IndiensPortalens Fag/Religion

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle

Gå til IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai


Velkommen til Religion på IndiensPortalen![redigér]

Her kan du læse om religionernes historie i Indien og indiske religionsrelevante personer. Du får også en oversigt over religionsfaglige emner til inspiration, samt undervisningsforslag.

Religionernes historie i Indien[redigér]

Indiens religioner med kilder i en historisk ramme fra Indiens ældste perioder og til nutiden. Et fornemt hjælpe middel, der begynder med en generel indledning, så sørg for at scrolle ned ad siden, så kommer den indiske del frem: http://www.fordham.edu/halsall/india/indiasbook.html Hvis den ikke virker første gang, så gå ind her og vælg 'India': http://www.fordham.edu/halsall


Indiens religioner, hjemmesiden har titlen 'the Postcolonial Web', altså efter den britiske kolonitid: http://www.postcolonialweb.org/india/religion/religionov.html


Indiske religionsrelevante personer[redigér]

Holy men of India, se liste med information her http://www.kamat.com/kalranga/hindu/holymen/index.htm


Religionsfaglige emner[redigér]

En del er sat i alfabetisk rækkefølge


Kort og blandede emner[redigér]

Kort over Indien kan være nyttigt for dig. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper fx history: http://www.mapsofindia.com/


Gyldendals Store Verdensatlas. Gyldendal 2011. Gennemillustreret. 388 s.

Del 1 Temasider: Jordskælv og vulkanisme s. 26-27, Verdens have s. 28-29, Klima s. 30-31, Vegetation s. 32-33, Befolkning s. 34-35, Urbanisering s. 36-37, Højeste, største og længste Asien s. 38 Oceanerne s. 41 Verden s. 41, Indien - stat s. 55-56, Bykort oversigt s. 81 Delhi s. 86 Bombay/Mumbai s. 86, Introduktion til landkortene s. 97-100 Del 2 Verdenskort: Verdenskort s. 2-3, Asien s. 18-19, Sydøstasien s. 20-21, 24-25, Østasien s. 26-27, Sydasien (med hele Indien) s. 34-35, Nordlige Indien s. 36-37, Sydlige Indien s. 38 Del 3 Register s. 1-109

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/rejse-geografi/9788702102949/gyldendals-store-verdensatlas


Welcome to Culturopedia.com a virtual encyclopaedia and a credible resource on India’s Art, Culture and Heritage. National Symbols, Architecture, Dance, Theatre, Music, Crafts, Painting, Cinema, Literature, Religions and Festivals, India Quiz etc.

http://www.culturopedia.com


Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: Hvad svarer du, når livet kalder? Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum. Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s.

Kvinden bag den danske hjælpeorganisation Little Big Help, Lisbeth Johansen fra Døstrup, var blandt helt rigtige venner, da hun for syvende år i træk 2016 inviterede til velgørenhedsgalla til fordel for indiske gadebørn. Lisbeth Johansen var i gang med en karriere indenfor den internationale hotelbranche i Danmark. Men en stærk, indre stemme blev ved med at insistere på forandring. - Jeg hørte en stemme, der sagde, jeg skulle noget. Men den glemte at sige, hvad jeg så skulle, fortæller hun til P1 Morgen. Lisbeth lyttede til den indre stemme: Nu hjælper hun 500 kvinder og børn hver dag i Kolkata i Indien.

s. 5 Indhold (Underdele af et kapitel får alfabetisk rækkefølge her) Prolog: s. 7-16 (November 2015, Kolkata (Calcutta), Indien, s. 7, Kvinden Rupa ca 35 år, mor til tre, s. 7, Medarbejder Bijoy, s. 7, Rupas mand er voldelig, s. 8, Medarbejder Sagarika, s. 8, Howrah slumbydelen med ca. 5 mio. beboere, s. 9, Udviklingsorganisation LittleBigHelp s. 9, Vi driver dagcenter, skole og projekt for voksne kvinder s. 9, På godt fem år er LittleBigHelp fra et enmandsprojekt nu med to ansatte i Danmark og 70 i Kolkata, s. 10, Hooghlyfloden er en del af den hellige Gangesflod, s. 14). Kp 1 Stemmen på Hilton: s. 17-33 ( Stemmen dukker op en sommeraften i august 2003. Klokken nærmer sig 22, og jeg sidder alene … for sælgere på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, s. 17, A. ’’Men du er jo dum.’’ s. 19, I folkeskolen ved Hobro kunne jeg … kun lave ballade, s.19, Jeg ville ses og høres, s. 20, B. Det første femstjernede hotel i DK. s. 21, Da hotelkæden Hilton åbnede hotellet i 1990, var jeg 25 år, s. 21, Jeg fik jobbet som Sales Manager, s. 21, Min redning hed Pernille, s. 23, Hun var hentet ind fra London, s. 23, C. Forfremmelse og succes. s. 24, Mine evner indenfor salg må jeg nok takke min far for, s. 24, D. En blank flybillet. s. 28, Der manglede en større mening og et vigtigere formål med mit arbejde, s. 29 E. Mavekomplekset. s.30, Min kæreste, Casper, og jeg havde mødt hinanden på en festival og været sammen et års tid, s. 30, Der gik kun en dag fra bruddet med Casper, til jeg gik ned og købte en jordomrejse på knap et år, s. 32, F. Afsked. s. 32). Kp 2 Indien i kroppen: s. 34-52 ( Jeg kom til at holde meget af min fadervor-ro med min mor, s. 34, Som barn var jeg glad for heste, s. 35, A. Nye indsigter. s. 36, 2003 30 år gammel s. 36, Igennem yoga og meditation kunne jeg give slip på mange af mine bekymringer ved at trække vejret dybt og nærmest puste dem ud, s. 38, Jordomrejsen blev også mit første møde med ekstrem fafttigdom, s. 39, B. Nyt liv i London. s. 40, Rupert var englænder og havde sit eget firma i London, s. 40, Jeg fik i begyndelsen af 2005 tilbudt en ledig stilling som salgs- og marketingched i Norden og Europa for kæden Radisson Edwardian, s. 41, I 2006 flyttede jeg tilbage i min gamle lejlighed på Frederiksberg, som jeg købte i 2002, s. 43, C. Mødet med Indien. s. 44, Det skete i begyndelsen af 2006, s. 44, Udaipur i staten Rajasthan, s. 45, D. Ashram-livet. s. 47, Rishikesh kaldes også ’yogaens og meditationens hovedstad’ i det nordlige Indien, s. 47, Det 200 år gamle ashram Phool Chatte ved Gangesfloden, s. 48, Inden solen gik ned, var der Kirtan, hengiven sang, foran templet, s. 49, Nogle gange dukkede der sadhuer op, hellige mænd … deres øjne var altid helt klare, fordi de røg meget hash, som en del af deres tilbedelse af guden Shiva, s. 50-51). Kp 3 Beslutningen: s. 53-68 ( Mange har gennem tiden spurgt mig, hvorfor det netop blev Indien, jeg tabte mit hjerte til, s. 53, I april 2007 tog jeg derfor endnu en gang til landet, s. 53, A. Mødet med Osho. s. 54, Jeg tog afsted til Osho Meditations Resort i byen Pune syd for Mumbai, s. 54, Selv i et kærlighedsforhold skal vi sørge for at skabe plads til at være os selv s. 55, B. Strandfest. s. 55, På en turlangs vandet ved Goa fik jeg en dag øje på en flok piger fra et børnehjem, der var på udflugt s. 56, Pigerne fra børnehjemmet blev det sidste og afgørende skub, s. 57, C. Forhindringer. s. 57, Jeg var nu 32 år, og mine venner var for alvor ved at bygge rede og få børn s. 58, D. At følge sine drømme. s. 59, Jeg var med andre ord bange for det ukendte s. 59, Brasilianske forfatter Paulo Coelho i bogen Alkymisten om de fire overordnede faktorer, der forhindrer os i at tage store, vigtige skridt mod forandring, s. 60, Tilbage i 2007 kom min ven Martin ind i billedet, s. 62, E. ’Nu booker du din billet!’ s. 62, F. En uoverkommelig to-do-liste. s. 65, Min lejlighed og bil skulle sælges, og jeg skulle sige op på arbejdet og alverdens andre ting s. 65, Da beslutningen om at tage til Indien og arbejde på børnehjemmet først var truffet, ville jeg derfor også gøre det fuldt uds. 67). Kp 4 Stilhed: s. 69-80 ( Før jeg begyndte at arbejde på det indiske børnehjem, tog jeg tilbage til Osho Meditation Resort i Pune s. 69, A. Gensyn med børnehjemmet. s. 71, I februar 2008 tog jeg med ny energi og indsigt af sted mod pigebørnehjemmet i Goa, s. 71, Tempeldanserinder, s. 72, Toiletpapir, s. 73, B. Et religiøst dilemma. s. 75, Religion fyldte meget på hjemmet og hos det nydelige kristne forstanderpar i 40’erne, Arun og Shobha Massey s. 75, Opdragelsen på børnehjemmet var hård s. 77, C. Afsked med drømmen. s. 78), Kp. 5 Indre fred og ydre kaos: s. 81-100 (Den indiske åndelige og politiske leder Mahatma Gandhi har sagt, at sjælen i stilhedens ånd finder vejen til et klarere lys, s. 82, A. i Dalai Lamas by. s. 82, Fra ashrammet tog jeg til byen Dharamsala i den nordlige provins Himachal Pradesh s. 82, I august 2008 da Dalai Lama gik forbi mig, oplevede jeg en voldsom energi, s. 85, B. Det lille blå hus. s. 86, Mine nærmeste var det unge tibetanske par, Lakis og Karma s. 87, Nede i byen fandt jeg arbejde hos organisationen LHA, som hjalp det tibetanske eksilsamfund, jeg underviste i engelsk, s. 88, C. Overtagelsen af Tibet. s. 90, I 1959 flygtede den 24-årige Dalai Lama til fods til Indien, s. 90, D. Vrede munke. s. 92, 2008 var der sommer-OL i Beijing, og hele verdenspressen skrev pludselig om Kinas mange brud på menneskerettighederne s. 92, E. Svært gensyn med Danmark. s. 94, I marts 2009 holdt jeg min 35-års fødselsdag på en bar i København s. 94, F. Privat audiens på templet. s. 95, Kort inden min afsked med Dharamsala i efteråret 2009 var jeg til en privat audiens med hans hellighed 24-årige Karmapa i Gyutoklosteret, s. 96, G. Den lille store hjælp. s. 99, Den mobile løsning ville give mig en form for frihed i mit arbejde s. 99, Jeg sendte en mail til min ven Steen i Danmark, som havde et reklamebureau, s. 99, Steen var hurtig klar med et navn til min organisation: LittleBigHelp. s. 100). Kp 6 Ved Verdens ende: s. 101-119 ( Det var maj 2010, og jeg var netop ankommet til den store station, som ligger langs Ganges’østbred i Kolkatas fattige bydel Howrah. Med mig var en lokal inder i midten af 20’erne. Han hed Bijoy Ghosh og var ansat hos udviklingsorganisationen SEED, der hjalp fattige og udsatte børn i Kolkata. s. 102, Limtuber er billige i Indien, og med dem kan gadebørnene bedøve deres hjerner og fjerne følelsen af frygt, sult og smerte for en tid. s. 104, Howrah Train Station, s. 104, A. Den billigste destination. s. 105, 1690 blev Kolkata/Calcutta grundlagt af Det Britiske Ostindiske Kompagni, s. 105, B. Gadebørnenes station. s. 108, Society for Educational & Environmental Development, SEED, drev tre børnehjem i Kolkara, s. 108, Da jeg kom frem, mødtes jeg med organisationens leder, Sadre Alam, s. 108, Bijoy var utrolig dygtig til at afkode børnenes kropssprog og til at vinde deres tillid. s. 111, Efter omkring tre år i Indien havde jeg nu fundet et sted, jeg ikke ville forlade s. 113, C. Tid til forpligtelse. s. 113, Frihedstrangen var afløst af en glæde ved forpligtelsen til at blive stående og være til stede for de børn, jeg havde mødt s. 114, D. Et opgør med det simple liv. s. 115, Moder Teresa havde først undervist og siden ledet skolen på et kloster i Kolkata, før hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, s. 115, Jeg er medlem af et fitnesscenter i Kolkata og udviklingsarbejder, s. 117, Pengene til LittleBigHelp skulle gå til projekterne ikke til mig selv, for jeg havde tjent en million på at sælge min lejlighed, s. 118). Kp. 7 Chotu og de andre gadebørn: s. 120-143 ( Pengene fra mit netværk i Danmark blev overført til SEEDs konto, for jeg havde ikke en international bankkonto, s. 120, A. En ny hverdag. s. 121, Det var meget inspirerende for mig at læse City of Joy, Glædens by, af franske præst og missionær Fader Stephan Kovalski, der i 1970’erne rejsser til Kolkata, s. 122, B. Børnene. s. 123, Den første, jeg hjalp væk fra gaden, mødte jeg i sommerren 2010 s. 123, Han hed Chotu, det betyder lille på hindi, s. 124, En dag fortalte han mig, at han gerne ville være socialarbejder, s. 125, C. Børnehjemmet i Andul. s. 128, De tre søskende Raj, Bapan og pigen Choal var blevet forladt af deres mor, s. 129, Jeg ville gerne lave et børnehjem for piger, s. 129, 16-årige Dilip sad i kørestol, s. 130, D. Galla på Hilton. s. 131, Jeg havde arrangeret et møde med Claus Moll, HR-chef på Hilton, s. 133, E. Opkald til Bruun Rasmussen. s. 136, Hvad ville jeg selv fortælle om og sige som vært og konferencier for aftenen, s. 139, F. Den store aften. s. 139, Men da de omkring hundrede gæster trådte ind i Hiltons lobby den 4. nov. 2010 ved 17-tiden, strålede jeg, s. 139, Derefter fulgte hammerslagsauktionen, som Kasper Nielsen styrede professionelt og i hurtigt tempo s. 141, Der var blevet samlet over 125.000 kr. ind. Samme efterår blev LittleBigHelp godkendt som ngo s. 143). Kp 8 Snyd: s- 144-163 ( Januar 2012 sammen med lederen af en engelsk velgørenhedsorganisation til hastemøde med Sadre Alam, s. 144, Steven og jeg ønskede en forklaring på forsvundne penge, ikke eksisterende projekter og svindel, s. 144-145, Jamil havde i DK samlet 15.000 kr ind til at få bygget en legeplads i Andul, s. 145, Anden gallaaften i november 2011 gav 374.000 kr., s. 146, Den kvindelige ansatte Madhumita var stort set aldrig på børnehjemmet, s. 147, Jamils opfattelse var, at Alam og Madhumita begge gik mere op i at skaffe penge til sig selv, end de gik op i børnene, s. 147, De fire pædagogstuderende fra DK., s. 149, A. Møde på Park Hotel. s. 149, Nu sad jeg her (med Steven og en dame) og måtte indrømme, at jeg slet ikke havde styr på de penge, jeg løbende overførte, s. 151, Jeg burde havde bdt om dokumentation, s. 151, B. Konfrontationen. s. 153, Januar 2012 mødets konklusion blev, at Sadre Alam ikke havde nogen forklaring, s. 154, C. Nye projekter. s. 154, Ud over dag- og nattecentret ved togstationen i Howrah var vi kommet godt i gang med vores skole i slumområdet Shalimar, s. 155, D. Vrede. s. 156, Jeg befandt mig på Sadre Alams kontor sammen med i alt syv muslimske mænd, så jeg var alene, men lod mig ikke mærke med det, s. 156, Nogle af mine indiske venner blev også bekymrede, da jeg fortalte dem om mit vredesudbrud … du risikerer at blive slået ihjel, s. 158, E. Regnskabet gøres op. s. 160, Rickshaw projekter, s. 160, Sadre Alam forklarede, at han kun kunne give mig 10.000 kr. ved hvert ugemøde på tecafeen, s. 161, F. Snyd som en selvfølge. s. 162, En af mine indiske forretningsvenner sagde, at alle ville prøve at snyde mig i Indien. Hvis jeg havde 10 rupees, skulle jeg sørge for kun at blive snydt for en frem for fem af dem, s. 162-163). Kp 9 LittleBigHelp-familien: s. 164-202 ( I et nyhedsbrev præsenterede jeg den nye Programme Director Kristine Alsly Hansen, som netop var blevet færdig med sine udviklingsstudier på Roskilde Universitet, s. 164, En af os skulle altid være i Indien for at holde styr på arbejdet s. 165, Hun tog fra London, hvor hun boede med sin kæreste, når jeg var i Kolkata, og hun tog til Indien, når jeg havde kurser og arrangementer i DK, s. 165, Kristine fik bl.a. startet LittleBigHelps egen indiske trustfond op, og vi fik ansat en programleder Debasish Guha, s. 166, En lokal samarbejdspartner var fortsat nødvendig, for at vi kunne få penge ind i landet, s. 166, Aftalen med organisationen BiKask i distriktet Bankura ca fire timer med tog fra Kolkata. De drev bl.a. en skole med 100 børn og unge, der havde handicap, s. 167, Da samarbejdet med SEED ophørte, valgte to ansatte at arbejde for LittleBigHelp i stedet, Bijoy s. 167 og Kasturi Basuray, som arbejdede på vores skole i slummen. Begge i 20’erne, s. 168, A. Krævende kulturforskelle. s. 169, Indere har en naturlig skepsis over for alt og alle, første gang man møder dem, s. 169, Den indiske skepsis er en forsvarsmekanisme, s. 169, I Danmark er vores udgangspunkt at vise tillid, s. 169, Inderne væver rundt om det, de gerne vil sige, og er aldrig særligt direkte, s. 171, Det er frustrerende, men samtidig også lidt komisk at observere inderne pakke deres kritik ind, s. 171, De fleste indere er bange for at tabe ansigt, og de undgår også helst at fremstå som uvidende s. 172, I en tidlig alder lærer de at følge autoriteter, s. 172, B. Det sociale hierarki. s. 173, Kastesystemet, som inddeler befolkningen i forskellige sociale klasser, s. 173, Landets første grundlov afskaffede officielt kastesystemet i 1950, men uligheden bliver fortsat praktiseret, s. 175, C. Jagten på venner. s. 177, Aritra, hvis forældre ejer Kolkatas største engelsksprogede avis, The Telegraph. Han er veltalende, samfundsinteresseret, har studeret i USA og omgås gerne vesterlændinge, s. 178, Stephen er australier, men har boet i Indien … og blev leder af en Hare Krishna-gruppe uden for Kolkata, s. 178, Min rengøringskone Aunty fra den laveste kaste, hendes energi er stor og hendes latter varm, s. 179, D. Konkurrenter. s. 180, E. Slumskolen i Shalimar. s. 182, Allerede i sensommeren 2010 åbnede slumskolen for de første elever på 1.-4. klassetrin, og i sommeren 2011 startede vi en børnehave, s. 184, F. Undervisning i børns rettigheder. s. 185, I 2012 var vi begyndt at undervise børnene i engelsk og matematik og i deres rettigheder, s. 185, Vi indførte oplysningsmøder awareness camps, s. 185, De skal ikke være bange for at fortælle, hvis de bliver slået eller misbrugt seksuelt, s. 186, Vi implementerede også meditation i flere af vores projekter s. 186, Meditationen var en særlig stor hjælp for børn som Tinkul, s. 186, En af de familier, jeg ofte besøgte var Hennas, s. 187, G. Stærke kvinder. s. 188, Hennas mor kom også selv til at blive undervist hos os, s. 188, Derfor startede vi et projekt Adult Learning Centre, hvor omkring 25 kvinder kom om eftermiddagen og fik undervisning i stavning, regning og menneskerettigheder, s. 188, 27-årige Mumtaz med fire børn, s. 188, Bibi midt i 40’erne ville gerne gå i skole, s. 189, 19-årige Neha begynder at lave smykker, som kan sælges, s. 190, H. En ny stor støtte. s. 191, Et af de større projekter LBH startede i 2012, var et børnehjem for drenge, s. 191, Henrik og Karina Lind fra Aarhus underskrev efter nogle møder en 10-årig kontrakt med en stor årlig donation til et drengebørnehjem i et flot hus i Bihala-kvarteret, s. 192, Bijoy havde lært alle børnene sit mobilno. udenad, hvis de ville væk fra SEEDs børnehjem, s. 193, I. En moden beslutning. s. 195, J. På rette kurs. s. 197, I sommeren 2012 gik jeg i gang med at planlægge tredje velgørenhedsgalla, s. 197, I 2011 valgte jeg at købe et kolonihavehus, s. 197, Kasper Nielsen som auktionarius og tv-vært Jes Dorph-Petersen som konferencier i oktober 2012, s. 197, Aftenens indsamlede beløb blev 650.000 kr., s. 198, K. Årets helt. s. 198, 1. frostkolde januar fløj jeg fra Kolkata til Jyllands-Postens bygning i Kbh. til kåring. Advokat Hans Frederik Dydensborg havde etableret Global Medical Aidforeningen i 2010. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen råbte mit navn op og gav begrundelsen, s. 201, Direktør i TrygFonden Gurli Martinussen gav mig checken på 100.000 kr., s. 202). Epilog: s. 203-209 ( November 2015, Kolkata, Indien s. 209, Pigebørnehjemmet ligger kun 10 minutters gang fra drengebørnehjemmet, s. 204, Organisationen kan nu stå på egne ben med 70 medarbejdere og en daglig leder i Indien og i DK Rikke Schrøder og Rebekka Madsen, der tager sig af de mange administrative opgaver og fundraising, s. 209). Tak: s. 210.

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.

Anmeldelser: En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og satse alt for at gøre en forskel for kvinder og børn midt i Indiens kaos og fattigdom. https://littlebighelp.com/about-us/


Indien – Den Nye Stormagt af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale.

Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:

Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56.

Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112.

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.

Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160.

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?

Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210.

Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner, uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.

Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film.

Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv.

Indeks s. 301-304.

Den engelskfaglige vinkel: Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

Den samfundsfaglige vinkel: Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.

Hver tekst suppleres med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her: http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag


Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.


Grundbøger til religion[redigér]

Grundbogen til Religion C af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Sofie Reimick og Trine Ryhave. Systime 2012. Illustreret, kapitlerne har tekster, faktabokse og øvelser. 290 s.

Se især kp. 4 Islam 89-118, kp. 5 Hinduisme 119-142, kp. 6 Buddhisme 143-172, kp. 9 Verdensreligioner 217-228, kp. 10 Ateisme 229-244, kp. 11 Teori, metode og analyse 245-260, kp. 12 Værktøjskasse 261-278. Indeks 285-290. http://www.systime.dk/grundbogen-til-religion-c-3.html


Religion og kultur – en grundbog, 3. udgave af Esben Andreasen, Lise Debel Christensen, Hanne Følner, Armin Geertz, Allan Poulsen, Jørgen Bæk Simonsen og Jørgen Podemann Sørensen. Systime 2010 bog, 2011 ebog. Fint illustreret. 298 s.

Bogen er en introduktion til verdens religioner og til deres praksis i de kulturer, hvor de findes. Den er skrevet af erfarne formidlere inden for religionsfagene. Bogens grundholdning er den, at der er en nøje sammenhæng mellem religion og kultur, og at gode religionsstudier kræver, at man anskuer religionerne både 'udefra' og 'indefra'. Bogen kan anvendes sammen med de tidligere udgaver, dog er kapitlet om religionsfagets metoder helt omredigeret/omskrevet. Den alfabetiske opslagsdel, som indeholder korte ordforklaringer, gør bogen til en nyttig håndbog for enhver, som beskæftiger sig med religionsstudier, selvom bogen er målrettet religion i gymnasiet og på hf.

Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Religionshistoriske grundbegreber 7- 30. Kp. 2 Oversigt over verdens religioner 31-38. Kp. 3 Hinduismen 39-58. Kp. 4 Buddhismen 59-76. Kp. 5 Kinas religioner 77-100. Kp. 6 Japans religioner 101-118. Kp. 7 Jødedommen 119-142. Kp. 8 Kristendommen 143-172. Kp. 9 Islam 173-192. Kp. 10 De oprindelige folk – naturfolk eller kulturfolk 193-212. Kp. 11 New Age 213-234. Kp. 12 Religion og etik efter ’Guds død’ 235-262. Kp. 13 Religionsfagets metoder 263-281. Kp. 12 Illustrationsliste 282. Ordforklaringer og indeks 283-298. http://www.systime.dk/religion-og-kultur-en-grundbog.html Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her: http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-734 (S) religion og samfundsfag


Religion - I psyke og samfund af Olav Hammer og Jesper Sørensen. Serien Univers 10. Aarhus Universitetsforlag 2010. Med detaljeret register227 s.

Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og personkulten omkring Mao i Kina som en sekulær pendant til rendyrkede religiøse versioner. Det er jo, hvad kristne, hinduer og maoister faktisk tror.

I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning. Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Indholdsoversigt:

I. Introduktion til religionsvidenskaben s. 7-48 (1. Mødet med de andre 9-17. 2. En videnskab om religion? 19-26. 3. Religionsvidenskaben. Grundlæggende begreber s. 27-46. 4. hvor finder vi religion? s. 47-48).

II. Religionens kognitive og evolutionære dimension s. 49-145 (5. Hvad kan vi lære af biologi og kognitionsvidenskab? s. 51-78. 6. Religiøse forestillinger s. 79-119. 7. Religiøse handlinger s. 121-145).

III. Religionens sociale dimension s. 147-210 (8. Om religion og samfund s. 149-155. 9. Religion som institution s. 157-175. 10. Religion som organisation s. 177-195. 11. Forandring og stabilitet s. 197-210).

IV. Afslutning: Tilbage til kontingensen s. 211-213

V. Videre læsning s. 215-218.

VI. Register s. 219-227 (Ord i registret med umiddelbar relation til Indien: Ashoka, Buddha, Buddhisme, Ganesha, Hinduisme ISKCON, Kaste, Krishna, Purusha, Reinkarnation, Rigveda, Transcendental Meditation og Vishnu).

Ellen Lind Jensen Lektørudtalelse "...en sand fornøjelse at læse, for den, der elsker at fordybe sig i tilværelsens store mener. Og en guldgrube af information om emnet religion i bred forstand. En spændende bog, der med videnskabelig fordomsfrihed søger at give nogle psykologiske og sociologiske forklaringer på fænomenet religion i historisk og globalt perspektiv."

http://unipress.dk/udgivelser/r/religion/

Se biologi, filosofi, psykologi og samfundsfag



Religionsportalen[redigér]

Religionsportalen 2011 (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster, 310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller.

Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter.

Indholdsfortegnelse: Hvad er religion? Teorier Metoder Analyse af religionsfagligt materiale Verdensreligioner Civilreligion Erhvervsliv og religion Etik Globalisering New Age Pilgrimsrejse Religionskritik Tro og viden Biografisk oversigt Ordforklaringer Søg videre

Tryk på Verdensreligioner ovenfor, så kan du bl.a. læse om og arbejde med: Hinduisme, tryk på ordet hinduisme og henvisningerne nedenunder. Islam, tryk på ordet Islam og henvisningerne nedenunder. Buddhisme, tryk på ordet buddhisme og henvisningerne nedenunder. Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen (S) erhvervsøkonomi, filosofi og samfundsfag


Gyldendals Religionshistorie - ritualer, mytologi, ikonografi af Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen (red.). Gyldendal 2011. Illustreret. 763 s.

GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE henvender sig til alle med interesse for religionernes brogede historie og religion som fænomen i kultur og samfund. I centrum står den religiøse praksis og de religiøse ritualer - ledsaget af et rigt illustrationsmateriale, som giver indsigt i billeder som religiøs udtryksform. GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE udkom første gang i 1994 og er siden trykt i adskillige oplag. Værket foreligger nu for første gang i en komplet revideret og udvidet udgave.

GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE er standardværket om alverdens religioner og spænder fra det gamle Ægypten til nutidens religiøse bevægelser. Undervejs behandles oldtidens religioner i Europa og Nærorienten, zarathustrisme, jødedom, kristendom, islam, Vestens esoteriske traditioner, Indiens og Kinas religioner, buddhisme, shinto og indfødte folks religioner i det arktiske område, Nordamerika, Mesoamerika, Sydamerika, Afrika, Sydøstasien, Australien og Polynesien.

Af særlig interesse for Indien: Teosofisk samfund s. 320-326, Islam s. 329-383, Vedisk religion s. 385-403, Hinduisme s. 404-450, Jainisme s. 451-462, Sikhisme s. 463-474, Buddhisme s. 475-514. Stikord s. 745-759: http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/religion-filosofi/9788702047943/gyldendals-religionshistorie Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten "Fra Odin til Scientology" 25. okt. 2011 af Asker Hedegaaard Boye.


Religion: Teori - Fænomenologi - Metode. Grundbog til Religion B af Dorte Thelander Motzfeldt. Systime 2010. Bog og fra 2011 også iBog. Mange illustrationer. 170 s.

Denne grundbog anviser metoder, der kan bruges direkte i undervisningen. Den kobler teori og metode, ikke mindst i kraft af de fine opgaver i bogen, der kan anvendes i faget på alle niveauer.

Bogen indeholder kp. 1: Religion og religionsfagets teori s. 11-31, kp. 2: Ritualer s. 33-53, kp. 3: Myter s. 55-72, kp. 4: Magi s. 71-83, kp. 5: Mystik s. 85-105, kp. 6: Hellige Steder s. 107-123, kp. 7: Hermeneutisk metode s. 125-135, kp. 8: Sociologisk Metode s. 137- 155, kp. 9: Projektrapporten s. 157-165. Litteraturliste s. 166-167, Billedliste s. 168, Stikordsregister s. 169-170. Særlig relevant for Indien er opgaver om buddhisme, hinduisme og islam. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/religion-teori-faenomenologi-metode-grundbog-til-religion-b.html


Religion.dk er oprettet af Kristeligt Dagblad og opdateres løbende. Her kan du læse på dansk om bl.a. buddhisme, hinduisme, islam, jødedom, kristendom og tværreligiøse emner. Fint illustreret med billeder: http://www.religion.dk/


Gads Religionsleksikon fra 1999 kan du søge og læse i her: http://leksikon.religion.dk/


Temanummer om Indien. I Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. No. 3, 2007, s. 11-70. http://www.emu.dk/gym/fag/re/foreningen/tidsskriftet/index.html


Religion i Indien til hverdag og fest. Artikel fra rejsekursus af Anne Marie Thomsen. Artikel i Anglo Files - Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 152, 2009, s. 70-77.


Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen. Korte beskrivelser på dansk om bahai, buddhisme, hinduisme, islam, jødedom, kristendom, sikhisme, nyere religioner, litteraturliste http://www.relguide.sdu.dk/


Malerkunst og skulptur

Verdens spejl - en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s. Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. - 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. - 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. - 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456 Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html


Turen går til Nordindien af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag.

Indhold: Indisk overload s. 5, Bag om Nordindien 6-23 ( Nordindien i dag s. 6, En tur i storcentret 8, Hijras - transvestitter på indisk 10-11, Indiens 850 mio. Hinduer 12-13, Indisk på 1000 sprog 14-15, Et kulinarisk landkort 16-17, Stormogulernes fald 18-19, Vigtige årstal 20-21, Turisme som naturbeskyttelse 22-23). Hovedstaden Delhi s. 25-41, Ørkenstaten Rajasthan 43-67, Madhya Pradesh, Mahatma Gandhis Gujarat og det nordlige Maharashtra 69-81, Gangessletten 83-95, Det vestlige Himalaya 97- 115, Millionbyen Kolkata (Calcutta) og Vestbengalen 117-131, Orissa 133-139, Te-markernes Darjeeling, Sikkim og Assam 141-147. Praktiske oplysninger 149-161, Aktiv ferie 162-163, Hindi Miniparlør 164-165. Register 166-167. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Nordindien(9788756789240).aspx (S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi og samfundsfag


Turen går til Sydindien af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag.

Indhold: En trafikprop af oplevelser s. 5, Bag om Sydindien s.6-23 (Sydindien i dag s.6, Verdensborger og tjenestefolk 8, Middag hos the Ramanans 10, Bollywood og det magiske knus 12, Løgkupler og hinduidoler 14, Verdens største sammenskudsgilde 16, Imperiets juvel 18, Vigtige årstal 20, Fra navlen og ned 22). Mumbai (Bombay) finanscentrum, film- og kulturmødested s.25-53, Goa strandliv og portugisiske efterkommere 55-77, Det sydlige Karnataka med Indiens IT-hovedstad og et Maharajapalads 79-89, Keralas kyst og the Backwaters, havde oprindelig matriarkat og var gennem årtusinder verdens handelscentrum for krydderier 91-113, De sydlige hill stations, theplantager og vilde tigere 115-127, Tamil Nadu med farverige templer, Trankebar med Fort Dansborg var dansk handelskoloni i 1620-1845 129-147. Praktiske oplysninger 149-161. Aktiv ferie 162-163. Miniparlør 164-165.Register 166-167. http://www.politikensforlag.dk/Ferie_og_rejser/Turen_gaar_til/Turen_gaar_til_Sydindien(9788756789219).aspx (S) Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi, samfundsfag og Storby Mumbai


Få letlæste oplysninger på engelsk om indiske religioner, fx bønner, fester, fortællinger, store personligheder her: http://www.indiaparenting.com/indian-culture/religions-of-india/index.html


Helt overordnet kan du gå ind på Kamats flotte, private hjemme-side 'Kamats potpourri' og se oversigten i 'sitemap', hvor du nemt kan klikke dig frem til en religion, guddom, historisk periode, prøv: http://www.kamat.com/goaround/sitemap.htm


På Infinity Foundations Mandala hjemmeside får du adgang til en række artikler af især indiske forskere, der handler om 'den indre verden', det kan være meditation m.m., altså emner der er relevante for religion, filosofi og psykologi. Scroll ned ad siden og se, hvilket emne, der interesserer dig: http://www.infinityfoundation.com/mandala/inner_sci_essays_frameset.htm


Infinity Foundations Mandala hjemmeside har også artikler om indiske samfundsspørgsmål, som er relevante for religion. Find det emne, der interesserer dig: http://www.infinityfoundation.com/mandala/society_essays_frameset.htm


Religiøs indflydelse på indisk litteratur, læs en engelsk artikel her: http://www.indianetzone.com/42/religious_influence_on_indian_literature.htm


Tehelka - India's Independent Weekly News Magazine. Den engelsksprogede ugeavis sætter en ære i afslørende journalistik, fx af korruptionsskandaler i det indiske statsapparat, skarpe analyser og anseligt udsyn. Mange artikler handler om religion. Vælg år og det nummer, du vil læse i arkivet http://www.tehelka.com/archive/archive_main.asp eller læs det nyeste nummer her: http://www.tehelka.com/


A[redigér]

Adivasi, dvs. stammefolk

Adivasi, dvs. stammefolk, historisk oversigt, om diskrimination og konflikter i Indien. Mange oplysninger: http://www.pucl.org/Topics/Dalit-tribal/2003/adivasi.htm


Læs artikler om adivasi: http://archive.is/india_resource.tripod.com/adivasi.html


Og FN's side om samme emne: http://www.unhcr.org/refworld/docid/49749d14c.html


Adivasi/Tribal India, se fotos her: http://www.youtube.com/watch?v=t_hIuq--aoo


Dr. B.R. Ambedkar (1891-1956), født dalit, uddannet i Mumbai og USA. Ved Indiens Uafhængighed 15. august 1947 blev Dr. Ambedkar justitsminister i Nehrus regering. Han trækker sig i 1951 i protest mod behandlingen af lavkaste- og kasteløse mennesker (Dalits). I 1955 grundlagde han Bharatiya Bauddha Mahasabha eller Buddhist Society of India. Ambedkar organiserede en formel offentlig omvendelsesceremoni til buddhisme (de tre tilflugter og de fem forskrifter) for sig selv og for omkring 380.000 af sine tilhængere i Nagpur i oktober 1956. På hjemmesiden, under menuen 'Important events' får du en årstalsliste over begivenheder i hans liv. Hjemmesiden indeholder mange andre oplysninger og helt aktuelle sociale, politiske og religiøse om bevægelsen: http://www.ambedkar.org/ og læs her http://en.wikipedia.org/wiki/Ambedkar


Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.

Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel,Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516.Indien, indere, brahman s. 102, 108, 113, 118, 125, 126, 139-142, 144, 151, 161, 162, 176, 178, 182-183, 196-199, 200-201, 206, 238, 240, 241, 271, 290, 292-293, 323, 324, 330, 337, 340, 344, 345, 372, 395, 459-460, 495.Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376. http://unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-id%C3%A9historie/ Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem': 'Antropologiens idéhistorie' i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&kat=27 (S) undervisningsforslag tryk Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling


Antikrist af Friedrich Nietzsche. Systimes Studieserie. Systime 2011. 97 s.

Esben Andreasens Indledning s. 3-6 er vigtig at læse som baggrund. Stk. 20-23 s. 28-34, stk. 31 s. 44-45 Buddhisme og kristendom. Stk. 56-57 s. 80-84 Manus Lovbog, et hinduistisk hovedværk, og kristendom. Ordet candala = sanskrit chandala, dvs. 'urørlig' nævnes s. 21, 40 og 89 Samkhya nævnes og forklares i note s. 46 http://www.systime.dk/nietzsches-antikrist-systimes-studieserie.html

(S) filosofi, psykologi og samfundsfag


Antikrist - forbandelse over kristendommen af Friedrich Nietzsche. Uddrag. Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2009. Også som e-bog. 41 s.

Esben Andreasens Indledning s. 5-6 er vigtig at læse som baggrund. Stk. 20-21 s. 18-20 Buddhisme og kristendom. Stk. 56 s, 35-36 Manus Lovbog, et hinduistisk hovedværk, og kristendom. Ordet candala = sanskrit chandala, dvs. 'urørlig' nævnes s. 13, 23, 37. http://www.systime.dk/nietzsche-religionshistoriske-hovedvaerker.html

Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen: http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-741 (S) filosofi, psykologi og samfundsfag


Art

Læs om indisk kunst, ofte religiøs her: http://archive.is/india_resource.tripod.com/art.html


Aryan

Læs artikler her : http://archive.is/india_resource.tripod.com/aryan.html


Astrologi - horoskoper og numerologi har stor betydning for mange indere og deres hverdag, læs her: http://www.thisismyindia.com/astrology/index.html http://www.thisismyindia.com/numerology/index.html


Ateisme


Botton, Alain de: Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for, at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende), at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer. Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme.

Indholdsfortegnelse – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

Kp. I Visdom uden doktrin s. 9-19 (5). Kp. II Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 (6) ii. Undskyldninger s. 53-57 (3) iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 (5)). Kp. III Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 (8) ii. En moralsk atmosfære 86-90 (3) iii. Rollemodeller s. 91-97 (5)). Kp. IV Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 (7) ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 (6) iii. Åndelige øvelser s. 142-158 (3) iv. Undervisning i visdom s. 159-162). Kp. V Ømhed s. 165-177 (4). Kp. VI Pessimisme s. 179-193 (7). Kp. VII Perspektiv s. 195-202 (3). Kp. VIII Kunst s. 204-245 (11). Kp. IX Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. (4)). Kp. X Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 (6) ii Auguste Comte s. 300-309 (3) iii Konklusion s. 310-312 (3)). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. Indeks s. 316-318.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


Lær at se og læse AURAEN af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.

Vi er alle omgivet af et afslørende energifelt kaldet auraen. Alt, hvad der har en atomstruktur, vil have en aura, et energifelt, som omgiver det. Nu kan du lære at se auraen både omkring dig selv og andre, og du kan lære at bedømme et menneskes fysiske, følelsesmæssige og psykiske tilstand ud fra auraens størrelse og farver.

Indholdsoversigt: Kp. 1 Hvad er auraen? s 9-32 (s.13 Figur Menneskets aura, s. 14 Figur med glorie, s. 15 Auraudstrålinger, s. 17 Figur De finere legemer som del af auraen, s. 18 Figur Energiudstrålinger fra den fysiske krop, s. 20-30 Auraens kendetegn punktvis, s. 23 Figur Energiudveksling gennem gensidigt påvirkede auraer, s. 29 Figur Påvirkning af svage og stærke auraer, s. 30-32 Øvelse At skubbe og trække i auraen).

Kp. 2 At føle auraen s. 33-46 (s. 36-40 Øvelse no. 1 At føle og opleve dine finere energier, s. 37 Figur Chakrasystemet, s. 39 At føle og opleve fine energier, 40-45 Øvelse no. 2 At sende og føle energimønstre, s. 42 Figur At sende og føle fine energimønstre, s. 45-46 Øvelse no. 3 At opdage indtrængen i auraen).

Kp. 3 Lær at se auraen s. 47-70 (s. 49 Figur Øjets dele, s. 51 Øjenkort øvelser, s. 53 Figur Spiralkort, s. 55 Figur Farve-renhedskort, s. 57 Figur Efterbillede på et blankt kort, s. 59 Figur Kontrasterende lysskiftkort, s. 61 Figur Kontrastfokuseringsøvelsen, s. 63 Figur Øjenbevægelseskort, s. 64 De bedste betingelser for at se auraen, s. 67 Figur Hånd, s. 69 Figur At se andres aura).

Kp. 4 Måling af aurafeltet s. 71-94 (s. 73 Figur Almindelige ønskekviste, s. 75-77 Figur Hvordan laver man en ønskekvist?, s.79 Figur Ønskekvist lavet af kobberrør, s. 81 Figur At måle en andens aura, s. 83 Pendulets kraft, s. 87 Figur Alminelige pendultyper, s. 90 Figur Programmering af pendulets svingninger, s. 94 Figur At måle auraen med et pendul).

Kp. 5 Hvad betyder auraens farver? s. 95-119 (s. 99 Farvernes betydning, s. 100 Figur Forekomsten af farver i auraen, s. 101 Regnbuens farver, s. 104 Andre farver i auren, s. 108 Om at bestemme auraens primære farver, s. 110 Figur Anvendelse af ønskekvist og pendul til at bestemme auraens farver, s. 111 Eksempel på farvehjul til auralæsning med ønskekvist, s. 112 Eksempel på farvekort til auralæsning med pendul, s. 113 At se og fortolke helbredet i auraen, s. 115 Figur Strålende energilinjer, s. 116 Figur Helbredsproblemer i auraen).

Kp. 6 At styrke og beskytte auraen s. 121-155 (s. 123 Figur En svækket og uafbalanceret auras udseende, s. 126 Figur Effekten af krystaller på aurafeltet, s. 127 Teknik no. 1 At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 128 Figur At forhindre sig selv i at blive drænet, s. 130 Teknik no. 2 Energiåndedrætsteknik, s. 133 Teknik no. 3 Den rensende hvirvelstrøm, s. 134 Figur At skabe den rensende hvirvel, s. 135 Teknik no. 4 Midtersøjleøvelsen, s. 136 Figur Midtersøjleøvelsen, s. 140 Figur Variationer af midtersøjleøvelsen, s. 143 Eksempler på mantraer, s. 144 Figur Anvendelse af sanskrit-lyden OM til at styrke auraen, s. 148 Den gyldne bryllupsdragt, s. 150 Figur De 12 chakraer hos den moderne discipel og indviede.

s. 157-158 Bogliste. s. 159 læs at gøre det!

PS. OM Mani Padme Hum = Oh (OM), du Juvel (mani) i Loturblomsten (padme). http://www.detukendtes.dk/lær_at_se_og_læse_auraen_-p-11238.html

(S) billedkunst, biologi, fysik, psykologi og samfundsfag.


B[redigér]

Bahai

Introduktion til Bahai i Danmark og information om religionens historie mv. på dansk, se her: www.bahai.dk


Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen. Korte beskrivelser på dansk om Bahai, litteraturliste http://www.relguide.sdu.dk/


Bhagavadgita v. Gitte Munk, Bjarne Olesen og Kristian Pedersen. Forlaget Gammelmark 2009. 174 s.

Bhagavadgita er en del af hindudigtet Mahabharata og betyder Herrens sang. Det betragtes som et af hinduismens grundlæggende hellige skrifter, men også en af verdenslitteraturens berømte klassikere. Bogen er forsynet med en introduktion, et indledende essay og noter. Bestilles gennem boghandlere.


Bhagavadgita for Executives by Ramanathan, V., 237 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. Udgivelsen svarer til, at der blev udgivet en Bibelen for erhvervsledere.


Bhakti - se under hinduisme


Bhakti af Anne Marie Ejrnæs. Dobbeltbiografisk roman. Forlaget Gyldendal 2011. 258 s.

Bhakti er sanskrit og bliver brugt om tilbederens hellige kærlighed. Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet.

Erna Ørnsholt (1882-?) ender som Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehrus (1889-1964) husbestyrerinde og engageret teosof. Erna er guvernante på Knuthenborg for børnene til lensgreve Eggert Knuth og hans hustru Sylvia. Sylvia er datter af socialistlederen Louis Pio (1841-1894) og som han erklæret socialist.

Mariane modelleret over missionæren Anne Marie Petersen (1878-1951). Hun bliver leder af en skole for forældreløse piger, men da hun ser, at mange indere udstødes af familien, hvis de bliver døbt, opgiver hun at missionere og får som mål at kristeliggøre hinduismen og hinduisere kristendommen. Undervejs bliver hun god ven med og politisk rådgiver for Mahatma Gandhi (1869-1948).

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. For den ene er det eventyr og for den anden et kald, men begge er parate til at betale prisen, både den materielle og den åndelige, for deres usædvanlige valg.

Indholdsoversigt: I. Lolland 1911 s. 7-14 (E). Fortæl om den giftige mælk! 15-23. Hvor var hun dejlig! 24-32. Det føltes forbudt [Teosofisk samfund] 33-41. Der havde været jordbær42-48. II. Madras 1912 s. 51-59 (M) [Grundtvigianer]. Lolland 1912 60-70 [E]. Madras 1913 71-79 [M]. København 1913 80-87 [E]. Madras 1914 88-95 [M]. Ahmedabad nytår 1917 96-106 [M i Gandhis ashram]. København, d. 23. august 1917 107-113 [E]. Jelling 1919 114-120 [M]. Tirukoilur 1919 og 1920 121-132 [M]. Porto Novo, september 1921 133-139 [M]. III Madras 1926 143-177 [E og M]. IV Jelling 1927 181-190 [M]. Calcutta 1930 191-200 [E]. Porto Novo og Poona 1933 201-213 [M]. Adyar 1938 214-221 [E]. Porto Novo 1942 222-230 [M]. Mariendalsvej 1948 231-239 [E]. Porto Novo julen 1950 240-249 [M]. Nilgiri Hills 1954 249-258 [E]. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702117189/bhakti Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/bhakti-af-anne-marie-ejrnaes Læs anmeldelse i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1469422/kvindeskaebneroman-er--rig-men-indforstaaet/ (S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie, psykologi og samfundsfag


Roberts,Gregory David: Bjergets skygge. Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s. I begyndelsen af 80´erne ankom Gregory David Roberts bankrøver og heroinmisbruger, til Indien. I fortsættelsen til bogen Shantaram, er man atter i Bombay, og straks er man fastholdt i Roberts magiske fortællergreb. Livsklogt og stærkt vanedannende! Bjergets skygge begynder i det myldrende og pulserende Bombay, to år efter begivenhederne i Shantaram, hvor millioner af læsere verden over blev præsenteret for Lin, den australske flygtning, som slår sig ned i slummen i Bombay og bliver hyret til at forfalske pas for mafiaen. I Shantaram mistede Lin to personer, han elskede: sin faderfigur, Khaderbhai, der døde, og sin sjæleven, Karla, der havde giftet sig med en indisk mediebaron. Lin er kommet tilbage til et meget forandret Bombay. Mange af vennerne er borte, og nye mafialedere har viklet mafiaen ind i voldelige intriger, som eskalerer. En hellig mand udfordrer Lin. Alt, hvad han troede, han vidste om kærligheden og livet, bliver sat på prøve. Men Lin kan ikke forlade byen: Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast. Bjergets skygge er en storslået fortælling om jagten på identitet i en omskiftelig verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed. Det er en altopslugende roman som spænder fra røveri og gangsterhistorie til kærlighedsroman og skæbnedrama.

Indholdsoversigt og register over de vigtigste personer: s. 5 Til Gudinden.

Del 1 s. 7-92. Kp. 1 s. 8-20 Kilden til alle ting, det indre lys, antager uden tvivl flere former end himlens stjerner. Kp. 2 s. 21-31 Fortiden, vores elskede fjende, er ligeglad med timing. Kp. 3 s. 32-43 Det var en kort spadseretur fra Leopold’s til min lejlighed. Kp. 4 s. 44-48 Jeg tog en omvej hjem, ned ad Peddar road og videre ad Marine Drives fejende kurve, og fulgte perlekædens genskær i bugtens rolige vand. Kp. 5 s. 49-55 At køre på motorcykel er hastighed omdannet til poesi. Kp. 6 s. 56-64 Jeg havde set nogle af Cycle Killers køre på deres pudsede, forkromede cykler med selvmorderisk fart gennem markedsgaderne i Tyvenes Basar. Kp. 7 s. 65-78 Hvis Abdullah ikke havde været med os, ville Fardeen, Hussein og jeg have kørt om kap til rådsmødet, krydset ind mellem bilerne og overhalet hele vejen til Nabila-moskeen. Kp. 8 s. 79-92 Udenfor på gaden glødede den tidlige aftensol i ansigterne på alle folk, som om hele verden rødmede ved tanken om, hvad natten ville bringe.

Del 2 s. 93-134. Kp. 9 s. 94-101 Fortællinger om sårene efter syv krige og magtkampe strømmede ud fra kladdebogen på mit skrivebord i fabrikken for pasfalskneri. Kp. 10 s. 102-109 Chaufføren banede sig vej på en tyranniserende måde gennem den tætte trafik midt på dagen, og efter et par minutter nåede vi frem til en lagerbygning i et industriområde. Kp. 11 s. 110-115 Enhver tager en omgang prygl på sin egen måde. Kp. 12 s. 116-123 Der lå en seddel fra Lisa på køkkenbordet, da jeg kom hjem igen. Kp. 13 s. 124-134 Da jeg trådte ind i Leopold’s buldrende latter, lod jeg blikket løbe hen over bordene på udkig efter Lisa og Vikram.

Del 3 s. 135-189. Kp. 14 s. 136-151 ”Er du vågen?” Kp. 15 s. 152-167 Bombay er en ordenes by, selv i dag. Kp. 16. 168-179 Jeg svingede motorcyklen væk fra Farzads hus og ud på den brede boulevard, der fulgte Island City-kysten nordpå. Kp. 17 s. 180-189 Jeg ventede på Lisa uden for Mahesh Hotel og stod og nød byen.

Del 4 s. 191-276. Kp. 18 s. 192-203 Det at kontrollere et kriminelt foretagende forudsætter et vist instinkt for frygt, flair for nådesløse fikse ideer og talent for at drive ens mænd ind på de frodige græsgange mellem ærefrygt og misundelse. Kp. 19 s. 204-211 Vi kørte i tavshed til Leopold’s. Kp. 20 s. 212-223 Fortiden er en roman, skrevet af skæbnen, der væver de samme temaer sammen: kærlighed og dens herlighed, had og dets gidsler, sjælen og dens pris. Kp. 21 s. 224-232 Udenfor kærtegnede pludselige vindstød en fin havgus, der drev hen over den brede vej i glitrende slør af sart fugtighed. Kp. 22 s. 233-244 De stinkende Georger, som mange havde kaldt dem, var nu blevet stinkende rige. kp. 23 s. 245-252 Jeg parkerede over for Kiyani’s for at mødes med Lisa. Kp. 24 s. 253-262 Gaden summede af fornøjet fusk og svindel, da jeg parkerede uden for Leopold’s ved siden af et slæng gadehajer, der med salamanderøjne var på rov efter forretninger. Kp. 25 s. 263-276 Kavita Singh, journalisten, der havde gjort sig fortjent til et ry for at skrive godt om dårlige ting, som folk foretog sig, lænede sig tilbage med stolen vippende mod væggen.

Del 5 s. 277-355. Kp. 26 s. 278-283 Opfriskede og forberedte kørte vi af sted på den monsunvarme hovedvej mellem tunge og langsomme lastbiler, læsset med høj, skæv last, der svajede mod os i hver kurve. Kp. 27 s. 284-298 Alle har et mildt og et trist øje, og et hårdt og et klart. Kp. 28 s. 299-310 Ved foden af bjerget førte Abdullah mig bag om dalen med buddhaerne af sandsten og ad nedtrådte stier. Kp. 29 s. 311-324 Da vi nåede bjergtoppen, var der kun lige tid nok til at friske os op. Kp. 30 s. 325-332 ”Det var et langt farvel,” sagde Karla og så Abdullah køre væk fra den åbne plads foran Mahesh Hotel. kp. 31 s. 333-342 Jeg parkerede motorcyklen under udhænget ved hotelindgangen, og da jeg vendte mig om og så på hende, stirrede alle hendes seksten dronninger tilbage på mig. Kp. 32 s. 343-355 Da elevatordørene gik op, trådte Skorpion George, Naveen Adair og Divya Devnani ud.

Del 6 s. 357-447. Kp. 33 s. 358-373 Der var ingen måne. Kp. 34 s. 374-388 ”Davis!” Kp. 35 s. 389-401 Jeg ankom sent til Bombay, men Leopold’s var stadig åben, og jeg vidste, at Didier antageligt ville være der. Kp. 36 s. 402-411 Det var sværere at komme ind i Ranjits mediehovedkvarter, end det var at bryde ud af fængslet. Kp. 37 s. 412-418 Det vil glæde Karla at få selskab af Shantaram klokken 20 i aften i hendes suite. Kp. 38 s. 419-428 Jeg var tidligt på den, og det samme var stjernerne, der ankom til hotellet i limousiner til en galla for at promovere en ny film. Kp. 39 s. 429-434 Jeg parkerede motorcyklen en blok væk fra palæet og ventede lidt i den stille sidegade. Kp. 40 s. 435-440 Strømerne trak og skubbede mig ud af huset. Kp. 41 s. 441-447 Nattevagten kunne godt huske mig, accepterede nogle penge og sendte os op på taget af den øde Air India-bygning.

Del 7 s. 449-484. Kp. 42 s. 450-459 ”Lad mig begynde vores samtale med at fortælle dig, at Khaderbhai tog fejl, da han belærte dig, ” sagde Idriss, da jeg havde været hos ham oppe på bjerget i tre rastløse, søvnfattige nætter og tre dage fyldt med gøremål. Kp. 43 s. 460-468 Da vi sluttede os til gruppen på plateauet, fik jeg øje på Stuart Vinson og Rannveig, der sad og talte med Idriss samme sted, som jeg havde siddet. Kp. 44 s. 469-475 Jeg så mange besøgende komme svedende op i lejren på bjerget, og de strålede som sten i klart vand, når de forlod bjerget igen. Kp. 45 s. 476-484 Jeg løb hen over de glatte, hvide sten og stoppede først op ved indgangen til hulen.

Del 8 s. 485-524. Kp. 46 s. 486-494 Jeg kastede mig ikke ud i Lost Love Bureau sammen med Karla, Naveen og Didier. Kp. 47 s. 495-500 Vi fandt Diva i et skingert kor af divaer i lobbyen på President Hotel. Kp. 48 s. 501-508 Stien var ujævn, støvet og stenet. Kp. 49 s. 509-518 Du vil konstant få bekræftelser, havde Idriss sagt igen og igen. Kp. 50 s. 519-524 Jeg parkerede uden for slummen og begav mig ned til Johnnys hus.

Del 9 s. 525-576. Kp. 51 s. 526-533 Den stille periode, der fulgte efter stormen med Lisas død og massakren på Devnani, varede i lange, travle, fredelige uger. Kp. 52 s. 534-541 Enhver kvinde over en vis alder i Indien kaldes automatisk tante. Kp. 53 s. 542-551 Jeg forlod hotellet og kørte hen til Starlight Restaurant på Chowpatti Beach. Kp. 54 s. 552-559 Concannons prractical joke var en velsignelse, efter jeg havde overlevet den, fordi den drev en masse slanger med drab i sindet ud af den lange græs i Colabas uregerlige jungle. Kp. 55 s. 560-568 Jeg kørte alene for at mødes med ham ved Raghavs jamsession, men da jeg kørte langsomt forbi Colaba-politistationen på vej hen til Cuffe Parade, fik jeg øje på Arshan, der stod midt på vejen. Kp. 56 s. 569-576 Naveen og jeg kørte forbi menneskeskaren, som strømmede fra den store slum til branden i den næste bugt.

Del 10 s. 578-624. Kp. 57 s. 578-585 Synd er adskille, og intet skiller os mere fra hinanden end den største synd af alle: krig. Kp. 58 s. 586-595 Taureg var en pensioneret specialist, som havde arbejdet i mange år for Khaderbhai-mafiaen. Kp. 59 s. 596-606 Når man kører, mens man er skæv, hvilket ingen fornuftige mennesker vil gøre, sker der det, at tiden forsvinder. Kp. 60 s. 607-615 Vi kørte ud til et nedlagt industrikvarter i Parel. Kp. 61 s. 616-624 Jeg var nødt til at finde Abdullah.

Del 11 s. 625-666. Kp. 62 s. 626-632 Oleg flyttede ind. Kp. 63 s. 633-640 Vi kørte to runder i langsom fart gennem Island City. Kp. 64 s. 641-649 Efter den aften gik der to uger, inden jeg så Oleg igen. Kp. 65 s. 650-652 Jeg havde næsten lukket døren, men Didier holdt igen med hånden på den anden side og skubbede den op. Kp. 66 s. 653-664 Ravi kørte stærkt, men jeg var ikke langt bag ham. Kp. 67 s. 665-666 Jeg kørte tilbage til Amritsar og gik op ad trappen, et trin ad gangen med en krop tungere end viljen.

Del 12 s. 667-707. Kp. 68 s. 668-674 Jeg vågnede og opdagede, at det ikke var Karlas kys, der brændte mod min hud. Kp. 69 s. 675-682 Efter at Dominic var kørt, gik Randall rundt om bilen for at åbne døren for Vinson. Kp. 70 s. 683-696 Et liv på flugt skaber sine egne hegn. Kp. 71 s. 697-707 Karla og jeg forlod ikke hendes telt under udgangsforbuddet.

Del 13 s. 709-745. Kp. 72 s. 710-715 Jeg lod Oleg overtage lejligheden i en periode. Kp. 73 s. 716-718 Vi kørte sydpå til Taj Mahal-hotellet, hvor Karla havde et møde med aktionærerne i Ranjits mediekonglomerat. Kp. 74 s. 719-724 Jeg kørte hende tilbage til Amritsar-hotellet og beduinteltet. Kp. 75 s. 725-729 Lykken afskyr tomrum. Kp. 76 s. 730-740 Jeg fandt Blå Hijab og Karla siddende med benene over kors på gulvet lige ved balkonen, tæpperne omkring dem var en sø af knyttede meditationer. Kp. 77 s. 741-745 Vi gik ned, mens vi tænkte på at gå op, og hørte Randall og Ankit le, før vi drejede ind i buegangen bag hotelfacaden.

Del 14 s. 747-803. Kp. 78 s. 748-751 På skovvejen op til bjerget strejfede de nye træers bløde blade vores ansigter, mens vi passerede dem, og kyssede den blå horisont væk ved hver kurve på vejen. Kp. 79 s. 752-762 Tro er indre oprigtighed, sagde en rebelsk præst engang til mig. Kp. 80 s. 763-774 Tvivlsom havde et spørgsmål, efter at diskussionen blev genoptaget, men Idriss hævede insisterende en blød hånd, som fik alle til at tie, og fortsastte med at udvide horisonten af sine tanker. Kp. 81 s. 775-780 Bjerget ryddede sin egen plads i tiden, markeret med ritualer og solnedgange, måltider og meditation, bål bodsøvelser, bønner og latter. Kp. 82 s. 781-790 vi nåede parkeringspladsen, glade og frie, og fandt Concannon, der ventede på os. Kp. 83 s. 791-798 Vi kunne høre musik og folk, der chantede, hundredvis af stemmer i harmoni, da vi drejede rundt i det sidste sving på stien med de mange træer, der førte op til Khaleds palæ. Kp. 84 s. 799-803 Vi slæbte DaSilvas lig hen til kanten og begyndte nedstigningen.

Del 15 s. 806-856 Kp. 85 s. 806-811 I slutningen af den første uge med regn gik Karla og jeg ned ad bjerget for sidste gang efter at have set Silvano danse med disciplene i en sjælden solskinsbyge, hvor selv Idriss tog nogle få trin, mens han støttede sig til sin vandrestav. Kp. 86 s. 812-815 Tvilling George lå på en stue med specialudstyr på Mahesh-hotellets penthouseetage, overvåget af Skorpion George og en række ansete læger. Kp. 87 s. 816-826 Der blæste en forandringens vind, og det virkede, som om Island City stadsede sig op til en parade, der ikke var blevet annonceret. Kp. 88 s. 827-832 Diva Devnani indkaldte os til etmøde på sit firmakontor. Kp. 89 s. 833-838 Karla havde ikke besøgt parfumebasaren i dongri elelr noget andet sted i det område siden branden i Khaderbhais palæ. Kp. 90 s. 839-845 Jeg kiggede op fra mine brutale tanker og fik øje på Karla, der langsomt kom gående hen imod mig ad den lange hospitalsgang. Kp. 91 s. 846-856 Kærlighed og tro er som håb og retfærdighed konstellationer i sandhedens uendelighed.

Liste over de vigtigste personer (s. første gang personen er nævnt):

Lin Shantaram s. 8, jeg-hovedpersonen, australier, chef på pasfabrikken for Firmaet Sanjay-mafiaen, forfatter. På turen til Sri Lanka er hans dæknavn James Davis. Bor så på Amritsar Hotellet i Bombay. Abdullah s. 54, muslimsk iraner, Lins gode ven. Achmed s. 589, Tauregs fætter. Ahmed s. 545, med Abdullah. Ahmed s. 553 har en House of Style barbersalon. Amir s. 70, er Faisals følgesvend i Sanjay-mafiaen. Andrew DaSilva s. 70, fra Goa, Amirs protegé i Sanjay-mafiaen. Ung gadegangster, der har kontrol over prostitution og pornoforretninger. Anahita s. 154, Farzads mor. Ankit s. 372, er fra Bombay, kommunist og natreceptionist på hotellet i Sri Lanka, hvor Lin overnatter. Anthony s. 195, indehaver af Trafalgar Restaurant. Anushka s. 36, performancekunstner. Arshan Darwalla s. 154, arkitekt, gift med Anahita og far til Farzad. Atif s. 245, tjener på det persiske te- og kaffehus Kiyani’s. Avinash s. 218, bøssedanser, der blev brændt ihjel af bøller. Benicia s. 565, spansk pige, der kører sikkert på motorcykel. Billy Bhasu s. 11, er bud. Blå Hijab s. 380, damen er muslim og kommunist. Chandra Mehta, s. 215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Cliff De Souza s.215, partner i et Bollywood-filmproduktionsselskab. Comanche s. 410 pensioneret gangster fra Sanjay-mafiaen har et træningscenter. Concannon se under Fergus Concannon. Cycle Killers s. 55. Danda s. 554, medlem af Scorpion-mafiaen. Deepak s. 196 kom med et ur. Dennis s. 11, han er i trance. Sovemunken etablerer et bedemandsfirma sammen med Fergus Concannon. Dev, s. 839 rengøringsassistent på GT-hospital, var tidligere Shiva sadhu og forbandede Skorpion George. Didier Levy s. 15, franskmand, homoseksuel. Dilip s. 64, den ældre mand onkel, der ejer huset. Divya/Diva Devnani s. 147, datter af Bombays rigeste mand. I slummen bliver hun kaldt Sunita. Dominic s. 672, er 30 år og betjent, har tre børn. Familien blev kristne efter justitsminister dr. Ambedkars taler for de kasteløses sag. Elena og Irina er russiske tvillinger s. 627, døtre af en politimand i Moskva. Faisal s. 68, eksbokser og medlem af Sanjay-mafiaen. Kontrollerer narkohandlen i Syd Bombay. Fardeen s. 55, muslim, ”politikeren”, Abdullahs ven. Farid the Fixer s. 70, loyal overfor Khanderbhai. Farukh s. 65, styrer en af Firmaets spillefilialer i byen Aurangabad. Farzad Daruwalla s. 49, Lins nye assistent. Parser, MBA, laver falske eksamenspapirer. Hans onkel er Keki s. 96. Fergus Concannon s. 9, UDF-mand fra Ulster i Irland, bokser og festabe, har sluttet sig til Scorpion-mafiaen og passer på Dennis. Hanuman s. 114, medlem af Scorpion-banden. Hathoda s. 56, sikh fra Amritsar, knivmesteren fra Sanjay-mafiaen og knivkampsteknisk leder i mafiaens træningscenter. Hussain s.578, den enarmede, der overtager Sanjay-mafiaen og nu kalder den Hussain-mafiaen. Hussein s. 55, Abdullahs ven. Husseinbhai s. 197, veterangangster, leder afmafiaens boksetræningscenter. Idriss s. 275, læreren over alle lærere; mesteren der gav sin visdom videre til Khaderbhai. I Sanjay Gandhi National Park. Ishmeet s. 57, sikh og leder af Cycle Killers. Ishtiaq s. 196, vil have en andel i Deepaks penge. Jagat s. 744, ung soldat der tager ansvaret for Lins pengeforretning. Jamal s. 10, One Man Show. Jaswant Singh s. 416, sikh, Amritsar Hotellets direktør. Johnny Cigar s. 117, 35 år, leder af et slum-område. Karla s. 15, Lins elskede, er gift med Ranjit. Hendes chauffør er Randall. Kavita Singh, s. 27, journalist, lesbisk. Keki s. 154, onkel til Farzad. Kesh = Hrishikesh s. 193, tilhørte en kriminel underkaste-gruppe Memory. Khaderbhai s. 39, afdød muslimsk mafiabos. Khaled s. 288, en kompromiløs palæstinenser fra eksilgruppe i Libanon. Han var medlem af Khader-rådet. Hans Khaled-mafia ender med at overtage Vishnus. Krishna s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Lightning Dilip s. 142, overbetjent i Colaba-politistation. Lille Tony s. 68, medlem af Sanjay-mafiaen. Lisa s. 15, Lins kæreste, arrangerer kunstudstillinger. Madame Zhou s. 207, nu ledsaget af syrekastere. Mahmoud Melbaaf s. 68, iraner, medlem af Sanjay-mafiaen. Manav s. 225, Hotel Mahesh’s lavlønnede dørmand og sikkerhedsvagt. Mehmu/Mehmood s. 359, er kommunist og Lins kontakt på fragtskibet fra Madras. Mukesh Devnani s. 147, Bombays rigeste mand. Naveen Adair s. 10, indisk-irsk privatdetektiv. Nazeer s. 66, Tariqs personlige livvagt. Oleg Zaminovic s. 600, russer, der slipper fri fra sin russiske kollega, efter at Scorpion George har afskediget dem. Han er forfatter og knytter sig til Lin. Pankaj s. 62, er Cycle Killers næstkommanderende. Parvati s. 502, er slumleder Johnny Cigars kone. Patil s. 142, inspektør i Colaba-politistationen. Rajubhai s. 71, mumbaianer, regnskabsfører for Firmaets valutaforretning. Randall Soares s. 338, Karlas chauffør. Ranjit Choudry s. 81 spirende mediemagnat, atlet og politisk aktivist. Gift med Karla. Rannveig Larsen s. 256, hendes mand/kæreste er død. Ravi s. 150, ung soldat i Abdullahs håndhævergruppe. Rish s. 36, udstillingsarrangør og kunstmaler. Rosanna s. 34, kunstner der har skabt en frise med Sapna-drabene. Saleh, s. 175 hesteopdrætter fra stalde i en slum. Salman s. 407, Sanjays ven. Sanjay Kumar s. 51, Firmaet, mafiaens nye leder efter Khaderbhais død. Santosh s. 142, politibetjent i Colaba-politistationen. Scorpions-mafiaen i Nord Bombay s.68. Shining Patel s. 67, ansat i en markeds cigaret- og hashbod ejet af Firmaet. Silvano s. 312, ung mand med jagtriffel, der passer på Idriss. Singh s. 234, sikh og Scorpion Georges butler på Mahesh Hotel. Sita s. 121, Johnny Cigars kone. Skorpion George Bradley s. 23, fra Canada, står til en stor arv fra sin grandonkel. Stjernetegns Georgerne = Tvilling og Skorpion Georgerne. Stuart Vinson s. 10, amerikaner og narkohandler. Sunita s. 266, journalistelev hos Kavita. Skulle læse korrektur på Lins noveller. Sunita bliver Divyas navn i slummen. Sweetie s. 204 tjener hos Leopold’s. Taj s. 34, skulpturkunstner. Tall Tony s.545, med Abdullah. Tante Halvmåne s. 534, har en sortbørsbank på fiskemarkedet. Tariq s. 66, Khaderbhais 14-årige nevø, der sidder i kejserstolen. Tarun s. 299, assistent ved Khaleds tre-etagers hus, tog fotos og brugte notesbog. Taureg s.586, er psykiater og hedder egentlig Mustapha. Har været Firmaets torturudøver, indtil han oprettede en lyssky lotteriforretning. Tito Deshpande s. 397, Didiers tro ven. Trickey s. 199, ung gadeslagsbror. Tvilling George s. 22, fra Sydlondon. Vijay s. 794, en ung discipel bliver og passer på Idriss’ kasser med materiale. Vikram s.8, rigmandssøn, taxachauffør. Vikrant s. 516, smedeforretningens ejer. Villu s. 97, flygtning fra Sri Lanka, nu en af de bedste af Lins pasfalsknere. Wilson s. 23, den blåklædte advokat. Vinson s. 263, henter Rannveig’s pas. Vishal s. 247, fastfoodkokken på Kiyani’s. Vishnu s. 69, manden som Sanjay skånede er så leder af Scorpions-banden. Hans 307-mafia bande udrenser nu muslimer. Vismændene til mødet med Idriss s. 752, Den yngste 35 år gammel ’Gnavpot’, den anden ’Tvivlsom’, den tredje ’Ambitiøs’ og den ældste ca. 70 år ’Lad Mig Nu Se’,

http://www.nbbooks.dk/?page_id=274

Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


Bladtegnere i et globalt minefelt af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt.

Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 12 Delhi 158-173. Om Indien iøvrigt s. 31, 35-38, 40-42, 106, 111, 115, 151-152, 175, 196, 269. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&%20satire/Samfund/Kunst%20&%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.


Buddhisme


I weekenden 9.-10. februar 2019 åbnede Moesgaard Museum udstillingen Forgængelighedens museum indtil 19. maj. I udstillingen er gamle og nye samlinger blandet for at vise, hvordan forskellige folk i Nepal, Papua Ny Guinea og Tibet forholder sig til livets forgængelighed. I vinterferien kan man opleve, hvordan en gruppe buddhistiske munke fra Nepal vil skabe en traditionel mandala af sand på museet. Munkene vil afvikle mandalaen igen ved en særlig ceremoni den 19. maj, hvor udstillingen lukker.


Buddhisme - se også under Mahayana, Theravada/Hinayana og Vajrayana/Diamantvejen/Tibetansk. Om buddhismens politiske rolle i Indien siden uafhængighed, se under A - Ambedkar.


Rinpoche, Chökyi Nyima: ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed. Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019) Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag. I ÅBNE ØJNE videregiver Chökyi Nyima Rinpoche essensen af sin indsigt. I enkle anvisninger og med varme og humor giver Rinpoche sit bud på, hvordan vi kan lære at håndtere livets svære situationer, udvikle ægte kærlighed og finde modet til at leve livet med en åbenhed, der ser og omfavner verden, som den virkelig er. Læs om Rinpoche (født i Tibet i 1951) http://www.gomde.dk/teachers/9 Underafsnittene har fået et tal hver, der er 153 i alt. s. 5 Om denne bog. s. 7 Overvældende sorg – fordi alle ting forgår. Levende kærlighed – fordi alle væsener er min elskede familie. Grænseløs åbenhed – fordi dette øjeblik af almindelig bevidsthed er det opvågnede sind. Fuldkommen lykke – fordi alt dette er sandt. I. SORG s. 8-40 (1. Den rette indstilling. s. 9: Dharmaen, Buddhas lære. s. 9, 2. Holdepunkter. s. 10, 3. Alt som er betinget er også forgængeligt. s. 10, 4. Meningen med livet. s. 11, 5. Tanker. s. 11-12, 6. Tankens natur. s. 12-13: Tankens sande natur er oprindelig vågenhed, s. 12, 7. Dharmaen er ikke en hobby. s. 13: Dharmaen inviterer os til at opdage den visdom, medfølelse og handlekraft, som er indeholdt i tankens natur, s. 13, 8. Bekymringer. s. 13-14, 9. Forvirring og Karma. s. 14-15, 10. Hvad buddhismen går ud på. s. 15-16: Betingt opståen lærer os, at en given ting altid opstår i relation til en anden … s. 16, De to sandheder er den endegyldige sandhed og den relative sandhed, s.16, 11. Formålet. s. 17, 12. Betinget opståen. s. 17-18, 13. Træning er nødvendig. s. 18, 14. Tanker, følelser, handlinger. s. 19, 15. Begær, vrede, uvidenhed. s. 19, 16. Det bedste udgangspunkt. s. 19-20: Samsara er cirklen af uvidenhed og lidelse, s. 19, 17. Håb og frygt. s. 20-21: Vi lider på grund af håb og frygt. s. 20, 18. Ondt i livet. s. 21, 19. Overfladiskhed. s. 21, 20. Opmærksomhed. s. 22, 21. Fanget på overfladen. s. 22-23, 22. Balancegang. s. 23, 23. Umodenhed. s. 23-24. 24. To veje. s. 24, 25. Fortjeneste. s. 24-25, 26. Religion og materialisme. s. 25, 27. Vrangforestillinger. s. 26-27, 28. Alt er muligt. s. 27, 29. Hvordan oplever vi verden? s. 28, Der er ikke noget, som varer længere end et enkelt øjeblik. s. 28, 30. Hvad kan hjælpe os? s. 28-29, 31. At give og dele. s. 29-30, Der findes en meditation, der kaldes ”Udveksling” eller tonglen på tibetansk. s. 29, 32. At give slip. s. 30, 33. Forgængelighed lærer os at give slip. s. 31, Verden er ubestandig. s. 31, 34. Når tænkning giver mening. s. 31-32, Hvad vil det sige at blive #fri”? s. 32, 35. Det trefoldige perspektiv og forgængelighed. s. 32, 36. Studier.s.32-33, Den berømte indiske mester Nagarjuna har sagt, at den buddhistiske lære altid tager udgangspunkt i de to former for sandhed – den relative og den endegyldige. s. 32, 37. Den oplevelsesmæssige dimension. s. 33, Det er her, at meditation kommer ind i billedet. s. 33, Derfor er der tre aspekter af den buddhistiske vej – studier, reflektion og meditation. s. 33, 38. Kontemplativ meditation. s. 33-34, 39. Effekten. s. 34, 40. Sorgens gave. s. 34-35, Sorgen er en forudsætning for at komme videre. s. 34, 41. Realitetssans. s. 35, 42. Med nye øjne. s. 35-36, 43. Opvågnen. s. 36. 44. Ønsket om frihed. s. 36, 45. Kærlighed og medfølelse. s. 37, 46. Sorgen er ikke et mål. s. 37, 47. Dharmaens helbredende virkning. s. 37-38. 48. Barnet bliver voksen. s. 38, 49. Højt oppe, langt nede. s. 38-39, 50. Kærlighed og indsigt. s. 39, …Voksne bliver vi kun gennem den smertelige erkendelse af verdens ubestandige natur. s. 39, 51. Tæm dit sind. s. 40). II. KÆRLIGHED s. 42-72 (52. To former for viden. s. 43, … Buddhismen taler om to aspekter af virkelighed – den tilsyneladende virkelighed og den endegyldige virkelighed. s. 43, 53. Buddhas vej. s. 43-44, 54. Dharmaens to aspekter. s. 44, 55. Løfter og etisk disciplin. s. 44-45, 56. Mange tilgange. s. 45, 57. Hvad er buddhisme? s. 46, 58. Skridt for skridt. s. 46, Faktiske er de tre juveler – buddha, dharma og sangha – vores eneste støtte. s. 46, 59. Religion og videnskab. s. 47-48, 60. Buddhismen har ingen dogmer. s. 48-49, 61. Verdens ubestandighed. s. 49, 62. Døden. s. 50, 63. Handling. s. 50, 64. Frihed. s. 51, 65. Forandring. s. 51, 66. Praksis. s. 52, 67. Midlet. s. 52, 68. Vi har et valg. s. 52-53. 69. Et hjerte af sten. s. 53, 70. Depression. s. 53-54, 71. Mod. s. 54, … Vi er nødt til at se verden, som den er, og vide, hvordan vi kan forholde os konstruktivt til smerte og ubestandighed. s. 54, 72. Lidelse. s. 54, Alting er uvist, og vi har ingen idé om, hvad livet sender i vores retning. s. 54, 73. Kapitulation. s. 55, Der er kun ét sted, hvor der er hjælp at hente, og det er i vores indstilling. s. 55, 74. Panik. s. 55-56, 75. Sorgen er en ven. s. 56-57, 76. Målrettethed. s. 57, 77. Tro. s. 58, 78. Fra forgængelighed til kærlighed og medfølelse. s. 58-59, 79. En kærlighed og medfølelse der gælder alle. s. 59, 80. Naturlig tilstedeværelse. s. 59-60, 81. Hvordan hjælper vi andre? s. 69, 82. Det opvågnede sindelag. s. 61, 83. To tanker. s. 61-62, 84. Den direkte vej. s. 62, 85. Intelligent kærlighed og medfølelse. s. 63, 86. Uindskrænket kærlighed og medfølelse. s. 63, 87. Et sundt sind. s. 63-64, 88. Spontan kærlighed og medfølelse. s. 64, 89. Om lykke. s. 65, 90. Nye behov. s. 65-66, 91. Kilden til lykke. s. 66-67, 92. Medfølelsens kvaliteter. s. 67-68, 93. Forudsætninger. s. 68, 94. Formørkelser. s. 68, 95. Den røde tråd. s. 69, 96. Mindfulness, opmærksomhed, påpasselighed. s. 69-70, De er kun værktøjer. s. 69, 97. Målet. s. 70, 98. Terapi.s. 70, 99. Den mørke tidsalder. s. 71-72, 100. Hjertevarme. s. 72, Hjertevarme og omsorg er civilisationens byggesten. s.. 72). III ÅBENHED s. 74-111 (101. Uselviskhed. s. 75, 102. Introduktion til sindets natur. s. 75-76, Hele tiden forandrer tingene sig. s. 76, 103. Ydmyghed. s. 76-77, Nu har vi muligheden for virkelig at blive fortrolige med ubestandighed. s. 77, 104. Livets banaliteter. s. 77, 105. Travlhed. s. 77-78, 106. Hvad vi tror på. s. 78, 107. Glædens værste fjende. s. 78, 108. Selvbedrag. s. 79, 109. Selvbedrag. s. 79, 109. Hold mindre fast. s. 79-80, Det er det første trin, s. 79, 110. Kærlighed og medfølelse. s. 80, Det er næste trin … s. 80, Uden kærllighed og medfølelse kan vi ikke engang tage vare på os selv, så hvordan skulle vi nogensinde kunne drage omsorg for andre? s. 80, 111. To slags kærlighed. s. 81, 112. Tro og stolthed. s. 81-82, 113. Den eneste vej. s. 82-83, 114. To slags lykke. s, 83, Ubetinget lykke er en tilstand af spontan kærlighed og medfølelse og indsigt i den store tomhed, som er tingenes sande natur. s. 83, 115. Øjeblikkelig effekt. s. 83-84, 116. Sorg, kærlighed og indsigt. s. 84, 117. At elske. s. 84-85, I sin klassiske beskrivelse af vejen til den opvågnede tilstand sammenligner den indiske mester Shantideva det at elske et andet menneske med, hvordan det er at være en bodhisattva, et opvågnet væsen. s. 85,118. De seks bodhisattva-egenskaber. s. 85-87, 1. Gavmildhed s. 85-86, 2. Disciplin s. 86, 3. Tålmodighed s. 86, 4. Entusiasme s. 86, 5. Koncentration s. 87, 6. Indsigt s. 87, 119. Fire egenskaber der tiltrækker andre. s. 87, 120. En gradvis vej. s. 87-88, 121. Frø der spirer. s. 88, 122. Bristede illusioner. s. 89, 123. Fra kærlighed til visdom. s. 89-90, 124. Sammenhæng og motivation. s. 90-91, 125. Faresignaler. s. 91, 126. Tilpasning. s. 91-92, 127. Det lille fartøj. s.92, 128. Det store fartøj s. 92-93, 129. Vajra-fartøjet. s. 93, Det store fartøjs forskellige traditioner finder vi bl.a. i Japan, Korea og Kina. Men der findes også en tredje vej, et tredje fartøj, vajra-fartøjet, som især er blevet praktiseret i Tibet. s.93, Det er metoder og teknikker, som har givet store resultater både i Indien, hvor traditionen opstod, og senere i Tibet, hvor man tog instruktionerne til sig og bevarede dem for eftertiden. s. 93, 130. De fire ydre forberedende øvelser. s. 93-94. 131. De fire indre forberredende øvelser. s. 94-98, 1. Tilflugt og det opvågnede sindelag. s. 94-95, 2. Vajrasattva-meditation. s. 95-96, 3. Mandala-ofring. s. 96-97, 4. Guru-yoga. s. 97-98, 132. Tegn på fremskridt. s. 98-99, 133. Indvielse. s. 99-100, De modnende indvielser introducerer os for tingenes sande natur. s. 99, I vajra-fartøjet finder denne introduktion typisk sted i form af et ritual med fire trin … s. 99, 134. Filosofiske misforståelser. s. 100-101, 135. Misforståelse af sindets natur. s. 101, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 136. Misforstået vågenhed. s. 101-102, 137. Den bedste vejleder. s. 102, 138. Vajra-fartøjets særlige vej. s. 102-103, 139. Et roligt sind. s. 103-104,140. Ukonstrueret naturlighed. s. 104, 141. Teknik versus erkendelse. s. 104-105, 142. Mange teknikker, ét formål. s. 105, 143. Afsondring. s. 105-106, 144. Vores tid, vores valg. s. 106, 145. ”Den rette anskuelse kan ikke anskues.” s. 107, 146. Vi ved det godt. s. 107, 147. Bevidsthedens greb. s. 107-108, 148. Tankefri vågenhed. s. 108, 149. Hinsides dualisme. s. 108, 150. Vores sande natur. s. 109, 151. Vidtåben som himmelrummet. s. 110, 152. Hinsides håb og frygt. s. 110, Som den tibetanske mester Götsangpa sagde for 800 år siden:”En helt almindelig persons bevidsthed er til enhver tid intet andet end opvågnet visdom. Hvor let ville det ikke kunne erkendes – selv uden en mesters hjælp.” s. 110, 153. Essensen af Buddhas lære. s. 111.

Skriv til: gomde@gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Gomde er et buddhistisk retreatcenter i naturskønne omgivelser på halvøen Helgenæs nord for Aarhus. Det er dedikeret til studie og praksis af buddhisme og meditation som de findes i den tibetansk buddhistiske tradition. Gomdes grundlægger og åndelige overhoved er Chökyi Nyima Rinpoche, der besøger stedet hvert år. Denne bog er en gave til alle der støtter genopbygningen af Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal efter jordskælvet i 2015 med en donation på 200 kr. eller mere.

Din donation til opbygningen af klosteret er fradragsberettiget og kan trækkes fra i skat. For at få skattefradrag for dine donationer skal du skrive dit navn og CPR-nummer i en email (se nedenfor), så Sangha-foreningen kan indberette dine donationer til SKAT.

Sådan modtager du bogen: 1. Send en donation på mindst 200 kr til Foreningen Rangjung Yeshe Sangha. Du kan betale via bankoverførsel. Angiv "Kloster i Nepal" som meddelelse. Reg nr.: 6845 Konto nr.: 0001600834

2. Send en email til gomde(a)gomde.dk med navn og adresse hvortil bogen skal sendes. Husk at angive navn og adresse (samt CPR-nummer hvis du ønsker, at din donation indberettes til SKAT).

Så sender vi bogen, og du har den et par dage senere!

http://www.gomde.dk/news/100

Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


Andreasen, Esben: Sutta-Nipata. Uddrag af den autoritative buddhistiske bog. Systime 2007. Bog og E-bog. 72 sider. http://www.systime.dk/sutta-nipata-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-747


Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.

Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset, på en retræte eller på et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget, er det en anden sag. Peter Elsass udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom. Peter Elsass, født 1947, er dr. med. og har været professor i Klinisk Psykologi ved Københavns Universitet siden 1996. Han har iværksat forskning inden for fagets traditionelle rammer, men også suppleret med tværfaglige forskningsområder inden for antropologi, filosofi og historievidenskab.

Peter Elsass er forfatter til over 100 artikler og en lang række bøger, såsom HÅNDBOG I KULTURPSYKOLOGI og KUNSTEN AT VÆRE ALENE, og er instruktør på flere dokumentarfilm, herunder ”Jorden er vores mor” fra 1987 og ”Rejsen tilbage” fra 1993.

Bogen har en fin indholdsoversigt med underkapitler, som ikke er med i den følgende Indholdsoversigt, som bl.a. indeholder referencer til Indien og Kina: Forord s. 11-15 (s. 11 Karmala, tibetansk lama, har udvalgt hulen til Elsass og har været hans læremester). Indledning: ’Den gode ensomhed’ s. 17-33 (s. 19 ’alene’ bliver benyttet til at beskrive en fysisk tilstand. ’Ensom’ bliver benyttet, når der knyttes forskellige følelser til aleneheden, som fx ’den gode ensomhed’ og ’ den onde ensomhed’. S. 29 Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’ er stressbekæmpende og lykkegivende. Den påtvungne ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende.)

Del 1 Historie s. 35-76. De første ensomme; ørkenfædrene s. 37-45 (s. 42 Askese betyder træning. De første eneboere i den kristne verden i Mellemøsten omkring år 300. Ordet ’monachus’ betød oprindelig ’ensom’. Buddhister i huler i Tsopema i Nordindien.) 1700-tallets gode ensomhed; solitude og eremitage s. 47-60 (Det påstås, at der på Kong Tscheng T’ang’s Badekar var indridset dette valgsprog …) Nutidens ensomhed; selvudvikling og behandling s. 62-76 (s. 65 fx The Times reportage i 1953 fra Nyende-kyibuk templet udenfor Lhasa …, s. 66 Britisk buddhistnonne Tenzin Palmos klostersamfund i Nordindien, s. 66 Terapis klient og terapeut, selvudviklings forløbs elev og selvudviklingslærer, spirituel proces mellem lærling og mester, s. 67 Karma-loven, Yin og Yang. Diverse buddhistiske Rinpocher, s. 74 Selv Hans Hellighed Dalai Lama, synes jeg, kan komme med nogle belæringer, som er raslende banale.)

Del 2 Psykologi s. 77-110. Ensom blandt mennesker s. 79-89 (s. 83 Rudyard Kipling blev sammen med sin søster fjernet fra Indien af forældrene …) Når ’den onde ensomhed’ bliver til ’den gode ensomhed’ s. 90-101 (s. 100 som led i den buddhistiske uddannelse …, Karmala fortæller om treårs retræten ved Dharmsala.) Ensomhedens møde med vanskelige følelser s. 102-110 (s. 110 eremitnonnerne i hulerne Tsopema i Nordindien.)

Del 3 Teologi s. 111-156. De spirituelle helhedsoplevelser s. 112-123 (s. 117 buddhistiske ’prostrationer’ = glideflad, s. 118-122 Tenzin Palmo.) ’Den gode ensomhed’ i øst og vest s. 124-133 (s. 126 Tibetansk buddhisme … når de kommer til Vesten. S. 127 interview med vestlige buddhister. s. 127 lama Wangdor Rinpoche. s. 128-131 Ian Baker i Tibet. S. 131-133 Elsass på besøg hos en eremit i Ladakh.) Buddhismen vender sig indad for at vende sig udad s. 147-156 (s. 147 3 års retræte i 3år, 3 måneder, 3 uger og 3 dage. S. 148 Tarab Tulku oversætter buddhistiske bøger fra 1962 og i 30 år frem på Det Kongelige Bibliotek i København. s. 149 ’Mind and Life’ konferencer med Dalai Lama, hvor buddhisme er en filosofisk videnskabelig disciplin ligesom naturvidenskab. S. 150 Samsara på sanskrit, s. 151 Sukha = velvære, s. 151 interviews med buddhister og hinduister, s. 152 Jes Bertelsen mystiker i Nr. Snede omtaler buddhisten Tulku Urgyen rinpoche som en af sine læremestre.)

Del 4 Antropologi s. 157-186. Ensomhedskulturer s. 158-166. Modkulturer s. 168-176. At være alene sammen med andre s. 178-186.

Efterskrift s. 187-207 (s. 189 Ensomheden og døden. S. 189 Karmala og hulen i Nordindien. S. 205 Tibetansk lama, der lå for døden.)

Film s. 209-212 Ensomhedens psykologi s. 210 (s. 210 Kunsten at være alene, en rejse blandt eremitter i både øst og vest.) Ensomhedens antropologi s. 211 (Kunsten at være alene. Et venskab med Arhuaco-indianerne.) Referencer s. 213-218. Indeks s. 219-220.

http://www.gyldendal.dk/produkter/peter-elsass/kunsten-at-v%C3%A6re-alene-40765/andet-9788702191097

Film: Kunsten at være alene Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 15. april 2016 eremitter, isolation, buddhisme, Tibet, ensomhedens psykologi, institut for psykologi, Peter Elsass, kunsten at være alene, den gode ensomhed Kunsten at være alene. En rejse blandt eremitter i både øst og vest I den nordlige del af Indien på grænsen til Tibet besøger Peter Elsass buddhister, som har levet isoleret i huler i årevis. Han rejser sammen med en tibetansk lama, Karma Lhundup. Filmen omfatter også møder med eneboere indenfor den kristne religion; en nonne fra et karmelit kloster og en benediktiner munk. Nogle af de spirituelle oplevelser, som eremitterne har, er vanskelige at sætte på ord. For at få en mere dybtgående forståelse vælger forfatteren selv at isolere sig i en hule i en måneds tid og fører video dagbog over forløbet. Filmen afsluttes med en række gode råd vedr. kunsten at være alene. Instruktion og kamera: Peter Elsass. Klip: Kamilla Bruus og Niels Pagh Andersen. Producent: Institut for Psykologi. Københavns Universitet.

http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene

Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Farvel Tibet – På sporet af et tabt land af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne 2010-2011 i 7 måneder på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin amerikanske kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder. De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler. Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Om forfatteren: Tore Grønne (f. 1978) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og San Francisco State University. Han har arbejdet som kriminalreporter for den indiske avis Mid Day i Bombay, som gonzo-eventyrer / journalist i JP/Politikens Hus og som chefredaktør på rejsemagasinet Opdag Verden. I dag er han freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Tore er medlem af Eventyrernes Klub. Siden 1999 har Tore cyklet omtrent 45.000 kilometer rundt om i verden, ofte i verdens højeste bjergkæder. Udover adskillige cykelture i Himalaya-, Karakoram-, Hindu Kush-, Pamir- og Andesbjergene har han bl.a. cyklet fra Kina til Danmark, gennem Mellem- og Sydamerika, i Mellemøsten, Nordamerika og Centralasien. Tore og Cassie har siden turen boet i San Francisco, på en ranch i Arizonas ørken, i Denver og i København. De er blevet gift og har fået sønnen Silas. www.toregroenne.com

Indhold. Kort s. 4.

1.Del

1.kapitel: Ind i Himalaya igen s. 9-38. 2.kapitel: Tilbageblik: Arresteret i Tibet s. 39-65. 3.kapitel: Til fods mod Zanskar s. 66-85. 4.kapitel: Tilbageblik: Nedskydningen i Nangpa La s. 86-100. 5.kapitel: Dalen for enden af vejen s. 101-133. 6.kapitel: Tilbageblik: Minder fra McLeod Ganj s. 134-145 7.kapitel: Slidt i stumper og stykker s. 146-171 8.kapitel: I hjertet af Kashmir s. 172-199.

2.Del

9.kapitel: Under hellige tinder s. 201-226. 10.kapitel: Til Kathmandu s. 227-244. 11.kapitel: Tilbageblik: Yndlingsdukken & den poetiske rebel s. 245-252. 12.kapitel: Ruiner langs venskabets vej s. 253-278. 13.kapitel: Tilbageblik: Jamyangs ensomme flugt s. 279-284. 14.kapitel: I skyggen af Potala s. 285-297. 15.kapitel: Farvel Tibet s. 298-301. Ordforklaring s. 302-303. Litteraturliste s. 304.

http://www.gyldendal.dk/farvel-tibet-id19976

Stikordsregister: s. 4 henviser til byer, bjergpas og områder, der står på kortene. F henviser til foto. Udhævet er specielt vigtige sider om emnet.

Aba, by i Xinjiang provinsen i Kina s. 42. Abe s. 11, 31, 43, 90, 217, 236. Afganistan s. 163, 185, 186. Aishwarya Rai, indisk Miss World 1994 s. 22. Ajay, inder, engelsklærer på Kilars College s.33-36, 191. Aksai Chin-plateau, førte til krig mellem Kina og Indien i 1962, s. 4, 53, 129, 165. Alchi templer i Ladakh, 1000 år gamle s. 166, 169. Ali, by s. 42, 55, 57, 58. Ama, husmor i Zanskar dalen s. 127, 129. Amerika, USA, s. 91, 94, 134, 166. Amritsar i Sikkim, hellig by med Det gyldne Tempel, s.201-202. Antonio de Andrade, portugisisk missionær i Tibet 1624, s. 54. Arier, indisk Tibet for 3000 år siden s. 55. Ayatollah Khomeini og islamisk revolution i Iran 1979, s. 164. Bagmati-floden i Katmandhu s. 4, 236. Bairagarh, indisk landsby s. 23. Bardan kloster ved Padum, s. 4, 130. Beijing s. 64, 95, 96, 140, 252, OL i 2008 s. 255, 262, 284. Bibelen s. 64, 274. Bihar, indisk delstat, der grænser op til Nepal s. 13, 248. Bodhgaya, indisk by i Bihar s. 4, 13, 201-202, 209, 223. Bodhnath stupa i Kathmandu s. 4, 232, F s. 233, 235, 237-238, 240. Bombay, indisk storby (idag Mumbai), Bollywood film og musik s. 12, 36, 67, 130, 174, 202, 223, 252, 279, 297. Bonvalot, Gabriel, fransk jæger 1889 i Tibet s. 274. Brahmaputra-floden s. 30. Buddha, opnåede oplysning under Bodhitræet i Bodhgaya, Indien s. 4, 13, 202, 206, 209. Buddhisme, buddhist og klostre s. 37-38, 42-43, 56, 59-60, 71, 76, 88, 89, 107, 108-109, 110, 111-112, 121, 124, 127, 131-132, 134, 136, 142-143, 161, 168-169, 202, 206, 209, 229, 235, 257, 272-273, 289. Burka, en altdækkende kvindedragt, der kun har en åbning ved øjnene, evt. med net foran. Typisk for Afganistan, s. 176, 193. Calcutta, nu Kolkata, storby i Vest-Bengalen i Indien, s. 121-122, 177, 201, 218. Cassie, Tores kæreste med på turen 2010-2011, antropolog og taler Hindi s. 11-15, 17, 19, 22-30, 37, 66-68, 71, 75-76, 79, 80, 82, 85, 106-107, 109, 122, 124-126, 134, 147-152, 161, 164, 166-167, 169-170, 202, 215, 221-223, 227, 229-231, F s.233, 235, 238, 253, 256-257, 270, 298. Chaku klostret ved Mt. Kailash s. 60. Chamba by s. 4, 9, 11-12, 15, 16, 32-33. Chandigarh, indisk storby s. 33, 35. Chemu kloster I Himalaya s. 216. Chen Kuiyuan, kinesisk partisekretær i 1994, s. 246. Chengdu i Kinas Sichuan provins s. 63, 298. Chhika i Himachal Pradesh s. 4, 69-70, 83, 101. Chipra, landsby i Zanskar s. 146-148. Chiragsaldi-passet i Tibet ca. 5000 m. højt, s. 47. Csoma de Körös, Alexander, ungarer, 1825 i Phugtal i Zanskar s. 111-112, 119-121. Dal Lake ved Shrinagar, s. 4, 176-178, 180, 186, 190, 193. Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, flygtede til Indien i 1959, og andre lamaer nævnt s. 37, 43, 46, 64, 76, 87, 89-91, 94, Middelvej s. 95, 97-98, 111, 119, 135-137, 140-142, 144, 238-241, 243, 245-246, 253, 258, 261-263, 269, 272, 274, 276-277, 280-281, 286, 299. Darcha, by i indisk Himachal Pradesh s. 4, 38, 66, 123. Darchen, landsby ved Mt. Kailash s. 58-59. Darjeeling i indisk Vest-Bengalen s. 121-204, 222-223, 273. Delhi, storbyområde om New Delhi, Indiens hovedstad s. 4, 177, 185, 197, 225, 249, 252, 297. Dera Dun, indisk by tæt ved grænsen til Tibet s. 45. Detse – landsby i Zanskar-provinsen s. 103. Dharamsala s. 87, 238, 242, 249, 252. Diki Dolkar, feltarbejder i TCHR s. 89. Dira Puk-kloster ved Mt. Kailash s. 60. Dram, tibetansk by ved Nepals grænse s. 142, 247. Drang Drum, største gletcher i Ladakh s. 149-150. Drapchi, Tibets mest frygtede fængsel s. 96, 259. Dras-floden i Ladakh s. 119. Drölma La-pas 5630 m. højt ved Mt. Kailash, genfødselssted, s. 60-61. Dzongri La i Sikkim, s. 207-208. Dzu-Teh kloster i Himalaya s. 216. Eric, fransk rejsende i Tibet, s. 57-58, 65. Farooq Abdullah, leder af lokalregeringen i Kashmir i 1987, s. 185. Filip, belgier, der havde brækket nakken i et cykelstyrt, s. 37, 40-42, 47-48, 54, 55, 57, 61-62, 64-65, 165, 225, 230, 271. Fluer s. 37, 231. Fotula-passet 4108 m. højt s. 166. Frank, hollænder s. 65. Friendship Bridge – danner grænsen mellem Nepal og Tibet s. 241, 243, 247, 254. Friendship Highway fra Kathmandu i Nepal til Lhasa i Tibet s. 247, 256, 260, 277, 284. Frostis, Jan, nordmand i Himalaya 1948, 218. Får, fårehyrder s. 24, 83, 103, 146, 247, 257, 270, 275. Ganges, hellig indisk flod s. 56. Gangtok, turistcenter i Sikkim s. 204. Ganesh Himalbjerge 7000 m. høje s. 254. Gansu, kinesisk provins s. 140. Ged s. 30, 83, 103, 163-164, 231. Gilgit, by i pakistan s. 162. Goecha La-pas i Himalaya s.272. Govinda, lama Anagarika, skrev i 1965 citat s. 297. Gu Shu Sum = Ni Ti Tre, Foreningen for Tibets politiske fanger, s. 134-136. Guru Granth Sahib, sikhernes hellige bog s. 201-202. Gyanendra, konge i Nepal fra 2001-228, s. 229. Helena Norberg-Hodge, i Ladakh i 1974 s. 83, 103. Hest s. 41, 68, 78, 102, 105, 159, 165, 211, 247, 259. Himachal Pradesh, indisk delstat s. 4, 25. Himalaya bjergkæden s. 9-11, 13-14, 24-25, 27-28, 30, 31-32, 37-39, 44, 55, 61, 66, 75, 77, 84, 86, 104, 120, 129, 134, 153, 159, 160, 170-171, 177, 201, 205, 211, 215-217, 222-224, 235, 247-248, 257. Himalsingh, inder, er nattevagt på Government Rest House s. 17-19. Hinduisme, hindutempel, hindi s. 9, 11, 13-14, 23, 32, 36-37, 56, 59, 67, 111, 131, 147, 160, 229. Hindu Kush-bjergene fra Pakistan til Afganistan s. 27. Hodson, B.H., englænder i Himalaya 1839 s. 217. Hu Jintao, Kinas premierminister 2006, s. 252. Hund, bl.a. Shaggy, s. 14, 41, 67, 71, 75 (Shaggy), 76-78, 80, 82 (hvor er Shaggy?), 85, 90, 99, 142, 223, 226, 231, 235, 238, 246, 259, 275, 286. Husam, husbådejer i Srinagar s. 178-179, 187, 190, 196, 202. Indien, inder, indisk s. 11, 13, 15, 22, 30-34, 36-38, 45-46, 53, 56, 61, 66, 70-71, 76, 100-101, 128-129, 143, 153, 159-161, 163-165, 172-174, 176-177, 180, 185, 187, 192, 195-196, 202-203, 205-206, 211, 216, 222-224, 226, 228, 231, 239, 243, 245-252, 255-256, 263, 277, 280, 288, 296. Indus-floden s. 30, 169, 171, 250. Islamabad, Pakistans hovedstad s. 39. Jainisme, jain, indisk filosofisk religion, ældre end buddhisme, s. 56. Jammu, egn syd for Kashmir s. 173, 191, 193. Jamyang Samten, tibetansk dreng overlevede nedskydning i Nangpa La s. 11, 279-284. Janakpur, hindu pilgrimsby s. 228. Javed, Husams søn s. 187-188. Jigme Gyalpo, torteret i fængsel s. 96. Kangchenjunga, højeste bjerg i Indien, 3. højeste i verden 8586 m. s. 203, 207-208, 210-211, 223, 227. Karakoram bjerge strækker sig over grænserne for Kashmir, Folkerepublikken Kina og Indien. K2 er det højeste bjerg og det næsthøjeste i verden 8611 m. højt s. 39, 44, 112, 165, 210. Karchakloster ved Padum s. 4, 130, 146. Kargyak, landsby i Zanskar s. 101-102. Kargil, indisk by med college på grænsen til Pakistan s. 4, 104, 124, 127-128, 146, 161, 163, 172. Kasghar, kinesisk karavaneby på Silkevejen siden oldtiden s. 39-41, 55, 57, 63. Kashmir, bjergområde mellem Indien og Pakistan, samt Kina s. 4, 10, 25, 70, 76, 129, 160, 165, 172, 173-174, 175-176, 178, 180, 185-186, 188, 193-195, 197, 201. Kathmandu, hovedstad i Nepal, s. 4, 142, 204, 226, 231-232, 235, 237-238, 241, 243, 245, 253-254, 256, 258, 284-285. Kelsang Namtso, 17-årig tibetansk nonne skudt af kinesisk politi s. 86, 280, 284. Kelsang-Phuk, tibetansk guerillahovedkvarter i Nepal s. 94. Keylong, lille by i Himachal Pradesh s. 4, 36-37, 66, 124, 133. Khanse, egn i Østtibet, s. 136, 142, 144. Khanse, landsby i Zanskar s. 106, 142. Khumbu-regionen i Nepal s. 43. Khunjerab passet, på grænsen mellem Pakistan og Kina s. 41. Kibber, lille by i Spiti-dalen i Himachal Pradesh, s. 166. Kilar, indisk landsby med college s. 4, 32-34, 191. Kina, kineser, kinesisk, besatte Tibet i 1950 under Mao Zedong, s. 11, 27, 38-42, 44, 46, 53-54, 57, 64-65, 86, 88-89, 90, 91, 94-95, 98, 129, 134-137, 140-143, 145, 163, 165, 203, 205, 216, 218, 223, 239, 241, 243-244, 246-248, 250-253, 255-256, 258, 261, 262, 269, 272-273, 279-281, 284, 287, 296-298. Kinnuar dalen s. 10. Kirong ved Tibet s. 45. Kodari, grænseby mellem Nepal og Tibet s. 254. Kora, hellig rundtur om bjerg eller sø s. 59, 61. Kungfu, -film s. 9. Kun Lun-bjergene i Nordtibet s. 44. Ladakh, indisk område, s. 4, 13, 46, 75, 83-84, 104, 111-112, 149, 153, 160, 165, 172, 175. Lama, se under Dalai Lama. Lamayuru Gompa kloster i Kashmir s. 166-167, 169. Leh, indisk tibetansk præget hovedstad i Ladakh s. 4, 37, 67, 76, 84, 104, 112, 119, 123, 128, 133, 160-161, 165-166, 169-172. Lhasa, Tibets hovedstad ”Den forbudte by”, s. 4, 39, 41-47, 61-62, 64-65, 119, 137, 140, 142, 144, 165, 238, 240, 246, 256, 260, 271, Europæeres kapløb mod Lhasa 272-277, 279, 285-286, 287-289, 298-299. Lhasang Tsering, gammel avisredaktør og guerilla kriger s. 11, 90-91, 94-95. Lobsang i Kathmandu s. 242-244. Lobsang, ven med Tenzin, s. 70-71, 75, 78, 80, 83, 102, 105-106, 123. Mahatma Gandhi, Indiens åndelige leder, snigmyrdet i 1948, s. 135. Mama, lokal hyrde i Kangchenjung-dalen s. 215, 221. Manali, indisk by s. 4, 37, 123. Manfred Novak, FN’s torturrapportør i Kina og Tibet 2005, s. 99. Mansarovar, hellig sø i Tibet s. 61. Mantra, hellige formler i hinduisme og buddhisme s. 103, 107, 122, 206, 209. Mao Zedong (1893-1976) Kinas leder frra 1949, Den røde kulturrevolution s. 90, 94, (Nepals maoistiske parti) s. 229-230, 262, 278. Markha dalen i Ladakh s. 171. Mastiff hund s. 14. McLeod Ganj, hjemsted for den tibetanske eksilregering s. 4, 10, 38, 87, 90, 123, 134, 142, 144, 241, 245, 248-249, 252, 257, 279, 284, 297, 299. Meh-Teh kloster i Himalaya s. 216. Messner, Reinhold, tysk bjergvanderer 1998 s. 220, 253. Migou kloster i Himalaya s. 216. Miles, James, journalist beskrev 2008 oprøret s. 137-140. Minapin, lille by i Pakistan s. 162. Mogul, et tyrkisk muslimsk dynasti, som regerede store dele af Det indiske subkontinent fra 1526 til 1857, s. 32. Montgomerie, T.G., britisk officer s. 45. Monument to the Peaceful Liberation of Tibet, kinesisk bygget i 2002 foran Potala i Lhasa s. 288. Moorcroft, William, engelsk hestedyrlæge s. 112, 119-120. Moské, shia- og sunnimuslimer s. 15, 124, 152, 159-162, 180, 185, 189, 196. Mt. Everest i Tibet, verdens højeste bjerg 8848 m, s. 210, 219, kinesisk OL flamme på toppen i 2008, 255, 257, 259. Mt. Kailash i Vesttibet, oprindelig kaldt Meru ”Universets centrum”, 6638 m. højt, s. 4, 40, 42-43, 55, 56, 57-62, 65, 229, 256. Mugal Garden i Nishat i Kashmir s. 194. Mustang området i Nepal s. 94. Myg s. 9, 82. Myre s. 18. Mysore med tibetansk kloster i Karnataka i Sydindien s. 209. Namcha Barwa, 7782 meter højt bjerg i Tibet s. 30. Namika La-passet s. 165. Nanga Parbat bjerg i Pakistan 8125 m. højt, det 9. højeste i verden s. 30-31. Nangpa La, 5806 m. højt pas mellem Nepal og Tibet s. 11, 86-87, 249, 257, 279, 281, 284. Nepal, nepalesisk s. 4, 11, 43, 45, 94, 142, 171, 202, 204, 206, 211, 215-216, 224-226, 228, 229, 230-231, 239, 242-243, 247, 255, 284. Nishat i Kashmir s. 195. Nyalam flække i Tibet s. 25. Nyima Tsomo, niårig tibetansk pige flygtet til Indien s. 11, 246-248. Old Tingri by i Tibet s. 259. Osama bin Laden, saudiaraber og grundlæggeren af det sunnimuslimske terrornetværk al-Qaeda s. 40. Padum, indisk by I Zanskar, s. 4, 37, 103, 123-125, 127, 130, 133, 146, 148, 163. Pakistan s. 30, 39-40, 54, 61, 69, 123, 128-129, 146, 152, 160-165, 172-173, 180, 185, 195-196. Pal Lhama s. 70. Pamirbjergene s. 215. Panchen Lama, Tibets næststørste lama. I 1995 blev den seks-årige Gedhun Choekyu Nyima bortført og fængslet af kineserne. Han er ikke set siden, og Kina har udnævnt deres egen Panchen Lama, s. 45, 261-262, 263. Pangi dalen s. 32, 36. Paranthas, fladt hvedebrød s. 9. Parkackik, gletcher og landsby s. 151, 159-160. Pashupatinath hindutempel s. 228, 236. Pemba, guide i Sikkim s. 204. Pensi-La passet s. 4, 124, 128, 148, 151-152, 158. Peter Hopkirk, britisk forfatter (1930-2014), s. 44. Phugtal Gompa klostret s. 68, 109-111, 120. Phuntsok Wangchuk, mand I fængsel, nu generalsekretær for foreningen Gu Shu Sum for Tibets politiske fanger, s. 11, 96, 97-99, 100, 134-135, 259. Pierre Maina, dansk øjnvidne s. 87. Potala, Dalai Lama-paladset i Lhasa s. 43, 64, 286, 288, F. 294-295. Pramood, inder med pick-up truck s. 16-18. Pritam, guide i Sikkim s. 204-207, 209-210, 215, 221, 270. Przhevalsky, Nicolay, Oberst fra Rusland 1872, s. 272. Puja, rituel tilbedelse s. 167-168. Puntsog, lama, s. 119- 120. Qinghai, kinesisk provins s. 140. Rafiabad område i Kashmir s. 180. Rangdum Gompa kloster i Zanskar s. 152-153, 158. Rashid, bor i Srinagar s. 180, 185-186, 190, 191-192, 194-196. Rockhill, William Woodville, amerikansk soldat s. 273-274. Rushan, lille by i Pamir bjergene i Centralasien s. 215. Rusland s. 43, 119, 185, 272-273, 276. Sach La passet, indisk, 4420 m. højt s. 4, 9-11, 16-17, 19, 22-23, 25-26, 28, 31, 66. Sadhu, hellig hindumand s. 9, 228-229, 231-232, F. s. 234, 236. Sahud, jeepchauffør og forretningsmand s. 172, 175-176. Samten, guide for tibetanske flygtninge s. 280. Sangyip-fængslet i Tibet s. 251. Sara, Cassies søster fra amerika s. 235, 238, 256. Sari, indisk kvindedragt 5,5 meter langt stof, der vikles om kroppen s. 9, 201, 231. Satrundi, indisk vejarbejder- og politilejr s. 24. Schaefer, Ernst, tysker i Himalaya i 1938, s 218-219. Sera, tibetansk kloster i Mysore i Sydindien s. 89 og Sera ved Lhasa s. 289-296, F. s. 292. Shigatse, Tibets næststørste by s. 4, 39, 44-45, 63, 261, 281. Shimla, hovedstad i Himachal Pradesh s. 33. Shingo La, indisk pas s. 4, 37, 66-67, 75, 78, 81, 101, 123, 128. Shiva, hindu gud, billeder og templer s. 15, 23, 59, 236, 279. Sichuan, kinesisk provins s. 140. Sikkim s. 4, 171, 201, 203, 206, 207, 210, 234, 273. Singh, Hari, maharaja af Kashmir valgte Indien i 1947 s. 160. Singh, Kishen s. 46-47. Singh, Nain, inder, der lavede kort over Tibet i 1865-1866, s. 45-46. Sisha Pangma bjerg i Tibet 8013 m. højt s. 256. Snemand, afskyelig se s. 215-220. Sonamarg med grønne enge i Kashmir s. 175. Songtsen Gampo, legendarisk tibetansk konge i 629, s. 132. Spiti dalen i indisk Himalaya s. 10, 166. Srinagar, universitetsby i Kashmir, s. 4, 10, 160, 165, 170-172, 176-177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Storbritannien, briter, britisk, engelsk s. 43, 45, 55, 95, 147, 159-160, 177, 201, 206, 210, 218-219, 250, 272-273, 275-277, 286. Stupa, buddhistisk monument, s. 101, 110, 167, 232, 235, 262, 277. Suja, tibetansk børnelandsby i Indien s. 279, 284. Suru dalen, muslimsk s. 152. Syed Ali Shah Geelani, talsmand for muslimer i Srinagar s. 191. Tadsjikistan s. 41, 64, 215. Takla Makan-ørkenen s. 41. Tamding Tsomo, 12-årig pige flygtet fra Tibet s. 247. Tashi, tibetansk munk, bror til Tenzin, s. 70, 71, 78, 83, 102, 105-107, 123. Tashi Choephell, fra TCHRD, s. 99-100. Tashilhunpo klostret I Tibet s. 261, 270, 271. TCHRD = Tibetan Center for Human Rights and Democracy s. 89, 98-99, 141. Tenzin, den tibetanske guide I Tibet s. 255, 260-261, 269, 271, 288-289, 298. Tenzin, Tsundue, digter, tibetansk aktivist og generalsekretær i Friends of Tibet i McLead Ganj, s. 11, 68-69, 248-252. Tenzing, tibetaner som den første på Mt. Everests top med Hillary 1953, s. 219. Thamel, Kathmandus turistcentrum s. 240. Thangsing på verdens 3. højeste bjerg 8586 m. Kangchenjunga i Sikkim i Indien s. 211. Tibet, tibetaner, tibetansk, 1950 blev Tibet besat af Folkerepublikken Kina, s. 10, 11, 13, 30-31, 36-38, 40-45, 54, 57-60, 62, 65, 71, 76, 86-91, 94-95, 97-100, 103, 106, 112, 120, 123, 126, 130-131, 134-135, 137, 140, 142-144, 146, 159, 202, 205-206, 216, 225, 228, 235, 237-238, 240-252, 254-257, 258, 259-260, 269, 271-273, 276, 279, 280, 288-289, 298-299. Tisa, indisk landsby s. 16, 22. Tong La passet i Tibet s. 256. TRCO = Tibetan Refugee Community Office s. 238. Tsango-floden i Tibet s. 45. Tsarap-floden i Indien s. 109, 123. Tsejong, munk, s. 88-89. Tsering i TRCO i Kathmandu, s. 238-240. Tseten, flygtet tibetansk munk s. 11, 136-137, 141-145, 269. Tshoka, landsby i Sikkim s. 205. Tulku Tenzin rinpoche, fængslet i Tibet s. 249. Uighur, fra Xinjiang s. 42, 99. Waddell, L.A., britisk major i Nordindien s. 217-218. Wang Zhen, kinesisk partimedlem med til at besejre muslimer i Xinjiang provinsen i 1949, s. 96. Xinjiang-provins i Kina s. 41-42, 96. Yamdrok Tso sø I Tibet s. 277. Yakokse s. 54, 59-60, 83, 85, 102, 108, 146, 148, 150-151, 158, 205, 216-217, 247, 249, 259, 260, 263, 270, 298. Yarkand i Kina s. 112, 121, 165. Yecheng, lille by I Xinjiang s. 41, 47. Yeti = den afskyelige snemand s. 215-220. Younghusband, Francis, englænder og den første europæer i Lhasa 1904 s. 276-77, 286. Yuksom, Sikkims første hovedstad s. 203-204. Yvonne s. 65, 82-83. Zangla, tibetansk kloster s. 83, 119-120. Zani s. 146. Zanskar området med Zanskar Sumdo-engen i indisk Himalaya s. 4, 37, 66-68, 70-71, 75-76, 83-84, 86, 101, 104-105, 108, 111-112, 120, 124, 127-129, 131, 134, 147, 149, 159, 172, 237, 270. Zoji La-passet s. 175. Æsel s. 42, 70, 146.

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.


Tibet – blandt melædere og åndemanere, af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/ 1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet. Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet. At rejse i Tibet er også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

Indholdsoversigt

Forord s. 7.

1. En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21 (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

2. Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41 (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

3. Buddha Sakyamuni s. 43-49 (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

4. Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98 (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

5. Padmasambhava s. 99-107 (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

6. Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988 (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

7. Milarepa s. 135-141 (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

8. Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239 (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

9. Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256 (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag


Buddha og Kristus - Refleksioner og spiritualitet i grænselandet mellem øst og vest af Notto R. Thelle. Forlaget ALFA, 2007. 166 s.

Indholdsoversigt: Oversætterens forord 7. Præludium 9, Kære Siddhartha I 9, Kære Siddhartha II 12, Jeg har ventet dig 14, Dårernes paradis 19, Kære læser! 30. Historiske strejftog i Øst og Vest 32, Øst er øst og Vest er vest? 32, At erobre Østen 32, Aleksander den Store og Indiens vise 33, Thomasevangeliet og Østens visdom 36, Fælles skæbner, forskellig trøst 46, Buddha som kristen helgen 50, Kors og lotus 53, Vor Buddha er verdens skaber 61, Religionsdebat på Ceylon i kolonimagtens skygge 67, Japans religionsfrihed under nationalismens banner 73, …mere end Indien … 78, Missionærernes omvendelse 86, Var Jesus buddhist? 89, Østen i Vesten i Østen i Vesten 103, Østen findes ikke 106, Men hvad med kvinderne? 111. Postludium 115, Sørlandsk daoisme 115, Det er helt zen 122, Zen og zen, fru Blom 126, Tomheden - en samtale mellem Buddha, Beckett og Jesus 129, Energi, indsigt og relation 142 Litteratur 159. Fra forordet: "Thelles bog er en øjenåbner, der rummer en rigdom af fortællinger, fiktive breve, samtaler og refleksioner … Overalt er bogen båret af en kunstnerisk vilje til samtale og form. http://forlagetalfa.dk/alfa_detail.asp?ID=2077 Og læs her: http://www.religionsmoede.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=221:buddha-og-kristus&catid=6:inspiration-undervisning "Sjældent indsigtsfuld bog om dialogmulighederne mellem buddhisme og kristendom." Johannes Værge, Weekendavisen læs videre på SkoDa's Infomedia.


Buddhisme på dansk ved Jørn Borup på www.religion.dk De fine baggrundsartikler taler mest ud fra mahayana-buddhisme. http://undervisning.religion.dk/buddhisme/


Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om buddhisme. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Buddhism, hvor du får artikler om flere emner, der kan interessere dig: http://www.friesian.com/religion.htm

Læs artikler her. Det kan tage lidt tid at downloade dem, desværre: http://archive.is/india_resource.tripod.com/buddhism.htm


Buddhister antal. Få en oversigt over buddhister i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find India: http://www.adherents.com/Na/Na_88.html


Buddhistisk etik og social kritik. Nøgleord som forandringens problem. Gode referencer: http://india_resource.tripod.com/buddhism.php


Buddhistisk pilgrimsrejse. Shantum Seth, der førte den verdenskendte vietnamesiske zen buddhistiske mester Thich Nath Hanh rundt til pilgrimsteder i Indien. Seths hjemmeside med en kort introduktion til de kendte steder finder du på: http://www.buddhapath.com


Religious Tolerance en canadisk hjemmeside, læs her om Buddhisme og få andre links: http://www.religioustolerance.org/budd_mah.htm


Buddhas veje - en introduktion til buddhistisk psykologi af Peter Elsass. Dansk Psykologisk Forlag 2011. Illustreret + indlagt DVD. 296 s.

Vi henter meditationsmetoder ind fra østen, omformer dem og kalder dem 'mindfulness'. Eller vi trækker os tilbage i en påtaget ensomhed for at genvinde en hvile og harmoni og kalder det 'at gå i retreat'. Bogen redegør for det spirituelle og psykologiske grundlag for de nye behandlingsmetoder i 'den tredje bølge'. Elsass er stærkt påvirket af mere end 20 års erfaringer fra forskning i tibetanske buddhisters håndtering af oplevelser under ofte flere årtiers ophold i kinesiske arbejdslejre. DVD'en indeholder en rejseskildring i Tibet og Nordindien, hvor spirituelle mestre forklarer buddhismen.

Indholdsoversigt: Forord 9-13. Indledning 15-25. Sangha; den sociale og historiske konstruktion 27-31. Tibet; længslen efter det tabte paradis 33-55. Buddhisme i Vesten 57-75. Buddhisme i Østen 77-95. Buddha i den buddhistiske lære og dens møde med psykologien 97-101. Buddhas lære 103-123. Buddhistisk psykologi; med Østen som udgangspunkt 125-151. Buddhistisk psykologi; med Vesten som udgangspunkt 153-179. Dharma 181-185. Kunsten at leve lykkeligt 187-207. Kunsten at være nærværende 209-233. Kunsten at være alene 235-251. Efterskrift 253-255. DVD (indlagt i bagsiden); samtaler med tibetanske buddhister 257-265. Ordforklaringer 267-279. Referencer 281-293. Index 294-296. http://www.dpf.dk/produkt/b%C3%B8ger/7211/buddhas-veje Læs anmeldelsen fra Information her: http://www.information.dk/284604 (S) psykologi og samfundsfag


Siddhartha – en indisk legende af Hermann Hesse. Gyldendal Paperback 2012, Roman, 127 s. Vær opmærksom på, at Atman/Sjælen/Selvet/Ånden er del af Brahman/Evigheden/Uendeligheden – der mangler ’n’ i bogen fx s. 9. Brahma derimod er den indiske skabergud. Genfødselskæden kan staves både samsara eller sansara.

1.Del: Brahminens søn 5-13. Hos samanaerne 14-23. Gotama 24-33. Opvågnen 34-38. 2.Del: Kamala 39-52. Hos barnemenneskene 53-62. Sansara 63-72. Ved floden 73-84.Færgemanden 85-97. Sønnen 98-107. ’Om’ 108-115. Govinda 116-127. http://www.g.dk/bog/siddhartha-hermann-hesse_9788702142570 Læs den fine anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/siddhartha-i-santiago-de-chile Læs Siddhartha – an Indian Tale by Hermann Hesse gratis på engelsk her: http://www.gutenberg.org/files/2500/2500-h/2500-h.htm (S) dansk, engelsk og psykologi


Buddhisme og litteraturanalyse Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.

Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, bl.a.: Redaktørernes introduktion s. 7-12 Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted - Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Indien eller indisk forfatter omtales s. 37-38, 39, 44. Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi - Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Indisk forfatter omtales s. 53, 56, 59, 62, 70. Tabish Khair: Før det postkoloniale - Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder. Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori - Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85. Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker: http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/


Buddhist Archaeological Sites, look here: http://web.archive.org/20040404030218/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/buddhist.html Bodh Gaya, Mahabodhi Temple, Bihar: http://web.archive.org/20130404180444/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/bodhgaya.html


Faxian Fa-Hsien: A Record of the Buddhistic Kingdoms (394-414 CE). Læs her på engelsk den kinesiske buddhists beretning om sin rejse til Indien: http://acc6.its.brooklyn.cuny.edu/~phalsall/texts/faxian.html


C[redigér]

Ceremonier og pilgrimsrejser i Indien kan resultere i at hinduer bliver mast ihjel. I oktober 2016 blev 19 personer trampet eller mast ihjel i Varanasi i det nordlige Indien, da tusinder forsøgte at krydse en lille bro samtidig. I 2015 i juli blev 27 pilgrimme mast ihjel ved en hellig flod i det sydlige Indien, og i oktober 2013 blev 115 personer mast ihjel ved et tempel i Madhya Pradesh i det centrale Indien.


Civilisationernes sammenstød? Et essay af Samuel P. Huntington i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49. Læs det på dansk her: http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ Essayet er udgivet i bogform, udgivet af Informations forlag, 2006, 64 sider. Læs uddrag af Martin Krasniks forord til det her: http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-143-4 Huntingtons artikel blev udvidet og uddybet på fornem vis i bogen:

Samuel P. Huntington: CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. Mod en ny verdensorden. People's Press 2006, på dansk 2006, 504 sider. Første engelske udgave fra1996. Noteapparat og særdeles brugbart stikordsregister 'Hinduistiske civilisation' og 'Indien'. Vær opmærksom på, at i denne oversigt er sider med Indien, hinduisme eller hinduistisk civilisation sat i parentes.

I En verden af civilisationer Kapitel 1: Den nye tidsalder i international politik 35 Indledning: Flag og kulturel identitet 35 En multipolær og multicivilisatorisk verden 37 Andre verdener? 47 (52) At sammenligne verdener: Realisme, forenkling og forudsigelser 57 (60-61) Kapitel 2: Civilisationerne før og nu 63 Civilisationers karaktertræk 63 (63, 66-67, 69-70) Relationer mellem civilisationer 74 (75, 77, 80) Kapitel 3: En universel civilisation? Modernisering og vestliggørelse 85 Universel civilisation: Hvad betyder det? 85 (94, 96) Universel civilisation og dens kilder 98 Vesten og moderniseringen 101 (102,104, 105, 107) Reaktioner på Vesten og moderniseringen 109 (109, 114) II Forandringer i magtbalancen mellem civilisationer Kapitel 4: Vesten på retur: Magt, kultur og indigenisering 119 Vesten på retur 119 (124-129 også tabeller, 130-132) Indigenisering: De ikke-vestlige kulturers genopdukken 133 (136, 138) La revanche de Dieu (Gud vender tilbage) 138 (141,144) Kapitel 5: Økonomi, demografi og udfordrercivilisationer 148 (148) Asiens styrke og selvbevidsthed 149 (149-157) Den Islamiske Genkomst 158 Nye udfordringer 173 III Den nye orden mellem civilisationer Kapitel 6: Kulturbevidsthedens ændring af international politik 177 At finde sin plads: identitetens politik 177 (182) Kultur og økonomisk samarbejde 184 (186, 190) Civilisationernes opbygning 191 (194) Splittede lande: Mislykkede civilisationsskift 196 (216) Kapitel 7: Kernestater, koncentriske cirkler og civilisationernes orden 219 Civilisationer og orden 219 (219) Samhørighed i Vesten 222 Rusland og dets nære udland 230 Storkina og dets økonomiske interesser 236 (236-245) Islam: Bevidsthed uden sammenhængskraft 245 IV Sammenstødene mellem civilisationer Kapitel 8: Vesten og resten: Konflikter mellem civilisationer 255 Vestlig universalisme 255 (255, 257) Våbenspredning 259 (259, 261-264) Menneskerettigheder og demokrati 268 (270, 272-273) Indvandring 276 Kapitel 9: Civilisationernes globale politik 288 Kernestater og brudlinjekonflikter 288 Islam og Vesten 291 Asien, Kina og Amerika 303 (303-331) Civilisationer og kernestater. Nye alliancer 331 (331-340 med figur) Kapitel 10: Fra overgangskrige til brudlinjekrige 341 Overgangskrige: Afghanistan og Golfen 341 Hvad kendetegner en brudlinjekrig? 349 (350) Udbredelse: Islams blodige grænser 353 (354-355, 358) Årsager: Historie, demografi, politik 359 (366) Kapitel 11: Dynamikken i brudlinjekrige 368 Identitet: Civilisationsbevidsthedens fremkomst 368 Solidaritet i civilisationer: Beslægtede lande og diaspora 376 (380) At bremse brudlinjekrige 403 V Civilisationernes fremtid Kapitel 12: Vesten, civilisationerne og Civilisation 417 Er Vesten ved at forny sig? 417 Vesten i verden 426 Civilisationskrige og verdensorden 432 (433) Civilisationernes fællestræk 440 (441-442) Noter 447 "Jeg er en realist"; Interview med Samuel P. Huntington ved Noa Redington 479-492: Interview fra 2006: s. 479 Om ytringsfrihed og den islamiske civilisation; menneskerettigheder i de 6-8 civilisationers perspektiv; s. 486 "religionen sætter normer og de moralske standarder, som understøtter hele samfundet, og som er rettesnoren for, hvordan man lever sit liv."


D[redigér]

Dansk-tamilske hinduers forhold til ægteskab - arrangerede så vel som "lovemarriage". Artikel af Kathrine Klok Due i Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 3, 2007, s. 23-35.


Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3 af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s.

Bogen handler om de danske tropekolonier fra 1618 og til idag. Forord s. 4. Kp. 1: Trankebar ved et tilfælde s. 6-61. underafsnit: Trankebar i tal s. 6, Trankebar ved et tilfælde s. 8, Dronningen af Trankebar s. 14, Guvernørboligen s. 21, Religiøs rollemodel s. 27, Havet er blevet farligere s.30, Kære Inge s. 39, En Bestseller i Trankebar s. 41, Når nødhjælpen skaber en ny katastrofe s. 46, Manden med paraplyen s. 55, Fremtidsturisme skal redde Trankebars fortid s. 57. Kp. 2: Ghana: Guld, elfenben og slaver s. 62-174. Kp. 3: Vestindien i Caraibien: Det hvide guld og den sorte samvittighed s. 118-174. Kildelister s. 175. Trankebar med Fort Dansborg var under dansk styre fra 1620-1845. Læs den fine anmeldelse i folkeskolen.dk her: http://www.folkeskolen.dk/50025/danske-tropekolonier Læs om Galathea 3 ekspeditionen og tryk på Trankebar på kortet her: http://www.galathea3.dk/dk Se og læs her: http://galathea3.emu.dk/ Se forslag til undervisningsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser her: http://galathea3.emu.dk/forloeb/index.html Bogen egner sig til emnearbejde i geografi, historie, religion og samfundsfag.

Dans:

Indian Folk and Classical Dances http://www.indiaparenting.com/indian-culture/indian-folk-and-classical-dances/index.html


Devotional music:

Indian Folk and Classical Music: http://www.indiaparenting.com/indian-culture/indian-folk-and-classical-music/index.html


Dussehra hindufestival

Fredag aften 19. okt. 2018 kørte et tog ind i en menneskemængde i byen Amritsar i det nordlige Indien. 50 personer blev dræbt, da omkring 700 var samlet til hindufestivalen Dussehra, hvor hinduer afbrænder en figur, der skal forestille en dæmon. Ofrene for ulykken stod på togsporet og kunne angiveligt ikke høre toget komme på grund af larmen fra fyrværkeri (Ritzau).


Døden overfor Udødelighed:

Grimus af Salman Rushdie. Hans debutroman. Gyldendal 2014. 340 s.

Efter at have drukket en eliksir, der gør ham udødelig, tilbringer den unge indianer Flaksende Ørn de næste syv hundrede år med at sejle på verdenshavene. Men det evige liv, der i lang tid var en velsignelse, forvandler sig langsomt til en byrde. Denne verdens ensformighed er udmattende, og han beslutter sig for at rejse til den bjergrige Kalveøen for at genvinde sin dødelighed. Her møder han andre udødelige, der alle er besatte af deres stilstand, og Flaksende Ørn begiver sig ud for at bestige øens højeste bjerg, hvorfra den mystiske og nedbrydende Grimuseffekt springer. Gennem en række ekspeditioner og møder på øen, står Flaksende Ørn pludselig ansigt til ansigt med øens skaber for til sidst at optrævle det mysterium, der er hans egen menneskelighed. GRIMUS er Salman Rushdies bemærkelsesværdige debutroman fra 1975, som her for første gang foreligger i dansk oversættelse.

Bogen har en detaljeret indholdsfortegnelse. Her er kun de tre hovedoverskrifter angivet: Første Del: Nutider s. 15-135, kp. 1-30. Anden Del: Fortider s. 137-265, kp. 31-53. Tredje Del: Grimus s. 267-340, kp. 54-55.

Læs fx Lars Ole Sauerbergs anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur s. 20, 24. aug. 2014 Forceret debut.

http://www.gyldendal.dk/grimus-id20103

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag (emnet Lykke), Dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


E[redigér]

Enkebrændinger i Indien – 119 enker og en glemt indisk konge 1626 s. 4-11 i Siden Saxo no. 4. 2017 udgivet af Rigsarkivet. Med etableringen af Ostindisk Kompagnis handelsstation i Tranquebar på Indiens sydlige østkyst blev administratorer, soldater og handelsfok mødt med fremmedartede ritualer og traditioner. enkebrændinger var en af de mest bizarre. artikel af Asger Svane-Knudsen.



F[redigér]

Faxian Fa-Hsien: A Record of the Buddhistic Kingdoms (394-414 CE). Læs her på engelsk den kinesiske buddhists beretning om sin rejse til Indien: http://acc6.its.brooklyn.cuny.edu/~phalsall/texts/faxian.html


G[redigér]

Gandhi, Mahatma

Gandhi, Mahatma: Mine forsøg med sandheden. Fredsakademiet, bd 1 og 2, 2008. Her kan du læse den komplette selvbiografi af Mahatma Gandhi. Bøgerne er oversat til dansk, annoteret og illustreret af Holger Terp: http://www.fredsakademiet.dk/


Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way. Bladet India Perspectives har i sit samlede januar-marts nummer 2008 koncentreret sig om Mahatma Gandhi. Du kan læse og downloade det gennemillustrerede blad. Tryk på 'Welcome' for at få en engelsksproget udgave - tryk derefter øverst på menulinjen 'Publications'. Tryk derefter på India Perspective. Bladet er på 137 sider og delt op i 8 sektioner; tryk på den, du ønsker at se: I. s. 1-13 Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way af Sonia Gandhi,

II. s. 14- 31 Satyagraha, Gandhi's Concept of Non-Violence af Savita Singh.

III. s. 32- 43 In Memoriam: Mahatma Gandhi af Jyoti Solapurkar.

IV. s. 44-51 Mahatma Gandhi's South Africa Experience - Unique Model for Transformation af Ela Gandhi.

V. s. 52- 59 The Epic Salt March af Tara Gandhi Bhattacharjee

+ s. 60-67 Nonviolence in a Violent World af Dr. Sushil Mittal.

VI. s. 68-82 Mahatma Gandhi, the Reader, the Writer af Prof. Satendra Nandan

+ s. 83- 91 Gandhi Smriti - "A Moment in the Conscience of Mankind" af Savita Singh.

VII. s. 92-96 Gandhi and Swaraj af Lord Bhikhu Parekh

+ s. 97 India Bequeaths its Culture in Colombia, "El Espectador"

+ s. 98-99 Gandhi the Modern af Marc Epstein, L'Express

+ s. 100-101 The "Avant Garde" Gandhi, interview med Jacques Attali, L'Express

+ s. 102-106 What I have learnt from Mahatma Gandhi af Prof. Tsuyoshi Nara, Japan

+ s. 107-109 Gandhi - Symbol of Peace, excerpts from an address by Anand Satyanand, New Zealand

+ s. 110-111 We have much to learn from Mahatma Gandhi af Francesco Rutelli, italien.

VIII. s. 112- 115 Gandhi - One of the Greatest Heroes of 20th Century, interview med Rajmohan Gandhi i Le Nouvel Observateur

+ s. 116-117 We can learn a lot from Gandhi af Wim Deetman, Holland

+ s. 118-121 Gandhi's Spirit Lives On af Noeleen Heyzer

+ s. 122-124 Following in Gandhi's Wake af Ratu Joni Madraiwiwi, Fiji Islands

+ s. 125-136 Gandhi's impact on American Civil rights Movement af Michael J. Nojeim, Ph. d., USA. http://www.meaindia.nic.in/

Gandhi, Mahatma, en omfattende hjemmeside med mange emner om Gandhi: http://www.mkgandhi.org/

Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har afsnit om Gandhi (se i øvrigt under engelsk, gymnasieforløb). Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


H[redigér]

Hinduisme

Hindu.dk er en fin dansk informationsside med mange søgeemner til hinduismen. Produceret i et samarbejde mellem Moesgård Museum og Århus Universitet: http://www.hindu.dk

TV DR 2, søndag 4. juli 2021, kl. 19.00-20.00: Jordens hellige vidundere (G) Engelsk dokumentarserie. Den viser bl.a. verdens største Hindutempel, der ligger i London. Der bor 100.000 hinduer i London.


Anappara, Deepa: Djinn-patruljen på Lilla Linje. Politikens Forlag 2020. Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Der er ikke noget register, derfor har jeg givet afsnittene kp. nummer, så man nemmere kan orientere sig. Til Divya Anappara og Param, s. 5.

Et, s. 7-125 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. (Kapitlernes underafsnit står i parentes). Da Plim levede, var han en boss-mand med atten-tyve børn til at arbejde for sig, og han lagde næsten aldrig hånd på nogen af dem. s. 9-14.

Kp. 1 Jeg ser på vores hus med … s. 15-30 (… øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag, s. 15-23. s. 15 står hovedpersonen, drengens navn Jai. Far tager altid tidligt af sted på arbejde, mens jeg stadig sover, … s. 24-26. Da vi er kommet hjem igen, giver didi mig chai og en tvebak til morgenmad. s. 26-30). Kp. 2 Vores skole er låst … s. 31-40 (… inde bag en to meter høj mur med pigtråd foroven og en jernport med en dør, der er malet lilla. s. 31, Den næste krig mellem Indien og Pakistan, som ifølge nyhederne er nært forestående, er brudt ud i vores klasseværelse. s. 35-40). Kp. 3 Jeg går rundt i Bhut Bazaar og forestiller mig mit liv … s. 41-52 ( … som kriminel s. 41-42, Jeg drejer ind i gyden, der fører til vores basti, og hoster med hånden for munden. s. 42-52).Kp. 4 BAHADUR s. 53-59. Kp. 5 I aften er vores sidste aften … s. 61-72( … i bastien, siger mor. s. 61-66, Næste morgen er vi ved at komme for sent i skole og må løbe, så jeg får ikke snakket med Faiz om min detektividé. s. 66-72).Kp. 6 Vores første opgave som detektiver … s. 73-84 (… er at afhøre Omvir. s. 73-76, Faiz ved alt om Bhut Bazaar, fordi han tilbringer mere tid her end Pari og mig. s. 76-77, Vi kan ikke snakke med Omvir, for han er ikke hjemme. s. 77-78, Døren til Bahadurs hus står åben. s. 79-84).Kp. 7 Vi har tid nok, før … 85-97(… det bliver for mørkt til at gå i Bhut Bazaar og lede efter Hakim fra Hakim fjernsynsværksted. s. 85-88, Det var mørkt, da jeg når hjem til mig selv, men jeg er heldig: Mor og far er ikke kommet hjem endnu. s. 88-91, Næste morgen snakker vi om Omvir, mens vi går til skole gennem smoggen. s. 92-94, Omvirs klassekammerater ser ikke ret meget til ham, fordi han næsten aldrig er i skole. s. 95-97).Kp. 8 OMVIR s. 99-104. Kp. 9 Pari og jeg siger det ikke højt, men … s. 105-116(… vi har aldrig været længere væk end skolen på egen hånd. s. 105-110, Vi står af ved en metrostation, der ligner en veloplyst tunnel. s. 110-116).Kp. 10 Menneskemylderet på togstationen ser større ud … s. 117-125(… da vi går tilbage fra Børnestiftelsen. s. 117-125).

To, s. 127-271 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. Vi kalder hende Kryds-ki-Rani, men dengang hun var mor … s. 129-137.

Kp. 11 For tre uger siden var jeg bare skoleelev, men … s. 139-152(… nu er jeg detektiv og også tedreng. s. 139-142, Jeg slider og slæber. s. 142-144, Mindre end en time senere giver Duttaram mig tyve rupier og siger, at jeg skal smutte. s. 145-146, Omvirs mor sidder på dørtrinnet med sin bokserbaby på skødet og synger en sang for ham. s. 146-152).Kp. 12 Runu-didi og jeg laver lektier … s. 153-167( da Shanti-chachi banker på vores dør og signalerer med øjne og øjenbryn, at mor og far skal komme udenfor. s. 153-156, Næste eftermiddag ved Pari, Faiz og jeg en hel masse om Aanchal … s. 156-158, ”Are, hvorfor er du så langsom som Yakub-chachas langda hest?” s. 158-164, Derhjemme skifter jeg fra min skoleuniform, sætter mig på gulvet med min hindibog … s. 164-166).Kp. 13 Bastien er ved at miste sin form … s. 169-179(… i smoggen, da vi får fri fra skole næste dag. s. 169-174, Gyden foran Aanchals hus buer og bliver til hovedvejen … s. 175-176, Politimænd har politistationer, og detektiver har fancytheka-agtige steder … s. 176-179).Kp. 14 AANCHAL s. 181-188. Kp. 15 Jeg venter i en snørklet kø … s. 189-196(… på at komme på toilettet og vinker til Faiz … s. 189-190, På vej til skole skælder jeg Faiz ud. s. 190-192, Det er ikke engang en måned siden, at jeg blev detektiv, men jeg føler mig gammel og livsklog … s. 192-195, Anjay og hans bror er i færd med at hænge nyvaskede skjorter op på en tørresnor … s. 195-196).Kp. 16 Dagene går lige så hurtigt som timer, og … s. 197-204(… Aanchal kommer ikke tilbage, … s. 197-199, Da det ringer ud for sidste gang, råber Kirpal-sir gennem larmen, … s. 199-202, Lyden af sennepsfrø, der hviner i varm olie, vækker mig. s. 203-204).Kp. 17 Som en løve i bur traver Runu-didi … s. 205-212(… frem og tilbage hjemme hos os søndag morgen med hår, … s. 205-208, Engang ud på eftermiddagen rækker Duttaram mig en kedel, … s. 208-210, Næste morgen får jeg slet ikke mulighed for at fortælle Pari og Faiz … s. 210-212).Kp. 18 CHANDNI s. 213-216. Kp. 19 Hindu Samaj-demonstrationen er for … s. 217-225(… længst slut, men der er spor efter den overalt. s. 217-223, Nu er det juleferie. s. 223-225).Kp. 20 Første juledag er også … s. 227-237 (… den dag, hvor Hindu Samaj holder puja for at bede vores guder om at besejre det store onde i vores basti. s. 227-230, Efter pujaen, som er fremragende, for vi får kærnemælk … s. 231-234, Ved hovedvejen finder vi ud af fra autorickshaw-wallaher og sælgere, hvor politistationen ligger. s. 234-237).Kp.21 Det er årets sidste dag … s. 239-248( … og det er blevet mørkt, men far og mor er ikke kommet hjem endnu. s. 239-242, Den nat drømmer jeg om barneben og barnehænder, der hænger ud af blodige munde, … s. 242-245, Efter hi-fi-fruens opkald beslutter mor sig for, at hun bliver nødt til at tage på arbejde. s. 245-247, Senere på aftenen bliver jeg vækket af bank på døre og hyl og gråd. s. 247-248).Kp. 22 Far og Shanti-chachi går hen mod skrigene … s. 249-256( … for at finde ud af, om vi skal løbe væk fra bastien eller gemme os inde i vores hjem. s. 249-251, Vi lægger os ned for at sove … s. 252-253, Da vi spiser vores tvebak-morgenmad … s. 253-256).Kp. 23 Shanti-chachi er vores boss-dame søndag, men … s. 257-264 ( … hun er en elendig boss-dame. s. 257-259, Det er ikke engang eftermiddag endnu, og jeg ser to af mine nabo-chachier med Duttarams testand. s. 259-260, Shanti-chachi stiller mig tonsvis af spørgsmål på vej hen til skolen. s. 261-262, Når mor kommer hjem sent om aftenen, siger hun ikke et ord til mig eller Runu-didi. s. 262-264).Kp. 24 KABIR OG KHADIFA s. 265-271.

Tre, s. 273-359 DENNE HISTORIE VIL REDDE DIT LIV. Vi tror, at djinner flyttede ind i paladset omkring den tid, hvor vores sidste konger døde … s. 275-278.

Kp. 25 Skolen i det nye år er … s. 279-288(… ligesom skolen i det gamle år, men også værre på grund af prøverne. s. 279-280. ”Runu-didi sagde, at jeg skulle gå hjem alene,” siger jeg, da mor kommer tilbage. s. 281-283, Hele natten leder folk efter Runu-didi. s. 283-286. Ved midnatstid tynder det ud i menneske= mængden s. 287, Far kommer hjem alene og ryster på hovedet. s. 287-288).Kp. 26 Næste morgen tager vi hen på … s. 289-296(… politistationen … s. 289-292, Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at tjekke de hospitaler, far ikke kunne nå i aftes. s. 292-293, Mor og jeg traver samtlige gader i Bhut Bazaar tynde og spørger efter Runu-didi. s. 293-294, Vi leder og leder efter Runu-didi, i basaren og på lossepladsen … s. 295-296).Kp. 27 RUNU s. 297-305. Kp. 28 Far siger, vi skal på patrulje … s. 307-326( … så snart smoggen slipper lidt morgenlys ind i vores basti. s. 307-309, ”Hold kvinder og børn tilbage,” brøler en mandsstemme til vores patrulje. s. 309-313, Quarter siger til os, at han har tilkaldt politiet. s. 313-314, Dem, der bor ved addaen, siger, at der kun er én hatta-katta mand i nabolaget, og de viser os hans hus. s. 314-317, Politiet lægger Varun og hans kone i håndjern … s. 317-318, På lossepladsen udspørger politimændene igen Flaskefyrsten og klunserbørnene. s. 318-320, Vi venter og venter og venter, mig og far og mor. s. 320-322, Det er sidst på eftermiddagen, … s. 322-326).Kp. 29 Skraldet er et hav af … s. 327-338( … knitrende sort nu, undtagen der, hvor kulbål gløder orange. s. 327-338).Kp. 30 Hele vinteren har smoggen stjålet … s. 339-348( … farverne fra vores basti, … s. 339-341, Runu-didis veninder kommer på besøg hos os. s. 341-342, Da vores hus er tomt … s. 342-344, Næste dag vender gravemaskinerne tilbage til lossepladsen. s. 344-347, Mor kommer tidligt hjem. s. 347-348.Kp. 31 I dag er det præcis en måned siden, at Runu-didi … s. 349-359( … forsvandt. s. 349-352, Jeg siger til Pari, at jeg går hen på lossepladsen. s. 352-355, Jeg følger Pari hjem til hendes hus. s. 355-358, Vores hus er fyldt med onde drømme. s. 358-359.

EFTERSKRIFT s. 361-364. FORFATTERENS TAK s. 365-367.

Se den fine anmeldelse af Kathrine Tschemerinsky i Weekendavisen Bøger nr. 06, 12. februar 2021, s. 12. Se den fine anmeldelse af Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten 13. februar 2021, Kultur s. 16.

https://www.politikensforlag.dk/djinn-patruljen-pa-lilla-linje/t-1/9788740059038

Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag.


Frankopan, Peter: De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden. Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. (Indien er bl.a. nævnt)

Forlagets oplæg: Før i tiden førte alle veje til Rom. I dag fører de til Beijing Trump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's igangværende handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved den liberale, regelbaserede verdensorden, som har domineret i generationer. I De nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden samler den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan det fragmenterede nyhedsbillede til et meningsgivende hele og viser, hvilke diplomatiske og handelsmæssige forbindelser der styrer moderne global politik i dag og - ikke mindst - i morgen. For vestlige politikere har sovet i timen, og lande som Kina, Iran og Rusland tilbyder i dag en stærk økonomisk og kulturel modfortælling til USA og Europas liberale verdensorden. En modfortælling, der griber tilbage til middelalderens Silkeveje, og igen gør Mellemøsten og Asien til verdens centrum. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den Internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie(da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Indhold s. 7, Oversætterens kommentar s. 9. s. 11-23 Indledning. Da Silkevejene. En ny verdenshistorie udkom på engelsk i 2015, ramte den noget væsentligt i tiden. s. 11-13 ( I løbet af de få år, der er gået, siden Silkevejene udkom, har meget forandret sig. s. 13-17, (Indien s. 16-17) Men alligevel er der håb for Asien som helhed. (Indien nævnt s. 19) s. 17-23).

Kp. 1 Vejen til Østen a. 25-46. Da jeg for 25 år siden var ved at afslutte mit universitetsstudium, så verden helt anderledes ud. (Indien nævnt s. 26) s. 25-28 ( Alle disse begivenheder fandt sted for godt 20 år siden. s. 28-35, Østens velstandsstigning er på alle måder en øjenåbner. s. 35-39, Økonomisk og demografisk vækst fortæller om en verden i forandring.(Indien nævnt s. 42-43) s. 39-44, Alt dette handler om mere og andet end blot at registrere forskellige tilgange til det samme problem. s. 45-46).

Kp. 2 Vejen til verdens centrum s. 47-79. Kaster man et blik på de forgangne års store forandringer, er det tydeligt, at Vesten står ved en skillevej. (Indien nævnt s. 51) s. 47-51( De problematikker omkring isolation og fragmentation, som præger Vesten, står i skarp kontrast til det, der er sket langs Silkevejene siden 2015.(Indien nævnt s. 54, s. 57) s. 51-58, Også andre steder er der sket store fremskridt i forhold til tidligere tiders aftaler, hvor det dårlige forhold mellem stater – eller deres ledere – ofte skyldtes, at man opfattede og behandlede hinanden som rivaler. (Indien nævnt s. 60-61. s. 64) s. 58-68, Taleban og Islamisk Stats succes har skabt frygt for smittefare – ikke kun i forhold til fundamentalistiske ideologier, men også en frygt for, at deres ødelæggende, militante teknikker og taktikker skal brede sig både inden for og uden for Afghanistan. (Indien nævnt s. 68-69, 72-73, s. 75) s. 68-76, Irans problemer begrænser sig ikke til følgerne af den opsagte atomaftale eller til indenrigspolitiske forhold. s. 76-79).

Kp. 3 Vejen til Beijing s. 80-129. Sent om aftenen den 6. september 2013 ankom Kinas præsident Xi Jinping, til Astana, Kasakstans funklende nye hovedstad. s. 81-88 ( Belt and Road–initiativet, som er blevet vartegnet for præsident Xi Jinpings – og Kinas – økonomiske politik, bygger på tre vigtige motiver. s. 89-92, Et andet vigtigt motiv for Belt and Road-initiativet er spørgsmålet om sikkerhed. s. 92-96, Kina har udvidet sin definition af de nationale sikkerhedsinteresser, og det har påvirket udviklingen mange steder i Det Sydkinesiske Hav. s. 97-99, Kinas tiltag i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav suppleres af bestræbelserne på at udvide og åbne nye handelsveje. s, 99-100, Parallelt med aktiviteterne i Europa udvider Kina også sine interesser i Afrika, hvor omfattende projekter fra kinesisk side kan dateres tilbage til tiden før annonceringen af Belt og Road-initiativet. s. 100-102, Kina har spillet en meget aktiv rolle i Sydamerika siden 2008. s. 102-104, Mange er skeptiske over for Belt and Road-initiativet, dets erklærede mål og dets planlagte resultater. s. 104-107, Alle disse kinesiske initiativer i Afrika har overbevist nogle om, at tidspunktet nu er kommet til at se nærmere på ’hjælpen’ fra USA, som måske ikke er et udtryk for ’altruistisk velgørenhed’, men snarere er et dække for udbytning af lokalbefolkningerne. s. 107-109, I mellemtiden er gælden i otte lande (heriblandt Pakistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Laos og Mongoliet) blevet så stor, at nogle iagttagere har advaret om følgerne, hvis ikke tilbagebetalingerne bliver overholdt. (Indien nævnt s. 111-112) s. 109-112, Indiens frygt bygger på en mangeårig rivalisering med Kina og på eftervirkningerne af den krig, der i 1962 brød ud mellem de to lande. (Indien nævnt s. 112-117) s. 112-117, En af forklaringerne på de stigende forsvarsudgifter, ikke alene i Syd- og Sydøstasien, men også i Oceanien og Stillehavet, er, at man ønsker at finde ud af, hvordan man skal håndtere, reagere på og forstå Kinas mere og mere markante ambitioner og tilstedeværelse i disse områder. s. 117-118, Kappestriden er endnu hårdere og mere direkte i Djibouti, hvor en af de mange nutidige versioner af The Great Game udspiller sig. s. 118-121, Et godt eksempel på, hvordan – og hvor – dette sker, findes i Vestafrika. s. 121-126, Den eskalerende rivalisering mellem USA og Kina og de konsekvenser, den kan få for den globale sikkerhed, blev trukket skarpt op i nogle kommentarer fra generalløjnant Kennet F. McKenzie Jr. s. 126-128, Det er svært at spå om, hvor intens rivaliseringen og den geopolitiske konkurrence vil blive, eller om den vil gå i sig selv igen. s. 128-129).

Kp. 4 Vejen til rivalisering s. 130-174. Nostalgi kan have en berusende og kraftig virkning. s. 130-136 ( Trumps håb er, at han med sin forhandlingstaktik kan udnytte uforudsigeligheden til sin egen fordel. s. 136-140. Det er ikke kun Kinas økonomiske fremgang eller landets ekspansionspolitik i Det Sydkinesiske Hav, som har gjort amerikanske beslutningstagere nervøse. s. 141-152, Alt i alt lyder det mere som et slogan end som en politisk plan. s. 152-156, Det samme er tilfældet, når man prøver at arbejde sig frem til et svar på Kinas Belt and Road-initiativ. s. 156-158, I forbindelse med den nye verdensorden, der tegner sig, og især på baggrund af Kinas nye rolle, har USA besluttet at sætte alt på et bræt, nemlig Indien. s. 158-165, I et forsøg på at skaffe sig tid indgav Iran en klage ved Den Internationale Domstol i Haag og forlangte ophævelse af USA’s sanktioner, som landet beskrev som ’ren og skær aggression’, der udelukkende havde til formål at ’kvæle (landet) økonomisk. (Indien nævnt s. 168-170) s. 165-170, Aktionen mod Iran fremkalder det ene problem efter det andet. s. 170-177, Det er fristende at begrænse det, vi oplever, til en temperamentsfuld og excentrisk adfærd hos en enkelt, besynderlig amerikansk præsident. s. 173-174).

Kp. 5 Vejen til fremtiden s. 175-243. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Europa er i stand til at forberede sig på fremtiden. s. 175-180 ( Mens USA hylder det tætte forhold til Saudi-Arabien og er villig til at se gennem fingre med sine partneres fejl, er det værd at bemærke, at det ikke er det eneste land, der er ivrigt efter at vinde og fastholde kongerigets herskende elites gunst. s. 181-182, At satse på saudierne, når disse har fælles interesser med Rusland, er kun en del af den risiko, som USA løber. s. 182-187, Ikke desto mindre er det afslørende, at Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran alle har erkendt, at verden er under forandring. s. 187-189, Europas usikkerhed åbner muligheder for andre. s. 190-192, Kinas fremgang – som er båret af en klarsynet forståelse af, hvad landet ønsker og har brug for både her og nu og i fremtiden – har også betydet, at døre er blevet åbnet andre steder, for eksempel i Mellemøsten, hvor Beijing både har været ihærdig og haft stor succes med at indynde sig i Riyadh. s. 193-195, Konsekvensen og sammenhængen i Kinas budskab står i skarp kontrast til de udtalelser, der kommer fra Washington, som er tilfældige, uberegnelige og modsætningsfyldte. s. 195, Et godt eksempel er Pakistan; et land, der er blevet udpeget og offentligt ydmyget, dels som straf for at stå på for god fod med Kina, dels som et offer på alteret for USA’s mægtige idealiserede alliance med Indien og dels som et resultat af den forværrede situation i Afghanistan. s. 196-204, I slutningen af 2018 begyndte man omsider at kunne fornemme et akut behov, og samtidig kom de første tegn på en konkret plan. s. 204-206, Under alle omstændigheder bruger Washington i øjeblikket meget energi på at kritisere Kina, dvs. landets metoder og planer. s. 206-209, I denne kæde af begivenheder er det ikke til at tage fejl af, at USA’s reaktioner på Kinas og andre landes strategiske planer er reaktioner på en ny verdensorden, der er ved at opstå. s. 209-214, Disse eksempler viser, hvor svært det er at styre situationer, hvor der ikke er fælles interesser. s. 214-220, Risikoen for den globale økonomi, hvis der skulle ske en afmatning eller et sammenbrud i Kina, er indlysende, fordi Kina er ’dybt forankret i den globale forsyningskæde’, hedder det i rapporten fra Bank of England. s. 220-221, Den hastige udvikling af nye teknologier udgør også en væsentlig udfordring, fordi det er svært at forudsige, hvilken indflydelse disse vil få i de kommende år. s. 222-230, Vi lever i vanskelige og farlige tider. s. 230-237, Foreløbig afhænger meget af, hvordan de nye spilleregler kommer til at se ud, og hvordan de bliver fastlagt. s. 2237-239, Forholdet til Kina er lige så svært at spå om – selv om det står klart, at forholdet mellem Washington og Beijing er blevet belastet og er tæt på at være neurotisk. s. 239-243).

Noter s. 245-274, Tak s. 275-278, Register s. 279-286.

Anmeldelser: Kristeligt Dagblad. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. Den kinesiske silkevej mod magten. Peter Frankopan fortjener stor ros for sin meget læseværdige fremlæggelse af den kinesiske verdenspolitik. I ”De nye silkeveje” får man syn for sagn. Weekendavisen: Et stærkt kampråb, 70 års ferie fra historien. Storpolitik. I sin geopolitiske traktat om den ny, kinesisk dominerede verdensorden beskylder Peter Frankopan Vesten for at have holdt ... 70 års ferie fra historien. Fremragende anmeldelse af Frederik Stjernfelt 2019.10.11

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblads-forlag/de-nye-silkeveje-mod-en-anden-verdensorden

Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik.


TV DR2 Mandag 28. september 2020, kl. 09.00-09.45: Ekstreme præstationer: Indiens hellige mænd (G) australsk dok.-serie.


TV DR 2 Onsdag den 5. juni kl. 19.10-20.00: Strisserne i Delhi (1:2) Engelsk Dok. serie. Byen Delhi vokser eksplosivt, og i 2016 steg antallet af forbrydelser med 20%. Der er kun 8500 politibetjente til at holde lov og orden blandt 18 mio. indbyggere. Politiet forbereder sig på Holi-festivalen, hvor druk og kriminalitet stiger proportionelt. Ni dage inden festivalen må betjenten Arvind efterforske et brutalt mord på en 64-årig mand. Han er belvet cræbt med sværd under en parkeringsstrid. Men både politiet og retssystemet har få ressourcer at gøre godt med. TV DR 2 Torsdag 6. juni kl. 10.30-11.15 Strisserne i Delhi (1:2 G).

TV DR 2 Torsdag den 6. juni kl. 19.10-20.00: Strisserne i Delhi (2:2) Engelsk Dok. serie. Fredag 7. juni kl. 10.30-11.20 (2:2 G).


Verdens største fest Kumbh Mela i Prayagraj i Indiens nordlige delstat Uttar Pradesh. Med et forventet besøg af over 120 mio. deltagere i løbet af festivalens forløb fra lørdag 19 januar til marts 2019.På Kumbh Melas vigtigste dag, Mauni Amavasya den 4. februar, samles ikke mindre end 30 mio. pilgrimme. Kernen i festivalen er rensende bade i det hellige vand, hvor floderne Ganges, Yamuna og Saraswati mødes. Samtidig samles Indiens hellige mænd, sadhuerne, til spektakulære optog gennem området for at ende processionerne med at bade i floderne. Festivalområdet er 32 kvadratkilometer. Logistikken er en kæmpe udfordring for de indiske myndigheder. Der opføres en midlertidig lufthavn, ekstra togforbindelser og busser, samt 10.000 politimænd og -kvinder patruljerer.(JP Rejser s. 2 lørdag 19. januar 2019).


Kvindemur Indiske kvinder i Kerala knytter hænderne i en 640 km. lang kvindemur i protest mod diskrimination. Protesten 1. januar 2019 blev igangsat, efter at en gruppe konservative demonstranter havde blokeret adgangen for kvinder i den fødedygtige alder til Sabarimalatemplet, et af verdens største pilgrimsteder for hinduer. I efteråret 2018 afgjorde Indiens Højesteret ellers, at alle, uanset køn, skal have adgangi templet. (Amnesty research 2019, s. 9).


I delstaten Gujarat fejrer man 6.-14. januar 2019 den hinduistiske højtid Uttarayan, der markerer overgangen fra vinter til forår. Tusinder af farvestrålende drager vil blafre rundt og børn og voksne vil entusiastisk kæmpe mod hinanden i dragekampe. Hovedbyen Ahmedabad er samtidig vært for den officielle event International Kite Festival, som tiltrækker nogle af verdens bedste dragebyggere og drageflyvere. Se mere på ikf.gujarattourism.com


Ubbesen, Thomas: Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år. Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.

21-årige Thomas Ubbesen stiller sig i 1977 op ved Friheden Station i Hvidovre, stikker tommelfingeren frem og begiver sig ud på hippieruten. 40 år senere tager den nu 61-årige journalist og forfatter samme rute og genoplever Europa, Mellemøsten og Indien i et nyt årtusind, hvor det hele er betydeligt mindre magisk og langt mere kaotisk og frygtindgydende. Verden stod åben, og tusindvis af unge fra Vesten greb øjeblikket og drog i en endeløs karavane af spirituelt søgende og eventyrlystne hippier afsted mod Østen i søgen efter frihed, dope og vilde oplevelser. Thomas Ubbesen var en af dem. Han rejste over land til Indien gennem blandt andet Jugoslavien, Iran, Irak og Afghanistan uden idé om, hvordan det skulle ende – og næsten uden penge. 40 år efter har han gennemrejst samme rute på tommelfingeren og med lokalbusser og tog. Det er en fortælling om hasarderede rejser, eksperimenter i fjerne lande og bevidsthedstilstande dengang og nu – og en refleksion over, hvordan det hele har udviklet sig i mellemtiden.

Indhold: Vær opmærksom på at her er afsnittene angivet med nummer og underafsnit @ i parentes og alfabetisk rækkefølge. Navne og steder er normalt kun nævnt første gang de optræder.

Første del: Til Indien s. 7-194.

Afsnit 1. 2017: s.8. Alarmen bipper 07.30 s. 8 (A. s.10. Nu, i 2017, denne formiddag først i november fire årtier senere … s.10, Pakistaneren Mona s. 11, Rødby Færgehavn og Puttgarden færgestation s. 13). 2. 1977: s.15. Kibbutz Mishmar HaNegev i Israel s. 15, Freddie fra Australien s. 15, Gordon fra Nordengland s. 15 (A. s.16. Et halvt år senere … på historiestudiet på Københavns Universitet s. 16, Arbejdsmandplasticstøber s. 17, B. s. 17. Jeg tog af sted i det tidlige efterår 1977 s. 17). 3. 2017: s. 18. Der er nu gået 40 år, og nu er jeg i det nye og det gamle Tysklands hovedstad Berlin s. 18, Sham fra Damaskus i Syrien s. 18 (A. s. 22. Målet med denne vinterrejse til Indien s. 22). 4. 1977: s. 23. Et vandrehjem i en skov i udkanten af Hamborg s. 23, I Ljubljanai i Jugoslavien s. 25. 5. 2017: s. 26. Andreas Baader og Ulrike Meinhof er for længst borte s. 26, Reinhard Heydrieh i Haus der Wannsee Konferenz 1942 s. 28 (A. s. 28. Bussen ud af Berlin s. 28, Abdel fra Afghanistan s. 30, B. s. 30. Det er ikke sæson for rygsækrejser s. 31, C. s. 32. Lige så lidt som der eksisterer nogen Tysk Demokratisk Republik DDR længere s. 32, Dolores fra Catalonien s. 33). 6. 1977: s.34. Det var DKP’erne – Sovjetkommunisterne hjemme i Danmark s. 34, I Jugoslavien under diktator Tito s. 34. 7. 2017: s. 37. Min letvægtsrygsæks bagage s. 37 (A. s. 37. I Zagreb s. 37, kalkstensaflejringer s. 38, Ortodokse kristne i byen Knin s. 39, Slobodan Milosevic s. 40, B. s. 41. Adriaterhavet s. 41, De tre sindsgifte ’had, grådighed og dumhed’ som buddhismen kalder dem s. 41, C. s. 42. Montenegros hovedstad Podgorica s. 42, dhyana-mudra meditationsposition s. 44, D. s. 45. Djordje på 25 i dårligt betalt job s. 46, E. s. 47. I tog til Beograd s. 47, Journalist Miodrag Cakic s. 49, F. s. 53. Sonja Biserko leder af Serbiens Helsinki Komité om Menneskerettigheder s. 53, G. s 55. Kosovska Mitrovica byen s. 55, Hovedstaden Pristina s. 58, H. s.58. Journalist Avni siger grådigheden har vundet s. 58, I. s.60. Til Tessaloniki s. 61). 8. 1977: s. 65. I Skopje s. 65, Tog til Tessaloniki s. 65, Alexandroupolis byen s. 65, Jill fra New Zealand s. 66, (A. s. 66. Istanbul s. 67). 9. 2017: s. 68. I Tessaloniki lang kø foran en ortodoks kirke s. 68 (A. s. 70. Verdensbyen Istanbul s. 70). 10. 1977: s. 71. Pladsen foran Hagia Sophia og Den Blå Moské s. 71, Konstantin den Stores romerske hippodrom s. 71, (A. s. 73. Sejltur langs Tyrkiets Sortehavskyst s. 74). 11. 2017: s. 74. Smartphones i Restauranten, men Thomas sidder med sin bog af naturfilosoffen Henry Thoreau’ Livet i skovene’ s. 75, Shiamuslimske afghanske flygtningedrenge s. 76 (A. s. 77. Bamiyan med to sandstensbuddhaer i Afghanistan s. 77, B. s. 78. Lales Pudding Shop i Istanbul s. 79, C. s. 80. Bus til Ankara s. 80, Gammel kurder taler om Erdogan s. 81, D. s. 82. Kystbyen Samsun s. 82). 12. 1977: s. 84. Båden fra Istanbul til Trabzon s. 84, Hollænderen Dink på vej til Sydindien nu til Samsun-byen s. 85, Med lokalbus ind på højsletten s. 87, Grænsen til Iran shahens land s. 88). 13. 2017: s. 88. På Hotel Paradise Lost s. 89 (A. s. 89. Ankommer til Erzurum s. 90, B. s. 91. Hotelejeren Osman tidligere lystbådebygger s. 91, C. s. 92. Toget til grænsebyen Kars s. 93, Naturen s. 94, D. s. 95. Minibus til An1 s. 95, Ed er en ung mand fra Belfast s. 96, Armenieren Hreshtakapet, hans navn betyder ærkeengel s. 97, E. s. 98. Udsigt fra bastion i Kars s.99, F. s. 100. Couchsurfing-værtinde Azra, der underviser i engelsk s. 100, Førsteårsstuderende Asker s. 101). 14. 1977: s. 105. Dink med i bussen fra Tabriz til Teheran s. 105 ( A. s. 107. Hotel Amir Kabir i Teheran s. 107, Dave fra Glasgow i Skotland s. 108, B. s. 109. Teheran og salg af blod s. 110, C. s. 111. Hos Røde Kors s. 111). 15. 2017: s. 111. Ed vil gerne høre om The Hippie Trail og bæredygtighed s. 112 ( A. s. 114. Fattige Teheran s. 114, B. s. 116. Nat på Hotel Amir Kabir s. 116, C. s. 117. Indian Visa Application Centre, Beheshti Street s. 118, D. s. 122. Teherans store bazar og De Sultne Dæmoners Helvede s. 122, Buddhaens første ædle sandhed om lidelsens eksistens, dens årsag og begærets ophør s. 123, E. s. 124. Samtale med et iransk ægtepars. 124, F. s. 127. Besøg i smukke Isfahan s. 127). 16. 1977: s. 129. Franske ornitologer Jean-Marc og Loig i den smukke shiamuslimske by Mashad s. 129, Ved den afghanske grænsestation Islam Qala s. 131 ( A. s. 132. Hotel New Peace i Herat s. 132, Receptionisten Hussein og Ali gør vandpiben klar s. 133, B. s. 135. Det var øjeblikket før den sovjetiske kommunismes blodige kaos s. 135). 17. 2017: s. 137. I tog til byen Mashhad s. 137, Ayatollaherne fra Qom s. 137 (A. s. 140. Imam Reza-moskeen s. 140, It-arbejder Salman er frivillig guide s. 140, teologen Ali s. 141, Krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 s. 145, B. s. 145. Manden Rezor s. 145, C. s. 147. Rezors foretrukne tebod s. 147). 18. 1977: s. 150. På Silkroad Hotel med Ludwig og Sophie fra Tyskland og australierne Rick og Danny s. 150, Snart var Thomas ude i det ydre rum s. 152. 19. 2017: s. 153 Atter i tehuset med Rezor s. 154. 20. 1977: s. 155. Nat i Herat s. 155, Bussen til Kandahar s. 157. 21. 2017: s. 159. Afghaneren Murad i toget til Teheran s. 159 (A. s. 160. På den indiske ambassade angående visum s. 160, B. s. 161 Imam Khomeini-Lufthavnen s. 161). 22. 1977: s. 163. Narkotika var dødsensfarligt s. 163, På Paradise Hotel i Kandahar s. 164, Amerikaneren Fred fra Ohio s. 165 (A. s. 166. Unge Daula 29 år s. 166, B. s. 168. Fra Kandahar til Kabul s. 168, Sigis Hotel ved Chicken Street s. 170, Kød i bazaren s. 171, Væggelus s. 172, Pakistanernes Road Permit s. 173, Den græsk-indiske Gandhara-kultur s. 174, Minibus til Bamiyan og Buddhastatuerne s. 174, Erwin og Peter fra Kassel i Tyskland s. 176, Musikerne med indisk citar og tablas=to trommer s. 177, C. s. 179 Ved Buddhaens fødder s. 179, D. s. 181. Thomas vil ikke være syg mere s. 181, Grand Army of the Indus 1842 s. 183, Den afghanske grænsestation ved Torkham s. 184, E. s. 184. Thomas som journalist i Afghanistan i 2012 s. 184, F. s. 186. Ved Durand mellem Afghanistan og Pakistan s. 186, 20 g charas s. 187, G. s. 188. Landi Kotal 5 km fra grænsen s. 188, Våbenværksteder s. 189, Bus til Peshawar s. 190, Khyberpasset indgang til den indiske verden s. 190, Aftentog til Lahore s. 191, Wagah border s. 194).

Anden del: I Indien s. 195-318.

23. 2017: s.196. Oplevelsen af Indira Gandhi Lufthavn i Delhi s. 196, Selv de fattigste i vejsiden har en smartphone s. 197 (A. s. 198 Der er Metro s. 198, New Delhi Railway Station s. 198, Aber s. 200). 24. 1977: s. 202. Punjab grænsen til Indien og indrejsestempel s. 202, I Amritsar s. 203. 25. 2017: s. 204 Cykelrickshaw pindemanden s. 204, Tibetan Colony s. 206, Dalai Lama s. 207, (A. s. 209. Tilbage til Hotel Star Plaza I Pahar Ganj s. 209, B. s. 210. Tourist Reservation Office s. 210, C. s. 212. Udsigten fra toget til Amritsar s. 212, Sidemand fra Srinagar i Kashmir s. 214, D. s. 216. Tourist Burgalow/tidligere Government Youth Hostel s. 216, E. s.217. Det Gyldne Tempel – sikhernes største helligdom og Wagah Border Post grænsestationen til Pakistan s. 217, Singh er mandlige sikhers navn, det betyder Løve på punjabi s. 219, Guds navn er Ik Onkar s. 219). 26. 1977: s. 222. Jens fra Vestjylland s. 222, Billeder af døde mænd, kvinder og børn på Amritsar station s. 223. 27. 2017: s. 225. Motorcyklister fra Mumbai s. 225, Ved Wagah Border Post s. 225, Hindustan zindabad = Længe leve Hinduland s. 226, Indiens Border Protection Force s. 226. 28. 1977: s. 228. Fra Jammu til Srinagar s. 229, Ghulam Mohammed på Shikara båden på Dal Lake s. 230, Heinrich fra Vestberlin på Dal Lake husbåden s. 230,(A. s. 232. Krav om 250 rupées s. 233, B. s. 233. Ghulam afleverer passet s. 233). 29. 2017: s. 234. Fra Amritsar i bil med Azis, Salim, Adbul og Nasir til Srinagar s. 243, New Sydney husbåden i Dal Lake s. 237 (A. s. 238. Et flydende hotel i 2 km.s højde s. 238, Husbådejeren Azim fra Australien s, 238). 30. 1977: s. 242. Busser sydpå mod Jammu s. 242, (A. s. 244. Harry og Derryl fra Australien s. 244, Til Dharamsala med australierne + Erhardt fra Oberbayern s. 245, Værelse i Tourist Bungalow s. 246, B. s. 246. Det uovertrufne panorama s. 246, Tibetanere overalt i byen s. 247, Templet på bjerget s. 248). 31. 2017: s. 249. I bus fra Pathankot s. 249, Indiske turister s. 250, Citarlærer Guru Ji s. 250, Hotel Kashmir s. 250, (A. s. 251. Opad mod McLeod Ganj s. 251, Dalai Lamas bolig s. 252, 28-årige Tariq fra Kashmir s. 254, Om selvmord s. 255). 32. 1977: s. 256. Svenske Katharina s. 257. Indisk citarmusik s. 257, Italienske Isabelle s. 257, Library Guest House – det tibetanske bibliotek s. 258, Tibetanske flygtningepige, kunstmaler Tsering s. 258. 33. 1978: s. 262. Derryl har hepatitis/gulsot s. 262, (A. s. 263 Til Dalai Lamas offentlige belæring s. 263, Tsering hjem til Pondicherry s. 265, B. s. 265. Afsked med Katherina s. 265, C. s. 266. Råd om meditation s. 266, D. s. 267. På vej mod Triund bjergryggen s. 267, Glideturen s. 268, Zigzagstien til toppen s. 269). 34. 2018: s. 269. Nytårsaften på Triund s. 269, (A. s. 273. Tibetanske Nyingma rejste hjem til Kham på sit internationale flygtningepas s. 274, Geshe Lhakdor højtstående munk og tolk for Dalai Lama s. 276). 35. 1978: s. 276. Med nattog til Varanasi s. 278. 36. 2018: s. 278. Leder af Tibetan Library ca. 60-årige Geshe Lhakdor s. 278, Samtale om lidelse s. 280, (A. s. 283. Om bogen af Thoreau s. 283). 37. 1978: s. 285. Varanasi var – og er – stedet, man tog til for at dø s. 285, Gangesfloden s. 286, hinduisme og medmenneskelighed s. 288. 38. 2018: s. 289. Gang Express toget s. 289, Tom køber bog om universets oprindelse s. 289, Collegelærer Lakshmi siger familiestrukturen er ændret s. 291, (A. s. 292 2½ times stop ved Kanpur s. 293, Om befolkningstal s. 293, På hinduhotel i Varanasi/Benares s. 295, B. s. 296. Floderne Jamuna, Ganges og himmelske Sarasvati s. 296, It-studerende fra Bangalore rækker Tom et stykke sæbe ved Jain Ghat s. 300). 39. 2018: s. 302 I Gaya til flækken Bodhgaya s. 302, (A. s. 305. Bodhitemplet i Bodhgaya s. 305, Bodhitræet – det hellige figentræ, hvor kongesønnen Siddhartha Shakyamuni blev til Buddhaen Gautama s. 305). 40. 1978: s. 306. Dinpal rickshawkører i Bodhgaya s. 307, (A. s. 308. Calcutta var bunden s. 308, Brev fra mor s. 309). 41. 2018: s. 310. Nu hedder byen Kolkata s. 310, Frelsens Hærs Herberg – Red Shield Guest House s. 311. 42. 1978: s. 312. Farvel hippierute i lufthavnen i Dum Dum s. 313, En donation til forældreløse hindubørn s. 314. 43. 2018: s. 315. Rafeek inder på blafferruten den modsatte vej i 1970’erne s. 315, (A. s. 317. Kl. 4 næste morgen Rafeeks chauffør henter Tom til lufthavnen s. 317).

http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-ubbesen/gensyn-med-hippieruten-47351/andet-9788702258820

Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


DR TV 2 Lørdag 17. marts kl. 10.25-10.55 Verdens største hindufestivaler. Norsk dok.-serie


Fibiger, Marianne Qvortrup: Karma. Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.

Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen. Indholdsoversigt. Kp. 1 Et indisk begreb i nye klæder s. 6-14 (Fiskerne fra Kerala s. 6-10, Fra strandstol til Eurovision Song Contest s. 10-12, Både software og hardware s. 13-14). Kp. 2 Karmaens rødder s. 15-24 ( Buddhas Diagnose s. 15-17, En universel grundlov s. 17-21, Kroppen som roden til alt ondt s. 21-24). Kp. 3 Rejsen mellem øst og vest s. 25-33 (Tidslommen i Varanasi s. 25-27, Schopenhauers spådom s. 27-29, ”Hugging Amma” og Dalai Lama s. 30-33). Kp. 4 Karmaens lakmusprøve s. 34-43 (Arjunas svære valg s. 34-38, Dr. Jekyll og Mr. Hyde i Indien s. 39-40, Fra Øst til Vest og tilbage igen s. 40-43). Kp. 5 Karry-effekten s. 44-54 (De indiske husmødres hemmelighed s. 44-47, Mit karmiske synderegister s. 47-48, Hr. Kentishs store offer s. 48-54). Kp. 6 Karma på dansk jord s. 55-59 (Gulerod eller hammer? s. 55-57, Gintbergs karmakanon s. 57-59).

Register:

A.C. Bhaktivedanta Prabhupada [Hare Krishna-bevægelsens grundlægger] s. 34. Ahimsa [ikke vold] s. 39. Arjuna [kriger] s. 34, 35, 37, 38. Asket s. 15, 19, 20, 23, 29, 37, 38, 50. Atman [Sjæl eller Selv] s. 26, 36. Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 11. Bhagavad Gita [hellig tekst] s. 23, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 56. Buddha [se også under Gautama] s. 15, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 28, 29, 33. Buddhisme [buddha sanskrit ord for’en oplyst’] s. 15, 20, 24 27 32, 33, 47, 48, 56. Chakraer [kroppens energicentre] s. 12. Chapati [indisk pandekagebrød] s. 53. Dalai Lama s. 18, 30, 32, 48. Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 7, 9, 35, 47. Dharmashastras [hinduismens lovbøger] s. 10. Dukka [lidelse] s. 16. Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 25, 27. Gautama Shakyamuni [Buddha] s. 15, 27. Ghat [helligt badested ved Gangesfloden] s. 26. Gian mudra [tommel- og pegefingre i yogisk positur] s. 12. Guru s. 7, 9, 10, 31. Hinduisme s. 10, 20, 23, 24, 25, 27, 33, 37, 47, 48, 53. Hindupræster [traditionel velsignelsesreligions repræsentanter, der sikrer et godt forhold til guderne] s. 8, 15, 19, 26. Jainisme s. 19, 20, 24, 47. Jiva [jainernes Selv] s. 19. Kali yuga [Den sidste tidsalder af fire i hinduistisk tidsregning, Kali er en dæmon] s. 9. Karma [sanskrit, betyder gerninger knyttet til genfødslernes kredsløb] ordet står på næsten alle sider s. 7-59. Kaste (samfundsklasse] s. 7, 8, 39, 52, 53. Krishna [se under avatar] s. 34, 35, 36, 37. Mahatma Gandhi s. 39, 40, 48. Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 6, 11, 34. Meditation s. 15, 22, 31 48. Middelvejen [den otteledede middelvej, hvor de første fem trin er etiske leveregler, se https://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%A6dle_ottefoldige_vej ] s. 17, 18. Moksha [hinduismens ’frigørelse’] s.19, 23. Murugan [Sanskrit, Murugan eller Kartikeya er guden Shivas og gudinden Parvatis eller Shaktis anden søn. I de sydlige stater i Indien, er det en populær guddom. Murugan er en legemliggørelse af perfektion. Han er krigsgud og en modig leder af de guddommelige kræfter, der er stillet til rådighed for at nedkæmpe dæmonerne, som repræsenterer menneskets negative tendenser. Murugan blev primært tilbedt i områder med tamilske påvirkninger, især det sydlige Indien, Sri Lanka, Mauritius, Malaysia og Singapore] s. 49, 52, 53. Muslim s. 39, 40. Nirvana [af verbet nibatti på sanskrit ’ at blæse ud’] s. 16, 18, 23. Piercing ritual s. 49, 50, 51, 52, 53. Platon [oldgræsk filosof] s. 17, 29. Prasad [retter med ris, linser og bønner] s. 53. Rama [Se under avatar] s. 34. Sadhu [en asket] s. 15, 26. Surya [Solgud] s. 26. Tsunami 26. dec. 2004 s. 6. Upanishade [600 f.v.t. indisk hellig skrift] s. 21, 23, 27, 28.

https://unipress.dk/udgivelser/k/karma/

Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


Fogtdal, Peter H.: Det store glidefald. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.

DET STORE GLIDEFALD er en spirituel farce. Nick er en dansk-amerikansk reklamemand – altid klar med en kvik one-liner – der er både tvivlende og søgende. I sin søgen efter mening og afklaring tager han til Indien for at møde den store guru Sri Bhakti (ikke uden lighedspunkter med virkelighedens Sai Baba). Under sit ophold i den religiøse ashram – og i et Indien, der er flot og sansemættet beskrevet med farver, lugte og lyde – oplever Nick mange forunderlige ting af mytisk og sfærisk karakter, der bringer ham yderligere i tvivl: Er Sri Bhakti virkelig en guru og frelser – eller bare en plattenslager? DET STORE GLIDEFALD er en både morsom OG seriøs roman, der rejser spørgsmålet, om guruernes og religionernes tid er slut – om tiden er inde til, at det enkelte menneske selv tager bestemmelse frem for at lade sig styre af religiøse guruer og dogmer. Med DET STORE GLIDEFALD vender Fogtdal i stort format tilbage til de spirituelle emner, der i starten af forfatterskabet sikrede ham to solide bestsellers af humoristisk tilsnit: KAN MAN TRÆDE PÅ EN VANDMAND? og LETMÆLKSPROFETEN.

Om forfatteren: Peter H. Fogtdal er født i 1956 i København, men bor i dag i Portland, Oregon. Uddannet dramatiker. Har skrevet 14 romaner, deriblandt bestsellerne Zarens dværg (udkommet i USA), Lystrejsen, Drømmeren fra Palæstina og Flødeskumsfronten. Sidstnævnte er udkommet i fem lande og vandt i 2005 den frankofone litteraturpris.

s.6 kapitler. (Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på). Indholdsoversigt: Til Indien, det mest fascinerende og øretæveindbydende land i verden s. 8. Kp. I ”Følg aldrig fornuftens stemme. Den fører kun til sindssyge”. Hermann Hesse, Demian, 1919 s. 9-55 (1. Regnen: ”Har De lyst til at se nogle af vores smukke ligbrændinger, Sir?” s. 11-20.) (2. Guds små sadister: Det første, der slår mig ved Sri Bhaktis asham, er, at den virker som en blanding af Paradis og Nordkorea s. 21-41, A. Den første nat i ashramen er et helvede, for jeg bliver bidt … s. 25-34, B. Gammapur plejede at være en fattig landsby i midten af en mangolund s. 35-41). (3. Bhagavan: Den første gang, jeg hørte om Sri Bhakti, var i en new age-boghandel i Sydcalifornien s. 42-55, A. Vi er omkring halvtreds nyankomne devotees i Chandra-auditoriet, som er tvangsindlagt til at lytte … s. 44-55).

Kp. II ”Vær realistisk. Forvent ikke mirakler”. Osho s. 59-103 (4. Lotusfødder: Jeg sidder i templet en tidlig morgen … s. 59-103, A. Der står en lyserød Ganesha, jeg ikke har set før, på en af ashramens mange velholdte plæner s. 65-73). (5. Landskaber: Jeg immigrerede til USA et par dage efter min syttenårs fødselsdag s. 74-81, A. Skæbnen er mange ting s. 76-81). (6. Vinduet: Vi får ikke det lovede inner view den følgende dag s. 82-98, A. Den næste aften spiser Sumit, Mindy og jeg aftensmad i en restaurant ude i byen s. 85-98). (7. Uret: Nogle dage efter kaldes vi endelig ind til vores andet inner view s. 99-103).

Kp. III ”Sandheden er altid selvmodsigende”. Lao-Tzu s. 105-177 (8. Stilheden: Harjit bor i et stilfuldt palæ i udkanten af Gammapur … s. 107-123. (9. Monkey Mind: Dagen efter min snak med Mindy går jeg en lang tur med Sumit s. 124-132, A. Nogle dage senere bliver vi kaldt til et inner view med Sri Bhakti for tredje gang s. 127-132). (10. Roser: Der er kun et sted, jeg kan tage hen, og det er til Harjits hus uden for byen s. 133-141). (11. Prema Way: Sumit ser forfærdelig ud s. 132-158). (12. Hindu Hilton: Hindu Hilton er det foretrukne luksus hotel for rige pilgrimme … s. 159-177).

Kp. IV Såret er det sted, hvor Lyset trænger ind i dig – Rumi s. 179-277 (13. Frost: Nogle uger før min mor døde, gik alt fantastisk i mit liv s. 181-192, A. Hospicefolket troppede op den næste morgen med bippende apparater … s. 192-196). (14. Hospitalet: Da jeg vågner næste morgen i dobbeltsengen på Hindu Hilton, har jeg en dårlig fornemmelse i kroppen s. 197-212, A. Sri Bhaktis Prema-hospital må være en af de besynderligste bygninger, jeg har set i mit liv s. 205-212). (15. Fjorden: Min mor, Christine Rie Lindebjerg, født Holmen, blev begravet i vores landsbykirke uden for Vejle på en vindblæst søndag i februar s. 213-221). (16 Japa: Jeg har glemt at trække gardinerne for i Hilton-suiten … s. 222-235). (17. Shivas by: Den gamle del af Varanasi er en labyrint af hvidvaskede gyder med lyserøde tempeltårne … s. 236-246). (18. Aske: Da vi vågner næste morgen i vores guest house, lugter værelset af død s. 247-254). (19. Rundkørsler: Når vi mennesker kommer i krise, vender vi normalt tilbage til en tilstand, der gør os trygge s. 255-277, A. Shamilla og hendes fotograf arbejder fra et kontor i en høj bygning i Lucknows forretningskvarter … s. 269-277).

Kp. V ”Det tager lang tid ikke at forstå noget som helst” Zen-ordsprog s. 279-332 (20. Delfiner: tiden forsvinder hurtigt, men jeg klager ikke, for jeg bliver hængende i Lucknow … s. 81-296, A. En nat vågner jeg op ved lyden af Shamilla, som tager et langt brusebad s. 293-296). (21. Øen: Havet ligner tyndt, grønt glas i det store Gangesdelta … s. 297-313). (22. OM: Der er en bestemt måde at bede på, hvis man ønsker, at ens bønner … s. 314-332, A. Daggryet vokser ud af deltaet uden nogen form for soundtrack s. 328-332). Efterskrift s. 334.

Registerets oversigt indeholder kun den første side ordet står på:

Abe s. 11, Ahimsa [ikke-vold] s. 115, Amar, Harjits ældste søn s. 113, Ashram s. 12, Atman [sanskrit selvet = uforanderligt livsprincip] s. 22, Avatar [Guden Vishnus nedstigning på jord i menneske- eller dyreskikkelse, Krishna og Rama] s. 44, Ayurveda [sanskrit ”Livets Videnskab” er det oldgamle 5000 år gamle Indiske system for naturlig og holistisk medicin og helbredelse. Der er tre forskellige elementer (doshaerne) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis pitta, vata og kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft som er forbundet med hørelsen og følesen. Kapha er vand og jord som er forbundet med smags og lugtesansen. Det er meget vigtigt at man har en god balance mellem de 3 elementer] s. 242, Ayush [guide på delfinbåden] s. 285, Babaji [mediterede i iskolde jordhuller i Himalaya] s. 66, Bhagavan, Sri Bhakti [ fornavn Chandra s. 149] s.12, Bhajan [salme] s.22, bhaya [sanskrit ord for angst] s. 32, Bhindi, en høj hvid kvinde fra Californien s. 43, Bodhisatva [= et væsen, der er sat til at hjælpe andre væsener med at realisere deres hodhinatur = opnå den fulde oplysning] s. 24, Buddha [sanskrit ord for’en oplyst’] s. 22, Buddha [Gautama Shakyamuni] s. 49, Chai wallah [te handler] s. 66, Chandra [Månegud] s. 22, Dalai Lama s. 24, Darshan [ = få et syn] s. 28, Devotee [= dedikeret] s. 22, Dharma [de moralske og etiske leveregler] s. 115, Enigma [ = gåde] s. 31, Ganges [Den hellige flod forbundet med gudinden Ganga] s. 11, Ganesha [Søn af Shiva og Parvati, gud for held, visdommens, intelligensens og undervisnings gud. afbildes som elefant] s. 65, Gayatri [Det mest kendte mantra i hinduisme. Det fremsiges ved hver morgen- og aften-tilbedelse (puja). Mantraet er henvendt til gudinden solen Savita som den øverste opretholdende kraft og kan frit oversættes som følger: "Vi mediterer på det fantastiske livgivende lys ”] s. 91 Goa s. 284, Haiku digt [japanske ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte. De handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man] s. 43, Hanuman [Abeguden] s. 24, Harjit, shik chauffør s. 12, Holy Abode of Peace s. 17, Kali [indisk gudinde. Hun er ødelæggelsens gudinde og repræsenterer den kvindelige shakti-energi. Ofte ses hun afbildet som dansende på Shivas livløse legeme. Også kaldet Durga, Devi, Shakti, Sati, Uma og Kundalini. Fordi hun suger negativitet og ondskab ud af dem, der tilbeder hende, får hun en sort farve.] s. 161, Karma [= intentionens årsag og virkning] s. 24, Khan, mr. s. 21, Klamydia [kønssygdom. De fleste, der bliver smittet med klamydia, får ingen symptomer, men kan stadig smitte andre ved sex. Kvinder risikerer nedsat evne til at få børn] s. 169. Amaya, kvinden overfor Nicks vindue, s. 171. Kain [Adam og Evas ældste søn. I GT fortælles om Kains mord på sin bror Abel (1.Mos., kap.4)] s. 210, Klement [Nicks far] s. 75, Krishna [se under avatar] s. 22, Kriya-yoga [Kriya Yoga teknikken er beskrevet i Patanjali’s “Yoga Sutras”. Udgangspunktet er åndedrættet og de 7 chakra. Kriya yoga er et instrument hvor igennem den menneskelige udvikling kan fremskyndes. Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed er intimt forbundet med åndedrætskontrol]. s. 154, Kundalini [Livskraft) s. 116, Lama [Tibetansk buddhisme: lærer, højeste princip] s. 25, Mandala [sanskrit: kreds) er en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat, mange med blomster-, kors- eller hjulform] s. 69, Mantra [betyder ”frigørelse fra verdslige bindinger” på sanskrit. Effekten af et mantra ligger i lydens evne til at producere en objektiv, mærkbar ændring i det menneske, der gentager mantraet korrekt] s. 32, Meditation s. 22, Mindy [Amber er nok hendes navn s. 240, men også Laxmi og Lacey s. 320] s. 28, Namaste [For at udføre Namaste lægger man håndfladerne sammen på hjertechakraet, lukker øjnene og bøjer hovedet. Namaste repræsenterer den tro, at der er en guddommelig gnist i os alle, som er placeret i vores hjertechakra. Gestussen betyder, at éns sjæl anerkender den andens sjæl og at det guddommelige i én selv ser det guddommelige i den anden person. "Nama" betyder at bøje, "as" betyder jeg, og "te" betyder dig. Så ordret betyder Namaste, som er et Sanskrit ord, ”I bow to you” dvs. ”Jeg bøjer mig for dig”] s. 166,. Nick [= Nikplay Locke-Anderson s. 23, Nikolaj Løkke-Andersen] s. 79, Nirvana [buddhismens forløsningens virkelighed s. 24, OM [Altets begyndelse] s. 25, Paul Newman hypnotisør s. 77, Prema [kærlighed] s. 115, Profeten = Muhammed s. 63, Puja [sanskrit tilbedelse, dyrkelse] s. 22, Rajneesh i Oregon s. 274, Rawan, mr s. 302. Rumi (persisk digter i 1200-tallet, mystiker og grundlæger af en sufiorden] s.22, Sadhana [=din åndelige udvikling] s. 39, Sadhu [en asket] s. 164 Samadhi øen s. 297, Sannyasa [is the life stage of renunciation within the Hindu philosophy of four age-based life stages known as ashramas, with the first three being Brahmacharya (bachelor student), Grihastha (householder) and Vanaprastha (forest dweller, retired).[1] Sannyasa is traditionally conceptualized for men or women in late years of their life, but young brahmacharis have had the choice to skip the householder and retirement stages, renounce worldly and materialistic pursuits and dedicate their lives to spiritual pursuits] s. 306, Seva dal [vagter] s. 49, Shanti [Indre fred] s. 115, Shamilla Maji [journalist i India Right Now] s. 265, Sharda, Harjits kone s. 108, Shishupala (ondskabsfuld prins fra den hellige bog Mahabharta] s. 274 Siddharta [sanskrit:Siddhartha Gautama født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen] s. 166, Shiva s. 13, Singh, mr. i smykkeforretning s. 91, Stine [Nicks mor] s.75 Sumit, mr. fra Delhi s. 36, Varanasi s. 11, Vishnu [sanskrit "Gennemtrængeren", "den der har forskellige former". En af de mest tilbedte guder i hinduisme i dag. Han optræder, som hans navn angiver, i forskellige former eller inkarnationer, der ifølge traditionen tæller ti i alt. Mest kendt er han som guden Krishna og guden Rama. Vishnu er primært kendt for at være den gud, der opretholder dharma, dvs. verdensordenen, og han inkarnerer sig, når dharmaordenen er i fare] s. 35, Yogananda, [Paramahansa (1893-1952) nåede at blive lærer for tusinder af interesserede både i sit hjemland Indien og i hele resten af verden] s. 68. Zoroaster [ = Zarathustra, persisk/iransk profet, grundlægger af parsisme] s. 27,

http://turbine.dk/produkt/det-store-glidefald-ebog/

Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.


Hinduismen af Allan Poulsen. Grundbog med tekstsamling. Systime 2012. Illustreret og med ’Test dig selv’-opgaver efter hvert kapitel. 192 s.

Indholdsfortegnelse: Brugervejledning 5-6. 1. Introduktion og overblik 7-21. 2. Hinduismens historie og hellige bøger 22-28. 3. Filosofien om karma og genfødsel 29-34. 4. Bhagavadgita. Tre veje til frelse 35-39. 5. Guderne og deres ’familier’ 40-50. Ramayana 51-55. 7. Tilbedelsen af guderne 56-60. 8. Indien som helligt land og Benares som hellig by 61-67. 9. Yoga og meditation 68-73. 10. Guruer og ashrams 74-77. 11. Mahatma Gandhi 78-84. 12. Kalender, fester og højtider 85-90. 13. Dharma. Hvordan man lever som hindu 91-99. 14. Kastesystemet 100-108. 15. Hinduismen i Indien i dag 109-114. 16. Hinduismen i verden og i Danmark 115-118. 17. Kritik og debat 119- 120. Tekster (36 ialt) s. 121-185. Forslag til videre læsning 186-187. Litteraturliste 188-190. Billedliste 191. Stikordsregister 192. http://www.systime.dk/hinduisme.html

Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om hinduer. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Bhagavadgita - Religionshistoriske hovedværker i uddrag af Esben Andreasen, oversat af lektor Erik Reenberg Sand. Systime. 1. udgave 2011 (Bog) og ebog. 51 s.

Hinduismens mest berømt religiøse og filosofiske værk, som gennem to årtusinder har været en hellig bog for indere, og som i vesten har vundet talrige læsere. Hovedpersonens etiske dilemma er: Må man dræbe familie og venner i en højere sags tjeneste? De fyldige uddrag i denne bog lader "Bhagavadgita" fremstå som et værk, som søger at forene forskellige religiøse ideer og veje til udfrielse fra genfødslernes kredsløb. http://www.systime.dk/bhagavadghita-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


Hinduguder - Hinduguder og gudinder med billeder - se her: http://www.sanatansociety.org/hindu_gods_and_goddesses.htm


Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ."

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt: s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet.

Sider specielt interesante for Religionsfaget: s. 12 Valfart, s. 41-42 Lhasa og buddhistiske troende, s. 42 Den tibetanske Dødebog = Om frigørelsen ved at høre om efter døden stadiet, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 137-140 Ganges Den hellige flod, s. 143 Sarasvati, s. 159-161 Mohenjo-daro Induskultur, s. 165 Hindumyter om Kashmir, s. 168, 171, 173 Shiva, s. 176 Yamdrok Tso-søen, s. 177 Brahmaputra = Brahmas søn, s. 250 Buddha.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


Iqbal Farooq i Indien af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015. Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.

Iqbals far hedder Nazem og hans mor Nasrin. Iqbal skal til Indien med familien, hvor de skal besøge tante Fatwa, der bor i nærhden af det berømte Taj Mahal mausoleum og genoplive den aften far og mor blev forlovede. Men allerede inden familien tager afsted går tingene galt. Far, Iqbal, hans yngre bror Tariq, onkel Rafiq tager afsted og Mohammed fra klassen og hr. Wibrandt fra opgangen er med på et par afbud. Hr. Wibrandt hader alt, hvad der ikke er dansk, og køer i gaderne, stærk karry og alt for mange mennesker gør ikke dette had mindre. Han brokker sig konstant, gentager, at han kun er taget med, fordi dronning Margrethe er på gæstevisit i landet. Hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre, men en ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere sætter hendes liv i fare.

Alle bliver trætte af hr. Wibrandts brokkerier. Så da han forsvinder til en stor ceremoni, er der umiddelbart lettelse i gruppen. Men det går ikke bare sådan at lade hr. Wibrandt forsvinde. Og han dukker op i favnen på en indisk mafia-bande og får lige råbt, at han har hørt noget, der ikke er så godt for vores kære dronning. Hvad er det, han har hørt? Det må de finde ud af, så de kan redde dronningen. Og så kommer de nok ikke udenom at redde hr. Wibrandt. Indholdsoversigt: s. 5-9 Der findes faktisk én ting, der er værre end det mest nederen zombie-mareridt, som kommer tilbage hver nat: skiltet med navnet på skolens hjernevrider, Jeanette Ølholm. (Hun er skolens psykolog. Skoleinspektør er Klaus Myggenet. Iqbals klasselærer er Jeppe Mønsted). Kp. 1 s. 11-28 Gandu-Gandu-dans. Kp. 2 s. 29-43 Døgnskolen. Kp. 3 s. 44-58 Vitaminer i luften. Kp. 4 s. 59-81 Tante T-Rex. Kp. 5 s. 82-97 Dronningens åbning. Kp. 6 s. 98-117 Deep shit og æselvand. Kp. 7 s. 118-133 Tjotalt bar diller. Kp. 8 s. 134-147 Indian Boogie Boys. Kp. 9 s. 148-159 Onkel Zombie. Kp. 10 s. 160-171 Ved profetens armhuler. Kp. 11 s. 172-181 Guderne bevare Indien. Kp. 12 s. 182-193 Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid. Kp. 13 s. 194-206 Når enden er god … Afslutning s. 207 Jeanette Ølholm hev den sidste serviet ud af den æske, der stod på bordet.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=5000&item=34190

Se Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), religion og samfundsfag.


Jhumpa Lahiri: Lavlandet. Roman. Batzer & Co 2016. 496 sider.

”Lavlandet” tager udgangspunkt i en bengalsk middelklassefamilie bosiddende i det fredelige kvarter Tollygunge i udkanten af den indiske millionby Calcutta; startskuddet lyder umiddelbart efter 2. verdenskrig. De to brødre Subhash og Udayan fødes med 15 måneders mellemrum og er straks uadskillelige. De følger hinanden i tykt og tyndt: På forbudte eventyr i den nærliggende britiske golfinstitution Tolly Club, som er forbeholdt den hvide overklasse. Pjaskende rundt i lavlandet, som er to fiske- og hyacintfyldte damme uden for familiens lille hus. Og gennem et succesfuldt uddannelsesforløb; begge brødre er nemlig ualmindelig godt begavede, flittige og ambitiøse. Men her stopper lighederne også. For lillebror Udayan viser sig at være mere rebelsk, end godt er for en tryg og lineær fremtid. Han forarges over de kummerlige vilkår, Indiens fattigste lever under, hungersnød og voldelig undertrykkelse er dagens uorden, og han tilslutter sig i al hemmelighed den forbudte, maoistiske naxalit-bevægelse. Vold gengældes med vold, mord med mord. Imens får stabile, godmodige Subhash et stipendium til at uddanne sig videre i USA, hvor han ivrigt kaster sig over oceanografi-studierne i Rhode Islands rolige omgivelser. Hjemmefra skriver broren, at han har trodset traditionen for arrangerede ægteskaber og giftet sig med den filosofistuderende Gauri, der på det medfølgende billede ser voldsomt attraktiv ud. Måneder senere kommer en lakonisk meddelelse om, at Udayan er død. Subhash iler hjem og opdager, at hans brors enke er gravid og uønsket i sine svigerforældres hus. Som den ansvarlige person han er, beslutter Subhash sig for at overtage ansvaret for Gauri og hendes ufødte barn. Mod forældrenes ønske gifter han sig med hende, og sammen rejser de til overflodssamfundet USA for at skabe sig en fremtid frigjort fra de snærende, indiske normer. Så vidt, så godt. Men billeder fortæller som bekendt ikke den fulde sandhed om individer. Gauri er ikke kun den engel, Subhash fantaserede sig til, trængslerne er først begyndt. Handlingen krydsklipper nu mellem hovedpersonernes liv og tanker; familiemennesket Subhash, den intellektuelle stræber Gauri, datteren Bela, der bliver kastebold mellem de to, bedstemoren og traditionalisten Bijoli hjemme i Indien, og minsandten også Udayan, hvis sidste timer vi bliver vidne til i et dramatisk flashback.

”Lavlandet” er en dragende familiesaga, som man har svært ved at slippe trods de mange sider. Lahiri har et godt øje for de let komiske forskelligheder i det traditionsbundne Indien og det hypermoderne USA, heldigvis uden stille sig til doms over, hvad der vejer tungest – menneskelig nærhed eller materiel tryghed. Også baggrunden for naxalit-bevægelsens opståen og skæbne er vældigt interessant.

Indholdsoversigt (lokalitet) samt delvist navneregister.

I Del s. 9-74. Kp. 1 s. 10-11 Øst for Tolly Club (I Calcuttas Tollygunge kvarter). Kp. 2 s. 12-20 De havde aldrig sat deres ben i Tolly Club. Kp. 3 s. 21-34 Lige siden han var lille havde Subash været forsigtig. Kp. 4 s. 35-43 I 1967 begyndte de at høre om Naxalbari i aviserne og på All India Radio (Darjeeling Maaster). Kp. 5 s. 44-54 I starten af 1968 kollapsede United Front-regeringen… Kp. 6 s. 55-74 Nogle få måneder senere rejste Subhash også af sted til en landsby – en village, som amerikanerne kaldte det (Rhode Island, USA). II Del s. 75-123. Kp. 1 s. 76-91 Normalt blev hun siddende på balkonnen … (i Calcutta). Kp. 2 s. 92-109 I det andet år af sine ph.d.-studier boede Subhash alene …(Rhode Island). Kp. 3 s. 110-116 Han ville gerne fortælle det til Udayan. Kp. 4 s. 117-123 En weekend i september, hvor Joshua var på besøg hos sin far … (Rhode Island 1971). III Del s. 125-174. Kp. 1 s. 126-145 Han lagde de korte vinterdage bag sig. (I Calcutta naxaliternes angreb og kontrol med området Tollygunge). Kp. 2 s. 146-161 Det var ugen før Durga Puja. Kp. 3 s. 162-174 Dagen efter at han havde talt med Gauri, gik Subhash alene ud i byen for for første gang. IV Del s. 175-255. Kp. 1 s. 176-197 Han var der, han stod bag ved en snor i lufthavnen og ventede på hende (i USA). Kp. 2 s. 198-203 Han var startet på det nye semester to uger for sent … Kp. 3 s. 204-213 Efterhånden som sommeren nærmede sig begyndte hun at tilbringe mere tid på biblioteket … Kp. 4 s. 214-222 Som fireårig begyndte Bela at udvikle hukommelse. Kp. 5 s. 223-231 Det var to år siden han havde skreivet og forsvaret sin afhandling, en analyse af eutrofieringen af Narrow River. Kp. 6 s. 232-242 Leg med mig, sagde Bela tit. Kp. 7 s. 243-255 Foran boligblokken var der en bred skrånende plæne. V Del s. 257-326. Kp. 1 s. 258-276 Hver dag svinder det ind: der bliver lidt mindre vand at se gennem terrassens rækværk (i Calcutta, Bijoli bliver enke). Kp. 2 s. 272-302 De ankom i starten af monsuntiden. På bengali hed den barsha kal. Kp. 3 s. 303-308 De tog en bus fra Logan airport til Providence og derfra en taxa hjem til huset (i Rhode Island). Kp. 4 s. 309-326 Anstrengelsen ved at være sammen med Gauri var slut. VI Del s. 327-393. Kp. 1 s. 328-349 I deres soveværelse i Tollygunge (I Calcutta og i Californien). Kp. 2 s. 350-367 I det nye årtusind blev der åbnet en sti … (Rhode Island). Kp. 3 s. 368-375 Ginkgo-bladene, der var gule for et par dge siden, er nu abrikosfarvede. Kp. 4 s. 376-393 Juni måned bragte skyer med sig som skjulte solen, og storme som gjorde havet gråt. VII Del s. 395-470. Kp. 1 s. 396-414 På sin terrasse i Californien sidder Gauri og spiser ristet brød og frugt, drikker te. Kp. 2 s. 415-427 Uden at sige det til nogen i deres familie, ikke engang til Manash, havde de giftet sig (I Calcutta). Kp. 3 s. 428-434 Meghna var fire. Gammel nok til at være væk fra Bela i et stykke tid (Rhode Island). Kp. 4 s. 435-444 Der var en times kørsel til Providence og så lidt mindre efter det. Kp. 5 s. 445-454 Det var søndag morgen og himlen var klar efter sensommerstormene. Kp. 6 s. 455-470 VIP road, den gamle vej til og fra Dum Dum-lufthavnen … (I Calcutta, nu Kolkata). VIII s. 471-488. Kp. 1 s. 472-477 Et par ankommer til halvøen Beara på Irlands vestkyst for at tilbringe en uge. Kp. 2 s. 478-488 Han hørte ikke lastbilen køre ind i kvarteret (I Calcutta). Tak s. 489.

Delvist navneregister: Bela er Gauris nyfødte datter. Bijoli, gift med en statsansat og mor til Subhash og Udayan. Bor i Tollygunge. Biren Kaka, yngste fætter til Subhash far. Deepa er tjenestepige hos Bijoli. Drew, økologisk landmand på Rhode Island. Elise Silva, Rhode Island. Emily Grant, psykolog. Gauri f. 1948 og læser filosofi. Holly sygeplejerske og fraskilt, har drengen Joshua på 9 år. Lorna, kandidatstuderende i Californien. Manash, bror til Gauri læser fysik med Udayan. Narasimhan og Kate inviterer til middag i Rhode Island. Otto Weiss, professor og tysk jøde. Richard Grifalconi, ph.d. stud. og kvæker. Blev gift med Claire. Subhash Mitra optaget på universitet i 1964. Udayan Mitra, født 15 måneder efter Subhash.

http://www.batzer.dk/produkt/jhumpa-lahiri-lavlandet/

Forfatterinden Jhumpa Lahiris Litteraturpriser 1999: PEN/Hemingway-prisen for novellesamlingen "Tolken" 2000: Pulitzerprisen for novellesamlingen "Tolken" 2013: På shortlisten til Man Booker-prisen for "Lavlandet" 2015: National Humanities Medal overrakt af president Obama.

Anmeldelser af ”Lavlandet” Læs fx Weekendavisen Bøger 22. januar 2016 s. 2 af Kathrine Tschemerinsky: De idealistiske. «Betagende … Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – The Oprah Magazine« Lahiris bedste bog indtil nu … På en gang foruroligende og generøs.» – The New York Times Book Review

Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi, religion og samfundsfag (samt delvis filosofi og kemi)


The Meteor Mystery Behind Lonar Lake (Artikel fra 2014). 52,000 years ago, a meteor crashed in Maharashtra. Today, Lonar Lake is the stuff of sci-fi. Surface area 1.13 km2, Average depth 150 meters. Lonar Lake is the Earth’s largest and only hyper-velocity impact crater in basaltic rock. Photo: Aditya Laghale/ Wikimedia Commons (bit.ly/1jxQJMa). Recent Argon-argon dating suggests that the crater is much older; it could be 570 000 ± 47 000 years old. This greater age is in line with the degree of erosion processes of crater rims. Lonar is one of Maharashtra’s best-kept secrets. Home to the Earth’s only hyper-velocity impact crater in basaltic rock, Lonar is named after the demon, Lonasura, and is ringed by fascinating temples, including one with erotic sculptures reminiscent of Khajuraho.

When a meteor crashed into the earth at an estimated speed of 90,000kmph, weighing 2 million tonnes. It gouged a hole that was 1.8km wide and 150m deep. Over time, the jungle took over, and a perennial stream transformed the base into a tranquil, green locale. The slopes are covered with tree-savannah, housing teak (Tectona grandis), Wrightia tinctoria, Butea monosperma, and Helicteres isora. Shrub-savannah with Acacia nilotica and Ziziphus spp. covers the crater wall. Along the lake shore, non-native Prosopis juliflora is spreading. The northeastern alluvial terrace, along the dhara river fan, is used for agriculture. Millet, maize, lady's finger, banana and papaya are the main cultivated crops.

The water of the lake contains various salts or sodas, and during dry weather when evaporation reduces the water level, large quantities of soda are collected. Two small streams, named Purna and Penganga, drain into the lake, and a well of sweet water is located on the southern side, close to the water's edge As a result of the studies, the geological features of the Lonar crater have been divided into five distinguishable zones, exhibiting distinct geomorphic characteristics. The five zones are: 1. The outermost ejecta blanket 2. The crater rim 3. The slopes of the crater 4. The crater basin, excluding lake 5. The crater lake

The forest itself is a haven for birdwatchers, with several species of migratory and local birds such as shelduck, black-winged stilts, brahminy ducks, red-wattled lapwings, blue jays, bayaweavers, hoopoes, barn owls, golden oriole, larks, tailorbirds, parakeet and peafowl. Gazelle, langur, bats, mongoose, barking deer and chinkara also inhabit the forest, along with snakes, scorpions, monitor lizards and brilliantly coloured insects and amphibians.

It’s at the lake that sci-fi meets religion meets Indian folklore. Take a walk around the temples, each with a legend attached to its name: the partially submerged Shankar Ganesha temple, noteworthy for its rectangular Shiva idol; the Ram Gaya temple, named for Lord Rama’s departure; and the Kamalja Devi temple, which doesn't see much of a crowd, comes to life during Navratri. Your tiny pilgrimage ends with Gomukh, also known as Dhara or Sita Nahani temple (Sita is said to have bathed here), accessible only by an arduous climb. The architecture is unremarkable, but the temple houses a kund into which flows the mysterious, perennial freshwater spring that feeds the lake below. The most significant temple, however, sits in the town. The Daitya Sudan temple is dedicated to Lord Vishnu, slayer of the demon Lonasura (who also lent his name to the village). Locals claim that the crater was the demon’s den and that the lake’s murky water results from its spilled blood. The temple itself is reminiscent of Khajuraho, with erotic sculptures of copulating couples and ravaging beasts.

https://en.wikipedia.org/wiki/Lonar_crater_lake

http://www.natgeotraveller.in/web-exclusive/web-exclusive-month/the-meteor-mystery-behind-lonar-lake/

(S) Astronomi, biologi, naturgeografi og religion


Prayers http://www.indiaparenting.com/indian-culture/prayers/index.html


Indian Customs and traditions: http://www.indiaparenting.com/indian-culture/indian-customs-and-traditions/index.html


Indian Sculptures, look here: http://web.archive.org/20040214162220/members.tripod.com/~IMAGE_INDIA/sculpture.html


Hindutempler i Danmark, se her: http://www.dr.dk/Tro/Temaer/Himlen+over+DK+hinduisme/20061005114334.htm


Hindu index giver dig adgang til nogle af Dr. Gautam Chatterjees (f. 1958) artikler om hinduisme: http://www.ibiblio.org/gautam/hindndx.html


En kort dansk introduktion til hinduisme får du på mag.art. Tim Jensens hjemmeside (afsluttet 1999): http://www.relguide.sdu.dk/hinduisme.html


Hinduisme i Danmark som religionsvidenskabeligt undersøgelsesfelt. Artikel af Marianne Qvortrup Fibiger. Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 3, 2007, s. 36-46.


Her kan du downloade en hinduisme-guide: http://www.uni-giessen.de/~gk1415/hinduism.htm


Scroll ned af siden Philosophy of religion og find Hinduism, hvor du får artikler om flere emner, der kan interessere dig: http://www.friesian.com/religion.htm


Hindukids er en webside, der vil indføre immigranters børn i hinduisme: http://www.hindukids.org/


Hindu-ordbog til religioner kan være en hjælp for dig, find den på Kamats private store hjemmeside: http://www.kamat.org/whois.asp?search=hindu

Hinduer, antal. Få en oversigt over hinduer i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find det du søger: http://www.adherents.com/Na/Na_305.html#1873


Magisk Karma af Alexandra Potter. Roman. Forlaget NB Books 2015. 391 s. Mød Ruby Miller, en forfatter, der får ”til deres dages ende” til at gå i opfyldelse, indtil hun opdager, at hendes forlovede er en løgnagtig bedrager, og hun mister troen på kærlighed. Så da Rubys søster inviterer hende på strandferie til Goa for at glemme alt om ham, hopper hun på et fly … og ind i et usædvanligt eventyr. Stjålne tasker, en søster, der er stukket af, og en smuk amerikansk fremmed skubber Ruby ud på en magisk, mystik tur tværs over Indien. Blandt fæstninger, spåmænd og en hvirvelvind af bryllupper afdækker hun fascinerende historier om kærlighed, først mistet og siden fundet. Men efterhånden som mysterierne uddybes, og hemmeligheder bliver afsløret, bliver Rubys liv vendt på hovedet. Hun startede en rejse for at finde sin søster, men ender med at finde sig selv … og kærligheden … igen.

Indholdsoversigt: s. 5 til AC. Kp. 1 s. 7-15 (At være forfatter. Hvor spændende s. 8. Heathcliff min gravhund s. 8.Lillesøster Amy 22 år og arkæolog, i Goa i Indien s. 10. Jeg-personen Ruby Miller 32 år, kærlighedsdetektiv-forfatter s. 12. Sam s. 14). Kp. 2 s. 16-24 (Amerikanske Diana er min agent s. 16). Kp. 3 s. 25-32 (Nabo fru Flannegan s. 25, postkort fra Goa s. 29). Kp. 4 s. 33-42 (I Goa s. 33, i tuk-tuk s. 38, en bindi = en dekoration i panden s. 40). Kp. 5 s. 43-53 (Rising Lotus Yoga Retreat s. 42, sarong = stofstykke viklet om lænden som ‘nederdel’ til kvinder og mænd s. 49, Shine yogalæreren s. 51). Kp. 6 s. 54-64 (Morgenmaden er et festmåltid s. 54, fællessnak Amy og Ruby s. 55, namaste = lyset i min sjæl ærer lyset i din sjæl s. 60). Kp. 7 s. 65-73 (Morgenmad s. 65, Ayurvedic Center massage s. 65). Kp. 8 s. 74-82 (I Goas lufthavn s. 74, Amy forelsket i Shine s. 78). Kp. 9 s. 83-94 (Jeg skal ikke med fly til London s. 85, Buddha s. 88, Rajasthan s. 92). Kp. 10 s. 95-106 (På togstationen s. 95, eksprestog til Delhi s. 98, en amerikaner s. 103, togrejse 31 timer s. 105). Kp. 11 s. 107-116 (Neglemanicure s. 107, Vijay s. 112). Kp. 12 s. 117-123 (Chai = te s. 117). Kp. 13 s. 124-135 (Groggy ankomst til Delhi s. 124, amerikaneren Jack s. 130). Kp. 14 s. 136-143 (Jack på Delhi banegård s. 136, taxachaufføren Rocky s. 142). Kp. 15. s. 144-155 (På politistationen og det britiske konsulat s. 144, Athithi Devo Bhava = gæsten er gud s. 145, mobiltelefon s. 148, sms fra Amy i Rajasthan bryllupssæson s. 150). Kp. 16 s. 156-166 (Email fra hotellet i Delhi s. 156, mod Udaipur med Jack og Rocky s. 156, frokost i Agra s. 160, Taj Mahal s. 165). Kp. 17 s. 167-179 (Taj Mahal fra 1631 s. 167, Jack er arkitekt s. 171, blondinen Cindy s. 174). Kp. 18 s. 180-188 (Tante Rød-trusser s. 182, overnatning i Agra s. 185). Kp. 19 s. 189-195 (Koldt brusebad s. 189, Rocky foran hoveddøren s. 192). Kp. 20 s. 196-202 (Ruby og Rocky spiser ude i byen s. 196, Rocky er håndlæser s. 198). Kp. 21 s. 203-208 (Ruby skal lære at spise indisk mad s. 204, Jack er sammen med Cindy s. 208). Kp. 22 s. 209-219 (Hvad laver jeg? S. 209, Diana agenten ringer s. 211, møder Jack og Cindy s. 216, Amy på elefant i Jaipur s. 219). Kp. 23 s. 220-231 (Ruby på indkøb s. 224). Kp. 24 s. 232-238 (Jaipur s. 232, Henna i ansigtet s. 236). Kp. 25 s. 239-246 (Sen ankomst til Pushkar hellig by s. 239, Jack og Ruby går tur s. 240). Kp. 26 s. 247-254 (Kaffe latte s. 247, Billy har hørt om Amy s. 247, Facebook s. 252). Kp. 27 s. 255-263 (Billy viser rundt s. 255, puja = rituel tilbedelse s. 256, Billy forærer Ruby telefonoplader s. 260). Kp. 28 s. 264-272 (I Udaipur skal Amy hente sin sari s. 264, taxaen punkterer s. 266, overnatning i ørkenen hos Mohan s. 270). Kp. 29 s. 273-278 (Tur på kamel s. 273). Kp. 30 s. 279-287 (Lejrbål, Mohan fortæller om livshjulet s. 279, om Jacks liv s. 282, nat i teltet s. 283). Kp. 31 s. 288-299 (Drømme s. 288, hvem kan køre? s. 292, Ruby i fru Guptas forretning i Udaipur s. 297). Kp. 32 s. 300-306 (Vi finder Amy s. 300, Jack og Ruby deler værelse s. 304). Kp. 33 s. 307-314 (Receptionisten Suhana s. 307, Vijay s. 311, tøjet s. 312). Kp. 34 s. 315-324 (Prins- og prinsessetøj s. 315, på bryllupsrunde s. 319, Cindy s. 321). Kp. 35 s. 325-334 (Kom til bryllup s. 325, saptapade = de syv skridt s. 327, Billy s. 329, på hotellets tag s. 331, kærlighed s. 332). Kp. 36 s. 335-339 (I seng sammen s. 335, rubin-ringen s. 336, Amy ringer s. 339). Kp.37 s. 340-353 (Bustur til Jodhpur s. 341, møde med Amy s. 342, Shine s. 344, Aisha s. 345, vi må hjælpe dem s. 351). Kp. 38 s. 354-362 (Ruby går tur i Jodhpur s. 354, et specielt ritual Kumb Vivah s. 359). Kp. 39 s. 363-372 (Rejsen til London s. 363, en historie s. 366). Kp. 40 s. 373-380 (Fire uger senere i London s. 373, Shine bliver accepteret s. 374, til lykke med bogen s. 375, pungen s. 379). Kp. 41 s. 381-389 (På vej til Diana s. 381, Jack s. 384). s. 391 Tak. Gør dig klar til et eventyr for livet med denne magiske romantiske komedie. http://www.nbbooks.dk/?page_id=237

Anmelderkommentarer: ”Fantastisk sjov” Elle; ”En rørende, sjov kærlighedshistorie” Company; ”Feel good-roman fuld af uventede drejninger” OK! ”Denne bog er noget særligt. Den er ægte, sjov og magisk og tager dig med på en hvirvelvind af et eventyr gennem Indien … Den er perfekt ferielæsning hele året rundt.” onemorepage.co.uk; (S) dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Roman om bl.a. bhakti-hinduisme: Shobha Nihalani: Kærlighedens blå safir. EC Edition 2008, 266 sider

Shobha Nihalani er journalist og forfatter, indisk født og bosiddende i Hong Kong. Hun har i flere år skrevet artikler til førende aviser og magasiner og har skrevet og udgivet noveller. Romanen Kærlighedens blå safir "Karmic Blues", som EC Edition udgav for nylig er Shobha Nihalanis debutroman. Den handler om en ung kvinde, Neelam, der bryder ud af et arrangeret ægteskab for at søge den sande kærlighed. I sin søgen rejser hun på pilgrimsrejse til det nordlige Indien. Romanen er et eksempel på bhakti spiritualitet. Læs interview med forfatterinden her: http://www.ec-edition.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=66&itemid=66


Ligbrænding http://www.lnd.dk/reportage_varanasi.htm


Dødsritualer i verdens religioner, scroll ned til Hinduisme: http://www.religion.dk/artikel/358434:Guide--Doedsritualer-i-verdens-religioner


Tåge over Darjeeling af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp.  Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Yogi køber en theplantage i Darjeeling. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19. Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199. Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268. Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Jeg talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten: I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet. ... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


YOGI I ØSTERLEN af Mikael Bergstand. Roman. Forlaget Modtryk 2015. Papirbog, e-bog og lydbog, 378 s.

Romanen er en fritstående fortsættelse af DELHIS SMUKKESTE HÆNDER og TÅGE OVER DARJEELING, som handler om Göran Borg og hans møde med Indien og ikke mindst om venskabet mellem Göran og den glade og optimistiske Yogi. Hvor de to første bøger i serien mest foregår i Indien, er vi i denne tredje og afsluttende bog om de to venner i Sverige i store dele af bogen. Göran (jeg-personen) drager til tilbage til Sverige efter at have deltaget i Yogis storslåede indiske bryllup. Göran er arbejdsløs og drikker for meget. Men så dukker Yogi overraskende op, og sammen begiver de sig til Pomonadalen i Østerlen. Yogi morer sig over de mærkværdige svenskere, deres traditioner og særheder, og han bliver snart mægtig populær takket være sit store hjerte og åbne sind. Huset, de bor i, fyldes af alle slags mennesker, og den lokale avis skriver begejstret om den karismatiske ¬indiske guru. Men ikke alle på egnen bryder sig om indisk visdom, tedrikning og yogasessioner.

Indholdsoversigt og relevante lokaliteter:

Kp. 1 s. 7-10 ’Look, sir! He is coming now! I Tamil Nadu i Sydindien. Kp. 2 s. 11-16 Efter den kaotiske start på brylluppet. Kp. 3 s. 17-23 Da Lakshmi Krishnamurti fik øje på sin kommende svigermor … Kp. 4 s. 24-28 Da Karin Arnell Torstensson, minkæreste … I Malmø i Sverige. Kp. 5 s. 29-33 Næste dag blev jeg vækket kl. 8.30 af energiske bankelyde på min dør. I Tamil Nadu. Kp. 6 s. 34-39 Jeg blev dybt rørt over Yogis tilbud. I Madurai, Tamil Nadu. Kp. 7 s. 40-44 Selvom mrs. Thakur holdt forbløffende lav profil under esten af sit besøg i Madurai … I Varanasi. Kp. 8 s. 45-50 Ved den tidlige morgenmad dagen efter mødtes vi atter med Erik (Pettersson) og hans svenske gruppe … Kp. 9 s.51-56 Fire timer senere sparkede Ganges gang i Yogis tarmsystem. Kp. 10 s. 57-62 Jeg er ikke blind for mine egne fejl, hverken de fysiske eller de psykiske. Kp. 11 s. 63-66 Der findes nok ikke noget andet sted i Indien, hvor grænsen mellem magi og armod er så flydende som i Varanasi. Kp. 12 s. 67-71 De danske og svenske turister var der allerede, da vi trådte ind i restauranten. Kp. 13 s. 72-76 ’Det her er verdens allerberømteste af alle berømte symboler på den paradisiske kærligheds kraft’. I Agra, Taj Mahal. Kp. 14 s. 77-83 Det, der udmærker en fortryllelse … I Delhis Sundar Nagar middelklassekvarter. Kp. 15 s. 84-88 ’Så tager I en dyb indånding og presser håndfladerne sammen’. I Malmø. Kp. 16 s. 89-94 Min mor hedder Ingrid Borg og er fireogfirs år gammel. Kp. 17 s. 95-99 Hun var en del af et større selskab … kp. 18 s. 100-103 Bullen på Storgata er mit stamværtshus. Kp. 19 s. 104-108 Først troede jeg, hun tog gas på mig. Kp. 20 s. 109-112 Selvfølgelig kan man tale om skæbnens ironi … Kp. 21 s. 113-119 Efter en sen brunch bestående af en mikroovnsoptøet lasagne … Kp. 22 s. 120-126 Den følgende morgen vågnede jeg klokken halv seks. Kp. 23 s. 127-132 ’Göran’, sagde jeg spagt. Kp. 24 s. 133-137 Et menneske, der afslutter et sms-spørgsmål med tre udråbstegn … Kp. 25 s. 138-142 Det kræver selvransagelse … Kp. 26 s. 143-149 Den såkaldte pause fra Karin forsøgte jeg at fylde ud … Kp. 27 s. 150-156 ’Jeg er her da for at se dig, selvfølgelig! … Kp. 28 s. 157-161 Dermed havde min ven (Yogi) fået en ny, typisk malmøsk yndlingsret … kp. 29 s. 162-166 Den dejlige forårsvarme så ud til at være forsvndet for en tid … Kp. 30 s. 167-173 Selvom Yogi i starten protesterede mod mit billede af mig selv som en elendig sælger ... Kp. 31 s. 174-179 Efter en hel del protester og en tog- og busrejse gennem det halve Skåne … I Østerlen. Kp. 32 s. 180-185 Selvom Yogi var helt klar over den fare … Kp. 33 s. 186-192 Og sådan gik det til, da Yogi ved hjælp af en smule hæderlig fusk … Kp. 34 s. 193-199 Selvom den næste dags havearbejde krævede sit … I Pomonadalen i Østerlen. Kp. 35 s. 200-206 ’Men hvad med mig? … Kp. 36 s. 207-213 Den næste morgen vågnede jeg til tonerne af indisk tempelmusik. Kp. 37 s. 214-219 Da Yogi fik at vide, at der var syv km. til Kivik … Kp. 38 s. 220-226 Da vi efter den dramatiske oplevelse med tyrene slog os ned … Kp. 39 s. 227-232 Det var Lisette, den grædende vandrerske, der dukkede op … Kp. 40 s. 233-240 En uge efter at Yogi havde forladt Pomonadalen … Kp. 41 s. 241-246 De tre følgende dage fik jeg … Kp. 42 s. 247-252 Nogle ville nok påstå, at jeg var alkoholiker … Kp. 43 s. 253-258 Efter kaffen gik vi i samlet trop gennem Pomonadalen ned til havet for at bade. Kp. 44 s. 259-263 Jeg ved ikke præcis, hvor længe jeg var væk … Kp. 45 s. 264-268 Max passede på ikke at komme til at blotte sig mere den eftermiddag. Kp. 46 s. 269-274 Med et usikkert smil trådte Jana ind ad døren. Kp. 47 s. 275-280 Mine børns besøg havde helbredende effekt … Kp. 48 s. 281-286 For gæsterne i Gugges have … Kp. 49 s. 287-292 Først næste eftermiddag, efter elleve timers søvn … Kp. 50 s. 293-298 Det der med at tilfredsstille forskellige individers forskellige behov … Kp. 51 s. 299- 304 Ingrid Persson var ikke blot en rutineret reporter. Kp. 52 s. 305-308 ’Han er en rigtig bedrøvelig figur, ham Evert,’ … Kp. 53 s. 309-316 Yogis store behov for at være til trøst … Kp. 54 s. 317-322 Selvom jeg havde særet så meget sammen med Yogi … Kp. 55 s. 323-326 Som indledning til en samtale … Kp. 56 s. 327-332 Opmuntret af såvel Greta Aske og Yogendra … Kp. 57 s. 333-337 Da mit raseri var klinget af … Kp. 58 s. 338-342 Dagen efter mit telefonopkald til Karin … Kp. 59 s. 343-347 Yogi reagerede lynhurtigt … Kp. 60 s. 348-351 Pontus var blevet fundet! Kp. 61 s. 352-358 Allerede klokken ni den følgende morgen … Kp. 62 s. 359-362 Karin A.T. tog sin forklædning af. Kp. 63 s. 363-367 Ved en af mine første sessioner som patient … TRE MÅNEDER SENERE s. 369-378 Af et indisk bryllup at være var det yderst spartansk. I Delhi.

Liste over de vigtigste personer:

Göran/Gora Borg - jeg-personen, 54 år, arbejdsløs journalist og drikker for meget. Er medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Yogi og hr. Krishnamurti. Skilt fra Mia, som han har børnene Linda og John Alexander. Yogi/Yogendra Singh Thakur - tekstileksportør fra Delhi og medejer af teplantage i Darjeeling i Indien sammen med Göran og hr. Krishnamurti. Alice – Hannas mor. Ann-Margrete – job- og livscoach i Malmø. Bengt Torstensson – Karins lillebror fra Uddevalla og ingeniør. Berit – narkosesygeplejerske på Jönköping Hospital. Conny – mand i sauna. Erik Pettersson – Rejseleder og Görans barndomsven. Evert Andersson – sur landmand, der blev skilt fra Birgitte for mange år siden. Gert-Inge – Ingrid Borgs 79-årige kæreste. Greta Ask – rengøringsdame i Gert-Inges hus i Pomonadalen og søster til Evert Andersson. Gugge – ældre dame, der bor i kunstnerbindingsværksgård i Rörum. Hanna – lægestuderende fra Uppsala og kæreste med Görans søn John. Ingrid Borg – Görans 84 år gamle mor. Jana – roma-harmonikaspiller fra Rumænien. John Alexander Borg – Görans søn, der læser til læge og er kæreste med Hanna. Karin Arnell Torstensson (KAT) – er kognitiv adfærdsterapeut, fraskilt og har søn og barnebarn. Keeran – autorickshawfører og fætter til brudgommen Yogi. Lakshmi Krishnamurti – fra Tamil Nadu bliver gift med Yogi fra Delhi. Lavanya – mrs. Thakurs tjenestepige i Delhi. Linda Borg – Görans 21 årige datter. Lisette – på vandretur i Østerlen med kæresten Markus. Madam Mistry - hendes navn er et lokalt familienavn. Hun er spåkone. Martin – Hannas far. Max Ranstad – rationaliseringskonsulent og gift med Mia. Mia – Görans ekskone. Fysioterapeut og har et helsecenter med 2 andre. Gift nu med Max. Neepa – Yogis yngre søster. Shanker – kok hos mrs. Thakur i Delhi. Trine - leder af den danske rejsegruppe i Varanasi, som svenske Erik hænger ved.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771464078

Anmeldelser: Romanen er yderst velskrevet og meget levende. Specielt indiske Yogi er en helt fantastisk figur, hans ro og visdom lægger en herlig humoristisk linje, og giver den udviklende historie et skønt medspil... Så er du til en anderledes udviklingsroman, iblandet lidt feelgood og en stor portion humor, ja så er dette afgjort en roman, du ikke kan komme udenom. Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★

... en rigtig hyggebog om menneskelig udvikling... Politiken

Bergstrands lune humor og evne til kærligt at udstille både svenske vatnisser og gakkede indiske guruer går igen i dette tredje bind om den kedelige Göran Berg, som leder efter lidt farve. Litteratursiden.dk

Hyggeligt, lunt og sjovt som i de to første bind. Bogblogger.dk

Bergstrands bøger om Göran og Yogi er fornøjelig læsning... Sproget er humoristisk og letlæseligt, og det er svært ikke at sidde og klukke af grin når man læser bogen. Lektørudtalelse

Se biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


Hinduisme og litteratur

Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s.

Bogen indeholder artikler af litteraturforskere, bl.a.: Redaktørernes introduktion s. 7-12 Svend Erik Larsen: Verdenslitteratur - Global vision som lokal læsemåde s. 13-23. Susan Bassnett: Oversættelse - Sprog på tværs af tid og rum s. 25-35. Indien nævnes s. 31-32. Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted - Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Indien eller indisk forfatter omtales s. 37-38, 39, 44. Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi - Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Indisk forfatter omtales s. 53, 56, 59, 62, 70. Tabish Khair: Før det postkoloniale - Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder. Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori - Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85. Vivian Liska og Thomas Nolden: Transregional regionalitet - Europa s. 97-106. Indisk forfatter omtales s. 103. Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127. Horace Engdahl. Kanonisering og verdenslitteratur - Nobel erfaringen s. 129-147. Indisk forfatter omtales s. 131-132, 140, 143-144. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker: http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/


Læs her på engelsk om Upanishaderne: http://web.archive.org/20010805032807/india_resource.tripod.com/upanishad.html


I[redigér]

Identitet og vold af Amartya Sen. Informations Forlag 2007. 184 s.

Medierne viser hver dag billeder af vold og brutalitet fra alle egne af verden. Ofte antages det, at denne vold udspringer af sammenstød mellem kulturer, religioner eller civilisationer, som Samuel P. Huntington argumenterede for i Civisationernes sammenstød – en antagelse som nobelpristageren i økonomi, Amartya Sen, vender sig imod. Identitet og vold rammer lige ned i den meget aktuelle diskussion om, hvordan samfund med medlemmer fra forskellige kulturer skal komme overens uden voldelige sammenstød – en problemstilling der i lyset af den stigende ufred i verden er uhyre vigtig. Med imponerende klarsyn og i et let tilgængeligt sprog analyserer Sen denne komplicerede problemstilling og formår på forbilledlig vis at begrebsliggøre den på en ny og frugtbar måde. Sens hovedtese går i alt sin enkelthed ud på at mennesket ikke bare bygger sin identitet op omkring en enkelt komponent, fx religion. Mennesket definerer sig selv og hinanden ud fra et hav af forskellige identiteter, hvis rangorden afgøres af den sammenhæng, man indgår i på et givent tidspunkt. Selvom man ofte vil definere sig selv som f.eks. jagerpilot, bliver den identitet knapt så afgørende, hvis man også er vegetar, og er blevet inviteret til æd-til-du-dør kødgilde på Restaurant Slagtehuset. Identitet er altså et sammensat og komplekst fænomen.

Indholdsoversigt: Prolog 7-10. Forord 11-15. Oversætterens forord 17-18. 1 Illusionernes vold 19-31. 2 At få identitet til at give mening 33-50. 3 Civilisatorisk indespærring 51-65. 4 Religiøse tilhørsforhold og muslimsk historie 67-86. 5 Vesten og Anti-Vesten 87-101. 6 Kultur og fangenskab 103-116. 7 Globalisering og ørenlyd 117-139. 8 Multikulturalisme og frihed 141-157. 9 Frihed til at tænke 159-171. Noter 173-184.

Amartya Sen er indiskfødt professor i økonomi ved Harvard University, vandt nobelprisen i økonomi 1998. Identitet og vold er hans første bog på dansk. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-161-6 Tag dén, Mr. Huntington – Amartya Sen IDENTITET OG VOLD, anmeldelse af Malthe Ibsen Sørensen. Den indiske nobelprismodtager i økonomi Amartya Sen byder på skarp kritik af såvel forestillingen om en enkelt og bestemmende identitet som Huntingtons tese om ”civilisationernes sammenstød”. Og det er på tide! Læs anmeldelsen på Litteratur Nu her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=929 (S) almen studieforberedelse, historie, psykologi og samfundsfag


Indiens behov for næstekærlighed, godhedsindustri og religion i det offentlige rum. Artikel af Knud Vilby i Anglo Files - Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 152, 2009, s. 32-37.


Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder tre undervisnings dokumentarfilm med mange emner, der kan være af interesse for religionsfaget.'Indisk klassisk dans' (12 min.) er en kort introduktion til den traditionelle Bharata Natyam. Filmen er optaget i 1987 og giver baggrund om tempeldansen, viser en ofring til guden Shiva og et eksempel på en dans. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på den ny-buddhistiske politiske bevæglese, samt forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle og religiøse miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner, som fx buddhister, hinduer, jainer, kristne, muslimer, parsere og sikher. ( Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Spørg om din skole har den. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Indisk psykologi. Oversigtsartikel over mange emner indenfor indisk psykologi fx buddhistisk psykologi, motivation, personlighed og yoga i en artikel skrevet af G. Mathew, Ph.D.: http://www.psychology4all.com/opsy-ebook.htm#IndianPsy

Integration

Billeder på Integration – Kulturmøder, samfundsforandringer og projektmetoder af Margit Anne Petersen & Stine Simonsen Puri. Bog og ibog. Systime 2012. Illustreret og med opgaver. 180 s.

Udgivelsen kombinerer fortællinger, billeder og statistikker for at give et nuanceret billede af, hvad integration er, og hvordan den foregår. Bogen indeholder Cases, der gør integrationsdebatten konkret og nærværende, Arbejdsopgaver, der giver mulighed for at omsætte den gennemgåede teori i praksis, så elever og studerende er rustet til selv at tage på feltarbejde. En historisk gennemgang af immigrationen i Danmark. Hvert kapitel introducerer til en ny samfundsvidenskabelig metode (deltagerobservation, brug af kamera og video, interviews, spørgeskemaer og statistik) og giver grundige definitioner af faglige begreber.

Indholdsoversigt: Forord 5-6. Kp. 1. Hvad er integration? 7-41. Kp. 2. Integration i samfundet 43-85. Kp. 3. Integration i hjemmet 87-120. Kp. 4. Integration på arbejdsmarkedet 121-161. Kp. 5. Danskere og integration 163-175. Kildemateriale 176. Copyrightliste 177-178. Stikordsregister 179-180. Der er en del indiske eksempler i bogen. http://www.systime.dk/integration-i-danmark.html (S) almen studieforberedelse og Tværfag, psykologi og samfundsfag


Indo-Canadian 'Mixed' Marriage: context and Dilemmas, article by Jacqueline Gibbons, 1990 http://www.tgmag.ca/magic/mt33.html


Intolerance

De sataniske vers af Salman Rushdie. Roman. Gyldendalpaperback 1998 (sidehenvisningerne her henviser til 1990-udgaven). 582 s.

To indiske skuespillere, den forgudede Bollywoodstjerne Gibreel Farishta, og Saladin Chamcha, manden med de tusind stemmer, falder bogstaveligt talt ned fra himlen på den engelske kyst. For Gibreel er det et første besøg i England, for Saladin er det en hjemkomst – tror han. Der er nemlig sket mærkelige ting, mens de to mænd faldt mod jorden fra en eksploderende jumbojet. Den ene har fået glorie, mens den anden antager en mere og mere uhyggelig lighed med djævelen. Gibreel og Saladin er udvalgt til hovedpersoner i den evige kamp mellem godt og ondt. Men hvem er egentlig hvem? Kontroversiel roman om racesammenstød og religionsstiftelse.

Er det muligt at læse bogen uden at forholde sig til Rushdie-sagen, til fatwaen, dødsdommen mod forfatteren udstedt i 1989? En immigrationsroman om immigrationens muligheder, dvs. at skabe hybride og nye oplevelser og eksistenser, det som i romanen er resultatet af en sammenblanding af lidt af det ene og lidt af det andet. Men siden De Sataniske Vers stiller kritiske spørgsmål til alle slags skråsikre "sandheder", beskriver den også immigrationens umuligheder, dvs. den beskrivelse af immigrantens forgæves forsøg på at integrere sig, eller til og med assimilere. Dette forsøg er forgæves, fordi immigranten altid vil blive set på som næsten den samme, men ikke helt. "Romanen tager afstand fra enhver form for fanatisme, ikke kun den religiøse. Den kritiserer enhver form for intolerance. Men den anerkender menneskets ret til at tro og det behov, der eksisterer hos den ikke-troende for at erstatte kærligheden til Gud med en anden form for åndeligt indhold i tilværelsen. De Sataniske Vers er en bog, der tager læseren med på en hæsblæsende rejse ind i et univers af al slags hybriditet, alle former for sammenblanding. Et rodet univers, der på mange måder kan ses på som et billede på det rod, der kendetegner vores globale verden.

Indholdsoversigt: I. Englen Gibreel 11-99. 1. 13-20. 2. 21-42. 3. 43-85. 4. 86-99. II. Mahound 101-139. 1. 103-139. III. Ellowen Deeowen 141-218. 1. 143-156. 2. 157- 171. 3. 172-186. 4. 187-204. 5. 205-218. IV. Aisha 219-257. 1. 221-257. V. En Synlig men Uset By 259-381. 1. 261-315. 2. 316-381. VI. Tilbage til Djahilia 383-421. 1. 385- 421. VII. Englen Azraeel 423-499. 1. 425-448. 2. 449-479. 3. 480-499. VIII. Det Arabiske hav Deler Sig 501-537. 1. 503-537. IX. En forunderlig Lampe 539-580. 1. 541-580. Ordforklaringer 579-582. http://www.g.dk/bog/de-sataniske-vers-salman-rushdie_9788700291584 Læs om bogen på Litteratursiden her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/balladen-om-de-sataniske-vers (S) Se almen studieforberedelse, dansk og samfundsfag


Islam i Indien

Islam i Indien se også nedenfor under undervisningsforslag Islam og Indien


Islam. Antal muslimer i Indien. Ifølge Adherents.com var der i 2001 138 millioner muslimer i Indien, dvs. 13.43%. Scroll ned ad siderne og få oplysningerne, du i øvrigt søger: http://www.adherents.com/Na/Na_338.html

RAMADAN Start- og sluttider for faste Fasten i Islam følger dagens rytme. Den starter ved daggry og slutter ved solnedgang. Fasten følger dermed to af de fem daglige obligatoriske bønner for en muslim. Når starttidspunktet for morgenbønnen (”fajr”) sætter ind, f. eks. kl. 04:02, starter fasten, og når starttidspunktet for aftenbønnen (”maghrib”) indtræder, f.eks. kl. 20:33, slutter fasten. Man må ikke, uden grund, gøre sin faste længere eller kortere. In-sha-Allah-kulturen. I 2020 starter ramadanen den 24. april og slutter den 23. maj. Disse datoer kan dog variere 1-2 dage lande og grupper imellem. På grund af covid-19 er samlingen af muslimer til fare for at alle deltagerne bliver smittede.


Mistænkt for terrorangreb i Mumbai anholdt. Myndighederne i Pakistan har onsdag 17. juli 2019 anholdt Hafiz Saeed, der er mistænkt for at være hjernen bag angrebet for 11 år siden, oplyser en talsmand fra den indiske delstat Punjabs regeringschefs kontor til nyhedsbureauet Reuters. Pakistaneren , der mistænkes for at finansiere terror, er stifter af den militante gruppe Lashkar-e-Taiba. Anholdelsen fandt sted nær byen Gujranwala, der ligger i den centrale del af Pakistan. Pakistan har længe været under internationalt pres. Kritikken går bl.a. på, at landet ikke gør nok for at stoppe finansiel støtte til militante grupper. USA har stemplet Hafiz Saeed som terrorist og tilbudt 10 mio. dollars for informationer, der kan lede til, at han kan blive dømt for angrebet i Mumbai. Stifteren af Lashkar-e-Taiba nægter, at hans gruppe har noget med militante grupper at gøre. Gruppen ønsker ifølge Reuters at drive Indien ud af Kashmir-regionen og etablere en islamisk stat i et område, der går ind over Pakistan, Indien og Kashmir. En anonym, højtsående embedsmand i den indiske regering siger, at anholdelsen sker i anledning af, at Pakistans premierminister Imran Khan, skal besøge USA om få dage. ( Reuters, citeret i JP International side 9, torsdag 18. juli 2019).


Indien har især forbedret sine diplomatiske relationer til Mellemøsten. Ud over at besøge Kina og Pakistan aflagde Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, i midten af februar besøg i Indien, kun to dage efter selvmordsbombningen i Kashmir. For kronprisen krævede besøget uvant diplomatisk snilde, idet han måtte balancere mellem hensyn til Saudi-Arabiens gamle allierede Pakistan og den nye investeringspartner Indien. Og i februar 2019 blev Indien, som er verdens fjerdestørste muslimske land målt på befolkningstal, for første gang inviteret til møde i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) – trods pakistansk modstand. (Artikel i Weekendavisen 8. marts, 2019, Udland s. 12, af Ravinder Kaur, lektor i moderne Indien- og Sydasienstudier ved Københavns Universitet).


Skilsmisse Indiens højesteret har 22. august 2017 forbudt en omstridt praksis, hvor muslimske mænd på få sekunder kan blive skilt ved tre gange at udtale det arabiske ord talaq, der betyder skilsmisse. I sin afgørelse siger domstolen:Det er en tradition, som er forfatningsstridig og uislamisk. Afgørelsen er truffet af et panel af fem dommere, der repræsenterer Indiens største dtrosretninger: hinduisme, kristendom, islam, sikhisme og zoroastrianisme. Højesteret skulle tage stilling til spørgsmålet: Er proceduren tredobbelt talaq en grundlæggende praksis i islam? Dommerne siger, at det er alt for vilkårligt eller tilfældigt at tillade en mand at ødelægge et ægteskab ud fra nogle luner. (AFP oplysning bragt i JyllandsPosten International s. 14 den 23. august 2017).


Dawoodi Bohra shia islam

17/1 2014 Tusindvis af mennesker var samlet i Mumbai, men mindehøjtideligheden endte fatalt. 18 muslimer døde da de søgte at komme til den afdødes hus efter begravelsen af den 102-årige afdøde leder, Syedna Mohammed Burhanuddin. Medlemmerne af Dawoodi Bohra er shiamuslimer og hører til flere steder i verden. Deres spirituelle leder døde af et hjertetilfælde. http://politiken.dk/udland/ECE2185555/mange-mast-ihjel-til-begravelse-af-102-aarig-i-indien/ Du kan se et besøg hos en Bohra familie i Mumbai på IndiensPortalens DVD Mumbai Mosaik 2003. Kontakt evt. Birthe.molhave@skolekom.dk hvis din skole ikke har DVDen.


Klassisk og Moderne Islam - Grundbog til islam af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner: 1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper. S. 11-61, tekster s. 62-86. 2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164. 3. del ser på islam i Danmark. Her er der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209. Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006. Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215. http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html "Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam. Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


Politikens bog om Islam v. Jørgen Bæk Simonsen. Politikens Forlag 2008. 430 s.

Islam i Indien omtales s. 44, 98, 106, 166, 172, 179, 188, 195-96, 199, 203-204, 210-213, 216-217, 220, 222, 228, 233, 270, 272-273, 317-318, 325-326, 352, 361. Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-608


Islam og Kashmir

Mandag 12. august lukkede Modi Kashmirs hovedstad, så muslimer ikke kan komme derind i forbindelse med EID-festen. Mandag 5. august tog premierminister Narendra Modis regering det drastiske skridt at afskaffe Jammu og Kashmirs selvstyre, dele regionen op i to og lægge det politiske og administrative ansvar direkte under myndighederne i New Delhi. en paragraf i Kashmirs lovgivning, der forhindrer ikke-kashmirer at købe og eje jord og fast ejendom, blev også annulleret. Titusindvis af ekstra styrker blev sendt til området. Kashmirs lokale politikere er sat i husarrest, alle kommunikationsforbindelser er afbrudt. I Indiens oppositionskredse og blandt landets 170 mio. muslimer ses Modis beslutning om at afskaffe selvstyre i landets eneste region med muslimsk flertal som et led i det hindunationalistiske regeringsparti BJPs bestræbelser på at gøre op med landets sekulære status og etablere Indiens som en hinduistisk stat. Pakistan har reageret med at indstille al handel med Indien og har udvist den indiske topdiplomat og de øvrige diplomater, men premierminister Imran Khan kan hurtigt komme under pres for at foretage sig noget langt mere dramatisk. Den største opgave for især Kina, der støtter Pakistan, og USA, der under Trump i stigende grad er allieret med Indien, bliver at bruge al deres indflydelse på at hindre, at Modis uansvarlige skrift kaster regionen ud i en farlig og uforudsigelig konflikt. (Weekendavisens leder 9. aug. 2019)


Islam Konfrontation eller dialog? af Jens M. Steffensen og Ole Bjørn Petersen. Systime 2006, 186 sider, 160 kr. Stikordsregister. Website: www.islamtekster.systime.dk

Kp. 1 Vesten og den muslimske verden s. 11-19, Kp. 2 Forholdet til andre kulturer/religioner s. 21-30, Kp. 3 Muhammed, Koranen og Sharia s. 31-54, Kp. 4 Islams reaktion på den moderne verden s. 55-82, Kp. 5 Globalisering og globaliseret islam s. 83-94, Kp. 6 Tekster s. 95-174. Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-748


Al-Bukhari: Hadith-samling - uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.

Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næstefter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere. Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70. http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


Sirat Rasul Allah - uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767). Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var. Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html

Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om et islamisk pilgrimsmål og om Vora-muslimer. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund



Islamisme – en orientalsk totalitarisme af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013. 312 s.

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt: Forord s. 7-11 Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27 (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45 (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74 (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93 (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128 (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150 (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den islamiske civilisation som projekt s. 151-179 (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154, Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216 (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269 (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt "Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på." Uffe Østergård i Information, oktober 2013. http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse: "Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden" Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014. http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/ Citat fra anmeldelse: “Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau". Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse: “... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." Kasper Støvring, Berlingske Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag


Rushdie, Salman: Joseph Anton - erindringer. Selvbiografi. Gyldendal 2012. 660 s.

Den 14. februar 1989, valentinsdag, bliver Salman Rushdie ringet op og en BBC-journalist fortæller ham, at han er blevet ”dømt til døden” af ayatollah Khomeini. Det er første gang, han hører ordet fatwa. Hans forbrydelse? Han har skrevet en roman med titlen De sataniske vers, som beskyldes for at være ”mod islam, Profeten og Koranen”. Sådan begynder den utrolige historie om en forfatter, der tvinges under jorden og må flytte fra hus til hus under stadig bevogtning. Politiet beder ham vælge et dæknavn. Han tænker på forfattere, som han holder af, og på forskellige kombinationer af deres navne; så kommer det til ham: Conrad og Tjekhov – Joseph Anton.

Indholdsoversigt: Prolog: Den første solsort 11-26. I. En omvendt faustisk pagt 27-102. II. ”Manuskript kan ikke brænde” 103-145. III. år nul 147-233. IV. Den fælde at ville elskes 235-294. V. ”Been Down So Long It Looks Like Up to Me” 295-352. VI.Hvorfor det er umuligt at fotografere Pampassen 353-430. VII En vognladning møg 431-498. VIII Hr. Formiddag og hr. Eftermiddag 499-583. IX Hans milleniumillusion 585-633. X. På Halcyon Hotel 635-657. Tak 659-660.

Vær opmærksom på, at Salman Rushdies bøger er forbudte i Indien http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/biografier-erindringer/9788702115192/joseph-anton Læs den flotte anmeldelse i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE1756790/rushdies-erindringer-om-fatwaen-er-et-gribende-dokument/ (S) Almen studieforberedelse, dansk, psykologi og samfundsfag, Storby Mumbai.


Læs artikler om Islam i Indien - det kan tage sin tid at downloade, sorry, men der er mange aspekter i de valgte sider her under: http://archive.is/india_resource.tripod.com/islam.html


Adaptation and Compromise with Hindu and Jain Traditions in the Regional Sultanates: http://web.archive.org/20030303224833/india_resource.tripod.com/regionalislam.html


Forced conversions to Islam, by Shishir Thadani: http://web.archive.org/20090627133314/india_resource.tripod.com/Forced-Conversions-Islam.html

Islam and the sub-continent – appraising its impact. Vær opmærksom på, at der nederst på siden er links til en række andre relevante artikler inden for emnet: http://archive.is/20121209030754/india_resource.tripod.com/islam.html

Islamization and the Arab Conquest of Sindh: http://web.archive.org/20021218014436/india_resource.tripod.com/sindh.html

Punjab and the Ghazni and Ghur Invasions: http://web.archive.org/20031216094715/india_resource.tripod.com/Punjab.html

The Rise and Fall of the Mughals: http://web.archive.org/20010824163054/india_resource.tripod.com/mughal.html

Sufi Currents and Civilization in the Islamic Courts: http://web.archive.org/20021218023624/india_resource.tripod.com/sufi.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/ghadar.html


Urdu sproget: http://archive.is/india_resource.tripod.com/Urdu.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/balti-human-rights.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/population.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/India-Demographics.html

http://archive.is/india_resource.tripod.com/baltiyul.html


Artikel fra 2013

http://archive.is/india_resource.tripod.com/kashmir.html%20

http://archive.is/india_resource.tripod.com/kashmir.html


http://archive.is/india_resource.tripod.com/regionalislam.html

http://archive.is/india_resource.tripod.com/folk.html


J[redigér]

Jainisme

Jainer, antal. Få en oversigt over jainer i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find det du søger: http://www.adherents.com/Na/Na_356.html#2087


Jain fortællinger for unge. Du kan downloade den enkelte tekst til analyse: http://www.ibiblio.org/jainism/database/YSTORY/ystory.html


Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om jainer. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik.

Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Library of Original Jain Literature and Logic + translations into modern languages! Her kan du bl.a. få forelæsninger, se en jainkalender, høre jainmusik: http://www.atmadharma.com/


Jain studenter gruppe ved Michigan Universitet her en hjemmeside: http://www.umich.edu/~umjains/

Jain Study Center of North Carolina, USA, fortæller om jainisme som religion mm.: http://www.jainism.org/


Jain tekster om forskellige emner som ikke-vold, kan du læse her på internetbiblioteket: http://www.ibiblio.org/jainism/database/


Jain uddannelse. Websitet giver tekster, du kan downloade og arbejde videre med: http://www.ibiblio.org/jainism/database/JAINEDU/jainedu.html


Jain Web Ring om jain filosofi og praksis, fx venskab med alle levende væsener: http://k.webring.com/hub?ring=jain&list


Jainismens historie i skematisk form: http://www.cs.colostate.edu/~malaiya/jainh.html


Jainisme-søgemaskine fra Colorado State University: Principper, tradition, praksis. Giver et væld af oplysninger i en meget overskuelig opstilling: http://www.cs.colostate.edu/~malaiya/jainhlinks.html


Jødedom og Israel

Du kan få en introduktion på dansk til jødedom på Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen: http://www.relguide.sdu.dk/jodedom.html

Læs artikel her om Indien og Israel, den tager tid at downloade, desværre: http://archive.is/india_resource.tripod.com/indiaisrael.html


Jødedom i Indien


Jøder i Cochin i Indien. Antal og kort om deres historie: http://www.adherents.com/Na/Na_389.html#2119


K[redigér]

Kalender

Den traditionelle og den religiøse indiske kalender kan du læse om her på engelsk: http://webexhibits.org/calendars/calendar-indian.html


Kalender over religiøse fester i Indien og menupunkter til templer: http://www.hindunet.org/festivals/2003_festival_list.shtml


Andre relevante kalendere:

Islams kalender http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-islamic.html

Den traditionelle jødiske kalender http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-jewish.html

Den traditionelle kristne kalender http://www.webexhibits.org/calendars/calendar-christian.html


Kastesystem

Kastesystem: På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside giver 'fokus' om kastevæsen dig adgang til materiale og links om kastevæsen og 'dalits' (dvs. undertrykte): http://www.noedhjaelp.dk


På IndiensPortalens DVD kan du se filmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.). Filmen fra 2003 kommer bl.a. ind på kastevæsen, dalits og nybuddhisme. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Kolonitid

Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

Indholdsoversigt: En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11. Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne, for en sådan er der ikke i bogen.)

Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31 (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75 (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111 (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).

Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163 (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207 (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245 (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).

Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273 (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297 (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333 (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357 (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387 (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


Kristendom i Indien


Kristne, antal i Indien. Scroll ned ad siden og find tallene fra India: http://www.adherents.com/Na/Na_162.html


Filmforslag: IndiensPortalens DVD'sdokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om kristne. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Søndag 4. sept. 2016 "For den velsignede Treenighed erklærer vi, og fastslår vi, at den velsignede Teresa fra Calcutta skal være helgen," erklærede Pave Frans ved højtideligheden i Rom. Moder Teresa modtog Nobels Fredspris i 1979. Kåringen sker 19 år efter den albanske nonnes død i den indiske by Calcutta, i dag Kolkata. Hundredevis af mennesker deltog tirsdag i et bønnemøde ved Moder Teresas Hus i Kolkata.


Kristen mission

Hvad hjertet er fuldt af - en håndbog om mission af Viggo Mortensen. Forlaget Anis 2012. Fint illustreret. 481 s.

En håndbog og leksikon hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er endvidere forsynet med en grundig indledning Introduktion - Kristendommens hjerteslag og åndedrag 11-59, hvor mere generelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Missiologisk håndbog 61-458 med begreber og udvalgte navne i alfabetisk rækkefølge. I mange af artiklerne reflekteres der også over en lang række af de spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens udbredelse. Litteraturliste 459-468. Personregister 469-479. Liste over opslagsord i alfabetisk rækkefølge 480-481, se fx Asien, Indien, Hinduisme, Buddhisme, Missionlogi, Tranquebar; og i personregisteret fx Baagø, De Nobili, Newbigin, Petersen, Samartha, Thomas apostel og Vivekananda, http://anis.dk/anis_detail.asp?ID=3838 Læs den fine anmeldelse af Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten 6. februar 2012 . (S) Historie og samfundsfag


Kætteren af Carlo A. Martigli. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12 til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se nedenunder, hvis du vil læse den samlet)? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed.

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

Indholdsoversigt:

Kp. 1 Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. Kp. 2 Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. Kp. 3 Rom marts måned 1497 s. 24-33. Kp. 4 Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. Kp. 5 Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. Kp. 6 Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. Kp. 7 Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. Kp. 8 Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. Kp. 9 Firenze april 1497 Pest s. 63-68. Kp. 10 Den følgende aften s. 69-72. Kp. 11 Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. Kp. 12 Minder og genopvågnen s. 79-83. Kp. 13 Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. Kp. 14 Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. Kp. 15 Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. Kp. 16 Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. Kp. 17 Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. Kp. 18 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. Kp. 19 Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. Kp. 20 Rom 16. juni 1497 s. 140-149. Kp. 21 Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. Kp. 22 Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166. Kp. 23 Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). Kp. 24 Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. Kp. 25 Rom 5. august 1497 s. 187-193. Kp. 26 Rom 20. august 1497 s. 194-203. Kp. 27 Rom 30. august 1497 s. 203-209. Kp. 28 Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. Kp. 29 Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. Kp. 30 Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. Kp. 31 Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. Kp. 32 Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. Kp. 33 Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. Kp. 34 Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. Kp. 35 Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. Kp. 36 Rom 16. nov. 1497 s. 274-281. Kp. 37 Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. Kp. 38' Da de nåede s. 290-297. Kp. 39 Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. Kp. 40 Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). Kp. 41 Rom 20. nov 1497 s. 313-320. Kp. 42 Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). Kp. 43 Når Yuehan ikke s. 330-334. Kp. 44 Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. Kp. 45 Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. Kp. 46 De sidste dage i år 1497 s. 351-359. Kp. 47 I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. Kp. 48 Det er ham i den hvide tunika s. 368-375. Kp. 49 Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. Kp. 50 I marts 1498 s. 383-396. Kp. 51 De små flammer s. 391-396. Kp. 52 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. Kp. 53 14. april 1498 s. 403-413.

Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423. Epilog s. 424-427. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). Tak s. 448.

Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv: S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa. S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa. S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø. S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden : Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her: http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter: http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus? fra samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter. http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.


Kulturmøde/Kulturchock

Nørmark, Dennis: Kulturforståelse for stenalderhjerner - Hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv. Det Andersenske forlag 2011. Mange sammenfatninger og illustrative eksempler. Se Indien i det detaljerede stikordsregister. 351 s.

- Hvordan bliver danskerne opfattet i resten af verden? - Hvordan bliver vi bedre til at begå os i udlandet? - Hvordan integreres tilflyttere bedst i vores samfund og på vores arbejdsplads? Antropologen har skrevet en letlæst og praktisk anvendelig bog om at få samarbejdet og samværet til at fungere, når kulturer mødes. http://andersenske.dk/ http://kulturforstaaelse.dk/ Læs den fine anmeldelse i JyllandsPosten "Hvad enhver dansker bør vide om kulturmøder", 17. april 2011 . (s) erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundsfag


Kulturmødet - en undersøgelsesmetodik af Johnni Olsen. Socialrådgiveruddannelsen, University College Sjælland 2009. 100 s. http://johnni-olsen.wikispaces.com/Publikationer, tryk på bogpræsentation og se en kort indledning.

Om anvendelse af etnografisk interview, deltagende observation, komparativ analyse i undersøgelser af mødet mellem kulturer. Indholdsfortegnelse: 1. Indledning s. 5-15, 2. Kultur - en begrebsafklaring s. 16-20. 3. Metodetriangulering (hvor man kombinerer metoder til undersøgelse af samme fænomen) s.21-24. 4. Den komparative undersøgelse s. 24-61. 5. Det etnografiske interview s. 62-78. 6. Deltagende observation s. 79-96. Afsluttende bemærkninger s. 97. Litteratur s. 98-100. Tryk her forslag til undervisning, scroll ned ad siden til: feltarbejde.


Iqbal Farooq og den indiske superchip v. Manu Sareen, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst! Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm) Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197. Tryk her og se et undervisningsforslag til bogen og få en oversættelse til de grønlandske sætninger. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27961

Iqbal Iqbal Farooq og den jyske forbandelse af Manu Sareen. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s.

I denne bog om Iqbal, hans familie og naboer i Blågårdsgade på Nørrebro i København har onkel Rafiq igen kvajet sig. Denne gang går Iqbals tur til flere steder i Jylland, hvor onklen bliver holdt fanget. Han er en brik i en plan mod kirkeministeren, der har sløjfet alle helligdage (ps. Forfatteren Manu Sareen er i 2012 kirkeminister!).

Indholdsoversigt: Jeanette Ølholm – skolepsykolog 5-7. Kp. 1 Skuret 8-23. Kp 2 Totalt syg hare 24-53. Kp. 3 Rejsen til jydernes land 54-76. Kp. 4 Den onde ostepølse 77-93. Kp. 5 Munkelatter på Himmelbjerget 94-104. Kp. 6 Grenen! 105-123. Kp. 7 Den begravede kirke 124-136. Kp. 8 Hånden på munken 137-149. Kp. 9 Den store Noia Mand 150-164. Kp. 10 Lys i mørket 165-173. Kp. 11 Fakkeltoget 174-191. Kp. 12 Boldferie 192-203. Kp. 13 Regnbuefarvet skur 204-212. Jeanette Ølholm sad igen i skrædderstilling 213-214. http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Iqbal_Farooq_og_den_jyske_forbandelse(9788740003109).aspx Undervisningsforslag tryk her og se under Iqbal


Iqbal Farooq og den lede julestjerne v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s. Egnet fra 5 år.

Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Tryk her og se et undervisningsforslag til bogen. Søg under Manu Sareen her: http://www.carlsen.dk/

Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2006. Målgruppe 7-11 år. Illustreret. 188 s.

Manu Sareen debuterede her som børnebogsforfatter med en humoristisk hverdagsskilding fra en opgang på Nørrebro og med afsæt i indvandrermiljøet. Den 14-årige Iqbal Farooq er bogens hovedperson. Vi følger hans dagligdag med mor, far Nazem, storesøster Fatima på 16, lillebror Tariq på 11, Dindua på 9, den opportunistiske onkel Rafiq - og alle opgangens mere eller mindre skæve eksistenser. Historiens omdrejningspunkt bliver Dinduas ufrivillige møde med to skurke, der tilsyneladende har planer om at sprænge Tivoli i luften. Missionen er klar: Tivoli skal reddes. Derudover trænger mange andre småproblemer sig på: hvordan holder man egentlig dansk jul? Må man hænge sportstrømper og bestik på et juletræ m.m.?

Indholdsoversigt: Kom ind, Iqbal! 5-6. Kp. 1 Juletræet 7-19. Kp. 2 Vores hus 20-33. Kp. 3 Kebabbimmeren 34-44. Kp. 4 Brylluppet 45-58. Kp. 5 Organiske bordbomber 59-74. Kp. 6 gårdfesten 75-87. Kp. 7 Raju 45 eller George W? 88-99. Kp. 8 De sendte en Fatwa 100-112. Kp. 9 Mokost 113-123. Kp. 10 Kebabser og campinghabitter 124-139. Kp. 11 Svinestregen 140-155. Kp. 12 Tivoli er åben 156-172. Kp. 13 For Gud, dronning og fædreland 173-184. Efterord: Jeanette Ølholm 185-188. Den første Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, blev af Dagbladet Politiken kåret til Årets Børnebog 2006. Manu Sareen vandt i 2008 Orlaprisen for Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot. http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5000&item=26884 Iqbal og den sorte Pjerrot er en forkortet og bearbejdet udgave, så den er lettere at læse: 96 s. 7. klasse-10. klasse. http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5080&item=29742 (S) billedkunst, dansk og samfundsfag


Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år)v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne … 1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27960 (S) dansk og samfundsfag


Iqbal Farooq og kronjuvelerne, v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2007. Målgruppe 7-11 år, egnet til højtlæsning. Illustreret. 208 s.

Så går det løs igen! Inden Iqbal Farooq får set sig om, er han endnu engang rodet ud i en vanvittig historie, fyldt med forviklinger, farverige personer og en hemmelige forbindelse mellem kronjuvelerne og Ungdomshuset. Iqbal Farooq og hans kammerater er på klassebesøg på Rosenborg, hvor den gamle kustode fortæller dem en utrolig historie: De udstillede kronjuveler er slet ikke ægte. De ægte juveler forsvandt lige omkring 2. verdenskrig og befinder sig et ukendt sted i byen. Det skal man ikke fortælle Iqbal to gange, så snart går den vilde skattejagt, der hurtigt peger mod Ungdomshuset. Det er nemlig blevet købt af den tvivlsomme religiøse sekt, Das Fhaterhaus. Ungdomshuset ligger derfor i krig med både politiet og Københavns politikere, og de unge lukker ikke hvem som helst inden for. Heldigvis har Iqbal en etnisk kulturged og et par burkaklædte assistenter til hjælp, og onkel Rafig stiller sig som altid også beredvilligt til rådighed, når han øjner chancen for lidt lusk. Men jagten på kronjuvelerne er bestemt ikke uden farer!

Indholdsoversigt: Æhh, det er sgu da 5-6. Kp. 1 Dystre aber 7-21. Kp. 2 Jordlam 22-36. Kp. 3 Rosenborg Slot 37-51. Kp. 4 Aben Rafiq 52-65. Kp. 5 Ungdomshuset 66-82. Kp. 6 Juveler og horn 83-96. Kp. 7 Klasseged og Gravko 97-112. Kp. 8 Blodpenge 113-128. Kp. 9 Das Fhaterhaus 129-144. Kp. 10 Hubert og hnas Jagtbrødre 145-159. Kp. 11 AK 47 Ali 160-175. Kp. 12 Ilse von Wolf Trebuh 176-190. Kp. 13 Kongehuset 191-204. Efterord: Der var helt stille 205-208. Iqbal Farooq og kronjuvelerne er vinder af BMF 2007 (Bog- og Papirbranchens pris) som Årets børnebog. http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5000&item=26883 I forkortet udgave, så den er lettere at læse: Iqbal og kronjuvelerne, 96 s: http://www.carlsen.dk/da-DK/Titler.aspx?c=Item&category=5080&item=29743 (S) billedkunst, dansk og samfundsfag


Grihault, Nicki: Culture Smart! India. Graphic Arts Center Publishing Company, 2003. 166p. ISBN 155868705X


Londonstani v. Gautam Malkani. Roman. Borgen 2007. 415 s.

Beskriver indvandrermiljø i Storbritannien indefra, en historie om unge mænds problemer med at tilpasse sig samfundet og forholdet til deres forældre. Der kommunikeres på et sprog, der ligger milevidt fra "korrekt" engelsk. Læs fx kp. 15 s. 210-223 om Diwali festen og kp. 20-21 s. 296-326 om stolthed, ære og bryllup. Se en kort anmeldelse her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=1081


Kolanad, Gitanjal: Culture Shock. Graphic Arts Center Publishing Company. 2001/ Marshall Cavendish International (Asia) Ltd. 2004. 298 p. A Guide to Customs and Etiquette.


Kumbh Mela Festival

Se "Kumbh Mela Allahabad" en multimedieproduktion på 12 minutter af fotojournalist Poul Madsen. (Læs om Poul Madsens projekter her: www.poulmadsen.com )

Den indiske Kumbh Mela festival er verdens største religiøse fest.Op mod 70 millioner mennesker mødes ved det hellige sted "Sangam" i den indiske by Allahabad for at bade netop dér, hvor 3 af landets helligste floder Ganges, Yamuna og den mytiske Saraswati flyder sammen. Festivalen varer en måned og tiltrækker pilgrimme og besøgende fra hele Indien. Den finder sted hvert 3 år og skifter mellem 4 hellige indiske værtsbyer i en 12-årig cyklus. I januar 2007 fandt en stor Kumbh Mela Festival sted i netop Allahabad. På den næsten udtørrede flodbund i Ganges, rejse den indiske delstatsregering i Uttar Pradesh i løbet af et par måneder en enorm teltlejr med op mod 25.000 telte. I ugevis camperede millioner af pilgrimme midlertidigt på dette sted for at vaske synderne af sig i floderne og for at skabe et unikt epicenter og samlingssted for religiøs og spirituel hengivenhed. Kumbh Mela er en farverig og kaotisk begivenhed, der næsten er ude af proportioner, og som lammer alle besøgendes sanser med farverige optog, høj musik, spiritualitet og ufattelige menneskemængder. Kom og vær med her: www.bombayfc.com/kumbhmela


Kumbh Mela - en forskningsrapport fra 2001 om yogisk videnskab, læs den her: http://www.infinityfoundation.com/ECITBushellreportframeset.htm


Kunst og arkitektur. Historisk oversigtsartikel over udviklingen i indisk kunst og arkitektur. God refenceliste. Har en on-line referenceliste til billeder, skulpturer og arkitektur: http://jigyasa0.tripod.com/art.php


L[redigér]


Dalai Lama

28.9. 2020 Her taler Dalai Lama med en professor fra Aarhus: https://www.dalailama.com/news/2020/cultivating-our-common-humanity-amidst-uncertainty


M[redigér]

The Mahabharata, by Narayan, R.K. 190 p. Vision Books, New Delhi 1987. The great Indian epic retold.


Mahabharata, by Rajagopalachari, C. 352 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. Summary of the epic.


Mahayana Buddhisme

Mahayana Buddhisme på dansk ved Jørn Borup på www.religion.dk De fine baggrundsartikler taler mest ud fra mahayana-buddhisme. http://undervisning.religion.dk/buddhisme/


Mahayana Buddhisme, antal - scroll ned ad siden: http://www.adherents.com/Na/Na_433.html#2457


Introduktion til Mahayana buddhisme på den canadiske Religious: tolerance hjememside: http://www.religioustolerance.org/budd_mah.htm


Mahayana buddhist tekster, korte, får du adgang til her http://www.sacred-texts.com/bud/etc/index.htm#Mahayana


Manus Lovbog - v. Esben Andreasen. Religionshistoriske hovedværker i uddrag 1. udgave systime 2008 (Bog)

Manus Lovbog har haft monumental betydning - både for indere gennem tiderne, som den mest autoritative kilde til samfundsindretningen, og for den øvrige verden, som kilde til forståelse af det klassiske, hinduistiske Indien. Uddragene af Manus Lovbog er oversat direkte fra originalsproget sanskrit af lektor Mikael Aktor, ph.d., Syddansk Universitet, som er specialist i hinduistiske lovbøger. Udgivelsen er det første omfattende og sammenhængende udvalg af Manus Lovbog på dansk, og det er forsynet med indledning og grundige kommentarer, som giver et fyldigt indblik i klassisk hinduisme. Efterskriftet drejer sig om Manus Lovbogs virkningshistorie, i høj grad forårsaget af englænderen William Jones' vigtige oversættelse fra 1794. Læs anmeldelsen i Gymnasieskolen her: http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-741 Som bog: http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion?p=2 Som e-bog: http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/manus-lovbog-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html


Meditation og forretningsliv - Vær opmærksom på, at IndiensPortalens DVDs dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' bringer et interview med direktør Taparia om erhvervsliv og arbejdsforhold på hans kontor i 2003. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Mindfulness


Bhante Gunaratana: Klassisk Mindfulness. Forlaget Don Max 2013. Bog og e-bog. 238 s.

Til alle som ønsker at meditere og især til dem, som ønsker at starte nu. Klassisk Mindfulness er en af de mest indflydelsesrige bøger inden for mindfulness. Den er blevet kaldt et mesterværk, en bibel, en klassiker, en juvel. Den udkom første gang på engelsk i 1992 – og nu findes den endelig på dansk. Klassisk Mindfulness er en tidløs og klassisk indføring i meditation. Det er en bog, som folk læser, elsker og giver til alle de kender. En bog som mennesker taler og skriver om, reflekterer over og vender tilbage til igen og igen. En bog som hjælper dig i gang med meditation og får dig til at fortsætte. Vipassana bhavana er en praksis, der opøver erkendelse og indsigt i jeg-løs bevidsthed (s. 24, 39, 103) Mindfulness er en funktion, som afvæbner forstyrrelser, er iagttagelse uden bedømmelse, dvs. objektiv opmærksom iagttagelse (s. 144, s. 168 og s. 161) Med sit klare og enkle sprog byder Bhanta Gunaratana alle læsere velkommen. Trin for trin fører han os gennem meditationens myter, fakta og værdi, ligesom han leder os ind i den praktiske udøvelse af mindfulness. Han viser, at alle er i stand til at leve et mere mindfuldt, frugtbart og fredfyldt liv. Gunaratana gennemgår simpelthen hvert enkelt meditationsværktøj og fortæller, hvad det gør, og hvordan vi bruger det.

Forfatteren: Bhante Henepola Gunaratana, der er født i 1927 på Sri Lanka og blev ordineret buddhistisk munk som 12-årig, havde 53 års erfaring med meditation, da han skrev Klassisk Mindfulness. Desuden har han boet mere end halvdelen af sit liv i USA og har derfor indgående kendskab til den vestlige verdens levevis. Han har en Ph.D i filosofi og har afholdt retræter, undervist og holdt foredrag over hele verden. Denne dybtgående erfaring afspejles i en sjælden klarhed og oprigtighed i hans måde at formidle mindfulness på. Klassisk mindfulness er som meditation; vidtstrakt, personlig, givtig – og enklere end du måske tror.

Indholdsoversigt s. 5 Forord s. 7-8. Kp. 1 Meditation: Er det besværet værd? s. 9-20. (”Kast en sten i åen. Vandstrømmen vil slibe stenens overflade glat, men dens indre ændrer sig ikke. Tag den samme sten og læg den i en smelteovn med høj temperatur, og den vil smelte. Nu ændrer stenen sig fra inderst til yderst. Det civiliserede samfund forandrer mennesket på overfladen. Meditation mildner mennesket indefra og hele vejen igennem. Meditation kaldes ’den store lære’ og er den rensende ild i smeltediglen, der langsom, men sikkert formidler den nødvendige forståelse” s. 18-19. Om ordet tro – ikke som noget, der står skrevet i en bog, tillægges en profet … tro skal tolkes som tillid s. 19. Om moral – et sundt vanemønster s. 20). Kp. 2 Hvad meditation ikke er s. 21-34. (Misforståelse nr. 1: Meditation er blot en afslapningsteknik s. 23. Misforståelse nr. 2: Meditation er en form for trance s. 23-24. Misforståelse nr. 3: Meditation er en mystisk og ubegribelig praksis s. 24-25. Misforståelse nr. 4 formålet med meditation er at blive synsk s. 25-26. Misforståelse nr. 5: Meditation er farlig, og man gør klogt i at holde sig fra den s. 26-27. Misforståelse nr. 6: Meditation er kun for helgener og asketer, ikke for almindelige dødelige s. 27-30. Misforståelse nr. 7: Meditation er en flugt fra virkeligheden s. 31. Misforståelse nr. 8: Meditation er en glimrende måde at blive høj på s. 31-32. Misforståelse nr. 9: Meditation er egoistisk s. 32-33. Misforståelse nr. 10: Når man mediterer, befinder man sig i tænkningens højere luftlag s. 33. Misforståelse nr. 11: Et par ugers meditation og mit liv er helt problemfrit s. 34). Kp. 3 Hvad meditation er s. 35-46. (Vipassana metoden er overleveret direkte fra Satipatthana Sutta – en belæring som tillægges Buddha selv s. 38). Kp. 4 Indstilling s. 47-52. (10 regler for mediterende samlet under ét s. 48-51). Kp. 5 Praksis s. 53-71. (Følelse er et af sindets syv universelle elementer. De seks andre er kontakt, opfattelsesevne, opmærksomhed, koncentration, livskraft og vilje. Målet s. 59, Træning s. 59-62, Sådan gør du, når sindet strejfer s. 62. 1. Tælling s. 63-65, 2. Gode cirkler s. 65, 3. Et fast holdepunkt s. 65, 4. Vær målbevidst som en snedker s. 65, 5. Giv sindet rollen som portvagt s. 65-66. Den tillidsfulde bonde s. 67-71). Kp. 6 Sådan får du kroppen med s. 72-77. (Generelle regler s. 73-74. Tøjvalg s. 74. Traditionelle stillinger s. 75-76. Stol i stedet for en pude s. 77). Kp. 7 Sådan får du sindet med s. 78-89. Kp. 8 Sæt struktur på meditationen s. 90-99. (Hvornår skal man sætte sig? s. 93-94. hvornår skal det foregå? s. 94-96. Hvor længe ad gangen? s 96-99). Kp. 9 Indledende øvelser s. 100-110 (Den trefoldige vejledning s. 101-103, Universel kærlig velvilje s. 103-110). Kp. 10 Håndtering af problemer s. 111-131. (Første problem: Fysisk smerte s. 115-118. Andet problem: Benene sover s. 119. Tredje problem: Uvante fornemmelser s. 119-120. Fjerde problem: Døsighed s. 120-121. Femte problem: Manglende koncentration s. 121-122. Sjette problem: Kedsomhed s. 123. Syvende problem: Angst s. 124-125. Ottende problem: Uro s. 125-126. Niende problem: Processen kan ikke forceres s. 126-128. Tiende problem: Modløshed s. 128-129. Elvte problem: Modstand mod at meditere s. 129-130. Tolvte problem: Sløv eller ’bevidstløs’ tilstand s. 130-131). Kp. 11 Håndtering af forstyrrelse og afledning, I s. 132-138 (Manøvre nr. 1: Sæt tid på s. 133. Manøvre nr. 2: Dybe vejrtrækninger s. 133-134. Manøvre nr. 3: Tælling s. 134. Manøvre nr. 4: Ind-ud markering s. 135. Manøvre nr. 5: Udryd én tanke med en anden s. 135-137. Manøvre nr. 6: Bestyrk dit formål s. 137-138). Kp. 12 Håndtering af forstyrrelse og afledning, II s.139-157 (Længsel s. 146. Modstand s. 146-147. Apatisk sløvhed s. 147-148. Uro s. 148. Tvivl s. 148-149). Kp. 13 Mindfulness (Sati) s. 158-171. (En karakteristik af mindfulness s. 160-164. Tre vigtige funktioner s. 164-168). Kp. 14 Mindfulness kontra koncentration s. 172-181. Kp. 15 Meditation i hverdagen s. 182-196. (Gå-meditation s. 185-189. Stillinger s. 189-190. Aktivitet i slow motion s. 190-192. Koordinering af åndedrættet s. 192-193. Stjålne øjeblikke s. 193. Koncentration i alt hvad du gør s. 193-196). Kp. 16 Det får du ud af det s. 197-204. Efterord: Kærlig velvilje er en stærk kraft s. 205-229. (De fire ophøjede sindstilstande Buddha har beskrevet: Kærlig velvilje, medfølelse, deltagende glæde og sindsro s. 209-210. Frøet findes i os alle fx Angulimala seriemorder der overgav sig til Buddha og blev munk s. 211-213. At se det gode bag facaden s. 213-216. Kærlig velvilje i praksis s. 216-220. Håndtering af vrede, eksempel med fanger i et fængsel s. 221-226. universel kærlig velvilje s. 226-229). Supplement: Trådende tilbage til den oprindelige tradition s. 230-234 (Tripitaka er et kompendium i 3 dele, der indeholder Buddhas oprindelige lære: Vinaya = et disciplinært adfærdskodeks for munke, nonner og lægfolk. Suttaerne = de offentlige belæringer som tillægges Buddha. Abhidharma = et sæt dybdepsykologisk-filosofiske lærebøger s. 234. I 100-tallet skrev Upatissa, en højtstående buddhistisk lærd, Vimuttimagga = Vejen til frihed, hvor han opsummerer Buddhas lære angående meditation s. 234. I 400-tallet skrev Buddhaghosa afhandlingen Visuddhimagga = Vejen til renselse, der er den tekst, der stadig sætter normen for meditation s. 234). Om forfatteren s. 235-237. Tak! Fra forlaget s. 238

Liste over pali ord: Anatta på pali = jeg-løshed, fravær af en varig uforanderlig enhed, som vi kalder sjælen eller selvet s. 166. Anicca på pali = forgængelighed s. 166. Appamada på pali = forstandig, samvittighedsfuld s. 168. Dukkha på pali = utilfredsstillelse s. 166. Metta på pali = kærlig velvilje s. 205. Samadhi i buddhismen ("fiksere, fastgøre") = koncentration, ro, henviser til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, dvs. en ikke-dualistisk bevidsthed. s. 86 Sati på sproget pali betyder ren opmærksomhed af dit indre ‘univers’, Mindfulness s. 86,161, 163.

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=klassisk-mindfulness

(s) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.


Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer (se stikordsregister nedenunder). 263 s.

Del 1. Mindfulness – Det mentale træningscenter, s.23-73. Kapitel 1: Dine tanker skaber dit liv. Kapitel 2: Træning af det skarpe fokus (shamatha). De tre kvaliteter: a. afspændthed, b. fokus, c. klarhed. Kapitel 3: Træning af den åbne opmærksomhed (vipassana). De tre indsigter: a. alting ændrer sig, b. dit eget sind er årsag til alle dine problemer, c. du, andre og alle situationer er potentiale.

Del 2. Mentale strategier for effektivitet, s. 75-113. Kapitel 4: De otte mentale strategier i mindfulness (sidetal viser træningsprogram). Tilstedeværelse (83), Accept (87), Tålmodighed (91-92), Et åbent sind (96), Balance (100), Venlighed (104), Glæde (108), At give slip (112).

Del 3. En ny måde at arbejde på, s. 115-218. Kapitel 5: Mental effektivitet i en travl hverdag (opgave s. 122-123, Multitasking is a Myth). Kapitel 6: Klare mål. Kapitel 7: Klare prioriteter. Kapitel 8: Klar planlægning. Kapitel 9: Mindfuld eksekvering (ex. E-Mails). Kapitel 10. Vedligehold din energi med mindfulness (tanker, søvn, fysisk træning og ernæring).

Del 4. Mindfulness i ledelse, s. 219-231. Kapitel 11: At lede fra orkanens øje.

Del 5. Den mindfulde organisation, s. 233-249. Kapitel 12: Besøg på Carlsberg IT og IF Skadeforsikring,

Appendiks, s. 251-263. Bl.a. 10-ugers mindfulness-træning og Praktiske råd om den daglige træning.

Stikordsregister (forslag: kopiér stikordsregistret og læg det over på en wordfil, så du kan få en alfabetisk oversigtsliste, den fylder ca.2- 4 sider) :

ACT: A = Appropiate (passende), C = Compassionate (medfølende), T = Timed (timet, tal en passende tid) s. 194. A anatomi (Anatomy), B åndedræt (Breathing), C at tælle (Counting), D distraktioner (Distractions) s. 38. Anatomi, sæt dig behageligt s. 39. Arbejdsliv før og idag s. 118. Aung San Suu Kyi s. 146. Bevidsthed s. 196-197. Birkebark som eksempel s. 93. Bit, hjernen får 11 mio. bit information i sekundet, ca. 7 bliver bevidste! s. 97. Båden som kapsejlads ex s. 119-120. Cherokee-indianeren s. 62. Cortex s. 90. Udviklet for ca. 40 mio. år siden, hjemsted for vores rationelle, intellektuelle og logiske tænkemåde – dvs hjemsted for vores bevidsthed, som vi kan styre med viljens kraft. Bevidsthedens grundlag er de 7 bits informationsenheder pr. sekund (sammenlign med Underbevidsthed se nedenfor) s.196-197. Dalai Lama s. 227-228. Egoistisk altruisme ex. s. 103. E-mail, den første i 1971 s. 169. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Spørgsmål til dine e-mails 174 og 178, Spørg kollegaer s. 182. Ernæring s. 214-217. Etik s. 68. Fokus, test dit fokus s. 28. Frans af Assisi s. 146. Fysisk træning s. 212-214. Gandhi, Mahatma, citat: ’’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’’ 140, 146. Hjerneprocesser – model s. 12. Model af vores tredelte hjerne: Reptilhjernen (overlevelse), Limbiske hjerne (følelser, humør ,mv.) og Cortex (intellekt, logik mv.) s. 197. Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Jeget s. 63. Kalender: slaveri s. 161, professionel kalender s. 166-167. Keller, Helen, døvblind forfatter og politisk aktivist s. 143. Kinesisk ordsprog: ’’Den største gave, du kan give, er kvaliteten af din fulde opmærksomhed’’ s. 182. Kommunikationkanaler, model over kropssprog og mimik, stemmeføring, ord s. 177. Kreativitet handler om at selektere/vælge og konsolidere de rigtige tanker s. 135, Aktivering af Underbevistheden (se det nedenfor) i kreative processer s. 198. Matrix for kreativitet og mindfulness s. 202. Lakha Lama s. 226-227. Ledelse og mindfulness: se modellen s, 222. Limbiske hjernesystem udviklet for ca. 170 mio. år siden, da vi blev ’’omsorgsvæsener’’, hjemsted for vores følelser og humør (se Underbevidsthed nedenfor) s. 196. Matrix modellen s. 71, De 8 mentale stretegier i matrixen s. 78. Matrix for mental effektivitet s. 134. E-mail og mental effektivitet matrix s. 172. Fokuspunkter for mindfulde møder s. 185. Matrix for mindfulness og kvalitet i kommunikation s. 192. Kreativitet og mindfulness s. 202. Mitate dvs. ’’at se på ny’’ på japansk s. 93. Moder Teresa s. 146. Multitasking, det rette ord er Shift-tasking as ’’The mind is a one-lane road. Multitasking is a Myth’’ s. 125-126. Regel 1: Fokuser på det du vælger (s. 129), Regel 2: Vælg dine distraktioner opmærksomt (131), der er tre former for respons (132). Møder – tre faser: 1. mental forberedelse, 2. Selve mødet – vær fuldt til stede 3. Afslutningen – slut på rette tidspunkt s. 184-189. Mål, klare: illustration s. 144. Opgave: Hvad er dine mål i livet? s. 148-149. Nam-tok: tibetansk for nam = en enkeltstående tanke, tok’er = de tanker, der spontant opstår i forbindelse med den første tanke nam s. 111. Nervesystemer fysiske forhold i og uden for vores krop – for eksempel høje og lave temperaturer. Disse sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet, som udgøres af rygmarven og hjernen (benævnes også centralnervesystemet, forkortet CNS) og reagerer på vores sindstilstand, det sympatiske sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning, mens glæde aktiverer det parasympatiske. Figur s. 107. Neuroplasticitet, hjerneforandringer og opmærksomhedens båndbredde s. 30-31. Neurotransmittere, især Dopamin = belønningsstof der er afhængighedsskabende s. 98, og Serotonin = kan udbalancere de negative sider af dopamin s. 99. Opmærksomhed én s. 125. Parasympatisk, se ovenover: Nervesystem. Paretos 80/20 lov s. 151, s. 165. Pauser: Hjernen har to grundlæggende måder at fungere på: Konceptuelt, dvs. ord/tanker, handling modsat Perceptuelt, dvs. ordløst, væren (ex pauser med mindfulness) s. 205. Råd: Tag 3 ind- og udåndinger med fokus på åndedrættet 1 gang i timen s. 205-206. Picasso, Pablo s. 195, 198, 199. Prioritering: De fem gear s. 153, Prioritering og udbytte s. 154, Prioritering og mental effektivitet s. 155, Prioritering og målsætning s. 155, Træn din prioritering s. 157-158. Pythagoras, citat: ’’Vær tavs. Eller sig noget bedre end stilhed’’ s. 194. Relax – Release – Return (modvirker distraktioner) s. 42. Reptilhjernen (kæmp/flygt) ca. 230 mio. år gammel, s. 83, 89, formere os, æde og overleve (se Underbevidsthed nedenfor) s.196. Ribur Rinpoche s. 61. Rinpoche: Ribur s. 61, Yangsi s. 142, 146. Shamatha – fokus s. 36. STOP: S = Silent (stille), T = Tuned in (forbundet), O =Open (med åbent sind), P = Present (til stede) s. 193. Sympatisk, se ovenover: Nervesystem. Søvn: Råd til at komme godt i seng. s. 210. Tilstedeværelse, træning s. 83. Transport/rejse, forslag til mindfuldness under transport s. 203-204. Træn åben opmærksomhed s. 56-57. Tælleøvelsen s. 41. Tålmodighed vil være din bedste ven s. 138. Underbevidsthed processerer/behandler ca. 1.000 bit i sekundet fra smagssansen, ca. 100.000 fra lugtesansen, ca. 100.000 fra høresansen, ca. 1.000.000 fra den taktile sans/følesansen/kroppen, ca. 10.000.000 fra synssansen. Det bliver ialt ca. 11.000.000 bits i sekundet + myriader af ubevidste tankeprocesser i samspillet mellem vores ca. 100 milliarder neuroner s. 198. U x M = L ubehag x modstand = lidelse, s. 86. Valg du skal overveje, opgave s. 140-141. Vanemæssig perception og kognitiv rigiditet s. 93-94. Vipassana – åben opmærksomhed s. 36. Yangsi Rinpoche s. 142, 146.

Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.

Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.

Bogen fik 6 stjerner i JyllandsPostens anmeldelse 15. sept. 2013. http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702137309.aspx

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, erhverv- og finans, filosofi, psykologi og samfunds-og kulturfag.


Aarhus Universitet udbyder fra nov. 2013 en uddannelse i Mindfulness-baseret stress reduktion. Mindfulness stammer oprindeligt fra budhismen. Et centralt punkt er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu.

Uanset om man er syg, har en krævende hverdag eller bare gerne vil lære sig selv bedre at kende og blive bedre til at være i nuet, kan mindfulness gøre en stor forskel. Se mere her: http://mindfulness.au.dk/


N[redigér]

Ny-hinduisme

Sri Aurobindo Centre for Consciousness Studies i Pondicherry, læs om det her: http://saccs.org.in/default.php Indian Psychology Institute med rod i Sri Aurobindos lære: http://ipi.org.in/index.php What is Indian Psychology? Læs her: http://ipi.org.in/second/whatisip.php Læs artikler om Integral psychology og tekster her: http://ipi.org.in/second/texts-main.php


Ghose, Sri Aurobindo (1872-1950) uddannet i England, repræsentant for ny-hinduisme, leder af ashram i Pondicherry 1910. Læs om hans liv og værker her: http://www.kheper.net/topics/Aurobindo/SriAurobindo.htm

Du kan sammenligne med denne fremstilling af hans liv og værker: http://www.cosmicharmony.com/Sp/Aurobndo/Aurobndo.htm


O[redigér]

Orissa

Læs artikel her, desværre tager den tid at downloade: http://archive.is/india_resource.tripod.com/orissa.html


P[redigér]

Parsisme

Antal parsere i Indien, især Gujarat og i storbyen Mumbai. I 1998 var der ca 80.000 ialt. http://www.adherents.com/Na/Na_503.html#3048


Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om parsere. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Indisk psykologi. Oversigtsartikel over mange emner indenfor indisk psykologi fx buddhistisk psykologi, motivation, personlighed og yoga i en artikel skrevet af G. Mathew, Ph.D.: http://www.psychology4all.com/opsy-ebook.htm#IndianPsy


R[redigér]

The Ramayana by Narayan, R.K., 175 p. Vision Books, New Delhi 1987. The great Indian epic retold.


Ramayana by Rajagopalachari, C. 320 p. Bharatiya Vidya Bhavan. Bombay 1996. Summary of the epic.


S[redigér]

Seksualitet

Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm

Selvrealisering

Yoganandas visdom: Bind 1 Hvordan du kan være lykkelig hele tiden, 143 s. Bind 2 Karma og Reinkarnation, 125 s. Bind 3 Spirituelle Relationer, 133 s. Bind 4 Hvordan du kan blive en succes, 135 s. Af Paramahansa Yogananda. Sphinx Forlag, 2009

http://sphinxforlag.dk/yogananda/ http://sphinxforlag.dk/yogananda/hvordan-du-kan-vaere-lykkelig-hele-tiden/ http://sphinxforlag.dk/yogananda/spirituelle-relationer/ http://www.detukendtes.dk/karma_og_reinkarnation-p-58590.html http://www.detukendtes.dk/hvordan_kan_du_blive_en_succes-p-70831.html

Paramahansa Yogananda (1983-1952) kom som den første yogamester fra Indien og tog permanent ophold i Vesten. Han introducerede Mahatma Gandhi til Kriya Yoga, hans mest avancerede meditationsteknik til selvrealisering. Rejste i 1920 til USA, holdt foredrag, var på besøg hos præsidenten i Det hvide Hus og skrev bøger, musik og poesi Han grundlagde to ikke-sekteriske almennyttige organisationer Self-Realization Fellowship (SRF) i USA og Yogoda Satsanga Society (YSS) i Indien. (s) filosofi, psykologi og samfundskundskab


Senmoderne religiøsitet i Danmark af Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Anna Christoffersen, René Dybdal Pedersen. Forlaget Systime 2009. 206 s.

http://www.systime.dk/senmoderne-religiositet-i-danmark.html Læs anmeldelse af bogen i Gymnasieskolen her: http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-740 Kapitlerne indeholder en beskrivelse, illustrationer, personlige cases, faktabokse og kildetekster. Indiensrelevante kapitler: (S) psykologi og samfundsfag, se bogens detaljer og undervisningsforslag tryk her: Senmoderne religiøsitet


De forsvundne Shivapagoder

Ved den indiske kyst lidt syd for Chennai/Madras i nærheden af byen Mamallapuram ligger et Shiva tempel, som blev opbygget af sandsten i 700-tallet. Legenden fortæller at der engang var syv pagoder, og de var så betagende, at de gjorde guderne misundelige. Guderne lod derfor byen oversvømme, og i dag er der kun den ene pagode tilbage.

Lige før den store tsunami ramte området i 2004, trak vandet sig tilbage, og mange nysgerrige tog ned til stranden for at undersøge fænomenet. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de havde set en lang række store sten dukke op af havet inden flodbølgen oversvømmede dem igen.

Nu har et hold af geologer og arkæologer fra det nationale institut for oceanografi i Indien undersøgt havområdet. 800 meter fra kysten har de fundet en 10 meter lang mur og rester af trappesten og andre bearbejdede sten. Ifølge lederen af instituttets marin-arkæologiske afdeling Rajiv Nigam var det svært at identificere strukturerne, da de var dækket af tætte bevoksninger, men de var tydeligvis en del af et større bygningskompleks. Lige efter tsunamien dukkede bl.a. en stor granitfigur af en løve op. Den mener man har ligget begravet i over 1000 år. Desuden var der rester af et havneanlæg. Så myten om de forsvundne templer er ikke kun en myte (Times of India 19. marts 2017).


Sikhisme

Du kan få en introduktion på dansk til sikhisme på Religionsguiden on-line (afsluttet 1999) v. mag.art. Tim Jensen: http://www.relguide.sdu.dk/sikhisme.html


Sikher, antal. Få en oversigt over sikher i Indien og andre lande med årstal og kilde til oplysningerne på adherents.com. Scroll ned ad siderne og find det du søger: http://www.adherents.com/Na/Na_602.html#3638


Sikhismes hjemmeside meget omfattende med introduktion, helligdage, filosofi, skrifter og ordliste: http://www.sikhs.org/topics.htm TV DR2 Tirsdag 29. sept. 2020 kl. 17.50-18.30: Sikh i USA Amerikansk dok.-serie.

Indiens grænseløse jernbane Samjhuta eksprestog kører fra New Delhi til Lahore i Pakistan 422 km og tilbage normalt kun et tog onsdag og søndag. The word Samjhauta means "agreement", "accord" and "compromise" in both Hindi and Urdu. Toget stopper først i grænsebyen Attari I Indien, hvor al baggage og passagerernes visum og pas kontrolleres, og der bliver skiftet til det gamle tog, der blev grundlagt i 1923 af briterne og deres gamle installationer bliver stadig brugt i Lahore. Så gennem det neutrale grænseland og ankomst i Pakistans grænseby Wagah, hvor al baggage og passagerernes visum og pas også kontrolleres. I dag bliver toget brugt af sikh pilgrimme fra hele verden og fra Amritsar i Punjab i Indien for at komme til Nankana Sahib i Punjab provinsen i Pakistan. It is named after the first Guru of the Sikhs, Guru Nanak, who was born in the city and first began preaching here.

Sikhismens oprindelse ligger i lærdommen fra Guru Nanak (f. 1469 i Nankana Sahib i Pakistan) og hans efterfølgere. Nanak var modstander af mange af sin tids religiøse skikke og overbevisninger. Essensen i Sikh-lærdom blev af Nanak opsummeret: "Realisering af Sandhed er højere end alt andet. Stadig højere er sandfærdig levevis". Sikhismen tror på lighed mellem alle mennesker og afviser diskrimination på basis af kaste, tro og køn. Sikhismen tillægger heller ikke askese nogen betydning som et middel til at opnå frelse, men understreger i stedet vigtigheden af at leve sit liv som familieforsørger . Sikhismen er en monoteistisk religion. I sikhismen er Gud – kaldet Vāhigurū — formløs, tidløs og usynlig : niraṅkār, akāl og alakh. Begyndelsen af den første udarbejdelse af sikh-skrifter er tallet "1", som betegner at Gud er universel . Det erklærer at Gud er allestedsnærværende og uendelig, og betegnes af begrebet ēk ōaṅkār. Sikher tror på at før skabelsen var alt hvad der eksisterede Gud og hans hukam (vilje eller ordre). Da Gud ville det blev hele kosmos skabt. Fra disse begyndelser nærede Gud "fristelsen og tilknytningen" til māyā, eller den menneskelige opfattelse af virkelighed.Mens en fuld forståelse af Gud ikke kan opnås af mennesker, beskrev Nanak Gud som ikke fuldstændig ukendelig. Gud er allestedsnærværende (sarav viāpak) i alle skabelser og kan ses overalt af de vækkede. Nanak understregede at Gud skal ses fra et menneskes "indre øje", eller "hjerte": tilhængere skal meditere for at komme fremad mod oplysning. Guru Nanak Dev lagde fokus på åbenbaring gennem meditation, da dens strenge anvendelse tillader tilstedeværelsen af kommunikation mellem Gud og mennesker. Gud har intet køn i sikhismen, selv om oversættelser fejlagtigt præsenterer en Gud af hankøn. Harimandir Sahib, kaldet det Gyldne Tempel, i Amritsar i Punjab er en helligdom for sikher. Templet blev bygget af Guru Arjun i 1604, og i 1802 lod Ranjit Singh taget beklæde med forgyldte kobberplader. Der findes ca. 30 millioner sikher i hele verden i 2018.

https://da.wikipedia.org/wiki/Sikhisme

TV 2 Mandag 18. november 2019 KL. 19.10-19.50 Sikh i USA Amerikansk dokumentarserie.

Artikel, det desværre tager sin tid at downloade: http://archive.is/india_resource.tripod.com/Punjab.html


Den danske sikhmenigheds officielle hjemmeside med facts og links. http://www.sikh.dk/


Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om sikher. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk


Stand og kaste - en historisk oversigtsartikel over sociale relationer i Indien. Nøgleord som britisk kolonitid, brahman, diskriminering, islam, kaste, pluralisme, sikhisme. Referenceliste: http://web.archive.org/20020125082843/india_resource.tripod.com/social.htm


Statuekunst

På Kamats private hjemmeside kan du se mange billeder af religiøs statuekunst: http://www.kamat.com/kalranga/art/sculptures.htm


Sufistrømninger ved de islamiske hoffer i Indien. God referenceliste: http://web.archive.org/20021218023624/india_resource.tripod.com/sufi.html


Sultan-dømmernes forhold til hinduer og jainer. God referenceliste: http://web.archive.org/20030303224833/india_resource.tripod.com/regionalislam.html

Swastika

Ordet Swastika betyder "God Lykke" på sproget sanskrit. Tegnet er blevet gengivet med de fire streger til venstre eller fire streger mod højre, men da nazisterne i Tyskland brugte det til højre, valgte andre det til venstre. In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune. 卍 (left-facing or counterclockwise), In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.


T[redigér]

Tantra

Tantra. En kort introduktion og tantratekster som Mahanirvana Tantra samt Shakti og Shakta på engelsk: http://www.sacred-texts.com/tantra/index.htm


Tempel

Lørdag 9. november 2019 tildelte Indiens højesteret en hellig grund i Ayodhya i det nordlige Indien til hinduerne. Det omstridte sted på størrelse med en fodboldbane har tidligere ført til blodige slag. I 1992 ødelagde hinduistiske grupper Babri moskeen, der lå på grunden siden 1528, hvor cirka 2.000 personer - primært muslimer - døde. Hinduerne ønsker nu at bygge et tempel på moskeens ruiner. De mener, at grunden er fødested for Lord Ram, der er guden Vishnus reinkarnation. Lørdagens afgørelse bliver set som en sejr for premierminister Modi, og hans hindunationalistiske parti BJP.Muslimerne understreger, at man accepterer afgørelsen og opfordrer desuden til fred mellem hinduer og muslimer. (Reuters, citeret i JP International s. 13, søndag 10. nov. 2019).


Theravada Buddhisme

Theravada Buddhisme på dansk ved Jørn Borup på www.religion.dk De fine baggrundsartikler taler mest ud fra mahayana- og theravada-buddhisme. http://undervisning.religion.dk/buddhisme/


Theravada/Hinayana Buddhisme, antal, scroll ned ad siden: http://www.adherents.com/Na/Na_305.html#1872


Theravada/Hinayana tekster på engelsk, korte, får du adgang til her: http://www.sacred-texts.com/bud/etc/index.htm#Theravada


Theravada Buddhist Tradition in South Asia: India and Sri Lanka med mange tekster på engelsk, find det emne, der interesserer dig: http://departments.colgate.edu/greatreligions/pages/relg324.html


Tirumala-templet i Andra Pradesh, Kan ses fra Tirupati.

Læs om theravada buddhisme på den canadiske hjemmeside Relgious Tolerance: http://www.religioustolerance.org/budd_mah.htm

Teosofi

Teosofi læs om det her: http://www.teosofiskforening.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=4&Itemid=6

Og her: http://da.wikipedia.org/wiki/Teosofi

Taj Mahal

Begrænset adgang til et af verdens mest kendte turistmål. En tidsgrænse på tre timer blev indført ved Taj Mahal fra 1. april 2018. tiltaget skal forebygge uheld og ulykker. Det 17 hektar store område med mausoleet bygget af stormogulen Shah Jahan til minde om sin hustru Mumtaz Mahal, moske og meget andet kan tage lang tid at opleve. Ifølge D. N. Dimri talsmand for Archaeological Survey of India (ASI) kommer der op mod 50.000 besøgende på de travleste dage. Området har siden 1983 været en del af Unescos verdensarv, og i 2007 blev Taj Mahal en del af listen over verdens syv nye vidundere. Taj Mahal ligger i den indiske delstat Uttar Pradesh tæt ved byen Agra i den nordlige del af landet. De hvide marmor bygninger står på den sydlige bred af floden Yamuna. (JP Rejser s. 36 lørdag 14. april af Morten Kammersgaard).


U[redigér]

Upanishaderne

Læs her på engelsk om Upanishaderne: http://web.archive.org/20010805032807/india_resource.tripod.com/upanishad.html

Philosophical development from Upanishadic Metaphysics to Scientific Realism http://web.archive.org/20010805032807/india_resource.tripod.com/upanishad.html


V[redigér]

Vajrayana/diamantvejen/tibetansk buddhime

Vajrayana/diamantvejen/tibetansk buddhime - Karma Kadjy Skolens hjemmeside på dansk: http://buddha.dk/da/buddhisme/index.html


Goleman, Daniel: Det Godes Kraft. Dalai Lamas vision for verden. Gyldendal 015. 298 s.

Noternes sidetal står her efter hvert kapitel med en /.

Indledning ved Dalai Lama s. 7-9. Del I: En Verdensborger s. 11-36 (Kp. 1 Lad os genfinde fremtiden s. 13-36/269-271).

Del II: At vende blikket indad s. 37-101 (Kp. 2 Emotionel hygiejne s. 39-69/271-275. Kp. 3 Godhedsrevolutionen s. 61-80/275-279. Kp. 4 Videnskabens ven s. 81-101/279-284).

Del III: At vende blikket udad s. 103-229 ( Kp. 5 En kraftfuld medfølelse s. 105-123/284-285. Kp. 6 Samfundsøkonomi, der faktisk tager hensyn til mennesker s. 114-145/285-288. Kp. 7 Vis omsorg for de trængende s. 146-167/288-291. Kp. 8 Helbred planeten s. 168-186/291-293. Kp. 9 Dialogens århundrede s. 187-213/293-294. Kp. 10 Giv hjertet en uddannelse s. 214-229/294-295).

Del IV: At kigge både bagud og fremad s. 231-264 (Kp. 11 Et langsigtet perspektiv s. 233-250/295-297. Kp. 12 Gør noget nu s. 251-264/297-298).

Tak s. 265-268.

Forfatteren Daniel Goleman har mødt Dalai Lama mange gange gennem årene og talt med ham om hans vision for verden. Det er der kommet en bog ud af, hvor Dalai Lama deler sine bekymringer og sit håb for fremtiden. Bogen udgives i forbindelse med Dalai Lamas 80-årsfødselsdag. Dalai Lama er oprigtigt bekymret over vores planets udvikling, og han bekymrer sig for hvert enkelt menneskes velbefindende. Hans vision er at styrke menneskets medfølende side. Vi skal udøve selvkontrol og emotionel hygiejne, som han kalder det – vi skal rydde op i sindet for at give plads til medfølelse. Han argumenterer for en medfølende magt, der kan slå ned på korruption osv.. Dalai Lama har udtalt, at hans tillid til den kinesiske regering er formindsket, men at han stadig har tillid til det kinesiske folk. Dalai Lama er en mongolsk titel, der betyder "visdommens hav". For sit arbejde for Tibet, for udbredelsen af global fred, interreligiøs harmoni og sin indsats for miljøet har han modtaget en lang række priser, inklusive Nobels fredspris i 1989.

Daniel Jay Goleman (født 7. marts 1946) er en amerikansk forfatter, psykolog og videnskabsjournalist. Goleman’s work as a science journalist has been recognized with many awards, including the Washburn Award for science journalism, a Lifetime Career Award from the American Psychological Association, and he was made a Fellow of the American Association for the Advancement of Science in recognition of his communicating science to the general public. http://www.danielgoleman.info/biography/

http://www.gyldendal.dk/det-godes-kraft-id990216903

Læs anmeldelsen i Kristeligt Dagblad her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/boeger/verden-bliver-bedre-hvis-vi-giver-plads-til-medfoelelsen

(S) Almen studieforberedelse, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


At Vække Det Lysende Sind – Tibetansk Meditation til Indre Fred og Glæde af Tenzin Wangyal Rinpoche. Forlaget Sommer 2014. Med CD indlagt. 122 s.

I At Vække Det Lysende Sind vejleder meditationsmesteren Tenzin Wangyal Rinpoche dig i at tage indre tilflugt i stedet for at søge efter støtte udenfor dig selv. Ved at bruge hjerteinstruktionerne fra Dawa Gyaltsen, en tibetansk meditationsmester fra 700-tallet som drivkraft til en dyb praksis, åbner Tenzin Wangyal Rinpoche dine øjne for de skjulte gaver, der er gemt i dine dagligdags oplevelser. De meditationer, der bogen og den tilhørende CD angiver, er en direkte måde at møde livets udfordringer på. Hvis du fuldt ud inddrager denne praksis i din hverdag, vil det hjælpe dig til at åbne op og omforme det, du opfatter som begrænsninger, til ubegrænsede muligheder. Den vil hjælpe dig med at opløse tvivlen på dig selv og din dømmen af dig selv, og få øje på visdommen og lyset, der er inde i dig hvert eneste øjeblik. At vække det lysende sind giver læserne instruktioner til meditationer og praksis, der hjælper dig med at få øje på det naturlige sinds guldgrube.

Indholdsoversigt Forord af Rinpoche s. VII-X (den tibetanske Bön dozgchenmester Dawa Gyaltsen centrale instruktioner består af fem linjer. De konstituerer en enkel, elegant og fuldkommen vej til oplysning.

Vision er sind

Sindet er tomt

Tomhed er klart lys

Klart lys er forening

Forening er stor lyksalighed

Introduktion s. XI-XIV (At bruge denne bog og CD s. XIII-XIV: Dette er den traditionelle buddhistiske måde at udvikle vejen på: at læse eller høre belæringerne – brug Cd’en til det, reflektere over det, du har læst eller hørt, og så bringe det, du har forstået, direkte ind i din meditationspraksis s. XIII)

Kp. 1 At finde Tilflugt gennem De Tre Døre s. 1-29. (Krop - roen, Tale - stilheden, Sind - rummeligheden bliver kaldt De Tre Døre s. 1. At finde indre tilflugt gennem roen i kroppen s. 5-6. At finde indre tilflugt gennem stilheden i talen s. 7-14. Kilden til alle positive kvaliteter s. 14-15. At vende smerten til at blive vejen s. 15-20. Remedier til smerte: Tre ’’piller’’ til indre tilflugt s. 20-28. tre piller om dagen: At forstærke vanen med at vende sig indad s. 28-29).

Kp. 2 Indre Tilflugt og at opdage Det Hellige Selv s. 31-41. (Indre tilflugt 3 vers: Krop, Tale, Sind s. 32. Første tilflugt: Tomhedens krop s. 32-35. Anden tilflugt: Lysets krop s. 35-38. Den tredje tilflugt: Lyksalighedens krop s. 38-41).

Kp. 3 Gaven Indre Tilflugt s. 43-52. (Åbenhedens gave: Tomhedens krop s. 44-45. At overvinde frygt med sørste tilflugt s. 45-47. Opmærksomhedens gave: Lysets krop s. 47-48. At overvinde håb med anden tilflugt s. 48-50. Varmens gave: Den store lyksagligheds krop s. 51. At komme over lidelse med tredje tilflugt s. 51-52).

Kp. 4 Vision er Sind s. 53-69. (De fem linjer fra s. VIII s. 53-57. Guidet meditationspraksis med Vision er sind s. 58-59. Når der ikke er nogen umiddelbar udfordring s. 59-66. ’’Vision er Sinds’’ uformelle praksis s. 66-67. Konkulsion: ’’Vision er Sind’’ s. 67-69).

Kp. 5 Sindet er Tomt s. 71-81. (At komme til at kende dig selv s. 72-77. Guidet meditation til ’’Sindet er Tomt’’ s. 77-78. Den uformelle praksis til ’’Sindet er Tomt’’ s. 78-80. Afslutningsvis: ’’Sindet er Tomt’’ s. 80-81).

Kp. 6 Tomhed er Klart Lys s.83-93. (Meditationspraksis for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 88-89. Uformel praksis til ’’tomhed er Klart Lys’’ s. 89-91. Konklusion for ’’Tomhed er Klart Lys’’ s. 91. Hvil, opløs, fortsæt: Instruktioner til at bevare opmærksomhed s. 92-93).

Kp. 7 Klart Lys er Forening s. 95-100. (Meditationen til ’’Klart Lys er Forening’’ s. 98-99. Den uformelle praksis til ’’Klart Lys er Forening’’. S. 99-100).

Kp. 8 Forening er Stor Lyksalighed s. 101-108. (Meditationspraksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 104-106. Den uformelle praksis til ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 106-107. Konklusion for ’’Forening er Stor Lyksalighed’’ s. 107-108).

Kp. 9 Det Naturlige Sinds Guldgrube s. 109-114.

Efterord s. 115, Appendiks s. 117 (Indre Tilflugt: Krop, Tale, Sind, Dedikation), Tak s. 119-120, Om forfatteren s. 121-122, Indhold på CD s. 122.

Stikordsregister til sanskrit og tibetanske ord og personer i bogen:

Bön = Tibets førbuddhistiske religion med buddhisme. Den oprindelige, skriftløse religion i Tibet var præget af shamanisme og kultiske fester knyttet til årets gang i naturen og menneskelivet, s. 5, 9, 12, 13 37, 86, 119. Læs mere her http://www.religion.dk/leksikon/b%C3%B6n

Chakra = Hjul på sanskrit, kroppen indeholder 7 store energicentre s. 32. Læs mere på http://netspirit.dk/new/?page=22

Dawa Gyaltsen (levede i 700-tallet) var den 24. dzogchenmester i linjen Zhang Zhung Nyen Gyü. Denne bog bygger bl.a. på hans meditationsinstruktioner, s. VII, VIII, IX, XIV, 53, 54, 55, 72, 73, 74, 75, 80, 81, 84, 89, 95, 96, 102, 103, 106, 109, 115.

Dzogchen = ’’Den store, naturlige fuldkommenhed’. Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet, s. VII, VIII, 5, 12, 15, 37, 39, 43, 61, 76, 81, 83, 110, 111. Læs mere her http://da.wikipedia.org/wiki/Dzogchen http://www.information.dk/155209 http://www.vaekstcenteret.dk/jes_bertelsen.asp

Dzogchenmestre s. VII, 23, 89.

Mandala = Mandala er en sammensætning af sanskrit ordene ”manda” – som betyder essens, og ”usffix la” som betyder ”container” eller ”beholder”. Altså kan man tolke ordet mandala som: En container man har ejerskab over, som indeholder essensen. Almindeligvis ser man dog mandala oversat til 'hellig cirkel'. En cirkel har ingen hjørner – og cirklen i sig selv har en utrolig masse hellige betydninger i forskellige religioner. En cirkel repræsenterer også uendeligheden, det uafbrydelige, det konstante og det ”hele” – helheden! Og helheden findes i dig selv. Den er et af de ældste religiøse symboler, kendt allerede fra palæolitisk tid, dvs. ældste stenalderperiode. Mandalaen er kendt i mange kulturer, blandt andet hos pueblo-indianerne, i hinduismen og den tibetanske buddhisme, fx de fem dhyanibuddhaer, s. 32, 33, 117. Læs fx mere her http://netspirit.dk/new/?page=843

Ngo trö = at blive vist sit eget ansigt, udpegende instruktioner s. 72.

Rigpa = naturlig opmærksomhed s. 76.

Samsara = Samsara oversættes ofte fra sanskrit med ”hjulet”, der består af fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel. Samsara er det buddhistiske livshjul – dvs. eksistensens cyklus, der repræsenterer sjælens vandring igennem forskellige tilværelsesformer. Samsara er derfor den forgængelige verden. Den cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam. Selve ordet Samsara betyder noget i retning af ”kontinuerlig tilblivelse”, men der skal tages højde for, at det er vanskeligt at oversætte fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara består af en lang kæde af død og genfødsler, s. 112. Læs mere her: http://www.visdomsnettet.dk/o-2585/

Shardza Tashi Gyaltsen (1859–1935) was born in the Kham region of Tibet. An unusually gifted child, he became a monk at age nine. At thirty-four he retired to a mountain hermitage where he passed the rest of his life in retreat, meditating, writing, and teaching students from both Buddhist and Bonpo backgrounds, s. 71.

Zhang Zhung = et kongerige i syd-vest Tibet fra ca. 500 f.v.t.–625. Zhang Zhung Nyen Gyü eller Zhang Zungs mundtlige tradition s. VII, 72, 119. http://forlagetsommer.dk/

Du kan også lytte til Tenzin Wangyal Rinpoche på dette link:

http://forlagetsommer.dk/tenzin-wangyal-speaks/

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, psykologi, religion og samfundsfag


'Dødebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den tibetanske Dødebog ved Erik Meier Carlsen. Borgen 2010. Illustrationer. 238 s.

Indhold: Introduktion til Erik Meier Carlsens oversættelse 7, Oversætterens forord 9, Dødebogen - gaven fra Tibet 17, Dødebogen og Tibets buddhisme 49, Dødebogens indhold 64, Den Store Udfrielse ved at Høre i Bardo'en 91, forklaringen på, hvordan de vrede guddomme viser sig i Dharmata's bardo 124, en forklaring på Tilblivelsens Bardo 143, Bardo'ens Hovedvers 173, Selv-udfrielsen ved Nøgen Seen 201, Ordliste 231, Litteraturliste 237.

Den tibetanske Dødebog anses som et af verdenslitteraturens hovedværker og foreligger med denne udgave i en ny dansk, kommenteret oversættelse med en autentisk gengivelse af den tibetanske tradition og tænkning. "Alle søger efter et lykkeligt liv. Men normalt er der ikke nogen, som søger efter en lykkelig død. Det er imidlertid ikke muligt at få det ene uden det andet. Den praksis, Bardo Thödol beskriver, får mennesker til at indse, at de to hører sammen som en helhed, hvilket bringer både en selv og andre lykke og giver os tillid til den sidste del af vejen, i dette liv og i dem, der kommer." http://www.borgen.dk/product.asp?product=3228 "Lige siden Baardo Thödol blev udgivet første gang, har den været min konstante ledsager, og jeg skylder den ikke bare mange stimulerende ideer og opdagelser, men også mange grundlæggende indsigter": C.G. Jung (S) psykologi og samfundsfag


Tibet - en anderledes udfordring af Claude B. Levenson. Forlaget Hovedland 2008. 252 s.

Indholdsoversigt: 1. Hvis Tibet var et eventyr 7, 2. Maos tropper erobrer Tibet 29, 3. Tibetanernes Tibet 53, 4. Kinesernes Tibet 91, 5. De andres Tibet 121, 6. Tibet på den internationale scene 155, 7. Tibet i FN's skærsild 183, 8. Tibet mellem drøm og mareridt 205, Epilog: Tibets flamme kan ikke slukkes 233, Efterord af Erik Meier Carlsen 237, Kronologi i hovedtræk 246. Vær opmærksom på, at der er mange korrekturfejl i bogen, der kan sinke læsningen. 'I over 50 år har Kina udsat Tibet for en skånselsløs kolonisering og dets folk for store lidelser med det resultat, at tibetanernes unikke kultur i dag er truet. At dominere og undertrykke Tibet er en forudsætning for at dominere Asien.' http://hovedland.dk/bog/tibet&q=histor.htm Se anmeldelsen af Bo bjørnvig i Weekendavisen no. 35, 29. august 2008 påSkoDa's Infomedia: Vestens hykleri. (S) samfundsfag


Dalai Lama - Autoriseret Biografi af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s.

Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329. http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4972&item=27835 Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her: http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


Tanker for det nye Årtusinde af Hans Hellighed Dalai Lama. Aschehoug 2. udgave, 4. oplag, 2004. 239 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 5-6. Første Del - Etikkens grundlag s. 11, Anden Del - Etik og Individet s. 87, Tredje Del - Etik og Samfundet s. 165. I denne bog giver han sit bud på en række etiske værktøjer, der giver det enkelte individ overskud til at forbedre menneskelige relationer og samfundet omkring os. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 2-3, Tidslinje over Tibets historie fra 600 til 2005. Ordforklaring s. 252-265. Navneregister s. 270-274. Læs Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands Posten her: http://bog.guide.dk/Biografi/Erik%20Meier%20Carlsen/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Filosofi/Erik_Meier_Carlsen_Tilstedev%C3%A6relsen_1184316 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)


Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk: http://www.tibetexpress.net/en


Den 22. Febr. 2015 er det 75 år siden, at Tenzin Gyatso (f. 1935) i 1940 blev indsat som den 14. Dalai Lama på tronen i Potala-paladset i Lhasa. Dalai Lama tihører Gelug-sekten af Tibetansk Buddhisme. Af familie, venner og hof bliver han kaldt Kundun, hvilket betyder "tilstedeværelsen". Dalai Lama blev født i landsbyen Tagtser, i den Tibetanske provins Amdo, i året 1935. En delegation, ledet af Keutsang Rinpoche, finder i 1937 det lille barn, som ved udpegelse af den 13. Dalai Lamas (død 1933) personlige genstande, bekræfter, at han er den nye inkarnation. Læs fx om Dalai Lama her: http://hhdl.dharmakara.net/


Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som "Kalon Tripa" eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. Læs på engelsk her: http://articles.cnn.com/keyword/dalai-lama


Dalai Lamas besøg i Danmark i februar 2015 har vakt debat med danske politikere om, hvorfor de ikke vil møde ham. Læs debatten i aviser, fx JyllandsPosten lørdag den 24. januar 2015 Ballade om Dalai Lamas besøg.


Læs i The Economist 20. december 2014 nekrologen om den tibetanske aktivist og lærer Tashi Tsering, der døde den 5. dec. 85 år gammel. Hans liv var et eksempel på det undertrykkende regime, som Dalai Lama repræsenterede. Det holdt i århundreder den tibetanske befolkning i armod.

Strid om den 14. Dalai Lamas reinkarnation. Han skriver, at Kinas Kommunistiske Parti ikke har ret til at udvælge og anerkende reinkarnationer, som det skete med 11. Panchen Lama i 1995. Læs fx artiklen i JP International 26. sept. 2011.


Dalai Lama/Lhamo Dhondrub (f.1935 Takster, Tibet) 1989 Nobels Fredspris. Religious and political leader of the Tibetan people. Residens i Dharamsala, Indien. Søg Peace, alfabetisk, Dalai Lama og få adgang til links her: http://www.almaz.com/nobel/nobel.html


Læs fx Kristeligt Dagblads kronik 17.1.2003: "Tidens Tro - Buddhismen er en falsk ven, som burde få kirken til at tage til genmæle." på Skodas Infomedia.


Lederen for tibetanske buddhister, Dalai Lama, hævder i et interview med hjemmesiden http://hhdl.dharmakara.net/hhdlquotes2.html, at der er et stort fællesskab mellem buddhisme og kristendom, læs artiklen fra 2006 i Kristeligt Dagblad her: http://www.kristendom.dk/artikel/267999:--Buddha-og-Jesus-som-bodisattva?all=1


Vajrayana/tibetansk buddhisme får du en kort introduktion til på engelsk her: http://www.culturopedia.com/Religions/tibetan.html


Og den tibetanske buddhistiske Dharmakara hjemmeside her: http://www.dharmakara.net/


Vajrayana/tibetansk buddhisme korte tekster både nye og traditionelle. Scroll ned ad siden og find det du har brug for: http://www.sacred-texts.com/bud/tib/index.htm


Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.

Rejse og fotobog med fantastiske billeder og fascinerende historefortælling fra Himalaya, dvs. fra Ole Ejnar Hansens mange rejser, både alene og og som rejseleder, i Nepals, Indiens og Tibets bjergområder, inkl. fra den indre kora på Mount Kailash. En bog man elsker at læse i, og med smukke fotos man drømmer sig helt væk i.

Indholdsoversigt med flere detaljer end jeg giver her:

En drøm, et liv, et eventyr på Himalayas stier gennem 28 år s. 8-9. Kort over Himalaya s. 10-11. Forord af Lars Gundersen s. 12. Del 1 Indisk Himalaya, Ladakh og Zanskar s. 15-29. Del 2 Tibetansk Himalaya, Kailas, Manasarovar, Chomolungma, Tingri Tang og Purma Yutso s. 31-119. Del 3 Nepal Himalaya, Humla, Mustang, Annapurna, Na-Phu, Khumbu, Manaslu, Makalu, Kangchenjunga s. 121-217. Del 4 Kinesisk Himalaya, Gyalthang-Kawa, karpo, Yunnan, Kina s. 219-235. Ordliste s. 236-237.

http://www.enlighted-yak.dk

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Tibet til alle sider. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn Thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.

Indeholder en ekspertbeskrivelse af alle sider ved den tibetanske kultur – religion, forskellige kunstformer, medicin, astrologi og skrift, og m.m. Citat fra forordet ”Med Tibet til alle sider” håber vi at kunne bidrage til at interessen for Tibet holdes levende, og at diskussionen om tibetanerne kan føres på et mere nuanceret grundlag end hidtil. For det er deres fremtid, der er på spil.”

Detaljeret indholdsoversigt i bogen, så her angiver jeg kun den overordnede inddeling.

Kp. 1 Åbning mod Tibet s. 8-50 (Introduktion om Tibets historie s. 9-11, derefter afsnit om nyeste historie og problemer siden 1949). Kp. 2 Østen for Vesten s. 51-83 (Introduktion om det lukkede land af eventyrlystne fra Vesten. Derefter afsnit fra værker af dem). Kp. 3 Det indre Tibet s. 84-115 (Om tibetansk buddhisme og den shamanistiske bön-religion). Kp. 4 Buddhas former s. 116-145 (Kapitlet introducerer et udvalg af de hørlige/musik, synlige/malerkunst og litteratur, rumlige/arkitektur og bevægelige/dans kunstformer). Kort over Tibet s. 146. Ordliste s. 147-149. Forslag til videre læsning s. 150-152.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion, samfundsfag og naturgeografi.


Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme – interviews og beretninger af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002. Gennemillustreret. 83 s.

Bogen trækker en linje fra de første kvinder omkring Buddha over de store, kvindelige tibetanske mystikere Yeshe Tsogyal, Machig Lapdron og Jetsun Lochen, frem til nonner i eksilklostre i og omkring Dharamsala i Nordindien i dag.

Fin indholdsoversigt, her giver jeg kun de overordnede kapitler:

Forord s. 6. I kp. Historisk baggrund – kvinders liv og mulighder s. 7-19. II kp. Et traditionelt nonnekloster i Nordindien s. 20-33. III kp. Nonners uddannelse i et moderne kloster i Nordindien s. 34-47. IV kp. Tre kvindelige mystikere – beretninger s. 49-67. V kp. Tenzin Ppalmo i Dongyu Gatsal Ling Nonnekloster s. 68-88. Stikordsregister s. 81. Litteratur, internet mm. S. 82-83.

http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


Tibetansk medicin og psykiatri af Grethe Sørvig. Bogans Forlag 2005. Mange illustrationer. 197 s.

Forfatteren forholder sig loyalt til den tibetanske medicinske tradition, som hun søger at formidle i denne bog. Bogen indeholder en introduktion til sygdomslære og den tibetanske medicins og psykiatris diagnoseformer, arbejdsmetoder og resultater, og indeholder også selvhealende metoder i flg. tibetansk medicin, samt kapitler om tibetansk eksorcisme, psykologi og astrologi.

Fin indholdsoversigt med mange underafsnit til hvert kapitel. Jeg nævner kun kapitlerne her:

Forord s. 7. Tak s. 8. Kp. 1 Tibets historie s. 9-28. Kp. 2 Tibetansk medicins terminologi og grundprincipper s. 29-39. Kp. 3 De tre væskers funktioner i den sunde organisme s. 40-44. Kp. 4 Diagnoseformer s. 45-60. Kp. 5 Medicinske ingredienser s. 61-69. Kp. 6 Klassificering af fødevarer s. 70-83. Kp. 7 Cancer og HIV/AIDS – behandling og forskning s. 84-87. Sammenfatning (Gyud-zhi: rodtantraet kp. 6) s. 88-94. Kp. 9 Tibetansk psykiatri s. 95-135. Kp. 10 Buddhistisk psykologi s. 136-141. Kp. 11 Andre terapiformer s. 142-160. Kp. 12 Kalachkra Tantra og forbindelsen mellem tibetansk medicin og astrologi s. 161-173. Ordliste s. 175-190. Bibliografi s. 191-197. http://hovedland.dk/bogan/tibetansk_medicin_og_psykiatri.htm http://dstk.dk/boger/

dstk.info@gmail.com (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


De Fem ‘Tibetanere’ eller den gamle hemmelighed om ungdommens kilde af Peter Kelder, Bog 1. Forlaget Sphinx 1992, 2. udgave 2012. Illustationer. 78 s.

Følg med til det skjulte kloster dybt inde i Tibet, og få del i hemmeligheden om evig ungdom og sundhed - nemlig de fem overleverede tibetanske øvelser - lette at udføre, men stærke nok til at forandre dit liv for altid.

Indholdsoversigt:

Advarende forord s. 2.

Udgiverens forord s. 7-9 (Bogen blev oprindelig udgivet i 1939 Eye of Revelation. Aurafelt = et usynligt energifelt om kroppen s. 8, Kroppens 7 centrale energicentre, der svarer til de 7 endokrine kirtler, som producerer de hormoner, der regulerer alle vores legemsfunktioner – modsat exokrine kirtler fx svedkirtler og galde - Hypofyse dvs. en kirtel med indre sektion af hormoner afgørende for bl.a. legemsvæksten, kønsmodning og stofskiftet s. 8 ).

Indledning af Chris Griscom s. 10-13 (foryngende energiriter s. 11, Prana – er sanskrit ordet for livskraft. I yoga, indisk medicin og krigskunst refererer begrebet til en kosmisk energi, som man mener kommer fra solen og forbinder universets elementer. Som det universelle princip for energi eller kraft, ansvarlig for legemets liv, varme og bevarelse, er prana den totale sum af al energy, som manifesterer sig i universet. Denne livsenergi, prana, er levende påkaldt og beskrevet i Vedaerne. I Ayurveda, tantra og Tibetansk medicin er "praṇā vāyu" den grundlæggende vāyu (vind, luft) som alle andre vāyus stammer fra,forklaring hentet på Wikipaedia, s. 12).

Et fænomen og et fantom – om forfatteren s. 14.

1. Del: Shangri-La-horisonten bag horisonten s. 15-25. (Bl.a. mødet med oberst Bradford, Indien, Klostret, 7 chakraer, syv hormonkirtler i kroppens endokrine system og stimulere kirtlens hormonudskillelse. Gennemgang af chakraerne. Riter = øvelser s. 24. Billedillustraion s. 25. Maulawiyah = de hvirvlende dervisher s. 28. Drejninger maksimum 12 gange). Energi-riterne s. 26-45. (Rite nummer 1 s. 26-28 Illustration s. 27. Rite nummer 2 s. 29-31 Illustration s. 30. Rite nummer 3 s. 32-34 Illustration s. 33. Rite nummer 4 s. 35-37 Illustration s. 36. Rite nummer 5 s. 38-40 Illustration s. 39). Spørgsmål og svar s. 41-45.

2. Del: Fremskridt I ‘Himalaya-klubben’ s. 47-49. Et skridt videre s. 49-53 (Rite nummer 6 Illustration s. 50)

3. Del: Vitalitet og ernæring s. 54-58.

4. Del: Stemmens energi s. 59-62. Miraklet fortsætter s, 62-64 (Ret ryggen s. 62). Kan det virkelig passse? Uddrag af breve s. 65-68. Fascination og praktisk øvelse af dr. Birgit Petrick-Sedlmeier s. 69-71 Bekræftelser styrer energien s. 72-77 af Maruschi A. Magyarosi og Volker Karrer s. 72-77. Opreet din egen ’Himalaya-klub’ af volker Karrer s. 78.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-974p.html (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag


De Fem ’Tibetanere’ Bog 2 – opfølgeren til De Fem ’ Tibetanere’ af Peter Kelser – Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Sphinx forlag 1999, 9. oplag 2012. Illustreret. 304 s.

De fem tibetanske yoga-øvelsers historie og baggrund samt deres anvendelse i dagligdagens praksis. Lær også her om den sjette tibetaner, og læs bag om historien: hvem var Peter Kelder, hvorfor virker øvelserne osv.

Erstatningsøvelser og skåneøvelser, for folk med dårlig rygge samt ældre der gerne vil, men ikke kan udføre dem som vist i bog 1.

Indholdsoversigt: Forord s. 9-11 (Mantra eller mantram (Sanskrit) er ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger. Mantraer benyttes specielt om bestemte stykker af Vedaerne, der anvendes som påkaldelser, citat fra Wikipaedia, s. 10). Forlæggerens indledning s. 13-18 (hvert kapitel er skrevet af en ekspert på det pågældende område s. 15). Kp. 1 På jagt efter ungdommens kilde af Harry R. Lynn s. 19-27. Kp. 2 Vesteuropæere på jagt efter Tibets magi og mystik af Richard Leviton s. 29-49 (Gonpa = munke-universitet s. 33, naljorpa = tiggerpilgrim s. 38, tumo-vejrtrækning s. 40, lung-gom = trncegang s. 42, Mahasiddha = særdeles dygtige undervisningsmestre og Nath Siddha s. 47, rinpoche = æret lærer s. 48, chakraer = roterende hjul, energifelter i kroppen s. 48 se også kp. 4). Kp. 3 Sande historier om helbredelse og foryngelse af laura Faye Taxel s. 51-82 (Første del: Læserne melder tilbage om fantastiske resultater s. 59-68. Anden del: Et medicinsk perspektiv s. 69-82). Kp. 4 De fem ’Tibetaneres’ hemmelige energier af Richard Leviton s. 83-118 ( Skema med chakra (roterende hjul) – placering – kirtler s. 91, kinesisk lægekunst baseret på Qi = livskraftenergien og akupunktur s. 98-101, Qigong = kampsportsøvelser s. 101- illustration s. 102 – 105). Tillæg A: Hvordan man starter sin egen Himalaya-klub s. 265-266, Tillæg B: Folk er blevet helbredt ved at arbejde med De Fem ’Tibetanere’ fortæller Laura Faye Taxel s. 267-277, Tillæg C: Forskellige traditioner inden for Hatha yoga: Hvordan man finder den undervisning, der passer en? af Linda Johnsen s. 279-293, Tillæg D: Hvordan finder man den rigtige lærer i Hatha yoga af Sandra Anderson s. 295-297. Bibliografi til kp. 2, kp. 4, kp. 6, kp. 7, tillæg C s. 299-304.

http://www.detukendtes.dk/shop/de-fem-tibetanere-2824p.html

Den Intelligente Krop Hørkær 7-9, 1 sal 2730 Herlev +45 44 92 73 49 info@denintelligentekrop.dk


Y[redigér]

Yoga

Yoga på internettet. Artikel af Jan Aasbjerg Petersen i Religion - Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 3, 2007, s. 54-63.


History of yoga - en kort redegørelse: http://www.infinityfoundation.com/ECIThistoryframeset.html


Yoga, her kan du bl.a. få en ordbog med beskrivelse af forskellige typer yoga mv: http://hinduism.about.com/library/weekly/extra/bl-yoga-index.htm?PM=ss14_hinduism


Corona fik udenlandske turister i Indien til at gå i selvisolation i en klippehule uden for verdens yogahovedstad, byen Rishikesh i delstaten Uttarakhand i det nordlige Indien ved foden af Himalayabjergene. Det indiske politi fik nys om gruppen og fik de 6 udlændinge hentet ud af hulen og placeret i en nærliggende ashram søndag 19. april. "Vi har bedt dem om at gå i karantæne i to uger for en sikkerheds skyld, men gruppen så ud til at være ved godt helbred", fortæller Mukesh Chand, der er talsmand for politiet i Uttarakhand, til CNN. (Citat af artikel af Rasmus Lanken Ottesen, JP. Indblik søndag 26. april 2020).


Lyt til Løven – yogaremser for børn af Emmamaria Vincent, Lotte Salling. Illustreret af Lea Letén. Forlaget Carlsen 2015. Gennemillustreret, for børn fra 3-7 år. 46 s.

Bogen præsenterer 40 yogaøvelser for de allermindste og tager udgangspunkt i leg og fantasi ved hjælp af remser. Sammen understøtter sprog og bevægelse hinanden fantastisk, da barnets sprogindlæring bliver stimuleret ved fysisk aktivitet. Barnet får nemmere ved at huske yogaøvelsen, når den kobles sammen med en remse. På samme tid er bogen en glimrende introduktion til yogaens forunderlige verden for de allermindste. Yoga har gennem tusinder af år været kendt for at skabe styrke, smidighed og mentalt velvære. Alle øvelserne er smukt illustreret af Lea Letén. Nogle af dem kan man se fremvist af børn på www.yogaremser.dk

Indholdsoversigt:

S. 1 Hvorfor yogaremser til børn? Yoga til børn kan. S. 2 Sådan bruger du bogen.Mød børnene, hvor de er. Stemning og rum. Instruktion til hver yogaøvelse. S. 3 Forfatterintrodution. S. 4 Bogens forside. S. 5 Bjerget. Øvelsens fokus: Jordforbindelse og god holdning. S. 6 Vulkanen. Øvelsens fokus: At slippe af med overskydende energi. S.7 Løven. Øvelsens fokus: Fornemmelse for indre styrke, afspænder ansigt, nakke og krop. S. 8 Båden. Øvelsens fokus: Stabilitet og balance. S. 9 Træet. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 10 Telefonen. Øvelsens fokus: Koncentrration og stabilitet.

S. 11 Sandwichen. Øvelsens fokus: Ro, udstrækning og fordøjelse. S. 12 Bordet. Øvelsens fokus: Skulderstabilitet, styrke og udholdenhed. S. 13 Stolen. Øvelsens fokus: Styrker ben, ryg og udholdenhed. S. 14 Frøen. Øvelsens fokus: Stabilitet og mobilitet. S. 15 Sommerfuglen. Øvelsens fokus: Holdning og smidighed. S. 16 Havfruen. Øvelsens fokus: Holdning og indre ro. S. 17 Blomsten. Øvelsens fokus: Balance, fokus og styrke. S. 18 Skildpadden. Øvelsens fokus: Beroligelse og udstrækning af bagsiden af kroppen. S. 19 Kobraslangen. Øvelsens fokus: Ryg og åndedræt.

S. 20 Flyveren. Øvelsens fokus: Balance og koncentration. S. 21 Græshoppen. Øvelsens fokus: Stabilitet og styrke i ryg og lænd. S. 22 Krokodillen. Øvelsens fokus: Koncentration, balance og koordination. S. 23 Gyngehesten. Øvelsens fokus: Styrker skuldre, ryg, fordøjelse, åndedræt og giver energi. S. 24 Tigeren. Øvelsens fokus: Krydsmotorik, koordination og stabilitet. S. 25 Barnet. Øvelsens fokus: Beroligelse og afspænding af bagsiden af kroppen. S. 26 Koen og katten. Øvelsens fokus: Smidighed og koordination. S. 27 Hunden. Øvelsens fokus: Jordforbindelse, centrering, øger ilt til hjernen. S. 28 Halvmånen. Øvelsens fokus: Sidestræk og åndedræt. S. 29 Drager i vinden. Øvelsens fokus: Balance og koncentration.

S. 30 Søløven. Øvelsens fokus: Fokus, balance, ryg og mave. S. 31 Ørnen. Øvelsens fokus: Balance, krydsmotorik og koordination. S. 32 Krigeren. Øvelsens fokus: Styrke, kraft og selvtillid. S. 33 Trekanten. Øvelsens fokus: Styrke, energi og vedholdenhed. S. 34 Tekanden. Øvelsens fokus: Styrke, eneergi og vedholdenhed. S. 35 Storken. Øvelsens fokus: Åndedræt, balance og krydskoordination. S. 36 Vindmøllen. Øvelsens fokus: Rygsøjle og krydskoordination. S. 37 Elefanten. Øvelsens fokus: Energi, styrke og udstrækning. S. 38 Broen. Øvelsens fokus: Styrke, stabilitet og åndedræt. S. 39 Lyset. Øvelsens fokus: Ro, fokus og koncentration.

S. 40 Fisken. Øvelsens fokus: Dybt åndedræt, skuldre og ryg. S. 41 Billen. Øvelsens fokus: Balance, ro og afspænding af lænd. S. 42 Skovhugger. Øvelsens fokus: Styrke, jordforbindelse, bryst og skuldre. S. 43 Lotusblomsten. Øvelsens fokus: Ro og koncentration. S. 44 Sovende yogi. Øvelsens fokus: Afslapning og ro. S. 46 Gode råd til øvelserne og yoga generelt. S. 46 Her kan du finde mere information.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=5030&item=34081

Se Billedkunst, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag


National Conference on Yoga and Indian Approaches to Psychology, Pondicherry 2002. Her kan du få en oversigt over artiklernes emner og læse et kort resume af den enkelte artikel. Find det emne, der interesser dig: http://www.ipi.org.in/second/themes-main.php


Z[redigér]

Zoroaster (Zarathustra), se under Parsisme.


Å[redigér]

Åndelig udvikling


Den anden bred af Camilla Stockmarr. Roman. Samleren 2014. 165 s.

Phønix har lagt sin tilværelse i København med ekskone og lille datter bag sig for at rejse til Varanasi i Indien. Som følge af en terminal diagnose for kræft ved han, at hans dage er talte. Mødet med Varanasis virvar af religiøsitet og spiritualitet, med pilgrimme, der bader i samme flod, som ligbålene blusser ved, af liv og død på klos hold, er både knugende og forløsende. Hans skepsis over for det alternative blev grundlagt i barndommen, som søn af spirituelt søgende forældre, men den sættes nu i perspektiv. Phønix vakler. Han tør ikke håbe, han tør heller ikke lade være.

Indholdsoversigt:

S. 5-7 Som barn fik jeg engang en knude. S. 8-15 Her forleden sagde Steven. S. 16-24 Der var ingen logisk grund til at tage til Indien. S. 25-33 Hotellet lå ikke i nærheden af floden. S. 34-39 Dagen efter tjekkede jeg ud af hotellet. S. 40-48 Den aften kunne jeg ikke falde i søvn. S. 49-52 Dagen efter flyttede jeg ind. S. 54-58 Det var ikke sådan, at vi blev venner med det samme. S. 59-65 Min far bebrejdede mig ofte. S. 66-73 Han må have bemærket. S. 74-80 Dengang jeg var dreng. S. 81-87 Da lægerne konstaterede. S. 88-91 Kan du huske, dengang vi var i Mexico. S. 92-97 Som dreng drømte jeg engang, at jeg var en ulv. S. 98-103 For nogle dage siden, da jeg sammen med Steven gik. S.104-109 Den aften da jeg kom hjem. S. 110-113 Om aftenen leger børnene i store flokke. S. 114-117 For nogle år siden tog et par af mine venner til Indien. S. 118-123 I takt med at Kumb Melaen i Allahabad slutter. S. 124-129 Standing babas telt er simpelt. S. 130-135 Flere af nagababaerne demonstrerer. S. 136-146 Jeg kommer aldrig til at opleve Shivaratri. S. 147-152 Da jeg kommer hjem. S. 153-160 Om eftermiddagen går vi, efter Nefers ønske. S. 161-165 Engang hvor jeg stablede brænde sammen med min far.

Forfatteren:

Camilla Stockmarr, født 1966, ingen formel uddannelse men masser af udlandsophold og rejser, lever i København med sin mand og tre børn. Hun debuterede med novellesamlingen I det skjulte og har siden udsendt romanerne Noras tredje alder (2004) og Udflytterne (2012). Camilla Stockmarr fik i 2012 Kunstfondens tre-årige arbejdsstipendie.

http://camillastockmarr.dk

Læs også anmeldelser fx disse

Et godt og uforglemmeligt billede af Varanasis fattigdom, tiggeriet og den vestlige turists usikkerhed. - Kristeligt Dagblad

Der er ingen tvivl om, at Camilla Stockmarr behersker det skrevne ord - Fyens Stiftstidende

Det er, som om Stockmarr har fundet et marchtempo, hvor hun bare ville kunne fortsætte i det uendelige. Det sidste ville bestemt ikke genere denne læser, som sidder sulten tilbage, da sidste blad i den ærligt talt alt for korte bog er vendt. - Weekendavisen

http://www.rosinante.dk/Books/9788763833905.aspx

(S)Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


Emilias Evighed af Inger-Marie Corfitz Mose. Roman. Forlaget Siesta 2009. 156 s.

Forfulgt af dæmoner rejser Emilia til Indien for at finde sin ukendte far, en indisk vismand. Det er en udviklingsroman, hvor hovedpersonen Emilia gennemgår en udvikling på mange planer - både psykisk og ikke mindst åndeligt. Kapiteloversigt: s. 5 Tomme rum, s. 11 Opvågning, s. 23 Østersåbenbaringer, s. 32 Slangespor, s. 41 På vej, s. 44 David, s. 47 Jagten sætter ind, s. 51 Opgør, s. 56 Overgange, s.60 Kærlighedens kunst, s. 63 Den nye dag, s. 67 Frankfurt, s. 70 På flugt, s. 73 Mørke, s. 77 Dæmonerne viser sig, s. 83 Templets guddom, s. 87 Den fælles fortælling, s. 89 Suju, s. 93 'Devil dance', s. 98 Sujus syn, s. 102 Suju og David, s. 106 Afsked, s. 108 Limbo, s. 111 Virkelighedsforestillinger, s. 115 Gennembrud, s. 119 Indien, s. 122 Ankomst, s. 126 Den bengalske tiger, s. 131 Sunesh beretter, s. 135 Masala, s. 1138 Månesten, s. 143 Slangens genkomst, s. 147 Gennem perleporten, s. 150 Rice and curry, s. 154 Stilheden samler sig, 155 Åben himmel. http://www.siesta-forlaget.dk/boegerne/vis-bog.html?tx_ttproducts_pi1%5BbackPID%5D=117&tx_ttproducts_pi1%5Bproduct%5D=242&cHash=f806762b0e


Andet[redigér]

Forlaget Chaos udgiver Religionshistorisk faglitteratur og bladet Chaos - Skandinavisk Tidsskrift for Religionshistoriske Studier, som man skal abonnere på. http://www.forlagetchaos.dk/


croll også ned at denne side, hvor der kan være materiale, du kan bruge. Hvad med Gandhi eller Jainisme?


Rushdie, Salman: Det Gyldne Hus. Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.

Fortællingen om ejendomsmatadoren Nero Golden og hans familie, der under mystiske omstændigheder ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Golden og hans sønner bosætter sig i et stort palæ på Manhattan og får hurtigt etableret sig i de indflydelsesrige kredse i New York, hvor de med hver deres ejendommelige væremåde vækker opmærksomhed. Historien om Nero-familiens storhed og fald får vi fra naboen og vennen René, en aspirerende filminstruktør, der i Golden-familien har fundet sin historie bestående af en kulørt fortælling, der involverer kunst og mode, familieintriger, uventede forvandlinger, smukke kvinder, svig og mord. Det gyldne hus er en aktuel roman fra Trumps USA om sandheder og løgne, om identitet og om frygt, rædsel og løgne.

Om forfatteren Salman Rushdie, Ahmed Salman Rushdie, f. 1947, er indisk-britisk forfatter, født i Bombay (Mumbai) som søn af en velhavende muslimsk forretningsmand. Salman Rushdie er uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School og har kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970'erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnatsbørn i 1981. Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975), en historie om mytens nødvendighed i en afmytologiseret tidsalder. Med De sataniske vers fra 1988 pådrog Rushdie sig muslimers vrede, først i Storbritannien, siden verden over. Præstestyret i Iran under Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk; desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Rushdie har siden fatwaen måttet leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han har i sit eksil fra offentligheden selv deltaget i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Indhold s. 5 Til Alba og Francesco Clemente, s. 7 Giv en kobbermønt, 3 citater.

Vær opmærksom på, at navne og steder normalt kun er nævnt første gang de optræder. 1. Del s. 9-149. Kp. 1 s. 11-14: Indsættelse af ny 44. præsident s. 11, Nero Julius Golden 70-årig + 3 sønner s. 11, Han spiller Guadagnini-violin fra 1745, Han var umådelig rig, men aldrig rigtig populær i vores lille samfund i sowntown Manhattan s. 12, Han forviste sin hustru fra sit liv s. 14. Kp. 2 s. 15-21: Hvad er et godt liv? s. 15, I 2009 ankom de til Murray-palæet ved Haven = Det Gyldne Hus s. 17, Macdougal – Sullivan Street Gardens Historic District s. 17, Folk i Amerika hed alt muligt s. 20. Kp. 3 s. 22-30: Alle elskede det fornemme hotel nede ved havnen … 2. 22, Der gik 105 år. Og så…2008, sejlede 10 mænd udrustet med automatvåben og håndgranater ud fra det fjendtligtsindede naboland vest for landet s. 24, Det hotel, som alle elskede, blev angrebet omkring kl. 21.45 s. 25, Den gamle mand havde lært sønnerne, st de var Cæsarer, de var guder s. 26, Og ja, landet var naturligvis Indien, og byen var naturligvis Bombay, og huset var nu en del af den luksuøse Walkeshwar-koloni på Malabar Hill s. 27, De muslimske terrorangreb gennemført fra Pakistan af Lashkar-e-Taiba *De retfærdiges hær’… Det jødiske Chabad House, og Taj Mahal Palace and Tower Hotel, da var de to ældste drenges mor blandt de dræbte s. 27. I 1988 gennemførte den indiske regering forbud mod stråmandskøb s. 29, Indiske borgere får tildelt et 12-cifret personnummer for hele livet, og som obligatorisk skal anvendes ved alle ejendomshandler og økonomiske transaktioner, så de kan spores elektronisk … s. 29, Det Gyldne Hus var direkte ejet af den ældste af Neros fortrolige medhjælperske s. 30. Kp. 4 s. 31-39: Jeg René vil være familiens goldens krønikeskriver s. 31-32, Mine forældre college-lektorer fra Belgien Gabe og Darcey Unterlinden købte vores hus på hjørnet af Sullivan Street og Houston Street s. 32, Jeg havde en lykkelig barndom, i boblens hjerte var Haven … s. 34, Min far rejste tværs gennem Europa og Asien s. 34, min mor blev lektor i psykologi s. 35. Kp. 5 s. 40-48. Mit hemmelige filmmanuskript s. 40, Diplomat U Lnu Fnu fra Myanmar/Burma kæmper for generalsekretærposten i FN s. 40, Renés imaginære samfund var en international flok s. 41, Arribista argentinsk-amerikaner s. 41, Vito fra familiegodset Castelbiaggio på Sicilien s. 42, En gruppe unge filmskabere ledet af indisk-amerikanske Suchitra Roy s. 44. Kp. 6 s. 49-62: Neros ældste søn Petya, anden søn Apu og yngste søn D s. 50, Om Petya s. 51. Kp. 7 s. 63-75: Om Apu=Lucius Apuleius Golden s. 63, Barack Obama blev valgt til præsident s. 65, Den somaliske metalskærende skulptørdame Ubah Tuur s. 69. Kp. 8 s. 76-88: Ung fattig kvinde mor til halvbror Dionysos/D s. 76, Den lesbiske sanger Ivy Manuel s. 80, Den unge kvinde Riya Z/Zachariassen halvt indisk og halvt svensk-amerikansk s. 83/85, Museum of Identity/MoIs direktør Orlando Wolf s. 86. Kp. 9 s. 89-95: Maratonløberen sibirske Vasilisa Arsenjeva s. 89, Neros to hjælpere froken Bulder og frøken Brag s. 89, Vanderbilt-huset s. 92. Kp. 10 s. 96-99: Sønnernes reaktioner s. 96. Kp. 11 s. 100-108: Vasilisas personlige fitnesstræner Masha s. 100, Monolog af V. Arsenjeva om kærlighed og behov s. 104, Monolog af Baba Yaga (Den børneædende heks s. 90) i Arsenjevas ham s. 106. Kp. 12 s. 109-120: Ordet kærlighed s. 109, Riya og D flytter til Chinatown s. 110, Michael Jackson optrådte i Bombay s. 117. Kp. 13 s. 121-129: Et gigantisk insekt s. 121. Kp. 14 s. 130-149: V. og Neros bryllupsdag s. 130, Det indiske Central Bureau of Investigation/CBI s. 132, Russiske kosakdanse s. 138, Mikhail Gorbatjov den tidligere præsident s. 143, Wide Shot Gade på Manhattan. Nat s.146, Fortæller (V/O) s. 147, Sang s. 147, Interiør. Nero Goldens Soveværelse. Nat s. 148, Nero (V/O) s. 147. 2. Del s. 151-328. Kp. 15 s. 153-159: Angående mus og kæmper. Procentsatser og kunst s. 153, Vedr. Familien: en afhøring s. 156. Kp. 16 s. 160-177: Vedr. Kærlighed: En tragedie s. 160, Den dag mine forældre døde, var jeg ikke med i bilen s. 160, Gamle fru Stone boede ud til Haven s. 168, Senere s. 170, Indiske kommunistpartier s. 173, Der blev stilhed i Himlen eller hunden i Bardo s. 175, ”Jens Lyn! Jeg elsker dig! Men vi har kun 14 timer til at redde Jorden!” s. 177. Kp. 17 s. 178-188: Hvis man skyldte banken en dollars var man en fattigrøv med overtræk s. 178, I efteråreet 2012 flyttede jeg/René således ind i Det Gyldne Hus s. 181, Edderkoppens enetale til Fluen elelr Hajens til dens bytte s. 186. Kp. 18 s. 189-199: En sædanalyse s. 182. Kp. 19 s. 200-214: Suchitra var en atypisk newyorkerkvinde s. 201, Vasilisa gravid s. 207, Om cykeldrengen ’Don Corleone’ i Bombay s. 208, Den nyfødte søn Vespasian s. 212, Venter på Vespasian s. 212. Kp. 20 s. 215-224: Australieren Murray Lett hypnoterapeut for Petya s. 217. Kp. 21 s. 225-238: Petya som spiludvikler s. 226, René flytter ind hos U Lnu Fnu s. 228, Sottovoce-gallerierne s. 233, Interiør. Nat. Petya Goldens lejlighed. Soveværelse s. 235. Kp. 22 s. 239-252: René og sønnen s. 242, Apu Goldens beretning s. 245. Kp. 23 s. 253-263: Apu og Ubah i Mumbai s. 254, Mr. Brown s. 256, Hr. Mastan s. 258. Kp. 24 s. 264-271: Begravelser finder sted hurtigt i troperne, men mordefterforskninger medfører uundgåeligt forsinkelser s. 264, Suchitra forkorter sit navn til Suchi Roy s. 268, Om Jokeren [Trump] s. 268. Kp. 25 s. 272-283 D Goldens Monolog om [Hans] egen seksualitet og den Professionelles granskning af den s. 274. Kp. 26 s. 284-296: Batkvinden i valgkampen s. 284, Fru Francine Otis fængselmedarbejder s. 289, Selvmordsbrevet s. 295. Kp. 27 s. 297-305 Petyas Kat Leo s. 307, Sotovoce-retssagen s. 308. Kp. 28 s. 306-315: Filmfestival i Telluride s. 299, Vagabonden Klaus Kinski s. 299, prostituerede Mlle Loulou s. 301. Kp. 29 s. 316-328: Udkast til opsigelsesbrev fra Riya Zachariassen til museum of Identity (ikke afsendt) s. 318, Det afsendte brev s. 321, Vagabonden Kinski til færøsk sangers koncert s. 323, Halloween parade s. 326. 3. Del s. 329-405. Kp. 30 s. 331-339: Filmen Det Gyldne Hus er færdig s. 331, Vito Tagliabue om Nero Golden s. 332. Kp. 31 s. 340-368: Om Sultan Ameer/Don Corleone i Bombay s. 341, Premierministerens søn Sanjay Gandhi s. 347, Zamzama Alankar med overskæg s. 347, Bollywood filmproducent A. Kareem s. 351. Kp. 32 s. 369-375: René sov ikke godt, da Riya ringede kl. 5 om morgenen og bad ham komme s. 369, Den pensionerede politimand Mastan sad i dagligstuen i Det Gyldne Hus s. 372. Kp. 33 s.376-381: Om hr. Mastan vicekriminalkommisær fra Mumbai s. 376. Om lille Vespa s. 379. Kp. 34 s. 382-390: Jokeren vandt præsidentvalget i USA i 2016 s. 383, Suchitra synes René skal flytte s. 384, Riyas råd til René s. 387. Kp. 35 s. 391-402: De ansatte forlader Det Gyldne Hus s. 391, Vasilisa overtaler Nero til at anerkende lille Vespa som sin søn og arving s. 393, Arbejdere graver gaden op s. 396. Kp. 36 s. 403-405: Suchitra og René sidder over for hinanden s. 403, René Unterlinden er den fire årige drengs værge s. 404. Citatoversigt s. 407-408.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/det-gyldne-hus-46781/andet-9788702252545

Anmeldelser: Politiken 6 stjerner.: Salman Rushdie sætter tidens vrede i perspektiv i sin fremragende og farlige roman Det gyldne hus. Kristeligt Dagblad 5 stjerner.: Rushdie har fanget vores tidsånd med én håndbevægelse, og der er så meget fylde, så mange referencer og så mange omveje og lag i denne samtidsroman, at man kun kan sige: Læs den.

Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


Flakkende fugle af Rabindranath Tagore, digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s.

Rabindranath Tagores Flakkende fugle er sit eget univers, som man langsomt må forsøge at synke ned i. Her griber filosofien tiden let om livet og indbyder til en langsom og nærværende dans. Tagore indånder altet i sin poesi. Han arbejder med naturen og skønheden i en særlig form for evighed. Hans eftertanke og sælsomme billeder er præget af en dyb kærlighed til livets skabelse og rytme. Fx. Digt no. 36: VANDFALDET synger: Jeg finder min sang, når jeg finder min frihed.

Rabindranath Tagore blev født i 1861 og døde som 80-årig i 1941 og var både fatter, komponist, filosof, maler og musiker. Han vandt i 1913 Nobelprisen i litteratur som den første asiat. Han kom oprindelig fra Kolkata (tidligere Calcutta), som er hovedstaden i Vestengalen og begyndte allerede som otte-årig at skrive digte. Han udgav sine første større samling af digte i 1877 og begyndte som 16-årig at skrive sine første noveller og dramaer. Senere i livet støttede han den indiske kamp for uafhængighed og blev venner med Mahatma Gandhi. Flakkende fugle udkom første gang i 1916. http://www.loeves.dk/forlag/udgivelser.php

På netudgaven er der også en kort dokumentar med Tagore. http://netudgaven.dk/2013/10/flakkende-fugle/

(S) Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og samfundsfag (fx no. 60)


FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.


Karmaboy – kometen og den onde numsekløe af Jacob Riising. Børne-ungdomsroman 7-11 år. Forlaget Carlsen 2015. Illustreret af Claus Bigum og ofte med fodnoter. 148 s. Niller er en dreng på 11 år, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv. Der er nemlig en komet på vej. En komet, der ikke bekymrer andre end ham. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans idé om en parkeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogen kunder. Men Niller er ikke ligeglad, for det er der, han har levet alle sine 11 år, og det er der, han har hygget sig allermest, når der var torvedage. Men Niller er også en dreng, der ikke tør så meget, lige indtil hans bedste ven Tykke losser ham bagi og siger, at han skal være superhelten Karmaboy. Men kan gode gerninger stoppe en komet? (parentsen giver starten på et kapitel uden overskrift – og eventuelt en kommentar)

Indholdsoversigt:

S. 8 Installationsguide. S. 9 Advarsel! S. 11-14 Kp. 1 Er som titlen antyder, det allerførste kapitel og dermed starten på historien. S. 15-18 Kp. 2 Selvom dette kapitel indeholder en hel del bogstaver, og du derfor sikkert helst vil springe det over, så er det altså ret vigtigt for resten af historien (Dansk Rumagentur forudsiger kometnedfald på Skovlunde Bytorv s. 16). S. 19-21 Kp. 3 (Preben Elkjær, fodboldspiller ved bl.a. EM 1984 og vennen Tykke). S. 22-24 Kp. 4 Jeg sætter lige historien på pause for at fortælle lidt mere om Niller og Tykke … mest om Tykke. S. 25-27 Kp. 5 Til nye læsere kan jeg fortælle, at Niller sidder på lokum med dårlig mave på grund af en vildfaren komet, og på den anden side af toiletdøren sidder drengen Tykke. S. 28-35 Kp. 10 Ja, jeg sprang lige fem kapitler over, for nu skal vi sgu have gang i historien. (Mahatma Gandhi https://da.wikipedia.org/wiki/Mahatma_Gandhi og karma https://da.wikipedia.org/wiki/Karma). S. 36 Kp. 11 Som er bogens korteste. (psoriasis: Psoriasis er en hudsygdom, der viser sig ved røde, skællende pletter, hyppigst på albuer og knæ, i hårbunden og undertiden udbredt på huden. Der kan tillige være ledgener, mens egentlig Psoriasisgigt forekommer sjældent. Psoriasis er for langt de fleste en fredelig hudsygdom, og den smitter ikke fra én person til en anden). S. 37-41 Kp. 12 (Niller var flad). S. 42-46 Kp. 13 (Niller smed sig på sin seng. – Niller bliver superhelten Karmaboy). S. 47-48 Kp. 14 Sådan laver Nillers far pølser. S. 49-50 Kp. 15 (”It’s karmatime!” råbte Karmaboy). S. 51 Kp. 16 (I modsætning til for eksempel kapitel 15). S. 52-54 Kp. 17 (Det tog det meste af en formiddg at lave plakaten). S. 55-57 Kp. 18 (Niller tændte sin mobil, som han plejede, efter skole). S. 58-59 Kp. 19 (Måske du netop nu er blevet grebet af den dårlige stemning …). S. 60-64 Kp. 20 (Karmaboy var i fuld gang …). S. 65-67 Kp. 21 (Else havde netop lukket butikken …). S. 68-74 Kp. 22 (Efter en Elkjærpølse og to brød …). S. 75-83 Kp. 23 (Alle butikker var tomme, …). S. 84-87 Kp. 24 (Karmaboy bremsede op i tekøkkenet.). S. 88-91 Kp. 25 (”Vi skal ind og trykke på den røde knap!”…). S. 92-93 Kp. 26 (”Nå, min ven, …). S. 94-98 Kp. 27 (Else havde brugt det sidste døgns tid …). S. 99-101 Kp. 28 Egentlig bare en forlængelse af det foregående kapitel, men jeg syntes, det føltes mindre tungt, hvis jeg delte det op i to. På den måde kan du også blære dig med at have læst en bog med mange kapitler. S. 102-103 Kp. 29 (Erkan var nu så glad for sin rolle som sultan …). S. 104-107 Kp. 30 (Borgmester Otto von Holstein stod …). S. 108-111 Kp. 31 (Borgmesterens palæ …). S. 112-115 Kp. 32 (Køkkenet var større …). S. 116-117 Kp. 33 (Det var, som om borgmesterens reception …). S. 118-121 Kp. 34 (Karmaboys hjerte slog hurtigere, …). S. 122-123 Kp. 35 (Det tog borgmesteren kostbar tid …). S. 124-125 Kp. 36 (Dette kapitel er mest af alt tænkt som …). S. 126-127 Kp. 37 Hvis du først har åbnet din bog nu, kommer her et kort resume: En dreng ved navn Niller har netop trykket på en rød knap for at affyre et missil mod en komet, som er på vej ude fra verdensrummet. Hvis du synes, det lyder som en idiotisk bog, vil jeg opfordre dig til at holde din kæft og skrive en, som er bedre, selv. S. 128-135 Kp. 38 (”VAAAAAAAGTTT!”, brølede den lille dame …). S. 136-139 Kp. 39 (Flokken fra Skovlunde Bytorv gik i tavshed …). S. 140-141 Kp. 40 Mest bare en service til læseren. S. 142-144 Kp. 41 (Karmaboy stod med Else i den ene hånd …). S. 145-147 Efterord (Skovlunde Bytorv var bestemt ikke, hvad det havde været …).

Personoversigt alfabetisk:

Borgmester Otto von Holstein og hans kone Tove. Elses Helseforretning. Erkan fra Tyrkiet ejer Sultan Pizza. Kopi-Kaj sælger fx printerblæk. Niller = Karmaboy. Slagterfar med forretning på Skovlunde torv. Tykke skolekammerat med Niller. Skolens sundhedsplejerske.

http://www.carlsen.dk/titler?c=Item&category=4977&item=33779

Se Almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2. Buddhas Øjne, 3. Tronranersken af José Frèches. Borgen 2006. Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina. Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted. Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

Buddhas Øjne, bind 2, 394 s. I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance. Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver "De Himmelske Tvillinger" født. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219 Læs den flotte anmeldelse "Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt." her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815

Tronranersken, bind 3, 382 s. I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen - Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218 Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816 Se bøgernes indholdsoversigt under Frèches, tryk her dansk. Franske José Frèches er uddannet i statskundskab og som konservator. Han har tidligere været rådgiver for Jacques Chirac. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag


Silk Road Foundation udgiver bladet The Silk Road, der handler om de historiske veje gennem Asien fra Kina og Indien til Arabien og Europa. De formidlede varer, kontakter og kultur. 2 numre om året fra 2003-2009, fra 2010 1 nummer om året. Artiklerne kan downloades frit. Få oversigten og en kort introduktion til numrene her: http://www.silkroadfoundation.org/toc/newsletter.html


Relevante bøger med emner du kan sammenligne med indiske forhold[redigér]

To år, otte måneder og otte og tyve nætter af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2016. 312 s.

Kapitlerne har ikke nummer, kun overskrift.

Jinni el. Djinni (pl.: jinn, anvendes på dansk både i ental og flertalsform) (arabisk: jinni, جن") er den danske betegnelse for et arabisk sagnvæsen, som optræder både i den præislamiske religion og i islam. Navnet hentyder til noget som er skjult, usynligt, fjernt eller udskilt. https://da.wikipedia.org/wiki/Jinn

s. 7 el Sueno de la razón .. maleri af Francisco de Goya. s. 9 Man ”tror”ikke på eventyr. Kp. 1 Ibn Rushds børn s. 11-26. Skønt der er skrevet meget om djinnerne, vides kun lidt om disse væsener, der er skabt af ild uden røg. Kp. 2 Hr. Geronimo s. 27-63. 800 og flere år senere… Kp. 3 Filofoffernes inkohærens s. 65-74. 101 dage efter det store uvejr begyndte Ibn Rushd … Kp. 4 Mærkværdigheden s. 75-133. Natraj Hero kommer naaching hen ad gaden ligesom danseguden Shiva … Kp. 5 Zumurrud den Store og hans tre drabanter s. 135-158. Storifritten Zumurrud Shah, på hvis hoved der sad en gylden krone … Kp. 6 Dunia forelsker sig, igen s. 159-198. første gang Dunia så Geronimo Manezes, svævede han liggende … Kp. 7 Inde i den kinesiske æske s. 199-224. Befandt sig, ligesom rektangulære lag af hud, mange andre æsker, der forsvandt ned i midten af det indelukkede rum … Kp. 8 I hvilket tidevandet begynder at vende s. 225-274. Et par ord om os selv. Kp. 9 Fedronningen s. 275-302. I livets vugge, mellem Tigris og Eufrat, hvor landet Nod, det vil sige Vandringens Land, engang lå øst for Paradis, var det ayyaren Omar … Kp. 10 Epilog s. 303-311. Vi spekulerer somme tider uroligt over begrebet heltemod, især efter så lang tids forløb. Hvis hovedpersonerne i denne beretning var blevet spurgt, hvem ville de da have valgt? Om forfatteren. Salman Rushdie har skrevet 11 romaner før denne … s. 311-312.

Personliste (sidetal viser normalt første gang personen omtales): s. 14 Dunia betyder verden, pige på ca. 16 år s. 16. Djinn uden øreflipper, fødet mange børn med Ibn Rushd, Lynprinsessen i 1100-tallet, s. 87. s. 15 Ibn Rushd (= Averroës s. 44) filosof og dommer i Sevilla, blev vanæret i 1195, Aristoteles kommentator flytter til landsbyen Lucena s. 15, tilbage til hoffet i Cordoba som hoflæge s. 22. s. 15 Abu Yusuf Yaqub, almohade-kalif i Cordoba, Al-Mansur den sejrrige s. 22. s. 18 Ghazali, perser fra Tus ca. 1000-tallet skrev bogen Filosoffernes Inkohærens. Møder djinni Zumurrud Shah s. 137. s. 18 Ibn Sina. s. 18 Al-Farabi. s. 21 Shahrazad/Sheherazade, 1001 nats fortæller, hendes søster hed Dunyazad. s. 22 Alfonso VIII, den kristne konge af Castilien, taber ved Alarcos ved floden Guadiana til Abu Yusuf Yaqub. s. 30 Hr. Geronimo, ca. 60 år, gartner på Manhattan, New York. Født Raphael Hieronymus Manezes i Bandra, Bombay, som uægte søn af Jeremiah D’Niza/ Pater Jerry, katolsk præst og stenografen Magda Manezes s. 37, beslutter at blive gartner med lokaler på Grenwich Avenue s. 46. s. 36 Frk. Alexandra Bliss Farina, Geronimos arbejdsgiver. s. 39 Onkel Charles Duniza, arkitekt og homoseksuel. s. 41 Bento V. Elfenbein, celeber ejendomsinvestor på Long Island ved New York. s. 47 Ella Elfenbein Manezes, datter af Bento, blev gift med hr. Geronimo, der er 14 år ældre end hende. s. 51 Hr. Sanford Bliss, foderkonge, bor i den 1001 acres store ejendom La Incoerenza (= værdier skiftes). s. 52 Alexandra Bliss Farina, bliver som 19-årig milliardær-arving efter forældrene. Harvard studine med mange sprog, men studerede pessimisme, Filosofidamen. s. 77 Natraj Hero. s. 78 Jimmy Jinendra Kapoor, ung tegner og forfatter in spe, s. 85 reddet af en fe fra Peristan (=Feernes Rige). s. 90 Rosa Fast, borgmester i New York, af jødisk-ukrainsk familie, hun adopterer den lille pige Storm Doe. s. 95 Hugo Casterbridge, britisk komponist i London af jødisk-iberisk indvandrefamilie. s. 100 Seth Oldville, 50 år gammel investeringsfondsmagnat, ateistisk jøde. s. 100 Teresa Saca Cuartos, en arrig kælling, men rig arving. s. 101 Daniel ’Mac’ Aroni, finanstitanen. s. 101 Cindy Sachs, gift med Seth Oldville, mange børn. s. 107 Giacomo Donizetti, restauratør og levemand, født i Venedig af en sort jødekvinde og italiensk katolsk far. s. 121 Søster C.C. Allbee, Bagdad-bygningens ejendomsinspektør, hvor Geronimo bor til leje. s. 123 Blue Yasmeen, kunstnerinde på øverste etage af Bagdadejndommen i Manhattan. s. 132 Zumurrud Shah den Store, kæmpestor djinni, i Peristan (=Feernes Rige) s. 140. s. 141 Zabardast (= Ærefrygtindgydende) troldmand. s. 141 Strålende Rubin, makker med Zumurrud. s. 141 Ra’im Bloddrikker, makker med Zumurrud. s. 179 Oliver Oldcastle, godsforvalteren på La Incoerenza. s. 185 Yusuf Ifrit, prædikant. s. 196 Omar ayyaren (= spion). s. 203 Hr. Airagaira Sahib, redaktør på et bogforlag. s. 209 Stille John, grovsmed.

http://www.gyldendal.dk/produkter/salman-rushdie/to-r-otte-mneder-og-otteogtyve-ntter-40169/andet-9788702183801

Læs fx den 6 stjernede anmeldelse af Lars Ole Sauerberg i JyllandsPosten, Kultur s. 15 fredag 24. juni 2016.

(S) Biologi, dansk, filosofi, fysik, kemi, psykologi og religion.


Liv & magt - bioetik og videnskabsteori af Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen. Systime 1. udgave 2012 (Bog, ebog, ibog). Illustreret, opgaver og arbejdsspørgsmål. 135 s.

Liv & Magt er en tværfaglig lærebog, der fra en bioetisk synsvinkel sætter videnskabens resultater til debat. Bogen berører en række fundamentale spørgsmål om mennesket og naturen, vores syn på magt og teknologi og vores frygt og håb for fremtiden.

Indholdsoversigt:

Forord s. 6. Introduktion s. 7-12 (1. Det nye menneske – om menneskelig forbedring 8, videnskabsteoretiske overvejelser 9, Bioetiske overvejelser 10-11, Videre læsning 12).

Bioetik og videnskabsteori s. 13-68 (2. Hvor går grænsen? – bioetiske problemstillinger 14, Etik på tværs 15, Hvad beskæftiger bioetikken sig med? 15, Bioetikkens historiske rødder 16, Helsinki-deklarationen 17, Bioetikken i dag 18, Kan og Bør 18, Livssyn 20, Den etiske diskussion 21, Når man ændrer sine principper 21, Det etiske fællesskab 22-27, Natursynets betydning for etikken 28, Fire etiske positioner 28-41, Videre læsning 42.

3. Videnskabens rolle – videnskabsteoretiske problemstillinger 43-68, Hvad er videnskab? 43-44, Naturvidenskab 45-49, Hvad er god videnskab? 50-53, Videnskaben kan tage fejl 54-56, Risiko 57-59, Objektivitet 60-63, Tværfaglighed 64-66, Den offentlige debat 67, Videre læsning 67).

6 Cases s. 69-130 (4. Når livet vælges fra – om fosterdiagnostik 70-81, Hvad er fosterdiagnostik? 72-73, Fosterets moralske status 74, Er fosterdiagnostik et neutralt tilbud? 75-76, Hvad er det gode liv? 77, Hvad er det normale? Hvad er sygdom? 77-78, Risikovurdering 79, Arbejdsspørgsmål 80, Videre læsning 80.

5. Menneske og teknologi – om cyborgs 82-90, Naturvidenskabens tilgang til mennesket 85, Humanistens tilgang til mennesket 85, BMI-implantater 86-89, Arbejdsspørgsmål 90, Videre læsning 90. 6. Det mindste og det største – om nanoteknologi 91-99, Hvad er nanoteknologi? 91-92, Ansvarsetisk vurdering 93-94, Hvem tager vi stilling til? 93-94, Pligt- og nytteetiske perspektiver 95, Risikovurderingen 96, Håndtering af usikkerhed 97-98, Arbejdsspørgsmål 99, Videre læsning 99.

7. De nye dyr – om genmodificerede dyr 100-109, Jagten på det perfekte dyr 100, Landbrugsdyr 101, Forsøgsdyr 102, Etiske og videnskabsteoretiske spørgsmål 103, Risici 104-106, Dyrets integritet 107-108, Arbejdsspørgsmål 109, Videre læsning 109.

8. Liv og død – om stamceller 110-119, Hvad er stamceller? 11, Nytte- og pligtetiske overvejelser 113, Fosterets moraslke status 114-116, Når videnskab bliver sport 117, Videnskabligt hype 117, Risikovurderingen 118, Arbejdsspørgsmål 118, Videre læsning 118-119.

9. De nye planter – om genmodifcerede planter 120-130, Genmodificerede planter 120-121, Den tekniske forklaring 122, Hvad kan de nye planter? 123, Europa og GM-planter 123, Risiko 124-125, Genspredning 126, Nytte 126, Forskellige forventninger 127, naturlighed 128, Arbejdsspørgsmål 129, Videre læsning 130). Stikordsregister 131-133. Copyrightlilste 134.

Liv & Magt er skrevet af Ulrik Becker Nissen og Mickey Gjerris. Begge er lektorer i bioetik ved henholdsvis Aarhus og Københavns Universitetet og har mange års erfaring med undervisning, formidling og forskning i bioetiske problemstillinger. http://www.systime.dk/liv-og-magt.html

(S) Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, religion og samfunds-og kulturfag


Undervisningsforslag i religion[redigér]

Normalt i alfabetisk rækkefølge

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i indisk religion. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk religion eller indiske religions relevante personer er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.


Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C – se det nederst på siden.


Ansigt til ansigt med inderne[redigér]

(Gym)


Holst, Tore E. H.: Turen går til Indien. Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27. (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41, Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43). Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69). Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83). Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102). Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149). Kp. 8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168). Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175). Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200). Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220). Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


Ansigt til ansigt med inderne er titlen på en undervisningsbog med korte introduktioner og mange tekster til samarbejde mellem fagene historie, samfundsfag og religion. Kp. 1. Religion og samfund i det gamle Indien (s. 7-72). Vær opmærksom på, at kapitlet også indeholder tekster fra moderne tid.

Kp. 2. Indien i kolonitiden (73-116). Kort om portugiserne og danskerne, fra s. 83 om englænderne i Indien.

Kp. 3. Det moderne Indien (117-186). Kapitlet indeholder overskrifterne: Indiens historie i store træk fra 1947 til 2006; Demokrati, politik og religion; Sociale og økonomiske forhold; Indiens fremtid: U-land eller supermagt?

Egeberg, Lerberg og Thiedecke: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006. http://www.pantheon.dk/

Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-595

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Astrologi og horoskop - undervisningsforslag til 2-3 timer[redigér]

Første time begynder med lærerens spørgsmål til klassen/holdet a) om der er nogen i klassen, der læser horoskoper – fingeroprækning og kort optælling. b) tror på horoskoper. Fingeroprækning og kort optælling.

Til den følgende time skal elever medbringe horoskoper fra blade eller magasiner. Læreren eller en elev i hver gruppe have læst og kunne citere Naja Mikkelsens forord s. 7-10 i Ejner Mikkelsen’s bog: Tre år på Grønlands østkyst 1909-11. Gyldendal 2010 i begyndelsen af timen.

Forslag til gruppearbejdet: 1. Orienter jer om horoskopers betydning i Indien ved at læse de foreslåede hjemmesider (se nedenfor). 2. Sammenlign derefter med de medbragte horoskoper og diskuter horoskopers betydning og de eventuelle konsekvenser af deres forudsigelser. Timen kan evt. Slutte med endnu en lærerspørgerunde, om der er nogen i klassen, der for eftertiden vil læse horoskoper – fingeroprækning og kort optælling. Afslut med en klassediskussion.

Foreslåede hjemmesider: Astrologis historie kort på dansk ved Von Buller, tryk på Indien eller scroll ned ad siden for at finde Indisk astrologis historie: http://www.vonbuller.dk/link/ahis1.html#12

Jyotish astrologen Anders Kofods hjemmeside fortæller, at Jyotish er en ældgammel form for Astrologi som stadigvæk praktiseres i stort omfang i Indien i dag. Traditionelt defineres Jyotish som en metode til at time forskellige aktiviteter dagen igennem. http://indisk-astrologi.dk/index.html

Indiske perspektiver på Jyotish fortæller mere detaljeret om forudsigelser og deres indiske samfundsmæssige baggrund: http://pavitraya.com/


Baggrundsstof og billedmateriale til hinduismeforløb[redigér]

På www.religion.dk har Hanne Kjærgaard under overskriften Grundtekster udarbejdet nyttig baggrundsstof til undervisning i hinduisme.

Gudsopfattelser, Hellige skrifter, Tidlig udviklingshistorie, Senere udviklingshistorie, Moderne hinduisme, Hovedretninger, Ritualer, 10 vigtigste ting at vide om hinduisme, Quiz om hinduisme. Hjemmesiden indeholder også billedmateriale, se og læs her: http://undervisning.religion.dk/hinduisme/


Bhakti[redigér]

(Gym)

Kærlighed til og fra Krishna i Caitanyabevægelsen (herunder ISKCON). Forløbet er indsendt og kommenteret af Bodil Junker Pedersen, Maribo Gymnasium, BJ@maribogym.dk

Kommentar til forløbet:

Inderne har en formidabel evne til at tænke flere umiddelbart usammenhængende traditioner sammen. Caitanya bevægelsen i Nordindien er et eksempel herpå. Bevægelsen opstod i 1500-tallet med Caitanya, der med sine ekstatiske danse og erotiske gudsforhold tiltrak en stor tilhørerskare. Han evnede samtidig at udgøre en politisk trussel for de muslimske magthavere. Bevægelsen døde ud i en årrække, men blev genoplivet af den intellektuelle elite i Calcutta i slutningen af 1800-tallet. Her blev bevægelsen hurtigt delt op i mange forskellige fraktioner. Den bedst kendte i Vesten er ISKCON (Hare Krishna bevægelsen). Bevægelsen bygger hovedsageligt på følgende skrifter: Gita Govinda af Jayadeva fra 1200-talet i Nordindien, En række biografier af Caitanya fra 1500-tallet, Bhagavad Gita, som også er af nordindisk tradition fra 200 f.Kr til 200 e.Kr.

Guden Krishna er i centrum, men hvilken Krishna er det egentlig? I de hovedsageligt indiske dele af bevægelsen spiller Gita Govindas Krishna, som er den erotiske forfører af hyrdepigerne en stor rolle, hvorimod man i Vesten har nemmere ved at forholde sig til Krishna i Bhagavad Gita, hvor der er et mere intellektuelt gudsforhold.

Bevægelsens ritualer, som de blev praktiseret i 1500-tallet, kræver særlig omtale. Selv om hindusamfundet som helhed var stærkt kastedelt, var alle lige i ritualerne. Dette havde en enorm politisk effekt, idet hinduerne kunne udgøre en trussel mod de muslimske magthavere, når de stod sammen, og dermed få gjort en ende på undertrykkelsen af alle hinduer.

Hvorfor dette emne i gymnasiets religionsundervisning? Med dette emne kommer man rundt om alle de centrale emner i hinduismen som kaste, gudsopfattelse, frelses-vejene, samsara og moksha, atman/brahman.

Emnet belyser hvordan religion gennem sine ritualer kan være en politisk magtfaktor, som fremmer politisk forandring. Desuden er det oplagt at diskutere, hvordan en religion bliver til. Hvordan påvirker en besættelsesmagt religionen?

Endelig kan man gøre hinduismen nærværende ved at besøge ISKCON i Danmark eller ved at se ISKCON’s hjemmeside: www.iskcon.com

Måske vil eleverne også finde det interessant, hvordan erotik og seksuel afholdenhed kan gå hånd i hånd.

Arbejdsspørgsmål til tekster:

Bhagavad Gita: Arjuna og Krishnas samtale lige før krigens start. Fra Andreasen, Esben mfl. (red.): Mennesket og magterne. Tekst 11, s. 132-137. Gyldendal 1992: Tekst 11.a: Hvorfor vil Arjuna ikke dræbe i krig? Hvad er Krishnas begrundelse for at han SKAL kæmpe? Tekst 11.b: Han kan ikke dræbe nogen, for atman er 'udødelig'. Tekst 11.c: Det er hans pligt at kæmpe ifølge kastesystemets regler. Tekst 11.c,d,e: Kampen er dels: karma yoga - nish karma kama – handling uden begær, bhakti yoga - enhver handling gøres for Krishna i kærlighed – også ofringer, jnana yoga: hvor sanserne holdes i ave (dog anderledes end i Upanishaderne, 11.d7), Tekst 11.e: Avatarbegrebet: Krishna er kommet for at vise den rette vej. Efterlign ham.


Gita Govinda: Cølibat. Fra Andersen, Peter (red.): Hinduisme – En splittet tradition. Tekster s. 131-138. Gjellerup og Gad 1989: På hvilken måde ser denne tekst – paradoksalt nok – cølibat som et ideal? Det kræver ikke megen fortolkning af beskrive situationen i skoven, men hvad sker der med Krishna i næstsidste linje af Gita Govinda (p 137)? Han mister interessen for pigerne! Dvs. filosofien er, at for at gøre kærligheden stærkest mulig skal man elske Gud på samme måde, som man elsker og savner sin kæreste, når han IKKE er til stede.

Krishna i Bhagavad Gita, Vognstyrer, Højkaste (krigerkasten), Almindeligt menneske (næsten),Rådgiver Arjuna i krig, Intellektuel, Nish kama karma: Kast alle handlinger over på Krisha, Bhakti.

Krishna i Gita Govinda, Hyrde, Lavkaste, Blå – forførisk ung mand, Forfører hyrdepiger, Erotisk, Elsk Krishna for Krishnas skyld,som en kvinde elsker og dyrker sin kæreste når han er fraværende, Bhakti.


Man kunne her sammenligne opfattelsen af Guds kærlighed i kristendom. Caitanya-bevægelsen: Tekster om Caitanya. Fra Andersen, Peter (red.): Hinduisme – En splittet tradition. Tekster s. 138-144. Gjellerup og Gad 1989:

Karakteriser Caitanya. Sammenlign evt. hans politiske oprør med Jesus.


Bryllup/ægteskab[redigér]

(Gr, Gym)

Forslag til et del-forløb indsendt af Birthe Mølhave,birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Hindu- og jainbryllup kan sammenlignes med bryllup i andre religioner.

Tekster:

Hindubryllup gennemgås i korte træk i Jepsen, Jette og Mølhave, B.: En hindus fire livsaldre, s. 13-16 Systime 1995.

Jainbryllup gennemgås i korte træk s. 126-128 og sammenlignes med et hindubryllup i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' har et afsnit om bryllup blandt hinduer. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund (S) engelsk (se under undervisningsforløb).


Civilreligion i Amerika og Indien[redigér]

Udgangsteksten er Robert N. Bellah; Civilreligion i Amerika. Systime 2011. Den grundlæggende artikel fra 1967 oversat og redigeret af Carin Laudrup. 39 s. http://www.systime.dk/civilreligion-i-amerika.html

En klassiker inden for religionssociologien om hvordan nationer dyrker sig selv gennem ritualer, trosforestillinger og symboler. Indeholder også nyoversættelser af korte uddrag af værker af oplysningsfilosoffen Jean-Jacques Rousseau og sociologen Emile Durkheim.

Opgaveforslag:

Er der civilreligion – trosforestillinger, symboler og ritualer i nutidens Indien? Officielt navn: Republikken India. Bhārat Gaṇarājya. Republic of India. Motto: "Satyameva Jayate" (Sanskrit) सत्यमेव जयते (Devanāgarī), dvs. "Sandheden Alene Triumfere" Nationalmelodi: Jana Gana Mana Thou art the ruler of the minds of all people, Dispenser of India's destiny. Nationalsang Vande Mataram ”Bøjer jeg mig for dig, mor” Koen er et helligt dyr i Indien. Se og læs mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/National_symbols_of_India

(s) filosofi, historie og samfundsfag


Emerging India[redigér]

(gym)

Ruth Flensted, Bente Sibbernsen og Bodil Toft: Emerging India. Forlaget Økonom, 2004, 216 sider med mange illustrationer. Desuden: Cd 1 Tips and Tricks for the teacher + cd 2 Websites and Mind Maps.

Engelske tekster efter år 2000 med danske gloser i margen. Hvert kapitel har en introduktion på engelsk. S. 9- 28 India at a Glance; s. 29-40 Population - Issues and Dilemmas; s. 41-55 Religion; s. 56-78 Women - Marriage, Dowry and Work;

S. 165-213 er opgaver til kapitlerne. Råd: sæt en post-it mærkat på opgavesiden, så du nemt kan finde opgaverne til det kapitel, du arbejder med. http://www.oeknom.dk/Eng_EmergingIndia.html

Filmforslag: Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund (S) Erhvervsøkonomi og samfunds- og kulturfag


Etik: Dyrevelfærd[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget andet levende væsen og er også grundlæggende for jainernes livsform i dag. Dyrevelfærd har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t. Du kan sammenligne med natursynet i andre religioner.

Tekster: Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet. Er vi villige til at gå lige så langt – også når det gælder fisk, bakterier og insekter som selv lus? Se fx bogens afsnit 2.2, 2.3 og 6.5 i

Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature. http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) biologi dansk, engelsk, og filosofi.


Etik: Dødshjælp (Gym)[redigér]

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme bygger på princippet om ikke at skade noget levende væsen. Derfor hænder det, at jainer faster til døde. Der står megen respekt om disse personer i jainsamfundet. Tekster: Du kan finde interviews og essays i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Eksempel på en time/dobbelttime om jainernes syn på døden:

LEKTIE: 1) Teksten "Faste til døde" s. 65-67 i i Gangar og Mølhave: Jainernes Livskunst - ikke at skade noget levende væsen. Systime 2001, ISBN: 8761603422. 2) Baggrundsstof fra samme bog s. 15-18.

ARBEJDSPLAN FOR TIMEN: Dokumentarfilmen "Livets udfordring" (15 min). Filmen ligger på CD i bogen Gangar og Mølhave: Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen. Forlaget systime. Lån bogen på biblioteket eller kontakt birthe.molhave@skolekom.dk Giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

ARBEJDSSPØRGSMÅL:

Med teksten og filmen som udgangspunkt skal I gøre omhyggeligt rede for sammenhængen mellem jainernes verdensopfattelse, natursyn, menneskesyn - og den rituelle faste til døde. Vær også opmærksomme på den unge sekulariserede indiske stats reaktion på jainminoritetens rituelle tradition for at faste til døde. Overvej derefter, hvilket standpunkt den danske stat ville have til denne tradition. Bør en stat blande sig i et så personligt spørgsmål?

I fællesskab skal vi prøve at opstille en sekulær skala for forskellige holdninger til selvmord-aktiv-passiv dødshjælp. Hvor vil I fx anbringe jainernes faste til døde på en skala for, hvad der skulle være forbudt og tilladt? Hvad mener du om denne måde at dø på? Begrund dit svar omhyggeligt i en klassediskussion. Du kan finde materiale på engelsk her: http://www.ibiblio.org/jainism/database/ og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org

(S) dansk, engelsk og religion


Etik: Ikke-vold (Ahimsa)[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Ikke-vold og fredspolitik er en etisk hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme o. 700 f.v.t., der har inspireret Mahatma Gandhi (1869-1948), der kendte jainer fra sit barndomshjem.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet. Se fx bogens kapitel 2 og kp. 3,2. Se også bogens kp. 2.8 og 6.5, hvor Mahatma Gandhi også omtales i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Du kan finde materiale på engelsk om jainisme her: http://www.ibiblio.org/jainism/database/


og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org


Du kan læse mere om Mahatma Gandhi på denne indiske hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk under punktet: Read Gandhi: Scroll under 'index' og find dit emne fx non-violence: www.gandhiserve.com


På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi: www.mahatma.org.in


(S) engelsk, filosofi, historie, psykologi og samfundsfag og kulturforståelse


Feltarbejde - en øvelse i en time[redigér]

Indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

forslag til lærerens forberedelse til feltarbejde, læs Kulturmødet - en undersøgelsesmetodik af Johnni Olsen. Socialrådgiveruddannelsen, University College Sjælland 2009. 100 s. http://johnni-olsen.wikispaces.com/Publikationer, tryk på bogpræsentation og se en kort indledning.

Om anvendelse af etnografisk interview, deltagende observation, komparativ analyse i undersøgelser af mødet mellem kulturer. Indholdsfortegnelse: 1. Indledning s. 5-15, 2. Kultur – en begrebsafklaring s. 16-20. 3. Metodetriangulering (hvor man kombinerer metoder til undersøgelse af samme fænomen) s.21-24. 4. Den komparative undersøgelse s. 24-61. 5. Det etnografiske interview s. 62-78. 6. Deltagende observation s. 79-96. Afsluttende bemærkninger s. 97. Litteratur s. 98-100.


Før elever sendes ud i marken på projekt eller feltarbejde, kan film bruges som en forberedelse til arbejdsmetoden ved at vise dem en fremmedartet kultur.

I en time kan eleverne fx se filmen: "Vandring mod evigheden" (15 min.). Filmen ligger på CD i bogen Gangar og Mølhave: Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen. Forlaget systime. Lån bogen på biblioteket eller kontakt birthe.molhave@skolekom.dk

Filmen handler om en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og lever som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. På den baggrund skal de diskutere, hvad det vil sige at lave feltarbejde - hvordan man konkret håndterer det at være deltager-observatør i en religiøs ceremoni og interviewer i forhold til det at være informant.

Et kvarters par-samarbejde

Eleverne diskuterer disse arbejdsspørgsmål, som de kender på forhånd:

Hvordan kan man bedst forberede sig? Hvad skal man tænke på/huske inden?

Hvilke synsvinkler kan man anlægge?

Hvordan skal man opføre sig på stedet?

Hvordan får man sine oplysninger på stedet?

Kan man skifte fokus undervejs - hvad sker der, hvis man gør det?

Hvordan interviewer man?

Hvordan sikrer man sig, at man kan få opklaret ubesvarede spørgsmål, hvis de dukker op nogle dage senere, mens man bearbejder sit materiale?

Hvordan bearbejder man sit materiale mest hensigtsmæssigt?

Derefter er der opsamling på klassen.


Hinduismeforløb på 7 lektioner[redigér]

(Gym)

indsendt af Signe Elise Bro signeelise@stofanet.dk Lektionernes overskrifter er:

Hvad er hinduisme? Varnasramadharma Ritualer Helligtekster; hvad tror en hindu på? Guderne At tilbede guderne - tempelkult og hjemmekult Tempelkult i diaspora Der er en lærervejledning til sidst. Tryk på overskriften for at komme til forløbet.


Hinduismegennemgang i sammenhæng med hele årets undervisning. Artikel af Gina Smith i Religion – Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, no. 3, 2007, 64-70.


En hindus hverdag, 1[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et hinduisme forløb indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar: Hvordan kan man leve et aktivt forretningsliv, drive en stor virksomhed og samtidig meditere og være aktiv tilhænger af en guru?

Supplerende filmforslag: IndiensPortalens DVD's dokumentarfilm 'Mumbai Mosaik 2003' afsnittet om interview med direktør Taparia. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

(S) erhvervsøkonomi og samfundsfag


En hindus hverdag, 2[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et hinduisme forløb indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Hvordan øver hinduismen indflydelse på en moderne middelklasse inders dagligdag?

Tekstmateriale:

Læs om den tredje livsalder s. 29-34, i Jepsen, Jette og Mølhave, B.: En hindus fire livsaldre, Systime 1995.


Indien-projekt /historie og religion[redigér]

(Gym)

Projekt indsendt af Jette Toft Jepsen (religion) og Hanne Juul-Sørensen (historie), www.skanderborg-gym.dk, 2006.

Alle grupper skal starte med en kort historisk og religionshistorisk redegørelse og derefter gå over til analyse/diskussion og vurdering af det udvalgte emne/tema.

Mulige emner:

1. Kulturmøder: Kolonitiden - portugisere og/eller danskere i Indien. Her kan man evt. have specielt fokus på Trankebar. Folkereligion. Bhakti religion.

2. Imperialisme: Kampen om Indien - englænderne i Indien. Hvordan kunne det lade sig gøre, og hvordan gik det? Evt. Sepoy-oprøret 1857. Den engelske indflydelse på hinduismens udvikling, hinduistiske bevægelser i det 19.årh.

3. Kulturmøder: Englændernes rolle, stilling og holdninger og selvopfattelse i Indien. Kastevæsenet. Enkebrændinger.

4. Nationalistbevægelser: Kampen mod englænderne for selvstændighed. Hvordan prøver inderne at finde sammen? Hvilke problemer, hvilke konsekvenser?

5. Kampen mellem hinduer og muslimer. Herunder kan Kongrespartiet og Gandhi og Nehrus roller inddrages. Gandhis hinduisme. Sammenligning af islam og hinduisme.

6. Det moderne Indien: På baggrund af en kort karakteristik af det moderne Indien kan vælges samfundsmæssige, familiemæssige, religiøse og politiske aspekter med henblik på: Det moderne opgør mellem hinduer og muslimer/ Vishva Hindu Parishad.

7. Det moderne Indien: På baggrund af en kort karakteristik af det moderne Indien kan vælges samfundsmæssige, familiemæssige, religiøse og politiske aspekter med henblik på: Hinduismens rolle i den moderne inders liv. Kastevæsenets rolle i dag/de kasteløses vilkår i dag.

Materiale til selve projektperioden: Søg selv, men se også diverse leksikalske opslagsværker til alle opgaver.

Til religion: Egebjerg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006. s. 117-122. Peter Andersen: Hinduisme - en splittet tradition. Gjellerup & Gad 1989. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid. Arnold Busck 1975. Esben Andreasen m.fl.: Mennesket og Magterne. Gyldendal 1991. B.Mølhave og Jette T.Jepsen: En hindus fire livsaldre i billeder og tekst. Systime 1997. Brugbare steder på internettet: - http://srm.net/hinduism/ (om varna og jati) - http://www.relguide.sdu.dk/hinduisme.html - fra http://undervisning.religion.dk/hinduisme følgende artikler: - De ti vigtigste ting om hinduisme - Gudsopfattelse i hinduismen - Hellige skrifter i hinduismen - Ritualer i hinduismen - Pilgrimsfærd - hinduisme - Kastesystem - hinduisme - Indiens apartheid lever videre om de forskellige hinduguder: http://www.hindu.dk/1c/ar/hinduguder.htm http://www.dr.dk/uroerlige/da/forside/#

Til historie: Per Kühlmann: Indien. Gyldendal 1991. Egebjerg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006 Carl Grimberg: Verdenshistorie. Politiken 1959. Bd. 8, bd. 12, bd. 15, bd. 16. Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie. Politiken 1987. Bd. 11, bd. 13, bd. 16. Erling Bjøl: Verdenshistorien efter 1945. Politiken 1978. Link til Trankebar: http://galathea3.emu.dk/kultur_historie/koloni.html Link til Indien: http://www.sscnet.ucla.edu/southasia/

Arbejdet i projektperioden:

Administrator og logbog: Hver gruppe udnævner en administrator, som er ansvarlig for, at der hver dag udarbejdes en dagsorden og efter dagens arbejde et referat, som lægges i projektmappen senest kl. 16.00.

Problemformulering: Alle grupper sørger for at udarbejde en problemformulering, som lægges i projektmappen senest kl. 10.00 torsdag den 5. oktober.

Synopsis: Se også nedenfor om synopsis! Den færdige synopsis på ca. 2 sider lægges i projektmappen torsdag 11. oktober kl. 10.00, så vi kan kopiere og uddele den. Husk at anføre benyttet litteratur og link på jeres synopsis. Det tæller ikke med i de 2 sider.

Produkt og produktkriterier: Alle grupper laver en PowerPoint med gode instruktive illustrationer (tekst, film, billeder), som kan støtte den mundtlige fremlæggelse fredag den 13. oktober. I jeres fremlæggelse bør I tage hensyn til retoriske virkemidler. Dagen før er der afleveret en synopsis, som kan give tilhørerne en oversigt over de behandlede emner, og støtte hukommelsen i fremtiden (specielle udtryk, årstal, vigtige begreber og begivenheder osv.) I har 15 minutter til rådighed. Herefter gives kort respons. Alt materiale lægges i projektmappen.

Lærerne: Bortset fra sidste projektdag vil kun én af lærerne være til stede, mens grupperne arbejder. Vi holder os løbende orienteret om jeres arbejde ved at cirkulere mellem grupperne og dagligt læse gruppernes logbog. Initiativet er altså gruppernes, og vi fungerer som konsulenter, der tilkaldes efter behov. I løbet af projektperioden vil vi aftale mindst ét møde med hver enkelt gruppe. PS. Når emnerne er aftalt, vil materialet blive lagt ind på konferencen Indien, som benyttes til kommunikation i projektperioden.

Synopsis: Her følger en præcisering af, hvordan en synopsis kan opfattes. En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af en opgave, men en koncentreret udgave heraf. Hvor det traditionelle skriftlige produkt er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog. Den ledsagende mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, der fastholder den røde tråd i fremlæggelsen. Synopsen (max. 2 A-4 sider) fremlægges på papir til uddeling og ved fremlæggelsen dele af den ved hjælp af et præsentationsprogram.

Indholdsmæssigt omfatter synopsen følgende punkter: 1. Titel på emnet 2. Problemformulering 3. Oversigt over væsentlige problemstillinger (eventuelt formuleret som spørgsmål) 4. En præcisering af væsentlige delkonklusioner 5. Oversigt over anvendte metoder 6. En samlet konklusion 7. Litteraturliste

Problemformuleringen skal indeholde en præcis angivelse af, hvilke fænomener eller aspekter af fænomener der skal undersøges, og den skal præcisere, hvordan det kan udmønte sig i en konkret analyse.

Findes der kilder og materiale til at undersøge problemformuleringen? Kan der foretages kildekritiske overvejelser, tolkninger, analyser og vurderinger til at undersøge problemformuleringen? De centrale begreber i problemformuleringen skal afgrænses for på den måde at bidrage til at præcisere, hvad der ikke skal medtages i besvarelsen. I metodedelen anføres de metoder, der er anvendt til at undersøge/analysere problemformuleringen. Det kan være studier i den eksisterende litteratur og/eller empirisk indsamling af data og information fra nettet eller andet. Konklusionen resumerer kort besvarelsen. Den bør normalt i et præcist sprog angive hovedresultaterne af arbejdet. Konklusionen kan evt. opdeles i delkonklusioner.

Nogle gode råd til den mundtlige fremlæggelse.

Opgaven er, at I klart, velformuleret, veldisponeret og virkningsfuldt (her kommer jeres PowerPoint præsentation ind i billedet) indfører jeres publikum i det væsentligste i jeres tema. Fremlæggelsen bør være klar og præcis, og I bør have i tankerne, at I henvender jer til et publikum, der ikke kender jeres emne/tekster/billeder. Derfor er det meget vigtigt, at I har gjort jer helt klart, hvad det egl. er, I ønsker at sige (evt. i få slående overskrifter i præsentationen). Det kan I gøre ved at spørge jer selv: Hvad er hovedessensen i vores fremlæggelse? Hvad er det vigtigste, vi ønsker at få med? Har vi en pointe? Hvad ønsker vi absolut, de andre skal kunne huske bagefter? Altså! Hold jeres oplæg, så man kan mærke jeres forarbejde, prioritering og sortering. Sørg for at gøre det virkningsfuldt ved kunstpauser, variation i stemmeleje og tempo, gentagelser osv. og lad være med at væve, det er der ikke tid til. Der skal helst være både substans og fokus på jeres emne hele tiden, så det er vigtigt at begynde og afslutte kort og præcist. Undgå opvarmningsflimmer: "Nå nu skal jeg altså lige sige noget om de billeder vi har valgt. " og undgå afslutningsævl: " Jeg ved ikke., men jeg tror vist nok, det var det hele." For at være virkningsfuld er det vigtigt, at man seriøst fortæller om, hvad man har på hjerte i stedet for at fremsætte ordkaskader og letkøbte morsomheder.

Stikord til kritik af taler

1 Det hørlige Artikulation Tales der højt og tydeligt nok? Tempo Tales der (for) hurtigt/langsomt? Er der variation i tempoet i forskellige passager? Stemmeføring Er der forskel på stemmen under talen? Passer stemmelejet til talerens valg af stil, appelform og disposition?

2 Det synlige Kropssprog Hvordan står taleren? Bevæger han sig, eller er han rolig? Passer dét kropssprog til ham? Bruger taleren kroppen hensigtsmæssigt i forhold til talens indhold? Øjenkontakt Ser taleren på os, og virker det naturligt? Ser han op på de rigtige tidspunkter? Manuskriptet Er taleren bundet eller frigjort fra sit manuskript? hjælpemidler Virker talerens evt. brug af hjælpemidler hensigtsmæssig? Det sproglige Talesprog/skriftsprog Har taleren valgt et naturligt talesprog, som virker godt og lyder godt? Fremmedord, fyldeord Er ordvalget klart og effektivt? Kunne taleren med fordel have brugt færre, evt. flere ord? Indholdet Indledning Fik vi en klar og interessevækkende optakt?

Afslutning Fik vi en markant afslutning, som hjalp os til at fastholde noget? Opbygning, sammenhæng Hvordan var talens dele vægtet? Var der en logisk rækkefølge? Var der overensstemmelse mellem opbygning og indhold?

Helhedsvurdering God arbejdslyst

Filmforslag, der kan bruges som oplæg, se IndiensPortalens DVD, dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund


Islam og Indien[redigér]

Ifølge Adherents.com var der i 2001 138 millioner muslimer i Indien, dvs. 13.43%


Klassisk og Moderne Islam – Grundbog til islam af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele, der hver især behandler en række aktuelle emner: 1. del omhandler islams klassiske historie og religiøse praksis. Her kan du stifte bekendtskab med islams formative historie, ritualer, forestillinger og trosprincipper. S. 11-61, tekster s. 62-86. 2. del ser på islam i moderne og senmoderne kontekst. Her finder du først en historisk gennemgang af islams møde med det moderne, og hvilken betydning det fik for forståelse af religion, samfund og politik. Forfatteren tager udgangspunkt i moderniseringen i osmannerriget. Dernæst ses islam i en nutidig senmoderne virkelighed ud fra emner som eksempelvis kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Som noget helt nyt introducerer bogen til debatten om kreationisme og intelligent design indenfor islam. S. 87-115, tekster s. 116-164. 3. del ser på islam i Danmark. Her er der lagt særligt fokus på islams institutionalisering i Danmark, konvertering og religiøs identitet blandt muslimske unge. Kapitlet bygger på nyt statistisk materiale samt aktuel forskning og feltstudie af islam i Danmark. S. 165-191, tekster s. 192-209. Teksterne i bogen er en lang række nye tekster frem til 2009. Der er tale om både nutidige og klassiske tekster med flere nye oversættelser, heriblandt uddrag af Ellen Wulfs nyoversættelse af Koranen fra 2006. Ordliste s. 210-213, kilder s. 214-215. http://www.systime.dk/klassisk-og-moderne-islam.html "Bogen hører til det bedste, der er på markedet nu med dens 50 nye tekster til undervisningsbrug, som belyser vigtige og aktuelle emner i islam i klassisk, moderne og senmoderne kontekst. Den fyldige bog med 210 dobbeltspaltede sider har en stor alsidighed og spændvidde i kildeudvalget, der viser islams reaktion på modernitet fra det 19. årh. gennem de forskellige reformbevægelser: wahhabisme, salafisme og islamisme. I senmoderne kontekst giver bogen et nuanceret billede af islam med emnerne: kulturmøde, euroislam, demokrati, menneskerettigheder, terrorisme, kønsroller, kreationisme og intelligent design, danskhed og islam. Læs hele den flotte anmeldelse i gymnasieskolen her: http://gymnasieskolen.dk/anmeldelse-736


Al-Bukhari: Hadith-samling – uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.

Al-Bukharis hadith-samling anses af flertallet af muslimer for den vigtigste bog næstefter Koranen. Udvalget, der foreligger her viser, hvorledes muslimer op mod 200 år efter Muhammad har søgt at nå frem til en fremstilling af profeten, hans ord og handlinger. Koranen blev samlet og redigeret få årtier efter Muhammads død, og naturligvis begyndte beretningerne om Muhammad også kort efter hans død, men nedskrivningen i autoritative samlinger skete først et par hundrede år senere. Al-Bukhari (810-872) s. 6, Emneregister s. 70. http://www.systime.dk/al-bukhari-hadith-samling-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag-1.html


Sirat Rasul Allah – uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.

Profeten Muhammed døde i år 632 efter vor tidsregning. Denne overlevering er skrevet godt hundrede år senere, i år 767, af den store historieskriver Ibn Ishaq (født i Medina 704, død i Baghdad 767). Sirat Rasul Allah (Allahs Profets biografi) er ordnet kronologisk og beskriver dermed Muhammeds liv og udtalelser fra fødsel til død. Uddragene dækker hele Muhammeds liv og giver indblik i profeten som privatperson, som religiøst overhoved og religionsstifter samt som den statsmand og krigsfører, han også var. Bogen består af 44 afsnit + et appendix: De sataniske vers s. 110-113. Muhammads slægtstavle s. 9 og kort over Mellemøsten i 600-tallet s. 10. http://www.systime.dk/sira-biografi-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html

Læs fx artiklen i Politiken Det muslimske Indien vil ud af fortiden. Fremtrædende enkeltpersoner overstråler fattigdommen hos det muslimske mindretal, der blev efterladt ved landets deling i 1947. AF RANDEEP RAMESH, THE GUARDIAN, MUMBAI her: http://politiken.dk/udland/ECE143374/det-muslimske-indien-vil-ud-af-fortiden/

(S) almen studieforberedelse og samfundsfag



Islamisme – en orientalsk totalitarisme af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013. 312 s.

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt: Forord s. 7-11 Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27 (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45 (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74 (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93 (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128 (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150 (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den islamiske civilisation som projekt s. 151-179 (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154, Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216 (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269 (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt "Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på." Uffe Østergård i Information, oktober 2013. http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse: "Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden" Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014. http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/ Citat fra anmeldelse: “Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau". Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse: “... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." Kasper Støvring, Berlingske Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag


Iqbal Farooq og den jyske forbandelse[redigér]

Iqbal Farooq og den jyske forbandelse af Manu Sareen. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s.

I denne bog om Iqbal, hans familie og naboer i Blågårdsgade på Nørrebro i København har onkel Rafiq igen kvajet sig. Denne gang går Iqbals tur til flere steder i Jylland, hvor onklen bliver holdt fanget. Han er en brik i en plan mod kirkeministeren, der har sløjfet alle helligdage (ps. Forfatteren Manu Sareen er i 2012 kirkeminister!).

Indholdsoversigt: Jeanette Ølholm – skolepsykolog 5-7. Kp. 1 Skuret 8-23. Kp 2 Totalt syg hare 24-53. Kp. 3 Rejsen til jydernes land 54-76. Kp. 4 Den onde ostepølse 77-93. Kp. 5 Munkelatter på Himmelbjerget 94-104. Kp. 6 Grenen! 105-123. Kp. 7 Den begravede kirke 124-136. Kp. 8 Hånden på munken 137-149. Kp. 9 Den store Noia Mand 150-164. Kp. 10 Lys i mørket 165-173. Kp. 11 Fakkeltoget 174-191. Kp. 12 Boldferie 192-203. Kp. 13 Regnbuefarvet skur 204-212. Jeanette Ølholm sad igen i skrædderstilling 213-214. http://www.politikensforlag.dk/Nyheder/Iqbal_Farooq_og_den_jyske_forbandelse(9788740003109).aspx

Undervisningsforslag: a. Del klassen op i par eller grupper, der skal præsentere hver deres kapitel. Alle i gruppen skal fremlægge en del. b. Hvordan bliver de forskellige kulturer skildret gennem de personer, der repræsenterer dem? Vær opmærksom på den holdning/de værdier, der kommer til udtryk gennem de følelsesladede ord. Uddyb og diskuter det. c. Hvordan har tegneren Lars-Ole Nejstgaard skildret personerne/grupperne? d. Afslut med en diskussion om forfatteren, der selv var kirkeminister, da han skrev bogen i 2011-2012. (S) billedkunst, dansk, religion og samfundsfag


Jødedom og Indien[redigér]

Israel – en stat i Mellemøsten af Henrik Wiwe Mortensen. Systime 2011. Gennemillustreret og detaljeret stikordsregister. 199 s. http://www.systime.dk/mellemosten.html

Bogen belyser baggrunden for konflikten mellem jøder og palæstinensere og giver et godt grundlag for at forstå den aktuelle konflikt i Mellemøsten i dag. Hovedvægt ligger på udviklingen i konflikten efter Israels oprettelse i 1948 og tager afsæt i den stigende jødiske indvandring til Palæstina i begyndelsen af 1900-tallet, der er grundlaget for den nuværende konflikt … Et fokus i bogen er også stormagternes interesser og indflydelse i Mellemøsten, da deres indblanding i høj grad har forstærket konfliktens omfang. Vægten er lagt på amerikanske interesser i regionen, men udviklingen i Mellemøsten ses også i lyset af Englands rolle i mellemkrigstiden og Sovjetunionens indflydelse under den kolde krig.


Hvordan har Indien forholdt sig til Israel-Palæstina problematikken? http://archive.is/india_resource.tripod.com/indiaisrael.html

Vær opmærksom på, at Indien 12. okt. 2010 blev valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år, læs om Sikkerhedsrådet her: http://www.globalis.dk/Land/Organisationer/FN-s-sikkerhedsraad.


Hvordan forholdt Indien sig til Palæstinas ansøgning om optagelse som stat i FN sept. 2011? (S) almen studieforberedelse, historie og samfundsfag


Julekalender[redigér]

Iqbal Farooq og julesvineriet, (fra 10 år) v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s.

At det er svært med at få has på de danske juletraditioner, må Iqbal Farooq og hans indiske familie sande. Men så kan man jo bare lave sine egne …

1. dec.s. 5-14, 2. dec. 15-25, 3. dec. 26-35, 4. dec. 36-45, 5. dec. 46-55, 6. dec. 56-65, 7. dec. 66-74, 8. dec. 75-85, 9. dec. 86-94, 10. dec. 95-104, 11. dec. 105-114, 12. dec. 115-124, 13. dec. 125-134, 14. dec. 135-144, 15. dec. 145-155, 16. dec. 156-166, 17. dec. 167-177, 18. dec. 178-187, 19. dec. 188-197, 20. dec. 198-207, 21. dec. 208-218, 22. dec. 219-227, 23. dec. 228-235, 24. dec. 236-246. Ordliste 247. http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27960

Undervisningsforslag:

1. Karakteriser familien Farooqs medlemmer. 2. Karakteriser naboerne, unge som gamle. 3. Beskriv og karakteriser skolen, ledlesen og lærerne. 4. Karakteriser tyvene og politiet. 5. Hvilke danske juleaktiviteter foregår der de enkelte kalenderdage. (S) dansk og samfundsfag


Kulturmøde i Danmark[redigér]

(Gr, Gym)

Iqbal Farooq og den indiske superchip v. Manu Sareen, Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s.

En lille, elektronisk chip er landet i Danmark i selskab med en indisk elefantekspert. Superchippene kan spore elefanterne i Zoo, i fald de skulle stikke af. Men da en af dem kommer Iqbal i hænde viser den sig at rumme betydeligt større kræfter end nogen kunne ane - faktisk er den svaret på verdens energiproblemer og derved adskillige milliarder værd. Mindst! Det opdager både onkel Rafiq og viceværten Alis søn, Kassem. Men det gør motorcykelbanden Helles Øgler og den yderligtgående bevægelse Imamer i Pyjamas desværre også. Pludselig er Iqbal centrum i en mildest talt optrappet konflikt. Så er det et held, at hr. Wibrandt nede fra 1. sal er kommet i besiddelse af en kasse bazookaer fra Antvorskov kaserne og er klar til at forsvare både Iqbal og fædrelandet. Pyt så med, at Wibrandt ikke helt har forstået sammenhængen, og tror, at landet er under fare for invasion fra Island. Bogen byder på alle de gamle kendinge såvel som forfriskende nye bekendte som Stein Bakker fra Congokiosken på Vesterbrogade, motorcykel-Brian og hans kæreste Jennifer og Iqbals nye klassekammerat, grønlandske Eqoq.

Rammefortælling s. 5-7 og 193-196 (hos skolepsykolog Jeanette Ølholm) Kp. 1 To skaldede æg 9-21, kp. 2 Harry Davidson 22-35, kp. 3 Elefanter 36-49, kp. 4 Lynet Mc Eqoq 50-63, kp. 5 40 millioner volt 64-76, kp. 6 Bazooka 77-90, kp. 7 Rådhuspladsen 91-105, kp. 8 Imamer i pyjamas 106-119, kp. 9 GPS 120-134, kp. 10 Værelse 666 135-146, kp. 11 Rundetårn 147-160, kp. 12 Helles Øgler 161-175, kp. 13 Storbytosserne 176-191. Ordliste 197.

Grønlandske sætninger (Grønlandsk er et "polysyntetisk" sprog, hvilket vil sige, at man danner ord ved en stamme, et eller flere tilhæng og en endelse. Et grønlandsk ord kan derfor blive meget langt og kan betyde, hvad der svarer til en hel sætning på andre sprog: Navnet Eqoq betyder bremsespor. s. 53 itit meqqunissooq = du får hår i røven (siges, hvis man tager af noget, man selv har givet), Paasiasakippoq = kyllingehjerne, s. 54 Peerit = skrid, iglo qaa iluamik, usuk = iglo kom nu du er ikke rigtig klog, tissemand, s. 60 Savaatitit aniapput = Dine får løber ud, s. 76 Sianiittutit, arnaq nilertoq, qaqqap qaavani kumak qarrakoq = du er dum, en pruttende kvinde, der er en lus på fjeldet som har tømmermænd, s. 154 iviangerssuitit kiserliorpaat, arnap salasup assinga = er dine store bryster ensomme, folde-ud-pige? s. 155 qaa iluamik = kom nu du er ikke rigtig klog, s. 159 itit. se s. 53, s. 161 iteq seernartoq = sure røv, s. 165 igguraarsuk = lækker steg, s. 168 iviangerssuitit tuutsippakka = jeg putter mig ind til dine store bryster, s. 182 qanga kingu? = hvornår har du sidst fået noget? s. 195 imerajuk = drukkenbolt, s. 196 una atisaajartartoq pisiniarpara = jeg vil gerne købe den stripper. (webmaster: Oversættelsen er hentet fra Den store grønlandske slangordbog). http://www.carlsen.dk/titler.aspx?c=Item&category=5000&item=27961

Forslag til arbejdsspørgsmål fra 10 år og op (Gr og gym):

a. Gør rede for, hvordan henholdsvis mænd og kvinder bliver fremstillet i bogen, og diskuter hvorfor.

b. Gør rede for, hvordan indisk kultur og traditioner bliver fremstillet i teksten - og i tegningerne.

c. Gør rede for, hvordan skolen, ledelsen og fysiklæreren bliver beskrevet.

d. Hvordan laver man egentlig et batteri?

e. Diskuter den holdning/de værdier, der kommer til udtryk gennem de følelsesladede ord, som især drengen Mohammed bruger.

f. Hvordan bliver politifolkene skildret?

(S) billedkunst, dansk, religion og samfundsfag


Iqbal Farooq og den lede julestjerne v. Manu Sareen. Billedbog. Forlaget Carlsen 2008, 36 s.

Iqbals familie har aldrig før holdt jul. Men i år vil hans far med hjælp fra hans skøre onkel Rafiq have det største og flotteste træ i hele opgangen. Det hele går dog ikke helt som planlagt. Mon det når at blive jul hos familien? Manu Sareen er født i Indien. Søg under Manu Sareen her: http://www.carlsen.dk/

Undervisningsforslag (fra 10 år) Gruppearbejde: 8 lejligheder fordelt fx sådan: 1. gruppe 3.tv og st.tv., 2. gruppe 2. tv. og st.th., 3. gruppe 3.th. og 1.tv., 4. gruppe 2.th. og 1.th. a. Gør rede for, hvordan forfatteren Manu Sareen og illustrator Lars-Ole Nejstgaard skildrer de forskellige beboere i ejendommen. b. Gør rede for, hvad jeres beboere har på væggene i deres lejligheder. Hvad fortæller det jer om dem? c. Gør rede for, hvordan illustrator 'spiller på' kulturmøde i dobbeltsiden, hvor juletræet bliver kørt gennem byen. d. Gør rede for, hvordan ejendommens beboere opfatter julen. e. Gør kort rede for, hvad en traditionel dansk jul har som religiøs baggrund, og hvad der er karakteristisk for den i dag. Til slut fremlæggelse. Fordel fremlæggelsen sådan, at hvert gruppemedlem fremlægger en del af jeres resultater. Og en klassediskussion af bogens fremstilling af kulturmøde.

(S) billedkunst, dansk og samfundsfag


Kulturmøde i Indien[redigér]

(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Med udgangspunkt i en beskrivelse af en multikulturel landsby i Gujarat kan man debatterer den indiske religiøse filosofi jainismes sameksistens med den dominerende hindukultur og islam i fortid og nutid. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. Man kan sammenligne med det indiske samfund, som det kommer til udtryk i de foreslåede film.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays fx kp. 3,8 og i kp. 6 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

S) dansk, historie og samfundsfag.


Kunst, malerkunst og skulptur[redigér]

Hvad er kunst, og hvor begyndte den? Hvorfor skaber vi kunst, og hvorfor forandrer den sig? Hvordan indgår kunst i det indiske samfund, i indiske religioner og indernes opfattelse af sig selv? Bogen Verdens spejl – en ny kunsthistorie' v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålene. Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet):

Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456 Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html ja, Buddhastatuer blev inspireret af hellenistisk græsk kunst. Før den tid blev Buddha afbilledet ved to fodaftryk eller en tronstol. Se billede af buddhastatue fra 100 e.v.t. på Den Store Danske Encyklopaedis artikel om Indiens Historie. http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)

(S) billedkunst, historie, oldtidskundskab, psykologi og samfundsfag


Legendens brug i hverdag og ceremoni[redigér]

(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I den indiske religiøse filosofi jainisme spiller den sidste Vejleder Mahavira (599-527 f.v.t.) og fortællingerne om hans liv stadig en betydningsfuld rolle i hverdag og fest. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. Du kan fx sammenligne legenden med Buddha- og Jesuslegenderne.

Tekster

Du kan finde tekster og essays i fx kp. 3,6 og især kp. 5 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Natursyn/Økologi[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

I hvor høj grad er levende væseners liv afhængige af hinanden? Indbyrdes afhængighed har været en hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme siden o. 700 f.v.t. Du kan sammenligne med andre religioners syn på naturen.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet, Se fx bogens kapitel 2, især afsnit 2.4 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Man kan supplere med Dr. L. M. Singhvi: The Jain Declaration on Nature. http://www.ibiblio.org/jainism/database/BOOK/jaindecl.doc

(S) Biologi, engelsk, filosofi og geografi.


Ondskab og etik[redigér]

Materialeforslag

Tag udgangspunkt i undervisningsbogen Ondskab og etik af Birgitte Berner og Marianne Olsen. Forlaget systime 2011, med stikordsregister. 156 s.

Bogen tematiserer ondskab i meget bred forstand, dvs. alt fra hån, spot og latterliggørelse over jalousi, misundelse, intolerance, had og racisme til psykisk vold, fysisk lemlæstelse og mord. Bogens område er den europæiske kulturkreds. se her: http://www.systime.dk/ondskab-og-etik.html

Teoretisk gennemgang s. 7-39, skønlitterære og historiske tekster med arbejdsopgaver s. 40 -148.

1. Anvend og diskuter først teorierne.

2. Inddrag derefter hinduisme, buddhisme, jainisme, islam og kommunisme og indisk skønliteratur i debatten om emnet ondskab i indisk kultur. Læs kort på U-landsnyt.dks hjemmeside http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-11-08/analyse-terrorister-rammer-indien-et-foelsomt-sted. Og læs på nettet og i aviserne om fx naxalitter.


August 2011 fastfrøs den indiske regering de diplomatiske forbindelser med Danmark som følge af en dom ved Østre Landsret om, at Niels Holck (Kim Davy), der deltog i en nedkastning af våben fra et fly til en oprørsbevægelse i Vest Bengalen i 1995, ikke kan udleveres til Indien, fordi retten mente, at der ikke er sikkerhed for, at han ville blive udsat for tortur i det indiske fængsel. I 2010 indgik justitsminister Lars Barfoed (K) en aftale med Indien om, at Niels Holck kunne udleveres, hvis Danmark fik garanti for, at han ikke kunne idømmes dødsstraf, fik en fair rettergang, og at han skulle afsone i Danmark. Læs artiklen i Indian Express her: http://www.indianexpress.com/news/india-lodges-protest-with-denmark;-summons-its-envoy/814305

Idealisten af Carsten Norton. Ekstra Bladets Forlag 2013. E-bog, ePub. 40 s. Barfodsrøver, fanatiker og terrorist. Niels Holck er blevet kaldt lidt af hvert, siden han første gang ryddede danske avisforsider i begyndelsen af 1980’erne. Men hvem er manden med det karakteristiske blik, og hvordan endte han med at blive hovedpersonen i den mest spektakulære våbennedkastning siden Anden Verdenskrig? IDEALISTEN fortæller historien om den kompromisløse dansker, der allerede som teenager besluttede at vie sit liv til kampen mod fattigdom, og samtidig hele den utrolige beretning om nedkastningen af fire tons våben over Indien.

Derudover giver den journalistiske fortælling et unikt indblik i både udleveringssagen mod Niels Holck og det diplomatiske efterspil mellem Danmark og Indien, hvor hovedpersonen spiller en rolle, der aldrig før er beskrevet. I singlen kan man ud over Niels Holck selv således også bl.a. møde den engelske våbenhandler Peter Bleach og den mystiske danske forretningsmand “PH”, der begge var centrale aktører i våbennedkastningen. Om forfatteren: Carsten Norton (f. 1972), cand.mag. fra Københavns Universitet og journalist på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Fast boganmelder i Go’Morgen Danmark på TV2. Ekstra Bladets Forlag, Tlf: 33470707, Mail: info@jppol.dk http://www.saxo.com/dk/idealisten_carsten-norton_epub_9788740010558

(s) AT, filosofi, historie, psykologi og samfundskundskab


Se Islamisme ovenover under undervisningsforslaget Islam og Indien.


Opdragelse og socialisering til et kulturmønster[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske filosofi jainisme har et individualistisk menneskesyn. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. Du kan sammenligne med andre minoritets- og majoritetsgrupper.

Tekster:

En piges opfattelse af det at være jain, kp. 3.1. Forretningsmandens fortælling om sit liv kapitel 3.2. En ung drengs faste og opdragelse med baggrund i legenderne, kapitel 3.6. En kostskole elev, kapitel 3.7. En nonnes fortælling om, hvordan en dreng valgte at blive munk kapitel 4.4. Alle forslag fra Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

(S) dansk, psykologi og samfundsfag.


Overgangsritual[redigér]

(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Man kan sammenligne med munke og nonner i andre religioner.

Tekster:

Du kan finde et kapitel, der belyser emnet s. 69-96 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på.

Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) Psykologi


Pilgrimsrejse[redigér]

(Gr, Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Pilgrimsrejser spiller en betydnings rolle i indiske religioner. Det gælder både for hinduisme og for de fleste retninger indenfor den indiske religiøse filosofi jainisme.

Tekster:

Pilgrimsrejse til Tirupati i Andra Pradesh. Fra Jepsen, Jette og Mølhave, B.: En hindus fire livsaldre. S. 23-28. Systime 1995. Du kan finde interviews og essays, der belyser tempelbesøg s. 103-108 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk


Religion, livsanskuelse i Indien[redigér]

Religionsportalen 2011 (iBog) v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011: 130 kildetekster, 310 videoer, 270 billeder, 180 ordforklaringer, 280 opgaver, 45 interaktive opgaver, 4 forløbseksempler, 2 interaktive flash-modeller. Religionsportalen omhandler bl.a. verdensreligionernes historiske og kulturelle sammenhænge. Med Religionsportalen kan du arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Religionsportalen giver dig mulighed for at komme rundt om hele faget lige fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde med eksamensprojekter. Indholdsfortegnelse: Hvad er religion? Teorier Metoder Analyse af religionsfagligt materiale Verdensreligioner Civilreligion Erhvervsliv og religion Etik Globalisering New Age Pilgrimsrejse Religionskritik Tro og viden Biografisk oversigt Ordforklaringer Søg videre

Tryk på Verdensreligioner ovenfor, så kan du bl.a. læse om og arbejde med: Hinduisme, tryk på ordet hinduisme og henvisningerne nedenunder. Islam, tryk på ordet Islam og henvisningerne nedenunder. Buddhisme, tryk på ordet buddhisme og henvisningerne nedenunder. Se her, hvordan du får adgang til Religionsportalen, men spørg først din skole, om der allerede er købt adgang: http://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Religionsportalen (S) erhvervsøkonomi, filosofi og samfundsfag


Religiøs kunst[redigér]

(Gym)

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Den indiske religiøse filosofi jainisme har haft en stor indflydelse på indisk kunst. Statuer, tempelarkitektur og kunstens betydning i hverdag og fest er emner, som dette emne lægger op til. Jainernes kunst kan sammenlignes med andre. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien. I hinduismen og buddhismen spiller fx statuer en stor rolle.

Materiale:

Prædikentribune s.99-100. Beskrivelse af en statue afsnit 5.2 og et tempel afsnit 5.3 i

Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

(S) billedkunst og design.


Seksualitet[redigér]

(Gr, Gym)

Undervisningsforslag til ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser på grundlag af to bøger. Bogen om homoseksualitet Den forbandede kærlighed af Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen, CDR-forlag 2007, 207 sider, 220 kr. Bogen fik journalistprisen 2007

Se undervisningsforslag på bogens hjemmeside under menupunktet Bogen i undervisningen. Der er lærervejledning og tre undermenupunkter (I, II, III):

I. Arbejde med en fortælling med arbejdsopgaver. Det indiske eksempel er no 6: Alexander ændrede alt.

II. Arbejde med et tema

1. Tema: Fra homoseksualitetens historie

2. Tema: Familieliv – idealer, normer og muligheder

3. Tema: Religion

4. Tema: Seksualitet og seksualisering

5. Tema: At springe ud

6. Tema: Diskrimination og racisme, danskhed og anderledeshed

7. Tema: Kultur, køn og roller

III. Kulturtema - kloden rundt

Hjemmesidens adresse er: http://denforbandedekaerlighed.dk/start.asp?side=1


Og bogen Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm


I lyset af de to bøger kan man fx diskutere seksualitetens betydning i Indien og Danmark i fortid og nutid.


(S: Biologi, dansk, oldtidskundskab, psykologi og samfundsfag)


Arundhati Roy: Ministeriet for den ypperste lykke. Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.

Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os.

Om forfatteren: Arundhati Roy indisk forfatter, politisk aktivist og uddannet arkitekt. Arundhati Roy bor i Delhi og er en kontroversiel person i sit hjemland på grund af sit engagement i forskellige sociale, miljømæssige og politiske forhold. For De små tings gud, der udkom på dansk i 1998 blev hun tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. I 2017 - tyve år efter udgivelsen af hendes prisbelønnede debutroman - udkom The Ministry of Utmost Happiness (Ministeriet for den ypperste lykke, 2018), der endnu engang cementerer Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller.

Til de utrøstelige s. 5, I sidste ende er det jo op til ens hjerte … Nazim Hikmet s. 7. Indhold s. 9 Citat: Hvad plejer jeg at skrive her … s. 10 (Her følger stikord med navne første gang de bliver nævnt, men der er nogle personer, der bliver nævnt flere gange. Hvis et afsnit har en stjerne foran, så bliver der her sat et A. osv.) . Kp. 1 Hvor tager gamle gribbe hen for at dø? s. 11-16 Citat: I skumringstimen … s. 11 (Hun/Aftab boede på gravpladsen s. 13, Ziauddin den blinde imam s. 13, Khwabgah s. 15). Kp. 2 Khwabgah s. 17-107 (A. Delhis gamle bydel Shahjahanabad s. 17, Mor Jahanara begam s. 17, Aftab søn eller datter s. 17, Hazrat Sarmad Shahid s. 19, Dargah = grav for muslimsk helgen s. 19, Mogul kejser Aurangzeb (1658-1707) s. 19, B. Saqib er Jahanaras yngste søn og Aftab lillebror s. 22, Musiklærer Hamid Khan s. 22, Far er hakim = læge Mulaqat Ali s. 23, Rooh Afza = Sjælens Eleksir, sommerdrik i Delhi s. 23, Kejser Djengis Khans (1162-1227) næstældste søn Djagatai (1183-1242) s. 24, Doktor Ghulam Nabi siger, Aftab er hermafrodit s. 27, Den slanke kvinde Bombay Silk er muslim med knald rød læbestift s. 29-30, Gali Dakotan s. 30, Bulbu er hindu, Razia, Hira er muslim, Baby, Nimmo Gorakhpuri, Mary er kristen og Gudiya er hindu s. 30, Kvindelig guru Kulsum Bi i Khwabgah = Drømmenes Hus s. 30, Bismillah s. 32, Anjum s. 32, Statsstøtteprogram s. 33, Boghandler Naushad s. 33, Aftab blev til Anjum s. 36 og siden Delhis mest berømte hijra s. 37, Doktor Mukhtat s. 39, B. Doktor Bhagat s. 41, Duniya s. 41, Zainab/Mus lille hjemløs pige s. 41, Historien om Vejbroen s. s. 45, Indira Gandhi (1917-1984) s. 46, Dyr s. 48, Saida s. 50, Flymasakren i New York 11. sept. 2001 s. 52, Zakir mian s. 55, Wali Dakhani i Ahmedabad s. 56, C. Tog i brand i Gujarat s. 56, D. Mansur s. 59, Anjum fra flygtningelejr i Ahmedabad s. 59, Gayatri-mantra på sanskrit s. 60, Mahdi/Zainab s. 60, Det Røde Fort s. 61, Guden Rama s. 64, E. Doktor Bhagat s. 67, F. Zinat Kauser s. 71, Jordemoderen Ahlam baji s. 72, Rumænsk mavedanser Begam Renata Mumtaz Madam s. 73, G. Overtjener Roshan Lal s. 73, Gujarat ka Lalla – Gujarats højtelskede politiker s. 76, Mr. D.D. Gupta byggeleverandør s. 77, Mrs. Gupta – Krishna gopi giver Ajum måltider i Duniya gravpladsen s. 78, Kommunale myndigheders seddel på Anjums hoveddør s. 81, Strøm fra lighuset s. 82, Pensionnat Jannat = Paradis s. 82, Eid s. 83, Imran Qureishi slagter s. 84, Rengøringsmand i lighuset muslimske Saddam Hussain/Dayachard s. 86, Sangita madam arbejdsgiver for et sikkerhedsfirma SSGS s. 88, Bordeldriver Anwar bhai s. 92, Pensionat Jannat bliver bedemandsforretning s. 94, 15. august Uafhængighedsdagen s. 95, Ramlila fejring af guden Ramas ssejr s. 101, Den lokale politibetjent Sehrawat s. 102). Kp. 3 Fødslen s. 111-142 Citat af Pablo Neruda s. 109 (A. Superhovedstaden i verdens nye yndlingssupermagt Indien s. 112, B. En trind gammel Gandhi-tilhængers plan om Indien fri for korruption s. 117, Gujarat ka Lalla fremskyndede sin march mod Delhi s. 121, Jantar Mantar s. 121, Ishrat gæst i Pensionat Jannat s. 124, Jantar Mantar og ”Anden Frihedskamp” s. 124, Dokumentarfilm om Protest og Modstand s. 126, Gasudslippet i Bhopal i 1984 s. 127, Sikkerhedsvagten for TSGS Security Gulabiya Vechania s. 128, Toiletansvarlige Janak Lal Sharma af braminkaste s. 130, Suresh Balmiki fra lorterengøringskasten s. 131, Grænsen på vejen og kashmir muslimske kvinder om frihedskampene i 1990 s. 131, Det sorte spædbarn s. 133, Mr. Aggarwal revisor s. 136, Umrao Jaan-film s. 140). Kp. 4 Doktor Azad Bhartiya s. 143-153 (Doktor Azad Bhartiya = Den frie inder i sultestrejke s. 143). Kp. 5 Den sindrige jagt s. 154-157 (Hestehovenes Payal s. 154, Autorickshaw s. 155, S. Tilottama/Tilo, Anden sal med spædbaarnet s. 157). Kp. 6 Et par spørgsmål til senere s. 158-160 Citat: af Agha Shahid Ali s. 159 (Babysælen s. 158). Kp. 7 Udlejeren s. 161-233 (A. Ejeren fra Kabul s. 162, Mrs. Mehra s. 164, Mrs. Ankita i stueetagen s. 166, Musa Yeswi fra Kashmir s. 168, 1984 Indira Gandhi likvideret af sine sikh-vagter s. 168, Engelske instruktør David Quartermaine s. 170, Klassekammerat Nagaraj Hariharam/Naga fik rollen som Norman s. 170, Tilo arkitektstuderende fra Kerala s. 171, Tilo og Naga gifter sig efter Musas død s. 180, Min kone Chittrarupa, vi er brahminer, arbejder i udenrigstjenesten s. 180, Deres døtre Rabia og Ania s. 180, Jeg var (se navn s. 195) udstationeret i Srinagar som souschef på efterretningstjenestens kontor s. 186, Imran en kasmirsk politimand s. 188, Det Muslimske Broderskab Ikhwan-ul-Muslimum den oprørske kæmpende styrke s. 103, Papa Mørkets Fyrste s. 192, Major Amrik Singh s. 195, Jeg er Biplab Dasgupta, souschef, India Bravo s. 195, Advokat og menneskerettighedsaktivist Jalib Qadri s. 195, Kommandant Gulrez s. 196, Nagas mor Tante Mira af royal slægt i Madhya Pradesh s. 205, Nagas far ambassadør Shivashankar Hariharan/Onkel Shiva s. 205, Vennen R.C. Sharma på tur i Lodhi Gardens s. 207, Gafurs historie s. 213, B. 16. april Lovelin Singh født Kaur, og Amrik Singh s. 219, C. Anjum og hendes ven Saddam Hussain s. 229, Kashmiri ordliste s. 230). Kp. 8 Lejeren s. 237-335. Citat af Jean Genet s. 235 (A. Miss Jebin det lille barn i Tilos lejlighed s. 237, Naga bad Tilo give ham en god grund til, at hun forlod ham s, 239, B. Vicekommandant Ashfaq Mir for Shiraz-biografens FFC s. 243, En såret dreng Aijaz i varetægt s. 248, Naga journalist og Tilo tilbage i Delhi og gift i 1996 s. 256, Vennen R.C. Sharma taler om at sætte på PLADS s. 257, Tilo i den zoologiske have s. 259, C. Tilo lejer sig ind i Ghaziabad s. 261, Lady af fyrsteslægt Prinsessen og hunden Prins Charles flytter ind hos Naga s. 262, Tilos mor Maryam Ipe af syrisk-kristen aristokratisk familie fra Kerala s. 264, På hospitalet i Cochin s. 266, D. Naga læsser Tilos notater s. 271, E. Doktor Vergheses kontor s. 277, F. Prinsessen fandt Naga siddende på gulvet s.279. G. Tilos byhuslejlighed s. 280, Doktor Azad Bhartiya bor ved Jantar Mantar s. 284, Miss jebin den Anden rørte på sig i søvne s. 284, Ankita lejeren i stueetagen s. 285, Kidnapningsnotits New Delhi s. 286, Musa ringer til Tilo om hans kasser efter oversvømmelsen i Srinagar s. 291, Musas datter Miss Jebin den Første og hendes mor Arifa s. 292, Den Gamle Mand og Hans Søn Manzur Ahmed Ganai s. 297, Det Perfekte Mord (J’s historie) s. 209, Meddeleren – I s. 301, Meddeleren – II s. 302, Den Tapre s. 303, Karriererytteren s. 304, Nobelpristageren s. 305, Khadija siger … s. 306, Tiderne skifter s. 307, Intet s. 3311, H. Det sidste indlæg i notesbogen s. 311, I. Amrik Singh-dokumenterne s. 315, Vidneudsagn fra Jalib Qadri-sagen fra 1995 s. 317, J. Tilo puttede chartekkene … s. 324, Saddam Hussain kom til syne s. 330, Chauffør Niraj Kumar s. 331, Anjum ventede på dem i Pensionat Jannat s. 332). Kp. 9 Miss Jebin den Førstes alt for tidlige død s. 339-427 Citat af James Baldwin s. 337 (A. Hun havde insisteret på at blive kaldt Miss Jebin s. 339, På Mazar-e-Shohadda, Martyrenes Gravplads s. 340, Arifa Yeswi hustru til Musa Yeswi s. 345, Soldat S. Murugesan fra Tamil Nadu s. 347, Universitetsunderviser Usman Abdullah s. 350, B. Alle, der så Musa Yeswi begrave sin hustru og datter s. 356, Journalister og fotografer fik ligene lagr frem s. 357, Musas far Showkat Yeswi kaldet Godzilla s. 360, Musa i Shiraz-biografen s. 361, Major Amrik Singh tog imod Musa s. 362, Amrik Singhs kone, Lovelin Kaur og deres nyfødte søn s. 368, Tilo til Kashmir til Musa s. 377, I husbåden HB Shabins Gulrez Abrw s. 380, Khadija med to små sønner fører Tilo rundt i Kashmirdalen s. 404, Bevæbnede soldater i båden Shabin s. 408, Amrit Singh i samme båd som Tilo og Gulrez s. 410, Tilo i Shiraz-biografen s. 412, Mr. Biplab Dasgupta, souschef for India Bravo s. 413, C. Tilo og Naga havde været gift i to måneder, da hun opdagede, at hun var gravid s. 425). Kp. 10 Ministeriet for Den Ypperste Lykke s. 431-461 Citat af Nadeza Mandelstam s. 429 (A. Tilo underviser børn i Pensionat Jannat s. 431, Zainab har en affære med Saddam Hussain s. 432, Gujarat ka Lalla havde vundet en jordskredssejr s. 435, Den hellige Ko blev nationalsymbolet s. 436, Naresh Kumar chauffør for før-bryllupsselskabet s. 442, Saddam og Zainab så lykkelige ud i parkeringskælderen s. 444, B. Dobbeltbegravelse samme dag s. 447, Zainab og Saddam blev gift en måned senere s. 449, Bagefter tog Anjum Saddam og Zainab med hen til Hazrat for den Ypperste Lykke Sarmads grav s. 449, doktor Azad Bhartiya med et brev om Miss Jebin den Anden Udayas rigtige mor Revathy kommunist fra Andhra Pradesh s. 451, C. Anjum ville vide om ritualer ved en kommunistbegravelse s. 461). Kp. 11 Udlejeren s. 462-469 (Chitra har forladt mig s. 462). Kp. 12 Guih Kyom s. 470-473 (Det var Musas tredje nat i Pensionat Jannat s. 470). Tak s. 475-477. Citater s. 479-480. Oversætterens note s. 481-482. ORDLISTE s. 483-489.

http://rosinante-co.dk/ministeriet-for-den-ypperste-lykke-id45419

Pressen skriver: »Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « Fire stjerner – Politiken

(S) Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.


Senmoderne religiøsitet[redigér]

Senmoderne religiøsitet i Danmark af Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Anna Christoffersen, René Dybdal Pedersen. Forlaget Systime 2009. 206 s. Kapitlerne indeholder en beskrivelse, illustrationer, personlige cases, faktabokse og kildetekster.

Indiensrelevante kapitler: (S) psykologi, religion og samfundsfag,

Kp. 1 Samfund, Individ og religion (på grundlag af sociologen A. Giddens' teori om senmodernitet) s. 7-15. Kp. 3 Scientology s. 52-95 (Suppler med Scientology I Indien siden 2000 Artikel i Hindustan Times.com dec. 2001, læs her: http://www.happinessonline.org/MoralCode/ReligiousBeliefs/p2.htm Læs i Times of India juli 2005 her: http://timesofindia.indiatimes.com/city/delhi-times/Leap-of-faith/articleshow/1162954.cms Læs om Scientology i Indien i Global Post her: http://www.globalpost.com/dispatch/india/100606/church-of-scientology-india-religion) Kp. 4 Jes Bertelsen og Vækstcenteret s. 96-120 (dybdepsykologi, tibetansk buddhisme, kristen mystik). Kp. 5 New Age s. 121-154 (I Danmark fra 1968. New Age er en fællesbetegnelse for en bred vifte af ikke-insitutionaliserede trosforestillinger siden 1960'erne med udgangspunkt i Teosofi. Læs her om Teosofi her http://da.wikipedia.org/wiki/Helena_Petrovna_Blavatsky). Kp 7 Metode s. 181. Ordforklaring s. 192-201 http://www.systime.dk/senmoderne-religiositet-i-danmark.html Læs anmeldelse af bogen i Gymnasieskolen her: http://ww.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-740 (S) psykologi og samfundsfag


Sammenlign med


Botton, Alain de: Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.

Hvad nu hvis religionerne hverken er den rene sandhed eller det rene vrøvl? Den evindelige og ofte ret kedsommelige debat mellem fundamentalister, både troende og ikke-troende, kommer et stykke videre med Alain de Bottons nye bog. Her argumenterer han for, at de overnaturlige påstande i religionerne selvfølgelig er falske – men at religion stadig har noget væsentligt at lære den sekulære verden.

Religion for ateister foreslår, at i stedet for at latterliggøre og afvise religionerne så burde agnostikere og ateister hellere stjæle fra dem: Verdens religioner er faktisk stopfulde af gode ideer til, hvordan vi kunne leve vores liv og organisere vores samfund. Med en blanding af dyb respekt og total uærbødighed og antidogmatik mener Alain de Botton (som selv er ikke-troende), at vi skal undersøge religionerne og deres indsigter. Alt for længe har ikke-troende stået over for det radikale valg mellem enten at æde dogmatiske kameler eller at undvære trøstende og smukke ritualer og ideer. Religion for ateister tilbyder et mere frugtbart og perspektivrigt alternativ. Op imod såvel religiøs fundamentalisme som militant ateisme.

Indholdsfortegnelse – underafsnits antal står med skråskrift/kursiv:

Kp. I Visdom uden doktrin s. 9-19 (5). Kp. II Fællesskab s. 21-67 (i. Mødet med det fremmede s. 23-51 (6) ii. Undskyldninger s. 53-57 (3) iii. Vores had til fællesskabet s. 58-67 (5)). Kp. III Venlighed s. 69-97 (i. Liberalisme og paternalisme s. 70-85 (8) ii. En moralsk atmosfære 86-90 (3) iii. Rollemodeller s. 91-97 (5)). Kp. IV Uddannelse s. 99-162 ( i. Hvad vi lærer s. 101-124 (7) ii. Hvordan vi bliver undervist s. 125-141 (6) iii. Åndelige øvelser s. 142-158 (3) iv. Undervisning i visdom s. 159-162). Kp. V Ømhed s. 165-177 (4). Kp. VI Pessimisme s. 179-193 (7). Kp. VII Perspektiv s. 195-202 (3). Kp. VIII Kunst s. 204-245 (11). Kp. IX Arkitektur s. 247-275 ( Et tempel for det rette perspektiv s. 259-263. Et tempel for reflektion s. 264-267. Et tempel for stedets ånd s. 268-275. (4)). Kp. X Institutioner s. 272-312 (i Bøger eller institutioner s. 278-299 (6) ii Auguste Comte s. 300-309 (3) iii Konklusion s. 310-312 (3)). En tak s. 314. Anvendte billeder s. 315. Indeks s. 316-318.

http://dev-tiderneskifter.dk/default.asp?pid=2&bogid=656

Læs den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten Kultur 4. nov. 2013 s. 17: Stjæl fra de troende.

(S) Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


Har mennesket en sjæl?[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Hinduer mener, at de har en sjæl Atman, der kan ende i det universelle Brahman.

Jainerne mener, at mennesket har en sjæl, og at den bliver genfødt, når man dør. Hvordan opfattede de gamle grækere sjælen, fx filosoffen Platon? Hvad mener du med begrebet 'sjæl'? Hvem er det individuelle menneske? Hvem er det, der tænker - sjæl eller krop? Mener du også, at alle levende væsener har en sjæl ligesom jainerne?

Tekster:

Se afsnit 2.6 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s. Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html


Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) filosofi og klassiske fag


Tempelbesøg[redigér]

(Gr, Gym)

Del-forslag til et forløb om hinduisme indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Hvordan er et nordindisk tempel indrettet? Hvad foregår der under et tempelbesøg? Templet ligger i Mumbai/Bombay. Sammenlign fx med en dansk kirke.

Tekst:

Besøg i templet s. 15-17 i Jepsen, Jette og Mølhave, B.: En hindus fire livsaldre. Systime 1995.


Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C[redigér]

Hvis en skole kan tænke sig at tilbyde forsøg med Indisk områdestudium C, er man velkommen til at blive inspireret af dette udkast og sende det til undervisningsministeriet. Udkast til Læreplan for forsøg C-niveau stx, hhx, htx, 75 timer a 60 minutter.

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Indisk områdestudium beskæftiger sig med det moderne Indien, med sammenhænge mellem kultur og samfundsforhold og med konsekvenser af udviklingen i Indien set i et nationalt og internationalt perspektiv. Det inkluderer en kort introduktion til det nationale sprog hindi. Områdestudiet inddrager viden fra humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder for at belyse sammenhænge og konsekvenser og opbygge viden om Indien.

1.2 Formål

Gennem undervisningen i områdestudiet skal eleverne opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i nyere indisk historie, det moderne indiske samfunds kompleksitet og dynamik, samt kulturelle værdiers betydning for udvikling og erhvervsliv. Faget skal gøre eleverne i stand til at kunne reflektere over og formulere sig om forhold såvel inden for som på tværs af kulturer og udvikle elevernes interkulturelle kompetencer. Faget har endvidere som formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden. Den sammenhængende indsigt, som eleverne opnår i arbejdet med tværgående problemstillinger og ved anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, skal gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekteret til det moderne indiske samfund og udvikle deres studiekompetence.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal: • opnå indsigt i udvalgte samfundsmæssige, historiske, politiske, religiøse og kulturelle forhold af betydning for det moderne Indien og for forståelsen af landets udviklingsdynamik og de globale konsekvenser heraf. • kunne strukturere og formidle fagets faglige stof både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af elementær faglig terminologi. • indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartet materiale

2.2 Kernestof

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle faglige og tværfaglige problemstillinger inden for følgende tre områder: - Økonomi og politik - Samfund og medier - Historie, kultur og religion Fagets indhold defineres af de valgte problemstillingers emne og indhold, der struktureres i sammenhængende undervisningsforløb.

2.3 Supplerende stof

De faglige mål vil ikke kunne opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof kan hentes fra andre fagområder og indgå i den tværfaglige helhedsforståelse. Supplerende stof kan f. eks. være billedkunst, musik, film, litteratur, teknologihistorie, naturvidenskab.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges hovedsageligt problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. I forbindelse med undervisningen inddrages eksterne samarbejdspartnere i form af f. eks. virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller eksperter. Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglige problemstillinger.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med varierede og aktiverende arbejdsformer, således at eleverne får mulighed for at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. Arbejdsformerne tilrettelægges med progression mod stadig større selvstændighed i arbejdet og en højere grad af studieforberedende arbejdsformer. Udadvendte aktiviteter integreres i undervisningen, f.eks. brug af gæstelærere, virksomhedsbesøg og evt. studierejse.

3.3 Eksamensprojekt

I forårssemesteret arbejdes der med et individuelt eller gruppebaseret eksamensprojekt. Dette arbejde afsluttes med udarbejdelse af en synopsis.

3.4 It

It skal indgå som redskab til støtte for arbejdet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og evaluering undervejs i det samlede forløb opnår eleverne en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Mindst en gang i hvert semester skal der ske en evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.

4.2 Prøveform

Der afholdes en individuel, mundtlig prøve på grundlag af synopsen fra eksamensprojektet. Synopsen sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 30 minutter pro eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af sit projekt suppleret med dialog med og uddybende spørgsmål fra eksaminator og censor. I bedømmelsen indgår præsentationen ved prøven og den efterfølgende uddybning og dialog.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

(S) engelsk, historie og samfundsfag. (Udkastet er formuleret af webmaster Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk 1 sept. 2011, inspireret af kinesisk områdestudium C)


Tilbage til forsiden: IndiensPortalen

Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Over til IndiensPortalens Opslagstavle

Gå til IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai