Tilbage til siden med oversigt over fagene: IndiensPortalens Fag

Velkommen til Historie på IndiensPortalen!

Her kan du læse om Indiens historie og indiske historikere. Du får også en oversigt over historie emner normalt i alfabetisk rækkefølge til inspiration, samt undervisningsforslag.

Indiens historie

Læs om Indiens historie på Den Store Danske Encyklopaedi og få historisk oversigt her: http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie)

Megasthenes: (ca.340 - 282 f.v.t.) Græsk historiker fra Jonien (Vest Tyrkiet), der blev sendt til Indien som første vestlige ambassadør (311-302 f.v.t.) ved Chandragupta Mauryas hof. Hans rapport "Ta Indika" om Indisk kultur, historie og religioner er en betydningsfuld kilde - men desværre kun bevaret i citater hos andre forfattere. Læs om ham her: http://www.mlahanas.de/Greeks/Bios/Megasthenes.html

Megasthanes Ta Indika efter Arrian, historiker, der citerer fra hans værk. Artikel af Tr. Iliff Robson 1933 med citaterne. Læs her. Nederst på siden er der ‘suggested further reading' (undlad at læse reklame-billede-indstik I artiklen): http://www.hinduwebsite.com/history/arrian.asp

Megasthenes Indica læs her: http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf

Kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering:

Indiens historie efter 1739 - fra britisk koloni til verdens største demokrati af Niels Brimnes. Systime 2007/2012. Gennemillustreret og med faktabokse.179/192 s.

Ved indgangen til 1700-tallet var Indien blandt de mest udviklede og velstående områder i verden. Den dominerende statsdannelse var Mogulriget, en af samtidens mest imponerende og avancerede.I løbet af århundredet ændredes situationen imidlertid dramatisk, og ved indgangen til 1800-tallet var Indien i al væsentlighed under britisk kontrol. Indien blev imperiets juvel, verdens største koloni og på mange måder symbolet på imperialismens verdensorden.Indien var et af de steder, hvor europæerne selv mente at løfte den hvide mands byrde. Ved indgangen til 1900-tallet indtog Indien en fremtrædende plads i afkoloniseringen. Uafhængighedskampen blev en af de første og mest spektakulære med Gandhi som den helt centrale skikkelse.Som en af de første kolonier fik Indien selvstændighed i 1947 og trådte ind i kredsen af suveræne stater som verdens største demokrati. I modsætning til de fleste andre nationer i de tidligere koloniområder har det indiske demokrati vist sig levedygtigt, og det har kun været sat ud af kraft i en kort periode i 1970'erne.Samtidig har Indien gennem hele 1900-tallet været et af verdens fattigste lande, og endnu i dag er der flere fattige mennesker i Indien end noget andet sted på jorden.Ved indgangen til dette århundrede og i lyset af globaliseringen har landet imidlertid oplevet en betydelig økonomisk vækst. Væksten kommer langt fra alle til gode men giver dog håb om, at også Indiens mange fattige på et tidspunkt går en bedre fremtid i møde.

Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler. Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-97. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12/13 tekster s. 115-174/188, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175/189. 2. udgave rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games 2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven. http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html

(S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag

Under Anden Verdenskrig mellem 1939 og 1945 kæmpede soldater fra det britiske Commonwealth mod Hitlers Tyskland og det kejserlige Japan. 24.000 indere dræbt i krigen. (Kilde Jonathan Fennell: Fighting the People's War, kommenteret af Anne Knudsen i Weekendavisen Bøger 3. maj 2019 s. 1).

Indiens historie i oversigtsartikler – med årstalslister over regenterne til i dag. Du skal blot scrolle ned ad siden: http://www.friesian.com/sangoku.htm#india

Indiens historie med kilder tilbage fra Indiens ældste perioder. Et fornemt hjælpemiddel der begynder med en generel indledning, så sørg for at scrolle ned ad siden, så kommer den indiske del frem: http://www.fordham.edu/halsall/india/indiasbook.html Hvis den ikke virker første gang, så gå ind her og vælg 'India': http://www.fordham.edu/halsall

Indiens historie efter den britiske kolonitid: http://www.postcolonialweb.org/india/history/history.html

Kamats private hjemmeside har en skematisk oversigt over Indiens historie i populær form: http://www.kamat.com/kalranga/timeline/timeline.htm

Library of Congress, USA, har en hjemmeside hvor du bl. a. kan finde en beskrivelse af Indiens historie. Læs her: http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/intoc.html

Porten til Indien 'Gateway to India' er en overskuelig hjemmeside med flere menupunkter til Indiens historie: http://www.gatewayforindia.com/history.htm

Rediscovering India: the British Legacy – læs om dette i power point af Arindam bandyopadhyay on May 27, 2009: http://www.slideshare.net/arindamb59/british-legacy-of-india-part-1-1498544

Indien Landefakta, udarbejdet af JyllandsPosten i 2003 læs tallene her: http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomasien/indsigt/landefakta/default.asp?cid=23103

CIA Factbook om Indien, scroll ned ad siden og find de oplysninger, du søger om geografi, befolkning, regering, økonomi, kommunikation, transport, militær og overnationale emner: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

Gateway of India har en fin oversigt over Indiens forskellige historiske perioder, læs her: http://www.gatewayforindia.com/history.htm

Helt overordnet kan du gå ind på Kamats private hjemmeside 'Kamats potpourri' og se oversigten i 'sitemap', hvor du nemt kan klikke dig frem til en historisk periode, en biografi over en historisk betydningsfuld person o.a., prøv: http://www.kamat.com/goaround/sitemap.htm

På denne hjemmeside får du adgang til en række artikler af forskere om mange aspekter af Indiens historie, der supplerer den alfabetiske liste nedenunder - kig ind her: http://www.infinityfoundation.com/mandala/history_essays_frameset.htm

South Asian History, se denne oversigt: http://web.archive.org/20011021142130/india_resource.tripod.com/sahistory.html

History of Social Relations in India: http://web.archive.org/20020125082843/india_resource.tripod.com/social.htm

Indiens historie i oversigt

ca. 30000-12000 f.Kr. Brug af avancerede stenredskaber.

ca. 3000 f.Kr. Overgang fra jæger-samler-kultur til kvægavl og agerbrug.

ca. 3000-2000 f.Kr. Induskulturen.

ca. 1700 f.Kr. Indoariernes indvandring begynder.

ca. 1000-500 f.Kr. Jernet indføres.

326 f.Kr. Alexander den Stores hære krydser Indusfloden.

ca. 320-185 f.Kr. Mauryadynastiets blomstringstid under kong Ashoka (304-233 f.kr). Koloniseringer mod øst.

320-ca. 500 Guptadynastiet.

ca. 850-1278 Cholariget dominerer i Sydindien og i perioder dele af Sri Lanka.

1206-1526 Delhi Sultanatet.

ca. 1340 Vijayanagar-riget i Sydindien bliver dannet.

1498 Portugiseren Vasco da Gama ankommer til Calicut i Sydindien.

1526-1858 Mogulerne.

1556-1707 Mogulrigets storhedstid.

1600-t. Europæiske handelskompagnier etablerer sig i Indien.

1620 Den danske handelsstation Tranquebar oprettes syd for Madras.

1757 Slaget ved Plassey. Bengalen underlægges det britiske East India Company.

1799 Briterne besejrer Tipu Sultan ved Mysore.

1857-58 Oprør (traditionelt kendt som Sepoy-oprøret) i Nordindien, rettet mod briterne.

1858-1947 Indien britisk kronkoloni.

1885 Den Indiske Nationalkongres, INC, stiftes.

1890'erne Voksende krav om selvstændighed.

1906 Den Muslimske Liga oprettes.

1912 Hovedstaden flyttes fra Calcutta til New Delhi.

1920 Gandhi iværksætter den første ikke-samarbejdskampagne, og INC får karakter af massebevægelse.

1930 Gandhis saltmarch og civil ulydighedskampagne.

1942 "Quit India"-kampagnen indledes af Gandhi.

1947 Selvstændighed og deling i Indien og Pakistan. Oprettelsen af Øst og Vest Pakistan. Store massakrer i både Indien og Pakistan.

1948 Mahatma Gandhi myrdes.

1950 Den sekulære republik Indien dannes.

1962 Krig mellem Kina og Indien.

1965 Indopakistansk krig.

1971 Krig mellem Pakistan og Indien fører til, at Bangladesh oprettes.

1975-77 Undtagelsestilstand.

1984 Miljøkatastrofen i Bhopal. Det Gyldne Tempel i Amritsar stormes af regeringstropper. Indira Gandhi myrdes.

1991 Reformperiode indledes for indisk økonomi. Rajiv Gandhi myrdes.

1993 Moskéen i Ayodhya ødelægges af militante hinduer.

1998 Indien foretager atomprøvesprængninger.

1999 Kargilkonflikten med Pakistan.

2003 Våbenstilstandsaftale med Pakistan.

2008 Islamistisk terrorangreb i Mumbai.

Læs en kort oversigt over indisk-danske forbindelser siden Indiens selvstændighed her: http://www.indian-embassy.dk/indiadenmark.html

Indiens politiske ledere siden statens oprettelse

Generalguvernører

1947-48 Louis Mountbatten

1948-50 Chakravarti Rajagopalachari

Præsidenter

1950-62 Rajendra Prasad

1962-67 Sarvepalli Radhakrishnan

1967-69 Zakir Husain

1969-74 Varahagiri Venkata Giri

1974-77 Fakhruddin Ali Ahmed

1977-82 Neelam Sanjiva Reddy

1982-87 Zail Singh

1987-92 Ramaswamy Venkataraman

1992-97 Shankar Dayal Sharma

1997-2002 Kocheril Raman Narayanan

2002-2007 Avul Pakir Jainulabdeen Abdul Kalam

2007 Pratibha Patil

Regeringsledere

1947-64 Jawaharlal Nehru

1964-66 Lal Bahadur Shastri

1966-77 Indira Gandhi

1977-79 Morarji Desai

1979-80 Charan Singh

1980-84 Indira Gandhi

1984-89 Rajiv Gandhi

1989-90 Vishwanath Pratap Singh

1990-91 Chandra Shekar

1991-96 Pamulaparti Venkata Narasimha Rao

1996 Atal Bihari Vajpayee

1996-97 Hardanahalli Doddegowda Deve Gowda

1997-98 Inder Kumar Gujral

1998-2004 Atal Bihari Vajpayee

2004-2014 Manmohan Singh

2014- Narendra Modi

Indiske historikere

Chanakya (300 f.v.t.): Hans bog Arthashastra giver en detaljeret beretning om det politiske system og administration under Maurya dynastiet. Han var Chandragupta Mauryas statsminister.

Sir Jadunath Sarkar born Dec. 10, 1870, Karachmāria, Bengal [now in Bangladesh] died May 15, 1958, Calcutta, India. foremost Indian historian of the Mughal dynasty (1526–1857). Educated in English literature at Presidency College, Calcutta, Sarkar at first taught English and later shifted to history during his tenure (1902–17) at Patna College. Sarkar chose Aurangzeb, the last major Mughal emperor, as the object of his life’s work. His first book, India of Aurangzib, was published in 1901. His five-volume History of Aurangzib took 25 years to complete and was published in 1924. Sarkar devoted another 25 years to his four-volume Fall of the Mughal Empire, completed in 1950.

Historie emner

Kort

Kort over Indien. Du kan vælge mellem overview maps med undertyper og reference maps med undertyper her: http://www.mapsofindia.com/

TV DR2 – 6 onsdage Imperiets sensommer (Indian Summers) - om England i Indien

1. Onsdag 30. sept. 2015, kl. 20.00-21.30 Engelsk dramaserie produceret 2015. 1932 Inderne drømmer om selvstændighed, men briterne har ingen planer om at rejse hjem. Det enorme land regeres af nogle få tusinde britiske embedsmænd. Hver sommer rejser den britiske herskende klasse og fester sommeren lang i byen Simla for foden af Himalaya for at slippe væk fra varmen. Men der er uro i Paradis, og samtidig har en gådefuld attentatmand forsøgt at myrde Ralph Whelan, vicekongens rådgiver. En journalist skaber nye problemer for Ralph, da han forsøger at finde frem til sandheden bag attentatforsøget.

2. Onsdag den 7. oktober 2015, 20:00-21.30

3 Onsdag den 14. oktober 2015, 20:00-21.30

4 Onsdag den 21. oktober 2015, 20:00-21.30

5 Onsdag den 28. oktober 2015, 20:00-21.30

6 Onsdag den 4. november 2015, 20:00-21.30

A

Adivasi, dvs. stammefolk og deres kulturs betydning for Indiens historie indtil i dag. God referenceliste: http://web.archive.org/20010615045611/india_resource.tripod.com/adivasi.html

Alexander den Store (300-tallet f.v.t.) i Indien, kort m.v.: http://www.fordham.edu/halsall/ancient/asbook08.html#Alexander

Alexander ved verdens ende, roman af professor i klassisk arkæologi Valerio Massimo Manfredi. Borgen 2007, 386 sider.

Indiens guld omtales s. 132, 137. Drømmen om at nå Indien s. 182, igen s. 284-285 og s. 290. Det indiske felttog s. 300-343 ned. Bogen har fået flotte anmeldelser i aviserne.

Dr. B.R. Ambedkar (1891-1956) uddannet i Mumbai og USA. Ved Indiens Uafhængighed 15. august 1947 blev Dr. Ambedkar justitsminister i Nehrus regering. Han trak sig i 1951 i protest mod behandlingen af lavkaste- og kasteløse mennesker (Dalits). I 1955 grundlagde han Bharatiya Bauddha Mahasabha eller Buddhist Society of India. Ambedkar organiserede en formel offentlig omvendelsesceremoni til buddhisme (de tre tilflugter og de fem forskrifter) for sig selv og for omkring 380.000 af sine tilhængere i Nagpur i oktober 1956. Ambedkars bevægelse har en betydningsfuld indflydelse på dalits i dag. På hjemmesiden, under menuen 'Important events' får du en årstalsliste over begivenheder i hans liv. Hjemmesiden indeholder mange andre oplysninger og helt aktuelle sociale, politiske og religiøse om bevægelsen: http://www.ambedkar.org/ og læs her http://en.wikipedia.org/wiki/Ambedkar

Ambedkar Nagar-landsbyen - Filmforslag. Den 12 minutters dokumentarfilm 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (IndiensPortalens DVD, Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund ), er del af en ny-buddhistisk politisk bevægelse, der kræver dalits ligeret. Dalit betyder 'undertrykt' og betegner de standsløse og de laveste erhvervskaster i det hinduistiske standssystem. Bevægelsen er grundlagt af Dr. Ambedkar i 1956: http://www.angelfire.com/ak/ambedkar/BRwhyconversion.html

Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identitet og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.

Indhold 5-10 viser hvilke forskere, der bliver gennemgået, og sidetal for sammenfatningerne efter hvert kapitel, Forord 11-13, En videnskab om mennesket og mennesker 15-38, Antikken 39-94, Middelalderen 95-160, Renæssancen og Oplysningstiden 161-308, Romantikken 309-388, Moderniteten 389-500, Efterskrift 501-508, Indeks over de nævnte personer 509-516. Indien, indere, brahman s. 102, 108, 113, 118, 125, 126, 139-142, 144, 151, 161, 162, 176, 178, 182-183, 196-199, 200-201, 206, 238, 240, 241, 271, 290, 292-293, 323, 324, 330, 337, 340, 344, 345, 372, 395, 459-460, 495. Østen, Asien (kun, hvor Indien eller Kina formodentlig er inkluderet) 99, 101, 103, 113, 116, 117, 118, 124, 126, 129, 131, 136, 140, 145, 187, 221, 225, 226, 229, 286, 288, 326-327, 350, 356, 357, 376. http://www.unipress.dk/udgivelser/a/antropologiens-idéhistorie/

Læs den flotte anmeldelse '2.500 år diskussionerne om 'os og dem: 'Antropologiens idéhistorie' i Dknyt 22/12.2010 af Paul Hegedal her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=52911&kat=27 (S) undervisningsforslag tryk Almen studieforberedelse og Tværfag og se under emnet Menneskeudstilling

Den ariske invasion: teorier, mod-teorier og historisk betydning. Nøgleord er britiske kolonialisters udlægninger, forbindelser mellem Harappakultur og vedisk kultur. Noter og referenceliste: http://web.archive.org/20040309004805/members.tripod.com/~INDIA_RESOURCE/aryan.html

Aryan Invasions: http://web.archive.org/20010808051702/india_resource.tripod.com/aryan.html

Asien som grundlag for verdensøkonomien 1400-1800. Oversigtsartikel med undertitlen: En horisontal integrerende makrohistorie: http://www.hartford-hwp.com/archives/50/089.html

B

Indiens befolkning - skriv India i søgeboksen og vælg år: http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php

Bhagavadgita - Religionshistoriske hovedværker i uddrag af Esben Andreasen, oversat af lektor Erik Reenberg Sand. Systime. 1. udgave 2011 (Bog) og ebog. 51 s.

Hinduismens mest berømt religiøse og filosofiske værk, som gennem to årtusinder har været en hellig bog for indere, og som i vesten har vundet talrige læsere. Hovedpersonens etiske dilemma er: Må man dræbe familie og venner i en højere sags tjeneste? De fyldige uddrag i denne bog lader ”Bhagavadgita” fremstå som et værk, som søger at forene forskellige religiøse ideer og veje til udfrielse fra genfødslernes kredsløb. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/bhagavadghita-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html

Bhakti af Anne Marie Ejrnæs. Dobbeltbiografisk roman. Forlaget Gyldendal 2011. 258 s.

Bhakti er sanskrit og bliver brugt om tilbederens hellige kærlighed. Historien om to stærke danske kvinder, teosoffen Erna og missionæren Mariane, som begge kommer til at leve mere end 40 udfordrende og fantastiske år i Indien i første halvdel af 1900-tallet.

Erna Ørnsholt (1882-?) ender som Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehrus (1889-1964) husbestyrerinde og engageret teosof. Erna er guvernante på Knuthenborg for børnene til lensgreve Eggert Knuth og hans hustru Sylvia. Sylvia er datter af socialistlederen Louis Pio (1841-1894) og som han erklæret socialist.

Mariane modelleret over missionæren Anne Marie Petersen (1878-1951). Hun bliver leder af en skole for forældreløse piger, men da hun ser, at mange indere udstødes af familien, hvis de bliver døbt, opgiver hun at missionere og får som mål at kristeliggøre hinduismen og hinduisere kristendommen. Undervejs bliver hun god ven med og politisk rådgiver for Mahatma Gandhi (1869-1948).

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702117189/bhakti Læs den fine anmeldelse på Litteratursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/bhakti-af-anne-marie-ejrnaes Læs anmeldelse i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1469422/kvindeskaebneroman-er--rig-men-indforstaaet/ Tryk og se indholdsoversigt under dansk forfattere (S) almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, psykologi, religion og samfundsfag

Bladtegnere i et globalt minefelt af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.

Politiske bladtegnere lever af kritik og satire. I nogle samfund bliver de censureret, i andre bliver de truet. De gør grin med dogmer. De udsætter tabuer for satire. De kritiserer hykleri. Anders Jerichow er rejst ud i verden for at møde en række af verdens skarpeste tegnere. Resultatet er den første bog om bladtegnernes liv i et tabubelagt minefelt. Kp. 1 Forord 8-19, Kp. 12 Delhi 158-173. Om Indien iøvrigt s. 31, 35-38, 40-42, 106, 111, 115, 151-152, 175, 196, 269. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702109498/bladtegnere-i-et-globalt-minefelt

Læs anmeldelse i BogGuide.dk her af den fine bog: http://bog.guide.dk/Tegneserie/Anders%20Jerichow/Politik/Humor%20&%20satire/Samfund/Kunst%20&%20kultur/Oplysende/Historie/Anders_Jerichow_Bladtegnere_i_et_globalt_minefelt__Rolf_SlotHenriksen_Danmarks_humor_i_lyst_og_n%C3%B8d_2621181 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, se emnet under Massemedier og meningsdannelse.

Historiens fantastiske byer af John Julius Norwich (red), Nyt Nordisk Forlag, 2009

Mohenjo-Daro – og Indus-civilisationen s. 22-23 Agra – Byen ved Taj Mahal s. 168-171 New Delhi - symbol i sten s. 246-249 http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/product.php?id_product=635 Læs anmeldelser i aviser.

C

Civilisationernes sammenstød? Et essay af Samuel P. Huntington i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49. Læs det på dansk her: http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ Essayet er udgivet i bogform, udgivet af Informations forlag, 2006, 64 sider. Læs uddrag af Martin Krasniks forord til det her: http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-143-4

Huntingtons artikel blev udvidet og uddybet på fornem vis i bogen: Samuel P. Huntington: CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD. Mod en ny verdensorden. People’s Press 2006, på dansk 2006, 504 sider. Første engelske udgave fra 1996.

Noteapparat og særdeles brugbart stikordsregister ’Hinduistiske civilisation’ og ’Indien’. Vær opmærksom på, at i denne oversigt er sider med Indien, hinduisme eller hinduistisk civilisation sat i parentes. I En verden af civilisationer Kapitel 1: Den nye tidsalder i international politik 35 Indledning: Flag og kulturel identitet 35 En multipolær og multicivilisatorisk verden 37 Andre verdener? 47 (52) At sammenligne verdener: Realisme, forenkling og forudsigelser 57 (60-61) Kapitel 2: Civilisationerne før og nu 63 Civilisationers karaktertræk 63 (63, 66-67, 69-70) Relationer mellem civilisationer 74 (75, 77, 80) Kapitel 3: En universel civilisation? Modernisering og vestliggørelse 85 Universel civilisation: Hvad betyder det? 85 (94, 96) Universel civilisation og dens kilder 98 Vesten og moderniseringen 101 (102,104, 105, 107) Reaktioner på Vesten og moderniseringen 109 (109, 114) II Forandringer i magtbalancen mellem civilisationer Kapitel 4: Vesten på retur: Magt, kultur og indigenisering 119 Vesten på retur 119 (124-129 også tabeller, 130-132) Indigenisering: De ikke-vestlige kulturers genopdukken 133 (136, 138) La revanche de Dieu (Gud vender tilbage) 138 (141,144) Kapitel 5: Økonomi, demografi og udfordrercivilisationer 148 (148) Asiens styrke og selvbevidsthed 149 (149-157) Den Islamiske Genkomst 158 Nye udfordringer 173 III Den nye orden mellem civilisationer Kapitel 6: Kulturbevidsthedens ændring af international politik 177 At finde sin plads: identitetens politik 177 (182) Kultur og økonomisk samarbejde 184 (186, 190) Civilisationernes opbygning 191 (194) Splittede lande: Mislykkede civilisationsskift 196 (216) Kapitel 7: Kernestater, koncentriske cirkler og civilisationernes orden 219 Civilisationer og orden 219 (219) Samhørighed i Vesten 222 Rusland og dets nære udland 230 Storkina og dets økonomiske interesser 236 (236-245) Islam: Bevidsthed uden sammenhængskraft 245 IV Sammenstødene mellem civilisationer Kapitel 8: Vesten og resten: Konflikter mellem civilisationer 255 Vestlig universalisme 255 (255, 257) Våbenspredning 259 (259, 261-264) Menneskerettigheder og demokrati 268 (270, 272-273) Indvandring 276 Kapitel 9: Civilisationernes globale politik 288 Kernestater og brudlinjekonflikter 288 Islam og Vesten 291 Asien, Kina og Amerika 303 (303-331) Civilisationer og kernestater. Nye alliancer 331 (331-340 med figur) Kapitel 10: Fra overgangskrige til brudlinjekrige 341 Overgangskrige: Afghanistan og Golfen 341 Hvad kendetegner en brudlinjekrig? 349 (350) Udbredelse: Islams blodige grænser 353 (354-355, 358) Årsager: Historie, demografi, politik 359 (366) Kapitel 11: Dynamikken i brudlinjekrige 368 Identitet: Civilisationsbevidsthedens fremkomst 368 Solidaritet i civilisationer: Beslægtede lande og diaspora 376 (380) At bremse brudlinjekrige 403 V Civilisationernes fremtid Kapitel 12: Vesten, civilisationerne og Civilisation 417 Er Vesten ved at forny sig? 417 Vesten i verden 426 Civilisationskrige og verdensorden 432 (433) Civilisationernes fællestræk 440 (441-442) Noter 447 ”Jeg er en realist”; Interview med Samuel P. Huntington ved Noa Redington 479-492: Interview fra 2006: s. 479 Om ytringsfrihed og den islamiske civilisation; menneskerettigheder i de 6-8 civilisationers perspektiv; s. 486 ”religionen sætter normer og de moralske standarder, som understøtter hele samfundet, og som er rettesnoren for, hvordan man lever sit liv.”

D

Dalai Lama - Autoriseret Biografi af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s.

Dalai Lama fortæller i denne autoriserede biografi om sit fascinerende og dramatiske liv. Bogen tegner et nærgående portræt af en af verdens største politiske og åndelige personligheder og giver et indblik i Tibets konfliktfyldte historie og den buddhistiske tradition, som har formet Dalai Lamas overbevisninger, politik og idealer. Detaljeret indholdsfortegnelse. Register s. 322-329. http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4972&item=27835 Og læs Tor Tolstrups anmeldelse her: http://bog.guide.dk/Biografi/Mayank%20Chhaya/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Selvudvikling/Mayank_Chhaya_Dalai_Lama_Autoriseret_biografi_1700659 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)

Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.

Detaljeret indholdsfortegnelse s. 2-3, Tidslinje over Tibets historie fra 600 til 2005. Ordforklaring s. 252-265. Navneregister s. 270-274. Læs Henriette Bacher Linds anmeldelse i Jyllands Posten her: http://bog.guide.dk/Biografi/Erik%20Meier%20Carlsen/Tro%20&%20%C3%A5nd/Historie/Filosofi/Erik_Meier_Carlsen_Tilstedev%C3%A6relsen_1184316 (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, under emnet Buddhisme - sær tibetansk (vajrayana)

Den ugentlige tibetanske nyhedsportal Tibet Express har base i Dharamsala, India, læs nyheder fx onsdag nat 26. okt. 2011 en bombe mod en regeringsbygning i Lhasa, på engelsk: http://www.tibetexpress.net/en

Dalai Lama overdrog 29. maj 2011 den politiske ledelse af det tibetanske eksilparlament i Dharmsala i Indien til Lobsang Sangay som "Kalon Tripa" eller tibetansk premierminister/statsminister. Dalai Lama beholder selv den åndelige ledelse, som han også har haft siden han var 16 år gammel. Læs på engelsk her: http://articles.cnn.com/keyword/dalai-lama

Tibet – blandt melædere og åndemanere, af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/ 1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.

Forfatteren fortæller om sine møder med natur og folk på rejser i Tibet. Fascinerende og sjove rejse-beretninger fra to rejser i Tibet, hvor forfatteren rejser illegalt til fods, hest, yak og lastbil, primært i Vest Tibet, til forfatterens elskede Mount Kailash, hvor han har været 5 gange, både alene og som rejseleder, men også fra andre egne i Tibet. At rejse i Tibet er også en søgen efter noget dybere i tilværelsen – her er stadig sjæl og ånd både i naturen, menneskene og religionen. Med buddhistiske legender indflettet.

Indholdsoversigt

Forord s. 7.

1. En farlig vej til Tibet. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 11-21 (Boudha, Kathmandu og mødet med Rawo Rinpoche s. 11-13. Farlig vej til Tibet s. 13-14. Grænseposten ved Friendship Bridge og højdesyge på Verdens Tag s. 15-21).

2. Lhasa. Jord-Dragens år/sept. 1988 s. 23-41 (”Der er ingen skaber s. 25-26. Lidt historie s. 26-28. Jokhang Templet – lamaismens hjerte s. 28-33. Lidt om højdesyge og tibetansk medicin s. 334-38. Den groteske ’’Himmelbegravelse” og de seks kendte verdener s. 38-41).

3. Buddha Sakyamuni s. 43-49 (Buddha Sakyamuni – den historiske buddha s. 45-46. Vækkelsen og Loven s. 46-49).

4. Ad snigveje til Rongbuk Gompa. Jord-Dragens år/okt. 1988 s. 51-98 (Om hengivelse, pragt og gru i Sakya Gompa s. 53-56. Hele dagen på ladet af en tuk-tuk s. 57-60. En støvet møller, en landsbyleder og et æsel s. 60-64. Som Keops pyramide rejser Chomolongma sig stolt og stejlt, med to rette sider s. 64-68. Om kommunikation og problemet med at give og tage under fremmed himmel s. 69-71. I armgang over Phung Chu s. 72-79. De grønne og frodige dale ved Kharta og Chongda s. 79-85. Tilliden og interessen er forsvundet til fordel for mistænksomhed, pengesnak og plat s. 86-88. Om passet mod nord og dødedans med gribbe s. 88-90. Norbu Thonde og de tre juveler s. 90-94. Vejen til Chomolongma – ”Jordens Modergudinde” s. 94-98).

5. Padmasambhava s. 99-107 (Padmasambhava – guruen der bragte buddhismen til Tibet s. 101-103. Padmasambhava undertrykker Tibets mørke kræfter s. 103-107).

6. Jigmes Place og Nangpa La. Jord-Dragens år/okt.-nov. 1988 (Med Jigme og Gyantse til Tingri Tang s. 111-119. Om hvordan vi kommer med den gamle saltkaravane over Himalaya til Nepal s. 119-120. Milarepa – Tibets store helgen – og hans efterkommere s. 121-125. I Kyetrak Gletcherens dyb s. 125-127. Gennem isfaldet og op over Nangpa La – Porten til det indiske subkontinent s. 127-129. Om eventyr og galskab, drømme og viljestyrke s. 130-133).

7. Milarepa s. 135-141 (Milarepa – fra bonde til buddha i et liv s. 135-141).

8. Drømmen om Kailas. Vand-Abens år/juli-aug. 1992 s. 143-239 (I Den Levende Buddhas kloster Tsurphu Gomba s. 145. Vejen til Kailas s. 146-149. I første gear, øresønderrivende larm og femte position – direkte til himmels … s. 149-151. Mendong Gompa og Yamantaka s. 151-154. Tsochen, en kinesisk bosættelse i ødemarken s. 154-155. De uregerlige khampaer – og muligehden for et spil snooker under den store himmel … s. 156-160. Chang Tang – in the middle of nowhere! s. 160-163. Om udposten Gertse og lidt om den gamle legende Shambhala – ”Det lykkelige Land” s. 163-165. De nordlige sletter og dale ved Oma, Yanghu og Geytie s. 165-167. Fanget i Ali og historien om hvordan vi en tidlig morgen flygter over Indus – ”Floden af Løvemunden” s. 168-169. Man siger ”At floden af Løvemunden har sand af diamanter og den som drikker hendes vand bliver tapper som en løve” s. 169-171. Faret vild på Ali Tang s. 171-172. Slid og slæb på Ali Tang s. 172-175. Pilgrimsrejse s. 176-179. Det hellige bjerg s. 179-180. Rundt om Universets Centrum, Den velsignede jordiske Mandala, ødemarkens urfallos s. 181-187. Drira Phuk Pompa s. 187-190. Til møde med ”Døden” og ”Barmhjertigheden” i Dolma La s. 190-193. Zutrul Phuk Gompa – ”Mirakelhulen” s. 193-196. Over Det forjættede Land til Chu Gompa s. 196-198. Chu – stedet hvor Padmasambhava opløste sit fysiske legeme i en regnbue s. 199-203. Langs søernes sø til Gössul Gompa s. 203-205. Til fuldmåne puja ved Trugo Gompa s. 205-207. Trugo Gompa og den himmelblå Manasarovar s. 208. Fra Trugo Gompa til den lille flod, Tage Tsangpo s. 209-212. Op langs Tage Tsangpo s. 213-214. Om hvordan naturen fra de tidligste tider er blevet æret og frygtet, tillagt subjektiv magt til at belønne og straffe menneskene s. 214-217. Sutlays kilde eller blot en tilfældig gletscherstrøm? s. 218-220. De pragtfulde højdale Chalungphu og Ganglungphu s. 221-223. Angsi Dong-Dong, en drokpa lejr ved Brahmaputras kilde s. 224-228. Op over Chang La og historien om, hvordan vi illegalt sniger os ind i Nepals ukendte Humla Provins s. 229-230. Mod ukendt skæbne i Nepal, men endelig får vi hjælp, da vi møder kortspillerne fra Karnali s. 230-232. Alene igen s. 232-234. Om den sidste kraftanstrengelse over Humlas grønne bjerge, og hvordan Peter blev taget alvorligt og hans ene ben lagt i gips s. 234-237. Simikhot Helsecenter s. 237-238. 23. August s. 238. Nepalganj og Kathmandu s. 238-239).

9. Lhasa, syv år efter. Trægrisens år/sept. 1995 s. 243-256 (Gudernes jord – Lhasa, på godt og ondt s. 243-251. Jokhang Templet – en drøm om noget vi for længst har lagt bag os s. 252-256).

Appendix s. 258-260. Om Fotos no. 1-75 s. 261-262. Ordliste s. 263-267. Kort over Tibet og tibetanernes udbredelse s. 268-269. Kort over Kailas og Manasarovar s. 270. Kort over Pung Chu og Chomolonga s. 271.

http://www.forlagethjulet.nu/documents/dk-05net.pdf

(S) almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag

Mertz, Lone: Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed. Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer. 264 s. En historie så utroligt, at den kun kan ske i virkeligheden. Det er hovedingredienserne i denne smukke fortælling af kunstner Lone Mertz. Det er en bog for dig, der interesserer dig for Østens mystik, buddhisme, kærlighed og Tibet, et land fanget mellem fortidens buddhistiske ledere og nutidens moderne verden under Kinas besættelse. »Husk, der skal fakta på bordet!« Ingen ringere end Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret til, at denne bog skulle skrives. Og han har personligt bidraget med et forord. Den 20. december 1993 sendte vinterstormen havet helt op på Glænø Strand, og Glaskisten blev knust. Gennem et par måneder havde den skrøbelige skulptur på smukkeste vis fremhævet sine omgivelser, mens den gradvist opløste sig selv. Kunstværket var et minde om Lone Mertz’ afdøde mand, kunstneren Albert Mertz.

Glaskistens endeligt førte Lone Mertz til Himalaya, hvor hun genskabte sit værk i de høje bjerge på grænsen mellem Nepal og Tibet. I en flygtningelejr mødte hun Tenpa, 20 år yngre og flygtning fra det besatte Tibet. Det er begyndelsen på et nyt liv, hvor virkelighed og mytologi går i et, og hvor kærligheden fører Lone og Tenpa sammen på trods af landegrænser, alder og kulturforskelle. I Glaskisten fortæller Lone om Tibets kamp for traditioner og selvstændighed over for modernitet og kinesisk besættelse. Vi hører om Tenpas opvækst hos mormoren, en hellig kvinde i Lhasa, om hans år som handelschef for den kinesiske besættelsesmagt og om flugten. Og vi hører om Tenpas søn, der var udset som en vigtig inkarnation tæt på Dalai Lama, men som siden blev dræbt på åben gade i Lhasa i ét af en stribe uforklarlige uheld, der inden for kort tid ramte Tenpas nærmeste familie. Glaskisten blev levende, selv om den forsvandt i virkeligheden. Hvad virkeligheden så end er? Her – og derude mod øst.

Indholdsoversigt, som jeg har givet afsnitsnumre, så bogen kan anvendes til både gruppearbejde og enkelt præsentationer. Indhold s. 4-5. Forord s. 6-7 (Forord af Hans Hellighed Dalai Lama 5. juli 2017). Prolog s. 8-9.

Lones historie s. 11-97. (1. Glaskisten ved havet s. 12-13, 2. Muslingeskaller og ulæsket kalk + vand s. 14, 3. Rejsen mod øst s. 15-45 [ Liste over fotos s. 32 no. 1-14 s. 33-40], 4. Glaskisten ved templet s. 45-50, 5. Glaskisten i bjergene s. 50-52, 6. Forelskelse s. 53-72 [Liste over fotos s. 56 no.15-24 s. 57-64], 7. Rejsen tilbage til Østen s. 72-77, 8. I Buddhas fodspor s. 77-82, 9. Tenpas søn, Tenzin s. 82-88, 10. Glaskisten som vinduer i templet s. 88-89, 11. Tenzin hentes til Tibet s. 89-93, 12. Møde med Tulku Urgyen Rinpoche s. 83-97).

Tenpas historie s. 99-191. (13. Ankomst til Vesten s. 100-102, 14. Tenpa på Glænø s. 102-105, 15. Restaurant Tibet s. 106, 16. Tenpas beretning s. 106-107, 17. Khandro Tabsang La s. 108-117 [Tenpas erindring om lejligheden i Kongens Hus s. 113] 18. Gendün Chömpel s. 117-123, 19. Skæbneåret s. 123-125, 20. Dekey Las skæbne s. 125-136 [Liste over fotos s. 128, no. 25-41 s. 129-136], 21. Helvedesår s. 138-144, 22. Ungdomsår s. 145-147, 23. universitetsstuderende i Kina s. 147-149, 24. Handelschef s. 149-158, 25. Gadekampe i Lhasa s. 158-178 [Liste over fotos s. 168, no.42-56 s. 169-176], 26. Flygtning s. 178-186, 27. Tenzin hos Dalai Lama s. 187-188, 28. Embedsmand i Nepal s. 188-191).

Den virkelige himmelbegravelse s. 193-216. (29. En ulykke s. 194, 30. Tibet 2007 s. 195-197, 31. Khandro Tabsang Las død s. 197, 32. Tibet er ikke længere Tibet s. 198-210 [Liste over fotoss. 200, no. 57-66 s. 201-208], 33. Tenzin Chögyals død s. 210-212, 34. Det gamle hellige land s. 212-214, 35. Himmelbegravelsen s. 214-216, 36. Fugleperspektiv s. 216).

Epilog s. 219-222. (37. Glaskisten der blev levende s. 220-222).

Fakta, Historisk oversigt, Litteratur (alt skrevet med blåt) s. 225-261. (38. Landet: Tibet s. 226, Styreform s. 227, Lhasa s. 222, Første landbrugslejr i Nepal s. 228. 39. Religion: Bön s. 229, Tibetansk buddhisme s. 229-230, Klostertradition s. 230-231, Linjeholder s. 231, To virkeligheder s. 232, Padmasambhava s. 2232-233, Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) s. 233, Urgyen Rinpoche (1920-1996) s.234 (danske dr. phil. Jes Bertelsen; Refugiet Gomde på Helgenæs i Djursland). 40. Politisk aktive religiøse ledere: Taktra Rinpoche (1870-1952) s. 235, Den 13. Dalai Lama (1876-1933) s. 235-236, Reting Rinpoche (1911-1947) s. 236-237, Den 14. Dalai Lama (f. 1935) s. 238-239, Den 10. Panchen Lama, Choekyi Gyaltsen (1938-1989) s. 239. 41. Politik og befolkning: Det gamle hierarkiske Tibet s. 240, Nomadeliv s. 241, Forandringer under det kinesiske styre s. 241-242, Uddannelsessystemet s. 243. 42. Tibet efter den kinesiske besættelse: Folkets befrielseshær (People’s Liberation Army – PLA) s. 243, Invasionen s. 243, Nationen er truet s. 244-245, 17-punkts aftalen s. 245-246, Ngabö Ngawang Jigme (1910-2009) s. 246, Vendepunktet s. 246-247, Dalai Lamas flugt s. 247-248, Kulturrevolutionen s. 249, Partiet har svigtet det tibetanske folk s. 249-250, Nådesløs undertrykkelse s. 250, Åndelig civilisation s. 251, Uafhængighedsbevægelser s. 251, Et smertefuldt spark s. 252. 43. Nogle af bogens personer: Tenpa Mark Gyaltsen s. 253, Tenpas mormor, Khandro Tabsang La (o. 1896-1991) s. 253, Tenpas far, Gendün Chömpel (1921-2005) s. 254, Tenpas mor, Dekey La (1931-2013) s. 254, Tenpas søn, Tenzin Chögyal (1988-2002) s. 255, Albert Mertz (1920-1990) s. 255, Lawrence Weiner (f. 1942) s. 255. 44. Historisk oversigt: Årstal fra 1903-2017 s. 256-260. 45. Litteratur s. 261.

Tak s. 262-263.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3927

Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag

Dalit = undertrykt se under A, Ambedkar.

Dansk ulandsbistand

Bogen Den rige mus og den fattige elefant er redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Forlaget Hovedland 2006

Om 45 års dansk ulandsbistand til Indien, fra 1959-2005, hvor efter Indien selv ønskede den statsfinansierede bistand standset og har betalt sin gæld.

Del 1: Dansk bistand til Indien s. 11-77 (herunder kp. 1 Indien - fra håbløst tilfælde til stormagt). Del 2: Bistand til landbruget s. 80-159. Del 3: Bistand til sundhed, vand og sanitet s. 162-232. Del 4: Bistand til den moderne sektor s. 234-307. Del 5: Forskellige perspektiver på bistanden s. 310-385. Den brede målgruppe indbefatter såvel gymnasieelever som seminariestuderende. http://hovedland.dk/bog/den_rige_mus_og_den_fattige_elefant.htm Læs fx. den fine anmeldelse fra JyllandsPosten 26. sept. 2006, der bl.a. fremhæver kapitlernes blanding af faglige, personlige og historiske bidrag.

Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3 af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s.

Bogen handler om de danske tropekolonier fra 1618 og til idag. Forord s. 4. Kp. 1: Trankebar ved et tilfælde s. 6-61. underafsnit: Trankebar i tal s. 6, Trankebar ved et tilfælde s. 8, Dronningen af Trankebar s. 14, Guvernørboligen s. 21, Religiøs rollemodel s. 27, Havet er blevet farligere s.30, Kære Inge s. 39, En Bestseller i Trankebar s. 41, Når nødhjælpen skaber en ny katastrofe s. 46, Manden med paraplyen s. 55, Fremtidsturisme skal redde Trankebars fortid s. 57. Kp. 2: Ghana: Guld, elfenben og slaver s. 62-174. Kp. 3: Vestindien i Caraibien: Det hvide guld og den sorte samvittighed s. 118-174. Kildelister s. 175. Trankebar med Fort Dansborg var under dansk styre fra 1620-1845. Læs den fine anmeldelse i folkeskolen.dk her: http://www.folkeskolen.dk/50025/danske-tropekolonier Læs om Galathea 3 ekspeditionen og tryk på Trankebar på kortet her: http://www.galathea3.dk/dk Bogen egner sig til emnearbejde i geografi, historie, religion og samfundsfag.

Delingen af Indien i 1947. To-nations teorien og delingen i historisk overblik. Nøgleord som fredelig sameksistens, britisk politik, Den muslimske Liga, delingen - kolonialt kneb? Referenceliste: http://web.archive.org/20001007110246/members.tripod.com/~INDIA_RESOURCE/hist-2nation.html

Delstaten Orissas historie, en introduktion. Nøgleord som Kalinga, handel og håndværk, sprog, litteratur, yogini kult, kolonistyre: http://archive.is/20121209114512/india_resource.tripod.com/orissa.html

E

Enkebrændinger i Indien – 119 enker og en glemt indisk konge 1626 s. 4-11 i Siden Saxo no. 4. 2017 udgivet af Rigsarkivet. Med etableringen af Ostindisk Kompagnis handelsstation i Tranquebar på Indiens sydlige østkyst blev administratorer, soldater og handelsfok mødt med fremmedartede ritualer og traditioner. enkebrændinger var en af de mest bizarre. artikel af Asger Svane-Knudsen.

EU og Indien

EUropa på vej af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner & beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224. http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html Tema 7 inddrager Indien. Tryk her og se undervisningsforslag til emnet Indien siden selvstændigheden i 1947 Se almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag

F

Fotografier

Under Indiens himmel – Fotografier fra det 19. århundrede. Opfindelsen af fotografiet i 1839 revolutionerede den måde, rejsende dokumenterede og fortolkede den fremmede verden, de mødte. I Indien begyndte det britiske kolonistyre en stor fotografisk kortlægning af arkitektur og kultur i 1850erne, og efter de officielle fotografer fulgte snart amatørfotografer, som fotograferede det indiske dagligliv med alt fra fornemme maharajaer til slangetæmmere og elefanter, som bader i Ganges. Et udvalg af de flotte, gamle vintage-fotografier fra Indien kan lige nu ses på museet Davids Samling i København frem til 28. april 2019. Materialet stammer fra en engelsk privatsamling.

Fremtiden

FREMTIDEN redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.

En række forskere fra Aarhus Universitet giver hver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for bl.a. biomedicin, matematik, lægevidenskab, jordbrugsproduktion, økonomi, statskundskab, idéhistorie og teologi. Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger. Læs Indledningen for at se, hvordan dit fag bliver inddraget.

Indholdsfortegnelse:

Indledning s. 7-22. NATURVIDENSKAB s. 25-215 ( 1. Hvor er mennesket nu - og i den nære fremtid? s. 25-65. 2. Har naturvidenskaben en fremtid? s. 67-97. 3. Er det matematiske bevis ved at dø ud? s. 99-132. 4. Fremtidens behandlingsmuligheder s. 133-160. 5. Fremtidens landbrug s. 161-187. 6. Verden efter det 20. århundrede s. 189-215).

SAMFUNDSVIDENSKAB s. 217-386 ( 7. Danmarks udvikling i de næste 50 år s. 219-263. 8. Krigens fremtid - en risikoanalyse s. 265-305. 9. Fremtidens globale færdselsregler s. 307-337. 10.Om at forudsige fremtiden s. 339-368).

HUMANVIDENSKAB s. 369-460 (11. Fremtidens verden - filosofisk set s. 371-386. 12. Kaldet fra fremtiden s. 387-409. 13. Øer i fantasiens hav. Fremtiden i litteraturen s. 411-436. 14. Fremtiden på spil - Økologisk science fiction fra Klodernes kamp til Avatar s. 437-460).

Navneindeks s. 461-469.

Sider umiddelbart relevante for Indien: 19, 22 Avatar (= hinduistisk: inkarnation af guden Vishnu), 141, 193, 231, 237, 238 hinduer, 246 islam, 269, 288, 307, 335 muslim, 341 muslimer, 347 R.K.Pachauri, 359, 360, 361, 363 økonomen Pankaj Ghemawat, 384, 390, 397, 437 Avatar, 456-458 Avatar.

http://da.unipress.dk/udgivelser/f/fremtiden/

Læs anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/fremtiden-af-ole-hoeiris-red

(S) Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi.

Det kreative samfund – Hvordan Vesten vinder fremtiden af Lars Tvede. Gyldendal Business 2013. Nogle illustrationer. 548 s.

Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.

... Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre. Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser.

Indholdsfortegnelse

Indledning: Kreativitet set fra rummet s. 7-13.

DEL I: Nøglen til civilisation s. 15-65 (1. Mysteriet om neandertalerne s. 19, 2. Civilisation og tæmning s. 39, 3. Principperne bag spontan fremgang s. 50).

DEL II: Fra de første civilisationer til Vesten s. 67-126 (4. De første civilisationer s. 71, 5. Europas genstart s. 91, 6. Det store take-off s. 101).

DEL III: Vestens civiliseringsproces s. 127-177 (7. Krig, fred og frihed s. 131, 8. Civilisation, mentaliteter og kulturer s. 155).

DEL IV: Konsekvenser af Vestens kreativitet s. 179-313 ( 9. Mangfoldighed og crowdsourcing s. 183, 10. Kreativitet og ressourceparadokset s. 199, 11. Videnskab og teknologi s. 230, 12. Miljø, vækst og teknologi s. 262, 13. Det dynamiske samfund s. 306).

DEL V: Vestens tilsanding s. 315-436 (14. Civilisationers forfald s. 319, 15. Teknologiforskrækkelse, panikmageri og irrationalitet s. 332, 16. De ustoppelige stater s.355, 17. Gæld, brandbeskatning og stagnation s. 375, 18. Forsørgermentalitet, illusioner og taberfabrikker s. 389, 19. Underminering af demokrati og videnskab s. 411).

DEL VI: Det kreative samfund s. 437-524 (20. De tre scenarier s. 441, 21. Idé nr. 1: Luk staterne op s. 466, 22. Idé nr. 2: byg på selvregulering, incitamenter og åbenhed s. 475, 23. Idé nr. 3: Målret uddannelse og arbejde til kreativitet s. 486, 24. Idé nr. 4: Fjern forhindringerne s. 496, 25. Idé nr. 5: Skab varig tillid s. 511. 26. Den mulige fremtid s. 517). Noter til hvert kapitel s. 525-548.

Lars Tvede er forfatter og serieiværksætter inden for bl.a. informationsteknologi. Han er uddannet ingeniør og civiløkonom og har arbejdet som hedge fund manager og fondsforvalter. Trendbogen The Guru Guide to Marketing regner ham for en af verdens førende tænkere inden for marketing, og hans virksomheder har vundet adskillige teknologi- og innovationspriser. Tvede har tidligere udgivet stærkt anmelderroste bøger … www.larstvede.com

http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702140675.aspx

Læs fx. Anmeldelse af Kai Sørlander i Weekendavisen Bøger 17. januar 2014.

(S) almen studieforberedelse, historie og samfundsfag.

Indien blev 12. okt. 2010 valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år.

G

Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way. Bladet India Perspectives har i sit samlede januar-marts nummer 2008 koncentreret sig om Mahatma Gandhi. Du kan læse og downloade det gennemillustrerede blad. Tryk på 'Welcome' for at få en engelsksproget udgave - og hav tålmodighed, det tager lidt tid. Tryk på publication i øverste menulinje. Tryk derefter på India Perspective. Bladet er på 137 sider og delt op i 8 sektioner. man trykker på den sektion man ønsker at se: I. s. 1-13 Let us Commit Ourselves to the Gandhian Way af Sonia Gandhi, II. s. 14- 31 Satyagraha, Gandhi's Concept of Non-Violence af Savita Singh. III. s. 32- 43 In Memoriam: Mahatma Gandhi af Jyoti Solapurkar. IV. s. 44-51 Mahatma Gandhi's South Africa Experience - Unique Model for Transformation af Ela Gandhi. V. s. 52- 59 The Epic Salt March af Tara Gandhi Bhattacharjee + s. 60-67 Nonviolence in a Violent World af Dr. Sushil Mittal. VI. s. 68-82 Mahatma Gandhi, the Reader, the Writer af Prof. Satendra Nandan + s. 83- 91 Gandhi Smriti - "A Moment in the Conscience of Mankind" af Savita Singh. VII. s. 92-96 Gandhi and Swaraj af Lord Bhikhu Parekh + s. 97 India Bequeaths its Culture in Colombia, "El Espectador" + s. 98-99 Gandhi the Modern af Marc Epstein, L'Express + s. 100-101 The "Avant Garde" Gandhi, interview med Jacques Attali, L'Express + s. 102-106 What I have learnt from Mahatma Gandhi af Prof. Tsuyoshi Nara, Japan + s. 107-109 Gandhi - Symbol of Peace, excerpts from an address by Anand Satyanand, New Zealand + s. 110-111 We have much to learn from Mahatma Gandhi af Francesco Rutelli, italien. VIII. s. 112- 115 Gandhi - One of the Greatest Heroes of 20th Century, interview med Rajmohan Gandhi i Le Nouvel Observateur + s. 116-117 We can learn a lot from Gandhi af Wim Deetman, Holland + s. 118-121 Gandhi's Spirit Lives On af Noeleen Heyzer + s. 122-124 Following in Gandhi's Wake af Ratu Joni Madraiwiwi, Fiji Islands + s. 125-136 Gandhi's impact on American Civil rights Movement af Michael J. Nojeim, Ph. d., USA. http://www.meaindia.nic.in/

Gandhi, Mahatma (1869-1948) Du kan læse om Gandhi, Mahatma (1869-1948) på denne indiske hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk under punktet: Read Gandhi: Scroll under 'index' og find dit emne fx demokrati: www.gandhiserve.com På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi: www.mahatma.org.in

Artikler om Gandhis betydning for det indiske samfund, scroll ned ad siden og find den/dem du har brug for: http://www.infinityfoundation.com/mandala/society_essays_frameset.htm

Globalisering

Fremtidens stormagter – BRIK’erne i det globale spil Brasilien, Rusland, Indien og Kina v. Steen Fryba Christensen, Jørgen Dige Pedersen, Clemens Stubbe Østergaard, Mette Skak og Stig Thøgersen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 285 s.

Hvad er BRIK? Hvad har BRIK-landene til fælles og hvad adskiller dem? s. 13-64 v. Mette Skak. Indien Den modsætningsfyldte BRIK s. 163-207 v. Jørgen Dige Pedersen med deloverskrifter som En ny verden; Indiens forsigtige strategi – og dens kriser; Globaliseringsdebatten i Indien; Indiens globaliseringsstrategier; Hvordan går det Indien i en globaliseret verden? Den verdensøkonomiske krises påvirkning af Indien; Danmark og Indien: Fra bistand til business; Konklusion: Fra pindsvin til tiger? Efterskrift: fra G8 til G20 – Så faldt BRIKerne på plads! s. 271-273 v. Mette Skak. Liste over specielle forkortelser s. 275, Figuroversigt s. 284, Oversigt over bokse s. 285 http://unipress.dk/udgivelser/f/fremtidens-stormagter/

Globalisering og identitet

Identitet og vold af Amartya Sen. Informations Forlag 2007. 184 s.

Medierne viser hver dag billeder af vold og brutalitet fra alle egne af verden. Ofte antages det, at denne vold udspringer af sammenstød mellem kulturer, religioner eller civilisationer, som Samuel P. Huntington argumenterede for i Civisationernes sammenstød – en antagelse som nobelpristageren i økonomi, Amartya Sen, vender sig imod. Identitet og vold rammer lige ned i den meget aktuelle diskussion om, hvordan samfund med medlemmer fra forskellige kulturer skal komme overens uden voldelige sammenstød – en problemstilling der i lyset af den stigende ufred i verden er uhyre vigtig. Med imponerende klarsyn og i et let tilgængeligt sprog analyserer Sen denne komplicerede problemstilling og formår på forbilledlig vis at begrebsliggøre den på en ny og frugtbar måde. Sens hovedtese går i alt sin enkelthed ud på at mennesket ikke bare bygger sin identitet op omkring en enkelt komponent, fx religion. Mennesket definerer sig selv og hinanden ud fra et hav af forskellige identiteter, hvis rangorden afgøres af den sammenhæng, man indgår i på et givent tidspunkt. Selvom man ofte vil definere sig selv som f.eks. jagerpilot, bliver den identitet knapt så afgørende, hvis man også er vegetar, og er blevet inviteret til æd-til-du-dør kødgilde på Restaurant Slagtehuset. Identitet er altså et sammensat og komplekst fænomen.

Indholdsoversigt: Prolog 7-10. Forord 11-15. Oversætterens forord 17-18. 1 Illusionernes vold 19-31. 2 At få identitet til at give mening 33-50. 3 Civilisatorisk indespærring 51-65. 4 Religiøse tilhørsforhold og muslimsk historie 67-86. 5 Vesten og Anti-Vesten 87-101. 6 Kultur og fangenskab 103-116. 7 Globalisering og ørenlyd 117-139. 8 Multikulturalisme og frihed 141-157. 9 Frihed til at tænke 159-171. Noter 173-184.

Amartya Sen er indiskfødt professor i økonomi ved Harvard University, vandt nobelprisen i økonomi 1998. Identitet og vold er hans første bog på dansk. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=87-7514-161-6

Tag dén, Mr. Huntington – Amartya Sen IDENTITET OG VOLD, anmeldelse af Malthe Ibsen Sørensen. Den indiske nobelprismodtager i økonomi Amartya Sen byder på skarp kritik af såvel forestillingen om en enkelt og bestemmende identitet som Huntingtons tese om ”civilisationernes sammenstød”. Og det er på tide! Læs anmeldelsen på Litteratur Nu her: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=929 (S) almen studieforberedelse, psykologi, religion, samfundsfag

Globalisering og litteratur

Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur red. Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen. Aarhus Universitetsforlag 2010. 160 s. Bogen indeholder artikler af litteraturforskere.

Redaktørernes introduktion s. 7-12 Svend Erik Larsen: Verdenslitteratur – Global vision som lokal læsemåde s. 13-23. Susan Bassnett: Oversættelse – Sprog på tværs af tid og rum s. 25-35. Indien nævnes s. 31-32. Rebecca L. Walkowitz: Litteraturens sted – Den transnationale bog og migrantforfatteren s. 37-49. Indien eller indisk forfatter omtales s. 37-38, 39, 44. Ingeborg Kongslien: Translingval fantasi – Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog s. 51-71. Indisk forfatter omtales s. 53, 56, 59, 62, 70. Tabish Khair: Før det postkoloniale – Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering s. 73-80. Khair er inder. Patrick D. Murphy: Mod en transnational økokritisk teori – Hwa Yol Jung som eksempel s. 81-96. Hwa Yol Jung er zenbuddhist. Indisk forfatter omtales s. 85. Vivian Liska og Thomas Nolden: Transregional regionalitet – Europa s. 97-106. Indisk forfatter omtales s. 103. Jørn Erslev Andersen: Haiku som verdenslitteratur s. 107-128. Buddhisme omtales s. 115-117 og 125-127. Horace Engdahl. Kanonisering og verdenslitteratur – Nobel erfaringen s. 129-147. Indisk forfatter omtales s. 131-132, 140, 143-144. Bibliografi s. 148-157. Listen indeholder bl.a. indiske forfatteres værker: http://unipress.dk/udgivelser/l/litteratur-i-bev%C3%A6gelse/

H

Handel og håndværk i Indiens historie, læs her: HISTORIC ASPECTS OF CRAFT AND TRADE IN INDIA, Indeholder også en referenceliste: læs introduktionen til artiklen her: http://web.archive.org/20010805061911/india_resource.tripod.com/trade.html Historiske aspekter ved håndværk og handel i Indien. Nøgleord som tekstiler, tæpper, kunsthåndværk, smykker, metalurgi, skibe og søfart. Handel ved de islamiske hoffer, sammenlignet med det britiske kolonistyre: Og få hele artiklen her: http://jigyasa0.tripod.com/trade.html

Historiesyn

Læs om Indiens historie set med indiske øjne, kritisk overfor vestlig tolkning se I. Colonial Historiography: India in the Western Imagination. Scroll ned ad siden og læs fx II. Restoring India's Historical Agency: India's Centrality in the World http://www.infinityfoundation.com/mandala/history_overview.htm

I

Indien - set med Abu Rihads øjne (Alberuni 900-tallet): http://www.infinityfoundation.com/ECITalberunindiaframeset.htm

Indien efter selvstændigheden 15. august i 1947

70-året for Indiens Selvstændighed tirsdag den 15. august 2017 Opsplitningen i 1947 af den britiske koloni i to nationer – Indien overvejende for hinduer og Pakistan for muslimer – var en af de største tragedier efter anden Verdenskrig, der udløste en 10-12 millioner på folkevandring på kryds og tværs af de nye grænser, millioner af mennesker på begge sider blev slået ihjel. Ja, virkeliggørelsen af Mahatma Gandhis vision blev vædet i blod. Men Indien er også en succes, en meget stor. Det er verdens største demokrati med uafhængige domstole, en levende presse, et spraglet kulturliv og erhvervsvirksomheder i verdensklasse. Pakistans årsdag var allerede mandag. forskellen skyldes, at den britiske vicekonge i 1947 ellers ikke kunne deltage i begge ceremonier.

Narendra Modi-regeringen har haft politisk styrke til at gennemføre en lang række vigtige reformer. Han har fået hundreder af millioner af indere ind i banksystemerne. Pengeombytningen omkring årsskiftet var et dristigt og vigtigt led i den proces. Senest har han også kunnet bruge sin stærke politiske base til at gennemføre en national moms, som har været diskuteret i årtier. Den vil i den grad ændre det økonomiske landskab – og give staten nogle flere muskler til at rulle de store nødvendige infrastruktur projekter ud. I sine tre år som premierminister har Modi rejst verden rundt og hentet enorme investeringer over hele kloden fra Kina og Japan til Rusland og USA. De vil forvandle Indiens infrastruktur radikalt i de kommende år. Indien kan allerede se frem til 75-årsdagen som en af verdens førende økonomier med en større global berøringsflade end nogensinde. (oplysninger bl.a. hentet fra bl.a. JyllandsPostens korrespondent Jan Lund, Global, 15. aug. 2017)

Indien – Den Nye Stormagt af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.

Bogen er en studieretningsbog til engelsk og samfundsfag. Den fokuserer på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold, set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. De to fag optræder ligeværdigt i bogen, og den kan derfor benyttes både fagfagligt i hvert af de to fag på A- og B-niveau, og i flerfaglige forløb på studieretninger med engelsk og samfundsfag, hvor den kan anvendes til toning af studieretningen. Herudover kan den også bruges i forbindelse med AT-forløb, studierejser og større skriftlige opgaver som SRO og SRP. I flerfaglige forløb kan historielæreren let kobles på og selv supplere med lidt kildemateriale.

Bogen er inddelt i følgende seks kapitler:

Kapitel 1: Indiens historie: Fra Indus-kultur til ny stormagt s. 7-36, tekster s. 37-56.

Kapitel 2: Det politiske system i Indien: Verdens største demokrati s. 57-93, tekster s. 94-112.

Kapitlet behandler Indiens politiske system, herunder de mange politiske partier og interessegrupper, medierne og problemerne med korruption og bureaukrati.

Kapitel 3: Indiens vækstøkonomi s. 113-144, tekster s. 145-160.

Kapitlet fokuserer på Indiens forsigtige globaliseringsstrategi og status som vækstøkonomi. Hvordan ligger Indien mht. til opfyldelse af de samfundsøkonomiske mål? Er Indien en økonomisk elefant eller tiger?

Kapitel 4: Sociale skillelinjer i Indien s.161-189, tekster s. 190-210.

Kapitlet handler om kastesystemet, de rivaliserende religioner, uligheden og den dybe fattigdom, de mangelfulde uddannelses- og sundhedssystemer samt om pige- og kvindeliv, der ikke er nogen dans på roser.

Chapter 5: Language, literature and popular culture (kapitlet er skrevet på engelsk) s. 211-234, tekster s. 235-252.

Kapitlet om sprog, litteratur og populærkultur kan også bruges som introduktion til den britiske arv og kolonitidens betydning for det moderne Indien med særligt henblik på det engelske sprog, engelsk-indisk litteratur og kulturelle fænomener som cricket og Bollywood-film.

Kapitel 6: Indiens udenrigspolitik s. 253-281, tekster s. 282-300.

Kapitlet behandler Indiens placering i det sydasiatiske sikkerhedskompleks, de udenrigsøkonomiske mål, klimapolitikken, ambitionerne i FN, BRIKS-samarbejdet mv.

Indeks s. 301-304.

Den engelskfaglige vinkel: Til hvert kapitel er der knyttet en række engelsksprogede tekster inden for både fiktion og nonfiktion, der tager udgangspunkt i kapitlets temaer og centrale problemstillinger, således at engelskfagets kerneområder som tekstanalyse og emnelæsning sættes i spil. Der er information på/oversættelse til dansk af særlige ord eller personer.

Den samfundsfaglige vinkel: Her kommer bogen hele vejen rundt om det moderne Indien med teorier, begreber og empiri inden for samfundsfags fire discipliner. Der er lagt særlig vægt på den pædagogiske fremstilling med masser af modeller, figurer og tabeller.

Hver tekst suppleres med en kort indledning, pre- og post-reading-øvelser, spørgsmål til analyse og perspektivering samt forslag til sproglige øvelser, relevante links, skriftligt arbejde samt tværfaglig vinkel i forhold til samfundsfag på dansk og engelsk til hvert kapitel finder du her: http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/international_politik/indien/

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/webshop/international_politik/produkt/indien-den-nye-stormagt/

(S) almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag

Indiens historie efter 1739 – fra britisk koloni til verdens største demokrati af Niels Brimnes. Systime 2007/2011. Gennemillustreret og med faktabokse.179 s.

Et historisk indblik i Indiens konfliktfyldte fortid, turbulente udvikling og aktuelle suverænitet. Indiens historie gennem de seneste godt 250 år er en dramatisk og fascinerende fortælling, der på mange måder afspejler væsentlige omvæltninger i den store, globale historie. Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler.

Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-94. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12 tekster s. 115-174, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175. 2. udgave rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games 2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven. http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html

Indien og Pakistan konflikten. BBC’ hjemmeside: Søg India og få adgang til en landeprofil, BBC Four om Indien/Pakistan, News Headlines og mange flere: http://www.bbc.co.uk/

Vær opmærksom på IndiensPortalens DVD, der indeholder to undervisnings dokumentarfilm med emner, der kan være af interesse for historie. Spørg om din skole allerede har den: 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.) Dokumentarfilmen fra 2003 kommer bl.a. ind på forholdet mellem storbyen og en landsby tæt ved Mumbais bygrænse. 'Mumbai Mosaik 2003' (2 x 30 min.) er en introduktion til den indiske millionby, nemlig Mumbai/ Bombay. Filmen fører sit publikum gennem mange forskellige sider af fænomenet 'en millionby' - lige fra byens historie, erhvervsliv til mødet med unge og gamle i deres forskellige kulturelle miljøer. Ud over at se filmens to dele, har man mulighed for at søge specielt på 22 emner. (Rettelse: I filmens 2. del under 'forurening' skal speakens tale om gaskomfur rettes til petroleumskomfur). Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund Har du spørgsmål angående IndiensPortalens DVD, så kontakt venligst producent og copyrightindehaver birthe.molhave@skolekom.dk

Politikens bog om Islam v. Jørgen Bæk Simonsen. Politikens Forlag 2008. 430 s.

Islam i Indien omtales s. 44, 98, 106, 166, 172, 179, 188, 195-96, 199, 203-204, 210-213, 216-217, 220, 222, 228, 233, 270, 272-273, 317-318, 325-326, 352, 361.

Islam og subkontinentet - en vurdering af dens indflydelse. Oversigtsartiklen kommer ind på bl.a. handel, håndværk, slaveri. Referenceliste: http://archive.is/20121209030754/india_resource.tripod.com/islam.html

Sufi Currents and Civilization in the Islamic Courts: http://web.archive.org/20021218023624/india_resource.tripod.com/sufi.html

Islamisering og den arabiske erobring af Sindh (Indien og Pakistan). Referenceliste: http://web.archive.org/20021218014436/india_resource.tripod.com/sindh.html

Kilde til erobringen af Sindh, oversat fra persisk: http://www.infinityfoundation.com/ECITChachnamaframeset.htm

Adaptation and Compromise with Hindu and Jain Traditions in the Regional Sultanates: http://web.archive.org/20030303224833/india_resource.tripod.com/regionalislam.html

Forced conversions to Islam, by Shishir Thadani: http://web.archive.org/20090627133314/india_resource.tripod.com/Forced-Conversions-Islam.html

Islamisme – en orientalsk totalitarisme af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013. 312 s.

Forlagets introduktion i uddrag:

ISLAMISME – EN ORIENTALSK TOTALITARISME er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som – siden han måtte flygte fra den – ikke er blevet mindre udbredt.

I ISLAMISME søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

Indholdsoversigt: Forord s. 7-11 Kp. 1 Hvorfor er islamismen vigtig? s. 13-27 (Et begrebs historie og definition s. 18, Definition af islamisme s. 25).

Kp. 2 Islamisme – en orientalsk totalitarisme s. 29-45 (Figur 2.1 Aristoteles’ tre kategorier af regimers. 31. Figur 2.2. Arendts typologi over regimer s. 31).

Kp. 3 Islamismens ideologiske rødder s. 47-74 (Figur 3.1 Islamismens udvikling i tre faser: 1. ideologi, 2. bevægelse og 3. politisk styre (stat), De grundlæggende kilder s. 50, Ideologiske kilder s. 54, III. Shia-islams ideologiske kilder s. 68, Konklusion s. 73).

Kp. 4 Islamismens opkomst og udvikling set i lyset af europæisk totalitarisme s. 75-93 (Figur 4.1 Totalitarismens opkomst og fald i det 20. og 21. århundrede s. 89).

Kp. 5 Islamismens udvikling: fra latens til handling s. 93-128 (Første fase 1928-78 Hasan al-Bannas og Mawdudis æra s. 101, Figur 5.1 Revolutioner i rusland og Iran s. 108, Anden fase 1978-90 Ayatollah Khomeinis æra s. 111, Tredje fase 1990-2011 al-Qaedas æra s. 114, Konklusion s. 122).

Kp. 6 Shia-radikalisering fra kvietisme til oprør s. 129-150 (De forskellige faser i den shiitiske anvendelse af vold s. 131, Konklusion s. 148, figur 6.1 og 6.2 Fadaiyan-e Eslam. Terrorhandlinger, datoer og ofrenes identitet s. 150).

Kp. 7 Globalisering og genrejsning af den islamiske civilisation som projekt s. 151-179 (hvad er en ’civilisation’? s. 152, Figur 7.1 En verden med flere civilisationer s. 154, Den islamiske civilisations storhed og fald s. 158, Figur 7.2 Den globale civilisation s. 159, Konklusion: Islam og den ny hellenisme s. 177).

Kp. 8 islamismen og omverdenen s. 181-216 (Figur 8.1 Koranens klassificering af mennesket s. 185, Figur 8.2 Koranens klassificering af mennesker s. 185, Venskab og fjendskab i Koranen og islams historie s. 183, Venskab og fjendskab set fra islamistisk side s. 189, Islamismens styrke og svaghed s. 202, Forskellene mellem shia og sunni i forhold til begrebet ’magt’ s. 209, Vestens reaktioner på islamismens fremkomst s. 214, Konklusion s. 215).

Kp. 9 Islamismens og immaterielle værdier s. 217-269 (Islam og ytringsfrihed s. 219, de sataniske vers som blasfemi s. 238, Om Muhammed-tegningerne s. 259, De tolvs manifest: Sammen mod den nye totalitarisme s. 266, Muhammed-tegningerne for retten i paris s. 268).

Konklusion s. 271-274, Efterskrift s. 275, Noter til de enkelte kapitler s. 277-292, Litteratur s. 293-307, Register over personer s. 309-312.

OM FORFATTEREN Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa – Violence and Discourtesy (1998).

Anmeldelser:

Den hidtil bedste bog om islamisme Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt "Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk ... Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på." Uffe Østergård i Information, oktober 2013. http://www.information.dk/476267

Læs Kristeligt Dagblads interview med Mehdi Mozaffari her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/530157:Danmark---Islamisme-er-vor-tids-kommunisme.

Citat fra anmeldelse: "Overbevisende bog, der er frugten af mange års arbejde med emnet og er skrevet på et mærkbart, fagligt overskud ... Ud over de tankevækkende, strukturelle sammenligninger, glimrer Islamisme. En orientalsk totalitarisme med en fylde af historisk, filosofisk og teologisk viden" Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad

Mozaffaris bog om islamisme nomineret til litteraturpris. 'Islamisme - En orientalsk totalitarisme' er blandt de ti nominerede bøger til Weekendavisens litteraturpris 2014. http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mozaffaris-bog-om-islamisme-nomineret-til-litteraturpris/ Citat fra anmeldelse: “Bogen giver et betydeligt bredere og dybere perspektiv på det omstridte begreb islamisme, end vi er vant til fra almindelig debat (...) Mozaffaris grundige bog bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau". Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Citat fra anmeldelse: “... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til." Kasper Støvring, Berlingske Citaterne kan også læses på Informations Forlags bogside her:

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-410-5

(S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag

J

Jammu og Kashmir: Selvbestemmelse. En undersøgelse af modsigelser (1999). Nøgleord som en multi-etnisk stat, U.S.A. mål og taktik. Referenceliste: http://web.archive.org/20000903030431/members.tripod.com/~INDIA_RESOURCE/kashmir.html

K

Kastevæsen: På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside giver 'fokus' om kastevæsen dig adgang til materiale og links om kastevæsen og 'dalits' (dvs. undertrykte): http://www.noedhjaelp.dk

The Caste System and the Stages of Life in Hinduism. Fin illustreret side. http://www.friesian.com/caste.htm

På IndiensPortalens DVD (se ovenfor) kan du se filmen 'Kurveflettere og murstensarbejdere' (10 min.). Filmen fra 2003 kommer bl.a. ind på kastevæsen og dalits. Kontakt evt. producer birthe.molhave@skolekom.dk Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

Kasternes kamp. Da Sanjay Jatav skulle giftes, besluttede han sig for at hente sin brud hos svigerfamilien på hesteryg; en almindelig tradition blandt mellem- og højtstående kaster i landsbyerne. Men Jatav er kasteløs eller dalit, og derfor brød fanden løs. Men ’Jeg besluttede mig for, at jeg Sanjay Jatav, ville skrive historie’, fortæller den 28-årige i sin landsby i Indiens mest folkerige stat, Uttar Pradesh. (citat frra Weekendavisen 16. maj 2019 Udland s. 14, af Nanna Muus Steffensen).

Kemiske Horisonter

Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. Og Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s.

Find indiske eksempler til emnerne. Kapitlerne kan downloades her og der er også supplerende materiale til de enkelte kapitler: http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Kemiske_Horisonter/Kapitlerne.aspx http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Nye_kemiske_horisonter.aspx Til bøgerne er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Til bogen er knyttet studieretningsprojekter, se her http://www.kemi.dtu.dk/Gymnasietilbud/Studieretningsprojekter.aspx Herunder ses listen med historierelevante emner. For hvert emne er der angivet hvilke fag, der kan indgå i arbejdet med dette emne. Arsen i grundvand (kemi, fysik, biologi, samfundsfag, historie og matematik) Fotogrammetri (matematik, fysik, naturgeografi og historie) Ray tracing og computergrafik (fysik, matematik, datalogi og historie) DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygn. 101A, 2800 Kgs. Lyngby, tlf 45 25 10 21 dtu@dtu.dk Se Almen studieforberedelse med kapiteloverskrifter (S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag

Kernekraft - atombombe og kraftværker

Kædereaktion - historien om atombombens tilblivelse af Hubert Mania. Informations Forlag 2012. 332 s.

Historien om den mest destruktive kraft i verden begyndte i revolutionsåret 1789, da Martin Heinrich Klaproth, en apoteker i Berlin, opdagede grundstoffet uran. Hundrede år senere opdagede Henri Becquerel en mystisk stråling, der udgik fra stoffet. Denne stråling betegnede Marie Curie ‘radioaktivitet'. I de følgende år bidrog Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr og mange andre med forskning og ideer, som bragte atombomben nærmere sin fødsel. De sidste og afgørende landvindinger blev gjort under Anden Verdenskrig i et nervepirrende kapløb mellem Tyskland og USA. Hvem skulle først få atombomben?Hubert Manias bog er et stykke videnskabshistorie formidlet, så alle kan være med.

Indhold: kp. 1 Radioaktivitet 7-32, kp. 2 Atomkerne 33-61, kp. 3 Proton 63-93, kp. 4 Neutron 95-119, kp. 5 Transuraner 121-145, kp. 6 Kernespaltning 147-171, kp. 7 Våbenkapløb 173-198, kp. 8 Plutonium 199-221, kp. 9 Kædereaktion 223-246, kp. 10 Fat Man 247-267, kp. 11 Kritisk masse 269-282, kp. 12 Trinity 283-307. Tak 309, Litteraturliste 311-320, Links 321-322, Personregister 323-332. http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-321-4 Uddrag af den fine anmeldelse i Jyllands-Posten: " … en litterær præstation om atombombens skabelseshistorie … Atombombens skabelseshistorie har den tyske forfatter Hubert Mania sat sig for at fremstille i såkaldt storytelling-perspektiv. Det er der kommet en fascinerende og efter stoffets komplekse karakter relativ tilgængelig bog ud af … Mellem den famlende begyndelse og den voldsomme finale fortæller Hubert Mania medrivende og så spændende som en kriminalroman om udforskningen af den radioaktive verden …" (S) Fysik, kemi, samfundsfag og teknologi

Historisk kan det vises, at atombomberne blev udviklet før der blev oprettet kernekraftværker:

USA: 1. bombe 1945. 1. atomkraftværk 1956. 2012: 104 reaktorer. Rusland: 1. bombe aug. 1949. 1. atomkraftværk 1954. 2012: 33 reaktorer. Storbritannien: 1. atombombe i 1952. 1. kernekraftværk startede 1956. 2012: 17 reaktorer. Kina: 1. atombomber i 1964, Til trods for, at de russiske teknikere trak sig tilbage i 1960, lykkes det kineserne at bygge en atombombe, ud fra de efterladte planer. Atomkraftværkerne kom i gang 1991. 2012: 15 reaktorer. Israel: 1. atombombe? Israel har ikke atomkraftværker. Indiens 1. atombombe maj 1974 stammede fra en forskningsreaktor. Indiens første atomkraftværk startede samme år og kunne derfor ikke have nået at levere materiale til atombomber. 2012: 20 reaktorer. Frankrigs 1. atombombe detoneret før 1. kommercielle kernekraftværk blev igangsat. Frankrig havde specielle grafitreaktorer til produktion af våbenmateriale. 2012: 58 reaktorer. Læs mere her om Kerneenergi og atombomber http://www.akraft.dk/bomber.htm

Læs her i Arbejderen en artikel om Indien og atombomber fra 11 maj 2010: http://arbejderen.dk/artikel/2010-05-11/11-maj-1998-indien-tester-atombombe

Kolonitid

From Trade to Colonization, artikel om Historic Dynamics of the East India Companies: http://archive.is/20121205034929/india_resource.tripod.com/eastindia.html

TV DR2 Lørdag 18. maj kl. 19.05-20.00 Kolkata - glædens by. Engelsk dokumentar fra 2015. Mens den indiske millionby Kolkata i dag er et moderne handelscentrum, finder man stadig reminiscenser fra tiden, hvor byen var hovedsæde for den britiske kolonimagt. fortiden, nutiden og fremtiden lever her side om side.

Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.

I 1600-tallet voksede den europæiske interesse for handel med Asien eksplosivt. En række europæiske magter etablerede handelsposter bl.a. i Indien. I 1620 indgik Danmark-Norge en aftale med herskeren i det sydindiske Thanjavur om at opføre en fæstning ved landsbyen Tharangambadi, som danskerne kaldte Tranquebar. I 1755 etablerede man sig også i Serampore nær Calcutta, ligesom man gjorde forsøg på at underlægge sig den indiske øgruppe Nicobarerne i den Bengalske Havbugt. Den dansk-norske tilstedeværelse udfoldede sig i sam- og modspil med locale indiske herskere. I begyndelsen var Tranquebar i lange perioder uden skibsforbindelse med Danmark-Norge. Selv i storhedstiden omkring 1700 kom der sjældent mere end et eller to skibe om året fra Danmark og lokale forhold spillede en langt større rolle. I 1800-tallet mistede de indiske besiddelser deres betydning, og i 1845 blev de solgt til Storbritannien.

Indholdsoversigt: En ny dansk kolonihistorie s. 4-7. Forord s. 8-10(Siden 1980’erne har vi ikke mindst fået ny viden indenfor missions- og videnskabshistorien. Det skyldes bl.a. at Tranquebar internationale udforskes som stedet, hvor den første lutherske mission i Asien blev grundlagt s. 8) Note om gengivelse af sted- og personnavne s. 11. Bogens indholdsoversigt s. 12-15 (De enkelte kapitler har mange underafsnit med sideangivelser her, som er en stor hjælp i læsningen og arbejdet med bogen. Bagerst i bogen er der omfattende Litteraturoversigt, Personregister, Stedregister og Bogens forfattere) Derfor har jeg valgt at give en oversigt over illustrationerne, for en sådan er der ikke i bogen.)

Kp. 1 Indernes verden 1600-1750 s. 16-31 (s. 16-17 Kvinde iført kostbar klædedragt repæsenterer Asien under kuplen i audienssalen på Frederiksborg slot. s. 19 Traktaten af 30. marts 1618 mellem Christian IV og nederlænderen Marcelis Boshouwer. s. 22 Mogulkejseren Shah Jahan (1628-58) holder audiens/durbar. s. 23 Gravmælet Taj Mahal i Agra opført af Shah Jahan mellem 1632-1653. s. 24 Hinduistisk tempelruin nær Hampi i kongedømmet Vijayanagara. s. 25 Kort 1 over Indien i 1500-tallet og kort 2 i 1600-tallet med hovedbyerne langs Coromandelkysten. s. 26 Kort over Sydindien baseret på forlæg fra før 1640’erne. s. 27 Træsnit fra begyndelsen af 1500-tallet med beskrivelse af en indisk guddom. s. 28 to mørke figurer af et lavststående kasteægtepar fra coromandelkysten i begyndelsen af 1800-tallet. s. 29 Brahmanægtepar på minitaturemaleri).

Kp. 2 Tranquebar etableres 1620-30 s. 32-75 (s. 32-33 Gobelin vel af Tranquebar og formodentlig produceret i Holland. s. 35 Indisk maleri fra Thanjavur i 1800-tallet, viser en bærestol og livvagter – for inderne et tegn på rang og prestige. s. 36 Det flade Kaveri-floddelta fra Tranquebar til Thanjavur. s. 37 Indiske miniaturemalerier af en kvinde og en mand af fiskerkasten. s. 38 Indisk miniaturemaleri af en tømrer og hans kone, kendt som kompagnimalerier fra 1700-tallet. s. 41 Ceylon/Sri Lanka – Den ’Indianske flådes’ oprindelige mål på kortet, der blev overbragt af Marcelis Boshouwer fra rajah Senarat af Kandy ved audiensen hos Chr. IV i 1617. s. 42 Og brevet fra rajahen af Kandy ved samme lejlighed i 1617. Det røde laksegl har bl.a. den ceylonske løve. s. 44 Det store Brihadeshwaratempel opført år 1000 inden for byen Thanjavurs bymur. Maleriet er udført af Peter Anker Tranquebar guvernør 1788-1806. s. 45 Loyalitet og Traktat – det tamilske brev med skriften indridset i guldfolie som kongen af Thanjavur Raghunatha sendte til Chr. IV i 1620. s. 47 Ove Giedde 1623 rapport til kansleren. Siden vendte han ikke tilbage til Indien. s. 49 Elfenbensskrin fra Indien til forældrene til prinsesse Charlotte Amalie, der blev dronning af Danmark i 1670. s. 51 Model af Masilamani Nathar templet fra 1300 i Tranquebar. Modellen indgik i det kongelige kunstkammer i 1742. s. 52 Elegantguden Ganesha i en træfigur, der i 1780 indgik i det kongelige kunstkammer. s. 53 Maleri fra ca. 1687. Den hollandske handelsstation i Hyderabads leder Bogaerde holder audiens/durbar med tre købmænd. s. 54 En skulptur med Nayaka Rayhunatha med to af sine 119 koner. Han regerede over kongeriget Thanjavur 1600-26. s. 55 Audienssalen fra 1684 i paladset i Thanjavur. s. 57 Traktaten fra 1620 mellem nayaka Raghunatha og Chr. IV hvor byen Tranquebar overdrages til den danske konge. s. 60 Stik efter et tabt maleri ca. 1655 af Ove Giedde (1594-1660), der efter hjemkomsten i 1622 blev lensmand i Norge. s. 63 Kort fra ca 1665 over det hollandske kompagnis handelszone fra Kap det Gode Håb til det sydlige Japan. s. 64 Stik af København 1611. s. 65 En europæer handler med en indisk fiskesælgerske. Afbildet på en søjle i audienssalen i paladset i Thanjavur. s. 66 Øverst udsnit af et indisk produceret bomuldstæppe med håndmalet dansk-hollandsk møde på stranden i Tranquebar 1654. Nederst musikanter og dansende tempelpiger tager imod repræsentanter frra det hollandske ost-indiske kompagni i 1654. s. 69 Indisk miniaturemaleri viser to indiske vekselerer, der vejer guld og sølv. Det sydindiske samfund havde i 1620 en veludviklet handelssektor og stærk pengeøkonomi. s. 71 et fængkrudthorn af elfenben og udsmykket med dyremotiver. En gave fra en indisk hersker og tilhørte 1640 Chr. IV’s ældste søn. s. 72 Tegning af Dansborg med to skibe på reden, vel fra 1742. s. 74 Igen et udsnit af bomuldstæppet fra 1654 her med et indisk stiliseret hus).

Kp. 3 Handelsstatonen Tranquebar 1630-1750 s. 76 – 111 (s. 76-77 Maleri fra ca. 1660 viser at Tranquebar ikke havde havnefaciliteter, så små lokale fartøjer transporterede varer og personer ind til kysten. s. 79 Udsnit af Asien fra en hollandsk rejsebeskrivelse fra 1598. s. 81 Foto af en spansk sølvmønt med 28 gram sølv var gangbar overalt i Indien. s. 82 Maleri fra 1614 af Chr. IV under et besøg i London. s. 84 I begyndelsen af 1600-tallet regerede det hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie på verdenshavene. Her kompagniets våbenskjold og byen Batavias byvåben. s. 86 Maleri fra 1613 af Sivert Grubbe der var en af Chr. IV’s trofaste adelsmænd, der købte aktier i det nystiftede ostindiske kompagni. s. 87 Maleri fra ca. 1640-60 af en hollandsk købmand i Batavia. s.89 Udsnit af Coromandelkysten på et kort fra 1729. s. 90 Maleri fra ca. 1617 af Molukkerne, som gav det hollandske kompagni kontrol over krydderisalget. s. 93 Stik fra 1700-tallet Masulipatam på Coromandelkysten blev et vigtigt handelscentrum i 1500-tallet. Over det danske faktori vajer Dannebrog. s. 95 Maleriet på bogens forside og her er fra ca. 1655, da Eskild Andersen Kongsbakke blev valgt som kommandant på Dansborg. s. 99 På miniaturen ser man Babur på sit skib. I 1526 grundlagde Babur Mogulriget. Danskerne kom i forbindelse med mogulerne i forbindelse med pirateriet i Den Bengalske Havbugt. s. 102 Maleri af en væver, der væver bomuldstekstiler i sit hjem. s. 104 Kinesisk maleri af Michael Tønder, der førte llinjeskibet Varberg for Ostindisk Kompagni til Kina i 1730. s. 105 Plantegning over Danmarksnagore, en af de første danske handelsstationer i Bengalen. s. 107 Maleri af Pieter Cnoll med kone og døtre 1665 i Batavia. s. 111 Maleri fra ca. 1715 hollandsk slavekøbmand. Husholdningsslaver kendes fra Tranquebar gennem hele 1700-tallet).

Kp. 4 Lokalsamfundet Tranquebar 1630-1750 s. 112-163 (s.112-113 Tranquebars territorium omkring 1730 udarbejdet af de lutherske missionærer og viser et område domineret af rismarker. s. 115 Fæstningsanlæggene ved Tranquebar i 1671, vest er opad. s. 116 Fort Dansborg i 1730’erne. På fortet boede soldater og de indsatte i fortets fængsel. s. 117 Kort over Tranquebars gader udarbejdet i 1740’erne, navnene er fordanskede fra den tyske original. s. 118 Foto fra 1920’erne af Tranquebars katolske kirke. s. 120 foto fra 2016 af rismarker ved Thillaiyadi, der i 1730 var den største landsby på Tranquebars territorium. s. 121 Kort over Tranquebarterritoriet ca. 1730. s. 123 Soldater i dansk tjeneste, en indo-portugisisk og en indisk. s. 127 Kort over Tranquebar udarbejdet af Gregers Daa Trellund i 1733, der aldrig selv var i Tranquebar. s. 129 Lavtstående kaste paraiyarer arbejder i rismarken. s. 131 Matrikelkort formodentlig udarbejdet af missionærerne i 1700-tallets begyndelse. Bemærk fiskerlandsbyer uden for bymuren. s. 134 Frederik IV i kroningsdragt 1702. Han var ophavsmand til den kongelige danske mission i Indien. s. 136 Maleri af August Hermann Francke ca. 1725. Pietistisk tysk teolog og pædagog i Halle, som var med til at uddanne danske missionærer. s. 137 Stik af tyskeren Bartholomäus Ziegenbalg, protestantiske missionær i 13 år i Indien til din død i 1719. s. 140 Stik fra 1799 af en indisk lærd skriver. s. 141 Stik fra ca. 1740 af et alter med Bibelen trykt på tamil, en grundplan over Ny Jerusalemskirken og portræt af Frederik IV og Christian VI. s. 143 Indo-portugisiske slaver indgik i mange europæiske husholdninger i Tranquebar og var de allerførste af missionens omvendte. s. 144 Ny Jerusalemskirken blev indviet i 1718. Her indvier den tamilske evangelisk-lutherske kirke sine biskopper. Kirken renoveres med tiårsintervaller. s. 145 Stik fra 1733 af Aaron, den første tamilske præst iført lys klædedragt og turban modsat de europæiske præster i sort og indtil1750 med paryk. s. 147 Udsnit af stik, der viser en missionær prædike omvendelse foran en statue af hinduguden Brahma. s. 150 Indo-portugisiske og tamilske elever i Tranquebarmissionens skoler. s. 152 Titelbladet til en tamil udgave af Det Nye Testamente, bogen er trykt i Tranquebar i 1714. s. 153 Illustration fra Hallerapporterne 1738 viser, hvordan en plante kan identificeres. s. 154 En side fra Plantae Malabaricae med navneskilt på tamil og en seddel med navnet skrevet med latinske bogstaver, samt en note på tysk om at planten bruges til fnat. s. 157 Maleri fra ca. 1800 af sati, dvs. en from højkasteenke, der lader sig brænde levende sammen med sin afdøde mand. s. 159 Erotik i tempelarkitektur fra 1200-tallet i Kornaka i Odisha. s. 161 Foto af en gopuram, det klassiske sydindiske tårn over tempelindgangen i Thillaiyadi, hvor en massakre fandt sted i 1756. s. 162 Kort fra 1732 med Tranquebar og Ananthamangalam).

Kp. 5 Britisk ekspansion og dansk tilpasning 1750-1808 s. 164-207 (s.164-165 Kobberstik 1754 af Fort St, George og byen Madras, der var briternes hovedkvarter på coromandelkysten. s. 167 Dansk artillerist i Tranquebar. I 1753 kom 300 soldater til kolonien. s. 169 Bemalet træfigur ca. 1790 af Tipu Sultans emblem: en tiger. Tipu var briternes hovedmodstander. Her sætter tigeren sine tænder i en engelsk soldat. s. 170 Maleri fra 1750 af Adam Gottlob Molkte, Frederik V’s overhofmarskal og direktør for Asiatisk Kompagni. s. 171 Mazzotinte fra 1758. Frederik V’s buste er omgivet af symboler på den velstand, som handlen indbragte Danmark-Norge. s. 173 Stik fra 1808 Teauktion i East India House. s. 174 Stik fra 1835 Calicut på Malabarkysten hvor danskere købte peber. Bemærk Dannebrogsflaget på handelsstationen. s. 175 Farvelagt stik fra 1797 af Asiatisk Kompagnis skib Charlotte Amalie med en del knækkede master. s. 177 Kort over sejlruterne til Tranquebar og Canton i Kina. s. 178 maleri fra 1742 af Michael Fabritius, storkøbmand og direktør i Asiatisk Kompagni. s. 180 Stik fra ca. 1760 af East India Companys hovedkvarter i London. s. 181 Madras under fransk herredømme 1746-1749. s. 182 Stik efter et maleri 1789 med Francois Dupleix, guvernør i den franske handelsby Pondicherry. s. 184 To kort viser briternes ekspansion i Indien i 1767 og 1805. s. 185 Maleri fra ca. 1818. Robert Clive modtager retten til at opkræve skatter i Bengalen, Orissa og Bihar. s. 187 satire fra 1783 i London. De nyrige britiske kompagniansatte vendte hjem fra Indien med store formuer. s. 189 Rytterstatuen af Fr V på Amalienborg Slotsplads fra 1771 blev betalt af Asiatisk Kompagni. s. 193 Maleri fra ca. 1820 af de europæiske handelskontorer i Canton i Kina. Det første danske skib Fortuna kom til Kina i 1676. s.194 Billede af Whamoa ved Perlefloden i Kina, hvor kompagniskibene lå og ventede på at varer blev leveret ombord fra Canton. s. 196 Maleri af den hollandkse storkøbmand Frederic de Coninck, der etablerede Københavns største handelshus ca. 1780. Han havde Dronningegård ved Furesøen. s. 198 Maleri 1785 af Henrik Bolten. Hans krak sendte chokbølger gennem det britiske handelssamfund i Indien. s. 202 I den florisante handelsperiode summede København af aktivitet mellem Kvæsthusbroen og Flådens Leje. s. 204 Maleri fra ca. 1800 med V. Duntzfeldt, født og opvokset i Bengalen og giftede sig med Conincks datter i København. s. 206 Maleri fra 1815 af hertugen af Wellington Arthur Wellesley der var med til at etablere det britiske imperium).

Kp. 6 Tranquebar under forandring 1750-1808 s. 208-245 (s. 208-209 Akvarel og gouache af Tranquebar på papir 1790. Byens guvernør Peter Anker (1788-1806) var ivrig maler og hans samling er blandt de betydeligste fra Indien i 1700-tallet. s. 211 Portrætmaleri ca 1788 viser byens guvernør Peter Anker. s. 212 Indiske kvinder i 1700-tallet. s. 213 Akvarel af guvernørboligen i Tranquebar fra 1784, hvor Peter Anker boede. s. 215 Tryk efter et portræt af Ananda Ranga Pillai (1709-61) i Pondicherry, som dubash var han et led mellem europæerne og det indiske samfund i 1700-tallet. s. 217 Akvarel og gouache på papir 1789 af guvernørens landsted i Thillaiyadi ved Uppanarfloden. s. 219 Peter Hermann Abbesté kom til Indien i 1752 og var kompagniets guvernør mellem 1761-1775 og kronens første guvernør mellem 1779-1788. s. 220 Kort tegnet af Peter Anker viser Tranquebars territorium i 1798 med nye distrikter forpagtet i 1788. s. 223 Billede fra 1804 af Dewaprien, der arbejdede i kronens administration efter 1777. Han dømte i sager mellem koloniens indiske indbyggere. s. 224 Udateret miniaturemaleri af ægtepar fra komatikasten, købmandskaste. Købmand Sela Sela Chetti. s. 226 Akvarel og gouache på papir 1791af hovedpersonen Suppremannia Chetti i de tilbagevendende konflikter i Tranquebar i 1780’erne og 1790’erne. s. 228 Miniaturemaleri af en smed og hans kone i Tranquebar. s. 230 Maleri ca. 1800 af tempelvogn i procession foran Srirangamtemplet i Trichinopoly. s. 233 Miniaturemaleri af Franz von Lichtenstein (1766-1802) var i 1790’erne Ankers hovedmodstander. Blev kaldt hjem til København i 1799. s. 237 Oliemaleri fra 1793. Den indiske stat Mysores Tipu Sultans sønner modtages som gidsler af den britiske generalguvernør Charles Cornwallis. s. 238 Stik efter maleri af den respekterede missionær Christian Friedrich Schwartz (1769 i Thanjavur). s. 239 Akvarel 1791 af Brihadeshwaratemplet i Thanjavur, hvor hinduguden Shiva blev tilbedt. s. 241 Missionæren Christoph Samuel John var en dedikeret videnskabsmand, der bl.a. bidrog til fiskenes naturhistorie til 1801. s. 243 Stik fra 1760 hvor Brødrehaven viser Brødremenighedens kort bosættelse i Tranquebar som lille selvforsynende samfund).

Kp. 7 Serampore, det nye handelscentrum 1755-1808 s. 246-273 (s. 246-247 Maleri 1790 af Serampores flodbred i Bengalen, hvor købmand J.C. Soetmann stod i spidsen for delgationen. s. 249 Maleri ca 1795 af nawa Alivardi Khans palads i Murshidabad, hvor han i 1755 udstedte det privilegie der igen tillod Asiatisk Kompagni at etablere en handelsstation i den rige provins. s. 250 Den franske koloni Chandernagore ved Hooghlyfloden 1868. s. 251 Kort over Indien, vhor strækningen af Hooghlyfloden nord for Kolkata populært betegnet ’Lille Europa ved Gangges’ er specificereet med bl.a. Danmarksnagore og Serampore. s. 252 Stik fra ca 1890 af et forladt tempel i udkanten af Serampore, som Danmark overtog i 1755. s. 254 Stik af sepoyer i britisk tjeneste. I 1700-tallet opbyggede en effektiv hær i Indien. s. 255 Maleri ca 1830 viser det nye guvernementshus fra 1771 i Serampore, der i de følgende år overgik til det gamle danske hovedkvarter Tranquebar. s. 256 Plan fra 1762 viser chefen Terkel Windekildes forslag til anlæg af gader mv. i Serampore. s. 258 Radering fra 1799 af indiske vævere i Serampore. s. 261 Den prominente brahman og handelsagent Golluck Chunder Roys palads i Serampore. s. 262 Radering fra 1799 af en indisk tjener. s. 264 Plantegning fra 1803 af Serampores fængsel og retsbygning. s. 267 Farvelagt foto fra 1851 af den protestantiske kirke i Serampore fra 1806 Sct. Olavs kirke efter den norske nationalhelgen. s. 269 Brødremeninghedens missionsstation i Serampore ca. 1785. Deres mission i Bengalen blev ingen succes. s. 270 Engelsk stik fra ca. 1840 med missionær William Carey med en brahmansk lærd. I 1800 blev Serampore entrum for den baptistiske mission i Indien).

Kp. 8 Tranquebar i Britisk Indien1808-1845 s. 274-297 (s. 274-275 Fort St. George i Madras afbildet i 1795. Med den endelige britiske sejr over Mysore i 1799 kom der fred i det sydlige Indien. s. 278 Et klassisk sydindisk hus i en af Tranquebars gader tegnet i 1845. Derunder et ældre hus i klassisk stil fra Tranquebars muslimske kvarter. s. 279 En stor båd bygget af bøjelige planker og tæt sammensurrede med olierede reb af kokosfibre. Brugt til at transportere varer og mennesker mellem kysten og Tranquebars red. s. 282 Tegning fra 1835 af mr. Jørgensens hus på nordsiden af Paradepladssen. Til højre ses Zionskirken. s. 284 Farvelagt stik fra 1800 hvor guden Shiva vises frem i procession med tempeldansere og musikanter i Tranquebar. s. 286 Litografi fra ca. 1820 af Rajah Serfoji II i procession sammen med sin søn og efterfølger. s. 289 Miniaturemaleri af Rajah Serfoji II (1798-1832), der regerede i Thanjavur. s. 293 Tegning af udsigt fra guvernørboligen i Tranquebar lavet af guvernør Mouriers søster Adele. s. 295 Akvatinte fra 1813 viser et par med barn og ayah (barnepige). s. 296 Billede af Peder Hansen (1798-1880). Hans hovedopgave som guvernør over de danske besiddelser i Asien var at forestå overdragelsen af Tranquebar og Serampore til briterne i 1845. s. 297 Tegning fra 1845 af en søjle i Tranquebar under Galathea-ekspeditionens besøg.

Kp. 9 Serampore i briternes skygge 1808-45 s. 298-333 (s. 298-299 Akvatinte fra 1826 af udsigten til den fine, men ubetydelige danske Serampore koloni på den modsatte side af floden. s. 301 Serampore malet i 1810, to år efter briterne overtog styret. Men med Kielerfreden i 1815 kunne Dannebrog atter hejses. s. 302 Favelagt foto 1851 af Porten til det danske hovedkvarter i Serampore prydet med Frederik VI’s monogram. s. 304 Madan Mohan templet i Serampore i 1885. I 1800-tallets Serampore levede hinduer, muslimer og kristne tæt sammen. s. 305 Pastel af læge, botaniker og museumsleder københavneren Nathaniel Wallich (1786-1854) af jødisk afstamning. Fik karriere som direktør for den botaniske have i Calcutta. I 1830’erne var han med til at bestemme en vildtvoksende plante fra Assam som en art af teplanten. Nu kunne en indisk teproduktion begynde. s. 307 Farvelagt tryk fra 1787 af en gård i Bengalen tæt ved Serampore. s. 308 Maleri af Raghuram goswami (1784-1840) der blev danskernes vigtigste handelspartner fra 1816. s. 309 Raghuram Goswamis palads i Serampore. s. 310 Maleri fra 1826 af juristen Johan Christian Boeck (1795-1836) som arbejdede i Serampores byret. s. 312 Tegning fra 1834 af Frederik Emil Elberling (1804-80) kort før hans afrejse til Indien, hvor han i 1845 måtte overdrage kolonien til briterne. s. 315 Serampore opmålt i 1842. På den østlige side af floden ser man den britiske militærstation Barrackpore. s. 316 Billede fra ca. 1835 af Calcutta, der var hovedstad i Britisk Indien fra 1773-1911. s. 318 Tegning fra 1812 af Serampores indiske bydel. s. 319 Maleriudsnit fra 1810 af Asiatisk Kompagnis pakhus, der i 1836 blev omdannet til Serampores første offentlige hospital. s. 320 Akvarel fra 1863 af et europæisk hjem i Indien. s. 324 Farvelagt foto fra 1851 af bengalsk landsbyskole. s. 325 Stentryk fra 1820 af en missionsskoles undervisningslokale. s. 326 Kort fra 1827 over Serampore med hovebygningen til Serampore College gengivet nederst til venstre. s. 327 Frederik VI’s diplom fra 1827 gav Serampore College samme status som danske universiteter i København og Kiel. s. 328 Illustration fra 1850 af den årlige Rathayatra festival, der udsprang fra guden Jagannathas tempel i Mahesh. s. 329 Maleri fra ca. 1831 af den indiske reformator Raja Ram Mohan Roy. s. 331 Guache fra ca. 1857 af en opiumsfabrik i Patna. Opium fra Bengalen blev især eksporteret til Kina. s. 332 Sukkerskål med politisk anti-slaveribevægelses budskab på).

Kp. 10 Den umulige kolonisering: Nicobarerne 1755-1868 s. 334-357 (s. 334-335 Billede fra ca. 1839 af landsbyen Malakka på øen Nancowry på Nicobarerne med Dannebrog vajende. s. 337 Kort over øgruppen Nicobarerne i Den Bengalske Havbugt. s. 338 Søkort fra 1756 over havnen ved den første danske koloni Ny Danmark på Nicobarerne. s. 340 Brødremenighedens koloni Tripjet på Nancowryøen fra 1768. s. 341 Farvelagt tegning af Brødremenighedens koloni på Nicobarerne fra 1778-1787. s. 343 Farvelagt tegning fra 1831 af David Rosens koloni Frederikshøj på Nicobarøen Camorta. s. 344 Billede af David Rosens økoloni Frederikshavn inden han fik ordre til 1834 at opgive koloniseringen og vende tilabge til Tranquebar. s. 345 Illustration fra 1852 med korvetten Galathea i Nancowry havn. Nicobarerne var efter 1845 Danmarks sidste besiddelse i Asien. s. 346 Kort over Pulo Milu i Nicobarøen Little Nicobar. s. 349 Nicobarfamilie. s. 350 Tegning fra 1845 af den lokale landsbyleder Jospiken i Little Nicobar iført europæisk tøj. s. 351 Manuskriptuddrag af geologiske undersøgelser 1845 ved Bomboka øen fra Galathea ekspeditionen. s. 354 Skitse fra 1845 fra Galathea ekspeditionen af Nicobarernes karakteristiske huse. s. 355 Religiøs figur fra Nicobarerne indsamlet af forskere på Galathea 1845.

Kp. 11 Dansk-indiske forbindelser efter 1845 s. 358-387 (s. 358-359 Akvarel fra ca. 1948 af Kongensgade i Tranquebar. s. 361 Foto af moderne danske turister ved Tranquebars byport. Landporten er i dag beskyttet monument. s. 362 Foto af lærerseminar i Tranquebar, årstal ukendt. s. 364 Dansk Missions Selskab (DMS) missionærkonference i 1900 i Thiruvannamalai. Fra 1891 udvidede DMS sine aktiviteter til Manchuriet i Kina. s. 366 Fotografi fra 1835 af missionærer blandt santaler. s. 369 Statue af Bartholomäus Ziegenbalg til minde om den lutherske missions 300-årsjubilæum i Tranquebar siden 1706. s. s. 371 Foto af missionæren Ester Færings forlovelse med lægen hindu Kuhni Menon i 1919 og senere ægtepar. Hun støttede Gandhis nationalistbevægelse. s. 374 Foto fra 1962 af statsminister Viggo Kampmanns officielle besøg i Indien, hvor den officielle ulandsbistand begyndte. s. 377 Foto 1981 Toget holder på stationen i Tranquebar. s. 379 Foto fra 2013 af jutefabrik i Serampore. s. 380 Foto fra 2016 af den tidligere danske hovedport i Serampore, der er en af de bygninger som nationalmuseet sammen med de lokale indiske myndigheder er gået i gang med at restaurere. s. 381 Foto af Kongensgade i Tranquebar som delstaten Tamil Nadu har udnævnt til ’Kulturarvsby’. s. 382 Bygningsværker i Tranquebar, som lokalbefolkningen mente ikke gjorde nytte, er forfaldne eller brugt som byggemateriale andre steder. s. 383 Foto fra 2015 af Dansborg med kystsikring med store stenblokke siden tsunamien i 2004. s. 386 foto af ’Den danske Butik’ i Basargaden i Tranquebar der er et hverdagseksempel på lokale forhåbninger om at kulturarven vil tiltrække turister.

Litteraturoversigt s. 389-401, Registre s. 402-411 (Personregister s. 404-407, Stedregister s. 408-411) og Bogens forfattere s. 413.

https://gad.dk/danmark-og-kolonierne-indien

Anmeldelser: 6 stjerner ”Står nu suverænt som hovedværket om vore koloniale besiddelser (…) Formidlingsmæssigt i særklasse med kant, oplysende, debatskabende og med stof til eftertanke (…) Anlægger nye perspektiver i klassisk historisk aftapning, hvilket vil sikre værkets status som kildeskrift i årtier.” – Jyllands-Posten

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.

Colonial Constructs about Indian languages: http://web.archive.org/20080512013430/india_resource.tripod.com/indian-languages.html

Unsung Heroes of the Indian Freedom Struggle (1763-1856). Se en liste af navne: http://web.archive.org/20010901213647/india_resource.tripod.com/revolts.html

The Revolutionary Upheavel of 1857 http://web.archive.org/20011202085859/india_resource.tripod.com/1857.html the Defeat of 1858: http://web.archive.org/20040805233637/india_resource.tripod.com/1858Defeat.html Key Landmarks in the Indian Freedom Struggle (1857-1947): http://web.archive.org/20011218030309/india_resource.tripod.com/freedom.html

Kristen Mission

Hvad hjertet er fuldt af - en håndbog om mission af Viggo Mortensen. Forlaget Anis 2012. Fint illustreret. 481 s.

En håndbog og leksikon hvor man kan slå centrale begreber og personer op. Bogen er endvidere forsynet med en grundig indledning Introduktion - Kristendommens hjerteslag og åndedrag 11-59, hvor mere generelle spørgsmål og overvejelser om mission behandles. Missiologisk håndbog 61-458 med begreber og udvalgte navne i alfabetisk rækkefølge. I mange af artiklerne reflekteres der også over en lang række af de spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med kirkens mission og kristendommens udbredelse. Litteraturliste 459-468. Personregister 469-479. Liste over opslagsord i alfabetisk rækkefølge 480-481, se fx Asien, Indien, Hinduisme, Buddhisme, Missionlogi, Tranquebar; og i personregisteret fx Baagø, De Nobili, Newbigin, Petersen, Samartha, Thomas apostel og Vivekananda. http://anis.dk/anis_detail.asp?ID=3838 Læs den fine anmeldelse af Henrik Gade Jensen i Jyllands-Posten 6. februar 2012. (S) religion og samfundsfag

L

M

MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s.

Fra 1870'erne til 1910'erne var der mindst 50 udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Danmark. Folk der blev betragtet som vilde og uciviliserede. Der var afrikaner-udstilling, beduiner-udstilling, inder-udstilling, kineser-udstilling osv. Udstillingerne var ikke bare underholdning, også videnskabsfolk var yderst interesserede og studerede flittigt de udstillede mennesker. Udstillingerne var nemlig tæt forbundet med tidens raceforskning og raceopfattelse. Udstillingerne er et vindue til datidens strenge seksualmoral, racevidenskab, jagten på den perfekte hvide race og fastholdelsen af andre folkeslag som mindreværdige.

Indere, foto eller omtale: Forsiden, 22-23, 24-25, 28, 29-30, 31, 32, 35, 40-41, 43, 63, 85-88, 115-118, 152-154, 156, 178, 183-186, 197, 199-201, 219, 225, 240, 253, 254, 256-257. http://www.tiderneskifter.dk/default.asp?pid=42&bogid=548 Læs evt. artikel i Weekendavisen 4. nov. 2011 'Folkeopdragelse' af Anne Knudsen. (S) almen studieforberedelse og Tværfag under emnet MenneskeUdstilling.

Manus Lovbog v. Esben Andreasen. I serien Religionshistoriske Hovedværker. systime 2008, 58 sider.

Manus Lovbog har haft monumental betydning - både for indere gennem tiderne, som den mest autoritative kilde til samfundsindretningen, og for den øvrige verden, som kilde til forståelse af det klassiske, hinduistiske Indien. Læs videre her: Som bog: http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion?p=2 Som e-bog: http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/manus-lovbog-religionshistoriske-hovedvaerker-i-uddrag.html

Megasthenes' Indica

Megasthenes (340-282 BC), was the Greek envoy to the court of Chandragupta Maurya, emperor of Magadha. He was sent by Seleucus Nicator (Seleucus I), who unsuccessfully defended the areas overrun by Alexander the Great from Chandragupta. The book Indica, the result of his travels around India of that time was one of the first accounts of the country available to the West. Indica does contain its share of errors and he substitutes terms of his own to record what he saw. Lord Krishna, for instance, is referred to as Heracles and Chandragupta is Sandrocottus. However, detailed description of the Magadhan capital of Pataliputra, the present Patna in Bihar, is noted for its accuracy. It also gives a reliable account of the administrative system then followed by the Mauryas. Indica also mentions quite a few philosophical issues related to Jainism. Megasthenes (311-302 f.v.t. ) Megasthenes was among the first foreigners to have visited India in historical times and given an eyewitness account of conditions prevailing in this country during the fourth century B.C. He was the ambassador of Seleucus Nicator at the court of Chandragupta Maurya and he had the opportunity to travel extensively in the country and observe closely the proceedings at the royal court, various aspects of military and civil administration, the geography of the country, the social and economic conditions of the people and the political institutions. http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf (S)Klassiske fag/oldtidskundskab

Mongolerne i Indien - en revurdering. God refererenceliste: http://web.archive.org/20010824163054/india_resource.tripod.com/mughal.html

N

Norton, Carsten: Idealisten. August 2011 fastfrøs den indiske regering de diplomatiske forbindelser med Danmark som følge af en dom ved Østre Landsret om, at Niels Holck (Kim Davy), der deltog i en nedkastning af våben fra et fly til en oprørsbevægelse i Vest Bengalen i 1995, ikke kan udleveres til Indien, fordi retten mente, at der ikke er sikkerhed for, at han ville blive udsat for tortur i det indiske fængsel. I 2010 indgik justitsminister Lars Barfoed (K) en aftale med Indien om, at Niels Holck kunne udleveres, hvis Danmark fik garanti for, at han ikke kunne idømmes dødsstraf, fik en fair rettergang, og at han skulle afsone i Danmark. Læs artiklen i Indian Express her: http://www.indianexpress.com/news/india-lodges-protest-with-denmark;-summons-its-envoy/814305

Idealisten af Carsten Norton. Ekstra Bladets Forlag 2013. E-bog, ePub. 40 s. Barfodsrøver, fanatiker og terrorist. Niels Holck er blevet kaldt lidt af hvert, siden han første gang ryddede danske avisforsider i begyndelsen af 1980’erne. Men hvem er manden med det karakteristiske blik, og hvordan endte han med at blive hovedpersonen i den mest spektakulære våbennedkastning siden Anden Verdenskrig? IDEALISTEN fortæller historien om den kompromisløse dansker, der allerede som teenager besluttede at vie sit liv til kampen mod fattigdom, og samtidig hele den utrolige beretning om nedkastningen af fire tons våben over Indien.

Derudover giver den journalistiske fortælling et unikt indblik i både udleveringssagen mod Niels Holck og det diplomatiske efterspil mellem Danmark og Indien, hvor hovedpersonen spiller en rolle, der aldrig før er beskrevet. I singlen kan man ud over Niels Holck selv således også bl.a. møde den engelske våbenhandler Peter Bleach og den mystiske danske forretningsmand “PH”, der begge var centrale aktører i våbennedkastningen. Om forfatteren: Carsten Norton (f. 1972), cand.mag. fra Københavns Universitet og journalist på Ekstra Bladets kriminalredaktion. Fast boganmelder i Go’Morgen Danmark på TV2. Ekstra Bladets Forlag, Tlf: 33470707, Mail: info@jppol.dk http://www.saxo.com/dk/idealisten_carsten-norton_epub_9788740010558

O

Olympiske Lege og Commonwealth Games

I 1900 deltog Indien for første gang i Olympiske Lege. The National Olympic Committee of India blev dannet og anerkendt I 1927. Ved sommer OL i 1928 kom Indien på en delt 24. plads med en guldmedalje i hockey. Læs lidt her http://da.wikipedia.org/wiki/Indien_ved_Sommer-OL_1928

Læs om de moderne Olympiske Leges baggrund i Den moralske stedfortræder - og andre historier om idræt og politik af Jørn Hansen. Syddansk Universitetsforlag 2008. 182 s. Bogen stiller skarpt på forbindelsen mellem idræt og politik og betoner det umulige i at adskille sport og politik i internationale relationer. Idræt/sport - skråstregen henviser til den hidsige danske diskussion i slutningen af 1800-årene om hvilket ord eller begreb, man skulle bruge om legemsøvelserne. Den engelske sport med konkurrence og 'højere-hurtigere-længere' over for den ægte danske gymnastik eller idræt, som defineredes som led i bøndernes kamp for demokrati. Hitlers olympiske lege i 1936 er det mest fremhævede eksempel på en kynisk udnyttelse af sporten i en politisk sags tjeneste. Forord og indledning s. 9-12. Idræt som politik - det borgerlige samfund og industrisamfundet s. 13-45. Idræt og politik - idrætten mellem masserne og lerderne s. 47-102. Systemernes kamp - idræt og politik under den kolde krig s. 103-140. Idræt og politik i en kommerciel global verden s. 141-167: Kp. 9 Markedskræfter, idræt og politik - frem mod OL i Beijing, Kp. 10 Den moralske stedfortræder. Idræt og politik mellem diktatur og demokrati - en afrunding. Litteratur og kilder s. 169-178. Personindex s. 179-182. I afsnittet side 27-30 er Indien omtalt. Jørn Hansen er forskningsleder ved Syddansk Universitets Institut for Idræt. En spændende, indsigtsfuld og væsentlig bog om et stort emne. Der er masser af stof til diskussioner og overvejelser. http://www.universitypress.dk/shop/den-moralske-stedfortraeder-1539p.html Læs den fine anmeldelse på historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/den_moralske.htm Eller Idrættens Analyseinstituts anmeldelse: http://www.idan.dk/Boganmeldelser/Bog34MoralskeStedfortraeder.aspx?/Home/Boganmeldelser.aspx?currentstart=25&ResultPrPage=5&Kortvisning=False

Få en forklaring om Indien her: Indien er til OL-grin I forgårs løftede Abhinav Bindra sin luftriffel og skød sig ind i verdenshistorien ved OL i Beijing 2008. Han vandt ikke bare guld ved OL; han var den første inder nogensinde, der ene mand har vundet en olympisk guldmedalje. http://avisen.dk/indien-er-til-ol-grin_96535.aspx Læs om Abhinav Bindra her: http://www.abhinavbindra.com/ Gifttragedie hjemsøger OL 2012. Boykot af næste års olympiske lege i London diskuteres i Indien, fordi en OL-sponsor vækker mindelser om en gammel ulykke med dødelig udgang i Bhopal. Læs artiklen i Jyllands-Posten 9. dec. 2011. Læs om emnet Bhopal på almen studieforberedelse og Tværfag.

Inderne satser i stedet på Commonwealth Games. Legene blev arrangeret for første gang i 1930 under navnet British Empire Games. Indien deltog for første gang i 1934. De skiftede i 1978 navn til Commonwealth Games og er et multisportsarrangement for deltagere fra landene i Commonwwealth of Nations. Commonwealth Games har mange lighedstrek medDe Olympiske Lege; de holdes hvert fjerde år og har en lignende åbningsceremoni. Derudover dyrkes mange af de samme idrætsgrene, men man går særlig op i de konkurrencer, som har lange traditioner i Commonwealth. I 2010 fandt Legene sted i New Delhi, Indien. I 2014 i Glasgow i Skotland Deres motto er Humanity - equality - Destiny. Sammenlign og diskuter forskellen til De Olympiske Leges motto. Læs her på engelsk om Commonwealth Games: http://en.wikipedia.org/wiki/Commonwealth_Games

Specielt om Indien her: The Republic of India joined the Commonwealth during 1947 on attaining independence and have been to fourteen Commonwealth Games, their first Games being in the second edition in 1934. It is The National Olympic Committee of India that is responsible for organising India's participation in both the Commonwealth Games and Commonwealth Youth Games. India underpinned its status as an emerging power in world sport with an outstanding 69 medal haul in Manchester in 2002, 50 in Melbourne in 2006 and an incredible 101 medals when they hosted the XIX Commonwealth Games in Delhi between 3rd - 14th October 2010. Of these medals won on home soil, 39 were gold, 26 silver and 36 bronze. The Indian city of Pune hosted the Commonwealth Youth Games in 2008. http://www.thecgf.com/countries/intro.asp (S) almen studieforberedelse, historie, klassiske fag (et specielt undervisningsforslag til oldtidskundskab) og samfundsfag

The History of Orissa: An Introduction: http://archive.is/20121209114512/india_resource.tripod.com/orissa.html

P

Læs om Indiens politik s.165-223 i Karlsson, Thomas og Frederiksen, Steen: En milliard indere på vej. Columbus 1998. 223 sider. ISBN 87 89159 578. Kapitler: Den økonomiske udvikling - fra svedjebrug til cyberspace s. - 64; Levevilkår s. 65-126; Miljø og ressourcer - en bæredygtig udvikling? s.127-164; Politik s. 165-223.

Verdens højeste statue blev indviet onsdag 31. oktober 2018 i Gujarat. Den 182 meter høje statue forestiller en af landets uafhængighedshelte, Sardar Vallabhbhai Patel. Han blev hyldet for evnen til at tænke strategisk, da han bragte det splittede land sammen efter uafhængigheden i 1947. Statuen har kostet over 2,6 mia. kr. Statuen er dobbelt så høj som Frihedsgudinden i New York og overgår den 128 m. høje Spring Temple Buddhastatue i Kina. (AFP).

De forsvundne pagoder

Ved den indiske kyst lidt syd for Chennai/Madras i nærheden af byen Mamallapuram ligger et Shiva tempel, som blev opbygget af sandsten i 700-tallet. Legenden fortæller at der engang var syv pagoder, og de var så betagende, at de gjorde guderne misundelige. Guderne lod derfor byen oversvømme, og i dag er der kun den ene pagode tilbage.

Lige før den store tsunami ramte området i 2004, trak vandet sig tilbage, og mange nysgerrige tog ned til stranden for at undersøge fænomenet. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de havde set en lang række store sten dukke op af havet inden flodbølgen oversvømmede dem igen.

Nu har et hold af geologer og arkæologer fra det nationale institut for oceanografi i Indien undersøgt havområdet. 800 meter fra kysten har de fundet en 10 meter lang mur og rester af trappesten og andre bearbejdede sten. Ifølge lederen af instituttets marin-arkæologiske afdeling Rajiv Nigam var det svært at identificere strukturerne, da de var dækket af tætte bevoksninger, men de var tydeligvis en del af et større bygningskompleks. Lige efter tsunamien dukkede bl.a. en stor granitfigur af en løve op. Den mener man har ligget begravet i over 1000 år. Desuden var der rester af et havneanlæg. Så myten om de forsvundne templer er ikke kun en myte (Times of India 19. marts 2017).

Punjab and the Ghazni and Ghur Invasions: http://web.archive.org/20031216094715/india_resource.tripod.com/Punjab.html

Pakistan og Indien

Idéen om oprettelse af Pakistan som et separat nationalhjem for muslimerne i Britisk Indien opstod i 1930'erne og blev gennemtvunget af Den Muslimske Liga under Muhammad Ali Jinnahs ledelse ved delingen af Indien i 1947. Pakistan blev dannet i 1947, da det sammen med området, der nu er Bangladesh, blev skilt ud fra Britisk Indien. Navnet Pakistan betyder «det rene land», og det var meningen, at det skulle være en ren muslimsk stat.

Delingen førte til nogle af de mest omfattende folkevandringer i nyere tid, da hinduer og sikher flygtede fra Pakistan til Indien, og muslimer den modsatte vej. Det er anslået, at det involverede flere end 10 mio. mennesker, og i kølvandet på delingen fulgte omfattende massakrer på begge sider med op mod 1 mio. dræbte. Alligevel blev mange muslimer i Indien,og mange hinduer blev i Pakistan.

Samme år opstod voldsomme kampe langs grænsen mellem Vestpakistan og Indien samt i Kashmir, der havde muslimsk flertal, men hvis hindufyrste foretrak at slutte sig til Indien. Det resulterede i den første af tre krige mellem de to lande og en deling af Kashmir, som ingen af landene nogensinde har anerkendt. Pakistan og Indien kom igen i krig i 1965 og 1971. Øst-Pakistan løsrev sig i 1971 og dannede efter en blodig borgerkrig, Bangladeshkrigen, den selvstændige stat Bangladesh. Pakistans grænselande er Iran, Afghanistan, Kina og Indien. Sydkysten udgøres af det Arabiske Hav.

I 1992 hævdede Pakistan at det var langt fremme med udvikling af atomvåben. Spændingen steg yderligere i maj 98, da Indien gennemførte en serie atomprøvesprængninger, hvilket provokerede Pakistan til at gennemføre en tilsvarende serie sprængninger.

Indien hævder desuden, at den Kashmir-baserede pakistanske terrorgruppe Lashkar-e-Toiba har stået bag flere terroraktioner i Indien. Siden 2003 har der imidlertid været reelle fredsforhandlinger i gang mellem ærkerivalerne – optimismen er bl.a. symboliseret ved åbningen i 2005 af en direkte busrute mellem landene.

Siden grundlæggelsen i 1947 har Pakistan været præget af militære og autoritære styrer, som har tilsidesat landets demokratiske forfatning, en vedvarende konfrontation med Indien, radikaliserede muslimer, ukontrollable grænseregioner og senest det tvetydige engagement i konflikten i Afghanistan.

Mandag den 26. maj 2014 blev Indiens nye premierminister Narendra Modi taget i ed. Pakistans premierminister Nawaz Sharif deltog. Det ses som et forsøg på at genoprette de anstrengte diplomatiske forbindelser mellem arvefjenderne (AFP).

Indiens grænseløse jernbane Samjhuta eksprestog kører fra New Delhi til Lahore i Pakistan 422 km og tilbage normalt kun onsdag og søndag. The word Samjhauta means "agreement", "accord" and "compromise" in both Hindi and Urdu. Toget stopper først i grænsebyen Attari I Indien, hvor al baggage og passagerernes visum og pas kontrolleres og der bliver skiftet til det gamle tog, der blev grundlagt i 1923 af briterne og deres gamle installationer bliver stadig brugt i Lahore. Så gennem det neutrale grænseland og ankomst i Pakistans grænseby Wagah, hvor al baggage og passagerernes visum og pas også kontrolleres. Derfra videre til Lahore, Pakistans anden største by. I dag bliver toget brugt af sikh pilgrimme fra hele verden og fra Amritsar i Punjab i Indien for at komme til Nankana Sahib i Punjab provinsen i Pakistan. It is named after the first Guru of the Sikhs, Guru Nanak, who was born in the city and first began preaching here.

Andre steder, andre drømme af Daniyal Mueenuddin. Forlaget Klim 2013. 270 s.

De otte indbyrdes forbundne fortællinger i 'Andre steder, andre drømme' bevæger sig fra de luksuriøse paladser i Pakistans byer til provinsens forarmede landsbyer, idet liv og skæbner i en rig godsejers familie og tjenerstab sammenvæves til et portræt af et feudalt samfund i opbrud.

Gennem stærkt sansede portrætter af disse mennesker formår Daniyal Mueenuddin at skildre livet i et samfund, der vil være både fremmedartet og ukendt for de fleste danske læsere.

'Andre steder, andre drømme' blev tildelt 'Commonwealth Writer’s Prize' 2010 for bedste skønlitterære debutbog. Hans fortællinger har været trykt i bl.a. the New Yorker udvalgt af Salman Rushdie.

Indhold

Elektrikeren Nawabdin s. 9-26, Saleema s. 27-61, Skaffedyret s. 62-100, Historien om en brændende pige s. 101-116. Andre steder s. 117-150, Vor Frue s. 151-179, Lily s. 180-240, En forkælet mand s. 241-270.

http://klim.dk/bog/Andre_steder_andre_droemme.htm

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag

Verdens farligste land? - Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme og demokrati af Jochen Hippler. Forlaget Ellekær 2013. 279 s.

Lige siden statsdannelsen i 1947 har Pakistan været et problematisk land. Den politiske og religiøst inspirede vold er markant i Pakistan. Tidligere ministerpræsident Benazir Bhutto, der blev myrdet under valgkampen i 2007, er det mest prominente offer for volden i Pakistan i de seneste år, men der er mange forskellige konfrontationer i Pakistan, som finder deres udløsning i vold.

Pakistan kan ligne en failed state – en mislykket stat med atomvåben vel at mærke. Men er Pakistan ”verdens farligste land”? Det er det spørgsmål, den tyske Pakistan-kender Jochen Hippler har sat sig for at besvare i denne bog, der omfatter områdets historie tilbage til de ældste civilisationer, landets befolkning og dets økonomi samt de mangeartede problemer, der truer Pakistans demokratiske udvikling.

Indhold:

Pakistan i krise s. 9

Historien – fra Indus-civilisationen til i dag s. 21- 114 ( Den førislamiske tid s. 22, Muslimsk herredømme i Indien s. 32, Britisk koloniherredømme s. 43, Pakistan – fra grundlæggelsen i 1947 til i dag s. 50, Teorien om ”to nationer” s. 50, Grundlæggelsesfasen 1947 til 1958 s. 55, Sekulært militærherredømme 1958 til 1971 s. 60, Zulfikar Ali Bhuttos regeringstid 1971 til 1977 s. 67, Zia ul-Haqs islamistiske militærdiktatur1977 til 1988 s. 71, Spinkelt demokrati 1988 til 1999 s. 79, Nyt militærherredømme 1999 til 2008 s. 91, Valget i 2008 og overgangen til demokrati s. 106).

Landet – Pakistans samfund og dets regioner s. 115-166 ( Økonomi og samfund s. 115, Økonomi s. 116, Social struktur s. 121, Urbanisering s. 125, Etnisk og sproglig mangfoldighed s. 128, Religion: konfessioner, retninger og anskuelsesmåder s. 131, Menneskerettigheder og kvindens stilling s. 138, Provinser og regioner s. 144, Punjab s. 144, Sindh s. 148, Megabyen Karachi s. 150, Baluchistan s. 152, Nordvestprovinsen s. 155, Stammeområderne s. 158, Den nordlige del s. 160).

Krisen – militærherredømme, vold og islam s. 167- 250 (Pakistans militær: middel til krigsførelse og samfundsmæssigt magtcentrum s. 168, Det strategiske miljø s. 168, Stridskræfternes størrelse og udrustning s. 171, Krigene s. 173, Den pakistanske hær som samfundsmæssig institution s. 180, Militæret som politisk magtfaktor s. 187, Vold, borgerkrige og terrorisme s. 197, Konfessionelle konflikter s. 199, Latent borgerkrig i Karachi s. 200, Opstand i Baluchistan s. 203, Borgerkrig i Nordvestprovinsen s. 206, Selvmordsattentater s. 215, Virkningen af de lokale konflikter på det samlede Pakistan s. 217, Islam, ekstremisme og sekulær politik s. 221, Religiøse partier mellem religion og politik: JUI og JI s. 221, Religiøs ekstremisme, vold og terrorisme s. 231, Sekulær politik og instrumentalisering af religionen s. 240, ”Religiøs” politik og sekulære kræfter s. 241).

Pakistan efter 2008 (aktualisering til den danske udgave) s. 251-269 (Valget i maj 2013 s. 265).

Oversætters efterord s. 269, Appendiks s. 275, Noter s. 277, Illustrationsfortegnelse s. 278, Forkortelsesliste s. 279

http://www.ellekar.dk/Bog_17.html

(S) Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag

R

Renæssance

Renæssancen var en historisk tidsperiode, der indledtes i Italien i 1300-tallet. Epoken bredte sig til det resterende Europa i 14-1500-tallet og sluttede i Nord- og Vesteuropa omkring 1650. Perioden før renæssancen var middelalderen, dvs. mellemtiden, hvor den katolske kirke fremtvang en kollektiv menneskeopfattelse, men den gik efterhånden i opløsning. I stedet søgte man tilbage til antikkens rødder, hvis kunst, filosofi og litteratur blev de nye idealer. Deraf kommer ordet renæssance, som betyder genfødsel. Læs mere her: http://www.leksikon.org/art.php?n=2147

S

Seksualitet.

Mithu M. Sanyal: Vulva - Det usynlige køn. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s. http://www.tiderneskifter.dk/

Den polsk-indiske tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal banebrydende bog om vulva: kussen. Hun søger det kvindelige kønsorgans historie og støder i glemte kilder på både en næsten sakral dyrkelse og en hadefuld afsky. Indiske eksempler omtales eller afbildes s. 35, 39, 41-42, 58, 63, 69, s. 72-85 Kali og Kunda, 150 og 197. Læs Nanna Gouls anmeldelse i Weekendavisen 11.marts 2011 på Skodas Infomedia eller anmeldelsen Af Thomas Oldrup, cand.mag. i historie og redaktør for Alt om Historie på Historie-online.dk her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/121101_tiderneskifter_vulva.htm

Silk Road Foundation udgiver bladet The Silk Road, der handler om de historiske veje gennem Asien fra Kina og Indien til Arabien og Europa. De formidlede varer, kontakter og kultur. 2 numre om året fra 2003-2009, fra 2010 1 nummer om året. Artiklerne kan downloades frit. Få oversigten og en kort introduktion til numrene her: http://www.silkroadfoundation.org/toc/newsletter.html

Silkevejene

Frankopan, Peter: Silkevejene – en ny verdenshistorie. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s. SILKEVEJENE viser med blændende overblik, hvordan de østlige og vestlige civilisationer op gennem århundrederne har skiftevis beriget og bekriget hinanden. Vores kendte verden er blevet til i en stadig udveksling med det ”vilde og fremmede” mod øst. Spørgsmålet er, om den vestlige verden kan løsrive sig fra sine egne dobbelte dagsordener i samarbejdet med landene langs den genopståede Silkevej? Bogen er et overflødighedshorn af overraskende viden og nye fortællinger om, hvordan en verdensorden bliver til og tager form – historisk som aktuelt.

PETER FRANKOPAN, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University samt skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

Indholdsoversigt:

Bogens forsider vise kort over Udbredelse af religioner langs Silkevejene før ca. 600 e.Kr. Bogens bagsider viser kort over Globale handelsveje cirka 1650. Indholdsoversigt s. 6-7. Forfatterens note om translitteration s. 9. Oversætterens kommentar s. 9-10. Forord s. 11-19 (s. 17 Der var gode grunde til, at kulturer, byer og mennesker, der boede langs Silkevejen, udviklede sig og gjorde fremskridt: Netop fordi de handlede og udvekslede ideer, lærte og lånte de af hinanden , og det ansporede til endnu flere fremskridt i filosofi, naturvidenskab, sprog og religion).

Kp. 1 Silkevejens opståen s. 21-52, Illustrationer s. 30,33,35. (s. 21 siden de ældste tider har Asiens centrum, hvor de store riger opstod. Mesopotamien skabte grundlaget for civilisationen fx kongen af Babylon Hammurabi 1790 f.v.t., der udstedte nogle af de første nedskrevne love. s. 22 Perserriget forbandt Nildeltaet med Himalaya i øst i 500-tallet f.v.t. og fik fx elfenben fra Indien. s. 24 Alexander den Store kom til magten i Makedonien og Grækenland i 336 f.v.t. og erobrer landene fra Egypten og over til Indusfloden mod øst. Nu breder græsk kultur sig over hele Centralasien fx bliver Buddha statuer inspireret af Apollon statuer. Homers værker og omvendt indiske tekster inspirerer hinanden. I nordøst Kina begynder kong Wu-ling i Zhao-dynastiet i 307 f.v.t. at bygge den kinesiske mur: Ekspansion uden forsvar var nytteløs. s. 29 Under Han-dynastiet (206 f.v.t.-220 e.Kr.) inddrog Kina Xinjiang provinsen ”Det nye Grænseland”. s. 31 Den vigtigste gave, Kina gav til xiongnu-folket, der havde magten over stepperne i Mongoliet, var SILKE. Kina købte kvæg og heste i massevis fra steppefolket. s. 37 Romerriget udvidede sig i år 52 f.v.t. mod vest i Europa, og fra 31 f.v.t. afgik 120 romerske skibe med amforarer, lamper, spejle og statuer af guder fra den egyptiske havneby Myos til Indien hvert år. Indien forbandt og kontrollerede oasebyerne og karavaneruterne. Skibene bragte metaller, elfenben, ædelsten og krydderier tilbage. s. 44 Indoskyternes/Kushandynastiets rige fra år 30- 375, der svarer til nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan i dag, var hellenistisk prægede buddhister. Landet blev rigt på handel, s. 47 I Persien blomstrede handel, og et nyt herskerdynasti Sasaniderne kom til magten i år 224 indtil 651. s. 50 Den romerske kejser Konstantin, der var blevet omvendt til kristendom, opfører i 330 byen Konstantinopel/Byzans ved indgangen til Sortehavet som centrum for al handel med østen).

Kp. 2 Troens veje s. 53-72, Illustrationer s. 57,58,62. (s. 53 Buddhismen var nået til Syrien. Den indiske kejser af Maurya-dynastiet (320-185 f.v.t.) Ashoka (304-233 f.v.t.) konverterede til buddhismen i 200-tallet f.v.t. s. 54 Kong Menander af Baktrien (155-130 f.v.t.) blev buddhist. s. 57 Omkring det 1. århundrede e.Kr. accelererede udbredelsen af buddhismen fra det nordlige Indien langs de handelsruter, som købmænd, munke og rejsende benyttede. Især købmænd fra Sogdien spillede en vigtig rolle ved at forbinde Kina med Indusdalen. Det nordlige Wei-dynasti (386-535) i Kina udbredte buddhisme i skarp konkurrence med kongfuzianisme. s. 60 Efter at have taget magten i Persien i 224 gik Ardashir 1 i gang med en gennemgribende ændring af staten, så identiteten understregede forbindelser tilbage til oldtidens store Perserrige med Zarathustras lære fra ca. 1000 f.v.t., og der blev opført ildtempler. s. 64 Den tidlige kristne kirke var i enhver henseende asiatisk med centrum i Jerusalem. Dens teologiske og åndelige baggrund var jødedommen. Romernes militær opfattede kristendommens statsundergravende holdninger til synd, sex, liv og død som en trussel mod traditionelle værdier. s. 65 Missionærer nåede snart til Kaukasus og Afghanistan. Udbredelsen blev støttet af storstilede deportationer af kristne fra Persien i 200-tallet. s.69 Kejser Konstantins omvendelse i 312 markerede begyndelsen til et nyt kapitel i Romerrigets historie).

Kp. 3 Vejen til kristendommen i øst s. 73-95, Illustrationer s. 87, 93, 94. (s. 73 Rom og Persien forbedrede deres relationer, da globale klimaforandringer i 300-tallet medførte, at hunnerne/xiongnu steppefolkene, der kontrollerede den bedste jord og de mest pålidelige vandforsyninger fra Mongoliet til Centraleuropas sletter og knuste alt, hvad de stødte på. I 469 tabte de mod østromerne, og hunnernes rige opløstes. s. 84 Vestkirken med centrum i Rom og den ortodokse østkirke blev adskilte i 300-tallet. Kashgar oasebyen, der var porten til Kina, havde kristne ærkebiskopper i 550. Persiens Sasanidedynasti var nu de kristnes beskyttere og formidlede varer ad handelsvejene til det Kaspiske Hav og til det vestlige Kina, samt ad søvejen til og fra Indien. s. 91 Trosretninger og sekter konkurrerede bl.a. med huletempler langs handelsruterne. s. 92 Under Gupta dynastiet (280-550) i Indien kom hinduismen til udtryk i fx Elephanta komplekset i Mumbai. s. 94 I 635 kunne en kristen missionær overbevise kejseren af Tang-dynastiet ( 618-907) så han anerkendte kristendommen som en lovlig religion).

Kp. 4 Vejen til revolution s. 97-116, Illustration s. 109. (s. 97 Den justinianske byldepest 532-592 krævede fra 500-10.000 døde dagligt i Romerriget, og katastrofen bredte sig langs kommunikations- og handelsvejene, før den til slut nåede til Kina. En følge var også en langvarig økonomisk depression. s. 99 En magtfuld konstellation af altay tyrkiske nomader havde overtaget hunnernes rolle på de centralasiatiske stepper, hvad der i høj grad generede kineserne. Men kinesisk, japansk og koreansk sprog hører til den tyrkiske sprogfamilie. s. 108 Mens krigen rasede nordpå, trak den syd-arabiske handelsmand Muhammed (571-632) fra Quraysh-stammen sig tilbage i en hule og i 610 modtog han en række åbenbaringer. I 622 måtte han flygte/hijra til byen Yathrib/Medina. Det blev år 0 i den muslimske kalender. Fra 628 skal man bede/qibla mod Mekka og Kabaen blev det hellige pilgrimssted.)

Kp. 5 Vejen til harmoni s. 117-144, Illustrationer s. 125, 126. (s. 117 Muhammed og hans tilhængere gjorde alt for at dæmpe frygten blandt jøder og kristne i forbindelse med det muslimske herredømmes hurtige fremgang., hvor også Persien blev erobret. s. 132 I 750 overtager Abbaside-dynastiet (750-1258), efterkommere af profeten Muhammeds farbror Abbas, det arabiske kalifat og det breder sig. Havnebyer, der forbandt handelen mellem Den Persiske Golf og Kina blev annekterede og rigdomme af skatter og afgifter strømmede ind. s. 133 i 751 stod de arabiske erobrere overfor kineserne og vandt en overbevisende sejr ved Talasfloden i Centralasien. Uiguerne blev den østlig grænsemagt i det nuværende Kirgisistan og overtog fjernhandelen fra sogdierne, mens Tang-dynastiet lukkede Kina).

Kp. 6 Pelshandelens veje s. 145-161, Illustrationer s. 153 Kort over handelsveje og Islams udbredelse cirka 850 e.Kr. (s. 146 Ibn Fadlan (877-960) blev udsendt fra kalifatets hovedstad Bagdad til volgabulgarerne, der var muslimer, men kun havde en lille viden. s. 152 Khazarerne, der herskede over det, der i dag svarer til det sydlige Rusland med hovedstad i Atil nordvest for Det Kaspiske Hav, havde omvendt sig til jødedom. s. 158 Jødiske købmænd var særdeles aktive med hensyn til fjernhandel både til ahvs til Indien og Kina og gennem Centralasien til Kina. s. 159 Den nordiske vikingestamme rhos blev Ruslands oprindelse og Ibn Fadlan har skrevet om sit møde med dem. De handlede med rav, voks, honning og med fine sværd).

Kp. 7 Slavehandelens veje s. 163-185, Illustrationer s. 165, 181. (s. 163 Når det gjaldt om at underlægge sig lokalbefolkninger, gøre dem til slaver og transportere dem sydpå, var rus-stammen fuldstændig hensynsløs. Men det samme fortælles om vikinger i Vesteuropa. s. 165 Slavehandlen i den arabisk talende verden var betydelig større sammenlignet med Romerriget 1000 år før. s. 167 Da Ibrahim Ibn Yaqub rejste til byen Mainz, blev han forbavset over det, han så på markederne: i en så fjerntliggende vestlig region var der krydderier fra det fjerne Østen fx peber, ingefær, nellike fra Indien og man brugte sølv-dirham som valuta. I 965 blev rus-stammen den dominerende magt i de vestlige steppeområder, efter at have knust Khazaerne. s. 170 Fatimiderne (909-1171), (efter profeten Muhammeds datter Fatima), shiitisk muslimsk dynasti i Nordafrika etablerede et shiitisk modkalifat til det sunnimuslimske abbasidiske kalifat i Baghdad. Fatimiderne erobrede i 969 Egypten og grundlagde Cairo uden for den gamle hovedstad Fustat. De sikrede sig herfra politisk og økonomisk kontrol over både Syrien, Palæstina og al-Hijaz med de hellige byer Mekka og Medina. Egypten oplevede under fatimiderne en økonomisk og kulturel opblomstring. Der blev ikke gjort forsøg på at omvende befolkningen i de erobrede områder. Under fatimiderne blev en meget stor del af samhandelen mellem Europa og Asien formidlet via Egypten. s. 179 I 1000-tallet var det byer som skabte forbindelsen til Østen som Kherson på Krim og Novgorod, som var forbundne med Silkevejene, der strakte sig gennem Asien. Kijev blev en stabiliserende kraft i den middelalderlige verden, hvor pengeøkonomi blev central).

Kp. 8 Vejen til Himlen s. 187-212. (s. 187 Den 15. juli 1099 blev Jerusalem erobret af korsridderne fra 1. korstog. Korstogene tjente ikke blot til at stimulere økonomier og samfund i Vesteuropa, med berigede også muslimske mellemmænd, der sendte varer fra Kina og Indien videre. s. 194 Byer som Pisa, Genova og Venedig kæmpede om det handelsmæssige overherredømme. s. 205 I juli 1187 blev korsridderne i kongedømmet Jerusalem nedkæmpet i slaget ved Hattin af sultan Saladin af Egypten. Det Byzantinske Rige/Østromerske rige (330-1453) blev endegyldigt besejret i 1453 af Det Osmanniske Riges sultan Mehmet 2 (1443-1481)).

Kp. 9 Vejen til Helvede s. 213-232, Illustrationer s. 215, s. 228-229.Kort: Død og ødelæggelse i 1200-1300-tallet . (s. 213 I slutningen af 1000-tallet levede mongolerne i steppeområderne op mod Kinas nordlige grænse. Djengis Khan (ca. 1162-1227) havde et nærmest permanent erobringsprogram. I 1206 var han den ubestridte hersker over de mongolske stepper, derfra mod kirgiserne, oiraterne og uighurerne vest for Kina aflagde troskabsed for ham. I 1211 tvang han Jin-dynastiet (1115-1234) til gradvis at flytte længere sydpå og sikrede sig plyndringsudbytte. s.221 Khans søn Ögödei udvidede mod vest ind i Europa og felttog ud til Den Koreanske Halvø, Tibet, Pakistan og det nordlige Indien, indtil hans død i 1241. s. 224 Det mongolske Yuan-dynasti (1272-1368) gjorde Beijing til hovedstad over deres rige fra Stillehavet til Middelhavet).

Kp. 10 Døden og ødelæggelsens vej s. 232-265, Illustrationer s. 237 Kort over Opdagelses rejser i 1200-1300-tallet, s. 247, s. 259. (s. 232 Venedig og Genova handlede med varer via skibe i Sortehavet og slaver til Egypten. s. 238 Den katolske Johannes af Montecorvino blev i begyndelsen af 1300-tallet af paven udnævnt til ærkebiskop af Beijing. s. 240 I Kina ændrede spisevaner sig i retning af at inddrage smag, ingredienser og tilberedningsmåder, som de nye herskere fra stepperne syntes godt om. s. 241 ifølge Marco Polo (1254-1323) blev der i Indien kastet dyrekød i dybe slugter, som var fyldt med diamanter, for at tiltrække ørne, som så ville få fat i kødet og bringe ædelstenene op. s. 244 I Kina havde havnebyer som Guangzhou længe fungeret som en åbning til Sydasien og fra 1270 var den centrum for Kinas import og export. s. 245 Omkring 1350 sejlede så mange skibe til Malabarkysten og byer som Calicut i Indien efter peber. Nogle bemærkede, at al maritim transport blev gennemført af kinesiske skibe. s. 246 Fra 1346-52 bredte den sorte død sig fra Asien til Europa og blev en uhyre pandemi. s. 257 Handelen blomstrede i Sydindien, og handelen med Kina og Den Persiske Golf og endnu fjernere regioner blev opbygget parallelt. Der blev oprettet lav, der skulle garantere for sikkerhed og kvalitetskontrol, men også udøve monopol, som kunne forhindre fremkomst af lokal konkurrence. I Kina havde Ming-dynastiet (1368-1644) taget magten, og den dygtige muslimske eunuk admiral Zheng He (1371-1435) skulle fra 1405 demonstrere Kinas flådemagt og vinde adgang til fjernhandelsruterne langt ind i Det Indiske Ocean, Den Persiske Golf og Det Røde Hav. Han havde særlig fokus på sydbyen Cochin i Indien og fik peber i bytte for silke og porcelæn. s. 258 I Centralasien skabte mongol og muslimen Timur Lenk (1336-1405) et nyt stort lilleasiatisk imperium fra dele af Tyrkiet til Himalaya med Samarkand som hovedstad. I 1398 smadrede han Delhi i et felttog mod Indien. Karavaner på over 800 kameler ad gangen bragte varerne til Samarkand fra Kina. s. 261 I 1400-tallet har der været omfattende vulkansk aktivitet. der satte gang i en klimanedkøling. Der kom en kreditkrise, hvor den fælles valuta , der forbandt verden, brød sammen. s.263 De muslimske osmanner (1290-1923) erobrede Konstantinopel i 1453 og bød jøder fra Spanien velkomne. s.264 i august 1492 sejlede Cristobal Colon (= Christoffer Columbus 1451-1506) med tre skibe på opdagelsesrejse mod vest for at nå til Indien. I 1497 sejlede Vasco da Gama (1469-1524) fra Lissabon på en anden lang opdagelsesrejse, rundede sydspidsen af Afrika og mod Det Indiske Ocean og nåede Indiens vestkyst i 1498. Nu var Europa ved at udvikle sig til verdens centrum).

Kp. 11 Guldets vej s. 267-289, Illustrationer s. 268, 281. (s. 269 lige siden den sene oldtid havde en stor del af handelsudvekslingen været kontrolleret af handelsfolk fra Wangara i Vestafrika. Det muslimske Egyptens berømte guldmønter var fremstillet af guld fra Vestafrika, som blev transporteret ad handelsveje gennem Sahara. s. 271 Ekspeditioner til det østlige Atlanterhav og ned langs Afrikas kyst havde ført til opdagelsen af en række øgrupper, heriblandt De Kanariske Øer og Azorerne. Øerne var perfekte til dyrkning af sukker, som snart blev eksporteret, ikke bare til Bristol og Flandern, men helt til Sortehavet. s. 273 Den afrikanske slavehandel eksploderede i 1400-tallet bl.a. fordi der var stor efterspørgsel på arbejdskraft til landbrug og plantager i Portugal. s. 279 Da Colombus i 1498 udforskede det nordlige Venezuela, stødte han på perler og derpå guld og sølv. s. 282 Cortes og hans mænd erobrede og røvede aztekernes skatte. Ud over drab på de indfødte udbrød der i 1520’erne kopperepidemi i Sydamerika og senere mæslinger begge fra Europa. s. 283 Den oprindelige befolkning i Den Nye Verden havde ingen chance for at overleve. Søvejene til Europa blev nu tæt befærdet med tungt lastede skibe fra det amerikanske kontinent – et nyt rivaliserende netværk i forhold til det gamle i Asien. s. 284 Karl den 5 (1500-1558) var konge af Spanien og Det Tysk-Romerske Rige, hans rigdom stod i kontrast til England og Irlands kong Henrik 8 (1491-1547). I 1533 grundlagde han Den Anglikanske Kirke i et opgør med paven i Rom, førte krig mod Frankrig og Skotland og sørgede for, at England blev en stor sømagt).

Kp. 12 Sølvets vej s. 291-317, Illustrationer s. 295, s. 310, s. 311. (s. 294 Vasco da Gama og hans mænd følte sig begrænset i deres bevægelsesfrihed, fordi herskeren over Calicut i Indien holdt vågent øje med dem, indtil han uden varsel bekendtgjorde, at portugiserne alligevel måtte gå i land med deres varer og handle. De fyldte ivrigt deres lagre op og sejlede hjem. Portugals kong Manuel udbasunerede da Gamas resultater. s. 295 I 1494 blev der rundeskrevet en traktat om en grænse. Der skulle trækkes en lige linje fra nord til syd fra Arktis til Antarktis. Alt, hvad der lå vest for linjen skulle tilhøre Spanien, og alt, hvad der lå øst for Kap Verde- øerne, skulle tilhøre Portugal. s. 301 Portugiserne begyndte at anlægge deres egen Silkevej ved at etablere en kæde af havnebyer og hvane, som forbandt Lissabon med angola, Mozambique og Østafrikas kyst og derefter et mere tilfældigt sæt handelsstationer med permanente kolonier spredt fra Indien til Melakastrædet og Molukkerne/Ø-gruppe i Indonesien. s. 301 Osmannerne dukker nu op som den dominerende magt i det østlige Middelhav, efter at de i 1517 havde besejret mamelukkerne i Egypten og deres militære triumfer på Balkan. s. 302 Osmannerne brugte mange ressourcer på at styrke deres handelsmæssige position i Middelhavsområdet, Det Røde Hav og Den Persiske Golf. s. 303 Portugiserne skiftede til at investere i andre asiatiske varer som bomuld og silke. s. 305 Europa blev et afregningskontor for ædelmetaller, der kom fra usædvanligt rige forekomster som fx sølvminen i Potosi i Andesbjergene i nuværende Bolivia. Fra midten af 1500-tallet blev hundredvis af tons sølv eksporteret til Asien hvert år som betaling for eftertragtede varer og krydderier. s. 306 Stormogul Babur (1483-1530) blev hersker over Kabul og senere etablerede han sig i Agra og i 1526 sejrede han over Delhi sultanatet og blev Afghanistan, Pakistan og Nordindiens store hersker. Hans efterkommer Shah Jahan opførte i 1632-1653 mausoleet Taj Mahal nær Agra – i 1983 på UNESCOs liste over Kulturarv. Mogul-dynastiet varede til midt i 1700-tallet. Heste var den store salgsvare. s. 316 Da der kom så meget sølv til Kina især via Manila skabte det med tiden inflation og i Kina førte det til en alvorlig økonomisk og politisk krise i 1600-tallet).

Kp. 13 Vejen til Nordeuropa s. 319-345, Illustrationer s. 332, 337. (s. 319 Den 31. oktober 1517 satte Martin Luther sine 95 teser op på Wittenbergs slotskirkes dør. I 1536 overgik man i Danmark til protestantisme. Vold og undertrykkelse brød ud i hele Europa mellem katolikker og protestanter. I England fik dronning Elizabeth 1 (1533-1603) fra 1558 den kongelige flåde opbygget til et frygtindgydende forsvar. s. 327 England blev i periferien af de globale anliggender, mens Spaniens position voksede sig stærkere. s. 330 Den Nederlandske Republik var blevet protestantisk og modsatte sig det katolske Spaniens ejerskab og skatteinddrivelse. s. 331 I 1597 vendte en nederlandsk ekspedition hjem fra Østen med en last, der gav 400% i fortjeneste. I 1601 afgik 14 selvstændige ekspeditioner til Asien, og snart krydsede hele 100 skibe om året Atlanterhavet for at skaffe salt fra Arayahalvøen, som var afgørende for den hjemlige handel med sild. s. 334 I 1602 grundlagde regeringen Verenigde Oost-Indische Compagnie (VOC) – og kort efter søsterinstitutionen for det amerikanske kontinent West-Indische Compagnie (WIC). Ved hjælp af militær magt erobrede Nederlandene en kæde af stationer fx Cochin i Indien. I Vestafrika blev de massivt involveret i slavehandel til det amerikanske kontinent. Indflydelsen fra Silkevejene begyndte at sætte spor i kunsten i nederlandske byer. Men det var våbenfremstilling, krigsførelse og taktik, der skabte grundlaget for Vestens succes i 1600-tallet).

Kp. 14 Vejen til imperiet s. 347-366, illustrationer s. 359, s. 365. (s. 347 I Osmannerriget forblev antallet af byer nogenlunde uændret mellem 1500-1800. I 1683 blev Osmannerne slået tilbage fra Wien. Generelt fordeltes rigdom i de islamiske samfund mere ligeligt end i de kristne.s. 348 I Europa betød førstefødselsretten, at ressourcerne blev koncentreret hos én arving. s. 350 Det engelske East India Company havde i 1600-tallet fået monopol på handelen med alle lande øst for Kap Det Gode Håb og havde haft held med at fordrive portugiserne fra bl.a. Surat i det nordvestlige Indien. s. 353 Som i Surat grundlagde EIC et vigtigt centrum i den sydøstlige del af subkontinentet i Madrasapatnam (Madras/Chennai), hvor man i første halvdel af 1600-tallet fik forhandlet sig til at kunne handle uden at betale told. I løbet af 70 år blev Madras forvandlet til en blomstrende metropol – modellen blev gentaget i Bombay/Mumbai og Calcutta/Kolkata og EIC’s formue voksede konstant. s.354 i 1680 ophævede Qingdynastiet (1644-1911) i Kina restriktionerne på handel med udlandet. Det førte til en stigning i eksporten af te, porcelæn og kinesisk sukker. Slutningen af 1600-tallet indvarslede begyndelsen på en ny æra med kontakter mellem Kina og Europa. Fx kunne matematikeren Leibniz finjustere det binære system ved hjælp af tekster om kinesiske aritmetriske teorier. s.355 I 1707 kom Skotland i union med England under betegnelsen Storbritannien. s. 358 Nederlandske udsendinge bragte i 1660’erne bl.a. rustninger og briller med til Beijing. En ødsel nederlandsk delegation til Lahore, videre til Udaipur og nordpå i 1711 gav bl.a. mikroskoper som gave. s. 362 EIC var overgået fra at være et merkantilt foretagende til at være en besættelsesmagt i Indien. I indiske plantager blev der dyrket opium, der skulle finansiere handel især til Kina. Storbritannien var nu et imperium. s. 365 I 1776 skar De Forenede Stater/USA båndene til Storbritannien over).

Kp. 15 Vejen til krise s. 367-383, Illustrationer s. 377, s. 378. (s. s.368 I årtier havde Rusland udvidet sine grænser og indlemmet nye territorier på de centralasiatiske stepper. s. 371 Kejser Napoleon (1769-1821) af Frankrig indledte et felttog mod Rusland, hvor han blev slået tilbage i 1812. Englænderne støttede nu Rusland og opgav venskabet med Persien. Rusland havde på samme tid udvidet med kolonier fra Østasien til Alaska, Canada og USA’s vestkyst. s. 382 Ved fredsforhandlinger i Paris i 1856 efter Krimkrigen, hvor russerne blev lukket ude af Sortehavet, beslutttede zar Alexander 2 (1818-1881) at afskaffe livegenskabet og dermed sluttede flere hundrede års slaveri i Rusland, og der skete en imponerende udbygning af jernbanenettet. Rusland opbyggede sit eget omfattende handelsnetværk, der forbandt Vladivostok mod øst og med grænsen til Preussen mod vest).

Kp. 16 Vejen til krig s. 385-418, Illustrationer s. 389 Kort The Great Game i 1800-tallet, s. 401. (s. 386 Russerne fik lov at udstationere krigsskibe på Krim 1870. s. 387 I 1876 blev dronning Victoria Kejserinde over imperiet. Både Storbritannien og Rusland opbyggede spionnetværk mod hinanden. Persien lod sig overtale af briterne til at beskytte Centralasien mod russisk fremrykning. s. 391 I slutningen af 1800-tallet skrev Duleep Singh (1838-1893) maharaja af det sidste Sikh imperium fra Punjab til zar Aleksander 3 (1845-1894) om at udvide grænserne mod syd, så Indien kunne befries fra det britiske overherredømmes grusomme åg. s. 392 Ruslands transsibiriske jernbane og forbindelsen til den østlige jernbane i Kina førte omgående til et boom i handelen med guld, træ og pelse der steg til det tredobbelte mellem 1895-1914. s. 393 Opiumshandelen havde ekspanderet kraftigt efter Nanking-traktaten fra 1842 som gav briterne adgang til havnebyer, desuden gav kineserne Hong Kong til briterne, og de fik endnu flere indrømmelser, efter at britiske og franske styrker rykkede frem mod Beijing i 1860, hvor de udplyndrede og nedbrændte det gamle Sommer Palads. s. 394 I 1894 stod britiske skibe for transporten af mere end 80 % af Kinas samlede handel. s. 399 Konfrontationer i 1900 som Yihetuanopstanden/Bokseropstanden i Kina øgede Storbritanniens bekymringer. s. 417 1. Verdenskrig 1914-1918 i årene før var der trusler og skepsis mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Osmannerriget og Persien. Krigen kostede henved 10 millioner mennesker livet, og de europæisle økonomier lå i ruiner. Derfor blev kontrollen over Silkevejene og deres rigdomme nu vigtigere end nogensinde før).

Kp. 17 Vejen til det sorte guld s. 419-442, Illustrationer s, 421, 422, s. 440 Kort over The Great Game i Mellemøsten. (s. 423 Persiens beliggenhed som forbindelsesled mellem Den Persiske Golf og Indien, spidsen af Arabien og Afrikas Horn og adgangen til Suezkanalen betød at det var ombejlet fra alle sider, uanset prisen. Nu i 1901 var der fokus på oliekilderne. s. 430 I 1909 ramte Anglo-Persian Oil Compagny hovedåren og rørledninger på tværs af Asien vakte de gamle silkeveje til live igen. Ønsket om at kontrollere oljen skulle blive årsag til mange problemer i fremtiden. s. 433 Skiftet fra kul til olie gjorde de britiske skibe hurtigere og bdere end deres konkurrenter. s. 442 Rusland brød sammen med revolutionen i 1917. Der viste sig nu en reel mulighed for Storbritannien at kontrollere hele den region, der strakte sig melle Suez og Indien).

Kp. 18 Vejen til kompromis s. 443-461. (s. 446 Osmannerriget mister Jerusalem og Palæstina til briterne i 1917, der ville støtte et hjemland for europæiske jøder og især udnytte haifas havn som udskibningssted for olie, som var ledt frem i rørledninger fra Mesopotamien. s. 449 Lenin (1870-1924) erklærede*Organiser jeres liv, som I selv vælger det og uden forhindringer’ – kvinder fik stemmeret i de kirgisiske, turkmenske, ukrainske og aserbajdsjanske sovjetrepublikker i 1920 – før kvinder i Storbritannien. s. 453 I Persien støttede briterne Reza Khan (1878-1944) i 1925, hvor han blev indsat som shah. s. 457 Reaktioner mod kolonialismen vandt næsten uopholdeligt momentum i hele det britiske imperium. I 1929 vedtog Indian National Congress i Lahore en uafhængighedserklæring (Purna Swaraj) *Den britiske regering i Indien har ikke blot frarøvet det indiske folk deres frihed, men har bygget på udnyttelse af de indiske masser’).

Kp. 19 Vejen til hvede s. 463-486, Illustrationer s. 475, s. 480 Kort over Silkevejen i Anden Verdenskrig. (s. 467 I 1939 havde Stalin (1878-1953) i Sovjetunionen og Hitler (1889.1945) i Tyskland indgået en aftale om Polen og Baltikum. s. 470 Hitlers beslutning om at forsone sig med Sovjetunionen ville give ham adgang til hans helt personlige Silkevej mod øst. Det handlede om ressourcer: Korn, kvæg, kul, bly og zink. s. 473 London modtog stribevis af desperate reaktioner fra Indien og Centralasien i 1939, der blev tegnet et nærmest håbløst billede af det indiske forsvar. s. s.481 Hitler om invasionen i Sovjetunionens Ukraine med rige kornmarker 1941 karakteriserede han triumferende, at det skulle blive ’Vores Indien’).

Kp. 20 Vejen til folkedrabet s. 487-512, Illustration s. 488. (s. 488 Hitler så en mulighed i, at en lille befolkning af tyske nybyggere ville beherske Rusland, ligesom blot få briter herskede i Raj (Britisk Indien). s. 508 Det japanske angreb på Pearl Harbor i 1942 satte amerikanerne ind i krigen).

Kp. 21 Vejen til den kolde krig s. 513-573, Illustration s. 516. (s. 518 I begyndelsen af 1947 meddelte Storbritannien, at det ville trække sig ud af Indien, og der blev totalt kaos på subkontinentet med massemigrationerhen over de nye grænser i Punjab og Bengalen. Mahatma Ghandi (1869-1948) blev leder af det hinduistiske Indien, da Indien og det muslimske Pakistan blev delt i to selvstændige stater i1947. s. 522 Det russiske jerntæppe havde delt Europa i vest og øst. Moskva ville invadere Iran/Persien i 1946. I 1948 bliver Staten Israel grundlagt. s. 525 USA yder i 1953 økonomisk hjælp til Iran. Det var første trin i opbygning af en amerikansk vasalstat i Mellemøsten. s. 528 Olie i Saudi-Arabien og Bahrain blev genforhandlet i en række nye aftaler med USA. Nu var det olie, der krydsede jordkloden, ikke som tidligere krydderier, silke eller slaver og sølv).

Kp. 22 Den amerikanske Silkevej s. 539-561, Illustration s. 555. (s. 542 I 1955 blev hele striben af lande fra Tyrkiet i vest gennem Irak og Iran til Pakistan i øst knyttet sammen i en enkelt aftale med USA. s. 543 Men penge og ekspertise fra Moskva opførte en hovedvej mod nord i Afghanistan til den sovjetiske del af Centralasien. i 1949 var NATO blevet etableret med USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande. s.544 Egyptens præsident Nasser (1918-1970) nationaliserede i 1956 Suezkanalen. s. 547 Briterne havde forladt Indien, oliefelterne i Iran og nu også Suezkanalen – et imperium var dødt. s. 552 I 1958 sendte Sovjetunionen Sputnik verdens første satellit op. Nu blev staterne langs Sovjetunionens sydlige flanke nærmest livsvigtige for USA. s. 558 USA sendte økonomiske midler til Iran, der blev brugt til at bygge et motorvejssystem på over 2000 km fra Den Persiske Golf til Det Kaspiske Hav. s. 559 I1960 blev organisationen for de olieproducerende lande (OPEC) oprettet for at koordinere udbuddet af olie på det åbne marked. s. 560 Det handlede om at overføre politisk magt frra Europa og USA til de lokale regeringer. Nassers nederlag i 1967 i 6-dages krigen mod Israel førte Nassers drøm om arabisk nationalisme væk).

Kp. 23 Vejen til supermagternes kamp s. 563-586, Illustration s. 583. (s.566 Sovjetiske krigsskibe blev i slutningen af 1960’erne sendt til Det Indiske Ocean for at støtte nye revolutioære regimer, som havde taget magent i Sudan, Yemen og Somalia. USSR fik nu kapacitet til at spærre adgangen til Suezkanalen. De gjorde sig også stor umage med at opbygge et godt forhold til Irak og Indien. Indien blev således begunstiget med licens til at producere militære fly, som kineserne havde fået afslag på. s. 579 I 1974 blev der indgået en indledende aftale, hovr USA forpligtede sig til at sælge to reaktorer såvel som beriget uran til Iran under shah Mohammad Reza Pahlavi (1919-1980). s. 580 I1968 var Iran medunderskriver af ikkespredningsaftalen af atomvåben. Indien havde ved indkøb af en reaktor fra Canada været i stand til at gennemføre en atomprøvesprængning i 1974).

Kp. 24 Vejen til katastrofen s. 587-623, Illustration s. 603. (s. 590 I 1979 blev Ayatollah Khomeini (1902-1989) leder af Den islamiske Republik Iran og lukkede alle olie- og købsaftaler med USA. s. 591 USA’s advarsselssystemer mod sovjetiske atomangreb og missilaffyringstest i Centralasien lukkede Khomeini ned. Efter Kinas leder Mao Zedong (1893-1976) fik USA en aftale med Kinas leder Deng Xiaoping(1904-1997) om samarbejde om militær og efterretningsvæsen i 1981. s. 597 Russiske styrker trængte over grænsen til Afghanistan i 1980. s. 604 Iraks præsident og diktator Saddam Hussein (1937-2006) angreb i 1980 Iran for at genvinde de i 1975 table landområder. s. 606 Israel og shiitiske Iran samarbejdede om militære operationer i Irak og Sovjetunionen straffede Hussein for hans egenrådige aktion.s. 610 USA’s alliance med Irak i 1983 fik Washington til at nedtone Husseins brug af kemiske våben, som var strengt forbudt i henhold til Geneve-aftalen fra 1925. Iran-Irak krigen sluttede i 1988. s. 613 Kina opfattede den sovjetiske invasion i Afghanistan som en trussel mod fred og sikkerhed i Asien og leverede våben til modstandsbevægelserne/Mujahedin = dem der deltager i jihad. Kina rekrutterede også uighuriske muslimer og hjalp dem til at slutte sig til Mujahedin. Den radikalisering af det vestlige Kina har ige siden været et problem. s. 621 I kampen om kontrol over landene ved Silkevejene i slutningen af 1900-tallet indgik USA hver eneste gang aftaler, som her og nu kunne løse dagens problemer, men ikke tog højde for fremtiden. s. 645 Efter Bagdads fald blev Irak nærmest opslugt af borgerkrig. Effekten af interventionerne gjorde blot tingene værre også i Afghanistan.

Afslutning: Den nye Silkevej s. 649-665, Illustrationer s. 655, s. 656, s. 658 Kort over Den nye Silkevej. (s. 649 I 1957 blev EF/EU oprettet, i 1972 blev Danmark medlem . I Tyrkiet raser en kamp om landets sjæl, hvor internetudbydere og sociale medier bliver lukket. I Ukraine har forskellige nationale visioner revet landet fra hinanden. Syrien gennemlever en traumatisk tid, ligesom Tjetjenien, Georgien, Kirgisistan og Xinjian i det vestlige Kina med terrorangreb. s. 650 Der er tegn på, at verdens tyngdepunkt bevæger sig tilbage til, hvor det lå i flere tusinde år. Regionens naturressourcer: Kurdistans oliebeholdning, Kasakhstans naturgas og sjældne ’jordstoffer’, der er helt afgørende for produktionen af mobiltelefoner m.v. Ruslands præsident fra 2000-2008, ministerpræsident 2008-2012, præsident igen fra 2012 Vladimir Putin (f. 1952) indtager den ukrainske halvø Krim i 2014 og presser hele Østeuropa.s. 652 I dag kæmpes der om heroinvalmuer i Afghanistan. s. 654 Helt nye indtægter som fx turister i Aserbajdsjan, hvor Eurovision Song Contest blev opført i 2012. s. 655 På ejendomsmarkedet i London og Manhattan i New York køber hovedrige personer fra de tidligere sovjetrepublikker eksklusive privathjem. s. 657Gasrørledninger mod vest og mod øst, Kina har på forhånd købt gasforsyning i henhold til en 30-årig kontrakt, som er 400 milliarder dollars værd, og giver Kina energisikkerhed. s. 659 Kinas præsident fra 2013 Xi Jinping (f. 1953)besøgte selv Duisburg i Tyskland i 2014, hvor den 11.000 km lange jernbanelinje Yuxinon International Railway løber fra Kina – og nu til London. Rejsen varer 16 dage).

[Supplement uden for bogen til Danmarks kontakt med Kina: I 1950 var Danmark det første europæiske land, der anerkendte Folkerepublikken Kina under Mao Zedong. Kina inklusive Hongkong er Danmarks vigtigste samhandelspartner uden for Europa. Dansk samhandel med Kina har siden 2008 været større end samhandelen med USA. Danmark indgik under tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina den 20.-25. oktober 2008 et strategisk partnerskab med Kina. Den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni 2012 skabte en ny fremdrift i Danmarks forhold til Kina. http://www.kina-portal.dk/danmark-kina/politik.php]

Noter til hvert kapitel s. 667- 746. Tak s. 747-750. Register s. 751-756 Meget dækkende. Se fx under Indien eller under Kina.

https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boeger/silkevejene

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi. Anmeldelser: Information: En uundværlig og sober fremstilling af verdenshistorien. JyllandsPosten kultur s.18, 28. maj 2017 En ny verdenshistorie, fem stjerner:.

Skak

6. november 2013 og 10 skakpartier frem blev det afgjort, at verdensmesteren 2012 Viswanathan Anand tabte verdensmesterskabet, vinder 2013 blev den 22 år gamle nordmand Magnus Carlsen, efter 10. parti hvor der stod 6,5 til Carlsen mod 3,5 til Anand. Anand vandt ikke et eneste parti.

Men Anand er 5 gange blevet Skakverdensmester, i årene 2000, 2007, 2008, 2010, 2012. Anand has won the World Chess Championship five times. Viswanathan (Vishy) Anand. Læs i danske aviser, fx Weekend Avisen Kultur no. 44, 2008. Læs på engelsk om hans sejr i Tyskland den 29. Okt 2008 http://www.newstrackindia.com/newsdetails/32628 Og på den amerikanske skak føderations hjemmeside: http://main.uschess.org/content/view/8850/477/

Skakspillets historie

Skak er et tidsfordriv med ældgamle aner, som har inspireret vore dages kunstnere til både film og musicals. Men brikkernes fremrykning på brættet kan også ses som en fredelig måde at udkæmpe krige på.

Den mest almindelige antagelse er, at spillet opstod i Indien, hvor det kaldtes Chaturanga, og at tidspunktet for dets opdukken er det 6. århundrede f.Kr. Den indiske forgænger blev spillet af fire spillere med hver deres brikker: elefanter, riddere, vogne eller både samt fodsoldater og en konge. Spillet drejede sig oprindelig om krigsførelse.

Ifølge en anden teori med en del prominente tilhængere har spillet udviklet sig i Kina fra det lignende spil Xiangqi (eller i det mindste en forgænger til dette spil), som har eksisteret i Kina siden det 2. århundrede f.Kr.

Under alle omstændigheder fulgte skakspillets udbredelse handelsvejene, og der opstod undervejs en lang række lokale varianter af spillet. Mod øst og nord nåede det efterhånden helt til Japan og i vestlig retning nåede det først til Iran, hvor dets terminologi blev oversat til persisk, hvilket blandt andet ændrede spillets navn til chatrang.

Man mener, det kom til Persien omkring år 500 e.v.t. Ordet skak stammer nemlig fra det persiske ord for konge, shah, og ”skakmat” betyder helt enkelt, at kongen er død. Fra Iran overførtes det til den islamiske verden, hvilket især tog fart efter den muslimske erobring af Iran i 650. Det introduceres i Spanien af maurerne, som allerede vandt fodfæste der i 711, men man regner almindeligvis med, at spillet først nåede frem til Spanien i det 10. århundrede.

Brugte terninger

Brættets 64 felter var delt op i fire sektioner. Hvordan brikkerne skulle flyttes, blev afgjort ved hjælp af terninger. Nogle forskere mener, at spillets fire dele modsvarer opstillingen i Alexander den Stores hær ved slag mod indiske og persiske konger. Grækerne spillede et andet brætspil, som i modsætning til det indiske helt og holdent byggede på strategisk tankegang og taktik. Det kan have været i mødet mellem disse to spil, at spillerne holdt op med at satse på heldet, droppede terningerne og satsede på deres egen evne til at overliste modstanderen. Hvordan det end gik til, er det tydeligt, at et parti skak på mange måder symboliserer et feltslag mellem soldater, altså en fredelig måde at udkæmpe krige på. Fra Persien bredte det populære spil sig østpå til Kina og Japan. Mod vest, til Europa, gik vejen gennem Rusland og Byzans, men frem for alt via arabernes ekspansion til Sicilien og Sydspanien i 700-tallet. Den skandinaviske befolkning kom også tidligt i kontakt med skakspillet. Vikingerne tog ikke kun sølvmønter med hjem fra deres togter til Byzans og det arabiske kalifat, men også skakbrikker. I et gammelt islandsk håndskrift fortælles det, at den danske kong Knud den Store spillede skak i år 1027.

Som spil besidder skak en overvældende kompleksitet. Claude Shannon, der er en af fadderne til området informationsteori, anslog spillets såkaldte spille-træ kompleksitet til 10120 (et senere estimat er 10123). Antallet af lovlige stillinger i skakspillet anslås at udgøre mellem 1043 og 1050. Disse tal kan sammenlignes med antallet af atomer i universet, som estimeres til mellem 4*1078 og 6*1079. Rundt om i verden spilles der spil, som har en vis lighed med skak, som f.eks. Xiangqi (i Kina), Shogi (i Japan) og Janggi (i Korea).

Tekst mest hentet fra Sara Gribergs artikel i alt om Historie http://www.altomhistorie.dk/artikler/skakkens-historie/ og https://da.wikipedia.org/wiki/Skak.

(S) datalogi, historie, matematik og samfunds-og kulturfag

Sociale forhold i Indien. Nøgleord som kaste, diskriminering, britisk kolonitid. Referenceliste: http://web.archive.org/20020125082843/india_resource.tripod.com/social.htm

Census of India, Indiens officielle statistiske opslagsværk på nettet: http://www.censusindia.net/

Sri Lanka TV DR 2 Mandag den 30. april 2018 kl. 19.55-20.45 Det vilde Sri Lanka (1:3) Østrigsk naturserie. Allerede i oldtiden forvandlede Sri Lankas herskere ved hjælp af et stort netværk af vandreservoirer de tørre sletter til et frodigt landskab, der den dag i dag er med til at opretholde et dyreliv, der kan måle sig med Serengeti i Tanzania. Et af de mest frygtede rovdyr, leoparden, ligger her i Sri Lanka i toppen af fødekæden.

Sri Lankas tidlige historie:

Indvandrede singalesere bragte buddhismen til Sri Lanka fra Indien, og fra 200-t. f.Kr. begyndte en tilvandring af hinduistiske tamiler fra Sydindien, som dog først efter 900-t. e.Kr. blev omfattende. I øens tørre zone mod nord og øst og i den centrale region udviklede der sig fra 1. årh. f.Kr. et samfund, der var baseret på højt sofistikerede kunstvandingssystemer til risdyrkning. Med centrum i Anuradhapura og senere fra 1000-t. i Polonnaruva etableredes et kongerige, der herskede over store dele af øen. Det rige landbrug i den nordlige del var tiltrækkende for invasioner fra Sydindien; størstedelen af øen var i det meste af 1000-t. en provins af Choladynastiet. Konflikter, dynastiske stridigheder og invasionerne ødelagde fra 1200- til 1600-t. kunstvandingscivilisationen.

Læs videre her om de følgende århundreder: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Sydasien/Sydasiens_historie_og_biografier/Sri_Lanka_(Historie

Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling - en introduktion til komparative historiske analyser af Jørgen Møller. Hans Reitzels Forlag 2012. 225 s.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande? Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger. Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Se henvisningerne til Indien i stikordsregister s. 251-255. http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741255095.aspx (S) erhvervsøkonomi, historie og samfundsfag

Swastika

Ordet Swastika betyder "God Lykke" på sproget sanskrit. Tegnet er blevet gengivet med de fire streger til venstre eller fire streger mod højre, men da nazisterne i Tyskland brugte det til højre, valgte andre det til venstre. In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune. 卍 (left-facing or counterclockwise), In Hindu and Buddhist culture the swastika is a holy symbol. On the holiday of Divali, Hindu households commonly use the swastika in decorations. Many Indian auto-rickshaws feature the swastika to ward off ill-fortune.

T

Taj Mahal

Begrænset adgang til et af verdens mest kendte turistmål. En tidsgrænse på tre timer blev indført ved Taj Mahal fra 1. april 2018. tiltaget skal forebygge uheld og ulykker. Det 17 hektar store område med mausoleet bygget af stormogulen Shah Jahan til minde om sin hustru Mumtaz Mahal, moske og meget andet kan tage lang tid at opleve. Ifølge D. N. Dimri talsmand for Archaeological Survey of India (ASI) kommer der op mod 50.000 besøgende på de travleste dage. Området har siden 1983 været en del af Unescos verdensarv, og i 2007 blev Taj Mahal en del af listen over verdens syv nye vidundere. Taj Mahal ligger i den indiske delstat Uttar Pradesh tæt ved byen Agra i den nordlige del af landet. De hvide marmor bygninger står på den sydlige bred af floden Yamuna. (JP Rejser s. 36 lørdag 14. april af Morten Kammersgaard).

Terror

Halshug - Historien om en terrorplan. Første mission kostede 166 livet i Mumbai i Indien. Næste mål var København af Kaare Sørensen. Forlaget People’s Press 2013. Journalistisk dokumentarbog med enkelte fotos. 348 s. Beskrivelse: David Coleman Headley var hjernen bag mordet på 166 mennesker under terrorangrebet i Mumbai den 26. november 2008. Næste plan var hævn for Muhammedtegningerne. Et terroranslag mod Jyllands-Postens redaktionslokaler på Kongens Nytorv.

I denne bog fortæller journalist Kaare Sørensen den fulde historie om angrebet mod Danmark, der blev afværget i sidste øjeblik. Med unik adgang til tusindvis af private mails fra et lukket chatforum samt alle tilgængelige akter i retssagen mod Headley rekonstruerer bogen i uhyggelige detaljer planlægningen af angrebet. Og det dokumenteres, at hævnen mod Danmark blev støttet hele vejen til tops i al-Qaeda. Men bogen er først og fremmest et fascinerende og forfærdende psykologisk drama om det rodløse og splittede, men determinerede menneske bag komplottet mod Mumbai og København.

David Headley, alias Daood Sayed Gilani – født med et klart blåt højre og et dyb-brunt venstreøje – voksede op hos sin pakistanske far, inden han som teenager rejste til USA og smagte det frie liv på godt og ondt. Han gik snart fra den ene narkosag til den anden, indtil han efter 11. september fik tilbud om strafnedsættelse mod at lade sig hverve af myndighederne og tage til Pakistan for at samle oplysninger om militante islamister. Headley takkede ja, rejste – og skiftede side.

Indholdsoversigt: Introduktion s. 7-8.

Del 1 Mumbai s. 9-151 (Kp. 1 En begyndelse, Mumbai Indien, fredag den 12. april 2008, kl. 3 om natten s. 11-14. Kp. 2 Tænd ilden, min bror, Mumbai onsdag 26. nov. 2008 s. 15-43. Kp. 3 De retfærdiges hær. Pakistan, febr. 2002 s. 44-66. Kp. 4 I kontrolrummet. Mumbai, torsdag 27. nov. 2008 s. 67-82. Kp. 5 Brænd Danmark ned. Lahore, Pakistan i begyndelsen af dec. 2008 s. 83-104. Kp. 6 Prinsen. Militærakademiet Cadet College Hasan Abdal lidt udenfor Pakistans hovedstad Islamabad 1974 s. 105-135. Kp. 7 En drøm om profeten. Chicago dec. 2008 s. 136-151).

Del 2 København s. 153-328 (Kp. 8 I Danmark, Kbh. søn. 18. januar 2009 s. 155-170. Kp. 9 Kvinderne. USA 2001 s. 171-181. Kp. 10 Hvorfor denne snak om død? Pakistan jan. 2009 s. 182-199. Kp. 11 Brigade 313, Waziristan, Pakistan på grænsen til Afghanistan febr. 2009 s. 200-212. Kp. 12 Testamentet. Lahore, Pakistan, tirs. 3. marts 2009 s. 213-223. Kp. 13 Halshug dem, Det nordlige Pakistan maj 2009 s. 224-233. Kp. 14 De europæiske celler, Derby England juli 2009 s. 234-250. Kp. 15 Mistanken, Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport, Georgia, USA, ons. 5. Aug. 2009 s. 251-255. Kp. 16 En desperat mand, Chicago, lør. 22.aug. 2009 s. 256-274. Kp. 17 Man skal ofre alt, Kbh. Fre. 2. okt. 2009 s. 275-303. Kp. 18 Fra Stockholm, Järfälla nær Stockholm, Natten til 24. dec. 2010 s. 304-314. Kp. 19 Sandheden, Den føderale domstol, Chicago, man. 23. maj 2011 s. 315-328.

Efterskrift s. 329-336. Noter om Halshug s. 337-346. Tak s. 347-348.

Læs anmeldelsen her http://www.god-bog.dk/2013/12/28/halshug/

Og den 5-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten af Hans Mortensen i Kultur tirsdag den 29. okt. 2013 s. 22.

Tahawwur Hussain Rana; born January 12, 1961) is a Pakistani Canadian resident of Chicago, USA who is an immigration service businessman and a former military physician. In 2011, he was convicted of providing support to the militant group Lashkar-e-Taiba and of allegedly plotting an attack on the Danish newspaper Jyllands-Posten.[ He was however not found guilty of involvement in the 2008 Mumbai attacks, a charge for which he was originally detained. Expressing disappointment at the verdict the Government of India stated that National Investigative Agency would charge Rana in a court in Delhi. On January 17, 2013 he was sentenced to 14 years in prison.

http://en.wikipedia.org/wiki/Tahawwur_Hussain_Rana http://www.artpeople.dk/boeger/halshug (S) Almen studieforberedelse AT Katastrofen, dansk, historie, psykologi og samfundsfag

U

V

Vand – Rejser i vores fortid og fremtid af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s. Vi lever og bor på vandets planet. Ikke bare er størstedelen af jordens overflade dækket af vand - det er vandet, der former vores liv her på kloden. Terje Tvedts smukke og medrivende bog - der udspringer af et stort anlagt 6 binds værk om vandets historie og en rasende flot BBC dokumentar - begynder i London ved byens livsåre Themsen, og tager herfra læseren med på en rejse hen over fire kontinenter - fra Island i nord til Nilen i syd i sporene på vandets vilde historie - for at slutte ved de hellige kilder i Danmark. Siden tidernes morgen har menneskeheden opført de mest sindrige og fantastiske bygningsværker og anlæg. Enten for at holde vandet ude eller lede vandet ind i sine byer og sine afgrøder. VAND er en spændende og poetisk rejse med Tvedt som guide. Pludselig ser man byerne og verden - også det hjemlige Danmark - på en anden måde og i et helt andet perspektiv. Og det bliver en tankevækkende rejse, for det bliver klart, at vi i vore dage er mere afhængige af vand og af at kunne kontrollere vandet end nogen andre samfund før os. "Vandet binder mennesker sammen på en helt særlig måde. Fordi det er i evig bevægelse, er vandet både alles ejendom og nogens ejendom - en forudsætning for alt liv ."

Terje Tvedt er filosof og historiker, professor i geografi og statsvidenskab, og har skrevet en række bøger. Han er redaktør for seks-bindsværket A History of Water, hvor videnskabsfolk fra over 80 lande har bidraget. Han har lavet flere dokumentarfilm, blandt dem den prisbelønnede BBC tv-serie En rejse i vandets historie og En rejse i vandets fremtid, som er blevet vist i mere end 100 lande.

Indholdsoversigt (hvor landområdet ikke er angivet i overskiften, er det tilføjet i parentes): s. 7-16 At rejse i vandets verden.

DEL I s. 17-73. Skrevet i vand s. 19-22. Italien ’writ in water’ – fra Aqua Vergine til byen, der nægter at drukne s. 23-34. Til himlens floder og verdensmidtpunkt (Tibet) s. 35-44. Om den særlige glæde ved at tage på pumpetur i landet under vandet (Nederlandene) s. 45-52. Ødemarken af is, der blev verdens hot spot (Grønland) s. 53-61. Aztekernes ’land ved vandet’ og mayaernes underjordiske vandverden (Mexico) s. 62-73.

DEL II s. 75-179. Hvem bestemmer over vandet? s. 77-80. Vand og iscenesættelse i Paris og Lourdes s. 81-89. Et fremtidsspejl i bushen og Sydafrikas korte ’vandkrig’ i Lesotho s. 90-98. Vandfestival og vandtribunal i Spanien s. 99-108. Nilen og en sårbar nedstrømsstat (Egypten) s. 109-116. Hvor Den Blå og Den Hvide Nil mødes (Sudan) s. 117-124. Dæmninger og dåb i Etiopien s. 125-129. På den skandinaviske regnkyst, hvor småbønderne ejer fosserne (Norge) s. 130-136. Staten, der vil detronisere monsunens magt (Indien) s. 137-145. Flodsletten, der er i en vandklemme (Bangladesh) s. 146-152. Himalaya og krigen i himmelen (Induskulturen, Pakistan og Indien) s. 153-167. hvor den hellige flod er giftig (Nepal, Indien, Bangladesh) s. 168-174. The Dark Horse på Verdens Tag (Tibet, Kina og Indien) s. 175-179.

DEL III s. 181-247. En ny vandalder s. 183-185. Om at gå på vandet i Californien og vandfabrikker i Florida s. 186-196. En ny, menneskeskabt Nildal i Sahara s. 197- 202. Ved historiens største ingeniørprojekt, mens jeg tænker på kejser Yu (Kina) s. 203-218. Vend de sibiriske floder nu! (Rusland) s. 219-225. ’Det Store Vand’ under jorden i indianernes gamle land (Sydamerika) s. 226-232. En sagaø på vej ind i ’vandalderen’ (Island) s. 233-239. En kilde ved rejsens afslutning (Danmark) s. 240-247. Epilog s. 249-259. Litteratur s. 260-273. Tak s. 274. Noter s. 275-280.

Sider, hvor Indien er nævnt eller er centralt: s. 37 Indus, Ganges og Brahmaputra, s. 43 Manasarovar er verdens højst beliggende sø og alle floders moder ifølge buddhisme og hinduer, s. 43-44 Shiva, s. 59 Grønlands fremtid: Indien nævnes s. 78 Indisk minister for vandressourcer, s. 113 Nilen sammenlignet med Ganges, Brahmaputra, Indus. S. 118 Khartoum i Sudan – teknikere fra Indien, s. 149-150 Brahmaputrafloden i indiske delstater, s. 154 Indien nævnes, s. 159-161 Induskulturen 3500-1700 f.v.t., s. 163-167 Kamp mellem Indien og Pakistan om delingen af nordområdet Kashmir, s. 175-176 Indien og Kina vand i Tibet

http://hrferdinand.dk/donmax/?boger=vand-en-rejse-gennem-vores-fortid-til-vores-fremtid

Læs fx den fine anmeldelse i Weekendavisen 24. juni 2016 af Bo Bjørnvig: Vandkampen venter.

Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.

Valget 2014 For the first time in three decades, one party has gone past the half-way mark in India’s Parliamentary elections last year (281 seats out of 542) and the coalition it heads has 336 seats. Its largest opposition group, the UPA, has only 59 seats. The 2014 election was held against a backdrop of various corruption scams and a general feeling of a lack of leadership in the outgoing government. The current government came up with the slogan of ‘better days ahead’ should they win. However, in the Rajya Sabha (or Upper House), the NDA is well short of a majority and since all bills must be passed by both houses, this may be a problem for the ruling coalition. Against this backdrop, it is interesting to look at how the major policy thrusts of the government match with the aspirations of the people, what needs to be done and the ability of the current ruling coalition to implement them.

Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror (1945-2011) af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. Forlaget Systime 2. udgave 2011.

Illustreret og med oversigter. Bogens website på www.nyestetid.systime.dk har supplerende undervisningsmateriale til bogens emner. 201 s. Bogen beskræftiger sig med de konflikter, der karakteriserer verdenshistorien siden slutningen af 1980'erne:

1. Den nye Verdensorden 7-13, 2. Den Den Kolde Krig og Murens fald 15-35, 3. Udvidelsen i EU og de ændrede spilleregler for samarbejdet 37-58, 4. Konflikten om Det hellige land 59-82, 5. Fra Golfkrig til Irak-krig 83-106, 6. International islamistisk terror 107-126, 7. Kina - det 21. århundredes supermagt? 127-146, 8. Globalisering 147-168, 9. Den globale folkevandring 169-184, 10. Menneskerettigheder 185-200. Bogen på grund af det brede udvalg af historiske emner er det oplagt også at bruge bogen i tværfagligt arbejde. 2. udgaven er opdateret med en beskrivelse af finanskrisen og dens betydning for EU-samarbejdet samt en analyse af drabet på Osama bin Laden og hvilken indflydelse det vil få for den internationale islamiske terrorisme. Find selv andre eksempler fra Indien. http://www.systime.dk/verden-i-nyeste-tid-fra-kold-krig-til-krigen-mod-terror-1.html (S) Almen studieforberedelse og Tværfag se samarbejdsmulighederne der.

Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009. Mange illustrationer. 496 s.

Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele. Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496. Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456 Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html

Litterære værker af historisk interesse

Tåge over Darjeeling af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.

Göran Borg er tilbage i Malmø i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds¬salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp. Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Yogi køber en theplantage i Darjeeling. Vel ¬ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.

Indholdsoversigt

Kp. 1 Forestil dig, at du er en lille fjeldsø s. 7-11. Kp. 2 Det der med KAT-terapi s. 12-19. Kp. 3 Før i tiden var jeg glad s. 20-26. Kp. 4 Da det blev tirsdag aften s. 27-31. Kp. 5 Aftenen på Bullen fortsatte s. 32-36. Kp. 6 Jeg var jo ikke så dum s. 37-41. Kp. 7 Den næste formiddag ringede Sven Grip s. 42-46. Kp. 8 Jeg læste bagsideteksten igen s. 47-51. Kp. 9 Jeg er ikke homofob s. 52-57. Kp. 10 Søndag formiddag ringede Sven s. 58-64. Kp. 11 Torsdag eftermiddag s. 65-69. Kp. 12 Sidste gang jeg s. 70-77. Kp. 13 Da rickshawføreren fik øje på s. 78-80. Kp. 14 Hvad bestiller De her? S. 81-85. Kp. 15 Da den gamle endelig var gået i seng s. 86-89. Kp. 16 Yogi og jeg sad ude i haven s. 90-96. Kp. 17 Mr. Edward Green s. 97-102. Kp. 18 Da vi endelig sad i Yogis lille Tata s. 103-108. Kp. 19 Da jeg var syv år gammel s. 109-113. Kp. 20 Gymkhana Club s. 114-117. Kp. 21 Briten, der nok var omkring de 75 s. 118-123. Kp. 22 Jeg har aldrig været den type s. 124-130. Kp. 23 Med bogen under armen s. 131-136. Kp. 24 Livet i Delhi gik ind i en behagelig fase s. 137-143. Kp. 25 Og det lod Yogi sig så nøje med s. 144-150. Kp. 26 Gerd Müller, kaldet ’Der Bomber’ s. 151-157. Kp. 27 Jeg var overbevist om s. 158-164. Kp. 28 Hvis man skulle finde s. 165-170. Kp. 29 En ulykke kommer sjældent alene s. 171-176. Kp. 30 Hele min barndom var jeg en kujon s. 177-179. Kp. 31 Chaufføren spurgte ikke til s. 180-186. Kp. 32 Efter med en del møje s. 187-192. Kp. 33 Med min ateistiske grundindstilling s. 193-199. Kp. 34 Jeg tror, der er en person s. 200-206. Kp. 35 Man kan have tømmermænd s. 207-213. Kp. 36 Det var en svimlende tanke s. 214-220. Kp. 37 En messingklokke klemtede s. 221-226. Kp. 38 Der var ingen skinke og brunkål s. 227-233. Kp. 39 Det var ikke Messias s. 234-239. Kp. 40 Den energiske Lakshmi s. 240-245. Kp. 41 What happens in Sikkim s. 246-251. Kp. 42 Yogis kreative tænkemåde s. 252-256. Kp. 43 Det var første gang s. 257-262. Kp. 44 Varmen slog imod mig s. 263-268. Kp. 45 Jeg kørte hånden hen over kinden s. 269-275. Kp. 46 Klokken kvart over seks s. 276-281. Kp. 47 Der blev en del palaver s. 282-288. Kp. 48 Adrenalin-spændingen s. 289-290. Kp. 49 Han havde tjavset gråt hår s. 291-299. Kp. 50 Flokken forlod stuen s. 300-305. Kp. 51 Jeg var hoppet ned s. 306-311. Kp. 52 Efter yderligere ti minutters s. 312-317. Kp. 53 Under sin hviskende vejledning s. 318-323. Kp. 54 Vi havde åbenbart undervurderet s. 324-329. Kp. 55 Vi blev nødt til at blive i Bandhavgarh s. 330-334. Kp. 56 Lavanya kiggede på os s. 335-340. Kp. 57 Allerede ved eftermiddagsteen s. 341-346. Kp. 58 Den følelse af tomhed s. 347-352. Kp. 59 Yogi gik op i forberedelserne s. 353-359. Kp. 60 Næste dag arrangerede Yogi s. 360-363. Kp. 61 Tre dage senere landede jeg i Købenahvn s. 364-367. Kp. 62 Han kom løbende s. 368-371. Kp. 63 Jeg talte i telefon med Yogi s. 372-377.

TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, Delhis smukkeste hænder, Forlaget Modtryk 2012.

Anmeldelse i Jyllands-Posten: I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet. ... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art.

http://modtryk.dk/index.phtml?isbnnr=9788771461053

(S) Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.

Kætteren af Carlo A. Martigli. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.

Ordet kætter kommer fra græsk 'airesis = valg. Heretiker, Kætter betyder altså en, der vælger.

Hvad foretog manden, de kaldte Jesus, sig fra han var 12 til han var 32 år gammel - år evangelierne ikke omtaler (Issa – Jesusberetningen er skrevet med skråskift/kursiv i bogen, se nedenunder, hvis du vil læse den samlet)? 1496: Grev og renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola har været død i nogle måneder, men på et afsidesliggende munkekloster i Tibet viderefører den skriftkloge Ada Ta grevens spirituelle arv og spreder budskabet om universel harmoni mellem mennesker. Munken havde sendt Mirandola den hemmelige dagbog fra årene Jesus tilbragte i Orienten. Med en latinsk kopi af dette evangelium i bagagen beslutter Ada Ta sig for at drage til Rom med sin kvindelige protege Gua Li for at bringe historien til Vesten, hvor den indtil da har været en velbevaret hemmelighed.

Firenze i 1497, hvor præsten Girolamo Sovonarola har indført et asketisk diktatur, mens han tordner mod pavedømmets ugudelighed, magtbegær og ryggesløse livsførelse. Medicierne er fordrevet. Men de pønser på comeback. I Rom har pave Alexander VI også sit at holde styr på. Magtkampe, intriger og hans egen Borgia-familie, der stammer fra Aragonien i Spanien, med børnene Juan, Cesare og Lucretia giver ham rigeligt at spekulere på, men han kæmper indædt for at bevare familiens magtfulde position og først og fremmest for, at den kristne religion på ingen måde bliver undermineret.

Indholdsoversigt:

Kp. 1 Firenze 7. feb. 1497 s. 7-15. Kp. 2 Ladakhdalen Tibet 1476 s. 16-23. Kp. 3 Rom marts måned 1497 s. 24-33. Kp. 4 Yorosborgen, den anatolske halvø marts 1497 s. 34-43. Kp. 5 Højene ved Careggi Firenze samtidig s. 44-47. Kp. 6 Egnen omkring Figline ti dage tidligere s. 48-50. Kp. 7 Fra Careggi til Figline og tilbage s. 51-54. Kp. 8 Istanbul april 1497 - Den Store Basar s. 55-62. Kp. 9 Firenze april 1497 Pest s. 63-68. Kp. 10 Den følgende aften s. 69-72. Kp. 11 Sidst i april 1497 et sted mellem Careggi og Firenze s. 73-79. Kp. 12 Minder og genopvågnen s. 79-83. Kp. 13 Istanbul - Sultanpaladset tronsalen 1. maj 1497 s. 84-91. Kp. 14 Istanbul 5. maj 1497 Sultanpaladsets harem s. 92-99. Kp. 15 Firenze 25. maj 1497 s. 100-114. Kp. 16 Rom 9. juni - Castel Sant’Angelo s. 115-117. Kp. 17 Rom 14. juni 1497 Palazzo Borgia i San Pietro in Vincoli s. 118-124. Kp. 18 15. Juni 1497 Sultanpaladset i Istanbul s. 125-134. Kp. 19 Istanbul 20 juni 1497 s. 135-139. Kp. 20 Rom 16. juni 1497 s. 140-149. Kp. 21 Den anatolske halvø slutningen af juni 1497 s. 150-156. Kp. 22 Adriaterhavet 4. juli 1497 s. 157-166. Kp. 23 Rom Peterskirken 15. juli 1497 s. 167-174 (På Ko-kroen i Rom s. 169, Skovene ved Cintoia samme dag s. 172). Kp. 24 Rom 29. juli 1497 aften s. 175-186. Kp. 25 Rom 5. august 1497 s. 187-193. Kp. 26 Rom 20. august 1497 s. 194-203. Kp. 27 Rom 30. august 1497 s. 203-209. Kp. 28 Cintoia - Republikken Firenze 10. sept. 1497 s. 210-212. Kp. 29 Rom 12. sept. 1497 - fyrst Colonnas Palads s. 213-219. Kp. 30 Rom 20. sept. 1497 s. 220-228. Kp. 31 Rom 29. sept. 1497 s. 229-237. Kp. 32 Rom - fyrst Colonnas Palads 29. okt. 1497 s. 238-247. Kp. 33 Rom – Castel Sant’Angelo 31. okt. 1497 s. 248-259. Kp. 34 Skovene ved Cintoia 6. nov. 1497 s. 260-265. Kp. 35 Rom 15. nov. 1497 s. 266-273. Kp. 36 Rom 16. nov. 1497 s. 274-281. Kp. 37 Rom 17. nov. 1497 s. 282-289. Kp. 38' Da de nåede s. 290-297. Kp. 39 Rom 18. nov. 1497 s. 298-303. Kp. 40 Firenze – Santa Maria Novella samme dag s. 304-312 (I Rom s. 307). Kp. 41 Rom 20. nov 1497 s. 313-320. Kp. 42 Rom 23. nov. - Castel Sant’Angelo s. 321-329 ( Fyrst Colonnas Palads s. 324, Rom - Porta Portuense s. 326). Kp. 43 Når Yuehan ikke s. 330-334. Kp. 44 Castel Sant’Angelos fangekældre 30. nov. 1497 s. 335-344. Kp. 45 Firenze 20. og 21. dec. 1497 s. 342-350. Kp. 46 De sidste dage i år 1497 s. 351-359. Kp. 47 I det nye år 1498 – Rom og Firenze s. 360-367. Kp. 48 Det er ham i den hvide tunika s. 368-375. Kp. 49 Firenze fra 15. jan. 1498 s. 376-382. Kp. 50 I marts 1498 s. 383-396. Kp. 51 De små flammer s. 391-396. Kp. 52 8. april 1498 Sultanpaladset s. 397-402. Kp. 53 14. april 1498 s. 403-413.

Dramatis personae (= person-oversigt) s. 414-423. Epilog s. 424-427. Ipsissima Verba (= hans Evanglium) s. 429-447 (Forbog s. 431, Første Bog eller Historiens Bog s. 432-435, Anden Bog eller Bogen om godt og ondt s. 436-432, Tredje Bog eller Lovens Bog s. 438-439, Fjerde Bog eller fortællingens Bog s. 440-442). Tak s. 448.

Issa – Jesusberetningen om Jesus fra 12.- 32. år – skrevet med skråskrift/kursiv: S. 17-20 Ladakhdalen, Tibet 20 år efter, år 1496. S. 39-43 Inde i templet. S. 59-61 På Tigris’ venstre bred. S. 95-98 I Samarkand flokkedes. S. 127-130 Og næste morgen kom de til foden af Nebobjerget. S. 158-163 Det var endnu ikke dagry, men værelserne i Al Sayeds luksuriøse hus. S. 181-182 Pigen standsede ofte op og lyttede til Issa. S. 184-186 Gaya var meget stolt af Issa. S. 199-202 I nattens løb havde nordvinden. S. 213 Hver dag gik Issa op til det lille kloster i landsbyen Serdung. S. 218-219 En dag henvendte en dommer fra landsbyen sig til Ong Pa. S. 234-236 Det var september. S. 243-247 Far? Ja min dreng (Yuehan). S. 276-279 Døden har en farve, den er hvid. S. 290-297 Da de nåede frem til Gamala. S. 315-320 En masse mennesker var stimlet sammen på bredden af Genesaret sø. S. 330-334 Når Yuehan ikke gik i skole hos de skriftkloge. S. 347-350 Maria, som mange kalder Magdala. 358-359 Det var i nisan måned. S. 368-375 Det er ham i den hvide tunika, Kaifas. S. 391-395 De små flammer oplyste hulens kalkvægge.

Forfatteren Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola.

http://www.rosinante.dk/Books/9788763823920.aspx

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden : Historisk konspirationsthriller er eminent god underholdning. Forfatteren virker i den grad til at have fuldstændigt styr på den indviklede handling og de historiske begivenheder, og selve måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt. Især de afsluttende uddrag af Jesus egen dagbog er med til at give romanen en ekstra dimension.

http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/kaetteren-af-carlo-a-martigli

Vær opmærksom på, at Jesus – og Buddha – ifølge hinduisme er avatarer af guden Vishnu. Læs mere om avatarer her: http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar

Læs artiklen fra 2004 i Kristeligt Dagblad: Spor af Jesus i ældgamle hinduistiske skrifter: http://www.religion.dk/artikel/113703:Nyheder--Spor-af-Jesus-i-aeldgamle-hinduistiske-skrifter

Læs på Religion.dk 15. jan. 2013 disse svar Hvordan ser hinduer på Jesus? fra samfundsdebattør og hindu Dhamu Chodavarapu.

http://www.religion.dk/artikel/482021:Spoerg-om-religion--Hvordan-ser-hinduer-paa-Jesus

Jesus er måske begravet i Srinagar i Nordindien i The Rauzabal Shrine of Srinagar- The Tomb of Jesus in Kashmir. Se en film her: 53 minutter. http://www.youtube.com/watch?v=hup6fe_JFJE

(S) Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.

De små tings Gud af Arundhati Roy. Slægtsroman. Rosinante 2011. 330 sider.

Arundhati Roys slægtsroman fra det moderne Indien om livsglæde og tragik, patos og humor, politik og erotik – et stensikkert Must Read. DE SMÅ TINGS GUD er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos. Vi er i 1960’ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger.

Indholdsoversigt: Kp. 1. Paradise Pickles & Preserves 11-41. Kp. 2. Pappachis natsværmer 43-91. Kp. 3. Stor Mand Laltain, Lille Mand Mombatti 92-97. Kp. 4. Abhilash Talkies 98-125. Kp. 5. Guds Eget Land 126-136. Kp. 6.Cochin-kænguruer 137-154. Kp. 7. Wisdom-stilehæfter155-163. Kp. 8. Velkommen hjem, vores Sophie Mol 164-184. Kp. 9. Fru Pillai, Fru Eapen, Fru Rajagopalan 185-190. Kp. 10. Floden i båden 191-211. Kp. 11. De Små Tings Gud 212-223. Kp. 12 Kochu Thomban 224-232. Kp. 13. Pessimisten og optimisten 233-260. Kp. 14. Arbejde er kamp 261-280. Kp. 15. Overfarten 281-282. Kp. 16. Få timer senere 283-286. Kp. 17. Cochins Havneterminal 287-295. Kp. 18. Historiehuset 296-303. Kp. 19. At redde Ammu 304-312. Kp. 20. Madras Mail 313-320. kp. 21. Ting Kan Ændre Sig På en Dag 321-329. Ps. På bagsiden står det er tvillingepiger, men Esthappen er en dreng, så tvillingerne er to-æggede: Tvillingedatter Rahel (f. 1962, arkitektstud., skilt fra Larry McCashin USA, tilbage i Ayemenem 1993) Tvillingesøn Esthappen (f. 1962, bor hos sin far Baba i Calcutta fra 1969. Returneret til Ayemenem 1993)

↑ Datter Ammu (f.1942, gift 1960, mor og skilt i 1962, dør 1973) + Baba (f.1935, alkoholiker, nu i Australien) Søn Chacko (f.1938, skilt fra Margaret Rochamma, England, datter Sophie Mol (1960-1969),nu i Canada) ↑ Mormor Soshamma ’Mamachi’ + ’Pappachi’ Benaan John Ipe, (har henkogningsfabrik fra 1960) (embedsmand i Delhi, pens.1958, død før 1967) - hans yngste søster Navomi Ipe (f. 1910 kaldt Baby Kochamma, katolik; tjenestepige Kochu Maria)

↑ Oldemor Aleyooty Ammachi + E. John Ipe (f. 1869, præst ved den syrisk-kristne kirke Mar Thoma i Ayemenem. Velsignet af Antiokias Partiark i 1876 ”Lille Velsignede”). For DE SMÅ TINGS GUD blev Arundhati Roy (f. 1959) tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande. http://www.rosinante.dk/Books/9788763813877.aspx Læs en fin anmeldelse her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/de-smaa-tings-gud-af-arundhati-roy (S) almen studieforberedelse og dansk

Midnatsbørn af Salman Rushdie. Roman. Forlaget Gyldendal 2001. 502 s.

På et magisk tidspunkt, præcis på slaget tolv den 15. august 1947, bliver Saleem Sinai født. I samme sekund frigør Indien sig fra Englands herredømme. I den første time efter landets (gen-)fødsel kommer 1001 midnatsbørn til verden, og under sin mildt sagt brogede opvækst er Saleem i telepatisk kontakt med dem alle. Han fortæller om sin familie og sit eget eventyrlige liv - set i lyset af Indiens voldsomme historie.

Indholdsoversigt: Første Bog 7-131. Det gennemhullede lagen 9-24. Merkurokrom 25-39. Ram-Spytbakken 40-55. Under gulvtæppet 56-70. En offentlig proklamation 71-85. Mangehovede uhyrer 86-100. Methwold 101-116. Tiktak 117-131. Anden Bog 133-371. Fiskerens pegende finger 135-152. Slanger og stiger 153-166. Ulykke i en snavsetøjskiste 167-184. All-India Radio 185-199. Kærlighed i Bombay 200-212. Min tiårs fødselsdag 213-227. I Pioneer-Cafeen 228-243. Alfa og Omega 244-258. The Kolynos Kid 259-273. Orlogskaptajn Sabarmatis stav 274-289. Åbenbaringer 290-306. Peberfades vigtige bevægelser 307-319. Tømning og ørken 320-332. Jamila Sangfugl 333-353. Hvordan Saleem opnåede renhed 354-371. Tredje Bog 373-502. Buddhaen 375-390. I Sundarban-junglen 391-405. Sam og tigeren 406-416. Moskeens skygge 417-438. Et bryllup 439-456. midnat 457-479. Abrakadabra 480-502. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788700246720/midnatsboern

Citat fra Ekstra Bladet:”Midnatsbørn er fræk og dyb, kras og sød, vemodig og boblende. Der er et kapitel til hver dag (29) i en hel måned, der er 502 sider livsglæde og munterhed og læsefryd.” Læs også anmeldelse på Litteraturtursiden.dk her: http://www.litteratursiden.dk/artikler/midnatsboern-af-salman-rushdie (S) Storby Mumbai, almen studieforberedelse og dansk

Indien i 1975-76 under Indira Gandhi baggrund for En hårfin balance af Mistry, Rohinton. Roman. Forlaget Cicero 1999, 2. udgave 2010. 590 s.

Romanen skildrer et grusomt kastesamfund i Indien 1975-76. Premierministeren hedder Indira Gandhi, og situationen i landet er kommet fuldstændig ud af kontrol. På papiret er Indien et demokrati, men millioner af mennesker lever under feudallignende forhold, og de urørlige går over på den anden side af gaden af frygt for, at deres skygge skal falde på en højkastehindu. Fire menneskers liv væves på grund af bolignød sammen. De to skræddere - onkel den altid optimistiske Ishvar Darji og hans unge nevø, Omprakash (Om) - den unge studerende Maneck og den unge enke Dina, lejlighedens indehaver. Sammen lever og arbejder de i Dinas lille lejlighed, og her finder de gennem et lykkeligt år en glæde i hinanden i et ellers skrækkeligt håbløst samfund præget af undertrykkelse, vold, mishandling, tvangssterilisation o.m.a. Ikke læsning for sarte sjæle - men en fantastisk bog.

Indholdsoversigt: Prolog: 1975 s. 9-18, Del I Byen ved Havet 19-72: Dina Dalal gav sig 21-31, Nusswan giftede sig 32-40, Jeg skal giftes 41-48, Dina og Rustam fejrede 49-54, På årsdagen 55-61, I modstrid med 62-72. Del II For at Drømme kan vokse 73-92: Kontorerne i Au Revoir Exports 75-92. Del III En landsby ved en Flod 93-158: Skrædderne havde været skomagere 95-113, Muzaffar skrædderværksted 114-119, Ishvars og narayans læretid 120-128, Ashraf ville ikke høre 129-135, Radha og Narayan fik en søn 136-145, jeg vil samle en hel hær 146-148, Det var aften da 149-158. Del IV Småproblemer 159-186: Spejl, barberkniv, barberkost 161-168, Rationeringsembedsmanden 169-186. Del V Bjerge 187-241: Da Maneck Kohlah var færdig 189-213, Frontier Mail 214-221, Seksogtredive timer efter 222-241. Del VI Dage i Cirkus, Nætter i Slum 243-276: Opbudet af røde dobbeltdækkerbusser 245-257, Dina demonstrerede 258-276. Del VII På Farten 277-302: Efter optrinnet med hygiejnebindene 279-302. VIII Forskønnelse 303-332: I løbet af en uges tid 305-316, De skulle have været her 317-327, En time før solopgang 328-332. Del IX Den lov der nu er 333-359: En kvinde gjorde tegn 333-340, Velkommen 341-351, Det var Manecks idé 352-359. Del X Sejle under ét flag 361-388: Lastvognen kørte 363-385, Lær mig at bruge dem 386-388. Del XI En lys Fremtid formørkes 389-415: Efter at trygheden 391-409, Lyde fra verandaen 410-415. Del XII Skæbnebestemmelse 417-442: De gik mekanisk 419-430, Dina blev vækket 431-442. Del XIII Bryllup, Om og Sanyaer 443-466: Da killingerne 445-456, Ishvar stirrede på manden 457-466. Del XIV Tilbage til ensomheden 467-491: Støv og stoffibre 469-471, Midt på formiddagen 472-477, Maneck holdt sig 478-488, Tiden gik langsomt 489-491. Del XV Familieplanlægning 493-522: En mager, skægget skikkelse 495-522. Del XVI Cirklen sluttes 523-553: Det første Zenobia 525-535, Det vrimlede 536-549, Undskyld, jeg kommer for sent 550-553. Epilog 1989 s. 555-591: Det var morgen 557-561, Aban Kohlah 562-576, Regnen forfulgte 577-589, Under træet 590-591.

Rohinton Mistry (f. 1972 i Mumbai, parser) modtog for denne i alle henseender store roman The Commonwealth Writers-prisen, The Giller Prize og den danske ALOA-pris. En hårfin Balance blev ligeledes shortlistet til den prestigefyldte engelske litteraturpris, Booker-prisen. http://www.cicero.dk/Books/9788777143007.aspx http://cicero-favorit.dk/favoritterne/en-harfin-balance/ ’Kan en indisk forfatter skabe romanpersoner, som vi vestlige læsere kan identificere os med? Min skepsis blev gjort til skamme, da jeg opslugt pløjede mig igennem de 590 sider. En rigtig murstensroman til en god læseferie,’ citat fra http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/en-haarfin-balance-af-rohinton-mistry

Fortryllersken fra Firenze af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2009. 371 s. Fortællingen om, at vi alle bor på den samme jord og er langt mere ens, end vi drømmer om. Mogor dell'Amore, italiensk magiker og eventyrlysten ungersvend, ankommer til storfyrsten Akbars slot i Indien i 1500-tallet. Akbar er, ud over at være dygtig til at svinge krumsablen, en nysgerrig mand, der stiller spørgsmålstegn til livet. Indholdsoversigt: 1. Del Kp. 1 Dagens sidste lys var den strålende sø 11-18. Kp. 2 Om bord på den skotske milords sørøverskib 19-31. Kp. 3 Daggryet aftegnede de spøgelsesagtige sandstenspaladser 33-47. Kp. 4 Og her lå endnu engang med strålende silke flagrende som bannere 49-61. Kp. 5 Hans sønner red deres hurtige heste 63-84. Kp. 6 Når tungens sværd drages af skeden 85-96. Kp. 7 I fangehullets mørke tyngede hans lænker 97-108. Kp. 9 I Andizhan blev fasanerne så fede 123-136. 2. Del Kp. 10 Hvor sæden drypper fra den hængte mand 139-150. Kp. 11 alt, hvad han elskede, lå på hans dørtrin s. 151-172. Kp. 12 På vejen til Genova lå en øde kro 173-184. Kp. 13 I børnenes fangelejr i Usküb 185-199. Kp. 14 Da Tansen havde sunget ildens sang 201-216. Kp. 15 De gamle kartoffelhekse ved det Kaspiske Hav 217-240. 3. Del Kp. 16 som om samtlige florentinere var kardinaler 243-269. Kp. 17 Hertugen havde låst sit palads af 271-292. Kp. 18 Hændelsen med løverne og bjørnen 293-314. Kp. 19 Han var Adams arving, ikke muhammeds 315-359. Bibliografi s. 361-367. en note 369. Tak 371. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702086102/fortryllersken-fra-firenze Læs anmeldelsen i Kulturkapellet her: http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=120 Og i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE702673/rushdie-serverer-ligeret-i-vrimlen/ Læs kort om Ahmed Salman Rushdies liv her: http://www.gyldendal.dk/forfattere/salman-rushdie Læs om Stormogulen af Indien Akbar den Store (1542-1605) her: http://da.wikipedia.org/wiki/Akbar_den_Store (S) Almen studieforberedelse og Tværfag har mere materiale under emnet Renæssance.

Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2. Buddhas Øjne, 3. Tronranersken af José Frèches. Borgen 2006. Kapitler, hvor indiske personer (fx Buddhabadra, Lovens Dolk, Vilde Sky) eller indiske steder, er kursiverede. Den historiske romantrilogi omhandler kampen om silke og sjæle i det gamle Kina. Året er 655 og langs med silkevejen drømmer alle om én ting, nemlig at fravriste Kina hemmeligheden bag fremstillingen af silken, som er sjældnere og langt mere kostbar end både guld og ædelstene. Den illustrer også magtfordelingen mellem de mange forskellige trosretninger i Kina omkring 600-tallet, kombineret med historiske detaljer omkring hoffets og menigmands liv, i en tid for så længe siden. Hvert kapitel har et kort over, hvor begivenhederne finder sted. Historien tager sin begyndelse, da kejserinde Wu (f. 624, kejser 690-705 under Tang-dynastiet) personligt påtager sig at lede en efterforskning, som skal afsløre bagmændene bag et brud på det kejserlige silkemonopol. Med rødder i buddhismen allierer hun sig med klostrenes ældste, og snart går den vilde jagt ad Silkevejen blandt præster, munke og røvere. Herfra udfolder historien sig langsomt.

Buddhas Øjne, bind 2, 394 s. I José Frèches Buddhas øjne er overhovedet for det største indiske kloster forsvundet sammen med kostbare relikvier, og uden at vide det, har han bragt forholdet mellem Kina, Indien og Tibet i ubalance. Efterforskningen af bruddet på det kejserlige silkemonopol er i fuld gang, og udløser sammen med overhovedets forsvinden en lavine af stridigheder og menneskeskabte dramaer. I denne turbulente tid bliver "De Himmelske Tvillinger" født. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1219 Læs den flotte anmeldelse "Det har været en fornøjelse at tage hul på Buddhas øjne og bogen har været svær at slippe igen … Sproget er spændstigt og varieret, og historien rummer fremdrift kombineret med intriger, magtbegær, buddhistisk indsigt." her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?815

Tronranersken, bind 3, 382 s. I Kina trækker kejserinde Wu Zetian stadig i trådene for at bemægtige sig kejsertronen - Samtidig tager hun de himmelske tvillinger til sig og hjælper de unge elskende, munken Fem Forbud og hans kristne elskede Umara. http://www.borgen.dk/product.asp?product=1218 Læs den fine anmeldelse af Tronranersken her: http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?816 Se bøgernes indholdsoversigt under Frèches, tryk her dansk. Franske José Fréches er uddannet i statskundskab og som konservator. Han har tidligere været rådgiver for Jacques Chirac. Se Almen studieforberedelse, dansk, religion og samfundsfag

Skakspillerne og andre noveller af Munchi Premchand. Forlaget Klim 2013.151 s. http://klim.dk/bog/Skakspillerne_-_og_andre_noveller.htm

Munchi Premchand (1880-1936) er en af Indiens vigtigste forfattere, og han sammenlignes af og til med Tolstoj eller Charles Dickens.

Bogens ti noveller er omhyggeligt udvalgt for at give danske læsere en smagsprøve på Premchands geniale vid og evne til at leve sig ind i andre menneskers sorger og glæder. Novellen 'Skakspillerne' blev ydermere berømt, idet Indiens største filminstruktør Satyajit Ray i 1977 lavede en film baseret på denne novelle.

Bogen giver desuden en introduktion til devanagari-skriften, det gamle sanskrit-alfabet, som hindi skrives med. Og novellernes indiske gloser er gengivet med devanagari og en transskription foruden ordforklaringer før hver novelle.

Indhold: Forord 9. Devanagari 11-15. Mit møde med Premchands litteratur 17-22. Novellerne: 1. Ligklædet (1936) 23-33. 2. Beruselsen (1934) 35-45. 3. Min storebror (1934) 47-58. 4. Datter af en fin familie (1910) 59-69. 5. En thakurs brønd (1932) 71-76. 6. Vinternatten (1930) 77-85. 7. To okser (1931) 87-101. 8. Femmandsrådet (1916) 103-117. 9. Forløsningen (1931) 119-130. 10. Skakspillerne (1924) 131-144. Noter 145. Konsulterede værker 146. Ordliste 147-150. Om oversætteren Triloki Nath Sharma 151.

Selvom hindi regnes for verdens fjerde største sprog, findes kun ganske lidt hindi-litteratur oversat til dansk, og dette hovedsageligt via engelsk. Denne novellesamling er måske noget af det første, der foreligger på dansk oversat direkte fra hindi.

Premchand er født i Nordindien i 1880, hvor de fleste af Indiens mange fyrstestater var en del af Imperiet under britisk overherredømme, levede han sit 56 år korte liv i turbulente tider. Han var selv aktiv i den tidlige uafhængigheds bevægelse, og med sin litteratur var han med til at åbne folks øjne for en del af de uretfærdigheder, mange gamle indiske traditioner havde påført samfundet, og altid skildrede han dette med en stor indlevelse, varme og humor. (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag

Undervisningsforslag i historie

I IndiensPortalen viser et (Gr) eller (Gym) efter et undervisningsforslag hvilket niveau, der er tale om. Forslag til samarbejde mellem flere fag er vist med et (S). Undervisningsforslag er opstillet alfabetisk efter deres titel. Her vil der løbende komme ideer til undervisningsforløb i Indiens historie. Scroll ned ad siden. Forslag modtages gerne. Derfor - hvis du har afprøvet et kort eller langt undervisningsforløb eller et emne med flere fag, hvor indisk historie eller indiske historikere er inddraget, så vær venlig at sende det sammen med din mail adresse til IndiensPortal-redaktør Birthe Mølhave birthe.molhave@skolekom.dk Husk at angive målgruppen som enten grundskolen (Gr) eller gymnasiet (Gym). Det vil hjælpe brugerne til at finde det niveau, der passer dem.

PS: Du må ikke indsende billeder eller længere tekstuddrag.

Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C – se det nederst på siden.

Ansigt til ansigt med inderne

Holst, Tore E. H.: Turen går til Indien. Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.

Bogen dækker et skarpt og samtidig bredt udvalg af oplevelser for enhver, der vil rejse i Indien. Fra strandene i Goa, over ørkenen i Rajasthan til nogle af verdens største byer og højeste bjerge. Guiden giver også indblik i livet i Indien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

Indholdsoversigt s. 3. Jeg har givet kapitlerne et nummer.

Kp. 1 BAG OM INDIEN s. 4-25: Kort på bagsiden af indbindingens forside. (Forord: Ankomst og Opbrud. s. 4-5, Et sted, mange rejsende finder ro, er dog i Indiens toge, s. 5, Indien i dag: s. 6-7 Husholdningsgeneralen og Slumbeboeren. s. 6-7, Fakta om Indien s. 6, I øjeblikket lever omkring 300 mio. indere under fattigdomsgrænsen, s. 6, Mange hænder s. 6, Et land af Kosmopolitter s. 6-7, Siden 1950’erne er tusindvis af indiske læger, ingeniører og akademikere emigreret s. 6, Internettet har revolutioneret dele af det indiske arbejdsmarked, s. 7, Mange Lande i Et s. 7, Befolkning og Samfund: s. 8-11, Middag Hos the Ramanans. s. 8-9, Hvor fødslen af en pige forhen betød medgift til hendes bryllup, investerer man i dag ofte pengene i uddannelse, s. 8, forgrenet Familie s. 8-9, Fra Kaste til Community s. 9, Nye Traditioner s. 9, Gudernes Eget Land. s. 10-11, Ved hindubryllupper er et optog obligatorisk, s. 10, Ingen Statsreligion s. 10, Hinduismens Kludetæppe s. 10-11, Hinduismen kom til det indiske subkontinent sammen med arierne, der indvandrede fra Kaukasus fra 1500-tallet f.Kr., s. 10-11. Hinduismens Afstikkere s. 11, Kunst og Kultur: s. 12-15, Bollywood og Det Magiske Knus. s. 12-13, Stjernernes Soundtrack på Repeat s. 12, Fra Stjerne til Politiker s. 12-13, Et liv i Celluloid s. 13, Indisk på 1000 Sprog. s. 14-15, Den Sproglige Blender s. 14, English, Please! s. 15, Den indiske Roman s.15, Mad og Drikke: s. 16-17, En thali er en stor ståltallerken med ris i midten og en masse småretter i skåle langs kanten, s. 16, Geografiens Rolle s. 16, Karry vs. Masala s. 16-17, Konservering på Indisk s. 16-17, Måltidsetikette, s. 17, Inderne drikker med venstre hånd, fordi de spiser med højre hånds fingre, s. 17, Historie: s. 18-23, Stormogulernes Fald. s. 18-21, Tidlige Invasioner s. 18, Mogulernes Guldalder s. 18-19, Britisk Indien s. 19-20, Oprør s. 20, Vigtige Årstal s. 21, Fra 3500 f.Kr.-2014, Indiens Skæbnevalg. s. 22-23, I 2014 gennemførte Indien Verdens største valg. 800 mio. var valgberettigede … 553 mio. afgav stemmer, s. 22, Indien vs. Pakistan s. 23, Indiens 172 mio. Muslimer s. 23, Natur og Geografi: s. 24-25, Indien Fra Top til Tå. s. 24-25, forskellige klimazoner s. 24, Monsunens Rundrejse s. 24-25). Kp. 2 DELHI s. 26-43: Kort s. 27. (Delhi er en eksplosiv by, s. 26, Old Delhi (Shahjahanabad). s. 28-30, Lal Qila (Det Røde Fort) s. 30-31, Old Delhis Basarer s. 30, Chawri Bazaar Metrostation s. 31, Jama Masjid (Fredagsmoskeen) s. 32, Raj Ghat (Kongernes Flodbred) s. 32-33, Pahar Ganj-Kvarteret s. 33, New Delhi. s. 33-38, Connaught Place s. 14, Qba s. 34-35, Bangla Sahib Gurdwara s. 35, Jantar Mantar-Observatoriet s. 35, Rashtrapati Bhavan (Præsidentbolig) s. 37, National Museum s. 37, India Gate s. 38, National Gallery of Modern Art s. 38, Akshardham-templet s. 38, Et kæmpe hindutempel kompleks, s. 38, Syddelhi. s. 38-43, Purana Qila (Det Gamle Fort) s. 39, Humayuns Mausoleum s. 40, Nizamuddins Mausoleum s. 40, Habitat Centre s. 40, Lodi Gardens s. 40, Safdar Jungs Grav s. 40-41, Momo’er På Dilli Haat-markedet s. 41, Bahai (Lotus)-Templet s. 41-42 Haus Khaz s. 42-43, Qutb Minar-Komplekset s. 43). Kp. 3 RAJASTAN s. 44-69: Kort s. 46. (Jaipur. s. 46-51, Jaipur er Rajastans hovedstad s. 46, Jaipur City Palace s. 48-49, Jantar Mantar-Observatoriet s. 49, Hawra Mahal (Vindenes Palads) s. 48-49, Abetemplet Galtaji Mandir s. 49, Anokhi Museum of Hand Printing s. 50, Ranthambore Nationalpark s. 50, Bundi. s. 52-54, Pushkar. s. 54-56, Pushkarsøen ”Den blå Lotus”, hinduguden Brahma tilbedes her s. 54, Jodhpur. s. 56-60, Jainatemplet i Ranakpur. s. 60, Udaipur. s. 61-64, Mount Abu. s. 64, Dilwara-jaintemplet s. 64, Jaisalmer. s. 66, Jaisalmer Fort s. 66, Bikaner. s. 68, Kamel-Jeepsafari i Tharørkenen s. 69). Kp. 4 GANGESSLETTEN s. 70-83: Kort s. 72. (Agra. s. 72-75, Taj Mahal s. 72-74, Opført som gravmonument over stormogulen Shah Jahans ynglingskone, der døde i 1631 s. 73, Agra Fort s. 74, Nordlige Madhya Pradesh. s. 75-78, De erotiske templer i Khajuraho s. 77-78, Den skandaløse Guddommelighed s. 78, Varanasi (Benares). s. 78-83, Bykort s. 79, Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Gangesflod s. 78, Shivamalerier ved Ghat’erne (trapper ned til flodbredden) s. 81, Bodhgaya s. 83, Det var her, Gautama Buddha for 2530 år siden satte sig for at meditere under et bodhitræ (da. buddhafigen) og blev til Buddha (Den oplyste) s. 83). Kp. 5 VESTLIGE HIMALAYA s. 85-103: Kort s. 87. (Uttarakhand. 86-89, Rishikesh, byen Beatles tog til, Indiens yogahovedstad s. 87-88, Punjab. s. 89-95, Det Gyldne Tempel i Amritsar s. 89, Sikhernes hellige by s. 89, Shimla s. 90-92, Dharamsala og Mcleod Ganj s. 92-94, Tibets Hovedstad uden for Tibet, hvor Dalai Lama bor, s. 92-94, Manali s. 94-96, Sangla s. 96, Chitkul s. 96, Tabo s. 98, Ki Gompa s. 98, Leh s. 98-102, Leh er Ladakh egnens hoveedstad, s. 98, Diskit s. 102, Hunder s. 102). Kp. 7 MUMBAI (BOMBAY), MAHARASHTRA OG GUJARAT s. 126-149: Kort s. 128 (Mumbai s. 129-145. Sydlige Mumbai s. 129-140, Bykort s. 130, Colaba bydelen s. 129-135, Taj Mahal Palace Hotel, s. 132, Gateway to India, s. 132, National Gallery of Modern Art, s. 134, Churchgate Station, s. 135, Dabawallas – Mumbais Madkasseordning, s. 135, Marine Drive, s. 136, Girgaum Chowpatty (strand), s. 136, I September kæmpe festival for elfantguden Ganesh, s. 136, Chhatrapati Shivaji Terminus (Hovedbanegård), s. 137, Mumbai Devi Temple (Modergudinden), s. 137-138, Adhischewarji Jain Temple på Malabar Hill, s. 138, Mani Bhavan Ghandi-museet, s. 138, Mahalaxmi-Templet – for velstandens og skønhedens gudinde i hinduismen, s. 138, Haji Alis Grav på landtangen, s. 138-139, Nordlige Mumbai. s. 140-145, Kort s. 140, På tur i Dharavi slumkvarteret, s. 141-142, Bandra rigdomskvarteret, s. 141, Maharashtra. s. 145-146, global Vipassana Pagode, s. 145, Elephanta Island s. 145, med huler med hinduskulpturer, s. 145, Aurangabad s. 145, Ellora Caves s. 145-146, 34 tempelhuler, s. 145-146, Ajanta CAves s. 146, 26 buddhistiske huletempler s. 146. Gujarat. s. s. 146-149, Lothal havneby var aktiv for 4600 år siden, s. 146, Gandhinagar er formelt hovedstad i Gujarat, s. 147, Ahmedabad s. 147, Bykort s. 147, Gandhi (Sabar = mati9 Ashram + Pr-Manden Gandhi, s. 148-149). Kp. 8 GOA s. 150-169: Kort s. 152 (Goas Strande. s. 153-162, Panaji s. 162-166, Bykort s. 162, Old Goa og Baglandet s. 166-169, Margao (Mad = gaon) s. 168, Sydgoas hovedby s. 168). Kp. 9 SYDLIGE KARNATAKA s. 171-177: Kort s. 172. (Bengaluru (Bangalore). s. 172-175, Bykort s. 174, Delstatens hovedstad og Sydindiens teknovidunder med it-uddannelsser, s. 171, Mysuru (Mysore). s. 175-177, Bykort s. 175, Delstatens kulturelle hovedstad, s, 175, Mysore Palace, s. 175). Kp. 10 KERALA s. 179-201: Kort s. 180. (Kochi (Cochin). s. 180-186, Bykort s. 182, Vandvejene gjorde området til et af de mest profitable handelsområder for europæiske kolonimagter og købmænd fra Mellemøsten, s, 179, Den hollandske Kirkegård s. 181, Det Gamle Fort bygget i 1503 s. 181, St. Francis-Kirken s. 182, Vasco da Gama, der ’fandt’ vejen til Indien, blev begravet her i 1524, s. 182, Havnepromenaden og de kinesiske fiskenet s. 182, Old Kochi s. 182-186, Den Jødiske Bydel, s. 185-186, Der har været jøder i Indien siden 700 f. Kr., Western Ghats. s. 186-188, Munnar, s. 186-187, De grønne bjerge er beklædte med tebuske, s. 186, Kerala Backwaters. s. 189-192, St. Mary’s Church i Champakulam s. 191, Mannarashala Nagaraja-templet i Haripad s. 191-192, Tempel med 30.000 slangestatuer s. 191, Den krammende Mors (Amma) Ashram, s. 192. Keralas Strande. s. 192-197, Ayurveda – Velvære på indisk, s. 196, Thiruvananthapuram (Trivandrum) og Omegn. s. 197-201, Bykort s. 198. Kanyakumari s. 200, Indiens sydligste spids, s. 200). Kp. 11 TAMIL NADU s. 202-221: Kort s. 204. ( Chennai (Madras). s. 204-210 Bykort s. 207, Fort St. George, s. 205, Kapaleeshwara-templet s. 208, Farvebelagte udskæringer af guder og gudinder tårner sig op over os alminelige dødelige, s. 208, Mamallapuram (Mahabalipuram). s. 210, Bykort s. 210, Auroville, s. 212, Et landsbyprojekt for spirituelt fællesskab med fokus på bæredygtighed s. 212-213, Puducherry (Pondi = cherry) og Tharangambadi (Trankebar). s. 213-217, Puducherry bykort s. 214, Sri Aurobindo Ashram, s. 214, Trankebar, hvor Dannebrog engang har vajet, s. 216, The Nilgiris (De Blå Bjerge). s. 217-219, Udagamandalam (Ooty) – Dronningen af Bjergstationer, s. 218-219, Madurai. s. 219-221, Tamil Nadus anden største by og måske en af Indiens ældste, kendt i Europa omkring år 300 f. Kr., s. 219, Meenakshi-Sundareshswara-templet, s. 220). Kp. 12 PRAKTISKE OPLYTSNINGER s. 223-236: (MiniParlør s. 235-236). Register s. 237-239.

https://www.politikensforlag.dk/turen-gar-til-indien/t-0/9788740003475

Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.

Ansigt til ansigt med inderne er titlen på en undervisningsbog med korte introduktioner og mange tekster til samarbejde mellem fagene historie, samfundsfag og religion. Kp. 1. Religion og samfund i det gamle Indien (s. 7-72). Vær opmærksom på, at kapitlet også indeholder tekster fra moderne tid. Kp. 2. Indien i kolonitiden (73-116). Kort om portugiserne og danskerne, fra s. 83 om englænderne i Indien. Kp. 3. Det moderne Indien (117-186). Kapitlet indeholder overskrifterne: Indiens historie i store træk fra 1947 til 2006; Demokrati, politik og religion; Sociale og økonomiske forhold; Indiens fremtid: U-land eller supermagt? Egeberg, Lerberg og Thiedecke: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006. http://www.pantheon.dk/ Læs den fine anmeldelse i Gymnasieskolen her: http://dev.gymnasieskolen.dk/anmeldelse-595

Som supplement kan man anvende dokumentarfilmen Mumbai Mosaik 2003 på IndiensPortalens DVD, hvor man kan 'se med egne øjne'. Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

Civilreligion i Amerika og Indien

Udgangsteksten er Robert N. Bellah; Civilreligion i Amerika. Systime 2011. Den grundlæggende artikel fra 1967 oversat og redigeret af Carin Laudrup. 39 s. http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/religion/civilreligion-i-amerika.html En klassiker inden for religionssociologien om hvordan nationer dyrker sig selv gennem ritualer, trosforestillinger og symboler. Indeholder også nyoversættelser af korte uddrag af værker af oplysningsfilosoffen Jean-Jacques Rousseau og sociologen Emile Durkheim.

Opgaveforslag: Er der civilreligion – trosforestillinger, symboler og ritualer i nutidens Indien?

Officielt navn: Republikken India. Bhārat Gaṇarājya. Republic of India. Motto: "Satyameva Jayate" (Sanskrit) सत्यमेव जयते (Devanāgarī), dvs. "Sandheden Alene Triumfere" Nationalmelodi: Jana Gana Mana Thou art the ruler of the minds of all people, Dispenser of India's destiny. Nationalsang Vande Mataram ”Bøjer jeg mig for dig, mor” Koen er et helligt dyr i Indien. Se og læs mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/National_symbols_of_India (s) filosofi, religion og samfundsfag

== 9 minutters indisk dokumentarfilm om et landsby-kooperativt firma og dets historie == Warana Cooperative i Warananagar landsbyen omtrent 15 km fra byen Kolhapur i delstaten Maharashtra.

Gør rede for filmens fremstilling af Indiens historie og diskuter den. Hvilke oplysninger giver filmen fx om indiske landsbysamfunds økonomiske muligheder?

Har du forslag på baggrund af denne film til producenten angående kommende indiske firmafilm?

Producenten kan kontaktes på dotsworldwide@gmail.com Se filmen på http://www.youtube.com/watch?v=DpWinPzvicI

Fredspolitik

Forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Fredspolitik og ikke-vold er en etisk hovedtanke i den indiske religiøse filosofi jainisme o. 700 f.v.t., der har inspireret Mahatma Gandhi (1869-1948), der kendte jainer fra sit barndomshjem.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays, der belyser emnet Se fx bogens kapitel 2 og kp. 3,2. Se også bogens kp. 2.8 og 6.5, hvor Mahatma Gandhi også omtales. Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

Du kan finde materiale på engelsk om jainisme her: http://www.ibiblio.org/jainism/database/ og fra Jain Study Center of North Carolina, USA: www.Jainism.org

Du kan læse mere om Mahatma Gandhi på denne indiske hjemmeside med korte uddrag af Gandhis skrifter på engelsk under punktet: Read Gandhi: Scroll under 'index' og find dit emne fx: 'non-violence' www.gandhiserve.com På denne officielle indiske Gandhi hjemmeside kan du fx vælge menupunktet 'eBooks' i øverste felt og downloade kapitler og hele bøger af Mahatma Gandhi: www.mahatma.org.in (S) engelsk, filosofi, samfundsfag og religion.

Indien siden selvstændigheden i 1947

Indien - Verdens næste stormagt af Thomas Sehested. L&R Business 2010. Illustreret. 229 s. Levende beskrivelse af det ultrakomplekse og fascinerende Indien.

Indholdsfortegnelse: Introduktion s. 7-12, Mange fattige i et rigt land s. 15-26, Organisation på indisk s. 29-35, Analfabeter, der blev management-ikoner s. 37-57, Den indiske forbruger s. 59-89, Europæisk maxi og indisk mini s. 91-125, Fra dværg til elefant s. 127-155, Demokrati for milliarder s. 157-187, Blodsudgydelser i Mahatmaens hjemland 189-205, Indisk værdikamp s. 207-223, Videre læsning og information s. 225-229. http://www.lrbusiness.dk/Forfattere.aspx?q=Thomas Sehested, Se detaljeret stikordsregister under AT 2008 (S)almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag

Europa på vej af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.

Indholdsfortegnelse over temaer: Tema 1: EU's historie s. 9-41. Tema 2: EU's institutioner & beslutningsprocesser s. 43-88. Tema 3: Danmarks medlemskab af EU s. 89-110. Tema 4: Demokrati og EU's fremtid s. 111-131. Tema 5: Økonomisk og monetær politik i EU s. 133-163. Tema 6: EU's forskellige politikområder s. 165-185. Tema 7: EU og fremtidens udfordringer - quo vadis Europa? S. 187-218. anvendt litteratur internetadresser og statistik s. 219-221. Stikordsregister s. 222-224. http://www.systime.dk/europa-pa-vej-9.html

Tema 7 inddrager Indien. Sammenlign Europas udvikling efter 2. Verdenskrig med Indiens selvstændighed i 1947 og senere udvikling. Se almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi og samfundsfag

Indien-projekt /historie og religion

(Gym)

Projekt indsendt af Jette Toft Jepsen (religion) og Hanne Juul-Sørensen (historie), 2006.

Alle grupper skal starte med en kort historisk og religionshistorisk redegørelse og derefter gå over til analyse/diskussion og vurdering af det udvalgte emne/tema.

Mulige emner:

1. Kulturmøder: Kolonitiden - portugisere og/eller danskere i Indien. Her kan man evt. have specielt fokus på Trankebar. Folkereligion. Bhakti religion.

2. Imperialisme: Kampen om Indien - englænderne i Indien. Hvordan kunne det lade sig gøre, og hvordan gik det? Evt. Sepoy-oprøret 1857. Den engelske indflydelse på hinduismens udvikling, hinduistiske bevægelser i det 19.årh.

3. Kulturmøder: Englændernes rolle, stilling og holdninger og selvopfattelse i Indien. Kastevæsenet. Enkebrændinger.

4. Nationalistbevægelser: Kampen mod englænderne for selvstændighed. Hvordan prøver inderne at finde sammen? Hvilke problemer, hvilke konsekvenser?

5. Kampen mellem hinduer og muslimer. Herunder kan Kongrespartiet og Gandhi og Nehrus roller inddrages. Ghandis hinduisme. Sammenligning af islam og hinduisme.

6. Det moderne Indien: På baggrund af en kort karakteristik af det moderne Indien kan vælges samfundsmæssige, familiemæssige, religiøse og politiske aspekter med henblik på: Det moderne opgør mellem hinduer og muslimer/ Vishva Hindu Parishad.

7. Det moderne Indien: På baggrund af en kort karakteristik af det moderne Indien kan vælges samfundsmæssige, familiemæssige, religiøse og politiske aspekter med henblik på: Hinduismens rolle i den moderne inders liv. Kastevæsenets rolle i dag/de kasteløses vilkår i dag. Materiale til selve projektperioden: Søg selv, men se også diverse leksikalske opslagsværker til alle opgaver. Til historie: Per Kühlmann: Indien. Gyldendal 1991. Egebjerg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006 Carl Grimberg: Verdenshistorie. Politiken 1959. Bd. 8, bd. 12, bd. 15, bd. 16. Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie. Politiken 1987. Bd. 11, bd. 13, bd. 16. Erling Bjøl: Verdenshistorien efter 1945. Politiken 1978.

Link til tal, statistikker om det moderne Indien 2001: http://www.leksikon.org/art.php?n=2917&t=257

Globalis FN Forbundets statistikker: http://www.globalis.dk Link til Indien: http://www.sscnet.ucla.edu/southasia/

Til religion:

Egebjerg m.fl.: Ansigt til ansigt med inderne. Pantheon 2006. s. 117-122. Peter Andersen: Hinduisme - en splittet tradition. Gjellerup & Gad 1989. Kaj Mogensen: Hinduisme i fortid og nutid. Arnold Busck 1975. Esben Andreasen m.fl.: Mennesket og Magterne. Gyldendal 1991. IndiensPortalens DVD Læs mere om DVD’en på IndiensPortalens Baggrund

Brugbare steder på internettet: - http://srm.net/hinduism/ (om varna og jati) - http://www.relguide.sdu.dk/hinduisme.html - fra http://undervisning.religion.dk/hinduisme følgende artikler: - De ti vigtigste ting om hinduisme - Gudsopfattelse i hinduismen - Hellige skrifter i hinduismen - Ritualer i hinduismen - Pilgrimsfærd - hinduisme - Kastesystem - hinduisme - Indiens apartheid lever videre om de forskellige hinduguder: http://www.hindu.dk/1c/ar/hinduguder.htm http://www.dr.dk/uroerlige/da/forside/#

Arbejdet i projektperioden:

Administrator og logbog:

Hver gruppe udnævner en administrator, som er ansvarlig for, at der hver dag udarbejdes en dagsorden og efter dagens arbejde et referat, som lægges i projektmappen senest kl. 16.00.

Problemformulering:

Alle grupper sørger for at udarbejde en problemformulering, som lægges i projektmappen senest kl. 10.00 torsdag den 5. oktober.

Synopsis: Se også nedenfor om synopsis!

Den færdige synopsis på ca. 2 sider lægges i projektmappen torsdag 11. oktober kl. 10.00, så vi kan kopiere og uddele den. Husk at anføre benyttet litteratur og link på jeres synopsis. Det tæller ikke med i de 2 sider.

Produkt og produktkriterier:

Alle grupper laver en PowerPoint med gode instruktive illustrationer (tekst, film, billeder), som kan støtte den mundtlige fremlæggelse fredag den 13. oktober. I jeres fremlæggelse bør I tage hensyn til retoriske virkemidler. Dagen før er der afleveret en synopsis, som kan give tilhørerne en oversigt over de behandlede emner, og støtte hukommelsen i fremtiden (specielle udtryk, årstal, vigtige begreber og begivenheder osv.) I har 15 minutter til rådighed. Herefter gives kort respons. Alt materiale lægges i projektmappen.

Lærerne:

Bortset fra sidste projektdag vil kun én af lærerne være til stede, mens grupperne arbejder. Vi holder os løbende orienteret om jeres arbejde ved at cirkulere mellem grupperne og dagligt læse gruppernes logbog. Initiativet er altså gruppernes, og vi fungerer som konsulenter, der tilkaldes efter behov. I løbet af projektperioden vil vi aftale mindst ét møde med hver enkelt gruppe. PS. Når emnerne er aftalt, vil materialet blive lagt ind på konferencen Indien, som benyttes til kommunikation i projektperioden.

Synopsis:

Her følger en præcisering af, hvordan en synopsis kan opfattes. En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af en opgave, men en koncentreret udgave heraf. Hvor det traditionelle skriftlige produkt er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog. Den ledsagende mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, der fastholder den røde tråd i fremlæggelsen.

Synopsen (max. 2 A-4 sider) fremlægges på papir til uddeling og ved fremlæggelsen dele af den ved hjælp af et præsentationsprogram. Indholdsmæssigt omfatter synopsen følgende punkter:

1. Titel på emnet 2. Problemformulering 3. Oversigt over væsentlige problemstillinger (eventuelt formuleret som spørgsmål) 4. En præcisering af væsentlige delkonklusioner 5. Oversigt over anvendte metoder 6. En samlet konklusion 7. Litteraturliste

Problemformuleringen skal indeholde en præcis angivelse af, hvilke fænomener eller aspekter af fænomener der skal undersøges, og den skal præcisere, hvordan det kan udmønte sig i en konkret analyse. Findes der kilder og materiale til at undersøge problemformuleringen? Kan der foretages kildekritiske overvejelser, tolkninger, analyser og vurderinger til at undersøge problemformuleringen? De centrale begreber i problemformuleringen skal afgrænses for på den måde at bidrage til at præcisere, hvad der ikke skal medtages i besvarelsen. I metodedelen anføres de metoder, der er anvendt til at undersøge/analysere problemformuleringen. Det kan være studier i den eksisterende litteratur og/eller empirisk indsamling af data og information fra nettet eller andet. Konklusionen resumerer kort besvarelsen. Den bør normalt i et præcist sprog angive hovedresultaterne af arbejdet. Konklusionen kan evt. opdeles i delkonklusioner.

Nogle gode råd til den mundtlige fremlæggelse.

Opgaven er, at I klart, velformuleret, veldisponeret og virkningsfuldt (her kommer jeres PowerPoint præsentation ind i billedet) indfører jeres publikum i det væsentligste i jeres tema. Fremlæggelsen bør være klar og præcis, og I bør have i tankerne, at I henvender jer til et publikum, der ikke kender jeres emne/tekster/billeder. Derfor er det meget vigtigt, at I har gjort jer helt klart, hvad det egl. er, I ønsker at sige (evt. i få slående overskrifter i præsentationen). Det kan I gøre ved at spørge jer selv: Hvad er hovedessensen i vores fremlæggelse? Hvad er det vigtigste, vi ønsker at få med? Har vi en pointe? Hvad ønsker vi absolut, de andre skal kunne huske bagefter? Altså! Hold jeres oplæg, så man kan mærke jeres forarbejde, prioritering og sortering. Sørg for at gøre det virkningsfuldt ved kunstpauser, variation i stemmeleje og tempo, gentagelser osv. og lad være med at væve, det er der ikke tid til. Der skal helst være både substans og fokus på jeres emne hele tiden, så det er vigtigt at begynde og afslutte kort og præcist. Undgå opvarmningsflimmer: "Nå nu skal jeg altså lige sige noget om de billeder vi har valgt. " og undgå afslutningsævl: " Jeg ved ikke., men jeg tror vist nok, det var det hele." For at være virkningsfuld er det vigtigt, at man seriøst fortæller om, hvad man har på hjerte i stedet for at fremsætte ordkaskader og letkøbte morsomheder.

Stikord til kritik af taler

1 Det hørlige Artikulation Tales der højt og tydeligt nok? Tempo Tales der (for) hurtigt/langsomt? Er der variation i tempoet i forskellige passager? Stemmeføring Er der forskel på stemmen under talen? Passer stemmelejet til talerens valg af stil, appelform og disposition?

2 Det synlige Kropssprog Hvordan står taleren? Bevæger han sig, eller er han rolig? Passer dét kropssprog til ham? Bruger taleren kroppen hensigtsmæssigt i forhold til talens indhold? Øjenkontakt Ser taleren på os, og virker det naturligt? Ser han op på de rigtige tidspunkter? Manuskriptet Er taleren bundet eller frigjort fra sit manuskript? hjælpemidler Virker talerens evt. brug af hjælpemidler hensigtsmæssig? Det sproglige Talesprog/skriftsprog Har taleren valgt et naturligt talesprog, som virker godt og lyder godt? Fremmedord, fyldeord Er ordvalget klart og effektivt? Kunne taleren med fordel have brugt færre, evt. flere ord? Indholdet Indledning Fik vi en klar og interessevækkende optakt? Afslutning Fik vi en markant afslutning, som hjalp os til at fastholde noget? Opbygning, sammenhæng Hvordan var talens dele vægtet? Var der en logisk rækkefølge? Var der overensstemmelse mellem opbygning og indhold? Helhedsvurdering God arbejdslyst

Indiens historie efter 1739

Indiens historie efter 1739 - fra britisk koloni til verdens største demokrati af Niels Brimnes. Systime 2007/2012. Gennemillustreret og med faktabokse.179/192 s.

Kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering: Ved indgangen til 1700-tallet var Indien blandt de mest udviklede og velstående områder i verden. Den dominerende statsdannelse var Mogulriget, en af samtidens mest imponerende og avancerede.I løbet af århundredet ændredes situationen imidlertid dramatisk, og ved indgangen til 1800-tallet var Indien i al væsentlighed under britisk kontrol. Indien blev imperiets juvel, verdens største koloni og på mange måder symbolet på imperialismens verdensorden.Indien var et af de steder, hvor europæerne selv mente at løfte den hvide mands byrde. Ved indgangen til 1900-tallet indtog Indien en fremtrædende plads i afkoloniseringen. Uafhængighedskampen blev en af de første og mest spektakulære med Gandhi som den helt centrale skikkelse.Som en af de første kolonier fik Indien selvstændighed i 1947 og trådte ind i kredsen af suveræne stater som verdens største demokrati. I modsætning til de fleste andre nationer i de tidligere koloniområder har det indiske demokrati vist sig levedygtigt, og det har kun været sat ud af kraft i en kort periode i 1970'erne.Samtidig har Indien gennem hele 1900-tallet været et af verdens fattigste lande, og endnu i dag er der flere fattige mennesker i Indien end noget andet sted på jorden.Ved indgangen til dette århundrede og i lyset af globaliseringen har landet imidlertid oplevet en betydelig økonomisk vækst. Væksten kommer langt fra alle til gode men giver dog håb om, at også Indiens mange fattige på et tidspunkt går en bedre fremtid i møde.

Det er netop denne udvikling, bogen her sætter fokus på i fem kapitler. Kp. 1: Indien: Enhed i forskellighed s. 9- 18. Kp. 2: 1739-1858 Indien bliver en britisk koloni s. 19-38. Kp. 3: 1858-1947 Indien under britisk styre s. 39-72. Kp. 4: 1947-1989 Verdens største demokrati s. 73-97. Kp. 5: Efter 1989 Indien i en globaliseret verden s. 99-114. Derefter følger en tekstsamling med 12/13 tekster s. 115-174/188, der åbner for en række selvstændige arbejdsmuligheder med stoffet. Faktaboks om Indien s. 175/189.

2. udgave rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games 2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven. http://www.systime.dk/indiens-historie-efter-1739-fra-britisk-koloni-til-verdens-storste-demokrati-1.html (S) Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og samfundsfag

Israel – en stat i Mellemøsten

Israel – en stat i Mellemøsten af Henrik Wiwe Mortensen. Systime 2011. Gennemillustreret og detaljeret stikordsregister. 199 s. http://www.systime.dk/mellemosten.html

Bogen belyser baggrunden for konflikten mellem jøder og palæstinensere og giver et godt grundlag for at forstå den aktuelle konflikt i Mellemøsten i dag. Hovedvægt ligger på udviklingen i konflikten efter Israels oprettelse i 1948 og tager afsæt i den stigende jødiske indvandring til Palæstina i begyndelsen af 1900-tallet, der er grundlaget for den nuværende konflikt … Et fokus i bogen er også stormagternes interesser og indflydelse i Mellemøsten, da deres indblanding i høj grad har forstærket konfliktens omfang. Vægten er lagt på amerikanske interesser i regionen, men udviklingen i Mellemøsten ses også i lyset af Englands rolle i mellemkrigstiden og Sovjetunionens indflydelse under den kolde krig.

Hvordan har Indien forholdt sig til Israel-Palæstina problematikken? Vær opmærksom på, at Indien 12. okt. 2010 blev valgt til FN's Sikkerhedsråd for de to næste år, læs om Sikkerhedsrådet her: http://www.globalis.dk Hvordan forholdt Indien sig til Palæstinas ansøgning om optagelse som stat i FN sept. 2011? (S) almen studieforberedelse, religion og samfundsfag

Kulturmøde

Del-forslag til et emne indsendt af Birthe Mølhave, birthe.molhave@skolekom.dk

Kommentar:

Megasthenes: (ca.340 - 282 f.v.t.) Græsk historiker fra Jonien (Vest Tyrkiet), der blev sendt til Indien som første vestlige ambassadør (311-302 f.v.t.) ved Chandragupta Mauryas hof. Hans rapport "Ta Indika" om Indisk kultur, historie og religioner er en betydningsfuld kilde - men desværre kun bevaret i citater hos andre forfattere. Læs om ham her: http://www.mlahanas.de/Greeks/Bios/Megasthenes.html

Megasthanes Ta Indika efter Arrian, historiker, der citerer fra hans værk. Artikel af Tr. Iliff Robson 1933 med citaterne. Læs her. Nederst på siden er der ‘suggested further reading' (undlad at læse reklame-billede-indstik I artiklen): http://www.hinduwebsite.com/history/arrian.asp

Megasthenes Indica læs her: http://www.sdstate.edu/projectsouthasia/upload/Megasthene-Indika.pdf

Opgaveforslag: Vælg en sekretær og diskuter i grupper Megasthenes beskrivelse af Indien. Sekretæren fremlægger jeres overvejelser og resultater.

Kommentar til multikulturel landsby i Gujarat:

Med udgangspunkt i en beskrivelse af en multikulturel landsby i Gujarat kan man debatterer den indiske religiøse filosofi jainismes sameksistens med den dominerende hindukultur og islam i fortid og nutid. Jainer er en minoritetsgruppe i dagens Indien.

Tekster:

Du kan finde interviews og essays fx kp. 3,8 og i kp. 6 i Jainernes livskunst - ikke at skade noget levende væsen af Amrit Gangar, Kuntal Gangar, Birthe Mølhave og Kristian Mølhave. Systime 1. udgave 2006 (eBog). 144 s.

Jainismen er en nutidig, indisk religion med rødder tilbage i forhistorisk tid. Jainismen har inspireret både Buddha og Mahatma Gandhis ikke-voldspolitik. Bogen sætter en religiøs filosofi, dens ritualer og livsform ind i en bred kulturel sammenhæng. Gennem essays og interviews og med sit tankevækkende baggrundsmateriale lægger bogen op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Udgivelsen er velegnet til emneundervisning, projektarbejde og større skriftlige arbejder. Bogens tekster kan læses uafhængigt af hinanden. http://www.systime.dk/jainernes-livskunst-ikke-at-skade-noget-levende-vaesen-2.html htt://www.systime.dk/catalogsearch/result/?q=Jainernes+livskunst

Jainernes livskunst Cd-rom med dokumentarfilmene om: Vandring mod Evigheden (15 min.) Inden for den indiske religiøse filosofi jainisme er vandrende munke og nonner en livsnerve for jainernes fællesskab. Filmen handler om indvielsen af en ung mand, der har taget den fulde konsekvens og vil leve som omvandrende asket resten af sit liv. Filmen lægger op til diskussion af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Livets Udfordring (15 min.) Filmen giver en generel introduktion til jainismen og en levende illustration, der lægger op til debat af aktuelle etiske og filosofiske emner og måder at leve på. Instruktør Birthe Mølhave, Production manager - India. Angående CD’en kontakt venligst birthe.molhave@skolekom.dk

(S) dansk, samfundsfag og religion.

Kunst, malerkunst og skulptur

Hvad er kunst, og hvor begyndte den? Hvorfor skaber vi kunst, og hvorfor forandrer den sig? Hvordan indgår kunst i det indiske samfund, i indiske religioner og indernes opfattelse af sig selv?

Bogen Verdens spejl – en ny kunsthistorie v. Julian Bell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009 med mange illustrationer. 496 s. er velegnet til at forsøge at besvare spørgsmålene.

Maler og underviser i kunsthistorie Julian Bells bog har et imponerende globalt sigte. På s. 468-477 er en tidstavle, hvor Asien har sin egen spalte parallel med de øvrige verdensdele.

Indholdsoversigt (forkortet): Kp. 1 s. 9-33 Horisont, dyr og mennesker før 31.000 f.v.t. – 4000 f.v.t. Kp. 2 s. 35-55 Civilisationen tager form fra 3000 f.v.t. – 800 f.v.t. Kp. 3 s. 57-83 Klassiske normer 800 f.v.t. – 150 e.v.t. Kp. 4 s. 85-133 Middelalderverdener 500 f.v.t.-1250 e.v.t. Kp. 5 s. 135-179 Døre og vinduer 970 e.v.t.-1520 Kp. 6 s. 181-219 Verden genskabes 1490-1600 Kp. 7 s. 221-257 Teatralske realiteter 1530-1670 Kp. 8 s. 259-289 Etablering og oplysning 1660-1780 Kp. 9 s. 291-321 En forandret sandhed 1780-1850 Kp. 10 s. 323-363 Industrien som drivkraft 1840-1900 Kp. 11 s. 365-411 Gennembrud og sammenbrud 1900-1945 kp. 12 s. 413-466 Forgrunden 1945-2002 Register s. 491-496.

Indien 22, 36-37 (Sydasien), 39-40, 49 (Induskultur), 72-74, 63, 71, 72-74 (Induskultur), 75, 92-94, 102-4, 110-13, 115, 130, 136, 137, 179, 210-12, 222, 235-37 (Taj Mahal), 285-86, 332-34, 404, 448-49, 456 Hinduistiske traditioner 72, 74, 102-4, 111-13, 130, 136, 137,179, 210-12, 285, 286, 333 Hellenistisk kunst og dens påvirkning 71-72, 75, 80 Buddhismen 72- 74, 92-94, 102, 104-6, 129-31, 137, 138, 222, 334, 335 Zenbuddhisme 137-38, 421, 424, 437, 466 Læs her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/kultur/625-verdens-spejl.html Ja, Buddhastatuer blev inspireret af hellenistisk græsk kunst. Før den tid blev Buddha afbilledet ved to fodaftryk eller en tronstol. Se billede af buddhastatue fra 100 e.v.t. på Den Store Danske Encyklopaedis artikel om Indiens Historie. http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Indien/Indien_(Historie) (S) billedkunst, klassiske fag/oldtidskundskab, psykologi. religion og samfundsfag

Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik. Systime 2013. Gennemillustreret og med opgaver. 243 s. Bog og ibog http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/billedkunst-design

Forord s. 7, Om arkitektur – en kort indledende promenade s. 9-20.

A. Rum i arkitektur, by og have s. 21-70 ( Klassisk/renæssance ca. 1400-1600 21-28, Barok ca. 1600-1700 29-36, Moderne ca 1850-1950 37-46, Senmoderne 1960 og til idag 47-54, Opgaver 55-70).

B. Jagten på det perfekte – det klassiske i kunsten s. 71-82 (Spydbæreren af Polykleitos, Det klassiske landskab, Det klassiske portræt, Det klassiske i det moderne, nazismens og fascismens brug af det klassiske formsprog, Dialog med det klassiske i samtidskunsten, Opgaver til Det klassiske i kunsten).

C. Kunstens teater – det barokke i kunsten 83-104 (Barokkens opståen, Barokken og modreformationen, Cerasi-kapellet i Santa maria del Popolo, Barokken uden for kirkens mure, Barokken i samtidskunsten, Barokken og fortiden, Figur og rum i barokken, Opgaver – Kunstens teater).

D. En indre virkelighed – følelse, fantasi og drøm 105-130 (Det ekspressive udtryk i kunsten; Ekspressiv kultur; Dekoration, krig og storby: Kandinsky og inspirationene fra musikken; Fra følelse til fantasi og drøm; Salvador Dali; René Magritte; Joan Miró, Opgaver til En indre virkelighed).

E. Nu! – øjeblikket i kunsten 131-144 (Impressionisterne, Futuristerne, Jackson Pollock, Fluxus, opgaver til Nu! – øjeblikket i kunsten).

F. Fra museum til gade – tendenser i samtidskunsten 145-168 ( Banksy, Zevs, Invader og Shepard Fairy; Kunst på gadeplan – om graffiti og Street Art; Street Art – teknikker og metoder; Fra gade til galleri – angreb på kunsthistoriske værker, Om samtidskunsten og den relationelle æstetik; Relationel æstetik; Superflex; Social orienteret kunst i 1990erne; Kunsten i et udvidet felt; Opgaver til Fra museum til gade).

G. Visuelle virkemidler – fra naturen ind i byen 169-206 (Farvelæren 169-179; Rumlæren 180-188; Formlæren 189-195; Komposition og bevægelse 195-200; Opgaver til Visuelle virkemidler 201-206).

H. Picassos Guernica – metoder i brug 207-218 (Opgaver 217-218).

I. Tips til Analyse 219-224.

J. Oversigtskort 225; Litteraturliste 227; Ordforklaringer 229-231; Stikordsregister 232-237; Billedliste 238-243.

Opgaveforslag:

Sammenlign de forskellige perioders arkitektur og kunst med de tilsvarende i Indien og diskuter ligheder og forskelle.

(s) Billedkunst, samfundsfag og klassiske fag/oldtidskundskab

Ondskab og etik

Materialeforslag

Tag udgangspunkt i undervisningsbogen Ondskab og etik af Birgitte Berner og Marianne Olsen. Forlaget systime 2011, med stikordsregister. 156 s. Bogen tematiserer ondskab i meget bred forstand, dvs. alt fra hån, spot og latterliggørelse over jalousi, misundelse, intolerance, had og racisme til psykisk vold, fysisk lemlæstelse og mord. Bogens område er den europæiske kulturkreds. se her: http://www.systime.dk/ondskab-og-etik.html

Teoretisk gennemgang s. 7-39, skønlitterære og historiske tekster med arbejdsopgaver s. 40 -148.

1. Anvend og diskuter først teorierne.

2. Inddrag derefter hinduisme, buddhisme, jainisme, islam og kommunisme og indisk skønliteratur i debatten om emnet ondskab i indisk kultur. Læs kort på U-landsnyt.dks hjemmeside http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-11-08/analyse-terrorister-rammer-indien-et-foelsomt-sted. (s) AT, filosofi, psykologi, religion og samfundskundskab

Suppler med: