder og bliver screenet, inden de fragtes til togstammerne. Billetterne er gratis, og de rejsende udstyres med mad og vand inden afgang. Der er ingen stop undervejs, og når de er fremme ved endestationen, modtages de igen af de lokale myndigheder og fragtes videre i busser. Onsdag var over 100.000 blevet sendt hjemover. (Citat fra artikel af Jan Lund i JP International s. 18, Fredag 8. maj 2020).


Militær, forsvar

Forsvarsakademiet, redegøresle fra 2006/2007: Kina og Indien, strategiske aktører, af Kaptajn Søren Andersen. Indeholder kapitler om: Teori og metode, Den Politiske Dimension, Analyse af den Militære Dimension, Den Økonomiske Dimension, Analyse af Dimensioner i Forhold til Hinanden, Konklusion. http://www.forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06-07/kina_og_indien_-_strategiske_aktorere.pdf


Mindfulness og management

Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale.

Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

Del 4. Mindfulness i ledelse, s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje.

Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring,

Appendiks, s. 251-263. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning.

Stikordsregister (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202. Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146.

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013. http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, psykologi, religion og samfunds-og kulturfag.


Modi

Verdens største Cricketstadion i Motera, Ahmedabad i delstaten Gujarat.

Cricketstadion til 132.000 tilskuere omdøbes til Narendra Modi Stadion. Frihedshelts navn fjernes og erstattes med premierministerens. Det grandiose stadion blev onsdag indviet med det nye navn, da Indien og England mødte hinanden i en cricketmatch i Ahmedabad i Gujarat, Modis hjemstat. Anlægget er blevet renoveret for 675 millioner kroner. Det er usædvanligt, at en nulevende og aktiv politiker på den måde forsøger at sætte sit eget aftryk. Ifølge avisen er Modi opsat på at fremstå som den mest transformerende og magtfulde premierminister, som Indien har haft i mange årtier. Stadion var allerede opkaldt efter en berømt inder. Nemlig Sardar Vallabhhai Patel. Han var en frihedshelt i forbindelse med Indiens uafhængighed fra Storbritannien i 1947. Det største oppositionsparti i Indien, Kongrespartiet, kalder omdøbningen af stadion for »storhedsvanvid« og en »fornærmelse« over for Patels minde. Modi er kendt for sit forsøg på at liberalisere Indiens økonomi, med blandede resultater. Han er både hjemme og ude blevet kritiseret for at føre en hindunationalistisk politik. Knap 13 procent af de 1,3 milliarder indere er muslimer.


Moms

Ved indgangen til det nye finansår den 1. april 2017 nåede Indiens parlament en gigantisk milepæl, idet momsreformen (GST) endelig blev vedtaget. Dermed bliver der skabt et indre marked i Indien uden toldbarrierer mellem de enkelte provinser. Loven indeholder dog en lang række undtagelser, idet der er fire forskellige momssatser i stedet for en - og i visse tilfælde er der stadig tildkontrol mellem provinserne. (Hele artiklen af Peter Lundgreen kan læses i JyllandsPosten Global den 6. april 2017).

Modi-regeringens planer om en national moms (GST = Goods and Services Tax svarende til den danske moms) fra april 2016 er strandet på modstand i Overhuset fra Kongrespartiet og dets leder Sonia Gandhi, samt Tamil Nadus stærke parti AIADMK. Det er en varm kartoffel, fordi de 29 delstater og syv unionsterritorier hver især har forskellige momslignende afgiftssystemer til at finansiere driften. Det er en hæmsko for erhvervslivet og den almindelige vækst, bl.a. fordi det kræver et større bureaukrati, hver gang varer skal krydse nye delstatsgrænser. Ofte kan man se lange køer af lastbiler, der venter i dagevis på at få ordnet papirerne ved grænserne mellem delstaterne. Læs fx Jan Lunds artikel Indiens reformpolitik er stødt på grund, Jyllands-Posten 13. januar 2016 under Global s. 12.


ENERGIWATCH: Den kinesiske mølleproducent Envision Energy skal levere 596 møller med en samlet kapacitet på 1,9 GW til en række indiske projekter. (JP Erhverv s. 2, 25/3 2022).

O[redigér]

Oplevelsesøkonomi – forundring – forandring – forvandling af Jan Halberg Madsen. Fagbog. Systime 2015. Bog og ibog. 2. udgave. Rigt illustreret. 158 s.

Bogen behandler dominerende teorier og værktøjer i alle led af værdikæden og belyser oplevelsesøkonomiens potentialer og mangfoldighed med eksempler og cases fra forskellige brancher – nationalt og internationalt. Teorierne behandles ud fra en praksisnær tilgang med cases og eksempler som bl.a. Fårup Sommerland, Disney, Autostadt, Læsø Salt, Astrid Lindgren Verden, Rainforest Café og Britain’s got talent. Desuden behandler bogen oplevelsesøkonomiske aspekter ifm. herregårde, sport- og musikevents, gastronomi og lystfiskeri – find selv eksempler fra Indien, fx fra Storbyen Mumbai. 2. udgaven har selvstændige kapitler om autenticitet, oplevelsesrum og events samt et nyt afsnit om oplevelsens psykologiske struktur.

Indholdsoversigt: 1. Introduktion. 2. Oplevelsesøkonomiens grundtrin. 3. Forbrugeren i oplevelsesøkonomien. 4. Design af oplevelser. 5. Autenticitet. 6. Oplevelsesrummet. 7. Events. 8. Konceptudvikling og innovation. Litteraturliste. Stikordsregister s. 156-158.

Udgivelsen henvender sig til alle med interesse for oplevelsesøkonomi. Velegnet til studerende på korte videregående uddannelser (KVU) og kan anvendes på gymnasieniveau.

https://shop.systime.dk/dk/oplevelsesokonomi-2-udgave.html

(S)Almen studieforberedelse under emnet Storbystudium, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


P[redigér]

Penge - Rupee

10. nov. 2016 Uro over skrotning af pengesedler i følge BBC. Indiens finansminister, Arun Jaitley, har udløst chock i dele af Indien, fordi han pludselig har meddelt, at Indien nu skrotter de gamle pengesedler med værdierne 500 og 1000 rupee. Fra midnat tirsdag den 15. nov. er de ikke længere gangbar mønt. Det har medført, at indere står i lange køer for at veksle deres pengesedler De har en frist på 50 dage. Finansministeren siger, at formålet er at slå ned på korruption og store pengebeholdninger, som skattevæsenet ikke kender til. Videre siger Arun jaitley, at nye sedler med en værdi på 500 og 2000 rupee sendes i omløb inden for 'tre til fire uger'.


R[redigér]

croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge. Hvad med Gandhi eller Jainisme?


Rushdie, Salman: Det Gyldne Hus. Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord. Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder. 1. Del s. 9-149. Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14. Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20. Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30. Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44. Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51. Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69. Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86. Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92. Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96. Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106. Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117. Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121. Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147. 2. Del s. 151-328. Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156. Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177. Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186. Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182. Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212. Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217. Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235. Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245. Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258. Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268. Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274. Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295. Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308. Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301. Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326. 3. Del s. 329-405. Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332. Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351. Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372. Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379. Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387. Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396. Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404. Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.

Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


S[redigér]

Silkeveje

Frankopan, Peter: De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden. Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. (Indien er bl.a. nævnt)

Forlagets oplæg: Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Indhold s. 7, Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, (Indien s. 16-17) Men alligevel er der håb for Asien som helhed. (Indien nævnt s. 19) s. 17-23).

Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46. Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. (Indien nævnt s. 26) s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring.(Indien nævnt s. 42-43) s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46).

Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79. Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. (Indien nævnt s. 51) s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015.(Indien nævnt s. 54, s. 57) s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. (Indien nævnt s. 60-61. s. 64) s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. (Indien nævnt s. 68-69, 72-73, s. 75) s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79).

Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129. Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. (Indien nævnt s. 111-112) s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. (Indien nævnt s. 112-117) s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129).

Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174. Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. (Indien nævnt s. 168-170) s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174).

Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243).

Noter s. 245-274, Tak s. 275-278, Register s. 279-286.

Anmeldelser: Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden

Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik.



Skibsophugning

To et halvt år efter at Mærsk-gruppen sendte de første skibe til ophugning i indiske Alang, er der sket så store fremskridt på flere værfter, at de enten er på højde med eller overgår deres mere velrenommerede konkurrenter i Kina og Tyrkiet med hensyn til bæredygtighed. I 2016 ankom de to første Mærsk-skibe til Shree Ram-værftet og siden yderligere 4 til to naboværfter i Alang. Der er fortsat usikkerhed om vandforurening og uløste problemer med adgang til akut lægehjælp. Omkring 85% af verdens handelsflåde bliver ophugget i Indien, Bangladesh eller Pakistan. (JP Erhverv 19. febr. 2018, artikel af Niklas Krigslund).


Ophugning af skibe Hele 518 af verdens store oceangående skibe, der blev hugget op i 2018, endte deres dage som skrot på de kontroversielle ophugningsstrande i Indien, Pakistan eller Bangladesh. Det er rekord, lyder det fra ngo’en Shipbreaking Platform. (JP Erhverv, 1. febr. 2019, Shippingwatch).


Skibstransport Rederiet Norden har sikret sig en aftale på 10 år med det indiske energiselskab Sembcorp Energy India. Det danske tørlastrederi skal forsyne selskabets kraftværker med kul. (Shippingwatch, i JP Erhverv 4. febr. 2019 s. 2)


Statsministerbesøg

Fredag 18.januar til søndag 20. januar 2019 var statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen for et erhvervsfremstød i Indien med industrigiganter som Vestas, Grundfos, Danfoss og Haldor Topsøe til erhvervsmessen i Vibrant Gujarat. Han mødtes også med Indiens premierminister Narendra Modi, og han skal i New Delhi både indvie den nybyggede danske ambassadebygning og åbne det nyetablerede danske kulturinstitut. Danske virksomheder har løsninger på en række af Indiens udfordringer indenfor vandforsyning, vedvarende energi, spildevands- og affaldssortering og infrastruktur. Luftforureningen skyldes udledning fra millioner af køretøjer, intensiv brug af fossile brændsler og bøndernes markafbrændinger. Eksporten fra Danmark var i 2017 på 3,1 mia. kr. Problemerne med Indien har gennem mange år været sagen om våbensmugleren Niels Holck, som Danmark ikke vil udlevere, men nu ser den ud til at være overstået. (JP 17. januar 2019 Global s. 16. Artikel af Rikke Mandrup Fogh, analytiker EKF Danmarks Eksportkredit).


Indiens nationaldag 26. januar 2021 vil Premierminister Boris Johnson fra Storbritannien rejse til Indien. han vil invitere Indien til næste års G7-topmøde, som Storbritannien skal være vært for. Besøget har til formål at styrke bilaterale handelsforbindelser, investeringer og samarbejde på forskellige områder som forsvar og sikkerhed, sundhed og klimaforandringer. (REuters/ i Jp International 16. dec. 2020).



Svindel

Den indiske og engelske statsborger og finansmand Sanjay Shah har bedrevet den største skattesvindel i Danmarks historie. Han befinder sig nu i Dubai og man forsøger at sende ham bag tremmer. (Læs hele artiklen: Gummicheck kan sende Sanjay Shah bag tremmer i JP Erhverv tirsdag 16. okt. 2018).


Sydafrika

DR.dk 15. nov. 2016 Sydafrikas største oppositionsparti har anmeldt præsident Jacob Zuma til myndighederne for korruption, Zuma skal betale millioner tilbage til statskassen, skriver Reuters. Anmeldelsen kommer efter, at et antikorruptionsorgan har udsendt en rapport med en liste over en række korruptionsbeskyldninger, som er blevet fremsat mod Zumas regering. - I Partiet Demokratisk Alliance vil vi sikre os, at Jacob Zuma og alle dem, som hjælper ham og som beskyldes for at berige sig selv gennem magtmisbrug, bliver stillet til ansvar for deres handlinger, siger lederen af Den Demokratiske Alliance (DA), Mmusi Maimane. Han opfordrer indtrængende politiet til at foretage efterforskninger. Korruptionsanklager og utilfredshed med Sydafrikas præsident førte i sidste uge til en mistillidsafstemning i parlamentet, som Jacob Zuma overlevede. Zuma er mistænkt for at have ladet sig påvirke politisk af den stenrige indiske Gupta-familie. Præsidenten er beskyldt for at have ladet familien udpege flere ministre i Sydafrikas regering. Både nogle af Sydafrikas indflydelsesrige fagforeninger, erhvervsledere og endda højtstående medlemmer af Zumas eget ANC-parti har krævet hans afgang.


T[redigér]

Tata Motors den indiske bilproducent har udnævnt danske Hanne Sørensen til bestyrelsesmedlem. Hun har bl.a. været administrerende direktør for Maersk Tankers. (JP. Erhverv s. 2, den 4. januar 2018).

Trade India

Trade India giver dig on-line stof til at belyse indisk erhvervsliv: http://www.trade-india.com/

U[redigér]

Udvandring

Hvis Indien skal hjælpe briterne med Brexit (adskillelse fra EU), så vil de gerne have lettere adgang til Storbritannien. Premierminister Theresa May var i nov. 2016 på besøg i Sri Someshwara Hindu-templet i Bangalore. Briterne skal handle mere med verden udenfor Europa, derfor er de i gang med en charmeoffensiv over for blandt andet Kina og den tidligere koloni Indien. Opfinder og forretningsmand James Dyson udtaler om behovet for indvandring fra Indien: "Vi kommer til at mangle en million ingeniører i de kommende år."


Udvikling

UNDPs hjemmeside viser verdens landes udvikling, i 2009 var Indien no. 119 på listen, http://hdr.undp.org/en/statistics/ vælg Indien og se detaljer her: http://hdrstats.undp.org/en/countries/profiles/IND.html


USA


Premierminister Modi kunne mandag aften 24. februar 2020 byde den amerikanske præsident Trump og hans hustru Melania velkommen med pomp og pragt i overværelse af cirka 100.000 tilskuere til indvielsen af verdens største cricketstadion i Gujarats hovedstad, Ahmadabad forinden havde Trump besøgt landsfaderen Mahatma Gandhis ashram, hvorfra ikkevoldsbevægelsen og den politiske kamp mod det britiske kolonistyre udsprang. Siden gik det i triumftog gennem gaderne ud til Sardar Patel Stadium i forstaden Motera i det nordvestlige Ahmadabad. Forbi titusinder af flagsvingende mennesker - og den mur, der er blevet opført langs ruten og har skabt kritik . Muren skærmer for udsynet til et af byens slumkvarterer, og regeringen beskyldes for at ville skjule virkeligheden for de prominente gæster. Den officielle forklaring er, at muren er opført af sikkerhedsgrunde. Modi-administrationen har gjort alt, hvad der var muligt, for at eliminere potentielt negative indtryk, inklusive at fjerne vilde hunde og hellige køer i en radius af tre kilometer. På det fyldte stadion benyttede begge deres taler til at rose hinanden og prise samarbejdet. I typisk Trump-stil lagde han vægt på at hylde Modi personligt, og på deres femte møde inden for bare otte måneder må det konstateres, at forholdet mellem dem er betydeligt mere hjerteligt end det officielle forhold mellem de to nationer. Så sent som sidste år blev Indien fjernet fra et af de talrige fordelagtige amerikanske handelssystemer: Generalised System of Preference (GSP). Det blev ikke venligt modtaget i Indien. Indiens traditionelle handelspolitik er bygget op omkring subsidier og statskontrollerede selskaber. Handelspolitikken handler i de fleste tilfælde om beskyttelse af sårbare erhverv og industrier. Sidste år trak Modi Indien ud af forhandlingerne om den bredt asiatisk-funderede RCEP-aftale. Modi styrer Indien under parolen "Make in India". RCEP har Kina som asiatisk drivkraft. Det er stadig nye tider, men både militært og strategisk er der flere og flere sammenfaldende interesser mellem Washington og New Delhi. I mindre målestok vil det blive konfirmeret med en aftale om levering af amerikanske helikoptere til Den Indiske Flåde. Indien har ellers traditionelt købt våben i Rusland og Frankrig. "Namaste Trump" er de positive indiske overtoner, der modsvarer Modis modtagelse i Houston sidste efterår "Howdy Modi". Tiden vil så vise om det bliver en længerevarende tilnærmelse mellem to af verdens stormagter med Kina på den anden side af kridtstregen. (Jan Lund i JP International s. 10, tirsdag 25. februar 2020).


V[redigér]

Vindmøller 17/2. 2017 Ref. Ritzau/Finans Den spanske vindmølleproducent Gamesa, der konkurrerer med bl.a. Vestas, har vundet en stor ordre på det indiske marked. I alt er der tale om en samlet kapacitet på 278 megawatt (MW), der udgøres af 99 styk G114-2,0 MW-møller og 40 styk G97-2,0 MW-møller. Ved alle syv projekter skal Gamesa stå for levering, installation og idriftsættelse af møllerne. De første møller skal efter planen snurre mellem marts og oktober i år.

April 2018 Den tysk/spanske mølleproducent Siemens Gamesa har rundet 5 GW installeret kapacitet i Indien og der dermed den andenstørste mølleproducent i landet målt på installeret kapacitet.


Ø[redigér]

Økonomi og økonomisk udvikling


Trods en hurtig og barsk nedlukning i slutningen af marts er Indien blandt de lande, der er hårdest ramt af coronkrisen. Det indiske arbejdsmarked er i høj grad båret af lavtlønnede løsarbejdere fra landdistrikterne. De tager i milliontal til storbyerne i håb om at tjene penge til deres fattige familier. Med nedlukningen fik løsarbejderne blot få timer til at vende hjem, og dermed var mange tvunget til at blive i storbyerne. Da landet genåbnede i juni, kunne løsarbejderne vende hjem, og smitten spredte sig til landdistrikterne. Foruden de manglende offentlige investeringer står landets virksomheder også over for udfordringer med at få løsarbejderne tilbage til produktionsvirksomhederne i byerne. Dertil kommer, at landets banksektor igen er ramt af enorme tab på lån, som lånerne ikke betaler tilbage som aftalt. Konsekvensen er, at der er endnu færre penge til private investeringer. (Citat fra JP Erhverv Global s. 11, 31. juni 2020 af Niels Dall-Hansen).


USA har fjernet Indien fra en liste over fattige lande, der kan eksportere toldfrit til USA. Mindre end en uge efter, at premierminister Narendra Modi havde udnævnt Nirmala Sitharaman til finansminister, den næstvigtigste position i regeringen og som den første kvindelige af slagsen i Indiens historie, blev hun hvirvlet ind i den uforudsigelige handelskrig med USA, samtidig med at Indien i forvejen står over for egne akutte udfordringer. Hun har tidligere været forsvarsminister og beklædt posten som handels- og industriminister. Den indiske nationalbank Reserve bank of India (RBI) har sænket renten med et kvart point og vækstmålet for 2019 blev reduceret fra 7,2 pct. til 7,0. MPC er den seks medlemmer store Monetary Policy Committee, der fastlægger bankens politik. Det er først og fremmest forbruget, der halter. Landbruget og sektorer som bil- og elektronikindustrien er hårdest ramt. Indien har tradition for at beskytte det nationale erhvervsliv med toldmure, og forskellige lobbyorganisationer med tilknytning til små og mellemstore virksomheder arbejder målrettet på at forhindre, at store multinationale selskaber får adgang til de indiske markeder. Det sker blandt andet gennem told og afgifter i et sådant omfang, at USA’s præsident Trump har døbt Indien ’Toldkongen’ (tariff king). Det amerikanske handelsunderskud med Indien var på 140 mia. kr. i 2018. I indeværende finansår er der lagt op til en marginal forbedring i kraft af indiske indkøb af amerikanske kampfly og amerikansk olie. (JP Global s. 10 11.juni 2019 artikel af Jan Lund).


It-selskabet IBM har i de senere år satset på at skabe flere kontorer i Indien, og lige nu arbejder omkring en tredjedel af virksomhedens ansatte i Indien.


I sidste uge af august 2019 hævede den indiske regering 25. mia. dollars i Indiens centralbank Reserve Bank of India. I de fleste lande er det sædvane, at centralbankens overskud helt eller delvist udbetales og dermed indgår i statskassen og regeringens økonomiske råderum. I Indien er det dog første gang, at der overføres penge til statskassen. (Uddrag af Peter Lundgreens artikel i JP Erhverv Global s. 20 30. august 2019).


Ved World Economic Forum i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018 deltager Chetna Sinha – 58 år og cand. oecon. – har siden hun forlod universiteteti Mumbai , været social aktivist. Først i kampen for at udrydde analfabetisme i Indiens landdistrikter. Siden som grundlægger af Mann Deshi Mahila Sahkari Bank, der arbejder med mikrofinansiering af kvinder i landområder, der vil være iværksættere. Har endvidere grundlagt Mann Deshi fonden, der arbejder for at udrydde finansiel analfabetisme blandt kvindelige iværksættere.

Premierminister Narendra Modis globale ambitioner bragte ham i juni 2017 til Washington, hvor han blev modtaget i Det Hvide Hus af præsident Donald Trump. Premierminister Narendra Modi (valgt i 2014) vil positionere Indien som en ledende global aktør og stormagt. Udfordringerne er mange, men Indien er godt på vej. I dag er Indien verdens største demokrati og verdens største våbenimportør. Indiens økonomi er verdens syvende største – eller fjerde største målt på købekraft. I 2018 står Indien på tærsklen til at blive en økonomisk sværvægter ifølge Verdensbanken. Der føres en transaktionsbaseret udenrigspolitik, hvor relationerne til stormagterne balanceres. På den konto har Modi haft succes med at lave store økonomiske og militære aftaler med såvel Washington, Beijing, Tokyo, Canberra, Tel Aviv som Moskva. Under klimatopmødet i Paris i 2015 spillede Delhi fx ind med ambitiøse nationale målsætninger, og der ydes bidrag til flere af FN’s fredsbevarende operationer. Indien påtager sig også større ansvar for katastrofehjælp, såsom efter jordskælvet i Nepal og jordskredet i Sri Lanka. Samtidig har Modi fokus på at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder for at skabe jobs og bæredygtig økonomisk udvikling. Alligevel kæmper Indien med at blive integreret i det globale handelssystem. De økonomiske politisk er præget af protektionisme, særligt over for landbruget, som beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Danmark har et værdifællesskab med Indien, og såvel udenrigspolitisk som erhvervsmæssigt har vi en strategisk interesse i, at Indien udvikler sig til en ledende global aktør. (Uddrag af Danmarks ambassadør i Indien Peter Taksøe-Jensens artikel i JyllandsPostens Debat 23. januar 2018).

Kort før jul 2017 stødte Indien og USA sammen ved ministerkonferencen i WTO Verdenshandelsorganisationen i Geneve i Schweiz. Som så mange gange før var det på grund af Indiens krav om at kunne fortsætte de omfattende støtteopkøb af landsbrugsvarer til landets statslige stødpudelagre. Skiftende indiske regeringer står fast på, at det gælder fødevaresikkerheden for de 1,34 mia. indere. USA og Europa mener, at der er tale om landbrugsstøtte.

Ved World Economic Forum med topcheferne for verdens 1.000 største virksomheder og 350 af verdens politiske ledere i Davos 23-25. januar i Schweiz 2018 talte premierminister Narendra Modi imod USA’s nye tiltag med straftold. Modi har ønsket en frihandelsaftale med EU, men stoppede dem, da EU-Kommissionen i august 2017 nedlagde forbud mod salg af hen ved 700 kopipræparater, der alle var blevet testet og klinisk godkendt af det indiske selskab GVK Sciences. Der er tale om det mest omfattende forbud nogensinde i EU, og fra indiske side er det blevet taget meget ilde op, bl.a. fordi en del af produktionerne har været på det europæiske marked i en årrække, men også fordi forbuddet ses som et forsøg på at beskytte den farmaceutiske industri i EU. Netop beskyttelse af intellektuel ejendomsret har været et af de områder, der har skabt problemer i forhandlingerne, mens de pågik. Det samme har told på biler og patenter på bl.a. medicin. (JP. Global s. 15, 24. jan. 2018).

Økonomi: Asien går flyvende ind i 2018. Indien har mistet et par skridt efter et par store reformer. Pengeombytningen i november 2017 og indførelsen af en national moms i juli 2017. Det har skabt flaskehalse. Men kritikken bider ikke på befolkningen. Premierminister modi har vundet to afgørende regional valg trods massiv kritik i medierne. Når regnskabet for 2017 gøres op, står stadig Indien med en vækst på omkring 6,7% og reformerne vil stå stærkt igennem på vækstbarometret under nedtællingen til parlamentsvalget i 2019 (Jan Lund i JP Erhverv s. 20, 28. dec. 2017).

Nye rupee sedler i Indien 2016

I december 2016 har Indiens regering sat pengehistoriens største eksperiment af sin slags i gang, nemlig bekæmpelse af sorte kontanter. Alle 500 og 1.000 rupee-sedler bliver gjort ugyldige målrettet imod den illegale del af kontantbeholdningerne. En risiko er, at det på kort sigt rammer den økonomiske vækst. Mange arbejdsgivere i landdistrikterne kan ikke udbetale løn, som normalt sker i kontanter. Folk har stået i kø foran tomme hæveautomater, bankerne opererer under politibeskyttelse, og nye sorte markeder er dukket op. Men virker premierminister Modis plan, at dette er det første skridt mod det kontantløse samfund. Han vil have sine landsmænd til at bruge kort og elektroniske betalingsmidler som fx mobiltlefoner.


Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling - en introduktion til komparative historiske analyser af Jørgen Møller. Hans Reitzels Forlag 2012. 225 s.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande? Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger.

Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Se henvisningerne til Indien i stikordsregister s. 251-255. http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741255095.aspx Se filosofi, historie og samfundsfag

X[redigér]

Xplore

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen.

Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, geografi og teknologi


Ø[redigér]

Økonomi

Kontanter er kommet for at blive. Men på en af den indiske regerings hjemmesider "Det kontantløse Indien" kan man se logoerne for ti digitale betalingsmetoder og læse, at regeringens prioriterede fremtidsvision er et digitalt samfund og en vidensøkonomi. Slagordene er: faceless, paperless and cashless. Men kontanter vil samtidig blive bevaret, for de er et effektivt og billigt produkt. Ingen dyr eller kompliceret infrastruktur, ingen gebyrer og øjeblikkelig afregning ved kasse 1, så de hurtigt kan recirkuleres. (Kommentar af Jan Lund i JyllandsPostens Erhverv 6. april 2017).


Undervisningsforslag i erhvervsøkonomi og finansiering[redigér]

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk erhvervsøkonomi og finansiering. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk erhvervsøkonomi og finansiering eller indiske erhvervsøkonomer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.

9 minutters indisk dokumentarfilm om et landsby-kooperativt firma[redigér]

9 minutters indisk dokumentarfilm om et landsby-kooperativt firma og dets historie: Warana Cooperative i Warananagar landsbyen omtrent 15 km fra byen Kolhapur i delstaten Maharashtra. Hvilke oplysninger giver filmen fx om indiske landsbysamfunds økonomiske muligheder? Hvilken betydning kan en sådan firmafilm have? Producenten siger: "Documentaries on business activities are one of the potential media of marketing and communication through which we are abridging the gaps between two business houses and consumer taste." Har du forslag på baggrund af denne film til producenten angående kommende indiske firmafilm? Producenten kan kontaktes på dotsworldwide@gmail.com Se filmen på http://www.youtube.com/watch?v=DpWinPzvicI


At være direktør i et indisk firma[redigér]

Del-forslag til et emne om indisk erhvervsøkonomi indsendt af Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Filmen 'Mumbai Mosaik 2003' er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay, som er Indiens finanscentrum. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv, interview med en fabriksejer, besøg på et trykkeri, til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

Materiale:

IndiensPortalens DVD, filmen 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.). Du kan låne den på jeres Center for Undervisningsmidler, - men spørg først om din skole allerede har den. Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk


Globalisering - forudsætninger og konsekvenser[redigér]

Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s. Indholdsoversigt - PS: sidetal efter et kapiteloverskrifts semikolon henviser til Indien/inder:

Del 1 Fremtidens Asien – Her og Nu. Singapore – miraklet i mudderhullet s. 21; s. 22, 26. Uddannelsesboomet s. 36; s. 41-42. Bilerne kommer s. 45; s. 45-47, 49, 51. Verdens nye handelsbalance s. 52; s. 52-53 Frihandel frem for alt s. 57; s. 57-59, 61-63. Kulturrevolution [om kunst] s. 64. Sport som industri s. 70; s. 70, 72.

Del 2 Asiatiske identiteter. Asien går efter guldet s. 79; s. 81-82. Konfucius’ lære s. 84. Guanxi [= netværk] s. 91; s. 99. Religionernes frisind s. 101; s. 106-109. Kvinder på arbejde s. 110; s. 111-113. Paradokset i Japan s. 119. De asiatiske mulitnationale s. 134; s. 134-140.

Del 3 Teknologiens kontinent. Asien har kurs mod rummet s. 145; s. 145-146, 148-149. Tog der flyver s. 150; s. 153-154.Robotternes fremmarch s. 157. Asien er altid på s. 165; s. 166-168.

Del 4 Vokseværk – Velkommen til Asiens århundrede. Chongqing er verdens største by s.179. Megabyerne s. 185; s. 185-186, 191. Las Vegas ligger i Kina s. 192; s. 197. Miljøet s. 199; s. 200, 203-204 Bhopal og Union Carbides fabrik, 205. Energi uden grænser s. 210; s. 210-214, 219-220. Udenrigspolitik i skyggerne s. 221; s. 222, 224-225, 228. Demokratiets fremtid i Asien s. 231; s. 232. Danmark og Asien s. 241; s. 243, 245, 248-249. http://www.arnoldbusck.dk/boeger/samfund/asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-sakke-agterud

http://www.saxo.com/dk/item/jan-lund-asien-buldrer-og-saadan-undgaar-danmark-at-sakke-a-e-bog.aspx#description ”ASIEN BULDRER er en af den slags bøger, hvor man bagefter sidder og bliver bange for at ikke være en del af festlighederne. For det er i Asien, det sker i øjeblikket.” Se anmeldelse på LitteraturNu her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1001

(S)Tryk og se andet materiale og faglige samarbejdsforslag her almen studieforberedelse


Emerging India[redigér]

Ruth Flensted, Bente Sibbernsen og Bodil Toft: Emerging India. Forlaget Økonom, 2004, 216 sider med mange illustrationer. Desuden: Cd 1 Tips and Tricks for the teacher + cd 2 Websites and Mind Maps. Engelske tekster efter år 2000 med danske gloser i margen. Hvert kapitel har en introduktion på engelsk. Erhvervsøkonomisk relevant er især s. 9- 28 India at a Glance; s. 56-78 Women - Marriage, Dowry and Work; s. 109-128 India's Transformation; s. 129-134 How to Do Business in India; s. 135-148 An Emerging Market; s. s. 149-164 Globalisation. S. 165-213 er opgaver til kapitlerne. Råd: sæt en post-it mærkat på opgavesiden, så du nemt kan finde opgaverne til det kapitel, du arbejder med. http://www.oeknom.dk/Eng_EmergingIndia.html


Erhvervsliv og religion[redigér]

Religionsportalen 2011 (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster, 310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.

Indholdsfortegnelse: Hvad er religion? Teorier Metoder Analyse af religionsfagligt materiale Verdensreligioner Civilreligion Erhvervsliv og religion Etik Globalisering New Age Pilgrimsrejse Religionskritik Tro og viden Biografisk oversigt Ordforklaringer Søg videre

Tryk på Verdensreligioner Hinduisme, tryk på ordet hinduisme og henvisningerne nedenunder. Islam, tryk på ordet Islam og henvisningerne nedenunder. Buddhisme, tryk på ordet buddhisme og henvisningerne nedenunder. Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen (S) filosofi, religion og samfundsfag


Firmareklamer[redigér]

CoreIndex is a free businesses platform and yellow pages directory helping you to find customers, partners among importers, exporters, traders and distributors. Look eg. India http://www.coreindex.com/

Opgaveforslag:

1. Giv en analyse af 4 indiske firmaers reklame indenfor en bestemt branche. 2. Sammenlign derefter med 4 vesterlandske firmaers indenfor samme branche og diskuter resultatet.


Indien siden selvstændigheden i 1947[redigér]

Indien - Verdens næste stormagt af Thomas Sehested. L&R Business 2010. Illustreret. 229 s.

Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien. Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229.

Stikordsregister 15/8 1947 Indiens Uafhængighedsdag s. 163. 26/11 2008 terrorangreb i Mumbai s. 31 a-kraft s. 115-116, 135-136 Adidas firma s. 69-70 Advani, Lal K. (1927), leder af BJP, s. 182-183, 220 ahimsa = ikke-vold s. 158, 160, 189-190. Ahmedabad = Amdavad, hovedstad i delstaten Gujarat s. 191 Akbar (1543 - 1605), mogulkejser s. 168, 194 alkohol, se spiritus Ambassador-bil s. 97-99 Andamanerne s. 221 Ambedkar, Bhimrao Ramji (1891-1956) skrev Indiens forfatning, kasteløs, blev officielt buddhist 1956, s. 172, 182 Andra Pradesh s. 75, 223 arbejdskraft, arbejdskultur s. 45, 53-55, 77, 81, 85, kultur 118-124, 139 arier (arya = ædel), indvandrer i Indien ca 2000-1500 f.v.t., s. 196-197 aviser s. 60 Aurangzeb (1658-1707), mogulkejser, s. 78, 167-168 Australien s. 150 Ayodhya, by i delstaten Uttar Pradesh, s. 191-193, 203 Ayurveda medicin 127 Babri-moske(fra 1527) i Ayodhya, s. 193 Babur (1483-1530) mogulkejser, s. 193 Bahadur Shah 2 (1775-1862), sidste mogulkejser s. 210 Bangalore, se Bengaluru Bangladesh (fra 1947-1971 Øst Pakistan) s. 162-163, 168-169 banksystem s. 139 basar, se enkeltmandsvirksomhed Bengaluru = Bangalore i delstaten Karnataka, s. 43, 46-49, 51-56, 117 betel s. 59, 81 Bharat = Indien på hindi s. 17 Bharatiya Janata Party (BJP)fra 1980, hindunationalistisk parti, s. 132, 136, 178-181, India Shining-slogan 179-180, 184-185, regerende 1998-2004 s. 194-203, 220-222. Bharti Enterprises s. 61 bhumiputra = sønner af folket s. 42 Big Bazaar s. 61-62 bil s. 68-69, 71, 91-93, 96-100, Tata Nano 99, 154 bindi = prik i panden s. 206-207 Biyani, Kishore, stifter af Big Bazaar s. 61 BJP, se Bharatiya Janata Party. Bhofors sagen s. 177 Bollywood film, s. 223 Bose, Netaji Subhas Chandra (1897-1945), repr. Væbnet opstand mod Storbritannien, s. 166, 170-173, 182 Bombay, se Mumbai Brasilien s. 23 buddhisme s. 158, 212, 218 bureaukrati s. 29, 77, 1137, 186-187 Burma s. 150 by s. 41 skema. børnebegrænsning s. 174 Calcutta, se Kolkata Carlsberg s. 74-75, 77 Chapatti = ugæret brød s. 40 Chennai = Madras, hovedstad i delstaten Tamil Nadu s. 43, 96, 177, 223 Chettinad i delstaten Tamil Nadu s. 34-35 Churchill s. 169 Cochin, se Kochi. Commonwealth Games 2010 communalisme =fælles overfor de andre s. 202-203 computerindustri s. 46-50 dabba = dåse s. 39-41 Daman by, Union Territory, geografisk i delstaten Gujarat, s. 142 dansk forretning i Indien s. 51-56, 74-75, 82-88 danske kolonier, alle solgt til Storbritannien i 1845, s. 10-11, 144-145 Delhi, unionsterritorium, se omslag. Delstaters grænser s. 205 Demokrati s. 147, 149, kp. 157-187 dhal = linser s. 40 dhoti = lændeklæde s. 159, 173 diabetes s. 51-57 Diu, Union Territory, geografisk i delstaten Gujarat, s. 142 dowry = kvindes medgift ved bryllup, s. 204 Dronning Victoria II(1809-1901), kejserinde af Indien 1.maj 1876, s. 210-211 eksport s. 76 elektricitet s. 112-116 engelsk sprog s. 148 enkeltmandsvirksomhed/mom and pop-shops s. 59, 61, 64, 76, 78-79 erhverv s. 46, 139 skema. Europæiske kolonier s. 141-147 familiemønster s. 37-38, 60, 92 fastfood s. 70 fattigdom s. 73 skema, 146 Fiji s. 152 fiskeri s. 68 folketælling s. 24-26 forbrug s. 17-19, 68-69 forretningsklima s. 29-33, 77, 83-88 Frankrig s. 143-144 Frederiksnagore, se Serampore. Frokost s. 38-41, 46 Gandhi slægtstavle s. 179 Gandhi, Indira (1917-84), Kongrespartiet, premierminister fra 1966-77, 1980-84, dræbt af en sikh, s. 157, 173, 183 Gandhi, Mohandas Karamchand, Mahatma (2. oktober 1869 - 30. januar 1948 ) leder af Kongrespartiet under Indiens frihedskamp fra Storbritannien, dræbt af en hindu nationalist, s. 129-130, 157-160, 162, 172-73, 182 Gandhi, Rajiv (1944-1991) Kongrespartiet, premierminister 1984-1989. Dræbt af tamil selvmorder, s. 157, 173, 176, 178, 179, 183 Gandhi, Rahul (1970), Kongrespartiet s. 176, 178-79, 183-185 Gandhi, Sonia (1946), leder af kongrespartiet 1997, s. 179, Ganesh, guddom s. 29, 59, 224 GMO-afgrøder s. 66 Goa, delstat s. 142 Godhra-angrebet 2002 s. 191-192 og 202-203 (Se JyllandsPosten 2. marts 2011 dødsdomme for togbrand) grøn revolution 1960'erne og 1970'erne s. 65 Gujarat, delstat s.78, 142, 191-192, 202-203, 220 gæstearbejdere i Mellemøsten s. 95 henna bemaling s. 188-189 hindi med devanagari skrift s. 148, 167 hindunationalisme, organisering: Sang Parivar = De Associerede Familier er paraplyorganisation for Rashtriya Swayamsevak Sangh = Korpset af Nationale Frivillige (RSS) 1925; Vishwa Hindu Parishad = Hinduernes Verdensråd (VHP) 1964; Bharatiya Janata Party = Det Indiske Folkeparti (BJP) 1980, s. 72, 160, 161-165, 167, rel.vold og Babri-moske i Ayodhya s. 191-193, 194-203, skema 195, 209-211, 218, 220-222 hinduisme s. 89, 112, 158, 167, 197-203 hindutva = at være indisk (formuleret 1923 i pjece af Vinayak Damodar Savarkar ) s. 198-199 historisk møde med europæerne s. 141-147 Holland s. 143 Hyderabad, hovedstad i delstaten Andra Pradesh s. 43-45, 63 Høyrup, Ellen, besøgte Gandhi i 1929 s. 159 IBM s. 43 Id-kort s. 24-26 identitet s. 217 indbyggertal, se omslag, s. 15, 17, 24-26 indere udenfor Indien s. 149-150, 152-153 Indian Youth Congress, Kongrespartiets ungdomsafdeling s. 184 Indisk økonomi s. 17, 19-23, indkøbscenter og supermarked s. 38, 59, 61-65 Infosys s. 26, 43, 80-81 infrastruktur s. 108-109, 116-117 islam, muslim s. 72, 78, 112, 160, 161-165, 167, rel. vold og moske i Ayodhya 191-193, 194-203, 215, 224 Italien s. 177 ITC virksomhed s. 66-67 Jaguar bil s. 18, 99 jainisme s. 212, 218 Japan s. 30, 68, 171-172 jati = erhvervskaster s. 216-217 Jinnah, Mohammed Ali (1876-1948), leder af Muslimsk Liga parti, grundlægger af Pakistan s. 161-162 Kaar Sevaka - hindu aktivister s. 192 Kashmir s. 163-65 kaste s. 55, 213-217 Kerala delstat s. 67, 73, 161 Kina s. 16-17, 21-23, 164 King, Martin Luther s. 160 Kipling, Rudyard (1865-1936) forfatter, nobelpris 1907, s. 140 klima s. 20 Kochi = Cochin i delstaten Kerala s. 43 Kohzikode = Calicut i Kerala s. 141-142 Kolkata = Calcutta i delstaten Vestbengalen s. 32, 43, 49 Kollywood films s. 223 kommunistisk parti s. 131, 133, 161, 181 Kongrespartiet s. 45, 129, 130, 132, 134, 136, 157, 160-162, 173-174, 176, 179, 'Aam Admi = den almindelige mand s. 180-185, 211 Korea s. 68 korruption s. 53, 177 kricket s. 33, 69 krige, 1962 Kina s, 164, 1999 Pakistan 164-165 Krishnan, Chinni, i 1980 ophav til 'poserevolutionen' The Sachet Revolution s. 76 kristendom s. 194-196, 197, 198-199, 224, 209 krydderier s. 72, 142 Kumbh Mela, hindu pilgrimsfest s. 89 kvinder s. 73, 204 Kyi, Aung San Suu s. 160 Lakshmi, gudinde s. 29 landbrug og landbefolkning s. 43-45, 62-68, 75-76 Landrover s. 18, 99 Larsen og Toubro (L&T) i Mumbai 1938 s. 82, 118-119 Licence Raj = tilladelseskongedømme s. 186-187 LLT = De tamilske Tigere s. 176, 177, 179 Lucknow, hovedstad i delstaten Uttar Pradesh s. 136 luftfart s. 100-105 lydniveau i byer s. 112 mad s. 40, 72, 138 Madhya Pradesh s. 66 Maharashtra delstat s. 43, 74 Madras, se Chennai mafia s. 42 Malaysia s. 69, 150 Mandela, Nelson s. 160 Marathi-riget, grundlagt i 1600-tallet s. 42 Maximum Retail Price (MRP) s. 48 Mayawati (1956), leder af hindupartiet Bhujan Samaj Party, Chief Minister i U ttar Pradesh fra 2007, s. 133, 183 McDonald s. 72 medarbejdere s. 45, 53, 85-88 metro-tog s. 107-108 Microsoft s. 43, 45, 80 middelklasse s. 37, 60, 72, 75, 92 mobilmaster s. 83 Modi, Narendra (1950), Chief Minister i Gujarat, s. 203, 220 Mogulriget ca. 1500-1750, s. 42, 78, 139-140, 167, 193 Mothercare s. 71 Multipurpose National Identity Card (MNIC) s. 25 Mumbai (navneskifte 1996) = Bombay, hovedstad i delstaten Maharashtra s. 3, 30-33, 45, 73, 109, 117, 142, 223 Muslimske Liga, politisk parti, ønskede Indien i delt 1944, s. 161, 162 månelanding 2009, s. 117 Naidu, Chandrababu (1950), Chief Minister i Andra Pradesh 1955-2004 s. 44-45 Nationaldag 2. okt. =Mahatma Gandhis fødselsdag. Naxalitter, kommunister s. 219 Nehru, Jawaharlal (1889-1964 ) Kongrespartiet, premierminister fra 1946-1964, s. 130, 146, 172-173, 182 New Delhi s. 21, 23, 43, 73, 108 Nicobarerne s. 11, 145 Nike s. 69 Nilekani, Nandan, stifter af Infosys s. 26 Nirula-kæde s. 72 Novo Nordisk s. 51-56 offentlig prioritering s. 116-117 outsourcing s. 33, 49-50 Pakistan, 1947-1971 delt i Vest- og Østpakistan, s.162-165, 167-169, Bangladesh selvstændigt s. 169 parsisme, se også Tata, s. 215, Parlamentet består af Rajya Sabha Staternes Råd og Lok Sabha Folkets Hus s. 133-134, 136 Patil, Pratibha (1934), præsident fra 2007 s. 73 pengeseddel og sprog s. 151 pilgrim s. 89, 135, 208 Politiske partier s. 132-136 Pondicherry, se Puducherry. Portugal s. 141-143 Prisdannelse s. 48 Puducherry = Pondicherry, et unionsterritorium s. 144 Pune, i delstaten Maharashtra s. 96 Punjab delstat s. 65, 174-175, 219 Race Course Road 7 i Delhi, premierministerbolig s. 133 Raju, Ramalinga, stifter af Satayam s. 49-50 Ram - hindu krigsgud, tempel i Ayodhya 1992 s. 192-193 Ramayana, hinduskrift o. 400 f.v.t.-200 e.v.t., som TV-serie 1986, s. 192 Rambøll-koncernen s. 82-88 Rao, P.V. Narasimha (1921-2004), kongrespartiet, premierminister fra 1991-1996, s. 130-31 Reebok s. 69 Reliance Fresh s. 62-63 ris s. 40 rickshaw s. 154-155 RSS se hindunationalisme rumprogram s. 49, 117 Rushdie, Salman s. 18, 42, 165 Rusland/Sovjetunionen s. 130, 170, 173, 235 røgelsespind s. 156-157 Sabarimala templet i Kerala s. 208 sabzi = grøntsager s. 40 Sang Parivar = De Associerede Familier, se hindunationalisme SAS s. 33 Satayam, outsourcingvirksomhed s. 49-50 satyagraha = troskab mod sandheden s. 158 sekularisme s. 211-213 Sen, Amartya (1933), nobelpristager i økonomi 1998, s. 149, 200 Sepoy-oprøret 1857-1858, s. 209-210 Serampore= Frederiksnagore, i delstaten Vestbengalen, grundlagt 1755 s. 10 Shiv Sena højreekstremistisk hindu parti i Maharashtra fra 1966, s. 42 Shivaji, Chhatrapati (1627-1680) s. 42-43 sikhisme s. 175, 212, 218 Singapore s. 69, 150 Singh, Manmohan (1938), finansminister 1991-1996, fra 2004 premierminister s. 131-132, 134, 181-183 sodavand s. 63, 70-72 Spencer, supermarked s. 62 spiritus s. 73-74, 143 sprog s. 148, 151, 167 Sri Lanka s. 176, 177 stammefolk s. 221 statsstøtte s. 137 Storbritannien s. 71, 139-141, 145-149, afskaffer slaveri i 1830erne s. 150, 158-159, 163, 166, 169, 208 storpolitisk placering s. 16, 138-140, styrker og svagheder 147 stål s. 18, 124-125 sufisme, se også islam, s. 165 supermarked, se indkøbscenter Sverige s. 127 swadeshi = selvforsyning s. 129-130 swaraj = hjemmestyre s. 158 Sydafrika s. 150, 158 sygdom s. 56-57 Taiwan s. 171 Tamil Nadu, delstat s. 34, 133-134, 176, 219 Taj Mahal Hotel fra 1903 s. 125 Tarangambadi = Trankebar s. 10-11, 144 Tata, Jamshedji (1839-1904), parser, grundlagde Tata-firmaet 1868 Tata-koncernen s. 91-93, 99, 124-125 Tata, Ratan (1939) s. 92 terrorangreb i Mumbai 26/11 2008 s. 31, 190 Thackeray, Bal (1926), leder af Shiv Sena, s. 42 tog s. 38, 100. 105-106, 111, 190, 191 Tollywood film s. 223 trafik s. 80, 93-96 Trankebar, se Tarangambadi Tyskland s. 16, 170 uddannelse s. 21 'Unity in Diversity' s. 211 urdu, sprog, se s. 151, 167 USA s. 16, 69, 152 Uttar Pradesh, delstat 166 mio. indbyggere s. 132-133 Vajpayee, A.B. (1924), BJP, premierminister 1996, 1998-2004, s. 183, 220 varna = stand s. 214 vaskemaskine s. 68 Verdenskrige I s. 169, 2 s. 169-173 Vestbengalen, delstat, s. 10, 145, 161, 218-219 VHP, se hindunationalisme vin s. 15, 74 vold s. 190-194, rel. vold Godhra-angrebet 2002 s. 191-192 og 202-203 værdikamp s. 207-223 Walmart s. 59, 61 'White Man's Burden' s. 140 Økonomi, britisk økonomisk traditionalisering af Indien - 1947, indisk selvforsyningsideal til 1947, planøkonomi med vækst i 1950-1980'erne på 2-3% 1947-1991, liberalisering 1991-2004, begrænset liberalisering 2004-2009, s. 127-132, historisk perspektiv s. 138-147 øl s. 73-75 Østafrika s. 150 http://www.lrbusiness.dk/Forfattere.aspx?q=Thomas Sehested, (S)almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag


Europa på vej af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: UE's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner & beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224. http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html Tema 7 inddrager Indien. Sammenlign Europas udvikling efter 2. Verdenskrig med Indiens selvstændighed i 1947 og senere udvikling.


Se liste over officielle besøg her: http://www.indian-embassy.dk/indiadenmark.html


Se en oversigt over danske firmaer i Indien her: http://www.indian-embassy.dk/DanishCompaniesIndia.html


Se en liste over indiske firmaer i Danmark her: http://www.indian-embassy.dk/IndianCompaniesDenmark.html

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie og samfundsfag


Landsbyøkonomi[redigér]

Del-forslag til et emne om indisk erhvervsøkonomi indsendt af Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Dokumentarfilmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' fra 2003 kommer bl.a. ind på landsbyøkonomi og forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

Materiale:

Dokumentarfilmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) indgår i IndiensPortalens DVD. Du kan låne den på jeres Center for Undervisningsmidler, - men spørg først om din skole allerede har den. Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk


Shantaram[redigér]

( 2-3g. Gym)

Selvbiografisk roman af Gregory David Roberts. NB Books 2009, 2. udgave, 853 s. I sin ungdom fik australske Gregory en 19 års dom for røveri, men det lykkedes ham at flygte, og under falsk identitet ankom han til Bombays slum. Bogen beskriver otte års oplevelser i Bombay/Mumbais kriminelle underverden. Bogen er International Bestseller. http://nbbooks.dk/index.php/1172589 Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/shantaram-af-gregory-david-roberts og her: http://nbbooks.dk/index.php/1352759

Forslag til undervisning (indsendt af Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk): - Analyse af udvalgte personer, oplæg og klassediskussion om de forskellige typer og deres baggrund. - Analyse af offentlige myndigheder og institutioner. Debat om dem. - Analyse af de forskellige erhverv også i landsbyen Sunder samt mafiaaktiviteterne i millionbyen Bombay/Mumbai. Perspektiver globalt fx Afghanistan, Brasilien, Danmark, England, Kina, Mexico, Rusland og USA. Klassediskussion.

Indholdsfortegnelse (PS. Bombay og Mumbai er samme millionby i det vestlige Indien: Vær opmærksom på, at en del af de nævnte steder og kvarterer kan ses på IndiensPortalens DVD på dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 (2 x 30 min.), se også Kurveflettere og murstensarbejdere (10 min.) begge på http://indiensportalen.emu.dk/generelt/om/dvd.html ). 1. Del: Kp. 1 s. 3-31. Kp. 2 s. 32-58. Kp. 3 s. 59-75. Kp. 4 s. 76-91. Kp. 5 s. 92-113 (tog til landsbyen Sunder). Kp. 6 s. 114-124 (ophold i landsbyen Sunder). Kp. 7 s. 125-136. Kp. 8 s. 137-152. 2. Del: Kp. 9 s. 154-179. Kp. 10 s. 180-194. Kp. 11 s. 195-207. Kp. 12 s. 208-239. Kp. 13 s. 240-258. Kp. 14 s. 259-274. Kp. 15 s. 275-296. Kp. 16 s. 297-314. 3. Del: Kp. 17 s. 316-355. Kp. 18 s. 336-351. Kp. 19. s. 352-367. Kp. 20 s. 368-379. Kp. 21 s. 380-402. Kp. 22 s. 403-429. Kp. 23 s. 430-452. Kp. 24 s. 453-469 (i Goa). Kp. 25 s. 470-493. 4. Del: Kp. 26 s. 496-514. Kp. 27 s. 515-532. Kp. 28 s. 533-554. Kp. 29 s. 555-574. Kp. 30 s. 575-602. Kp. 31 s. 603-617 (rejsen til Pakistan). Kp 32 s. 618-630 (i Quetta i Pakistan, toget til Afghanistan). Kp. 33 s. 631-660 (gennem Afghanistan). Kp. 34 s. 661-678 (i Afghanistan på vej til Kandahar by). Kp. 35 s. 679-694 (i Afghanistan). Kp. 36 s. 695-713 (i Afghanistan). 5. Del: Kp. 37 s. 716-732 (på hospital i Pakistan efter Afghanistan, s. 724 tilbage i Mumbai i Indien). Kp. 38 s. 733-747. Kp. 39 s. 748-779. Kp. 40 s. 780-798. Kp. 41 s. 799-832. Kp. 42 s. 833-853.

Stikordsregister – kun Indiensrelevante: Abdel Khader Khan; afghaner, muslim, den store mafiabagmand, medlem af rådet af mafiabosser. Lin’s ’far’. Se bl.a. s. 43, Møder Lin163-169, på sangerrestaurant 172-179, medicin til slumbørn 183-186, diskussionsaften i hans store hus ved Nabila Moskeen i Dongri (Sapna-plakaten) s. 259-263, emnet lidelse 264-272, 288-296, ”1 million onde mænd” 316-320, hans mafiaprincipper 430-436, om universet 436-443, om godt og ondt 501-505, Afghanistanrejse forberedes 589-592. Hans ankomst til Mumbai som 18-årig 619-624. Kosmologi 645-648. Medicinleverancen, Madame Zhou og Lin’s opgør med Khader Khan 672-678. 681-683+685. Lin røber i Mumbai, at Khader Khan er død 726-733. Khan og Abdul Ghanis Sapna-konflikt 775-779. Khader Khans mafiaprincipper 780-781. Khader Khan mindes i Haji Ali Moskeen 834-835. Idriss, hans lærer i Varnasi 846. Abdul Ghani; muslim, pakistaner fra Peshawar, mafiapasbranchen, medlem af Khader Khans mafia, se bl.a. s. 43, 260-261, 267-269, 271, møde med Lin i Khaders hus 316-320, 446, 470-473. Lin i Ghanis hus 733-735. Drabet 746-751. Ghanis hus 756-757. Konflikten 775-778. Sapna-ideen 846-847, 850-851. Abdullah Taheri; perser/iraner, se bl.a. redder Lin hos de Stående Babaer s. 140-141, sammen med Khader Khan 163-169, 177-179, bringer medicin til Lin 180-187, i de spedalskes lejr 186-194, brev 212, Redder Lin og Tariq 312-314, 407, 411, 447-449, 475, 486-490, 538-544, Er det Abdulla? 567-571, 575? Dræbt? 753. Møder Lin ved Gateway to India 774-778. 785-788, mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 821-833. Til Delhi 834-838. achaa = godt, fint. Afrikansk ghetto i Andheri kvarteret s. 324-326, 331. Ajay; hashhandler, s. 44. Amir; 40-årig mumbaianer, muslim, den nye mafias beskyttelsesafdeling, se bl.a. s.763-765. Anand Rao; sikh, Lins slumnabo, s. 144, 478-479, 492-493, 511-514, i fængsel 550-552. Ananda og Rafiq i slummen s. 144-145 Andrew Ferreira; fra Goa, medlem af Khader Khans mafia, s. 260-261, i pasbranchen 761, 763-766, 822-826, 834-835. Arthur Road fængslet, se under Fængsel. Ashok Candrashekar se Walidlallabanden. Aurangabad nord for Mumbai s. 125-130 Arbejdsdag på landet s. 119 Bad i landsbyen s. 109 Bairam; iraner, stjal pasforretningen, s. 43. Bandeslagsmål s. 275-279. Blå hænder 273-274. Bombays Kommunale Selskab (BKS) sender politi s. 236-237. Bryllup, forberedelser s. 521-523, 555-557. Invitations betydning 799-800. Bustur fra Jalgaon til landsbyen Sunder s. 99-102. Byggeplads ved World Trade Center og den lovlige slum s. 223-226, Landsbyen i Himlen 226-231. Bjørn og bjørnepasserne (i zhopadpatti slummen) s. 208-213, 280-286, eftersøgte 812-822. Blinde sangere fra Nagpur i den muslimske restaurant i Bandra-kvarteret s. 172-179, 470-471. Blå søstre, transplantation s. 510-514, 550-552, 553, 851. Bøn fra minareten i Nabila Moskeen s. 294-296. Bøn ’Fadervor’ 789-790. Børnefødsler, den onde ånd s. 790-796 Børneslavemarkedet s. 70-75 chai = the Chandra Mehta; filminstruktør, s. 509, 527-528, 563, 577, 597, 803-805. chandu = opium s. 46 charras = hash Chuba, se under Walidlallabanden Cliff de Souza; filminstruktør s. 509, 528, 803-805. Dansetrup s. 555-557. Didier Levy; fransk jøde, bøsse og mellemhandler, fast gæst på Leopolds se bl.a. s. 35-39, 42-50, 53; 76-79, i Lins hytte 327-334, efter Lins fængselsophold 416-420. 479, 728-732, hans lejlighed 809-810, 839. dhoti = lændeklæde (som M. Gandhi) s. 104 Dongri-kvarteret s. 66. ’Fadervor’ se under Bøn. Faisal; ungdomsboksemester, styrer den nye mafias beskyttelsesafdeling, se bl.a. s.763-765. Farid; inder, medlem af Khader Khans mafia, s. 260, 756-759, i pasbranchen 761-762, 763-765, 825-832, 834. Filmroller og filmproduktion s. 505-509, 524-529, møde på Oberoi Hotel 563-568, 577. Heste 596-599. Lin 609. Møde med filmfolk 802-806. Fiskere, fiskerkvarter s. 435-437, 443 Frø/skorpion s. 56. Fængsel og politistation; i Colabakvarteret s. 64-367, indretningen 368-375. Fængslet i Arthur Road 375-379, hverdagen i fængslet i 4 måneder 380-396, befrielsen fra fængslet 396-399, 412-415. Anand Rao i fængsel 550-552. Abdullah 567-571. Gadeaktiviteter i Colaba kvarteret s. 352-353. Ganesh, elefantguden s. 816-822. garad = heroin s. 47 Giftermål, at blive gift s. 216-218, se også bryllup Goa-opholdet s. 453-467 gora = hvid mand Guldsmugling s. 443-446. Gupta-jis opiums bule s. 584-586. Hamid; indisk læge, s. 183-186, 219, kolera epidemi 340-342. Hundeangreb under gåtur med Tariq s. 308-314 Indira Gandhi myrdes s. 415-417, 422. Jeetendra; mumbaianer, Lins nabo i slummen, gift med Radha s. 145, 339-346, 352, 522, 853. Jeetendra fra Delhi; Sapna s.753 Johnny Cigar; mumbaianer, se bl.a. s. 133-135, 144-150, 181, stopper Joseph 200-203. 215, vækker Lin om natten 275-279, kolera epidemi 336-346, 352, 476-477, 522-524, 571, 761, 810, 853. Joseph; zhopadpatti slumbeboer, banker sin kone Maria i zhopadpatti-slummen og straffen s. 200-207, de blå hænder 273-274, genforeningen s. 332-335, leder af slummen ½ år 815. Karla – gennemgående person. Kvinde fra Basel i Schweitz, se bl. a. redder Lin s. 20-24, på Leopolds ølbar 32-40, samtale med Lin 49-53, 57-58, 80, 83-86, opfordrer Lin til at tage til landsbyen 86-91, De stående Babaer 135-142, besøg i slummen 219-223, i Landsbyen i Himlen 225-239, hendes lejlighed og hos Madame Zhou 241-256. Lin og Tariq 292. Kolera i slummen 344-352, oversvømmelse ved Taj Mahal Hotel 356-358, Lin søger ly 362-364. Ophold i Goa 459-469. Madame Zhous Palads 580-583. 670-672. Karla rejser 587-589. 745-747. Lisa beretter 771-772. Møder Lin i Mumbai for sidste gang 839-849. Kavita Singh; pige i New York-T-shirt, journalist, s. 57,81-86, 509, 550-551, 567-568, 803, 805-808. Khaderbhai, se under Abdel Khader Khan. Khaled Ansari; oprindelig fra Palæstina, pengeveksler, medlem af Khader Khans mafia, s. 260, 267, instruerer Lin 403-412, i taxa, Indira Gandhis død og Palæstina 423-429, 443-444, 571, i Afghanistan 702, 709-710, 717. 839-841. Kishan Mango Kharre; Prabakers far i landsbyen Sunder, s. 104-108, 523, i zhopadpatti slummen 851-853. Kolera epidemi i zhopadpatti-slummen s. 339-346, epidemien slutter 352-353. Korruption s. 42. Krishna og Villu; tamiler fra Sri Lanka, pasforfalskere, s. 472-474, i Ghanis hus 735-736. Kvindemiraklet, se Blå søstre. Landsbyen i Himlen s. 222-239. Landsbyen Sunder s. 103-113. Landsbykvinde, beskrivelse s. 114-119 Leopolds, ølbar og restaurant i Colaba, se bl.a. s. 24, nye bekendtskaber 32-39, barens indretning 40-42, 43-50. 76-86, 546-547, efter Afghanistan røber Lin, at Khader khan er død 729-730. Møde med filmfolkene 802-806. Lettie; londoner, ædelstensekspert, se bl. a. s. 56, 78-86, 354-356, togfrieri 479-484, 547, 767. Se også Vikram. Linbaba/lingam s. 25-27 Lindsay – Lin jeg-personen, falsk navn, jeg-hovedpersonen, australier på flugt fra fængsel, falsk New Zealandsk pas, kom til Indien i begyndelsen af 1980’erne. Se bl. a. første indtryk af Bombay/Mumbai s. 3-10. Ankomst til Colaba kvarteret, møder guiden Prabaker 10-19. Karla redder Lin 20-24, på Leopolds ølbar 32-50, samtale med Karla 49-58, taxaulykke 59-66, rundvisning ved Dongri kvarteret 66-70, på Leopolds 77-86. Togtur til Jalgaon 92-97, bustur til Prabakers landsby Sunder 99-102. ½ år i Sunder, hvor han får navnet Shantaram (= fredens mand eller mand af Guds fred) Kishan Kharre, da han bliver ”adopteret” i landsbyen Sunder 103-113. Ophold i Aurangabad 125-131. Visumproblem fører til slummen zhopadpatti 131-141. Abdullah redder Lin hos de Stående Babaer s. 140-141. Lins hytte i slummen og branden 142-149, læge 148-152. Flugten fra fængslet i Australien 154-160. Nattevandring møder Abdullah og Abdel Khader Khan 160-169, hører de Blinde sangere 172-179. Abdullah bringer medicin og aftale med læge Hamid 180-187. Hos de spedalske 186-192. Monsunforberedelser i slummen s. 195-207, bjørnen Kano 208-213, lægepraksis 216-221, Karlas besøg i slummen 221-223, Landsbyen i Himlen 222-239, Falsk identitet som Gilbert Parker USA 244. I Karlas lejlighed og hos Madame Zhou 241-256. Lin får billede af Madame Zhou s. 257-258, diskussionsaften i Khader Khans store hus ved Nabila Moskeen i Dongri (Sapna-plakaten) s. 259-272, lægeopgave fra Johnny cigar 275-279, Prabaker og bjørnen Kano 279-286. Hos Khader og Tariq 288-296. Lisa i Karlas lejlighed og Karlas skrivebord 297-307, hundeangreb 309-314. Lins møde med Abdul Ghani 316-320, Didier i hytten og Josephs fest 327-335, Aften ved Colaba Bay og Johnny cigar 336-346, kolera epidemi i slummen 339-352, Lin og turister 352-354. Vikram og Lettie 354-356. Karla og oversvømmelse ved Taj Mahal Hotel 356-358, Ulla har problem 360-362, Karla 362-364. Anholdelse på Colaba politistation 364-375 og i Arthur Road fængslet 375-396, Vikram får Lin ud på Khader Khans initiativ 396-402, Lin introduceres i organiseret kriminalitet 403-412, lejlighed i Best Street i Colaba kvarteret 411. Leopolds med Vikram 412-420, med Prabaker 420-423. Khader Khans mafiaprincipper 430-436 (flugten fra det australske fængsel 431-434). Guldsmugling 443-444. Pasbranchen 445. Goa-opholdet s. 453-467. Afrikanske lejemordere 486-490. Maurizio 490-492. Khader khan møde om godt og ondt 501-505, Menneskesmugling 518-521. Filmbranchen 524-529. Heroin, opium og den kolde tyrker 575, 592-596. Afghanistanrejse forberedes 589-592. Heste 596-599. Filmroller 609. Lin såret i Afghanistan 718-721. Lin i Madame Zhou Paladset 736-744. Observatørstatus i det nye mafiaråd 756-760. Møde med Lisa på Taj Mahal Hotel 766-772. Møder Abdullah Taheri ved Gateway to India 774-779. Lin møder Modena 790-798. Rajubhai inviterer Lin til bryllup 799-800. Møde med Karlas ven Ranjit 806-809. Ganesh elefantguden s. 816-822. Mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 822-832, Mafiakrigens efterspil 833-836, Sri Lanka planer 836-838. Karlas afsløringer 838-849. Afsked med Karla 839-849. Lisa Carter; californier, narkoman, se bl. a. Lisas problem s.233-235, Madame Zhou 252-256. i Karlas lejlighed 297-303, 449, 475, 490-491, filmbranchen 505, 524-529. Maurizio 529-532. Filmbranchen 577. 578-583. Møde med Lin på Taj Mahal Hotel 766-772, 805. Lommetyve s. 787-789. Læge Hamid;(Parserområdet fra Nana Cowte til Tardeo) 183-186, 219. Lægeundersøgelse af kvinder s. 218-219. Lungi = mandeklædning fra talje til ankel s. 111 Lykkehånd s. 273. Mad, måltider på landet s. 119 Madame Zhou og hendes prositutions Palads, hun kom til Indien i 1968 s. 233-235 + 240-241, 244, 249-258. Ulla 578-582. 731-732. Lin i Paladset 736-744. Madjid Rhustem; guldsmugler via rejsebureauet i Fort kvarteret, medlem af Khader Khans mafia, s. 271, 444, 445-447, 471-472, 586, drabet på ham 748-750. Mafiaråd, det nye efter Khader Khan, hans død s. 755-762, mafiarådsmøde i Taj Mahal Hotel 763-766, mafiakrigen mod Chubas Walidlallabande 822-832, Mafiakrigens efterspil 833-836. Mafiarejsebranchen s. 408-409. Mahesh Malhotra; fængselsfange s. 373, 378-384, 397-412. Maria, Josephs kone i slummen, s. 200-207, genforeningen s. 332-335. Maurizio Belcane; italiener, arbejder med prostituerede s. 56, 80, 90, 453, 489-492, dræbt 531, 536-543. 578-579+582. Maltraktering af Modena 791-797. Menneskesmugling s. 518-521. Modena, Seastian; spansk sigøjner, laver forretninger på det sorte marked og med prostituerede, s. 36-39, 78, 80, 453, 490-491, overfaldet 537-544, Ulla 578-582. Overraskelsen s. 790-798. Den onde ånd ved børnefødsler 790-796. Ulla tilbage s. 841-842. Monsunregn, i landsbyen Sunder s. 120-123, i zhopadpatti slummen 195-196, dyr i slummen før monsunen 213-216. Mukesh; hindu, ung tyv, s. 808-851 Naresh; inder, 19 år bygningsarbejder, budhist, s. 216-218. Nazeer; afghaner, Khader Khans tjener, bl.a. s. 172, 257, 290-292, 586-587, 589-596, i Afghanistan 679-680+685-686. Forsvarer Lin i Pakistan 718-721. Hævner sig på Abdul Ghani 748. Mafiakrigen mod Chuba 822-826. Sri Lanka-planer 836-838. Oksekærre s. 106 Organbanken s. 88 Paan s. 19, 27-28 Paladset se under Madame Zhou. Parvati; pige i zhopadpatti slummen, søster til Sita, s. 286. 340, 476, bryllup med Prabaker 547-549. 851-853. Pasforfalskningsbranchen s. 43-44, (470) 472-475, 515-521, i Abdul Ghanis hus 733-736. Lin som leder 755-762. Politiopsamlingen om natten i Bombay s. 160-163. Prabaker Kharre – gennemgående person. Indisk guide, se bl. a. møder Lin i Colaba kvarteret s. 10-19, guide for Lin 28-30, taxaulykke 59-66, rundvisning ved Dongri kvarteret 66-70, Didiers karakteristik 77, invitation til P’s landsby 85-85, test af Lin 88-90, tog og bustur til landsbyen Sunder 90-102, i Sunder ½ år 103-113, ophold i Aurangabad 125-131, visumproblem 131-135, de Stående Babaer 135-141, Slummen og branden 142-149, Lin blir læge i Slummen 148-152, Lin skal kramme bjørn 210-213, bringer Karla til slummen 221. De blå hænder 273-274, bjørnen Kano 279-286. Parvati 286, 329-330. Lin betaler hans taxalicens 420-423. 459-469, 475, 522-524, bryllup med Parwati 547-549, Prabakers død og ligbrænding 572-576. Politistation, se under Fængsel. Prisforhandling s. 27-31. Prostitution s. 780-782. Se i øvrigt under Madame Zhou. Qasim Ali Hussein; leder af zhopadpatti slummen ved Cuffe Parade, s. 133, 135, 146-149, monsun regn 195-207, dyr i slummen 214. Kolera epidemien 340-343. Radha; Jeetendras kone, s. 145, 339-340 Rafiq; afghaner, boghandler og heroinsmugler, bor sammen med Ananda i slummen, s. 43, 46-47144. Rajan; tjener hos Madame Zhou, eunuk, s. 581, 740-749, 844. Raju; s. 133-35, 148. Rajubhai; fra Varanasi ved Gangesfloden, medlem af Khader Khans mafia, kontrollant for valutaindsamlingen s. 260, 726-27, inviterer Lin til bryllup 799-800. Ranjit; leder over en gruppe spedalske s. 409. Ranjit/Jeet; Karlas ven, multi medie ejer s. 745-747, 806-809, 843. Rasheed; bor i zhopadpatti slummen ved Cuffe Parade nu sammen med Anand Rao, s. 478-479, 492-493, 511-514. Restauranten ved Haji Ali s. 167-172. roti = usyret fladbrød Rottesværmen s. 346. Rukhmabai Khan; Prabakers mor ca. 40 år, s. 114, 851-852. Røverbande i landsbyen Sunder s. 116-117 Salman Mustaan; mumbaianer, medlem af Khader Khans mafia, s. 261, 411, 749-(753)-766, 831-835. salwar kameez = kvindedragt, bluse-overdel til knæene og lange bukser. Sanjay Kumaar; mumbaianer, medlem af Khader Khans mafia, s. 261, 411, 749-759, 763-766, ny mafialeder 834-835. Sapna = drøm, et pigenavn, her brugt af morderen ”Tyvenes konge”, s. 229, 261-263, 471, 753. Er det Abdulla? 567-571. 673-674. Afsløringen 748-754, Sapna-Iran forbindelsen 822-823. 846-847, 850-851. Seksualitet s. 79 Shiv Sena partiet, tilhængere er sainiks s. 45-47, 731 Slavemarkedet s. 70-75. Slum fra lufthavnen i Mumbai, beskrivelse s. 6-9. Slummen zhopadpatti ved Cuffe Parade og World Trade Center, tilbud om at bo der s. 133-135, Lins hus, naboer og banden 142-149, læge i slummen 148-152, monsoon 195-207, BKS’s nedrivninger af huse 236-237, 286-287, kolera epidemi 339-352, 410-411, 475-476, 478, 492, 521-524, 849-853. Slåskamp med religiøs baggrund muslim versus hindu s. 196-198, s. 207. Sobhan Mahmoud; medlem af Khader Khans mafia, s. 756 Spedalskes slum s. 186-192 Stående Babaer s. 135, 137-141. Taj Mahal Hotellet i monsunregn s. 356-359 Tariq; nevø til Khader Khan, bor 3 måneder hos Lin i slummen, s. 292-296, hos Lisa 297-298, 308-314, 318-320, 444. Nazeer oplærer ham 780-781. 824-825. Taxaulykke s. 59-66, nigerianere i ulykke med trækvogn 321-326. Tiffiner eller jalpaaner = blikbeholdere/cylindere med frokost fra hjemmet til kontoret s. 59 Tigger s. 57-58 ’Toiletbesøg’, latrin s. 279, 309. Togfrieri s. 480-484 Togturen fra Victoria Station til Jalgaon til Prabakers landsby Sunder s. 90-98 Turen til Haji Ali restauranten s. 163-167. Ulla Volkenberg; tysk prostitueret, s. 36-39, 57, 78-86, 349-350, har problemer 360-362, 451, 453-456, 475, 490-491, rejser tilbage til Tyskland 539-544. Om Modena 578-579. Modena venter790-797. Ulla tilbage i Mumbai 840-842. Walidlallabanden, leder Ashok Candrashekar kaldet Chuba = Rotten; heroin, prostitution og piratkopier af film s. 48, 780-788. Mafiakrigen 822-834. Mafiakrigens efterspil 833-836. Valutasortbørs s. 403-408. Vand til bad i Bombay s. 89 Vikram Patel; inder efter ferie i Danmark, elsker cowboyfilm, om Danmark s. 80-86, sang til hest 330, forhold til Lettie 354-356, skaffer Lin ud af fængslet 396-402, på Leopolds 412-420, togfrieri 479-484. 486-490, 547, heste 597-599. 745-747. 767, 788-790, 803. Vippe med hovedet s. 98-100 Zhopadpatti se under Slummen zhopadpatti.

(S) dansk


Xplore[redigér]

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s.

Elevbogen indeholder Bogen præsenterer naturfaglige emner, som motiverer og aktiverer eleverne til at lære nyt. Der er bevidst valgt emner, der appellerer til både drenge og piger. I elevbogen præsenteres relevante temaer og fagudtryk gennem en letlæselig tekst. Denne underbygges af et væld af fotos, kort og tegninger, der gør stoffet forståeligt for eleverne. Der er opgaver i hvert kapitel i bogen. Indholdsoversigt: Livets udvikling 2-8. Masaierne danser stadig 9-15. På opdagelse i menneskets fortid 16-23. Byens vilde natur 24-31. Fly og lufttrafik 32-39. Det vilde vejr 40-48. Stikord 49. Find indiske eksempler til emnerne. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt/58784 (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. Klassetrin af Per Nordby Jensen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister. 49 s. Elevbogen indeholder naturfaglige emner, der appellerer til både piger og drenge, og som er relevante og motiverende for målgruppen 4. klasse. Udover en letforståelig tekst indeholder Xplore Natur/teknik 4 et væld af illustrationer, tegninger og fotos, der støtter forståelsen af de faglige begreber. Layoutet er flot og farvestrålende og appellerer til elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Emnerne er På opdagelse ved vandhullet. Affald og energi. Med skib fra hele verden. På opdagelse i universet. Drikkevand og spildevand. Din krop er dit liv. http://www.geografforlaget.dk/butik/produkt?altTemplate=go_produkt&id=22164 Find indiske eksempler til emnerne. (S) almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, geografi og teknologi


Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle

Gå til IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai