Fransk/Grammatik

Fra Wikibooks, den frie samling af lærebøger

Hej - bonjour Du dejlig tu es bonne

Ordklasser[redigér]

Kendeord (Artikler)[redigér]

Det ubestemte kendeord[redigér]

Det ubestemte kendeord
hankøn hunkøn
ental un une
flertal des des

Det bestemte kendeord[redigér]

Det bestemte kendeord
hankøn hunkøn
ental le la
flertal les les lche

le og la bliver til l' foran en vokal
à + le sammentrækkes til au
à + les sammentrækkes til aux
de + le sammentrækkes til du
de + les sammentrækkes til des

Delingsartiklen[redigér]

Delingsartiklen
hankøn hunkøn
ental du, de l' de la, de l'
flertal des des

Navneord (Substantiver)[redigér]

Navneord betegner:

  1. Konkrete ting og steder i virkeligheden og i fantasien
  2. Levende væsener
  3. Begreber

Køn[redigér]

Navneord er sædvanligvis hunkøn når ordet betegner kvindelige væsner. Og som hovedregel når ordene ender på -e. la femme - kvinden

Når ordet betegner mandlige væsner er det som oftes hankøn. Og som regel når ordet ender på en konsonant. le garçon - drengen

Følgende endelser angiver navneordets køn som kan

Hankøn
Endelse Eksempel
-ment le sentiment - følelsen
-age le mariage - ægteskabet
-al le canal - kanalen
-isme le tourisme - turismen
-teau le couteau - kniven
Hunkøn
Endelse Eksempel
-tion la situation - situationen -sådan er det altid ved hunkøn
-esse la tendresse - ømheden
-té la gaité - munterheden
-ance la puissance - styrken

Tal[redigér]

Flertal dannes ved, at føje -s til begge køn:

le garçon - drengen, les garçons - drengene
la fille - pigen, les filles - pigerne

Endelsen -al bliver i flertal til -aux:

le journal - avisen, les journaux - aviserne

Ord på -au, -eu og -ou får i flertal tilføjet et -x

le chapeau - hatten, les chapeaux - hattene
le cheveu - håret, les cheveux - håret, hårene
le genou - knæet, les genoux - knæene

Ejefald[redigér]

Ejefald dannes ved hjælp af forholdsordet de: le journal de Pierre - Pierres avis
le journal de la mère - Morens avis
le journal du père - Farens avis
le journal de l'éléve - Elevens avis
le journal les éléves - Elevernes avis

Udsagnsord (Verber)[redigér]

Udsagnsord udtrykker en tilstand eller en handling.

Udsagnsord bøjes normalt med avoir som hjælpeverbum i passé composé. Der findes dog godt 10 udsagnsord, udover de refleksive udsagnsord, der bøjes med être. Derudover er der nogle udsagnord, hvor man bruger både avoir og être, f.eks.:

  • Je suis rentré à la maison - Jeg er kommet hjem
  • J'ai rentré la voiture dans la garage - Jeg har sat bilen tilbage i garagen
  • Je suis descendu - jeg er gået ned
  • J'ai descendu la poubelle - jeg har taget affalsspanden ned

Bemærk at de fleste kan bruges med re som præfix i betydningen at gøre det igen. F.eks.:

  • entre - gå ind
  • (r)entre - gå ind igen
Êtrehuset. Øverst verbet i infinitiv, nederst verbet i passé composé
Udsagnsord der bøjes med être
(re)venir komme
arriver ankomme
(re)monter opstige
(r)entre gå ind
rester blive
sortir gå ud
(re)tourner vende om
(re)tomber falde ned
(re)descendre stige ned
(re)passer
partie forlade
aller
naître fødes
mourir

Som hjælpemiddel anvendes huset på bakken til, at huske hvilke udsagnsord, det drejer sig om:


Biord (Adverbier)[redigér]

Biord siger noget om tid, sted, måde, grad eller om hele sætningen.

Tillægsord (Adjektiver)[redigér]

Talord (Numeralier)[redigér]

1 un, une
2 deux
3 trois
4 quatre
5 cinq
6 six
7 sept
8 huit
9 neuf
10 dix
11 onze
12 douze
13 treize
14 quatorze
15 quinze
16 seize
17 dix-sept
18 dix-huit
19 dix-neuf
20 vingt
21 vingt et un
22 vingt-deux
23 vingt-trois
30 trente
40 quarante
50 cinquante
60 soixante
70 soixante-dix, (septante)[1]
80 quatre-vingt, (huitante)[1]
90 quatre-vingt-dix, (neufnante)[1]
91 quatre-vingt-onze
100 cent
1.000 mille
1792 mil sept cents quatre-vingt-douze
1965 mil neuf cents soixante-cinq

Bindeord (Konjunktioner)[redigér]

Forholdsord (Præpositioner)[redigér]

Stedord (Pronominer)[redigér]

Stedord er ord, der kan stå istedet for substantiver og proprier.

Udråbsord (Interjektioner)[redigér]

Spørgeord[redigér]

Dansk Fransk
hvad qu'est-ce qui (grundled)
qu'est-ce que (gendstandsled)
quoi (alene og efter forholdsord)
hvem qui
hvilke quels, quelles
hvor
hvordan comment
hvorfor pourquoi
hvormange combien (de...)
hvornår/når quand

Køn[redigér]

Hankøn[redigér]

En mand (un homme) er i hankøn. I hankøn sætter man enten "Un", "Le" eller (I flertal) "Les" foran mand ligesome l'homme, un homme eller les hommes.

Hunkøn[redigér]

Det betyder at det er et hunkøns ord og at man derfor bruger hunkøns-artikler foran hunkønsord. Der er ikke en speciel regel for om et ord er et han- eller hunkøns ord, det lærer man efterhånden.

Ved hunkøns ord bruger man "La" (bestemt), og "Une" (ubestemt).

Et æble på fransk er pommeog det er et hunkøns ord, så derfor hedder det: Une pomme. Hvis man nu vil sige æblet hedder det: la pomme.

Kasus[redigér]

Nævnefald[redigér]

Genstandsfald[redigér]

Hensynsfald[redigér]

Ejefald[redigér]

Tiltalefald[redigér]

Bøjningsformer i måde og tid[redigér]

Fremsættende måde[redigér]

Bydeform[redigér]

Navneform[redigér]

Tider på fransk[redigér]

Nutid / Présent[redigér]

Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid; = dansk "nutid".

Bøjning i nutid
Person Verbum
1. gruppe
parler
taler
2. gruppe
finir
ender
3. gruppe
vendre
sælger
Ental 1. person: je parle finis vends
2. person: tu parles finis vends
3. person: il/elle/on parle finit vend
Flertal 1. person: nous parlons finissons vendons
2. person: vous parlez finissez vendez
3. person: ils/elles parlent finissent vendent

Datid / Imparfait[redigér]

(latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner noget der er foregået. På fransk vil man ofte bruge Passé composé i stedet for datid.

Kaldes også imperfektum efter forbillede fra latin, der har to datider, imperfektum og perfektum.

Bøjning i datid
Person Verbum
1. gruppe
parler
talte
2. gruppe
finir
endte
3. gruppe
vendre
solgte
Ental 1. person: je parlais finissais vendais
2. person: tu parlais finissais vendaiss
3. person: il/elle/on parlait finissait vendait
Flertal 1. person: nous parlions finissions vendions
2. person: vous parliez finissiez vendiez
3. person: ils/elles parlaient finissaient vendaient

Førnutid / Passé Composé[redigér]

er den tid, man oftest bruger i dagligsproget til at beskrive noget der er foregået. Som hjælpeverbum bruges i langt de fleste tilfælde avoir. Normalt er det kun ved bevægelsesverber, at man bruger être som hjælpeverbum:

Bøjning i passé composé
Person Verbum
1. gruppe
parler
har talt
2. gruppe
finir
har (er) endt
3. gruppe
vendre
har solgt
Ental 1. person: j'ai parlé fini vendu
2. person: tu as parlé fini vendu
3. person: il/elle/on a parlé fini vendu
Flertal 1. person: nous avons parlé fini vendu
2. person: vous avez parlé fini vendu
3. person: ils/elles ont parlé fini vendu

Førdatid / Plusqueparfait[redigér]

Bøjning i plusqueparfait
Person Verbum
1. gruppe
parler
havde talt
2. gruppe
finir
havde (var) endt
3. gruppe
vendre
havde solgt
Ental 1. person: j'avais parlé fini vendu
2. person: tu avais parlé fini vendu
3. person: il/elle/on avait parlé fini vendu
Flertal 1. person: nous avions parlé fini vendu
2. person: vous aviez parlé fini vendu
3. person: ils/elles avaient parlé fini vendu

Simpel datid/ Passé Simple[redigér]

Passé Simple er en datidsform, der udelukkende bruges i litteratur. Det betegner en, normalt kortvarig, handling, der er sket i fortiden.

Bøjning i passé simple
Person Verbum
1. gruppe
parler
talte
2. gruppe
finir
endte
3. gruppe
vendre
solgte
Ental 1. person: je parlai finis vendis
2. person: tu parlas finis vendis
3. person: il/elle/on parla finit vendit
Flertal 1. person: nous parlâmes finîmes' vendîmes
2. person: vous parlâtes finîtes vendîtes
3. person: ils/elles parlèrent finirent vendirent

Noter[redigér]

  1. 1,0 1,1 1,2 I visse lande (bl.a. Belgien, Schweiz)